Netstøttede uddannelsesaktiviteter i Professionshøjskolen UCC

ucc.dk

Netstøttede uddannelsesaktiviteter i Professionshøjskolen UCC

Netstøttede uddannelsesaktiviteter

i Professionshøjskolen UCC

En erfaringsopsamling fra grunduddannelse

og efter-/videreuddannelse 2011

Udarbejdet af:

Afdelingen for udvikling og

anvendt forskning

April 2011

Pernille Dirchsen, Udviklingskonsulent (Afdeling for udvikling og anvendt forskning)

Lars Christensen, Lektor (Professionsinstitut for didaktik og læring)


INDHOLD

1. PROJEKTBESKRIVELSE ....................................................................................................................... 3

1.1 Baggrund og formål ................................................................................................................. 3

1.2 Undersøgelsens fokusområder ................................................................................................. 3

1.3 Undersøgelsens deltagere ........................................................................................................ 4

1.4 Succeskriterier og resultater ..................................................................................................... 4

1.5 Projektets organisering ............................................................................................................ 5

1.6 Projektets dokumentation og kvalitetssikring .......................................................................... 5

1.7 Empiriindsamling - fremgangsmåde ........................................................................................ 5

2. RESUME AF UNDERSØGELSENS KONKLUSIONER .......................................................................................... 8

3. FOKUSOMRÅDE 1: TYPER AF NETSTØTTEDE UDDANNELSESAKTIVITETER ......................................................... 10

3.1 Aktuelle netstøttede uddannelser .......................................................................................... 11

3.1.1 Netstøttede uddannelser ................................................................................................................ 11

3.1.2 Netstøttede kurser/moduler/forløb ............................................................................................... 12

3.1.3 Andre netstøttede aktiviteter ......................................................................................................... 12

3.2 Typer af netstøttede uddannelsesaktiviteter – Tidligere/gennemførte ................................. 12

3.2.1 Netstøttede kurser/moduler/forløb ............................................................................................... 12

3.2.2 Eksperimenterende typer af netstøtte ........................................................................................... 12

3.3 Formål med netstøttede uddannelsesaktiviteter ................................................................... 13

4. FOKUSOMRÅDE 2: DE STUDERENDE I NETSTØTTET UDDANNELSE .................................................................. 13

4.1 Valg af studie .......................................................................................................................... 14

4.2 De studerendes brug af de digitale medier ............................................................................ 15

5. FOKUSOMRÅDE 3: ORGANISERING OG RAMMER FOR NETSTØTTEDE UDDANNELSESAKTIVITETER ......................... 17

5.1 Grunduddannelsen ................................................................................................................. 17

5.2 Efter-/videreuddannelsen ....................................................................................................... 17

5.3 Forskellige teknologier i spil ................................................................................................... 18

6. FOKUSOMRÅDE 4: DIDAKTISKE OG PÆDAGOGISKE ERFARINGER OG OVERVEJELSER .......................................... 19

7. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER ................................................................................................................ 22

7.1 Koordinering af viden på tværs .............................................................................................. 22

7.2 Offensive og defensive strategier for net uddannelsesaktiviteter .......................................... 23

7.3 Kompetenceudvikling af undervisere ..................................................................................... 23

7.4 Udvikling af digital læringsplatform ....................................................................................... 24

8. ANBEFALINGER TIL KVALITETSVURDERING OG KVALIFICERING AF NETSTØTTEDE UDDANNELSER ........................... 25

8.1 Grundlæggende e-lærings didaktiske overvejelser ................................................................. 25

8.2 Etablering af en tryg og fleksibel ramme for netstøttet undervisning og læring ................... 26

8.3 Forholdet face to face og netperioderne ................................................................................ 26

8.4 Kvalificering af dialog og refleksion i netperioderne .............................................................. 27

8.5 Evaluering af netstøttede læreprocesser ................................................................................ 27

9. FORSLAG TIL KOMMENDE UNDERSØGELSER PÅ OMRÅDET ........................................................................... 28

Bilag 1. Oversigt over netstøttede uddannelser i UCC .................................................................. 30

Side 2


1. Projektbeskrivelse

1.1 Baggrund og formål

Projektet udspringer overordnet af Strategisk fokus 2010 for UCC, hvor der blandt andet

står om fleksibel læring, at

"UCC's læringsmiljøer skal understøtte de didaktiske behov, som kræves af tidssvarende

uddannelser og høj faglig kvalitet. Det vil således være et centralt anliggende, at UCC's

uddannelser yderligere styrkes gennem en variation i studie- og undervisningsformer,

eksempelvis gennem udvikling af virtuelle læringsrum, og det skal afklares, hvilke krav

sådanne tiltag stiller til uddannelsernes fysiske rammer og til de administrative og

infrastrukturelle funktioner, som understøtter dem."

Dette strategiske fokus tydeliggør behovet for en samlet status over netstøttede

uddannelsesaktiviteter i UCC, projektets ærinde er derfor, gennem en erfaringsopsamling,

at skabe et internt vidensgrundlag, som kan medvirke til at kvalificere og udvikle

netstøttede uddannelsesaktiviteter bredt i UCC.

Projektet 'Netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC’ forløber i 2010 til 2011 og består af to

dele.

1. Gennemførelse af evaluering af den netstøttede sygeplejerskeuddannelse på

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland i 2010

2. Erfaringsopsamling fra tidligere og nuværende netstøttede uddannelsesaktiviteter 1

i UCC

1.1.1 Yderligere perspektiver - udvidelse af projektet i 2011

Projektet kan udvides til et udviklingsprojekt i 2011 og omhandle udvikling og

implementering af succeskriterier og anbefalinger for netstøttede uddannelsesaktiviteter

UCC.

I erfaringsopsamlingen søges der overordnet svar på følgende hovedspørgsmål

Hvilke erfaringer har UCC med udvikling af organisatoriske og didaktiske processer

knyttet til netstøttede uddannelsesaktiviteter.

Hvilke erfaringer har UCC med gennemførelse af netstøttede uddannelsesaktiviteter,

med særligt fokus på de studerende på uddannelserne.

1.2 Undersøgelsens fokusområder

Undersøgelsen empiri og analyse er struktureret ud fra følgende områder. Erfaringer med:

1 Med netstøttede uddannelsesaktiviteter menes uddannelsesforløb, undervisning af kortere eller

længere varighed, som en kombination af tilstedeværelse (face to face) og undervisning i virtuelle

læringsmiljøer – altså uddannelsesaktiviteter etableret som e-lærings forløb.

Side 3


Organisering og

rammer for

uddannelsen

Planlægning, de

elektroniske værktøjer,

undervisere,

kompetenceudvikling

mm.

Markedsføring af

uddannelsen

Hvad uddannelsen

markedsføres på.

1.3 Undersøgelsens deltagere

Følgende grunduddannelser og professionsinstitutter har bidraget til undersøgelsen med

data ift. erfaringer, holdninger og ideer til netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC.

Grunduddannelsen:

Pædagoguddannelsen Nord

Sygeplejerskeuddannelsen Nord

Læreruddannelsen Blaagaard / KDAS

Pædagoguddannelsen Sydhavn

Læreruddannelsen Zahle

Efter-/videreuddannelsen (Professionsinstitutter)

DIDAK

PAPS

Pædagoguddannelsen Sydhavn (AMU)

KLEO

Desuden inddrages erfaringer fra det tidligere CVU Storkøbenhavn.

1.4 Succeskriterier og resultater

Typer af netstøttede

uddannelser i UCC

Herunder formål m. at

udbyde et alternativ til de

ordinære udd.

Side 4

Didaktiske tilgange

og processer

Udvikling af

undervisnings- og

læreprocesser, udvikling

af undervisningsmateriale

mm.

De studerende

Faktuelle forhold vedr.

køn, alder og civilstand.

Studentertilfredshed og

de studerendes måde at

studere på (engagement

og deltagelse) Studiemiljø


Mål og formål Succeskriterier Resultater/produkter

At skabe et internt

vidensgrundlag om

netstøttde

uddannelsesaktiviter i UCC

- Som kan anvendes i den

videre udvikling af

netstøttede

uddannelsesaktiviteter

1.5 Projektets organisering

- At der indsamles relevant viden fra så

mange netstøttede uddannelsesaktiviteter i

UCC som muligt

- At der udarbejdes en opsamling på

erfaringerne vedr. både det didaktiske

aspekt og det organisatoriske aspekt af

netstøttede uddannelsesaktiviteter

- At erfaringsopsamlingen er formidlet på

en måde, så den er anvendelig for

uddannelsessteder og institutter at arbejde

videre med

- At erfaringsopsamlingen anvendes i den

videre udvikling af netstøttede

uddannelsesaktiviteter i UCC

Projektejer er Enheden for kvalitetsudvikling, som imidlertid indgår som en del af

Afdelingen for udvikling og anvendt forskning (AUA), som virker på tværs af UCC.

Side 5

- Opsamlingsrapport til brug for

uddannelsessteder og institutter

- Formidling af projektets resultater -

web/nyhedsbrev/afholdelse af

møder/workshops/oplæg/præsentation

af projektets resultater

- Drøftelser af den videre udvikling af

netstøttede uddannelsesaktiviteter i

UCC, med centrale personer i den

centrale administration, og på

uddannelserne der udbyder

netstøttede undervisningsforløb

Enheden er initiativtager til projektet, og det er enhedens ressourcer der anvendes. Det er

ligeledes enheden der skal sikre at projektet skaber værdi for UCC som helhed.

Tovholder for projektet er Lars Christensen (Professionsinstitut for didaktik og læring og

Enheden for kvalitetsudvikling). Projektgruppen består af Lars Christensen og Pernille

Dirchsen (AUA). Pernille Willumsen var tovholder på projektet indtil hendes barsel i april

2010

1.6 Projektets dokumentation og kvalitetssikring

Kvalitetssikring foregår ved opfølgning på projektets succeskriterier og resultatmål (se

skema med succeskriterier og resultater).

1.7 Empiriindsamling - fremgangsmåde

Opsamlingen af erfaringer med netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC er sket ved brug

af forskellige metoder. Der er både indsamlet viden om faktuelle forhold vedr.


uddannelsesaktiviteterne fx årstal for etablering af aktiviteten og typer af aktiviteter, samt

viden om mere kvalitative forhold omkring uddannelserne fx de studerendes aktivitet og

underviseres didaktiske overvejelser ved de netstøttede uddannelsesaktiviteter.

Undersøgelsesgenstanden har i udgangspunktet været bredt defineret og har omfattet

mange forskellige forhold eller perspektiver ved de netstøttede uddannelsesaktiviteter i

UCC. Det materiale der danner udgangspunkt for analysen, er ikke fuldt ud dækkende for

hvilke erfaringer UCC samlet set har med net understøttelse, men det kan tegne et billede

af hvilke praksisser der er i UCC samt give eksempler på studerendes, underviseres og

tovholderes oplevelse af de netstøttede uddannelsesaktiviteter.

Vi har i erfaringsopsamlingen både været i kontakt med studerende, undervisere,

administrativt personale og ledelser ved uddannelsesstederne. Nogle uddannelser har en

tovholder for de netstøttede uddannelsesaktiviteter, som enten er en souschef eller en

eller flere undervisere. Det er imidlertid ikke fast procedure, at udnævne en tovholder for

de netstøttede uddannelsesaktiviteter, hvorfor man flere steder spreder de netstøttede

uddannelsesaktiviteter, undervisning og organisering ud på forskellige medarbejdere uden

en egentlig tovholder på aktiviteterne. For at sikre en tilstrækkelig bredde i opsamlingen,

har vi opsøgt viden om de netstøttede uddannelsesaktiviteter fra alle uddannelsessteder i

UCC.

Vi har i erfaringsopsamlingen gennemført:

- En forundersøgelse med det formål at indsamle viden om hvilke typer netstøttede

uddannelsesaktiviteter der finder sted og hvor de etableres, fordelingen mellem net

understøttelse og face to face, tidspunkt for etablering af net uddannelsen/aktiviteten,

undervisere/ tovholdere for de netstøttede uddannelsesaktiviteter, tidligere aktiviteter,

udgivelser, IT platform og målgruppe. (bilag 1).

- En spørgeskemaundersøgelse på uddannelsessteder, med det formål at indsamle viden

der går lidt tættere på det enkelte uddannelsessteds netstøttede uddannelsesaktivitet. Her

under baggrund/formål med uddannelsen/aktiviteten, hvordan den markedsføres, hvilke

typer medarbejdere og hvor mange der deltager i forhold til de netstøttede

uddannelsesaktiviteter, kompetenceudvikling af medarbejdere og behov herfor, antallet af

studerende på de netstøttede uddannelsesaktiviteter, deres karakterer samt frafald.

Spørgeskemaet blev distribueret ud til en eller to relevante medarbejdere ved hvert

uddannelsessted, men blev desværre kun besvaret af 6 personer, hvoraf 1 kun besvarede

skemaet delvist. Den lave svarprocent resulterede i en række telefoninterviews ved de

uddannelsessteder der ikke var repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen.

Dog viste det sig vanskeligt at forpligte uddannelsesstederne på at indrapportere faktuelle

forhold omkring de netstøttede uddannelsesaktiviteter og de studerende der deltager. Det

syntes muligvis for omfattende for det enkelte sted at indsamle denne type data. Ønskes

der en mere dybdegående indsamling af faktuelle oplysninger fx hvor mange studerende

der pt. er indskrevet ved en netstøttet uddannelsesaktivitet, deres karakterer,

ansættelsesgrad mm, anbefales det at foretage en ny undersøgelse.

Side 6


- Interviews med det formål, at afdække hvilke didaktiske overvejelser undervisere gør sig i

forbindelse med undervisning på nettet, forhold omkring de studerendes aktivitet på

nettet, deltagelsesgrad (kollaborative processer), oplevelser af net understøttelsen,

udviklingen her af samt forslag til udvikling af netstøttet uddannelse i UCC. Vi gennemførte

et fokusgruppeinterview med 4 studerende fra den netstøttede sygeplejerskeuddannelse i

Nordsjælland. Derudover er der gennemført interview med to undervisere fra UCC, hhv. fra

læreruddannelsen og en fra et professionsinstitut. I projektets indledende fase er ligeledes

gennemført interview og dokumentindsamling på Pædagoguddannelsen Nordsjælland.

Da de studerende ved interviewet kommer fra en enkelt uddannelse er dataindsamlingen

ikke nødvendigvis dækkende for andre netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC, men

eksemplificerende. Det samme gør sig gældende for interviewet med undervisere.

- Deltagelse i netværk. Her ud over har tovholder for projektet Lars Christensen deltaget i

forskellige netværk der samlet set har bidraget til den viden der trækkes på i

erfaringsopsamlingen, heraf netværk for IKT og læring, Referencegruppe for UCCs

digitaliseringsstrategi samt LMS workshop; udvikling af UCC portalen.

Nærværende opsamling og analyse af det indsamlede datamateriale er systematiseret ud

fra vores overordnede analysemodel som vist på side 4. Vi inddrager således datamaterialet

samlet i forhold til undersøgelsens temaer:

1. Typer af netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC. Herunder formål med at

udbyde alternativer til de ikke netstøttede uddannelsesaktiviteter.

2. Forhold omkring de studerende, herunder studentertilfredshed og de studerendes

måde at studere på (engagement og deltagelse) samt studiemiljø.

3. Organisering og rammer for uddannelsesaktiviteterne.

4. Didaktiske tilgange og processer, udvikling af undervisnings- og læreprocesser,

udvikling af undervisningsmateriale mm.

Det 5. område markedsføring af uddannelserne har vi valgt ikke at behandle dybdegående

her, da vi kun ved meget lidt om hvordan uddannelserne/aktiviteterne markedsføres. Flere

af de personer vi har talt med kunne ikke give fyldestgørende information omkring

markedsføringen, muligvis fordi markedsføringen ikke adskiller sig fra hvordan

uddannelsesstederne i øvrigt markedsfører deres uddannelser/aktiviteter. Vi har ikke

kunnet finde nogen indikationer på at de netstøttede uddannelsesaktiviteter markedsføres

netop på de kompetencer det giver at studere netstøttet eller de fordele der kan være ved

læringsformerne ud over fleksibiliteten.

Dette munder ud i hvilke særlige opmærksomhedspunkter, udfordringer eller dilemmaer, vi

mener UCC har i det videre arbejde med gennemførelse og udvikling af netstøttede

uddannelsesaktiviteter i UCC. Samtidig mener vi også at kunne pege på hvilke fremtidige

undersøgelser det kan være meningsfuldt at foretage.

Side 7


2. Resume af undersøgelsens konklusioner

UCC har overordnet set en bred pallet af netstøttede uddannelsesaktiviteter både inden for

grunduddannelses- og efter- og videreuddannelses området. Nogle af aktiviteterne er

blevet gennemført mange gange, mens andre er mere nyetablerede. UCC har derfor samlet

set rigtig mange forskellige og gode erfaringer at arbejde videre med, ikke mindst i kraft af

de undervisere og øvrige medarbejdere der gennem årene har oparbejdet en forholdsvis

omfattende viden om netstøttede uddannelsesaktiviteter.

Aktiviteterne rummer alt lige fra hele netstøttede uddannelser, til dele af en uddannelse

der er netstøttet, et kursus eller særlige netstøttede elementer i et forløb, i en form for

blended learning. Ud over de mere etablerede netstøttede uddannelsesaktiviteter,

eksperimenteres der bredt i UCC med andre typer netstøttede aktiviteter. Uddannelserne

eller undervisningsaktiviteterne er startet på forskellige tidspunkter og med forskellige

formål. Mindst to baggrunde for etablering af netstøttede uddannelsesaktiviteter

fremkommer gentagne gange, 1. Rekruttering af studerende og 2. Nye

læringsformer/didaktik. Der er en tendens til at etableringen af de netstøttede

uddannelsesaktiviteter begrundes i behov for mere fleksible uddannelser i

rekrutteringsøjemed og altså i mindre udstrækning pga. didaktiske overvejelser over

læringsperspektiver.

Det er et generelt træk at enkeltpersoners erfaringer ikke altid kommer kollegaer til gode,

men forbliver "behæftet" på enkeltpersoner i uddannelsen.

Akut behov for netstøttede og fleksible uddannelsestilbud i UCC

Overskriften henviser til at der særligt på efter-/videreuddannelses området i UCC

efterspørges aktuelle initiativer, der ikke kun sætter e-læring på den strategiske dagsorden

men også, at det følges op af konkrete uddannelsesaktiviteter og udviklingsprojekter

indenfor e-lærings området. Undersøgelsen peger klart på, at der findes både erfaringer og

en stærk motivation blandt flere undervisere til at etablere efter-/videreuddannelses

aktiviteter som helt eller delvist netstøttet undervisning. Behovet for konkret handling er

yderligere motiveret af de konkurrenceforhold på markedet for netstøttede uddannelser,

hvor UCC som Professionshøjskole efterhånden halter efter de øvrige UCere - særligt

indenfor efter-/videreuddannelsen. På baggrund af denne undersøgelse anbefales det, at

de eksisterende uddannelsestilbud i efter-/videreuddannelsen forsøges etableret som

fleksibel, netstøttet uddannelse. For at det skal være meningsfuldt og kvalificeret bør det

foregå med direkte didaktisk, pædagogisk støtte fra særligt e-lærings kompetente

undervisere og uddannelsesplanlæggere. Undersøgelsen viser at der i efter-

/videreuddannelsen i UCC findes flere undervisere, der allerede har høstet årelange

erfaringer med gennemførelse af e-læringsaktiviteter i efter-/videreuddannelses regi (se

bl.a. tabel 1 og bilag 1). Sideløbende med udvikling af netstøttede uddannelsestilbud i UCC

skal der helt nødvendigt foregå en kompetenceudvikling hos medarbejdere på forskellige

niveauer for at igangsætte, gennemføre og evaluere netstøttet uddannelse. Kapitel 8

Side 8


opstiller nogle bud på hvordan e-lærings aktiviteter i UCC etableres og hvad der kræves

didaktisk og pædagogisk for at rammesætte kvalificeret netstøttet undervisning.

De netstuderendes baggrunde og motivation

De studerende i undersøgelsen begrunder deres valg af studie med at den netstøttede

uddannelse giver dem mulighed for at tage en uddannelse i en situation hvor de ellers ikke

ville have haft mulighed for det, fx pga. familie, arbejde eller økonomi. De studerendes

begrundelser underbygges af flere underviseres udsagn om formålet med netstøttede

uddannelsesaktiviteter. Her fremhæves det blandt andet at de netstøttede

uddannelsesaktiviteter giver mulighed for fleksibilitet og tilgængelighed.

Det er centralt for de studerendes anvendelse af IKT værktøjerne, at værktøjerne og de

’nye medier’ fremstår meningsfuldt for de studerende. Det handler altså om hvad IKT

værktøjerne skal bruges til og hvordan de skal bruges. Ligeledes er forhold som tillid,

tryghed og oplevelsen af aktivitetsniveauet i de netstøttede (virtuelle) læringsmiljøer, fx i

hvor høj grad undervisere og medstuderende svarer på spørgsmål og kommenterer,

afgørende for de studerendes anvendelse af IKT værktøjerne - de digitale og sociale medier.

Fragmenterede og situerede erfaringer

Ser vi på undervisernes erfaringer og oplevelser med arbejdet med netstøttede

uddannelsesaktiviteter, er der forskellige og ikke entydige tendenser. Organisering af

netstøttede uddannelsesaktiviteter er flere steder (særligt efter-/videreuddannelsen) båret

af enkeltpersoner eller mindre grupper af undervisere som enten af nød eller med særlig

interesse indenfor netstøttet læring eksperimenterer med kombinationer af face to face

undervisning og netstøttede konferencer, diskussioner, chat og vejledning understøttet af

web 2.0 værktøjer. Disse erfaringer er typisk meget kontekst bundet og afhængig af hvilke

lærere der planlægger og underviser på uddannelsen.

Systematiserede og reflekterede erfaringer og forestillinger

Et andet billede er de uddannelsessteder(særligt i grunduddannelsen,

Pædagoguddannelsen Nord, Pædagoguddannelsen Sydhavn og Sygeplejerskeuddannelsen

Nord) hvor de netstøttede uddannelser historisk og organisatorisk har opnået status af

selvstændige, velorganiserede uddannelser med høj grad af fokus på didaktisk, pædagogisk

rammesætning af og refleksion over de netstøttede uddannelsesaktiviteter herunder

etablering af professionelle miljøer for udvikling af netstøttede uddannelser. 2 Enkelte

2 Som tidligere nævnt har pædagoguddannelsen Nordsjælland dokumenteret erfaringer med netstøttet

professionsuddannelse gennem udviklingsprojekter og via bl.a. Antologien: ’Netbaseret læring i

pædagoguddannelsen’ (Tarp Vang, Nørregaard, Christensen m.fl.). Desuden større analyse og udviklingsprojekt

under udgivelse: ’Rapport om netundervisning på Pædagoguddannelsen’, Nordsjælland / UCC (2011, 1. udgave,

under udgivelse), Rune O. Christensen, Stine B. Nørby, Therese S. Mortensen.

Side 9


steder i efter-/videreudddanelsen arbejdes der mere eller mindre systematisk med at

indsamle erfaringer med netstøttet uddannelse, ikke i den defensive udgave som udtryk for

nødvendighed, men med et sigte på at undersøge hvilke læringsmæssige kvaliteter, der

ligger i at arbejde i netperioderne. Herunder mulighed for at udvikle praksisser for

kollaborativt arbejde, skriftlig refleksion og variationer i inddragelse af web 2.0 og digitale

læringsressourcer.

Udforskende læringsmiljøer for erfaringer med blended learning

På flere uddannelsessteder og særligt beskrevet i professionsinstitutterne eksperimenteres

løbende med inddragelse af nye medier og web 2.0 teknologier for at støtte F2F

uddannelsesforløb – det vi kalder blended learning. Den gængse uddannelsestænkning

udfordres af de studerendes søgen efter fleksible løsninger i konkrete uddannelses-/kursus

sammenhænge og anerkendes og støttes af underviserens behov for pædagogisk, didaktisk

nytænkning. Ex er der i DIDAK eksperimenteret med digital optagelse af undervisning til

distribueret brug for studerende på distancen. Disse digitale læringsobjekter understøttes

af ex Skype vejledning og Google Docs som web 2.0 skriveværktøj. Uddannelserne er her

ikke rammesat som netstøttet uddannelse men er eksempler på fleksible og situerede

muligheder, som på både kortere og længere sigt kan vise sig at rumme nye

læringspotentialer for deltagerne.

3. Fokusområde 1: Typer af netstøttede uddannelsesaktiviteter

I UCC arbejdes der med en bred vifte af forskellige netstøttede uddannelsesaktiviteter.

Aktiviteterne rummer alt lige fra en hel netstøttet uddannelse, til dele af en uddannelse der

er netstøttet, et kursus, særlige netstøttede elementer af et forløb eller uddannelsernes

læringsplatforme.

Overordnet set kan aktiviteterne deles op i to kategorier (med overlap), grunduddannelser

og efter- og videreuddannelse.

Grunduddannelser

Der er etableret netstøttet uddannelse ved UCCs tre største

professionsbacheloruddannelser; lærer, pædagog og sygeplejerske. Pædagoguddannelsen i

UCC blev første gang udbudt ’netstøttet’ i 2001 (Oprindeligt Dannerseminariet,

Nordsjælland), læreruddannelsen i UCC (oprindeligt Blaagaard lærerseminariet, 1999) og

sidste skud på stammen er sygeplejerskeuddannelsen i Nordsjælland, der startede en

netstøttet uddannelse op i 2009. Pædagoguddannelsen Sydhavn har ligeledes flere års

erfaringer med gennemførelse af netstøttet pædagoguddannelse. De netstøttede

uddannelser, kan både gennemføres som merit studerende eller som ordinær studerende

men netuddannelserne udbydes ikke af alle uddannelsessteder.

Selvom UCC har et strategisk mål om net understøttelse i uddannelserne er det snarere

uddannelsesstedernes egne strategier og rekrutteringsmuligheder der har været styrende

Side 10


for etableringen af netstøttede uddannelsesaktiviteter end et egentligt fælles/centralt

initiativ.

Ud over at udbyde netstøttede uddannelser arbejdes der ved flere grunduddannelser med

netstøttede forløb (dele af uddannelser) fx nethold i Fransk (Zahle) eller kurser fx

Arbejdsmarkedsuddannelser (Pædagoguddannelsen Sydhavn) (Bilag 1).

Efter- og videreuddannelse

De netstøttede uddannelsesaktiviteter ved efter- og videreuddannelserne er ikke som ved

grunduddannelserne karakteriseret ved at være hele uddannelser der tages netstøttet. Her

eksperimenteres i højere grad med forskellige typer af værktøjer der kan fungere som

supplement i uddannelsesforløbene eller kurserne, fx i form af blended learning

uddannelse. Samtidig findes der også på efter- og videreuddannelsesområdet i UCC

erfaringer med etablering af hele netstøttede uddannelser, fx

voksenunderviseruddannelsen med deltagere fra København, Sjælland og Sønderjylland. 3

På trods af at vi her har listet forskellige karakteristika op ved de netstøttede

uddannelsesaktiviteter, er det vigtigt at pointere at arbejdet med net understøttelse finder

sted over alt i UCC og ikke alene tager form af hele uddannelser eller dele af uddannelser.

Erfaringsopsamlingen viser at net understøttelse i højere og højere grad tænkes ind i alle

typer af uddannelsesaktiviteter, som en del af fleksibiliteten og grundlæggende for at

tilpasse uddannelsen særlige deltagerbehov men også med fokus på en udvikling af

didaktikken mod nye fleksible, IKT støttede, ’blended’ undervisnings-, vejlednings- og

deltagelsesformer.

Som det pointeres senere, eksisterer der forskellige formål med de netstøttede

uddannelsesaktiviteter. Det er imidlertid værd at fremhæve her, at der ikke nødvendigvis

kommunikeres en sammenhæng mellem det lærte/uddannelsesaktiviteten og

læringsformen, ex netstøttet uddannelse.

3.1 Aktuelle netstøttede uddannelser

Nedenfor er de forskellige netstøttede uddannelsesaktiviteter, som vi har fået kendskab til

listet op samlet for UCC.

3.1.1 Netstøttede uddannelser

Medier og Kommunikation - Alle moduler på Skolebibliotekaruddannelsen og

Medievejlederuddannelsen

Merit uddannelsen på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

3 Første del af den netstøttede voksenunderviseruddannelse er gennemført og afsluttet med

eksamen i marts måned 2011.

Side 11


Merit uddannelse til Pædagog, Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn,

pædagoguddannelsen Nordsjælland, Pædagoguddannelsen Sydhavn

Merit uddannelse til Sygeplejerske, Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Ordinær uddannelse til Pædagog, Pædagoguddannelsen Nordsjælland og

Pædagoguddannelsen Sydhavn

Ordinær uddannelse til Sygeplejerske, Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

3.1.2 Netstøttede kurser/moduler/forløb

Nethold i Fransk, Læreruddannelsen Zahle

Arbejdsmarkedsuddannelser, Pædagoguddannelsen Sydhavn

Linjefag på pædagoguddannelsen - Moderne teknologi i undervisningen. Alle kurser

der har it og medier som omdrejningspunkt er udstyret med elektroniske

konferencer, blogs og mulighed for chat og videokonference.

Voksenunderviseruddannelsen (særligt tilrettelagt som netstøttet, 1. del)

3.1.3 Andre netstøttede aktiviteter

Vejledningsaktiviteter,

Videokonferencesystemer lokalt – Interaktive classroom

Transportabel videoredigering; Camtasia, Bonix TV som kan lave blue screen

3.2 Typer af netstøttede uddannelsesaktiviteter

Tidligere/gennemførte

3.2.1 Netstøttede kurser/moduler/forløb

Diplommodul - lederuddannelsen "Det personlige lederskab" KLEO

PD modul i videnskabsteori og pædagogik 2006, Enheden for uddannelse og kurser

Voksenunderviseruddannelsen (særligt tilrettelagt som netstøttet, 1. del) 2010

DIDAK

3.2.2 Eksperimenterende typer af netstøtte

Ud over de mere etablerede netstøttede uddannelsesaktiviteter, eksperimenteres der

bredt i UCC med forskellige uddannelsestilbud med inddragelse af IKT. Konkret er der fx

gjort erfaringer med anvendelse af spil i undervisningen, undervisning/vejledning via Skype,

kvalificering af undervisning på nettet, styrke de studerendes aktivitet på nettet/ net debat,

fortrolighed med nettet og interaktive assistenter. Det er karakteristisk ved disse tiltag, at

de søger at kvalificere de netstøttede uddannelsesaktiviteter og i høj grad er undersøgende

og eksperimenterende i forhold til de teknologiske muligheder, udviklingen af dem og de

studerendes og underviseres brug af forskellige teknologier og interaktive medier.

De eksperimenter der sker rundt omkring i UCC, er i høj grad karakteriseret ved at være

initieret og drevet af enkeltpersoner, enten på baggrund af et igangværende projekt eller

en mere ’personlig’ motivation for at udvikle egen undervisning alene, i samarbejde med

enkelte kollegaer og/eller studerende. Det betyder at en del medarbejdere har særlige

erfaringer med netstøttede uddannelsesaktiviteter og udviklingen af dem, som ikke

nødvendigvis er synlige eller mere bredt kommer UCC til gode.

Side 12


3.3 Formål med netstøttede uddannelsesaktiviteter

Netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC er startet på forskellige tidspunkter og med

forskellige formål. Vi har i erfaringsopsamlingen søgt viden om på hvilken baggrund de

enkelte uddannelsesaktiviteter blev etableret, men har mødt den udfordring at flere af de

undervisere og tovholdere vi har talt med, har videreført uddannelsesaktiviteter der

allerede eksisterede, fx ved den sammenlægning af uddannelser der skete i 2008 på UCCs

grunduddannelser, og derfor ikke har dybere kendskab til baggrunde for etablering af

uddannelsesaktiviteterne.

Der er dog særligt to baggrunde for etablering af netstøttede uddannelsesaktiviteter, som

fremkommer gentagne gange:

1. Rekruttering af studerende

2. Nye læringsformer/didaktik

Rekruttering af studerende handler dels om at oplandet til uddannelsesstederne kan være

stort og derfor kan begrænse de studerendes søgning til uddannelsesstedet. Og dels om et

behov for at skabe mere fleksible uddannelsesformer, der kan tiltrække studerende som af

forskellige årsager ikke ellers ville have mulighed for at tage uddannelsen, enten pga.

erhvervsarbejde, familiemæssige forhold eller andet. Nye læringsformer handler om at

skabe uddannelser der er up to date og som evt. tiltrækker andre typer af studerende,

studerende som vælger uddannelsen/aktiviteten, ikke alene pga. fleksibiliteten men også

fordi den netop er netstøttet og derved åbner forskellige muligheder læringsmæssigt og

didaktisk. Derudover er der netstøttede uddannelsesaktiviteter der konkret retter sig mod

deltagere fra fx Grønland og Færøerne, som det beskrives fra fx Pædagoguddannelsen i

Hillerød.

Der er en tendens til at etableringen af de netstøttede uddannelsesaktiviteter

afstedkommes af behov for mere fleksible uddannelser og i rekrutteringsøjemed og altså i

mindre udstrækning pga. didaktiske overvejelser over læringsperspektiver ved netstøttede

uddannelsesaktiviteter. Det skal dog fremhæves at begge overvejelser eksisterer side om

side og at der ikke nødvendigvis er noget modsætningsforhold mellem dem.

I erfaringsopsamlingen er det dog fleksibiliteten som formål der optræder flest gange.

Årsagen til dette kan være, 1. at der pt. ikke er opbygget tilstrækkelig kompetence hos

studerende og undervisere, i forhold til hvilke muligheder der ligger i netstøttet læring. 2. at

de studerende tilmelder sig de netstøttede uddannelsesforløb fordi de er fleksible og kan

kombineres med familie- og arbejdsliv. 3. at rekruttering af studerende har en særlig høj

prioritet i UCC pga. den økonomiske situation.

4. Fokusområde 2: De studerende i netstøttet uddannelse

Følgende fremstilling af de studerende i netstøttet uddannelse, sker på baggrund af et

gruppeinterview med 4 studerende fra den netstøttede uddannelse til sygeplejerske samt

Side 13


et gruppeinterview med 2 undervisere i UCC, én fra grunduddannelsen og én fra et

professionsinstitut.

Det skal siges at flere uddannelsesaktiviteter som fx meritlærer, meritpædagog og særlige

kurser kun kan tages netstøttet, hvorfor de studerende ikke har haft mulighed for at vælge

ikke-netstøttet. Det kan have betydning for om de studerende møder

uddannelsen/aktiviteten uden nødvendigvis at have forudsætninger for at studere

netstøttet. Det samme gør sig gældende blandt nogle undervisere, hvor man ved flere

uddannelsessteder forventer at den "almene" underviser, også underviser på de

netstøttede uddannelsesaktiviteter. Uddannelsesstedet skal fastholde et højt fagligt niveau

og må derfor trække på store dele af lærergruppen. Det skyldes bl.a.at den enkelte lærer

har et særligt kompetencefelt som er nødvendigt i uddannelsen uden at læreren

nødvendigvis har særlig kompetence til at undervise netstøttet. Det er dog efterhånden

mere og mere udbredt at strategien for organisering af netstøttede aktiviteter i både

grund- og efter-/videreuddannelsen sigter mod færre og mere dedikerede undervisere som

kan løfte og kvalificere netstøttet undervisning – særligt for nogle grunduddannelser – ex

pædagoguddannelsen i Hillerød og til dels også sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød. I efterog

videreuddannelsen er det tilsyneladende en mindre spredt gruppe, der har erfaringer

med netstøttet undervisning, særligt forankret i det tidligere Videncenter for IT og læring

og enkelte andre undervisere der er særligt optaget af feltet.

4.1 Valg af studie

De studerende i undersøgelsen begrunder deres valg af studie med at den netstøttede

uddannelse giver dem mulighed for at tage en uddannelse i en situation, hvor de ellers ikke

ville have haft mulighed for det, fx pga. familie, arbejde eller økonomi.

Jeg har ikke mere SU tilbage og skal derfor kunne arbejde undervejs.

Jeg har arbejdet inden for sundhedsvæsenet hele mit arbejdsliv og nu var

denne mulighed for at jeg kunne læse til sygeplejerske.

Dette er en mulighed for at jeg kan læse ved siden af mit arbejde. Jeg er

freelance grafiker ved siden af studiet.

Jeg er butiksuddannet og social og sundhedsassistent. Jeg vil gerne ledelse og

forventer at fortsætte med en diplom i ledelse. 4

Ud over at den netstøttede uddannelse giver adgang til uddannelse man ellers ikke ville

have mulighed for, fremhæver de studerende også fordelen ved, at de med den

4 Gruppeinterview med studerende fra den netstøttede sygeplejerskeuddannelse i Hillerød d. 30/9 2010

Side 14


netstøttede uddannelse har langt større muligheder for selv at tilrettelægge og

administrere deres dag, blandt andet fordi man ikke skal være et bestemt sted på et

bestemt tidspunkt. Til gengæld fremhæver de studerende, at det kræver en høj grad af

selvdisciplin og målrettethed at gennemføre uddannelsen. De studerendes egen

økonomiske situation er en afgørende faktor for valg af netstøttet uddannelse, dels for at

kunne fastholde et arbejde undervejs i studiet, men også at have noget at falde tilbage på

hvis uddannelsen vurderes at være det forkerte valg.

Formålet om fleksibilitet og tilgængelighed møder i høj grad genklang hos de studerende

der vælger de netstøttede uddannelsesaktiviteter. Tilsvarende møder formålet om

kvalificering af læreprocesser og didaktiske potentialer i langt mindre grad genklang hos de

studerende. Dette viser sig bl.a. ved at de studerende har sværere ved at fremhæve

områder hvor de som netstuderende bliver stærke end områder hvor de som

netstuderende begrænses. Ved fordele nævnes en større opmærksomhed på at hente

oplysninger i sit arbejde og en anderledes tilgang og brug af digitale medier i arbejdet. Ved

begrænsninger nævnes, at man som studerende gør mange ting alene, man får ikke

diskuteret tingene på samme måde og der er ikke den samme videndeling som ved face to

face undervisning.

Jeg mangler nogle gange den faglige diskussion, den er der ikke på samme

måde. Man kan ikke have den der ping pong. 5

4.2 De studerendes brug af de digitale medier

Det er tydeligt i erfaringsopsamlingen, at underviserne rundt på uddannelserne og i

professionsinstitutterne eksperimenterer med de digitale medier på alle mulige måder og

at mange nye former afprøves og implementeres. (se tabel 1).

Kigger man på hvilke værktøjer, der anvendes af de studerende, varierer det væsentligt. De

studerende fortæller ved interviewet gennemført i forbindelse med erfaringsopsamlingen,

at de var godt kendt med aflevering af opgaver på nettet, med at kigge i hinandens

dokumenter/videndeling, med chatten og med dialoger i konferencer med fx undervisere.

Chatten og konferencen med underviserne blev brugt i begrænset omfang. Nogle af de

netstuderende mødtes med deres studiegruppe på chatten på bestemte tidspunkter, mens

andre brugte den mere løst. Når chatten kombineres med studiegruppen fungerer den

rigtig fint. For flere studerende fungerer chatten imidlertid ikke helt som den var tænkt,

nemlig som et rum hvor der kan stilles spørgsmål til undervisere, medstuderende eller til

diskussion af faglige temaer. En af årsagerne er, at man ikke har oparbejdet en naturlighed i

forhold til kommunikationsformen og at de studerende betvivler at chatten kan fungere

efter hensigten, nemlig som et spørgsmåls- og diskussionsrum. Det nævnes i den

forbindelse at det tager lang tid at skrive frem og tilbage og at der eksisterer en

5 Gruppeinterview med studerende fra den netstøttede sygeplejerskeuddannelse i Hillerød d. 30/9 2010

Side 15


usamtidighed og træghed i kommunikationen på nettet set i forhold til face to face

kommunikationen. Det er vigtigt at nævne, at mange undervisere arbejder på at forbedre

og styrke den faglige dialog på nettet, men at det ikke nødvendigvis er slået igennem hos de

studerende.

Forholdet omkring træghed i kommunikationen understøttes af en diskussion ved et

interview blandt undervisere om muligheder og begrænsninger ved det netstøttede. Her

pointeres det bl.a. at den dialogiske undervisning ikke kan afløses af netstøttet

undervisning. Et andet perspektiv som vi har mødt omkring de netstøttede

uddannelsesaktiviteter, er at det er en anden måde at arbejde med stoffet på, som kræver

en særlig opmærksomhed og kompetencer fra undervisere og studerendes side. De

studerendes aktivitet på nettet er, ifølge et underviserudsagn, ikke en selvfølge, det er

noget der skal arbejdes med. Fx oplevede en ny underviser, at de studerendes aktivitet på

nettet dalede i takt med at forløbet skred frem. Brugen af nettet begrænsede sig på det

tidspunkt til at være aflevering af opgaver, kommentarer og feedback fra underviser.

Underviseren begyndte mere systematisk at arbejde med de studerendes aktivitet og

konkluderede blandt andet at tillid og tryghed mellem de studerende var afgørende for

deres brug af værktøjerne.

"De studerendes deltagelse på nettet kommer ikke automatisk, den skal

italesættes og styrkes, det skal være tydeligt hvad de skal og hvad det skal

bruges til." 6

Ligeledes kan anvendelse af nettet i læreprocessen være grænseoverskridende i forhold til

fx forståelse af teori, hvor det bliver langt tydeligere og mere synligt i konferencerne om

man har forstået en teori eller ej, når andre får adgang til ens overvejelser, refleksioner og

opgaver.

"Det er altså ikke alene det at anvende nye medier, det ændrer også ved

relationen mellem de studerende" 7

Det centrale ved underviserens udsagn her er hvilke forhold der henholdsvis styrker og

hæmmer de studerendes aktivitet på nettet. Det skal være tydeligt for de studerende hvad

de skal og hvad de netstøttede læringsmiljøer skal bruges til. Hvor de studerende benævner

forhold som manglende oplevelse af mening med mediet, benævner underviseren forhold

som tillid, tryghed og oplevelsen af øvrig aktivitet fx at der svares på spørgsmål eller

kommenteres i det hele taget.

6 Gruppeinterview med undervisere fra UCC d. 10/12 2010

7 Gruppeinterview med undervisere fra UCC d. 10/12 2010

Side 16


5. Fokusområde 3: Organisering og rammer for netstøttede

uddannelsesaktiviteter

Et væsentlig didaktisk parameter i forbindelse med etablering af netstøttede

uddannelsesaktiviteter er hvordan uddannelsen organiseres dvs. ’rammefaktorerne’ i

bredeste forstand. Dette omfatter net uddannelsesaktiviteternes længde, sammenhæng

mellem face to face seminarier og net perioder, valg af teknologier og mediemodaliteter,

underviser kompetencer og herunder behov, ønsker og muligheder for

kompetenceudvikling. Det er et generelt træk, at undervisernes erfaringer ikke altid

kommer kollegaer til gode. Det er ofte oplevelser og erfaringer som forbliver "behæftet" på

enkeltpersoner i en uddannelse. Dette udfoldes i nedenstående afsnit.

5.1 Grunduddannelsen

I grunduddannelsen er det helt overvejende First Class (FC) som benyttes som platform for

kommunikation, samarbejde og læring. Skolekom omtales som platform der tidligere blev

benyttet, mens undersøgelsen tyder på at det efterhånden er First Class der anvendes. Den

valgte platform (ex FC) fungerer i udgangspunktet til at understøtte videndeling i form af

undervisningsplaner, undervisningsoplæg etc. og desuden som platform for

vejledningspraksis i form af feedback på opgaver, oplæg m.v. Derudover anvendes FC også

til synkron chat i forbindelse med ex. vejledning. På flere af de deltagende

grunduddannelser ex. Pædagoguddannelsen Nord, Sygeplejerskeuddannelsen Nord og

Blaagard/KDAS anvendes First Class med de mest almindelige funktioner: Mappestruktur,

konferencer, diskussionsfora og chat. Det andet mest benyttede system er Fronter som

bl.a. Pædagoguddannelsen Sydhavn og Zahle arbejder med.

5.2 Efter-/videreuddannelsen

I efter-/videreuddannelsen er billedet noget mere broget. Her er erfaringer med digitale

platforme hentet fra forskellige udbydere og i praksis ex LMS 8 systemer som Moodle 9 , Site

Scape 10 , its-learning 11 og BSCW 12 . I den senere tid er flere og flere uddannelsesaktiviteter i

efter-/videreuddannelsen koblet på POINT, i flere sammenhænge omtalt som UCCs

midlertidige intranet og LMS system. POINT har som LMS system levet en lidt omtumlet

tilværelse med en del tekniske fejl og udfordringer for brugerne. Undersøgelsen viser med

al tydelighed at POINT er blevet fravalgt på flere institutioner pga. modstand fra både

undervisere og studerende. Eller mere præcist er billedet således, at POINT bruges som det

formelle system til videndeling fra UCC ud til grunduddannelsen mens det efterhånden

bruges både som Intranet og LMS i professionsinstitutterne og i efter- og

8

Learning management system, http://en.wikipedia.org/wiki/Learning_management_system

9

http://da.wikipedia.org/wiki/Moodle

10

http://www.novell.com/promo/sitescape.html

11

http://www.itslearning.dk/

12

http://en.wikipedia.org/wiki/Basic_Support_for_Cooperative_Work

Side 17


videreuddannelsen. Særligt i grunduddannelsen og nogle steder i efter- og

videreuddannelsen benyttes forskellige LMS systemer, som beskrevet ovenfor, til

læringsmæssige aktiviteter (se i øvrigt oversigt bilag 1).

I både grunduddannelsen og efter- og videreuddannelsen foregår initiering og organisering

af netstøttede uddannelsesaktiviteter ud fra forskellige rationaler og logikker. På nogle

uddannelsessteder etableres netstøttede uddannelsesaktiviteter primært som en form for

blended learning, hvor enkelte undervisere, på eksperimentelt basis, inddrager teknologier

som støtte for kommunikation, samarbejde og læring. Dette kan foregå i praksis som

samarbejde mellem enkelte undervisere, der er særligt optaget af hvordan nye teknologier,

mediemodaliteter kan understøtte de allerede etablerede læreprocesser og didaktiske

overvejelser. I andre sammenhænge er det mere ’defensive strategier’ der får

uddannelsesplanlæggere og undervisere til at inddrage nye teknologier. Det kan være med

den hensigt, at få flere studerende på kurser og uddannelser og/eller fastholde studerende

der potentielt dropper ud af uddannelsen, hvis der ikke kan tilbydes fleksible IKT støttede

undervisnings- og vejledningsmuligheder.

På enkelte uddannelsessteder er organisering af netstøttede uddannelsesaktiviteter, efter

mange års erfaringer, etableret med egen organisation hvor ansvar, opgaver og roller er

tydeligt definerede mellem undervisere som helt eller delvist arbejder med netstøttet

uddannelse. Her er det, eksempelvis på Pædagoguddannelsen Nordsjælland, en udvikling i

retning af at reducere antal undervisere der arbejder med netstøttet uddannelse med et

fokus på specialisering, kompetenceudvikling og didaktisk, pædagogisk udvikling af

netuddannelserne. 13

5.3 Forskellige teknologier i spil

På flere uddannelser bliver der efterhånden eksperimenteret med forskellige web 2.0

teknologier til videndeling, kommunikation og samarbejde. I nedenstående tabel er listet

nogle af de anvendte teknologier som nævnes af undersøgelsens deltagere: 14

Tabel 1 Teknologier, web 2.0 værktøjer anvendt ift. kommunikation, samarbejde og læring

Uddannelsessted DIDAK PAPS Pæd. Nord Pæd. Udd.

Sydhavn

Synkron vejledning Skype Skype

Windows Live

Messenger(M

SN)

Side 18

Skype

First Class

MSN

Facebook

Fronter

Skype

Zahle KDAS/Blaagaard

Fronter Skype

Skolekom

13 Interview med net koordinator Therese Søgaard Mortensen (Pædagoguddannelsen Nord), Antologi fra

Pædagoguddannelsen om netstøttet uddannelse: ’Netbaseret læring i pædagoguddannelsen’ (Tarp Vang,

Nørregaard, Christensen m.fl.).

14 Tabellen er ikke fyldestgørende men eksempler på teknologier der anvendes som støtte for netstøttede

uddannelsesaktiviteter og traditionelle F2F forløb med inddragelse af web 2.0 teknologier.


Videndeling

(platform)

Dokumentarbejde

(synkront/asynkront)

Wiki Spaces

POINT

Skolekom

(FC)

Ekstern fildeling Drop Box

YouTube

Wiki

Fronter

It’s learning

SkoleKom

(FCC)

Google Docs Live@edu

Google Docs

Typewith.me

DropBox

Pakkeposten

(EMU)

SkoleTube.dk

Side 19

First Class

Fronter

Second Life

Google Docs Fronter

Second Life

Drop Box YouTube Fronter

Youtube

ScreenCast

Fronter Google Sites

Blogger

Wiki Spaces

Skolekom

Andet CMS

Fronter Google Docs

DropBox

Wiki Spaces

Skolekom

Tabellen peger på at netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC primært er forankret i flg.

konkrete LMS systemer: Fronter, First Class, Skolekom og POINT. Supplerende teknologier

til online videndeling, samarbejdsprocesser og vejledning nævnes bl.a. Wiki, Drop Box,

Skype, MSN, forskellige blogs eller lignende gratis formidlings- og

kommunikationsværktøjer og web 2.0 teknologier på nettet. Helt typisk er det således at

anvendelsen af forskellige teknologier er initieret af enkeltpersoner med særligt kendskab

til specifikke teknologier, mediemodaliteter og dermed ’bæres’ nye medier, teknologier

frem af enkelstående drivkræfter. Det er interessant, at der trods manglende videndeling

og koordinering af erfaringer med nye teknologier og værktøjer tilknyttet netstøttede

uddannelsesaktiviteter er så relativ stor variationsrigdom i de teknologier som er i spil

aktuelt i forskellige uddannelsessammenhænge. En anden vinkel er at

’variationsrigdommen’ netop er et udtryk for den manglende koordinering og udveksling af

erfaringer.

Google Docs

DropBox

YouTube

6. Fokusområde 4: Didaktiske og pædagogiske erfaringer og

overvejelser

Dette område skal søge at belyse spørgsmålet: På hvilke didaktiske og pædagogiske

grundlag praktiseres netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC – i grund- og efter-

/videreuddannelsen? Erfaringer og overvejelser indenfor området peger ikke i en præcis

retning, men giver et flertydigt billede af forskellige praksisser i spil indenfor didaktiske og

pædagogiske forståelser af netstøttet undervisning, herunder meningsfulde læreprocesser

på nettet. Flere udsagn og erfaringer fra undersøgelsen handler om at den aktuelle

platform (LMS) for netstøttede uddannelsesaktiviteter skal kunne understøtte de didaktiske

og pædagogiske ideer, ønsker og behov og at dette er et afgørende aspekt. Andre

erfaringer og perspektiver gør delvist op med at en og samme læringsplatform skal kunne

støtte alle didaktiske og pædagogiske ønsker og behov. Dette kommer bl.a. til udtryk i tabel


1, hvor forskellige LMS systemer er suppleret og i enkelte tilfælde delvist erstattet med web

2.0 platforme og andre web 2.0 værktøjer.

Det er dog et fælles ønske og en klar udmelding at UCCs kommende digitale platform (UCCs

LMS, UCC Portalen) skal kunne facilitere undervisning, læreprocesser på nettet i langt

højere grad end det er tilfældet med de aktuelle læringsplatforme.

At have en platform der fungerer, er afgørende. Blaagaard/KDAS bruger

skolekom, håber at den kommende platform SharePoint kan mere, for det er

afgørende for hvad man fx kan i forhold til undervisning på nettet. 15

I forbindelse med spørgsmålet vedr. didaktiske og pædagogiske erfaringer bringes

deltagernes læreprocesser i centrum i en ’moderne’ social konstruktivistisk og

deltagerorienteret begrebsramme. Her skal kort nævnes nogle af de begreber der er i spil:

Udvikling af undervisnings- og læreprocesser

Udvikling af digitalt undervisningsmateriale, digitale læringsobjekter mm.

Virtuelle Læringsrum

Refleksive læreprocesser i virtuelle læringsmiljøer

Vejledning ift. kollaborative og koorporative processer i det virtuelle læringsmiljø

Én af undersøgelsens deltagere udtaler, at der arbejdes bevidst med de studerendes

motivation til at deltage på nettet,

.. italesættes at de skal kommentere hinandens indlæg hurtigt, ellers er det

demotiverende… De studerendes deltagelse på nettet kommer ikke

automatisk, den skal italesættes og styrkes, det skal være tydeligt hvad de

skal og hvad det bruges til. 16

I samme moment nævnes to væsentlige aspekter ved den netstøttede læreproces;

betydningen af gensidig tillid i læreprocesser på nettet og i den forbindelse potentiel

modstand hos deltagerne:

Anvendelse af nettet i lærerprocessen kan være grænseoverskridende ift. til fx

forståelse af teori bliver tydeligt, andre får adgang til ens overvejelser,

refleksioner og opgaver. Det er altså ikke alene det at anvende nye medier,

det ændrer også ved relationen ml. de studerende.

Det er kendetegnende at etablering af netstøttede uddannelsesaktiviteter kræver

grundlæggende didaktiske og pædagogiske refleksioner hos undervisere og studerende. Én

af deltagerne sammenligner her planlægning af netuddannelse med planlægning af

traditionel uddannelse i øvrigt:

15 Gruppeinterview med undervisere fra UCC d. 10/12 2010

16 Gruppeinterview med undervisere fra UCC d. 10/12 2010

Side 20


..det slår mig at udvikling af det net støttede ikke er anderledes end

planlægning af undervisningsforløb i øvrigt, det handler om metodeudvikling

og mange af metoderne er nye både for studerende og undervisere.

Der ses en tendens til at de spirende aktiviteter indenfor udvikling af didaktiske og

pædagogiske metoder og praksisser bliver initieret med udgangspunkt i enkeltpersoner

eller mindre grupper, med ret begrænset støtte lokalt og centralt.

En gruppe arbejder med varierende undervisningsformer, IT didaktik. Gruppen

skal selv søge inspiration.

I den forbindelse er der dog i UCC opstået initiativer og organiseringer, eks. Netværket; IKT

og læring, der sætter bl.a. netstøttede uddannelsesaktiviteter på dagsordenen med fokus

på videnformidling, erfaringsdeling og generel inspiration til faglige miljøer der arbejder

med IKT og læring som genstandsfelt. 17

Undersøgelsen peger på, at det grundlæggende handler om kompetenceudvikling indenfor

temaer som organisering af netstøttet undervisning, viden om og handlemuligheder ift.

inddragelse af nye teknologier, interaktive medier og grundlæggende kvalificering af de

didaktiske og pædagogiske metoder og praksisser.

Jeg har i ca. 16 år arbejdet netunderstøttet, men i meget forskellige former,

teknologier og uddannelsesaktiviteter, som ikke ligger i lige linje eller har

nogen sammenhæng, men som har været afhængige af den tidstypiske

faglige og teknologiske kontekst.

Primært fordi kursister og studerende ikke har været klædt på til at løfte de

netbaserede aktiviteter eller har veget tilbage da de har anset netbaseret

kollaborativt arbejde for at være uden social dimension og fordi det træge

danske uddannelsessystem stadig består af folk som er børn af et traditionelt

tænkende uddannelsesparadigme der ikke på nogen måde involverer digitale

medier. It håndteres her i 2010 stadig som et ekstravagant medie og bogen

ind tænkes stadig som det seriøse omdrejningspunkt i enhver uddannelse.

Det skal heller ikke underkendes at der hersker uformelle læringsstrategier i UCCs

forskellige skolemiljøer, bl.a. udtalt i nedenstående. Der er en udtalt diskrepans mellem den

måde IKT bliver omtalt og betragtet som støtte for moderne, fleksible læreprocesser og

vurderingen af nogle underviseres manglende kompetence indenfor håndteringen af

selvsamme digitale medier.

Samfundsudviklingen har nødvendiggjort digitale kompetencer i det offentlige

rum, det er bare ikke gået op for store dele af uddannelsessystemet endnu,

derfor udklækkes der stadig digitale analfabeter i vort skolastiske system.

17 Af andre væsentlige aktiviteter skal nævnes de e-lærings konferencer som afholdes løbende (senest 24. marts

i UCC), udsprunget af et samarbejde mellem forskellige Professionshøjskoler.

Side 21


Særlige træk

Den uformelle digitale læring har langt større omfang og værdi end den

formelle hvilket igen er delvist skyldes at mange undervisere, der trods alt

taler om it og medier ikke selv er i stand til at håndtere de digitale medier på

en forsvarlig måde

På enkelte uddannelsessteder er der særlige organiseringer og initiativer som understøtter

det didaktiske og det organisatoriske perspektiv i netstøttede uddannelsesaktiviteter. Dette

beskrives som lokalt og historisk forankrede e-lærings diskurser typisk motiveret af det

’nødvendige’ i at gennemføre netuddannelse for at tiltrække studerende og fx fastholde et

tilstrækkeligt antal studerende på uddannelserne.

På Pædagoguddannelsen Nordsjælland arbejdes der særligt mod at professionalisere

netuddannelsesaktiviteter. Fra at stort set alle undervisere på det tidligere

Dannerseminariet underviste både F2F og på net, arbejdes der nu mod at etablere en

gruppe af undervisere, som har netuddannelse og netstøttet undervisning som det primære

fokus. Denne konstruktion understøttes endvidere organisatorisk af at der afholdes

månedlige netmøder, kun med fokus på netuddannelsen, ligesom der er etableret en

netkoordinatorfunktion og et antal net studielærere i relation til uddannelsen.

Karakteristisk for denne netuddannelse er endvidere, at den ikke er båret af ildsjæle, men i

stedet af en relativt stor gruppe undervisere, som igennem en årrække har gjort sig

erfaringer med netstøttet undervisning, hvis arbejde understøttes af førnævnte

organisatoriske tiltag. 18

7. Opmærksomhedspunkter

Vi vil på baggrund af undersøgelsen pege på følgende opmærksomhedspunkter.

7.1 Koordinering af viden på tværs

Undersøgelsen viser at medarbejderne ofte skal hente hjælp udenfor UCCs rammer eller

trække på netværk i øvrigt. Manglen på internt netværk og organisatorisk støtte omkring

netuddannelser betyder ofte, at der sker begrænset eller meget sporadisk udvikling på

området.

Undersøgelsen peger på, at der blandt undervisere og uddannelsesplanlæggere af

netstøttede uddannelsesaktiviteter efterspørges fælles rum for drøftelse, videndeling og

udvikling på tværs i UCC, fx faglige tovholdere indenfor netstøttede uddannelser, udvikling

18 Interview med net koordinator Therese Søgaard Mortensen (Pædagoguddannelsen Nord).

Side 22


af fælles POINT side med inspirationsmateriale. 19 Nogle undervisere efterlyser en slags

'fælles legeplads' både for de studerende i deres læreproces og for undervisernes udvikling

af netstøttede uddannelser.

UCC har en udfordring i at koordinere eller skabe videndeling på baggrund af de mange

erfaringer og aktiviteter der sker i UCC og ikke mindst skabe rum for inspiration og

løsninger for de involverede undervisere.

7.2 Offensive og defensive strategier for net uddannelsesaktiviteter

En delkonklusion på undersøgelsen er, at der hersker defensive didaktiske og pædagogiske

strategier flere steder i UCC i forhold til netstøttede uddannelsesaktiviteter. Det handler om

at netstøttede uddannelsesaktiviteter vælges af nød primært for at fastholde studerende,

der ikke kan møde frem på et traditionelt face to face uddannelsesforløb eller for at nå

studerende, der arbejder i udlandet.

Undersøgelsen giver ikke et klart billede af hvor de defensive strategier er mest udtalt ej

heller præcist hvilke uddannelsesmæssige, didaktiske, pædagogiske konsekvenser det har

for UCC. En risiko ved de defensive strategier er, at UCC svækkes i konkurrencen om at

tilbyde fleksible, brugertilpassede uddannelser af høj didaktisk og pædagogisk kvalitet.

Samtidig er det dog også tydeligt, at der findes miljøer på tværs af grund- og efter-

/videreuddannelse hvor de 'offensive didaktiske og pædagogiske strategier' trives, hvor der

sker nytænkning, udvikling og afprøvning af netstøttede uddannelseskoncepter mest i form

af små afgrænsede pædagogiske udviklingsprojekter.

7.3 Kompetenceudvikling af undervisere

Ved flere af de uddannelsessteder der indgår i undersøgelsen, er det almindeligt at alle eller

en meget stor del af undervisergruppen er koblet på de netstøttede uddannelsesaktiviteter,

bl.a. for at sikre en høj faglig kvalitet i undervisningen. Ofte kræves der ikke særlige

kompetencer eller forkundskaber for at kunne undervise netstøttet, eller det forudsættes,

at underviserne har de nødvendige kompetencer.

Det stiller krav om kompetenceudvikling af underviserne, en udfordring der peger i

forskellige faglige og organisatoriske retninger.

Flere deltagere i undersøgelsen peger på at der ikke satses på kompetenceudvikling

indenfor anvendelen af digitale læremidler / ressourcer i forbindelse med undervisningen.

En af deltagerne formulerer:

19 Der findes allerede et samarbejdsrum i POINT (intranettet) for viden- og erfaringsdeling mellem undervisere

der arbejder med net støttet undervisning, læring. Det er dog vores indtryk at rummet ikke er generelt kendt

blandt praktiserende net undervisere i UCC.

Side 23


Der har ikke været kompetenceudviklingstiltag længe. Jvf. min tidligere svada

om digitaliseringens nødvendighed. Da jeg for et par år siden tilbød

kompetenceudvikling i anvendelsen af Interactive whiteboard, var interessen

stor ved tilmeldingen, mindre efterfølgende, hastigt dalende da kurset

nærmede sig og kun én eller to mødte op, da kurset skulle gennemføres.

Undervisere gider ikke investere tid i at dygtiggøre sig digitalt, man tror at det

er noget nogen kommer sovende til, bare kan. UCC mangler i ekstrem grad

efteruddannelse af underviserne. Dette vil kunne bekræftes af en

undersøgelse, der lokaliserede antal aktive brugere af interactive

whiteboards.

Selvom ovenstående er et generelt træk er der undtagelser. Fx arbejdes der på

Pædagoguddannelsen Nordsjælland mere og mere professionelt og målrettet på at

netundervisere erhverver sig flere og mere aktuelle digitale kompetencer for at kunne løfte

opgaven som underviser og vejleder i netuddannelsen:

Vi har tidligere på Dannerseminariet gennemført et 5-dages internt kursus -

med særligt fokus på web 2.0 Deltagermotivationen var ikke høj, så

læringsudbyttet begrænset. Aktuelt har vi netop ansøgt og fået bevilget et

kursus for alle netunderviserne i virtuel kommunikation fra evidenscenter -

nationalt videncenter for e-læring. Dette kursus starter formentlig i nov.

måned - men er frivilligt for underviserne at deltage i, da tiden til kurset tages

fra undervisernes individuelle kompetencepulje

7.4 Udvikling af digital læringsplatform

Der sættes enkelte steder i undersøgelsen fokus på i hvilken udstrækning digitale platforme

for kommunikation, samarbejde og læring tilgodeser de didaktiske udfordringer

underviserne møder. Samtidig peges der på, at læringsplatformenes kvalitet er afgørende

for om det didaktiske og pædagogiske projekt lykkes. Uddannelsessteder i UCC anvender

forskellige læringsplatforme og har forskellige opfattelser af de anvendte funktionaliteter

og værktøjer. Enkelte undervisere, vi har talt med, oplever ikke at kunne omsætte tanker og

ideer vedr. netstøttet undervisning, fordi platformen ikke kan understøtte det i tilstrækkelig

grad. Andre undervisere oplever at læringsplatformen til fulde lever op til kravene. Som

nævnt varierer undervisernes erfaringer, viden, kompetencer og interesse vedr.

netstøttede aktiviteter væsentligt.

UCC har altså en udfordring i forhold til udviklingen af den kommende elektroniske

læringsplatform. Det anbefales at inddrage de undervisere der ikke oplever at

læringsplatformene understøtter de pædagogiske mål i tilstrækkelig grad, da netop disse

undervisere kan sidde inde med nye ideer som kan udvikle de netstøttede aktiviteter i UCC

yderligere.

Side 24


8. Anbefalinger til kvalitetsvurdering og kvalificering af netstøttede

uddannelser

Dette afsnit angiver nogle af de didaktiske og pædagogiske overvejelser som er centrale for

uddannelsesplanlæggere og undervisere, der arbejder med rammesætning af netstøttede

uddannelsesaktiviteter. Anbefalingerne bygger dels på erfaringerne fra nærværende

undersøgelse, dels på andre undersøgelser i UCC af aktuelle net uddannelsesprojekter.

Nedenstående punkter kan bruges som inspiration af uddannelsesplanlæggere og

undervisere, der ønsker at etablere hele eller dele af uddannelser som netstøttede, dvs.

didaktisk og pædagogisk udvikling af e-lærings aktiviteter i UCC regi. 20

8.1 Grundlæggende e-lærings didaktiske overvejelser

Planlægning af netstøttet uddannelse og helt generelt e-lærings aktiviteter kræver at

planlæggere og undervisere stiller spørgsmål til på hvilket didaktisk og pædagogisk grundlag

den netstøttede uddannelse etableres. Konsekvensen af de pædagogiske og didaktiske

refleksioner har direkte betydning for hvordan undervisning og vejledning m.v. forløber og

grundlæggende betydning for hvordan de studerende oplever læreprocessen.

Hvilken pædagogisk, didaktisk forestilling ligger til grund for etablering af

meningsfulde læreprocesser i den netstøttede uddannelse?

En indgang til og udbredt erfaring med at rammesætte netstøttet undervisning kan eks.

være en primært kognitivistisk, lærerstyret, instrumentel og pensumrettet didaktisk,

læringsmæssig tænkning. Denne tilgang kan med fordel bruges når der er tale om relativt

enkle læringsmæssige formål, hvor det lærte efter forløbet skal kunne måles og evalueres

ud fra klart definerede parametre.

Flere deltagere i undersøgelsen peger på, at deltagerne skal finde det meningsfuldt at

deltage og engagere sig i egne læreprocesser og bidrage til de andre studerendes

læreprocesser. Denne tænkning stiller grundlæggende krav til at vi organiserer e-lærings

aktiviteter ud fra forestillinger om problemorienteret, projektorganiseret og kollaborativ

læring med fokus på masser af dialog (stemmer) i det virtuelle læringsmiljø. Herunder

desuden mulighed for at deltagerne selv kan designe (dele af) læringsmiljøet, med egne

mapper, biblioteker, mødeplaner, projektværktøjer, links biblioteker, digitale

læringsressource biblioteker osv.

20 Punkterne er bl.a. inspireret af andre undersøgelser i UCC af aktuelle net uddannelsesprojekter, bl.a. ’Rapport

om netundervisning på pædagoguddannelsen Nordsjælland/UCC’, Rune O. Christensen, Stine B. Nørby og

Therese S. Mortensen (under udgivelse, 2011). Desuden artikel af Lars Christensen & Steen Søndergaard, 2009;

”Planlægning af netbaseret undervisning - udkast til en helhedsorienteret didaktisk model”, i ”En moderne

voksendidaktik” (red.: Rander m.fl.).

Side 25


Så med andre ord handler det om at etablere netstøttede uddannelser, der understøtter

det særkende som langt de fleste uddannelser i UCC, på tværs af grunduddannelser og

efter-/videreuddannelser, i forvejen baseres på. En didaktisk forståelse og pædagogisk

praksis tænkning, der appellerer til deltagernes engagement, medudvikling, deling af

erfaringer, viden og holdninger og fælles produktion af mening og nye erkendelser. For at

dette pædagogiske, didaktiske projekt skal lykkes er det helt centralt at forfølge og

praktisere nedenstående overskrifter i afsnit 8.2 – 8.5.

8.2 Etablering af en tryg og fleksibel ramme for netstøttet

undervisning og læring

Overskriften 'en tryg og fleksibel ramme' handler om at konstruere et virtuelt læringsrum

for kommunikation, samarbejde og læring, designet som et eller flere rum hvor brugeren

kan se sig selv og medstuderende, gruppe, hold, og undervisere.. hvem er på? Hvad laver

de? Hvordan kan vi koordinere samarbejde om fag, faglige tekster og digitale

læringsobjekter? Underviserens opgave bliver således at være facilitator og moderator i

det virtuelle læringsmiljø, at være synlig og tydelig i rammesætning af eksempelvis

individuelle og gruppeopgaver, projektopgaver o. lign. i netperioderne. At kvalificere

læreprocesser i et IKT støttet læringsmiljø handler dybest set om at stille spørgsmål som:

Hvordan etableres og understøttes et IKT støttet læringsmiljø så deltagerne oplever

passende faglig forstyrrelse, en fleksibel og overskuelig ramme for deltagelse med

en synlig og tydelig underviser (moderator) figur?

Hvordan understøtter organisationen af et e-lærings forløb:

- Deltagerforpligtelse

- Kollaborativt arbejde

- Refleksive læreprocesser

8.3 Forholdet face to face og netperioderne

Undersøgelsen har også behandlet forholdet mellem netuddannelsens face to face

seminarier og netperioderne. En grundlæggende kvalitetsparameter er underviserens evne

til at skabe logiske og meningsfulde sammenhænge mellem uddannelsens face to face

seminarier og deltagernes arbejde og undervisningsaktiviteter i netperioderne. Det første

face to face møde mellem deltagerne og undervisere er definerende for hvorledes det

efterfølgende arbejde online kommer til at forløbe.

Hvordan introduceres helhedstænkningen i den netstøttede uddannelse?

Hvordan præsenteres mål og formål med uddannelsen med særligt fokus på

sammenhængen mellem face to face seminarier og netperioderne, herunder det

faglige felt, teorier, metoder, litteratur, digitale læringsressourcer, relevante web

2.0 teknologier m.v.?

Hvilke pædagogiske mål og metoder understøtter ’forpligtende deltagelse’ og

refleksion i de virtuelle læringsmiljøer?

Side 26


Nogle af de ovenstående spørgsmål er grundlæggende og relativt kendt område. Den nye

'didaktiske' udfordring handler om at præsentere det virtuelle læringsmiljø (LMS) som det

fælles IKT støttede læringsmiljø med de forskellige redskaber og digitale faciliteter der

understøtter deltagernes kommunikation, samarbejde og læring.

8.4 Kvalificering af dialog og refleksion i netperioderne

Dialog og refleksion i netperioderne må betragtes som det der får den netstøttede

uddannelse til at hænge sammen. Deltager skal have lyst til at undre sig, stille spørgsmål og

finde det meningsfuldt, vedkommende og helt naturligt at de deltager aktivt i diskussioner i

de forskellige konferencer. For at det skal lykkes skal underviseren varetage forskellige

roller og funktioner og helt generelt efterleve krav om synlighed og tydelighed. Synlighed

og tydelighed er ikke væsensforskellig fra det traditionelle klasserum hvor underviseren er

’professionelt nærværende’, iagttagende, indlevende, støttende, udforskende, udfordrende

med passende forstyrrelse. Synlighed handler altså om underviseren er til stede i

konferencer, med spørgsmål, refleksioner, opsamlinger, perspektiveringer osv. I nogle

netstøttede forløb vil det være en fordel, hvis underviseren organiserer et særligt rum for

opsamling på dialoger og refleksioner over faglige diskussioner. Tydelighed handler om at

underviseren bevidst rammesætter opgavepræsentation, krav til de studerende om

deltagelse, antal faglige indlæg i debatter, typer indlæg og roller i den forbindelse, evt.

andre produktkrav, afleveringsprocedurer m.v. 21 Dvs. underviseren skal med sprog og

timing tydeligt præsentere rammer for den individuelle og kollaborative virksomhed i

netperioden.

Hvordan skabes virtuelle læringsrum (konferencer) for:

- fordybelse?

- udfordring?

- refleksion?

Hvordan understøttes deltagernes aktive og forpligtende deltagelse i det virtuelle

læringsmiljø??

Hvordan er deltagerne selv med til at kvalificere læreprocesser i det virtuelle

læringsmiljø?

8.5 Evaluering af netstøttede læreprocesser

De netstøttede læreprocesser er underlagt samme form for evalueringskrav som

læreprocesser og uddannelsesforløb i øvrigt. Udgangspunktet for kvalitetssikring af forløb

og moduler er kvalitetshjulet som opstillet fra EVA (Dannarks evalueringsinstitut).

21 Rammesætning, som didaktisk begreb, præsenteres bl.a. i tidligere omtalte rapport om netundervisning i

Pædagoguddannelsen: Rapport om netundervisning på Pædagoguddannelsen, Nordsjælland / UCC (2011, 1.

udgave, under udgivelse), Rune O. Christensen, Stine B. Nørby, Therese S. Mortensen.

Side 27


Her skal det fremgå hvordan kvalitetsarbejdet ”gennemføres systematisk som illustreret af

kvalitetshjulet”, hvilket vil sige at arbejdet følger en proces hvor fastsatte mål omsættes i

praksis som efterfølgende evalueres, og at der følges op på evalueringens resultater. Denne

systematik sikrer udbuddets fortsatte udvikling.

Kvalitetshjulet:

Handling

(opfølgning)

Afrapportering

(evaluering)

Planlægning

(strategi, mål)

Udførelse

(Praksis)

For de netstøttede uddannelsesaktiviteter betyder det at de evalueres som øvrige

uddannelsesforløb, men også fokuserer på det særlige ved de netstøttede

uddannelsesforløb, dette kommer nok særligt frem under 2. form og metode. Evaluering af

uddannelsesforløb og læreprocesser evalueres typisk ud fra

1. En indholdsmæssig del, som fx kan handle om indhold og litteratur, relevans,

sammenhængskraft og sværhedsgrad.

2. Form og metode, som fx kan handle om læringsformer og den praktiske

tilrettelæggelse.

3. Anvendelse, fx udvikling af kompetencer og anvendelse i praksis.

Fordi erfaringer med netstøttede uddannelsesaktiviteter generelt set er færre end

erfaringer med face to face tilrettelagte uddannelsesforløb, og fordi undersøgelsen peger

på mange udfordringer blandt undervisere og studerende ift. at håndtere og anvende

værktøjerne, vil det være særligt relevant at evaluere de former og metoder der anvendes

til at understøtte de studerendes læreprocesser.

9. Forslag til kommende undersøgelser på området

Hvordan bringes IKT/digitale medier i anvendelse bredt i uddannelserne,

hvordan understøttes lærerprocesserne digitalt, særligt i lyset af færre

ressourcer til undervisning

Side 28


Hvordan kvalitetssikres de netstøttede uddannelsesaktiviteter bedst muligt

og hvordan spiller det sammen med uddannelsesstedernes øvrige

kvalitetssikring?

Hvordan organiseres og kvalificeres kompetenceudvikling blandt

undervisere der arbejder med eller skal arbejde med netstøttede

uddannelsesaktiviteter – undervisning, læring og vejledning i ikt støttede

læringsmiljøer?

Side 29


Bilag 1. Oversigt over netstøttede uddannelser i UCC

Grunduddannelsen

År Institution Type Netudd. Ansvarlig

(ledelse)

1999- KDAS Netstøttet

2009- Blaagaard /

KDAS

http://www.kdassem.dk/

publicer/rapport/967ikt02

/g.htm

http://www.kdassem.dk/

publicer/rapport/967ikt02

/d.htm

Erik Dam

(red.)

Merit Ann-Thérése

Arstorp

Undervisere Målgruppe Platform Struktur Yderligere info.

Palle Bendsen, Lis

Madsen, Bruno

Giannini, Leon Dalgas

Jensen, Peder Folke

Pedersen

Ann-Thérése Arstorp

m.fl.

Side 30

Studerende

internt på KDAS

år?

Studerende

internt

Skolekom Ikke oplyst Skolebaseret læreruddannelse med

IKT som arbejdsredskab (rapp. Nr. 1.)

/ Palle Bendsen, Lis Madsen, Eva

Rønn, Michael Riis, Lene Bang-

Jensen /1997, Desuden mindst 6

andre rapporter, evalueringer: 22

First Class Kombination

F2F –

netstøttet,

50%-50%

Ikke oplyst

22 - Skolebaseret lærerudd. Med IKT som arbejdsredskab (rapp. Nr.2)/Palle Bendsen, Lis Madsen, Bruno Giannini, Leon Dalgas Jensen, Peder Folke Pedersen/1999, - Netbaseret læreruddannelse,

rapport fra et udviklingsarbejde (2003), - Rapport fra udvikling af fjernkursus i Fjernundervisningsdidaktik (1998), - Kalejdoskop / (1998) Palle Bendsen, Peter Meedom, Jan Andersen, Mariann

Vestergaard, Erik Dam, - Evaluering af kursus i didaktik for fjernundervisning / Bent B. Andresen (Forskningscenter for pædagogisk IT, Danmarks Lærerhøjskole, 1998), - 'Learning by doing it',

Masterstudie ved DPU; -et casebaseret studie om netpædagogik i de pædagogiske fag i læreruddannelsen på KDAS (2004) / Palle Bendsen


2001- Pædagogudd

annelsen

Nord),

(tidligere

Dannersemi

nariet)

Pædagogudd

annelsen

Sydhavn

Netstøttet - primært

merit, og nogle ordinære

studerende (pt. 240

netstuderende)

http://paednord.ucc.dk/p

ublic/dokumenter/Afdelin

ger/paednord/Antologi%2

0om%20netuddannelsen_

marts2010.pdf

Netstøttet, Merit og alm.

http://sydhavn.ucc.dk/pu

blic/dokumenter/Afdeling

er/paedsydhavn/Meritp%

E6dagoguddannelse/Net_

paedagog_2010_web.pdf

Uddannelsesl

eder Anne

Kirstine

Nielsen,

(Netkoordinat

or: Therese S.

Mortensen)

Frank

Støvelbæk,

Camilla

Nørgaard m.fl.

Anna Agger, Therese

S. Mortensen, Søren

Rasmussen, Christian

Sandbjerg Hansen,

Rune Obel

Christensen, Martin

Sørensen, Boris

Eidemark, Stine

Bauer Nørby, Lulu

Nørregaard, Ester

Gregersen, Poul

Hansen, Tina Ingstup,

Charlotte Bervild,

Erik Thalling

Frank Støvelbæk,

Camilla Nørgaard

m.fl.

Side 31

Studerende

internt

Studerende

internt

Oprindeligt

Blackboard,

derefter First

Class.

Kombination

af F2F (ca. 50

%) og

netundervisni

ng. (ca. 50 %)

Fronter Første

studieår som

alm. udd. Med

100 % F2F,

HerefterF2F

(aften,

weekend)

undervisning,

studier og

projektarbejd

e via

internettet

Antologi (Netbaseret læring i

pædagoguddannelsen) /2010 og

Rapport om netundervisning på

Pædagoguddannelsen, Nordsjælland

/ UCC (Under udgivelse, endelig

version primo maj 11), Rune Obel

Christensen,

Stine Bauer Nørby,

Therese Søgaard Mortensen

Pædagoguddannelsen Sydhavn

eksperimenterer med at tænke nye

didaktiske, pædagogiske muligheder

ind i den netstættede udd. Et udtryk

for denne tænkgning er at

teknolohien sla understøtte den

pædagogiske fantasi og ikke

omvendt.


2003 Pædagogudd

annelsen

Sydhavn

2004 Pædagogudd

annelsen

Glostrup

Aug.

2009

Sygeplejersk

euddannelse

n i Hillerød

Netbaseret uddannelse i

AMU regi, Kurser,

arbejdsmarkedsuddannels

er

http://www.amukurser.dk/

Netstøttet, merit Steen

Søndergaard

m.fl.

Netstøttet prof. bach. i

sygepleje

2000 Zahle Rent nethold i Fransk (ex

stud, fra Esbjerg,

Hjørring..)

Kilde: interview, mail korresp.

Alle øvrige hold er koblet

på fronter

Per Roth Marianne Svanholt,

Lisbeth Bangsbo,

Esben Nimb og

Marietta Berga

Anne Precht,

Merete

Brædder,

Kirsten

Hyldager

Peter

Zachariasen

Side 32

Deltagerne har

ikke meldt sig

individuelt til

kurserne, men

er blevet

opfordret af

deres

kommunale

arbejdsgivere

og afspejler

derfor

gennemsnittet

Second Life F2F: 51%,

netstøttet

49%,

Ikke oplyst Ikke oplyst Moodle Ikke oplyst Ikke oplyst

Ikke oplyst Ikke oplyst First Class Kombineret

F2F (indkald)

og netsem.

Fransk underviser,

Peter Z. (Teknisk og

pædagogisk support)

Ikke oplyst Fronter

Et rent

nethold

(Fransk),

blended

learning med

F2F og konf. i

Fronter

Formålet med netbaserede

Arbejdsmarkedsuddannelser er at

kunne tilbyde mere fleksible

afholdelsesformer,og bringe AMUuddannelserne

på højde med de

teknologiske muligheder, For at

deltagerne kan få vikardækning

(VEU-godtgørelse) på AMU-kurser

skal der være 51% face to face

undervisning

Eva. F2010

Alle hold er koblet på fronter,

oprettet en streaming server

(streamcast.com) og blog server i

byen som understøtter den

netbaserede undervisning


EFTER-/VIDEREUDDANNELSEN

År Institution Type Netudd. Ansvarlig

(ledelse)

2006- Enheden for

uddannelse

og kurser

Netstøttet

PD modul i

videnskabsteori og

pædagogik

Vibeke

Damlund

? KLEO Martin

Nielsen

2010 DIDAK Netstøttet

2002-

2007

samt

CVU-Stork &

UCC

Voksenunderviserudd.

(særligt tilrettelagt som

netstøttet, 1. del)

Netstøttet

Særlig tilrettelagt på

niveau med henh. PD og

voksenunderviseruddann

elsen. Mulighed for at

Lars

Christensen

(tovholder)

Henrik

Rander

Undervisere Målgruppe Platform Struktur Yderligere info.

Vibeke Damlund,

Carsten Bendixen

Side 33

Diplomstud. BSCW (Basic

Support for

Co-operative

Work)

http://magent

a.ruc.dk/camp

us-it/itservices/bscw

/

Ikke oplyst It's - learning

Lars Christensen,

Margit Thorsvang,

(Tina Dusterdich,

medudvikler)

Henrik Rander, Helle

Marstal, Hanne

Nørlem Sørensen m.fl.

Voksne

undervisere

(AVG-niveau)

Forsvaret,

Officerer,

befalingsmænd,

Uddannelsesled

ere og –

konsulenter

POINT

(SharePoint)

Afleveringsma

pper,

konferencer

med

diskussionsfor

a

Kombination

af F2F (20 %)

og netsem.

(80 %)

SiteScape Kombination

af F2F og

netbaseret

virksomhed

(30/70).

Udgivelse i tidligere tidsskrift under

CVU Stork, år/titel??

Afleveringsmapper, konferencer

med diskussionsfora, studierum,

chat

Løbende i relation til de respektive

hold, Konferencer med

diskussionsfora samt kollaborativ

opgaveløsning


2008 søge merit på PD samt indenfor

Forsvaret

1994 PAPS Diplommoduler, kurser,

Prof. bach., andet

Ordinær og merit

Bernt

Hubert

4 undervisere er

tilknyttet netudd.

aktiviteter

Side 34

Lærere,

skolebibliotekar

er

Medier og

Kommunikation

/ alle moduler,

Skolebibliotekar

uddannelsen,

Medievejlederu

ddannelsen

It's - learning Kombination

F2F og

netstøttet

udd., blended

learning

Jeg har i ca 16 år arbejdet

netunderstøttet, men i meget

forskellige former, teknologier og

uddannelsesativiteter, som ikke

ligger i lige linje eller har nogen

sammnhæng, men som har været

afhægige af den tidstypiske faglige

og teknologiske kontekst.

Vejledningsaktiviteter,Videokonfere

ncesystemer, Lokalt - Interactive

classroom, (Microsoft)

More magazines by this user
Similar magazines