Bilag 3 skolebestyrelsesmøde 101110 - Nyrupskolen

Indholdsfortegnelse 

Kommunalbestyrelsens visioner og mål............................................................................ 5 

Børn- og Ungepolitikken................................................................................................. 5 

Skolepolitiske mål ...................................................................................................... 5 

Rammebetingelser – pædagogiske processer – fagligt niveau ............................................. 5 

Konklusion – fagligt niveau.......................................................................................... 6 

Årskarakterer......................................................................................................... 6 

Test ...................................................................................................................... 7 

Kvalitetskontrakt .................................................................................................... 7 

Kvalitetsrapport 2008/09 - opfølgning ....................................................................... 7 

Rammebetingelser....................................................................................................... 19 

Rammebetingelser – opsummering................................................................................ 20 

Nøgletal – andre kommuner ...................................................................................... 23 

Rammebetingelser - fokuspunkter.............................................................................. 24 

Sammenfatning - rammebetingelser........................................................................... 24 

Kalundborg Kommune – det faglige niveau..................................................................... 25 

Vurdering af test...................................................................................................... 25 

Overgang til ungdomsuddannelse............................................................................... 25 

Undervisning i specialklasser mv................................................................................ 25 

Klager over specialundervisning................................................................................. 26 

Pædagogiske processer................................................................................................ 26 

Sammenfatning af pædagogiske processer.................................................................. 32 

Kommunalbestyrelsens beslutning................................................................................. 33 

Indstilling................................................................................................................ 33 

Beslutning............................................................................................................... 33 

Skolerne - kvalitetsrapport ........................................................................................... 34 

Nyrupskolen ............................................................................................................... 35 

Rammebetingelser ................................................................................................... 35 

Pædagogiske processer............................................................................................. 37 

Skolepolitiske mål – kommunalbestyrelsens beslutninger skolens arbejde.................... 37 

Skolens indsatsområder......................................................................................... 40 

Resultater ............................................................................................................... 41 

Test .................................................................................................................... 41 

Karakter folkeskolens afgangsprøver – Nyrupskolen.................................................. 42 

Raklev Skole............................................................................................................... 43 



Skolepolitiske mål – kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde.................. 45 


Resultater ............................................................................................................... 47 

Test .................................................................................................................... 47 





Samværet mellem børn og voksne tager udgangspunkt i det værdigrundlag ................ 52 

Resultater ............................................................................................................... 53 

Test .................................................................................................................... 53 

Karakter folkeskolens afgangsprøver - Rynkevangskolen ........................................... 54 

Røsnæs Skole og Børnehus........................................................................................... 55 





Side 1 af 162

Resultater ............................................................................................................... 60 

Test .................................................................................................................... 60 

Tømmerup Skole......................................................................................................... 61 





Resultater ............................................................................................................... 68 

Test .................................................................................................................... 68 



Skolepolitiske mål –kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde.................. 71 


Resultater ............................................................................................................... 74 

Test .................................................................................................................... 74 

Skolen på Herredsåsen................................................................................................. 75 





Resultater ............................................................................................................... 79 

Test .................................................................................................................... 79 

Karakter folkeskolens afgangsprøver – Skolen på Herredsåsen................................... 80 

Firhøjskolen................................................................................................................ 81 



Skolepolitiske mål – skolens arbejde ....................................................................... 83 


Resultater ............................................................................................................... 84 

Test .................................................................................................................... 84 

Karakter folkeskolens afgangsprøver - Firhøjskolen................................................... 85 

Svebølle Skole ............................................................................................................ 86 





Resultater ............................................................................................................... 90 

Test .................................................................................................................... 90 

Karakter folkeskolens afgangsprøver – Svebølle Skole............................................... 91 

Sejerø Skole ............................................................................................................... 92 





Resultater ............................................................................................................... 95 

Test .................................................................................................................... 95 

Hvidebækskolen.......................................................................................................... 96 





Resultater ..............................................................................................................100 

Test ...................................................................................................................100 

Karakter folkeskolens afgangsprøver – Hvidebækskolen ...........................................101 

Rørby Skole...............................................................................................................102 

Side 2 af 162

Rammebetingelser ..................................................................................................102 

Pædagogiske processer............................................................................................104 

Skolepolitiske mål – kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde.................104 

Skolens indsatsområder........................................................................................104 

Resultater ..............................................................................................................106 

Test ...................................................................................................................106 

Kirke Helsinge Skole ...................................................................................................107 



Skolepolitiske mål –kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde.................109 


Resultater ..............................................................................................................112 

Test ...................................................................................................................112 

Karakter folkeskolens afgangsprøver – Kirke Helsinge Skole......................................113 

Gørlev Skole..............................................................................................................114 



Skolepolitiske mål – kommunalbestyrelsens beslutninger skolens arbejde...................116 


Resultater ..............................................................................................................118 

Test ...................................................................................................................119 

Karakter folkeskolens afgangsprøver – Gørlev Skole.................................................120 

Høng Skole................................................................................................................121 





Resultater ..............................................................................................................125 

Test ...................................................................................................................125 

Karakter folkeskolens afgangsprøver – Høng Skole ..................................................126 

Buerup Skole .............................................................................................................127 





Resultater ..............................................................................................................132 

Test ...................................................................................................................132 

Løve/Ørslev Skole.......................................................................................................133 





Resultater ..............................................................................................................137 

Test ...................................................................................................................137 

Tejbjergskolen ...........................................................................................................138 

Tejbjergskolen ...........................................................................................................138 





Resultater ..............................................................................................................142 

Test ...................................................................................................................142 

Kathøjskolen..............................................................................................................143 



Side 3 af 162



Resultater ..............................................................................................................148 

Test ...................................................................................................................148 

Sigrid Undset Skolen...................................................................................................149 





Resultater ..............................................................................................................153 

Test ...................................................................................................................153 

Svallerup Skole ..........................................................................................................154 



Skolepolitiske mål – skolens arbejde ......................................................................156 


Resultater ..............................................................................................................158 

Test ...................................................................................................................158 

Tidsplan - kvalitetsrapport...........................................................................................160 

Side 4 af 162

Kommunalbestyrelsens visioner og mål 

Børn- og Ungepolitikken 

Målet er, at alle børn og unge i Kalundborg Kommune sikres et godt børne – og ungdomsliv 

gennem rummelige og inkluderende dag-, skole-, special- og fritidstilbud med indholdsmæssig 

høj kvalitet. 

Skolepolitiske mål 

Kommunalbestyrelsen har med udgangspunkt i børn og ungepolitikken vedtaget en skolepolitik 

gældende fra skoleåret 2009/10. 

Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende værdier for skolerne i Kalundborg Kommune: Faglighed, 

nysgerrighed, tryghed, fællesskab og rummelighed. 

Målet for kommunalbestyrelsen er, at skolen er ambitiøs og rummelig. Skolens interessenter 

skal arbejde sammen for at sikre et skolemiljø, der fremmer sundhed, trivsel og høj faglighed. 

Skolerne skal have særlig fokus på de naturfaglige, humanistiske og musisk/kreative fag. 

Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende indsatsområder: Motion, udeskole og skoletjeneste, 

rummelighed og læsning. 

Skolerne redegør i forbindelse med afrapporteringen for deres arbejde med de enkelte indsatsområder. 

Rammebetingelser – pædagogiske processer – fagligt niveau 

Kvalitetsrapporten består af tre elementer: 

Rammebetingelser 

Pædagogiske processer 

Fagligt niveau 


Rammebetingelserne er talmaterialet. 

Hvor mange timer anvender den enkelte skole til undervisning? Hvor meget efteruddannelse 

får personalet? Hvor høje er klassekvotienterne? Hvor meget er eleverne fraværende? 


De pædagogiske processer er afsnittet om skolens pædagogik og undervisning. 

Hvordan foregår udviklingen af undervisningen? Har skolerne valgt at fokusere på teamudvikling 

omkring en klasse eller lægger man vægt på den faglige udvikling? Har eleverne et fleksibelt 

skema? Har skolen fokus på den enkelte elev? 

Side 5 af 162

Fagligt niveau 

Afsnittet om fagligt niveau beskriver elevernes udbytte af undervisningen. 

Skolernes faglige niveau vurderes ved en sammenligning og vurdering af årskarakterer og nationale 

test. 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at skolerne skal udarbejde en handlingsplan i fagene, såfremt 

års- og prøvekarakterer for skolen er under 4. 

Der er i skoleåret 2009 / 2010 forsøgt gennemført følgende test: 

Fag/klassetrin 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 

Dansk/læsning x x x x 

Matematik x x 

Engelsk x 

Geografi x 

Biologi x 

Fysik/kemi x 

Datamaterialet er ikke fuldstændigt på grund af tekniske vanskeligheder ved afviklingen af 

testene. 

Kommunalbestyrelsen får på et lukket møde gennemgået testresultaterne. Kvalitetsrapporten 

indeholder en samlet vurdering af testene og en vurdering af resultaterne på den enkelte skole. 

Resultaterne i testene fordeles i en skala fra 1 til 100. Gennemsnittet eller middelværdien er 

50. Resultaterne for den enkelte elev gennemgås af læreren i faget i forbindelse med en forældresamtale 

og er ikke tilgængelig for offentligheden. 

Faglig enhed Undervisning har adgang til skolernes samlede resultater i de enkelte fag. 

Konklusion – fagligt niveau 

Årskarakterer 

Følgende skoler skal på baggrund af årskaraktererne udarbejde en handlingsplan: 

Skole Fag 

Firhøjskolen Matematik, Tysk, Hjemkundskab 

Gørlev skole Historie 

Hvidebækskolen Engelsk, Biologi, Geografi, Historie, Kristendomskundskab, Tysk 

Side 6 af 162

Test 

Testene viser, at elevernes samlede resultater som helhed er under gennemsnittet. I enkelte 

fag og på enkelte skoler er der meget få præstationer, der signifikant er over middel. 

Kvalitetskontrakt 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende mål for kvalitetskontrakten: 

Serviceområde Målepunkt Mål 

Børn & familie 

Afgangskarakter i læsning i 9. klasse 

4,8 

Afgangskarakter – opnået 5,2 

Kvalitetsrapport 2008/09 - opfølgning 

(Lov § 40 a stk. 3) 

Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2009 følgende: 

ad. 1 

1. At handleplaner udarbejdes og gennemføres som foreslået af de respektive skoler. 

2. At samarbejdet mellem skolerne fortsat styrkes ved øget videndeling og netværksdannelse. 

3. At undervisningen fortsat søges tilrettelagt i et omfang svarende til det vejledende 

timetal. 

4. At skolerne fortsat øger fokus på elevernes fravær og søger at målrette deres indsats i 

forhold til at nedbringe fraværet. 

5. At skolerne i forbindelse med kvalitetsrapporten 2009/10 beskriver deres arbejde med 

indsatsområderne i skolepolitikken. 

Skole Fag Skolens bemærkninger / opfølgning 

Kirke Helsinge skole Dansk / Skriftlig fremstilling På Kirke Helsinge Skole har 

resultaterne såvel før som 

efter været særdeles tilfredsstillende, 

så vi vil forsætte 

den faglige indsats som hidtil. 

Firhøjskolen Dansk / Retstavning På foranledning af vores lokale 

handleplan har der været 

indkøbt og arbejdet med et 

mere målrettet materiale til 

træning af dansk læsning og 

retstavning. 

Der har endvidere været nedsat 

en udviklingsgruppe af 

dansklærerne på 8. – 9. klassetrin. 

Gennemsnittet ved afgangs- 

Side 7 af 162


prøven i retstavningsdelen i 

2010 var således 5,68. 

Resultatet ses som en kombination 

af den aftalte indsats, 

men også nok så meget forudsætningerne 

i elevgruppen. 

Svebølle skole Dansk / Retstavning og orden Skolen har iværksat en 

danskstrategi, der indebærer 

"læsebånd" på alle klassetrin. 

20 min af 1. lektion er hver 

dag faglig/skønlitterær fordybelseslæsning 

fra efterårsferien 

og frem til påskeferien. 

Det er en opprioritering af 

læsning i forbindelse med 

skolens egen læsestrategi, 

hvor læsning er indarbejdet i 

en forholdsvis stor tildeling af 

udlånstimer på biblioteket. 

Vores læsevejleder har fået 

lektioner til særlige "læseløft", 

som supplement til 

danskundervisningen. 

I det tætte samarbejde i 

overbygningsafdelingen arbejdes 

der målrettet med alle 

faktorer omkring faglige og 

sociale aspekter, som påvirker 

udbyttet af undervisningen. 

Svebølle skole Fysik / Kemi Skolen er afdelingsopdelt. 

Overbygningen har fået tildelt 

timer, der sikrer intern kompetenceudvikling. 

Vores 3 

fysiklærere har i den forbindelse 

timer til rådighed, hvor 

de i fællesskab kan udvikle 

strategier og metoder, der er 

målrettet elevgruppen. I et 

tæt samarbejde med klassernes 

lærere kan fysiklærerne 

også korrigere for eventuelle 

sociale problematikker, der 

kan påvirke indlæring og eksamensresultat. 

Gørlev skole Dansk / Læsning Skolen har påbegyndt arbejdet 

med læseplanen. Afgangsprøven 

i læsning 2010 

viste et gennemsnit på 5, 06 

mod gennemsnittet i 09 på 

3,97. 

Skolen arbejder imidlertid 

Side 8 af 162


videre med handleplanen i 

læsning, idet vi ikke mener, 

at resultatet primært skyldes 

målrettet indsats men nok 

mere store variationer i elevgruppens 

arbejdsindstilling. 

Rynkevangskolen Dansk / Læsning Følger handleplanen for læsning, 

hvor fokuspunkterne er: 

Øget fokus på læsning, læsevejlederens 

centrale rolle, 

oprettelse af vertikale fagråd 

& arbejdet med lærings- og 

undervisningsmiljøet via LP 

modellen. 

ad. 2 

Der er etableret netværk på tværs af skolerne i fagområderne naturfag og læsning. Der er uddannet 

vejledere til at understøtte undervisningen. Naturfagsindsatsen understøttes af en koordinator 

i et omfang svarende til 2 dage om ugen. Fra 1. august 2010 er læsekonsulentstillingen 

genbesat med fuld beskæftigelse. 

Naturfagskoordinatoren har i samarbejde med vejlederne gennemført kursus for 75 lærere i 

kommunen. 

ad. 3. 

Skolerne meddeler, at de overholder de vejledende timetal. 

ad. 4 

Der har ikke været tværgående initiativer til nedbringelse af fraværet. Enkelte skoler har udarbejdet 

handlingsplaner. Se senere i rapporten. 

Ad. 5 

I indledningen er medtaget skolernes afrapportering omkring indsatsområde motion. De øvrige 

områder findes under de enkelte skoler. Teksterne er skolernes egne. 

Skole Motion 

Buerup skole Kalundborg kommunes skolepolitiske mål for indsatsområde motion: 

Alle børn skal være fysisk aktive mindst 1 time om dagen. 

Buerup Skoles mål for indsatsområde: 

- At øge elevernes mulighed for bevægelse 

- At øge elevernes bevægelseslyst 

- At øge elevernes kondition 

- At øge elevernes lyst til at dyrke idræt i fritiden. 

Hvorledes: 

Gennem fortsat at praktisere udeordning i alle elevers frikvarter. 

Tilbyde BS`s elever en ny legeplads / nye legeremedier. 

SFO skal målrettet planlægge, hvor det er muligt, at arrangementer med 

elever og evt. forældre bliver i form af bevægelse. 

SFO kan inddrage gymnastiksalen noget mere til arrangementer. 

Side 9 af 162

Skole Motion 

BS`s nye legepatrulje skal sætte gang i flere bevægelseslege i frikvartererne. 

En motionsemneuge. 

I samarbejde med skolebestyrelse og forældreråd opfordres børn og forældre 

til at cykle til og fra skole. 

Øge samarbejdet med den lokale idrætsforening (BRIF) og Tissøs roklub. 

Høng Skole Høng Skole har som de fleste øvrige folkeskoler i kommunen været tilknyttet 

Sund Skole-projektet. 

I den forbindelse er der ud over det daglige arbejde med at motivere til 

motion, fx ved morgenløbeture i klasser, været afholdt forskellige events, 

hvor hele skolen har været aktiveret i 1-2 lektioner, nogle gange klassevis, 

andre gange på tværs af klasser. 

Målingerne i forbindelse med Sund Skole har ikke været gennemført konsekvent, 

hvorfor projektet fortsætter i skoleåret 10-11. 

Hvidebækskolen Skolen deltager i alle kommunalt planlagte idrætsarrangementer. 

Skolens idrætslærere har deltaget i fælles kursus forløb. 

Kathøjskolen Motion er på alle elevers skema. 

Der arbejdes igen med sund skole. 

Alle har tilbud om svømning. 

Alle elever har tilbud om idræt, som både kan foregå i motionslokale samt 

i Rørby hallen. 

Kirke Helsinge 

skole 

Mål: 

At mindst 70 % af eleverne deltager i ekstra motion, forstået som udvidet 

idræt, fysioterapi, bjergklatring, BMX og styrketræning. 

Målemetode: Tilbagemelding om, hvor mange der har taget imod tilbuddet. 

Ressourcer: Hallernes motionscenter og Rørbyhallen bruges i det omfang 

det er muligt 

Opfølgning: Der følges kvartalsvis op i de fire huse. 

Tidsplan: 

Igangsættelse: August 2010. 

Midtvejsevalueringer: Juni 2011. 

Slutevaluering: Juni 2013. 

Efter vedtagelsen af skolepolitikken blev der på Kirke Helsinge Skole nedsat 

et udvalg, der skulle komme med forslag til, hvorledes vi kunne øge 

motionsaktiviteterne blandt skolens elever. 

Udvalget kom med rigtig mange gode forslag. Disse forslag er blevet 

drøftet i pædagogisk råd og rigtig mange af de nævnte aktiviteter bliver/eller 

vil blive gennemført. 

En del af forslagene vil ikke kunne realiseres, med mindre der ændres på 

andre krav. Fx vil man ikke kunne forkorte lektionslængden uden at det 

vil give "røde tal", når de faktisk læste timer for skoleåret skulle gøres op. 

Løve-Ørslev skole Løve-Ørslev er aktiv deltager i "SundSkoleNettet". Alle klasser har gennemført 

målingerne i projektet, og indsatsen fortsætter i skoleåret 

Side 10 af 162

Skole Motion 

2010/2011. Udover den almindelige opfordring til motion, havde skolen 

en hel uge op til efterårsferien med bevægelse og motion som emne. 

Vores UDESKOLE-dag i Ørslev giver også børnene ekstra motion. 

Skolen deltager i de kommunale idrætsarrangementer. 

SFO'ens aktiviteter planlægges, så motionen er er vigtig del af indholdet. 

I skolegårdene er der dels blevet opmalet, dels anskaffet ny legeplads, så 

børnene motiveres til bevægelse i frikvartererne. 

Gørlev skole Vi deltager i Sund Skole projektet, hvilket har betydet, at vi har sat fokus 

på elevernes bevægelsesglæde. Der er gennemført en sundhedstest for 

alle elever, som skal gentages i skoleåret 10/11. Vores morgensamlinger 

for indskolingen er nu præget af motion. Vores samlinger på mellemtrinet 

har også hovedtemaet motion, hvilket betyder, at eleverne deltager i fællesaktiviteter, 

hvor de bevæger sig sammen. Skolens fællessamlinger 

(træf) har også haft bevægelse som tema. Klasser var ansvarlige for at 

planlægge en del af træffet, hvor elever skulle bevæge sig. Der blev danset, 

hoppet, løbet med meget mere. 

Der er endvidere nedsat et udvalg, der skal arbejde med, hvordan bevægelse 

kan inddrages mere i skolens hverdag (med inspiration af Chris 

Macdonalds oplæg). 

Nyrupskolen Årsrapport 2009/2010 

Sundskolenettet 

Resume: 

1. Fase: 

I skoleåret 2008 - 2009 blev en arbejdsgruppe nedsat bestående af en 

hjemkundskabslærer, en skolepædagog, en akt pædagog, viceskoleder 

samt tre elever, for at arbejde med ”sund skole”. 

Målet var at sætte fokus på sund skole, samt udarbejde målsætninger og 

handleplaner for en trivsels- og sundhedspolitik. 

”Sund skole” blev efterfølgende opdelt i fire kategorier. 

Kost, bevægelse, indeklima, trivsel (sprog og adfærd). 

2. Fase: 

I skoleåret 09-10 blev Nyrupskolen medlem af SSN og ændrede sammensætningen 

af udvalgsmedlemmer til: 

En hjemkundskabs- dansklærer, en biologi- idrætslærer, en børnehaveklasseleder, 

en skolepædagog og viceskoleleder. Til dette udvalg blev der 

knyttet repræsentanter fra elevrådet. 

Udvalget udarbejde nedenstående sundhedspolitiske mål. 

Nyrupskolens overordnede sundhedspolitiske mål: 

At skabe sunde kost-, trivsels- og bevægelsesvaner hos børn og unge i 

skolen med henblik på at fremme sundhed og velvære. 

At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte 

af undervisningen. 

At hjælpe med at forebygge kost- og manglende motionsrelaterede sygdomme 

på længere sigt. 

Deltagelse i SNN: 

Vi valgte at være medlem i Sundskolenettet (SSN), fordi dette tiltag passede 

perfekt med vores tankegang om et sundere liv på Nyrupskolen. 

SSN åbnede mulighed for at arbejde systematisk med sundhedsfremmende 

tiltag, få et aktuelt billede af elevernes sundhedstilstand og få organi- 

Side 11 af 162

Skole Motion 

seret et skolefællesskab i Kalundborg kommune om sundhed. 

Målingerne: 

Målingerne af eleverne er foregået i samarbejde med idrætslærerne, klasselærerne 

og skolens sundhedsplejerske. 

Indberetningerne er foretaget af skolens kontor. Et arbejde der har fyldt 

en del, da indberetningssystemet ikke var optimal opbygget. 

Det er det så blevet senere, og dette har været en kæmpe forbedring. 

Nyrupskolen valgte at indkøbe en del skridttællere, der desværre ikke 

virkede optimalt, så nogle elever var meget kede af deres resultater, på 

trods af megen gang og løb viste få skridt. Det bevirkede, at det ellers 

meget sjove tiltag blev lagt lidt på hylden. 

Efterfølgende har bh. klasselederne fundet ud af at tællerne virker godt, 

såfremt de bruges uden bælte, men med snor i stedet. 

Sundhedsinitiativer: 

Hele skolens personale har medvirket i indsatsen og alle klasser er blevet 

orienteret på forældremøder. 

Følgende sundhedsfremmende tiltag kan nævnes: 

Skolegård opmalet: Den har motiveret børnene til nye frikvarteres lege. 

Motion i modulet: Mange klasser har indarbejdet en lille bevægelsespause 

med løbetur, styrke eller kondi. 

Basketbane etableret: Specielt skolens store elever har nydt godt af den 

nye bane. 

Mulighed for at benytte kommunens fodboldbaner: De store elever har i 

årets løb brugt dem flittigt. 

Basketstativ renoveret: skolen råder nu over tre basketbaner. 

Deltagelse i mange kommunale idrætsarrangementer. Herunder "Dansens 

dag", parkour og høvdingebold. Se bilag. 

Foredrag for skolens personale og skolebestyrelse, samt repræsentanter 

for elevrådet. 

Raklev skole Raklev Skole har ”altid” haft motion og sundhed som fokusområde. 

Der morgenløbes, skolen deltager i ”Sundskolenettet”. Der gennemføres 

elektronisk spørgeskemaundersøgelse af elevernes motionsvaner en gang 

årligt. Resultaterne evalueres på skoleårets sidste møde i pædagogisk råd 

og lægges på skolens hjemmeside. 

Rørby skole Skolen deltager i alle kommunalt planlagte idrætsarrangementer. 

Skolen har som særligt indsatsområde motion, hvorfor der er morgenmotion 

for alle klasser hver morgen. 

Røsnæs skole og 

børnehus 

Røsnæs Skole har været aktiv deltager i "SundSkoleNettet. Udover de 

aktiviteter der nævnes i nedenstående rapport, får børnene på Røsnæs 

Skole og Børnehus meget motion på grund af "Udeskoleundervisningen". 

Et fælles kommunalt tiltag gik i gang på Røsnæs skole i august 2009. 

At fremhæve og ”bevæge” skolen henimod en sundere livsstil blandt 

børn, forældre og personale. 

Vi startede året med at hejse det grønne flag, 1. skoledag. 

Her har skolen igennem de sidste 8 år deltaget med udeskoleliv, naturbalance, 

økologi, friluftsliv, ressourcer og andre gode tiltag som for os alle 

kun kan blive til en bedre og sundere livsstil og holdning, overfor vores 

omkringliggende miljø og oplevelser i naturen. 

Side 12 af 162

Skole Motion 

Vi har deltaget i Legepatruljens landsdækkende indsats d. 9. 9. 2009 kl. 

09.00 hvor alle skolens elever var mødt op i idrætstøj til 9 hurtige aktiviteter 

på 9 minutter. 

Alle fik sig bevæget hurtigt igennem aktiviteterne og var glade da vi også 

fik grinet godt, af hurtigheden og de sjove øvelser vi skulle igennem. 

Desuden arbejder legepatruljen på at lege med ”ungerne” et par gange 

om ugen i 10-frikvarteret. 

Vi lavede desuden en særlig indsats for at markere starten på SundSkole 

og stafettens ankomst på vores skole. 

Børnehaveklassen, 1. og 2. klasse tog i svømmehallen, hvor vi muntrede 

os om formiddagen med mange øvelser og lege. 

3. og 4. klasserne blev sendt ud på planlagt 7 kilometer gåtur. 

5. og 6. klasserne fik trænet polokajakker i store bassin i svømmehallen 

med instruktører på. 

En aktiv dag for alle. 

Vi deltog selvfølgelig også i Skolernes motionsdag d. 9.10.2009 på vores 

foretrukne rute gennem det bakkede landskab ved vores Naturskole og 

ved spidsen af Røsnæs, ved fyret og skrænterne. 

I alt deltog 90 elever og de fik tilsammen tilbagelagt 1172 kilometer. 

Ønsket om at deltage i SundSkoleNettet var der ikke de store overvejelser 

omkring. Vores samfund byder i dag på mange fælder for børn og 

forældre - det samme gør sig gældende for personale. Vi vurderede at 

med vores Grøn skolepolitik ville SundSkole også gøre sig gældende som 

et godt projekt og følge den ”grønne” tråd vi har arbejdet med i mange 

år. Vi trænger alle til mere motion – tilbuddene i butikkerne er ikke kun 

sunde, så her følte vi også, at der var mulighed for at påvirke børn og 

forældre til bevægelse. Motivationen, arbejder vi med igennem hele skoleåret 

på at højne og forbedre for eleverne med de tiltag vi har på Røsnæs 

skole. 

Røsnæs skole har desuden en udepolitik: alle børn er ude om morgenen 

inden skolestart, kommer ikke i klasserne før ringetid. De er ude i alle 

frikvarterer og i SFO tiden i 2 timer dagligt. Undtagelsesvis må/kan børnene 

blive inde ved meget voldsom blæst, regn eller snestorm. 

Røsnæs skole har kostpolitik i Børnehuset og på skolen. Ingen slik og sodavand 

– ved fødselsdage kan der uddeles en lille smule sødt. Til jul og 

sommerferie – højtider er der ligeledes moderat brug af søde sager. 

Rynkevangskolen Mål: 

Overordnede sundhedspolitiske mål: 

At skabe sunde kost-, trivsels- og bevægelsesvaner hos børn og unge i 

skolen med henblik på at fremme sundhed og velvære. 

At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte 

af undervisningen. 

At hjælpe med at forebygge kost- og manglende motionsrelaterede sygdomme 

på længere sigt. 

Kost - delmål: 

At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og at de 

Side 13 af 162

Skole Motion 

oplever måltider som et naturligt, værdigfuldt samlingspunkt (herunder 

de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer børnene har, mens de spiser). 

At alle har mulighed for at få frisk koldt drikkevand, så eleverne kan få 

fyldt drikkedunken i løbet af skoledagen. 

At der på forældremødet hvert år snakkes om madpakker, spisepauser, 

uddeling til fødselsdage, klassekager mv. 

At der undervises i ”mad og måltider” på alle klassetrin. 

At SFO tilbyder ernæringsrigtig og indbydende mad. (de 7 kostråd) 

At undervisningen i hjemkundskab arbejder med de syv kostråd. 

At alle elever har mulighed for at sætte medbragt mad i køleskabet. 

Bevægelse - delmål: 

I skoletiden. 

At udeområderne indbyder til fysisk aktivitet. 

At legepatruljen fastholdes. 

At undervisningslektionen tilrettelægges, så der bliver mulighed for at 

indlægge en bevægelsesaktivitet i forbindelse med læringen. 

At eleverne får kendskab til mange forskellige bevægelsesformer. 

At eleverne får mulighed for at deltage i idrætsstævner. 

At vi deltager i www.sundskolenettet.dk 

At forældrene informeres om vigtigheden af fysisk aktivitet. 

At forældrene fra skolestart opfordres til, at børnene bliver selvtransportable. 

At eleverne fra 4. klasse cykler til arrangementer i nærområdet. 

At alle elever i 6. klasse gennemfører cyklistprøven. 

I SFO tiden: 

At der dagligt skal være udeaktivitet af mindst én times varighed. 

At der årligt afholdes bevægelsesdage. 

At der er mulighed for at anvende Rynkevangskolens hal. 

Indeklima - delmål: 

At klasseværelser/faglokaler efterlades opryddede efter en aktivitets ophør. 

At klasseværelset og tilhørende gangareal elevrengøres efter sidste lektion. 

At der arbejdes på et godt indeklima (udluftning mv.). 

Målemetode: 

Der anvendes da af Sundskolenettets fastsatte målemetoder. Målingerne 

kan ses på www.sundskolenettet.dk . 

Sejerø skole Vi har i skoleåret haft 15 minutters motion hver morgen. Herudover har 

vi årligt en motionsog sundhedsuge på skoleskemaet. 

Sigrid Undset skolen 

Succeskriterie: Alle børn er fysisk aktive mindst en time hver dag. 

Arbejdet forankres i en arbejdsgruppe nedsat i pæd. råd og fritidshjemmet 

Tulla med følgende kommissorium: 

Analyse: Hvad er det aktuelle tilbud når skoleaktiviteter som: svømning, 

idræt, frikvarter, cykling samt fritidshjem tælles sammen? Er det muligt 

at få et overblik over elevernes deltagelse i fritidsaktiviteter? 

På baggrund af analysen: 

Giv bud på relevante tiltag i skole og fritidshjems tid (arbejdsgruppe 

sammen med pæd. råd, inddrag evt. skolebestyrelsen), så vi sikrer må- 

Side 14 af 162

Skole Motion 

lopfyldelse. 

Arbejdet skal være klar, så tiltag kan implementeres fra januar 2011. 

Resurseforbrug: Succeskriteriet skal opfyldes indenfor den eksisterende 

ramme, såvel økonomisk som tidsforbrugsmæssigt. 

Skolen på Herredsåsen 

I skoleåret 2009/2010 har vi haft et samarbejde med fodboldklubben om 

at få flere af de yngste i gang at spille fodbold i fritiden. Vores SFO personale 

har fulgt eleverne til træning og sørget for formidling af oplysninger 

mellem forældre og forening. 

Hele året har vi for de mellemste trin haft flere arrangementer, hvor eleverne 

har kunnet prøve forskellige sportsgrene for på den måde at motivere 

dem til at dyrke motion i fritiden. 

Vi har arbejdet med projektet ”Sund Skole”, der har involveret elever på 

alle klassetrin. 

Flere årgange har i perioder morgenløb. Morgenløb er for det kommende 

skoleår et som særligt indsatsområde i 10. klassecentret. 

Svallerup Det er skolens mål at 100 % af eleverne får mindst en halv times motion 

hver dag. 

 

Skolens faciliteter benyttes i lighed med skolen omgivelser. 

Der følges op på målet kvartalsvis. 

Opstart august 2010 

Slutevaluering juni 2013 

Svebølle skole Der arbejdes på at gentage samarbejdet med de lokale idrætsforeninger 

om fælles arbejdslørdag i maj måned 2011. 

Specialskolen Tejbjerg 

Eleverne præsenteres for en bred vifte af idrætsaktiviteter. 

2 dage om ugen er Svebøllehallen til rådighed for SFO til idrætsaktiviteter. 

Fortsætter i skoleåret 2010/11. 


Eleverne bliver introduceret for skridttællere. Der bliver lavet konkurrencer 

imellem klasserne. Arbejde med sundskole konceptet. 

Introducere dans i løbet af året. 

Kost/frugt/økologisk mad. 

Eleverne får frisk økologisk frugt og mælk hver dag. 

Undervisning og bevægelse: 

Undervisningen tager også udgangspunkt i bevægelse, så elevernes læring 

kobles sammen med kropslige udfordringer. 

Legeplads/opfordre til aktive frikvarterer. 

I frikvartererne opfordres eleverne til at bevæge sig og at bruge lege- 

Side 15 af 162

Skole Motion 

plads/boldbane. 

Tømmerup skole Sund Skole. 

Idræt/en gang om ugen. 

Alle elever på Tejbjerg har idræt 1 gang om ugen. 

Svømning ca. 30 ud af 40 uger. 

Alle elever på Tejbjerg har svømning ca. 30 ud af 40 uger. 

Fritid/opfordre til aktiv fritid. 

Sundhedspolitik. 

Hvorfor? 

På Tømmerup Skole prioriterer vi sundhed højt. Ikke bare som en skelnen 

mellem sund eller rask, men i et bredere sundhedsbegreb, hvor forebyggelse, 

livskvalitet og generel trivsel er udgangspunkt i bestræbelserne på 

at børnene gives gode muligheder for at udvikle livsglæde, være indlærings-parate 

og klare hverdagens udfordringer. Vi arbejder med to områder: 

kost og bevægelse. 

I sundhedspolitikken inddrages forældrene som vigtige medspillere. Målet 

er at: 

Sikre eleverne mulighed for adgang til sund mad 

Sikre eleverne mulighed for at være fysisk aktive 

Hvordan? 

Undervisning og generelt i skolen og SFO 

Temauge hvert skoleår, hvor sundhed tænkes ind på tværs af fag og 

klassetrin. 

Undervisning i hjemkundskab på 6.klassetrin 

At undervisning i mad og diskussioner om mad og måltider skal være 

med respekt for forskellighed: Undervisningen skal fremme elevernes 

forståelse af, hvorfor der er forskellige normer og traditioner, forskelle, 

som kan være baseret på den enkelte families livsform, kulturelle forskelle 

eller forskelle baseret på religion. 

Vi har fravalgt muligheden for at bestille kakaomælk. 

For at undgå at hygge nødvendigvis er lig med spisning, opfordrer vi til at 

der i klasserne ikke etableres kagelister. Frugtordninger kan være et sundere 

alternativ. 

Vi skaber gode rammer om spisesituationen. Lærer er tilstede mens eleverne 

spiser og sørger for, at der skabes tid og ro, da vi ønsker at fremme 

et godt måltidsfællesskab. 

Slik/kage kun til fødselsdage og arrangementer udover skoletid. 

Skole og SFO sikrer mulighed for koldt vand til eleverne hele dagen og 

stiller køleskabe til rådighed for opbevaring af elevernes madpakker. 

Desuden har vi i boden tilbud om et godt og ernæringsrigtigt måltid til en 

pris, som er overkommelig. Et måltid som er et fornuftigt alternativ til en 

Side 16 af 162

Skole Motion 

madpakke. Bodens menu og priser kan til enhver tid ses på skolens 

hjemmeside. P.t. tilberedes maden med økologiske råvarer. 

Hver eftermiddag serveres et mellemmåltid i SFOen, hvor der er taget 

udgangspunkt i, at det skal være et sundt tilbud til eleverne. 

De elever, der ikke har spist morgenmad har mulighed for at få det i 

morgenpasningen. 

Forældre 

Mad og måltider er en vigtig del af skole-hjem-samarbejdet. Temaet bliver 

taget op på forældremøder og evt. ved skole-hjemsamtaler Vi opfordrer 

forældrene til at tage ansvar for, at eleverne har en madpakke med 

af god kvalitet, og som de har lyst til at spise. Desuden skal forældre tage 

deres børn med på råd om, hvad en god madpakke er. 

Hvis der er uklarhed om definitionen af, hvad der er sundt/usundt inddrages 

faglig viden udefra fx via sundhedsplejerske eller diætist. 

Da motoren ikke virker uden brændstof – her i form af morgenmad forventer 

skolen derfor, at forældrene sørger for, at eleverne får et godt og 

sundt morgenmåltid. 

Bevægelse 

Undervisning og generelt i skolen og SFO 

Aktiv deltagelse i de fælleskommunale idrætsarrangementer. 

I skoleåret 09-10 er skolen tilmeldt Sundskolenettet og Aktiv rundt i 

Danmark, hvor der arbejdes aktivt på at forbedre elevernes fysiske form. 

Der undervises i idræt på alle klassetrin. 

Eleverne er som udgangspunkt ude i alle frikvarterer, for at få mulighed 

for at bevæge sig og få frisk luft. 

I SFOen gøres brug af gymnastiksalen til bevægelse i de perioder, hvor 

vejret er til indeaktiviteter, og alle børn er ude mindst ½ time dagligt. 

Der arbejdes løbende på at gøre vores udearealer til en bred vifte af muligheder 

for bevægelse. 

Vi tilstræber at vække elevernes nysgerrighed og interesse for den natur, 

der omgiver dem. Naturfaglige fænomener forklares i undervisningen, i 

SFOen eller til morgensamling. 

Skolen er repræsenteret ved møder og i udvalg, der beskæftiger sig med 

de trafikale vilkår i lokalsamfundet, hvor de tilstræbes at sikre eleverne 

en sikker skolevej, så de kan gå og cykle i skole. 

Færdselsundervisning, der medvirker til, at eleverne kan færdes sikkert 

på egen hånd i trafikken. 

Forældre 

Gennem indbetaling til klassekassen indkøbes der legeredskaber, så eleverne 

inspireres til at udfolde sig fysisk i frikvartererne. Fx sjippetove, 

bolde o.lign. 

Eleverne medbringer hensigtsmæssigt tøj og fodtøj til idrætstimerne, såvel 

som hensigtsmæssig påklædning til frikvartererne og til den del af 

undervisningen, der forgår udendørs og på ekskursioner. 

Sundhedspolitik vedtaget i SU og Skolebestyrelse januar 2010. 

Side 17 af 162

Skole Motion 

Målemetode: 

Der anvendes da af Sundskolenettets fastsatte målemetoder. Målingerne 

kan ses på www.sundskolenettet.dk 

Ressourcer: 

Den enkelte skole afsætter de nødvendige ressourcer til foretagelse af 

målinger. Målingerne foretages i samarbejde med skolens sundhedspersonale. 

På den måde skabes der den størst mulige fortrolighed omkring 

målingerne for det enkelte barn. 

Der er bevilget kr.70.000 fra børn og ungeudvalget til en inspirations eftermiddag 

med Chris McDonnald. 

Opfølgning: 

Der er nedsat en følgegruppe på skolen der løbende følger processen, 

samt udarbejder den årsrapport som skal afleveres til Sundskolenettet. 

Årby skole Initiativerne igangsættes ifølge partnerskabsaftalen i august 2011. Indtil 

videre er en forberedende arbejdsgruppe nedsat, og hver dag starter for 

alle med 4 minutters ”høj puls”. 

Side 18 af 162


Side 19 af 162

Rammebetingelser – opsummering 

(bek. § 7) 

SPH Svebølle Nyrupskolen Kr. Helsinge Hvidebæk Gørlev Høng Rynkevang Firhøj 

Elever pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 

Udskrivninger i skoleår friskole i antal 2 4 1 0 10 5 1 0 14 

Fravær pr. elev – antal dage 9 13 12 11 13 13 14 16 18 

Uddannelse lærere/SFO – skoleår 

Timer pr. medarbejder - undervisning 24 16 17 21 20 22 14 16 15 

Timer pr. medarbejder - SFO 7 52 36 50 46 88 0 11 5 

Undervisning 

Planlagte timer jf. lov om folkeskolen §16 38.000 13.600 18.719 8.310 15.600 15.553 28.428 28.469 23.880 

Gennemførte timer - total 37.800 13.467 18.459 8.284 14.300 15.070 27.418 24.541 22.447 

Gennemførte timer med linjefag 35.000 10.773 15.382 6.640 13.100 12.508 25.301 21.145 19.079 

Timer - dansk som andetsprog 5.400 60 150 0 107 210 30 703 422 

Gennemførte timer dansk som andetsprog 5.350 60 150 0 107 200 27 650 396 

Specialundervisning 2.000 1.564 1.830 1.290 3.336 1.080 1.350 1.431 1.664 

Gennemførte timer - specialundervisning 1.950 1.400 1.735 840 3.000 1.026 1.026 1.320 1.564 

Gennemførte timer i procent 99 99 99 100 92 97 96 86 94 

Gennemførte timer linjefag i procent 92 79 82 80 84 80 89 74 80 

Gennemførte timer dansk som andetspr. 99 100 100 100 95 94 

Gennemførte timer specialundervisning 98 90 95 65 90 95 76 92 94 

Økonomi / Inventar Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 

Udgift pr. elev 47.375 kr. 50.030 kr. 42.376 kr. 53.110 kr. 55.928 kr. 64.282 kr. 49.837 kr. 67.184 kr. 54.877 kr. 

Udgift pr. elev - SFO 19.329 kr. 18.640 kr. 17.375 kr. 30.369 kr. 21.509 kr. 26.188 kr. 0,00 kr. 19.818 kr. 18.367 kr. 

Undervisningsmidler pr. elev 1.640 kr. 1.858 kr. 1.664 kr. 2.639 kr. 1.505 kr. 2.087 kr. 1.856 kr. 2.226 kr. 1.794 kr. 

Antal elever pr. computer 2 7 5 5 3 4 7 8 

Andre optællinger Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret 

Børn/Familie underretninger pr. 100 elever 2 4 0 2 3 5 3 2 0 

PPR - indstillinger pr. 100 elever 2 5 4 2 4 7 3 5 2 

Side 20 af 162

Raklev Røsnæs Årby Tømmerup Buerup Løve/Ørslev Sejerø Rørby 

Elever pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 

Udskrivninger i skoleår friskole i antal 0 0 1 1 1 4 0 6 

Fravær pr. elev – antal dage 11 7 13 14 10 12 17 12 


Timer pr. medarbejder - undervisning 38 80 16 9 0 10 120 0 

Timer pr. medarbejder - SFO 29 28 12 6 0 10 5 0 

Undervisning 

Planlagte timer jf. lov om folkeskolen §16 8.550 4.786 11.113 5.430 5.470 6.170 2.280 7.650 

Gennemførte timer - total 8.545 4.768 11.108 5.415 5.470 6.150 2.280 7.650 

Gennemførte timer med linjefag 7.800 4.786 10.200 3.682 4.649 5.969 1.600 6.972 

Timer - dansk som andetsprog 60 0 150 0 0 0 0 0 

Gennemførte timer dansk som andetsprog 60 150 

Specialundervisning 720 395 2.116 240 260 310 120 329 

Gennemførte timer - specialundervisning 690 395 1.973 215 260 310 120 329 

Gennemførte timer i procent 100 100 100 100 100 100 100 100 

Gennemførte timer linjefag i procent 91 100 92 68 85 97 70 91 

Gennemførte timer dansk som andetspr. 100 100 

Gennemførte timer specialundervisning 96 100 93 90 100 100 100 100 

Økonomi / Inventar Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 

Udgift pr. elev 53.550 kr. 58.435 kr. 75.437 kr. 75.311 kr. 64.347 kr. 60.693 kr. 163.455 kr. 78.260 kr. 

Udgift pr. elev - SFO 21.994 kr. 17.890 kr. 15.439 kr. 25.931 kr. 18.774 kr. 22.228 kr. 37.821 kr. 22.739 kr. 

Undervisningsmidler pr. elev 2.576 kr. 1.642 kr. 3.943 kr. 1.654 kr. 1.886 kr. 1.545 kr. 3.104 kr. 837 kr. 

Antal elever pr. computer 3 2 3 2 3 3 1 6 

Andre optællinger Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret 

Børn/Familie underretninger pr. 100 elever 1 1 1 3 2 1 0 2 

PPR - indstillinger pr. 100 elever 2 7 3 7 1 3 5 4 

Side 21 af 162

Tejbjerg Svallerup Kathøj Sigrid Undset 

Elever pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 pr. 5/9 2009 

Udskrivninger i skoleår friskole i antal 0 1 0 0 

Fravær pr. elev – antal dage 15 4 16 11 


Timer pr. medarbejder - undervisning 65 65 65 14 

Timer pr. medarbejder - SFO 

Undervisning 

Planlagte timer jf. lov om folkeskolen §16 6.400 2.720 9.500 

Gennemførte timer - total 6.400 2.720 9.500 

Gennemførte timer med linjefag 4.000 0 0 

Timer - dansk som andetsprog 0 0 0 

Gennemførte timer dansk som andetsprog 

Specialundervisning 6.400 2.720 9.500 10.380 

Gennemførte timer - specialundervisning 6.400 2.720 9.500 10.380 

Gennemførte timer i procent 100 100 100 

Gennemførte timer linjefag i procent 63 0 0 

Gennemførte timer dansk som andetspr. 

Gennemførte timer specialundervisning 100 100 100 100 

Økonomi / Inventar Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 Ultimo 2009 

Udgift pr. elev 301.395 kr. 266.514 kr. 201.100 kr. 249.125 kr. 

Udgift pr. elev - SFO 

Undervisningsmidler pr. elev 6.930 kr. 5.961 kr. 3.983 kr. 1.931 kr. 

Antal elever pr. computer 1 2 1 2 

Andre optællinger Skoleåret Skoleåret Skoleåret Skoleåret 

Børn/Familie underretninger pr. 100 elever 9 6 13 1 

PPR - indstillinger pr. 100 elever 0 0 3 102 

Side 22 af 162

Nøgletal – andre kommuner 

Nøgletal – Folkeskolen i 

Kalundborg Smnl. Region Hele 

Kommune gruppen ii 

Sjælland landet 

Klassekvotient normalklasser 08/09 19,2 19,9 20,0 20,1 

Klassekvotienter normalklasser 09/10 19,6 20,3 20,3 20,5 

Specialundervisning i normalklasser 

08/09 4,5 4,0 2,9 3,6 

Specialundervisning i normalklasser 

09/10 6,2 5,7 4,6 4,8 

Andel elever i specialklasser 08/09 4,1 3,6 3,4 3,2 

Andel elever i specialklasser 09/10 5,1 3,9 3,5 3,4 

Specialundervisning fordeling 09/10 iii 

Normalklasser 32,9 (27) 41,8 (34) 37,1 (27) 41,3 (34) 

Specialklasser 27,2 (24) 29,6 (32) 31,4 (34) 29,3 (31) 

Specialskoler og andre skoler 31,8 (37) 16,4 (20) 22,4 (27) 18,4 (21) 

Tallene i parentes angiver 2008/09 

Andel elever i fri- og efterskoler 2009 20,6 15,0 14,7 13,4 

Andel elever i fri- og efterskoler 2010 20,8 13,9 15,0 14,8 

Nøgletal – fagligt niveau 

Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 

2009 

Dansk 

Læsning 4,50 4,93 4,79 5,00 

Retskrivning 4,90 5,23 5,11 5,40 

Skriftlig fremstilling 4,70 5,38 5,29 5,50 

Orden 4,80 5,10 5,26 5,30 

Mundtlig 6,50 6,84 6,85 7,00 

Matematik 

Matematiske færdigheder 7,20 7,61 7,18 7,60 

Problemløsning 6,4 6,83 6,33 6,8 

Engelsk 

Mundtlig 6,5 6,64 6,63 6,8 

Fysik/kemi 

Mundtlig 5,4 5,51 5,49 5,70 

Side 23 af 162

Rammebetingelser - fokuspunkter 

Fravær: 

Eleverne har et fravær på 7 – 17 dage for et skoleår. Det er undtagelsen, at børn i skolealderen 

er syge. En del af årsagen til elevernes fravær er, at forældre vælger at afvikle deres ferie 

på skoledage. Alle skoler gør forældrene opmærksom på det uhensigtsmæssige deri. Skolerne 

bør forsætte og intensivere deres informationsindsats overfor forældrene, da fraværet er svagt 

stigende. 

Uddannelse: 

Antallet af timer til efter- og videreuddannelse er for nedadgående, hvilket er bekymrende. 

Forskningen peger entydigt på, at en massiv efter- og videreuddannelse er en af de væsentlige 

faktorer, der kan påvirke elevernes udbytte af undervisningen. 

Gennemførte timer: 

Når skolerne angiver at timerne gennemføres med 100 % er årsagen, at vikardækkede timer 

og timer, hvor eleverne har fået udleveret opgaver medtælles. Der er behov for en kommunal 

afklaring af, hvornår en elev modtager undervisning i henhold til det planlagte, ligesom oplysningen 

fra Team Løn om, at 60 stillinger er besat med ikke uddannede kan indikere, at oplysningerne 

om linjefagsdækning ikke er helt opdaterede. 

Specialundervisning: 

Opsummeringen af rammebetingelserne viser, at skolerne anvender en stor del af deres resurser 

på specialundervisning. Der er noget udsving mellem skolerne. Nøgletallene indikerer, at 

der er en udvikling hen i mod, at timerne anvendes i hjemklassen. 

Nøgletallene indikerer et potentiale for større inklusion, da sammenligningskommuner tilrettelægger 

en større del af deres specialundervisning i klasserne og udskiller færre elever til specialskoler. 

Underretninger til Faglig enhed børn og Familie: 

Opgørelsen viser store forskelle mellem skolerne formentlig begrundet i forskellige kulturer og 

holdninger på skolerne sammen med forskellig socioøkonomisk baggrund. Antallet er ikke bekymrende. 

Opgørelsen udtrykker de underretninger, der er fremsendt gennem skolens kontor 

og med lederens påtegning. 

Indstillinger til PPR: 

Specialskolen Tejbjerg, Kathøjskolen, Svallerup skole og Sigrid Undset skolen er specialskoler 

og har derfor mange indstillinger til PPR. 

Klassekvotienter: 

Klassekvotienterne i Kalundborg er i lighed med den øvrige del af landet svagt stigende. Klassekvotienterne 

er ikke høje. 

Sammenfatning - rammebetingelser 

Skolernes arbejde med elevernes fravær bør intensiveres og understøttes. Der kunne iværksættes 

et samarbejde med Sundhedsplejen herom. 

Kommunalbestyrelsen bør overveje målrettede efter- og videreuddannelsesaktiviteter for det 

pædagogiske personale. 

I forbindelse med implementeringen af Handleguiden bliver der sat fokus på underretninger, 

samt indstillinger til PPR. 

Side 24 af 162

Kalundborg Kommune – det faglige niveau 

Vurdering af test 

Testene viser, at elevernes samlede resultater som helhed er under gennemsnittet. I enkelte 

fag og på enkelte skoler er der meget få præstationer, der signifikant er over gennemsnittet. 

Overgang til ungdomsuddannelse 

(bek. § 9 stk. 2) 

Nøgletal – Folkeskolen iv 

Tilmelding ungdomsuddannelse – marts 

2010 

Folkeskoler i kommune 

Kalundborg Smnl. Region Hele 

Kommune gruppen v 

Sjælland landet 

Fordeling 9. klasse ønsker: 

10. klasse 56,2 53,4 46,2 48,3 

Erhvervsuddannelser 11,6 17,7 13,4 10,9 

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse 0,0 0,2 0,0 0,2 

Gymnasiale uddannelser 31,1 32,2 37,8 38,0 

Andet 1,1 2,3 2,5 2,6 

Fordeling 10. klasse – ønsker: 


Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse 0,0 0,5 0,0 1,0 


Andet 2,0 5,2 4,7 6,8 

Folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler 

i kommunen. 

Samlet fordeling for 10. klasse og 9. klasse, 

der forlader grundskolen: 


Særlig tilrettelagte ungdomsuddannelser 0,0 0,4 0,1 0,6 


Andet 1,9 4,7 5,3 5,0 

Talmaterialet skal tages med noget forbehold, da det alene viser antallet af tilmeldte. Et antal 

elever tilmelder sig flere forskellige ungdomsuddannelser. 

Undervisning i specialklasser mv. 

(bek. § 9 stk. 3) 

I skemaet er angivet hvor elever, der er henvist til specialklasser eller specialskoler, er placeret. 

Side 25 af 162

Egne tilbud Andre kom- Regionale Dagtilbud 

muner tilbud 

2008 320 70 40 35 

2009 

2010 

340 58 9 98 

Klager over specialundervisning 

(bek. § 9 stk. 4) 

År Antal klager Afgørelse - forældre Afgørelse kommune Forlig Ikke afsluttet 

2009 10 1 1 2 6 

2010 


(bek. § 8) 

De pædagogiske processer afdækkes gennem et spørgeskema med følgende indikatorer: 

Årsplaner 

Elevplaner 

Temaarbejdet 

Tilrettelæggelsen af undervisningen 

Tilrettelæggelsen af specialundervisningen 

Tværfaglighed 

Udviklingsparathed 

Undervisningsdifferentiering 

Holddannelse 

Årsplaner: 

Udviklingen i folkeskolen går mod større og større skriftlighed. Alle lærere udarbejder årsplaner 

i deres fag. Udviklingen går imod større indblik i årsplanerne og mere systematik og fællesskab 

om udarbejdelsen. Forventningen i år 2010 er en plan, der beskriver læring for et 

team eller klasse alt efter skolens overordnede organisering af arbejdet. 

Elevplaner: 

Skolens løbende evaluering af eleven sker gennem elevplanen. Planen skal dokumentere og 

synliggøre elevens arbejde samt sætte mål herfor. 

Teamarbejde: 

Udviklingen i folkeskolen er gået fra en skole opdelt efter princippet en lærer til en klasse til at 

en gruppe af lærere har ansvaret for en gruppe af klasser. 

Udviklingen er beskrevet i en vejledning udgivet af Danmarks Lærerforening, Kommunernes 

Landsforening og Undervisningsministeriet. Målet er, at eleverne nogle dage oplever sig som 

en del af en klasse og andre dage som en del af en stor gruppe. Lærerne oplever sig som hinandens 

forudsætninger for god undervisning. Skolens arbejde med undervisningen skal udvikles 

gennem samarbejde mellem lærerne. 

Udviklingsparathed: 

I beskrivelsen af indsatsområder på de enkelte skoler vises skolens lyst til debat om mål og 

indhold. En skole der er i stadig dialog og debat danner kultur. Undervisningsministeriets undersøgelse 

"De gode eksempler" dokumenterer, at disse skoler sikrer det faglige udbytte for 

eleverne. 

Side 26 af 162

Undervisningsdifferentiering: 

Bestemmelserne i § 18 stk. 1 og stk. 2 skærper skolens opmærksomhed på forpligtigelsen til, 

at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Det 

betyder, at skolen ikke kan tilrettelægge undervisningen efter en mere eller mindre ikke eksisterende 

gennemsnitselev. 

Tilrettelæggelse af specialundervisning / holddannelse / tværfaglighed: 

Andelen af resurser der anvendes til specialundervisningen har været stigende gennem mange 

år. Tilrettelæggelsen har på den enkelte skole typisk været, at eleven har forladt sin klasse og 

modtaget undervisning på et særligt indrettet specialundervisningscenter. Tankegangen har 

været, at det lille lukkede miljø har virket særligt befordrende på elevens udbytte. Udviklingen 

går væk fra denne måde at tilrettelægge undervisningen på. Undervisningen tilrettelægges og 

afvikles i klassen som specialundervisning eller holddannelse. Sigtet med specialundervisningen 

er støtte til den enkelte elev. Holddannelsen er en gruppe af elever. Den tværfaglige undervisning 

eller emneundervisningen anvendes i Kalundborg Kommune i 25 % af undervisningstiden. 

Spørgeskema: 

1. Undervisning - tilrettelægges undervisningen som hovedregel i et års- eller ugetimetal? 

Procent 

Ugetimetal 47,5 % 

Årstimetal 52,5 % 

Frem til 1. august 2003 blev undervisningstimetallet i folkeskolen beregnet som et antal 

ugentlige undervisningslektioner á 45 minutter i 40 uger pr. år (med i alt 200 skoledage). 

Efter 1. august 2003 bliver undervisningstimetallet opgjort i årlige undervisningstimer á 60 

minutter. Det samlede system for angivelse af vejledende timetal og opregningen af minimumstimetal 

blev i den forbindelse ændret. Der blev indført et minimumstimetal i treårige forløb 

i tre fagområder. 

Besvarelsen viser, at halvdelen af skolerne planlægger i årstimetal. 

Målet er, at alle skoler arbejder i årstimetal. 

2. Undervisning - kan man karakterisere tilrettelæggelsen (skemalægningen) af undervisningen 

i klasserne som fleksibel eller statisk? 

Procent 

Fleksibel 53 % 

Statisk 47 % 

Flere skoler anvender en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, hvilket muliggør en sikring 

af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. 

Målet er, at alle skoler har en fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 

3. Undervisning - hvor mange uger anvendes til omlagt undervisning? 

Procent 

00 – 10 uger 89 % 

11 – 19 uger 5 % 

20 – 30 uger 0 % 

31 – 40 uger 5 % 

Side 27 af 162

Omlagt undervisning defineres som emneuger, idrætsdage mv. Skolerne i Kalundborg anvender 

som hovedregel 00 – 10 uger, hvilket vurderes til at være det sædvanlige. 

4. Undervisning - kan undervisningen på skolen karakteriseres som inkluderende? 

Procent 

Slet ikke 0 % 

Sjældent 0 % 

I nogen grad 26 % 

Ofte 47 % 

Altid 26 % 

Inklusion har været et tema i den pædagogiske debat gennem mange år. Målet er, at børn går 

i skole, hvor de bor. Besvarelsen indikerer at skolerne kan karakteriseres som rummelige og 

inkluderende. 

Målet er, at skolerne rummer de børn, der er bosiddende i skoledistriktet. 

5. Undervisningsdifferentiering - hvordan sikrer skolelederen, at undervisningen tilpasses den 

enkelte elev? 

Besvarelsen viser, at skolelederne anvender en lang række forskellige redskaber til sikring af 

at undervisningen rummer udfordringer for alle elever. 

6. Undervisningsdifferentiering - hvilke metoder kendetegner skolen? 

Procent 

Elevplaner 94 % 

Interne test 89 % 

Holddannelse 72 % 

Gruppearbejde 72 % 

Portfolio 50 % 

Samordnet indskoling 39 % 

Skolerne har haft mulighed for afgive flere besvarelser. De viser, at elevplanerne er er fuldt 

implementeret. 

7. Undervisningsdifferentiering - Har skolen udarbejdet principper for holddannelse? 

Procent 

Ja 22 % 

Nej 78 % 

Målet er, at alle skoler udarbejder principper for holddannelse. 

8. Specialundervisning - hvor mange procent af undervisningen afvikles i stamklassen? 

Skolernes gennemfører specialundervisning i stamklassen er i et omfang svarende til 10 – 90 

%. Der bør gennemføres en yderligere undersøgelse heraf. 

Målet er, at specialundervisningen tilrettelægges som en integreret del af undervisningen. 

Side 28 af 162

9. Specialundervisning - hvor mange procent af undervisningen varetages af specialuddannet 

personale? 

Specialundervisningen gennemføres af særligt uddannet personale i omfang svarende til 45 – 

99 %. 

Målet er, at specialundervisningen varetages af personale med særlige kvalifikationer og kompetencer 

herfor. 

10. Tosprogede elever - hvor mange elever er der på skolen? 

Kommunernes tosprogede elever er bosiddende i købstadsskolernes distrikter. Årsagen er formentlig 

adgangen til lejeboliger. 

11. Årsplan - udarbejder lærerne årsplaner i alle fag? 

Procent 

Slet ikke 0 % 

I enkelte fag 0 % 

I halvdelen af fagene 0 % 

I de fleste fag 50 % 

I alle fag 50 % 

Udviklingen på kommunens skoler peger entydigt på, at der udarbejdes årsplaner i flere og 

flere fag. 

Målet er, at der udarbejdes årsplaner i samtlige fag. 

12. Årsplan - udarbejdes der en samlet årsplan i hver klasse? 

Procent 

Slet ikke 11 % 

I nogle klasser 17 % 

I halvdelen af klasserne 0 % 

I de fleste klasser 6 % 

I alle klasser 67 % 

Arbejdet med en fælles årsplan for klassen er et godt fundament for en udfordrende undervisning. 

Målet er, at alle klasser udarbejder en fælles årsplan. 

13. Team - der er forskellige niveauer eller dybder i teamarbejdet. Hvilket af nedenstående 

karakteriserer arbejdet, som helhed, på skolen? 

det er kutyme, at tilbyde kollegaer 

undervisningsmateriale, man ikke 

længere har brug for. 

det er kutyme, at fordele fælles forberedelse 

og opgaveudarbejdelse. 

det er kutyme at dele planlægning og 

gennemførelse af undervisning, men 

hver lærer er ansvarlig. 

det er kutyme, at dele planlægning, 

gennemførelse og ansvar i fællesskab 

Procent 

0 % 

11 % 

56 % 

33 % 

Side 29 af 162

Målet er, at det er kutyme at dele planlægning, gennemførelse og ansvar i fællesskab. På baggrund 

af tidligere års besvarelse kan det ses, at skolerne arbejder hen imod målet. 

14. Team - samarbejdet eller teamstrukturen kan organiseres forskelligt. Hvad er hovedreglen 

på skolen? 

Besvarelserne viser, at skolerne anvender både årgangs- og klasseteam med en hyppig mødefrekvens. 

15. Team - udarbejdes der skriftligt referat af møder? 

Procent 

Slet ikke 0 % 

Sjældent 17 % 


Ofte 28 % 

Altid 28 % 

Målet er, at der udarbejdes skriftligt referat af møder. 

16. Team - deltager en repræsentant for skoleledelsen i teammøder 

Procent 

Slet ikke 6 % 

Sjældent 6 % 


Ofte 28 % 

Altid 6 % 

Målet er, at skoleledelsen ofte deltager i teammøder. 

17. Team - Hvordan følger ledelsen op på referater 

Besvarelserne viser, at skolerne anvender en bred vifte af metoder til opfølgning af referater. 

18. Team - udarbejder teamet eller skoleledelsen "skoleskema"? 

Procent 

Team 22 % 

Skoleledelsen 78 % 

Besvarelsen viser, at det stadigvæk er skoleledelsens opgave og ansvar at udarbejde "skoleskema". 

Teamets konkrete kendskab til de enkelte elever ses derfor ikke at slå igennem i 

skemalægningen. 

Målet er, at teamets konkrete viden om det enkelte indgår skolens tilrettelæggelse af undervisningen. 

19. Evaluering - hvordan arbejder skolen med evaluering? 

Besvarelsen viser, at skolerne anvender en bred vifte af metoder til evaluering af undervisningen. 

Målet er, at styrke skolernes mulighed for evaluering af undervisningen. 

20. Evaluering - finder der en løbende skriftlig evaluering af undervisningen sted? 

Side 30 af 162

Procent 

Slet ikke 6 % 

Sjældent 0 % 


Ofte 11 % 

Altid 11 % 

Skolernes evaluering kan kun dokumenteres, hvis den er skriftlig. 

Målet er, at skolerne i højere grad evaluerer og dokumenterer skriftligt. 

21. Evaluering - anvendes standardiserede evalueringsskemaer på skolen? 

Procent 

Ja 33 % 

Nej 67 % 

Kommunalbestyrelsen har tidligere bevilliget midler til uddannelsen af en evalueringslærer på 

hver skole. 

Målet er, at skolerne udvikler en systematisk skriftlig evalueringspraksis. 

22. Evaluering - hvor drøftes den? 

Procent 

Skolebestyrelsen 28 % 

Pædagogisk råd 83 % 

Elevråd 17 % 

Samarbejdsudvalg 39 % 

Forældremødet 50 % 

Forældresamtalen 78 % 

Elevsamtalen 72 % 

Mussamtalen 61 % 

Besvarelsen viser, at skolerne drøfter deres evalueringer hele skolen rundt. 

Målet er, at denne indgår i en systematik. 

23. Kompetenceudvikling - har skolen en overordnet plan for kompetenceudviklingen? 

Procent 

Ja 39 % 

Nej 61 % 

Målet er, at skolerne udarbejder en overordnet plan for kompetenceudviklingen 

24. Kompetenceudvikling - Er der udarbejdet kompetenceudviklingsplan for hver ansat? 

Procent 

Ja 39 % 

Nej 61 % 

Side 31 af 162

Målet er, at skolerne udarbejder en kompetenceudviklingsplan for hver ansat. 

25. Kompetenceudvikling - hvordan sikrer skoleledelsen, at der finder vidensdeling sted? 

Besvarelsen viser, at skolerne anvender en bred vifte af metoder til vidensdeling. 

Målet er, at skolerne udvikler deres metoder til videndeling. 

Sammenfatning af pædagogiske processer 

Skriftlighed og teamarbejde omkring klassen i skolen har været omdrejningspunkt for udviklingen 

af undervisningen i mange år. Skolerne i Kalundborg er i gang med dette arbejde. Undersøgelsen 

viser, at skolerne i Kalundborg skal arbejde mere systematisk med evaluering og 

udvikling af evalueringsværktøjer. Det er vigtigt, at skoleledelserne inddrager testresultater i 

møderne med klasseteams mv. 

Skolelederen har ansvaret for, at undervisningen rummer udfordringer for den enkelte elev. 

Holddannelse og fleksibel skemalægning kan medvirke til at sikre dette. Undersøgelsen viser, 

at skolerne kun har påbegyndt dette arbejde. Det kan være formålstjenligt at iværksætte 

tværgående kommunale initiativer. 

Side 32 af 162

Kommunalbestyrelsens beslutning 

Indstilling 

Undervisningschefen indstiller: 

At der udarbejdes handleplaner på de skoler, hvor gennemsnittet af karaktererne er 

under 4. 

At skolernes indberetningspraksis med hensyn til gennemførelsen af undervisningen 

klargøres og systematiseres. 

At Faglig enhed Undervisning fastholder skolernes fokus og opfølgning på elevernes fravær. 

At Faglig enhed Undervisning koordinerer iværksættelsen af tværgående efter- og videreuddannelsesaktiviteter 

til sikring af kvaliteten i undervisning og evalueringen af denne. 

Beslutning 

(indskrives, når KB har besluttet i møde den 22/12 2010) 

Side 33 af 162

Skolerne - kvalitetsrapport 

Skolernes bemærkninger til talmateriale og redegørelser i øvrigt er ubearbejdet af Faglig enhed 

Undervisning. Talmaterialet fremstår sammenligneligt. 

Side 34 af 162

Nyrupskolen 


Elever pr. 5/9 2009 

Antal elever - total 497 

Antal elever - special klasser 0 

Antal normalklasser 21 

Antal specialklasser 0 

Antal elever 0 - 3. kl. 200 

Antal elever 4 - 6 kl. 160 

Klassekvotient normalklasser 24 

Klassekvotient specialklasser 0 

Antal elever - dansk som andetsprog 28 

Antal elever - dansk som andetsprog i % 6 

Skoleåret 

Antal ind og udskrivninger 49 

Antal udskrivninger til efterskole 9 

Antal udskrivninger anden kommune 9 

Antal udskrivninger til friskole 1 

Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 

17 

Udskrivninger anden kommune i procent 18 

Udskrivninger til friskole i procent 2 

Udskrivninger anden skole i procent 35 

Skoleåret 

Fravær - antal dage 6.017 

Fravær - antal dage - lovligt fravær 5.392 

Fravær - ulovligt 609 

Fravær pr. elev 12 

Fravær pr. elev - ulovligt 1 

SFO pr. 5/9 2009 

Antal elever i SFO I 175 

Antal elever i SFO II 86 

Antal elever i SFO - total 261 

Antal elever i SFO I i procent 53 

Personale pr. 5/9 2009 

Lærerstillinger total 31 

Lærerstillinger uudannede 2 

SFO - total 14 

SFO - medhjælpere 4 

Undervisningsdel - uuddannet personale % 7 

Fritidsdel - uuddannet personale 29 

Side 35 af 162

Uddannelse lærere/sfo 

Undervisning - antal timer - ex transport 531 

Skolefritidsordning - ditto 504 

Pr. medarbejder - undervisning 17 

Pr. medarbejder - SFO 36 

Undervisning 

Planlagte timer jf. lov om folkeskolen §16 18.719 

Gennemførte timer - total 18.459 

Gennemførte timer med linjefag 15.382 

Timer - dansk som andetsprog 150 

Gennemførte timer dansk som andetsprog 150 

Specialundervisning 1.830 

Gennemførte timer - specialundervisning 1.735 

Antal timer anvendt til holddannelse 1.740 

Gennemførte timer i procent 99 

Gennemførte timer linjefag i procent 82 

Gennemførte timer dansk som andetspr. 100 

Gennemførte timer specialundervisning 95 

Videndeling 

Hvor mange timer anvender skolen på? 162 

Test 50 

AKT - vejleder 20 

Læsevejleder 100 

Specialundervisning - koordination 20 

Specialundervisning - vejledning 40 

Evaluering - vejleder 80 

Naturfag - vejleder 0 

Økonomi / Inventar Ultimo 2009 

Regnskab 2009 - Skole - totalsum 21.060.952,00 kr 

Regnskab 2009 - SFO - totalsum 4.534.812,00 kr 

Regnskab undervisningsmidler 2008 826.807,00 kr 

Antal computere 100 

Udgift pr. elev 42.376,16 kr 

Udgift pr. elev - SFO 17.374,76 kr 

Undervisningsmidler pr. elev 1.663,60 kr 

Antal elever pr. computer 5 

Principper/retningslinjer Sæt kryds 

Værdiregelsæt x 

Læsning x 

Sundhed x 

Test x 

Undervisningsmiljø x 

Mobning (værdiregelsæt) x 

Side 36 af 162

Andre optællinger Skoleåret 

Underretninger børn og familie 1 

Indstillinger PPR 19 

Underretninger pr. 100 elever 0 

Indstillinger pr. 100 elever 4 


Skolepolitiske mål – kommunalbestyrelsens beslutninger skolens arbejde 

Skolepolitik / Motion 

Årsrapport 2009 2010 


Resume: 

1. Fase: 

I skoleåret 2008 - 2009 blev en arbejdsgruppe nedsat bestående af: en hjemkundskabslærer, 

en skolepædagog, en akt pædagog, viceskoleder samt tre elever, for at arbejde med 

”sund skole”. 

Målet var at sætte fokus på sund skole, samt udarbejde målsætninger og handleplaner for 

en trivsels- og sundhedspolitik. 

”Sund skole” blev efterfølgende opdelt i fire kategorier. 

Kost, bevægelse, indeklima, trivsel (sprog og adfærd). 

2. Fase: 

I skoleåret 09-10 blev Nyrupskolen medlem at SSN og ændrede sammensætningen af udvalgsmedlemmer 

til: 

en hjemkundskabs- dansklærer, en biologi- idrætslærer, en børnehaveklasseleder, en skolepædagog 

og viceskoleleder. Til dette udvalg blev der knyttet repræsentanter fra elevrådet. 

Udvalget udarbejde nedenstående sundhedspolitiske mål: 

Nyrupskolens overordnede sundhedspolitiske mål: 

At skabe sunde kost-, trivsels- og bevægelsesvaner hos børn og unge i skolen med henblik 

på at fremme sundhed og velvære. 

At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen 

At hjælpe med at forebygge kost- og manglende motionsrelaterede sygdomme på længere 

sigt. 

Deltagelse i SNN: 

Vi valgte at være medlem i Sundskolenettet (SSN), fordi dette tiltag passede perfekt med 

vores tankegang om et sundere liv på Nyrupskolen. SSN åbnede mulighed for at arbejde 

systematisk med sundhedsfremmende tiltag, få et aktuelt billede af elevernes sundhedstilstand, 

og få organiseret et skolefællesskab i Kalundborg kommune om sundhed. 

Målingerne: 

Målingerne af eleverne er foregået i samarbejde med idrætslærerne, klasselærerne og skolens 

sundhedsplejerske. 

Indberetningerne er foretaget af skolens kontor. Et arbejde der har fyldt en del, da indberetningssystemet 

ikke var optimal opbygget. 

Det er det så blevet senere, og dette har været en kæmpe forbedring. 

Nyrupskolen valgte at indkøbe en del skridttællere, der desværre ikke virkede optimalt, så 

nogle elever var meget kede af deres resultater, trods meget gang og løb viste få skridt. Det 

bevirkede at det ellers meget sjove tiltag blev lagt lidt på hylden. 

Side 37 af 162

Efterfølgende har bh. klasselederne fundet ud af at tællerne virker godt, såfremt de bruges 

uden bælte, men med snor i stedet. 

Sundhedsinitiativer: 

Hele skolens personale har medvirket i indsatsen og alle klasser er blevet orienteret på forældremøder. 

Følgende sundhedsfremmende tiltag kan nævnes: 

Skolegård opmalet: Den har motiveret børnene til nye frikvarteres lege. 

Motion i modulet: Mange klasser har indarbejdet en lille bevægelsespause med løbetur, styrke 

eller kondi. 

Basketbane etableret: Specielt skolens store elever har nydt godt af den nye bane. 

Mulighed for at benytte kommunens fodboldbaner: De store elever har i årets løb brugt flittigt. 

Basketstativ renoveret: skolen råder nu over tre basketbaner 

Deltagelse i mange kommunale idrætsarrangementer. Herunder "Dansens dag", parkour og 

høvdingebold. Se bilag. 

Foredrag for skolens personale og skolebestyrelse, samt repræsentanter for elevrådet med 

Chriss Mc Donald. 

Flere klasser har deltaget i Danmark Rundt. 

Temauge om motion og kost i mange klasser, blandt andet en uge hvor 7. – 9. klasse arbejdede 

på tværs af fag og klasser. 

Cykling til arrangemeter i nærområdet fra 4. klassetrin. 

Daglige udeaktiviteter for alle SFO 1 børn. 

Flere ugentlige halaktivitets tilbud for SFO børn 

Udarbejdelse af kostpolitik. 

Årsresultat i SSN: 

Mål, planer og visioner: 

Mål for testning: 

Målingerne for skoleåret 2010 – 2011 foretages fra efterårsferien – juleferien af klasselærer/idrætslærer 

i samarbejde med kontoret. 

Sundhedsfremmende initiativer skoleåret 2010 – 2011 

Skolebetyrelsen orienterer på forældremøder om kostpolitikken 

Forældrerådene sætter "sundhed i klassen" som tema ved forældremøderne. 

Skolen deltager i vandrefestival. 

Lærere deltager i kursus om "krop og læring i undervisningen" for at få yderligere inspiration 

til faglige bevægelses pauser. 

Kursus for skolepædagoger om motion. 

Igangsætte indsats om elever trivsel med udgangspunkt i "mental trivsel" 

Arbejde med takt og tone ( dannelse) 

Revidering af trivselspolitik (tidligere mobbepolitik) 

Fastholde aktiviteter der er igangsat i skoleåret 2009 – 2010. 

Bag enhver handling ligger en holdning. 

Skolepolitik / Udeskole 

Udeskole er i skoleåret 2008/09 indført på Nyrupskolen for skolens børnehaveklasser. Indsatsområdet 

bliver taget op i 2011/12 

Skolepolitik/ Rummelighed 

Projektgruppe Dorthe Bergman (formand) 

Elsebeth Henriksen 

Side 38 af 162

Mål 

Jan Pedersen 

John Saxild-Hansen 

Rummelighed på matriklen Nyrupskolen 

Fælles indsats i forbindelse med almenundervisningen og skolens 

specialtilbud 

Integrering tosprogede elever 

Styrke " venskabsklasse" samarbejdet 

Styrke områdernes funktion, så overlevering mellem dagpleje, 

børnehaven og skolen bedres 

Målemetode: Fastsættes at det udvalg der bliver nedsat i maj/juni måned 2010. 

Ressourcer: 2010/11 

Der afsættes 20 timer pr. medarbejder i 2010/11 

Der afsættes kr. 5.000 til materialer og besøg på skoler 

2011/12 

Der afsættes tid og penge til uddannelse og inspirationskurser og 

foredrag 

Tidsplan: Igangsættes August 2010 og skal være afsluttet senest ved udgangen 

af skoleåret 2010/11. 

Evaluering: Der foretages en evaluering af de igangsatte tiltag senest ved udgangen 

af 2013 

Skolepolitik / Generelle bemærkninger 

På Nyrupskolen har vi lavet en prioritering af de enkelte indsatsområder der er indeholdt i 

Skolepolitikken. For nuværende har vi fokus på Læsning, Motion og Rummelighed. Fra 2011 

tages udeskole ind som indsatsområde. 

Fravær (se bekendtgørelse): 

Fravær fordelt på 510 elever 

Fravær på grund af sygdom: 3814 dage 

Ekstraordinært fravær: 1699 

Ulovligt fravær: 615 

I alt giver det en samlet fraværsprocent på 11,5 

Bemærkning om fraværsmønsteret: 

Det forholdsmæssige høje tal for ulovligt fravær skyldes, at vi betragter ekstraordinært fravær 

ud over 5 dage på et skoleår, samt fravær uden efterfølgende forældregodkendelse som 

ulovligt fravær. Derfor kan dette tal forekomme meget højt. 

Vi har i dette skoleår haft to familier ind til samtale om deres barns høje fraværsprocent. 

Side 39 af 162

Skolens indsatsområder 

Udfordring 

Faglig læsning i alle fag 

Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) 

At faglig læsning bliver implementeret som en del af undervisningen i alle fag. 

Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde 

Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, 

gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? 

Vi har valgt en meget involverende strategi, med 2 lærere som tovholder for projektet. (en 

skolebibliotekar og en læsevejleder) Der er efterfølgende blevet afholdt 2 pædagogiske dage 

om emnet. 

Målet er, at der udarbejdes en handleplan inden for hvert fagområde til implementering af 

faglig læsning 

Antagelser om årsagssammenhænge – Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker 

er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? 

Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet 

/ indsatsområdet? 

At elevernes indholdsmæssige læsning forbedres til gavn og anvendelse i alle fag. 

Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? 

Endnu ikke færdig 

Ressourcer – Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til 

udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? 

Der er afsat kr. 15.000 i skoleåret 2010/11 til brug for foredrag og materialer 

Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at 

gennemføre projektet? 

Projektgruppen (skoleleder, læsevejleder og skolebibliotekar) 

Evaluering – Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet 

evalueret? 

Endnu ikke færdigudarbejdet. Afventer en udmelding om et fælles kommunalt testredskab 

(testplan) 

Læring / Vidensdeling – Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet 

formidlet og til hvem? 

Formidles gennem fagudvalgene en gang årlig, hvor indsatsen om emner justeres og korrigeres 

Dilemmaer / Nye udfordringer 

Side 40 af 162

Resultater 

Test 

Der henvises til rapportens generelle afsnit! 

Side 41 af 162

Karakter folkeskolens afgangsprøver – Nyrupskolen 

Dansk Matematik Engelsk 

Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Mundt. Pr. skr. 

2008 Standpunkt 6,88 5,75 5,80 5,78 6,12 5,82 5,97 5,37 5,79 5,51 

2008 Prøve (FSA) 6,82 5,85 7,19 7,71 7,66 7,28 6,43 6,74 7,09 

2009 Standpunkt 7,82 6,34 6,57 6,31 6,32 7,46 6,57 6,17 6,25 6,48 

2009 Prøve (FSA) 6,00 6,31 4,71 4,82 7,03 9,09 8,52 7,28 8,10 

2010 Standpunkt 7,07 6,73 6,75 7,43 6,00 7,61 6,91 6,11 6,45 6,45 

2010 Prøve (FSA) 6,55 7,30 6,57 5,68 7,80 8,77 7,98 7,61 7,87 

Tysk Fransk Fysik/kemi Biologi Geografi 

Pr. 

Historie 

Pr.skr. Pr. mundt. Pr.skr. Pr. mundt. Prak./mund. Pr. skr. skr. Pr. mundt. 

2008 Standpunkt 5,31 5,55 6,53 6,33 5,59 5,42 5,58 5,38 

2008 Prøve (FSA) 6,27 6,74 7,95 7,65 

2009 Standpunkt 6,48 6,39 6,11 4,67 6,85 6,94 6,91 6,71 

2009 Prøve (FSA) 7,33 9,50 5,80 7,26 7,05 6,41 

2010 Standpunkt 5,52 5,30 7,20 6,30 7,05 6,80 7,00 6,25 

2010 Prøve (FSA) 5,91 8,96 7,52 

Samfundsfag Kristen- Sløjd Hjemkund- Obl. 

Pr. mundt. domskundsk. skab projektopg. 

2008 Standpunkt 6,42 5,88 

2008 Prøve (FSA) 7,91 10,80 10,00 6,84 

2009 Standpunkt 6,83 6,23 8,00 

2009 Prøve (FSA) 10,00 6,68 

2010 Standpunkt 6,36 5,66 9,43 

2010 Prøve (FSA) 5,48 8,00 8,09 

Kilde : UNI-C 

Side 42 af 162

Raklev Skole 









Klassekvotient normal klasser 18 







Skoleåret 



3 




Skoleåret 






SFO pr. 5/9 2009 








SFO - total 8 




Side 43 af 162






Undervisning 






Specialundervisning 720 

Gennemførte timer - specialundervisning 690 

Antal timer anvendt til holddannelse 





Videndeling 

Hvor mange timer anvender skolen på? 

Test 45 




Specialundervisning - vejledning ? 













Værdiregelsæt 

Læsning x 

Sundhed x 

Test x 



Side 44 af 162







Skolepolitiske mål – kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde 


Raklev Skole har ”altid” haft motion og sundhed som fokusområde. 

Der morgenløbes, skolen deltager i ”Sundskolenettet”. 

Der gennemføres elektronisk spørgeskemaundersøgelse af elevernes motionsvaner en gang 

årligt. Resultaterne evalueres på skoleårets sidste møde i pædagogisk råd og lægges på skolens 

hjemmeside. 


Raklev skole har haft ”Udeskole” gennem flere år. 

Aktiviteterne og fokus på ”det at være ude” flytter sig gradvis fra undervisningsdelen til fritidsdelen, 

hvor Raklev UdeSFO bliver det bærende element i skolens mål for at tilbyde aktiviteter 

i det fri. 


Skolens rummelighed evalueres på årets sidste møde i Specialcenter Raklev i henhold til 

partnerskabsaftalen. 

Konklusionen var her at skolen og SFO’en ér rummelig grundet lærer-, elev- og forældresammensætning, 

klasse- og skolestørrelse. 

Skolepolitik / Læsning 

Se om læseprojekt Raklev i papiret ”det eksemplariske indsatsområde”. 


De skolepolitiske områder matcher fint til Raklev Skoles hidtidige og nuværende profil. 


Bekendtgørlsens § 3: Fraværsmønsteret på Raklev Skole vækker ikke grund til bekymring. 

Det ulovlige fravær er meget lille og beror for hovedpartens vedkommende på manglende 

rettidig kommunikation fra hjem til skole. Decideret ulovligt fravær – pjæk – har i praksis 

ikke forekommet i skoleåret 2009/2010. 


Udfordring 

A: At styrke niveauet og udbyttet af den naturfaglige undervisning på Raklev Skole. 

B: At hæve kvaliteten af undervisningen i læsning gennem Læseprojekt Raklev, så det giver 

sig markant udslag i læsetestene. 


A: At alle klasser på mellemtrinnet mindst én gang årligt har et tematisk forløb med robot- 

Side 45 af 162

ygning og programmering i RoboLab/Next. 

At 6. klasserne deltager i First Lego League, FLL. 

At 6. klasserne deltager med succes i Novos Naturfagsmaraton. Vi har vundet de forrrige! 

At timetallet for N/T er forhøjet på mellemtrin. 

B: Der gennemføres 2 årlige ”læsekonferencer” per klasse med leder, læsevejleder og klassens 

hovedlærere. 

Aftalerne fra læsekonferencerne effektures. 

At læsestrategien følges. 


Læseprojekt Raklev - og naturfaglig satsning. 



A: I den naturfaglige satsning indgik leder og undervisere specifikke aftaler om mål, succeskriterier 

og vilkår for arbejdet. Der evalueredes ved MUS og TUS. 

B: Læseprojekt Raklev er planlagt og tilrettelagt af læsevejleder og skoleleder. 

Der er holdt pædagogiske dage og formaliseret videndeling, hvor de forskellige læsestrategier 

er gennemgået og diskuteret. Her er aftalerne om mål, indhold, og det forløbsmæssige 

omfang gjort til fælleseje. 

Læsekonferencerne og de specifikke læseprojekter i klasserne har været omdrejningspunkterne 

i processen. Eleverne er testet op til de enkelte læsekonferencer. Resultaterne af den 

forgangne periode evalueres på læsekonferencen, og der sættes nye mål og indgås nye aftaler 

for næste periode. 



A: At den aktionsbaserede læring, AL, kombineret med formidlingen af det lærte styrker de 

almene kompetencer, giver eleverne et større engagement og fremmer læring og begrebsdannelse. 

B: At større metodekendskab og konsekvens i undervisningen vil give markante resultater. 



A: At flere af eleverne vælger at gå ”den naturfaglige vej” senere i deres liv. 

B: At lægge fundamentet til at flere af eleverne bliver i stand til at tage en videregående 

uddannelse. 


Alle aktiviteter er gennemført. 

A: Raklev Skole deltog i og vandt Novos Naturfagsmaraton. 

6. klasse fra Raklev Skole deltog som den eneste skole fra Kalundborg Kommune i FLL- 

Competition i AP Møllers Sciencecenter i Sorø. 6. klasse blev samlet slået af 10. klasse fra 

Antvortskov, men vandt robotkørslen. Held i uheld: Havde de vundet, skulle klassen have 

været videre til konkurrence i Stockholm. Dette havde vi ikke kalkuleret med - og umiddelbart 

heller ikke råd til. 

B: Læsekonferencer, læseprojekter og videndeling mht. læsestrategier 



Vi har fået et utrolig stort og godt udbytte af den investerede tid og de anvendte økonomiske 

midler. 



Dedikerede undervisere og ledere 


evalueret? 

A: Ved at succeskriterierne blev nået. 

Side 46 af 162

B: Gennem tests. 



A: Til hjemmene i de pågældende klasser ved forældremøder - og generelt på hjemmesiden 

B: Til underviserne ved lærermøder, videndeling og pædagogisk råd. 


A: Besparelserne og den generelle økonomiske afmatning gør det ikke nemmere at skaffe 

økonomi til ekstraopgaver som deltagelse i FLL. Her vil sponsorstøtte være en af forudsætningerne 

for fremtidig deltagelse. 

B: Den ændrede undervisningsprocent gør det vanskeligt at finde tilstrækkelig tid til læsevejlederes 

arbejde med Læseprojekt Raklev, der fremover må køre på nedsat kraft. 

Resultater 

Test 


Side 47 af 162

Rynkevangskolen 
















Skoleåret 



19 




Skoleåret 



Fravær - ulovligt 1.804 



SFO pr. 5/9 2009 








SFO - total 9 




Side 48 af 162






Undervisning 






Specialundervisning 1.431 heraf AKT: 556 







Videndeling 


Test 1.000 










Regnskab undervisningsmidler 2008 1.062.000,00 kr 








Læsning x 

Sundhed x 

Test x 



Side 49 af 162









Mål: 






sigt. 


At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og at de oplever måltider 

som et naturligt, værdigfuldt samlingspunkt (herunder de fysiske, tidsmæssige og sociale 

rammer børnene har, mens de spiser). 

At alle har mulighed for at få frisk koldt drikkevand, så eleverne kan få fyldt drikkedunken i 

løbet af skoledagen. 

At der på forældremødet hvert år snakkes om madpakker, spisepauser, uddeling til fødselsdage, 

klassekager mv. 






I skoletiden. 

At ude-områderne indbyder til fysisk aktivitet 


At undervisningslektionen tilrettelægges, så der bliver mulighed for at indlægge en bevægelsesaktivitet 

i forbindelse med læringen. 

At eleverne får kendskab til mange forskellige bevægelsesformer 







I SFO tiden 

At der dagligt skal være udeaktivitet af mindst én times varighed. bevægelses-aktiviteter. 

At der årligt afholdes bevægelses-dage 

At der er mulighed for at anvende Rynkevangskolens hal 

Side 50 af 162




At der arbejdes på et godt indeklima (udfluftning mv.) 

Målemetode: 

Der anvendes da af Sundskolenettets fastsatte målemetoder. Målingerne kan ses på 

www.sundskolenettet.dk 


Udeskoledag i 3. A. Én dag om ugen 


Indsats igangsættes i 2011 


Læsning 10-13 

Mål: 

Alle elever kan læse alderssvarende tekster hurtigt og sikkert, og med forståelse ved udgangen 

af 3. klasse. 

På alle klassetrin skal der arbejdes med det skrevne sprog og læsning. 

Eleverne skal kunne læse og forstå ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp - 

både fag- og skønlitteratur. 

10/11 

Udarbejdelse af mål og evalueringsformer for læsning fra 0.-3. klasse 

11/12 

Udarbejdelse af mål og evalueringsformer for læsning fra 4.-6. klasse 

Udarbejdelse af læsefolder 

12/13 Vurderes og besluttes i 10/12 

Udeskole og udebliv 

I skoleåret 09/10 har 3. A et pilotprojekt i udeskole, hvor 3.A har udeskole hver torsdag. 

Projektet danner grundlag for udarbejdelse af en plan for indsatsen i årene 10-13. 

Rummelighed 

Forventes iværksat i 11-13 


Ifølge bekendtgørelse skal der først rapporteres fra skoleåret 2010/11 


Udfordring 


Rynkevangskolens dagligdag bygger først og fremmest på trivsel og tryghed, på tolerance og 

gensidig respekt. 

Side 51 af 162

Samværet mellem børn og voksne tager udgangspunkt i det værdigrundlag 

At børn gerne vil lære, og at de lærer forskelligt 

At børn gerne vil tage medansvar 

At hver enkelt oplever sig som en værdifuld del af fællesskabet 

I samarbejde med forældrene arbejder vi på Rynkevangskolen for: 

At alle føler sig hørt, forstået og accepteret 

At alle skal være glade for at gå i skole 

At styrke faglige udfordringer gennem udforskning og eksperimentering 

At alle er loyale over for fællesskabet og tager ansvar for den enkeltes trivsel 

At respektere andres grænser, meninger og følelser og acceptere forskelligheden 


LP-modellen 

Vi gået i gang med et 3 årigt projekt, LP-modellen, hvor vi bevidst arbejder på at skabe et 

læringsmiljø, der giver de bedste muligheder for personlig, social og faglig læring hos alle 

børn. 

Den treårige proces udmøntes på følgende måde: Skoleåret 9/10 bruges som indkøringsår, 

hvor vi skal opleve LP-modellen som et brugbart værktøj. I skoleåret 10/11 anvender vi LPmodellen 

som rutine og i skoleåret 11/12 definerer vi "vores" model som omdrejningspunkt 

for trivsel og læring på skolen. 



Anvendelse af LP-modellens systematik 



Systemisk tankesæt. 

Konkret er LP-modellen en arbejdsmåde, hvor lærere og pædagoger samarbejder i grupper 

efter særlige principper, hvor formålet er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser 

for social og faglig læring hos alle elever. 

LP-modellen bygger på den forskning, der dokumenterer, at elevernes læring og adfærd 

hænger sammen med en række forhold i skolens læringsmiljø. Børnene påvirker omgivelserne, 

og omgivelserne påvirker børnene. Hvis der eksempelvis er udfordringer i en klasse eller 

med en elev, kan lærere og pædagoger se på flere forskellige faktorer omkring læringsmiljøet. 

Der bliver feks. set på følgende opretholdende faktorer: 

De fysiske rammer 

Relationen mellem elev-elev 

Relationen mellem lærer/pædagog -elev 

Skole-hjem samarbejdet 



At øge elevernes faglige udbytte af undervisningen. 

At forbedre elevernes trivsel. 

At forbedre personalets faglighed og arbejdsglæde. 

At forbedre forældrenes tilfredshed med skolen. 

Side 52 af 162


Koordinatormøder, tovholdermøder, lp-møder. E-learningsforløb. 



Vi forventer, at de anvendte ressourcer står mål med de forventede resultater af brug af LPmodellen. 



Systematisk holder LP-grupper møder hver 14. dag 


evalueret? 

LP-modellen fordrer en kortlægning ved start af projektet samt ved afslutning efter tre år. 



Formidles via strukturen. Ledelse /LP-koordinator /tovholdere /lp-grupper 


Resultater 

Test 


Side 53 af 162

Karakter folkeskolens afgangsprøver - Rynkevangskolen 

Dansk Matematik Engelsk Tysk 

Pr. 

Læsn. Retstavn. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Mundt. Pr. skr. Pr.skr. mundt. 

2008 Standpunkt 6,15 4,52 5,63 5,54 4,91 4,7 3,72 5,63 5 4,81 4,56 

2008 Prøve (FSA) 5,09 3,83 4,75 6,65 6,11 4,98 3,49 5,66 5,31 

2009 Standpunkt 6,91 5,09 5,24 5,48 5,55 6,21 5,45 5,52 5,36 5,39 4,53 5,37 

2009 Prøve (FSA) 3,81 3,81 4,22 4,94 5,41 7,25 5,91 4,47 

2010 Standpunkt 7,48 6,44 6,48 6,38 6,88 6,29 6,06 5,61 5,43 6,17 4,10 4,69 

2010 Prøve (FSA) 

2010 hele landet (FSA) 

5,53 5,16 5,22 5,31 5,84 6,52 5,63 5,92 5,55 1,62 

Karakter + - hele landet 5,5 5,2 5,2 5,3 5,8 6,5 5,6 0,0 0,0 5,9 5,6 0,0 1,6 

Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Samfunds- Kristendomsk. Obl. 

Prak./mund. Pr. skr. Pr. skr. Pr. mundt. fag Pr. mundt. projektopg. 

2008 Standpunkt 4,91 5,02 6,22 2,39 2,59 3,22 

2008 Prøve (FSA) 4,35 4,57 6 2,23 6,39 5,52 

2009 Standpunkt 4,94 5,21 5,88 6,34 6,53 6,10 

2009 Prøve (FSA) 6,34 7,16 6,31 4,15 6,16 7,14 

2010 Standpunkt 5,30 4,70 5,96 5,57 5,14 6,19 

2010 Prøve (FSA) 5,26 8,43 8,11 4,33 5,20 5,57 


Karakter + - hele landet 5,3 0,0 8,4 0,0 8,1 0,0 4,3 0,0 0,0 5,2 5,6 

Kilde : UNI-C 

Side 54 af 162

Røsnæs Skole og Børnehus 










Klassekvotient specialklasser 0! 






Skoleåret 



0 




Fravær - antal dage 647 

Fravær - antal dage - lovligt fravær 623 


Skoleåret 



SFO pr. 5/9 2009 








SFO - total 2 



Side 55 af 162







Undervisning 













Videndeling 


Test 70 

















Værdiregelsæt x x 

Læsning x x 

Sundhed x x 

Test x x 

Undervisningsmiljø x x 

Side 56 af 162

Mobning (værdiregelsæt) x x 









Røsnæs Skole har været aktiv deltager i "SundSkoleNettet. Udover de aktiviteter der nævnes 

i nedenstående rapport, får børnene på Røsnæs Skole og Børnehus meget motion på 

grund af "Udeskoleundervisningen". 

Et fælles kommunalt tiltag gik i gang på Røsnæs skole i august 2009. 

At fremhæve og ”bevæge” skolen henimod en sundere livsstil blandt børn, forældre og personale. 

Vi startede året med at hejse det grønne flag, 1. skoledag. 

Her har skolen igennem de sidste 8 år deltaget med udeskoleliv, naturbalance, økologi, friluftsliv, 

ressourcer og andre gode tiltag som for os alle kun kan blive til en bedre og sundere 

livsstil og holdning, overfor vores omkringliggende miljø og oplevelser i naturen. 

Vi har deltaget i Legepatruljens landsdækkende indsats d. 9. 9. 2009 kl. 09.00 hvor alle skolens 

elever var mødt op i idrætstøj til 9 hurtige aktiviteter på 9 minutter. 

Alle fik sig bevæget hurtigt igennem aktiviteterne og var glade da vi også fik grinet godt, af 

hurtigheden og de sjove øvelser vi skulle igennem. 

Desuden arbejder legepatruljen på at lege med ”ungerne” et par gange om ugen i 10frikvarteret 

Vi lavede desuden en særlig indsats for at markere starten på SundSkole og stafettens ankomst 

på vores skole. 

Børnehaveklassen, 1. og 2. klasse tog i svømmehallen, hvor vi muntrede os om formiddagen 

med mange øvelser og lege. 

3. og 4. klasserne blev sendt ud på planlagt 7 kilometer gåtur. . 

5. og 6. klasserne fik trænet polokajakker i store bassin i svømmehallen med instruktører 

på. 

En aktiv dag for alle 

Vi deltog selvfølgelig også i Skolernes motionsdag d. 9.10.2009 på vores foretrukne rute 

gennem det bakkede landskab ved vores Naturskole og ved spidsen af Røsnæs, ved fyret og 

skrænterne. 

I alt deltog 90 elever og de fik tilsammen tilbagelagt 1172 kilometer. 

Ønsket om at deltage i SundSkoleNettet var der ikke de store overvejelser omkring. Vores 

samfund byder i dag på mange fælder for børn og forældre - det samme gør sig gældende 

for personale. Vi vurderede at med vores Grøn skolepolitik ville SundSkole også gøre sig 

gældende som et godt projekt og følge den ”grønne” tråd vi har arbejdet med i mange år. Vi 

trænger alle til mere motion – tilbudene i butikkerne er ikke kun sunde, så her følte vi også 

at der var mulighed for at påvirke børn og forældre til bevægelse. Motivationen, arbejder vi 

med igennem hele skoleåret på at højne og forbedre for eleverne med de tiltag vi har på 

Side 57 af 162

Røsnæs skole 

Røsnæs skole har desuden en udepolitik: alle børn er ude om morgenen inden skolestart, 

kommer ikke i klasserne før ringetid. De er ude i alle frikvarterer og i SFO tiden i 2 timer 

dagligt. Undtagelsesvis må/kan børnene blive inde ved meget voldsom blæst, regn eller snestorm. 

Røsnæs skole har kostpolitik i Børnehuset og på skolen. Ingen slik og sodavand – ved fødselsdage 

kan der uddeles en lille smule sødt. Til jul og sommerferie – højtider er der ligeledes 

moderat brug af søde sager. 

I 2 projektuger arbejdede 3. klasserne med fremstilling af SundSkole frokost – det var et hit. 

Udeskole for alle klasser en gang ugentlig det meste af skoleåret. 

Løb og læsning i 4 uger i foråret, hvor elever og lærere løber 2,5 km eller 3,5 km. 

Perioden slutter med SundSkole frokost for alle på skolen den sidste løbedag, arrangeret og 

tilberedt af forældre der støtter op om initiativet.. 

Endvidere flere klassestævner i 2009 og 2010: 

Atletikstævne 5. og 6. klasse. 

Svømmestævne 4. klasse. 

Håndboldstævne 4. og 5. klasse. 

Gymnastikstævne 3. klasse. 

Kidsvolley 2. og 3. klasse. 

Fodboldstævne 6. klasse 

Basketstævne 6. klasse 

Hockeystævne 2. 3. og 4 klasse. 

Svømning for 3. og 4. klasserne i 2 lektioner pr. uge i 20 uger. 

I SFOén har der i 3 - 4 vintermåneder været ansat en gymnastikinstruktør, 3 eftermiddage 

om ugen 4. timer pr gang. De flest aktiviteter er foregået indendørs i gymnastiksalen. Forskellige 

aldersgrupper har skiftes til at deltage. 

Vi har endvidere haft Chris McDonald på besøg til et interessant og opløftende foredrag om 

kost og motion på en humoristisk, men også meget oplysende måde for alle deltagerne. 

Skolens sundhedsudvalg består pt.af: 

Skoleleder Else Marie Jespersen 

Børnehaveklasseleder Annebodil zaz Elfang 

Alle børn er testet 2 gange i september 2009 og igen i maj 2010. 

Her har vi set en tydelig forbedring af konditionen. 

Alle børn har haft mulighed for brug af skridttællere. 

Desværre voldte tællerne en del problemer. Ex.vis endte nogle i vaskemaskinen når de var 

hjemme, eller de blev glemt ligeledes derhjemme. Det var svært for os at checke og ”skaffe” 

de rigtige skrid og meter. 

I kommende skoleår forventes det at skolen fortsætter sine nuværende aktiviteter, med mulighed 

for yderligere tiltag omkring kost og inddragelse af eleverne omkring dette, samt fokus 

på idræt og bevægelse i såvel hverdagen som i særlige ”sportsuger”. 

Skolen deltager ligeledes i projekt Alle cykler i skole. 

Initiativerne fortsætter på personalemøder, lærermøder, SFO og børnehavemøderne igennem 

hele kommende skoleår. 


Røsnæs Skole og Børnehus har Naturbørnehave, hvor børnehavebørnene er ude hver dag 

formiddag – enten med bus til andre institutioner, virksomheder eller kulturelle arrangementer 

eller som oftest til en af baserne i lokalområdet. 

Alle klasser fra bh.kl. og til og med 5. kl. er på udeskole en dag pr. uge. Fra næste 

skoleår forventes alle klasser at have en fast udeskoledag. 

Side 58 af 162

Lærerne er tilknytte "Udeskolenettet", samt deltaget i relevante kurser om udeskole. 

Røsnæs Skole har været vært for netværksmøder for andre udeskoler og vi har ligeledes 

haft besøg fra en række udeskoler i Europa. 


Røsnæs Skole og Børnehus har rigtig mange børn med særlige behov. Da skolen er en 

lille skole med de særlige karakterer, skolen nu har, modtager vi mange børn fra andre skoler 

og børnehaver, der enten er blevet udredt med behov for et skærmet miljø eller hvis problematik 

endnu ikke er afklaret. 

Skolen har overordentlig meget focus på rummeligheden og lærerne her fået en del efteruddannelse 

indenfor området. Desværre er det vanskeligt at leve op til intensionerne i skolepolitikken, 

da vi ikke kan få den nødbendige støtte til de mest krævende børn, hvorfor de på 

sigt må ekskluderes 

Skolen har nu anskaffet hele det nødvendige udstyr til at undervise ordblinde elever og vi 

har en uddannet en læsevejleder til at varetage opgaven. Vi mangler nu blot at få bevilget 

den nødvendige specialundervisning ( efter§ 20. stk 2) 


Alle elever har afgang tiil Mikroværkstedet. Der er 45 pc`ere til rådighed til at at udnytte 

programmerne.Forældrene tilbydes hjælp til at få programmerne til at fungere hjemme. Der 

tilbydes forældrekurser. 

Skolen har i samarbejde med hjemmene etableret al det tekniske udstyr ordblinde har brug 

for – både i klasserne og i hjemmene. 

Der afholdes klassekurser i faglig læsning, i turbolæsning og i reading recovery for de yngre 

elever samt specialundervisning med afsæt i VAKS-systemet. Alle elever screenes flere gange 

om året, så deres læseunvikling kan følges intens 


Røsnæs skole har 95 elever: Der har været 402 sygedage i alt på skolen i skoleåret 

2009/10. Herudover har der været 217 dages ekstraordinærfridage (forældre, der har søgt 

om fritagelse på deres børns vegne p.g.a f.eks ferier udenfor skoleferierne. 

Der har været 25 dages ulovlig fravær, hvoraf de 22 dage er fra en elev. Der er udarbejdet 

handleplan for eleven. 

I alt er fraværsprocenten incl. sygdom, ekstraordinær fravær samt ulovlig fravær på 6.7 dag 

pr. elev 


Udfordring 

Børnene skal inden have lært metoder til faglig læsning. 


Børnene er med i processen omkring undervisningsforløbet og må gerne præge indholdet 

med deres ønsker og forhåndsviden. 


Et projektforløb over enevælden i DK 



Faglig læsning på den elektroniske historiebog (www.danskhistorie.dk) nettet, brainstorm og 

mindmap, besøg på museum, børnene dokumentere med fotos og hjemme på skolen laver 

Side 59 af 162

ørnene en power point og fremlægger i klassen. 



Børnene erfarer selv ved egne oplevelser og forhåndsviden. 



Børnene laver en power point og viser den for hinanden i klassen og forklarer samtidig. 


Vi lavede øllebrød, kærnede smør, de prøvede nogle gamle folkedragter og gik rundt i skolegården 

i gamle træsko. 



Neutral udgift. Museet er gratis for skoleelever. Kun busbilletter blev en udgift. 



Dansk/historie lærere 


evalueret? 

Vi har evalueret sammen med børnene og kommenteret power pointen. Lærerne har løbende 

evalueret arbejdsiprocessen. 



Forløbet er lagt i åbne mappe på personaleintra og her kan kolleger hente det. 


En udfordring kunne være at tage på en lejrskole med et historisk tema. 

Resultater 

Test 


Side 60 af 162

Tømmerup Skole 














Antal udskrivninger til efterskole 


Skoleåret 



2 




Skoleåret 






SFO pr. 5/9 2009 








SFO - total 5 



Side 61 af 162







Undervisning 













Videndeling 


Test 40 


Læsevejleder 

Specialundervisning - koordination 

Specialundervisning - vejledning 

Evaluering - vejleder 

Naturfag - vejleder 












Læsning 

Sundhed x 

Test x 

Undervisningsmiljø 

Side 62 af 162










Sund Skole 

Mål: 






sigt. 


At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og at de oplever måltider 

som et naturligt, værdigfuldt samlingspunkt (herunder de fysiske, tidsmæssige og sociale 

rammer børnene har, mens de spiser). 

At der etableres/fastholdes et madpakketilbud som et alternativ til madpakken. 

At der bliver mulighed for at købe et abonnement med frisk frugt. 

At alle har mulighed for at få frisk koldt drikkevand, så eleverne kan få fyldt drikkedunken i 

løbet af skoledagen. 

At der på forældremødet hvert år snakkes om madpakker, spisepauser, uddeling til fødselsdage, 

klassekager mv. 




At første lektion før skolernes motionsdag bruges til at spise fælles sund morgenmad. 



I skoletiden. 

At ude-områderne indbyder til fysisk aktivitet 

At eleverne, så vidt muligt deltager aktivt/inddrages i indretning af ude-områderne. 


At undervisningslektionen tilrettelægges, så der bliver mulighed for at indlægge en bevægelsesaktivitet 

i forbindelse med læringen. 

At eleverne får kendskab til mange forskellige bevægelsesformer 


At mange forældre deltager i skolernes motionsdag. 





Side 63 af 162


At klasserne på skift er ansvarlige for opsamling af affald på Skolens område. 

I SFO tiden 

At der dagligt tilbydes organiserede bevægelses-aktiviteter. 

At der årligt afholdes bevægelses-dage 

At børnene tilbydes værksteder, hvor forskellige idrætsforeninger kommer på besøg. 




At fællesrummet på skift fejes og ryddes af brugerne. 

At der fortsat arbejdes på et godt indeklima (udfluftning mv.) 

At der fortsat arbejdes på bedre lysforhold i klasserne. 

Trivsel (sprog og adfærd) - delmål: 

At skolens antimobbestrategi revideres. 

At elevrådet udarbejder egen trivsels-pixibogsudgave. 

At der udarbejdes en takt- og sprogtone. 

At fastholde venskabsklasseordningen. 

At arbejdet i ”Pusterummet synliggøres. 

At der er særlig fokus på elever der kommer med bussen. 

At forebygge stress 

Målemetode: 

Der anvendes da af Sundskolenettets fastsatte målemetoder. Målingerne kan ses på 

www.sundskolenettet.dk 

Ressourcer: 

Den enkelte skole afsætter de nødvendige ressourcer til foretagelse af målinger. Målingerne 

foretages i samarbejde med skolens sundhedspersonale. På den måde skabes der den størst 

mulige fortrolighed omkring målingerne for det enkelte barn. 

Der er bevilget kr.70.000 fra børn og ungeudvalget til en inspirations eftermiddag med Chris 

McDonnald. 

Opfølgning: 

Der er nedsat en følgegruppe på skolen der løbende følger processen, samt udarbejder den 

årsrapport som skal afleveres til Sundskolenettet. 

Tidsplan: 

oktober/november 2009 Opstart for skolerne i Kalundborg 

august 2010 Aflevering af årsrapport. 


Udeskole 

Området tænkes løbende udviklet i perioden frem til 2013. I skoleåret 2009-10 har vi opprioriteret 

følgende aktiviteter: 

Gøre brug af naturvejledere og naturskoletilbud 

Gøre brug af tilbud i den kulturelle rygsæk 

Lejrskoler i telte eller hytter 

Side 64 af 162

Inddrage forældre i at få indrettet vores udearealer, så de lægger op til udeskole 

Etablere talhus, gangetabel og alfabet-ruder udendørs 

Udnytte vores eksisterende undervisningsrum i udearealerne, herunder bålhus, shelter og 

naturlegeplads 


Rummelighed 

I skoleåret 2009-10 har følgende faktorer medvirket til rummelighed: 

Lærer og pædagog har fået en ugesudd. i AKT-funktion og fået tildelt timer varetagelse af 

denne opgave 

Der er pædagoger med i en del af undervisningen 

Det fysiske udemiljø giver mulighed for at komme ud og røre sig 

Det sociale netværk i kommunen giver mulighed for "støtte i hjemmet", dialogmøder, netværksmøde 

og eventuel tildeling af støttetimer 

Der er mulighed for ekstra forældresamtaler 

Der gives motorisk træning i forlængelse af to undervisningsdage ugentligt 

Lektiehjælp 

Holddeling på tværs af klassetrin 

Et roligt læringsmiljø i klasserne 

Lav klassekvotient 


Læsning: 

Mål: 

At der er stigning i den enkelte elevs læsestandpunkt i forhold til hastigheds – og rigtigheds% 

At fastholde og stimulerer elevernes læselyst i hele forløbet fra 0.-6. klasse 

Målemetoder: 

De årgangsrelevante tests og de nationale tests 

Dansklæreres vurderinger som kommer til udtryk i elevplaner efterår og forår 

Forældres oplevelser af barnets læselyst og læsestandpunkt 

Ressourcer: 

Der er tilknyttet en pædagog i en del af dansktimerne i indskolingen 

Der gøres brug af muligheden for at søge inspiration og viden om læsning hos andre lærere 

og læsevejledere på andre skoler 

Fagrådsmøde indenfor danskfaget afholdes to gange årligt 

Eleverne deles i perioder i hold på tværs af klassetrin, hvor der gives udvidet mulighed for 

undervisningsdifferentiering og læsefællesskaber. 

Fælleskommunale kurser, hvor dansk er emnet opprioriteres. 

Læsekonsulent inddrages i kvalificering af testlærer og i erfaringsudveksling ang. læseindlæringen 

Der søges ressourcer til uddannelse af læsevejlder 

Opfølgning: 

Skoleleder sørger for: 

At finde timer til at de relevante lærere kan få inspiration, vidensdeling og kurser 

At eleverne bibringes faglige forudsætninger for at læseprocessen kan starte tidligt i børnehaveklassen 

At undervisningen i læsning varetages af engagerede og velkvalificerede lærere 

At elever, der har læsevanskeligheder gives den fornødne hjælp 

Tidsplan: 

Side 65 af 162

Igangsættelse: August 2009 

Midtvejsevalueringer: Der evalueres årligt 

Slutevaluering: 2013 


I 2009-10 har vi kun haft en elev med 6 ikke-lovlige fraværsdage. Efter netværksmøde i 

hjemmet er der nu etableret en fast støtte-person, der sørger for at eleven kommer afsted i 

skole og til fritidsaktiviteter. Ellers har vi ikke bekymrende fravær. 


Udfordring 

Forældresamarbejdet 

At vende en kultur, hvor forældrekontakten var sporadisk og ikke-kontinuerlig til at antage 

en form, hvor der var tale om et reelt samarbejde mellem ligeværdige samarbejdspartnere 

med en høj grad af forældre-ejerskab til Tømmerup Skole. Kulturen havde bl.a. udspring i et 

par episoder år tilbage, hvor forældre havde rettet en uhensigtsmæssig kritik i form af en 

klagesag. 


At få udfordringen løst, så lærerene selv oplever vigtigheden af samarbejdet, samtidig med 

at de oplever tryghed og sikkerhed i den professionelle lærerrolle med loyal opbakning fra 

skolelederen. Her var det centralt at få drøftet forældrenes kompetancer og deres bevæggrunde 

for henvendelser til skolen, samt hvad der kan forventes af forældresamarbejdet af 

en professionel lærer. 


At få forældresamarbejdet opkvalificeret. 



Idéfasen var kort. Vi arbejdede med hvilke aktiviteter, der kan fremme forældrenes ejerskab 

til skolen. Det var nødvendigt at få vendt kulturen, hvor en stor del af forældrekontakten 

foregik via en standardiseret brevskabelon med et afkrydsningssystem og en meget traditionel 

afvikling af forældremøder og skole-hjemsamtaler. Strategisk blev der arbejdet med, 

at få medarbejdere til selv at formulere hvordan praksis var, hvad det afstedkom, og hvad 

man egentlig ønskede sig af samarbejdet, samtidig med at det måtte konkretiseres hvilke 

formelle krav, der lå til lærernes indsats og ansvar på området. I skolebestyrelsesregi var 

der ønske om at få mulighed for at debattere skole-hjemsamarbejdet, hvilket er blevet realiseret. 

Der blev vedtaget nye retningslinjer og drøftet elevplaner. 

En massiv udbygning af kommunikationen mellem skole-hjem er blevet iværksat gennem 

månedsnyt og via hyppig brug af intra-systemet. Alle medarbejdere har lagt en stor indsats 

på området. 

Der bliver nu allerede i maj-juni mdr. udarbejdet en årsplan til forældreintra, hvor alle arrangementer 

er indskrevet for det kommende skoleår, så vi sikrer de bedste vilkår for forældrenes 

aktive deltagelse i skolens liv. 



Hvis der i personalegruppen kan opstå en erkendelse af, at det er vigtigt med en indsats på 

Side 66 af 162

området, undgås dekobling eller decideret frakobling, som er oplagt, hvis ideen presses ned 

som et ydre krav. Derfor har det været nødvendigt, at skabe situationer hvor medarbejderne 

selv fik mulighed for at kigge på egen praksis, samt i bestemte situationer at få mulighed for 

frit at formulere eventuelle frustrationer, når samarbejdet kan være vanskeligt. 



Bedre trivsel og læring for eleverne, bedre psykisk arbejdsmiljø, højere elevtal, bedre inddragelse 

af de ressource-stærke som svage forældre. 


Hvordan fungerede kontakten ml. skole og hjem? Var den hensigtsmæssig i fh.t. de motiver 

der lå bag? Hvordan kunne den tænkes ændret? Der blev udarbejdet tydelige retningslinjer, 

med udgangspunkt i forældres,medarbejderes og leders egne ønsker og visioner. 

Hvordan ønsker vi kontakten skal være? Brug af de forskellige kontaktmuligheder blev drøftet: 

intra, kontaktbøger, sedler, elevplaner, telefonopkald, forældrenes deltagelse i undervisningen 

og ekstraordinære forældresamtaler. Lærerne præciserer hvornår de kan kontaktes, 

så deres arbejdsliv og privatliv ikke flyder helt sammen. Telefonnr. og e-mailadresser til 

lærere er nu tilgængelige på f-intra og i kontaktbog. 

Når der er bekymring vedr. et barn kontaktes forældrene telefonisk, eller inviteres til et møde 

ang. barnet. En eventuel konflikt i dagligdagen formidles til hjemmet via intra, kontaktbog 

eller bedst: telefonisk. 

Hvordan får vi anerkendt de ressourcesvage forældre, så deres ansvarlighed og formåen 

udvides? Der blev afholdt pædagogisk weekend, hvor vi med udgangspunkt i Thomas Nordahls 

bog Hjem og skole arbejdede med at få opstillet nøgleord for, hvordan vi kan støtte de 

ressourcesvage hjem til at støtte deres børn. Ledende sundhedsplejerske Bodil Giversen deltog 

i lærermøde med yderligere indput. Vi besøgte Kundby Skole og udvekslede erfaringer 

om det gode forældresamarbejde. 

Ligeværdige og imødekommende rammer. Der er arbejdet meget bevidst på at skabe gode 

rammer ved forældremøderne, hvor forældrene søges aktiveret, så den klassiske rolle, hvor 

lærerne er docende og forældrene passive tilhørere, undgås. 

Der blev afholdt to større forældrelørdage for elever, forældre og medarbejdere samt en skoleovertagelse, 

hvor forældrene overtog såvel skole-som SFO-dagen. 



Der er blevet afsat en stor timepulje til de teoretiske drøftelser og flere mindre puljer til det 

egentlige samvær m. forældre. Desuden havde vi afsat økonomiske ressourcer til overnatning 

i forbindelse med den pædagogiske weekend. En del af tiden på pæd.rådsmøderne og 

lærermøderne er også anvendt til refleksioner over egen praksis. Men alt i alt er tiden givet 

godt ud. 



Det kræver en målrettet arbejdsindsats at diskursstyre, så snakken om vanskelighederne i 

samarbejdet ikke bliver den fremherskende, men at fokus rettes på de små og stor sucesser 

i hverdagen. Hver enkel medarbejder må være villig til at reflektere over egen praksis og til 

at turde ændre endog meget indgroede vaner. Det har været en fordel, at vi faktisk har en 

meget stor forældreandel, der bakker positivt op om skolens arbejde og ændringer/udvikling. 


evalueret? 

Årets fokusområde blev drøftet i Skolebestyrelsen, der kom med idéer og ønsker. 

Side 67 af 162

Næsten alle forældre( 90%) er på intra mindst en gang om ugen, mange dagligt. 

Forældre er begyndt at forvente at læreren qua sin faglighed kan - og vil besvare spørgsmål 

i forbindelse med faglige valg, og har naturligvis mulighed for at sætte punkter på dagsordnen 

til forældremøder og ved skole-hjemsamtaler. Invitationen sendes ud i god tid, så 

hjemmet har reel mulighed for at gøre sig overvejelser og tage initiativer. 

Elevfremgang. Vi antager, at stigningen i elevtallet bl. a. skyldes en mere åben og anerkendende 

tilgang til forældrene som samarbejdspartnere, samt et højere informationsniveau. 



På teammøder, lærermøder, pæd.råd. og ved MUS. Besøg på anden skole gav også god 

mulighed for vidensdeling på området. 


Der skal arbejdes yderligere på at kommunikationen går via de rette kanaler, og at den vedvarende 

tager udgangspunkt i skolens kerneydelse nemlig: at give eleven de bedste vilkår 

for at lære. 

At samarbejdet fremover udmøntes i at eleverne opnår bedre faglige resultater 

Resultater 

Test 


Side 68 af 162

Årby Skole 
















Skoleåret 



10 




Skoleåret 






SFO pr. 5/9 2009 








SFO - total 8 




Side 69 af 162






Undervisning 













Videndeling 


Test 120 


















Læsning x 

Sundhed x 

Test 



Side 70 af 162







Skolepolitiske mål –kommunalbestyrelsens beslutninger - skolens arbejde 

Udfordring 

Forældresamarbejdet 

At vende en kultur, hvor forældrekontakten var sporadisk og ikke-kontinuerlig til at antage 

en form, hvor der var tale om et reelt samarbejde mellem ligeværdige samarbejdspartnere 

med en høj grad af forældre-ejerskab til Tømmerup Skole. Kulturen havde bl.a. udspring i et 

par episoder år tilbage, hvor forældre havde rettet en uhensigtsmæssig kritik i form af en 

klagesag. 


At få udfordringen løst, så lærerene selv oplever vigtigheden af samarbejdet, samtidig med 

at de oplever tryghed og sikkerhed i den professionelle lærerrolle med loyal opbakning fra 

skolelederen. Her var det centralt at få drøftet forældrenes kompetancer og deres bevæggrunde 

for henvendelser til skolen, samt hvad der kan forventes af forældresamarbejdet af 

en professionel lærer. 


At få forældresamarbejdet opkvalificeret. 



Idéfasen var kort. Vi arbejdede med hvilke aktiviteter, der kan fremme forældrenes ejerskab 

til skolen. Det var nødvendigt at få vendt kulturen, hvor en stor del af forældrekontakten 

foregik via en standardiseret brevskabelon med et afkrydsningssystem og en meget traditionel 

afvikling af forældremøder og skole-hjemsamtaler. Strategisk blev der arbejdet med, 

at få medarbejdere til selv at formulere hvordan praksis var, hvad det afstedkom, og hvad 

man egentlig ønskede sig af samarbejdet, samtidig med at det måtte konkretiseres hvilke 

formelle krav, der lå til lærernes indsats og ansvar på området. I skolebestyrelsesregi var 

der ønske om at få mulighed for at debattere skole-hjemsamarbejdet, hvilket er blevet realiseret. 

Der blev vedtaget nye retningslinjer og drøftet elevplaner. 

En massiv udbygning af kommunikationen mellem skole-hjem er blevet iværksat gennem 

månedsnyt og via hyppig brug af intra-systemet. Alle medarbejdere har lagt en stor indsats 

på området. 

Der bliver nu allerede i maj-juni mdr. udarbejdet en årsplan til forældreintra, hvor alle arrangementer 

er indskrevet for det kommende skoleår, så vi sikrer de bedste vilkår for forældrenes 

aktive deltagelse i skolens liv. 



Hvis der i personalegruppen kan opstå en erkendelse af, at det er vigtigt med en indsats på 

Side 71 af 162

området, undgås dekobling eller decideret frakobling, som er oplagt, hvis ideen presses ned 

som et ydre krav. Derfor har det været nødvendigt, at skabe situationer hvor medarbejderne 

selv fik mulighed for at kigge på egen praksis, samt i bestemte situationer at få mulighed for 

frit at formulere eventuelle frustrationer, når samarbejdet kan være vanskeligt. 



Bedre trivsel og læring for eleverne, bedre psykisk arbejdsmiljø, højere elevtal, bedre inddragelse 

af de ressource-stærke som svage forældre. 


Hvordan fungerede kontakten ml. skole og hjem? Var den hensigtsmæssig i fh.t. de motiver 

der lå bag? Hvordan kunne den tænkes ændret? Der blev udarbejdet tydelige retningslinjer, 

med udgangspunkt i forældres,medarbejderes og leders egne ønsker og visioner. 

Hvordan ønsker vi kontakten skal være? Brug af de forskellige kontaktmuligheder blev drøftet: 

intra, kontaktbøger, sedler, elevplaner, telefonopkald, forældrenes deltagelse i undervisningen 

og ekstraordinære forældresamtaler. Lærerne præciserer hvornår de kan kontaktes, 

så deres arbejdsliv og privatliv ikke flyder helt sammen. Telefonnr. og e-mailadresser til 

lærere er nu tilgængelige på f-intra og i kontaktbog. 

Når der er bekymring vedr. et barn kontaktes forældrene telefonisk, eller inviteres til et møde 

ang. barnet. En eventuel konflikt i dagligdagen formidles til hjemmet via intra, kontaktbog 

eller bedst: telefonisk. 

Hvordan får vi anerkendt de ressourcesvage forældre, så deres ansvarlighed og formåen 

udvides? Der blev afholdt pædagogisk weekend, hvor vi med udgangspunkt i Thomas Nordahls 

bog Hjem og skole arbejdede med at få opstillet nøgleord for, hvordan vi kan støtte de 

ressourcesvage hjem til at støtte deres børn. Ledende sundhedsplejerske Bodil Giversen deltog 

i lærermøde med yderligere indput. Vi besøgte Kundby Skole og udvekslede erfaringer 

om det gode forældresamarbejde. 

Ligeværdige og imødekommende rammer. Der er arbejdet meget bevidst på at skabe gode 

rammer ved forældremøderne, hvor forældrene søges aktiveret, så den klassiske rolle, hvor 

lærerne er docende og forældrene passive tilhørere, undgås. 

Der blev afholdt to større forældrelørdage for elever, forældre og medarbejdere samt en skoleovertagelse, 

hvor forældrene overtog såvel skole-som SFO-dagen. 



Der er blevet afsat en stor timepulje til de teoretiske drøftelser og flere mindre puljer til det 

egentlige samvær m. forældre. Desuden havde vi afsat økonomiske ressourcer til overnatning 

i forbindelse med den pædagogiske weekend. En del af tiden på pæd.rådsmøderne og 

lærermøderne er også anvendt til refleksioner over egen praksis. Men alt i alt er tiden givet 

godt ud. 



Det kræver en målrettet arbejdsindsats at diskursstyre, så snakken om vanskelighederne i 

samarbejdet ikke bliver den fremherskende, men at fokus rettes på de små og stor sucesser 

i hverdagen. Hver enkel medarbejder må være villig til at reflektere over egen praksis og til 

at turde ændre endog meget indgroede vaner. Det har været en fordel, at vi faktisk har en 

meget stor forældreandel, der bakker positivt op om skolens arbejde og ændringer/udvikling. 


evalueret? 

Årets fokusområde blev drøftet i Skolebestyrelsen, der kom med idéer og ønsker. 

Næsten alle forældre( 90%) er på intra mindst en gang om ugen, mange dagligt. 

Side 72 af 162

Forældre er begyndt at forvente at læreren qua sin faglighed kan - og vil besvare spørgsmål 

i forbindelse med faglige valg, og har naturligvis mulighed for at sætte punkter på dagsordnen 

til forældremøder og ved skole-hjemsamtaler. Invitationen sendes ud i god tid, så 

hjemmet har reel mulighed for at gøre sig overvejelser og tage initiativer. 

Elevfremgang. Vi antager, at stigningen i elevtallet bl. a. skyldes en mere åben og anerkendende 

tilgang til forældrene som samarbejdspartnere, samt et højere informationsniveau. 



På teammøder, lærermøder, pæd.råd. og ved MUS. Besøg på anden skole gav også god 

mulighed for vidensdeling på området. 


Der skal arbejdes yderligere på at kommunikationen går via de rette kanaler, og at den vedvarende 

tager udgangspunkt i skolens kerneydelse nemlig: at give eleven de bedste vilkår 

for at lære. 

At samarbejdet fremover udmøntes i at eleverne opnår bedre faglige resultater 


Udfordring 

En drengegruppe i 1. klasse havde forskellige svære forudsætninger for at deltage i den almindelige 

skole. Flere var udredt til støttebehov igennem PPR, og andre indstillinger var på 

vej. Klassens ressourcer hos børn, forældre og personale var tyndslidte. 


Vi ønskede at fastholde drengegruppen i skolen og i klassen. Vi ønskede at holde fast i vores 

gode kontakt med forældrene, både til disse drenge og til den øvrige forældregruppe. Vi ønskede 

at finde en længevarende løsning, som alle parter kunne være tjent med. 


Gennem god dialog med PPR udarbejdede vi en ”gruppeindstilling”, der blev hastebehandlet. 

Den udløste ressourcer til 19 lektioner med en pædagog som støtte i klassen. Dette har givet 

mulighed for en målrettet indsats med diverse fremadrettede værktøjer – bl.a. trin for trin 

og konflikttrappen, og klassen er kommet ind i en roligere rytme. 



Det var gennem den konsultative praksis i PPR at drøftelsen skiftede perspektiv fra det enkelte 

barn til gruppen. Evalueringen er sket igennem vores skriftlige arbejde til visitationsteamet, 

der har forlænget bevillingen. 



Den pågældende drengegruppe har fået opfyldt deres behov for mere voksenopsyn og kontakt. 

Dette har resulteret i en bedre læringskurve for både drengegruppen og den øvrige 

klasse end det ellers havde været muligt. 



I kommunalt perspektiv har indsatsen på kort sigt kostet penge. Allerede på mellemlangt 

sigt sparer den penge, da disse drenge rummes på skolen, og dermed ikke skal have dyrere 

specialpladser. 

Børnegruppen opnår bedre trivsel samt mere indlæring. 


Vi har ansat en uddannet pædagog i en midlertidig stilling. Denne pædagog indgår i team- 

Side 73 af 162

samarbejdet. 



Indsatsen har været 120.000 kr. fra visitationsteamet. Udbyttet har været 2-4 sparede special-pladser, 

færre sygedage for lærer, bedre trivsel for børnegruppen, mere tilfredhed fra 

forældrene og højere indlæring i klassen. 



Tværfagligt samarbejde med PPR. Ledelsesdeltagelse i støttecenterets fremlæggelse. Fremmøde 

for visitationsudvalget. 


evalueret? 

Skriftlig evaluering til forlængelse af projektet. 



PPR formidler deres erfaringer videre, støttecenteret her på skolen har et værktøj mere i 

værktøjskassen, fagrådet for skoleledere er orienteret. 


Resultater 

Test 


Side 74 af 162

Skolen på Herredsåsen 
















Skoleåret 



16 




Skoleåret 






SFO pr. 5/9 2009 











Side 75 af 162



Undervisning - antal timer - ex transport 1.420 




Undervisning 




Timer - dansk som andetsprog 5.400 

Gennemførte timer dansk som andetsprog 5.350 








Videndeling 


Test 200 


















Læsning x 

Sundhed x 

Test x 


Side 76 af 162










I skoleåret 2009/2010 har vi haft et samarbejde med fodboldklubben om at få flere af de 

yngste i gang at spille fodbold i fritiden. Vores SFO personale har fulgt eleverne til træning 

og sørget for formidling af oplysninger mellem forældre og forening. 

Hele året har vi for de mellemste trin haft flere arrangementer, hvor eleverne har kunnet 

prøve forskellige sportsgrene for på den måde at motivere dem til at dyrke motion i fritiden. 

Vi har arbejdet med projektet ”Sund Skole”, der har involveret elever på alle klassetrin. 

Flere årgange har i perioder morgenløb og morgenløb er for det kommende skoleår et som 

særligt indsatsområde i 10. klassecentret. 


Vores naturfagsvejleder har i skoleåret 2009/2010 være i gang med at etablere et udeskoleværksted. 

Det er nu klar til brug for alle skolens klasser. Der er sat særlige timer af til at 

naturfagsvejlederen kan gennemføre særligt tilrettelagte undervisningsforløb med klasser i 

vores udeskole. 


I skoleåret 2009/2010 tog vi på eget initiativ fat på arbejdet med LP-modellen. Alle pædagogiske 

medarbejdere har deltaget i en pædagogisk eftermiddag, som er startskuddet for det 

videre arbejde. LP-teams er sammensat og vi er klar til e-learning og supervision i skoleåret 

2010/2011 


Vi arbejder selvfølgelig videre med en intensiv læseindsats, hvor vores læsevejleder følger 

en nøje plan for afvikling af test. Der afholdes derefter møder mellem klasselærer, læsevejleder 

og ledelse, hvor der lægges en strategi for det videre arbejde med læsning i de enkelte 

klasser. 


Vi har anlagt den positive vinkel og har en opfattelse af, at medarbejdere i trivsel har mindre 

fravær. Derfor har vi bl.a. fokus på sociale arrangementer, frugtordning (hver dag), brød til 

informationsfrikvarteret (1 gang ugentligt), og arbejder i det hele taget med en anerkendende 

tilgang til personalet. 

Side 77 af 162


Udfordring 

At mange unge (ikke mindst de 2-sprogede) ikke deltager i foreningslivet og ikke har en aktiv 

fritid. 


Flere unge deltager i fritidsaktiviteter 


Projekt ”Positiv fritid” 



Sammen med beboerrådgiver Bo Mouritzen søgte skolen om midler fra satspuljerne til etablering 

af tilbuddet ”Positiv fritid”. 



Vi antager at det har en positiv social effekt for de unge at deltage i aktiviteter i deres fritid. 

”Lediggang er roden til alt ondt”. I forhold til de 2-sprode antager vi at involvering i foreningslivet 

og det at have et fritidsjob er integrerende faktorer. 



Vi forventer at flere unge får gode og sunde fritidsaktiviteter i vores distrikt. 


For de mindste klasser har der været et samarbejde mellem fodboldklubben KGB og skolens 

SFO. Medarbejderne i SFO har sørget for at følge interesserede elever til fodboldtræning og 

har sørget for at formidle kontakten mellem klubben og hjemmet. 

For de mellemste klasser har nogle lærere stået for at arrangere ”Idræt efter skoletid”. Her 

har alle interesserede elever haft mulighed for at komme og prøve forskellige sportsgrene. 

Disse aktiviteter har været arrangeret i samarbejde med de lokale idrætsforeninger. 

For de ældste har der været mulighed for at blive ansat som ungearbejdere fx på biblioteket 

eller i skolens SFO 



Vi har lagt resurser i form at tid til medarbejder. Resten af resurserne har vi fået gennem 

satsmidlerne. 



Ledelsen har haft den overordnede koordinering. De ansvarlige medarbejdere har hver især 

stået for deres egne aktiviteter. 


evalueret? 

De involverede elever har udfyldt spørgeskemaer. Der var en meget positiv tilbagemelding 

på projektet. 



Erfaringerne har været formidlet på konferencer og i SSP regi. 


Hvordan kan vi bygge videre på dette projekt, når der ikke længere er midler udefra? Kan vi 

Side 78 af 162

selv gøre noget som kommune? 

Resultater 

Test 


Side 79 af 162

Karakter folkeskolens afgangsprøver – Skolen på Herredsåsen 


Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skriftlig Mundt. Pr. skr. 

2008 Standpunkt 6,12 5,42 6,00 6,29 5,20 5,35 5,17 4,77 5,35 

2008 Prøve (FSA) 4,99 4,26 5,59 6,78 5,61 5,90 4,29 6,38 6,13 

2009 Standpunkt 6,38 5,57 5,29 6,30 6,32 5,98 5,42 4,86 5,32 6,03 

2009 Prøve (FSA) 3,15 4,18 4,38 4,33 6,73 5,92 4,66 7,08 5,71 

2010 Standpunkt 8,37 7,08 6,19 5,48 5,97 7,71 6,76 5,76 6,83 6,67 

2010 Prøve (FSA) 6,13 6,47 5,75 5,29 6,61 7,75 6,96 6,63 

Tysk 

Pr. 

Fransk Fysik/kemi Biologi Geografi Historie 

Pr.skr. mundt. Pr. mundt. Prak./mund. Pr. skr. Pr. skr. Pr. mundt. 

2008 Standpunkt 2,17 3,46 2,37 5,16 5,54 5,42 4,26 

2008 Prøve (FSA) 5,51 5,47 7,04 4,77 

2009 Standpunkt 4,39 4,33 5,07 5,41 6,00 5,67 5,81 

2009 Prøve (FSA) 4,97 5,07 5,20 8,05 

2010 Standpunkt 5,86 6,01 5,80 5,60 5,72 6,65 5,65 

2010 Prøve (FSA) 4,67 5,40 5,84 8,98 8,95 7,45 

Samfunds- Kristendomsk. Obl. 

fag Pr. mundt. projektopg. 

2008 Standpunkt 4,42 4,55 

2008 Prøve (FSA) 6,91 6,23 

2009 Standpunkt 5,78 5,44 

2009 Prøve (FSA) 7,24 5,61 

2010 Standpunkt 5,34 5,91 

2010 Prøve (FSA) 6,55 6,74 5,86 

Kilde : UNI-C 

Side 80 af 162

Firhøjskolen 
















Skoleåret 



10 




Skoleåret 






SFO pr. 5/9 2009 












Side 81 af 162






Undervisning 













Videndeling 


Test 33 


















Læsning x 

Sundhed 

Test x 



Side 82 af 162







Skolepolitiske mål – skolens arbejde 


Vi har som mange andre af Kalundborg kommunes skoler været tilknyttet Sundskolenettet.dk og gennemført 

diverse målinger i den forbindelse. 

Vi har desuden medvirket i forskellige arrangementer i samme forbindelse. 

Flere klasser har arrangeret morgenløb/gang eller andre motionsaktiviteter i tilknytning til undervisningen. 

Der har således været fokus på konditions- såvel som indlæringsfremmende aktiviteter. 


Et udvalg har været nedsat mhp. at systematisere og udvikle eksemplariske udeskoleaktiviteter samlet 

i et fælles idékatalog på skolens interne personalenet. 

En af skoleårets fordybelsesuger har ligeledes haft fokus på udeskoleaktiviteter, hvor de fleste klasser 

brugte i gennemsnit 75 % af tiden uden for det formelle klasserum. 


Skolen har haft en udviklingsgruppe mhp. på yderligere at kvalificere og udbrede værktøjerne 

til vores AKT indsats. 

I en af EVA-rapporterne nævnes skolernes AKT indsats som en meget væsentlig faktor for at 

forbedre og udbygge skolernes rummelighed – en erfaring vi i al beskedenhed også har oplevet 

på Firhøjskolen. 

I skoleåret 2010-11 har vi pga. harmoniseringen af skolernes ressourcetildelingsmodel desværre 

måttet beskære vores forbrug til AKTarbejde med ca. 50 %. 

Skolepolitik / Generelle bemærkninger - læsning 

På Firhøjskolen har vi vedtaget en læsepolitik, der indebærer at alle klasser i forskellige perioder af 

skoleåret har fokus på læsning, bla. ved, at der dagligt bruges 20 minutter på læsning. 

Der er tale om både fri læsnig eller faglig læsning og hvor indsatsen fokuseres planlægges af lærerteamet 

i samarbejde med klassens elever. 

Vi arbejder med Læseløft (udspringer af Reading Recovery) i skolens 1. klasser, hvor der fokuseres på 

de enkelte elever, der ikke knækker læsekoden med samme fart som deres kammerater. Indsatsen 

bærer god frugt – vi har således minimeret antallet af usikre læsere efter 1. klasse. 

Der screenes for dysleksi på 3. klassetrin, og der gives særlig opmærksomhed, via den almindelige 

specialundervisning, til de elever, der befinder sig i risikogruppen. 

Eleverne testes henover hele skoleforløbet jf. skolens vedtagne testplan. 


Den nye bekendtgørelse gør, at vi i det kommende skoleår vil fokusere på området i særlig grad. 

Side 83 af 162

Det viser sig at Firhøjskolens relativt store elevfravær fordeler sig på forholdsvis få elever, og vores 

arbejde med hjemmene for at afdække og afhjælpe problemerne vil blive yderligere intensiveret. 


Resultater 

Test 


Side 84 af 162

Karakter folkeskolens afgangsprøver - Firhøjskolen 


Læsn. Retstavn. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Mundt. Pr. skr. 

2008 Standpunkt 6,72 5,72 6,28 6,33 6,11 4,97 4,03 4,53 5,19 5,31 

2008 Prøve (FSA) 5,44 3,36 5,25 5,89 4,83 5,58 3,94 5,51 2,83 

2009 Standpunkt 7,54 6,56 7,85 6,18 7,26 6,51 5,82 5,36 5,79 6,13 

2009 Prøve (FSA) 4,13 3,92 5,72 4,79 4,69 7,18 5,28 6,62 

2010 Standpunkt 6,26 5,68 5,68 5,47 6,03 6,06 5,26 5,36 5,45 4,7 

2010 Prøve (FSA) 4,94 4,18 5,82 6,94 4,69 6,24 3,97 6,29 

Tysk Fysik/kemi Biologi Historie Samfundsfag 

Pr. 

Pr. 

Pr. 

Pr.skr. mundt. Prak./mund. 

skr. 

mundt. 

2008 Standpunkt 2,61 3,04 5,81 6,11 4,78 5,06 

2008 Prøve (FSA) 4,00 4,31 6,45 7,88 

2009 Standpunkt 5,71 5,14 6,72 6,44 7,28 5,41 

2009 Prøve (FSA) 4,03 5,88 6,52 9,27 

2010 Standpunkt 4,26 4,48 4,64 5,18 5,85 6,45 

2010 Prøve (FSA) 3,18 4,19 7,19 6,41 5,75 

Kristendomsk. Sløjd Hjemkund- Obl. Geoskab 

projektopg. grafi 

2008 Standpunkt 5,64 4 5,78 

2008 Prøve (FSA) 5,84 

2009 Standpunkt 7,1 7,21 

2009 Prøve (FSA) 7,54 6,26 

2010 Standpunkt 5,82 1,6 7,45 

2010 Prøve (FSA) 6,72 7,82 

Kilde : UNI-C 

Side 85 af 162

Svebølle Skole 
















Skoleåret 



22 




Skoleåret 






SFO pr. 5/9 2009 












Side 86 af 162






Undervisning 








Antal timer anvendt til holddannelse 0 





Videndeling 


Test 57 


















Læsning x 

Sundhed x 

Test x 


Side 87 af 162










Fortsætter i skoleåret 2010/11. 

Der arbejdes på at gentage samarbejdet med de lokale idrætsforeninger om fælles arbejdslørdag 

i maj måned 2011. 

Eleverne præsenteres for en bred vifte af idrætsaktiviteter. 

2 dage om ugen er Svebøllehallen til rådighed for SFO til idrætsaktiviteter. 


Udeskole bliver fokusområde i skoleåret 2011/12. Her er skolens nybyggeri færdigt og fysiske 

rammer udbygget til en satsning. 

SFO har en ugentlig dag med permanent udeordning. 


Rummelighed indgår som en konstant udfordring i dagligdagen. Der er stort pres på skolens 

AKT -ressourcer. Indsatsen koncentreres om vejledning af lærerpersonalet i opmærksomhed 

på redskaber til at regulere adfærd. 

Skolen har afholdt pædagogisk eftermiddag for pædagoger og lærere med ekstern kursusholder 

om "ledelse af klasserum. Denne kursusvirksomhed inkluderer yderligere 2 pædagogiske 

eftermiddage i skoleåret 2010/11. Hertil er søgt og bevilliget puljemidler. 


Skolepolitikken har læsning og rummelighed som 2 kommunale indsatsområder. Det er en 

voldsom udfordring at optimere disse 2 områder, som man i princippet kan opfatte som 

modsætninger. 


Svebølle Skole har udarbejdet en skrivelse, som klart fortæller forældrene om konsekvenser 

ved at tage elever ud af skolen udenfor de officielle ferier. Vi præciserer, at ansvaret for læring 

eller mangel på samme er forældrenes når de fratages undervisning i undervisningstiden. 

Dette dokument er præsenteret for alle hjem på skoleporten og forældreintra. Det udleveres 

særskilt til alle forældre når de beder om fri i undervisningstiden. 

Side 88 af 162


Udfordring 

A. LÆSEINDSATS. Understøtte Kommunens skolepolitiske krav om fokus på læsning. Placere 

læsning og bøger, som en vigtig kulturbærende faktor i børnenes liv. 

B. SUNDHED. Motivere eleverne til at dyrke sport og motion i fritiden. 


For begge indsatsområder handler det om at synliggøre ”Det gode liv”. 

Læsefærdigheder og interesse for bøger er indgangen til viden og indsigt. Det er en udmøntning 

af de fordringer til demokrati til demokrati og tolerance, som er indbygget i folkeskolelovens 

formålsparagraf. 

Sunde livsformer er forudsætningen for et godt liv. Deltagelse i sociale fællesskaber omkring 

idræt er præventivt i forhold til forkert social adfærd. 


Der er kørt forsøg med ”Læsebånd”. Daglig fokus på læsning. 

Der planlagt og gennemført arbejdslørdag sammen med de lokale idrætsforeninger. 



Der er opstillet mål og udarbejdet handleplaner omkring læseindsatsen. De interne læsevejledere 

har understøttet den decentrale planlægning i klasseteams og de 3 afdelinger. Der er 

gennemført evaluering af indsatsen i kraft af standardiserede test på de forskellige klassetrin 

2 gange i skoleåret. 

Der er ydet vejledning/supervision af dansklærere af læsevejledere. 

Den fælles arbejdslørdag er planlagt i forbindelse med arbejdet med Kommunens ”Sund Skoleprojekt” 

Den interne koordinator har gennemført planlægningen med en særlig gruppe af lærere. Der 

er etableret kontakter til de lokale idrætsforeninger. På baggrund af tilbagemeldinger fra 

foreningerne er 

Der skabt rammer for en gentagelse af denne arbejdslørdag, for at fastholde fokus på denne 

indsats. 



Omkring læsning giver testresultater konkret viden om effekt. Ved fokus på læsning i klasseteams 

og afdelingerne opnås en konkret viden om lærernes behov for kompetenceudvikling. 

Ved at fastholde samarbejde med idrætsforeningerne får vi et klart billede af øget medlemstilgang 

til foreningslivet. 



På den lange bane er der en forventning om effekt på eksamensresultaterne i afgangsklasserne. 

Der er et håb om færre sociale problematikker omkring elevernes fritidsliv 


Læsebånd: daglig faglig og skønlitterær læsning. Læsedage og læsekurser for hele klasser. 

Klasselæsekonferencer. Særlig fokus på læsning i afdelingsmøderne. Biblioteket er indrettet 

fysisk med et understøttende miljø til rare læseoplevelser. Der er med baggrund i erfaringer 

udarbejdet struktur for særlig indsats i skoleåret 2010/11. 

På arbejdslørdagen har eleverne fået præsenteret en bred vifte af idrætsgrene udover de 

Side 89 af 162

traditionelle boldspil. 



Udbyttet har umiddelbart modsvaret de tildelte ressourcer. Men man an diskutere om effekten 

på læsningens område kan kompensere for behovet for ressourcer til specialundervisning. 

Der er et stort behov form ressourcer til svage elever såvel fagligt som socialpædagogisk. 

Det vil være svært at dokumentere effekten af færre børn der ryger ud i sociale problematikker. 



Den afdelingsopdelte skole som Svebølle Skole repræsenterer er grundlæggende god for de 

2 indsatser, da de fordrer et tæt og hyppigt lærersamarbejde. 


evalueret? 

Standardiserede læsetests. Nationale tests. Læseresultaterne afspejler meget godt den demografi 

der er i skoledistriktet. 



Der er en løbende evaluering i afdelingerne. Ligesom der er en tæt dialog med ledelsens. 

Det er drøftet i bestyrelsen. 


De store udfordringer ligger i dilemmaet med en stor gruppe af elever, som ud fra andre 

kriterier har brug for socialpædagogiske tiltag. Kan vi fastholde en ensidig faglig satsning 

overfor børn der har andre problematikker end rent faglige. 

Resultater 

Test 


Side 90 af 162

Karakter folkeskolens afgangsprøver – Svebølle Skole 


Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. 

Pr. 

Mundt. skr. 

2009 Standpunkt 7,85 6 5,41 6,65 5,47 7 5,79 6,26 5,35 6,29 

2009 Prøve (FSA) 4,42 3,85 4,06 3,81 5,79 7,06 6,7 4,91 

2010 Standpunkt 6,57 5,57 6,14 6,70 5,32 5,89 4,97 4,11 5,67 5,94 



Karakter + - hele lan- 

4,34 4,97 4,74 4,54 6,94 5,97 5,09 6,37 4,00 

det 4,3 5,0 4,7 4,5 6,9 6,0 5,1 0,0 0,0 6,4 4,0 

Tysk Fysik/kemi Biologi Geografi Historie 

Pr. 

Samfundsfag Kristendomsk. Obl. 

Pr.skr. Pr. mundt. Prak./mund. Pr. skr. Pr. skr. mundt. Pr. mundt. Pr. mundt. projektopg. 

2009 Standpunkt 4,86 4,83 5,06 6,68 5,62 4,06 5,24 6,82 

2009 Prøve (FSA) 3,66 6,25 4,71 6,31 6,06 5,82 

2010 Standpunkt 5,50 4,92 4,58 5,78 4,41 5,50 5,26 5,33 



5,44 7,53 6,31 7,47 7,11 

Karakter +- hele landet 0,0 0,0 5,4 7,5 6,3 0,0 0,0 7,5 7,1 

Kilde : UNI-C 

Side 91 af 162

Sejerø Skole 
















Skoleåret 



0 







Skoleåret 



SFO pr. 5/9 2009 








SFO - total 2 



(sammenl. 2-3 

grupper) 

Side 92 af 162







Undervisning 













Videndeling 


Test 30 









Regnskab 2009 - SFO - totalsum 491.678,00 kr 









Læsning 

Sundhed x 

Test 

(Under udarbejdelse) 

Side 93 af 162











Vi har i skoleåret haft 15 minutters motion hver morgen. Herudover har vi årligt en motionsog 

sundhedsuge på skoleskemaet. 


Skolen har haft en ugentlig "fagdag", hvor de kreative fag samt N/T har været på skemaet. 

Meget af denne undervisning er foregået i naturen på Sejerø 


Grundet skolens størrelse og placering (ø-skole) er rummelighed en naturlighed. 


Arbejder så vidt muligt udfra Kalundborg kommunes skolepolitik 


Eleverne har i gennemsnit et årligt fravær på 17 dage. Dette skyldes bl.a. at mange af øens 

forældre ikke har mulighed for at holde fri i den normale skoleferie grundet turisme på øen. 

Da ferie med børn samtidig er af vigtig betydning for barnet gives der tilladelse til ferie 

udenfor de normale ferieperioder. Alle forældre er opmærksomme på, at de skal sørge for at 

eleven får fulgt op på det der laves på skolen i ferieugen. 


Udfordring 

Vi ønsker at skabe en sammenhæng i forhold til undervisningen i de kreative fag samt i Natur 

og Teknik og samtidig bruge øens natur i undervisningen. 


Anvendelse af øens natur i undervisningen 


Mulighed for at anvende en hel skoledag på ét fag f.eks. Natur/Teknik eller billedkunst 

Side 94 af 162



Fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab, musik og Natur/teknik blev fra skoleårets 

start planlagt således, at der var mulighed for at fordybe sig i ét fag/emne en hel 

skoledag. Det gav mulighed for at tage på heldagsture rundt på øen. 



Ønske om at skabe en helhed i fagene samt at bruge øens natur. 



Vi forventede at eleverne ville kunne fordybe sig mere i emnerne og nyde brugen af naturen 


Besøg på bondegårde, erhvervsfiskeri, ridning, mad på bål, tegning i naturen etc. 



Udover 3 lærere blev der anvendt hjælp fra en unervisningsassistent 



Forløbet er helt sikkert lettere at gennemføre på en mindre skole 


evalueret? 

Vi oplevede en større fordybelse i emnerne fra elevernes side. Men udeskole blev ikke et hit 

for specielt de større elever, der havde svært ved at være positive i dårligt vejr. 



Da vi har anvendt undervisningsassistent på fagdagene er forløbet beskrevet på 

www.skolestyrelsen.dk/skoleudvikling 


I indeværende skoleår har det af skematekniske årsager ikke været muligt at fortsætte forløbet 

med "fagdage". 

Resultater 

Test 


Side 95 af 162

Hvidebækskolen 






Antal specialklasser 3 integreret 


Antal elever 4. - 6. kl. 96 








Skoleåret 



20 




Skoleåret 






SFO pr. 5/9 2009 








SFO - total 7 




Side 96 af 162






Undervisning 













Videndeling 


Test 90 








Regnskab 2009 - Skole - totalsum kr 20.357.826,00 

Regnskab 2009 - SFO - totalsum kr 2.989.762,00 

Regnskab undervisningsmidler 2008 kr 548.000,00 


Udgift pr. elev kr 55.928,09 

Udgift pr. elev - SFO kr 21.509,08 

Undervisningsmidler pr. elev kr 1.505,49 




Læsning x 

Sundhed 

Side 97 af 162

Test 











Skolen deltager i alle kommunalt planlagte idrætsarrangementer 

Skolens idrætslærere har deltaget i fælles kursus forløb. 


For så vidt det kan lade sig gøre inden for den almindelige planlægning er der ude aktiviteter 


Skolens pædagogiske personale uddannes- deltager i kurser over de næste to år i rummelighed, 

diagnose børn og hvordan der skal/kan reageres 


Da partnerskabsaftalen blev underskrevet var 2009's besparelser ikke i spil. 


Skolen tager kontakt til forældre hvis børn har et for stort fravær hvilket vurderes af skolens 

ledelse og klassens lærere. 

Hvis dette ikke har den fornødne effekt kontaktes børnesagsbehandler 


Udfordring 

En uge med naturfagsundervisning i indskolingen. 0.klasse til 2. klasse først på skoleåret. 


Overordnet mål: Sociale, pædagogiske og faglige: 

trivsel. samvær, tryghed og glæde 

øjenåbner, få lyst til at deltage med spørgsmål / udforskerlyst 

Side 98 af 162

egrebsudvikling, gode oplevelser at bygge videre på 


Natur og teknik og matematik (former, opbygning, statistik ) 

Faglige begreber: 

udforske gennem forsøg 

opbygning (sætte dele sammen til helheder) 

observation og dataindsamling 

innovativ tænkning (bygge konstruktioner) 



Naturfagsvejlederen på skolen kom med et oplæg som i fællesskab (lærere og SFO- pædagoger) 

blev videreudviklet. Eleverne kom klassevis rundt i forskellige værksteder. Eleverne 

havde en klasselærer der fulgte dem, således at de små nye o.klasser kunne føle sig trygge.( 

ugen var først på skoleåret) 



Sværhedsgraden af opgaverne er afstemt med hvad vi ved eleverne kan. Graden af åbenheden 

i opgaverne er også afstemt. Opgaverne er også konstrueret således at der differentieres 

i måden opgaverne bliver udført på af den enkelte elev. 

Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / 

indsatsområdet? 

Skolen forventer at eleverne er trygge og at de derefter udvikler deres faglige viden og deres 

handle kompetencer og det på en måde så de forsat bliver ved med at være motiveret til at 

lære nyt. 


Værksteder: 

synke og flyde – veje 

geometriske figurer – spejling 

musik 

udendørs optællingsværksted / plantepresning 

bygge i naturmaterialet 

optælling 

Ressourcer – Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet 

af undervisningsforløbet / indsatsområdet? 

Ud fra erfaring skal der helst være 2 voksne pr. klasse. (lærere og pædagoger) 

Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre 

projektet? 

Lærere og pædagoger og måske en ressource person. 


evalueret? 

Der evalueres i klasserne. På afdelingsråd evalueres videre, alle lærere og pædagoger fortæller 

om det område de netop har stået for og de fortæller om hvorvidt der er sammenhæng 

i samarbejdet som helhed. 



Vi taler om hvad der var godt og hvorfor og ligeledes hvad der ikke fungerede og hvorfor og 

hvad vi eventuelt kunne gøre for at forbedre det. Alt skrives til referat og erfaringer bruges 

til de næste temauger. 

Side 99 af 162


Ja, der opstår altid nye udfordringer, vores temauger er meget forskellige både i indhold og 

struktur. Vi starter dog ikke forfra hver gang, men benytter os af vores erfaringer. 

Resultater 

Test 


Side 100 af 162

Karakter folkeskolens afgangsprøver – Hvidebækskolen 


Pr. Pr. 

Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Mundt. skr. Pr.skr. mundt. 

2008 Standpunkt 6,23 5,59 5,44 5,72 5,03 6,26 5,13 4,67 4,97 4,31 3,31 3,14 

2008 Prøve (FSA) 6,59 4,72 5,66 6,03 6,05 6,43 5,24 7,08 5,09 

2009 Standpunkt 5,20 5,10 4,50 5,60 4,40 6,20 5,40 4,00 5,5 4,7 3,80 4,20 

2009 Prøve (FSA) 5,30 6,10 4,90 5,50 5,90 6,90 6,10 6,3 5,30 

2010 Standpunkt 5,02 4,31 5,20 5,39 5,45 5,78 5,47 4,67 3,59 4,59 3,95 4,54 

2010 Prøve (FSA) 4,56 4,10 4,61 3,18 5,06 5,86 4,69 5,74 1,00 3,56 

Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Samfunds- Kristendomsk. Obl. 

Pr. Pr. 

Pr. 

Prak./mund. skr. skr. fag 

mundt. projektopg. 

2008 Standpunkt 6,21 5,31 4,33 2,92 2,82 2,97 

2008 Prøve (FSA) 3,70 5,09 6,00 7,82 7,66 

2009 Standpunkt 4,30 4,80 4,10 4,10 4,10 4,00 

2009 Prøve (FSA) 4,20 6,10 5,90 4,00 4,40 

2010 Standpunkt 4,33 3,94 3,96 3,88 3,67 3,71 

2010 Prøve (FSA) 4,58 7,35 6,14 7,46 7,33 

Kilde : UNI-C 

Side 101 af 162

Rørby Skole 
















Skoleåret 



31 




Skoleåret 






SFO pr. 5/9 2009 




Antal elever i SFO I i procent 42,92 0 




SFO - total 3 




Side 102 af 162






Undervisning 













Videndeling 


Test 














Undervisningsmidler pr. elev 962,62 kr 




Læsning x 

Sundhed x 

Side 103 af 162

Test x 











Skolen deltager i alle kommunalt planlagte idrætsarrangementer 

Skolen har som særligt indsatsområde motion, hvorfor der er morgenmotion for alle klasser, 

hver morgen. 


En del af tiltaget vedr. morgenmotion er at det skal foregå ude, i og omkring skolen 


Der er forsøgt at etablere en tættere kontakt mellem heldagsklassen Yggdrasil og almenskolen, 

for at styrke eleverne indbyrdes forhold og sociale relationer, samt øge videndeling mellem 

lærere og pædagoger 


Da partnerskabsaftalen blev underskrevet var 2009's besparelser ikke i spil. 


Skolen tager kontakt til forældre hvis børn har et for stort fravær hvilket vurderes af skolens 

ledelse og klassens lærere. 


Udfordring 

Morgenmotion samt læsning hver morgen på Rørby skole. 

Formålsformulering: 

At de urolige børn gennem motion får mere ro til at være undervisningsparate 

At udvikle børnenes menneskeduelighed, deres sociale kompetencer og psykiske sundhed 

At udvikle børnenes kompetencer eller mangel på samme indenfor opmærksomhed, koordination, 

samarbejde, vente på tur, udføre flere handlinger på samme tid m.m. 

At børn med motorisk uro kan få afløb for dette gennem bevægelse 

At bevægelse bliver en naturlig del af børnenes hverdag 

At opnå fælles oplevelser for skolens elever og forhåbentlig derved opnå større sammenhold 

og forståelse for hinanden 

Side 104 af 162


Alle voksne, inkl. pædagoger, lærere og ledelse støtter op om projektet. 


25 min. motion og 15 læsning hver dag. 

Motion foregår i hallen hvor alle elever er samlet. 

4. + 5. + 6. kl. læser individuelt med en voksen tilknyttet gruppen. 

2. + 3. kl. veksler mellem individuel læsning og højtlæsning såvel af elever som voksen, der 

er en voksen tilknyttet gruppe. 

0. + 1. kl. højtlæsning og sproglig opmærksomhed, med en voksen tilknyttet gruppen. 





At de urolige børn gennem motion får mere ro til at være undervisningsparate 

At styrke læsning på Rørby skole 



Skolen forventer at opnå en mere positiv start på skoledagen, øge selvværdet hos den enkelte 

elev, forbedre det fysiske velvære hos den enkelte elev, forbedre den enkeltes sociale 

kompetencer samt forbedre indlæringen hos den enkelte elev. 


Fælles morgenmotion for hele Rørby skole bestod i løb, motoriske øvelser, rytmiske øvelser, 

smålege på tværs af alder. Der blev lagt vægt på pulstræning, styrkelse af sansemotorik. 

Der blev arbejdet med vestibulær-, taktil-, kinæstesisansen, bevægelsernes præcision, psykisk 

og social kontakt, forståelse for rum og retning, kropbevidsthed samt hånd/øje – fod/øje 

koordination. Ydermere blev der lagt vægt på det rytmiske, hvor man gennem øvelser stimulerer 

grundrytmen, legerytmen og takten. 



De anvendte ressourcer var fornuftigt afmålte i forhold til det udbytte eleverne fik af undervisningsforløbet. 


projektet? 

1 børnehaveklasseleder, 2 idrætslærere og en pædagog fra Yggdrasil varetog morgenmotion. 


evalueret? 

Motion og læs kørte sammenhængende på ovenstående måde i et helt skoleår. 

Midtvejs evaluerede vi forløbet ved at give 4. til 6. kl. et spørgeskema de skulle udfylde og 

0. til 3. kl. evaluerede sammen med deres klasselærer mundtligt på klassen. 

Resultatet var, at den overvejende del af eleverne var glade for både motion og læs. De udtalte 

at de havde fået en bedre start på dagen, og at roen omkring læsning gjorde at de fik 

læst mere. Ydermere følte de små elever sig mere trygge ved de større elever. 

Side 105 af 162



Motion og læs i denne udgave gav en betydelig mere rolig start på dagen end vi tidligere 

havde oplevet. Alle elever langt mere undervisningsparate til første time, da de ligesom havde 

”sluppet hjemmet” og var kommet i gang. Alle elever fik rørt sig halvdelen af de anbefalet 

60 min. om dagen. De motorisk urolige fik afløb for og var ikke så urolige efterfølgende. Alle 

elever fik læst 15. min. hver dag, hvilket tidligere havde været et problem at få eleverne til 

at gøre i hjemmet. 


Det helt store dilemma er nu, at morgenmotion og læs er taget af skemaet grundet besparelser. 

Resultater 

Test 


Side 106 af 162

Kirke Helsinge Skole 
















Skoleåret 



9 






Fravær – ulovligt 37 


Fravær pr. elev – ulovligt 0 

SFO pr. 1/9 2010 



Antal elever i SFO – total 113 





SFO – total 10 

SFO – medhjælpere 3 


Side 107 af 162



Undervisning - antal timer – ex transport 352 

Skolefritidsordning – ditto 497 


Pr. medarbejder – SFO 50 

Undervisning 


Gennemførte timer – total 8.284 











Videndeling 


Test 50 

AKT – vejleder 80 




Evaluering – vejleder 85 

Naturfag – vejleder 85 







Udgift pr. elev – SFO 30.368,81 kr 





Læsning x 

Sundhed x 

Test x 


Side 108 af 162

Mobning (værdiregelsæt) 









Efter vedtagelsen af skolepolitiken blev der på Kirke Helsinge Skole nedsat et udvalg, der 

skulle komme med forslag til, hvorledes vi kunne øge motionsaktiviteterne blandt skolens 

elever. 

Udvalget kom med rigtig mange gode forslag. Disse forslag er blevet drøftet i pædagogisk 

råd og rigtig mange af de nævnte aktiviteter bliver/eller vil blive gennemført. 

En del af forslagene vil ikke kunne realiseres med mindre der ændres på andre krav. Fx vil 

man ikke kunne forkorte lektionslængden uden at det vil give "røde tal", når de faktisk læste 

timer for skoleåret skulle gøres op. 


I løbet af foråret 2010 har Kalundborg Kommune etableret en aktivitets-/motionsplads lige 

overfor Kirke Helsinge Skole. Denne plads er officielt indviet den 31. august 2010. På Kirke 

Helsinge Skole er vi rigtig glade for pladsen, og vi har allerede taget forskud på glæderne, 

idet såvel SFO som skole har anvendt pladsen i idrætstimer og fritidsaktiviteter. 

Derudover anvendes skolens bålhytte og andre lokaliteter i det omfang det skønnes at være 

fornuftigt. 


Dette Indsatsområde er nok det vi har mest fokus på. Dels er skolen en af de fire skoler i 

Kalundborg Kommune der deltager i LP projektet (beskrevet i kvalitetsrapporten sidste år), 

dels skal vi anvende skoleåret 2010-11 til at forberede, at vi pr. 1. augsut 2011 vil overtage 

specialklasserækken fra Høng Skole. 

I skoleåret 2009-10 har vi brugt en hel del tid på, hvorledes vi skal inkludere specialklasseeleverne 

i videst mulig omfang. 


På skolen har vi et danskudvalg der har udarbejdet en plan for læsning (se bilag). Denne 

plan er gennemdrøftet i pædagogisk råd og er nu implementeret på skolen. 

Fravær (se bekendtgørelse) 

Sygdom i alt: 1.970 dage 

Eks. frihed i alt: 499 dage 

Ulovlig forsømmelse i alt: 37 dage 

Der er fortaget en underretning vedr. 1 elev, der både have mange sygedage og ulovlige 

forsømmelser 

Side 109 af 162


Udfordring 

Eleverne skal undersøge om der er sammenhæng mellem mængden af gødning og planters 

vækst. 


Eleverne skal vide at der er noget der kaldes planteavl i Danmark, de skal have kendskab til 

at jord kan være sammensat på forskellige måder, der fremmer væksten hos planter og begrænser 

den. Eleverne skal også have kendskab til at vi i Danmark gennem 1000 år har dyrket 

jorden til fordel for os selv og vores levevis. 


Eksperimentet laves i en 3 klasse. 

Læringsmål: eleverne får kendskab til: 

Hvordan et eksperiment er bygget op 

Kontrolgrupper 

Hvad gødning er og hvilken sammensætning det har. 

Varighed: 

3,5 time fordelt over 3 uger. 

Dag 1, 1,5 time 

Dag 7, 0,5 time 

Dag 14 1,5 time 

Dag 21, 1 time 

Praktiske forhold: 

Elevernes karse skal kunne være frit tilgængelig på det samme sted i hele perioden. 

Materialer: 

karsefrø 

plantegødning 

vat 

bakker eller lignende, som karsen kan sås i 

samt de materialer, der er nødvendige i forhold til, hvordan klassen vil designe eksperimentet. 

Fremgangsmåde: 

Klassen skal nu undersøge, om mængden af gødning har betydning for planters vækst. Dvs 

at eleverne skal undersøge en hypotese der er stillet på forhånd. 

Der udarbejdes et Årsag/virknings skema 

Årsag: Jo mere gødning Virkning: Jo højere planter. 

Årsager der testes: 

mængden af gødning 

karsens højde 

Variabler: 

mængden af vand, karsen vendes med 

det karsen sås i 

antallet af karsefør 

hvor længe karsen vokser. 



Læreren fortæller eleverne hvad eksperimentet går ud på, og hvad læringsmålet er. Læreren 

viser planter og gødning frem og taler med eleverne om hvad plantegødning er, og hvordan 

den virker. 



I 3 klasse er der ikke mange elever der beskæftiger sig med jordbundsforhold, gødning, fotosyntese 

eller vandets kredsløb i planter, til hverdag, derfor vil eleverne opbygge et lille 

Side 110 af 162

fundament af viden, ved at de bliver præsenteret for tingene, eksperimentet skal bygges op 

omkring, ved at læreren viser eleverne materialerne og forklarer hvad det er og hvordan 

virkningen er. 

Eleverne skal reflekterer over hvad et eksperiment er og hvad gødning er. Eleverne skal opbygge 

en viden om begreberne gødning, vandets kredsløb, fotosyntese og jordbundsforhold. 



Hypotesen er: Jo mere gødning karsen får, jo højere bliver den! 


Første dag i grupper: 

Optælling af karsefrø til forskellig bakker 

Vat i bakkerne, opmåling af gødning. 

Hver anden dag måles karsen og målene skrives ned i et skema 

Karsen vandes jævnligt gennem hele perioden, efter kriteriet, må ikke tørre ud ej heller soppe 

i vand. 

Slutteligt samles alle resultaterne og klassen kan konkluderer på deres eksperiment. 



Karsen og gødningen skulle købes, resten skaffedes gennem klassen og deres forældre. 

Forældre var en god ressource, da de bakkede klassen op og hjalp med at huske eleverne på 

vandning, gødning mv. klassen var en god ressource, idet de hjalp hinanden med alle praktiske 

forhold og værnede om deres bakker, så andre ikke kunne ødelægge deres eksperiment. 



En engageret klasse der gerne vil lære om den nære verden og hvilke muligheder der er for 

forbedring af afgrøder i den danske natur. 

Materialerne er tilsted, så eksperimentet kan sættes i gang som planlagt. 

En naturfagslærer og et klasseteam der bakker op om eksperimentet, så bakker med karse 

og andre materialer kan få lov at stå de 3 uger, det varer. 


evalueret? 

Refleksion: Her giver eleverne udtryk for om læringsmålene er opnået. De stilles bla. disse 

spørgsmål fra læreren: 

1) Hvad var svært ved at lave dette eksperiment? 

2) Er der noget vi burde have gjort anderledes i eksperimentet? Hvorfor/hvorfor ikke? 

3) Hvorfor er det vigtigt at vi i konklusionen siger….. i dette eksperiment? 

Grunden til at jeg vælger at bruge refleksion som evalueringsmåde i dette eksperiment, er at 

eleverne, i deres opbygning af naturfaglig viden, skal have god tid til at begreberne falder på 

plads. 

At eleverne vil kunne hente deres viden om planter og gødning frem næste gang de beskæftiger 

sig med dette emne, da de genkender begreberne fra tidligere. 



Eleverne meldte positivt tilbage, og ville gerne prøve eksperimentet igen. Klassen holdt små 

oplæg om deres resultater til resten af klassen og diskuterede problemløsning af egne og de 

andres resultater. 


Ud over at regulere mængden af gødning, ville jeg placerer karsen i mørke/lys og kulde/varme 

får at eksperimentere, og opbygge viden om det også har nogen betydning for 

karsens udvikling, eller det kun er gødningsmængden der har det. 

Side 111 af 162

Resultater 

Test 


Side 112 af 162

Karakter folkeskolens afgangsprøver – Kirke Helsinge Skole 


Læsn. Retstavn. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Mundt. 

Pr. 

skr. Pr.skr. 

2008 Standpunkt 7,29 6,18 5,25 5,14 5,46 5,39 5,39 4,32 4,75 5,46 5,21 5,08 

2008 Prøve (FSA) 5,82 4,25 6,31 6,08 5,93 5,18 4,75 5,29 5 4,56 

2009 Standpunkt 6,73 5,68 6,23 7,5 5 7,36 6,95 6,91 5,23 5,64 5,21 6,11 

2009 Prøve (FSA) 4,43 4,19 3,23 4,09 7,43 7,64 6,38 7,86 2 4,89 

2010 Standpunkt 7,27 6,68 6,41 5,23 6,82 6,64 6,59 5,00 6,00 6,55 6,00 5,48 

2010 Prøve (FSA) 4,86 5,23 7,59 4,45 4,82 6,59 6,64 6,82 


Karakter +- hele landet 4,9 5,2 7,6 4,5 4,8 6,6 6,6 6,8 0,0 0,0 

Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Samfundsfag 

Pr. 

Kristendoms- Obl. 

Prak./mund. Pr. skr. Pr. skr. 

mundt. kundskab projektopg. 

2008 Standpunkt 7,21 5,57 6,14 5,5 7,82 6,21 

2008 Prøve (FSA) 5,19 5,77 5,33 5,33 5,62 

2009 Standpunkt 7,18 6,27 6,32 6,14 6,27 6,14 

2009 Prøve (FSA) 6,29 7,05 6,24 

2010 Standpunkt 6,95 4,18 6,68 5,91 6,68 5,86 

2010 Prøve (FSA) 6,64 6,82 6,50 4,82 


Karakter +- hele landet 6,6 0,0 6,8 6,5 0,0 4,8 

Kilde : UNI-C 

Side 113 af 162 

Pr. 

mundt.

Gørlev Skole 
















Skoleåret 



19 




Skoleåret 






SFO pr. 5/9 2009 


Antal elever i SFO II 






SFO - total 4 




Side 114 af 162






Undervisning 













Videndeling 


Test 129 

















Værdiregelsæt (x) Under revision 

Læsning x 

Sundhed x 

Test x 


Mobning (værdiregelsæt) (x) Under revision 

Side 115 af 162







Skolepolitiske mål – kommunalbestyrelsens beslutninger skolens arbejde 


Vi deltager i Sund Skole projektet, hvilket har betydet, at vi har sat fokus på elevernes bevægelsesglæde. 

Der er gennemført en sundhedstest for alle elever, som skal gentages i skoleåret 

10/11. Vores morgensamlinger for indskolingen er nu præget af motion, Vores samlinger 

på mellemtrinnet har også hovedtemaet motion, hvilket betyder, at eleverne deltager i 

fællesaktiviteter, hvor de bevæger sig sammen. Skolens fællessamlinger (træf) har også haft 

bevægelse som tema. Klasser var ansvarlige for, at planlægge en del af træffet hvor elever 

skulle bevæge sig. Der blev danset, hoppet, løbet med meget mere. 

Der er endvidere nedsat et udvalg, der skal arbejde med hvordan bevægelse kan inddrages 

mere i skolens hverdag (med inspiration af Chris Macdonalds oplæg) 


Alle klasser på Gørlev skole har deltaget i et af Kalundborg Kommunes Kulturelle Rygsæk. Vi 

udnytter vores nærområde i N/T og biologiundervisningen. Endvidere har vi investeret i et 

Movia buskort, og vi har en meget stor udnyttelsesgrad af det. Det giver alle klasser mulighed 

for at tage bussen i det gamle VT-område. 

Endvidere har Valnødden, Gørlev skoles SFO, lavet en total omstrukturering, så den nu er en 

ude SFO, hvilket betyder, at børnene langt de fleste dage er udenfor, hvor de deltager i relevante 

aktiviteter, hvis de har lyst. 


Gørlev skole har gennemført første fase i LP arbejdet. Alle medarbejdere og ledelsen har 

gennemført e-learningsforlø, og LP grupperne har arbejdet efter modellen siden efterårsferien 

09. Der er uddannet tovholdere og koordinatorer. Medarbejderne giver udtryk for, at de 

oplever modellen som et relevant brugbart pædagogisk værktøj. 1. år er gennemført med et 

særdeles tilfredsstillende resultat. 

Vi har gennemført en kortlægningsundersøgelse med deltagelse af elever fra 4.kl – 9. kl og 

medarbejderne. Vi er pt ved at analysere resultaterne. 


Læsning: 

Der er gennemført interne faglige kurser i læsning i det dansk faglige udvalg med fokus på 

evidensbaseret viden. Alle skolens lærere har deltaget i en pædagogisk dag, hvor læseguruen 

Merethe Brudholm var inviteret til at tale om faglig læsning. 

Der er lavet en handleplan for læsning i overbygningen, og vores prøveresultat i læsning er 

hævet ved Folkeskolens Afsluttende Prøver i 2010. Vi er lige ved at lægge sidste hånd på en 

læsepolitik, der angiver læse og stavemål på alle klassetrin. Testplanen er revideret. 

Endvidere har vi videreudviklet vores læsehjul (se eksemplarisk undervisning) 

Side 116 af 162


Bekendtgørelsen er endnu ikke gældende, men vi er ved at ændre indberetningspraksis samt 

udarbejde handleplan. så vi pr 1/1 2011 lever op til den. 


Kriterier for god undervisning / pædagogisk praksis (værdier) 

Der tilrettelægges individuel læseundervisning for hver elev bh. kl – 6.kl 

Udfordringer og problemer 

Det er nødvendigt at sætte fokus på den enkelte elevs læseudvikling med henblik på at hæve 

det generelle læseniveau på Gørlev skole. 

Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde – Vælg et eller to undervisningsforløb 

eller indsatsområder skolen finder har særlig interesse med andre ord fortæl den gode 

historie 

Indsatsområde: Læse-, stave-, skriveudvikling i Bh.kl.-6. klasse. 

Nyt Læsehjul er skolens bestræbelse på i højere grad at integrere den almindelige specialundervisning 

i normalundervisningen og er et tilbagevendende forløb, som elever fra Bh.kl.-6. 

klasse møder i perioder af 8-10 uger. Læsehjulet baseres på holddannelse på årgangene og 

forudsætning for gennemførelse er, at min. 2/3 af en årgangs dansktimer er parallellagt fra 

skoleårets begyndelse. 



Læsehjulets tilrettelæggelse: 

Samlet minimum timeforbrug: 10 lektioner X 36 uger 

Læsehjulet kører efter nedenstående skema. Der vil altid være et halvt år mellem en Læsehjulsperiode 

afslutter til en ny begynder. 

Hvor 4 lektioner ugentlig er tildelt klasser, tænkes er læst én lektion daglig i fire dage. 

Sommer til Efterårsferie til Jul til påske Påske til 

efterårsferie jul 

sommerferie 

0. klasse 4 lektioner ugl. 4 lektioner ugl. 4 lektioner 

1. klasse 4 lektioner ugl. 4 lektioner ugl. 8 lektioner ugl. 

2. klasse 4 lektioner ugl. 



5. klasse 2 lektioner 

6. klasse 2 lektioner 

Tilrettelæggelsen bevirker, at klasserne har en ekstra lærerresurse inde i ca. 10 uger på 

hvert klassetrin – og altid med kun et halvårligt interval fra en Læsehjulsperiode afsluttes til 

en ny begynder. 

Specialundervisningslæreren har et tæt samarbejde med dansklærerne, samtidig med, at 

hun har god føling med, hvordan det går de fagligt usikre elever – om Læsehjulet er et tilstrækkeligt 

tilbud, eller om der skal tilbydes undervisning i specialcentret. 

Side 117 af 162



Ved at give mulighed for samarbejde mellem læsevejleder og den enkelte lærer gives, dels 

mulighed for konkret vejledning i læsning i forhold til læreren og enkelte elever og klassen 

som helhed. Herudover får læsevejlederen ent indgående kendskab til elevernes og deres 

læseudvikling, så der kan sættes målrettet ind for evt vanskeligheder. 



Skolen forventer, at Læsehjulet – sammen med andre initiativer, der er taget på skolen – 

kan fungere som et finmasket net, der forhindrer fagligt usikre elever i at ”smutte igennem”. 

Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter skal gennemføres og hvordan skal de gennemføres? 

Læsehjulets aktiviteter er danskfaglige med fokus på læsning, stavning og skrivning. 

Enhver aktivitet, der kan udvikle elevernes læse-, stave- og skrivekompetencer kan indgå 

som relevant aktivitet i Læsehjulet. 

Skolens læsepolitik danner grundlag for aktiviteterne 



Der har ikke været bevilget ekstraresurser til indsatsområdet. Der skal på sigt evt. medtænkes 

både lærertimebudget og materialebudget ved planlægning af Læsehjul. 



På Gørlev Skole har én specialundervisningslærer styret projektet. Aftaler – på alle hold og 

årgange – om holddannelser, det faglige indhold, materialevalg m.m. har været ”over” specialundervisningslæreren. 

Evaluering – Hvordan og med hvilke metoder og resultat er undervisningsforløbet / indsatsområdet 

evalueret? 

Det hidtidige forløb har været evalueret med mundtlige tilbagemeldinger fra involverede lærere 

til specialundervisningslærer og skoleleder. 

Fremtidig evalueringsform er åben evaluering (med referat) i Dansk Fagteam efter hver læsehjulsperiode. 



Formidlingen er sket på faglige danskmøder, i forhold til læsevejledning og i forhold til relevante 

læsefaglige tiltag i forhold til given problemstilling 

Dilemmaer / problemfelter – Til videre drøftelse. 

Kontinuerlig udvikling og justering af læsehjulet i forhold til høstede erfaringer 

Resultater 

Side 118 af 162

Test 


Side 119 af 162

Karakter folkeskolens afgangsprøver – Gørlev Skole 


Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Mundt. Pr. skr. Pr.skr. Pr. mundt. 

2008 Standpunkt 4,83 5,5 4,5 6,08 5,92 5,38 4,77 5,23 7,46 6,69 5,45 4,91 

2008 Prøve (FSA) 5,55 5,36 6,83 6 7 5,33 6,08 6,83 

2009 Standpunkt 6,21 5,53 4,44 6,63 5,42 6,21 6,11 4,37 5,11 4,12 4,41 

2009 Prøve (FSA) 3,94 4,56 4,61 4,06 6,95 6,56 7,33 6,37 

2010 Standpunkt 5,28 4,72 5,50 5,39 6,28 6,00 5,78 5,06 6,78 6,72 4,69 5,13 

2010 Prøve (FSA) 5,06 5,33 5,89 5,06 4,76 5,94 5,06 5,47 5,00 

Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Samfundsfag Kristendomsk. Obl. 

Pr. Pr. 

Pr. 

Pr. 

Pr. 

Prak./mund. skr. skr. 

mundt. mundt. 

mundt. projektopg. 

2008 Standpunkt 7 5,58 6 5,75 5,75 5,75 

2008 Prøve (FSA) 4,92 5,17 4,17 2,58 

2009 Standpunkt 6,11 4,89 5,68 4,84 4,95 4,74 

2009 Prøve (FSA) 5,53 6,22 6,84 6,32 

2010 Standpunkt 5,94 5,50 5,61 5,22 4,94 

2010 Prøve (FSA) 4,88 7,50 1,00 5,94 

Kilde : UNI-C 

Side 120 af 162

Høng Skole 



Antal elever – total 612 




Antal elever 0 - 3. kl. 

Antal elever 0 - 4 kl. 








Skoleåret 



8 






Fravær – ulovligt 88 



SFO pr. 5/9 2009 








SFO – total 0 




Side 121 af 162






Undervisning 













Videndeling 


Test 120 

AKT – vejleder 0 



Specialundervisning - vejledning ? 





Regnskab 2009 - SFO - totalsum 0,00 kr 




Udgift pr. elev - SFO 0,00 kr 





Læsning 

Sundhed 

Test 



Side 122 af 162









Høng Skole har som de fleste øvrige folkeskoler i kommunen været tilknyttet Sund Skoleprojektet. 

I den forbindelse er der ud over det daglige arbejde med at motivere til motion, fx ved morgenløbeture 

i klasser, været afholdt forskellige events, hvor hele skolen har været aktiveret i 

1-2 lektioner, nogle gange klassevis, andre gange på tværs af klasser. 

Målingerne i forbindelse med Sund Skole har været gennemført konsekvent, hvorfor projektet 

fortsætter i skoleåret 10-11. 


Det kommunale indsatsområde har ikke været et konkret indsatsområde på Høng Skole i 

skoleåret 09-10. 

Arbejdet påbegyndes i 10-11. 


Skolepolitik / Rummelighed 

Høng Skole har – i et samarbejde, der stammer tilbage fra den tidligere Høng Kommune - 

haft ressource til at have 3 medarbejdere ansat til at varetage AKT-arbejdet på Høng Skole, 

Buerup Skole og Løve-Ørslev Skole. 

Målet har været: 

At kunne yde en hurtig indsats i forhold til elever, der har haft behov for AKT-støtte 

At holde antallet af indstilling og ansøgninger på et lavt niveau 

At forhindre at AKT-problemer udvikler sig uforholdsmæssigt 

At løse AKT-vanskeligheder, så elever ikke kommer i fare for eksklusion fra det almindelige 

skoletilbud 

I forbindelse med harmonisering af skolernes ressourcetildelingsmodel er ressourcen til aktarbejde 

blevet fordelt jævnt ud over kommunens skoler, hvilket desværre - for Høng Skole – 

har medført, at akt-funktionen med udgangen af skoleåret 09-10 har måttet nedskæres med 

2,2 stilling. 


Høng Skole har som mange andre af landets skoler haft fokus på læsning i en årrække. I 

forbindelse med uddannelse af læsevejleder er arbejdet under stadig udvikling og systematisering. 

I de enkelte klasser arbejdes der systematisk med forskellige læsestrategier. 

På tredje klassetrin screenes eleverne for dysleksi, hvorefter der gives særlig opmærksomhed 

til de elever, der eventuelt viser tegn på dyslektiske vanskeligheder. 

Side 123 af 162

Evaluering af samtlige elevers læseevne testes jævnligt vha. de standiserede faglige test, 

ligesom også de nationale test er med til at danne billedet af niveauet. 


Da bekendtgørelsen først træder i kraft i forbindelse med skoleåret 10-11, vil der ikke blive 

gået i dybden med fraværsmønstret her. 

Det skal dog bemærkes, at Høng Skole generelt set har et højt elevfravær. Ved nærlæsning 

af fraværsstatistikerne viser det sig, at det er relativt få elever, der tegner sig for en meget 

stor del af fraværet. Disse elevers fravær meddeles andre steder i det kommunale system, 

ligesom hjemmet tidligt inddrages i forsøget på at forhindre det meget fravær; desværre dog 

ofte uden positivt resultat. 

Også ved elever ved meget sygefravær inddrages hjemmene for at udrede, hvilke tiltag der 

evt. skal iværksættes for enten at nedsætte sygefraværet eller kompensere for det. 


Et eksemplarisk forløb 

Læringsstile 

I én af Høng Skoles 4. klasser er der i skoleåret 09-10 blevet arbejdet målrettet med læringsstile 

af de to lærere, der har haft klassen i ca. 80 % af undervisningslektionerne. 

Efter et kursusforløb om læringsstile besluttede lærerne i forbindelse med planlægning af skoleåret 

at søge at gennemføre undervisningen i 4. klasse med hensynstagen til eleverne forskellige 

læringsstile, hvor det ville være relevant. 

Fra ledelsesside var der opbakning til projektet, hvorfor der blev bevilget ekstra timer til forberedelse 

og teamsamarbejde samt penge til indkøb af materialer. 

Hjemmene blev orienteret om forløbet, hvorefter elevernes læringsstile blev afdækket vha. et 

web-baseret spørgeark. 

Eleverne og hjemmene blev herefter orienteret, ligesom eleverne hver især fik et "læringsstilskort", 

så de kunne sammenligne sig med andre elever og evt. finde samarbejdspartnere med 

samme læringspræferencer som de selv. 

Efter introduktionsfasen blev der i løbet af skoleåret gennemført 3 eksemplariske forløb, idet 

læringsstilsmetoden angiveligt giver bedst udbytte ved indlæring af nyt stof. Desuden er tidsforbruget 

ved fremstilling af materialer etc. til brug i forbindelse med forløbene så omfattende, 

at det ikke er praktisk muligt at undervise på denne måde hele tiden. 

De tre eksemplariske forløb, der gennemførtes i løbet af 09-10 var: 

grammatik (dansk) 

hvaler (dansk og natur/teknik) 

Storbritannien (engelsk) 

Ved alle tre forløb gennemførtes der test både før og efter gennemførelsen, samt en test en 

måned efter det afsluttede forløb for at søge at måle den varige effekt. 

Disse test viser, at den langsigtede effekt af forløbende har været ca. den samme som den 

umiddelbare effekt. 

Lærerne, der har stået for undervisningen, skriver i deres evaluering: "Som undervisere har 

det været en stor pædagogisk udfordring at skulle tænke hele undervisningen så markant anderledes. 

Vi har haft mange gode pædagogiske diskussioner og udviklet vores undervisning 

meget. Vi føler ingenlunde, at vi er færdigt uddannede "læringsstilsundervisere", men vi er på 

vej og bliver hele tiden bedre til at tænke på dén måde. Vi har gjort os nogle gode erfaringer i 

Side 124 af 162

løbet af skoleåret – erfaringer vi også har gjort brug af i de perioder, vi ikke har kørt de eksemplariske 

forløb. Her har vi dog stadig forsøgt at tage hensyn til den enkelte elvs læringsstil 

og jævnligt lavet særlige opgaver uden dog at lave et helt forløb. Man kan ikke arbejde med 

læringsstile uden at undervisningsdifferentiere, så det hjælper os til at holde fokus på den enkelte 

elev. 

Der er ingen tvivl om, at det kræver væsentligt mere forberedelse at arbejde på denne måde, 

men det bidrager også med arbejdsglæde (for os i hvert fald!), hvilket jo ikke er uvæsentligt. 

Det meget arbejde betyder dog, at man – ifølge eksperten Svend-Erik Schmidt – højst kan 

køre 2-3 eksemplariske forløb i løbet af et skoleår. Man skal primært gøre brug af det, når der 

skal indlæres nye eller svære ting – der vil dermed fortsat være gode emner, der kan bruges i 

de kommende år, da nye og svære ting jo har det med at dukke op jævnt fordelt på et skoleforløb!" 

En evaluering blandt eleverne har vist, at eleverne er glade for projektet, gerne vil fortsætte 

med arbejdsformen og efterhånden lærer at indtænke deres optimale læringsstile i deres arbejde. 

Også forældrene udtrykker stor tilfredshed, idet de oplever, at deres børn engagerer sig 

mere i skolearbejdet og kommer glade hjem fra skole. 

Der er i skoleåret 10-11 også afsat ekstra resourcer til arbejdet med læringsstile i klassen. 

Resultater 

Test 


Side 125 af 162

Karakter folkeskolens afgangsprøver – Høng Skole 


Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Mundt. 

Pr. 

skr. 

2008 Standpunkt 5,56 5,38 6,39 6,69 6,25 5,13 4,77 4,66 5,17 5,25 

2008 Prøve (FSA) 5,41 4,53 6,2 6,54 6,45 5,27 4,07 6,48 6,05 

2009 Standpunkt 6,02 6,12 6,28 5,98 6 7 6,48 7,02 6,19 5,22 

2009 Prøve (FSA) 4,64 5,34 5,14 6 7,66 7,02 6,56 6,42 6,41 

2010 Standpunkt 5,57 5,66 6,34 5,55 6,39 7 6,94 5,27 5,9 5,57 

2010 Prøve (FSA) 5,43 5,58 6,01 4,96 7,35 6,46 5,21 6,28 3,72 

Tysk Fransk Fysik/kemi Biologi 

Pr. 

Pr. 

Pr.skr. mundt. Pr.skr. mundt. Prak./mund. Pr. skr. 

2008 Standpunkt 4,42 5,08 4,42 5,08 5,92 6,55 

2008 Prøve (FSA) 2,18 2,18 7,13 5,76 

2009 Standpunkt 6,6 5,27 9 7 7,93 7,74 

2009 Prøve (FSA) 5,71 7 7,36 7,59 

2010 Standpunkt 6,11 5,98 7,13 4,63 7,67 7,01 

2010 Prøve (FSA) 6,73 5 5,42 8,65 

Geografi Historie Samfundsfag Kristendomsk. Hjemkund- Obl. 

Pr. 

Pr. 

Pr. 

Pr. skr. mundt. 

mundt. 

mundt. skab projektopg. 

2008 Standpunkt 6,68 5,21 6,44 6,54 0,69 

2008 Prøve (FSA) 6,11 6,12 4,5 7,29 5,5 7,94 

2009 Standpunkt 8,76 6,29 7,1 7,6 5,56 

2009 Prøve (FSA) 6,29 6,71 10,13 7,25 

2010 Standpunkt 7,04 6,49 5,98 5,7 5,29 

2010 Prøve (FSA) 6,75 6,06 6,05 7,75 7,36 

Kilde : UNI-C 

Side 126 af 162

Buerup Skole 
















Skoleåret 



1 







Skoleåret 



SFO pr. 5/9 2009 








SFO - total 3 




Side 127 af 162






Undervisning 













Videndeling 


Test 30 

AKT - vejleder 

Læsevejleder 



Evaluering - vejleder 




Regnskab 2009 - SFO - totalsum 826.038,00 kr 









Læsning x 

Sundhed x 

Test 



Side 128 af 162









Kalundborg kommunes skolepolitiske mål for indsatsområde motion: 

Alle børn skal være fysisk aktive mindst 1 time om dagen. 


At øge elevernes mulighed for bevægelse 

At øge elevernes bevægelseslyst 

At øge elevernes kondition 

At øge elevernes lyst til at dyrke idræt i fritiden. 

Hvorledes: 

Gennem fortsat at praktisere udeordning i alle elevers frikvarter. 

Tilbyde BS`s elever en ny legeplads / nye legeremedier. 

SFO skal målrettet planlægge, hvor det er muligt, at arrangementer med elever og evt. forældre 

bliver i form af bevægelse. 

SFO kan inddrage gymnastiksalen noget mere til arrangementer. 

BS`s nye legepatrulje skal sætte gang i flere bevægelseslege i frikvartererne. 

En motionsemneuge. 

I samarbejde med skolebestyrelse og forældreråd opfordres børn og forældre til at cykle til 

og fra skole. 

Øge samarbejdet med den lokale idrætsforening (BRIF) og Tissøs roklub. Planlæg vejledningsdag 

hvor BRIF og Tissøes roklub viser / informerer om de idrætsaktiviteter, der er i 

lokalområdet, som eleverne kan dyrke i deres fritid. 


Kalundborg kommunes skolepolitiske mål for indsatsområde læsning: 

At skolerne hæver elevernes faglige niveau i læsning, så de får bedre kvalifikationer og 

kompetencer til at fortsætte i uddannelsessystemet 


At øge den enkelte elevs udbytte af læseundervisningen. 

At øge elevernes læselyst 

At give den enkelte elev et tilstrækkeligt læseniveau gennem skoleforløbet. 

Hvorledes: 

Årsplanerne i dansk indeholder en beskrivelse af klassens læringsmål i læsning. 

Der indføres, hvorvidt det er muligt, morgenlæsemodul á ca. 15-20 min. på så mange årgange 

som muligt 

Det tilstræbes at forsætte med 1-2 læsemaraton, for hele skolen på et skoleår, da dette tidligere 

har vist en forøgelse i læselysten hos eleverne. 

Side 129 af 162

Der tilstræbes ligeledes at bibeholde en ugentlig lektion pr. klasse på skolebiblioteket, hvor 

skolebibliotekaren har fokus på at fastholde elevernes læselyst også på mellemtrinnet. 

BS fortsætter med målrettet fagfordeling, så det er linjefagsuddannede lærere, som varetager 

undervisningen i dansk. 


Kalundborg kommunes skolepolitiske mål for indsatsområde Rummelighed: 

Skolen skal – indenfor de givne rammer – give alle elever de bedste muligheder for at udvikle 

sig ud fra deres særlige forudsætninger. 

Skolen skal prioritere forældresamarbejdet højt for at forældrene kan støtte op om barnets 

trivsel og udvikling til gavn for barnet selv og det fællesskab, som barnet indgår i på skolen. 


At man både tilgodeser barnets indlæringsbehov og sociale behov, så det kan deltage i normaltilbud 

som andre børn og derved forhindre, at børn udskilles og marginaliseres i forhold 

til jævnaldrende kammerater. 

Buerup Skoles definition af rummelighed: 

Hvor der holdningsmæssigt, metodisk og fysisk er plads til, at alle børn kan udvikle sig. 

Hvor man ser på barnets udviklingsmuligheder og ikke leder efter fejl og mangler ved barnet. 

Hvor man kan og vil rumme og imødekomme det enkelte barns udvikling 

Hvor der er plads til alle børn, der kan profitere fagligt og socialt af at være her. 

Buerup Skole er bevidst om sine grænser for rummelighed: 

Hvis der ikke er ressourcer til at kunne være rummelige eller hvis ressourcerne tildeles sent i 

forhold til indsatsen. 

Hvis klassens/børnegruppens fællesskab er i fare 

Hvis læreren ikke kan gennemføre sin undervisning 

Hvis det enkelte barn ikke får udbytte af sin skolegang og samværet med de andre. 

Hvorledes: 

Der skal gives mulighed for en faglig og pædagogisk opkvalificering til både lærere og pædagoger, 

da det må forventes, at øget viden om og forståelse for disse børns særlige behov og 

specielle situation er nødvendig. 

Der skal afsættes tid til det ekstra forældresamarbejde, som disse børn kræver. 

Der afholdes intern vidensdeling ved BS`s teammøder, hvor lærernes erfaringer, værktøjer, 

pædagogik m.m. drøftes og udveksles. 

Tilbyde lærer kursus i ”den vanskelig samtale” 





Generelt! 

1. Tydelig struktur på undervisning og læreproces 

Side 130 af 162

2. Bevidst udnyttelse af læringstiden 

3. Klar sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg 

4. God undervisning drejer sig også om at indøve og udvikle færdigheder 

5. God undervisning er differentieret undervisning 

6. Bevidst opmærksomhed på et godt undervisningsmiljø 

7. Regelmæssig evaluering på alle niveauer 


Undervisningsforløb: ”Stræberdysten.” Indsatsområde: Entreprenørskab. 

Et undervisningsforløb, på en uge, udformet som en dyst hvor eleverne konkurrerede på 

kreativitet, ide, viden, kløgt, samarbejde, humor, praktisk kunnen, koordination, logisk sans, 

m.m. for at vinde dysten. 

Eleverne skulle forholde sig til og finde/skabe en løsning til problemopgaver fra alle fag. Opgaverne 

skulle løses af eleverne uden hjælp fra lærer og forældre. Gruppekonstellationer på 

tværs af klasserne. Grupperne blev lavet ud fra skemaer, hvor eleverne skulle bedømme 

deres eget faglige niveau. Vigtigt for idéudvikling, da næsten al idéudvikling foregår bedst i 

et samspil mellem mennesker med forskellige fagligheder og baggrunde. 

Eleverne skulle selv skabe/finde en løsning til problemopgaven. Eksempler på opgaver var 

bl.a. at finde ud af, hvor høj skolens flagstang er. Løsningsmetoden er mangeartet. En af 

løsningsmetoderne var en gruppe, der havde lavet en svensk målepind. 



Kreativitet, innovation og iværksætteri (Entreprenørskab) 

Undervisningsforløbet blev tilrettelagt på en måde, så elevernes selvstændighed, idéskabelse, 

samarbejde og kommunikativ proces fremmes. 

Eleverne var tvunget til at føre idéer ud i livet og prøve sig frem for at løse opgaverne. 

Fokus på at elever lærer gennem det, de gør, oplever og erfarer. Eleverne skulle blive klogere 

på deres handlinger og danne erfaringer gennem refleksion, samt blandt andet lære ved 

at turde at gøre fejl. 

Det handlede ikke kun om at lære noget bestemt (resultat), men også om "at lære at lære" 

(processen). 



Det objektive mål med entreprenørskabskonceptet er at styrke Danmarks konkurrenceevne i 

erhverslivet ved at påvirke holdninger til og interesse for iværksætteri, selvstændighed og 

innovation. 

Subjektive mål er, at elever får mulighed for at prøve kræfter med nuværende viden, kompetencer 

og kundskaber. Udfolde sig på en anderledes måde end ”normale” undervisningsmønstre, 

påtage sig andre ansvarsopgaver og føle, at det færdige produkt ikke er for lærerens 

fornøjelse, men til elevernes egen fordel. 



Evalueringen viste, at mange af eleverne mente, at undervisningsforløbet havde givet dem 

en anden indsigt i, hvorfor den typiske skoleundervisning er vigtig for dem. Nogle mente, at 

emneugen havde styrket deres selvtillid og tillid på at videreformidle en idé til anerkendelse 

af andre i en gruppe. Indsigt i at der findes mange løsninger på problemer, nogle bedre end 

andre. Nogle elever var glade for at komme ud af dagligdagens rolle i klassemiljøet. De fle- 

Side 131 af 162

ste elever mente, at de lærte meget nyt på en sjov og anderledes måde. 


Grundigt forberedelsesarbejde i alle fag. Lave problemopgaver i alle skolefag, opgaver med 

mange forskellige løsninger og som tager højde for godt ”entreprenørskab”. Lave et klart og 

tydeligt pointsystem, hvor der ikke kun gives point for resultat, men også for ide, kreativitet 

og proces. 



Stort udbytte af minimale ressourceforbrug. 



Skolens lærere, evalueringsvejleder og ledelse. 


evalueret? 

Spørgeskema – kvantitativ undersøgelse. 



Ingen bemærkninger 


- Forældre kom med løsningsforslag. 

Resultater 

Test 


Side 132 af 162

Løve/Ørslev Skole 
















Skoleåret 



2 









SFO pr. 5/9 2009 








SFO - total 5 




Side 133 af 162






Undervisning 




Timer - dansk som andetsprog 









Videndeling 


Test 40 


















Læsning x 

Sundhed x 

Test x 


Side 134 af 162










Løve-Ørslev er aktiv deltager i "SundSkoleNettet". Alle klasser har gennemført målingerne i 

projektet, og indsatsen fortsætter i skoleåret 2010/2011. Udover den almindelige opfordring 

til motion, havde skolen en hel uge op til efterårsferien med bevægelse og motion som emne. 

Vores UDESKOLE-dag i Ørslev giver også børnene ekstra motion. 

Skolen deltager i de kommunale idrætsarrangementer. 

SFO'ens aktiviteter planlægges, så motionen er er vigtig del af indholdet. 

I skolegårdene er der dels blevet opmalet, dels anskaffet ny legeplads, så børnene motiveres 

til bevægelse i frikvarterene. 


På Ørslev skole køres Udeskole en gang om ugen for bhkl. - 3.kl. Her planlægges alle forløb 

på tværs af klassetrin, og alt foregår ude. Da timerne tages fra de almindelige fag på 

ugeskemaet, dækker indholdet af dagen de mål, der skal opnås på de forskellige områder. 

Undervisningen foregår især på skolen og i nærområdet, men der foretages også en del ekskursioner 

i årets løb, hvor vi benytter tilbud fra museer og naturskoler. 

Det er 3. år Udeskolen har eksisteret, og den fortsættet i indeværende skoleår. 


Løve-Ørslev skole forsøger at leve op til teksten på hjemmesiden: "Løve Ørslev skole - et 

godt sted at være - et godt sted at lære." Før børnene begynder på skolen, har børnehaveklasselæreren 

et samarbejde med de afgivende daginstitutioner, og der aflægges besøg 

på skolen. I indskolingen deltager pædagogerne fra SFO'en 5 timer om ugen i klasserne, for 

yderligere at sikre trivsel og udvikling, samt give en sammenhæng for hele skoledagen. 

Overgangen fra Ørslev til Løve foregår med besøg og brobygning. Mindst en af klassens lærere 

i Ørslev følger med til Løve i et af klassens fag. Hvis barnet får problemer i løbet af skoletiden, 

forsøger vi en hurtig indsats, så vi kan give barnet de bedste muligheder, eventuelt 

med støtte udefra. 

Forældresamarbejdet prioriteres meget højt, og der indkaldes til tæt dialog i skoleforløbet. 

Der afholdes også mange arrangementer i årets løb, hvor forældrene mere uforpligtende kan 

deltage og støtte deres børn. 


Skolepolitikken er et godt dokument, som giver de overordnede linjer, og i høj grad giver de 

enkelte institutioner mulighed for at opfylde kravene og samtidig tage hensyn til de lokale 

forhold. 


Fraværet på Løve-Ørslev skole har ikke givet anledning til mange ledelsesmæssige dispositioner. 

Vi har ganske få elever, som har holdt ferie uden for skolens almindelige feriedage. 

Enkelte elever har haft ulovlige forsømmelser, og her har vi haft kontakt med hjemmet, og 

ved fælles hjælp fået eleverne i skole igen. 

Side 135 af 162



Det er vigtigt at alle elever lærer noget i undervisningen. Når vi har arbejdet uden lærebog får 

de svage elever en succesfølelse. De opnår at de får nogle faglige færdigheder ved at dissekere 

og får på den måde nogle faglige begreber på plads uden at skulle læse om det i en bog. 

Oplevelsen af succes i undervisningen er vigtig for alle elever, det giver dem en indre drivkraft 

til at gå videre med at lære. Mennesket er ikke skabt til at sidde på en stol i 6 timer og blive 

terpet igennem, vi skal have fingrene ned i møget og lugte, smage, se, høre, observere, diskutere 

og analysere for at få opbygget viden. Det er selvfølgelig vigtigt at en sådan form for undervisning 

ikke står alene, den kræver både et for- og efterarbejde. 


Vi var nødt til, at skulle have den elevgruppe vi havde i gang med noget meget konkret, da der 

bl. a. var en del fagligt svage elever i gruppen. Det største problem var at skaffe materialerne 

til undervisningen. 


eller indsatsområder skolen finder har særlig interesse med andre ord fortæl den gode historie 

I uge 16 2010 havde vi naturfaglig uge på både Løve og Ørslev skole. Overskriften for ugen 

var LIV. Bh kl. – 3 kl. var delt på tværs af klasserne, 3-4 kl. arbejdede på tværs og 5-6 kl. arbejdede 

på tværs. I 5-6 kl. ønskede vi at de skulle have ”Fingrene ned i møget”. Da vi samtidig 

skal være en sund skole inddrog vi også daglig motion, også fordi der var nogle ”bulderbasser” 

i 6 kl. Hver dag startede med en eller anden form for motion. Nogle dage var de ude at 

løbe 4 km, andre dage spillede de 2 klasser rundbold mod hinanden. Dernæst var der hjemmebagte 

varme boller til alle, bl. a. for at få en god basis for koncentrationen i undervisningen, 

da vi af erfaring ved, at mange elever ikke spiser morgenmad. Herefter var der et fagligt oplæg 

fx i form af en film om øjet, hjertet eller et oplæg af en af os lærere. Dernæst var de praktisk 

i gang med at dissekere koøjne, svinehjerter, svinelunger, fisk og høns. 



Da vi to lærere, der havde klasserne, var enige om, at vi havde at gøre med nogle elever, der 

skulle udfordres, blev vi ret hurtigt enige om, at de skulle have” fingrene ned i møget”, og en 

anderledes form for undervisning. Vi planlagde i fællesskab og underviste i fællesskab. Forløbet 

blev evalueret den sidste dag og eleverne skulle efterfølgende skrive om ugen, og hvad de 

havde fået ud af den. 



Elever er ikke ens og de lærer på forskellig måde. Det at få ”fingrene ned i møget” styrker læringen 

hos nogle, da de har med noget meget konkret at gøre og har det i hænderne, frem for 

at læse om det i en bog eller andre steder. 



At eleverne opnår en bedre læring. De har haft fingrene i det og husker det på den måde bedre. 

Selv om vi kunne frygte, da vi planlagde det, at nogle elever syntes , at det var ulækkert, 

har det vist sig, at dem der var 5 kl. sidste år(nuværende 6 kl.), så frem til om vi ikke skulle 

dissekere døde dyr igen i år i den naturfaglige uge. 


Dissektion af koøjne, svinelunger, svinehjerter og høns. Film. Se i øvrigt beskrivelsen under 

undervisningsforløbet. 



Side 136 af 162

Fint udbytte. Vi kunne ønske os, at der var flere og bedre økonomiske muligheder for at lave 

lignende undervisningsforløb og at natur/teknik havde flere timer. 


projektet? 

At holdene ikke bliver for store og at lærerne kan arbejde sammen om det og ikke selv er sarte 

sjæle, der ikke kan tåle at få fingrene ned i møget. Det er en fordel, at vi er en lille skole. 


evalueret? 

Eleverne fik et ark med spørgsmål da vi afsluttede ugen og de skrev efterfølgende i dansk om 

forløbet. 

Læring / Vidensdeling – Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet 

og til hvem? 

Vi har evalueret det efterfølgende på et fælles lærermøde og jeg har som naturfagsvejleder 

vidensdelt med de andre naturfagsvejledere i Kalundborg kommune til et af vores netværksmøder. 


Den form for undervisning kræver tid og virker bedst når der er tid til fordybelse. Det kan være 

svært i den daglige undervisning i n/t at få tid til dette. Det kunne så fx klares på nogle fagdage, 

hvor man har flere timer samlet. 

Resultater 

Test 


Side 137 af 162

Tejbjergskolen 
















Skoleåret 



6 







Skoleåret 



SFO (Pasningsordning) pr. 5/9 2009 

Antal elever i SFO I Se note 1 







SFO - total Se note 2 





Side 138 af 162


Skolefritidsordning - ditto Se note 3 



Undervisning 













Videndeling 


Test 200 


Læsevejleder 






Regnskab 2009 - Skole - totalsum kr 12.960.000,00 

Regnskab 2009 - SFO - totalsum Se note 4 

Regnskab undervisningsmidler 2008 kr 297.977,00 


Udgift pr. elev kr 301.395,35 

Udgift pr. elev - SFO #VÆRDI! 

Undervisningsmidler pr. elev kr 6.929,70 



Værdiregelsæt X 

Læsning X 

Sundhed X 

Test X 

Undervisningsmiljø X 

Mobning (værdiregelsæt) X 


Side 139 af 162








Sundskolenettet.dk 

Eleverne bliver introduceret for skridttællere. Der bliver lavet konkurrencer imellem klasserne. 

Arbejde med sundskole konceptet. 

Introducere dans i løbet af året 

Kost/frugt/øko. mad 

Eleverne får frisk øko. frugt og øko. mælk hver dag. 

Undervisning og bevægelse 

Undervisningen tager også udgangspunkt i bevægelse, så elevernes læring kobles sammen 

med kropslige udfordringer. 

Legeplads/opfordre til aktive frikvarter 

I frikvarterne opfordres eleverne til at bevæge sig og at bruge legeplads/boldbane 

Idræt/en gang om ugen 

Alle elever på Tejbjerg har idræt 1 gang om ugen. 

Svømning ca. 30 ud af 40 uger . 

Alle elever på Tejbjerg har svømning ca. 30 ud af 40 uger . 

Fritid/opfordre til aktiv fritid 


”Udeskole” er betegnelsen for et undervisningsforløb der foregår i et ”uformelt læringsmiljø”. 

Den kan tage afsæt i naturen såvel som i kulturen. 

Der er fra kommunens side opstillet mål for udeskole som undervisningsform. Flere af disse 

mål efterlever vi allerede på Tejbjerg: 

Hele skolen spiller rollespil fire dage om året på et stort naturområde, hvor der sættes fokus på 

forskellige emner såsom sociale færdigheder, drama, madlavning, spejderkundskaber, historie, 

fantasi kontra virkelighed, digtning og naturkendskab. 

Hele skolen tager på lejrskole, hvor emner som navigering, vildt-, fiske- og bålkendskab, geologi, 

dyr i vandet, landbrugsdyr, økologi og vikingetid er nogle blandt mange emner. 

Side 140 af 162

Dansk og matematik undervisning på skolens udearealer med vægt på kreativ indlæring. 

Derudover vil vi i det kommende skoleår iværksætte følgende: 

Hver klasse planlægger en undervisningsuge i løbet af skoleåret, hvor de tilbringer dage væk fra 

skolen med et undervisningsforløb af valgfrit emne. Der vil blive udarbejdet et idékatalog med 

forslag til emner. Der opfordres til at klassen efter ugen laver en præsentation af det valgte emne 

for hele skolen. 


Rummelighed er kendetegnende ved Specialskolen Tejbjerg. Vi modtager elever der ikke kan 

rummes i en almindelig klasse. 

Vi har intern efteruddannelse der opkvalificerer personalet så vi kan give det fornødne faglige 

og behandlingsmæssige tilbud til disse elever. 

Vi er med i et Specialcenter omhandlende elever med særlige behov, der vil tilbyde rådgivning 

til skoler. 


Ved bekymrende fravær er der via interne familiebehandlere et tæt samarbejde med social 

forvaltning. 

Der er fokus på at støtte familien ved at ændre problemstillingen omkring eleven. 

Andre tiltag vi benytter er f. eks. afhentning af eleven på hjemadressen. 


Udfordring 

Alle 40 børn skal føle sig set og hørt på trods af deres forskellige kompetencer og måder at 

respondere på undervisningen på. Elever med lavt selvværd skal selv finde på nye ideer og 

løsningsmodeller. Eleverne skal møde udfordringer, der passer til dem og give dem oplevelser 

og kompetencer der sætter dem i stand til at møde deres omgivelser på den rette og 

relevante måde. 


Grundlaget for undervisningen er, at skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, 

således at barnet udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære og opnår tillid til egne muligheder 

og baggrund for, at tage stilling og handle. 

Grundlaget for den pædagogiske praksis er, at skabe rammer for kontakt og kommunikation, 

således at barnet udvikler erkendelse, empati og relationsopbygning og opnår tillid til egne 

muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. 


Fælles naturlejrskole for hele skolen. Eleverne tager på lejrskole, hvor undervisningen og 

forholdene er tilrettelagt så fokus er på 

Fremme viden om naturen 

Eleverne fremmer deres nysgerrighed og evne til at bruge naturen. 

Oplevelser der flytter grænser for eleverne, så de bagefter kan møde verdenen, med større 

selvværd og tro på egne evner. 

Udvikle deres evne til samarbejde. 



Side 141 af 162

Planlægningen er baseret på vores viden omkring børnene og hvad vi vurderer undervisningen 

kan indeholde. Nogle skal eksempelvis på natur i skoven, hvor andre skal have undervisning 

i små lukkede enheder med få elever. 



Vores undervisning skal tilpasses den enkelte elev samtidigt med at eleven oplever at være 

en del af et fællesskab. 



Vi forventer at der både er faglig og social effekt af dette forløb. 


Planlægning og afholdelse af lejrtur med 2 overnatninger. 

Undervisning i og om natur. 

Pædagogisk behandling ift. eleverne individuelle behandlingsplaner 



En fælles lejrtur koster flere ressourcer og vi vurderer at de er givet godt ud ift. elevernes 

faglige og personlige udvikling. 



Hele skolen er med i gennemførelsen. 


evalueret? 

Lejrskolen bliver evalueret ift. mål og metode på et personale møde . 



Forløbet blev dokumenteret ved billeder og beskrivelser. 


Det er et ressourcekrævende tiltag både i forhold til personaletime forbrug samt økonomi til 

befordring og lejeudgifter. 

Resultater 

Test 


Side 142 af 162

Kathøjskolen 


Elever Pr. 5/9 2009 














Skoleåret 



12 







Skoleåret 



SFO 





Personale 



SFO - total 0 



Side 143 af 162







Undervisning 



Gennemførte timer med linjefag 0 










Videndeling 


Test 200 


















Læsning x 

Sundhed x 

Test x 


Side 144 af 162










Motion er på alle elevers skema; 

Der arbejde igen med sund skole 

Alle har tilbud om svømning 

Alle elever har tilbud om Idræt, som både kan foregå i motionslokale samt i Rørby hallen. 

Mål: At mindst 70 % af eleverne deltager i ekstra motion, forstået som udvidet idræt, fysioterapi, 

Bjergklatring, BMX og styrketræning 

Målemetode: Tilbagemelding om, hvor mange der har taget imod tilbuddet 

Kathøjskolen er god til at rumme børn indenfor det autistiske område, samtidig med at skolen 

også rummer børn som er følelsesmæssigt skadet. De to typer børn fungerer fint sammen. 

Alle elever skal føle sig set og hørt når de hjem fra skole 

Mål: At 70 % af eleverne føler sig rummet på Kathøjskolen 

Målemetode: DCUM-undersøgelse i foråret 

At alle børn mødes i deres nærmeste udviklingszone 


At det sociale stadig er det væsentlige i Kathøjskolen arbejde. 


eller indsatsområder skolen finder har særlig interesse med andre ord fortæl den gode 

historie 

At finde frem til den gode historie/ fortælling fra barnets liv 

den gode historie i/ fra undervisningen 

den gode historie i mit sociale liv 

den gode historie i det psykiske miljø barnet færdes i. 



At lave undervisningsplaner ud fra den: 

Kognitive arbejdsmetoder 

Narrative tankegang 

miljøterapeutiske metoder 

ud fra positiv psykologisk tankegang 





At eleverne får en bedre forståelse for sig selv og hvad de kan! 

At eleverne har fokus på hvad de kan fagligt og IKKE det de ikke kan 

At eleverne har fokus på hvad de kan socialt og IKKE det de ikke kan 


Ugentlige samtaler med den enkelte elev 

Daglige samtaler på klassen 



Der bliver ikke afsat yderligere ressourcer i klasseteams. 



I det daglige arbejde; som en integreret del af undervisningsmiljøet på Kathøjskolen 


evalueret? 

Afslutning af året på sommerkurset 


Side 147 af 162


Videndelingen foregår bl.a. på de ugentlige husmøder, hvor alle teams har et punkt. 

Alle teams holder derudover et møde en time ugentligt. 

Pædagogiske møder for alle ansatte 

Interne kurser 


At få det faglige integreret, så det væsentlige stadig er det sociale 

Resultater 

Test 


Side 148 af 162

Sigrid Undset Skolen 









Klassekvotient normal klasser 







Skoleåret 



1 




Skoleåret 






SFO pr. 5/9 2009 

Antal elever i SFO I 

Antal elever i SFO II 






SFO - total 



Side 149 af 162

Fritidsdel - uuddannet personale 





Pr. medarbejder - SFO 

Undervisning 

Planlagte timer jf. lov om folkeskolen §16 

Gennemførte timer - total 

Gennemførte timer med linjefag 

Timer - dansk som andetsprog 

Gennemførte timer dansk som andetsprog 




Gennemførte timer i procent 

Gennemførte timer linjefag i procent 



Videndeling 


Test 150 









Regnskab 2009 - SFO - totalsum 




Udgift pr. elev - SFO 





Læsning x 

Sundhed 

Test x 


Side 150 af 162










Arbejdet med indsatsområdet motion. 

Succeskriterie: alle børn er fysisk aktive mindst en time hver dag. 

Arbejdet forankres i en arbejdsgruppe nedsat i pæd. råd og fritidshjemmet Tulla med 

følgende kommissorium: 

Analyse: Hvad er det aktuelle tilbud når skoleaktiviter som: svømning, idræt, frikvarter, 

cykling samt fritidshjem tælles sammen? Er det muligt at få et overblik over elevernes 

deltagelse i fritidsaktiviteter? 

På baggrund af analysen: 

Giv bud på relevante tiltag i skole og fritidshjems tid (arbejdsgruppe sammen med pæd. 

råd, inddrag evt. skolebestyrelsen), så vi sikrer målopfyldelse. 

Arbejdet skal være klar, så tiltag kan implementeres fra januar 2011. 

Resurseforbrug: Succeskriteriet skal opfyldes indenfor den eksisterende ramme, såvel 

økonomisk som tidsforbrugsmæssigt. 


Indsatsområde i skoleåret 2011/12 


Indsatsområde i skoleåret 2011/12 

Skolepolitik / læsning 

Børneskolen har gennem de sidste 4 år haft læsning som fokusområde. 

I det kommende skoleår står igen, at systematisere og skabe procedurer for elevers 

tildeling og brug af tekniske hjælpemidler i forbindelse med læsning og tekstafkodning. 

Mål: Elever med behov og evner herfor, skal tilbydes de relevante tekniske hjælpemidler 

der kan bringe dem i stand til selvstændigt at afkode tekster. 

Arbejdet skal desuden resultere i en plan for kursusvirksomhed i brug af hjælpemidlerne 

for de lærerkolleger der skal varetage den konkrete undervisning af eleverne. 

Arbejdet forankres i læsevejledergruppen i samarbejde ned IKT-udvalget. 

Resurseforbrug: Lærernes 155 timers pulje. 

Evaluering december 2010: Den færdige procedure og kursusplan. 


Side 151 af 162


Udfordring 

"Hvordan hjælper vi elever, der er meget kravafvisende til at acceptere kravene i undervisningen" 

Børneskolen ved Specialcenter Sigrid Undset er en specialskole for børn med svære generelle 

indlæringsvanskeligheder. 

Mange af vore elever har oplevet ikke at kunne leve op til forventninger og krav. En typisk 

reaktion på dette er at forsøge at undgå, eller direkte modarbejde, at komme i kravsituationer. 

En skolehverdag er fuld af krav, så den pædagogiske opgaver består i at bryde denne 

adfærd. 


Personalet ved Specialcenter Sigrid Undset (SSU) har en fælles forståelse for at eleverne er 

kompetente og at de hver især forsøger at indgå i undervisningen med de resurser de har. 


Brug af Marte Meo i undervisningen. 



På Specialcenter Sigrid Undset tilbydes Marte Meo forløb. Der er ansat en Marte Meo Terapeut 

6 timer/uge. Personalet er på centret bekendt med at den mulighed findes i huset, og 

at man kan ønske sig hjælp til vanskelige samspilssituationer. 

Planlægning: 

Marte Meo terapeuten får en henvendelse. 

Marte Meo terapeuten har et formøde med klassens team, som fortæller, hvad der er problemet. 

Sammen formuleres en ”problemformulering.” 

Problemformuleringen tager altid afsæt i, hvordan vi som undervisere kan ændre vores tilgang 

til eleven, så denne får mulighed for at opnå den ønskede adfærd/færdighed. 

Nu aftales hvor og hvornår Marte Meo Terapeuten kan komme og lave sin optagelse. (10-20 

min). 

Marte Meo Terapeuten laver herefter en analyse af optagelsen, her findes frem til henholdsvis: 

hvad underviseren er rigtig god til, hvad underviser gerne må gøre mere af, hvad eleven 

kan og hvad eleven skal støttes i at lære. 

Efter endt analyse forberedes en tilbagemelding til underviserne. Ved tilbagemeldingen vises 

1-3 klip med eksempler på arbejdspunktet. I klippene ses, hvordan underviseren udfører 

arbejdspunktet rigtigt, og heraf ses den positive effekt hos eleven Der arbejdes kun med et 

arbejdspunkt af gangen, erfaringen siger, at dette skal gøres simpelt. Perioden, hvori man 

arbejder med arbejdspunktet, aftales (alt fra uge til mdr.) 

Herefter foretages ny optagelse som analyseres. Således fortsættes til eleven har opnået 

den ønskede færdighed/kompetence. 

Ved afslutningen af hele forløbet har vi en fælles evaluering af forløbet. 



Marte Meo terapeuten taler ved tilbagemeldingen kun om det positive, det der lykkes på videoen. 

Underviserne kan, som regel, flot referere, hvad de synes, de ikke lykkes med, og er 

ofte meget optaget af at tale om dette ved første tilbagemelding. Filosofien i Marte Meo er, 

at huske på, hvor og hvordan det lykkes, ikke på hvordan de ikke lykkes. Derfor er det vigtigt, 

at tilbagemeldingen indeholder videoklip, hvor underviseren på egen hånd og ved egen 

hjælp lykkes med arbejdspunktet, og hvor den positive effekt ses hos eleven. 



Ved brug af denne metode hjælper vi vore elever til at blive endnu mere kompetente elever, 

og personalet får flere nye "værktøjer", som de kan anvende i undervisningen. Generelt stiger 

lysten til at indgå i samspil hos eleven og arbejdsglæden hos underviseren. 


Se tidligere 


Side 152 af 162


Marte Meo terapeuten er ansat på skolen som ergoterapeut. Hun bruger 6 timer om ugen på 

arbejdet som Marte Meo terapeut. Tilbagemeldinger vil typisk foregå i personalets teamtid 

eller som en del af klasselærerarbejdet. Vi vurderer derfor, at det er et relativt billigt tilbud, 

der kan have stor effekt for eleven og medarbejderne. 



Se tidligere 


evalueret? 

De enkelte forløb evalueres når de er færdige af alle de involverede parter. 

Skoleleder og terapeut er i løbende dialog om effekt og prioritering af opgaven. 



Internt i organisationen ved oplæg på pædagogisk råds møder. 

Hjemmene bliver orienteret når et Marte Meo forløb påtænkes. Endnu har ingen hjem ikke 

haft lyst til at deres barn var med i forløbene. 


De hidtidige Marte Meo forløb har haft karakter af brandslukning. Der skal løses et konkret 

problem – helst nu. 

Det kunne være interessant at forsøge, at lave et Marte Meo forløb med en elev der i forvejen 

var inde i en god udvikling, for at se, hvor stor effekt/skub på den positive udvikling det 

kunne bidrage med. 

Resultater 

Test 


Side 153 af 162

Svallerup Skole 
















Skoleåret 



3 







Skoleåret 



SFO pr. 5/9 2009 








SFO - total 0 



Side 154 af 162







Undervisning 



Gennemførte timer med linjefag 0 










Videndeling 


Test 180 


















Læsning x 

Sundhed x 

Test x 


Side 155 af 162








Skolepolitiske mål – skolens arbejde 


Det er skolens mål at 100 % af eleverne får mindst en halv times motion hver dag. 

Skolens faciliteter benyttes i lighed med skolen omgivelser. 

Der følges op på målet kvartalsvis. 


Slutevaluering juni 2013 


Det er skolens mål at mindst 80 % af skolens elever deltager i udeliv/udeskole 

Tilbagemeldinger om hvor mange elever, der deltager 

De nødvendige midler søges afset 

Eksempelvis etablere et bålhus i samarbejde med børnehaven mælkebøtten 

Der følges op kvartalsvis 


Slutevaluering 2013 


Det er et mål at Svallerup skole til stadighed udvikler rummeligheden over for de elevgrupper 

der indskrives på baggrund af indsatsen for intern indskrivning i kommunen. Dette gøres 

på baggrund af personalets kompetancer og de økonomiske muligheder samt efter og videreuddannelse. 



Side 156 af 162


Udfordring 

Svallerup skoles elever skal undervises og samtidig udvikle deres sociale kompetencer. Hos 

os ses denne udfordring ikke som modpoler men som partnere i elevens dannelse. 


At alle går fra skolen med gode oplevelser. 

At alle oplever at der er plads og rum til dem hos os. 

At vores elever opnå bedst mulig læring i løbet af dagen. Det værende både socialt og fagligt. 

At alle eleverne oplever at skolens personale vil dem noget godt. 


Til enhver tid for at fremhæve den positive historie i undervisningssituationer og hverdagslivet. 

Det værende både i det sociale, psykiske og fysisk omkring eleven. Herigennem opleve 

reelle muligheder frem for begrænsninger. 

Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen 

og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? 

I hverdagen skal eleven opleve at de befinder sig i en positiv læringszone. Dette gøres udfra 

at opstille et positivt læringsmiljø, hvor de kognitive arbejdsmetoder, miljøterapeutiske metoder 

og positiv psykologiske tankegang er strategierne. 

Antagelser om årsagssammenhænge – Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive 

i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? 

Det er personalets erfaring med den aktuelle elevgruppe, der danner grundlag for årsagssammenhænge. 



At Svallerups skoles elever for en indsigt i deres reelle muligheder i hverdagen og fremtiden. 


Gennem samtaler med den enkelte elev følges der ugentligt op på undervisnings- og behandlingsstrategien 

for den enkelte. 



Der er konsensus i forholdet mellem ressourcerne og mulighed for undervisning og behandling. 

Det opleves at der er god sammenhæng for tiden. 


projektet? 

En opdateret og gennemarbejdet handleplan danner grundlag for arbejdet med eleverne. 

Side 157 af 162

Handleplanen er et fælles arbejdsredskab mellem skole og forældre. Handleplanen udarbejdes 

i fællesskab forældre og skole imellem og revideres senest hver 6. måned. 


evalueret? 

Gennem elevsamtaler, forældresamarbejde og kollegial erfaringsudveksling samt ved planlagte 

møder evalueres undervisningsforløbet løbende. 




Det fremtidige dilemma vil formentlig være harmonien mellem opgaver og ressourcer 

Resultater 

Test 


Side 158 af 162

Side 159 af 162

Tidsplan - kvalitetsrapport 

Folkeskolen, kvalitetsrapport, tidsplan 1. august 2010 – 31. marts 2011 

August September Oktober November December Januar Februar Marts 

Skolerne 

Materiale 1/8 

– 31/8 

Faglig enhed 

1/09 – 30/9 

Projektgruppe 

1/10 – 14/10 

Styregruppe 

– 18/10 

Høring 

Skolebestyrelsen 

20/10 

– 19/11 

Kommunalbestyrelsen 

d. 15/12 

Børn Unge 

1/12 

ØK 8/12 

OffentliggørelseKvalitetsrapport 

- 

Januar 

Handleplaner 

Høring 1/2 – 

19/2 

Fremsendelse 

UVM 

Ultimo - 

marts 

Handleplaner 

BU – ØK 

– Kom. 

marts 

Side 160 af 162

i 

Yderligere nøgletal og oplysninger findes på Kalundborg Kommunes hjemmeside. 

ii 

Billund, Stevns, Horsens, Esbjerg, Aabenraa, Odder, Bornholm, Kolding, Fredericia, Kalundborg, Faaborg, Brønderslev, Holstebro, 

Ikast-Brande, Norddjurs, Middelfart 

iii 

Tallet er et udtræk af specialundervisningselever fordeling på skole- og klassetype 

iv 

Yderligere nøgletal og oplysninger findes på Kalundborg Kommunes hjemmeside. 

Side 161 af 162

v 

Billund, Stevns, Horsens, Esbjerg, Aabenraa, Odder, Bornholm, Kolding, Fredericia, Kalundborg, Faaborg, Brønderslev, Holstebro, 

Ikast-Brande, Norddjurs, Middelfart 

Side 162 af 162

Bilag 3 skolebestyrelsesmøde 101110 - Nyrupskolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?