Forsvarets første kvindelige kamppilot - Hovedorganisationen af ...

hod.dk

Forsvarets første kvindelige kamppilot - Hovedorganisationen af ...

www.hod.dk

01 | februar | 2006

TEMA: Flere kvinder til Forsvaret

Forsvarsakademiet har udviklet CACEX

Linieofficerernes Fagblad

Forsvarets første

kvindelige

kamppilot


Linieofficerernes Fagblad

INDHOLD

Opslagstavlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

LEDER:

Forsvaret ramt af

landets regionale udvikling . . . . . . . . . . . 5

DEBAT:

• »Kommandør S. Kirkegaard-

Sørensen, fakta frem for uvidenhed

og fordomme, tak!«. . . . . . . . . . . . . . . . 6

• Så kom dommen… . . . . . . . . . . . . . . . . 7

• Den symbolske anerkendelse . . . . . . . . 9

TEMA: FLERE KVINDER

TIL FORSVARET

Forsvarets første

kvindelige kamppilot . . . . . . . . . . . . . . 10

• Forsvaret satser på flere kvinder . . . . . 11

• Kvindelig officer

på vej til Afghanistan . . . . . . . . . . . . . . 12

Truslen ved biologiske

våben før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

TEMA: INTERNATIONALT

• Den grumsede affære om

USA’s forbud mod tortur . . . . . . . . . . . 16

• EU’s kolossale nabo mod øst . . . . . . . . 18

Familienetværket er

med i Forsvarsforliget . . . . . . . . . . . . . . . 21

Overlev som gidsel . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Skarpt tegnede profiler

er klar til Forsvarets Dag . . . . . . . . . . . . . 25

Udadvendt profil

i tung kaptajnstilling. . . . . . . . . . . . . . . . 28

Bjørnebanden minus en . . . . . . . . . . . . . 30

Endelig kom de …. . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

FORSIDEN:

– Efter omskolingen til F16 kan der vel ikke være

megen tvivl om, at jeg kan påregne at blive sendt

ud på en eller anden operation, hvor Forsvaret

har brug for mig. Det glæder jeg mig til. Det kan

blive spændende, siger premierløjtnant Line Bonde

(INE). Læs interview’et med Forsvarets første

kvindelige kamppilot side 9.

Foto: Brian K. Jacobsen FLV-FOT SYD

Flyvevåbnets nye baret, som har afløst den historiske skråhue,

havde premiere, da Flyvestation Skrydstrup ved nytårsparaden

ændrede status til Fighter Wing, Skrydstrup. I midten af billedet er

det flyverspecialist Susan Donner, der lægger hoved til det nye

topstykke. 2006 byder iøvrigt på store opgaver for den sønderjyske

jagerbase, som til marts er vært for 28 kampfly, missilsystemer

og 600 soldater fra otte forskellige nationer under øvelsen Brillant

Arrow, og 11. juni er flyvestationen vært for flyvevåbnets årlige

»Åbent Hus«. Og Afghanistan kalder igen. – Vi forventer et bidrag

til Kabul med fire fly og op til 100 mand, sagde chefen, oberstløjtnant

Søren Wilhelm Andersen. (Foto: Jørgen Kølle, PF).

Sammenbragt: Alle danske F16-fly er nu samlet på Flyvestation

Skrydstrup. De sidste ni fløj sydpå fra den nedlagte Eskadrille 726

på Flyvestation Aalborg 10. januar til officiel overdragelse hos

Fighter Wing, Skrydstrup. Samtidig holdtes en chefskifte-parade i

Fighter Squadron 730. Aalborg-jagerne blev ledet af ESK 726’s

afgående chef, major Uffe Holstener-Jørgensen, der efter landingen

afløste major Martin Aarestrup Friis som chef for ESK 730.

Fede soldater

får ingen

lønforhøjelse

Den canadiske forsvarschef, general Rick Hillier, har besluttet,

at officerer og andet personel skal gennemføre den årlige fysiske

prøve med et positivt resultat. Hvis ikke man kan bestå

løbeprøven og andre fysiske krav, vil karrieren stoppe, og der

bliver heller ingen lønforhøjelser. Ved den seneste prøve af de

60.000 militært ansatte var der 15 pct., som ikke kunne gennemføre

prøverne. Forsvarschefen har stoppet deres karriere,

indtil de kan bestå den canadiske træningstilstandsprøve.


NetMagasinet: www.hod.dk og medlemsnettet: www.officerer.dk

»Galathea 3« er et

prestigeprojekt for søværnet

Næstformand/søværnet,

kommandørkaptajn

Mogens Nielsen.

(Foto: Peter Eilertsen)

På det seneste møde i HOD’s hovedbestyrelse orienterede

næstformand/søværnet, kommandørkaptajn

Mogens Nielsen, om, at han på Fællessamarbejdsudvalget

ved Søværnets Operative

Kommandos (FÆLSU/SOK) møde den 11. januar

2006 havde udtrykt tilfredshed med den måde,

som SOK havde håndteret tillægsdannelsen på ultimo

sidste år. Han meddelte også, at HOD havde

udsendt erfaringspapir herom til lokalafdelingerne.

Mogens Nielsen var enig i de erfaringer med

forhandlingsforløbet, som SOK har nedskrevet.

Stort forskningsprojekt

Næstformand/søværnet fortalte, at søværnet

gør alt hvad der er muligt for at sikre, at det store

Unge til Hjemmeværnet

Hjemmeværnet har efter 3 måneders kampagne

firedoblet sin tiltrækningskraft på unge mellem

25 og 29 år.

Hjemmeværnet og bureauet CT-CPH’s sidste

reklameskud har ramt plet hos mange danskere.

Ikke mindst de unge. Siden september 2005 er

antallet af 25-29-årige, der er eller overvejer at

blive medlem af Hjemmeværnet, nemlig firedoblet,

viser en undersøgelse, som er foretaget af

Fradrag på

selvangivelsen

Indeholdt kontingent til HOD i 2005:

• Aktive medlemmer: JAN-DEC: kr. 4.074,00

• Kadetter: JAN-DEC: kr. 2.034,00

• Passive medlemmer: JAN-DEC: kr. 738,00

Efter udnævnelse til premierløjtnant: Som aktive

HOD-medlemmer, kr. 342,00 pr. måned.

prestigeprojekt »Galathea 3« bliver en succes.

Der er ingen tvivl om, at det er forskerne, der

er i centrum, men projektet kan også få stor

PR-værdi for søværnet. Der er online-forbindelse

ombord med henblik på, at der dagligt

sendes nyheder hjem til Danmark. Målgruppen

for forskningsprojekterne er de ældste

klasser i folkeskolen samt gymnasier m.v. Altså

den gruppe som forsvaret/søværnet rekrutterer

fra.

Besætningerne er i det store og hele på

plads. Der er stor søgning fra frivillige. Der er

tale om principielt to besætninger med hver

ca. fire måneders togt. Besætningerne vil forinden

udpegning blive orienteret grundigt

om turen med henblik på at få accept af de forhold

der vil være gældende ombord for så vidt

angår indkvartering, tværgående opgaver m.v.

Turen er netop blevet forlænget med ca. to

uger henset til, at VÆDDEREN skal være på

De vestindiske Øer på 90 års dagen (31. marts

2007) for overdragelsen af øerne til USA. Herudover

er der planlagt besøg i New York

inden hjemkomst til Danmark.

IFKA. Den viser i øvrigt, at 64 procent af danskerne

i dag har tillid eller stor tillid til, at

Hjemmeværnet kan løse sine opgaver.

Årsagen er, at det fordomsramte værn på

relativt kort kampagnetid har formået at vende

mange forudindtagede holdninger til konkret

viden. Dermed er kendskabet til Hjemmeværnets

opgaver i den danske befolkning

vokset med 40 pct.

Mærkedage

Følgende medlemmer af HOD fylder 50 år i februar 2006:

1. februar:

Kommankørkaptajn Knud Peder Leimand

2. februar:

Major Kai Anthon Hesselberg

15. februar:

Kaptajn Preben Anders Larsen

17. februar:

Orlogskaptajn Alex Jensen

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker

forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5.

Opslagstavlen

Mere om

flytteriet

Under overskriften »Store Flyttedag«

i blad nr. 10/05 skrev vi bl.a.,

at Prinsens Livregiment (PLR) blev

nedlagt den 31. december 2005.

Ifølge Hærens Operative Kommando

er dette ikke korrekt. PLR

og Jyske Dragonregiment (JDR)

blev sammenlagt den 1. august

2005.

Vi skrev også, at Kongens Artilleriregiment

(KAR) blev nedlagt

den 31. december 2005. Det er heller

ikke helt korrekt. Der skulle

have stået, at myndighederne blev

nedbygget. KAR og Dronningens

Artilleriregiment (DAR) blev

sammenlagt i det nyoprettede

Danske Artilleriregiment (DAR) allerede

den 1. august 2005.

Det var til gengæld korrekt, at

Hærens Artilleriskole (HAS) blev

nedlagt pr. 31. december 2005.

Men til gengæld blev Hærens Ildstøtteskole

(HILS) oprettet pr. 1. januar

2006.

Når det drejer sig om Forsvarets

Forskningstjeneste (FOFT) kan vi

oplyse (med en lettere omskrivning

af Mark Twain), at rygtet om

FOFT’s nylige bortgang forekommer

at være mildt overdrevet, idet

Forskningstjenesten vil leve i bedste

velgående som myndighed

frem til udgangen af 2006.

24. februar:

Konsulent Tonny Bender Christensen

24. februar:

Major Leif Johannsen

24. februar:

Orlogskaptajn Thue Nielsen

29. februar:

Major Jørgen Villy Jarsskov


GODE BILISTER

FÅR BILLIGERE FORSIKRINGER

Få en billigere bilforsikring med overskudsdeling - og 10% i samlerabat,

når du tegner mindst tre andre forsikringer i Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret.

Bilforsikring uden Bonustab (BUB)

Ansvars- og kaskoforsikring for alm. personbiler. Mindst

8 års skadefri kørsel. Selvrisiko kr. 3.547. Der er ingen

selvrisiko ved reparation af frontruder. Gælder personbil med

egenvægt under 1000 kg.

Helårlig præmie

Bygningsforsikring

Parcelhus indtil 125 m 2 i 1 plan med/uden kælder. Bygningskaskoforsikring

inkl. svamp/insekt og skjulte rør og

stikledninger. Selvrisiko kr. 1.323. Helårlig præmie

Familiens Basisforsikring

Forsikringssum kr. 709.000. Omfatter: Indbo,

el-skadeforsikring, privatansvar, rejsegods og

retshjælp. Selvrisiko kr. 1.771. Helårlig præmie

Studie-/Uddannelsesforsikring

Omfatter: Indbo inkl. cykler, pc-udstyr, el-skadeforsikring,

ansvarsforsikring for husstanden og ulykkesforsikring med

kr. 648.700 ved invaliditet samt tandskader for forsikringstageren.

Selvrisiko kr. 745. Helårlig præmie

Familieulykkesforsikring

Eksempel: 2 voksne (uden dækning under

erhvervsarbejde)og 2 børn. Erstatning ved varigt mén

på 5% eller derover. Forsikringssum ved varigt mén

kr. 1.000.000 pr. person. Tandskader dækkes efter

regning. Helårlig præmie

Ring 49 17 01 94, og hør hvor billigt du kan få det

Forsikringsklubben for

Officerer i Forsvaret

fra3742 kr.

fra2721 kr.

fra1283 kr.

fra1163 kr.

fra 2.020 kr.

Guldvej 7 · 3060 Espergærde · klub194@gf-forsikring.dk · www.gf-forsikring.dk/klub194

Guldvej 7 · 3060 Espergærde · klub194@gf-forsikring.dk · www.gf-forsikring.dk/klub194


I det nye år bliver flere tusinde familier påvirket

af Forsvarets strukturtilpasning, og realiseringen

af Forsvarets familiepolitik vil i den

kommende periode stille særdeles store krav

til arbejdsgiverne. Hvis man ikke lykkes med

denne del af personelpolitikken, vil det hurtigt

afspejles i bestræbelserne på at rekruttere

folk til Forsvaret. Sandheden om, at man ansætter

en familie, hver gang man ansætter en

officer, får en helt konkret dimension.

Strukturtilpasning har nu taget et kvantespring,

og man kan næsten ikke genkende

dagens Forsvar, sammenlignet med gårsdagens

ditto.

Grundlæggende ændringer omkring de

centraliserede tjenester inden for materiel,

etablissementer, informatik og regnskabstjeneste

medfører helt grundlæggende ændringer

i ledelses- og chefvirket, og grundlæggende

ændringer i de decentrale niveauer

rokker for alvor ved rodfæstede begreber:

Regimenterne forsvinder, flyvestationerne

forsvinder, flådestationerne forsvinder.

Kun Gud ved, om sjælene kan følge

med…

Det er normalt anerkendt, at mere end 90

pct. af alle vanskeligheder ved en strukturtil-

pasning er knyttet til udførelsesdelen, hvor

projekterne bevæger sig fra skrivebordene

og ud i virkelighedens verden.

Man må spørge sig selv om, hvor mange

planer der overlever mødet med virkeligheden,

og man må håbe på, at de mange års

indsats ved skrivebordene vil befordre processen.

Den vanskeligste del af processen er hægtet

op på de mennesker, der skal sikre processens

succésfulde implementering.

Hvad er det så for problemer, som HOD

ser vil forblive i en rum tid fremover?

Overskriften for personelsiden kunne

sagtens være: »Go West«.

Søværnet har stort set gennemført denne

proces, og flyvevåbnet bevarer alene en enkelt

skole tilbage på det sjællandske. »Flyverjysk«

er nu blevet et sprog meget tæt på virkelighedens

verden.

Hæren vil stadig have et par store arbejdspladser

tilbage på det sjællandske, men vestpå

er det gået også for denne del af Forsvaret.

Officersgrunduddannelserne finder uden

undtagelser sted i det storkøbenhavnske

område.

Den første operative tjeneste finder altovervejende

sted i det jyske; for flyvevåbnets

og søværnets vedkommende udelukkende

og for hæren med ganske få undtagelser.

Derfor finder videreuddannelserne uden

undtagelser alle sted i det storkøbenhavnske,

og dernæst vil vel ca. 90 pct. af alle officersstillinger

atter være at finde i det jyske.

Der er naturligvis gode argumenter for

LEDER STEEN G. MARTINUSSEN

Forsvaret ramt af landets

regionale udvikling

Århundredets strukturudvikling af dansk

Forsvar kan meget vel blive udsat for et

kompetencetab, som man ganske enkelt

ikke kan overvinde.

Danske Officerer – Linieofficerernes Fagblad

Nr. 1-2006, 15. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 3315 0233.

Fax: +45 3314 4626.

HOD’s website:

http://www.hod.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

• Informationschef

Henning Lahrmann, Djfb.

(administrerende)

Privat tlf.: +45 3331 0441

Mobil: +45 4053 1810

E-mail: lahrmann@hod.dk

• Oberst Steen G. Martinussen

(ansv.h. redaktør)

Privat tlf.: +45 3555 0984

Mobil: +45 2087 3326

E-mail: steen@hod.dk

• Journalist Freddie Ottenheim

(Freelance)

Privat tlf.: +45 5648 4680

Mobil: +45 4026 8666

E-mail:

ottenheim@mail.tele.dk

Redaktionsudvalg:

• Oberst Steen G. Martinussen

• Oberstløjtnant Alan B. Richter

Privat tlf.: +45 4914 1563

E-mail: AlanRichter@mail.dk

Kontrolleret oplag: 5.936

I perioden 1. juli 2003 - 30. juni 2004

• Kommandørkaptajn Mogens

Nielsen

Privat tlf.: +45 3332 9298

E-mail: navaloff.mogens.

nielsen@post.tele.dk

• Major Bjarne Terkelsen

Tj. tlf.: +45 9819 4222

Privat tlf.: +45 9824 3486

E-mail: terkel@newmail.dk

• Oberstløjtnant

Erik B.M. Andersen

Tj. tlf.: +45 5761 0433

Privat tlf.: +45 3535 6144

E-mail: ebm@city.dk

Grafisk design: WoerIGregorius

Tryk: P.J. Schmidt Grafisk

produktion A/S, Vojens

NORDISK MILJØMÆRKNING

541 006

ISO 14001 miljøcertificeret

Kontrolleret oplag: 5.936

Abonnement: 756,- kr. pr. år.

Annoncer:

VDN A/S

Tlf.: 3345 4600 • Fax:3345 4601

Kontaktansvarlig:

Kristoffer Baagøe

E-post: kb@vdn.dk

Annoncepriser:

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 7.900

1/2 side: kr. 4.900

1/4 side: kr. 2.950

1/8 side: kr. 1.950

Priserne er inkl. 4 farver.

05

denne disposition, men de familiemæssige

forhold kommer til at påkalde sig stor interesse.

HOD har kendskab til talrige officersfamilier,

der virkelig har fået store sociale og familiære

problemer. Endnu flere officerer

vælger stiltiende en pendlertilværelse med

de omkostninger, dette måtte have, og andre

igen vælger naturligvis en tilværelse i det

jyske, og det kan sagtens blive et lykkeligt og

harmonisk familieliv, men man kan ikke

negligere det meget store behov for, at Forsvaret

tænker langt mere progressivt og bevidst

i familiepolitiske baner.

Vil man fortsat rekruttere de bedst egnede,

må man nødvendigvis gå aktivt ind i

overvejelser, der kan kompensere ulemperne

ved den valgte struktur, og det kræver altså

aktiv tænkning på områder som flyttegodtgørelser,

merudgiftsdækkende ydelser,

hensyn til børnefamilierne og måske ikke

mindst de skattemæssige forhold, hvor

HOD har måttet anvende særdeles mange

ressourcer på at bistå kolleger, der er kommet

i klemme.

Hverken HOD eller arbejdsgiversiden

kan tåle at ligge i baghjulet af begivenhederne.

Året 2005 beviste desværre, at den politiske

støtte til at ville løse de ligningsmæssige

urimeligheder udeblev totalt; der skulle en

voldgiftsafgørelse til, før systemet accepterede

at kompensere de officerer, der var blevet

pålignet skat af ydelser, som var aftalt skattefrie,

og villigheden til at betale i overens-

Bladet forbeholder sig at kunne

afvise annoncer, der strider mod

bladets tone og ånd.

Deadline for stof og annoncer:

Blad 2/06:

6. februar, som udkommer 28. februar.

Blad 3/06:

13. marts, som udkommer 5. april.

Blad 4/06:

18. april. som udkommer 10. maj.

Blad 5/06:

22. maj. som udkommer 13. juni.

Blad 6/06:

24. juli, som udkommer 16. august.

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.

f fortsættes


06 LEDER & DEBAT

stemmelse med de tilsagn, der er givet

undervejs, er bestemt ikke konsekvent.

HOD er således helt uforstående overfor,

at ydelser, der igennem flere år er udbetalt

i nøje overensstemmelse med indgåede

aftaler og med ansvarlige personers

positive og skriftlige accept, pludselig

skal gøres til genstand for en auditørundersøgelse.

Med den konsekvens, at

en familie efterlades i stor utryghed på

det økonomiske og sociale område. Så

bliver man som ansat officer pludselig

udsat for en tofrontskrig, hvor HOD

klart har den opfattelse, at arbejdsgiveren

har en ubetinget og helt legal interesse

i at skabe rimelige beskatningsvilkår

i forbindelse med forflyttelser.

Vi taler naturligvis ikke om forsøg på

at lave skattesnyd eller skattefusk.

Men når man indretter sig efter givne

anvisninger, må man have tillid til, at

anvisningerne ikke siden hen kan blive

brugt mod den enkelte.

Der skal tænkes anderledes, og den

del af familiepolitikken, der skal kompensere

det faktum, at Forsvaret er en

aktiv del af den regionale udvikling, må

nødvendigvis medføre, at hele komplekset

skal gennemtænkes og tilpasses. Det

er først og fremmest et arbejdsgiverproblem,

og politikerne må tage et medansvar

som en naturlig konsekvens af deres

ambition om, at Forsvaret skal være en

brik i den regionale egnsudvikling.

Problemerne er bestemt ikke isolerede

til arbejdstagersiden.

Det har vist sig, at problemerne kun

kan løses politisk, og HOD har en forventning

om, at overvejelser af denne

art vil blive behandlet fremadrettet i

2006.

Ellers kan århundredets strukturudvikling

og omkalfatringen af dansk Forsvar

meget vel blive udsat for et kompetencetab,

som man ganske enkelt ikke

kan overvinde.

Organisationsdiagrammer med

»kasser og vandrør« har i sig selv aldrig

kunnet løse problemer.

Betingelsen for, at de senere års

enormt store arbejde kommer til at

fungere i overensstemmelse med planerne,

er, at de mennesker, der skal

omsætte teorien til praksis, har arbejdsvilkår,

der gør, at glæden ved arbejdet

er større end de sociale og familiære

problemer, der følger af overdreven

turbulens i privatlivet.

»Kommandør S.

Kirkegaard-Sørensen,

fakta frem for uvidenhed

og fordomme, tak!«

Kommandør S. Kirkegaard-Sørensen (SKS)

konstaterer i december-udgaven af »Danske

Officerer«, at den af medierne benævnte

»Hommel-sag« kan rejse en række

spørgsmål vedrørende chefvirke og -ansvar.

Dette forhold skal vi undlade at kommentere,

hvorimod vi finder, at SKS’ kritiske

og unuancerede fremstilling af en række

forhold om udsendte enheder ikke bør stå

alene. Kritikken synes indledningsvis at

være formuleret med et bredt sigte, men

det skinner hurtigt igennem, at kritikken

er rettet snævert mod chefvirke og -ansvar

ved hærens udsendte enheder. På tilsvarende

vis kan indlægget ved en hurtig gennemlæsning

efterlade læseren med en opfattelse

af, at kritikken er rettet alene mod

ét specifikt udsendelseshold, men indlægget

rammer med sit emnevalg (eksempler:

anvendelse af civile tolke samt udsendte

chefer og enheders håndtering af leave)

faktisk en langt større kreds, der reelt omfatter

såvel tidligere som aktuelt udsendte

chefer og enheder, generelt.

Vi skal, som nævnt, af indlysende årsager

ikke forholde os til den verserende »Hommel-sag«,

men udelukkende kommentere

en række af SKS’ konklusioner med udgangspunkt

i egne oplevelser og erfaringer, der er

høstet under vores seneste udsendelse som

henholdsvis chef, stabschef og stedfortrædende

stabschef ved DANCON/IRAK, hold

5, i perioden fra februar til august 2005.

Vi ser på ingen måde anvendelse af civile

tolke ved de udsendte enheder som en nødløsning,

men – i vores begrebsverden – som

en simpel, militær nødvendighed. DAN-

CON/IRAK, hold 5, havde, udover et antal

militære tolke, fem civile tolke, der alle var

danske statsborgere af såkaldt anden etnisk

herkomst. Udover at løse opgaver som tolke

på et højt sprogligt niveau, besad de alle en

kulturel indsigt og forståelse, der med meget

få undtagelser ikke vil kunne findes ved de

såkaldte militære tolke. Denne høje grad af

kulturel indsigt og forståelse er bl.a. resultatet

af opvækst og/eller årelangt ophold i det

pågældende land eller region. Denne ekstra

ressource var i mange sammenhænge uundværlig

og ville på ingen måde kunne erstattes

af andre værktøjer/midler. Det kan desuden

tilføjes, at den britiske brigade, hvori

den danske bataljon indgår, organisatorisk

råder over en såkaldt »cultural adviser« med

baggrund i en arabisk nation – netop i erkendelse

af, at vesteuropæere traditionelt

hurtigt kommer til kort, når det drejer sig

om arabisk sprog, kultur- og religionsforståelse

samt historisk baggrund.

Der er således ikke behov for en enten/eller-løsning,

men derimod en model, hvor de

militære tolke suppleres af de civile tolke, således

som det reelt praktiseres ved mange af

hærens udsendte enheder.

På intet tidspunkt betvivlede vi de civile

tolkes faglige kvalifikationer, engagement

og loyalitet. Skulle vi udsendes i en tilsvarende

mission igen – hvilket vel næppe er

helt usandsynligt med hærens aktuelle

internationale engagement og deraf følgende

udsendelsesfrekvens in mente –, ville vi

helt klart og uden et øjebliks tøven

foreslå/anbefale en tilsvarende sammensætning

af tolkeressourcerne.

SKS’ omtale af leave-begrebet som »en kutyme,

der tilsyneladende findes …«, afslører

en afgrundsdyb mangel på indsigt i funktionsvilkårene

for hærens udsendte soldater

og enheder. Leave er faktisk en velbeskrevet

ret, der giver hver eneste soldat, uanset grad,

adgang til typisk tre ugers leave (under en 6

måneders udsendelse), såfremt den operative

situation tillader dette. Og tillad os her at

indskyde, at der naturligvis ikke skal herske

tvivl om, at den operative opgaveløsning

har første prioritet til enhver tid. Derfor er


der også fastlagt éntydige bestemmelser for,

hvor stor en procentdel af en given kapacitet,

der kan være på leave på én og samme

tid (d.v.s. fraværende fra missionsområdet).

Herved tilgodeses opgaveløsningen og tilsikres,

at enheden kan løse operative opgaver i

hele udsendelsesperioden.

Som ved enhver opgaveløsning drejer det

sig om at gennemføre en simpel »troop to

task« med henblik på at sikre, at opgaverne

løses mest hensigtsmæssigt med de rådige

ressourcer. Hertil kommer, at indsættelse af

hele bataljonen eller komplette underafdelinger

hører til undtagelsen, da hovedparten

af de pålagte opgaver løses ved indsættelse af

mindre enheder, der altid håndteres som

hele enheder og derfor ikke skilles ad og kan

disponeres, uanset om der gennemføres leave

eller ej.

Heldigvis tillader den operative situation

oftest, at der gennemføres leave for alt personel.

Ingen enheder har, os bekendt, endnu

oplevet at være indsat i 6 måneders

sammenhængende og intensive kamphandlinger

uden mellemfaldende »kamppauser«.

I modsætning til SKS skal vi afstå fra at udtale

os om andre værns funktionsvilkår

under indsættelse i internationale missioner,

men vil dog gerne tilkendegive, at SKS’

sammenligning med søværnets internationale

missioner, der vel i sagens natur oftest

gennemføres ved indsættelse af sejlende enheder

til havs i en sammenhængende periode

– og dyb respekt herfor –, synes meningsløs

og irrelevant. Soldater, der indsættes på

jorden i så fjerne kroge af verden og i så ekstreme

miljøer, som vi aktuelt oplever, har

ganske enkelt et udpræget behov for at kunne

»trække stikket ud« og herigennem genoplade

de mentale og fysiske batterier. Og

det sker blandt andet ved at tage på leave.

Det ville man forstå, hvis man selv havde

oplevet det!

Baseret på egne oplevelser og erfaringer

vil vi faktisk gå så vidt som at påstå, at det

ville være direkte usundt/uforsvarligt at

undlade at benytte sig af denne mulighed.

Soldater og enheder, der udsættes for baghold,

raketangreb, vejsidebomber og lignende

terrorhandlinger, har i perioder behov for

at kunne koble fra – helt fra. Og det lader sig

ganske enkelt ikke gøre eksempelvis i en lejr,

der jo er placeret i indsættelsesområdet og

dermed geografisk tæt knyttet til evt. fjendtlige

aktiviteter/handlinger.

Hertil kommer, at hærens aktuelle internationale

engagement samt den hertil hø-

rende udsendelsesfrekvens for fast personel

betyder, at også vores familier

sætter pris på at se os, også når vi er udsendt!

Det ville faktisk være rart at kunne

stå sammen med sin familie og ikke

alene, når pensionsalderen nærmer sig.

Denne ret tilfalder naturligvis også

enhedens chefgruppe, der som bekendt

også er mennesker og soldater

og derved udsættes for de samme fysiske

og mentale påvirkninger som

øvrigt personel (chefvirket kan som

bekendt ikke gennemføres fra telefon

og tastatur, men fordrer synlighed og

tilstedeværelse, dér hvor konflikterne

opstår, og hvor enhederne samt soldaterne

løser opgaverne). Heldigvis hylder

vi i hæren princippet om, at ingen

– heller ikke chefen – er uundværlig.

Derfor sammensættes organisationen

også så tilpas fleksibelt og robust, at

enheden naturligvis kan fungere

under chefens fravær. Således indgik

der på hold 5, udover chefen, en stabschef,

som også var fungerende chef i

dennes fravær, samt en stedfortrædende

stabschef. Det giver den robusthed

og fleksibilitet, der netop muliggør

eksempelvis afholdelse af leave for

chefgruppen. At placere sin leave

under fornøden hensyntagen til den

aktuelle situation i missionsområdet

turde være indlysende og kræver vel

næppe uddybende kommentarer.

Alt dette blot for at sætte kommandør

S. Kirkegaard-Sørensens indlæg i et

mere nuanceret lys og dække et par af

de mest påfaldende misforståelser. Dette

ændrer dog ikke på, at vi sidder tilbage

med dyb undren og forargelse over,

at forfatteren kan udtale sig med en så

høj grad af skråsikkerhed om et emne,

han reelt har så beskeden indsigt i.

Med venlig hilsen

Henrik Lyhne

Oberstløjtnant og tidligere chef for DAN-

CON/IRAK.

Kim Nielsen

Oberstløjtnant og tidligere stabschef

ved DANCON/IRAK.

Søren S. Petersen

Major og tidligere stedfortrædende

stabschef ved DANCON/IRAK.

DEBAT: FORSVARETS RYGEPOLITIK

07

Så kom

dommen…

Forsvarsministeren tonede dengang som

nyudpeget frem på TV-skærmen med ansigtet

lagt i rette, alvorlige folder og fortalte os,

hvor vigtigt det var, at danske soldater overholder

internationale konventioner. Hvis

der var sket et brud på lovene, så blev det

stoppet, og de, der evt. havde gjort sig skyldige,

ville blive retsforfulgt.

Nu er han der igen, fortæller med overbevisning,

at det er klinkende klart, at Forsvarets

personel skal vide, hvad der er rigtigt og

forkert. Hvorfor formår ministeren så ikke at

få dansk lovgivning overholdt inden for Forsvaret?

Jeg har oplevet, når ublide auditørfuldmægtige

tog sig af småkriminelle værnepligtige,

jeg har været gennem Forsvarets afhøringsøvelser,

da det var temmelig barske oplevelser,

jeg har været tilbageholdt af Saddam

Husseins sikkerhedspoliti, og jeg lider

dagligt under manglende overholdelse af

dansk lovgivning i Forsvaret.

Den danske lov, som ikke bliver overholdt,

er den mere end ti år gamle lov om

røgfrie miljøer inden for staten (Lov om røgfri

miljøer i offentlige lokaler, transportmidler

og lignende; lov nr. 436 af 14. juni 1995).

Det har været en tragikomisk oplevelse at

forsøge at få loven overholdt, og utroligt

hvad chefer har sagt og gjort i den forbindelse.

Som personalerepræsentanter forsøgte

vi for nogle år siden på Vordingborg Kaserne

at få rygning begrænset til eget kontor

bag lukket dør. Da sagde chefen: ”Hvis disse

regler bliver indført, kan min kone ikke

komme på kasernen. »Hende havde vi åbenbart

glemt – hun var jo heller ikke medlem

hos nogen af os. Senere sagde samme om

den rygepolitik, som samarbejdsudvalget

vedtog: »I kan skrive, hvad I vil, jeg forvalter

alligevel ikke efter det.« Og da vi bad om at

få det ført til referat, fortsatte han: »Jeg bestemmer,

hvad der skal stå i referatet!« Gæt,

om det stod der. Den næste chef mistede besindelsen

på spørgsmålene om, hvorfor rygere

skal bestemme den røgmængde, som

ikke-rygere skal kunne tåle. Det er almindeligt

kendt, at mange rygere ikke rejser i rygerkupéer,

fordi de her finder røgen for koncentreret.

Var det ikke logisk at antage, at når en vis


08

DEBAT: FORSVARETS RYGEPOLITIK

røgkoncentration generer rygere, så kan en

lavere koncentration genere ikke-rygere? Og

var det ikke rimeligt, at det var ikke-rygerne,

der definerede den tålelige røgmængde? Og

hvorfor skal ikke-rygere overhovedet kæmpe

for at få dansk lovgivning overholdt på kaserner?

Deres stabschefer var om muligt endnu

mere interessante at studere. De var formænd

for »Sund kaserne«-udvalget. De forstod

til fulde at optræde i chefens ånd. Den

første kunne, når loven blev ordret citeret,

sige: »Det er din opfattelse af loven.« »Nej,

det står der!« »Det er din opfattelse.«

Så kommer man ikke så langt med at få loven

håndhævet. Den næste stabschef blev

konfronteret med, at chefens piberøg osede

på hele etagen, og at chefen også burde ryge

bag dør. Det problem ville stabschefen løse

ved at forbyde andre at færdes på den trappe

og den etage, hvor chefen gik og røg. Og så

ville han vide, om nogle af de syv, der havde

arbejdspladser i chef-røgen, havde klaget

over røgen. Hans eget nærmest konstant

åbne vindue var vel et signal om, at han selv

var generet af røgen, men heller intet turde

sige. Og flere af de andre havde hørt chefen

råbe, at han troede den sag var uddebatteret,

da ovennævnte røgkoncentrations-debat

fandt sted.

I Forsvaret kan problemer løses på mange

måder. F.eks. kan man give personalerepræsentanten

et nyt job et andet sted. I den forbindelse

kom sidstomtalte chef ned på mit

kontor og spurgte, hvilket job jeg var befalet

til at bestride, og efter at have hørt svaret udbrød

han forbavset foran mig og en premierløjtnant:

»Jamen det er jo et godt job. »Mon

hans afhængighed af en konstant rygende

pibe gjorde, at jeg skulle »straffes væk«?

Mit nye tjenestested har den rygepolitik,

som vi så forgæves kæmpede for det tidligere

sted: Man skal ryge bag lukket dør – det gøres

blot ikke. For rygere kan jo ikke holde

den tætte koncentration ud – så er det bedre,

at røgen hurtigt breder sig til de fællesområder,

hvor andre færdes, for de er jo bare »sarte

fanatikere«. Så forsøg på at få rygepolitikken

overholdt er ejheller lykkedes dér. Og

deltager man i møder i store dele af Forsvaret,

er det umuligt at holde strække-ben-pauser

uden for mødelokalerne, for dér oses hele

fællesområdet til. Nogle steder kan man end

ikke spise i et røgfrit miljø.

Om grimme oplevelser:

Den 8. juni 1989 landede jeg i Bagdad for

første gang. Min rejsekammerat, som jeg

havde mødt ved mellemlandingen i Athen,

havde læst i en bog, hvis titel jeg husker

som: »Den muslimske Krig«. Tilbageholdt

blev han, da vi passerede ankomst-sikkerhedstjekket

i lufthavnen.

Trods løfter om det modsatte var der ingen

til at afhente mig, så mit eneste holdepunkt

var en person, der nu var i forhør. Det

var knap så morsomt! Efter en til to timer

blev jeg nogenlunde samtidigt kontaktet

dels af en ungarsk oberstløjtnant i civilt tøj,

der kunne hidkalde den østrigske chauffør,

der for længst burde have afhentet mig. Og

dels af en sikkerhedsofficer, der kunne fortælle,

at »min ven« nok snart blev løsladt.

»Han er ikke »min ven««. Der var intet hanegal,

men associationer til Matthæus 26:34.

(Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I

nat, før hanen galer, vil du fornægte mig tre

gange.«)

Værre blev det et par dage senere. Jeg gik

en tur i Bagdad og tog et antal turistfotos.

På et tidspunkt gik jeg i et grønt område

langs med Tigris. Der var masser af studerende,

der læste under de skyggefulde palmer.

Lige stedet for et godt foto af Tigris.

Det tog jeg, og straks viste et af de unge

mennesker sig at være fra sikkerhedspolitiet

og ikke reelt eksamenslæsende. Han

tilbageholdt mig p.gr.a. fotoet, forstod jeg.

En engelsktalende studerende kom til og

oversatte. Det viste sig så, at på den anden

bred af Tigris lå et præsidentpalads, og det

var en alvorlig sag at fotografere et præsidentpalads.

Jeg forsøgte at blive frigivet

ved at udlevere filmen, derefter kameraet.

Intet lykkedes, og jeg har åbenbart ikke

kunnet skjule min nervøsitet, for den studerende

trøstede mig med, at så slemt var

det nok heller ikke. Efter al for lang tids

venten ankom en politibil med en forholdsvis

højtstående politiofficer. Han

blev sat ind i sagen, og aldrig har jeg været

så glad for at se en beslutningstagers overbærende

smil – og jeg kunne atter gå!

Forsvarets afhøringsøvelser skulle i begyndelsen

af 80’erne sætte os i stand til at

modstå Warszawa-pagtens mulige forhør,

hvis det kom så vidt. De var vel slemme - afhøringsøvelserne.

Ikke alle stod dem igennem.

Nogle brød sammen fysisk. Andre fortalte

alt det, de ikke måtte. Og hvad blev vi

udsat for? Det var i hvert fald strabadserende,

koldt, vådt m.v. Og under selve forhørene

blev vi også udsat for forsøg på at få os til

at bryde sammen på forskellig vis. De var

ubehageligt godt uddannet – afhøringsofficererne.

Når vi i min underafdeling ransagede efter

hash, rekvirerede vi støtte fra bl.a. Forsva-

rets Auditørkorps. Auditørfuldmægtigen

lånte så kontoret ved siden af mit. Det var

politimæssige forhør, jeg lyttede til – godt, at

jeg sad med en lukket dør imellem auditørfuldmægtigen

og mig og ikke sad overfor

ham. Det samme har de nok også tænkt i

bygningen ved siden af – for de har formodentlig

også kunnet høre afhøringen af soldaterne!

Det er interessant, at hvis man slår sig selv

og andre ihjel med sprængstof, fordømmer

vi med rette gerningsmanden, og nogle steder

hjælper Forsvaret med at bekæmpe de

forbrydelser. Slår man sig selv og andre ihjel

med tobaksrøg, skal vi tigge og bede om, at

rygeren vil overholde loven. I Forsvaret er

der langt igen!

Skal jeg rangere ovennævnte mere eller

mindre grimme oplevelser, var det tankevækkende

at følge, når en auditørfuldmægtig

råbte og skreg til en værnepligtig soldat,

der havde røget hash. Det var interessant at

prøve tilfangetagelses- og afhøringsøvelser.

Det var ubehageligt at være tilbageholdt i

Bagdad af Saddam Husseins sikkerhedspoliti.

Men det er ulideligt dagligt ufrivilligt at

være udsat for andres røg.

Var det en stol, en tilbageholdt ikke måtte

af kaptajn Hommel?

Med venlig hilsen

Major Sven V. Andersen

Totalforsvarsregion Sjælland

Dokumentation:

Lov nr. 436 af

14. juni 1995, Kap. 3:

»§ 3. På statslige arbejdspladser er tobaksrygning

ikke tilladt i lokaler,

som udgør arbejdsstedet for mere

end én ansat, samt i fælles opholdslokaler

og lignende for de ansatte.

Stk. 2. Tobaksrygning er dog tilladt i

lokaler omfattet af stk. 1, såfremt de

ansatte, der har arbejdssted i sådanne

lokaler, erklærer sig indforstået

hermed, eller såfremt der træffes foranstaltninger,

der sikrer, at ingen af

de andre ansatte ufrivilligt generes

af tobaksrygningen.«


DEBAT

Den symbolske anerkendelse

Det er muligvis en gammel traver, men da

jeg ikke har set noget ændret adfærdsmønster,

tager jeg nu hul på den igen.

I anledning af sit 40-års jubilæum som

fængselsbetjent er min bror netop blevet tildelt

Dronningens fortjenstmedalje i sølv, og

familien spurgte derfor ganske naturligt,

hvad jeg fik til mit 40-års jubilæum. Jeg kastede

mig ud i en lang forklaring om, at majorer

får ridderkors, men at det dog kun gælder

for majorer, der sidder i M331-stillinger,

mens majorer i M322-stillinger ikke får noget

som helst. Det undrede både dem og

mig, at reglerne er skruet sådan sammen, og

at de øjensynligt vedblivende skal være det.

Jeg har ikke kløe i knaphullet og lever fint

videre uden denne anerkendelse, men det

kan dog undre, at en majors (uagtet han

»kun« er M322-major) eller for den sags skyld

en kaptajns livslange indsats ikke kan sidestilles

med en kasernearbejders eller en rengøringsassistents

og dermed gøre ham fortjent

til den symbolske anerkendelse, der ligger i

tildeling af enten en fortjenstmedalje eller et

ridderkors, specielt når man erindrer sig,

at mange M331-majorer har den samme

formelle baggrund som deres M322-kolleger

og ofte er placeret i M331-tillingerne

ved rene tilfældigheder. Det kan meget

vel være, at M322-gruppen ikke er

særlig stor, men det er trods alt en personelkategori,

der vil vedblive at eksistere i

en udefineret årrække fremover.

Adskillelsen af majorer i M331 og

M322 har efterhånden fundet sted igennem

så mange år, at der har været gode

muligheder for at finde en løsning, såfremt

det måtte anses for ønskværdigt.

Jeg mener at erindre, at emnet har været

debatteret i bladet for længe siden, men

debatten er stille døet ud. Er dette et

emne, HOD har under behandling, eller

har man valgt at ignorere det? Såfremt

det bliver behandlet, hvad er da dets nuværende

status?

V.E. Aremark

Tidl. M322-major med over 40 års tjeneste

09

SVAR: Ja, det er en gammel traver, men frustrationerne

har af gode grunde ikke skiftet karakter.

HOD har ingen lod i sagen. Dekoreringer

m.m. er helt uden for såvel aftale- som forhandlingsområdet.

Det er dog ikke det samme som at sige, at sagen

ikke interesserer os, og vi argumenterer skam for

vore medlemmers interesser, når lejlighed gives.

Vi er orienterede om, at der arbejdes intenst

med sagen, og at der – med ret stor sandsynlighed

– kan forventes en fremtidig forbedring af

forholdene. Vi tør hverken sætte dato eller løsningsforslag

på tryk.

Jeg må dog rette den misforståelse, at der i denne

henseende skelnes mellem M331’ere og M322’ere.

Dette har i denne sammenhæng ingen relevans.

Der skelnes – HOD bekendt – alene mellem officerer,

som kan dekoreres med ridderkors m.v.,

og så dem, der ikke kan benådes med ordener af

denne kategori. Og fordi officerer kan komme i

betragtning til ridderkors m.v., kan de ikke komme

i betragtning til øvrige dekoreringer!

Med venlig hilsen

Steen G. Martinussen, Formand for HOD


10 TEMA: FLERE KVINDER TIL FORSVARET

Forsvarets første

kvindelige kamppilot

Hun siger, at kønsforskellen aldrig har fået hende til at føle sig alene.

I USA følte hun en ligestilling med de kammerater, hun fløj sammen med

Af journalist Steen Cadan Fotos: Brian K. Jacobsen FLV-FOT SYD

B

Blandt de mange, der gerne vil

vide, hvorfor premierløjtnant

Line Bonde (INE) ville tage en

uddannelse for at blive kamppilot,

er også Danske Officerer.

Og det skinner klart igennem i

hele samtalen på Fighter Wing, Skrydstrup,

at her er der tale om en kompetent person,

som ved, hvad hun vil – lige fra den dag hvor

hun og en veninde blev hooked på en militær-uddannelse.

Om sit hidtidige karriereog

udviklingsforløb siger INE:

– At jeg i dag er blevet kamppilot startede

egentlig med, at en veninde og jeg tog til et

flyvevåben-arrangement i Værløse, hvor vi

et par dage oplevede alt muligt sjovt, fik lov

at flyve i et Hercules-fly, hørte en masse om

officersuddannelsen indenfor flyvevåbnet

samt meget andet. Derefter var vi begge hooked

på en sådan uddannelse. Min veninde

ville gerne være helikopterpilot, men faldt

desværre fra på optagelsestesten.

– Selv bestod jeg først testen året efter -

endda med accept fra min familie, der i starten

mente, at jeg havde fået en eller anden

grille. For jeg kommer fra en familie, der

som så mange andre civilpersoner i Danmark

ikke kender ret meget til Forsvaret som

sådan.

– Sergent-skole i sommeren 2001, derefter

et halvt år på Flyveskolen i Karup, bagefter

Officersskolen i Jonstrup, så igen lidt flyvning

med T17, hvorefter turen i august 2004

gik til en uddannelse i USA. Den 23. september

2005 fik jeg »vingerne«, og fra januar

2006 har jeg haft base ved Fighter Wing

Skrydstrup, hvor jeg det næste år skal omskoles

til at flyve F16-fly. Herefter skulle jeg

være god nok til at komme i en af eskadrillerne,

men stadig vil der gå et stykke tid, førend

jeg er god nok til at være operationel.

– Bagefter kan der vel ikke være megen tvivl

om, at jeg kan påregne at blive sendt ud på

en eller anden operation, hvor Forsvaret har

brug for mig. Det glæder jeg mig til. Det kan

blive spændende.

Flere kvindelige kolleger, ja tak!

– Jeg har i øvrigt ikke noget problem med at

være den eneste danske kvindelige kamppilot.

På den anden side har jeg bestemt ikke

noget imod, at vi var flere – tværtimod! Som

piger kan vi bidrage med ligeså meget som

mænd. I alle tilfælde har jeg indtil nu ikke

oplevet nogen forskel. Kønsforskellen har aldrig

fået mig til at føle mig alene. I USA følte

jeg bestemt en ligestilling med de kammerater,

jeg fløj sammen med.

– OK, så er der det med mandehørm. Jo,

lige siden jeg startede på min uddannelse

har jeg oplevet den, hvilket jeg dog har vænnet

mig til. Men det gælder også om at være

hurtig i replikken. Jeg tror, at mine kammerater,

der har en fælles uddannelse med mig

samt et fælles mål, respekterer mig, fordi jeg

har været det samme igennem, som de også

har.

– Lige nu glæder jeg mig enormt meget til

at blive omskolet til F16 og så komme op at

flyve igen, hvilket jeg ikke har været siden

december på ENJJPT (Euro NATO Joint Jet

Pilot Training) i Texas.

– For øvrigt var det en hård, spændende

og udfordrende uddannelse med en arbejdsdag

på 12 timer og så studielæsning,

når man kom hjem. Det hårde lå i, at uddannelsen

strakte sig over halvandet år


med en stor stress-påvirkning under

hele forløbet, men efter et stykke tid

lærte jeg også at klare den situation.

Det hele drejede sig om flyvning, og

der var bestemt ikke plads til meget

privatliv ved siden af.

– Skønt svær har USA-uddannelsen

været det allerbedste i mit liv, for med

det sure kommer det søde. Vi havde et

kanon-sammenhold. Vi var tæt på

hinanden, kendte hinandens stærke

og svage sider, kunne bakke en kammerat

op, hvis han skulle have behov

for det. Vi kunne feste og juble, uanset

hvilken NATO-nationalitet vi så end

repræsenterede.

Opslutning fra familien

– Og festet blev der en gang imellem om

lørdagen. Flere af amerikanerne på holdet

var gift, og flere af konerne havde

ikke job i hverdagen, men ved samværet

med mændene og deres kolleger fik de et

bedre indtryk af den uddannelse, deres

ægtefæller var midt i, ligesom de fik veninder

blandt de andre koner. – Det var

vel en idé, der kunne overføres til danske

forhold. Jeg tror, at mange koner føler

sig enormt fremmede ved det, at ægtefællen

er ansat i Forsvaret, fordi de simpelthen

ikke forstår, hvad der sker. – Og

hvordan skulle de det, hvis de ikke har

samværet med andre i eskadrillen eller

med andre koner.

Inddrager man konerne samt alle ansatte

i eskadrillen, så ville alle få en langt

større fællesskabsfølelse samt et netværk,

slutter INE fra Fighter Wing Skrydstrup.

Forsvaret satser

på flere kvinder

I år satses der med »Forsvarets Dag« på, at kvinder skal

blive interesseret i et arbejde indenfor Forsvaret

Af journalist Steen Cadan Foto: Bo Jarner, DJ

A

– Andelen af militært ansatte

kvinder er stagneret over

de sidste par år. Det er ikke

godt, navnlig ikke hvis Forsvaret

skal have adgang til

de bedste menneskelige ressourcer

– uanset om de er mænd eller

kvinder, siger specialkonsulent, cand. mag.

Berit Christensen fra Forsvarets Personeltjeneste.

– Kun på chefniveau er der sket en fremgang

på 100 procent, men det er jo enkelt,

når procenttallet for kvindelige chefer i juli

2003 var 0,7 procent og i september 2005

1,5 procent. Procenttallet for kvindelige ledere

steg i samme periode kun svagt fra 5,0

til 5,3 i 2005.

– Med det nye forsvarsforlig er sessionen

sat ind i en ny ramme: »Forsvarets Dag«.

(Læs også artiklen side 25)

Drengene vil, som det også var praksis

med den gamle ordning, blive indkaldt til

denne dag, men med det nye koncept er der

også fra politisk hold åbnet mulighed for at

invitere 17-18 årige piger. Konceptet giver

mulighed for at give de unge øget information

og individuel rådgivning.

Første kvindelige kamppilot

– »Forsvarets Dag« vil blive gennemført fem

forskellige steder i landet på fem rekrutteringscentre.

Dagen vil blive gennemført

mange gange henover året og hver gang

med omkring 50 deltagere.

Denne mulighed for at invitere pigerne

og informere dem om uddannelsesmulighederne

i Forsvaret har man ikke tidligere haft,

derfor forventer man sig meget af initiativet.

– Fra at have været et mande-erhverv er

der i de senere år arbejdet målrettet på at

synliggøre, at Forsvaret også ønsker at have

kvinder ansat. Der satses blandt andet med

»Forsvarets Dag« på at få de unge kvinder til

først og fremmest at tænke sig en fremtid i

Forsvaret.

– Det var blandt andet ved et lignende arrangement,

at Danmarks første kvindelige

kamppilot blev »hooked« på en uddannelse

indenfor flyvevåbnet.

11


12 TEMA: FLERE KVINDER TIL FORSVARET

Kvindelig officer på

vej til Afghanistan

Af journalist Morten Fredslund Foto: Karsten Weirup

Major Susanne Bjørcklund er den første kvindelige officer,

som skal indgå i den danske del af ISAF-styrken i Afghanistan

D

Den 9. januar rejste major

Susanne Bjørcklund til Afghanistan

for at bestride

posten som næstkommanderende

ved den danske

enhed i Feyzabad. Men

selv om Afghanistan generelt må betegnes

som et yderst mandsdomineret samfund,

frygter Susanne Bjørcklund ikke, at hendes

køn vil give anledning til problemer.

– Jeg er overbevist om, at afghanerne forstår,

at ISAF-styrkerne kommer fra en anden

kultur, hvor der altså også er kvindelige soldater

– også blandt officererne. Jeg har i

hvert fald tænkt mig blot at være mig selv.

Men da jeg var på »chef-recce« i november

var det også min oplevelse, at det ikke havde

den store betydning, hvilket køn der gemte

sig under uniformen. Én af befalingsmændene

i Feyzabad er også kvinde, og hun er

blandt andet tit på patrulje og med til møder,

uden at det giver anledning til problemer,

siger Susanne Bjørcklund.

I Afghanistan skal hun være næstkommanderende

ved den danske enhed i Feyzabad.

Styrken består af 41 danske soldater, der

er underlagt det tyske Provincial Reconstruction

Team (PRT) i Feyzabad i det nordøstlige

Afghanistan. Danskerne bidrager

med fire militære observations-teams

(MOT).

Problemknuser

– Patruljerne skal ud i landsbyerne og kortlægge,

hvem der er kontaktpersoner på de

forskellige områder, så man kan identificere

eventuelle problemer, der skal gøres noget

ved. Det kan være manglende vandforsyning,

manglende elektricitet eller behov for

en lokal sundhedsklinik. De projekter, som

de danske teams på Hold 8 har haft flest af,

er etablering af rørledninger til forsyning af


ent vand, siger Susanne Bjørcklund og tilføjer:

– Men som næstkommanderende skal jeg

primært løse administrative opgaver og

knuse eventuelle problemer i relation til løn,

materiel eller det interne samarbejde. Jeg

indgår også i den tyske stab, men hvad min

opgave helt præcis bliver i den sammenhæng,

er jeg faktisk ikke klar over endnu.

Første udsendelse

Det er første gang, Susanne Bjørcklund skal

udstationeres, og hun ser frem til de kommende

seks måneder.

– Det er efterhånden blevet sådan, at man

er en smule yt, hvis man ikke har været udstationeret.

Når man mødes med andre officerer

på kurser og lignende, kender mange

hinanden fra diverse internationale missioner,

og snakken går om, hvordan det nu var

på hold ditten og datten. Og så hjælper det

ikke meget, at min mand har været udstationeret

to gange, smiler Susanne Bjørcklund,

hvis mand også er major.

– Men det er jo kun positivt, at stemningen

er blevet sådan, og at det i dag er en helt

naturlig del af tjenesten, at man bliver udstationeret.

For det handler jo også om, at vi

i dag kan se, at det nytter noget. De konkrete

befolkningsgrupper har vitterlig gavn af, at

vi er til stede i deres land, siger den 42-årige

major.

Et godt tidspunkt

For Susanne Bjørcklund kommer udstationeringen

på et godt tidspunkt. Inden hun

gik i gang med forberedelserne til posten i

Afghanistan, var hun chef for Servicesektionen

på Forvaltningsskolen i Høvelte.

Når hun vender hjem, venter en stilling

hos Forsvarets Personeltjeneste (FPT) på

Holmen.

– Løn- og aftaleforhold har min store

interesse, og efter VUT II i 1999 var jeg tre et

halvt år i Forsvarsministeriets 6. kontor. Så

det passer mig glimrende, at jeg lige når at

komme ud, inden jeg starter i stillingen ved

FPT. Det er jo ligesom min tur til at blive udsendt

nu. Så da jeg hørte, at der var en god

stilling, hvor der var brug for mine tyskkundskaber,

og jeg samtidig kunne få jul og

nytår overstået sammen med familien, ja så

slog jeg til. Afghanistan er jo også et smukt

land og tilpas eksotisk, siger Susanne Bjørcklund,

der i Feyzabad skal dele FAB (Red.:

Prefab) med enhedens anden danske

kvinde, der er forsyningshjælper og overkonstabel.

– Der er simpelthen ikke plads til, at jeg får

min egen FAB, som jeg jo egentlig er berettiget

til som officer. Men det overlever jeg

snildt, og det er jo også hyggeligt at have én

at sludre med, siger Susanne Bjørcklund.

ISAF er velset

Den danske FPT-enhed i Feyzabad holder til

i Badakhshan-provinsen i Afghanistans

nordøstlige hjørne. Her er man stolt af, at

man ikke kom under fode af Taleban, og den

internationale ISAF-styrke er generelt velset

blandt de lokale.

– Der har været et par raketangreb mod

lejren, og et æsel der sprang i luften på en

bro. Men generelt er de lokale i området

meget venlige, åbne og nysgerrige. Og det

gør det jo kun nemt for os. Og selv om

man ser en del kvinder med de altdækkende,

lyseblå burkaer, ja så er der altså også

kvinder, som kun går i halve eller trekvarte

burkaer. Og chefreccen gav mig et indtryk

af, at det langtfra er alle kvinder, som er superkonservative,

når det gælder kvindernes

klædedragt, siger Susanne Bjørcklund,

der ud over sin mand må undvære sine to

døtre på henholdsvis ni og fem år, mens

hun er udstationeret.

Kan være en fordel

Susanne Bjørcklund understreger, at hun på

ingen måde regner med at løbe ind i problemer

i Afghanistan, blot fordi hun er kvinde.

– Det kan da godt være, at folk bliver

lidt overrasket og – især børnene – lidt

ekstra nysgerrige, når de ser, at det er en

kvinde, der gemmer sig inde under fragmentationsvest

og hjelm. Men ud over at

overholde de gængse normer har jeg ikke

i sinde at lave om på mig selv. Jeg vil først

og fremmest optræde som officer – høfligt

og imødekommende. Og vil afghanerne

så snakke, ja så snakker vi. Vil de

ikke, ja så må de gå. Længere er den potte

egentlig ikke, siger Susanne Bjørcklund

og tilføjer:

– Men det kan jo vise sig, at det faktisk er

en fordel at være kvinde i et land, hvor

mine mandlige kolleger ikke har en chance

for at få oplysninger fra den kvindelige

del af befolkningen. Mænd taler simpelthen

ikke til de lokale kvinder. Eksempelvis

ved jeg, at kollegerne på Hold 8 har været

inviteret med til bryllup, hvor gæsterne

er skarpt adskilt i en kvindelig og en

mandlig halvdel. Hvis jeg som officer

eventuelt får mulighed for noget socialt

sammen med de lokale kvinder, kan det jo

13

ske, at vi får kendskab til nogle behov, som

ellers ikke var kommet frem i lyset.

Kulturel knowhow

Susanne Bjørcklund mener desuden, at det

ikke er nogen skade til, at man rundt i verden

får kendskab til, at der faktisk er kulturer,

hvor kvinder arbejder og respekteres på

lige fod med mændene.

– Jeg har ingen intentioner om at lave afghanernes

kultur om – slet ikke. Men jeg

mener ikke, at det er nogen skade til, at vi får

vist den del af vores kultur, som handler om

ligestilling, siger Susanne Bjørcklund.

Men hun tilføjer, at der efter hendes mening

også er en grænse for, hvornår man

skal gå ind og kønssortere personellet til en

konkret mission.

– Hvis der skulle opstå en situation, hvor

man ved at have kvinder i en given international

mission ligefrem puster til ilden frem

for at bidrage til en positiv udvikling, ja så

mener jeg, at man skal lade kvinderne blive

hjemme. Også selv om den bedste mand på

posten ville være en kvinde. Det primære

må være, at vi er med til at forbedre forholdene

de steder, hvor vi bidrager med soldater.

Og så nytter det ikke, at udviklingen går

i baglås, hvis man i et givent land simpelthen

nægter at have med kvindelige soldater

at gøre. Da må vi som kvinder ikke stå

fast på de rettigheder og normer, vi har her i

landet, men i stedet overlade jobbet til vores

mandlige kolleger. Men det må overvejes

nøje fra mission til mission, siger Susanne

Bjørcklund, der rejste til Afghanistan den 9.

januar.


14 BIOLOGISKE VÅBEN

Borgens Forlag har netop udgivet Dan Hilfling Petersens bog »Den Koldblodige Krig – Østblokken

og Vesten 1945-1989«, 223 sider. Bogen bygger på informationer indsamlet fra de tidligere østtyske

arkiver samt relevant litteratur, interviews med tidligere DDR-officerer og andre højtplacerede

samt research i datidens aviser fra både Danmark og Tyskland.

Dan Hilfling Petersen (f. 1945), som er

uddannet civilingeniør, har tidligere skrevet

om sit personlige forhold til Østtyskland

og den dramatiske bortførelse af

hans hustru fra STASI’s kløer i bogen »Jazz

og blå briller«, 2001.

II slaget ved Ypres i Belgien den 22.

april 1915 blev der for første gang

anvendt klorgas. Øjenvidner fortæller,

at soldaterne løb rundt som

blinde i den grønlige gassky. Med

svidende opkastninger måtte de

lide en langtrukken død med ubeskrivelige

smerter.

Senere brugte man sennepsgas, hvor

de ikke mærkede noget, før der var gået

nogle timer. Herefter bulede øjnene ud

og huden gik i opløsning. Smerterne var

så voldsomme, at man ofte måtte binde

ofrene til deres senge.

Efter freden i 1918 havde et meget

stort antal soldater mistet livet. Selv om

det var en mindre del, der blev dræbt af

gasser, havde deltagerne i krigen den

indstilling, at kemiske våben burde forbydes.

Dette førte til protokollen om

giftgas i 1925.

Alligevel var der lande, der arbejdede

videre. I al hemmelighed blev der nu

også udviklet biologiske våben. Et forbud

fik derfor større og større politisk bevågenhed.

I 1972 underskrev de fleste

lande FN-konventionen, der forbød disse

grusomme våben.

Sovjetunionen havde allerede en stor


Truslen ved

biologiske våben

før og nu

Artiklens forfatter efterlyser de ansvarlige myndigheders opmærksomhed på faren for biologiske

våben, og at der tages de nødvendige skridt til opbygningen af et solidt beredskab

Af Dan Hilfling Petersen, forfatter og foredragsholder

produktion, men valgte at underskrive. I stedet

for at ophøre med fremstillingen af de

ulovliggjorte våben blev det hemmeligt vedtaget,

at produktionen skulle mangedobles.

Hemmelige giftfabrikker

Under Sovjethærens 15. afdeling stiftede

man i stor hemmelighed organisationen

Biopreparat. Så hurtigt det kunne lade sig

gøre, blev der ansat flere tusinde biologer,

læger og ingeniører. Man havde allerede

stammerne til en række stoffer såsom miltbrand,

lungepest, harepest, kopper, blødningsfeber

og mange flere.

Stofferne skulle udvikles videre, så de var

modstandsdygtige overfor kendte medicinske

behandlingsmetoder. Samtidig skulle

det være muligt at vaccinere egne soldater,

så de ubesværet kunne operere i inficerede

områder. Snart efter blev der etableret et

stort antal hemmelige laboratorier og fabrikker

rundt omkring i Rusland.

Der blev også fremstillet fremføringsmidler,

så kampmidlerne kunne håndteres

på en sikker måde. Der blev bygget SS18missiler,

der kunne medbringe og sprede

400 kilo miltbrandsporer. Bombletter

(red.: klyngebomber), der indeholdt 20

kilo, kunne nedkastes fra fly. I en forud bestemt

højde åbnede de sig og spredte

kampstoffet. Var der tale om flydende

kampstoffer, f.eks. koppevirus, kunne

bombletten spraye indholdet ud i luften.

Der blev uddannet et stort antal specielle

elitesoldater, som før en eventuel invasion

af Vesteuropa skulle opholde sig hemmeligt

på fjendens område. De var forberedt på at

skulle forgifte drikkevand, fødevarer og sprede

dødelige sygdomme nogle dage før invasionsdagen.

Til det formål blev der fremstillet

en stor og varieret menu af kampmidler,

som kunne anvendes i både stor og lille målestok.

I firserne var der mere end 40.000 ansatte

i Biopreparat. Alle havde tavshedspligt, og

KGB holdt projektet i et jerngreb. Det ville

være katastrofalt, hvis det blev opdaget, at

Sovjet groft overtrådte den underskrevne

konvention. Så mistede de den militære fordel,

det indebar at have nogle specielle våben,

som en modstander ikke var forberedt

på. I min nye bog »Den Koldblodige Krig«

(Borgens Forlag) bliver det påvist, hvordan

magtbalancen drastisk ændrede sig, uden at

NATO var klar over det.

De farlige kampstoffer destrueres

Efter Sovjetunionens sammenbrud blev Biopreparat

nedlagt. Fabrikker og lagre blev anmeldt

til FN, som beordrede det hele destrueret.

En meget stor opgave, hvori internationale

firmaer og organisationer, heriblandt

danske, deltager. Der skal bl.a. afbrændes

70.000 ton kampmidler. Oprydningen forventes

afsluttet i år 2008.

De mange tusinde ansatte i Biopreparat

blev arbejdsløse. Man kan spekulere over,

hvor de befinder sig i dag. Der er naturligvis en

frygt for, at nogle ansættes af såkaldte slyngelstater

eller måske af terrororganisationer.

Vi så, hvordan et mindre antal breve med

miltbrandsporer skabte panik i USA i 2001.

Ønsker man en større effekt, svarende til

brug af atomvåben, kan man sprede kampmidler

i luften eller i drikkevandet. Der kan

anvendes virus, hvor ofrene smitter hinanden.

I dag er det muligt at fremstille kampmidler

ved hjælp af genteknologi, så selv et

vel forberedt sundhedsvæsen har meget

svært ved at finde modgift. For relativt små

omkostninger er det muligt at slå millioner

af mennesker ihjel.

15

Vi er ikke godt nok forberedt

Under Den Kolde Krig var vi af gode grunde

ikke forberedt på russernes hemmelige, biologiske

våben. I dag er truslen anderledes,

men den er der stadig. Med vores nuværende

beredskab står vi meget svagt. De tiltag og

forberedelser, der foreløbig er sat i gang, virker

utilstrækkelige og uden den fornødne respekt

for faren ved de biologiske våben. I bogen

»Den Koldblodige Krig« er der en række

forslag til, hvad der burde foretages til minimering

af faren.

Fjendebilledet er diffust, og vi kan pludselig

angribes af fjender, vi ikke kender. Vi kan

kun gætte på, hvilke våben der kommer i anvendelse.

Den aktuelle fare er sandsynligvis

meget lille, men tingene kan jo som bekendt

hurtigt ændre sig, og så bør vi være ordentligt

forberedt. Forhåbentlig bliver de ansvarlige

opmærksomme på faren ved de biologiske

våben og tager de nødvendige skridt til

opbygningen af et solidt beredskab.


16 TEMA: INTERNATIONALT

Den grumsede

affære om USA’s

forbud mod tortur

Sagen syntes egentlig klar: Det amerikanske Forsvar strammede reglerne for tilladelig forhørsteknik.

Kongressen vedtog en lov mod tortur. Trods det sætter Bush-regeringen sig udover loven

Af journalist Martin Burcharth, Boston

HHvis amerikansk presse og

iagttagere i udlandet endnu

ikke fuldt ud har kaperet

Bush-regeringens holdning

til anvendelse af tortur

og/eller »grusomme, umenneskelige

og fornedrende« metoder mod

fanger i amerikansk varetægt udenfor USA,

er de godt undskyldt.

Som mange andre aspekter ved amerikansk

politik er det nemlig en grumset sag,

der ikke nødvendigvis lader sig fortolke på

en enkelt og retlinet måde. Når det gælder

kontroversielle emner, spiller mange interessegrupper

i landets politiske institutioner

med i beslutningsprocessen. Resultatet kan

derfor let blive »en blandet landhandel«,

hvilket er tilfældet i denne sag.

Historien begynder i Bagdads Abu

Ghraib-fængsel. Efter afsløringerne af de

højst kritiske metoder brugt af militærpolitiet

mod irakiske krigsfanger, som er formelt

beskyttet af artikel 3 i Genève-konventionerne

fra 1949, gik det op for Pentagon, at hærens

instruktionsbog i opnåelse af oplysninger

gennem forhør af krigsfanger fra

1992 (Army’s Field Manual; kendt internt

som FM 34-92 Intelligence Interrogation)

måtte ájourføres.

Det 177 sider lange dokument beskrev

ikke i tilstrækkelig detaljeret form, hvad der

er tilladt og forbudt under forhør af krigsfanger

i en væbnet konflikt udkæmpet på en

anden stats territorium – i dette tilfælde Afghanistan

og Irak. Det nævnes f.eks. ikke,

om fingeret drukning, brug af bidske hunde,

søvnberøvelse, afklædning til skindet,

tvangsstillinger og indførelse af en streng

diæt som midler til at nedbryde en fanges

psykiske modstandskraft er i overensstemmelse

med amerikansk lov og internationale

konventioner.

Indberetning til sin overordnede

En række interne og eksterne undersøgelser

af overgrebene i Abu Ghraib-fængslet og andre

steder – der førte til 12 rapporter – lagde

grunden til en revision af manualen, som lå

klar til at blive godkendt på højeste politiske

plan i Pentagon sidste forår. Eftersom uddrag

af dokumentet endnu ikke er blevet offentliggjort,

vides det ikke med sikkerhed,

hvor det drager skellet mellem lovlig og

ulovlig forhørsteknik.

I generelle termer følger den nye Field

Manual artikel 3 i Genève-konventionerne

ved at forbyde fysisk og psykisk tortur (to

meget omfattende begreber) samt personlig

ydmygelse og korporlige tæv. Herudover

skulle den ifølge flere amerikanske aviser,

med anonyme officerer som kilder, nedlægge

forbud mod førnævnte forhørsmetoder,

altså fingeret drukning etc.

Dokumentet går så langt, at det endda

specificerer, at en forhørsleder ikke må kaste

en stol i rummet mod en fange, omend stolen

gerne må ramme en væg for at skræmme

ham. Militærpolitiet må ikke deltage i forhør

for at undgå en uprofessionel tilgang.

Man må gerne prøve at narre fangen med

falske løfter om frihed, men forhørsledere

må ikke fingere at være andre personer, end

de er – eksempelvis journalister, læger eller

præster –, for at vride oplysninger ud af den

tilbageholdte.

Soldater, der observerer krænkelser af

international krigsret eller »sædvanlig human

behandling«, er forpligtet at indberette

det iagttagede til overordnede.

Vicepræsident Richard Cheneys

modstand

Godkendelsen af hærens nye 200 sider lange

dokument »Human Intelligence Collector

Operations« skulle imidlertid vise sig at blive

lidt af et forhindringsløb. Tilsyneladende

har der været stærk opbakning fra Udenrigsministeriet.

Justitsministeriets holdning er

ikke kendt, men den egentlige stopklods har

været Det Hvide Hus. Vicepræsident Richard

Cheneys kontor har heftigt argumenteret,

at artikel 3 indeholder for uklare definitioner

af tortur, som binder USA på hænder

og fødder i situationer, hvor det gælder

beskyttelse af nationens sikkerhed.

Det afgørende træk i dette bureaukratiske

magtspil synes at være blevet taget af den republikanske

senator John McCain, der blev

frygteligt torteret som krigsfange i Nordvietnam

og derfor nyder en absolut moralsk autoritet

i USA, som end ikke præsident Bush

kan rokke ved. I en tillægslov, fremsat af

McCain til forsvarsbevillingen, vedtog et

stort flertal i Kongressens to kamre i starten

af december, at forhør af fanger i hærens va-


Den republikanske senator

John McCain (t.v.), som

her ses sammen med den

amerikanske forsvarsstabschef,

general John Philip

Abizaid, blev chokeret over

nyheden om Bush-regeringens

hemmelige torturregler.

(Foto: Polfoto/AP

Photo/Dennis Cook).

retægt og i hærens faciliteter verden rundt

nøje skal følge retningslinierne i den nye instruktionsbog.

Det burde jo egentlig være indlysende.

Men McCains initiativ skal dels ses som et

pres på Det Hvide Hus og dels som en sikring

af, at CIA ophører med at bruge hærens

faciliteter til at tortere terrormistænkte

fanger.

Det andet afsnit af loven er specielt rettet

mod CIA. Heri hedder det, at ingen person

i amerikansk varetægt eller fysisk kontrolleret

af USA’s myndigheder, uagtet nationalitet

og geografisk opholdssted, må udsættes

for »grusom, umenneskelig og fornedrende

behandling«. Det omfatter altså

ikke alene det amerikanske Forsvar, men

Army Field Manual fra 1992 kan findes på:

www.fas.org/irp/doddir/army/fm34 52.pdf

også de paramilitære efterretningstjenester

så som CIA.

Henviser til FN’s torturkonvention

Indtil McCains lov havde Bush-regeringen

fastholdt, at fingeret drukning og andre forhørsmetoder

ikke faldt under denne definition.

Nu syntes Bush at have tabt slaget, fordi

McCains lov henviser til definitioner i

USA’s forfatning og i FN’s torturkonvention

fra 1984. Da Bush underskrev forsvarsbevillingen

og tillægsloven mod tortur lige før

jul, var eksperter enige om, at forbuddet var

så vandtæt, som det kan blive.

Men så kom det frem, at der er blevet udarbejdet

et hemmeligt anneks på 10 sider til

hærens manual, hvori tilladelige forhørsme-

17

toder defineres mere præcist. Skeptikere har

krævet, at dokumentet offentliggøres for at

forsikre verden om, at tortur ikke genindføres

ad bagdøren. Det afviser Pentagon. Nyheden

kom som et chok for McCain.

Samtidig hævder Det Hvide Hus, at præsidenten

har myndighed til at suspendere forbuddet

mod »grusom, umenneskelig og fornedrende«

behandling af tilbageholdte i

McCain-loven, hvis han anser det for nødvendigt.

McCain og flere prominente republikanske

senatorer har protesteret over, at

Bush herved vil sætte sig udover loven, men

foreløbig til ingen nytte.

Martin Burcharth er Informations USA-korrespondent.

John McCains tillægslov ligger på:

www.phrusa.org/research/torture/mccain_text.html


18 TEMA: INTERNATIONALT

Lars Poulsen-Hansen er slavisk filolog, har undervist i Ruslands historie på Forsvarsakademiet og var indtil for nylig

seniorforsker med speciale i russiske forhold på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Afdelingen for europæiske

studier, der i 2004 udgav hans bog »Ingen har fred længere end hans nabo vil – EU’s nye naboer mod øst«.

V

– Vi er afhængige af dem. Og

de er afhængige af os, konstaterer

Lars Poulsen-Hansen,

der er tidligere seniorforsker

ved DIIS, Dansk Institut

for Internationale Studier,

og specialist i Rusland.

Han tilføjer, at selv om Rusland ikke længere

er en supermagt, er der masser af grunde

til at interessere sig for landet.

– Det er trods alt en stor nabo lige på den

anden side af Østersøen, tilføjer han.

Den gensidige afhængighed mellem Rusland

og EU drejer sig om samhandel – især

olie og naturgas, som er Ruslands største eksportartikler.

Cirka en tredjedel af EU’s behov

for olie og naturgas dækkes af Rusland, så

her mødes interesserne. Rusland har brug

for en stabil afsætning, og vi har brug for stabile

leverancer.

– EU er Ruslands største handelspartner

og den største investor i russiske virksomheder,

siger Lars Poulsen-Hansen, men frem-

hæver, at samarbejdet mellem Europa og

Rusland på en række andre områder mildt

sagt ikke går særlig godt.

Eksempelvis har Rusland et anstrengt forhold

til Europarådet, som det har været

medlem af siden 1996, og som det overtager

formandskabet for i sommeren 2006.

I forbindelse med medlemskabet af

Europarådet påtog landet sig en række forpligtelser

på menneskerettighedsområdet,

og de er endnu ikke blevet opfyldt alle

sammen. I en 120 sider lang rapport påpeger

menneskerettighedskommissær Alvaro

Gil-Robles bl.a.

• menneskerettighedskrænkelser i Tjetjenien,

• opretholdelse af dødsstraf (der dog ikke

har været eksekveret i ti år),

• den nye partilov, der begrænser den politiske

konkurrence,

• forslag om at den udøvende magt skal begrænse

den dømmende magt,

• statens faktiske kontrol over massemedi-

erne og manglen på neutral dækning af

præsident- og parlamentsvalg,

• Putins reformpakke fra efteråret 2004, der

styrker centralmagten efter Beslan-tragedien.

– Så det bliver spændende at se, hvordan formandsperioden

forløber, konstaterer Lars

Poulsen-Hansen.

Atommagt og Sikkerhedsråd

I forbindelse med et af DIIS’ kurser »En ny

verdensorden« på Grundtvigs Højskole i

efteråret talte Lars Poulsen-Hansen om

»Rusland – supermagt på retur?«

– Og Rusland er bestemt ikke den supermagt,

det var engang. Det eneste, der er tilbage,

er, at landet stadig er en atommagt, at

det har en permanent plads i FN’s Sikkerhedsråd

og er med i G8 – og her er de ikke

engang helt med, og deltagelsen skyldes

kun, at Rusland er en vigtig råstofleverandør,

siger Lars Poulsen-Hansen.


EU’s kolossale

nabo mod øst

På en række områder går samarbejdet mellem Europa og Rusland mildt sagt ikke

særlig godt, siger tidligere seniorforsker Lars Poulsen-Hansen, som mener, at EU’s

interesse for Rusland derfor bør være meget større

Af journalist Ingrid Pedersen Fotos: Karsten Weirup

Samtidig fremhæver han, at der er en større

forståelse mellem USA og Rusland end

mellem Europa og Rusland, selv om Rusland

– ligesom Frankrig og Tyskland – valgte ikke

at være med i koalitionen mod Irak.

– Putin var også den første, der ringede til

Bush og kondolerede efter angrebet 11. september,

nævner han.

En anden grund til, at landet ikke er den

supermagt, det var engang, er, at landet er

meget splittet. Ikke alene på grund af krigen

i Tjetjenien, men også på grund af

konflikter i andre nordkaukasiske republikker,

som medierne ikke fokuserer så

meget på. (Læs også »Danske Officerer«,

nr. 1/2005, side 16).

Parodi på demokrati

– Efter tragedien på skolen i Beslan har Putin

fremsat et forslag til nye terrorlove, der skulle

give Rusland ret til at jage terrorister overalt

i verden. Det er et rent paradeforslag –

især i betragtning af, at Rusland ikke engang

er i stand til at fange terrorister derhjemme,

konstaterer han.

Lars Poulsen-Hansen nævner, at et par af

de ting, der svækker Rusland, er, at landet

er gennemkorrupt, og at der dybest set ikke

er noget ønske om en demokratisering af

landet.

Rusland består af 89 regioner, der er meget,

meget forskellige – men de har dog russisk

som fælles sprog.

– De regionale ledere vælges ikke. De udpeges,

og der er tilsyneladende en holdning

om, at valg er en alt for alvorlig sag at overlade

til folket, siger han.

Det samme synes folket muligvis, for da

det første frie valg fandt sted i Rusland i

1993, stemte kun halvdelen af russerne – og

de stemte ikke på de demokratiske reformpartier.

Gorbatjovs tidligere medarbejder, Aleksandr

Jakovlev, der netop er død, har kaldt

det demokrati, der er skabt i Rusland, for en

parodi på et demokrati. Der er i realiteten

19

ingen opposition, og han siger, at Rusland er

på vej tilbage til et étpartisystem og dermed

til et autoritært styre.

Jakovlev, som var arkitekten bag glasnost,

betegnede situationen som værre end under

sovjettiden og har sagt:

»Vi løj under sovjetmagten, men troede, vi

sagde sandheden. Nu lyver hele samfundet

og ved, det er løgn«.

– Der findes kritiske og uafhængige aviser,

understreger Lars Poulsen-Hansen. Men de

er få og små, og uafhængige TV-stationer

findes stort set ikke. TV-kanalerne er fordelt

til private firmaer, og det er svært at få gang i

en politisk debat. Det har folk simpelt hen

ikke været vant til, siger han.

En ny valglov indskrænker demokratiet

yderligere, så man igen er på vej til et étpartisystem.

– Putins hensigt er at styre demokratiet.

Han taler helt åbent om et manøvrérbart demokrati,

og det er jo i sig selv en selvmodsigelse,

erklærer Lars Poulsen-Hansen.

f fortsættes


20 TEMA: INTERNATIONALT

På samme måde er det selvmodsigende, at man har forsøgt at stable

et civilt samfund på benene oppefra.

Systemet forstår det ikke

– NGO’er (Red.: Non-governmental organizations) kan i sagens

natur ikke skabes oppefra. Samtidig arbejdes der med et

lovforslag, der forbyder NGO’er at modtage støtte udefra, og

man kan forbyde dem, hvis de skader det russiske styre. Det

forslag har naturligvis mødt masser af kritik fra vesteuropæiske

regeringer og menneskerettighedsorganisationer.

– Det russiske system forstår simpelt hen ikke, at støtte til

kritiske NGO’er er et forsøg på at hjælpe dem. Den enkelte russer

forstår godt, at vi ønsker at hjælpe dem. Men systemet forstår

det ikke, vurderer Lars Poulsen-Hansen.

Han tilføjer, at der desuden mangler regler for lokalt selvstyre.

– Russerne har ikke været vant til at tage ansvar for deres

egen skæbne. De har ventet, til noget blev besluttet for dem,

og det er svært at ændre på, siger han.

Hans egen kritik af udviklingen i Rusland skal da også forstås

som en venskabelig gestus.

– Jeg kritiserer russerne, fordi jeg kan lide dem og prøver at

formidle viden om landet. Derfor ærgrer det mig, at der er så

lidt interesse for Rusland, der ligger så tæt på og er så spændende

og nemt at besøge, siger han og tilføjer, at hans egen

stilling på DIIS er nedlagt, selv om interessen for Rusland burde

være større end nogensinde før på grund af udvidelsen af

EU, der har gjort otte lande, der er tæt forbundne med Rusland,

til EU-lande.

Druk stadig et problem

Lars Poulsen Hansen mener, at for den almindelige russer er

hverdagen blevet bedre end i sovjettiden.

– Folk lever, går på arbejde og følger med i TV-serier. De dør

ikke af sult. Der er måske nok tale om fejlernæring og underernæring,

men generelt er folk tilfredse. Men der sker selvfølgelig

også en idyllisering af fortiden, selv om de færreste ønsker

den tid tilbage, siger han.

Et andet alvorligt problem, der optager ruserne meget, er

det voldsomt faldende befolkningstal.

– Der sker en negativ befolkningstilvækst på 800.000 personer

om året. Det skyldes bl.a., at mændenes middellevetid er

meget lav, der sker mange arbejdsulykker, børnedødeligheden

er høj – på niveau med ulandenes -, og den ædruelighedskampagne,

Gorbatjov satte i gang, virker vist ikke rigtig mere.

Der offentliggøres ikke statistikker, men druk er stadig et

stort samfundsproblem, siger han.

Det er nærliggende at spørge, om der kan komme en

»orange« revolution i Rusland, som det skete i Ukraine, da den

vestligt orienterede Viktor Justjenko vandt valget dér.

Lars Poulsen-Hansen mener ikke, det vil ske. Men han er

ikke i tvivl om, at magthaverne frygter det.

Vladimir Putin kan kun sidde på magten til 2008, men Lars

Poulsen-Hansen tvivler på, at han vil forlade magten frivilligt.

– Jeg tror, han finder én eller anden måde at blive på – uden

at gøre noget ulovligt. Jeg ved ikke hvordan, men jeg tror ikke,

han går frivilligt, vurderer han.

– Jeg kritiserer russerne, fordi jeg kan lide dem

og prøver at formidle viden om landet.

Forandringerne i Sovjetunionen startede som bekendt, da

Mikhail Gorbatjov kom til magten som kommunistpartiets

generalsekretær i marts 1985.

Han mening var at forbedre det sovjetiske system ved at få

folk til at arbejde mere og drikke mindre. Men før han vidste

af det, var han i gang med at undergrave systemet og gøre en

ende på Sovjetunionen.

Aleksandr Jakovlev, arkitekten bag glasnost og én af Gorbatjovs

tidligere medarbejdere:

»Vi løj under sovjetmagten, men troede, vi sagde sandheden.

Nu lyver hele samfundet og ved, det er løgn«.


Familienetværket er

med i Forsvarsforliget

Familienetværket for familie og venner til udstationerede soldater – en del

af Kammeratstøtteordningen, som assisteres af Forsvarets Personeltjeneste

Af redaktør Henning Lahrmann

A

Antallet af danske soldater,

der er eller har været i international

tjeneste, udgør

mere end 60.000, og tallet

er stadig stigende. Det betyder,

at der i fremtiden vil

være flere og flere familier og pårørende, der

berøres af den internationale tjeneste, og

udviklingen har vist, at Forsvarets operationer

også i fremtiden bliver i den skarpe ende

med deraf følgende større belastning for det

udsendte personel og deres pårørende samt

problemer efter hjemsendelsen.

Det er baggrunden for etableringen og

opretholdelsen af Familienetværket.

I forbindelse med Forsvarsforliget 2005-

2009 er der afsat ressourcer til Kammeratstøttearbejdet

(KSO), hvor Forsvarets Personeltjeneste

er en aktiv medspiller. Familienetværket

er blevet en del af ordningen, og

det har givet en god platform for det videre

arbejde.

Tilpasset den aktuelle situation

Det er vigtigt at påpege, at netværket ikke

består af psykologer, socialrådgivere eller andre

officielle behandlere, men af andre pårørende,

der »taler samme sprog«.

Hvad et netværk ellers er, lader sig ikke besvare

éntydigt. For netværket vil altid være

tilpasset den aktuelle situation og de aktuelle

behov. Men først og fremmest kan et netværk

skabe mulighed for at tale med nogen,

som selv er - eller har prøvet at være - tæt på

én, der er eller har været udstationeret. Muligheden

for kontakt med andre mennesker

i et netværk kan vise sig både at være igangsættende

og at gøre hverdagen lettere. Kort

sagt kan man i en netværksgruppe udveksle

erfaringer og tale med mennesker, der forstår

én, fordi de har befundet/befinder sig i

den samme situation.

Det er måske vanskeligt at gøre andre

mennesker klart, hvad det er for problemer,

der rammer de familier/pårørende, der »am-

puteres« for en periode. Udefra kan problemerne

synes små, men for de »involverede«

er sagen en anden. Her kan selv tilsyneladende

små problemer synes uovervindelige.

Mange vil langt hen ad vejen kunne få

støtte og hjælp fra familie og venner. Men

de fleste kender sikkert til følelsen af at være

til »besvær« og til at »belemre« andre med

sine spekulationer og problemer. På et tidspunkt

bliver det ofte et spørgsmål om, hvem

der først mister interessen. Omgivelserne -

der skal høre om de samme problemer igen

og igen – eller den pårørende – som skal lægge

øre til de samme mere eller mindre engagerede

svar.

Det er her, Familienetværket viser sin kvalitet

– her behøver man ikke at føle sig til besvær

eller føle, at man er til ulejlighed for andre.

Familienetværkets kontaktpersoner

Alle Familienetværkets kontaktpersoner

rundt i landet står til rådighed – se hjemmesiden:

http://forsvaret.dk/HOK/Forum/

Alle er velkomne til at ringe eller skrive.

Nedenstående kontaktpersoner er tilknyttet

de hold, der i øjeblikket er i Irak:

Annette Lings, tlf.: 3038 1981,

mail: lings@privat.dk

Britta Lange, tlf.: 3038 1985,

mail: lange-co@mail1.stofanet.dk

Gitte Falck, tlf.: 3038 1986,

mail: gittehfalck@gmail.com

FAMILIE

Efter en længere debat den 19. januar gav et flertal i Folketinget sit samtykke til, at danske militære

styrker fortsat stilles til rådighed for en multinational sikringsstyrke i Irak. Det indebærer

bl.a., at de danske militære styrker frem til 1. juli 2006 vil blive stillet til rådighed for beskyttelsen

af civilt dansk personel og ejendom i landet, og at de danske soldater fortsat vil bidrage til

NATO's træningsindsats i Irak. (Foto: HOK)

Grete Illum, tlf. 3038 1983,

mail: Grete.Illum@gmail.com

Kirsten Leuenhagen, tlf.: 3038 1984,

mail: fam.leuenhagen@gmail.com

Ann-Pia Wielsøe, tlf.: 2075 5299,

mail: wielsoe@stofanet.dk

Karin Pedersen, tlf.: 3038 1991,

mail: kjp@vejrumstad.dk og

Lone Brantner, tlf.: 3038 1988,

mail: brantner@city.dk

Charlotte Hagensten tlf.: 3038 1993,

mail: kelo@get2net.dk

21


22 CACEX

Det er ikke tilladt CAC-instruktørerne at deltage i fysisk tilbageholdelse af personer i skarpe missioner.

Overlev

som gidsel

Af journalist Steen Cadan Fotos: Bo Jarner, DJ

Danske Officerer kan nu afsløre, hvad CAC-uddannelsen går ud på, idet vi har

talt med oberstløjtnant Steen Bornholdt Andersen, der sammen med nogle

officerer fra Forsvarsakademiet har udviklet denne meget aktuelle uddannelse


F

– Forsvaret har siden midten af

2005 arbejdet intensivt på et nyt

koncept til uddannelse og beskyttelse

af Forsvarets personel,

såfremt disse måtte havne i en

tilbageholdelsessituation. Konceptet

omfatter såvel uddannelse af personellet,

hvor CACEX (Conduct After Capture

Exercise) er betegnelsen for den praktiske del

af CAC-uddannelsen, som en række policyog

støtteområder, der fortsat er under sagsbehandling

ved Forsvarskommandoen. CA-

CEX er hermed blot en enkelt del af et samlet

hele – omend en vigtig del.

– Uddannelsen er beregnet for alle, som

står i en risiko for at blive tilbageholdt i en situation,

hvor Genèvekonventionens regler

om krigsfanger ikke gælder eller ikke bliver

respekteret. Jeg mener, at POWEX har mistet

sin værdi, for sandsynligheden for, at vi

kommer i en konventionel krig, er meget lil-

– På længere sigt kan

jeg godt forestille mig,

at også andre vil

kunne komme i

betragtning til selve

uddannelsen, siger

oberstløjtnant Steen

Bornholdt Andersen.

le, så det er ikke det, vi skal fokusere på. Derimod

er der et behov for en uddannelse i at

overleve som gidsel.

– CAC-uddannelsen består af en teoretisk

uddannelse og en senere praktisk del. Den

teoretiske del, der varer op til tre dage, består

af en gidselbriefing, som er en orientering

om, hvad gidseltagning er for noget, og hvilke

midler man har for at komme så uskadt

som muligt igennem denne situation. Her

skal man være opmærksom på, at uddannelsen

ikke går på, hvordan man undgår en

gidseltagning, men alene på, hvordan man

helskindet kan komme igennem den.

Parametre i uddannelsen

– Uddannelsen, der bygger på vore internationale

partneres erfaringer fra gidseltagninger,

indeholder også elementer om,

hvordan personlig hygiejne er en medvirkende

faktor til at bevare ens selvrespekt. Er

23

man bundet eller på anden måde forhindret

i at bevæge sig frit, hvordan kan man så fysisk

holde sig i form? Ligesom man undervises

i, hvordan man kan forsøge at holde fast

i sine menneskelige værdier for mentalt at

overleve. Ud over det gives der en hel masse

redskaber til at lære at aflæse situationer, så

man bedre kan reagere på dem, for i sidste

ende er det jo gidseltagerne, der har den fysiske

kontrol. Ligesom det er dem, der bestemmer,

om man skal overleve; men man

kan lære at vurdere trusler og træffe forholdsregler,

så man muligvis kan overleve

gidseltagningen.

– Der gives ikke en facitliste over adfærd

og situationsfornemmelser, for ingen ved jo,

hvordan gidseltagere reagerer. Derfor opstiller

vi en bred vifte af situationer omfattende

forståelse for forskellige former for magtudøvelse,

fysiske og psykiske krænkelser, som

skal få deltagerne til at tænke i forholdsregler

og anvendelse af de redskaber, vi giver

dem.

– Hvor POWEX var rettet mod den enkelte

krigsfange, er det karakteristisk for de fleste

gidseltagningssituationer, at gidsler en

gang imellem ser andre gidsler samt måske

maskerede gidseltagere. Derfor arbejder vi

mere med medmenneskelige relationer i

gruppen end med indadrettede reaktioner

for den enkelte. – Dette er den virkelig store

forskel på CACEX og POWEX, og så fordi vi

tror, at risikoen for gidseltagning er langt

større i det globale samfund.

Afprøvning af teorien i praksis

– Når den teoretiske del er overstået, kan

man komme videre til en praktisk uddannelse,

men det er ikke alle, der kommer igennem

den praktiske uddannelse. Dels er den

langvarig og dels meget krævende. Endelig

har formentlig ikke alle behov for den del af

uddannelsen.

– Den praktiske uddannelse er effektbaseret,

så har en deltager bevist, at vedkommende

mestrer de redskaber, vi har ønsket at

videregive, standser uddannelsen, for så har

vi ikke behov for at gå videre. Det drejer sig

om at sætte deltagerne i nogle situationer,

hvor de skal træffe nogle beslutninger og

bringe dem til udførelse. Det er det, den

praktiske del af uddannelsen går ud på.

– I selve den praktiske uddannelse opstår

der en lang kæde af hændelser, som er realistiske

og sandsynlige ud fra det, vi har fået at

vide om, hvordan gidseltagninger gennem-

f fortsættes


24 CACEX

føres. Disse praktiske situationer skal vore

deltagere så forholde sig til. Hvis de forholder

sig rigtigt til dem, er vi glade. Og jo flere

ting, de forholder sig rigtigt til, jo kortere bliver

uddannelsen, hvis jeg må sige det på den

måde. I det øjeblik, en deltager anvender et

forkert redskab eller anvender et redskab forkert,

har vi nogle pædagogiske hjælpemidler

til at forklare, at den pågældende er på galt

spor. Da det er en uddannelse, hjælper vi

vedkommende ind på det rigtige spor igen,

så de forstår, hvad det er, de har gjort forkert,

og hvordan de kan bedre situationen.

– I virkeligheden eksisterer CAC-uddannelsen

slet ikke endnu, idet der blot er afholdt

et troppeforsøg på en bestemt årgang

på alle tre værns officersskoler, hvor alle har

været igennem såvel en teoretisk som en

praktisk uddannelse. De erfaringer, vi har

indhøstet, er netop sammen med de positive

idéforslag fra kadetterne blevet indarbejdet

i selve uddannelsen, der er fremsendt til

godkendelse i Forsvarskommandoen.

De helt rigtige instruktører

– For at uddannelsen skal blive så god som

muligt, er det nødvendigt med gode instruktører.

Derfor har vi brugt mange kræfter på

at finde frem til de rette personer. De skal

kunne viderebringe et indlæringsstof pædagogisk

og kontrollere, at indlæringen har

fundet sted. Og derudover skal vi have instruktører

til den praktiske del af uddannelsen,

hvor de skal spille gidseltagere. Her

har vi anvendt teknikker fra skuespilverdenen,

så de ved, hvornår de er gidseltagere, og

hvornår de er sig selv.

– For at undgå risiko for, at uønskede elementer

af uddannelsen og en mere generel

forråelse breder sig til andre dele af Forsvaret,

er der indført stramme etiske og formelle

regler for, hvordan instruktørerne må anvende

deres viden. Derfor tillades CAC-instruktørerne

blandt andet ikke at deltage i

fysisk tilbageholdelse af personer i skarpe

missioner.

– Men udover at have brugt mange kræfter

på at vælge de rette instruktører har vi

brugt endnu flere på at uddanne dem, så vi

ved, hvordan de arbejder med uddannelsen.

For vi beskæftiger os med nogle områder,

som forekommer ubehagelige og uetiske for

langt de fleste, og derfor er det et krav, at

man skal være bevidst om, hvad det er, man

gør. Derfor vægter vi vedkommendes personlige

egenskaber, når vi vælger instruktører,

fordi det skal være mennesker, som skal

være i fuldstændig balance med sig selv. De

skal have nogle ganske grundfæstede etiske

betragtninger på deres liv og tilværelse, og

de skal have et realistisk syn på, hvad det er,

de skal deltage i.

– Under selve den praktiske uddannelse

bruger vi en instruktør for hver halvanden

kursusdeltager. Når det er så mange, skyldes

det, at gruppen af instruktører, der fungerer

som gidseltagere, er sammen med gruppen

hele tiden, så de er til stede ligeså lang tid,

som den praktiske uddannelse varer – op til

to døgn. Døgnet før, at instruktørerne starter

deres arbejde, benyttes til at indlære den

rolle, der skal spilles, og indøve teknikker.

Og når det hele så er færdigt, bruges der en

arbejdsdag til at komme ud af rollen, så når

instruktørerne tager hjem, er de bevidste

om, at nu er de sig selv og skal hjem til deres

familier.

En salgsmulighed

– Foreløbig skal vi kun uddanne Forsvarets

egne folk. Men på længere sigt kan jeg godt

forestille mig, at også andre vil kunne komme

i betragtning til selve uddannelsen. Således

kunne det vel engang i fremtiden godt

komme på tale at »sælge« uddannelsen til

andre her i landet.

Forsvarschef Jesper Helsø

udtalte i en pressemed-

delelse den 12. januar

2006, at Forsvaret har

pensioneret krigs-

fangeøvelsen POWEX

(Prisoner of War

Exercise) og erstattet den

med gidseløvelsen

CACEX.

CAC-uddannelsen er beregnet for alle, som står i en risiko for at blive tilbageholdt som gidsel, siger Steen Bornholdt Andersen.


Kaptajn Poul Secher ved rekrutteringscentrets internetcafé, hvor de unge kan søge information om Forsvarets uddannelser.

Fra slutningen af januar slår Forsvaret dørene op for et helt nyt sessionskoncept.

Forsvarets Dag afvikles på fem rekrutteringscentre 120 dage om

året. Centrene bliver ledet af kaptajner i nyoprettede stillinger

Tekst og foto af Morten Fredslund

D

– Du får mig ikke til at give

et bud, der kommer tættere

på end »slutningen af januar«.

Men jeg kan love

dig, at alle, der har blot en

lille finger med i spillet

vedrørende Forsvarets Dag, er begyndt at

have sommerfugle i maven, siger kaptajn

Poul Secher, da han kort efter nytår bliver

bedt om at give en status vedrørende Forsvarets

Dag.

Poul Secher er udpeget som leder af rekrutteringscentret

i Fredericia, hvor man fra

»slutningen af januar« forventer, at 6.000

unge hvert år møder op for at blive sessionsbedømt.

– Vi forventer, at cirka 50 unge møder op på

hver af de 120 dage, vi gennemfører Forsvarets

Dag. Men da man jo inviterer alle 18-årige

piger med, ved vi af gode grunde ikke

præcist, hvor mange der møder op, fortæller

Poul Secher fra de nyopførte træbarakker på

den tidligere gæsteparkeringsplads på Bülows

Kaserne i Fredericia.

Fladskærm og netcafé

Indenfor er der stadig lidt bart, og de nye

møbler afgiver stadig den karakteristiske

lugt af lak.

– Lige nu mangler vi at få sat den 50 tommer

store fladskærm op i venterummet,

hvor der også mangler en stor plancheud-

FORSVARETS DAG

Skarpt tegnede profiler

er klar til Forsvarets Dag

25

stilling, som skal informere de unge om Forsvarets

mange uddannelsesmuligheder, siger

Poul Secher, der ikke holder sig tilbage

med at fortælle om centrets mange andre faciliteter,

som samlet skal bidrage til, at de

unge føler sig godt modtaget, når de møder

op til Forsvarets Dag.

– Det er os, der rykker os for at møde de

unge – ikke omvendt. Jeg har blandt andet

fået et nyt navneskilt, som blot fortæller, at

jeg hedder Poul og ikke P. Secher, tilføjer den

unge kaptajn med et grin.

I rekrutteringscentret er der indrettet en

netcafé, hvor de unge kan søge oplysninger

om Forsvarets uddannelser og karrieremuligheder.

Og på storskærmen vil der blive

f fortsættes


26

FORSVARETS DAG

vist relevante film eller information. Der bliver

også opstillet rekvisitter som uniformsgenstande

og temaudstillinger, som vil køre

på skift mellem de fem rekrutteringscentre,

der er bygget op efter samme princip: Her

skal være rart at være.

Forventer myndighed

Ud over Bülows Kaserne i Fredericia bliver

der etableret rekrutteringscentre på kasernerne

i Antvorskov og Høvelte, på Flyvestation

Ålborg samt på Beredskabscentret i Herning,

hvor centerlederen er fra Beredskabskorpset.

Det er op til de fem centerchefer selv

at bestemme, hvordan Forsvarets Dag skal afvikles

på deres center, men i store træk vil

Forsvarets Dag indeholde de samme elementer:

En velkomst og orientering, 45 minutters

informationsvideo om Forsvaret, Beredskabskorpset

og Hjemmeværnet efterfulgt af

en times skriftlig sessionsprøve. Derefter individuelt

sundhedstjek – vægt, højde, syn og

hørelse – en lægeundersøgelse samt selve

trækningen af nummer i tromlen.

– Hvordan selve velkomsten kommer til at

spænde af, ved jeg endnu ikke præcist. Men

centrets civilt ansatte har peget på, at jeg

ikke må glemme, at de unge forventer en

myndig tone, når de møder Forsvaret for første

gang. Og den bemærkning er et glimrende

eksempel på fordelene ved, at centrets

Poul Secher ved indgangen til rekrutteringscentret

på Bülows Kaserne i

Fredericia, hvor parkeringspladserne til

kasernens gæster måtte lade livet for at

skabe plads til de nye barakker.

De ansatte ved rekrutteringscentret repræsenterer alle niveauer i det militære

system. Centrets kvindelige overkonstabel fra søværnet mangler på billedet.

personale kommer fra forskellige kulturer.

Det samme gælder i relation til de unge. For

når den unge kommer ud fra lægen med et

stykke papir i hånden, er det meningen, at vi

skal tage hånd om vedkommende og svare

på alle de spørgsmål, der presser sig på. Og så

er det jo fint, at så godt som alle værn er repræsenteret.

For selv om jeg ved en hel masse

om uddannelserne i søværnet, ja så kan

jeg jo ikke konkret svare dig på, hvordan det

er at sejle rundt om bord på et inspektionsskib.

Men det kender min kollega fra søværnet

alt til, siger Poul Secher.

En værnsfælles enhed

Som leder af rekrutteringscentret i Fredericia

er Poul Secher chef for tre militære og fire civilt

ansatte samt en mellemleder fra Beredskabskorpset.

Konkret er der tale om en beredskabsmester,

der svarer til seniorsergent,

en oversergent fra hæren og to overkonstabler

fra henholdsvis hæren og søværnet. På

den civile side er der knyttet to læger, en

kontorfuldmægtig og en kontorassistent til

centret.

– For mig er det jo helt nyt, at jeg er leder

af en værnsfælles enhed. Men det er også

noget af det, der tiltaler mig meget ved jobbet,

som jeg føler giver mig en større horisont.

Som centerleder er du tvunget til at

sætte dig ind i alle job- og uddannelsesmuligheder

i alle hjørner og afkroge af Forsvaret.

Og da jeg trives bedre, jo mere overblik

jeg har, passer det mig glimrende, siger Poul

Secher, der er tilknyttet Telegrafregimentet,

hvor han senest har fungeret som kompagnichef

i et hovedkvarterskompagni.

Som sine kolleger på de øvrige rekrutteringscentre

blev han udpeget til jobbet som

centerleder.

– Min udstikker spurgte, om det var noget

for mig. Og selv om jeg kun fik en meget

kort præsentation af jobbet – meget få vidste

jo fra starten ret meget om, hvordan konceptet

skulle ende med at tage sig ud –, sagde

jeg ja tak. Jobbet har rigtig mange spændende

facetter. Det giver mig også det omtalte

generelle overblik og den brede horisont. I

det her job skal jeg konstant have snablen

nede i Forsvarets udvikling, samtidig med at

det giver mig mulighed for at arbejde sammen

med andre virksomhedskulturer – såvel

i som udenfor Forsvaret, siger Poul Secher,

der blandt andet skal deltage i uddannelsesmesser

og gennemføre andre eksterne rekrutteringsaktiviteter

i de cirka 100 resterende

arbejdsdage, hvor der ikke gennemføres

Forsvarets Dag.

Profiler til jobsamtale

Han matchede en nøje profil, som Forsvarets

Personeltjeneste, FPT, har tegnet af centerlederne.

Blandt andet skal lederen – og

det øvrige personale – være god til at kommunikere

med mange forskellige typer af

mennesker. Lederen skal desuden have været

udstationeret, ligesom han skal have bestridt

en stilling som kompagnichef eller tilsvarende.

– Jeg har været udsendt til såvel Bosnien


som Irak. Men jeg tror, det er mest afgørende,

at du er i stand til at snakke med mennesker

på alle niveauer. Det er vigtigt, at vi møder

de unge på de unges præmisser. Og derfor

gennemførte vi også jobsamtaler, da vi

skulle have besat de øvrige militære stillinger

på centret, siger Poul Secher og tilføjer:

– Det er meget vigtigt, at alle unge går

herfra med et positivt indtryk af Forsvaret

– uanset om man trækker frinummer,

melder sig som nægter eller melder sig til

basisuddannelsen eller én af de andre uddannelser

i Forsvaret. Derfor skal alt personale

også være gode til at sælge varen.

Men selv om du er verdens bedste kommandobefalingsmand,

er det jo ikke sikkert,

at du lige er den rette til at snakke

med en 18-årig fyr, der dukker op med hanekam

og ring i næsen. Derfor er vi nødt

til at se det potentielle personales menneskelige

kvaliteter mere efter i sømmene,

end hvad der ellers er sædvane i Forsvaret.

Og derfor er vi også nødt til at tale med de

mennesker, som udstikkerne har udpeget,

siger Poul Secher, der selv deltog i jobsamtalerne

sammen med en FPT-udstikker og

projektlederen på Forsvarets Dag fra Forsvarets

Rekruttering.

Ukendt længde og merit

Stillingerne som leder af rekrutteringscentrene

er endnu så nye, at der ikke ligger konkrete

retningslinier for, hvor længe kaptajnen

skal sidde i stillingen.

– Jeg er ret overbevist om, at stillingen

ikke bliver ret meget længere end to- eller

treårig. Lederen skal have en god fornemmelse

af udviklingen og stemningen ude i

yderste led af Forsvarets rækker, og derfor er

det forholdsvis hyppigt nødvendigt med

friske kræfter i lederstillingen, siger Poul Secher.

For den 34-årige kaptajn er det også uvist,

hvordan stillinger tæller i forhold til merit i

karriereforløbet.

– Jeg gennemførte Videreuddannelsestrin

I, VUT I, i 2003, og normalt siger man, at der

skal gå omkring seks år, inden man kan prøve

at søge VUT II. I den periode skal du bestride

en række forskellige stillinger, hvoraf

én skal være en såkaldt ekstern stabsstilling.

Umiddelbart håber jeg, at jobbet her kan sidestilles

med jobbet i en ekstern stab, så jobbet

tæller med, hvis jeg senere søger VUT II,

siger Poul Secher og tilføjer:

– Men i første omgang er det jo ikke for

karrierens skyld, at jeg har sagt ja til jobbet,

selv om jeg mener, at funktionen giver mig

en række kompetencer, der ikke ligefrem bør

sætte min karriere i stå. Og selv om jeg håber,

at jobbet er en potentiel trædesten i relation

til VUT II, ved vi jo godt, at der er

mange om buddet. Tendensen har jo også

været, at det er den operative karriere-linie,

som har produceret flest VUT II’ere. Så skulle

VUT II glippe, ja så giver jobbet her mig en

masse erfaring i at arbejde med forskellige

kulturer og Human Ressource, HR. Og i så

fald vil det være i en HR-funktion, jeg ser

mig selv i fremtiden, siger Poul Secher, der

slår dørene op for Forsvarets Dag »i slutningen

af januar«.

Fakta om Forsvarets Dag

– Blandt dem, der får tilbud om at

møde op til Forsvarets Dag, er alle

18-årige kvinder, som dog inviteres,

mens deres mandlige jævnaldrende

indkaldes.

– På hvert af de fem rekrutteringscentre

forventes der 50 deltagere på

hver Forsvarets Dag, der gennemføres

120 dage om året.

– De resterende 100 arbejdsdage

gennemfører centrenes ansatte andre

hverve- og informationsaktiviteter.

Blandt andet Forsvarets Dag på

Bornholm.

– De ansatte på centrene repræsenterer

tilsammen alle personelkategorier

blandt Forsvaret personel: Menige,

befalingsmænd og officerer.

– Det tilstræbes, at der på hvert

rekrutteringscenter er en kvinde samt

en person af anden etnisk herkomst

blandt de ansatte i uniform.

– Alle deltagere får fri fra skole

for at deltage i Forsvarets Dag,

ligesom eventuelle transportudgifter

refunderes.

Forsvarets Dag forventes maksimalt

at vare seks timer.

Rekrutteringscentrets

uniformerede

ansatte i lokalet,

der fra slutningen

af januar skal danne

rammerne for sessionsprøven

under

Forsvarets Dag.

27


28 FORSVARETS DAG

Udadvendt profil i

tung kaptajnstilling

De fire nyoprettede stillinger som ledere af rekrutteringscenterne betegnes

som tunge kaptajnstillinger, der tæller godt i det videre karriereforløb

Af journalist Morten Fredslund

Forsvarets Dag er et nyt koncept, så det er

vigtigt, at vi har de rigtige mennesker til at

drive den forretning, siger oberst Carsten

Vejre, chef for Personaleforvaltningssektionen

ved FPT.

L

Lederne af de fire nye rekrutteringscentre,

der hører under

Forsvaret, er alle udvalgt efter

en nøje profil sammensat af

Forsvarets Personeltjeneste. Og

den fremgangsmåde vil formentlig

blive gentaget, når de nuværende

centerledere skal afløses.

– Det skal ikke være en hemmelighed, at

vi har været på udkig efter en særlig profil.

Det gælder både lederen og de øvrige medarbejdere

i rekrutteringscentrene, hvor personalet

i høj grad skal være udadvendt og i

stand til at sælge varen.

Det siger oberst Carsten Vejre, der er chef for

Personaleforvaltningssektionen ved Forsvarets

Personeltjeneste.

– Det er jo et nyt koncept, og så er det vigtigt,

at vi har de rigtige mennesker til at drive

den forretning, siger Carsten Vejre.

Stor grad af handlefrihed

Han pointerer, at centerlederen skal have en

stor idérigdom og fantasi. Især i startfasen,

hvor procedurer i relation til centrenes drift

skal finde et naturligt leje.

– Der er selvfølgelig udstukket nogle retningslinier

for, hvordan Forsvarets Dag konkret

skal køre. Men det er kun en ramme, og

hver enkelt centerleder har en stor grad af

handlefrihed til at få centrene op at køre efter

de lokale koncepter, der passer bedst. Så

det anser jeg faktisk for en stor opgave for en

ung kaptajn, siger Carsten Vejre.

Han betegner stillingen som leder af de

nye rekrutteringscentre som tunge kaptajnstillinger,

der kan komme den unge officer til

gavn i karrieren, uanset om man søger ind på

VUT II eller fortsætter i 322-strukturen.

– Stillingen er en god, selvstændig og innovativ

officersstilling, som kræver en stor

indsigt i Forsvaret i bred forstand, fantasi og

menneskekendskab. Samtidig er centerlederen

jo chef for en række medarbejdere, der

kommer fra alle tre værn, Beredskabskorpset

og det civile. Så selvom vi fortsat har planer

om at – ja, kald det blot headhunte – kommende

centerledere, indebærer stillingen så

høj grad af selvstændighed og ledelsesmæssige

udfordringer, at det bliver en stilling,

som mange kaptajner vil sætte på deres ønskeseddel.

Det er jeg overbevist om, siger

Carsten Vejre.

Et godt afsæt

Han ser også stillingen som et godt afsæt,

hvis man har ønsker om VUT II eller en senere

stilling ved PF 7 – Forsvarets Rekruttering.

I centerlederens profil indgår det

blandt andet, at han skal have arbejdet

med unge mennesker før. Oftest vil det

være i forbindelse med jobbet som delingsfører,

næstkommanderende i eller chef for

et kompagni.

– Medarbejderen i rekrutteringscentrene

kommer i kontakt med en stor kreds af unge,

som både omfatter dem, der søger ind i Forsvaret,

og dem, der ikke gør. Især kontakten

med den sidste gruppe er vigtig, da man ikke

kan afvise, at kendskabet til dem, der ikke

ønsker at komme i Forsvaret, kan bruges i

strategisk sammenhæng i centerlederens senere

karriere. Som udgangspunkt har det

dog ikke været centerlederens karriere, vi

har vægtet ved udvælgelsen, men derimod

er det officerens profil, der har betydet mest,

siger Carsten Vejre.

Han forventer ikke, at centerlederne kommer

til at sidde i stillingerne i mange år. To,

tre måske fire år som det maksimale.

– Vi har ikke lagt os 100 procent fast på,

hvor længe centerlederen skal sidde i stillingen,

men det bliver ikke mange, mange

år i træk. Dels er det vigtigt, at det er unge,

friske prototyper på Forsvarets ansatte,

som de unge møder, når de første gang stifter

bekendtskab med Forsvaret. Så – uden

at det skal misforstås – det bliver aldrig en

53-årig major, der kommer til at sidde i

stillingen. Det er nemlig vigtigt, at officeren

har føling med, hvad der rører sig ude i

geleddet, og det betyder igen, at der forholdsvis

hyppigt skal ske en rotation, siger

Carsten Vejre og tilføjer:

– Men ét er helt sikkert. Det er en stilling,

som vi aldrig vil befale en officer til at bestride

mod hans vilje. Det er et job, man skal

brænde for.


06-006

KLIP HER

Forsvarets Sundhedssikring:

Operation GOD BEHANDLING

Hvis man endelig SKAL opereres, til

en speciallæge eller på anden måde

under lægelig behandling, så vil man

da nødig vente. Vil du?

Det skal du heller ikke – med

Forsvarets Sundhedssikring.


❑ Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt mere information

om Forsvarets Sundhedsikring

Navn:

Adresse:

Postnr.:

By:

Dato/underskrift:

Som hovedregel dækker vi efter

aftale al behandling, der hjælper:

● Krise- og psykologhjælp

● Speciallægebehandling

● Operationer

● Genoptræning

● osv.

Brug kuponen - eller få mere at vide her:

www.cs.dk / www.fce.dk / www.hod.dk / csfonde@csfonde.dk / 33 85 41 41

En nøjagtig beskrivelse af hvad forsikringen dækker, finder du i forsikringsbetingelserne,

som du kan bestille ved at ringe til Topdanmark på 44 77 70 04.

Kun 67 kr. om måneden

Du skal bare være 18-62 år og

medlem af HOD, FCE eller CS.

Ægtefælle/samlever: samme pris.

Hjemmeboende børn under 18 år har

evt. mulighed for at være gratis medforsikret.

CS-Fonde/CS-Forsikring

Trommesalen 3, 1. sal

+++ 1861 +++

1782 København V


30 HISTORIE

Der var engang: Isvinter i Danmark og

Elbjørn i sit rette element…

Bjørnebanden minus en

Af Leif O. Nørgaard, DJ Foto: Lars Horn, PF & Søfartsstyrelsen

I

Indfaldsvinklen kunne ikke være meget

bedre denne sene efterårsdag med

blæst og regn. En »matrostallerken«

med to slags sild og pil-selv-rejer, en

lille skål med lun skipperlabskovs, en

dusk frisk salat og smør og brød til 69

kroner og en stor fadøl serveret i hyggelige,

maritime omgivelser.

– Hvis vægge kunne tale! siger man som

bekendt. Og det kan de her. Stolpe op og

stolpe ned – som alt andet ombord på dette

fartøj, der for snart mange år siden opgav

ævred i de indenlandske farvande for at lægge

til kaj efter en lang og glorværdig karriere.

Først hjemme hos de store brødre Danbjørn,

Isbjørn og Thorbjørn i Frederikshavn, og nu

i Aalborg nær Limfjordsbroen.

Ombord på den gamle Elbjørn fra 1953,

den mindste statsisbryder i nyere tid, er isen

fortid, med mindre den da brydes til sjussen

eller whiskyen. Bjørnen er blevet sådan en

slags museums- og restaurationsskib med

verdens eneste flydende glaspusteri.

Dens skæbne blev beseglet under sidste isvinter,

men herom senere.

Søværnets Materielkommando havde syv

tilbud at tage stilling til, da skibet blev solgt

for netop to år siden, og valgte det højeste på

700.000 kroner, som meget passende faldt

helt i tråd med søværnets ønske om at bevare

isbryderen til et almennyttigt, offentligt

tilgængeligt formål.

En håndfuld millioner kroner senere kunne

køberne, glaspusteren Rikke Precht og kæresten,

restauratør Lars Jeppesen, som satsede

det hele og lånte resten i banken, sætte

landgang og byde velkommen ombord til en

ganske usædvanlig oplevelse på flere områder.

De er stadig ombord med deres kreative

evner og idéer, men investorer har taget over,

efter at bjørnen løb på nogle alvorlige økonomiske

skær, som fik pengene til ukontrollabelt

at fosse ud af skibsprojektet.

”Out of business”

Vi skruer lige tiden tilbage til sidste isvinter

og sidste gang, Elbjørn var på arbejde med

fuld besætning på 24 mand. Januar 1996,

havisen er 30-40 centimer tyk og volder alvorlige

problemer.

– Jeg var den, der røg af sted, da det gik

stærkt med isvinteren, fortæller komman-

dørkaptajn Lars Henrik Hansen, som dengang

var skibschef på en torpedobåd og i dag

er chef for operationsafdelingen hos Søværnets

Operative Kommando i Aarhus. Vi skulle

operere i Køge Bugt, og vi var lige et smut

inde i Køge, hvor jeg boede, for at hente rene

skjorter. Så hurtigt var det gået med at komme

fra Frederikshavn. Derefter brød vi isen

ud for Falsters kyst, hvor blandt andre nogle

store russiske handelsskibe uden den store

maskinkraft sad fast i isen som perler på snor.

Det gik efter bogen, indtil vi fik problemer

med is i søfilterkasserne og andre problemer,

som vi arbejdede med hele natten i 10-12 timer,

mens skibet lå stille. Da vi næste dag ville

starte op, skete der en kortslutning i agterste

elektromotor, hvorfra vi normalt fik to

tredjedele af maskinkraften. En sådan kortslutning

med flere hundrede tusinde volt

smeltede kobbertrådene, og der opstod en

elektrisk brand med røg til følge i hele skibet.

Det gik utrolig stærkt, og det var nogle dramatiske

sekunder, indtil vagthavende maskinmester

tog det store håndtag, hovedafbryderen,

så al strøm ombord forsvandt.

En motorkyndig blev rekvireret og ankom


Nu bryder Elbjørn isen mellem

mennesker i Aalborg – og selv

skibsklokken fik køberne med

som gave fra Søværnets

Materielkommando.

Sådan lød meldingen, da Elbjørn opgav ævred under den seneste

isvinter for 10 år siden og lagde kursen om til noget helt andet..!

med helikopter og konstaterede, at det var

mere, end han kunne klare.

– Så vi var out of business, som Lars Henrik

Hansen tørt bemærker. Vi sendte et signal

hjem »Bjørnebanden minus en«, og lagde os

til at vente på hjælp. Men det lykkedes af

motoren, der trak forskruen, i gang. Og efter

at være kørt for fuld knald i 10 minutter begyndte

skibet at bevæge sig, og vi kunne manøvrere

ud af den kompakte is. Med meget

dårlige manøvreevner kom vi op gennem

sundet og retur til Frederikshavn i løbet af cirka

halvandet døgn. Det var dobbelt så lang

tid, som en sådan distance ellers ville tage.

Havarirapporten

Efterfølgende blev der lavet en havarirapport,

som konkluderede, at der var tale om

et hændeligt uheld. Man overvejede at lade

Elbjørn reparere, men det ville kræve, at der

blev skåret hul i skibet, for at den store elektromotor

kunne håndvikles med kobbertråde

på ny. En meget dyr løsning – og der blev

rejst tvivl om, hvorvidt der var brug for Elbjørns

kapacitet. Så den fik lov at ligge i fred

og ro for enden af kajen i godt selskab i Fre-

Indenfor er der dækket op – men historien er ikke

glemt i de hyggelige omgivelser overalt på skibet.

derikshavn. Indtil den blev udfaset – og slutteligen

solgt.

Og kom til Aalborg og genopstod med liv ombord

og så absolut er en visit værd, hvad enten

man er sulten eller blot vil opleve en isbryderbjørn

fra næsten gamle dage eller se på glaskunst,

mens det bliver til. Eller det hele på en

gang!

Historien i behold overalt ombord

Elbjørn var gråmalet, da den var på prøvesejlads

i januar 1953. Bygget på Frederikshavn Værft efter

de krav, det daværende skibstilsyn satte. Bygget

som étrumsskib med vandtæt inddeling

som tillader, at det største rum vandfyldes, uden

at flydeevnen mistes. Udstyret, udrustet og bemandet

til indenrigs fart mellem danske havne.

24 besætningsmedlemmer boede på enkeltværelser.

Desuden var der et reservekammer plus

lodskammer. Største bredde 12 meter, længde

48 meter, maksimale højde over vandet 23 meter.

Deplacement 1450 ton bruttotonnage. Tre

dieselelektriske Frichs-motorer; hovedmotoreffekt

2700 heste.

I dag restaurationsskib med glaspusteri og

med historien i behold overalt ombord!

Isbryderne

ligger klar

Og med hensyn til risikoen/chancen

for isvinter

i »indeværende

sæson« har isbryderne

været klar til tjeneste lige

siden 15. december.

Beslutningen om at

indsætte isbryderne bliver

truffet i Isbrydningsrådet(forretningsudvalget),

når isen begynder

at volde problemer for

skibsfarten. Intet tyder

foreløbig på, at det bliver

aktuelt i år.

31


Fra vestre ses kaptajn L.H. Thorngreen (SUN), som har været testpilot på projektet, sammen

med den besætning, der fløj turen fra fabrikken til Karup: Flyverspecialist C.K. Jørgensen (FVK),

FSPG. M.L. Vind (FVK), sergent L.Hansen (ESK722), ingeniør.J. Nielsen (FMK) og leverandøren

AugustaWestlands Helicopters testpilot Andy Strachan samt instruktøren M. Goddard.

Sådan ser kabinen ud. Alt efter formålet kan EH-101’ren udstyres som redningshelikopter,

troppe- eller godstransporthelikopter. Kabinen er 2,80 m. bred og den kan rumme 30 personer.

Endelig kom de …

Af redaktør Henning Lahrmann Fotos: Jørgen Kølle

En diset, kold eftermiddag i begyndelsen af januar

landede den første af Forsvarets nye helikoptere,

kaldet »EH-101 Merlin Joint Supporter«,

fra den britiske fabrik AugustaWestlands

Helicopters på flyvestation Karup.

Der er bestilt i alt 14 helikoptere, som skal

afløse den 40 år gamle Sikorsky redningshelikopter.

EH-101 skal flyve SAR-missioner, dvs. de

kendte eftersøgnings- og redningsopgaver. Hertil

kommer, at den også skal kunne bruges til

troppetransporter.

Det første års tid er den nye helikopter ikke

klar til at overtage S-61’s opgaver. Forsvarets Materieltjeneste

forventer, at alle 14 EH-101 helikoptere

er indfaset i begyndelsen af 2008. Men i

første omgang skal besætningerne gennem

et omfattende omskolingsprogram.

Programmet kommer til at forløbe i fire

faser. I løbet af februar og marts skal teknikere

og besætning have genopfrisket deres uddannelse

på helikopterne. Derefter skal piloterne

lære at flyve dem.

Når de første piloter er klar, skal flyvevåbnet

finde de optimale procedurer for at

flyve SAR-missioner med EH-101’erne.

Samtidig skal piloterne oparbejde flyvetimer

og lære de nye procedurer at kende,

før de er klar til at flyve redningsmissioner

med helikopteren. Piloterne uddannes af

instruktører fra leverandøren Augusta-

Westlands Helicopters.

MASKINEL MAGASINPOST

RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING

Bladets ID-nr.: 42280

Afsender:

HOD’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

More magazines by this user
Similar magazines