Danske og japanske velfærdsydelser til handicappede - Hjælpemidler

Danske og japanske
velfærdsydelser til
handicappede
– forskelle og ligheder i formidlingen af hjælpemidler til svagelige ældre
Den japanske ergoterapeut Tomoko Kamimura var i Danmark
i fem måneder sidste år for at se på det danske sundheds- og
velfærdssystem. Hun forsker i internationalt samarbejde om at
øge brugertilfredsheden med serviceydelser inden for sektoren.
I den sammenhæng så hun på forskelle mellem sundheds- og
velfærdsydelser i henholdsvis Japan og Danmark og beretter
her om sine indtryk og refl eksioner.
TOMOKO KAMIMURA, PH.D OG ERGOTERAPEUT, HIROSHIMA PREFECTURAL COLLEGE OF HEALTH SCIENCES, JAPAN
Ligheder og forskelle mellem Danmark og
Japan
Jeg besøgte forskellige institutioner i nogle kommuner
i Danmark. Alle mine besøg drejede sig om at se
det komplette system for støtte til mennesker med
handicap. Disse inkluderede hjælpemiddelcentre,
dagcentre, hjemmepleje, ældrepleje og rehabilitering,
plejehjem og hospitaler, Jeg deltog også i hjemmebesøg
sammen med sundhedspersonale.
I Japan har vi også lignende systemer og institutioner
til at yde sundheds- og velfærdsydelser som
i Danmark. Generelt sagt har japansk sundhedspersonale
de samme ydelser at tilbyde som i Danmark
Og nogle mennesker med handicap lever et værdigt
liv i egne hjem og lokalsamfund, ligesom de gør i
Danmark.
Men selvfølgelig er der også forskelle mellem de
to lande. I denne artikel vil jeg beskrive nogle af
disse, som ifølge mine erfaringer, må tilskrives de forskellige
livsforhold i de to lande. For at forklare det
mere enkelt fokuserer denne artikel på de forskelle,
der er med hensyn til at formidle hjælpemidler til
svagelige ældre. Jeg vil komme med to eksempler.
Det ene har at gøre med forskellen i institutioner.
Det andet har at gøre med forskellen i kulturen i de
to lande.
Japansk forsikringssystem
I Danmark er hjælpemidler i princippet gratis for brugeren
og fi nansieres over skatterne. I Japan derimod
skal japanske forbrugere ofte betale et beløb for
HJÆLPEMIDLET | 2003 | NR. 1
hjælpemidlet. Har en japaner for eksempel en Langtidssygeforsikring
(hvilket vil blive uddybet senere)
og derefter låner en standard kørestol, skal han eller
hun betale 10 procent af lejen herfor - ca. 40 kr. pr
måned (700 japanske yen).
Når en bruger køber en kørestolslift, skal han eller
hun betale den fulde pris, fordi den omtalte forsikring
ikke dækker sådanne udgifter. Selvfølgelig er
det japanske skattesystem også meget forskelligt fra
det danske. For eksempel er momsen kun 5 procent
af prisen.
Danskerne betaler høje skatter. Og jeg mødte en
række ældre danske mennesker som med stolthed
sagde, at de havde betalt høje skatter til gavn for
dem selv.
Den japanske Langtidssyge-forsikring kaldes
»Kaigo Hoken« på vores sprog. Der er blevet oprettet
fl ere systemer for pleje af svagelige ældre i
Japan, og denne forsikring er en af de vigtigste for
netop denne gruppe mennesker. Forsikringssystemet
blev etableret i år 2000 og skal snart gennem den
første revision.
Det er en forsikring, som også har et socialt element.
For at kunne benytte sig af ydelsen er det
nødvendigt at blive diagnosticeret eller visiteret som
plejekrævende. Denne formelle betingelse kaldes
Langtids-plejekrævende certifi cering. De nærmere
betingelser for denne certifi cering skal være ens
over hele landet og skal kunne opfyldes gennem en
række objektive krav.
V
E
L
F
Æ
R
D
S
Y
D
E
L
S
E
R
23

24
V
E
L
F
Æ
R
D
S
Y
D
E
L
S
E
R
Forsikringens ydelser indebærer ikke kun tildeling af
hjælpemidler, men også hjemmepleje, hjemmebesøg
på plejehjem af sundhedspersonale, rehabilitering og
andre institutioners hjælp til for eksempel beboere
på plejehjem.
Jeg vil kun omtale betalingen i de situationer, hvor
en bruger benytter sig af ydelser herfra. Ingen ydelser
er i princippet gratis. Som regel skal en bruger
betale 10 procent af omkostningerne for ydelsen.
Derudover er der en øvre grænse for, hvad man kan
få. Det vil afhænge af plejebehovet for den enkelte.
Afslutningsvis er det altså klart, at en japansk bruger
af hjælpemidler betaler en større andel af udgifterne
end en dansk bruger.
Princippet i dette system kan imidlertid få indfl
ydelse på, hvor meget man benytter sig af dyre
ydelser. Dette kan måske være forklaringen på, at
fl ere danske ældre benytter sig af fl ere forskellige
hjælpemidler end japanske ældre gør, og at nogle
mennesker i Japan er tilbageholdende med at bruge
meget dyre hjælpemidler. Samtidig kan det måske
Et specielt badekar er almindeligt i dagcentre og
på plejehjem i Japan. Plejepersonalet bærer brugeren
hen til badekarret på en båre. Med liften ved
badekarret fl yttes personen ned i badekarrets varme
vand. Denne ydelse er tilgængelig for personer, der
ikke kan sidde.
også forklares med baggrund i forskellige fysiske
omgivelser. En almindelig japansk bolig er alt for lille
til at opbevare og bruge forskellige hjælpemidler (fx
at have både plads til en kørestol og et løftehjælpemiddel).
Bade- og tøjkultur
En anden forskel kan have sit udgangspunkt i de forskellige
kulturer i de to lande. Jeg fornemmede, at
der var anderledes prioritering i sundhedssektorens
pleje.
Med hensyn til personlig pleje bruger en
hjemmehjælper/social- og sundhedshjælper i Danmark
meget tid på at hjælpe den ældre om morgenen
til at tage brusebad og klæde sig på. I modsætning
hertil bruger man i Japan meget tid på at
hjælpe personen til at tage bad i badekar.
I Danmark bor brugere på både plejehjem og i
eget hjem, hvor de går i deres almindelige tøj. En
dansk beboer på et plejehjem medbringer også ofte
sine egne møbler. I modsætning hertil har japanske
HJÆLPEMIDLET | 2003 | NR. 1

ugere ofte standardiserede trøjer, som er lettere
for personalet at hjælpe med at skifte. Og i Japan må
man generelt ikke medbringe sine egne møbler.
Mange japanere kan godt lide at klæde sig pænt
og går meget op i indretning af hjemmet. Men de
synes ikke at kræve, at de skal bære deres eget tøj,
og at plejeboliger skal indrettes med personlige ting/
ejendele. For eksempel har japanske gymnasieelever
og elever, i det der svarer til folkeskolens ældste klasser,
også skoleuniformer på, som er virkelig fl otte.
Japaneren kan godt lide at dase i et varmt badekar.
Så vi har mange centre, hvor mennesker med
handicap kan ligge i badekar i Japan. Derfor er der
også specielle badekar med personlifte i dagcentre
og på plejehjem her.
Ifølge mine observationer giver plejesektoren i
Danmark altså høj prioritet til, at brugernes eget tøj
kan skiftes, og til at der kan indrettes plejeboliger
med personlige ting. Derimod lægger Japan meget
vægt på, at der bruges ressourcer på at brugeren
kan bade i badekar. Måske refl ekterer disse forskelle
brugernes egne præferencer, der har baggrund i de
forskellige kulturer i de to lande.
HJÆLPEMIDLET | 2003 | NR. 1
Administration af hjælpemidler
Hvilket sundheds- og velfærdssystem, man end benytter
sig af, er god administration og formidling afgørende
for at kunne yde god service. Og et hvilket
som helst system har både sine fordele og ulemper.
Jeg tror, at en fordel ved det danske system er den
større mulighed for kunne yde støtte og hjælp i borgerens
eget hjem. Desuden er et dyrt teknisk hjælpemiddel
også langt mere tilgængeligt for en dansker
end en japaner. Men jeg formoder, at der alligevel
er en økonomisk grænse for, hvad man kan købe af
hjælpemidler, og hvilken personaleindsats man kan
tilbyde. Da jeg så et hjælpemiddel ligge ubrugt hen
i en plejebolig tæt ved et rigtig fl ot ældrecenter i
Danmark, tænkte jeg på de økonomiske ressourcer.
Og jeg spekulerede på, hvordan kvalitetskontrollen
og ansvaret for effekterne af denne ydelse bliver betragtet..
Det er ikke mit normale område at vurdere
dette. Men under alle omstændigheder skal resultaterne
af velfærdsydelser evalueres for at kunne
forbedre dem. En sådan evaluering bør indeholde
en måling af brugertilfredshed med både ydelsen og
administrationen af den. Efter mit besøg i Danmark
synes jeg, der er mange uløste problemer med at
udføre sådanne resultatundersøgelser i både Japan
og Danmark.
Yderligere information
Tomoko Kamimura, Ph.D
Hiroshima Prefectural College
of Health Sciences
1-1 Gakuen-machi, Mihara
Hiroshima 7230053 Japan
Tel & Fax +81 848601237
Email:kamimura@hpc.ac.jp
Læs mere
De nærmere betingelser
og ydelser om det japanske
forsikringssystem kan
ses på det japanske Sundhedsministeriumshjemmeside:
www.mhlw.go.jp/
english/topics/elderly/care/
index.html
25