Unge og fritidsjob - Center for Ungdomsforskning

More documents

Recommendations

Info

$E:\Tidsskriftet - opsÃ¦tning og - Center for Ungdomsforskning$

unges holdning til og bevidsthed om arbejdsmiljø og risikoadfærd på arbejdspladsen. Projektet arbejder med interviews fra unge fra fem forskellige brancher – industrien, detailhandlen, hotel og restaurant, plejeområdet og bygge/anlægsområdet (Nielsen og Sørensen 2010:7). Af særlig interesse i denne forbindelse er interviewene på detailhandelsområdet, hvor respondenterne adskiller sig fra de andre områder i undersøgelsen ved, at der primært er tale om unge, der har fritidsjob i et supermarked, samtidig med at de går i skole (Nielsen og Sørensen 2010:46). De unge i undersøgelsen er 17-24-år og dermed ældre end de unge i mange af de andre undersøgelser i materialet. Som nævnt er fokus i undersøgelsen på de unges perception af risiciene på deres arbejde. Her peger undersøgelsen på, at de unge i detailhandlen ikke oplever, at deres job er særligt risikofyldt eller rummer en fare for dem selv. Og det er selvom, at de unge i materiale oplever, at de nogle gange er udsat for situationer med fysisk og psykisk belastning. Det har som konsekvens, at de unge i materialet er meget dårlige til at tage forholdsregler i potentielt farlige situationer grundet deres generelle overbevisning om, at jobbet ikke rummer nogen faremomenter for dem selv. Dette leder forfatterne til at konkludere, Side 26 I LO-dokumentation nr. 2/2011 at de unge i mange situationer slet ikke italesætter arbejdsmiljø som relevant for dem. Den væsentligste årsag til dette mener de, er de unges tilknytning til arbejdspladsen; at de arbejder i et fritidsarbejde og ikke i et ”rigtigt” job. Det betyder med andre ord, at de unge qua deres kategorisering af fritidsarbejdet som ”ikke et rigtig arbejde” ikke forholder sig til risikoen for arbejdsskader og ulykker, fordi de knyttes til kategorien ”arbejde”. Og det er først i det øjeblik, når de overgår til fx en læreplads, hvor det bliver et ”rigtigt” arbejde, at der er basis for udviklingen af en faglighed, hvorpå de unge kan bygge en stillingstagen til arbejdets risikomomenter (Lykke og Sørensen 2010:52-53).
Kapitel 3: Opsamling og perspektiver på litteraturstudiet Hvad viser dette litteraturstudie så? Først og fremmest peger det på, at det er meget udbredt, at danske unge har et fritidsjob på et eller andet tidspunkt og i et eller andet omfang. Der er tale om væsentlige og store andele af de danske unge, der har haft et fritidsjob i perioder af deres ungdomsliv. Det er tilsyneladende meget få unge, der direkte fravælger at have et fritidsjob. Hvor stor en del af de unge, der har haft fritidsjob igennem tiden, er svært at sætte præcise tal på. Det grundlæggende problem i den forbindelse er, at de forskellige undersøgelser anvender forskellige definitioner af, hvad der konstituerer et fritidsjob. I den nuværende undersøgelse er definitionen, at der skal være tale om et lønnet job i fritiden for en virksomhed. Den definition gør, at fx græsslåning og børnepasning for naboen ikke regnes som et fritidsjob, selvom det nok ses af de unge som et lønnet fritidsarbejde. De forskellige undersøgelser i litteraturstudiet anvender mange forskellige definitioner af fritidsarbejdet. Det går fra de helt uspecificerede, hvor der blot spørges til, om de unge arbejder i deres fritid, til den nærværende definition, der er den mest udspecificerede og dermed krævende definition. Det er dog samtidigt klart, at brugen af de mere åbne og brede definitioner vil give en højere andel af unge, der har haft en eller anden form for arbejde i deres fritid, hvor de mere smalle definitioner omvendt vil mindske andelen, der har haft et fritidsjob. På trods af de forskellige definitioner peger de forskellige studier stadigvæk alle på, at der er tale om en høj andel af unge, der har eller har haft et fritidsjob. Om denne andel pt. er faldende eller stigende kan ikke afgøres grundet forskellen i de anvendte definitioner. Kønsmæssigt er der forskelle. De er dog heller ikke helt enkle at sætte på en formel. En del af undersøgelserne peger på, at pigerne tilsyneladende arbejder mere end drengene, mens andre peger på det modsatte. En årsag hertil er nok den førnævnte forskel i definitionen af, hvad der konstituerer et fritidsarbejde. Nogle definitioner udelukker fx babysitning, som andre undersøgelser viser, at netop pigerne i høj grad tager sig af. Det kan medvirke til at skævvride billedet. Der er også et muligt historisk perspektiv på spil her. Tidligere har pigerne i langt større udstrækning end dren- Unge og fritidsjob I Side 27
Page 1 and 2: LO-dokumentation Nr. 2 / 2011 Tema:
Page 3 and 4: LO-Dokumentation Nr. 2 /2011 Unge o
Page 5 and 6: Forord Hovedparten af de unge 13-17
Page 7 and 8: Unges fritidsarbejde: Mellem leg og
Page 9 and 10: Kapitel 1: Indledning I denne baggr
Page 11 and 12: Kapitel 2: Eksisterende viden om b
Page 13 and 14: osat i hovedstaden, haft et arbejde
Page 15 and 16: der konstituerer et arbejde (mht. v
Page 17 and 18: egne undersøgelser (kapitel 5), di
Page 19 and 20: ejde foregår hjemme, hos naboen el
Page 21 and 22: Sideløbende har der i et historisk
Page 23 and 24: nere tidspunkt kan forbedre efterko
Page 25 and 26: ger ikke yderligere beskrivelser af
Page 27: Unge og biblioteker, Kofod, Anne og
Page 31 and 32: Fritidsarbejdet som hverdag: Det pr
Page 33 and 34: kvinde, eksisterede ungdomstiden ik
Page 35 and 36: vene til aktiviteterne i fritidsliv
Page 37 and 38: Kapitel 4: Unges fritidsarbejde Hvo
Page 39 and 40: Figur 2. Andele af unge, der har fr
Page 41 and 42: 21 Vareopfyldning 9 7 Ekspedition o
Page 43 and 44: 13 år Mand Kvinde Bageri Bud Aviso
Page 45 and 46: Har fritidsjob Har haft job indenfo
Page 47 and 48: Idræt/sport 8 11 Koncerter 7 13 To
Page 49 and 50: andre kilder Gider ikke 11 11 Har i
Page 51 and 52: fektionsmidler. Når det er sagt, e
Page 53 and 54: tid er du udsat for hudkontakt 12 C
Page 55 and 56: Er det nødvendigt at du arbejder m
Page 57 and 58: af din af overordnede dine kolleger
Page 59 and 60: Ja Nej Ja Nej 0 20 40 60 80 100 Pct
Page 61 and 62: Ja Nej 0 20 40 60 80 100 Pct. Slet
Page 63 and 64: 94 80 Pct. 100 60 44 58 87 76 94 87
Page 65 and 66: Pct. 100 80 60 40 20 0 Tillæg ved
Page 67 and 68: ejdet som værende ikke et ”rigti
Page 69 and 70: Junge-Jensen, Eva, Sommer, Finn M.
Page 71 and 72: Fysiske og psykiske arbejdsmiljøbe
Page 73 and 74: Sammenfatning • Helbred og trivse
Page 75 and 76: 1. Introduktion At komme ud på arb
Page 77 and 78: mer med at udføre deres arbejdsopg
Page 79 and 80:
kus på, fordi de udgør en del af
Page 81 and 82:
• Et mål for, hvor stor en del a
Page 83 and 84:
til at identificere de arbejdsmilj
Page 85 and 86:
3. Resultater I dette afsnit præse
Page 87 and 88:
3.2. Arbejdsforhold, helbred og tri
Page 89 and 90:
arbejdsmiljøfaktorer og rapporteri
Page 91 and 92:
Tabel 4. Hvilke arbejdsforhold er a
Page 93 and 94:
der rapporterer høje følelsesmæs
Page 95 and 96:
varme, der gør en sløv eller søv
Page 97 and 98:
gørelse over, hvor mange, der er u
Page 99 and 100:
Følelsesmæssige krav pedienter i
Page 101 and 102:
(Landbrug/gartneri) (Bager/tankstat
Page 103 and 104:
Tabel 7. Sammenhæng mellem arbejds
Page 105:
arbejdsmiljø 2005. Arbejdstilsynet
show all

Unge og fritidsjob - Center for Ungdomsforskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?