Untitled

262
mæssige Pukler; c. 8—9 Torne, tæt tilpressede. Blomsten lysegul, ind-
til 4 cm lang; Griffel og Ar rødlige. C h i l e, sendt i 1900 af Dr. reiche
fra Santiago til schumann.
13. Neoporteria sénilis Bckbg. — Echinocactus Phil. 1839. — Lysegrøn
som ung, senere brunlig; med Alderen søjleformet, indtil 30 cm
høj; Toppen indsænket. 18 lige Ribber, opdelte i Pukler, som foroven
er skæve, forneden noget vulstagtige; Areolerne smalle, langstrakte,
mørke. C. 30 tynde, haaragtige, hvide, gullige eller graahvide, krumme
Torne, oftest aldeles sammenflettede, indtil 5 cm lange; iblandt dem
6—8 noget kraftigere Midtertorne. Blomsten c. 4 cm lang, tragtformet,
gulligrød. — C h i l e, Ø. for Ovalle.
Efter Br. & R. — men ikke efter berger — identisk med N. nidus. —
Man kunde opstille en Var. melanacantha: kun c. 12 Randlorne, stive, krummede
ind mod Planten; 7 bøjede, sammenkrummede, men tornstive, helt
sorte Midtertorne; paa saadanne Planter ses Overhuden tydeligt gennem
Tornedækket; de ser helt anderledes ud end Typen, men der gives talrige
Mellemformer.
75. Pyrrhocactus A. Berger. 1922.
Blomsterfarven hos næsten alle Arter er smudsigt rødliggul, rødligt
grønliggul eller rent gul. Deres Forekomst strækker sig fra Salta og
Jujui -> Jujuy
Jujuy i N.-Argentina over Mendoza til Chile. De er ret følsomme i Kultur,
vokser meget langsomt som rodægte.
1. Pyrrhocactus catamarcénsis Bckbg. — Echinopsis Web. 1896.
— Echinocactus Speg. — Malacocarpus Br. & R. — Enkel, indtil 12 cm
tyk og 50 cm høj, graagrøn; 11—13 puklede Ribber; Tornene opadbøjede,
graa med rødbrune Spidser; 14—20 Randtorne, 10—20 mm
lange; 4—7 Midtertorne, 25—30 mm lange. Blomsten 45 mm lang,
gul med gullige Ar. Skællene paa Frugtknuden bærer Uld og Børster.
— NV.-A r g e n t i n a.
Staar nær P. umadeave, Froehlichianus og curvispinus. Varieteterne pallidus
og obscurus Speg. synes ubegrundede, da Planten varierer meget.
2. Pyrrhocactus curvispínus (Bertero 1829) A. Berg. — Echinocactus
Remy. — Malacocarpus Br. & R. — Kugleformet, forgrenet
fra neden (?), olivengraa; Toppen med Torne og gullighvid Filt, indsænket.
C. 15 hage-puklede Ribber med skarpe Mellemfurer; runde,
gule Areoler. 6—10 »Randtorne, sylformede, oftest noget tilbagekrummede;
de er ± sammenflettede og dækker Planten; 2—4 Midtertorne,
kraftigere, tykke forneden, først mørkegule, saa graa. Blomsten 45 × 40
mm, tragtformet; de ydre Blosterblade tykke, gullige med rødlig Ryg,
de indre gule, takkede; 10 Ar. Frugtknuden med nogen Haar- og
Børstedannelse. — C h i l e, sandsynligvis paa Bjerge S. for Santiago,
antagelig sammen med den efterfølgende.
3. Pyrrhocactus Froehlichia nus Bckbg. — Echinocactus K. Sch.
1903. — Ligner den foregaaende, men lysegrøn; Areolerne smalle.