Skovplejebogen - Naturstyrelsen

Indledning
Den Hvis der ikke var mennesker i Danmark, yule det
oprindelige meste af landet henligge som urskov. I de nutidige
natur i danske skove er de fleste trer plantede, og tree-
Danmark art og bevoksningsstørrelse er bestemt af rnenne
skene. Alligevel rummer skovene meget af det, der
normalt opfattes som "natur". Uanset om trerne er
plantede eller ej, er de i nogle ti1fide stadig
oprindelige, ufored1ede og af dansk oprindelse, og
bundfloraen samt alle de dyr og planter, der er
knyttede til treerne, er ogs "naturlige" nok,
seivom deres levemuligheder selvfølgelig er pvirkede
positivt eiler negativt af skovdriften.
Naturvrdier De danske skovarealer har aidrig vret si intenskabt
ved sivt dyrkede som de Øvrige jordbrugsarealer, og
skovdrift der findes derfor ofte flere eiementer af "vild
natur" f.eks. moser og smsØer i skoven end i
ageriandet udenfor. En stor del af de samfund og
organismer, der udgør naturen i skoven, klarer sig
seiv, uden at man gør noget specielt for dem; men
der er ogs en del, der krver aktiv indgriben for
at overleve. Tidligere tiders driftsformer som
f.eks. grEesning og stvning har skabt nogle plan
tesamfund i skovene, som i dag betragtes som vEerdifulde
elementer i dansk natur - men som kun kan
eksistere, hvis driftsformen viderefØres.
Naturvrdier Selv om nogle driftsformer har skabt nye vEerdier,
mistet ved har andre medført, at naturvEerdier er get tabt.
skovdrift I det rationelie skovbrug efteriades gamle døde og
dØende trEeer sjEeldent, og mange moser og enge er
blevet drEenede og tilplantede af Økonomiske rsa
ger, uden at der var tEenkt p, at skovene foruden
at producere trEeer ogs skuile "producere" rigkEer,
fiagermus, gØgeurter, spiselige svampe, smeldere
0. S.V.
Flersidigt Der tales i disse r meget om flersidigt skovbrug.
skovbrug Det vii sige, at man i skovdriften p samme tid og
samme areal søger at tilgodese flere interesser.
Vedproduktion og naturbeskyttelse er ikke de ene
ste interesser, dagens skovforvaltere skal tage
hensyn til. Der skal ogs tages hensyn til fri
luftsiivet og til Eestetik, kuiturhistorie og mil
jøbeskyttelse, jf. figur 1.
6
Disse hensyn, som undertiden regnes md under begrebet
naturpleje, vii det fØre for vidt at komme
md pi i denne bog. Men der kan bl.a. henvises til
"Skovopbygning tii glEede for friluftslivet" Can