Grise-panik Brand og gift på Prins Joachim Årsmøde Tetra

fkbnet.dk

Grise-panik Brand og gift på Prins Joachim Årsmøde Tetra

BRANDVÆSEN

NR. 4 • MAJ 2006

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Grise-panik

En væltet grisetransport

motorvejen ved Odense

skabte trafikalt kaos. Hvorfor

kan man ikke bare skubbe

en væltet lastbil ud til siden,

så der hurtigt kan åbnes for

trafikken, spørger beredskabsinspektør.

Side 11

Brand og gift

Prins Joachim

Stor færgeøvelse ved Gedser

gav kun mindre justeringer

i beredskabsplanen.

Side 14-15

Årsmøde

FKB holder årsmøde i Odense

den 23.-25. august. Program

og tilmelding.

Side 17-20

Tetra

Fremtidens radiokommunikation

hedder Tetra. Det

giver masser af muligheder –

og masser af usikkerhed om

pris og valg af løsning.

Side 22-25


BRANDVÆSEN Indhold

NR. 4 • MAJ 2006 • 4. ÅRGANG

ISSN1398-9693

Udgiver

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB

www.fkbnet.dk

Redaktion

Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52

Fax.: 57 82 02 83

E-mail: larsen@lapart.dk

Journalist Erik Weinreich

Larsen & Partnere

Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89

Fax: 57 82 02 83

E-mail: erik.weinreich@lapart.dk

Journalist Justinus Johannesen

Godthåbvænget 21, 3. th., 2000 Frederiksberg

Telefon: 38 34 14 86 – mobil: 26 32 59 03

E-mail: jusojo@vip.cybercity.dk

Ekspedition

LH Kontorassistance

Østergade 18, 6580 Vamdrup

Telefon: 75 58 01 43

E-mail: lthansen@stofanet.dk

Kontortid: Kl. 9.00-10.00

Annoncer

Ekström Annonce Service ApS

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47

E-mail: brand@annonce-service.dk

Oplag, pris og udgivelse

Oplag: Forventet 4.000 eks.

Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms

Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned

dog undtaget januar og juli

Bladudvalg

Beredskabschef Peter Staunstrup (formand),

beredskabschef Sven Urban Hansen,

beredskabschef Michael Petersen,

beredskabsinspektør Anders Enggaard

og brandchef Steen Finne Jensen.

Lay out

Fingerprint Reklame

Postboks 241, 4200 Slagelse

Telefon: 23 83 84 20

Tryk

Rosendahls Bogtrykkeri A/S

Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N

Telefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis

udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering

fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler

om ophavsret er gældende.

Deadline for annoncer og artikler til

BRANDVÆSEN juni 2006 er 24. maj 2006.

I dette nummer af BRANDVÆSEN kan der

bl.a. læses om følgende:

Af helt uforklarlige årsager

styrtede en endnu

ikke færdigbygget bro

ned over en motorvej

ved Aalborg. Den hændelse

følges der op

i næste nummer af

BRANDVÆSEN.

Side 12

I 1734 blev to små piger henrettet og begravet uden for

Holstebro, fordi de – formentlig ved et uheld – var årsag

til en brand, der lagde byen i aske. Den barske historie

fortælles i et jubilæumsskrift i anledning af Holstebro

Brandvæsens 100 års jubilæum. Her kan man også læse,

at der i 1935 gik ild i den gamle Triangel automobilsprøjte.

14 år tidligere havde den været byens stolthed.

Side 30-31

Beredskabet hurtigst fremme til frigørelse

ved færdselsuheld ..............................................................Side 5

Nye regler for sikkerhedsseler .....................................Side 10

Fængsel for at udsætte brandmænd for livsfare.....Side 10

Tankvogn med sprængfarlig gas væltet......................Side 16


LEDER

Kommunale Beredskabschefers

årsmøde 2006

Sven Urban Hansen.

I dagene 23.-25. august holder Foreningen af Kommunale Beredskabschefer årsmøde

i Odense med efterfølgende generalforsamling.

Foreningen har en gang tidligere – tilbage i 1993 – holdt årsmøde i Odense, nærmere

betegnet Hotel H.C. Andersen. På grund af et væsentligt større pladsbehov er årsmødet

denne gang henlagt til Odense Congress Center, der vil danne rammen om såvel årsmøde

som udstilling.

Årsmødets traditionelle program er i år ændret således, at den officielle åbning finder sted

onsdag kl. 13.00. Det er foreningens håb, at et stort antal medlemmer vil benytte onsdagen

til dels at overvære den officielle åbning af årsmødet, dels at deltage i et spændende indlæg

om terrorbomberne i London og besøge de mange brandpunkter.

Temaet i programmet er i år helt naturligt forventningen om, at folketinget inden vores

årsmøde har vedtaget et nyt beredskabsforlig for de kommende år, og det er således en

stor glæde, at beredskabets minister – forsvarsminister Søren Gade – vil indlede torsdagens

møderække med et indlæg om fremtiden for det danske redningsberedskab. Meget store

udfordringer er lige om hjørnet med indførelse af den risikobaserede dimensionering,

kommunalreformen og ikke mindst et muligt nyt beredskabsforlig. Efterfølgende vil der,

som det fremgår af programmet inde i bladet, komme en række spændende indlæg, som

vi håber kan være med til at belyse de mange udfordringer, vi i beredskabet står overfor.

Med en officielle åbning af årsmødet onsdag eftermiddag har vi i år forsøgt at give lidt

mere tid til at besøge udstillingen, der afvikles samtidig. På udstillingen har der gennem

de seneste år været en stigende interesse fra leverandørside for at deltage og præsentere

de allerseneste nyheder, og vores årsmødedeltagere og gæster vil således igen i år blive

præsenteret for Nordens største brandmaterieludstilling. Vi takker de mange udstillere for

den store interesse, der er med til at gøre årsmødet til en faglig og kammeratlig oplevelse.

Der er, som det fremgår af det foreløbige program, indlagt passende pauser, hvor der er

mulighed for at se udstillingen.

Fredag formiddag, mens foreningens A- medlemmer afvikler generalforsamling, er udstillingen

åben for alle beredskabets medarbejdere, som hermed får en enestående mulighed

for at samle inspiration til den fremtidige udvikling af beredskabet.

Traditionen tro er der også nogle gode oplevelser for vores ledsagere og gæster, I samarbejde

med vores værtsby har vi arrangeret nogle spændende ture og arrangementer

i og omkring Odense, så de får et godt og nuanceret indtryk af værtsbyerne og den

nærmeste omegn, mens der om torsdagen afvikles årsmøde og fredag generalforsamling.

Glæd jer til årsmødet i Odense.

Sven Urban Hansen

bestyrelsesmedlem – årsmødearrangør

Foreningen af Kommunale Beredskabschefers hjemmeside har skiftet adresse til www.fkbnet.dk.

Hjemmesiden opdateres løbende med kort omtale af brande og ulykker fra hele Danmark og med

nyheder i kort form fra beredskabet samt ekstern information fra FKB.

BRANDVÆSEN maj 2006 3


Sikkerheden i Storkøbenhavn

svækkes betydeligt hvis politiet

skal overtage alarmcentralen

Brandvæsnet og politiet mener, at den nuværende ordning er den bedste

Af Justinus Johannesen

Står det til justitsminister

Lene Espersen (K), skal landets

største alarmcentral

overgå fra Københavns

Brandvæsen til politiet fra

årsskiftet. Alarmcentralen

modtager årligt omkring

halvdelen af samtlige 112

opkald i Danmark.

Hvis det bliver en realitet,

frygter brandchef hos

Københavns Brandvæsen, Jan

Axlev, at der kommer til at

gå længere tid, før hjælpen

når frem, at skaderne bliver

endnu større ved ulykker og

brande, og at denne uheldige

beslutning samtidig kan få

alvorlige konsekvenser, hvis

et muligt terrorangreb bliver

rettet mod København.

Han understreger, at Alarm- og

Vagtcentralen i København

4 BRANDVÆSEN maj 2006

Brandchef Jan Axlev forudser en længere responstid, hvis Politiet overtager

vagtcentralen i København.

som den eneste af landets

alarmcentraler har et fuldstændigt

overblik over ressourcerne

ved mulige store

hændelser, og det har været

værdsat af politiet. Overblikket

alarmcentralen har

stor betydning, fordi hovedstaden

er ekstra meget udsat

i forbindelse med mulige terroraktioner,

siger Jan Axlev.

Klar forringelse

På alarmcentralen er der overblik

over samtlige redningsberedskaber

og vogne i

Storkøbenhavn. Dermed har de

ansatte centralen helt styr

, om der eksempelvis er brug

for hjælp fra brandvæsnet i

en nabokommune, hvis en

større brand bryder ud, eller

hvis der sker en større ulykke.

I den øvrige del af landet

modtager politiet i dag 112opkaldene

og sender dem

videre til de enkelte beredskaber,

som så sørger for at

ambulancen eller brandvæsnet

rykker ud.

Konsekvensen ved en mulig

omlægning er desuden, at der

kan gå længere tid, inden man

får tilkaldt hjælp fra nabostationerne.

Man ved heller

ikke, hvilke ressourcer der

rådes over i et bestemt område,

sådan som vi gør i dag.

Derfor vil man ikke med det

samme kunne sætte den

rigtige løsning ind, men skal

måske bruge tid at finde

mandskab rundt omkring,

og det er en klar forringelse

i forhold til i dag, siger

Jan Axlev.

Overborgmesteren

banen

Han understreger, at alarmcentralen

er den eneste

i landet, hvor der findes et

velfungerende fælles kommunikationssystem,

som bl.a.

ulykken i Seest viste, er af

fantastisk stor betydning for

redningsarbejdet ved større

katastrofer. Derfor finder

Jan Axlev forslaget fra justitsministeren

yderst betænkeligt.

Københavns Brandvæsen har

nu udbedt sig et skriftligt udspil

fra Justitsministeriet om organiseringen

af den fremtidige

alarmcentral. På Københavns

Rådhus betragter mange

Justitsministeriets ideer som ren

kassetænkning, der ikke tager

højde for ekstra opgaver som

for eksempel terror-beredskab.

Først når Justitsministeriet er

kommet med sin skriftlige

redegørelse, forventes overborgmester

i Københavns

Kommune, Ritt Bjerregaard,

at komme banen.


Beredskabet har den korteste responstid

til frigørelse ved færdselsuheld

Det er især i de store kommuner, at beredskabet klarer frigørelses opgaver

Af Erik Weinreich

I to tredjedele af de danske

kommuner udfører redningsberedskabetfrigørelsesopgaver

i forbindelse med trafikuheld,

og næsten alle disse

beredskaber råder over svært

frigørelsesværktøj.

178 kommunale beredskaber besvarede

i januar spørgeskemaer

omkring frigørelse. Ansvaret

for frigørelse af fastklemte hviler

både ambulanceberedskabet

og redningsberedskabet,

og dette dobbelte ansvar kan

være en fordel såvel som en

ulempe. Det skal en udredning

nu se nærmere .

Spørgeundersøgelsen viser,

at jo flere indbyggere en

kommune har, jo større

sandsynlighed er der for, at

beredskabet er kommunalt,

og at det sørger for frigørelse

af fastklemte ved færdselsuheld.

Flere redningsberedskaber

i kommunalt regi

Kun lidt over fire ud af ti

kommuner har kommunalt

beredskab, mens de fleste

andre benytter Falck som

entreprenør. Ser man alene

kommuner med over

50.000 indbyggere har flere

end otte ud af ti kommuner

kommunalt beredskab. Hvis

det er en generel tendens,

kan man forvente, at kommunesammenlægningen

vil

betyde langt flere redningsberedskaber

i kommunalt

regi.

Det vil også smitte af

frigørelsesopgaver, idet stort

set alle kommuner med eget

redningsberedskab klarer

frigørelse ved færdselsuheld.

Tilsvarende klarer under

halvdelen af redningsberedskaberne

frigørelse i kommuner,

der har Falck som

entreprenør.

Alle ambulanceberedskaber

udfører frigørelsesopgaver,

der bl.a. har været en del af

standardaftalen med Falck

siden 1986. Det er og

omkring 20 år siden, at

kommunale beredskaber

kom banen omkring frigørelse,

og især inden for de

sidste ti år er det blevet en

vigtig del af opgaverne hos

kommunale beredskaber.

En ikke uvæsentlig faktor for,

hvem der skal stå for frigørelse,

er responstiden, hvor

redningsberedskabet

landsplan er fremme efter

8,5 minutter, mens ambulanceberedskabetsredningsvogne

i gennemsnit bruger

15-17 minutter. Frigørelse vil

således kunne iværksættes

langt hurtigere i de tilfælde,

hvor redningsberedskabet

har frigørelsesudstyr.

BRANDVÆSEN maj 2006 5


De mange automatiske alarmer

volder os store problemer

Nordsjællands Brandvæsen vil nu undersøge, hvorfor der kommer forholdsvis

mange blinde alarmer fra skoler, fabrikker, butikscentre og plejehjem

i området Af Justinus Johannesen

Nordsjællands Brandvæsen er

for øjeblikket godt i gang

med at udarbejde nye strategier

omkring det forbyggende

og oplysende brandarbejde.

– For os er de mange udrykninger,

når de automatiske

alarmer skoler, fabrikker,

plejehjem, butikscentre og

Hacker hos

brandvæsenet

Københavns Brandvæsens

hjemmeside blev om

eftermiddagen den 1. maj

ramt af et hackerangreb.

Hjemmesidens forside var

blevet erstattet af nogle

udenlandske gloser, som

viste sig at betyde "Allah

er stor". Endvidere var der

lagt tyrkisk baggrundsmusik

siden.

Brandvæsenets IT-afdeling

lukkeder der hjemmesiden,

og der vil først blive

genåbnet, når alt er gennemtjekket.

6 BRANDVÆSEN maj 2006

andre lignende store bygninger

går i gang, det helt store

problem. Vi bruger masser af

kostbar tid og ressourcer

blinde alarmer, og derfor skal

vi nu have undersøgt, hvad

den direkte årsag er til, at de

går i gang i tide og utide,

siger beredskabschef for

Nordsjællands Brandvæsen,

Hans-Christian Høgh.

Han tilføjer, at beredskabet

også vil kigge andre

områder, når de gælder forebyggelse

og oplysning om

dødsbrande i forbindelse

med den risikobaserede

dimensionering.

For et par år siden kørte vi en

oplysningskampagne om

dødsbrande i Fredensborg-

Humlebæk Kommune, men

jeg har desværre fornemmelsen,

at den ikke nåede

ODIN – noget værre møg!

Af Peter Larsen

Det er vist ingen hemmelighed,

at ODIN ikke er elsket

i den brede kreds af beredskabschefer

og deres medarbejdere.

Blandt mange andre

har kreds 1 – København –

rejst krads kritik af systemet, og

heller ikke i Odense er systemet

elsket, fortalte beredskabschef

Peter Staunstrup

årets temamøder.

Som formand for FKB har

han viderebragt denne kritik

Beredskabschef Hans-Christian Høgh

forbereder en kampagne, der skal

gøre de unge mere bevidste om,

hvordan de skal reagere i tilfælde

af brand.

helt frem til kærnegruppen,

som var de ældre borgere.

Derfor skal vi have kigget

nærmere efter, hvorfor den

ikke trængte igennem, og

forhåbentlig kan vi bruge de

oplysninger i vores nye kampagner.

flere gange, og det ser nu ud

til at bære frugt.

I hvert fald har Beredskabsstyrelsen

nedsat et udvalg,

der skal se en revision af

systemet, og i den forbindelse

er FKB blevet bedt om at

udpege fire repræsentanter

til udvalget.

De fire er beredskabschef

Jens Larsen, Dragsholm, beredskabschef

Anders Engborg,

Forsømer de unge

Men det er ikke kun de

ældre, som er i tankerne hos

Nordsjællands Brandvæsen,

når det gælder kampen mod

dødsbrande.

– Jeg må blankt indrømme,

at vi i et pænt stykke tid har

forsømt at informere de

unge i 8. klasse om, hvordan

de skal reagere, hvis der

skulle opstå en brand et

diskotek eller i et andet lokale,

hvor mange unge mennesker

nu engang er samlet.

– Personligt regner jeg med,

at vi har udarbejdet en lang

række nye strategier for

oplysning og bekæmpelse af

dødsbrande, når den risikobaserede

dimensionering for

alvor træder i kraft i vores

beredskab efter 1. august i

2007, siger Hans-Christian

Høgh.

Skanderborg, viceberedskabsinspektør

Kenneth Achner,

Tønder, samt en repræsentant

for kreds 1. Den sidste

er i skrivende stund ikke

udpeget.

– Det er vigtigt, vi får systemet

rettet ind, så det bliver

mere brugervenligt.

Ellers kan vi være nervøse

for, at folk står af, sagde

Peter Staunstrup.


8 BRANDVÆSEN maj 2006

FKB TEMADAG

Fyrværkeri-bekendtgørelse

Færre fyrværkeriulykker og alvorlig skader Af Peter Larsen

Bjørn Thorlaksen orienterede om udviklingen af ARGOS, der sigt kan blive et godt værktøj, når der bl.a. skal

træffes beslutning, om et område skal evakueres eller ej.

Bekendtgørelsen om opbevaring

og salg af fyrværkeri har

haft en positiv effekt. Antallet

af uheld og alvorlig ulykker

i forbindelse med affyring af

fyrværkeri nytåraften er faldet,

og bl.a. det var et af målene

med bekendtgørelsen.

Nytåraften 2005/06 var der

således ”kun” 27 ulykker, der

førte til hospitalsbehandling,

og det er det laveste antal i

det seneste ti-år, hvor der er

gennemført opgørelser.

Antallet toppede i 1996/97

med 90 alvorlige ulykker. Det

fortalte vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen,

Carsten Sørig,

da FKB i april gennemførte to

temadage i henholdsvis Ikast

og Sorø.

Beredskabschef Jørgen Pedersen,

Ålborg kommune, lagde op til

debat om bekendtgørelsen og

de erfaringer, der er høstet

ude i kommunerne, som for

første gang har haft ansvaret

for tilsynet med opbevaring

og salg af fyrværkeri.

Generelt er erfaringerne

gode, fremgik det af debatten

mødet i Sorø, men der

har blandt forhandlerne været

en del usikkerhed om kvaliteten

af det sprinkleranlæg,

som fyrværkericontainerne

skal forsynes med. Derfor er

der behov for en præcisering

af vejledningen det felt.

Forsøg snyd

Der har tillige været problemer

med ”kørende udsalgssteder”,

hvor forhandlere har

forsøgt at omgå reglerne om

oplagring og opbevaring af

fyrværkeri ved at at transportere

varerne fra udsalgssted

til udsalgssted. Den fortolkning

holder imidlertid ikke.

I Roskilde har man via et

samarbejde med politiet defineret

en transport af fyrværkeri

som gående fra A til B

og dermed færdig.

Samme fortolkning er brugt

Frederiksberg. Her blev

det kommunale parkeringskorps

desuden inddraget i

opgaven med at holde et

vågent øje med rullende

udsalgssteder af fyrværkeri.

Der var tillige skærpet kontrol

med alle, der i december

ansøgte om parkeringstilladelse

Frederiksberg, hvis

ansøgningen ikke drejede sig

om en personvogn.

På baggrund af de indhøstede

erfaringer overvejer Sikkerhedsstyrelsen

nu at forsyne

vejledningen med et afsnit

om, hvad man forstår ved

transport af fyrværkeri.

Ensartet sagsbehandling

Carsten Sørig oplyste desuden,

at Sikkerhedsstyrelsen får alle

politirapporter om ulovligheder

i forbindelse med fyrværkerisager.

– Vi behandler dem og indstiller

bødestørrelser, så vi kan

få ensartethed i sagsbehandlingen.

Desuden skærpes bødekravet,

hvis ulovlighederne

finder sted uden for nytårsdagene,

d.v.s. efter 5. januar,

hvor det kun er fyrværkere,

der kan få tilladelse til at affyre

fyrværkeri, forklarede han.

Fra flere sider blev det tilkendegivet,

at ikke alle fyrværkere

er ”lige rene i kanten”, og at

der afbrændes nytårsfyrværkeri

tidspunkter af året,

hvor det kun er tilladt at bruge

professionelt fremstillet fyrværkeri.

Carsten Sørig erkendte problemet

men fortalte samtidig,

at de registrerede fyrværkere

aflægges uanmeldte besøg

med deltagelse af både skattemyndigheder

og revisorer for

at kontrollere, om der forekommer

ulovligheder.

Opbevaring

af ulovligt fyrværkeri

Sikkerhedsstyrelsen gennemførte

op til nytår sidste år en

række aktioner, som bl.a. førte


FKB TEMADAG

har haft positiv effekt

til, at mere end 500 rakettyper

blev fjernet fra markedet, og at

der blev beslaglagt 20-25 tons

fyrværkeri. Det udgør nu et

problem, idet det skal opbevares

under forsvarlige forhold.

Forsvaret har stillet sig til

rådighed, da det råder over

flere bygninger og større

arealer, end det har brug for,

men det må forudses, at det

længere sigt kan blive

vanskeligt at finde velegnede

steder at opbevare det,

inden det kan destrueres.

Næppe mange har lyst til at

være nabo til et sådan lager,

forudser Carsten Sørig, der

dog forudså, at der gennem

et samarbejde mellem

Sikkerhedsstyrelsen og de

kommunale beredskabschefer

kan findes en forsvarlig løsning.

Destruktion af ulovligt fyrværkeri

kan i øvrigt ikke finde

sted i Danmark. Ingen er i

stand til at destruere mængder

i den størrelsesorden, og

Forsvaret vil ikke. Derfor vil

det i jernbanevogne blive

transporteret til Tyskland og

destrueret. Carsten Sørig

opfordrede desuden til at

aktivt samarbejde Sikkerhedsstyrelsen

og FKB i mellem.

ARGOS

På temadagene fortalte

Bjørn Thorlaksen fra Beredskabsstyrelsen

om ARGOS* – et

såkaldt beslutningsstøttesystem,

der er udviklet i kølvandet

Tjernobyl-katastrofen, og som

hidtil har handlet om nuklear

spredning.

Nu er Beredskabsstyrelsen

begyndt at udvikle overbygningsmoduler,

så systemet og

kan bruges i forbindelse med

udslip af kemikalier, biologiske

stoffer og spredning af røg.

Ved en alarm kan indsatslederen

kontakte Beredskabsstyrelsen

og få en prognose

for, hvordan udslippet eller

røgen spreder sig og få et

billede op sin skærm af

præcis det område, hvor

udslippet eller branden finder

sted. Systemet tager højde for

forskellige forhold som f.eks.,

om udslippet er i et byområde,

om det er i kuperet

landskab eller flad mark.

Systemet opdateres til stadighed

med nye meteorologiske

data, så prognosen hele

tiden er aktuel. Færdigudviklet

vil det desuden tage

højde for karakteren af f.eks.

de kemikalier, der slipper ud,

da spredningen af dem er

forskellige i forhold til vægtfylde,

flygtighed o.s.v., fortalte

Bjørn Thorlaksen.

Systemet er endnu udviklingsstadiet.

*ARGOS: Accident Reporting

and Guiding Operationel

System.


Nye regler om

sikkerhedsseler

Reglerne for brug af sikkerhedsseler

i biler er strammet

op, og samtidig har

Justitsministeriet indført

visse undtagelserne for

bl.a. redningsberedskabet.

Redningsberedskab, politi

og forsvar kan således se

bort fra kravet om, at der

skal være seler til alle passagerer,

hvis det er nødvendig

af hensyn til retshåndhævelsen,opretholdelse

af den offentlige

orden og sikkerhed, militære

og beredskabsmæssige

øvelsesformål eller

passagerernes sikkerhed.

(§8 i Bekendtgørelse nr. 324

af 07/04/2006 om brug af

sikkerhedsseler m.v. –

Færdselslovens §80 b, stk. 1)

10 BRANDVÆSEN maj 2006

Dømt for at have udsat

brand- og politifolk for fare

Brandfolkene anede ikke noget om 200 krysantemumbomber

En fyrværker fra Lolland er

blevet idømt fem måneders

fængsel for overtrædelse af

straffelovens §252, der taler om

hensynsløs måde at volde

nærliggende fare for liv og

førlighed for andre – i dette

tilfælde brand- og politifolk.

Under en brand i februar 2005

undlod fyrværkeren at fortælle

brandvæsnet om et ulovligt

lager af fyrværkeri i den brændende

bygning. Efter et kvarters

slukningsarbejde, hvor det

var lykkedes at afskære den

del af bygningen, hvor fyrværkeriet

lå, og iøvrigt uskadeliggøre

det med vand, skete der

helt uventet en voldsom eksplosion

midt i den brændende

bygning.

Det viste sig senere, at omkring

200 krysantemumbomber,

kategori IV, var eksploderet.

Fyrværkeren havde kun godkendelse

til at opbevare 100 kilo

almindeligt kategori I og II fyrværkeri.

Det rum, hvor bomberne

lå, forsvandt ved eksplosionen,

og flere kvadratmeter

blev betongulvet trykket

22 cm ned. Mursten og andre

bygningsdele blev slynget op

til 100 meter væk. Fyrværkeren

blev dømt for ikke at have fortalt

brandvæsen eller politiet

om bombernes tilstedeværelse.

Dermed bragte han med

En brandmanden vej til

brandstationen i Vordingborg

i sin private bil blev for nylig

noteret for at have kørt 90 km/t.

Det kostede en bøde 3.500 kr.

Beredskabschef Leif Jensen

mente at fartbøden kunne

betales via kontoen for personalegoder,

fordi brandmanden

var vej til en

udrykning, men den slags

må man ikke. Kommuner må

ikke betale de ansattes bøder.

Leif Jensen har efterfølgende

erkendt, at det var en fejl, selv

om det var ment som

personalepleje i et enkeltstående

tilfælde, og brandmanden

har da også betalt kommunen

pengene tilbage. Brandmænd

skal naturligvis overholde færdselsloven

og vej til brandstationen,

når alarmen lyder.

Arbejdsgiveren hæfter ikke

Langt de fleste bøder er

rettens ord de tilstedeværende

brand- og politifolk i overhængende

livsfare.

Den dømte, der selv blev

alvorligt kvæstet af bygningsdele

og drog sig åbent

kranie- og benbrud, har anket

dommen, fordi han mener, at

han havde orienteret brandmandskabet.

Beredskabschef

Michael Petersen afviser dette,

idet en sådan oplysning omgående

ville have ført til tilbagetrækning

af slukningsmandskabet

og evakuering af

de nærmeste naboer.

Bøder er personlige

også for brandmænd

Af Erik Weinreich

personlige, fordi de tildeles

for personlige overtrædelser.

Derfor skal bøder også betales

personligt. I modsat fald

ville bøden ikke have den

samme forebyggende effekt.

En arbejdsgiver hæfter for de

skader, som ansatte begår i

arbejdstiden, men en arbejdsgiveren

hæfter derimod ikke

for bøder, uanset om de

vedrører en overtrædelse af

færdselsloven, en parkeringsvedtægt

eller noget helt

tredje.

Så sent som sidste år frifandt

Vestre Landsret et firma fra

Skjern, der havde fået et

bødeforlæg, fordi en af firmaets

biler blev fotograferet

i en fartkontrol. Fotoet var så

dårligt, at man ikke kunne

identificere føreren. Firmaet

har ikke pligt til oplyse, hvem

der rent faktisk kørte bilen,

og firmaet blev frifundet for

selv at hæfte for bøden.


41 døde og kvæstede – grise

Grise-panik motorvejen ved Odense Af Erik Weinreich

41 grise døde eller eller blev

kvæstet så hårdt, at de måtte

aflives, da en stor grisetransport

væltede motorvej E20

ved Odense 27. april. Al trafik

i retning Jylland stoppede i tre

timer, inden de 170 overlevende

grise var lastet om og kunne

køres videre – til slagteriet!!!

Uheldet skete kl. 7.20, da et

forhjul lastbilen punkterede,

Ud til højre med havaristen …

Grotesk, at et enkelt færdselsuheld kan blokere en motorvej i mange timer

Af Torben Andreassen, beredskabsinspektør, Odense Brandvæsen

Der et eller andet galt, når

en motorvej kan være lukket

i mange timer og mange

mennesker kan sidde i timevis

og vente og vente, blot

fordi et køretøj enten går i

brand, eller et køretøj vælter.

Selve indsatsen med udtagning/afliving/omladning

af

grisene var overstået kl. 10.00

hvor Odense Brandvæsen

forlod skadestedet. Resten af

tiden blev brugt til, at få rejst

lastvognstoget op ved hjælp

af BMS, og alt imens var

trafikken blevet et inferno

i Odense.

Med risiko for at få ørene i

maskinen, vil jeg videregive

de tanker, jeg fik ude

skadestedet:

Hvis det stod til mig, burde

man omgående og i det

konkrete tilfælde have sat et

køretøj til at skubbe haveristen

ud i rabatten eller ud

den nærliggende mark og

selvom køretøjet lå siden.

Hele infrastrukturen tværs

gennem landet var mere eller

hvorved vogntoget skred ud

og væltede om siden

tværs at motorvejen. Ud over

at vejen blev blokeret midt i

morgenmyldretiden, tog det

tid at komme ind til de indespærrede

grise, fordi bagliften

forvognen var klemt skæv

og ikke kunne åbnes. Andre

grise var blevet slynget ud

vejen. Nogle var kvæstet,

mens andre mere eller

mindre lammet grund af

et dumt uheld.

Fremover bør proceduren

være "Ud til højre med haveristen"

og få åbnet vejen i

eksprestempo.

Den anden mulighed er, at

Vejdirektoratet får etableret

et eller andet system således,

at køretøjerne hurtigt kan

ledes over i det andet spor

ligesom ved vejarbejde. Der

bør selvfølge være en mulighed

for at tømme vejstrækningen

umiddelbart før

uheldsstedet og tilbage til

den sidste afkørsel.

mindre forvirrede løb rundt

vejen.

Dyrlæge Carsten Sørensen fra

Glamsbjerg, der var tilkaldt,

tilså og vurderede hver enkelt

gris, og over 25 måtte aflives

stedet med boltpistol.

Ialt deltog otte mand fra

Odense Brandvæsen, fortæller

holdleder Tom Frydenlund,

Dette bør ske hurtigt og

effektivt.

Ethvert uheld det overordnede

vejsystem (motorveje)

skal ikke blot udsendes

over Radio FYN/ kanal 94

m.v, men udsendes over den

landsdækkende radio og

med jævne mellemrum.

Hvad mon prisen har været

samfundsøkonomisk ved

dette eller andre uheld

motorveje set i relation til det

konkrete tilfælde, hvor lastvognen

evt. helt skulle kaseres.

Den slags uheld vil forekomme

oftere med den

der var med til hele grisseriet.

Desuden mødte Falck

med et tilsvarende antal

reddere.

Få minutter efter, at motorvejen

var blevet genåbnet,

kørte to lastbiler og to personbiler

sammen næsten

samme sted og skabte et nyt

og mindre trafikkaos.

voldsomme trafik, der efterhånden

er det overordnede

vejsystem.

Det er jo også helt galt, at en

brodel falder ned, og trafikken

i Nordjylland er mere

eller mindre lammet i dagevis,

og trafikken bliver ledt

ud gennem Aaborg, hvor

veje og broer ikke er gearet

til den voldsomme trafik med

voldsomme frustraktioner til

følge hos alle. Det må være

muligt relativt hurtigt at få

etableret en "nødvej" rundt

om skadestedet.

BRANDVÆSEN maj 2006 11


Bro kollaps ved Limfjorden

Der blev brug for det helt tunge grej til at rydde motorvejen

Tirsdag 25. april kl. 10.07 lød

alarmen, ”Sammenstyrtningsulykke

vejbro med mange

biler under broen”. En supplerende

melding lød

sammenstyrtning af bro under

udførelse over motorvejens

12 BRANDVÆSEN maj 2006

sydgående spor ca. 200 m.

nord for Limfjordstunnellen.

Mange tilskadekomne

Beredskabscenter Aalborg

sendte tre køretøjer og 10

mand, hurtig efterfulgt af

yderligere fire køretøjer og

20 mand, heri ”Støttepunkt”

med tung redningsudstyr.

Sammenstyrtningen skabte

meget hurtigt et trafikkaos,

der sinkede redningskøretøjerne

nogle minutter.

Falck sendte ambulancer og

mandskab, Aalborg Sygehus

sendte læger og sygeplejersker,

og Beredskabskorpset i Thisted

blev anmodet om tungt redningsmateriel.

Også Vejdirektoratet

og broentreprenøren

sendte repræsentanter til ulykkestedet.

Politiet oprettede

KST, og skulle udover at koordinerer,

løse de trafikale problemer.

Ved ankomsten blev fire tilskadekommende

behandlet,

og en bygningsarbejder blev

meldt savnet. Der var ingen

biler direkte under den sammenstyrtede

bro.

En nærmere beskrivelse af indsatsen

og omstændighederne

ved ulykken bringes i næste

nummer af BRANDVÆSEN.


Nye veje i kampen

mod dødsbrande

Social- og sundhedshjælpere kan give kontakt til ældre

og de marginaliserede grupper Af Justinus Johannesen

Beredskabsstyrelsen går nu

nye, utraditionelle veje for

at komme i direkte kontakt

med de ældre og de mere

svage grupper i samfundet.

Martin Reland, som er fungerende

kontorchef i afdelingen

for Statistik og Analyse i

Beredskabsstyrelsen, siger til

BRANDVÆSEN, at styrelsen i

langt højere grad end hidtil

vil gøre brug af social- og

sundhedshjælperne, som til

daglig har god kontakt til de

ældre og de mange svage

grupper i samfundet.

Styrelsen arbejder derfor

at få et samarbejde med

de uddannelsesinstitutioner,

som uddanner social- og

sundhedsmedarbejdere.

– Vi tror, at netop social- og

sundhedshjælperne har et

fortroligt forhold til de

mange risikogrupper, som

er meget svære at komme i

kontakt med, og at de derfor

kan gøre et meget stort

oplysningsarbejde, når det

gælder information om

f.eks. dødsbrande, siger

Martin Reland.

Et fælles budskab

Martin Reland tilføjer, at når

hjemmehjælpen kommer

besøg hos de ældre og de

såkaldte marginaliserede

grupper, kan de samtidig

med, at de oplyser om sunde

kostvaner, motion og andre

relevante ting også informere

om brandsikkerhed.

– Jeg kunne også tænke mig,

at vores budskaber bliver

flettet ind i den information,

som ældre og de udsatte

gruppe ellers modtager om

sikkerhed og sundhed. Det er

meget nemmere for dem og

deres rørende at finde

rundt i én pjece og forstå

budskabet, end at skulle

tygge sig igennem en halv

snes forskellige pjecer og foldere,

siger Martin Reland.

– Men jeg håber samtidig, at

vi også kan få flere andre

aktører banen med lignende

kampagner. Enkelte

kommuner er langt fremme,

når det gælder det forebyggende

arbejde brandområdet,

men her i styrelsen ser

vi meget gerne, at de kommunale

redningsberedskaber

og andre offentlige organisationer

opper sig endnu

mere dette vitale område.

– Hvis man ikke selv er i

stand til at finde frem til de

nødvendige redskaber, som

skal bruges i kampen for

mere oplysning og information,

så har vi i Beredskabsstyrelsen

en lang række

materialer – både i trykt form

og nettet, som beredskaberne

og organisationerne

frit kan bruge.

Børn og unge

Det er ikke kun de ældre og

de særligt udsatte grupper,

som Beredskabsstyrelsen

henvender sig til.

I en lang årrække har styrelsen

henvendt sig til skolebørn

i forskellige aldre, bl.a.

gennem forskellige undervisningsmaterialer.

De 5-7 årige

skal f.eks.have at vide, at det

ikke er særligt smart at lege

med tændstikker, mens de

lidt større børn, som synes,

det er hyggeligt med et

tændt stearinlys, skal gøres

opmærksomme , at åben

De fleste dødsbrands finder sted

i december og januar, fortæller

Martin Reland.

ild nemt kan føre til en stor

brand, hvis man ikke passer

rigtigt godt . Derfor har

styrelsen udarbejdet to

undervisningshæfter til henholdsvis

børnehaveklassebørn

”Dit Brandblad” og 4-5 klasserne

”Ild en farlig ven”.

Derudover har styrelsen

produceret en DVD, som

henvender sig direkte til de

10-11 årige, hvor de med

selvsyn kan se en unge pige

fortælle sin historie og vise

sine brandsår frem.

– Mens det er det lange, seje

træk, som skal få børn og

unge skal forstå alvoren,

kan de ældre og de marginaliserede

mange gange kun

kan nås, hvis man samarbejder

mange fronter, og

samtidig finder frem til de

helt rigtige redskaber, som

kan trænge igennem, siger

Martin Reland.

BRANDVÆSEN maj 2006 13


Øvelse Prins Joachim gav ju

Skibskollision, brand, røg, kvæstede og giftudslip var nogle af ingredienserne

til øvelsescocktail ved Gedser Af Erik Weinreich. Fotos af beredskabschef Peter Søe, Falster Redningsberedskab,

og sektionsleder Torben Hansen, Beredskabsstyrelsen Sjælland i Næstved

”Giftudslippet” var let tilgængeligt af hensyn til den tid, der var til rådighed

til øvelsen.

14 BRANDVÆSEN maj 2006

Selv om en brandøvelse

Gedser-Rostock færgen Prins

Joachim forløb uklagelig

og helt efter drejebogen, kan

det altid gøres lidt bedre, for

der er ting, man først opdager

stedet, når det hele foregår,

siger beredskabskonsulent

Jørgen Fried, der skønner,

at med nye planer, mennesker

og udviklingen i materiel

er der behov for en sådan

øvelse i færgehavnene mindst

hvert andet år.

Øvelsen foregik den 4. april

ud for Gedser og i Gedser

Havn, og Jørgen Fried har

mange roser til Scandlines

for en fremragende beredskabsplan

for havnen. Planen

er kortfattet, overskuelig og

lige til at gå til. Bl.a. er der

udpeget faste steder til kommandostade,

presserum og

til anbringelse af sårede, hvor

køretøjer skal holde osv.

Men lige præcis dét er en af

de få ting, der skal justeres,

så der er lidt fleksibilitet i planen,

hvis fx vindretningen

skulle sende dampe fra et

giftudslip fra et skib og ind

over havneområdet.

Brand og giftudslip

Scenariet begyndte kl. 06.48,


steringer i beredskabsplanen

Efter en kunstpause, hvor bilerne kørte fra borde, blev øvelsen genoptaget med indsatsfolk i mange farver dragter.

hvor færgen Prins Joachim

”blev sejlet” af et fragtskib.

Der var en times sejlads til

Gedser Havn, og imens skulle

besætningen tage sig af kvæstede

personer og bekæmpe

brand i styremaskinrummet.

På dækket lige over branden

holdt en lastbil, der ifølge

stuveplanen indeholdt giftige

kemikalier, og et kvarter før

ankomsten til Gedser bredte

branden sig til lastbilen, og

ilden var ikke under kontrol

ved ankomsten.

I praksis blev tiden sat i stå

ved ankomsten, så biler og

passagerer kunne forlade

færgen planmæssigt. Der

var der begrænset tid til at

fortsætte øvelsen, indtil

næste færgeafgang kl. 9.

Alarmering

5 minutter efter alarmen til

rederiet blev ISL Kaare Andresen

fra Falster Redningsberedskab

alarmeret via vagtcentralen,

og vej til havnen besluttede

han sig til at oprette

kommandostade i land, og

til at rekvirere sin bagvagt,

Bjarne Vejnø Andersen til at

køre indsatsen selve skibet

efter ankomst til havnen.

Ved færgens ankomst sørgede

en røgmaskine for, at røgen

væltede op fra styremaskinrummet.

Samtidig var kommandostadet

klar, bemandet

med en vicepolitikommissær

og en beredskabsinspektør.

På grund af den begrænsede

tid havde man snydt lidt og

tilkaldt kommandovognen fra

kasernen i Næstved, så den kun

havde en halv times udrykningstid.

Under normale vilkår

ville der ikke være nogen grund

til at tilkalde den ved tidsbegrænsede

hændelser, hvor

man kunne bruge et af færgelejets

kontorer, idet udrykningstiden

til Gedser ville være

to og en halv time – men

man fik opfyldt et af målene,

at afprøve ISL-samarbejdet i

kommandovognen.

Øvede dansk-tysk

samarbejde

På en del af færgeafgangene

er halvdelen af besætningen

tysktalende, og et af øvelsens

formål var at øve samarbejde

mellem færgens tysktalende

røgdykkere og de dansktalende

røgdykkere fra Falster

Redningsberedskab.

Røgdykkerne klarede kommunikationen

fint med fagter

og via radiokommunikation til

henholdsvis skibets tysktalende

kaptajn og ISL Kaare Andresen,

der havde det overordnede

ansvar.

Arbejdsrutiner for røgdykkerne

er de samme, og de største

problemer drejede sig om de

nedsatte muligheder for radiokommunikation

grund af

skibets stålskrog. Der var

således ingen problemer med

at redde en livløs dukke op

fra det røgfyldte maskinrum.

Renseplads

Beredskabsstyrelsen Sjælland

benyttede lejligheden til at

afprøve sin mobile renseplads,

der ligeledes holdt

parat i rimelig køreafstand

sammen med en styrke

18 mand.

Ved færgens ankomst til

Gedser havde fire personer

angiveligt været for tæt

udsivende giftdampe fra lastbilen,

så de måtte renses.

Registreringen af nødstedte

og sårede var kun supponeret

(fiktivt) og blev således ikke

en del af øvelsen.

Vigtigt

Efter øvelsen understregede

Jørgen Fried vigtigheden af

at koordinere beredskabsplanerne

for fx en havn med

andre myndigheders planer

og lejlighedsvis at afprøve

dem, lige som det er vigtigt,

at ISL bliver modtaget

havnen af en kontaktperson

iført markeringsvest. Disse

ting var i orden ved øvelsen.

Derimod kunne ISL Bjarne

Vejnø Andersen have haft god

gavn af en kompetent assistent

under arbejdet færgen,

hvor uro, støj og store afstande

vanskeliggjorde overblikket

og kommunikationen.

Det kunne passende have

været en ekstra holdleder,

der kunne have hjulpet som

taktisk støtte for ISL, foreslår

Jørgen Fried.

Øvelsen, der blev til initiativ

fra Falster Redningsberedskab,

bekræftede alt i alt et godt

styr alarmering, indsats

og kommunikation, der var

dagens vigtigste emner.

BRANDVÆSEN maj 2006 15


Det var et tonstungt puslespil at filtre den sammenknækkede sættevogn, uden at udsætte gastanken for overlast, der kunne resultere i en læk.

Foto: Ole Hansen.

Difluorethan er sprængfarlig

i kontakt med atmosfærisk luft

Der blev ikke taget chancer, da tankvogn væltede med 22.000 liter gas

Af Erik Weinreich

Der blev ikke taget nogen

chancer, da en tysk sættevogn

med 22.000 liter fly-

16 BRANDVÆSEN maj 2006

dende og meget brandfarlig

diflourethan væltede mandag

aften den 3. april.

Uheldet skete sydmotorvejen

nord for Rødbyhavn,

der var spærret i ni timer,

mens brand- og redningsfolk

fra store dele af Lolland fik

sættevognen højkant.

Difluorethan (UN nr. 1030)

er en flydende gasart, der

skal holdes konstant nedkølet

til adskillige minusgrader og

ikke må komme i kontakt

med atmosfærisk luft. Med

de nuværende temperaturer

udenfor ville sikkerhedstiden

være fem døgn, inden gastanken

kunne eksplodere,

fortæller Rødbys beredskabschef

Ole Hansen.

Derfor foregik det hele og

efter kontrol af transportdokumenter

og med kontakt til

kemikalieberedskabsvagten.

Gastanken var monteret i en

kraftig ramme sættevognen,

og heldigvis var tanken

intakt, men bjergningen krævede

alligevel stor forsigtighed

og stærkt materiel. Der

skulle således tre kran- og

bjergningsvogne til forsigtigt

at få det ialt 45 tons tunge

vognsæt rejst op. Bagefter

blev sættevognen afmonteret

og transporteret videre en

blokvogn.

Ud over den væltede sættevogn

skulle der også tages

stilling til et spild af 300-400

liter brændstof i form af –

rapsolie!


FKB’s ÅRSMØDE 2006

FKB årsmøde 2006 i Odense

Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde holdes i år i Odense.

Det sker i dagene 23., 24. og 25. august 2006, hvor Odense Congress

Center er centrum for møder og udstillinger

I Odense Congress Center er

det muligt at samle alle årsmødets

aktiviteter, og vi er

således overbevist om, at både

medlemmer, gæster og udstillere

får rigtig gode forhold.

Brandpunkterne er placeret

i hal A samt parkeringsarealet

umiddelbart udenfor

med direkte tilknytning til

årsmødets øvrige mødelokaler.

Der er i år endnu engang en

meget stor interesse fra

udstillernes side, og vi ser

frem til at årets udstillere

præsenterer flotte og spændende

brandpunkter.

Prisen for at deltage i årsmødet

2006 i Odense er tilpasset

den almindelige prisudvikling.

Som noget nyt har vi i år

besluttet, at årsmødet officielt

åbnes onsdag 23. august,

således at der tidsmæssigt

bliver større mulighed for at

besøge Nordens største

udstilling med brandmateriel

m.m., ligesom der onsdag

eftermiddag er planlagt et

meget spændende foredrag

om terrorbombeangrebene

i London 2005.

Som i de tidligere år har FKB

indgået aftale med Kongres-

Kompagniet i Århus om at

forestå administrationen i

forbindelse med såvel tilmelding

til møderne og hotelreservationer,

hvor der er

forhånd er reserveret det forventede

antal hotelværelser.

De fleste hoteller er beliggende

i midtbyen, hvorfor

der indsættes busser i nødvendigt

omfang.

Foreløbigt program for årsmødet

Onsdag den 24. august

Kl. 13.00 Foreningen af Kommunale Beredskabschefers

årsmøde åbnes i Odense Congress Center af

FKBs formand, beredskabschef Peter Staunstrup,

Odense

Derefter byder borgmester Jan Boye årsmødets

deltagere og gæster velkommen til Odense.

Kl. 13.30 Brandpunkter besøges

Kl. 14.00 Terrorbombeangreb London sommeren 2005

Commissioner Ken Knight, London Fire

& Emergency Planning Authority, kommer med

et spændende indlæg om bombeeksplosionerne

i London i sommeren 2005, suppleret med en

orientering om de daglige samarbejdsrelationer

mellem politi, ambulance og brandvæsenet

i London.

Kl. 15.15 Brandpunkter besøges

Kl. 17.00 Brandpunkter og årsmødesekretariatet lukker

Kl. 19.00 Kammeratskabsaftenen er i år henlagt

til brandstationen i Odense

For første gang i mange år er der i år mulighed for

at holde kammeratskabsaftenen en brandstation.

Det skal meget anbefales, at

man tilmelder sig årsmødet

via Foreningens hjemmeside

www.fkbnet.dk. Her er der

under fanebladet ”Årsmøde

oprettet et link til Kongres-

Kompagniet, hvor der er

mulighed for at foretage online

registrering.

Der vil sikkert blandt bladets

læsere være nogle, der kan

huske sidste gang, vi holdt

årsmøde i Odense i 1993, så

med denne gode oplevelse

i erindringen, ønsker vi alle

et godt årsmøde i Odense.

Odense Brandvæsen stiller en del af brandstationen

til rådighed for vores kammeratskabsaften.

I en del af udrykningsgaragen samt under en overdækket

del af gårdspladsen vil der være mulighed

for at slukke tørsten og stille sulten ved en spændende

”Fynsk – Grill menu” mens vi bliver underholdt

af dæmpet levende musik.

Der er således lagt op til et festligt gensyn med

kollegaer og venner fra hele landet, så vi kan blive

”rystet godt sammen” og den gode brandmandsstemning

er til stede, når årsmødet fortsættes

næste dag.

Endnu engang skal vi ikke undlade at gøre

opmærksom , at en stor del af arrangementet

foregår i det fri og i uopvarmet telt, hvorfor

hensigtsmæssig klædning anbefales.

Torsdag den 24. august

Kl. 09.30 Brandpunkter åbner

Kl. 10.20 Nyt beredskabsforlig?

Det er en stor glæde endnu engang at kunne byde

beredskabets minister velkommen til FKBs årsmøde.

Programmet fortsætter næste side

BRANDVÆSEN maj 2006 17


Programmet fortsat fra side 17

Forsvarsminister Søren Gade vil indlede dagen med

sit syn fremtiden for Dansk Redningsberedskab,

efter at der forhåbentligt er indgået et nyt beredskabsforlig.

Kl. 10.55 Brandpunkter besøges

Kl. 11.55 Nyt fra Beredskabsstyrelsen

Direktør Frederik Schydt, Beredskabsstyrelsen, vil

fortælle nyt fra Beredskabsstyrelsen, herunder ikke

mindst en opfølgning ministerens indlæg om

det forhåbentlig nye beredskabsforlig og de faglige

konsekvenser heraf for Redningsberedskabet.

Kl. 12.30 Frokost

Kl. 13.15 Brandpunkter besøges

Kl. 13.45 Hvordan er det gået med den ny lovgivning

beredskabsområdet i Sverige – og hvilke erfaringer

har de fået med hurtige slukningsenheder

Ved sidste årsmøde holdt Brandchef Jan Wisén fra

Søera Roslagens Branforsvar et spændende indlæg

om afledte opgaver og konsekvenser for de svenske

brandvæsener i anledning af den ny lov ”Skydd

mod ulykker”. Endvidere omfattede indlægget en

orientering om nye tiltag med indsættelse af hurtige

slukningsenheder.

18 BRANDVÆSEN maj 2006

Hvordan er det så gået? Brandchef Jan Wisén vil

endnu engang give os et indblik i de erfaringer,

FKB’s ÅRSMØDE 2006

Program for ledsagere

Traditionen tro har vi i samarbejde med vores værtsby arrangeret

nogle spændende og oplevelsesrige ture og arrangementer i og

omkring Odense, således at vores ledsagere og gæster får et godt

og nuanceret indtryk af værtsbyen og den nærmeste omegn,

mens der torsdag afvikles årsmøde og fredag generalforsamling.

Torsdag den 24. august 2006

Kl. 10.00 Ledsagerturen starter fra Odense Congress Center

med bustransport gennem den skønne natur fra

Odense til Egeskov Slot, der er Europas bedst

bevarede renæssance-vandborg

Her vil der indtil frokost være mulighed for egen

hånd at nyde omgivelserne ved Egeskov Slot, hvor den

skønne park er inddelt i forskellige typer haver bl.a. en

renæssancehave med springvand, en fuchsiahave,

en urtehave, en engelsk have og meget mere. Der vil

tillige være mulighed for at besøge selve slottet med

den flotte riddersal, jagtstuen, Jomfru Ringborgs

stue m.m.

I den tidligere lades imponerende bygning er der indrettet

et veteranmuseum som rummer et væld af

spændende biler, motorcykler og knallerter, hvis

det skulle have selskabets interesse.

de svenske brandvæsener har draget siden sidste

årsmøde.

Kl. 14.15 Brandpunkter besøges

Kl. 15.00 Programpunktet fastsættes senere

Kl. 15.35 Brandpunkter besøges

Kl. 16.30 Brandpunkter lukker

Kl. 19.00 Festaften Odense Congress Center

Gæster, medlemmer og ledsagere bliver budt til

festmiddag, underholdning og dans til der serveres

natmad kl. 01.00.

Der bliver udarbejdet bordplan, der lægges frem

hotellet og ved sekretariatet m.v. før festaftenen.

Fredag den 25. august

Kl. 09.00 Brandpunkterne besøges

Kl. 10.00 Odense Congress Center

Generalforsamling i Foreningen af kommunale

Beredskabschefer for foreningens A-medlemmer.

Kl. 12.00 Frokost

Personale fra redningsberedskaberne er hjertelig velkommen til

at besøge brandpunkterne fredag formiddag – fri entre.

Efter frokosten, der nydes i Café Ringborg, vil der

ca. kl. 13.30 være bustransport tilbage til Odense

Congress Center, hvor der vil være mulighed for at

besøge brandpunkterne eller fortsætte med bussen

tilbage til hotellerne, hvor der vil være mulighed

for en ”slentretur” egen hånd i Odenses bymidte.

Busserne ankommer til Odense Congress Center

ca. kl. 14.15.

Fredag den 25. august 2006

Kl. 10.00 Ledsagere, B-medlemmer og gæster, der ikke

kan deltage i foreningens generalforsamling,

inviteres til et spændende besøg Brandts

(www.brandts.dk)

Her er der arrangeret en rundvisning i udstillingen,

ligesom guiden vil fortælle om selve området, der

er Danmarks første center for kunst og kultur.

Turen starter kl. 10.00 ved Odense Congress Center

og slutter samme sted kl. 11.50.

Kl. 12.00 Frokost Odense Congress Center


Odense Congress Center

Odense Congress Center har alt samlet under ét tag – messehaller,

konferencelokaler, hotel og restaurant, og deres stab

af kompetente og specialiserede medarbejdere sørger for et

behageligt ophold. Der er gode muligheder for at overnatte

i rolige omgivelser og nyde en hyggelig morgen med en stor,

dansk morgenbuffet i deres restaurant.

Der er i alt 102 store lyse værelser og 7 komfortable suiter i

kategorien 4-stjerner. Alle værelserne er indbydende, rummelige,

4-stjernede hotelværelser med blandt andet hårtørrer,

strygejern og strygebræt, buksepresse, kabel-TV. Desuden er

de indrettet med god skrivebordsplads og lænestole til afslappende

stunder.

Receptionen er bemandet med 24-timers service.

For yderligere information se www.occ.dk/Default.aspx

First Grand Hotel

Midt i Odense ligger byens stolthed

og tradition – First Hotel Grand fra

1897. Det charmerende og hyggelige

hotel byder velkommen med smukke

omgivelser, og det venlige personale

står til rådighed døgnet rundt.

Alle værelser er velindrettede og hyggelige og har følgende

standard udstyr: bad/toilet, satellit-tv, filmkanaler, buksepresse,

hårtørrer, minibar og telefon.

Der er i alt 138 værelser fordelt forskellige kategorier.

For yderligere information se www.firsthotels.com/grandodense

Clarion Collection

Hotel Plaza

Clarion Collection Hotel Plaza er indrettet

i en af landets smukkeste og

mest klassiske hotelbygninger, som er

en oplevelse i sig selv med flotte trapper,

balkoner, marmorerede søjler og

guldstafferinger. Hotellet er et fuld

service forretningshotel placeret i hjertet

af Odense med udsigt til Kongens

Have.

Hotellet har 68 stilfulde værelser, som er nænsomt restaureret

og udstyret med al moderne komfort: bad/toilet, satellit TV,

in-house video, radio, telefon og minibar. Tre suiter er til

rådighed for gæster, der gerne vil have ekstra god plads,

og yderligere otte suiter har spabad.

Receptionen er åben 24 timer i døgnet – klar til at yde den

service, som man kan forvente af et 4-stjernet full-service

business hotel.

For yderligere information se

www.choicehotels.dk/html/da243815.jsp

FKB’s ÅRSMØDE 2006

Scandic Odense

Scandic Odense er et hyggeligt

hotel, beliggende tæt ved motorvej

E20, med 24-timers reception.

Hotellet har bar, restaurant, gode

konferencefaciliteter og fri parkering.

På hotellet finder du et nyt opholdsrum med billard, dart

m.m. Du har mulighed for at slappe af sauna og solarium -

eller hvad med at starte dagen med en tur i deres fitnessrum

eller en løbetur langs Odense å?

Værelserne er hyggeligt indrettede, så de danner den bedste

ramme om opholdet.

Alle værelser er udstyret med bad og toilet, minibar, telefon

og TV, som sikrer, at du kan slappe af og lade op til næste

dag.

For yderligere information se www.scandic-hotels.dk/odense

Best Western

Hotel Knudsens Gaard

Hotel Knudsens Gaard er et 4 stjernet

hotel med en sjælden kombination af

landlig idyl og moderne komfort –

bindingsværk og brosten – stil og elegance.

Hotellet er centralt beliggende

kun 3,5 km fra motorvejsafkørsel 50 og i gå afstand til Odense

Centrum.

Hotellet har egen parkering enten gårdspladsen eller i en

aflåst p-kælder.

For yderligere information se www.knudsensgaard.dk/dk

City Hotel Odense

City Hotel Odense er et moderne

hotel opført i 1988 med 43 velindrettede

værelser og aflåst P-gård.

Desuden råder hotellet over 5 luksus

hotel apartments.

Hotellet kan tilbyde en dejlig morgenmadsbuffet

i den hyggelige morgenrestaurant,

samt forskellige aktiviteter i aktivitetsrummet, bl.a.

billard, bordtennis og dart.

I EDB rummet er der computer med gratis internet og printer

til rådighed.

I receptionen, som er døgnåben, kan der købes drikkevarer,

snacks, diverse toiletartiktler, postkort og frimærker.

For yderligere information se www.city-hotelodense.dk/index.asp?language=dk&co=cityhotelodense

BRANDVÆSEN maj 2006 19


20 BRANDVÆSEN maj 2006

FKB’s ÅRSMØDE 2006

FKB’s Årsmøde i Odense 23. - 25. august 2006

Udfyld venligst maskine. En deltager pr. blanket!

Navn:

Stilling: Kreds nr.

Kommune/firma: EAN nr.

Adresse:

Postnr. By:

Tlf.: Fax:

Evt. ledsagers navn:

Sæt kryds: Årsmødedeltager ❏ Udstiller ❏

Arrangement Pris pr. person Antal deltagere I alt kr.

Deltagergebyr incl. reg. gebyr (ikke ledsager) Kr. 850

Kammeratskabsaften, onsdag Kr. 160

Frokost, torsdag Kr. 180

Ledsagertur, torsdag Kr. 150

Festmiddag, torsdag Kr. 375

Frokost, fredag Kr. 180

Ledsagerarrangement, fredag Kr. 100

Samlet pris i alt

Bemærk venligst, at der ved afbud efter 1. august ikke er mulighed for refusion.

Hotel Enkeltværelse pr. nat Dobbeltværelse pr. nat

inkl. morgenmad (X) inkl. morgenmad (X)

Odense Congress Center Kr. 845 Kr. 1.045

First Hotel Grand Kr. 795/895 Kr. 995

City Hotel Odense Kr. 795 Kr. 995

Scandic Odense Kr. 985 Kr. 1.205

Hotel Knudsens Gaard Kr. 995 Kr. 1.195

Clarion Hotel Plaza Kr. 1.125 -

Ankomstdato: Afrejsedato:

KongresKompagniet vil bestræbe sig at imødekomme alle ønsker. Vi forbeholder os imidlertid ret til at anvise til andet

hotel, hvis det ønskede hotel er udsolgt.

Sidste frist for tilmelding er 20. juni 2006

Blanketten fremsendes eller faxes til: KongresKompagniet

Nordhavnsgade 1

8000 Århus C

Tlf.: 86 29 69 60/Fax 86 29 69 80

fkb@kongreskompagniet.dk

KongresKompagniet fremsender umiddelbart efter den 20. juni 2006 faktura deltagelse. Betaling til hotel skal ske direkte

ved afrejse. Billetter til arrangementer udleveres ved registreringen.


Sirener starter

informationskampagne

Af Kit Bjerregaard, Beredskabsstyrelsen

Kun 1-2 gange om året

benyttes varslingssirenerne

ved større brande og ulykker.

Ellers høres de kun ved den

årlige afprøvning ved fuld

lydstyrke den første onsdag i

maj. I år er sireneafprøvningen

samtidig startsignal til en helt

ny informationskampagne for

alle børn og unge.

– Folk er nok glade ikke at

skulle høre sirenerne hver

uge, men det betyder også,

at det er nødvendigt med en

løbende oplysning overfor

offentligheden, så alle ved,

hvad de skal gøre, hvis varslingssirenen

lyder – og kan

genkende lyden, siger Jimmy

Thomsen, chef for IT Udvikling,

Beredskabsstyrelsen, der har

ansvaret for varslingssirenerne.

– Heldigvis er mange tilsyneladende

fortrolige med varslingssignalerne,

selvom de

afprøves sjældnere end før,

men særligt overfor børn og

unge, der ikke har samme

historiske kendskab til

varslingssirenerne, er det vigtigt

med oplysning, siger

han.

Nyt materiale

Beredskabsstyrelsen har derfor

udviklet en ny serie informations-

og undervisningsmaterialer,

der er udsendt til

alle landets skoler, som kan

bruge materialerne til at fortælle

eleverne om varsling og

varslingssignaler.

Materialerne er aldersopdelt

(0. – 4. klasse og 5. – 9. klasse)

Sirenerne har lydt 14 gange 10 år

Af Erik Weinreich

Det hører heldigvis til sjældenhederne,

at sirenerne er i brug

i Danmark – ud over den

årlige afprøvning. De sidste

godt ti år har sirenerne kun

lydt 14 gange. I de fleste tilfælde

er der samtidig udsendt

en beredskabsmeddelelse

til Danmarks Radio, og i

yderligere fire tilfælde er der

kun udsendt en beredskabsmeddelelse,

viser en statistik

fra Beredskabsstyrelsen:

1996

24. august - Brand i kemisk

fabrik i Fredericia, udslip af

nitrøse gasser

29. august - Myresyre i drikkevand

i Nykøbing F (kun

beredskabsmeddelelse til DR)

13. september - Brand i

fabrik i Osted ved Roskilde,

udslip af nitrøse gasser

30. september – Naturgas

læk i Espergærde, brandfare

1997

6. februar - Brand i fabrik i

Lystrup ved Århus, udslip af

nitrøse gasser

1998

21. juni - Brand i fabrik i

Hårlev ved Køge, udslip af

nitrøse gasser

1999

21. januar - Brand i medicinalfabrik

i Viby S, udslip af

giftige gasser

2000

31. maj - Brand i plastvarefabrik

i Allerød, udslip af PVC.

2001

29. april - Brand i glasfiberfabrik

i Korsør, udslip af styren

og PVC

13. juli - Brand i affaldsfirma i

Herning, udslip af salpetersyre

14. september - Brand i

tæppefabrik i Gram, udslip

af nitrøse gasser

2002

1. marts – Medicinalfabrik

i Frederikssund, udslip af

giftig luftart

2004

14. marts - Brand i

Kemifabrik i Køge

3. november - Brand af

fyrværkerifabrik i Seest ved

Kolding, evakuering af

område

2006

15. februar - Brand i trævarefabrik

ved Tistrup ved

Århus, udvikling af giftig røg

28. februar – Kemikalieudslip

i Galten ved Århus

(kun beredskabsmeddelelse

til DR)

16. marts - Væltet tankvogn

i Vanløse – saltsyreudslip

(kun beredskabsmeddelelse

til DR)

31. marts - Brand i autolakere

i Skælskør

(kun beredskabsmeddelelse

til DR)

Ved besøg brandstationer bør

man også fortælle om sirener, så

børn fra en tidlig alder ved, hvad

de betyder.

og består bl.a. af en lille film

og musikvideo med Martin

og Ketil (børneværter TV2

Zulu), stand-up show med

Anders Fjelsted, computerspil

med Sofus Sirene, quiz, informationsplakater

og meget

mere. Der er desuden oprettet

en hjemmeside, hvor

man kan finde – og hente –

alt materialet.

Det nye materiale er bl.a.

velegnet ved skolebesøg

brandstationer, og Beredskabsstyrelsen

håber, at alle,

der arbejder med beredskab

i det daglige, vil bruge det

og således være med til at

udbrede kendskabet til varsling

og sirener.

Se også: www.varsling.info

BRANDVÆSEN maj 2006 21


22 BRANDVÆSEN maj 2006

TETRA

Hvad har

embedsmandsudvalget gang i?

Formanden for Radioudvalget takkede ”nej” til at berette om udvalgets arbejde.

Justitsministeriet magtesløs! Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker

I forlængelse af informationsmødet

17. november 2005

(arrangeret af PMR-brugergruppen

i samarbejde med en

række andre foreninger – om

opgaverne for Radioudvalget)

var der ved afrapporteringen

fra udvalget lagt op til et nyt

tilsvarende informationsmøde.

På et miniseminar i PMRbrugergruppen

29. marts i år

blev det oplyst, at rapporten

netop var blevet afleveret til

Justitsministeriet, men at den

nok ikke ville blive offentliggjort.

Følgelig blev der taget kontakt

til formanden for

Radioudvalget, vicerigspolitichef

Erik Justesen og

Justitsministeriet (brev af

3. april). Ministeriet henviste

efterfølgende i email til formanden

for Radioudvalget.

Rigspolitiet stiller ikke op

Et informationsmøde blev

herefter planlagt med lokale

m.v. til mandag 24. april.

Formanden for Radioudvalget

beklagede imidlertid

ikke at kunne deltage den

gældende dag, men

kunne en forespørgsel

ikke foreslå en ny dato, og

telefonisk henvendelse

meddelte vicerigspolitichefen

onsdag den 19. april, at han

ikke ønskede at deltage i et

informationsmøde, da

rapporten var afleveret til

Justitsministeriet. Vicerigspolitichefen

oplyste dog, at

han ikke havde noget imod,

at Rigspolitiets egne hyrede

konsulenter fra henholdsvis

Rovsing Management og

Radioudvalgets konsulenter

fra Gartner Group kunne

fortælle om indholdet af rapporterne.

Således oplyst om, at der

overfor ”Tetra-familien” dog

alligevel kunne gives en samlet

information om indholdet

af rapporterne, fortsatte

mødeforberedelserne.

Rovsing indvilgede i at deltage,

mens der ikke kunne

etableres kontakt til Gartner

før den 21.

At Radioudvalgets arbejde var

afleveret til Justitsministeriet

Har politikerne noget at skjule, spørger Niels Johan Juhl-Nielsen.

affødte – naturligt nok – et

markant ønske om, at rapportens

indhold blev offentliggjort.

Bl.a. var det jo blevet

oplyst, at konsekvensen af

Radioudvalgets arbejde ville

blive ”tvangskunder”. Og

det endte da også med en

offentliggørelse nettet.

Økonomistyrelsen vil vente

For også at informere om det

planlagte arbejde i regi af

Økonomistyrelsen blev der

taget kontakt til kontorchef

Jeppe Juul-Andersen. Kontorchefen

ønskede ikke at

medvirke ved et informationsmøde

indeværende

tidspunkt, men ville være

interesseret i et informationsmøde

et senere tidspunkt,

når yderligere faser i implementeringen

af en

radiokommunikationsløsning

var gennemløbet. Derimod

kunne der naturligvis informeres

bagudrettet af konsulenterne

fra Rovsing og

Gartner.

Et møde blev nu sat op til

at skulle finde sted fredag

den 28. april kl. 12.30 i

Ingeniørernes Hus, og Rovsing

blev herefter kontaktet. Her

havde konsulent H. Vestergaard

nu haft kontakt med kontorchef

Jeppe Juul-Andersen,

som ikke længere var positiv

til konsulenternes deltagelse

i et informationsmøde om

rapporternes indhold.

Dette blev jeg bekræftet i

ved en fornyet kontakt til

Juul-Andersen, som oplyste,

at der allerede var oplyst


om udvalgets arbejde ved

offentliggørelsen af rapporterne

og at de samme konsulenter

nu var antaget som

konsulenter i regi af

Økonomistyrelsen. Juul-

Andersen fandt – i lighed

med Justitsministeriet – at

formanden for udvalget var

den rette til at informere om

Radioudvalgets arbejde.

Juul-Andersen lovede dog at

overveje, hvordan der kunne

findes en konstruktiv løsning

informationsbehovet, og

ville vende tilbage herom.

Selv oplyste jeg, at fredag

den 21. april kl. 10 var et

kritisk tidspunkt under hensyntagen

til den praktiske

gennemførelse af et infor-

TETRA

Enestående chance

for teknologisk løft

FKB ser frem til Tetra-debatten Af Peter Larsen

Overvejelserne om at etablere

et landsdækkende kommunikationssystem,

Tetra, som

alle beskæftiget med beredskabsopgaver

kan bruge,

imødeses med forventning

i FKB.

– Det er en enestående chance

for at blive løftet op et

teknologisk niveau, som det

øvrige Danmark. Det er jo

beskæmmende, at en taxa

har større datakraft end vores

indsatsledervogne, pegede

FKB’s formand, Peter Staunstrup,

temamødet i Sorø.

Efter Justesen-udvalget har

afgivet sin betænkning med

anbefaling af, at der etableres

et fælles landsdækkende

radiokommunikationssystem,

er der nedsat et forhandlingssekretariat

under

mationsmøde fredag den

28. april.

Ved fornyet henvendelse til

Justitsministeriet blev det

oplyst, at hvis ikke vicerigspolitichefen

kunne stille op,

måtte det være muligt, at en

af dennes medarbejdere

kunne medvirke. Også dette

afviste vicerigspolitichefen.

Til gengæld kunne

Økonomistyrelsen herefter

oplyse, at man her ville

arbejde for, at der kunne

arrangeres et informationsmøde.

Det ville ske, når der

var blevet holdt møder med

de forskellige interessenter,

og arbejdet i de forskellige

udvalg var blevet tilrettelagt.

Dvs. i begyndelsen af juni

Økonomistyrelsen, som i

samarbejde med de kommende

brugere af systemet

skal forestå forhandlinger og

udbud vedrørende et nyt

system og udstyret til det.

Der er desuden nedsat en

styregruppe for projektet.

Styregruppen har fået det

overordnede ansvar for processen,

og i den sidder

repræsentanter for flere ministerier

samt KL og Amtsrådsforeningen.

I den forbindelse

har KL bedt FKB om at udpege

repræsentanter, der kan

bistå KL, og FKB har udpeget

følgende:

Beredskabscheferne

Kenneth Jaquet, Rosenholm,

Jesper Djurhuus, Søllerød,

Carsten Iversen, Roskilde,

Jakob Andersen, Århus,

2006. Men der kunne ikke

gives noget løfte.

Spørgsmål genfremsendes

De spørgsmål, som PMR-brugergruppen

tilsendte 3 ministre

i brev af 27. oktober, og som

her blev videresendt til formanden

for Radioud-valget –

men aldrig besvaret – er nu

genfremsendt til ministrene.

Samtidig er der under henvisning

til lov om offentlighed

i forvaltningen fremsendt

brev til Justitsministeren med

anmodning om at blive

oplyst om indholdet af den

korrespondance, der har været

med Kammeradvokaten om

rammerne for aftaler om

radiokommunikation til

beredskabet.

Niels Christensen, Ikast, samt

en repræsentant for

Københavns Brandvæsen.

På temamødet i Sorø fortalte

Peter Staunstrup desuden, at

finansieringen af et landsdækkenderadiokommunikationssystemt

i andre lande

har skabt store problemer.

I første omgang er det dyrt

at etablere – Justesen-rapporten

nævner tal i størrelsesordenen

2 mia. kr.

– Men alt er jo relativt. Indtil

nu har den danske styrke i

Irak kostet Danmark 1,5 mia.

kr., og så er det vel ikke så

galt, hvis det skulle koste

1-2 mia. kr. at binde Danmark

sammen til gavn for beredskabet

og de opgaver, vi

udfører for befolkningen,

vurderer Peter Staunstrup.

Kan det være rigtigt, at interesserede

først får mulighed

for at få spørgsmål besvaret,

når det hele er fastlagt og

besluttet i et politisk forlig?

Er politikerne mon klar over,

hvor lukket processen er?

Hvorfor skal processen være

så lukket? Er der noget at

skjule?

Rundt i de offentlige forvaltninger

har vi hilst velkommen

til nye økonomiske controllere.

Skulle man overveje

måske at få et tilsvarende

input til at sikre kvalitet i

arbejdet det retssikkerhedsmæssige

område?

De omtalte breve ligger

www.krisestyring.dk

Han er tillige bekymret over

driftsudgiften til systemet.

Hvis det bliver dyrt at bruge,

kan det resultere i, at kommunerne

ikke bruger det

i det fornødne omfang, eller

at der skal gennemføres

alvorlige besparelser for at

få råd til at bruge det.

BRANDVÆSEN maj 2006 23


24 BRANDVÆSEN maj 2006

TETRA

Tetra er til kommunikation

– ikke til alarmering

Alarmering vil fortsat ske via særlige tale- eller tekstmodtagere Af Erik Weinreich

I Tetra systemet findes ikke

alarmmodtagere, og man får

i hvert fald ikke brandmænd

vagt til at gå rundt med en

”stor, digital radio”, når de i

dag går rundt med en meget

lille analog modtager. Indførelse

af Tetra vil derfor være

en udfordring til brugerne

om evt. bibeholdelse eller

valg af en særskilt alarmeringsenhed,

lyder det fra

Torben Emil Larsen fra

Mørkedal Telecom A/S.

Firmaet, der siden etableringen

i 1975 har været totalleverandør

af vagtcentraler

og alt indenfor radiokommunikationsudstyr

til bl.a.

danske beredskaber, hilser

Tetra velkommen i beredskabet,

men undlader ikke at

gøre opmærksom de

Beredskabsbåndet

er delt i fire

Inden for det europæiske

tidligere døbte ”Schengen

samarbejde” har man aftalt,

at 380-400 mHz båndet alene

skal bruges til nød, sikkerhed

og beredskabsformål.

Aftalen i sig selv forhindrer

ikke, at f.eks. beredskaber i

princippet også kan bruge

andrefrekvensbånd.

Baggrunden for denne aftale

skulle være en enighed om, at

også nød (ambulance m.m.),

sikkerhed (politi) og beredskaber

(brandvæsen) i de

europæiske lande umiddelbart

skulle kunne kommunikere

med hinanden, hvis de

i krisesituationer blev sendt

ud for at assistere hinanden.

I Danmark har man delt nød,

sikkerhed og beredskabsbåndet

i fire hovedbånd:

Et 2 x 4 MHz stort frekvensbånd

blev i 2001 givet i

15 årig licens til TetraNet,

der hører til Motorola koncernen.

Et 0,5 MHz stort frevensbånd

er åbent ”for individuelle tildelinger

til beredskabsmyndigheder,

der kan forpligtes til at

indgå i nød eller bredskabsopgaver.

Gentofte Brandvæsen

har etableret egen

Tetra-løsning i dette område.

Et 2 x 150 KHz frekvensbånd

til DMO (Direct Mode Only) er

fælles for alle Tetra brugere i

Danmark. Det vil sige til brug

direkte mellem radioer eller

mellem radio og repeater.

Et 2 x 150 KHz frekvnesbånd

til AGA (Air-Ground-Air kommunikation)

er tilsyneladende

er fælles for al kommunikation

mellem jord og fly/helikoptere.

I både nød, sikkerhed og

beredskabsbåndet i 380-

400 MHz og i civilbåndet

410-430 MHz er der i licenser

givet lov til, at mobiloperatører

må udbyde tjenester

til alle brugere rene

kommercielle vilkår.

udfordringer, som følger med.

Især omkring alarmeringen.

I andre lande, der er indført

Tetra i beredskabet, har man

ofte valgt en digital alarmering

med tekst i kombination

med Tetra til kommunikation,

og det er en fornuftig løsning,

siger Torben Emil Larsen.

Ved indførelse af Tetra skal

beredskabet dog stadig have

egen vagtcentral, hvor i mod

radiokommunikationen

ændres fra analog radiokommunikation

til den digitale

Tetra platform.

I dag kaldes de fleste danske

brandmænd ud fra den

lokale vagtcentral via en lille

analog alarmmodtager (udkald

i tale).

Skal et beredskab i dag indføre

Tetra teknologien, kræver

det følgende:

• Anskaffelse/leje af eget eller

dele et Tetra system eller

indlejning TetraNet’s

Tetra system.

• Ombygning eller tilpasning

af egen bestående

vagtcentral (tilpasning til et

digitalt data og radiomiljø

såsom Tetra og moderne IT).

• Eller evt. anskaffelse af digitalt

alarmerings-system

(for udsendelse af 112

alarmer i tekst en lille

digital tekstmodtager/alarmmodtager).

Både en digital radio- og

sendeenhed (Tetra terminal)

og en tekstmodtager/alarmmodtager

kan tilsluttes en

mobilcomputer og benyttes

til navigation m.v. samt

automatisk overførsel af 112alarm

fra vagtcentral. Navigationssystemet

angiver korrekt

skadested med grafisk

præcision skærm, som

sammenholdt med hele

112-teksten giver sikkerhed

for position, fortæller

Torben Emil Larsen.

En digital alarmering i form

af digitale ”pager” findes

allerede i dag hos følgende

beredskaber: Bornholm,

Herning, Ringsted samt

Frederiksværk (i kombination

med egen vagtcentral og et

analogt radiosystem).

Her er rapporten

Rappporten fra Radioudvalget,

offentliggjort den 7. april

2006 er ialt 18 siden. Fra

Justitsministeriets hjemmeside

www.jm.dk er der fra forsiden

en direkte henvisning til

Radioudvalget og herfra til

selve rapporterne.

Ud over Radioudvalgets

rapport kan man her finde

konsulentfirmaet Gartner

Groups rapport ca.

220 sider.

Endvidere findes der

Økonomistyrelsen hjemmeside

www.oes.dk/sw160.asp en

pressemeddelelse af 7. april

2006, som fortæller om den

videre procedure med bl.a.

oprettelse af et forhandlingssekretariat

under Økonomistyrelsen.


TETRA

250 Tetra terminaler

Landsstævnet i Haderslev

TetraStar har 70% geografisk dækning i civilbåndet 410-430 MHz

Det bliver TetraStars digitale

net, der sørger for den officielle

radiokommunikation

ved det store DGI/DDS

Landsstævne i Haderslev den

29. juni – 2. juli med over

30.000 deltagere.

Stævnet bliver dækket med

250 Tetra terminaler fra

Sepura, der skal anvendes af

politi, beredskab, frivillige og

ledere. Løsningen indebærer,

at alle kan tale med alle

afhængig af, hvilken prioritet

de forskellige har. Samtidig

er terminalerne udstyret med

GPS, så man fra kontrolrummet

via en PC kan holde styr

alle enheder.

TetraStar A/S i Sønderborg er

et danskejet firma, der siden

2003 har haft licens til et landsdækkende

Tetra net i civilbåndet

410-430 MHz, og med

foreløbig 70 basisstationer

jævnt fordelt over hele landet

er der i dag 70% geografisk

dækning af Danmark.

Alle basisstationer er opbygget

redundant, hvilket betyder, at

skulle én del være ude af drift,

vil den anden automatisk overtage

driften. Der er lokal batteribackup,

så basisstationerne

også fungerer ved strømsvigt.

Ligeledes er operationscenteret

i Sønderborg udstyret

med en stor diesel generator,

som automatisk slår til ved

længerevarende strømsvigt.

TetraStar kan også levere lukkede

net i alle frekvensområder,

Tetra koster mindst

1,6 mia. kr. + det løse

Det er kun foreløbige skøn. Ingen ved endnu, hvor meget

ny radioteknik vil koste det samlede beredskab Af Erik Weinreich

Ingen aner, hvad en samlet

Tetra løsning til det danske

beredskab vil koste. Indtil nu

foreligger kun skøn, der bl.a.

er baseret , hvad visse

andre europæiske lande har

betalt, men der er store forskelle

landenes geografi

og de krav, som der stilles

i de enkelte lande.

I Danmark taler man således

om en model, der i byerne

giver fuld dækning både ude

og inde, mens der landet

blot skal være dækning

udendørs.

I en stor rapport konkluderede

konsulentfirmaet Gartner

Danmark i marts, at indførsel

af Tetra i Danmark dette

grundlag vil koste mellem

1,6 og 2,3 mia. kr. Beløbet

dækker både materiel og

drift i ti år. Skal der og

indendørs dækning

landet, løber det op i 2,0-

3,0 mia kr.

Der er kun tale om skøn, og

tallene omfatter ikke omlægning

af de eksisterende radiosystemer,

uddannelse af

brugere til betjening eller forskellige

applikationer.

På baggrund af rapporten

har det såkaldte Radioudvalg

foreslået regeringen at vælge

en Tetra løsning for det

samlede beredskab. Det er

meget usikkert, hvem, der

skal betale for investeringen,

og der er heller ikke sat tal

, hvad Tetra vil koste i forbrug

– sammenholdt med de

mange nye muligheder.

så den enkelte kunde får sit

eget, lokale system. Direktør

Jørgen Brodersen forestiller

sig, at den også kan være

interessant for beredskaber,

kommuner og store industrielle

virksomheder.

Man kan bl.a. vælge en

pakke-løsning med en terminal

og ubegrænset forbrug

af tale og data til fast pris.

Notits

Debatten

fortsætter

Der er endnu ikke taget

nogen endelig beslutning

omkring, hvilken Tetra

model, der skal indføres

i det danske beredskab.

Fra flere sider venter man

en beslutning i løbet af

2006, hvorefter overgangen

til tage 2-4 år.

Her i BRANDVÆSEN vil vi

også i de kommende

numre se nærmere

Tetra med muligheder

og begrænsninger.

BRANDVÆSEN maj 2006 25


Det statslige beredskab bruges for lidt!

Klar opfordring fra Beredskabsstyrelsen til lokale indsatsledere om oftere

at tilkalde styrelsens avancerede materiel og mange ansatte

Af Jørn Allan Pedersen, kolonnechef, chef for Beredskabsstyrelsen Sjælland

I Brandvæsen nr. 3, april 2006,

giver afdelingschef Niels Ole

Blirup fra Københavns

Brandvæsen udtryk for, at

Københavns Brandvæsen er

så terror-parat, som man kan

være. Planerne er udarbejdet

og går i korte træk ud , at

der ved en terroralarm rykkes

ud med indsatsleder, kredsløbsrøgdykkere,

pionerer og

ambulancer, hvorefter indsatslederen

vurderer hændelsen

eller hændelserne, herunder

også behovet for eventuelt

tilkald ekstern assistance.

Jeg er overbevist om, at

Københavns Brandvæsen har

en god planlægning for indsats

også ved terror-hændelser,

men det ærgrer mig, at man

26 BRANDVÆSEN maj 2006

ikke i højere grad indarbejder

det statslige beredskabs ressourcer

i planerne.

Som planen er beskrevet, ser

det ud til, at denne eksterne

assistance i første omgang

består af ressourcer fra

Københavns 20 omegnskommuner

og fra brandvæsenet

i Malmø og dernæst af indkaldelse

af frivillige fra støttepunkterne

i Greve, Fredensborg

og fra Beredskabsstyrelsens

frivilligcenter i Hedehusene.

Først herefter vil der tilsyneladende

blive tilkaldt mandskab

og materiel fra Beredskabsstyrelsen

Sjælland i Næstved.

Samtidig mener Niels Ole

Blirup, at Beredskabsstyrelsens

mobile kommandostation –

ledelses- og kommunikationsmodulet

(LKM) med masser

af elektronik og andet lækkert

AV-udstyr – er placeret

for langt væk fra København,

nemlig i Næstved.

Beredskabsstyrelsen Sjælland

råder over meget avanceret

rednings- og frigørelsesudstyr,

afstivningsmateriel,

kemikalieindsatsdragter og

åndedrætsudstyr samt ikke at

forglemme 90-100 værnepligtige,

35 frivillig samt 33

befalingsmænd. Og der er

300 frivillige ved Beredskabsstyrelsens

Frivilligcenter i

Hedehusene. Frivilligcentret er

i øvrigt blevet forstærket med

rednings- og afstivningsmateriel

fra Beredskabsstyrelsen

Sjælland.

Niels Ole Blirups bekymring

i forhold til bl.a. den mobile

kommandostation er dens

placering i Næstved, og dermed

dens forholdsvis lange

responstid ved en rekvisition

til støtte for brandvæsenets

indsats i København. Her er

det sin plads at bemærke

– som også Niels Ole Blirup

selv gør i sidste nummer af

Brandvæsen – at LKM er

beregnet til at dække hele

landet. Netop derfor bør

alarmeringen af LKM og

anden assistance ske tidligere

end den p.t. synes planlagt.

Derfor vil det være gavnligt om

f.eks. LKM blev indarbejdet


i relevante mødeplaner i

København, således at den

blev alarmeret sammen med

1. udrykningen i København.

Vi kører gerne med det samme,

så vi kan være hurtigere

fremme i forhold til indsatsen

end tilfældet vil være, hvis

rekvisition først skal afvente en

vurdering af indsatslederen,

efter at en situations-bedømmelse

er gennemført, og

førsteindsatsen er sat i værk.

”Jamen, vi ønsker ikke at tilkalde

(forstyrre) beredskabs-

Svar til Jørn Allan Pedersen:

Responstiden er det vigtigste. Derfor tilkalder

vi naboerne først Af Niels Ole Blirup, chef for Københavns Brand- og Redningstjeneste

I første afsnit er det forkert

forstået, at vi kun rykker ud

med det nævnte. Der rykkes

også ud med ildløshold med

sprøjte og stige, og dette er

alene, såfremt der er flere

samtidige skadesteder! Ved

kun et større skadested

afsendes betydeligt flere til

en terroraktion.

Årsagen til rækkefølgen af tilkaldte

styrker er den simple, at

responstiden er meget mindre

for vore naboer, mange af

dem har ét minuts beredskab

og en meget kort køretid,

hvor en forventet køretid fra

Næstved må forventes at

være mindst én time.

Altså er responstiden en vigtigt

faktor. En anden årsag er,

at vore nabokommuner har

professionelle brandfolk, som

har været ansat i brandvæsenerne

i mange år, har stor

erfaring og i mange tilfælde

er daglige udrykninger,

hvilket ikke kan siges om de

værnepligtige. Altså vil samarbejde

med vore nabokommuner

være meget tæt

samarbejde internt i vores

eget korps. Vi har erfaringer

med værnepligtige!

styrelsen Sjælland unødigt”,

vil Niels Ole Blirup sikkert

indvende. Dertil er der kun at

sige, at hverken Københavns

Brandvæsen eller andre

brandvæsener kan forstyrre

det statslige redningsberedskab

med tilkald til hændelser,

hvor indsats alligevel ikke

bliver nødvendig. Tværtimod

kunne vi ønske os, at flere

indsatsledere tilkaldte os så

tidligt som muligt, hvis de

vurderer, at branden eller

ulykken kan blive stor. Bliver

det alligevel ikke nødvendigt

Vi er fuldt ud klar over, hvilken

hjælp vi kan få fra Frivilligcentret

i Hedehusene. Vi kender

de frivillige, deres erfaringer

fra ofte mange års engagement,

og benytter os da og

af deres hjælp f.eks. i forbindelse

med nytårsberedskabet.

I terrorsituationen må vi selvfølgelig

blot regne med en

given responstid, idet vi her

taler om uvarslede hændelser.

En oplagt mulighed for at udnytte

ressourcerne i Frivilligenheden

er f.eks. hvis der i

forbindelse med en terrorsituation

skal evakueres og

midlertidig indkvarteres et

større antal mennesker.

Omkring alarmeringen af

LKM’eren tror jeg ikke, det

med de responstider, vi taler

om, har den store betydning,

om vi afventer indsatslederens

vurdering af behovet, inden vi

alarmerer. Vi taler måske om

5-10 minutter. På denne måde

undgår vi en masse unødvendig

udrykningskørsel fra

Næstved mod København,

hvis altså LKM’eren er i

Næstved og ikke i Tinglev i

forbindelse med uddannelse.

at indsætte vores udrykningsvagt,

siger vi pænt farvel og

kører tilbage til beredskabscentret

og forbereder os

næste indsats.

Selvom personale, materiel

og køretøjer fra Beredskabsstyrelsen

Sjælland ikke konkret

er indarbejdet i

Københavns Brandvæsens

planer ved en eller flere terrorhændelser,

vil vi alligevel

reagere, når vi modtager

oplysninger om sådanne

hændelser.

At man tænker at

"deployere" fra Næstved

mod Hedehusene (altså stille

og roligt uden udrykning)

Beredskabscentrets udrykningsvagt

vil sammen med

LKM blive deployeret til

Beredskabsstyrelsens

Frivilligcenter i Hedehusene.

Endvidere vil beredskabet

centret blive hævet og

en ny udrykningsvagt opstillet.

Skulle der ikke være

behov for vores assistance

i København, kunne det

være, at omegnskommunerne

får brug for hjælp, når

deres beredskab er kaldt til

København.

i forbindelse med større

hændelser finder jeg særdeles

positivt.

BRANDVÆSEN maj 2006 27


Hæder for stor indsats

Forsvarsministeren overrakte Frivilligpriser til Irma

og Jørgen Møller fra Hadsten Af Erik Weinreich

Priserne blev overrakt af forsvarsminister Søren Gade.

Oprindelig havde Hjemmeværnet

sagt ja til at stå for

indkvartering, forplejning og

brandvagter i forbindelse med

DM for gardere, men værnet

trak sig, så garderforeningen

stod kort tid før begiven

heden med et problem.

Redningen hed Irma og

Jørgen Møller fra Hadsten

Redningsberedskab og Den

Frivillige Indsatsstyrke i

Herning. Begge har et langt

og dybt engagement i redningsberedskabet,

og de

trådte nu til og reddede

arrangementet. Ved at skaffe

hjælp fra nabokredse i

Beredskabsforbundet blev

opgaven efter kort tids forberedelse

løst med deltagelse af

70 frivillige fra et antal kommuner

i området med frivillige,

og et mandtimeforbrug

over 3.000 timer.

Det var den direkte anledning

til, at forsvarsminister

Søren Gade i april kunne overrække

ægteparret årets Frivilligpriserne,

der gives som anerkendelse

til frivillige, der har

gjort en ganske særlig indsats.

Indirekte er priserne også en

anerkendelse af Irma og

Jørgen Møllers indsats gennem

over 30 år.

I dag udøves deres aktiviteter

i regi af Beredskabsforbundet,

hvor Jørgen er kredsleder i

Hadsten-kredsen, og hvor

Irma er ”frontfigur” i forhold

til forplejningsaktiviteter i forbindelse

med stævner, markeder

m.v.

Herudover står de i spidsen

for kommunens indkvarterings-

og forplejningstjeneste.

Endelig er begge meget aktive

i DFI ved Beredskabsstyrelsen

Midtjylland. Irma er valgt til

talsmand for de kommunale

frivillige i redningshundetjenesten,

for forplejningsfolkene

og for kommunikationsfolkene.

Jørgen er meget

anvendt centret i forbindelse

med den edb-mæssige

understøttelse af administrationen

af frivillige.

BRANDVÆSEN maj 2006 29


Holstebro Brandvæse

Jubilæumsskrift ridser Holsterbros brandhistorie op

Det er i år 100 år siden, dette foto blev optaget. Holstebros første kommunale brandkorps med brandinspektør,

malermester Oluf Hansen siddende forrest til venstre. Bemærk bag den siddende civilist korpsets trommeslager,

tobaksspinder Dreyer. Foto fra jubilæumsbogen.

Den 1. juni 2006 er det 100 år

siden, Holstebro Brandvæsen

officielt blev oprettet og fik

sin egen vedtægt, som skulle

sikre et brandberedskab, der

skulle være tilstede og vedligeholdes

for Købstadens regning.

Det fejrer Holstebro

Brandvæsen bl.a. med udgivelsen

af et jubilæumsskrift

forfattet af indsatsleder

Poul Jacobsen.

Unge brandstiftere

henrettet

Nu er brande jo ikke et

fænomen, der kun har 100 år

bagen, så jubilæumsskriftet

30 BRANDVÆSEN maj 2006

begynder med et grundigt

og oplysende afsnit om

brande i Holstebro siden 1552.

Den gang var brande en

meget mere alvorlig affære

end i dag. Husene lå tæt og

var bygget af meget letantændelige

materialer og med

stråtag, som var guf for ilden,

når den opstod, så store dele

af byen blev med mellemrum

lagt i aske.

Straffen for at sætte brand

var da også alvorlig. Det fik

to små piger at mærke i

1734, da de – formentlig ved

et uheld – kom til at starte

en brand, der lagde en stor

del af byen øde. Pigerne blev

henrettet og begravet uden

for byen!

Holstebro 1906

Op gennem århundreder

bliver der større og større

forståelse for, at det er nødvendigt

at organisere brandvæsenet

og oprette egentlige

brandkorps, som i 1906 fører

frem til etableringen af

Brandvæsenet i Holstebro.

Af vedtægten fremgår det

bl.a., hvilket materiel der

mindst skal være til stede:

• 3 større sprøjter med tilbehør,

herunder 800 alen

gummierede 2” sprøjteslanger.

• En Vognsprøjte med 7”

dobbelt cylinder og 2 stk.

3” sugeslange.

• En Kærresprøjte med 4”

dobbelt cylinder og 2 stk.

3” sugeslange.

• En Kærresprøjte med

7” enkelt cylinder.

• 2 slangevogne, hver til 400

alen 2” gummierede

hampslanger.

• 2 håndsprøjter

• 2 tospændige vandvogne.

• 5 Villerupske vandvogne.

• 2 større vandkar slæde.

• 2 redningsbælter med

tilhørende redningsliner.

• 1 krybekrage.

• 1 16 alen lang redningsstige

med tilhørende stikstige

hjul.

• 2 stk. 12 alens, 2 stk.

10 alens og 2 stk. 8 alens

brandstiger.

• 7 stk. brandhager.

• 15 fældeøkser.

• 12 fældesave.

• 1 mekanisk redningsstige.

• samt et passende antal

mindre stiger, lygter,

vandspande, jernstænger,

hakker, grebe, skovle og

andre nødvendige redskaber.

Brandsvende

Året efter blev der vedtaget

en instruks for brandsvendene,

hvoraf det bl.a. fremgik, at

De skal møde hurtigst mulig

til ildebrand såvel om dagen

som om natten, og derfor

stedse være forberedt til

udrykning med sprøjter og

brandredskaber, som de bringer

til brandstedet og betjener

bedste måde, overensstemmende

med deres foresattes

befalinger, de er forpligtede

til at udføre slukning,

pumpning, nedbrydning,

vandforsyning, redning

og rydning efter deres foresattes

ordre.

Med oprettelsen af det faste

brandkorps begyndte der at

komme system i tingene.

Målt med vore dages øjne

var det noget elendigt kram,

man havde stående i bygningen

i Vestergade, hvor

brandvæsnet i alle 100 år har

haft til huse, men det har vel

været ret hæderligt at råde

over tre håndsprøjter, en to

cylindret til hesteforspand og

to encylindret i kærrefacon.

Den tocylindrede kunne præstere

500 l i minuttet, så helt

ringe må den ikke have været.

Så sent som under 2. verdenskrig

anvendtes den som reserve,

fortæller Poul Jacobsen.

Mekanisering

I 1921 holdt mekaniseringen

for alvor sit indtog, da brandvæsenet

fik sin første


n fylder 100 år

I 1921 holdt mekaniseringen sit indtog, da brandvæsnet fik sin første automobilsprøjte, en Triangel. Den vakte

opsigt under udrykning og fik enhver rask dreng til at bestemme sig til en brandmands fremtid. Den holdt til

1935, hvor den brændte (!), hvorefter brandkommssionen ikke længere kunne undslå sig for at skifte det nedslidte

køretøj ud. I dens sidste levetid måtte man ofte have en mand hængene ude skærmen under udrykning

for med mellemrum at tippe karburatoren. Foto fra jubilæumsbogen.

automobilsprøjte, en Triangel.

Vognen var forsynet med

faste ringe, så det må sikkert

have været en nyrerystende

oplevelse at sidde den

under udrykning over byens

toppede brosten, men et

fremskridt af rang var det –

kun få byer kunne i 1921

flotte sig med en automobilsprøjte.

Sprøjten fik en krank skæbne

– der gik ild i den!

Det var i 1935, og det

tidspunkt havde den længe

været nedslidt, men Brandkommissionen

ville ikke ofre

penge en ny. Nu blev den

tvunget til det, og valget

faldt en autosprøjte, en

Opel Blitz, der kunne medføre

1200 l vand. Den

forblev i tjeneste indtil 1973.

Det forlyder, at vej hjem

efter en brand i Skave brød

gearkassen sammen lige

midt i et vejkryds. Ved fælles

hjælp fik man den skubbet

ind til kantstenen, hvor man

efterlod den.

Ved kommunesammenlægningen

i 1966-70 kom der

for alvor gang i indkøbet af

rullende materiel, da brandvæsenet

nu skulle dække et

langt større areal og mødte

nye udfordringer så som

gård- og markbrande.

Privatisering

blev forhindret

Med billeder og tekst gennemgår

jubilæumsskriftet

nogle af de mest spektakulære

brande og redningsaktioner

gennem de 100 år.

Der er korte omtaler af de

forskellige alarmeringssystemer

og nyanskaffelser, så

man får et godt indblik i det

lokale beredskabs udvikling

og opgaver, der gennem

årene har udviklet sig til

langt, langt mere end det

at slukke brande.

Brandvæsenet løser i dag en

lang række servicefunktioner

for kommunen, og det var

en udvikling, der blev sat

i gang, da kommunen i

1990-91 forsøgte at sælge

det kommunale brandvæsen

til Falck.

Det var en dramatisk men

også interessant historie, som

man må ty til jubilæumsskriftet

for at få et indblik i.

Alt i alt et interessant, let

læseligt og spændende jubilæumsskrift,

som er med til

at fastholde betydningen af

det kommunale beredskab

for kommende generationer.

Holstebro Brandvæsen holder

indbudt reception torsdag

1. juni og åbent hus lørdag

3. juni kl. 10–14 i anledning

af jubilæet.

En af 90’ernes store brande, der

kunne ses viden om, udbrød i

februar 1993, hvor der udbrød

brand i en bygning, som husede et

stort lager med parafin-behandlet

emballage. Hele styrken 25

mand måtte af huse for at

bekæmpe den voldsomme brand,

der kun efterlod skrot, nedrevne

mure og stålplader i sit kølvand.

Foto fra jubilæumsbogen.

BRANDVÆSEN maj 2006 31


Brandmandskonkurrencer

i Slagelse

Festlig weekend i juni med samvær, holdkamp og hurtighed Af Poul Laustsen

Slagelse er vært, når Dansk

CTIF Brandmandskonkurrenceforening

den 9.–11. juni

afvikler de XVII Nationale

brandmandskonkurrencer.

Slagelse og Slagelse

Brandvæsen var også vært

for 15 år siden, og alt tyder

, at det mindst bliver et

lige så spændende i år.

Brandmandskonkurrencerne

består af 2 elementer:

• Et slukningsangreb hvor

sugeslangerne samles og

udlægges, og parallelt hermed

gennemføres et B/C

– udlæg med 2 C- angreb.

• Et 400 m langt forhindringsstafetløb.Forhindringerne

består af et plankeværk,

en balancebom og

et rør, der skal forceres.

De 2 discipliner skal gennemføres

fejlfrit i overensstemmelse

med et detaljeret konkurrencereglement

og

hurtigt som muligt.

Borgmester Lis Tribler skriver

blandt andet i sin velkomst:

Brandmandsgerningen kræver til

enhver tid hurtighed, præcision

32 BRANDVÆSEN maj 2006

og disciplin, samt evnen til at

samarbejde.

Brandmandskonkurrencerne er

derfor et godt supplement til

de faste øvelser, hvor igennem

brandmændenes færdigheder

fastholdes. Den sociale kontakt

er endvidere med til at opbygge

en god korpsånd.

Hvor er det rigtigt.

I de her fusionstider, hvor alt

stort set bliver brudt op og

sammensat ny, er konkurrencerne

og den forberedende

træning/øvelse en fremragende

måde at samarbejde og

opbygge teams , og så er

det til med sjovt, ligesom der

er gode muligheder for at

knytte venskaber tværs

i ind- og udland. I tilgift får

man opbygget en ganske

god kondition alt efter ambitionsniveau.

Hvem kan deltage?

Det kan alle personelgrupper

(M/K) inden for redningsberedskabet

– frivillige, deltidsansatte,

heltidsansatte,

offentlige såvel som privatansatte,

hvilket også gælder

brand- og redningstjenester

i lufthavne og militære flyvestationer.

Det kræver blot, at man er

villig til at investere lidt af sin

fritid, og ikke mindst, at

ledelsen bakker op og motiverer

mandskabet, både

dem, der deltager i konkurrencerne,

og dem der bliver

hjemme og dækker af, når

der konkurreres i ind og

udland.

Program:

Fredag aften den 9. juni

kammeratskabsaften

Slagelse Brandstation.

Lørdag den 10. juni

Formiddag: Træning og tilvending

til materiellet.

Gl. Stadion.

Eftermiddag: Afvikling af konkurrencerne.

Gl. Stadion.

Aften: Festmiddag.

Indkvarteringsstedet.

Søndag den 11. juni

Formiddag: Hjemrejse.

Træning og konkurrencer

afvikles Gl. Stadion,

Parkvej. Indkvartering

Østre Skole Skovsøgade.

Slagelse Brandstation har

adresse Rytterstaldstræde 8.

Jeg skal opfordre alle redningsberedskaber

til at sende

repræsentanter til Slagelse

den 10. juni for at lade sig

inspirere til at deltage i fremtidige

konkurrencer.

Bestyrelsen for Dansk CTIF

Brandmandskonkurrencefore

ning som består af:

Poul Laustsen

pl@billundkommune.dk

tlf. 75 33 17 72

Per Jensen

pj@silkeborg.dk

tlf. 87 20 66 23

Sven Urban Hansen

suh@soroe.dk

tlf. 57 83 03 80

Per Teglgaard

ptc@beredskabsstyrelsen.dk

tlf. 45 90 69 51

Vi hjælper gerne nye hold i

gang med råd og vejledning.

Se også: www.ctif.dk, hvor der

link til brandmandskonkurrenceforeningen.


Brand- og ambulancefolk skal

lære at håndtere ubehageligheder

Problemerne med sure tilskuere og rørende er et voksende

problem Af Justinus Johannesen

Kommunale brand- og ambulancefolk

skal fremover lære at

indberette og håndtere mulige

ubehageligheder fra rørende

og vrede tilskuere, når de

arbejder med slukningsarbejde,

ulykker og lignende opgaver.

Problemet har været stigende i

de senere år, og derfor har

Københavns Brandvæsen sammen

med Falck Sjælland

nedsat et arbejdsudvalg, som

skal kortlægge omfanget og

samtidig finde frem til, hvordan

man kan stoppe denne

uheldige udvikling.

Hos Københavns Brandvæsen

begyndte man i fjor at bede de

ansatte, om at indberette

voldsepisoder med henblik

kortlægning.

Videreuddannelse

I 2005 registrerede man i alt

11 episoder, som strakte sig

over alt fra en person, der

sendte ”øjne” og førte sin

hånd over struben over for en

ambulancefører, til egentlige

fysiske angreb. Men det er

langt fra alt, der formentlig

bliver indberettet, siger Jens

Jäpelt, sikkerhedsleder hos

Københavns Brandvæsen.

– Vi har heller ikke noget indtryk

af, at det er bestemte

befolkningsgrupper, der begår

volden. Det kan være alle, der

tænder af. Indberetningerne

skal først og fremmest bruges i

videreuddannelsen af brandog

ambulancefolk, så de er

klædt bedst muligt , hvis de

oplever ubehageligheder, når

de passer deres daglige arbejde,

siger Jens Jäpelt.

Ingen problemer

Peter Staunstrup, chef for

Odense Brandvæsen, siger, at

efter brandvæsnet i flere år ikke

turde køre ind i Vollsmosebydelen

uden politibeskyttelse,

er der ingen problemer for øjeblikket.

– Jeg tror, det har hjulpet, at vi

har fået en lokal politistation i

Vollsmose, og at imamerne

samtidig har været med til at

ændre beboernes holdningen

til os, siger Peter Staunstrup.

Udnævnelse

Christian Thostrup, 40 år,

oprindelig bygningssnedker

og med 18 års erfaring fra

brandvæsen og Civilforsvar,

er pr. 1. april udnævnt til

viceberedskabschef i

Albertslund.

Thostrup, der også er

uddannet holdleder og ISL

og har gennemgået kurser

i brandteknisk byggesagbehandling,

skal bl.a. tage

sig af brandsyn, behandling

af sager om brandsikringsanlæg

og midlertidig overnatning

– samt ISL-vagt.

BRANDVÆSEN maj 2006 33


1. Adgangskontrol

● RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

2. Affugtningsanlæg

MUNTERS A/S

Ryttermarken 4, 3520 Farum

Tlf. 44 95 33 55

www.munters.dk, info@munters.dk

Effektiv affugtning af garager, depoter,

slangetørringsrum

3. Alarm- og meldeudstyr

● DANSIKRING

Sydvestvej 98, 2600 Glostrup

Tlf. 43 43 43 88, Kolding: Tlf. 75 53 33 55

● Dansk Brandteknik a.s.

▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 11 13 33 – Fax 70 10 13 33

www.danskbrandteknik.dk

● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg: tlf. 98 38 36 11

Århus: tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

▲FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31,

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

● KEMP & LAURITZEN A/S

Roskildevej 12, 2620 Albertslund

Tlf. 43 66 88 88, Århus 87 46 70 00,

Kolding 76 33 99 99

METORION MUSIC A/S

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

● WORMALD A/S

▲Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

4. Aspirationssystemer

● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg: tlf. 98 38 36 11

Århus: tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

▲WORMALD A/S

■ Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

5. Brandanlæg

● KEMP & LAURITZEN A/S

Roskildevej 12, 2620 Albertslund

Tlf. 43 66 88 88,

Århus 87 46 70 00,

Kolding 76 33 99 99

● LINDPRO A/S

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V.

Tlf. 89 32 99 00, Fax 89 32 99 91

6. Brandbegrænsende bygningsdele,

beklædning m.m.

FIRESAFE AS

Tlf. øst 46 78 68 50, vest 86 25 89 66

Totalleverandør af entrepriser og produkter

34 BRANDVÆSEN maj 2006

ROCKWOOL A/S

2640 Hedehusene, Tlf. 46 56 16 16

BRANDBATTS til brandsikring af

bygningskonstruktioner.

TAGISOLERING.

BD-60 Flexi Batts til loftkonstruktioner.

CONLIT HC WIRED MAT til brandbeskyttelse

af kemi, gastanke og rør.

CONLIT til brandisolering af stålkonstruktioner.

CONLIT Brandstop til brandsikring

af gennemføringer.

SCANDI SUPPLY A/S

Vesterballevej 29, 7000 Fredericia

Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01

Materialer for brandsikring af installations

gennemføringer. Brandmaling for stål og

træ. Brandsikker fugemasse.

7. Brandimprægnering og brandbeskyttende

materialer

AB Planteservice

Helgesvej 17, 4200 Slagelse

Tlf. 58 50 00 61. Flamol til stof, kunststof,

papir, pap, træ, stråtage og juletræer m.m.

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S.

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

SCANDI SUPPLY A/S

Vesterballevej 29, 7000 Fredericia

Tlf. 76 24 48 00, Fax 76 24 48 01

Materialer for brandsikring af installations

gennemføringer. Brandmaling for stål og

træ. Brandsikker fugemasse.

8. Brandsimulering

ABC BRANDTEKNIK

Sortevej 40, 8583 Hornslet

Telefon 96 19 10 19

www.abcbrandteknik.dk

9. BS- BD- og F-døre samt jalousier

■ DALOC DANMARK A/S

Hjulmagervej 2A, 7100 Vejle

Tlf. 86 41 12 33

Salg: Borups Allé 132, Postboks 615,

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 14 08 80 - Fax 38 14 08 90

DEKO, loft+væg a/s,

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk - e-mail deko@deko.dk

DOORFLEX A/S

www.doorflex.dk

BD 30 og BD 60 skydedøre. Doorflex

Type 90 Fritløbslukker for skydedøre.

Industriområdet 101, 8732 Hovedgård

Tlf. 75 66 10 51

■ JK PORTE A/S

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted

Tlf. 57 52 51 51

JSA BRAND

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03

Brandjalousier – brandgardiner og styringer

▲WORMALD A/S

■ Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

10. Brandventilation

SIKKERHEDSTEKNIK A/S

Langelandsvej 14, 5500 Middelfart

Tlf. 63 41 77 87, Fax 63 41 77 88

info@sikkerhedsteknik.dk

En afd. i Safe-Light A/S

11. Brandvæsenets materiel

og udstyr

ALBATROS International Clothing A/S

Krømlingevej 10, 4700 Næstved

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92

E-mail: albatros.int@mail.tele.dk

www.albatrosint.dk

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

AUTOTEC ApS

Yderholmvej 35, 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 36 34 50, Fax 56 36 34 59

info@autotec.dk, www.autotec.dk

AVK INTERNATIONAL A/S

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten

Tlf. 87 54 21 00

www.avkvalves.com, sales@avk.dk

Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern.

BFI Optilas A/S

Hedelykke, Hovedgaden 451 K,

2640 Hedehusene

Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98

claus.nilsson@bfioptilas.com

www.bfioptilas.com

IR-kamera og hjælme – forhandler af Bullard

HVEM SÆLGER ...

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel,

Kanalen 1, 6700 Esbjerg.

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

DANSK UNIFORM

Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09

Alt i uniform- og indsatsbeklædning.

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com,

www.draeger-safety.dk

DÜVER BRANDMATERIEL A/S

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

FERNO NORDEN A/S

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund

Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18

www.fernonorden.com

FYNS KRAN UDSTYR A/S

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV

Tlf. 63 96 53 00 - Fax 63 96 53 10

Løftegrej - Holmatro frigørelsesværktøj

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31 -

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

KETNER

Fabriksparken 23, 2600 Glostrup

Tlf. 70 80 73 45

Udrykningsudstyr, søgelygter

info@ketner.dk, www.ketner.dk

KONGSTAD SAFEMAN A/S, NSS

Stærevej 2, 6705 Esbjerg

Tlf. 43 71 21 00, fax 43 71 19 19

www.kongstad-safeman.dk

Røgdykkersæt, branddragter og uniformer,

alt i personligt sikkerhedsudstyr.

KWINTET HEJCO ApS

Krondalsvej 7, 2610 Rødovre

Tlf. 35 37 77 00, Fax 35 37 16 42

www.hejco.dk

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Totalleverandør – egne agenturer og

produkter.

SAWO A/S

Schwartzgade 7, 4690 Haslev

Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk

SKOVBO TOTAL SERVICE A/S

Vindegårdsvej 13, 4632 Bjæverskov

Tlf. 56 87 19 99, Fax 56 87 15 54

Import af ildløse-køretøjer

Løftepuder og frigørelsesværktøj

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S

Salgschef Vilhelm Hauschildt

Tlf. 25 42 82 14, vh@viking-life.com

Hovedkontor Esbjerg

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V

viking@viking-life.com

12. Dørlukningsanlæg

og portautomatik

● A/S DANSK HUSTELEFON SELSKAB

Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 86 96 00

Aalborg: Tlf. 98 38 36 11

Århus: Tlf. 86 94 87 11

Sønderborg: Tlf. 74 42 85 55

www.d-h-s.dk

DORMA Danmark A/S

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01

info@dorma.dk, www.dorma.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

■ JK PORTE A/S

Kværkebyvej 30-32, 4100 Ringsted

Tlf. 57 52 51 51

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Salg - montering - service

● RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Abloy dørlukkere for ABDL systemer

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

▲WORMALD A/S

■ Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

13. Eksplosionsforebyggende

og eksplosionssikring

DRÄGER SAFETY DANMARK A/S

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01

draeger-safety.dk@draeger.com,

www.draeger-safety.dk

GEOPAL SYSTEM A/S

Gasalarmeringsudstyr

Skelstedet 10 B, 2950 Vedbæk

Tlf. 45 67 06 00

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

14. Forureningsbekæmpelsesmateriel

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

LD HANDEL & MILJØ

www.ldhandel.dk

Ferrarivej 16, 7100 Vejle.

Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86

Ved Klædebo 4, 2970 Hørsholm

Tlf. 45 76 52 38, Fax 45 76 82 50

Absorbering af væske, uanset væsketype

og -mængde, miljø og omstændigheder.

Lev. i måtter, slanger, puder, ruller, permanente

flydespær m.m., samt miljøvenlige

granulater.

ØKO-SAFE ApS

Miljøvenlig bekæmpelse af brand

og forurening.

Tlf. 45 53 30 03

WWW.OKOSAFE.DK

15. Håndildslukkere,

salg og opladning

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S.

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel

Kanalen 1, 6700 Esbjerg

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

● Dansk Brandteknik a.s.

▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333

www.danskbrandteknik.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲GLORIDAN A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40

Egne produkter - salg og service

= DS = godkendt værksted

NORIT Brandservice

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing

Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44

= DS = godkendt værksted

REDNINGS-RINGEN

Industrivej 51, 7620 Lemvig

Tlf. 97 82 04 11,

= DS = godkendt værksted

STUDSGAARD BRANDMATERIEL

Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn

Tlf. 98 42 72 66

= DS = godkendt værksted

16. Informationssystemer

DANSK ESSENTECH

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg

Tlf. 39 69 68 20

danessentech@mail.dk

EIS/EOC-InfoBook


17. Lofts- og vægbeklædning

DEKO, loft + væg a/s

skillevægge og loftsystemer

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup

Tlf. 43 55 77 11

www.deko.dk, deko@deko.dk

18. Nødbeslag

● RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 44 54 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Assa panikbeslag, nød- og flugtvejsbeslag

19. Radio- og

kommunikationsudstyr

NIROS COMMUNICATIONS A/S

Hirsemarken 5, 3520 Farum

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08

www.niros.com

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

LMR RADIOSYSTEMER A/S

Egevej 4, 6200 Aabenraa

Tlf. 70 33 15 15, Fax 70 10 66 55

www.lmr.as, 112@lmrradiosystemer.dk

MØRKEDAL TELECOM A/S

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12.

www.morkedal.dk

Radiosystemer, Vagtcentraler, skadestedsradioer,

mobile og bærbare radioer, basisstationer,

Hjelmgarniture og SWISSPHONE

alarmmodtagere

RADIOCOM DANMARK ApS

Ellegårdvej 18, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 42 44 60, fax 73 42 44 70.

www.radiocom.dk

ICOM distributør i Danmark. Bærbare og

mobile radioer. Skadestedsradioer.

Dataradioer. Marineradioer. Flyradioer.

Scannere.

TP SERVICECENTER FYN

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev.

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk

Radioudstyr, data/voice systemer,

vagtcentraler.

ZENITEL DENMARK A/S

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 -

www.zenitel.biz

MOTOROLA distributør og Tetra SW

Applikations Partner

20. Reflekterende materialer

Reflexite Europe A/S

Lyngsø Allé 3, 2970 Hørsholm

Tlf. 45 76 11 22, Fax 45 76 11 02

europe@reflexite.com,

www.reflexite-europe.com

21. Rådgivende firmaer

DANSPRINKLER ApS

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

DBI/NUSA

– Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Jernholmen 12, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01

www.brandteknisk-institut.dk

DBI er en uafhængig og uvildig virksomhed,

der yder service til danske virksomheder

indenfor inspektion, rådgivning, uddannelse,

risikoanalyser, prøvning, beredskabsplaner,

undersøgelser og certificering.

ERNST NIELSEN & CO. A/S

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 37 77

▲FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 -

www.fire-eater.dk

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31,

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

Novenco

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12

www.novenco.biz

● RUKO A/S

Marielundvej 20, 2730 Herlev

Tlf. 44 54 44 54, Fax 4454 44 44

rr@ruko.dk, www.ruko.dk

Ruko arkitektafdeling

SEMCO MARITIME A/S

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.semcomaritime.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

VID ApS

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk, www.vidaps.com

Brandslukning med vandtåge.

▲WORMALD A/S

■ Teglværksvej 47, 5220 Odense SØ

Tlf. 63 15 43 00

22. Sikkerhedsbelysning

SafeExIT A/S

Herstedøstervej 19, 2600 Glostrup

Tlf. 43 45 50 10, Fax 43 45 50 11

safeexit@info.dk

SAFE-LIGHT A/S

Langelandsvej 14, 5500 Middelfart

Tlf. 63 41 77 86, Fax 63 41 77 88

info@safe-light.dk

23. Sikringsskilte

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S.

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel

Kanalen 1, 6700 Esbjerg

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

DBI/NUSA

– Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Jernholmen 12, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 90 00, Fax 36 34 90 01

www.brandteknisk-institut.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲GLORIDAN A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

24. Stationære slukningsanlæg

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

▲BRØNDUM A/S

8800 Viborg, Falkevej 14,

Tlf. 86 62 36 66

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4,

Tlf. 57 66 64 00

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel

Kanalen 1, 6700 Esbjerg

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

● Dansk Brandteknik a.s.

▲Rosenkæret 31, 2860 Søborg

Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 –

www.danskbrandteknik.dk

DANSPRINKLER ApS

Kongevejen 120, 2840 Holte

Tlf. 45 46 06 11

bk@dansprinkler.dk

ERNST NIELSEN & CO. A/S

Vibeholms Allé 7, 2605 Brøndby

Tlf. 43 43 37 77

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲FIRE EATER A/S

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69

www.fire-eater.dk

● Ginge-Kerr Danmark A/S

▲Stamholmen 111, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 77 11 31, Fax 36 77 22 31,

Døgnvagt 36 77 23 31

ginge@ginge-kerr.dk, www. ginge-kerr.dk

▲GW SPRINKLER A/S

Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg

Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55

L & H RØRBYG A/S

Industriholmen 82, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50

SEMCO MARITIME A/S

Svendborgvej 253, 5260 Odense S

Tlf. 65 68 38 00, Fax 65 68 38 30

www.semcomaritime.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

▲WORMALD A/S

■ Teglværksvej 47, 5220 Odens SØ

Tlf. 63 15 43 00

HVEM SÆLGER ...

25. Total renovering

af sekundærskader

AREPA FIRENEW A/S

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt),

www.arepa.dk

Herlev-afdeling tlf. 44 54 03 54

ISS DAMAGE CONTROL A/S

Skadeservice, 24 timers døgnvagt

samtlige telefonnumre

Generatorteknik (Nødstrøm)

København: Tlf. 38 10 40 11

Grønholt: Tlf. 44 99 40 11

Holbæk: Tlf. 59 44 40 11

Vordingborg: Tlf. 55 37 19 83

Rønne: Tlf. 56 95 60 65

Odense: Tlf. 65 93 03 30

Frederikshavn: Tlf. 98 42 64 64

Aalborg Ø: Tlf. 98 15 64 00

Thisted: Tlf. 97 93 45 64

Holstebro: Tlf. 97 42 64 44

Herning: Tlf. 97 20 82 44

Randers: Tlf. 86 42 65 65

Århus: Tlf. 86 25 20 11

Vejle: Tlf. 75 72 73 48

Silkeborg: Tlf. 86 81 52 44

Esbjerg: Tlf. 75 13 56 66

Haderslev: Tlf. 74 52 33 66

Sønderborg: Tlf. 74 48 82 20

NERIS SKADESERVICE A/S

Klostermosevej 140, 3000 Helsingør

www.neris.dk

DØGNVAGT 70 20 06 06

POLYGON Skadebegrænsning

MUNTERS Fugtteknik

Allerød 48 14 05 55

Haderslev 74 52 50 65

Herning 97 20 98 00

Hjørring 70 22 16 01

København 36 36 29 29

Odense 65 96 12 50

Sønderborg 74 44 95 66

Århus 86 28 68 99

Aalborg 98 19 16 00

SKADESERVICE DANMARK

Året rundt – døgnet rundt – Danmark

rundt

DØGNVAGT 70 112 112

SSG A/S

Knapholm 6 2730 Herlev

DØGNVAGT Tlf. 70 15 38 00

www.ssg.dk

Næstved, Smedevænget 14,

Tlf. 55 54 58 38

Holbæk, Virkelyst 29-31

Tlf. 74 84 38 00

26. TV- og videoovervågning

METORION MUSIC A/S

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90

www.metorionmusic.dk

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt

info.dk.sbt@siemens.com

27. Tyverisikring

● SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES

Tlf. 44 77 44 77

www.siemens.dk/sbt,

info.dk.sbt@siemens.com

28. Vagtcentraler

INGENIØRFIRMAET H. MORTENSEN A/S,

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45

INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S

Gl. Torv 8, 1457 København K

Tlf. 33 73 40 00

Fax 33 73 40 01

www.innovative.dk

info@innovative.dk

MØRKEDAL TELECOM A/S

Tåstruphøj 14, 4300 Holbæk

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12.

www.morkedal.dk

29. Vandfyldte slangevinder

▲APOLLO Brandmateriel ApS

Handelsvej 4, 5260 Odense S

Tlf. 43 57 18 00, Fax 43 57 18 09

▲Danbor Service AS

Brand- og sikkerhedsmateriel

Kanalen 1, 6700 Esbjerg

Tlf. 79 11 19 00, Fax 79 11 19 58

ps@danbor.dk

▲FALCK TEKNIK

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98

www.falckteknik.dk

▲GLORIDAN A/S

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg

Tlf. 73 48 52 00, Fax 73 48 52 05

= DS = godkendt

HWAM VENTI AS

Banevænget 3, 8362 Hørning

Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26

venti@hwam.com

www.hwamventi.com

▲LINDE BRANDMATERIEL

Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17

Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe –

godkendte

30. Vandtåge slukningsanlæg

Novenco

Industrivej 22, 4700 Næstved

Tlf. 87 36 29 11, Fax 87 36 29 12

www.novenco.biz

VID ApS

Svalbardvej 13, 5700 Svendborg

Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61

vid@vidaps.dk

Brandslukning med vandtåge

www.vidaps.com

▲Medlem af Dansk

Brandsikrings Forening

● Medlem af

Sikkerhedsbranchen

■ Dansk Leverandør af Ståldøre

Tegn en optagelse under

“Hvem sælger ...”

Ring til:

Ekström Annonce Service

telefon 44 44 77 47

BRANDVÆSEN maj 2006 35


Maskinel magasinpost

ID-nr. 42249

Afsender:

Postboks 7777

7000 Fredericia

Ændringer vedr.

abonnement

ring venligst

tlf. 75 58 01 43

More magazines by this user
Similar magazines