og hvad kan vi gøre ved det Brian Birk Rønnow - Nordahl Coaching

nordahlcoaching.dk

og hvad kan vi gøre ved det Brian Birk Rønnow - Nordahl Coaching

Temadag

Stress

Hvad er det

og hvad kan vi gøre ved det

Brian Birk Rønnow


Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................1

Hvordan mærkes stress.......................................................................................................4

Hvorfor stress – og hvordan.................................................................................................5

Humøret ..............................................................................................................................7

Hvad skaber stress ..............................................................................................................8

Hvordan forholder vi os til stress........................................................................................12

Om mestring ......................................................................................................................14

Hvordan kan vi forebygge stress .......................................................................................15

Flow ...................................................................................................................................18

At arbejde med tankerne....................................................................................................21

Positive indstillinger ...........................................................................................................22

Opsamling..........................................................................................................................28

© Brian Birk Rønnow 2008

Side


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 1

________________________________________________________________

Dette skriv er ment som et supplement og fremtidig inspiration til det, vi

har været igennem i dag. Det er samlet af de noter og indfald jeg har

gjort mig de seneste år, og er altså ikke noget referat af dagen som

sådan. Der vil være emner, vi har gjort mere ud af, og der vil garanteret

også være noget, vi slet ikke har berørt. Brug det, hvis du kan, eller send

det til genbrug.

Den som ikke kan være tilfreds med livet

Vil aldrig blive tilfreds med noget

Epikur

Har du somme tider lidt svært ved at falde i søvn? Vågner du alt, alt for

tidligt, og overhovedet ikke udsovet? Er det et stykke tid siden, du glad

kunne springe ud af sengen om morgenen og glæde dig til at komme på

arbejde, eller kan du næsten ikke slæbe dig af sted?

Har du gode kolleger, eller kommer du somme tider op at toppes med

dem, fordi du kan blive noget irritabel?

Er du sund og rask eller er du ofte lidt trist, har hovedpine, svært ved at

huske ting eller ved at koncentrere dig? Tager du dig af og til en

”dynedag”, fordi du ikke kan overskue at komme på arbejde?

De fleste af os kan nok i et eller andet omfang nikke genkendende til på

et eller andet tidspunkt at have oplevet ovenstående situationer. Det kan

altsammen være stress-symptomer. Vi skal her beskæftige os med både

hvad stress er, hvorfor den udarter sig, som den gør, og hvad vi kan gøre

for at være på forkant med stress.

Her i begyndelsen kan det være formålstjenligt at undersøge selve ordet

og begrebet.

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 2

________________________________________________________________

Stress kommer af latin, stringere, at stramme til eller snøre til (vi

kender ord som stringent og adstringerende). I vort daglige sprog har vi

mange måder at tale om stress: Vi kan udsættes for stress, opleve

stress eller have stress, være stressede. Når vi bruger vendingen at

udsættes for stress, antyder det, at stress er en udefra kommende

virkning, en belastning, jeg kan klare eller ikke klare. I den tekniske

verden kan man stress-teste materialer ved at belaste dem, til de

bryder sammen.

Taler vi om at opleve stress, antyder det en påvirkning som skal opleves,

perciperes, som belastende, for at den kan betegnes som stressende – så

her kommer det kognitive element ind i billedet. Påvirkningen skal

bearbejdes i sindet/hjernen og føles ubehagelig. Når vi har stress,

antyder det en ubalance på lige fod med fx at have et rødt øje. Og når vi

taler om at være stressede, kan det antyde, vi har optaget begrebet på

identitetsplan, at det måske er en af de former, eller

personlighedssider, vi kan antage på lige fod med Behageren,

Indpiskeren, Perfektionisten mv.

Ser vi os om i litteraturen, har indsigtsfulde mennesker leveret forslag

til definitioner på stress. Lazarus og Folkmann siger i den såkaldt

psykologiske stressdefinition, at ”Stress defineres som et særligt

forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en

belastning af personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer

og truer hans eller hendes velbefindende.” Bo Netterstrøm definerer

stress mere fysiologisk som: ”En tilstand i organismen, der fysiologisk er

karakteriseret ved energifrigørelse og psykologisk ved ulyst og

anspændthed.”

En stor fordel ved den psykologiske definition er, at den tager højde for

relationerne til omgivelserne, hvad den fysiologiske definition negligerer.

Begge definitioner siger ikke eksplicit, at stress udmærket kan være

tilstede, selvom personen ikke opfatter, perciperer, belastningen som

ubehagelig. Vi kan være sådan skruet sammen, at vi mere eller mindre

effektivt forhindrer os selv i at opfatte en påvirkning som en belastning,

fx gennem fornægtelse eller fortrængning. Længe leve vores evne til at

overleve i belastede situationer!

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 3

________________________________________________________________

Lad os her i begyndelsen anskue stress som en tilstand i vores system,

som kropsligt er karakteriseret ved energifrigørelse og psykologisk

ved ulyst og anspændthed. Senere kan vi udvide vores forståelse af

stress. Så vi lægger lige nu vægt på, at vores oplevelse af stressoren er

central, og vi lægger vægt på, at stress er en tilstand, der ogkan

opstå i en interaktion. Skematisk kan det illustreres på flg. måde:

Anspændthed

”arousal”

glæde stress

Lyst Ulyst

hvile monotoni-tilstand

Afslappethed

(Kilde: Bo Netterstrøm ”Stress på arbejdspladsen”)

Så når jeg i det følgende taler om stress, fokuserer jeg på den

problematiske del af den opstemte/anspændte tilstand, man kan kalde

arousal. Når andre taler om fx positiv stress, mener jeg, de i grunden

taler om en stresstilstand, der er blevet sublimeret eller transformeret

bl.a. ved hjælp af indstillingens kraft, og derfor er der ikke længere tale

om egentlig stress. Ser man kognitivt eller perceptionsmæssigt på det,

er der er stor forskel på at være stresset og at have travlt, på at være

hurtig og at være hektisk.

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 4

________________________________________________________________

Hvordan mærkes stress?

Vi kender vel alle til det at mærke stress-symptomer: Kroppen reagerer,

og sindet reagerer. For at tage kroppen først: Vi kan blive svedige,

kolde, begynde at ryste, få ondt i maven, miste appetitten.

Sindet reagerer ved følelser af angst, denne uhåndgribelige ”bange-hed

uden objekt”. Vores intellekt virker ikke så godt som ellers, vi bliver

opfarende, nedtrykte, glemsomme, irritable, sover dårligt, vi begynder

måske at bruge stimulanser i øget omfang.

At det er alvorligt kan vi hurtigt erkende, når vi ser på, hvad der kan ske,

hvis påvirkningen får lov til at stå på i længere tid. Fysisk vil vi måske

begynde at tabe i vægt (dog er der nogle, der trøstespiser, så de tager

på). Der er en øget risiko for opportune infektioner fordi vores

immunforsvar er i bund, så vi ser urinvejsinfektioner, mavesår, diarre og

generelle smerter.

Vi kan se forhøjet blodtryk og hjerteproblemer, kronisk hovedpine,

svimmelhed, tics (ufrivillige muskeltrækninger) og en eskalering af en

evt. allerede eksisterende, kronisk sygdom (som fx diabetes, astma,

migræne, epilepsi, psoriasis, leddegigt). Lysten til sex daler, og mænd

kan blive impotente.

Psykisk kan vi opleve kronisk træthed, vi får svært ved at koncentrere

os og ved at huske ting. Irritabiliteten vokser, der skal næsten ingenting

til, før vi enten eksploderer eller trækker os fra sociale sammenhænge.

Der er en øget risiko for depression.

det adfærdsmæssige plan slår disse tilstande igennem ved et generelt

øget fravær fra jobbet. Det bliver en kamp at få sig slæbt derhen, en

kamp overhovedet at komme ud af sengen om morgenen, både fordi vi har

sovet elendigt og fordi vi gruer for, hvad dagen vil bringe af kamp og

nederlag. Både fysisk og intellektuelt præsterer vi langt under vores

normale niveau (og det kan så forstærke en allerede begyndende

depression). Vi murer os inde og kan blive aggressive og vrede eller det

stik modsatte, falde i et hul af lavt selvværd. Vi kan få alkoholproblemer,

fordi en rus bedøver os fra at mærke den følelsesmæssige smerte.

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 5

________________________________________________________________

Hvorfor stress – og hvordan?

Hvorfor er vi nu blevet udstyret med en sådan reaktionsmulighed, når

den kan virke så destruktiv? Evolutionsmæssigt kan man anskue stress

som rå overlevelse. Det er reaktionen på en akut trussel imod ens liv: Det

er som når man hamrer speederen i bund i en bil med automatgear. Alle

sluser bliver åbnet, og man lader hånt om benzinøkonomi, miljøproblemer

osv. fordi der er et akut problem, der skal klares NU, og som kan klares

ved ren og skær acceleration NU.

Det er en evne og en neurologisk mekanisme, der går mange millioner år

tilbage i udviklingen. Lad os et øjeblik fokusere på det limbiske system i

vores hjerne, et område, der bl.a. kaldes for den tidlige pattedyrhjerne.

Mange funktioner hører hjemme her, bl.a. fastlåsning af information til

langtidshukommelsen, vores moder- og faderinstinkter, vore emotioner

kan siges at have et fysiologisk udspring her.

To strukturer i det limbiske system er de to amygdalae, en i hver side af

hjernen. Disse mandelformede klumper af nerveceller virker bl.a. som en

radar, der hele tiden scanner horisonten for faresignaler. Og når de

finder noget, slår de alarm. Problemet med amygdala er, at den billedligt

talt er af et temmelig nervøst gemyt, så der skal ikke så meget til, før

den slår alarm. Og problemet er også, at den kan have temmelig svært

ved at regulere styrken af alarm. Enten er den i ro, eller også bimler alle

klokker.

Signalvejen fra vore sanseapparater til amygdala er målt i hjernetid

meget kortere end fra sanseapparaterne til storhjernen (hvor vores

fornuft sidder). Vi har vel alle oplevet at blive ”kuppet” af vore følelser –

det er amygdala, der har sat tingene i gang, før vi har nået at overveje

dem, at tænke dem godt igennem. Det er alt sammen meget godt, hvis

man befinder sig i et miljø med hyppigt opdukkende, livstruende

situationer, fx hvis man er solsort eller pungrotte, men det kan virke

direkte destruktivt, hvis man tilhører racen Homo Sapiens.

Neurofysiologisk sker der nemlig det, at amygdala via hypothalamus, en

anden hjernestruktur, sender alarm til hypofysen der bl.a. pumper et

hormon ud i kroppen (ACTH), som binyrebarken reagerer på, så den på

sin side pumper hormonerne adrenalin og noradrenalin ud i kroppen, og

sker der ellers ting og sager. Ved hjælp af adrenalinen og noradrenalinen

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 6

________________________________________________________________

går vi i fysiologisk alarmberedskab. (ACTH er en forkortelse for Adreno

(binyrerne) Cortico (barken) Trof (stimulerende) Hormon.)

Hele det sympatiske nervesystem aktiveres, hvilket medfører en kolossal

generel opspænding af vort system: Pulsen og blodtrykket stiger,

blodkarrene trækker sig sammen (vi bliver blege), blodet ledes væk fra

tarmsystemet og til de store muskelgrupper og hjertet, vejrtrækningen

stimuleres (vi kan opleve hyperventilation), pupillerne bliver store, og vi

bliver generelt anspændte. Milten pumper en masse røde blodlegemer ud

i blodbanen for at øge ilttransporten til musklerne, og blodets

koagulationsevne øges. Rigtig godt, hvis vi får blødende sår under

kampen.

Vi ser også øget hjerneaktivitet. Det sker i løbet af de første sekunder,

når vi oplever en belastning. Det siger sig selv, at det trækker på

kontoen, det er meget energikrævende. Hele organismen indstiller sig på

eksplosion, udladning af energi, og det i løbet af et ganske kort øjeblik.

I vores ”civiliserede” verden har vi meget få direkte livstruende

situationer, men amygdalae virker ikke desto mindre på uformindsket

kraft. Så vi reagerer på nøjagtigt samme måde på symbolske farer, eller

perciperede, fortolkede farer. Hvad sker der med eksplosionsparatheden?

Den kommer sjældent til brug. Vi får så sjældent brug for

at tage benene på nakken og komme af sted i en vis fart eller at hamre

”modstanderen” ned med et ordentlig gok i nødden med køllen. Vi kan

sjældent gøre brug af at skræmme ”vilde dyr” væk med skrig og brølen

og kropslige anstalter.

Ser vi på dyreverdenen er det netop det der sker: Adrenalin er et

”kæmp eller spæn”-hormon, og hvis der ikke bliver direkte brug for

handling (det var falsk alarm) skal der alligevel en kropslig reaktion til.

Førnævnte pungrotte skutter sig, og denne rysten er et træk man kan se

ved mange dyr. Det virker som en ”aen” på det sympatiske nervesystem,

det falder til ro igen, hvis det har været oppe på de høje nagler et

stykke tid. Vi ser det hos mennesker, der forløser et chok. De ryster

lige så stille.

Men hos mennesker, der er udsat for stresspåvirkninger, sker der

sjældent noget sådant. Vores fornuftige storhjerne, neocortex, siger os,

at faren er indbildt, og at vi bare skal ignorere den. Og så sitrer hele

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 7

________________________________________________________________

systemet ellers indvendigt et stykke tid, vi putter låg på og lader som

ingenting. Men det kan altså sætte sig til direkte livstruende tilstande,

hvis man ikke får det udladet.

Hvis belastningen varer ved et par minutter, sender hypothalamus en

anden besked. Via hypofysen sender den besked til binyrebarken, som

sender hormonet kortisol ud i systemet. Kortisol virker katabolsk, altså

nedbrydende (modsat fx anabolske hormoner, som virker opbyggende).

Det bryder komplekse sukker- og fedtmolekyler ned til glukose og

fedtsyrer, som kan bruges til energiproduktion i cellerne. Rent

fysiologisk kan vi iagttage, at koncentrationen af blodsukker stiger.

Samtidig bevirker kortisol, at der vandrer hvide blodlegemer ud i

vævene, dvs. infektioner lettere og hurtigere bliver bekæmpet, men

efter en times tid vil en forhøjet kortisolkoncentration tværtimod virke

hæmmende på immunsystemet – vi bliver altså på længere sigt mere

modtagelige for infektioner.

Hvis belastningen varer ved over længere tid, hvis stress bliver kronisk,

ses en del følgevirkninger: Vi har set, at belastning medfører både

forhøjet blodtryk og øget fedtindhold i blodet (fx kolesterol). Dette er

et skridt på vejen mod at udvikle ikke-insulinkrævende diabetes

(gammelmandssukkersyge). Desuden kan konstant forhøjet kortisolproduktion

medføre åreforkalkning (som egentlig er åretilfedtning),

blodpropdannelse (øget koagulationsevne), højt blodsukker, nedsat

immunforsvar, forhøjet blodtryk, mavesår, fedt om bugen, infektionsrisiko

og blodkarskørhed (bl.a. risiko for hjerneblødninger).

Humøret

En anden og nok så alvorlig virkning af kronisk stress er nedsat

produktion af serotonin og andre stoffer i hjernen.

Serotonin er en neurotransmitter, og hvis koncentrationen af den er for

lav, oplever vi tristhed og i værste fald får vi gedigne depressioner.

Endorfinerne, som også produceres i hjernen, er kroppens egne

morfinpræparater: De bedøver, øger udholdenheden, giver et behageligt

sus (”runner’s high”) og befordrer kreativiteten enormt! Og alt det bliver

altså reduceret.

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 8

________________________________________________________________

Det er såmænd slemt nok, men man har undersøgt fx krigsveteraner med

posttraumatisk stresssyndrom og har fundet, at deres krop har

neddroslet stress-responset, og simpelthen ikke mere kan reagere med

en adækvat stressrespons på en belastning. Ved kronisk stress bliver vi

altså stadig dårligere til at håndtere de belastninger, vi møder i vores

dagligdag.

Vi kan se en begivenhedsrække ved stress: Belastning medfører alarm

(alle ressourcer sættes ind). Vi yder modstand mod belastningen, vi

prøver at klare den. Lykkes det ikke, opgiver vi, og herefter følger

sammenbrudet, evt. sygdom. I alarmfasen bliver det sympatiske

nervesystem aktiveret med de følgevirkninger, vi allerede har set

beskrevet. Det sker i løbet af de første sekunder, når vi oplever en

belastning.

Og ved opgivelsen, når vi har oplevet, at det ikke nytter noget, så sætter

det parasympatiske nervesystem ind med bl.a. nedsat puls, nedsat

blodtilførsel til musklerne og nedsat hjerneaktivitet til følge. Vi ser

opgivelses-reaktioner ved kroniske stress-situationer, hvor vi bliver

frygtsomme og tilbageholdende.

Det bedste våben mod stress er for mig at se forebyggelse. Men før vi

kan finde ud af, hvad vi skal gøre for at mindske eller forhindre stress,

så må vi klarlægge, hvad der skaber den.

Hvad skaber stress?

Da stress har uanede omkostninger hvert år både materielt i

erhvervslivet i form af nedsat produktivitet og konkurrencedygtighed og

nok så vigtigt individuelt menneskeligt i form af sygdom og nedsat

livskvalitet, er der heldigvis lavet en omfattende forskning på dette

område. Det kan være, de følgende resultater forekommer dig

indlysende grænsende til det banale, men lad os alligevel se på dem.

Mennesker, der har jobs som tilrettelægges suverænt af andre i indhold

og tempo, får ofte stress. Der er nogle hårrejsende eksempler fra fx

svine- og kyllingeslagterier her i landet. Vi har brug for kontrol,

indflydelse. Et af vores basale behov er ifølge Seymour Epstein, en

amerikansk psykolog, at befinde os i en tryg og genkendelig verden. Vi

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 9

________________________________________________________________

skal gerne være i et miljø, som vi til en vis grad kanvirke, kontrollere.

Det giver os måske lindring for det eksistentielle grundvilkår angst for

døden, for ikke-eksistens. Hvis jeg kanvirke eller kontrollere mine

omgivelser, har jeg magt, og så ER jeg, så FINDES jeg i verden.

Et udtryk for mangel på kontrol er tidspres, som kan føre til stress.

Overførsel i tid og rum: Når de første fem umulige kunder har ringet og

skældt ud, så gælder det også for den sjette, så jeg flår telefonrøret af

og bjæffer, ”Hva Nu”, og så er det den søde kantinedame, der spørger,

som vi skal have kager op til kaffen.

Begreber som det udviklende arbejde og den lærende organisation

bekræfter dette synspunkt. Jeg har indflydelse på arbejdets indhold,

udvikling og tilrettelæggelse. Og jo mere jeg selv udvikler mig og mine

kompetencer (for så vidt de to kan adskilles), jo mere indflydelse har jeg

på mit arbejde. Vi ser, at mennesker i jobs, hvor dette bliver taget

alvorligt, får langt mindre stress, end mennesker i jobs, som bliver

planlagt og udviklet af andre.

Med til kontrol-området kommer nok også et behov for forudsigelighed.

Befinder man sig i en virksomhedskultur med meget åbne og ukritiske

kommunikationskanaler, kan det være medvirkende til at skabe stress.

Det kan lyde paradoksalt, men hvis vi dagligt bliver bombarderet med

informationer om omrokeringsplaner, fusionstanker,

nedskæringsprojekter osv. kan det skabe en grundlæggende utryg

stemning.

Læg mærke til, at eksemplerne jo ikke beskrev faktuelle oplysninger,

men tanker på ide-plan, og måske endda rygteplan. Rygter kan være gode

at forholde sig til, hvis man få puttet handling på, så de enten manes i

jorden eller gøres åbne som viden, men generelt kan man sige, at rygter

og sladder er vældig ressourcekrævende. Tænk bare, hvad der sker i en

afdeling, når rygtet om indskrænkninger og prikkerunder begynder at

løbe ved frokostbordet, og ledelsen holder en eventuel faktuel viden tæt

på kroppen.

Så usikkerheden kan gå på: Hvad ved jeg og hvad tror jeg, jeg ved, og

hvilken konsekvens får det for mine medarbejdere, kolleger og jeg selv?

Hos nogle ansporer det til hyggekatastrofering, og det er i hvert fald

destruktiv for trivslen på arbejdspladsen.

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 10

________________________________________________________________

Når man har følelsen af rettidigt at få de informationer, man har brug

for for at kunne udføre sit arbejde godt, bliver forudsigeligheden høj.

Det svarer lidt til, at man ser en gyserfilm for anden gang. Man ved, hvad

der kommer, og bliver ikke nær så forskrækket, som når de uhyggelige

sekvenser kommer uden varsel. Fysiologisk kan vi se det ved at kortisol

(du husker, et af stresshormonerne) produceres i højere mængder i

uforudsigelige situationer, end når vi er advarede om, hvad der vil ske.

Så planlægning, informations- og kommunikationsstrategier er nøgleord

her. Hvilken information er relevant, hvornår, hvordan, og i hvilken

detaljeringsgrad. Målet må som sagt være, at medarbejdere har

nødvendig information til rådighed og generelt oplever sig underrettet

om, hvad der foregår i virksomheder.

Hvis arbejdet forekommer meningsløst, udløser det ofte stress. Vi skal

kunne se fornuften i tingene. Og et af de eksistentielle grundvilkår er

meningen med livet – det er måske den eksistentielle tvivl om, hvorvidt

der er mening med livet, det bliver aktiveret her. Konfrontation med

denne angst kan være sund nok i en terapisession eller som led i ens

personlige udvikling, men kan du forestille dig at skulle konfronteres med

den 37 timer om ugen? Slidsomt...

Hvis forventninger og krav på jobbet ikke modsvarer mine kompetencer,

kan jeg blive stresset. Og det er ligemeget, om der kræves alt for meget

eller alt for lidt af mig. Enten jager jeg livet af mig, eller også keder jeg

mig ihjel. Her kommer MU-samtaler ind i billedet: Hvordan får vi

designet jobbet, så kravene ligger en lille smule over din nuværende

kompetence? Dette ansporer nemlig til nysgerrighed og udvikling.

Hvis jeg ikke bliver anerkendt for min væren og gøren. Dette kan lyde

lidt kryptisk i forbindelse med stress, men tænk efter: Hvad sker der,

hvis du har puklet for at nå en særlig deadline, og det ikke bliver

påskønnet af chef eller kolleger? Hvis du vitterligt gør dit bedste for at

fremme en klients interesser, og vedkommende giver dig et fur under

jeres næste møde, for han havde forventet endnu mere? Det er et

fænomen, man stadig oftere ser hos medarbejdere, der har med andre

mennesker at gøre, fx i undervisnings- eller socialpædagogisk

sammenhæng.

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 11

________________________________________________________________

Vold eller trusler om vold er blevet et stadig mere debatteret område på

det danske arbejdsmarked. Vi kan også her tage chikane med. Førhen var

det mest politi og vagtpersonale, der oplevede vold og trusler, men det

har spredt sig. Mest tydelig er det måske i de sammenhænge, hvor den

ene part i relationen kaldes (sags-)behandler og den anden part kaldes

patient eller klient. Vi ser det i psykiatriske afdelinger, primærpsykiatrien,

modtagelse på hospitaler, socialkontorer osv. Andre faggrupper,

der kan opleve vold er bus- og taxachauffører, kioskansatte,

parkeringsvagter, billetkontrollører osv.

Et er, at man kan anlægge et Mindellsk syn på sagen (jeg kan anbefale

dig at læse Arnold Mindell: Skyggerne i Byen, hvis du er interesseret i

kollektive processer), og en procesorienteret tilgang vil i mange tilfælde

eliminere truslen om vold, men ikke altid. Og bare én episode kan være

nok til at give personen varige psykiske (og fysiske) mén. Så her er en

politik for, hvordan vi griber det an, essentiel.

Der skal tages hånd om kulturen på arbejdspladsen. Hvilken indstilling

har vi til overgreb og den person, overgrebet forøves mod? (Træder det

sociale netværk fx helt automatisk i stilling og støtter den ramte? Eller

tænker vi: ”Han/hun har nok selv været ude om det”?) Hvilke foranstaltninger

sætter vi i værk for at afværge overgreb og at afhjælpe konsekvenserne,

hvis de allerede er sket? Har ledelsen gjort det synligt, at

emnet er vigtigt for vores arbejdsplads?

Mobning, chikane eller andre former for psykisk terror på

arbejdspladsen ser vi desværre også, og her er der eksempler fra snart

sagt alle kategorier af arbejdspladser. Eftersom der ofte er to

indbyrdes uforenelige historier eller opfattelser af begivenheder og

sagsforløb her, er det vigtigt med en mægler-person. Det kan være

lederen, men mere ideelt nok en coach, der ikke er direkte kollega med

nogle af de involverede.

Det er vigtigt at tage sig godt af den mobbede, det siger sig selv. Det er

dog ogvigtig ikke at have en straffende holdning overfor den

mobbende som person, men at tydeliggøre, at vedkommendes adfærd er

uacceptabel. Når man mobber eller chikanerer andre mennesker er det

som regel et (forkvaklet) udtryk for en følelsesmæssig smerte, man ikke

formår at håndtere på andre måder. Og så er det jo dér, hjælpen skal

tilbydes.

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 12

________________________________________________________________

Og tilbage står så nogle overvejelser over, hvorfor det lige er den og den

person, der bliver moppet. Formår man at holde sit syn så rent, at man

ogkan gennemskue hvad man kan kalde en ”omvendt krænker”, altså en

person, der er i følelsesmæssig smerte og som ved sin adfærd inviterer

til krænkelse for at kunne støtte sit selvbillede. Vær opmærksom på

kollusionsmønstre, den psykiske fællesøkonomi, og den rolle hver

deltager spiller i spillet!

Helt konkret den aflønnings- og ansættelsesform, den enkelte virker

under. Hersker der en gruppeakkord, er der større risiko for at få

stress, end ved individuel akkord. Bonusarbejde inviterer endnu mindre

til stress og i bunden ligger timeløn. En slags akkord er jo også en

konsulentansættelse uden timetal, men med præstations- eller

budgetkrav. Det bliver meget let at tilbringe det meste af sit vågne liv

med arbejdet for at nå præstationsniveauet.

Ledere der er for kreative, som hele tiden sprudler af ideer, vil kunne

komme til at skabe stress på arbejdspladsen. Medarbejderne bliver

overstimulerede og udmattede, hvis ikke lederen samtidig formår at

planlægge og stimulere relationerne i gruppen. Og skabe en stabil

platform, som alle kan gå ud fra.

Hvordan forholder vi os til stress?

Måden, vi håndterer stress på, kaldes af nogle coping. Den kan deles op i

i hvert fald disse nedenfor nævnte kategorier. Og det burde være

indlysende, at intet menneske udelukkende gør brug af én kategori. For

mig at se, har vore forskellige måder at være på, vore delpersonligheder,

hver deres måde at håndtere fx stress på.

Konfronterende coping, hvor vi tager kampen op overfor vanskeligheder

eller modstand. Vi vil typisk tænke: ”Det problem skal ikke få brugt med

mig, jeg vil have det godt.”

Distancerende coping, hvor vi forventer, problemet løser sig selv. Vi gør

ikke noget, selv om vi har erkendt problemet.

Udadvendt følelsesmæssig coping, hvor vi taler om problemet. I vore

netværk giver vi udtryk for vore oplevelser og følelser i forbindelse med

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 13

________________________________________________________________

problemet. Folk der benytter sig af denne strategi er gode til at søge

støtte i netværk fx gennem kollegiale diskussioner, MU-samtaler,

arbejde sammen med coach etc.

Indadvendt følelsesmæssig coping, hvor vi holder tingene for os selv.

Hvis andre giver deres besyv med, vil det bare virke forstyrrende og

besværliggøre valg og beslutninger. Nogle, der bruger denne strategi, er

gode til at bearbejde deres følelser selv, så at sige lave

energibalancering lige så stille og tyst. Vi skal bare være opmærksomme

på risikoen for, at vi klemmer følelser nede, fortrænger, forskyder eller

fornægter dem. Det er også her, vi ofte ser et stigende brug af

stimulanser og et øget fravær fra jobbet.

Ansvarlig coping, hvor vi overvejer i lang tid. ”Hvad har jeg gjort

forkert, og hvordan kan jeg undgå det i fremtiden?” Nogle mennesker

benytter sig af en overansvarlig coping, hvor de støvsuger omgivelserne

for problematikker og gør sig selv til skyldige i dem.

Uansvarlig coping, hvor vi fornægter, der overhovedet er et problem. Og

hvis nogle oplever, der er et problem, må det være deres eget.

Intellektuel coping, hvor vi først analyserer problemet grundigt,

derefter overvejer forskellige løsningsmodeller. Vi definerer et klart

mål og tydeliggør de barrierer, der hæmmer os i at nå målet. Vi begår

sjældent samme fejl to gange. Det er oplagt at bruge Nøglen til dette

arbejde, når vi ønsker at planlægge arbejdet, analysere tempoet,

synliggøre mekanismer osv. Faren ved intellektuel coping er for nogle, at

de negligerer deres følelser. ”Pjat, der er ingen grund til at være

bange/ked af det/såret, nu skal du være voksen og tænke dig rigtig godt

om.”

Håbsorienteret coping, hvor vi tror og håber det bedste. Vi har her en

humanistisk grundholdning til livet: ”Alle mennesker gør altid deres

allerbedste”. En meget optimistisk og positiv indstilling til livet og

mennesker. En af de vigtigste strategier for overlevelse overhovedet er,

at man altid bevarer håbet, uanset hvad der måtte ske. Vi ser det hos

mennesker, der bliver spærret inde i fangelejre, og vi ser det

arbejdspladser, for bare at tage to vidt forskellige eksempler.

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 14

________________________________________________________________

Øvelse: Hvad er dine egne copingstrategier?

Sæt dig sammen med en kollega eller god ven og lad dig interviewe om

dine egne måder at forholde dig til stress. Hvilke situationer vækkes den

i, hvad er de typisk udløsende faktorer? Udforsk, hvilke

delpersonligheder, der vækkes, når du skal håndtere problemer og

stress-situationer. Måske finder du ud af, at din egen opfattelse af,

hvad du gør, ikke stemmer helt overens med, hvad du kan iagttage, du

reelt gør. Det er en god anledning til at begynde at øve dig i at gøre, det

du gerne vil.

Om mestring

Mestring kan siges at være konstruktiv coping, en forholden sig til og

handlen på problematikker, der afproblematiserer dem. Snarere end at

være en tilstand er mestring er en aktiv fortløbende proces henimod en

konstruktiv håndtering af indre og ydre krav, som opleves, perciperes,

som belastende eller som overskrider individets kompetencer og

ressourcer.

• Det er en proces, der foregår relationelt mellem individet og dets

miljø

• Det indebærer bevidsthed om, at problemet ikke nødvendigvis kan

løses én gang for alle (puf, så er det væk), men skal tages op

fortløbende som en del af gruppedynamikken

• Det indebærer bevidsthed om, at problemet er subjektivt, idet

det er tale om en perception af miljø og sanseindtryk

• Det indebærer en mobilisering af kompetencer henhørende til i

hvert fald de adfærdsmæssige, kognitive og systemiske niveauer,

og i nogle tilfælde også til de psykodynamiske, eksistentielle,

humanistiske og transpersonlige niveauer

Det virker reducerende, opløsende eller accepterende på indre og ydre

krav.

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 15

________________________________________________________________

Hvordan kan vi forebygge stress?

Når nu vi har set, hvad der skaber stress, hvordan det virker på os, og

hvordan vi forholder os til det, så skulle det jo være nærliggende at

vende bøtten på hovedet og sige, ”Så gør dog det modsatte”.

Man kan sige, at når det gælder forebyggelse, kan vi gøre noget indenfor

forskellige områder. Opdelingen er egentlig kunstig, da områderne lapper

over hinanden og i det hele taget er meget tæt forbundne. Jeg vil her

primært beskæftige mig med de individuelle forholdsregler.

Kollektive fysiske forholdsregler: Her arbejder vi med de fysiske

rammer, arbejdets tilrettelæggelse, pauser osv.

Individuelle fysiske forholdsregler, hvor vi sørger for rigtig kost, at få

os rørt og at få sovet godt.

Mange mennesker glemmer lige at få morgenmad og frokost, og så tager

de sig lige noget fra køleskabet, når de kommer hjem ved halvnitiden om

aftenen. Eller de smutter lige ned på burgerbaren og hugger et eller

andet hurtigt i sig.

Det sidste er det letteste at gennemskue. Fast food er ganske rigtigt

vældigt hurtig: Fedtet spurter ud på maven, hvor det er med til at skabe

den farlige ”æblefacon”, og kolesterolet suser lige ud i blodbanen, hvor

det er med til at skabe belægninger og øge risikoen for forsnævrede

blodkar og blodpropper. Heldigvis er der en trend henimod sund fast

food. Der begynder at dukke salatbarer op, juicebarer og orientalske

forretninger, hvor man kan få sig et lille hurtigt måltid med en sund

kaloriefordeling.

Hvis vi spiser for sent er der en risiko for, at vores stofskifte allerede

er gået på natholdet, og at fedt derfor lettere sætter sig i stedet for

at blive omsat til energi. Og lige et par tankevækkende ord om fedt: Det

er et af de mest energirige stoffer, vi har i vores krop, men desværre

kræver det meget energi at få fat på det. Så populært sagt vil kroppen

hellere bruge af sukker- og proteindepoter, før den går løs på vore

fedtreserver. Vi ser det, når vi laver fysisk træning: Vi skal op på over

20 minutter med en jævn hård belastning, før fedtforbrændingen

begynder.

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 16

________________________________________________________________

Og vi ser det, når folk går på sulte-slankekure – de taber sig, men det er

først og fremmest væske og muskelmasse. Tilbage sidder fedtet. Det

fedt, der er sværest at få has på er det såkald intertestinelle, det der

lagres mellem vore tarme. Der skal en permanent kostomlægning og

sunde motionsvaner til, før vi kan kan reducere det.

Så er der det med at få sig rørt. Find undskyldninger for lige at trave

rundt i kontormiljøet og tale med andre i stedet for at tage telefonen,

tag trapperne i stedet for elevatoren, sørg for at gå nogle gode lange

ture og lav fysisk arbejde på hus og have i weekenderne. Alle tricks

gælder.

Generelt i kroppen sker der det, at vores energiomsætning kommer op i

omdrejninger, når vi laver noget fysisk hver dag. I hjernen stiger

produktionen af endorfiner, og det giver en lystfølelse, der dog sjældent

er så stærkt, at vi er bevidste om det. Sportsfolk kalder det ”runners

high”, når det bliver så stærkt, de kan mærke detog det kan komme

ved løb, cykling, svømning, aerobic, bare man bliver ved at yde fysisk

arbejde i lang tid.

Og en halv time om dagen med sved på panden og en let forpustethed er

altså en god begyndelse! Det kunne være noget så prosaisk som at vælge

en cykeltur hjem fra arbejdet, hvor der indgik nogle stejle bakker...

Kollektive psykiske forholdsregler. Her taler vi om et måske

uhåndribeligt fænomen som ”kultur”. Hvordan kommunikerer vi, og

hvordan relaterer vi? Er der klare retningslinier for kommunikation

bottom-up og top-down. Er der fx en ”rå men ubarmhjertig” tone, eller

har vi det mere som ”her kan vi sige, hvad vil, og så stå til ansvar for

det.”

På en arbejdsplads, hvor der er ægte ytringsfrihed, har vi større chance

for at opleve tolerance og respekt for forskellige opfattelser. Hvordan

kan du som leder eller konsulent være med til at skabe en sådan åben

atmosfære, hvor alle kan tale frit? Der er forskel på at kunne tale frit

fra leveren (ifølge Diogenes var det det bedste i verden) og være

intrigant og uophørligt tale nedsættende om andre. Og hvordan vil du

medvirke til, at en overmåde stor tolerance ikke går over i en

indifference, hvor andres meninger ikke er lige gyldige, men ligegyldige.

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 17

________________________________________________________________

Som leder eller konsulent skal man være opmærksom på, at relationerne

ikke nødvendigvis bliver lettere, men de bliver mere levende og skabende.

At trives i forskelligheder kræver mere energi og tid end at færdes i en

lighedsverden. Man kan se, at tolerancen ikke specielt bliver befordret i

miljøer, der er præget af stort tidspres.

Elementer som informationsstrategi, samarbejds- og sikkerhedsudvalg

mv. hører også hjemme her.

Individuelle psykiske forholdsregler: Her skal vi bruge noget mere

energi på at udforske endorfinerne, og hvordan vi kan øge vores

produktion af dem.

Fysiologisk set, kan vi se endorfinerne og de beslægtede stoffer som

forklaring på glæde, lykke og smertelindring. Tag en fødende kvinde –

hun oplever den intense smerte under fødslen og den mindst lige så

intense lykkefølelse efter forløsningen. Det er meget få kvinder (har jeg

fået fortalt) der kollapser fuldstændigt efter en fødsel; de vil have den

lille op i favnen og drage omsorg for det lille væsen, og de oplever en

nærmest grænseløs lykke- og fredfølelse. Som mand kan man blive helt

misundelig!

På den anden side; hvad er det, nogle af os gør, når vi trommer lidt i

bordet med fingrene, bider os selv i læben, bider negle, hiver os i håret?

Vi påfører os en lille smerte, en mikrolillebitte lidelse, som ikke desto

mindre udløser en produktion af endorfiner, især dopamin, i hjernen, og

vi opnår dermed lidt mere ro og velvære.

I det små kan vi udnytte, at endorfinproduktionen sættes i gang, når vi

lider lidt. Vi kan gøre alvor af at tage den længe udsatte løbetur, eller vi

kan bestemme os til, at vi ikke vil røre os, når vi mediterer. Det sidste

bruger man i Vipassana-traditionen, hvor man skal være fokuseret på

sine sanseoplevelser uden at skelne mellem, hvad der opleves som

behageligt eller ubehageligt. Tro mig, man behøver ikke sidde i en

ubekvem lotus-stilling for at mærke smerte, man skal bare sidde bomstille

tilstrækkeligt længe...

Et andet eksempel: Fra min barndom har jeg stadig erindringen om de

hårde og særdeles ubekvemme bænke i Bording Kirke. Gad vidst, om det

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 18

________________________________________________________________

var bevidst? Altså at det kan være gavnligt at sidde lidt ubekvemt og

mærke lidt smerte, når man forbinder sig til Gud?

En aktivitet, vi kan foretage os individuelt er meditation. Der er mange

forskellige former, men uanset om man kalder det Anapana-, Vipassana

eller Transcendental meditation (som parantetisk bemærket i særlig høj

grad har forstået at appellere til erhvervsfolk siden halvfjerdserne)

eller måske bare fokuserer på sit åndedræt og sine kropsfornemmelser,

er der et fælles fysiologisk udtryk for dem: De skaber alfarytmer i

hjernen. Det betyder harmoni, en sund og positiv balance.

Bare det at få en fast meditationspraksis på fx 20 min. om dagen vil for

rigtig mange mennesker betyde, at de bliver mere afslappede, de sover

bedre om natten, mange slipper for hovedpine, ondt i maven og andre

stresssymptomer. Endorfinproduktionen sættes op, og de oplever mere

tilfredshed. Jeg har haft klienter med depressive tilstande, som har

oplevet meget glæde og befrielse af ”bare” at nå til dette trin.

Det siger næsten sig selv, at ved at øge både frekvens og tid, bliver og

udbyttet større. Generelt ser vi, at mennesker bliver mere fokuseret i

tanker og handlinger, og de får lettere ved at definere og nå deres mål.

Øvelse: Er du ”endorfinjunkie” eller ”adrenalinfreak”?

Kortlæg, hvor og hvordan du får dine største oplevelser. Yderpunkterne

kan være ekstremsport som faldskærmsudspring, bungiejump eller white

water rafting, eller de kan være meditation, naturoplevelser, intenst

samvær med andre eller religiøse oplevelser.

Flow

er et andet begreb, som er vældigt oppe i tiden. Det blev lanceret af den

amerikanske forsker med det mundrette navn Mihaly Csikszentmihalyi og

kan siges at være den psykologiske tilgang til det samme fænomen. Flow

er en tilstand, hvor alt, ja flyder let og ubesværet, hvor forhindringer

forsvinder som dug for solen, hvor kollegerne er søde, opmærksomme og

indstillede på samarbejde, og hvor kreativitetens bæger flyder gavmildt

over. Det er selvsagt en ret tilfredsstillende tilstand at befinde sig i.

Flow betyder, at vi får lettere ved at træffe de rigtige beslutninger og

være på rette sted i rette tid.

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 19

________________________________________________________________

Forskningsresultater antyder, at langt de fleste flow-oplevelser finder

sted, mens vi er på jobbet. Det kunne bekræfte den førnævnte

iagttagelse, at vi gerne skal lide lidt, før endorfinproduktionen sætter

ind (hvem er et hundrede procent glad for jobbet, omgivelserne,

kollegerne og lederne?). På snart sagt alle sprog har vi mundheld, der

siger noget i retning af: ”Man må yde, før man kan nyde” eller” No pain,

no gain”, ”No guts no glory” osv. Det er at sige det samme på en anden

måde.

Livet er ikke en

tilskuersport

Denne lille sentens bare for at minde dig om, at hvis det skal være, skal

det være dig, der gør noget.

Vi kan godt opleve følelser osv. foran fjernsynet eller i biografen, og

disse følelser kan også godt frigøre endorfiner, give os en behagelig

fornemmelse. Men det er intet imod selv at opleve tingene og mærke de

ægte følelser på vores egen krop. Da vores egen Jytte Hilden i sin tid

var kulturminister, skulle hun på sin egen pudsige måde have sagt noget i

retning af: ”Det er med fodbold som med sex: Det er sjovere at være

med end at kigge på.”

Lad os kigge lidt nærmere på begrebet flow. Charlene Belitz beskriver i

sin bog ni egenskaber, der befordrer flow. Det er egenskaber, vi alle har

og bruger i større eller mindre grad.

• Forpligtende engagement, det at sige aktivt ”ja!” til livet overfor

os selv, andre og den større helhed. Det at vide, at noget er

rigtigt for én og så gå ind for det.

• Ærlighed, det at turde identificere lag på lag af misforståelser,

hæmmende overbevisninger, mere eller mindre dæmoniske

skyggesider, det at turde vedkende sig dem som værende reelle

fortætninger af Selvet, og at have modet til at udforske deres

kvaliteter.

• Mod, det at turde træde ud af vores bekvemmelighedszone, at

gøre lidt ekstra. Også modet til at give os hen, til at acceptere, at

sommetider kan vi ikke overskue situationen i al dens kompleksitet,

og så stole på, at den nuværende situation er en del af et hele, og

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 20

________________________________________________________________

at det er OK. Det at turde træde frem med sine visioner og

idealer med risiko for at blive latterliggjort.

• Lidenskab, denne dybe forelskelse i selve Livet. At lade

forsigtighedens barrikader falde og involvere os helhjertet i det,

vi elsker og brænder for.

• Umiddelbarhed, det at være intenst til stede NU. Erfaringer er

vigtige, idet de hindrer os i at gøre de samme fejl igen og igen.

Men erfaringerne må ikke spærre for den pragtfulde udsigt til

nuet. Denne umiddelbarhed, eller evne til intenst at være i nuet,

åbner ofte vore øjne for synkroniciteter, disse meningsfyldte

sammentræf. Vi mærker livet og er vitale.

• Åbenhed, det der sker, når vi slipper vores forudindtagethed og

fordomme og forholder os til det, der reelt sker. Det kan være en

meget frisættende proces. Det at kunne stole på universet og

rykke ud af en polariseret verden til en integreret verden, fra en

enten-eller indstilling til en –og- indstilling.

• Modtagelighed er meget beslægtet med åbenhed, så vidt jeg ser

det. Der er dog noget mere her: Jeg lægger mærke til, hvad der

sker, og så handler jeg i harmoni med det. Jeg forsøger at slippe

kontrollen og i stedet holde mulighedernes rum åbent. Når jeg er

modtagelig, kan jeg tage det ind, som mine venner, kolleger, og det

der er større end mig selv, tilbyder som gaver og støtte. Og så er

jeg ikke alene mere.

• Positivitet, det at søge og finde det værdifulde i enhver situation

og relation. Denne grundlæggende humanistiske holdning, at alle

altid gøre deres allerbedste – også mig selv. Det at se værdien af

mine og andres unikke kvaliteter og kompetencer.

• Tillid til, at alting er OK, at tingene udvikler sig som de skal, at jeg

formår at handle på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt.

Læg mærke til, at tillid ikke er det sammen som (ligeglad) accept

af tingenes tilstand. Den handling der fødes af, at jeg har tillid til,

jeg tror på, at denne handling er rigtig, er særdeles kraftfuld. Jeg

ser også denne tillid som en hæven sig over alle vore fortætninger,

alle vore delpersonligheder med deres individuelle interesser i

suboptimering, til et sted, hvor vi ærligt kan sige, at alt er såre

godt. Ser man spirituelt på det, er tillid og overgivelse til det

større en af de kvaliteter, der blev tydeliggjort i Getsemane Have

med ordene : ”...dog ikke som jeg vil, men som du vil.” (Mat. 26,39)

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 21

________________________________________________________________

At arbejde med tankerne

”Det er ikke hvordan du har det,

men hvordan du ta’r det

Piet Hein

Vores indstilling kan helbrede os, og den kan slå os ihjel. Robert Ader, en

amerikansk forsker, lavede i begyndelsen af halvfjerdserne et

tankevækkende eksperiment med rotter. Man havde siden århundredets

begyndelse kendt til programmering, eller konditionering som det og

kaldes, først og fremmest gennem Pavlovs resultater. (Du ved, den med

hunden, klokken og de betingede reflekser.)

Først fik rotterne almindelig mad og vand i en periode. Så skiftede han

vandet ud med sukkervand – det kunne rotterne bedre lide! Men han kom

nogle stoffer i sukkervandet, så rotterne fik mavesmerter. Nu er rotter

ret kvikke, og de lurede hurtigt, at det var sukkervandet, der gav dem

ondt i maven, så de drak så lidt som muligt, kun lige det, der var

nødvendigt for deres overlevelse.

Nu kom en periode, hvor rotterne fik almindeligt vand igen. Og til slut fik

de sødet vand, dog uden smertefremkaldende stoffer.

Rotterne blev syge, da de smagte sukkervandet!

Nogle blev endda så syge, at de døde af det. Der var ingen ”grund” til det

i form af fysiologisk sygdom, det hele sad i indstillingen, deres tanker og

negative programmering, deres angst.

OK, der er forskel på rotter og mennesker på en række punkter. Men har

du det sådan, at en bestemt lyd, synsindtryk eller duft fremkalder

bestemte tanker og følelser i dig? Eller hvad med tanker? Hvordan har

du det med at skulle spise en dejlig, stor, sprød, sød og saftig –

græshoppe?

Japanerne har i århundreder fået opkastningsfornemmelser ved tanken

om, at vi spiser ost – det er jo rådden mælk! Meget banalt handler det

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 22

________________________________________________________________

om, at vi pakker sanseindtryk, tanker og følelser sammen i bundter og

lægger dem på hylder i vore sind, noget vi kan sammenligne med

følelsesbobler omkring et konkret punkt. Det er bl.a. det, vi udforsker,

når vi bruger stabil-modellen.

Positive indstillinger

Bekymringer trækker en negativ rente

De vokser sig små, hvis man lader dem vente

Piet Hein

Vi så under afsnittet om coping, hvordan vi kan forholde os til stress bl.a.

ved at bruge enten positive eller negative følelser og indstillinger. Bruger

vi positive - eller rettere fremmende - følelser og indstillinger hjælper

det os mærkbart til, at vi kan befri os fra det ubehagelige.

Positive følelser skaber en form for åndehuller, hvor vi kan tage pause

fra kravet om tilpasning. Tilstande som håb og positiv forventning virker

som understøttende elementer i tilpasningsprocessen, og de positive

følelser fungerer som genoprettere, idet de virker helende på psykiske

belastninger.

Ved du godt, at hver dag er en helt speciel dag?

Den kommer aldrig igen.

Vi kan ikke være inde i fremtiden,

For den er der jo ikke endnu.

Og vi kan ikke være inde i fortiden,

For den er jo væk.

Hende Gud har nu lavet det smart.

Jeppe, 5 år

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 23

________________________________________________________________

Om at tage sig stille tid:

Det er egentlig let, det at tage sig lidt tid til sig selv. Man skal bare vide,

det er vigtigt, og at det altid kan lade sig gøre. Selv så lidt som fem

minutter om dagen har en gavnlig effekt, når vi skal forebygge stress.

Overvej, hvordan du forholder dig til flg. seks punkter til at nære din

sjæl:

• Sig ja til en spirituel praksis. Intet liv er så travlt, der ikke er

plads til stille tid. Hvis du allerede har lavet din værdiafklaring og

blevet opmærksom på prioriteringer, og stille tid er en del af det,

vil det ikke være svært at finde det engagement der skal til

for at gennemføre det.

• Tag en pause. Bed, mediter, filosofer. Tid alene med dig selv er

godt for sjælen. Efter en travl arbejdsdag er ti minutter genialt

til at lade dine indre batterier op. Hvis det kan lade sig gøre, så

sid udenfor, eller i bilen (med slukket radio!) og bare fokuser på et

dybt og regelmæssigt åndedræt. Måske kan du visualisere en

kraftpåfyldning, der kan give dig energi til at møde alt det, der

venter når du kommer hjem.

• Stop op og vær nærværende. Mærk dig blomsterduft, en skøn

udsigt, naturens farver og former. Det er alt for let at miste

kontakten med naturen i vores hektiske hverdag. Mærk hvordan

det at sidde og bare nyde tilværelsen i sig selv er med til at rykke

dig ud af et anspændt og opspændt selvbillede.

• Accepter tingene som de er. Husk den gamle bøn: ”Lær mig at gøre

noget ved de ting, jeg kan ændre, lær mig at acceptere de ting,

jeg ikke kan ændre og lær mig at kende forskel på de to.” Deepak

Chopra siger det på en anden måde: ”Når det ser ud til, at ting

ikke går som jeg gerne vil have dem til at gøre, må jeg give slip i

min forestilling om, hvordan de burde være og stole på, at det

såmænd nok bare er mig selv, der ikke kan se det i det store

perspektiv.” På denne måde kommer vi mere i kontakt med vort

essentielle Selv, vi dyrker ”uvishedens visdom”, og det hjælper os

til at slippe mindre irritationer lettere.

• Observer dig selv. Chopra igen: ”Den ting, som jeg personligt har

fundet mest gavnlig i mit liv, er evnen til at være vidne til min egen

adfærd. Jeg iagttager mig selv fuldstændig uden fordømmelse,

som jeg reagerer overfor andre mennesker, omstændigheder og

begivenheder.

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 24

________________________________________________________________

• Før en spirituel dagbog. Åbnende, spirituelle øjeblikke finder sted

hele tiden, vi skal bare lære os selv at genkende dem og

værdsætte dem. Vi skal blive bevidste om vor spirituelle formåen.

Du kan snildt gøre det ved at føre noter ind i din dagskalender,

for at synliggøre, at spiritualitet også er en del af din dagligdag.

Sæt et øjeblik af til at kradse små hverdagsmirakler ned. På

denne måde ”tuner” vi vore antenner, så vi bedre kan mærke

appelsinerne, når de falder ned i vores turban, så vi bedre kan

værdsætte tingene, når de sker i vores liv.

Afslapningsøvelse:

Denne lille øvelse kan du udføre selv eller guide et andet menneske

igennem. Den virker som fysisk og psykisk afslapning og afspænding.

Holder du din stemme rolig og blød og taler du rimeligt langsomt, hjælper

du den anden til at komme i en let trancetilstand, hvor vedkommende er

mere åben for at kunne mærke de forskellig signaler, kroppen sender.

Placer dig behageligt. Hvis du er i søvnunderskud, er det en god idé at

sidde op i stedet for at ligge.

Tag tre dybe åndedrag.

Lad vejret trække sig helt af sig selv resten af tiden.

For hver gang, du trækker vejret, vil du slappe mere og mere af.

For hver gang, du slapper mere af, vil du blive sundere ogdet bedre.

Slap af i dine fødder – Pause – mærk, hvordan dine tæer slipper

spændingerne, hvordan svangen slipper spændingerne, hvordan vristerne

slipper spændingerne – Pause – dine fødder er nu helt dejligt afslappede.

Gå nu kroppen igennem:

Slap af i dine ankler – Pause – mærk, hvordan dine ankler slipper

spændingerne osv.

Lægge

Knæ

Oversiden af dine lår

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 25

________________________________________________________________

Undersiden af dine lår

Din bagdel

Dine hofter

Dit underliv

Din lænd

Din mave

Din ryg

Dit bryst

Dine skuldre

Dine overarme

Dine underarme

Hænderne

Håndflader

Fingre

Nakken

Halsen

Ansigtet

Kæben

Munden

Tungen

Øjnene

Hovedbunden

Du er nu helt fysisk afslappet.

Mærk, hvordan din kropsfornemmelse langsomt siver væk.

Du kan ikke mærke dine fødder – Pause – du kan ikke mærke dine ankler

– Pause – osv med lægge, knæ, oversiden af dine lår, undersiden af dine

lår, bagdel, hofter, underliv, lænd, mave, ryg, bryst, skuldre, overarme,

underarme, hænderne, håndflader, fingre, nakken, halsen, ansigtet,

kæben, munden, tungen, øjnene, hovedbunden.

Din kropsfornemmelse er nu helt væk, og du er et sted, hvor du virkelig

slapper af. Du er et sted, hvor du føler dig tilfreds og veloplagt.

Inde bag de lukkede øjne ser du dig omkring. Du er et sted, du har været

før, og som du kender godt, eller du er et sted, som du selv finder på.

Måske en frodig grøn eng, hvor der risler en bæk i baggrunden, og hvor

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 26

________________________________________________________________

luften er mættet af blomsternes duft.

Måske en bjergskråning, hvor udsigten over det vilde landskab fortaber

sig i disen. Du kan mærke den skarpe, rene bjergluft i dine næsebor.

Måske ved stranden, hvor bølgerne vasker hen over sandet, og hvor

mågernes skrig fylder den salte luft.

Måske en stjerneklar sommernat, hvor den lette brise rasler i græsset,

og du har udsigt til hele universet.

Nu, du slapper psykisk af, vil lyde ikke forstyrre dig. Hver gang du hører

en lyd, vil du slappe mere af.

Du er nu helt afslappet, både fysisk og psykisk.

Sæt nu dine tommel- og pegefingre sammen på begge dine hænder.

Når du i fremtiden sætter dine tommel- og pegefingre sammen på begge

dine hænder, vil du blive lige så afslappet, som du er nu.

Når du i fremtiden ønsker at slappe af, skal du bare sætte dine tommel-

og pegefingre sammen, og du vil endnu lettere end nu kunne nå den

afslappede måde at være på.

Tag nogle dybe åndedrag og slap endnu mere af.

Du er nu i din alfatilstand.

Du ved, at når som helst, hvor som helst, du føler dig urolig eller utilpas,

skal du sige ”slap af” til dig selv, og du vil slappe af.

Du kan nu vælge at sige en sandhed til dig selv. Det kunne være:

• Jeg når altid det jeg skal på en rolig og afslappende måde

• Jeg er altid færdig til tiden

• Jeg kender mine grænser og jeg respekterer dem

• Jeg er bevidst om mine sanser, tanker og følelser

• Positive tanker vil altid herske i mit liv

Eller noget helt andetdet er din sandhed!

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 27

________________________________________________________________

Du skal lige om lidt til at indstille dig på at åbne øjnene og vende din

opmærksomhed ud igen. Men ikke helt endnu.

Træk vejret dybt, og når du ånder ud, siger du til dig selv, at lige om lidt

vil du åbne dine øjne, og at du vil være frisk og energifyldt. Du vil kunne

mærke dine ressourcer.

Træk vejret dybt igen, og når du ånder ud åbner du øjnene.

Stræk dig godt igennem.

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 28

________________________________________________________________

Opsamling

For at samle op og runde af er der her en checkliste, vi kan forholde os

til, når vi som har som arbejdsfunktion, at vi skal medvirke til at

synliggøre, om en arbejdsplads arbejder aktivt på at hindre stress hos

medarbejderne. Bevidstgørelse kan foranledige forandring.

Tidsmæssige perspektiver:

Kvantitative krav

• Er der normer for arbejdsmængde?

• Kan andre faktorer optimeres?

Arbejdstid og overarbejde

• Er der arbejdstidsregler?

• Er der definitioner af, hvad der falder ind under betegnelsen

arbejde?

• Er der aftaler om on line-arbejde?

• Resulterer regelmæssigt overarbejde i flere ansatte?

Deadlines

• Er der en god planlægning?

• Inddrages de ansatte?

• Er der mulighed for at overskride deadlines?

Frihedsgrader og flekstid

• Er det aftalt, hvad der kan accepteres af private gøremål i

arbejdstiden?

• Er der aftaler om fridage, mulighed for at gå før tiden osv.?

• Har vi brug for et flexur?

• Inddrages alle i diskussionen?

Variation i arbejdet

Kan der indføres:

• Jobrotation?

• Jobudvidelse?

• Jobberigelse?

• Selvstyrende grupper?

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 29

________________________________________________________________

Pauser

• Kan man selv vælge pausetidspunkt?

• Er der mulighed for socialt samvær i pauserne?

• Er der ordentlige fysiske rammer?

Hjemmearbejde

• Frivillighed?

• Klare aftaler?

Aflønnings- og ansættelsesform

• Kan akkordarbejde afskaffes eller ændres?

• Giver projektansættelse rimelige vilkår?

• Kunne der overvejes andre ansættelsesformer?

• Fungerer de fleksible lønsystemer?

• Er der åbenhed om lønforhold?

Skiftearbejde

• Kan natarbejdet udtyndes?

• Nattevagter flere dage i træk?

• Planlægning i god tid?

• Medurs-rotation?

• Fleksibilitet?

Arbejdets indhold

Kognitive krav

• Svarer uddannelsesniveauet til opgaverne?

• Kunne mængden af opgaver begrænses for den enkelte?

Følelsesmæssige krav

• Er der mulighed for supervision?

• Veksles der mellem belastningsgrad?

Krav om at skjule følelser

• Er man uddannet til service?

Indflydelse

• Er der en form for demokrati?

• Er der samarbejdsudvalg?

• Fungerer informationen begge veje?

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 30

________________________________________________________________

• Hvilke forhold har de ansatte indflydelse på?

Udviklingsmuligheder

• Er der karrieremuligheder?

• Ved de ansatte, hvad de skal gøre?

• Kan uddannelsen suppleres og udvikles?

Mening

• Kender de ansatte virksomhedens målsætning?

• Bliver de ansatte introduceret til virksomheden på en forståelig

måde?

• Har de ansatte en oplevelse af, at der er en mening med

virksomhedens aktiviteter?

Forudsigelighed

• Er der en informationspolitik?

• Orienteres de ansatte om vigtige forhold i god tid?

• Benyttes de elektroniske medier hensigtsmæssigt til information?

Voldsrisiko

• Findes der et voldsregistreringssystem?

• Foreligger der relevante tekniske løsninger?

• Klare retningslinier ved vold?

• Er personalet uddannet til at tackle vold?

Arbejde under særlige forhold

• Mulighed for jobrotation?

• Støtte fra overordnede?

• Rolleklarhed?

• Indflydelse?

Mobning og chikane

• Er det meldt ud, at mobning ikke tolereres i virksomheden?

• Er der redegjort for et evt. sagsforløb?

• Er der defineret en klage- og mæglingsinstans?

• Er der en ikke-straffende holdning overfor mobberne?

• Diskuterer man sagen individuelt med mobberne og formår man at

være upartisk?

• Tilstræber man praktiske løsninger frem for de ”forkromede”?

• Er man forberedt på at skulle forsvare og hjælpe den moppede?

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 31

________________________________________________________________

• Er man forberedt på, at den moppede selv i nogle tilfælde kan

have en adfærd, der indbyder til mopning?

• Formår man at køre sagen uden at involvere større dele af

arbejdspladsen?

• Formår man at tage små konflikter i opløbet, før de bliver til en

større?

• Følger man op for at se, om det har hjulpet begge parter?

Socialt netværk

• Muligheder for at mødes?

• Er rammerne til stede?

• Gør man noget sammen evt. uden for arbejdstiden?

Social støtte

• Hvordan taler vi til hinanden?

• Hvad kan vi tale om?

• Forventer vi ros fra kollegerne

Alenearbejde

• Kan man komme i kontakt med andre ved behov?

• Er der mulighed for socialt samvær i pauserne?

Rolleklarhed

• Findes der funktionsbeskrivelse for alle job?

• Ved kollegerne, hvad de andres job består i?

• Er roller noget, man kan aftale indbyrdes?

• Kan man føle sig tvunget til at gøre noget uetisk?

Involvering

• Føles arbejdet meningsfuldt?

• Har vi en fælles korpsånd?

• Hvis ikke, hvordan får vi det så?

• Har vi noget at samles om?

Belønning

• Får man mere ros end ris?

• Er der klare regler for lønfastsættelsen?

• Er der gennemskuelige avancementmuligheder?

Konflikter

© Brian Birk Rønnow 2008


Hvad er stress – og hvad kan vi gøre ved det? 32

________________________________________________________________

• Hvem er involveret?

• Kan vi selv klare det?

• Skal vi have hjælp udefra?

Ledelsesstøtte

• Er man klar over, hvem der er ens nærmeste leder?

• Hvilken kompetence har lederen i forhold til en?

• Føler man sig støttet af sin leder?

• Er lederen til at få i tale, når der er behov?

• Er man tryg ved sin leder?

Vi er allesammen engle,

Vi ved det bare ikke

Jeppe, 4 år

Tusind tak for samværet og god vind fremover!

Gode bøger skrevet af folk med både hjerte og forstand:

Stress – når kroppen siger fra (Red. Katrine Damsgaard-Sørensen og

Birgit Madsen

Bo Netterstrøm, Stress på arbejdspladsen

Thomas Milsted, Stress

Charlene Belitz & Meg Lundstrom, Flow – den strømmende kraft

Rients Ritskes & Merel Ritskes-Hoitinga, Endorfiner

Daniel Golemans to første bøger er også gode: Følelsernes intelligens og

Følelsernes intelligens på arbejdspladsen

© Brian Birk Rønnow 2008

More magazines by this user
Similar magazines