et dokument - Centralbibliotek

centralbibliotek.dk

et dokument - Centralbibliotek

BIBLIOTEKERNE I REGION NORDJYLLAND

Den 13. Juni 2011

Leveret af

SonicMinds

Lindehøjen 6

2720 Vanløse

Lydmanual 1.0


IntrodukNon

En lydmanual er det operaNonelle værktøj,

der skal sikre homogenitet og konNnuitet i

implementeringen af lydidenNteten.


3

1.1 Baggrund og mål

Baggrund

– Lydbranding handler om at bruge lyd og musik strategisk Nl at

forstærke Bibliotekernes brandkommunikaNon.

– DeTe gøres ved at skabe en LydidenNtet, dvs. en lyd som Bibliotekerne

kan genkendes på, og bruges konsistent over Nd på tværs af

berøringspunkter.

– Vi har i 2011 startet en proces op med lydbureauet SonicMinds.

Lydmanual 2011


4

1.2 Baggrund og mål

Målsætning med Lydmanualen

– At beskrive og kommunikere den udviklede lydidenNtet.

– At dokumentere udviklingsprocessen for lydidenNteTen

– At beskrive hvilken strategi og koncept, der ligger Nl grund for det

lyddesign og musik som er udviklet som del af Bibliotekernes

LydidenNtet.

– At forstærke brandet, kommunikaNonen i virtuelle og fysiske rum såvel

som på digitale plaWorme med brug af lyd og musik.

– Grundlæggende implementeringsvejledning

Lydmanual 2011


5

2. Lydiden4tet®

n En Lydiden4tet er den lyd, som Bibliotekerne kan genkendes


1. Skaber tryghed, genkendelse og klarhed hos målgruppen

2. Styrker medarbejdernes og brugernes følelse af, hvem

Bibliotekerne er

3. Forstærker brandet og kommunikaNonen

Lydmanual 2011


6

3. Bibliotekernes Lydiden4tet

n Al musik og lyd, som Bibliotekerne i Region Nordjylland

anvender i sin kommunikaNon og markedsføring, danner

Nlsammen Bibliotekernes Lydiden4tet.

n Bibliotekernes Lydiden4tet kan fremadreTet inddeles og

håndteres i tre kategorier for at skabe homogenitet,

konNnuitet og genkendelighed:

1. Bibliotekerne Lydlogo – kernen i iden4teten

2. Bibliotekerne Brandmusik – 4lpasninger, varianter

og lydeffekter

3. Bibliotekernes stemme: Speakprofil og

retningslinjer

LydidenNtet

Lydmanual 2011


7

4. Bibliotekernes Lydlogo

n Bibliotekernes Lydlogo er en kort genkendelig lydsignatur,

hvis formål er at øge genkendeligheden på tværs af medier

og kommunikaNonskanaler – en lyd som brugere,

medarbejdere og samarbejdspartnere vil forbinde med

Bibliotekernes brand.

n Lydlogoet er en koncentreret lydlig og symbolsk afspejling

af Bibliotekernes brandprofil.

Lydlogo

Lydmanual 2011


8

5. Bibliotekernes Brandmusik

n Bibliotekernes brandmusik er en genkendelig musik som

tager udtryksmæssigt udgangspunkt i lydlogoet. Musikkens

formål er sammen med lydlogoet at øge genkendeligheden

og på tværs af medier og kommunikaNonskanaler og på

den måde skabe uniformitet i bibliotekernes audiNve

kommunikaNon.

Brandmusik

Lydmanual 2011


Brand

BIBLIOTEKERNE I REGION

NORDJYLLAND

Lydmanual 2011


10

6. Retningslinjer for brandudtryk

Det musikalske udtryk skal Nl hver en Nd være forankret i

nedenstående kolonner som udgør kernen i idenNteten.

Lydidentiteten skal fremstå som + Uden at blive / Skal ikke være -

Et mødested med summen af liv Tivoliseret

Netværk og fællesskab For insNtuNonsagNg

Legende og levende Useriøst

Kantet og skæve Nichepræget

UhøjNdelig og Sjove Tivoli

Moderne TradiNonsløse

Mangfoldigt kulturhus

Inspirerende og seriøse

Personlige og trygge

Et sted med plads Nl holdninger


6

7. Koncept for Bibliotekernes lydlogo

Bibliotekernes LydidenNtetskoncept består af den illustraNon

som findes i spalten Nl højre.

IllustraNonen underbygges af felterne under som udgør de

væsentligste brandegenskaber.

IllustraNonen ligger således Nl grund for det musikalske udtryk

og design som udgør lydidenNten.

BrandillustraNon:

DET MANGFOLDIGE OG SKÆVE KULTURHUS

En sang fra den danske sangskat som udtryk for

at bibliotekerne også værner om

kulturarv

Kulturen sat i moderne kontekst

Legende og let

Facilitator for den skæve vinkel

Et sted med plads Nl holdninger

UhøjNdeligt

Lydmanual 2011


12

8. HC Andersen og Bibliotekernes profil

Sangen Hist hvor vejen slår et bugt udgør kernen i Bibliotekernes lydidenNtet. Sangen symboliserer således den danske

kulturskat. Og udtryksmæssigt er Hist hvor vejen slår et bugt kendetegnet ved sin uhøjNdelige og legende karakter. En

karakter som benævnt er vigNge bestanddele i Bibliotekernes brandegenskaber.

Man kan selvfølgelig ikke skille teksten fra melodien selv om den ikke er med i selve lydlogoet. Ud over sin kantede

munterhed associerer melodien naturligt Nl tekstens beskrivelse af det skæve og spøjse hus som bliver lydidenNtetens

billedlige karakterisNk af Bibliotekterne.

HC Andersens første vers

Hist, hvor vejen slår en bugt,

ligger der et hus så smukt –

Hist, hvor vejen slår en bugt,

ligger der et hus så smukt,

væggene lidt skæve stå,

ruderne er ganske små,

døren synker halvt i knæ,

hunden gøer, det lille kræ,

under taget svaler kvid're,

solen synker og så vid're.


13

9. Det skæve og mangfoldige kulturhus

Bibliotekernes LydidenNtets musikalske

bestanddele og byggeklodser medvirker Nl at

skabe en unik lydmæssig idenNtet på basis af

bibliotekernes brandkarakterisNka.

A. Genkendelighed

-­‐ HC Andersens Hist hvor vejen slår et bugt er en meget bredt

kendt sang bl.a. I sin egenskab som børnesang. Den vil

derfor skabe en umiddelbar genkendelighedsreakNon, når

bibliotekernes bruger den som afsenderlyd/lydsignatur hvor

den er smeltet sammen med og derfor udtrykker

bibliotekernes profil.

B. Mangfoldighed

-­‐ At en lydidenNtet besidder både digitale elementer, beat og

elektroniske samples sammen med referencen Nl den

danske historie og liTeratur ved brug af HC Andersens

folkelige børnesang Hist hvor vejen slår et bugt vidner om,

at man kan favne bredt og er inkluderende over for interne

modsætninger og forskelligheder og stadig har substans og

dybde.

C. Kvalitetsstempel

-­‐ Det spiller selvfølge en stor rolle for bibliotekerne

at det er lige netop HC Andersen, der har skrevet

teksten Nl melodien, da

hans person og betydning i

ind-­‐ og udland forbindes med

bibliotekernes virke og idenNtet.

Lydmanual 2011


14

10. Lyden af Det skæve og mangfoldige kulturhus

Lydlogo og eksempler på implementering og variaNonsmuligheder

BIBLIOTEKERNES LYDLOGO

EKSEMPEL PÅ BRUG I PODCAST

EKSEMPEL PÅ MUSIKALSK VARIANT

IVR

Lydmanual 2011


15

11. Bibliotekernes Lydkatalog

Samling af Bibliotekernes færdigproducerede idenNtetslyde og –musik.

TITEL FILNAVN BESKRIVELSE/BRUG LYD

Ansvarlig for opdatering af lydkatalog:

Lydmanual 2011


Implementering

BIBLIOTEKERNE I REGION

NORDJYLLAND

Lydmanual 2011


Ekstern

Broadcaster

17

12. Overblik og strategi

Oversigt over bibliotekernes audiNve

berøringsflader, hvor lydidenNtens

bestanddele bør implementeres for at få den

genkendelighed, uniformitet og dermed den

største effekt af lydbrandet

Velkomst

Virtuelt bibliotek

Podcast

Video m musik

Velkomstlyd

LYDIDENTITET

Telefonsystem

Fysiske bibliotek

Ventemusik

Musik

Internt

Infokald

Interfacelyde/PC

Lydfront

Events, møder,

messer,

konferencer


18

13. Lydlogo anvendelse

Bibliotekernes lydlogo kan overordnet anvendes på to måder:

1. Isoleret som Lydsignatur: som velkomstlyd Nl

telefonsystemer, Infokald, PC åbning, podcast, web eller som

intro-­‐outrolyd Nl film med rent speak eller før

præsentaNoner.

2. Integreret I Bibliotekernes Musik: Melodilinjen og lyddesignet

fra lydlogoet integreres i længere stykker musik og kan

anvendes som ventemusik, mobilringetoner,

underlægningsmusik Nl e-­‐learning, film eller intro-­‐outro

musik Nl events, udkaldssystem.

Lydmanual 2011


19

14. Iden4tetsmusik

IdenNtetsmusikken er den musik vi bruger i telefonsystemet, på web, video,

reklamer, tv, Nl møder og præsentaNoner med videre. IdenNtetsmusikken er

den musik brugere, borgere, ansaTe, samarbejdspartnere og andre

interessenter skal genkende Bibliotekerne på.

– For at forstærke genkendeligheden foretrækker vi, at melodilinjen og

lyddesignet fra Lydlogoet fremadreTet integreres og tænkes ind i

IdenNtetsmusikken

Musikalske retningslinjer:

– IdenNtetsmusikken skal selvfølgelig laves og Nlpasses Nl den

sammenhæng, den indgår i det være sig underlægning Nl film, TV,

ventemusik eller Nl events.

– Ikke desto mindre foretrækker vi, at musikken alNd vurderes ud fra

musikalske retningslinjer, som følger på Ndligere slide, for at musikken

alNd understøTer Bibliotekernes brand

– Retningslinjerne er blevet Nl i en proces, hvor ord og udtryk med en

musikalsk ladning er blevet desNlleret ud fra Bibliotekernes

brandretningslinjer.

Lydmanual 2011


15. Vejledning: Play-­‐lister for biblioteker

Musik Nl play-­‐lister med baggrundsmusik

skal udvælgelse eher nedenstående

kriterier.

Alle værker skal vurderes eher og stemme

overens med bibliotekernes værdi-­‐ord

under punkt 6-­‐7

Tempo: Medium. Oplevelsen af tempo må

ikke være at det er langsomt og

søvndyssende, men skal der imod have et

bevægeligt men ikke for hurNgt og

stressende udtryk.

Genre: Ambient, pop, instrumentalmusik,

easy-­‐listening, leTere klassiske værker kan

indgå i mindre grad.

InstrumentaNon: Blød, uden vokal eller

uden meget fremtrædende vokal: gerne

med elektroniske/moderne elementer i

kombinaNon med akusNske instrumenter.

Forslag Nl kunstnere og værker

Thomas Blachmans kunstnere:

Maya Albana

Cours Lapin

Thomas Dybdal

Andre:

Kaisars Orkester

Boards of Canada

Under Byen

Eberklang

Air

MoiCaprice

Stan Getz

The Crooked Spoke

Massive ATack

Philip Glass

Lydmanual 2011


16. Stemmeprofil og speaker-­‐guide

Speaker beskrivelse og eksempler på dos and donts

Guideline Nl sprogbrug

Ord:

Signaler:

Tone of voice:

Personlighed: køn, alder

Visualisering: (foresNl dig at du taler Nl…)

Tænk på speaker som symbolisere bibliotek.

2 anbefalinger på speakertyper med eksempler

Beskriv Hvordan ser speak udvægelses processen ud.

Katarina Maria Pernille Trine Niels Morten Janek

Lydmanual 2011


17. Guide 4l brug af lydproduk4oner

• Forproducerede spots, podcast, webTV

² Lydprodukterne i Bibliokernes LydidenNtet kan anvendes i forproducerede spots,

podcast webTV mm.

² For disse gælder retningslinjerne som beskrevet herunder.

Live annoncering.

² Liveannoncering skal alNd komme i forbindelse med afspilning af Bibliotekernes

Lydlogo.

² Lydlogoet bør alene afspilles før annonceringen

² Sørg for at der går 2-­‐3 sekunder eher lydlogoet er færdigt før annonceringen starter.

Gentagelser

² Ved flere eller gentagne annonceringer ind for kort Nd (5 min anbefales det at bruge

Lydlogo 01 ved første annoncering og det kortere Lydlogo 02 ved de følgende.

NegaNve meddelser

² Ved alle meddelelser eller interakNonslyde (fx dit kort er spærret eller ved bøder)

der kan sNlle biblioteket i et negaNvt lys bør der ikke bruges lyde, der direkte henviser

Nl idenNtetsmelodien Hist hvor vejen slår et bugt.

Lydmanual 2011


18. Cases: Lydlogoer fra andre organisa4oner

ATP Lydlogo

Boehringer Ingelheim Lydlogo

COP 15 Lydlogo

Danfoss Lydlogo

Vestas Lydlogo

Lydmanual 2011


Udviklingsprocessen


n Agenda:

Workshop

Uge 19

25

19. Faseplan 2011 for udvikling af Lydlogo

Fase 1

n Diskussion af BRN

Brandet

n BRN Lydstrategi

n Fastlæggelse af den

videre proces og

mødedatoer

Fase 2

Vurdering 1

Uge 21

n PræsentaNon og

vurdering af 3 stk.

Lydlogo skitser

n Sonic Minds klædes

på Nl justeringer af

lydlogoskitser

Fase 3

Vurdering 2

Uge 22

n PræsentaNon af BRN

Lydlogo skitse-­‐

justeringer samt

musikskitser.

n Sonic Minds er klædt

på Nl at lave de sidste

Nlpasninger af

lydlogoskitserne

Fase 4

Vurdering 3

Uge 23

n PræsentaNon of

godkendelse af

Lydlogo og

Lydmanual 1.0

n Fastlæggelse af den

videre proces.

Fase 5

Præsentation

Uge 24

n PræsentaNon of

godkendelse af

Lydlogo og

Lydmanual 1.0

n Fastlæggelse af den

videre proces.


26

20. Faseplan udvikling af følgeprodukter,

implementering, test og projektafslutning.

Fase 6

Produktion

Uge 25-32

n ProdukNon af 4 stk

musik samt

interakNonslyde

n PræsentaNon

n Godkendelse

Fase 7

Implementering og test

Uge 35-43

n Implementering

n Test

n Evaluering

n Oplæg Nl arNkel om

lydbranding

Fase 8

Projektafslutning

November 2011

n PræsentaNon af

LydidenNtet og lydmanual

2.0.

n Konference


21. Udvikling af lydlogo -­‐ Historik

1. Vurdering

2. Vurdering

3. Vurdering

3 koncepter blev præsenteret med

lydeksempler:

A. Billedet af bibliotek som gate way Nl stor

oplevelse

B. Billedet af biblioteket som en ‘idea shop’

C. Billedet af bibliotek som et mangfoldigt kultur I

bevægelsen mellem historien og det moderne

med gangspunkt I en moderne version af en

sang fra den danske sangskat

Der blev taget sNlling Nl 4 lydlogoudkast

ud fra genkendelighed, kulturel signifikans

og musikalsk og tekstligt udtryk

Der blev taget sNlling Nl 3 lydlogoudkast af

Hist hvor vejen slår et bugt ud fra udtryk,

design, modernitet og gennemslagskrah.

Koncept 3 blev udvalgt Nl videreudvikling

Hist hvor vejen slår et bugt

blev valgt frem for

• Jeg gik mig ud en sommerdag

• I skovens dybe s9lle ro

• En lille nisse rejste

1 version blev udvalgt Nl færdig

bearbejdelse.


28

22. Formalia

Bibliotekernes LydidenNtet er produceret af SonicMinds på besNlling af Bibliotekernes i

Region Nordjylland 2011

Hist hvor vejen slår et bugt som udgør lydidenNtetens musikalske kerne er komponeret af

J. C. Gebauer i 1846 med tekst skrevet af H. C. Andersen i 1829.

Alle instrumenter er programmeret, designet og spillet af Flemming Olsen.

Musikkonsulent og producer: Nicolai Abrahamsen

Bibliotekerne i Region Nordjylland har Ndsubegrænset brugsret Nl

lydidenNtetsprodukNonerne i alle lande og i alle medier og kan frit Nllade at den bruges af

andre biblioteker og insNtuNoner uden videre Nlladelse fra Sonic Minds.

OphavsreTen ligger hos Sonic Minds

Sonic Minds

Lindehøjen 6

2720 Vanløse

+45 32 10 77 88

info@sonicminds.dk

www.sonicminds.dk

Lydmanual 2011

More magazines by this user
Similar magazines