Ellund-Egtved - VVM-redegørelse juni 2010 - Energinet.dk

More documents

Recommendations

Info

24 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse 2.4.1. Krydsning af sårbare områder, veje og jernbaner Gastransmissionsledningens linjeføring passerer en række vandløb, vådområder, skovområder og andre arealer, som er særligt følsomme over for de anlægsarbejder, der finder sted i forbindelse med etablering af ledningen. Ved krydsninger af sårbare områder som f.eks. vandløb vil der i anlægsfasen blive taget særligt hensyn for at reducere påvirkninger af omgivelserne bl.a. ved at anvende særlige anlægsteknikker. Desuden er der på strækningen en række infrastrukturelementer i form af veje og en jernbane, som skal passeres under hensyntagen til trafiksikkerhed og minimering af gener for brugerne. Vandløb og særlige naturområder Ved anlægsarbejder i vådområder, f.eks. i mosejord, som især krydses i den sydlige del af linjeføringen, er det nødvendigt, at røret placeres på fast bund og sikres mod opdrift, så det ikke efterfølgende bevæger sig med risiko for ekstra spændinger i rørvæggen. Hvis der ikke træffes fast bund ved den normale udgravningsdybde, må ledningen enten lægges dybere, eller de ikke bæredygtige lag under røret må udskiftes. Sikring mod opdrift ved høj grundvandsstand udføres normalt med betonryttere, som er specielle betonklodser, der placeres oven på og på siderne af røret. Hvis jorden lokalt ikke findes egnet, og der ikke tilbagefyldes med de naturlige aflejringer omkring og over ledningen, men i stedet tilfyldes med grus/ sand, er der risiko for utilsigtet dræning langs ledningen - specielt i moseområder eller andre steder med terrænnært grundvand. Hvis jorden ikke kan retableres med den opgravede jord, vil der blive udlagt lerbarrierer på tværs i rørgraven, så ledningen ikke virker som dræn. I blødbundsområder vil det som regel være uhensigtsmæssigt at fjerne vækstlaget uden for selve rørgraven, da dette forbedrer bæreevnen på den nødvendige kørevej igennem området. Hvis bibeholdelse af vækstlaget ikke er tilstrækkeligt til at muliggøre den nødvendige transport, eller hvis vegetationen er særlig følsom, opbygges en midlertidig arbejdsvej med grus og køreplader eller måtter. Krydsninger af grøfter og mindre vandløb kan foretages i en åben gravet rende, svarende til metoder og maskinel beskrevet tidligere. Selve krydsningen kan udføres, før rørgraven for selve gasledningen etableres. Under gravningen og nedlæggelse af rør ledes vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem vandløbet således, at gennemstrømningen opretholdes. Ved en omhyggelig tilrettelæggelse af arbejderne kan udgravning under den midlertidige rørforbindelse af vandløbet ofte gennemføres inden for samme dag. Krydsning af vandløb skal godkendes af kommunen. Ved gennemgravning skal gasledningen mindst placeres 1 meter under vandløbets regulativmæssige bund og beskyttes med betonryttere, dels for at modvirke opdrift, dels for at beskytte ledningen ved oprensning af vandløb. Ved denne teknik skal der tages særlige hensyn til risikoen for at skade miljøet nedstrøms som følge af opslæmning af vandløbets bundaflejringer. Efter Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
gennemgravningen bliver brinkerne retableret så tæt på den oprindelige tilstand som muligt. Hvis krydsningen etableres forud for de egentlige ledningsarbejder ved nedlægning af en rørlængde under vandløbet, sammensvejses og testes denne efterfølgende med den tilstødende gasledning. Større vandløb, hvor vandgennemstrømningen ikke kan opretholdes ved en midlertidig rørforbindelse, kan krydses ved udgravning under vand og nedlægning af ledning i vandfyldt grav, men for nogle vandløb i linjeføringen vil der være særlige hensyn på grund af deres status og de fysiske forhold ved krydsningen. I sådanne tilfælde kan ledningen blive etableret ved styret underboring. Metodevalget foretages i hvert enkelt tilfælde afhængigt af forholdene og i samråd med vandløbsmyndigheden. Vandløb, der påregnes krydset ved styret underboring, er efterfølgende omtalt i redegørelsen. Ved styret underboring installeres gasledningen dybere under vandløbsbunden, og der er i anlægsfasen behov for arbejdsarealer på begge sider af åen til oplagring af rør og opstilling af bore- og trækudstyr. Placering af udstyr kan dog almindeligvis ske inden for det normale arbejdsareal. Der etableres en start- og modtagegrube, der anvendes som reservoir for det boremudder, som indpumpes under boringen. Boremudderet består typisk af bentonit og vand. Modtagegruben kan udelades ved kortere styrede underboringer, idet materialetransporten fra boringen er bagudrettet. Gruberne bruges også til montering/afmontering af borehoveder og til rør. Der vil blive stillet krav til, at boremudderet alene indeholder miljøacceptable stoffer, og til at mudderet ikke kan forurene vandløbet. Først bores et pilotrør igennem strækningen fra start- til modtagegrube. Pilotrøret roterer og er bestykket med et styrbart borehoved. Borehovedet er udstyret med en sensor, så placeringen af borehovedet kan følges og korrigeres. Borehovedet demonteres ved modtagegruben og i stedet påmonteres en ”udvider” (reamer). Stålrøret fæstnes til reameren ved hjælp af en indbygget svirvel, og trækkes tilbage til udgangspunktet for boringen. Her tilføjes der også boremudder. Ledningsstrækningen er nu etableret. I Figur 2.8 ses principperne for arbejdsgangen ved styret underboring. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse Kapitel 2 - Projektbeskrivelse 25
Page 1 and 2: VVM-redegørelse Udbygning af natur
Page 3: VVM-redegørelse Udbygning af natur
Page 6 and 7: 6 6. Andre miljømæssige vurdering
Page 8 and 9: 8 Udbygning af naturgassystemet i S
Page 10 and 11: 10 Kapitel 1 - Indledning Figur 1.1
Page 12 and 13: 12 Kapitel 1 - Indledning Figur 1.2
Page 14 and 15: 14 Kapitel 1 - Indledning forbindel
Page 16 and 17: 16 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse T
Page 18 and 19: 18 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse F
Page 30 and 31: 30 Kapitel 3 - Lovgrundlag 3.4 Beke
Page 32 and 33: 32 Udbygning af naturgassystemet i
Page 34 and 35: 34 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse En
Page 36 and 37: 36 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Da
Page 38 and 39: 38 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Fe
Page 40 and 41: 40 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger
Page 74 and 75:
74 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Page 102 and 103:
Page 104 and 105:
Page 106 and 107:
Page 108 and 109:
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
128 Kapitel 6 - Andre miljømæssig
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
134 Udbygning af naturgassystemet i
Page 136 and 137:
136 Kapitel 7 - Alternativer Figur
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
140 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltn
Page 142 and 143:
142 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltn
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
150 Kapitel 12 - Referencer /22/ Ra
Page 152 and 153:
152 KORTBILAG Udbygning af naturgas
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184:
show all

Ellund-Egtved - VVM-redegørelse juni 2010 - Energinet.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?