Er du en Pirat? - opgave med link

workingtino.dk

Er du en Pirat? - opgave med link

Titelblad

IT Universistetet I København

Digitale Medier og Design 2010

Titel: Er du en Pirat

Omfang: 7933 ord og 42.609 tegn

Abstract

This paper focuses on the Pirate Party formed in Sweden 2006, and

the collective identity combined with being a member of the party

using their web- and Facebooksite as a reference

The paper is made upon our enthusiasm for the party and their fight

for their manifest.

It combines qualitative and quantitative methods in a combination,

posting a survey and interviewing different people with relation to the

party. Finally analysing the parties website to combine all these in the

end conclusion. It concludes that being a member gives a certain

collective identity, but this need to be seen as one among many of the

identities, we people carry around.

Keywords:

Collective identity, visual communication online, politics, Internet

1


Indholdsfortegnelse

TITELBLAD ................................................................................... 1

ABSTRACT ................................................................................... 1

INDHOLDSFORTEGNELSE .............................................................. 2

INDLEDNING ................................................................................. 2

PROBLEMFELT ............................................................................. 3

PROBLEMFORMULERING ............................................................... 3

AFGRÆNSNING AF MÅLGRUPPE OG ANALYSEOMRÅDE ................... 3

METODE ....................................................................................... 4

TEORI .......................................................................................... 4

ANALYSE AF PIRATPARTIETS HJEMMESIDE .................................... 5

TEORI OM VISUEL KOMMUNIKATION .............................................................................. 5

DELKONKLUSION ........................................................................ 11

ANALYSE AF PIRATPARTIETS MEDLEMMER ................................... 11

TEORI OM KOLLEKTIV IDENTITET: ............................................................................... 11

FORSTÅELSE AF MELUCCI OG DAHLGREN: .................................................................. 11

ANALYSE AF FACEBOOKGRUPPENS KOLLEKTIVE IDENTITET: ......... 13

INTERVIEWPERSONERNE .......................................................................................... 13

DEFINITION AF ET FORMÅL: ....................................................................................... 13

DEFINITION AF EN MODSTANDER: ............................................................................... 14

KOLLEKTIV IDENTITET: ............................................................................................. 15

LEDERSKAB: ......................................................................................................... 15

ORGANISATIONSFORMER ......................................................................................... 15

SPACES: ............................................................................................................... 15

KOMMUNIKATIONSFORMER: ..................................................................................... 16

IDENTITIES ............................................................................................................. 16

DELKONKLUSION ........................................................................ 16

KONKLUSION ............................................................................. 17

PERSPEKTIVERING ...................................................................... 17

REFLEKSIONER ........................................................................... 17

LITTERATURLISTE ....................................................................... 18

BILAGSLISTE .............................................................................. 19

FORFATTERERKLÆRING .............................................................. 20

Indledning

Mennesket er per natur et flokdyr. Det er en evolutionær egenskab,

der ligger dybt plantet i os, og uden denne vil ingen af os kunne

fungere i et moderne samfund. I nyere tid har måden vi socialiserer os

på gennemgået en markant udvikling. Den moderne teknologi har

skabt sociale tjenester som Myspace, YouTube, Facebook samt

spillet World of Warcraft der alle lægger op til, at brugerne socialiserer

sig gennem disse medier. Især Facebook har revolutioneret måden,

hvorpå mennesker interagerer med hinanden. Med internettet

tilgængeligt via smartphones er der nu mulighed for at være online når

og hvor som helst.

Vi socialiserer os i højere grad online end offline, men vores

socialisering sker ikke kun som enkeltindivider. Gennem venner, skole

og arbejde skaber og deltager vi i kulturelle grupper. Med kulturelle

grupper mener vi, grupper der bunder i forskellige holdninger,

religioner eller politiske overbevisninger, der alt sammen er med til at

definere vores personlige identitet. Via disse kulturelle grupper kan

man i selskab med ligesindede skabe en kollektiv identitet. Flere

organisationer benytter sig af denne kollektive identitetsforståelse til at

skaffe flere tilhængere. Her er Piratpartiet fra Sverige et godt

eksempel. Partiet opstod i kølvandet på debatten om fildelingssiden

thepiratebay.org.

Piratpartiet bygger på en ideologi, der blandt andet bifalder fri fildeling

2


og et minimum af copyright, hvilket i høj grad appellerer til brugere af

internettet og den digitale verden. Brugere, som Piratpartiet forsøger

at samle om en fælles kollektiv identitetsfølelse.

Med stærke opfordringer til at blive medlem, aktivist eller Guldpirat,

forsøger Piratpartiet at kollektiviserer folk i støttegrupper og samtidig

gennem deres Piratshop give disse grupper muligheden for at skabe

sig en fælles kollektiv identitet vha. tøj og anden merchandise med

logo og budskaber fra Piratpartiet. Om man er i den kulturelle gruppe

der bifalder Piratpartiet eller om man overholder copyrightloven og

dermed befinder sig i en anden kulturel gruppe, er derfor et meget

kontroversielt spørgsmål for tiden. Et spørgsmål der deler vandene og

derfor et spørgsmål vi finder yderst interessant.

Problemfelt

Under emnerne ’identitet’ og ’sociale medier’, har vi valgt at lægge

fokus på det svenske Piratparti. I denne forbindelse vil det primære

problemfelt være den potentielle kulturelle fællesskabsidentitet, der er

forbundet med at være støtter af partiet. Herunder med fokus på

Piratpartiets forsøg på at skabe en fælleshed omkring deres

mærkesag, og hvordan denne fælleshed kommer til udtryk via deres

hjemmeside og opleves af brugere på deres Facebookside.

Problemformulering

Hvordan kommer der en kollektive identitet til udtryk via Piratpartiets

hjemmeside?

Og hvordan stemmer denne kollektive identitet overens, med den

kollektive identitet, der bliver udtrykt af medlemmerne i Piratpartiet,

med udgangspunkt i Facebooksiden?

Afgrænsning af målgruppe og

analyseområde

Da Piratpartiet er et stort parti, som opererer på mange forskellige

platforme, fandt vi det nødvendigt at afgrænse os, og fokusere på

enkelte dele af partiet. Da vi interesserede os for den online sociale

del af partiet, valgte vi derfor, under dette emne, at fokusere på deres

Facebookgruppe, og det af flere årsage.

Facebookgruppen har i skrivende stund over 36000 medlemmer,

hvilket med det samme ville give os adgang til et stort repræsentativt

udsnit af folk, der på den ene eller anden facon havde vist interesse

for partiet. Eftersom at siden er en form for informationsopslagstavle,

havde vi en tese om, at størstedelen af de tilmeldte, derfor også ville

have en mening og holdning til partiet og de sager de kæmper for –

en holdning, der med stor sandsynlighed ville ligne den samme, hvis

man spurgte alle 36000 ad. Derfor var det tiltalende for os, at

fokusere på denne, og forsøge at udnytte det store antal medlemmer

gruppen besad.

For at få et mere nuanceret indblik i denne store gruppe, vil vi forsøge

at udplukke medlemmer af gruppen, og gennem kvalitative interviews

undersøge gruppen og dens fælles identitet nærmere.

Med hensyn til partiets hjemmeside, fandt vi det også kun interessant,

at fokusere på de områder, hvor Piratpartiet opfordrer folk til at

engagere sig. Derfor er det kun følgende undersider af deres

hjemmeside der ligger til grund for vores analyse 1 :

• Forsiden (bilag 1) er det primære område for vores

analyse, da denne indeholder flest elementer, hvor

1 Det direkte link til siderne findes i litteraturlisten.

3


Metode

modtageren aktivt kan interagere med partiet. Det er

her debatten kører og hvor der dagligt bliver postet

indlæg, videoer og artikler. Endvidere er det, det første

man møder når man klikker sig ind på hjemmesiden,

og derfor også det næste alle der besøger sitet

automatisk ser, med mindre de ankommer af omveje

via eksterne links mv.

Piratshoppen (bilag 2) er den anden store del af vores

analyse. Denne del af hjemmesiden bliver også

inddraget i de fleste analysepunker og enten holdt op i

mod forsiden eller analyseret for sig selv. Piratshoppen

er sammen med donationselementet det eneste sted,

hvor partiet kan modtage penge fra deres vælgere.

• Resten af hjemmesiden bliver også inddraget i

analysen, men mest som et redskab for at analysere

forsiden. Det er næste uundgåeligt ikke at komme ind

på størstedelen af en hjemmeside hvis man vil give en

komplet og omfattende analyse.

For at belyse disse emner, vil vi benytte os af både kvalitative- som

kvantitative redskaber i samspil med hinanden. Som inspirationskilde

til denne tilgangsmåde var Stig Hjarvard (1997) og hans syn på

samspillet mellem disse to metoder, da;

”de to analysemetoder typisk retter sig mod to forskellige

dimensioner ved den sociale interaktion, kan de siges at være

komplementære;”

(Hjarvard, 1997, s. 73)

Da vi har en stor Facebookgruppe til rådighed, vil vi derfor poste et

online kvantitativt survey med spørgsmål, der tager udgangspunkt i

vores valgte teori. For yderligere at gå dybere, vil resultaterne af vores

survey fungere som et springbræt for en interviewguide til et par

kvalitative interviews, både med folk fra Piratpartiet i Sverige, og folk

fra partiet i Danmark, for at få en ’insider’ forståelse af hvordan partiet

fungerer. Slutteligt vil vi analysere Piratpartiets hjemmeside for at

fastslå, om de selv forsøger at skabe en kollektiv identitet gennem

deres offentlige vindue ud ad til – deres hjemmeside, og

sammenholde denne med vores empiriske undersøgelse.

Som redskaber til vores metodiske afsnit benytter vi blandt andet

George Gaskell,(2000) som inspiration til vores kvalitative

interviewguide, og Bente Halkiers (2008) redskaber til transskribering

af interviewdata. Til analysen af hjemmesiden ligger Lisbeth

Thorlacius’s (2004) analysemodel til visuel kommunikation som

grundlag.

I løbet af opgaven vil følgende forkortelser finde sted:

Piratpartiet – PP

Lisbeth Thorlacius – L. Thorlacius

Teori

For at undersøge en kollektiv identitet blandt medlemmer af en

gruppe, bedrog vi os over i sociologien, og fandt italieneren Alberto

Melucci og hans teoretiske grundlag for analysen af grupper og

gruppeindivider. For at sammenholde dette med et mere moderne

syn på mennesker i online forums, fandt vi svenskeren Peter

Dahlgren, og hans analyseredskab af online forums. Sammenspillet

mellem disse to fandt vi passende, til opgaven, og gav os et teoretisk

4


grundlag for at undersøge de områder vi havde sat os for i

problemformuleringen.

Analyse af Piratpartiets hjemmeside

Teori om visuel kommunikation

Lisbeth Thorlacius (1955) har en bachelor i ”Arts in Communications”

fra 1981, en mester grad i ”Fine Arts” fra 1984 og en ph.d. fra 2001.

Hun arbejder som studieleder ved Institut for Kommunikation,

Virksomhed & Informationsteknologier ved Roskilde

Universitetscenter. Dette og det faktum at hun er inkluderet i vores

kompendium (Introduktion til Medier og Kommunikation v/Bjarki

Valtysson, 2010) med teksten ’Visuel kommunikation på WWW’ gør

hendes analysemodel oplagt som udgangspunkt for vores analyse af

udvalgte sider fra hjemmesiden www.piratpartiet.se.

Afsenderen

Lisbeth Thorlacius deler afsenderen op i den faktisk afsender og den

implicitte afsender. Den faktiske afsender er i dette tilfælde PP som

politisk organisation. Rick Falkvinge er formand for partiet og Anna

Troberg er viseformand, dog er der ikke en beskrivelse eller nogle

billeder at finde af dem på hjemmesiden, da PP ikke, som andre

partier, lægger vægt på deres politikere, men kun deres politik.

Den implicitte afsender kan analyseres ud fra hjemmesiden og deles

op i den ekspressive og den emotive funktion.

Den emotive funktion kan ifølge L.Thorlasius kun afdækkes ved

empiriske afsender- og modtagerundersøgelser, men uden af gå ind i

sådanne konkrete undersøgelser, mener vi godt, at man kan gøre

rede for nogle af de overordnede emotive følelser der kommer til

udtryk. Argumentet for dette er, at det er en politisk hjemmeside og

derfor som udgangspunkt har en åben og klar dagsorden om at

tiltrække flere vælgere og gøre opmærksom på deres mærkesager.

Det første man ser på forsiden af hjemmesiden, er en eye-catcher i

form af et billede. På dette billede står der skrevet:

”Vi värnar om det öppna samhället och demokratin.”

(Piratpartiet i Sverige, forsiden, 2006)

Allerede her er PPs dagsorden klar – at værne om det åbne samfund

og demokratiet (egen oversættelse). Piratpartiets valgmanifest har en

plads på fire ud af de otte dropdownmenuer der er at finde i

headeren, og dermed næsten umuligt at undgå hvis man surfer rundt

på siden. PP har en politisk dagsorden, og derfor kommer dele af den

emotive funktion også til udtryk konkret via valgmanifester, artikler og

indlæg.

Når man skal analysere billeder og i særhed reklameplakater mv. og i

dette tilfælde en hjemmeside, kan man ofte, og med god grund, tage

udgangspunkt i et omvendt S (L. Ruel & S. Outing, 2004). Ved at

lægge et omvendt S over forsiden giver det os en god idé om, hvor

de indirekte vil lede vores opmærksomhed hen.

5


På billedet kan man se forskellige elementer, der er med til at fange

blikket. I starten af S’et er der forskellige eye-catchers, og det er disse

der er med til at forme det omvendte S. Vi læser automatisk fra

venstre mod højre, og det er derfor, at denne model er god til at lede

læserens opmærksomhed derhen, hvor afsenderen ønsker. Som

regel vil det vigtigste stå i enden af S’et, eller det der kræver, at

læseren stopper op og bruger tid på at læse indholdet. I bunden af

det omvendte S finder man det, læseren gerne skal opdage, men

uden at det fremstår for dominerende på hjemmesiden. Dog kan det

ses på billedet, at S’et ikke er komplet, men det er stadig tydeligt, at

siden først fanger læseren med billeder, derefter leder blikket mod de

klare opfodringer om aktivt at blive medlem, og til sidst leder læseren

ud i det mere tekstfyldige indhold.

I højre side, hvor S’et laver et knæk, ses der med en tydelig grøn skrift

på lilla baggrund klare opfordringer til at blive medlem, aktivist,

guldpirat, gå til forummet eller at besøge webshoppen. Alle elementer

der giver den besøgende mulighed for aktivt at udtrykke enighed med

PPs holdninger. Vi mener derfor godt, at man forud for empiriske

undersøgelser delvist kan konkludere, at det den emotive funktion

overordnet vil med hjemmesiden, er at gøre opmærksom på PPs

politik og værge medlemmer.

I forhold til den ekspressive afsender er udtrykket ikke helt så ligetil.

Når man først kommer ind på siden, bliver man mødt af en grå/hvid

hjemmeside, med grøn og lilla som gennemgående farvetema.

Headeren smelter sammen med et sløret billede af nogle mennesker

tonet i samme farveskala som resten af hjemmesiden. Under afsnittet

produkt vil der komme en mere uddybende analyse af det visuelle

udtryk.

Deres logo er en mellemting imellem et sejl

og et P, men så anonym at det kunne

være et logo for hvad som helst.

På trods af det lidt sprælske farvevalg,

giver det visuelle udtryk på hjemmesiden

ikke umiddelbart et udtryk for et oprørsk

politiskparti.

Siden er professionelt lavet, men ikke just

ekstraordiner på nogen måde.

Hjemmesiden er bygget op af en header med et billede der fylder ca.

halvdelen af siden, derudover er der i venstre del af forsiden plads til

artikler, videoklip, kommentarer på link mv. I midten mod højre er der

et felt med ”visste du att” (Piratpartiet i Sverige, forsiden 2006) hvor

6


der hele tiden opdateres med forskellige fakta inden for emnerne der

omhandler PPs politik. Under denne rubrik er der en ny boks der

hedder ”Piratpartiet LIVE!” her opdateres der

løbende med nyheder fra online

nyhedsmedier eller fra deres forum.

Til sidst finder man helt til højre på siden den

før omtalte boks med opfordringer til at blive

medlem osv. Under denne er der en bjælke

medPiratsupport Online!” (1) hvor man kan

stille spørgsmål mv.. Under denne bjælke

kan man se PPs side på facebook (2),

efterfulgt af en opfordring til at blive guldpirat

og samtidig donere penge (3). Derefter en

oplysningsvideo (4) og til sidst en kalender

(5). Alle disse elementer giver forsiden en

masse liv og mange forskellige muligheder

for at blive oplyst og informeret eller aktivt

gøre noget for at støtte PP.

Ud fra dette kan vi konkludere, at den

implicitte afsender gør en del for at have en

aktiv hjemmeside, der løbende holder

læseren opdateret om, hvad der sker i

debatten om de emner PP koncentrerer sig

om. Samtidigt er det tydeligt, via de mange

muligheder der er for brugen, at den

implicitte afsender ønsker at aktivere folk i

PPs politik via medlemskaber og debatter.

Modtageren

Lisbeth Thorlacius (2004) tager udgangspunkt i Jens F. Jensens fire

kommunikationsmønstre (Thorlacius, 2004, s. 94): Den

transmitterende ikke-interaktive funktion, den konverserende

interaktive funktion, den konsultative interaktive funktion og den

transaktive interaktive funktion - hun betegner dog disse som

kommunikationsfunktioner (L. Thorlacius, Kommunikationsforum,

2003). Endvidere benytter hun sig også af en femte funktion, som hun

kalder kommunikationsfunktionen transaktion.

Den transmitterende ikke-interaktive funktion er ikke tilstede på PPs

hjemmeside. Der er mange film på hjemmesiden, men alle skal startes

af brugeren selv og kan stoppes når end det skulle være.

Den konverserende interaktive funktion fylder en stor del på

hjemmesiden. På forsiden finder vi det i den før omtalte ”Piratsupport”

bjælke, der fungerer som en direkte kontakt til afsenderen af

hjemmesiden. Når supporten er online, kan man chatte med en

person på den anden side, og når supporten er offline kan man skrive

en mail via et mailsystem, der åbner i en ny side i browseren.

Ved et nærmere kig på hjemmesiden finder man en muligvis vigtigere

og endnu mere konverserende interaktiv funktion. Ved alle indlæg fra

PP på hjemmesiden er det muligt at skrive en kommentar. Dette

sætter skub i debatten og gør hjemmesiden mere levende og

”demokratisk” i og med, at enhver kan give sin mening til kende. Man

skal ikke være logget ind for at afgive en kommentar, men skal blot

opgive sit navn eller et alias og eventuel en e-mail adresse. Dette

tager lidt ethos fra de pågældende kommentarer, da man ikke kan

spore afsenderen. Dog er anonymiteten muligvis en nødvendighed for

at få gang i debatten, da emnerne der bliver diskuteret er meget

kontroversielle og nogle gange kan være på kant med loven.

7


Den konsultative funktion er også til stede på hjemmesiden ved et

klassisk søgefelt oppe i højre hjørne. Søgefeltet skifter ikke plads, men

er diskret og statisk i højre hjørne på alle siderne på hjemmesiden,

noget man ofte ser på de fleste hjemmesider. Dog skifter søgefeltet

plads når man kommer ind på sidenPiratshoppen”, her befinder det

sig i venstre side midt på. Dette kan skyldes, at piratshoppen er en

side for sig selv, og bygget op på en helt anden måde end de

resterende sider.

Den transaktive interaktive funktion har sin helt egen plads på

hjemmesiden. Den før omtalte piratshop er en side for sig selv, og når

man klikker ind på den fra hovedsiden, åbner den som et nyt vindue

eller fane i din browser, i modsætning til de andre sider. Den er som

sagt også bygget anderledes op end de andre sider, hvilket kunne

tyde på, at den administreres af nogle andre end dem der

administrerer hovedsiden. Det kan dog også skyldes, at det layout der

er brugt til hovedsiden ikke egner sig til en webshop.

Udover webshoppen kan den transaktive interaktive funktion også ses

under det før omtalte ”BLI GULDPIRAT” her kan man melde sig som

guldpirat, en service der som sådan ikke koster noget, der opfordres

dog til at donere penge i stedet for at betale et fast honorar som man

ellers ser det fra andre politiske organisationer.

Den registrerende interaktiv funktion ser vi hver gang besøgende

melder sig ind i PP, bliver aktivister, guldpirater eller donere penge.

Ved alle disse aktiviteter må man formode der sker en registrering via

hjemmesiden.

Jeppe fra det danske Piratparti sagde dette i vores interview:

”Alle unge mennesker er jo pirater i dag. Og alle mennesker under

30, og de fleste mennesker der bruger internettet er pirater i dag.”

(Jeppe, bilag 5, s. 7)

Med det mener Jeppe, at så snart man begynder at bruge nettet,

som de fleste bruger det i dag, så er man på kant med loven. Han

postulerer groft sagt at alle unge mennesker er pirater, såfremt de

bruger internettet. Derfor er det oplagt for PP at henvende sig til de

unge, da de stort set alle rammer indenfor målgruppen.

Jeppe understreger postulatet et andet sted i interviewet således:

”Den der piratidentitet, den der identitet der hedder, vi er unge på

nettet. Den har PP stort set overtaget. Den omfavner og siger jo det

er os, og den er vi stort set enige i, eftersom der ikke er andre der

kæmper for de her rettigheder – kæmper for retten til at bruge

kunst og kultur og remikse det og benytte det i sin hverdag, på den

måde som vi gør det på.”

(Jeppe, bilag 5, s. 3)

i forhold til et politisksynspunkt, mener Jeppe ikke, at forskellige

politiske overbevisninger er en hindring:

”Indenfor PP der har vi folk der er kommunister, anarkister og sygt

liberale, så det er klart, det spænder over hele området.”

(Jeppe, bilag 5, s. 8)

Jeppe mener også, at alle medlemmer i PP er lovovertrædere:

”[…] alle i PP er lovovertrædere, altså de har alle sammen fået af

vide af loven - af systemerne, at de i gør ikke er lovligt […]”

(Jeppe, bilag 5, s. 2)

På baggrund af Jeppes kommentarer, må vi konkluderer, at den

typiske modtager er ung, bruger af internettet (til tider ulovligt) og i

visse tilfælde interagerende med nettet. Der er ingen grund til at tro, at

personerne er af en hvis politisk overbevisning.

8


Afslutningsvis kan vi understrege målgruppen med endnu et citat fra

Jeppe:

”[…] målgruppen er alle de mennesker der bruger internettet, som

det bliver brugt i dag, og det er jo ikke en snæver målgruppe.”

(Jeppe, bilag 5, s. 8)

Produktet

Ovenfor har vi allerede været igennem en gennemgang af

hjemmesidens udseende, dog uden at gå i dybden med analysen

den følger her.

L. Thorlacius opdeler produktet i den formale æstetiske funktion og

den uudsigelige æstetiske funktion. Vi tager først udgangspunkt i den

formale æstetiske funktion, altså:

”[…] det visuelle udtryks evne til at formidle den æstetiske

oplevelse”.

(Thorlacius, 2004, s. 90)

De grønne og lilla farver på den grå/hvide baggrund er (formodentlig)

et helt bevist farvevalget, og det kan tolkes som en mellemting mellem

et professionelt forretningsmæssigt valg og et ungt og oprørsk udtryk.

Mørkegrønne, marineblå og petroleumsfarver er ofte dem der præger

hjemmesider inden for den finansielle-, industrielle og politiske verden,

da disse farver er rolige og repræsenterer troværdighed og

pålidelighed. Grunden til at PP ikke har valgt disse farver, er, som vi

ser det, at de gerne vil fremstå som et nyt og anderledes parti, og ikke

sammenlignes med nogle i forvejen kendte selskaber eller partier. Den

lilla farve ligger op ad de blå farver og den æblegrønne farve ligger op

ad mørkegrøn eller petroleumsfarven, men giver et mere sprælsk,

ungt og muligvis også oprørsk udtryk. Det er da også kun 10,5% af

deltagerne fra vores survey der mener, at PP hjemmeside ligner en

typisk politisk hjemmeside. (Bilag 7)

Det føromtalte billede med de slørede mennesker, finder vi på alle de

sider, hvor der er film, og hvor modtageren aktivt kan interager ved at

kommentere på indlæg. På de sider der kun består af tekst, har PP

valgt ikke at inkludere billedet. Man kan argumentere for, at det netop

er på disse ”tomme” sider, der er brug for et billede og at det på de

andre ”fyldte” (nærmest proppede) sider kan virke overflødigt. Dog er

indholdet af de sider, der kun består af tekst ret væsentligt i denne

sag. De tre sider, hvor billedet ikke er inkluderet, er nemlig

valgmanifesterne for deres tre hovedområder; integritet, kultur og

kundskab.

Vi kan altså konkludere, at siden er professionelt sat sammen, men

ikke hvad man ville forbinde med en typisk politisk hjemmeside.

Den uudsigelige æstetiske funktion betegnes som:

”[…] en oplevelse, som vi ikke er ene om at opleve, men som vi kan

dele med andre. Vi kan være enige om, at vi oplever det samme,

men på hver vores måde.”

(Thorlacius, 2004, s. 91)

Den uudsigelige æstetiske funktion kommer ikke meget til udtryk på

hjemmesiden. Der er dog en masse film, men det er ikke hvad vi

forbinder med en hjemmesides uudsigelige æstetiske funktion, da

disse film aktivt skal startes af modtageren. Dog er der to ting vi gerne

vil fremhæve som uudsigelige æstetiske funktioner, da begge

elementer virker provokerende, overraskende eller sjove alt afhængigt

af, hvilken tilgang modtager har til hjemmesiden.

Den første og den mest fremtrædende, er den direkte opfordring til at

blive aktivist. Aktivisme er noget man forbinder med ekstreme

metoder og lovbrud, så at en politisk hjemmeside direkte opfordrer til

at blive aktivist, virker meget overraskende. Den anden uudsigelige

funktion vi har valgt at inddrage, er den statiske bundlinje på

hjemmesiden. Vi skulle af andre grunde finde ud af hvem der lavede

9


siden, en oplysning der ofte kan stå i bunden af en hjemmeside. I

stedet blev vi mødt af beskeden: ”No copyright, Piratpartiet, 1983”.

Dette er en mindre detalje, men ikke mindst et overraskelseselement

der endnu engang både kan provokere eller virke humoristisk, men

går godt i samspil med hele ideologien omkring partiet, og det at

være pirat.

Koden

L. Thorlacius deler koden op i den metakommunikative og den

intersemiotiske funktion (Thorlacius, 2004, s. 97). L. Thorlacius

forklarer den metakommunikative funktion ved, at et billede reflekterer

over et andet billede – en parafrase. Den intersemiotiske funktion

forklarer L. Thorlacius som

”[…] et kodesystem der oversættes ved hjælp af tegn fra et andet

kode system, fx når et billede oversætter eller understøtter en tekst

eller omvendt.”

(Thorlacius, Kommunikationsformer, 2003)

PPs logo er et eksempel på den metakommunikative funktion eller

intertekstualitet om man vil. Man kan let associere P’et med et flag, og

da det er et sort flag, må man gå ud fra, at der er tale om et piratflag.

Hvis man ikke kender noget til gamle sejlskibe, eller det faktum at kun

pirater kunne finde på at sejle med sorte flag, kan denne symbolik

være svær at se. Dog må vi gå ud fra, at alle mennesker, der besøger

PPs hjemmeside, har et minimum af kendskab til sejlskibe, og hvis

man da ellers kan tyde, at P’et ligner et flag, så er det helt tydeligt, at

logoet henviser til Piratpartiets navn. Piratpartiet starter med P og

flaget eller sejlet henviser til gammeldags pirateri. Endvidere vil man,

hvis man har kenskab til emnet, også straks tænke på den svenske

hjemmeside www.thepiratebay.org, vis logo består af et komplet skib.

The Pirate Bay og PP deler samme politiske holdninger når det

kommer til patenter og i særdeleshed copyright, og en stor del af PPs

succes må også tilskrives the Pirate Bay og den enorme

mediedækning der har været af organisationen.

Som det ses her, spiller de to logoer også på samme tangenter:

Hver film på siden har en titel, hvilket er det tætteste vi kommer på

den intersemiotiske funktion. Dog er titlerne overskrifter, men de

forklarer ofte indholdet af videoen, og kan derfor defineres som en

kode, der oversætter et andet kodesystem.

10


Delkonklusion

Ved spørgsmålet om hvordan den kollektive funktion kommer til

udtryk via PPs hjemmeside, skal vi kigge på de steder hvor PP

opfordrer folk til aktivt at interagere i partiet. Der bliver fra PPs side

ikke defineret en konkret vælgeridentitet, da dette ville kunne

afskrække vælgere, der ikke kan identificere sig med den

pågældende identitet. Selvfølgelig promoverer hjemmesiden de

politiske holdninger, der ligger til grunde for PPs valgmanifest, og et

fælles politisk ståsted må konkluderes at være nok til at skabe en

kollektiv identitet, dog er der i dette tilfælde, mere der binder folk

sammen, end blot politik.

At folk aktivt kommunikerer med hinanden via indlæg på

hjemmesiden, gør det muligt for enhver at poste på hjemmesiden og

blive hørt, noget der bringer læserne af hjemmesiden tættere

sammen.

PPs Piratshop på hjemmesiden er et redskab, til åbenlyst at vise at

man er en del af den gruppe af mennesker, der støtter partiet, og

endnu en måde til at skabe en kollektiv identitet – i hvert fald visuelt.

En visuel manifestation af det politiske standpunkt man har, og af ens

eget syn på verden. På samme måde, som man forsøger at skabe sig

en identitet gennem det tøj man går i til hverdag. Et stærk redskab til

at skabe et fælles ståsted, og at definere en kollektiv identitet.

Konklusionen er derfor, at PP ikke selv definerer en konkret kollektiv

identitet, men at der via hjemmesiden er nogle grundlæggende

elementer, kommunikationsformer og interaktionsmuligheder, der i en

vis grad gør, at en kollektiv identitet automatisk vil forekomme.

Analyse af Piratpartiets medlemmer

Teori om kollektiv identitet:

Vores teoretiske baggrund for området kollektiv identitet finder vi hos

italieneren Alberto Melucci og svenskeren Peter Dahlgren.

Alberto Melucci var sociolog ved universitetet i Milano, og en af de

fremtrædende personer indenfor forskningen i sociale bevægelser.

Vores teoretiske afsæt er taget i hans bog ”Challenging codes –

Collective action in the information age” fra 1996. Dog med

afgrænsning til de dele relevante for vores opgave.

Da Melucci mest opererer med teori i grupper generelt, finder vi det

aktuelt at forsøge at udvide dette, og få en forståelse for grupper i det

online medie. Til det benytter vi P. Dahlgren

Dahlgren tilbyder en analytisk ramme for at analysere online forums og

især politiske, og hvorfor og hvordan folk engagerer sig i disse, og

hvad det betyder for brugerne. Derfor finder vi det oplagt at

kombinere disse i en samlet analysemodel, for at forstå den kollektive

identitet, der opstår i det online forum Facebookgruppen er.

Forståelse af Melucci og Dahlgren:

Melucci definerer sine pointer meget abstrakt, og giver som sådan

ikke et direkte analytisk værktøj, derfor koncentrerer vi os om enkelte

af hans pointer, og tager vores udgangspunkt i disse.

“the following factors must be present: a collective identity, the

identification of an adversary, the definition of a purpose”

(Melucci, 1996, s. 292)

11


Melucci arbejder med begrebet kollektiv handling, der i sine

grundtræk definere rammerne for, hvordan en social bevægelse

antages og defineres. Her belyser han tre centrale karaktertræk:

• Kollektiv identitet

• Definition af et formål

• Definition af en modstander

Den kollektive identitet er opstået i en hvis kontekst, hvilket punkterne

formål og modstander belyser. Dog er kollektiv identitet noget

uhåndgribeligt, så vi udvider dette begreb, for at det kan benyttes i

vores empirisk analyse. Han (Melucci, 1996, s. 75) nævner fem

indikatorer til analysen af en kollektiv identitet:

• Organisationsformer

• Lederskab

• Forudsætninger for medlemsskab

• Tidligere netværk

• Kommunikationsformer

Disse punkter ville i sig selv være repræsentativt for en analysemodel

ud fra Meluccis teori, men da vores hovedfokus i denne opgave er et

online forum, vil vi gerne supplere og omforme disse punkter, med

pointer fra P. Dahlgren og hans teorier om civic cultures (Dahlgren,

2009).

Dahlgren opererer med termen Identities (2009, s. 118) , og snakker

om to hovedkomponenter hvori disse to definerer identitet, dels

gennem oplevelser og dels gennem medlemskab. Han beskriver det

således:

”identities develop and evolve through experience, and experience

is emotionally based.”

(Dahlgren, 2009, s. 119)

Ydermere er det spændende at tage fat i hans begreb om Spaces

(2009, s.114).

Spaces er de fora hvor selve demokratiet udspiller sig, og steder hvor

borgere får mulighed for at møde og diskutere med hinanden - både

offline som online.

Med baggrund i Dahlgren og Melucci, ser vores endelige analytiske

model for Facebookgruppen altså således ud:

• Definition af et formål

• Definition af en modstander

• Kollektiv identitet

• Lederskab

• Organisationsformer

• Spaces

• Kommunikationsformer

• Identities

Som det fremgår ovenfor, er punkterne forudsætninger for

medlemskab og tidligere netværk ikke med. Dette er udelukkende på

grund af det medie Facebook er i dag. Da Facebook er noget alle og

enhver kan tilmelde sig til, giver det for opgaven ikke mening at

analysere forudsætningerne for medlemsskabet af et online fælles

medie, ydermere bliver en analyse af medlemmernes tidligere netværk

ikke inddraget, da dette ville kræve et stort felt af interview personer,

som ønskede at deltage, hvilket ville gøre opgaven for omfattende.

12


I en mere dybdegående analyse af selve partiets medlemmer ville

disse selvsagt blive bragt i spil, men taget de geografiske afstande i

betragtning, ligger dette desværre ude for vores analysefelt.

Disse sluttelige hovedpunkter ligger derfor til grund for vores analyse

af den kollektive identitet, og danner rammerne og afsættet for vores

undersøgelse af Piratpartiets Facebookgruppe.

Analyse af Facebookgruppens kollektive

identitet:

I dette afsnit vil vi med udgangspunkt i vores empiri og analyse model

jf. Afsnit om forståelse af analysemodel, fastslå om man i

Facebookgruppen kan tale om en kollektiv identitet, og hvis ja, hvilken

form for mulig identitet der så er tale om. Vores kvantitative survey og

de to kvalitative interviews med henholdsvis Jeppe som er

repræsentant for det danske Piratparti, og Patrik som er medlem af

det svenske piratparti ligger alle til grund for denne analyse.

Interviewpersonerne

Jeppe

Til trods for, at vi har en repræsentant fra hvert parti, så vælger vi at

se igennem fingre med dette, som Jeppe beskriver:

”Det vi har gjort i Danmark, det er at vi har taget det svenske

partiprogram som vi har kopiret og oversat til dansk altså det er

fuldstændig en kopi og vores organisation og vores kultur er bygget

op omkring de samme systemer”.

(Jeppe, bilag 5, s. 2)

Jeppe er 24 år, og studerer til daglig HUMBAS på Roskilde

universitet, han tilmeldte sig Piratpartiet af følgende årsager:

“fordi det er på tide der er nogen der råber op og gør opmærksom

på, at verden har ændret sig, og at det derfor er på tide at reglerne

følger med.”

(Jeppe, bilag 5, s. 1)

Patrik vores svenske deltager er 35 år, og en ’old-school’ pirat. Han

er meget aktiv i den online debat omkring partiet, og selv aktivt

medlem af det svenske Piratparti.

Begge to også medlemmer af Piratpartiets Facebookside.

Vi vil derfor konkludere, at de mennesker der tilslutter sig de

forskellige dele af partiet, går ind i det med samme bevæggrunde, om

det så er i Danmark eller Sverige, og vi finder det derfor retfærdigt, at

sætte lighedstegn mellem vælgerne, og ser en dansk og en svensk

tilhænger, som to stykker af samme alen.

Definition af et formål:

For at forstå Facebookgruppens formål, vil vi starte med at tage

udgangspunkt i selve gruppens eksistens. Gruppen er opstået på

baggrund af Piratpartiet i Sverige, og er endnu en platform at

kommunikere på.

I piratpartiets tilfælde, benyttes Facebooksiden til at skabe debat og

opmærksomhed omkring sager moderpartiet er involveret i. Denne

debat er selvsagt farvet og diskursstyret af partiet selv, men da

Facebook har kommentarfunktion, bliver debatten dog stadig

brugergeneret, vidtrækkende og trækkes ud fra de grå mødelokaler,

og møder vælgere og interesserede hjemme i deres stuer, kontorer,

mobiltelefoner ect. Dette giver dem mulighed for konstant at være

13


opdateret og debatterende. Som en bruger og medlem af partiet

definerer:

”Like above, it is ONE arena [Facebooksiden red.] among many.

What makes PP unique as a party is the vivid, constant debate on

all levels, from leadership to grassroots, and that it isn't segregated

to the levels themselves, but florishes intermixed..”

(Anonym, bilag 7)

Dette gør også, at intimiteten i sfæren omkring Facebookgruppen

forsvinder, og det mere bliver et offentligt rum, fremfor et intimt lukket

fællesskab jf. surveyens spørgsmål 2 (Bilag 7). Som Jeppe også

beskriver:

”Jo, nu desværre er Facebook ikke en ting folk på nettet bruger, det

er noget alle folk bruger i dag.”

(Jeppe, bilag 5, s. 3)

Siden tjener derfor kun som et informationsforum for brugerne, og en

platform hvor Piratpartiet omkostningsfrit kan skabe opmærksomhed

om sig selv. Samtidig er det vigtigt at forstå, at den diskurs der er

styret på Facebooksiden, den kommer fra partiet, og derfor har det

samme formål som partiet har. Der kan altså sættes lighedstegn

mellem partiet of Facebooksidens

Definition af en modstander:

Facebooksiden er som sagt udsprunget fra hovedpartiet, og er et

elektronisk ’vindue’ ind i partiet. Derfor satte vi også lighedstegn

mellem partiets- og Facebookgruppens formål, og nu vil vi gøre det

samme igen med deres fælles. modstander. Som ethvert andet parti,

har Piratpartiet også et valgmanifest, der definerer deres mærkesager,

og hvad de står og kæmper for. (Piratpartiet, engelsk version, 2010)

(egen oversættelse):

• Respekt for retten til privatliv.

• Et afskaffet patentsystem

• Reform af ophavsretten

Yderligere vil vi ikke komme ind på dette, men blot bruge dette, for at

forstå kernen i partiet. Med afsæt herfra, må det sluttes, at

modstanderen til Piratpartiet må være den de lovgivninger der er på

de områder, de kæmper, og ikke et generelt parti. Som det også

nævnes i vores kvalitative interview med Jeppe:

” vi vil være et støtteparti […] indtil vi kan få en bedre handel med

oppositionen,[…]. Tænkt situation vi får 40% af stemmerne så må

venstre og socialdemokraterne, og de andre partier for den sags

skyld finde ud af hvem af dem, der vil give os flest af vores

mærkesager, til gengæld for at vi så stemmer med dem”

(Jeppe, bilag 5, s. 9)

Lysten til at ændre samfundet på disse områder, er derfor det

vigtigste, og som begge vores interviewpersoner belyser, så er dette

fælles formål essensen i partiet, og det alle medlemmer kæmper for.

Derfor ser man også en stor mangfoldighed blandt medlemmerne.

“the membership consists of so many different ideological views in

other areas, the common nominator for all these are the cores of

the party - the program!”

(Patrik, bilag 6, s. 3)

De normale politiske debatter er helt skubbet væk i Piratpartiet, og

fokus rettet mod deres mærkesager og kampen for disse.

14


Kollektiv identitet:

Lederskab:

Partiet adskiller sig fra mange andre partier, ved netop at have en

meget åben struktur. Alt skal være gennemsigtigt og tilgængeligt –

open source. En ideologi, opstået fra internettet, og brugt i den

virkelige verden. Netop derfor er lederskabet i partiet helt ’fladt’. Når

der debatteres internt, er alle lige, selv menig medlem har samme ret

som selve partiledelsen (Patrik, bilag 6 s. 3). Altså et lederskab bygget

op på samme præmisser som PP’s vision for internettet. Open source

og tilgængeligt for alle.

Organisationsformer

Som vores anonyme citatet fra vores survey antyder, opererer

Piratpartiet på mange forskellige platforme, herunder Facebook blandt

andet, men modsat mange andre partier man kender, opfordrer de

kraftigt til at folk engagerer sig, og det på flere områder jf. Thorlacius

analysen. På den måde organiserer partiet sig på mange forskellige

platforme, og får derfor muligheden for at appellere til en bred skare af

folk, men samtidig stiller de også dem muligheden for selv at

engagere sig på flere forskellige niveauer, og selv tage stilling, til hvor

meget ti. Som Jeppe (Bilag 5, s. 1) også nævner, så er den generelle

blog kultur i Sverige også meget større end i Danmark, og mange

med tilknytning til Piratpartiet. Partiet organiserer sig derfor meget

gennem blogs og forums, og er således et parti der omfavner og

udnytter web 2.0 revolutionen.

Spaces:

Partiets Facebookgruppe fungerer som et online vindue ind til deres

debat og politik, og er deres måde til hurtigt at få information ud til

medlemmer og interesserede. Det skaber en hurtig tilgang til

information, og en mulighed for at være opdateret og med i debatten.

Som vores survey belyser (Bilag 7), så føler folk, at debatten bliver

mere jordnær, og giver dem lyst til at deltage. Samtidig skaber det

online rum muligheden for omgående at nå ud til folk på mange

forskellige platforme.

” Increased possibilites for those of us with limited time.”

(Anonym, bilag 7)

Dette går godt i spænd med hvad Dahlgren (2009, s. 114-115)

definerer som Spaces. Siden skaber altså et kommunikationsforum,

der gør debatten mere jordnær, og stiller brugeren muligheden for

selv at sortere og filtrere de informationer han/hun vil have, og de

diskussioner de vælger at deltage i.

Som han selv beskriver:

”For democracy to happen, citizens must be able to encounter and

talk to each other. They need access to each other to develop their

collective political efforts, and contexts in which they can act

together.”

(Dahlgren, 2009, s. 114)

Siden bliver et online ’mødelokale’, som partiet kan benytte sig af, for

hurtigt at få en føling på visse emner. Et sekundært sted og medie,

der samler tilhænger samt interesserede af Piratpartiet.

15


Kommunikationsformer:

Som så mange andre partier kommunikerer også Piratpartiet eksternt

som internt. Dog med den forskel, at ulig andre politiske partier, så er

Piratpartiet født af internettets indtræden, og selvsagt bygget op om

dette. Derfor kommer det også til udtryk på hjemmesiden, at en

måde at være aktiv i partiet, blandt andet er gennem de online forums

– både partiets egne, men der linkes også til sider som Facebook. Det

afspejles igen af, at mange af de mennesker der støtter partiet, selv er

opvokset i samme online computer miljø, som Piratpartiet.

“I’m an old-school pirate when it comes to computer programs and

games […] Growing up in the Amiga generation, […] where piracy is

a very clear and dedicated movement.”

(Patrik, bilag 6, s. 5)

Identities

Ifølge Dahlgrens citat fra begyndelsen af denne analyse, udvikles

identiteter gennem oplevelser. I Piratpartiets tilfælde, vil vi påstå, deres

fælles identitet er bygget op omkring en fælles ting – lovovertrædelse.

Som det fremgår at vores interviews, bliver medlemsskaren i

Piratpartiet beskrevet som en utrolig bred og mangfoldig skare af folk

med mange forskellige politiske overbevisninger. Netop også en af de

ting, der kan betegnes værende unikt for partiet.

At benytte sig fuldt af internettet, ville i mange tilfælde ende i at

brugeren overtrådte loven – ubevidst. Og det fordi lovgivningen her

ikke er skarp nok. Det fremgår af vores interviews, at en fællesnævner

blandt medlemmerne er lysten til at ændre samfundet på disse

områder. Tanken om, at dette er grundlæggende en fejl, og den skal

der rettes op på for at udnytte internettets muligheder fuldt ud.

Som citatet fra Jeppe ovenfor også belyser, fungerer partiet mere

som en bevægelse, med et fælles mål. Et mål alle medlemmer er

enige om, og igennem dette skaber sig en fælles identitet.

Delkonklusion

I forhold til ovenstående analyse kan det konkluderes, at der bestemt

findes en form for fælles identitet blandt tilhængerne til Piratpartiet,

nemlig det at være pirat. At være en internetpirat er defineret ved at

tage, bruge og remikse kultur, musik etc. som man har lyst – altså

skabe ny kultur. Problemet på området er dog bare, at det mange

gange ikke er lovligt. Piratpartiets medlemmer kæmper for en fælles

forståelse af, at internettet har ændret verden, og at lovgivningen

omkring dette medie ikke har fulgt med. Internettet er ’forholdsvis’ nyt,

men de love der omkranser det, har grobund i gammel tradition. De

kæmper ikke for et anarkistisk internet, men sætter regler og forslag

til, hvordan folk skal have lov at bruge internettet, og udnytte det fuldt

ud, i stedet for kun delvist, som det er tilfældet nu, - uden at bryde

loven. Der skal altså reformeres på området!

Denne ideologi er i den grad en fastprintet del af tilhængerne til

partiet, om det så er som aktive medlemmer eller blot interesserede

på Facebooksiden. Det er denne ideologi, der trods deres store

mangfoldighed i partiet sætter dagsordenen for deres debat, og deres

engagement – dette engagement, der i dette specifikke space

definerer deres identitet – én af deres identiteter. For vigtigst af alt, og

som Dahlgren (2009, s. 119) formulerer, må identitet ses som et miks

af flere roller vi spiller, i den skiftende dagligdag vi lever i.

16


Konklusion

Hvordan kommer en kollektiv identitet til udtryk via PP’s hjemmeside?

Det spørgsmål satte vi os for at besvare, og resultatet er todelt. Dels

benytter hjemmesiden piratshoppen til visuelt at give folk redskaber til

at skabe sig den kollektive identitet, men direkte at skabe den for folk,

det kan hjemmesiden ikke. Som ethvert andet digitalt medie, kan den

kun give os rammer og muligheder, og som de tænkende individer vi

er, har vi selv muligheden for at vælge - og vælge, det gør vi!

Uanset hvad vi vælger, så vil der altid være en bagside eller nogle

konsekvenser af vores valg. Mennesket er et socialt individ, der lever i

grupper. Om en gruppe er defineret ved alder, økonomi, politik, kultur,

via Facebook eller i skolen, så er det noget vi ikke kan undgå, og vi vil

automatisk leve i og tilpasse os disse.

Mennesket tilpasser sig de grupper de lever i, og pålægger sig selv en

specifik social profil, alt afhængig af hvilket socialt forum man befinder

sig i, online såvel som offline – en række forskellige identiteter.

Medlemmerne af Piratpartiets holdninger er fælles defineret gennem

Piratpartiets valgmanifest. Det er denne fælles forståelse og enighed,

der skaber deres fælles identitet, og den, vi som samfund vil kunne

genkende Piratpartiet på.

Facebookgruppen bliver på samme måde som hjemmesiden blot et

redskab blandt mange i forbindelse med deres fælles

identitetsskabelse, en identitet der ikke er skabt aktivt af Piratpartiet

selv, men af os som samfund for at skelne os fra dem i form af vores

forskellige kollektive identiteter.

Perspektivering

Denne opgaver rummer mange elementer man kunne vælge som sit

udgangspunkt til en perspektivering, herunder Facebook, internettet

og politik. Et vi især finder interessant, er de sociale dannelser vi

mennesker gør os gennem livet. Melucci (1996) har fat i en meget

interessant pointe, når han snakker om en kollektiv identitet, og

hvordan mennesker danner sig denne i gruppeprocesser. Et

fænomen man ser lige fra grupper i børnehaven, kliker i folkeskolen,

og nærmere frihedsbevægelser. Der er en forunderlig nem parallel fra

det visionære i Piratpartiet, og til bevægelser som blandt andet Martin

Luther Kings kamp for de sortes rettigheder og frihed. Måden, som

visionen om at ændre samfundet florerer i PP, kan sammenlignes

med enhver anden vision en gruppe mennesker kæmper for. Følelsen

af, at der er noget grundlæggende galt med det etablerede samfund,

og en følelse af at ville kæmpe for dette, kan ofte samle store

folkemængder – uanset race eller oprindelse, præcis som det ses

blandt medlemmerne i Piratpartiet.

Refleksioner

I arbejdet med denne opgave, har vi gjort os en hel del erfaringer.

Både gode som dårlige, som man igennem opgavens forløb har

været nødt til at tage stilling til. Selvfølgelig røg vi ind i den vanlige

floskel som tidsmangel, der helt specifikt gjorde, at vore kvantitative

survey kom ud lidt for sent, og man kan samtidigt stille

spørgsmålstegn ved hvor godt spørgsmålene egentligt var forankret i

vores teori. Derfor benyttede vi også surveyet som et springbræt

videre, og det er således kun sekundært brugt i vores analyse.

Rent opgavemæssigt kan der sætte spørgsmålstegn ved, om vores

indsamlede empiri, faktisk er repræsentativt for de spørgsmål vi

17


stillede os i problemformuleringen? Det synes vi ikke selv det er. For

virkelig at fastslå, om der er en kollektiv identitet blandt

medlemmerne, skulle vi direkte ud til dem selv. Vi skulle som

antropologerne ud og ’leve’ blandt de mennesker, vi valgte at

undersøge. Vores kvantitative og kvalitative empiri, består reelt kun af

19 survey besvarelser og 2 kvalitative interviews – et utroligt småt

udsnit, af en medlemsskare der runder over de 30.000 for partiet –

hvilket langtfra er repræsentativt for en reel akademisk analyse. Dog

vil vi påstå alligevel, at læser man vores opgave, og derfra laver en

dybere og mere vidtrækkende analyse, vil man ikke blive meget mere

overrasket. Kort sagt, direkte akademisk validitet - nej, men en god

indikation og et springbræt videre – ja!

Vores begrænsning på ord var også en udfordring, da der i den

afsluttende fase skulle sorteres ud i den tekst vi igennem længere tid

havde skrevet på. Derfor er bl.a. Medie afsnittet i analysen af

Piratpartiets hjemmeside strøjet til fordel for andet materiale.

Afslutningsvis må vi også gøre opmærksom på, at vi desværre havde

et mandefald under forløbet, og vi må for god ordens skyld

understrege, at intet vedkommenet har skrevet er brugt i opgaven.

Litteraturliste

Hjemmesider:

Piratpartiets engelske side:

Piratpartiet i Sverige, 2010. Engelsk version [online] Tilgængelig på: <

http://www2.piratpartiet.se/international/english> [Set. 26. november

2010]

Piratpartiet i Sverige, 2006. Forsiden. [Online] Tilgængelig på:

http://www.piratpartiet.se [set 6. December 2010]

Det omvendte S:

L. Ruel & S. Outing, 2004, Viewing Patterns for Homepages [online]

Eyetools Inc. Tilgængelig på:

[set 6.

December 2010]

Kommunikationsforum:

L. Thorlacius, 2003, Visuel kommunikation på websites [online]

Kommunikationsforum. Tilgængelig på:


[set d. 6. December 2010]

Bøger:

Melucci, Alberto. 1996 Challenging codes: Collective action in the

information age. Cambridge University Press, Cambridge.

Hjarvard, Stig. 1997. ”Forholdet mellem kvantitative og kvalitative

metoder i medieforskningen” i Norsk Medietidsskrift vol. 2: s. 59-80

18


Dahlgren, Peter. 2009. Media and Political Engagement: Citizens,

Communication, and Democracy. Cambridge University Press,

Cambridge: s. 102-171

Gaskell, George. 2000. “Individual and group interviewing” i

Qualitative

Researching with Text, Image and Sound. M.W. Bauer og G. Caskell

(ed.). Sage

Publications, London: s. 38‐56.

Halkier, Bente. 2008. “Fokusgrupper i samfundsvidenskabelig

forskning” i

Fokusgrupper. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg: s. 9‐20.

Thorlacius, Lisbeth. 2004. “Visuel kommunikation på WWW” i Digitale

verdener.

I Engholm og L. Klastrup (ed.). Gyldendal, København: s. 79‐100.

Bilagsliste

Bilag 1:

Piratpartiets forside:

Piratpartiet i Sverige, 2006. Forsiden. [Online] Tilgængelig på:

http://www.piratpartiet.se [set 6. December 2010]

Bilag 2:

Piratshoppen:

Piratpartiet i Sverige, 2006. Piratshoppen. [Online] Tilgængelig på:

[set 6. December 2010]

Bilag 3:

Mail med Jeppe

Jeppe, W., Jeppe.winther@piratpartiet.dk, 2010, Vedr.: Interview

[email] besked til T. Jakobsen tinojakobsen@gmail.com sendt d. 5.

December 2010 13:51 Tilgængelig på: < http://workingtino.dk/wpcontent/uploads/2010/12/Mail-med-Jeppe.pdf>

[set d. 6. December

2010]

Bilag 4:

Interviewguide

Også tilgængelig på: < http://workingtino.dk/wpcontent/uploads/2010/12/Bilag4-Interviewguide.pdf>

[set d. 6.

December 2010]

Bilag 5:

Interview med Jeppe transskribering

Også tilgængelig på: < http://workingtino.dk/wpcontent/uploads/2010/12/Transkribering-Jeppe-kopi.pdf>

[set d. 6.

December 2010]

Bilag 6:

Interview med Patrik transskribering

Også tilgængelig på: < http://workingtino.dk/wpcontent/uploads/2010/12/Transskribering-interview-med-Patrik-fra-

Sverige.pdf> [set d. 6. December 2010]

Bilag 7:

Kvantitativ survey

19


Også tilgængelig på: < http://workingtino.dk/wpcontent/uploads/2010/12/Survey.pdf>

[set d. 6. December 2010]

Bilag 8:

Interview Jeppe (lydfil)

Bilag 9:

Interview Patrik (lydfil)

Forfattererklæring

Abstract, indledning, problemfelt & problemformulering Fælles

Afgrænsning Tino

Metode Tino

Teori Aleksander

Analyse af Piratpartiets hjemmeside Aleksander

Analyse af Piratpartiets medlemmer Tino

Analyse af Facebookgruppens kollektive identitet Tino

Konklusion Fælles

Perspektivering Tino

Refleksion Fælles

20

More magazines by this user
Similar magazines