Netstøttede uddannelsesaktiviteter i Professionshøjskolen UCC
Netstøttede uddannelsesaktiviteter
i Professionshøjskolen UCC
En erfaringsopsamling fra grunduddannelse
og efter-/videreuddannelse 2011
Udarbejdet af:
Afdelingen for udvikling og
anvendt forskning
April 2011
Pernille Dirchsen, Udviklingskonsulent (Afdeling for udvikling og anvendt forskning)
Lars Christensen, Lektor (Professionsinstitut for didaktik og læring)
INDHOLD
1. PROJEKTBESKRIVELSE ....................................................................................................................... 3
1.1 Baggrund og formål ................................................................................................................. 3
1.2 Undersøgelsens fokusområder ................................................................................................. 3
1.3 Undersøgelsens deltagere ........................................................................................................ 4
1.4 Succeskriterier og resultater ..................................................................................................... 4
1.5 Projektets organisering ............................................................................................................ 5
1.6 Projektets dokumentation og kvalitetssikring .......................................................................... 5
1.7 Empiriindsamling - fremgangsmåde ........................................................................................ 5
2. RESUME AF UNDERSØGELSENS KONKLUSIONER .......................................................................................... 8
3. FOKUSOMRÅDE 1: TYPER AF NETSTØTTEDE UDDANNELSESAKTIVITETER ......................................................... 10
3.1 Aktuelle netstøttede uddannelser .......................................................................................... 11
3.1.1 Netstøttede uddannelser ................................................................................................................ 11
3.1.2 Netstøttede kurser/moduler/forløb ............................................................................................... 12
3.1.3 Andre netstøttede aktiviteter ......................................................................................................... 12
3.2 Typer af netstøttede uddannelsesaktiviteter – Tidligere/gennemførte ................................. 12
3.2.1 Netstøttede kurser/moduler/forløb ............................................................................................... 12
3.2.2 Eksperimenterende typer af netstøtte ........................................................................................... 12
3.3 Formål med netstøttede uddannelsesaktiviteter ................................................................... 13
4. FOKUSOMRÅDE 2: DE STUDERENDE I NETSTØTTET UDDANNELSE .................................................................. 13
4.1 Valg af studie .......................................................................................................................... 14
4.2 De studerendes brug af de digitale medier ............................................................................ 15
5. FOKUSOMRÅDE 3: ORGANISERING OG RAMMER FOR NETSTØTTEDE UDDANNELSESAKTIVITETER ......................... 17
5.1 Grunduddannelsen ................................................................................................................. 17
5.2 Efter-/videreuddannelsen ....................................................................................................... 17
5.3 Forskellige teknologier i spil ................................................................................................... 18
6. FOKUSOMRÅDE 4: DIDAKTISKE OG PÆDAGOGISKE ERFARINGER OG OVERVEJELSER .......................................... 19
7. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER ................................................................................................................ 22
7.1 Koordinering af viden på tværs .............................................................................................. 22
7.2 Offensive og defensive strategier for net uddannelsesaktiviteter .......................................... 23
7.3 Kompetenceudvikling af undervisere ..................................................................................... 23
7.4 Udvikling af digital læringsplatform ....................................................................................... 24
8. ANBEFALINGER TIL KVALITETSVURDERING OG KVALIFICERING AF NETSTØTTEDE UDDANNELSER ........................... 25
8.1 Grundlæggende e-lærings didaktiske overvejelser ................................................................. 25
8.2 Etablering af en tryg og fleksibel ramme for netstøttet undervisning og læring ................... 26
8.3 Forholdet face to face og netperioderne ................................................................................ 26
8.4 Kvalificering af dialog og refleksion i netperioderne .............................................................. 27
8.5 Evaluering af netstøttede læreprocesser ................................................................................ 27
9. FORSLAG TIL KOMMENDE UNDERSØGELSER PÅ OMRÅDET ........................................................................... 28
Bilag 1. Oversigt over netstøttede uddannelser i UCC .................................................................. 30
Side 2
1. Projektbeskrivelse
1.1 Baggrund og formål
Projektet udspringer overordnet af Strategisk fokus 2010 for UCC, hvor der blandt andet
står om fleksibel læring, at
"UCC's læringsmiljøer skal understøtte de didaktiske behov, som kræves af tidssvarende
uddannelser og høj faglig kvalitet. Det vil således være et centralt anliggende, at UCC's
uddannelser yderligere styrkes gennem en variation i studie- og undervisningsformer,
eksempelvis gennem udvikling af virtuelle læringsrum, og det skal afklares, hvilke krav
sådanne tiltag stiller til uddannelsernes fysiske rammer og til de administrative og
infrastrukturelle funktioner, som understøtter dem."
Dette strategiske fokus tydeliggør behovet for en samlet status over netstøttede
uddannelsesaktiviteter i UCC, projektets ærinde er derfor, gennem en erfaringsopsamling,
at skabe et internt vidensgrundlag, som kan medvirke til at kvalificere og udvikle
netstøttede uddannelsesaktiviteter bredt i UCC.
Projektet 'Netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC’ forløber i 2010 til 2011 og består af to
dele.
1. Gennemførelse af evaluering af den netstøttede sygeplejerskeuddannelse på
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland i 2010
2. Erfaringsopsamling fra tidligere og nuværende netstøttede uddannelsesaktiviteter 1
i UCC
1.1.1 Yderligere perspektiver - udvidelse af projektet i 2011
Projektet kan udvides til et udviklingsprojekt i 2011 og omhandle udvikling og
implementering af succeskriterier og anbefalinger for netstøttede uddannelsesaktiviteter
UCC.
I erfaringsopsamlingen søges der overordnet svar på følgende hovedspørgsmål
Hvilke erfaringer har UCC med udvikling af organisatoriske og didaktiske processer
knyttet til netstøttede uddannelsesaktiviteter.
Hvilke erfaringer har UCC med gennemførelse af netstøttede uddannelsesaktiviteter,
med særligt fokus på de studerende på uddannelserne.
1.2 Undersøgelsens fokusområder
Undersøgelsen empiri og analyse er struktureret ud fra følgende områder. Erfaringer med:
1 Med netstøttede uddannelsesaktiviteter menes uddannelsesforløb, undervisning af kortere eller
længere varighed, som en kombination af tilstedeværelse (face to face) og undervisning i virtuelle
læringsmiljøer – altså uddannelsesaktiviteter etableret som e-lærings forløb.
Side 3
Organisering og
rammer for
uddannelsen
Planlægning, de
elektroniske værktøjer,
undervisere,
kompetenceudvikling
mm.
Markedsføring af
uddannelsen
Hvad uddannelsen
markedsføres på.
1.3 Undersøgelsens deltagere
Følgende grunduddannelser og professionsinstitutter har bidraget til undersøgelsen med
data ift. erfaringer, holdninger og ideer til netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC.
Grunduddannelsen:
Pædagoguddannelsen Nord
Sygeplejerskeuddannelsen Nord
Læreruddannelsen Blaagaard / KDAS
Pædagoguddannelsen Sydhavn
Læreruddannelsen Zahle
Efter-/videreuddannelsen (Professionsinstitutter)
DIDAK
PAPS
Pædagoguddannelsen Sydhavn (AMU)
KLEO
Desuden inddrages erfaringer fra det tidligere CVU Storkøbenhavn.
1.4 Succeskriterier og resultater
Typer af netstøttede
uddannelser i UCC
Herunder formål m. at
udbyde et alternativ til de
ordinære udd.
Side 4
Didaktiske tilgange
og processer
Udvikling af
undervisnings- og
læreprocesser, udvikling
af undervisningsmateriale
mm.
De studerende
Faktuelle forhold vedr.
køn, alder og civilstand.
Studentertilfredshed og
de studerendes måde at
studere på (engagement
og deltagelse) Studiemiljø
Mål og formål Succeskriterier Resultater/produkter
At skabe et internt
vidensgrundlag om
netstøttde
uddannelsesaktiviter i UCC
- Som kan anvendes i den
videre udvikling af
netstøttede
uddannelsesaktiviteter
1.5 Projektets organisering
- At der indsamles relevant viden fra så
mange netstøttede uddannelsesaktiviteter i
UCC som muligt
- At der udarbejdes en opsamling på
erfaringerne vedr. både det didaktiske
aspekt og det organisatoriske aspekt af
netstøttede uddannelsesaktiviteter
- At erfaringsopsamlingen er formidlet på
en måde, så den er anvendelig for
uddannelsessteder og institutter at arbejde
videre med
- At erfaringsopsamlingen anvendes i den
videre udvikling af netstøttede
uddannelsesaktiviteter i UCC
Projektejer er Enheden for kvalitetsudvikling, som imidlertid indgår som en del af
Afdelingen for udvikling og anvendt forskning (AUA), som virker på tværs af UCC.
Side 5
- Opsamlingsrapport til brug for
uddannelsessteder og institutter
- Formidling af projektets resultater -
web/nyhedsbrev/afholdelse af
møder/workshops/oplæg/præsentation
af projektets resultater
- Drøftelser af den videre udvikling af
netstøttede uddannelsesaktiviteter i
UCC, med centrale personer i den
centrale administration, og på
uddannelserne der udbyder
netstøttede undervisningsforløb
Enheden er initiativtager til projektet, og det er enhedens ressourcer der anvendes. Det er
ligeledes enheden der skal sikre at projektet skaber værdi for UCC som helhed.
Tovholder for projektet er Lars Christensen (Professionsinstitut for didaktik og læring og
Enheden for kvalitetsudvikling). Projektgruppen består af Lars Christensen og Pernille
Dirchsen (AUA). Pernille Willumsen var tovholder på projektet indtil hendes barsel i april
2010
1.6 Projektets dokumentation og kvalitetssikring
Kvalitetssikring foregår ved opfølgning på projektets succeskriterier og resultatmål (se
skema med succeskriterier og resultater).
1.7 Empiriindsamling - fremgangsmåde
Opsamlingen af erfaringer med netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC er sket ved brug
af forskellige metoder. Der er både indsamlet viden om faktuelle forhold vedr.
uddannelsesaktiviteterne fx årstal for etablering af aktiviteten og typer af aktiviteter, samt
viden om mere kvalitative forhold omkring uddannelserne fx de studerendes aktivitet og
underviseres didaktiske overvejelser ved de netstøttede uddannelsesaktiviteter.
Undersøgelsesgenstanden har i udgangspunktet været bredt defineret og har omfattet
mange forskellige forhold eller perspektiver ved de netstøttede uddannelsesaktiviteter i
UCC. Det materiale der danner udgangspunkt for analysen, er ikke fuldt ud dækkende for
hvilke erfaringer UCC samlet set har med net understøttelse, men det kan tegne et billede
af hvilke praksisser der er i UCC samt give eksempler på studerendes, underviseres og
tovholderes oplevelse af de netstøttede uddannelsesaktiviteter.
Vi har i erfaringsopsamlingen både været i kontakt med studerende, undervisere,
administrativt personale og ledelser ved uddannelsesstederne. Nogle uddannelser har en
tovholder for de netstøttede uddannelsesaktiviteter, som enten er en souschef eller en
eller flere undervisere. Det er imidlertid ikke fast procedure, at udnævne en tovholder for
de netstøttede uddannelsesaktiviteter, hvorfor man flere steder spreder de netstøttede
uddannelsesaktiviteter, undervisning og organisering ud på forskellige medarbejdere uden
en egentlig tovholder på aktiviteterne. For at sikre en tilstrækkelig bredde i opsamlingen,
har vi opsøgt viden om de netstøttede uddannelsesaktiviteter fra alle uddannelsessteder i
UCC.
Vi har i erfaringsopsamlingen gennemført:
- En forundersøgelse med det formål at indsamle viden om hvilke typer netstøttede
uddannelsesaktiviteter der finder sted og hvor de etableres, fordelingen mellem net
understøttelse og face to face, tidspunkt for etablering af net uddannelsen/aktiviteten,
undervisere/ tovholdere for de netstøttede uddannelsesaktiviteter, tidligere aktiviteter,
udgivelser, IT platform og målgruppe. (bilag 1).
- En spørgeskemaundersøgelse på uddannelsessteder, med det formål at indsamle viden
der går lidt tættere på det enkelte uddannelsessteds netstøttede uddannelsesaktivitet. Her
under baggrund/formål med uddannelsen/aktiviteten, hvordan den markedsføres, hvilke
typer medarbejdere og hvor mange der deltager i forhold til de netstøttede
uddannelsesaktiviteter, kompetenceudvikling af medarbejdere og behov herfor, antallet af
studerende på de netstøttede uddannelsesaktiviteter, deres karakterer samt frafald.
Spørgeskemaet blev distribueret ud til en eller to relevante medarbejdere ved hvert
uddannelsessted, men blev desværre kun besvaret af 6 personer, hvoraf 1 kun besvarede
skemaet delvist. Den lave svarprocent resulterede i en række telefoninterviews ved de
uddannelsessteder der ikke var repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen.
Dog viste det sig vanskeligt at forpligte uddannelsesstederne på at indrapportere faktuelle
forhold omkring de netstøttede uddannelsesaktiviteter og de studerende der deltager. Det
syntes muligvis for omfattende for det enkelte sted at indsamle denne type data. Ønskes
der en mere dybdegående indsamling af faktuelle oplysninger fx hvor mange studerende
der pt. er indskrevet ved en netstøttet uddannelsesaktivitet, deres karakterer,
ansættelsesgrad mm, anbefales det at foretage en ny undersøgelse.
Side 6
- Interviews med det formål, at afdække hvilke didaktiske overvejelser undervisere gør sig i
forbindelse med undervisning på nettet, forhold omkring de studerendes aktivitet på
nettet, deltagelsesgrad (kollaborative processer), oplevelser af net understøttelsen,
udviklingen her af samt forslag til udvikling af netstøttet uddannelse i UCC. Vi gennemførte
et fokusgruppeinterview med 4 studerende fra den netstøttede sygeplejerskeuddannelse i
Nordsjælland. Derudover er der gennemført interview med to undervisere fra UCC, hhv. fra
læreruddannelsen og en fra et professionsinstitut. I projektets indledende fase er ligeledes
gennemført interview og dokumentindsamling på Pædagoguddannelsen Nordsjælland.
Da de studerende ved interviewet kommer fra en enkelt uddannelse er dataindsamlingen
ikke nødvendigvis dækkende for andre netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC, men
eksemplificerende. Det samme gør sig gældende for interviewet med undervisere.
- Deltagelse i netværk. Her ud over har tovholder for projektet Lars Christensen deltaget i
forskellige netværk der samlet set har bidraget til den viden der trækkes på i
erfaringsopsamlingen, heraf netværk for IKT og læring, Referencegruppe for UCCs
digitaliseringsstrategi samt LMS workshop; udvikling af UCC portalen.
Nærværende opsamling og analyse af det indsamlede datamateriale er systematiseret ud
fra vores overordnede analysemodel som vist på side 4. Vi inddrager således datamaterialet
samlet i forhold til undersøgelsens temaer:
1. Typer af netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC. Herunder formål med at
udbyde alternativer til de ikke netstøttede uddannelsesaktiviteter.
2. Forhold omkring de studerende, herunder studentertilfredshed og de studerendes
måde at studere på (engagement og deltagelse) samt studiemiljø.
3. Organisering og rammer for uddannelsesaktiviteterne.
4. Didaktiske tilgange og processer, udvikling af undervisnings- og læreprocesser,
udvikling af undervisningsmateriale mm.
Det 5. område markedsføring af uddannelserne har vi valgt ikke at behandle dybdegående
her, da vi kun ved meget lidt om hvordan uddannelserne/aktiviteterne markedsføres. Flere
af de personer vi har talt med kunne ikke give fyldestgørende information omkring
markedsføringen, muligvis fordi markedsføringen ikke adskiller sig fra hvordan
uddannelsesstederne i øvrigt markedsfører deres uddannelser/aktiviteter. Vi har ikke
kunnet finde nogen indikationer på at de netstøttede uddannelsesaktiviteter markedsføres
netop på de kompetencer det giver at studere netstøttet eller de fordele der kan være ved
læringsformerne ud over fleksibiliteten.
Dette munder ud i hvilke særlige opmærksomhedspunkter, udfordringer eller dilemmaer, vi
mener UCC har i det videre arbejde med gennemførelse og udvikling af netstøttede
uddannelsesaktiviteter i UCC. Samtidig mener vi også at kunne pege på hvilke fremtidige
undersøgelser det kan være meningsfuldt at foretage.
Side 7
2. Resume af undersøgelsens konklusioner
UCC har overordnet set en bred pallet af netstøttede uddannelsesaktiviteter både inden for
grunduddannelses- og efter- og videreuddannelses området. Nogle af aktiviteterne er
blevet gennemført mange gange, mens andre er mere nyetablerede. UCC har derfor samlet
set rigtig mange forskellige og gode erfaringer at arbejde videre med, ikke mindst i kraft af
de undervisere og øvrige medarbejdere der gennem årene har oparbejdet en forholdsvis
omfattende viden om netstøttede uddannelsesaktiviteter.
Aktiviteterne rummer alt lige fra hele netstøttede uddannelser, til dele af en uddannelse
der er netstøttet, et kursus eller særlige netstøttede elementer i et forløb, i en form for
blended learning. Ud over de mere etablerede netstøttede uddannelsesaktiviteter,
eksperimenteres der bredt i UCC med andre typer netstøttede aktiviteter. Uddannelserne
eller undervisningsaktiviteterne er startet på forskellige tidspunkter og med forskellige
formål. Mindst to baggrunde for etablering af netstøttede uddannelsesaktiviteter
fremkommer gentagne gange, 1. Rekruttering af studerende og 2. Nye
læringsformer/didaktik. Der er en tendens til at etableringen af de netstøttede
uddannelsesaktiviteter begrundes i behov for mere fleksible uddannelser i
rekrutteringsøjemed og altså i mindre udstrækning pga. didaktiske overvejelser over
læringsperspektiver.
Det er et generelt træk at enkeltpersoners erfaringer ikke altid kommer kollegaer til gode,
men forbliver "behæftet" på enkeltpersoner i uddannelsen.
Akut behov for netstøttede og fleksible uddannelsestilbud i UCC
Overskriften henviser til at der særligt på efter-/videreuddannelses området i UCC
efterspørges aktuelle initiativer, der ikke kun sætter e-læring på den strategiske dagsorden
men også, at det følges op af konkrete uddannelsesaktiviteter og udviklingsprojekter
indenfor e-lærings området. Undersøgelsen peger klart på, at der findes både erfaringer og
en stærk motivation blandt flere undervisere til at etablere efter-/videreuddannelses
aktiviteter som helt eller delvist netstøttet undervisning. Behovet for konkret handling er
yderligere motiveret af de konkurrenceforhold på markedet for netstøttede uddannelser,
hvor UCC som Professionshøjskole efterhånden halter efter de øvrige UCere - særligt
indenfor efter-/videreuddannelsen. På baggrund af denne undersøgelse anbefales det, at
de eksisterende uddannelsestilbud i efter-/videreuddannelsen forsøges etableret som
fleksibel, netstøttet uddannelse. For at det skal være meningsfuldt og kvalificeret bør det
foregå med direkte didaktisk, pædagogisk støtte fra særligt e-lærings kompetente
undervisere og uddannelsesplanlæggere. Undersøgelsen viser at der i efter-
/videreuddannelsen i UCC findes flere undervisere, der allerede har høstet årelange
erfaringer med gennemførelse af e-læringsaktiviteter i efter-/videreuddannelses regi (se
bl.a. tabel 1 og bilag 1). Sideløbende med udvikling af netstøttede uddannelsestilbud i UCC
skal der helt nødvendigt foregå en kompetenceudvikling hos medarbejdere på forskellige
niveauer for at igangsætte, gennemføre og evaluere netstøttet uddannelse. Kapitel 8
Side 8
opstiller nogle bud på hvordan e-lærings aktiviteter i UCC etableres og hvad der kræves
didaktisk og pædagogisk for at rammesætte kvalificeret netstøttet undervisning.
De netstuderendes baggrunde og motivation
De studerende i undersøgelsen begrunder deres valg af studie med at den netstøttede
uddannelse giver dem mulighed for at tage en uddannelse i en situation hvor de ellers ikke
ville have haft mulighed for det, fx pga. familie, arbejde eller økonomi. De studerendes
begrundelser underbygges af flere underviseres udsagn om formålet med netstøttede
uddannelsesaktiviteter. Her fremhæves det blandt andet at de netstøttede
uddannelsesaktiviteter giver mulighed for fleksibilitet og tilgængelighed.
Det er centralt for de studerendes anvendelse af IKT værktøjerne, at værktøjerne og de
’nye medier’ fremstår meningsfuldt for de studerende. Det handler altså om hvad IKT
værktøjerne skal bruges til og hvordan de skal bruges. Ligeledes er forhold som tillid,
tryghed og oplevelsen af aktivitetsniveauet i de netstøttede (virtuelle) læringsmiljøer, fx i
hvor høj grad undervisere og medstuderende svarer på spørgsmål og kommenterer,
afgørende for de studerendes anvendelse af IKT værktøjerne - de digitale og sociale medier.
Fragmenterede og situerede erfaringer
Ser vi på undervisernes erfaringer og oplevelser med arbejdet med netstøttede
uddannelsesaktiviteter, er der forskellige og ikke entydige tendenser. Organisering af
netstøttede uddannelsesaktiviteter er flere steder (særligt efter-/videreuddannelsen) båret
af enkeltpersoner eller mindre grupper af undervisere som enten af nød eller med særlig
interesse indenfor netstøttet læring eksperimenterer med kombinationer af face to face
undervisning og netstøttede konferencer, diskussioner, chat og vejledning understøttet af
web 2.0 værktøjer. Disse erfaringer er typisk meget kontekst bundet og afhængig af hvilke
lærere der planlægger og underviser på uddannelsen.
Systematiserede og reflekterede erfaringer og forestillinger
Et andet billede er de uddannelsessteder(særligt i grunduddannelsen,
Pædagoguddannelsen Nord, Pædagoguddannelsen Sydhavn og Sygeplejerskeuddannelsen
Nord) hvor de netstøttede uddannelser historisk og organisatorisk har opnået status af
selvstændige, velorganiserede uddannelser med høj grad af fokus på didaktisk, pædagogisk
rammesætning af og refleksion over de netstøttede uddannelsesaktiviteter herunder
etablering af professionelle miljøer for udvikling af netstøttede uddannelser. 2 Enkelte
2 Som tidligere nævnt har pædagoguddannelsen Nordsjælland dokumenteret erfaringer med netstøttet
professionsuddannelse gennem udviklingsprojekter og via bl.a. Antologien: ’Netbaseret læring i
pædagoguddannelsen’ (Tarp Vang, Nørregaard, Christensen m.fl.). Desuden større analyse og udviklingsprojekt
under udgivelse: ’Rapport om netundervisning på Pædagoguddannelsen’, Nordsjælland / UCC (2011, 1. udgave,
under udgivelse), Rune O. Christensen, Stine B. Nørby, Therese S. Mortensen.
Side 9
steder i efter-/videreudddanelsen arbejdes der mere eller mindre systematisk med at
indsamle erfaringer med netstøttet uddannelse, ikke i den defensive udgave som udtryk for
nødvendighed, men med et sigte på at undersøge hvilke læringsmæssige kvaliteter, der
ligger i at arbejde i netperioderne. Herunder mulighed for at udvikle praksisser for
kollaborativt arbejde, skriftlig refleksion og variationer i inddragelse af web 2.0 og digitale
læringsressourcer.
Udforskende læringsmiljøer for erfaringer med blended learning
På flere uddannelsessteder og særligt beskrevet i professionsinstitutterne eksperimenteres
løbende med inddragelse af nye medier og web 2.0 teknologier for at støtte F2F
uddannelsesforløb – det vi kalder blended learning. Den gængse uddannelsestænkning
udfordres af de studerendes søgen efter fleksible løsninger i konkrete uddannelses-/kursus
sammenhænge og anerkendes og støttes af underviserens behov for pædagogisk, didaktisk
nytænkning. Ex er der i DIDAK eksperimenteret med digital optagelse af undervisning til
distribueret brug for studerende på distancen. Disse digitale læringsobjekter understøttes
af ex Skype vejledning og Google Docs som web 2.0 skriveværktøj. Uddannelserne er her
ikke rammesat som netstøttet uddannelse men er eksempler på fleksible og situerede
muligheder, som på både kortere og længere sigt kan vise sig at rumme nye
læringspotentialer for deltagerne.
3. Fokusområde 1: Typer af netstøttede uddannelsesaktiviteter
I UCC arbejdes der med en bred vifte af forskellige netstøttede uddannelsesaktiviteter.
Aktiviteterne rummer alt lige fra en hel netstøttet uddannelse, til dele af en uddannelse der
er netstøttet, et kursus, særlige netstøttede elementer af et forløb eller uddannelsernes
læringsplatforme.
Overordnet set kan aktiviteterne deles op i to kategorier (med overlap), grunduddannelser
og efter- og videreuddannelse.
Grunduddannelser
Der er etableret netstøttet uddannelse ved UCCs tre største
professionsbacheloruddannelser; lærer, pædagog og sygeplejerske. Pædagoguddannelsen i
UCC blev første gang udbudt ’netstøttet’ i 2001 (Oprindeligt Dannerseminariet,
Nordsjælland), læreruddannelsen i UCC (oprindeligt Blaagaard lærerseminariet, 1999) og
sidste skud på stammen er sygeplejerskeuddannelsen i Nordsjælland, der startede en
netstøttet uddannelse op i 2009. Pædagoguddannelsen Sydhavn har ligeledes flere års
erfaringer med gennemførelse af netstøttet pædagoguddannelse. De netstøttede
uddannelser, kan både gennemføres som merit studerende eller som ordinær studerende
men netuddannelserne udbydes ikke af alle uddannelsessteder.
Selvom UCC har et strategisk mål om net understøttelse i uddannelserne er det snarere
uddannelsesstedernes egne strategier og rekrutteringsmuligheder der har været styrende
Side 10
for etableringen af netstøttede uddannelsesaktiviteter end et egentligt fælles/centralt
initiativ.
Ud over at udbyde netstøttede uddannelser arbejdes der ved flere grunduddannelser med
netstøttede forløb (dele af uddannelser) fx nethold i Fransk (Zahle) eller kurser fx
Arbejdsmarkedsuddannelser (Pædagoguddannelsen Sydhavn) (Bilag 1).
Efter- og videreuddannelse
De netstøttede uddannelsesaktiviteter ved efter- og videreuddannelserne er ikke som ved
grunduddannelserne karakteriseret ved at være hele uddannelser der tages netstøttet. Her
eksperimenteres i højere grad med forskellige typer af værktøjer der kan fungere som
supplement i uddannelsesforløbene eller kurserne, fx i form af blended learning
uddannelse. Samtidig findes der også på efter- og videreuddannelsesområdet i UCC
erfaringer med etablering af hele netstøttede uddannelser, fx
voksenunderviseruddannelsen med deltagere fra København, Sjælland og Sønderjylland. 3
På trods af at vi her har listet forskellige karakteristika op ved de netstøttede
uddannelsesaktiviteter, er det vigtigt at pointere at arbejdet med net understøttelse finder
sted over alt i UCC og ikke alene tager form af hele uddannelser eller dele af uddannelser.
Erfaringsopsamlingen viser at net understøttelse i højere og højere grad tænkes ind i alle
typer af uddannelsesaktiviteter, som en del af fleksibiliteten og grundlæggende for at
tilpasse uddannelsen særlige deltagerbehov men også med fokus på en udvikling af
didaktikken mod nye fleksible, IKT støttede, ’blended’ undervisnings-, vejlednings- og
deltagelsesformer.
Som det pointeres senere, eksisterer der forskellige formål med de netstøttede
uddannelsesaktiviteter. Det er imidlertid værd at fremhæve her, at der ikke nødvendigvis
kommunikeres en sammenhæng mellem det lærte/uddannelsesaktiviteten og
læringsformen, ex netstøttet uddannelse.
3.1 Aktuelle netstøttede uddannelser
Nedenfor er de forskellige netstøttede uddannelsesaktiviteter, som vi har fået kendskab til
listet op samlet for UCC.
3.1.1 Netstøttede uddannelser
Medier og Kommunikation - Alle moduler på Skolebibliotekaruddannelsen og
Medievejlederuddannelsen
Merit uddannelsen på Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS
3 Første del af den netstøttede voksenunderviseruddannelse er gennemført og afsluttet med
eksamen i marts måned 2011.
Side 11
Merit uddannelse til Pædagog, Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn,
pædagoguddannelsen Nordsjælland, Pædagoguddannelsen Sydhavn
Merit uddannelse til Sygeplejerske, Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Ordinær uddannelse til Pædagog, Pædagoguddannelsen Nordsjælland og
Pædagoguddannelsen Sydhavn
Ordinær uddannelse til Sygeplejerske, Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
3.1.2 Netstøttede kurser/moduler/forløb
Nethold i Fransk, Læreruddannelsen Zahle
Arbejdsmarkedsuddannelser, Pædagoguddannelsen Sydhavn
Linjefag på pædagoguddannelsen - Moderne teknologi i undervisningen. Alle kurser
der har it og medier som omdrejningspunkt er udstyret med elektroniske
konferencer, blogs og mulighed for chat og videokonference.
Voksenunderviseruddannelsen (særligt tilrettelagt som netstøttet, 1. del)
3.1.3 Andre netstøttede aktiviteter
Vejledningsaktiviteter,
Videokonferencesystemer lokalt – Interaktive classroom
Transportabel videoredigering; Camtasia, Bonix TV som kan lave blue screen
3.2 Typer af netstøttede uddannelsesaktiviteter –
Tidligere/gennemførte
3.2.1 Netstøttede kurser/moduler/forløb
Diplommodul - lederuddannelsen "Det personlige lederskab" KLEO
PD modul i videnskabsteori og pædagogik 2006, Enheden for uddannelse og kurser
Voksenunderviseruddannelsen (særligt tilrettelagt som netstøttet, 1. del) 2010
DIDAK
3.2.2 Eksperimenterende typer af netstøtte
Ud over de mere etablerede netstøttede uddannelsesaktiviteter, eksperimenteres der
bredt i UCC med forskellige uddannelsestilbud med inddragelse af IKT. Konkret er der fx
gjort erfaringer med anvendelse af spil i undervisningen, undervisning/vejledning via Skype,
kvalificering af undervisning på nettet, styrke de studerendes aktivitet på nettet/ net debat,
fortrolighed med nettet og interaktive assistenter. Det er karakteristisk ved disse tiltag, at
de søger at kvalificere de netstøttede uddannelsesaktiviteter og i høj grad er undersøgende
og eksperimenterende i forhold til de teknologiske muligheder, udviklingen af dem og de
studerendes og underviseres brug af forskellige teknologier og interaktive medier.
De eksperimenter der sker rundt omkring i UCC, er i høj grad karakteriseret ved at være
initieret og drevet af enkeltpersoner, enten på baggrund af et igangværende projekt eller
en mere ’personlig’ motivation for at udvikle egen undervisning alene, i samarbejde med
enkelte kollegaer og/eller studerende. Det betyder at en del medarbejdere har særlige
erfaringer med netstøttede uddannelsesaktiviteter og udviklingen af dem, som ikke
nødvendigvis er synlige eller mere bredt kommer UCC til gode.
Side 12
3.3 Formål med netstøttede uddannelsesaktiviteter
Netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC er startet på forskellige tidspunkter og med
forskellige formål. Vi har i erfaringsopsamlingen søgt viden om på hvilken baggrund de
enkelte uddannelsesaktiviteter blev etableret, men har mødt den udfordring at flere af de
undervisere og tovholdere vi har talt med, har videreført uddannelsesaktiviteter der
allerede eksisterede, fx ved den sammenlægning af uddannelser der skete i 2008 på UCCs
grunduddannelser, og derfor ikke har dybere kendskab til baggrunde for etablering af
uddannelsesaktiviteterne.
Der er dog særligt to baggrunde for etablering af netstøttede uddannelsesaktiviteter, som
fremkommer gentagne gange:
1. Rekruttering af studerende
2. Nye læringsformer/didaktik
Rekruttering af studerende handler dels om at oplandet til uddannelsesstederne kan være
stort og derfor kan begrænse de studerendes søgning til uddannelsesstedet. Og dels om et
behov for at skabe mere fleksible uddannelsesformer, der kan tiltrække studerende som af
forskellige årsager ikke ellers ville have mulighed for at tage uddannelsen, enten pga.
erhvervsarbejde, familiemæssige forhold eller andet. Nye læringsformer handler om at
skabe uddannelser der er up to date og som evt. tiltrækker andre typer af studerende,
studerende som vælger uddannelsen/aktiviteten, ikke alene pga. fleksibiliteten men også
fordi den netop er netstøttet og derved åbner forskellige muligheder læringsmæssigt og
didaktisk. Derudover er der netstøttede uddannelsesaktiviteter der konkret retter sig mod
deltagere fra fx Grønland og Færøerne, som det beskrives fra fx Pædagoguddannelsen i
Hillerød.
Der er en tendens til at etableringen af de netstøttede uddannelsesaktiviteter
afstedkommes af behov for mere fleksible uddannelser og i rekrutteringsøjemed og altså i
mindre udstrækning pga. didaktiske overvejelser over læringsperspektiver ved netstøttede
uddannelsesaktiviteter. Det skal dog fremhæves at begge overvejelser eksisterer side om
side og at der ikke nødvendigvis er noget modsætningsforhold mellem dem.
I erfaringsopsamlingen er det dog fleksibiliteten som formål der optræder flest gange.
Årsagen til dette kan være, 1. at der pt. ikke er opbygget tilstrækkelig kompetence hos
studerende og undervisere, i forhold til hvilke muligheder der ligger i netstøttet læring. 2. at
de studerende tilmelder sig de netstøttede uddannelsesforløb fordi de er fleksible og kan
kombineres med familie- og arbejdsliv. 3. at rekruttering af studerende har en særlig høj
prioritet i UCC pga. den økonomiske situation.
4. Fokusområde 2: De studerende i netstøttet uddannelse
Følgende fremstilling af de studerende i netstøttet uddannelse, sker på baggrund af et
gruppeinterview med 4 studerende fra den netstøttede uddannelse til sygeplejerske samt
Side 13
et gruppeinterview med 2 undervisere i UCC, én fra grunduddannelsen og én fra et
professionsinstitut.
Det skal siges at flere uddannelsesaktiviteter som fx meritlærer, meritpædagog og særlige
kurser kun kan tages netstøttet, hvorfor de studerende ikke har haft mulighed for at vælge
ikke-netstøttet. Det kan have betydning for om de studerende møder
uddannelsen/aktiviteten uden nødvendigvis at have forudsætninger for at studere
netstøttet. Det samme gør sig gældende blandt nogle undervisere, hvor man ved flere
uddannelsessteder forventer at den "almene" underviser, også underviser på de
netstøttede uddannelsesaktiviteter. Uddannelsesstedet skal fastholde et højt fagligt niveau
og må derfor trække på store dele af lærergruppen. Det skyldes bl.a.at den enkelte lærer
har et særligt kompetencefelt som er nødvendigt i uddannelsen uden at læreren
nødvendigvis har særlig kompetence til at undervise netstøttet. Det er dog efterhånden
mere og mere udbredt at strategien for organisering af netstøttede aktiviteter i både
grund- og efter-/videreuddannelsen sigter mod færre og mere dedikerede undervisere som
kan løfte og kvalificere netstøttet undervisning – særligt for nogle grunduddannelser – ex
pædagoguddannelsen i Hillerød og til dels også sygeplejerskeuddannelsen i Hillerød. I efterog
videreuddannelsen er det tilsyneladende en mindre spredt gruppe, der har erfaringer
med netstøttet undervisning, særligt forankret i det tidligere Videncenter for IT og læring
og enkelte andre undervisere der er særligt optaget af feltet.
4.1 Valg af studie
De studerende i undersøgelsen begrunder deres valg af studie med at den netstøttede
uddannelse giver dem mulighed for at tage en uddannelse i en situation, hvor de ellers ikke
ville have haft mulighed for det, fx pga. familie, arbejde eller økonomi.
Jeg har ikke mere SU tilbage og skal derfor kunne arbejde undervejs.
Jeg har arbejdet inden for sundhedsvæsenet hele mit arbejdsliv og nu var
denne mulighed for at jeg kunne læse til sygeplejerske.
Dette er en mulighed for at jeg kan læse ved siden af mit arbejde. Jeg er
freelance grafiker ved siden af studiet.
Jeg er butiksuddannet og social og sundhedsassistent. Jeg vil gerne ledelse og
forventer at fortsætte med en diplom i ledelse. 4
Ud over at den netstøttede uddannelse giver adgang til uddannelse man ellers ikke ville
have mulighed for, fremhæver de studerende også fordelen ved, at de med den
4 Gruppeinterview med studerende fra den netstøttede sygeplejerskeuddannelse i Hillerød d. 30/9 2010
Side 14
netstøttede uddannelse har langt større muligheder for selv at tilrettelægge og
administrere deres dag, blandt andet fordi man ikke skal være et bestemt sted på et
bestemt tidspunkt. Til gengæld fremhæver de studerende, at det kræver en høj grad af
selvdisciplin og målrettethed at gennemføre uddannelsen. De studerendes egen
økonomiske situation er en afgørende faktor for valg af netstøttet uddannelse, dels for at
kunne fastholde et arbejde undervejs i studiet, men også at have noget at falde tilbage på
hvis uddannelsen vurderes at være det forkerte valg.
Formålet om fleksibilitet og tilgængelighed møder i høj grad genklang hos de studerende
der vælger de netstøttede uddannelsesaktiviteter. Tilsvarende møder formålet om
kvalificering af læreprocesser og didaktiske potentialer i langt mindre grad genklang hos de
studerende. Dette viser sig bl.a. ved at de studerende har sværere ved at fremhæve
områder hvor de som netstuderende bliver stærke end områder hvor de som
netstuderende begrænses. Ved fordele nævnes en større opmærksomhed på at hente
oplysninger i sit arbejde og en anderledes tilgang og brug af digitale medier i arbejdet. Ved
begrænsninger nævnes, at man som studerende gør mange ting alene, man får ikke
diskuteret tingene på samme måde og der er ikke den samme videndeling som ved face to
face undervisning.
Jeg mangler nogle gange den faglige diskussion, den er der ikke på samme
måde. Man kan ikke have den der ping pong. 5
4.2 De studerendes brug af de digitale medier
Det er tydeligt i erfaringsopsamlingen, at underviserne rundt på uddannelserne og i
professionsinstitutterne eksperimenterer med de digitale medier på alle mulige måder og
at mange nye former afprøves og implementeres. (se tabel 1).
Kigger man på hvilke værktøjer, der anvendes af de studerende, varierer det væsentligt. De
studerende fortæller ved interviewet gennemført i forbindelse med erfaringsopsamlingen,
at de var godt kendt med aflevering af opgaver på nettet, med at kigge i hinandens
dokumenter/videndeling, med chatten og med dialoger i konferencer med fx undervisere.
Chatten og konferencen med underviserne blev brugt i begrænset omfang. Nogle af de
netstuderende mødtes med deres studiegruppe på chatten på bestemte tidspunkter, mens
andre brugte den mere løst. Når chatten kombineres med studiegruppen fungerer den
rigtig fint. For flere studerende fungerer chatten imidlertid ikke helt som den var tænkt,
nemlig som et rum hvor der kan stilles spørgsmål til undervisere, medstuderende eller til
diskussion af faglige temaer. En af årsagerne er, at man ikke har oparbejdet en naturlighed i
forhold til kommunikationsformen og at de studerende betvivler at chatten kan fungere
efter hensigten, nemlig som et spørgsmåls- og diskussionsrum. Det nævnes i den
forbindelse at det tager lang tid at skrive frem og tilbage og at der eksisterer en
5 Gruppeinterview med studerende fra den netstøttede sygeplejerskeuddannelse i Hillerød d. 30/9 2010
Side 15
usamtidighed og træghed i kommunikationen på nettet set i forhold til face to face
kommunikationen. Det er vigtigt at nævne, at mange undervisere arbejder på at forbedre
og styrke den faglige dialog på nettet, men at det ikke nødvendigvis er slået igennem hos de
studerende.
Forholdet omkring træghed i kommunikationen understøttes af en diskussion ved et
interview blandt undervisere om muligheder og begrænsninger ved det netstøttede. Her
pointeres det bl.a. at den dialogiske undervisning ikke kan afløses af netstøttet
undervisning. Et andet perspektiv som vi har mødt omkring de netstøttede
uddannelsesaktiviteter, er at det er en anden måde at arbejde med stoffet på, som kræver
en særlig opmærksomhed og kompetencer fra undervisere og studerendes side. De
studerendes aktivitet på nettet er, ifølge et underviserudsagn, ikke en selvfølge, det er
noget der skal arbejdes med. Fx oplevede en ny underviser, at de studerendes aktivitet på
nettet dalede i takt med at forløbet skred frem. Brugen af nettet begrænsede sig på det
tidspunkt til at være aflevering af opgaver, kommentarer og feedback fra underviser.
Underviseren begyndte mere systematisk at arbejde med de studerendes aktivitet og
konkluderede blandt andet at tillid og tryghed mellem de studerende var afgørende for
deres brug af værktøjerne.
"De studerendes deltagelse på nettet kommer ikke automatisk, den skal
italesættes og styrkes, det skal være tydeligt hvad de skal og hvad det skal
bruges til." 6
Ligeledes kan anvendelse af nettet i læreprocessen være grænseoverskridende i forhold til
fx forståelse af teori, hvor det bliver langt tydeligere og mere synligt i konferencerne om
man har forstået en teori eller ej, når andre får adgang til ens overvejelser, refleksioner og
opgaver.
"Det er altså ikke alene det at anvende nye medier, det ændrer også ved
relationen mellem de studerende" 7
Det centrale ved underviserens udsagn her er hvilke forhold der henholdsvis styrker og
hæmmer de studerendes aktivitet på nettet. Det skal være tydeligt for de studerende hvad
de skal og hvad de netstøttede læringsmiljøer skal bruges til. Hvor de studerende benævner
forhold som manglende oplevelse af mening med mediet, benævner underviseren forhold
som tillid, tryghed og oplevelsen af øvrig aktivitet fx at der svares på spørgsmål eller
kommenteres i det hele taget.
6 Gruppeinterview med undervisere fra UCC d. 10/12 2010
7 Gruppeinterview med undervisere fra UCC d. 10/12 2010
Side 16
5. Fokusområde 3: Organisering og rammer for netstøttede
uddannelsesaktiviteter
Et væsentlig didaktisk parameter i forbindelse med etablering af netstøttede
uddannelsesaktiviteter er hvordan uddannelsen organiseres dvs. ’rammefaktorerne’ i
bredeste forstand. Dette omfatter net uddannelsesaktiviteternes længde, sammenhæng
mellem face to face seminarier og net perioder, valg af teknologier og mediemodaliteter,
underviser kompetencer og herunder behov, ønsker og muligheder for
kompetenceudvikling. Det er et generelt træk, at undervisernes erfaringer ikke altid
kommer kollegaer til gode. Det er ofte oplevelser og erfaringer som forbliver "behæftet" på
enkeltpersoner i en uddannelse. Dette udfoldes i nedenstående afsnit.
5.1 Grunduddannelsen
I grunduddannelsen er det helt overvejende First Class (FC) som benyttes som platform for
kommunikation, samarbejde og læring. Skolekom omtales som platform der tidligere blev
benyttet, mens undersøgelsen tyder på at det efterhånden er First Class der anvendes. Den
valgte platform (ex FC) fungerer i udgangspunktet til at understøtte videndeling i form af
undervisningsplaner, undervisningsoplæg etc. og desuden som platform for
vejledningspraksis i form af feedback på opgaver, oplæg m.v. Derudover anvendes FC også
til synkron chat i forbindelse med ex. vejledning. På flere af de deltagende
grunduddannelser ex. Pædagoguddannelsen Nord, Sygeplejerskeuddannelsen Nord og
Blaagard/KDAS anvendes First Class med de mest almindelige funktioner: Mappestruktur,
konferencer, diskussionsfora og chat. Det andet mest benyttede system er Fronter som
bl.a. Pædagoguddannelsen Sydhavn og Zahle arbejder med.
5.2 Efter-/videreuddannelsen
I efter-/videreuddannelsen er billedet noget mere broget. Her er erfaringer med digitale
platforme hentet fra forskellige udbydere og i praksis ex LMS 8 systemer som Moodle 9 , Site
Scape 10 , its-learning 11 og BSCW 12 . I den senere tid er flere og flere uddannelsesaktiviteter i
efter-/videreuddannelsen koblet på POINT, i flere sammenhænge omtalt som UCCs
midlertidige intranet og LMS system. POINT har som LMS system levet en lidt omtumlet
tilværelse med en del tekniske fejl og udfordringer for brugerne. Undersøgelsen viser med
al tydelighed at POINT er blevet fravalgt på flere institutioner pga. modstand fra både
undervisere og studerende. Eller mere præcist er billedet således, at POINT bruges som det
formelle system til videndeling fra UCC ud til grunduddannelsen mens det efterhånden
bruges både som Intranet og LMS i professionsinstitutterne og i efter- og
8
Learning management system, http://en.wikipedia.org/wiki/Learning_management_system
9
http://da.wikipedia.org/wiki/Moodle
10
http://www.novell.com/promo/sitescape.html
11
http://www.itslearning.dk/
12
http://en.wikipedia.org/wiki/Basic_Support_for_Cooperative_Work
Side 17
videreuddannelsen. Særligt i grunduddannelsen og nogle steder i efter- og
videreuddannelsen benyttes forskellige LMS systemer, som beskrevet ovenfor, til
læringsmæssige aktiviteter (se i øvrigt oversigt bilag 1).
I både grunduddannelsen og efter- og videreuddannelsen foregår initiering og organisering
af netstøttede uddannelsesaktiviteter ud fra forskellige rationaler og logikker. På nogle
uddannelsessteder etableres netstøttede uddannelsesaktiviteter primært som en form for
blended learning, hvor enkelte undervisere, på eksperimentelt basis, inddrager teknologier
som støtte for kommunikation, samarbejde og læring. Dette kan foregå i praksis som
samarbejde mellem enkelte undervisere, der er særligt optaget af hvordan nye teknologier,
mediemodaliteter kan understøtte de allerede etablerede læreprocesser og didaktiske
overvejelser. I andre sammenhænge er det mere ’defensive strategier’ der får
uddannelsesplanlæggere og undervisere til at inddrage nye teknologier. Det kan være med
den hensigt, at få flere studerende på kurser og uddannelser og/eller fastholde studerende
der potentielt dropper ud af uddannelsen, hvis der ikke kan tilbydes fleksible IKT støttede
undervisnings- og vejledningsmuligheder.
På enkelte uddannelsessteder er organisering af netstøttede uddannelsesaktiviteter, efter
mange års erfaringer, etableret med egen organisation hvor ansvar, opgaver og roller er
tydeligt definerede mellem undervisere som helt eller delvist arbejder med netstøttet
uddannelse. Her er det, eksempelvis på Pædagoguddannelsen Nordsjælland, en udvikling i
retning af at reducere antal undervisere der arbejder med netstøttet uddannelse med et
fokus på specialisering, kompetenceudvikling og didaktisk, pædagogisk udvikling af
netuddannelserne. 13
5.3 Forskellige teknologier i spil
På flere uddannelser bliver der efterhånden eksperimenteret med forskellige web 2.0
teknologier til videndeling, kommunikation og samarbejde. I nedenstående tabel er listet
nogle af de anvendte teknologier som nævnes af undersøgelsens deltagere: 14
Tabel 1 Teknologier, web 2.0 værktøjer anvendt ift. kommunikation, samarbejde og læring
Uddannelsessted DIDAK PAPS Pæd. Nord Pæd. Udd.
Sydhavn
Synkron vejledning Skype Skype
Windows Live
Messenger(M
SN)
Side 18
Skype
First Class
MSN
Facebook
Fronter
Skype
Zahle KDAS/Blaagaard
Fronter Skype
Skolekom
13 Interview med net koordinator Therese Søgaard Mortensen (Pædagoguddannelsen Nord), Antologi fra
Pædagoguddannelsen om netstøttet uddannelse: ’Netbaseret læring i pædagoguddannelsen’ (Tarp Vang,
Nørregaard, Christensen m.fl.).
14 Tabellen er ikke fyldestgørende men eksempler på teknologier der anvendes som støtte for netstøttede
uddannelsesaktiviteter og traditionelle F2F forløb med inddragelse af web 2.0 teknologier.
Videndeling
(platform)
Dokumentarbejde
(synkront/asynkront)
Wiki Spaces
POINT
Skolekom
(FC)
Ekstern fildeling Drop Box
YouTube
Wiki
Fronter
It’s learning
SkoleKom
(FCC)
Google Docs Live@edu
Google Docs
Typewith.me
DropBox
Pakkeposten
(EMU)
SkoleTube.dk
Side 19
First Class
Fronter
Second Life
Google Docs Fronter
Second Life
Drop Box YouTube Fronter
Youtube
ScreenCast
Fronter Google Sites
Blogger
Wiki Spaces
Skolekom
Andet CMS
Fronter Google Docs
DropBox
Wiki Spaces
Skolekom
Tabellen peger på at netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC primært er forankret i flg.
konkrete LMS systemer: Fronter, First Class, Skolekom og POINT. Supplerende teknologier
til online videndeling, samarbejdsprocesser og vejledning nævnes bl.a. Wiki, Drop Box,
Skype, MSN, forskellige blogs eller lignende gratis formidlings- og
kommunikationsværktøjer og web 2.0 teknologier på nettet. Helt typisk er det således at
anvendelsen af forskellige teknologier er initieret af enkeltpersoner med særligt kendskab
til specifikke teknologier, mediemodaliteter og dermed ’bæres’ nye medier, teknologier
frem af enkelstående drivkræfter. Det er interessant, at der trods manglende videndeling
og koordinering af erfaringer med nye teknologier og værktøjer tilknyttet netstøttede
uddannelsesaktiviteter er så relativ stor variationsrigdom i de teknologier som er i spil
aktuelt i forskellige uddannelsessammenhænge. En anden vinkel er at
’variationsrigdommen’ netop er et udtryk for den manglende koordinering og udveksling af
erfaringer.
Google Docs
DropBox
YouTube
6. Fokusområde 4: Didaktiske og pædagogiske erfaringer og
overvejelser
Dette område skal søge at belyse spørgsmålet: På hvilke didaktiske og pædagogiske
grundlag praktiseres netstøttede uddannelsesaktiviteter i UCC – i grund- og efter-
/videreuddannelsen? Erfaringer og overvejelser indenfor området peger ikke i en præcis
retning, men giver et flertydigt billede af forskellige praksisser i spil indenfor didaktiske og
pædagogiske forståelser af netstøttet undervisning, herunder meningsfulde læreprocesser
på nettet. Flere udsagn og erfaringer fra undersøgelsen handler om at den aktuelle
platform (LMS) for netstøttede uddannelsesaktiviteter skal kunne understøtte de didaktiske
og pædagogiske ideer, ønsker og behov og at dette er et afgørende aspekt. Andre
erfaringer og perspektiver gør delvist op med at en og samme læringsplatform skal kunne
støtte alle didaktiske og pædagogiske ønsker og behov. Dette kommer bl.a. til udtryk i tabel
1, hvor forskellige LMS systemer er suppleret og i enkelte tilfælde delvist erstattet med web
2.0 platforme og andre web 2.0 værktøjer.
Det er dog et fælles ønske og en klar udmelding at UCCs kommende digitale platform (UCCs
LMS, UCC Portalen) skal kunne facilitere undervisning, læreprocesser på nettet i langt
højere grad end det er tilfældet med de aktuelle læringsplatforme.
At have en platform der fungerer, er afgørende. Blaagaard/KDAS bruger
skolekom, håber at den kommende platform SharePoint kan mere, for det er
afgørende for hvad man fx kan i forhold til undervisning på nettet. 15
I forbindelse med spørgsmålet vedr. didaktiske og pædagogiske erfaringer bringes
deltagernes læreprocesser i centrum i en ’moderne’ social konstruktivistisk og
deltagerorienteret begrebsramme. Her skal kort nævnes nogle af de begreber der er i spil:
Udvikling af undervisnings- og læreprocesser
Udvikling af digitalt undervisningsmateriale, digitale læringsobjekter mm.
Virtuelle Læringsrum
Refleksive læreprocesser i virtuelle læringsmiljøer
Vejledning ift. kollaborative og koorporative processer i det virtuelle læringsmiljø
Én af undersøgelsens deltagere udtaler, at der arbejdes bevidst med de studerendes
motivation til at deltage på nettet,
.. italesættes at de skal kommentere hinandens indlæg hurtigt, ellers er det
demotiverende… De studerendes deltagelse på nettet kommer ikke
automatisk, den skal italesættes og styrkes, det skal være tydeligt hvad de
skal og hvad det bruges til. 16
I samme moment nævnes to væsentlige aspekter ved den netstøttede læreproces;
betydningen af gensidig tillid i læreprocesser på nettet og i den forbindelse potentiel
modstand hos deltagerne:
Anvendelse af nettet i lærerprocessen kan være grænseoverskridende ift. til fx
forståelse af teori bliver tydeligt, andre får adgang til ens overvejelser,
refleksioner og opgaver. Det er altså ikke alene det at anvende nye medier,
det ændrer også ved relationen ml. de studerende.
Det er kendetegnende at etablering af netstøttede uddannelsesaktiviteter kræver
grundlæggende didaktiske og pædagogiske refleksioner hos undervisere og studerende. Én
af deltagerne sammenligner her planlægning af netuddannelse med planlægning af
traditionel uddannelse i øvrigt:
15 Gruppeinterview med undervisere fra UCC d. 10/12 2010
16 Gruppeinterview med undervisere fra UCC d. 10/12 2010
Side 20
..det slår mig at udvikling af det net støttede ikke er anderledes end
planlægning af undervisningsforløb i øvrigt, det handler om metodeudvikling
og mange af metoderne er nye både for studerende og undervisere.
Der ses en tendens til at de spirende aktiviteter indenfor udvikling af didaktiske og
pædagogiske metoder og praksisser bliver initieret med udgangspunkt i enkeltpersoner
eller mindre grupper, med ret begrænset støtte lokalt og centralt.
En gruppe arbejder med varierende undervisningsformer, IT didaktik. Gruppen
skal selv søge inspiration.
I den forbindelse er der dog i UCC opstået initiativer og organiseringer, eks. Netværket; IKT
og læring, der sætter bl.a. netstøttede uddannelsesaktiviteter på dagsordenen med fokus
på videnformidling, erfaringsdeling og generel inspiration til faglige miljøer der arbejder
med IKT og læring som genstandsfelt. 17
Undersøgelsen peger på, at det grundlæggende handler om kompetenceudvikling indenfor
temaer som organisering af netstøttet undervisning, viden om og handlemuligheder ift.
inddragelse af nye teknologier, interaktive medier og grundlæggende kvalificering af de
didaktiske og pædagogiske metoder og praksisser.
Jeg har i ca. 16 år arbejdet netunderstøttet, men i meget forskellige former,
teknologier og uddannelsesaktiviteter, som ikke ligger i lige linje eller har
nogen sammenhæng, men som har været afhængige af den tidstypiske
faglige og teknologiske kontekst.
Primært fordi kursister og studerende ikke har været klædt på til at løfte de
netbaserede aktiviteter eller har veget tilbage da de har anset netbaseret
kollaborativt arbejde for at være uden social dimension og fordi det træge
danske uddannelsessystem stadig består af folk som er børn af et traditionelt
tænkende uddannelsesparadigme der ikke på nogen måde involverer digitale
medier. It håndteres her i 2010 stadig som et ekstravagant medie og bogen
ind tænkes stadig som det seriøse omdrejningspunkt i enhver uddannelse.
Det skal heller ikke underkendes at der hersker uformelle læringsstrategier i UCCs
forskellige skolemiljøer, bl.a. udtalt i nedenstående. Der er en udtalt diskrepans mellem den
måde IKT bliver omtalt og betragtet som støtte for moderne, fleksible læreprocesser og
vurderingen af nogle underviseres manglende kompetence indenfor håndteringen af
selvsamme digitale medier.
Samfundsudviklingen har nødvendiggjort digitale kompetencer i det offentlige
rum, det er bare ikke gået op for store dele af uddannelsessystemet endnu,
derfor udklækkes der stadig digitale analfabeter i vort skolastiske system.
17 Af andre væsentlige aktiviteter skal nævnes de e-lærings konferencer som afholdes løbende (senest 24. marts
i UCC), udsprunget af et samarbejde mellem forskellige Professionshøjskoler.
Side 21
Særlige træk
Den uformelle digitale læring har langt større omfang og værdi end den
formelle hvilket igen er delvist skyldes at mange undervisere, der trods alt
taler om it og medier ikke selv er i stand til at håndtere de digitale medier på
en forsvarlig måde
På enkelte uddannelsessteder er der særlige organiseringer og initiativer som understøtter
det didaktiske og det organisatoriske perspektiv i netstøttede uddannelsesaktiviteter. Dette
beskrives som lokalt og historisk forankrede e-lærings diskurser typisk motiveret af det
’nødvendige’ i at gennemføre netuddannelse for at tiltrække studerende og fx fastholde et
tilstrækkeligt antal studerende på uddannelserne.
På Pædagoguddannelsen Nordsjælland arbejdes der særligt mod at professionalisere
netuddannelsesaktiviteter. Fra at stort set alle undervisere på det tidligere
Dannerseminariet underviste både F2F og på net, arbejdes der nu mod at etablere en
gruppe af undervisere, som har netuddannelse og netstøttet undervisning som det primære
fokus. Denne konstruktion understøttes endvidere organisatorisk af at der afholdes
månedlige netmøder, kun med fokus på netuddannelsen, ligesom der er etableret en
netkoordinatorfunktion og et antal net studielærere i relation til uddannelsen.
Karakteristisk for denne netuddannelse er endvidere, at den ikke er båret af ildsjæle, men i
stedet af en relativt stor gruppe undervisere, som igennem en årrække har gjort sig
erfaringer med netstøttet undervisning, hvis arbejde understøttes af førnævnte
organisatoriske tiltag. 18
7. Opmærksomhedspunkter
Vi vil på baggrund af undersøgelsen pege på følgende opmærksomhedspunkter.
7.1 Koordinering af viden på tværs
Undersøgelsen viser at medarbejderne ofte skal hente hjælp udenfor UCCs rammer eller
trække på netværk i øvrigt. Manglen på internt netværk og organisatorisk støtte omkring
netuddannelser betyder ofte, at der sker begrænset eller meget sporadisk udvikling på
området.
Undersøgelsen peger på, at der blandt undervisere og uddannelsesplanlæggere af
netstøttede uddannelsesaktiviteter efterspørges fælles rum for drøftelse, videndeling og
udvikling på tværs i UCC, fx faglige tovholdere indenfor netstøttede uddannelser, udvikling
18 Interview med net koordinator Therese Søgaard Mortensen (Pædagoguddannelsen Nord).
Side 22
af fælles POINT side med inspirationsmateriale. 19 Nogle undervisere efterlyser en slags
'fælles legeplads' både for de studerende i deres læreproces og for undervisernes udvikling
af netstøttede uddannelser.
UCC har en udfordring i at koordinere eller skabe videndeling på baggrund af de mange
erfaringer og aktiviteter der sker i UCC og ikke mindst skabe rum for inspiration og
løsninger for de involverede undervisere.
7.2 Offensive og defensive strategier for net uddannelsesaktiviteter
En delkonklusion på undersøgelsen er, at der hersker defensive didaktiske og pædagogiske
strategier flere steder i UCC i forhold til netstøttede uddannelsesaktiviteter. Det handler om
at netstøttede uddannelsesaktiviteter vælges af nød primært for at fastholde studerende,
der ikke kan møde frem på et traditionelt face to face uddannelsesforløb eller for at nå
studerende, der arbejder i udlandet.
Undersøgelsen giver ikke et klart billede af hvor de defensive strategier er mest udtalt ej
heller præcist hvilke uddannelsesmæssige, didaktiske, pædagogiske konsekvenser det har
for UCC. En risiko ved de defensive strategier er, at UCC svækkes i konkurrencen om at
tilbyde fleksible, brugertilpassede uddannelser af høj didaktisk og pædagogisk kvalitet.
Samtidig er det dog også tydeligt, at der findes miljøer på tværs af grund- og efter-
/videreuddannelse hvor de 'offensive didaktiske og pædagogiske strategier' trives, hvor der
sker nytænkning, udvikling og afprøvning af netstøttede uddannelseskoncepter mest i form
af små afgrænsede pædagogiske udviklingsprojekter.
7.3 Kompetenceudvikling af undervisere
Ved flere af de uddannelsessteder der indgår i undersøgelsen, er det almindeligt at alle eller
en meget stor del af undervisergruppen er koblet på de netstøttede uddannelsesaktiviteter,
bl.a. for at sikre en høj faglig kvalitet i undervisningen. Ofte kræves der ikke særlige
kompetencer eller forkundskaber for at kunne undervise netstøttet, eller det forudsættes,
at underviserne har de nødvendige kompetencer.
Det stiller krav om kompetenceudvikling af underviserne, en udfordring der peger i
forskellige faglige og organisatoriske retninger.
Flere deltagere i undersøgelsen peger på at der ikke satses på kompetenceudvikling
indenfor anvendelen af digitale læremidler / ressourcer i forbindelse med undervisningen.
En af deltagerne formulerer:
19 Der findes allerede et samarbejdsrum i POINT (intranettet) for viden- og erfaringsdeling mellem undervisere
der arbejder med net støttet undervisning, læring. Det er dog vores indtryk at rummet ikke er generelt kendt
blandt praktiserende net undervisere i UCC.
Side 23
Der har ikke været kompetenceudviklingstiltag længe. Jvf. min tidligere svada
om digitaliseringens nødvendighed. Da jeg for et par år siden tilbød
kompetenceudvikling i anvendelsen af Interactive whiteboard, var interessen
stor ved tilmeldingen, mindre efterfølgende, hastigt dalende da kurset
nærmede sig og kun én eller to mødte op, da kurset skulle gennemføres.
Undervisere gider ikke investere tid i at dygtiggøre sig digitalt, man tror at det
er noget nogen kommer sovende til, bare kan. UCC mangler i ekstrem grad
efteruddannelse af underviserne. Dette vil kunne bekræftes af en
undersøgelse, der lokaliserede antal aktive brugere af interactive
whiteboards.
Selvom ovenstående er et generelt træk er der undtagelser. Fx arbejdes der på
Pædagoguddannelsen Nordsjælland mere og mere professionelt og målrettet på at
netundervisere erhverver sig flere og mere aktuelle digitale kompetencer for at kunne løfte
opgaven som underviser og vejleder i netuddannelsen:
Vi har tidligere på Dannerseminariet gennemført et 5-dages internt kursus -
med særligt fokus på web 2.0 Deltagermotivationen var ikke høj, så
læringsudbyttet begrænset. Aktuelt har vi netop ansøgt og fået bevilget et
kursus for alle netunderviserne i virtuel kommunikation fra evidenscenter -
nationalt videncenter for e-læring. Dette kursus starter formentlig i nov.
måned - men er frivilligt for underviserne at deltage i, da tiden til kurset tages
fra undervisernes individuelle kompetencepulje
7.4 Udvikling af digital læringsplatform
Der sættes enkelte steder i undersøgelsen fokus på i hvilken udstrækning digitale platforme
for kommunikation, samarbejde og læring tilgodeser de didaktiske udfordringer
underviserne møder. Samtidig peges der på, at læringsplatformenes kvalitet er afgørende
for om det didaktiske og pædagogiske projekt lykkes. Uddannelsessteder i UCC anvender
forskellige læringsplatforme og har forskellige opfattelser af de anvendte funktionaliteter
og værktøjer. Enkelte undervisere, vi har talt med, oplever ikke at kunne omsætte tanker og
ideer vedr. netstøttet undervisning, fordi platformen ikke kan understøtte det i tilstrækkelig
grad. Andre undervisere oplever at læringsplatformen til fulde lever op til kravene. Som
nævnt varierer undervisernes erfaringer, viden, kompetencer og interesse vedr.
netstøttede aktiviteter væsentligt.
UCC har altså en udfordring i forhold til udviklingen af den kommende elektroniske
læringsplatform. Det anbefales at inddrage de undervisere der ikke oplever at
læringsplatformene understøtter de pædagogiske mål i tilstrækkelig grad, da netop disse
undervisere kan sidde inde med nye ideer som kan udvikle de netstøttede aktiviteter i UCC
yderligere.
Side 24
8. Anbefalinger til kvalitetsvurdering og kvalificering af netstøttede
uddannelser
Dette afsnit angiver nogle af de didaktiske og pædagogiske overvejelser som er centrale for
uddannelsesplanlæggere og undervisere, der arbejder med rammesætning af netstøttede
uddannelsesaktiviteter. Anbefalingerne bygger dels på erfaringerne fra nærværende
undersøgelse, dels på andre undersøgelser i UCC af aktuelle net uddannelsesprojekter.
Nedenstående punkter kan bruges som inspiration af uddannelsesplanlæggere og
undervisere, der ønsker at etablere hele eller dele af uddannelser som netstøttede, dvs.
didaktisk og pædagogisk udvikling af e-lærings aktiviteter i UCC regi. 20
8.1 Grundlæggende e-lærings didaktiske overvejelser
Planlægning af netstøttet uddannelse og helt generelt e-lærings aktiviteter kræver at
planlæggere og undervisere stiller spørgsmål til på hvilket didaktisk og pædagogisk grundlag
den netstøttede uddannelse etableres. Konsekvensen af de pædagogiske og didaktiske
refleksioner har direkte betydning for hvordan undervisning og vejledning m.v. forløber og
grundlæggende betydning for hvordan de studerende oplever læreprocessen.
Hvilken pædagogisk, didaktisk forestilling ligger til grund for etablering af
meningsfulde læreprocesser i den netstøttede uddannelse?
En indgang til og udbredt erfaring med at rammesætte netstøttet undervisning kan eks.
være en primært kognitivistisk, lærerstyret, instrumentel og pensumrettet didaktisk,
læringsmæssig tænkning. Denne tilgang kan med fordel bruges når der er tale om relativt
enkle læringsmæssige formål, hvor det lærte efter forløbet skal kunne måles og evalueres
ud fra klart definerede parametre.
Flere deltagere i undersøgelsen peger på, at deltagerne skal finde det meningsfuldt at
deltage og engagere sig i egne læreprocesser og bidrage til de andre studerendes
læreprocesser. Denne tænkning stiller grundlæggende krav til at vi organiserer e-lærings
aktiviteter ud fra forestillinger om problemorienteret, projektorganiseret og kollaborativ
læring med fokus på masser af dialog (stemmer) i det virtuelle læringsmiljø. Herunder
desuden mulighed for at deltagerne selv kan designe (dele af) læringsmiljøet, med egne
mapper, biblioteker, mødeplaner, projektværktøjer, links biblioteker, digitale
læringsressource biblioteker osv.
20 Punkterne er bl.a. inspireret af andre undersøgelser i UCC af aktuelle net uddannelsesprojekter, bl.a. ’Rapport
om netundervisning på pædagoguddannelsen Nordsjælland/UCC’, Rune O. Christensen, Stine B. Nørby og
Therese S. Mortensen (under udgivelse, 2011). Desuden artikel af Lars Christensen & Steen Søndergaard, 2009;
”Planlægning af netbaseret undervisning - udkast til en helhedsorienteret didaktisk model”, i ”En moderne
voksendidaktik” (red.: Rander m.fl.).
Side 25
Så med andre ord handler det om at etablere netstøttede uddannelser, der understøtter
det særkende som langt de fleste uddannelser i UCC, på tværs af grunduddannelser og
efter-/videreuddannelser, i forvejen baseres på. En didaktisk forståelse og pædagogisk
praksis tænkning, der appellerer til deltagernes engagement, medudvikling, deling af
erfaringer, viden og holdninger og fælles produktion af mening og nye erkendelser. For at
dette pædagogiske, didaktiske projekt skal lykkes er det helt centralt at forfølge og
praktisere nedenstående overskrifter i afsnit 8.2 – 8.5.
8.2 Etablering af en tryg og fleksibel ramme for netstøttet
undervisning og læring
Overskriften 'en tryg og fleksibel ramme' handler om at konstruere et virtuelt læringsrum
for kommunikation, samarbejde og læring, designet som et eller flere rum hvor brugeren
kan se sig selv og medstuderende, gruppe, hold, og undervisere.. hvem er på? Hvad laver
de? Hvordan kan vi koordinere samarbejde om fag, faglige tekster og digitale
læringsobjekter? Underviserens opgave bliver således at være facilitator og moderator i
det virtuelle læringsmiljø, at være synlig og tydelig i rammesætning af eksempelvis
individuelle og gruppeopgaver, projektopgaver o. lign. i netperioderne. At kvalificere
læreprocesser i et IKT støttet læringsmiljø handler dybest set om at stille spørgsmål som:
Hvordan etableres og understøttes et IKT støttet læringsmiljø så deltagerne oplever
passende faglig forstyrrelse, en fleksibel og overskuelig ramme for deltagelse med
en synlig og tydelig underviser (moderator) figur?
Hvordan understøtter organisationen af et e-lærings forløb:
- Deltagerforpligtelse
- Kollaborativt arbejde
- Refleksive læreprocesser
8.3 Forholdet face to face og netperioderne
Undersøgelsen har også behandlet forholdet mellem netuddannelsens face to face
seminarier og netperioderne. En grundlæggende kvalitetsparameter er underviserens evne
til at skabe logiske og meningsfulde sammenhænge mellem uddannelsens face to face
seminarier og deltagernes arbejde og undervisningsaktiviteter i netperioderne. Det første
face to face møde mellem deltagerne og undervisere er definerende for hvorledes det
efterfølgende arbejde online kommer til at forløbe.
Hvordan introduceres helhedstænkningen i den netstøttede uddannelse?
Hvordan præsenteres mål og formål med uddannelsen med særligt fokus på
sammenhængen mellem face to face seminarier og netperioderne, herunder det
faglige felt, teorier, metoder, litteratur, digitale læringsressourcer, relevante web
2.0 teknologier m.v.?
Hvilke pædagogiske mål og metoder understøtter ’forpligtende deltagelse’ og
refleksion i de virtuelle læringsmiljøer?
Side 26
Nogle af de ovenstående spørgsmål er grundlæggende og relativt kendt område. Den nye
'didaktiske' udfordring handler om at præsentere det virtuelle læringsmiljø (LMS) som det
fælles IKT støttede læringsmiljø med de forskellige redskaber og digitale faciliteter der
understøtter deltagernes kommunikation, samarbejde og læring.
8.4 Kvalificering af dialog og refleksion i netperioderne
Dialog og refleksion i netperioderne må betragtes som det der får den netstøttede
uddannelse til at hænge sammen. Deltager skal have lyst til at undre sig, stille spørgsmål og
finde det meningsfuldt, vedkommende og helt naturligt at de deltager aktivt i diskussioner i
de forskellige konferencer. For at det skal lykkes skal underviseren varetage forskellige
roller og funktioner og helt generelt efterleve krav om synlighed og tydelighed. Synlighed
og tydelighed er ikke væsensforskellig fra det traditionelle klasserum hvor underviseren er
’professionelt nærværende’, iagttagende, indlevende, støttende, udforskende, udfordrende
med passende forstyrrelse. Synlighed handler altså om underviseren er til stede i
konferencer, med spørgsmål, refleksioner, opsamlinger, perspektiveringer osv. I nogle
netstøttede forløb vil det være en fordel, hvis underviseren organiserer et særligt rum for
opsamling på dialoger og refleksioner over faglige diskussioner. Tydelighed handler om at
underviseren bevidst rammesætter opgavepræsentation, krav til de studerende om
deltagelse, antal faglige indlæg i debatter, typer indlæg og roller i den forbindelse, evt.
andre produktkrav, afleveringsprocedurer m.v. 21 Dvs. underviseren skal med sprog og
timing tydeligt præsentere rammer for den individuelle og kollaborative virksomhed i
netperioden.
Hvordan skabes virtuelle læringsrum (konferencer) for:
- fordybelse?
- udfordring?
- refleksion?
Hvordan understøttes deltagernes aktive og forpligtende deltagelse i det virtuelle
læringsmiljø??
Hvordan er deltagerne selv med til at kvalificere læreprocesser i det virtuelle
læringsmiljø?
8.5 Evaluering af netstøttede læreprocesser
De netstøttede læreprocesser er underlagt samme form for evalueringskrav som
læreprocesser og uddannelsesforløb i øvrigt. Udgangspunktet for kvalitetssikring af forløb
og moduler er kvalitetshjulet som opstillet fra EVA (Dannarks evalueringsinstitut).
21 Rammesætning, som didaktisk begreb, præsenteres bl.a. i tidligere omtalte rapport om netundervisning i
Pædagoguddannelsen: Rapport om netundervisning på Pædagoguddannelsen, Nordsjælland / UCC (2011, 1.
udgave, under udgivelse), Rune O. Christensen, Stine B. Nørby, Therese S. Mortensen.
Side 27
Her skal det fremgå hvordan kvalitetsarbejdet ”gennemføres systematisk som illustreret af
kvalitetshjulet”, hvilket vil sige at arbejdet følger en proces hvor fastsatte mål omsættes i
praksis som efterfølgende evalueres, og at der følges op på evalueringens resultater. Denne
systematik sikrer udbuddets fortsatte udvikling.
Kvalitetshjulet:
Handling
(opfølgning)
Afrapportering
(evaluering)
Planlægning
(strategi, mål)
Udførelse
(Praksis)
For de netstøttede uddannelsesaktiviteter betyder det at de evalueres som øvrige
uddannelsesforløb, men også fokuserer på det særlige ved de netstøttede
uddannelsesforløb, dette kommer nok særligt frem under 2. form og metode. Evaluering af
uddannelsesforløb og læreprocesser evalueres typisk ud fra
1. En indholdsmæssig del, som fx kan handle om indhold og litteratur, relevans,
sammenhængskraft og sværhedsgrad.
2. Form og metode, som fx kan handle om læringsformer og den praktiske
tilrettelæggelse.
3. Anvendelse, fx udvikling af kompetencer og anvendelse i praksis.
Fordi erfaringer med netstøttede uddannelsesaktiviteter generelt set er færre end
erfaringer med face to face tilrettelagte uddannelsesforløb, og fordi undersøgelsen peger
på mange udfordringer blandt undervisere og studerende ift. at håndtere og anvende
værktøjerne, vil det være særligt relevant at evaluere de former og metoder der anvendes
til at understøtte de studerendes læreprocesser.
9. Forslag til kommende undersøgelser på området
Hvordan bringes IKT/digitale medier i anvendelse bredt i uddannelserne,
hvordan understøttes lærerprocesserne digitalt, særligt i lyset af færre
ressourcer til undervisning
Side 28
Hvordan kvalitetssikres de netstøttede uddannelsesaktiviteter bedst muligt
og hvordan spiller det sammen med uddannelsesstedernes øvrige
kvalitetssikring?
Hvordan organiseres og kvalificeres kompetenceudvikling blandt
undervisere der arbejder med eller skal arbejde med netstøttede
uddannelsesaktiviteter – undervisning, læring og vejledning i ikt støttede
læringsmiljøer?
Side 29
Bilag 1. Oversigt over netstøttede uddannelser i UCC
Grunduddannelsen
År Institution Type Netudd. Ansvarlig
(ledelse)
1999- KDAS Netstøttet
2009- Blaagaard /
KDAS
http://www.kdassem.dk/
publicer/rapport/967ikt02
/g.htm
http://www.kdassem.dk/
publicer/rapport/967ikt02
/d.htm
Erik Dam
(red.)
Merit Ann-Thérése
Arstorp
Undervisere Målgruppe Platform Struktur Yderligere info.
Palle Bendsen, Lis
Madsen, Bruno
Giannini, Leon Dalgas
Jensen, Peder Folke
Pedersen
Ann-Thérése Arstorp
m.fl.
Side 30
Studerende
internt på KDAS
år?
Studerende
internt
Skolekom Ikke oplyst Skolebaseret læreruddannelse med
IKT som arbejdsredskab (rapp. Nr. 1.)
/ Palle Bendsen, Lis Madsen, Eva
Rønn, Michael Riis, Lene Bang-
Jensen /1997, Desuden mindst 6
andre rapporter, evalueringer: 22
First Class Kombination
F2F –
netstøttet,
50%-50%
Ikke oplyst
22 - Skolebaseret lærerudd. Med IKT som arbejdsredskab (rapp. Nr.2)/Palle Bendsen, Lis Madsen, Bruno Giannini, Leon Dalgas Jensen, Peder Folke Pedersen/1999, - Netbaseret læreruddannelse,
rapport fra et udviklingsarbejde (2003), - Rapport fra udvikling af fjernkursus i Fjernundervisningsdidaktik (1998), - Kalejdoskop / (1998) Palle Bendsen, Peter Meedom, Jan Andersen, Mariann
Vestergaard, Erik Dam, - Evaluering af kursus i didaktik for fjernundervisning / Bent B. Andresen (Forskningscenter for pædagogisk IT, Danmarks Lærerhøjskole, 1998), - 'Learning by doing it',
Masterstudie ved DPU; -et casebaseret studie om netpædagogik i de pædagogiske fag i læreruddannelsen på KDAS (2004) / Palle Bendsen
2001- Pædagogudd
annelsen
Nord),
(tidligere
Dannersemi
nariet)
Pædagogudd
annelsen
Sydhavn
Netstøttet - primært
merit, og nogle ordinære
studerende (pt. 240
netstuderende)
http://paednord.ucc.dk/p
ublic/dokumenter/Afdelin
ger/paednord/Antologi%2
0om%20netuddannelsen_
marts2010.pdf
Netstøttet, Merit og alm.
http://sydhavn.ucc.dk/pu
blic/dokumenter/Afdeling
er/paedsydhavn/Meritp%
E6dagoguddannelse/Net_
paedagog_2010_web.pdf
Uddannelsesl
eder Anne
Kirstine
Nielsen,
(Netkoordinat
or: Therese S.
Mortensen)
Frank
Støvelbæk,
Camilla
Nørgaard m.fl.
Anna Agger, Therese
S. Mortensen, Søren
Rasmussen, Christian
Sandbjerg Hansen,
Rune Obel
Christensen, Martin
Sørensen, Boris
Eidemark, Stine
Bauer Nørby, Lulu
Nørregaard, Ester
Gregersen, Poul
Hansen, Tina Ingstup,
Charlotte Bervild,
Erik Thalling
Frank Støvelbæk,
Camilla Nørgaard
m.fl.
Side 31
Studerende
internt
Studerende
internt
Oprindeligt
Blackboard,
derefter First
Class.
Kombination
af F2F (ca. 50
%) og
netundervisni
ng. (ca. 50 %)
Fronter Første
studieår som
alm. udd. Med
100 % F2F,
HerefterF2F
(aften,
weekend)
undervisning,
studier og
projektarbejd
e via
internettet
Antologi (Netbaseret læring i
pædagoguddannelsen) /2010 og
Rapport om netundervisning på
Pædagoguddannelsen, Nordsjælland
/ UCC (Under udgivelse, endelig
version primo maj 11), Rune Obel
Christensen,
Stine Bauer Nørby,
Therese Søgaard Mortensen
Pædagoguddannelsen Sydhavn
eksperimenterer med at tænke nye
didaktiske, pædagogiske muligheder
ind i den netstættede udd. Et udtryk
for denne tænkgning er at
teknolohien sla understøtte den
pædagogiske fantasi og ikke
omvendt.
2003 Pædagogudd
annelsen
Sydhavn
2004 Pædagogudd
annelsen
Glostrup
Aug.
2009
Sygeplejersk
euddannelse
n i Hillerød
Netbaseret uddannelse i
AMU regi, Kurser,
arbejdsmarkedsuddannels
er
http://www.amukurser.dk/
Netstøttet, merit Steen
Søndergaard
m.fl.
Netstøttet prof. bach. i
sygepleje
2000 Zahle Rent nethold i Fransk (ex
stud, fra Esbjerg,
Hjørring..)
Kilde: interview, mail korresp.
Alle øvrige hold er koblet
på fronter
Per Roth Marianne Svanholt,
Lisbeth Bangsbo,
Esben Nimb og
Marietta Berga
Anne Precht,
Merete
Brædder,
Kirsten
Hyldager
Peter
Zachariasen
Side 32
Deltagerne har
ikke meldt sig
individuelt til
kurserne, men
er blevet
opfordret af
deres
kommunale
arbejdsgivere
og afspejler
derfor
gennemsnittet
Second Life F2F: 51%,
netstøttet
49%,
Ikke oplyst Ikke oplyst Moodle Ikke oplyst Ikke oplyst
Ikke oplyst Ikke oplyst First Class Kombineret
F2F (indkald)
og netsem.
Fransk underviser,
Peter Z. (Teknisk og
pædagogisk support)
Ikke oplyst Fronter
Et rent
nethold
(Fransk),
blended
learning med
F2F og konf. i
Fronter
Formålet med netbaserede
Arbejdsmarkedsuddannelser er at
kunne tilbyde mere fleksible
afholdelsesformer,og bringe AMUuddannelserne
på højde med de
teknologiske muligheder, For at
deltagerne kan få vikardækning
(VEU-godtgørelse) på AMU-kurser
skal der være 51% face to face
undervisning
Eva. F2010
Alle hold er koblet på fronter,
oprettet en streaming server
(streamcast.com) og blog server i
byen som understøtter den
netbaserede undervisning
EFTER-/VIDEREUDDANNELSEN
År Institution Type Netudd. Ansvarlig
(ledelse)
2006- Enheden for
uddannelse
og kurser
Netstøttet
PD modul i
videnskabsteori og
pædagogik
Vibeke
Damlund
? KLEO Martin
Nielsen
2010 DIDAK Netstøttet
2002-
2007
samt
CVU-Stork &
UCC
Voksenunderviserudd.
(særligt tilrettelagt som
netstøttet, 1. del)
Netstøttet
Særlig tilrettelagt på
niveau med henh. PD og
voksenunderviseruddann
elsen. Mulighed for at
Lars
Christensen
(tovholder)
Henrik
Rander
Undervisere Målgruppe Platform Struktur Yderligere info.
Vibeke Damlund,
Carsten Bendixen
Side 33
Diplomstud. BSCW (Basic
Support for
Co-operative
Work)
http://magent
a.ruc.dk/camp
us-it/itservices/bscw
/
Ikke oplyst It's - learning
Lars Christensen,
Margit Thorsvang,
(Tina Dusterdich,
medudvikler)
Henrik Rander, Helle
Marstal, Hanne
Nørlem Sørensen m.fl.
Voksne
undervisere
(AVG-niveau)
Forsvaret,
Officerer,
befalingsmænd,
Uddannelsesled
ere og –
konsulenter
POINT
(SharePoint)
Afleveringsma
pper,
konferencer
med
diskussionsfor
a
Kombination
af F2F (20 %)
og netsem.
(80 %)
SiteScape Kombination
af F2F og
netbaseret
virksomhed
(30/70).
Udgivelse i tidligere tidsskrift under
CVU Stork, år/titel??
Afleveringsmapper, konferencer
med diskussionsfora, studierum,
chat
Løbende i relation til de respektive
hold, Konferencer med
diskussionsfora samt kollaborativ
opgaveløsning
2008 søge merit på PD samt indenfor
Forsvaret
1994 PAPS Diplommoduler, kurser,
Prof. bach., andet
Ordinær og merit
Bernt
Hubert
4 undervisere er
tilknyttet netudd.
aktiviteter
Side 34
Lærere,
skolebibliotekar
er
Medier og
Kommunikation
/ alle moduler,
Skolebibliotekar
uddannelsen,
Medievejlederu
ddannelsen
It's - learning Kombination
F2F og
netstøttet
udd., blended
learning
Jeg har i ca 16 år arbejdet
netunderstøttet, men i meget
forskellige former, teknologier og
uddannelsesativiteter, som ikke
ligger i lige linje eller har nogen
sammnhæng, men som har været
afhægige af den tidstypiske faglige
og teknologiske kontekst.
Vejledningsaktiviteter,Videokonfere
ncesystemer, Lokalt - Interactive
classroom, (Microsoft)
Change language