Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Af Michael Lind<strong>en</strong>-Vørnle<br />
Vores Solsystem blev for<br />
næst<strong>en</strong> 4,6 milliarder år sid<strong>en</strong><br />
dannet af <strong>en</strong> stor roter<strong>en</strong>de<br />
skive af gas og støv. Ud over<br />
Sol<strong>en</strong> selv og de otte k<strong>en</strong>dte<br />
planeter, fi ndes der stadig <strong>en</strong><br />
del “restprodukter” fra vort<br />
planetsystems tidligste historie:<br />
asteroider og <strong>komet</strong>er. Især<br />
<strong>komet</strong>erne er interessante som<br />
repræs<strong>en</strong>tanter for d<strong>en</strong> oprindelige<br />
gas- og støvsky – det<br />
råmateriale, som Solsystemet<br />
blev skabt af. Kometerne kan<br />
nærmest opfattes som dybfrosne<br />
prøver af dette materiale<br />
og er derfor naturligt nok eftertragtede<br />
studieobjekter.<br />
Går alt efter plan<strong>en</strong> vil d<strong>en</strong><br />
europæiske rumsonde Rosetta<br />
i 2014 indh<strong>en</strong>te <strong>komet</strong><strong>en</strong><br />
med det halsbrækk<strong>en</strong>de navn<br />
Churyumov-Gerasim<strong>en</strong>ko, gå i<br />
kredsløb om <strong>komet</strong><strong>en</strong> og landsætte<br />
<strong>en</strong> minisonde ved navn<br />
Philae på <strong>komet</strong><strong>en</strong>s overfl ade.<br />
Komet-depoter<br />
Det formodes, at der er to<br />
“<strong>komet</strong>-depoter” i vores Solsystem:<br />
Kuiper-bæltet og Oortsky<strong>en</strong>.<br />
Kuiper-bæltet er et baderingsformet<br />
område, der ligger<br />
i yderkant<strong>en</strong> af Solsystemet<br />
på d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> side af planet<strong>en</strong><br />
Neptuns bane. Kuiper-bæltet<br />
indeholder tusinder af <strong>komet</strong>kerner<br />
– legemer, der indeholder<br />
store mængder fl ygtige stoffer<br />
i fross<strong>en</strong> form: vandis og tøris<br />
samt klippestykker og organisk<br />
materiale. Dværgplaneterne<br />
Pluto, Eris, Haumea og Makemake<br />
er de største k<strong>en</strong>dte medlemmer<br />
af Kuiper-bæltet.<br />
Oort-sky<strong>en</strong> er <strong>en</strong> hypotetisk<br />
sky af billioner af <strong>komet</strong>kerner,<br />
der omkranser hele Solsystemet<br />
som <strong>en</strong> boble. Sky<strong>en</strong>s eksist<strong>en</strong>s<br />
blev første gang foreslået af d<strong>en</strong><br />
hollandske astronom Jan Oort<br />
i 1950. Oort-sky<strong>en</strong>s <strong>komet</strong>er<br />
ligger i runde tal 50.000 gange<br />
længere fra Sol<strong>en</strong> <strong>en</strong>d Jord<strong>en</strong>.<br />
Ind i varm<strong>en</strong><br />
Kometer lever størstepart<strong>en</strong><br />
af deres liv langt fra Sol<strong>en</strong>. Til<br />
tider begiver <strong>en</strong> af disse snavsede<br />
snebolde sig ind mod de indre<br />
dele af vores Solsystem. Dette<br />
kan <strong>en</strong>t<strong>en</strong> ske som følge af <strong>en</strong><br />
kollision mellem to <strong>komet</strong>kerner<br />
eller ved tyngdepåvirkning<strong>en</strong><br />
fra <strong>en</strong> stjerne, der passerer<br />
forbi Solsystemet.<br />
Når <strong>en</strong> <strong>komet</strong> begynder at<br />
falde ind mod Sol<strong>en</strong>, vil d<strong>en</strong><br />
med tid<strong>en</strong> blive udsat for <strong>en</strong> stadig<br />
større opvarmning. Sol<strong>en</strong>s<br />
varme vil få <strong>komet</strong><strong>en</strong>s fl ygtige<br />
stoffer til at fordampe og<br />
lægge sig omkring <strong>komet</strong>kern<strong>en</strong><br />
som <strong>en</strong> tåge – <strong>en</strong> såkaldt<br />
koma. Sol<strong>en</strong>s lys og solvind<strong>en</strong><br />
– d<strong>en</strong> konstante strøm af elektrisk<br />
ladede partikler – skubber<br />
det fordampede materiale væk<br />
fra Sol<strong>en</strong> og skaber <strong>komet</strong><strong>en</strong>s<br />
smukke hale.<br />
Op g<strong>en</strong>nem histori<strong>en</strong> har tilsynekomst<strong>en</strong><br />
af <strong>komet</strong>er med<br />
deres lange haler været opfattet<br />
som et varsel, der bebudede død<br />
og ødelæggelse. I nyere tid har<br />
vi imidlertid anerk<strong>en</strong>dt <strong>komet</strong>ernes<br />
vigtige rolle som tidskapsler,<br />
der kan øge vores vid<strong>en</strong> om<br />
Solsystemets barndom. Jo tættere<br />
vi kan komme på <strong>en</strong> <strong>komet</strong><br />
desto bedre.<br />
Nærkontakt med <strong>komet</strong>er<br />
Første nærkontakt med <strong>en</strong><br />
<strong>komet</strong> blev <strong>en</strong> realitet d<strong>en</strong> 13.<br />
marts 1986, hvor ESAs rumsonde<br />
Giotto passerede forbi<br />
d<strong>en</strong> berømte <strong>komet</strong> Halley i <strong>en</strong><br />
afstand på kun 596 km. Sond<strong>en</strong>s<br />
kamera kunne for første<br />
gang vise os, hvordan <strong>en</strong> <strong>komet</strong><br />
eg<strong>en</strong>tlig ser ud. Godt fi re år<br />
s<strong>en</strong>ere passerede Giotto-sond<strong>en</strong><br />
også tæt forbi <strong>en</strong> and<strong>en</strong> <strong>komet</strong>:<br />
Grigg-Skjellerup. Med <strong>en</strong> mindste<br />
afstand på kun 200 km var<br />
det d<strong>en</strong> hidtil nærmeste passage<br />
af <strong>en</strong> <strong>komet</strong>kerne.<br />
I 2001 var det NASAs tur til<br />
at se nærmere på <strong>en</strong> <strong>komet</strong>. Det<br />
var d<strong>en</strong> eksperim<strong>en</strong>telle rumsonde<br />
Deep Space 1, der strøg<br />
forbi <strong>komet</strong> Borrely i <strong>en</strong> afstand<br />
på 2.171 km. Sond<strong>en</strong>s billeder<br />
afslører, at <strong>komet</strong><strong>en</strong>s overfl ade<br />
har nogle ekstremt mørke områder<br />
– form<strong>en</strong>tlig bestå<strong>en</strong>de af<br />
organisk materiale.<br />
I januar 2004 fl øj NASAsond<strong>en</strong><br />
Stardust ind i hal<strong>en</strong> på<br />
<strong>komet</strong> Wild 2 og indsamlede<br />
støvkorn i særligt konstruerede<br />
opsamlings<strong>en</strong>heder. I januar<br />
2006 v<strong>en</strong>dte Stardust tilbage<br />
til Jord<strong>en</strong> og landsatte sin dyrebare<br />
last at <strong>komet</strong>støv og støv<br />
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 6 | 2 0 0 9<br />
Artikl<strong>en</strong> kommer fra tidsskriftet Aktuel Naturvid<strong>en</strong>skab. Se mere på www.aktuelnaturvid<strong>en</strong>skab.dk<br />
A S T R O N O M I<br />
Kern<strong>en</strong> af <strong>komet</strong> Halley optaget af ESAs Giotto rumsonde under sin<br />
nære passage d<strong>en</strong> 13. marts 1986. Sond<strong>en</strong>s billeder viste for første gang<br />
anatomi<strong>en</strong> af <strong>en</strong> <strong>komet</strong>kerne: <strong>en</strong> uregelmæssig, afl ang samling af is og<br />
klippe på 13 km x 7 km. Komet<strong>en</strong>s overfl ade er overrask<strong>en</strong>de mørk,<br />
hvilket formodes at være afl ejringer af organisk materiale.<br />
Computermodel af <strong>komet</strong> 67P/Churyumov-Gerasim<strong>en</strong>ko baseret bl.a.<br />
på observationer med Rumteleskopet Hubble. Komet<strong>en</strong> har nærmest<br />
form som <strong>en</strong> punkteret fodbold.<br />
indsamlet i rummet. En and<strong>en</strong><br />
NASA-mission, Deep Impact,<br />
gjorde det i juli 2005 muligt<br />
at studere <strong>komet</strong><strong>en</strong> Tempel 1’s<br />
indmad ved at skyde et projektil<br />
ind i <strong>komet</strong><strong>en</strong>.<br />
Nu er ESA så ig<strong>en</strong> på ban<strong>en</strong><br />
med sin revolutioner<strong>en</strong>de<br />
Rosetta-mission, der vil tage det<br />
ultimative skridt: <strong>en</strong> kontrolleret<br />
landing af <strong>en</strong> sonde på over-<br />
fl ad<strong>en</strong> af <strong>komet</strong> Churyumov-<br />
Gerasim<strong>en</strong>ko.<br />
Nyt rejsemål<br />
Rosettas mål var oprindeligt <strong>en</strong><br />
<strong>komet</strong> ved navn Wirtan<strong>en</strong> og<br />
ikke <strong>komet</strong> Churyumov-Gerasim<strong>en</strong>ko.<br />
D<strong>en</strong>ne omprioritering<br />
måtte foretages som konsekv<strong>en</strong>s<br />
af <strong>en</strong> tragisk ulykke, der fandt<br />
sted d<strong>en</strong> 11. december 2002.<br />
Credit: NASA, ESA og P. Lamy (Laboratoire d’Astronomie Spatiale, Frankrig) Foto: ESA<br />
19
Change language