Vejsalt Magasin, udgave 2 - September 2012 - AkzoNobel

akzonobel.com

Vejsalt Magasin, udgave 2 - September 2012 - AkzoNobel

Vejsalt

Magasin

Magasin fra AkzoNobel Vejsalt

Årgang 1 • September 2012 • Nummer 2

Nye kontrakter giver fleksibilitet

En mulighed: din strategiske saltbeholdning 4

Bæredygtighed i dybden

Strategisk energioplagring i saltkaverner 10

‘Brug tredive procent mindre salt’

Dynamisk spredning er fremtiden 12


Vejsalt Magasin

Indholdsfortegnelse

Nye kontrakter Mere sikkerhed, mere fleksibilitet 4

Logistik Vejsalt efter aftale 6

Spørgsmål om salt Og svar på dem 8

Plan For oplagring af vejsalt 9

Bæredygtighed i dybden Genbrug af saltkaverner 10

Dynamisk saltspredning Tredive procent mindre salt 12

Kort og godt Kunststof spreder & salt til klor 15

Ecosel ® mTA vejsalt Groningen prioriterer miljøet 16

Sprede-effektivitet Mere effektivt med mindre salt 18

Kolofon

Dette magasin udgives af AkzoNobel vejsalt.

Abonnementet er gratis og det kan fås via

e-mail: wegenzout@akzonobel.com. Hel eller

delvis reproduktion fra magasinet af billeder og/

eller tekst er kun tilladt efter udtrykkelig, forudgående

tilladelse fra AkzoNobel vejsalt.

AkzoNobel Wegenzout

P.O. Box 247

NL-3800 AE Amersfoort

www.wegenzout.nl

Redaktion & produktion

TTF Marketing & Communicatie, Amersfoort

Fotografie

Rob Melchior

Tryk

Twigt Grafisch Facilitair, Waddinxveen

4

8

18

2

Mere effektivt med mindre salt

Med innovative produkter

omsætter AkzoNobel sine

bæredygtighedsambitioner

til praksis.

Innovation er ikke noget mål i sig selv. Udvikling

af nye produkter koster meget tid, engagement

og mange penge. Selvfølgelig har

AkzoNobel driftsøkonomiske grunde til at

innovere: stilstand er tilbagegang. Men det er

kun den ene side af medaljen.

Mere effektivt arbejde

AkzoNobel vil drive samfundsmæssig ansvarlig

erhvervsvirksomhed. Hertil hører vores søgen

efter produkter, som er bedre for menneske,

miljø og samfund. Vores forsknings- og udvik-

Ecosel ® mTA antiklumpningsmiddel

Sidste vinter begyndte AkzoNobel at levere vejsalt

med et miljøvenligt antiklumpningsmiddel.

Dette produkt hedder nu Ecosel ® mTA vejsalt.

Ecosel ® mTA vejsalt indeholder ingen cyanid,

det er fuldstændig biologisk nedbrydeligt og

derfor særdeles velegnet til moderne glatførebekæmpelse.

Navnet mTA vejsalt har været

brugt i længere tid, men tilføjelsen Ecosel ® er

ny. Det er en gruppebetegnelse for innovative

og bæredygtige produkter, som AkzoNobel

Lagertanke: glimrende løsning

Spredning af saltlage er

vejen frem. Hvad kræves

der, hvis man vil have

tilstrækkelige mængder

saltopløsning på lager?

Det kan lade sig gøre på to måder.

Den første: man kan lave saltopløsningen selv

ved at opløse salt i vand med en saltopløser.

Den anden: man kan få fiks-og-færdig saltopløsning

leveret af AkzoNobel Vejsalt.

I begge tilfælde kræves der en tankkapacitet.

En saltopløser laver nemlig kun en

begrænset mængde saltopløsning pr. time

(op til ca. 6 m³), og en tankvogn fra

AkzoNobel når ganske vist hurtigt frem,

men ikke i løbet af fem minutter fra bestilling.

Lige et fingerpeg: Heerhugowaard kommune

i Holland har selv 130 m3 saltopløsning

i tankene.

lingsprogram har dels styring af omkostninger

og effektivitet som formål. Men vi mener, at

det er endnu vigtigere, at vi reagerer på de

impulser, vi modtager fra dig. For AkzoNobel’s

endelige mål er at hjælpe kunderne med at

arbejde endnu mere effektivt. Med hensyn til

glatførebekæmpelse betyder det:

mere effektivt med mindre salt

Antiklumpningsmiddel Ecosel ® mTA

Denne ambition realiserer vi ikke kun med vores

vakuumsalt, men også takket være vores

udvikling af antiklumpningsmidlet Ecosel ® mTA.

Mange års intensiv forskning i mulighederne

med komplet biologisk nedbrydeligt vinsyresalt

– for det er netop mTA – har resulteret i

introduktionen af Ecosel ® mTA inden for den

professionelle glatførebekæmpelse. Det er

vores ambition, at det miljøvenlige mTA skal

både nu og i fremtiden bringer på markedet.

Antiklumpningsmidlet mTA er allerede i nogen

tid blevet brugt i industriprocesser, men først

for nylig har det fundet anvendelse i glatførebekæmpelsen.

I samarbejde med aftagere har AkzoNobel de

seneste tre vintre forsket i den praktiske anvendelighed

af Ecosel ® mTA. I denne testfase

har man set meget på transporten, (af)læsning

og oplagring af dette vejsalt. Og vi er vi klar til

Polyester-tanke

Hvilke krav stilles der til sådanne lagertanke?

Wim Wolters, Area Sales Manager for firmaet

Plasticon Composites i Oldenzaal (NL) besvarer

spørgsmålet. ‘Så vidt jeg ved, er der

ingen lovkrav til materialet, der anvendes. Man

kan vælge mellem stål, polyesterplast og rustfrit

stål. Vi leverer tanke af polyester, fremstillet

efter kundens ønsker. Med hensyn til pris er

det lidt dyrere end stål, men dog billigere end

rustfrit stål.’

Mandehul forneden i cylinderen

AkzoNobel leverer saltopløsning i bulktransport

på cirka 30 ton. Det er hensigtsmæssigt

at vælge tanke med tilstrækkelig kapacitet.

Mindst 30 m³, men helst endnu mere. ‘Kunden

formgiver selv tankene’, fortæller Wim Wolters.

‘Vi bygger dem med alle fornødne tilkoblinger

som afluftning, aftapning, påfyldning og

et mandehul. Arbejdstilsynet vil formodentlig

kræve, at der laves et mandehul i cylinderen

(indgangshøjde). Det gør det nemmere at

erstatte det nuværende antiklumpnings middel

jerncyanid. Ikke kun i vores vejsalt men i alt det

vejsalt.

Olivier Hayard,

Global Director Marketing & Sales Salt

næste skridt. I samarbejde med Brenntag som

agent vil AkzoNobel nu præsentere antiklumpningsmidlet

Ecosel ® mTA på det europæiske,

nordamerikanske og nordafrikanske vejsaltmarked,

og vi er overbeviste om, at dette

produkt er et vigtigt skridt på vejen mod mere

bæredygtig glatførebekæmpelse.

> For mere information kan du sende en

e-mail til Ecosel.mTA@akzonobel.com

rengøre, vedligeholde og inspicere. Vi kan også

udstyre tankene med ræling, trappeafsats og

adgangsstige.’

Vedligeholdelsesfri

‘Det er vigtigt at vide, om indholdet skal være

under tryk eller ej. Er der overtryk i tanken, kan

saltopløsningen hurtigere aftappes. De fleste

lagertanke er dog uden tryk. Det betyder, at

saltopløsningen strømmer ud på grund af

tyngdekraften, men tanken skal så placeres i

en vis højde. Eller der skal bruges en pumpe.

I så tilfælde er det også i orden med en flad

bund uden ekstra udstyr. Det er de vigtigste

ting, der skal tages hensyn til. Til slut er det lige

værd at nævne: lagertanke af polyesterplast

er forholdsvis lette, de er korrosionsfaste og

fuldstændig vedligeholdelsesfri.’

> For mere information:

www.plasticoncomposites.com

3


Salgschef Sander Bouman:

Nye kontrakter

giver kunder mere

sikkerhed

De strenge vintre, 2009/10

og 2010/11, har gjort det

tydeligt for alle, at levering

af vejsalt skal være meget

pålidelig. Det handler

jo om trafiksikkerhed og

mobilitet. Hvis det står til

AkzoNobel, kan ordet saltmangel

slettes i den danske

retskrivningsordbog.

Disse berygtede vintre har vi lagt bag os,

men erfaringen med saltmangel er ikke

glemt i den professionelle glatførebranche.

AkzoNobel Vejsalt har heller ikke glemt det,

og vi arbejder intensivt på at afstemme vores

tjenesteydelser efter markedet. Resultat:

forbedret leveringspålidelighed og tilstrækkelig

fleksibilitet med henblik på at opstille

din kontrakt med AkzoNobel Vejsalt, som

du ønsker. Disse ting har taget form i de

nye kontrakter, som AkzoNobel nu har tilbudt

i to år. Salgschef Sander Bouman fortæller

om de nye kontrakter og baggrunden

for dem. ‘Vi har i hvert fald lært, at der rent

faktisk manglede en adækvat metode til

beregning af kundernes saltbehov. Tidligere

var kriteriet ofte, hvor stor lagerkapaciteten

var. For det meste gik man for en normal

vinter ud fra det dobbelte af lagerkapaciteten.

I det vestlige Holland regnede man

med en faktor 1,5. Forholdet mellem denne

volumen og den pågældende kundes areal

var dog ikke altid lige tydelig. Af den grund

har vi udviklet en bedre og mere pålidelig

metode.’

Beregning af saltbehov

Grundlaget herfor er de historiske data om

den pågældende kundes saltforbrug i de

seneste ti vintre. ‘Vores formel til beregning

af saltbehovet er således: tag gennemsnittet

af den forbrugte saltmængde i disse vintre

og læg 50 procent til. Jeg forklarer lige,

hvordan vi når frem til det. Gennemgang af

AkzoNobel Vejsalts arkiver, som går hele 30

år tilbage, viser, at standardafvigelsen for de

hollandske vintre er cirka 40 procent. Det

indebærer følgende: hvis det gennemsnitlige

saltforbrug i denne periode for eksempel

er 100, svinger det faktiske saltforbrug

mellem 60 og 140 1 . For en sikkerheds skyld

lægger vi hertil en usikkerhed på 10 procent

og når således til en statistisk baseret beregning

af saltbehovet. For kunden betyder

det en kontrakt på 150 procent af hans

saltbehov. Med andre ord: en kontrakt, som

du kan klare vintre på over gennemsnittet

med! Hvor der tidligere blev arbejdet med

1 Denne standardafvigelse giver en sikkerhed på 90 til 95 procent

over den pågældende båndbredde. I dette eksempel er

der altså en sikkerhed på 90 til 95 procent for, at det faktiske

saltforbrug bliver en mængde på mellem 60 og 140.

uklare aftaler og leveringsmængder, er

grundlaget for vores nye aftaler, at

AkzoNobel Vejsalt giver garanti for, at den

i fællesskab beregnede kontraktmængde

også rent faktisk kan leveres. Det forpligter

vi os til.’

Garanti for fleksibilitet

AkzoNobel Vejsalt vil med disse nye

kontrakter indgå et partnerskab med sine

kunder. Det betyder blandt andet en retfærdig

fordeling af chancer og risici. ‘For på en

økonomisk forsvarlig måde at kunne tilbyde

leveringssikkerhed, kræver vi som modydelse

en forpligtelse til at aftage 50 procent,

fortæller Sander Bouman. ‘Jeg giver

et eksempel: hvis en hollandsk kommune

til den kommende vinter indgår en kontrakt

med AkzoNobel på levering af 500 ton

vejsalt, skal denne kommune aftage mindst

250 ton. Men lad os antage, at denne vinter

2012/13 igen bliver ret mild. Det er ikke

noget problem, for i så tilfælde behøver

kommunen ikke at aftage de sidste 250 ton.

Det har siden 2010 været grundlaget for

vores standardkontrakter. Erfaringer fra de

første to år med denne formel viser, at det

er en udmærket kombination af

leveringspålidelighed og fleksibilitet.’

Strategisk saltbeholdning

Men det er ikke det hele. Der er jo ikke

100 procent garanti for, at den kontraktmæssigt

aftalte mængde salt også virkelig

er tilstrækkelig til at klare enhver vinter.

AkzoNobel giver derfor også sine aftagere

mulighed for at anlægge en strategisk saltbeholdning.

Sander Bouman forklarer, hvad

det indebærer: ‘Du bestiller og betaler saltet

forud. Vi opbevarer saltet, administrerer

det og leverer det, så snart du skal bruge

det.’ Med hensyn til sådan en strategisk

saltbeholdning er der forskellige kontraktmuligheder.

Ud over standardkontrakten

kan aftagere med AkzoNobel aftale at

anlægge en strategisk saltbeholdning, men

det er også muligt at lade den strategiske

saltbeholdning udgøre en del af standardkontrakten.

Det fungerer sådan. ‘Lad os

antage, at kunden har et saltbehov på 500

ton og vælger en strategisk saltbeholdning

på 100 ton. Vi sætter 400 ton i kontrakten

og med pligt til at aftage 200 ton. Hvis den

pågældende kunde ikke skal bruge de 200

ton i en mild vinter, lægger vi den resterende

del af den mængde, som kunden skal

aftage, til den strategiske saltbeholdning.

Hvis denne kunde har 50 ton tilovers på sit

forpligtede budget, bliver den strategiske

saltbeholdning for den efterfølgende vinter

på 150 ton. Til denne vinter bliver den

mængde, som kunden skal aftage, så halvdelen

af 500-150 ton, altså 175 ton. Sander

Bouman fortæller videre: ‘En strategisk saltbeholdning

betragtes i første omgang som

ret dyr, men indkøb i et gunstigt øjeblik og

oplagring i nogle år er altid mere omkostningseffektivt

end at være nødt til at købe

dyrt ind i en streng vinter. Desuden er din

Sander Bouman:

Sådan beregner du dit saltbehov: Gå ud fra dit

gennemsnitlige saltforbrug i de seneste ti vintre

og læg 50 procent til. Med denne sikkerhedsmargen

kan du klare et eventuelt merforbrug.’

egen strategiske saltbeholdning af den velkendte

kvalitet og altid til rådighed med det

samme. Og for endelig at gøre det endnu

mere fordelagtigt, tilbyder vi også kunderne

at købe den strategiske saltbeholdning

tilbage. Hvis en kunde ønsker det, køber vi

efter to år dette salt tilbage fra ham.’

Lagerstyringssystem

De seneste to år har AkzoNobel testet denne

nye systematik for saltkontrakter. ‘Resultaterne

er positive. Både vores kunder og vi

selv er tilfredse med den ny kontraktform,

og vi vil nu tilbyde den standard med en

løbetid på et eller tre år. Sammen med

vores kunder søger vi hele tiden muligheder

for at kunne betjene dem endnu bedre. Det

næste skridt på vejen bliver udvikling af et

lagerstyringssystem, som automatisk varskoer

os selv, hvis kunden skal have leveret

salt. Dermed har vores kunde en bekymring

mindre!’

5


Vejsalt Magasin

Vi sørger for, at dit salt er

der til tiden

Du bestiller vejsalt. AkzoNobel leverer den aftalte

mængde til rette tid og sted. Det er du vant til, og du

forventer det også igen. Logistik afdelingen hos

AkzoNobel sørger for, at dine forventninger ikke bliver

gjort til skamme og, at aftaler overholdes.

Her spiller Brian Steensma, Depot Manager

Salt, en vigtig rolle. På AkzoNobel Vejsalts

kontor i Amersfoort (NL) fortæller han, hvordan

man sørger for, at udbuddet lever op til

efterspørgslen. ´Hvert år producerer vi 6

millioner ton salt i vores tre fabrikker. Cirka 5

procent af det, 300.000 ton, er vejsalt.’ Det ville

være fint, hvis der blev produceret præcis lige

så meget salt, som der skal leveres. Så ville

der aldrig være hverken for meget eller for lidt.

Men sådan er det ikke. ‘Vores fabrikker kan

ikke altid køre på fulde omdrejninger, og derfor

produceres der ikke altid lige meget salt. På

den anden side skal vi til visse kunder, f.eks. i

Nordskandinavien, levere hele deres årsforbrug

over en ganske kort periode, for om vinteren

kan vi ikke nå frem.’ Og så har vi også at gøre

med pludselige forskelle i efterspørgslen på

vejsalt, som det for eksempel var tilfældet i den

ekstremt strenge vinter for tre år siden.

‘I sådanne situationer kan vi ikke bare lige

sætte farten op i fabrikkerne, for det er

processen slet ikke gearet til.’ I tider, hvor der

ikke er brug for så meget salt, bliver det for

meget producerede salt oplagret i depoter,

således at der er salt nok i perioder med

knaphed er tilstrækkeligt meget salt. For Brian

Steensma og hans kolleger er det en stor

opgave at få det til at gå op, uden at det bliver

for dyrt.

Sommersalt

‘Jeg vil nu begrænse mig til at fortælle om

vejsalt’, siger Brian Steensma. ‘Vi producerer

vejsalt hele året rundt. I perioden mellem to

vintre - fra april til oktober – oplagrer vi saltet i

vores depoter i Utrecht, Oss og eventuelt også

i Kampen og Delfzijl. Men vi vil helst også udlevere

det i denne periode. Hvis vores depoter,

i modsætning til vores aftageres depoter, er

fyldt op, udnyttes den samlede lagerkapacitet

ikke optimalt. Det kan give problemer, hvis der

pludselig om vinteren bliver brug for meget

salt. Derfor håndterer AkzoNobel fordelagtige

priser på sommersalt. Hvis kundernes

depoter er fyldt op, kan vi igen fylde vores

egne depoter op, så vi sikrer en rimelig stor

buffer. På den måde kan vi sammen sørge for,

at risikoen for saltmangel begrænses til et minimum.’

Depoterne fyldes op med vejsalt fra

fabrikkerne i Hengelo og Delfzijl. Det foregår

med flodpramme. Bulktransport på kanaler og

floder er ikke så dyrt som landevejstransport

(transportomkostningerne udgør selvfølgelig

en del af saltprisen), og desuden er det bedre

for miljøet. Sammen med sine kolleger, Gerard

Strikker og Jan Vegter, har Arend Niemeijer,

Logistics Coordinator i Delfzijl, ansvaret for alle

salttransporter. I Hengelo er det en opgave for

Logistics Coordinator Jos Goossen. Fra begge

fabrikker bliver vejsaltet også transporteret

med lastvogne, hvis bestemmelsesstedet

ligger nærmere fabrikken end et af depoterne.

Amersfoort, Delfzijl og Hengelo drøfter hver

dag planlægningen og spørgsmålet om,

hvordan depoter og aftagere på den bedste

måde – det vil sige: den hurtigste og til den

billigste pris – kan få leveret salt.

Menneskearbejde

Men ikke nok med det. Logistik afdelingen

analyserer også løbende, om hele processen

kan gøres endnu mere effektiv. Brian Steensma:

‘Et eksempel. Vores vejsaltkunder får salt

leveret fra depoter i Delfzijl, Kampen, Utrecht

og Oss. Vi spekulerer nu på, om det ikke er

praktisk at have endnu et depot, for

eksempel i det nordvestlige Holland.

Spørgsmålet er, om udgifterne hertil kan

opvejes af en kortere transport ad landevej.

Et andet spørgsmål er, hvordan vi skal håndtere

den totale oplagringskapacitet til vejsalt.

Altså ikke bare i vores depoter men også i

kundernes depoter. Vi ser en tendens til, at

kommuner og regioner begynder at samarbejde

og for eksempel vælger et stort fælles

depot. Det er meget fornuftigt, set fra deres

side – det er mere effektivt, og der spares

penge – men det betyder i mange tilfælde, at

den totale oplagringskapacitet bliver mindre,

og det kunne godt give problemer i strenge

vintre.’ I øvrigt har AkzoNobel allerede en

løsning på dette problem. Og det skal forstås

helt bogstaveligt. For ikke så længe siden

begyndte vi at tilbyde kunderne at anlægge en

strategisk saltbeholdning. Saltet bliver købt og

betalt, men ikke leveret endnu. ‘Vi opbevarer

det for kunden, og vi leverer det, så snart det

er nødvendigt. En stor fordel for kunden er

selvfølgelig, at han ikke selv behøver at have

et depot og, at han hundrede procent sikkert

ved, at det kan leveres med superkort varsel.’

En anden forbedring af vores service er den

nye e-ordering, som vi introducerede for kort

tid siden. Bestilling af salt på internettet, 24

timer i døgnet alle ugens 7 dage. Øjeblikkelig

tilbagemelding om, hvornår og af hvem saltet

bliver leveret, og det forenkler den administrative

proces betydeligt. Er det et af flere skridt

på vej mod en fuldstændig automatisering af

logistikprocessen? ‘Både ja og nej’, siger

Brian Steensma. ‘Vi kommer til at gøre det

endnu mere effektivt, men samarbejdet mellem

AkzoNobel, transportørerne og kunden er og

bliver menneskearbejde.’

6

Læsning af vejsalt

Vognmænd kører til og fra AkzoNobel i Hengelo.

AkzoNobel Delfzijl

Læsning af en flodpram er lige begyndt.

Brian Steensma:

‘...bestilling af salt via e-ordering…’

7


Vejsalt Magasin

Salt, saltere, saltest

Spørgsmål om salt

Og svar på dem

Hvorfor bruger vi egentlig salt om vinteren for at gøre

vejene mere sikre at køre på? Vejsalt Magasin stiller

dette og andre spørgsmål om salt til Rolf Breslau,

Segment Manager Road Salt hos AkzoNobel.

Altså: hvorfor salt?

‘Lad os starte fra bunden: vi taler altså om

natriumklorid. Det er det kemiske navn for

salt, som vi bruger i køkkenet og om vinteren

spreder på vejene. Ud over natriumklorid

(NaCl) findes der også andre salte, for

eksempel calciumklorid og magnesiumklorid.

NaCl har den fordel, at det er næsten

ubegrænset tilgængeligt og forholdsvis billigt.

Det kan sænke frysepunktet, er sikkert i brug

og mindre ætsende end andre kloridholdige

tømidler. Dernæst anvendes for eksempel

også kaliumacetat og natriumformiat som

tømiddel i lufthavne; disse salte er mindre

ætsende men betydeligt dyrere.’

Findes der også andre midler?

‘Ja. Vi skelner mellem tømidler og midler, som

gør overfladen mere grov. Midler, der gør

vejbanen mere grov, er for eksempel sand,

grus, (kul)aske og sandsten. De gør kun

overfladen grovere, og det er også samtidig

deres begrænsning. Indtil 1960 blev der kun

brugt sand/grus. Siden da bliver der stadig

oftere i Vesteuropa brugt tømidler til

glatførebekæmpelse. I den moderne

glatførebekæmpelse bruges der salt, især for

også at undgå, at der bliver glat.’

Er der forskel på salt?

‘Hvis vi kun taler om natriumklorid – for det

er så langt det mest anvendte tømiddel – er

svaret både ja og nej. Forskellen har at gøre

med den måde, saltet udvindes på.

Afhængigt af den anvendte metode taler vi

om havsalt, vakuumsalt eller stensalt. I alle tre

typer findes nøjagtigt det samme virksomme

stof: natriumklorid!’

Hvad er forskellen på dem?

‘Stensalt udgraves i underjordiske saltlag og

sies, men det renses ikke. Det indeholder

derfor også forureninger som sand,

tungmetaller og andre uopløselige salte som

sulfater. Det indeholder mindre NaCl, og

kornstørrelsen er grovere sammenlignet med

vakuumsalt. Havsalt udvindes i varme lande

ved fordampning af havvand under påvirkning

Borekerne

Et tværsnit af en borekerne. Dette salt er udvundet i nærheden af Delfzijl (NL).

af solen og vinden. Saltet, der bliver

tilbage, kan med hensyn til forurening og

kornstørrelse sammenlignes med stensalt.’

Er vakuumsalt så bedre?

‘Det afhænger af, hvad man forstår ved

bedre: ja! Vakuumsalt produceres af

saltopløsning, som udvindes underjordisk.

Den renses, hvorefter saltopløsningen, dels

under vakuum, inddampes, således at saltet

udkrystalliserer. Denne produktionsmetode

giver meget rent salt med små korn og en

jævn fordeling af kornstørrelsen. Vakuumsalt,

der ikke er tørret, indeholder desuden 2,8%

fugt, som gør, at det bedre bliver liggende på

vejbanen.’

Er vakuumsalt også bedre for miljøet?

‘Igen er svaret både jeg og nej. Som sagt er

det den samme type virksomt stof, der findes

i alle tre typer salt: NaCl. Hvad det angår, er

der altså ingen forskel. Mern takket være de

unikke egenskaber opnår man den samme

effekt med mindre vakuumsalt end med en

anden type. Og hvis der skal bruges mindre

salt, er der mindre salt der ender i miljøet. I

den henseende er vakuumsalt så absolut det

bedste.’

Vil du vide, hvorfor der kræves mindre

vakuumsalt end salt af en anden type, kan du

læse det i artiklen på side 18 i dette magasin:

‘Mere effektivt med mindre salt’.

8

Punktplan for saltdepot

Hvilke krav stilles der egentlig, når der skal

bygges et nyt saltdepot. Vi spørger Henk

Verschuuren, Seniorrådgiver hos det hollandske

ingeniørbureau Oranjewoud.

‘Du får at gøre med lovgivning og reglementer, når det gælder oplagring

og (af)læsning af salt. Der kræves en tilladelse og afhængigt af

type indretning – det er et fagudtryk – gives tilladelsen af regionen eller

staten. For kommunale indretninger er regionen ansvarlig myndighed,

og for regioner er det staten. I denne tilladelse står der, at Nederlandse

Richtlijn Bodembescherming (NRB) (hollandsk direktiv for jordbundsbeskyttelse)

finder anvendelse.’

Punktplan

Ved hjælp af NRB kan det afgøres, hvilke faciliteter der kræves til

hvilken jordbundsforurenende aktivitet og, hvad disse faciliteter skal

omfatte, fortæller Henk Verschuuren. ‘Det er en slags punktplan, som

også kaldes Bodemrisico Checklist (jordbundsrisiko checkliste). Den

skal du gennemlæse for at finde ud af, hvad der skal gøres for at

realisere en såkaldt ubetydelig jordbundsrisiko. I det ene tilfælde er det

tilstrækkeligt med et traditionelt gulv, i et andet tilfælde kræves der for

eksempel et fuldstændigt certificeret, væsketæt gulv. De samme krav

stilles der til kloakeringen, der er koblet til gulvet. Gulv og kloakering

skal desuden inspiceres af et uafhængigt inspektionsbureau. Dermed

påviser du, at det væsketætte gulv og kloakeringen opfylder de stillede

krav.’

Jordbundsundersøgelse

Hvis (af)læsning af saltet sker uden for depotet, skal gulvet på udeområdet

også være således, at der ikke kan sive salt ned i jordbunden.

Rådgivningsbureauer som Oranjewoud kan sørge for alt det fornødne i

hele processen: fra projektering til og med den afsluttende inspektion,

inklusive ansøgning om tilladelse. ‘Glem ikke jordbundsundersøgelse’,

påpeger Henk Verschuuren. ‘For nybygning er det et ufravigeligt krav i

medfør af Bouwbesluit (byggebekendtgørelse), men ikke for renovering

eller ombygning. Men det kan stærkt anbefales med henblik på

at fastslå nul-situationen og realisering af eventuelle sikkerhedsforanstaltninger

i forbindelse med byggeriet. Når alt kommer til alt, er det

bestyreren eller ejeren, der i sidste ende bærer ansvaret.’

Til slut påpeger han, hvor vigtig kvalitetssikring er under

byggeprocessen. ‘En fejlfri projektering resulterer ikke automatisk i et

saltdepot, som opfylder alle krav. For eksempel kan en entreprenør

lave fejl. Hold derfor fingeren på pulsen fra start til slut.’

Miljøtjenesten Groningen

I den forløbne sommer blev vejsaltdepotet fuldstændig renoveret.

Glatføreforebyggelse

Undertiden skal man provokere til

diskussion for at få lidt gang i tingene…

I rigtig mange år har vi i vores branche kun talt om

glatførebekæmpelse. Efter at have læst artiklen om dynamisk

saltspredning – interviewet med MeteoConsult-direktør

Maarten Noort på side 12-14 i dette magasin – er alle nok

enige i, at dette ord ikke længere bør bruges. Om vinteren

er det i Holland almindeligvis ustadigt vejr uden dramatiske

temperaturdyk. Temperaturen ligger almindeligvis og svinger

omkring frysepunktet, falder kort til frostgrader for derefter at

stige til over nul. Vejrforhold som egentlig er ideelle til

forebyggende saltspredning eller lagesaltning. Altså ingen

glatførebekæmpelse, vi er nået til glatføreforebyggelse!

Affektionsværdi

Kan det ikke være lige meget, vil du måske sige.

Vi er nu en gang blevet vant til at kalde vores arbejde sådan,

for noget skal det jo hedde, og så ved alle og enhver jo også,

hvad vi taler om. Jo, det er der rigtigt nok. Men det handler om

mere end bare det. Det er bedre at forebygge end at helbrede,

og ordet bekæmpelse har en vis affektionsværdi. Noget i

retningen af: lad os lige vente lidt, til det begynder at gå galt og

så først skride til handling. Alt imens hele vores branche gør

præcis det modsatte. Vi sidder ikke og venter, til det er blevet

glat. Vi vil jo netop undgå, at det bliver glat. Det er en fordel

for trafiksikkerheden, det sætter gang i bilkøerne, det sparer

penge og salt, og alt i alt er det bedre for både menneske og

miljø. Kort og godt, for fremtiden handler det om glatføreforebyggelse!

Er du ikke enig?

Rolf Breslau

Segment Manager Road Salt

9

Column


Vejsalt Magasin

Et nyt liv for saltkaverner

Bæredygtighed

i dybden

10

AkzoNobel fokuserer

meget på bæredygtighed.

Sammen hængen mellem

saltproduktion og bæredygtig

energi er ikke sådan lige til

at få øje på. ´Men den er

der!´ Rob Selles fortæller

om underjordisk oplagring

af gas, olie og … luft.

I sidste nummer af Vejsalt Magasin kunne du

læse om, hvordan AkzoNobel i Holland (ved

Hengelo og Delfzijl) og i Danmark (i Mariager)

udvinder og producerer salt. Der bores ned til

underjordiske saltlag, saltet opløses i vand, og

på grund af denne proces opstår der hulrum:

kaverner. Efterhånden som produktionen

skrider frem, bliver de stadig større. Når en

kaverne har nået sin maksimale størrelse – af

hensyn til jordbundssænkning er omfanget

begrænset - stopper AkzoNobel med produktionen.

Og hvad så?

Eiffeltårn og fodboldbane

‘Så finder AkzoNobel ud af, om de kan bruges

til noget andet’, fortæller Rob Selles. Han er

Manager Mining Technology and Business

Development. Rob ved altså alt om underjordisk

saltudvinding, og sammen med sit team finder

han ud af, hvordan kavernerne kan bruges

til noget nyttigt. ‘Først vil jeg give et indtryk af

omfanget. Ved Hengelo har de en anden form

i end ved Delfzijl. Ved Hengelo er kavernerne

bredere, end de er høje, og de er på størrelse

med en fodboldbane. I området omkring

Delfzijl er de højere, end de er brede, og der

kan sagtens stå et Eiffeltårn i dem.’ I region

Groningen, i nærheden af den lille by

Zuidwending, påbegyndte AkzoNobel, sammen

med gasproducenterne Gasunie og

Nuon, et projekt for underjordisk oplagring af

naturgas. ‘Nu er fire kaverner blevet fyldt, og

alt i alt er der blevet pumpet 200 millioner m 3

ned i dem. Det gøres med store kompressorer,

således at gassen oplagres under højt tryk.

Når det er nødvendigt, kan gassen hentes op

igen, når den er blevet affugtet. I 2013 tages

der yderligere tre kaverner i brug. I alt har man

så et reservelager på 300 millioner m3 gas.

Det lyder umiddelbart af meget, og det er det

selvfølgelig også. Men til husholdningsbrug kan

vi højst klare os et par dage med dette

reservelager. Men det er det heller ikke

beregnet til. Denne gas er beregnet til at bistå

elværker i tilfælde af spidsbelastning.’

Halvfems dage

De underjordiske hulrum i nærheden af Hengelo

skal bruges til noget andet. Her klargøres

kaverner til oplagring af jordolie. Disse lagre

skal bruges som strategisk reserve. På den

måde undgås, at Holland i tilfælde af knaphed

alt for hurtigt kommer til at mangle olie. I én kaverne

kan der i gennemsnit oplagres 150.000

m³ olie eller olieprodukter, og det er meningen,

at der i undergrunden i Twente anlægges

en del af det lager, som gør, at Holland kan

klare sig i halvfems dage. Det er kavernerne

her særdeles velegnede til. Ud over at de er

store og stabile, er de også meget sikre, hvis

vi sammenligner med oplagring i tanke over

jorden. Disse kaverner er ikke fyldt endnu, og

for øjeblikket er AkzoNobel i gang med at få de

fornødne tilladelser. Er oplagring af olie og gas

altså et fremtidsperspektiv for disse kaverner?

‘Nej,’ siger Rob Selles, ‘tingene ligger lidt

anderledes.’

Oplagring af trykluft

‘Gaslageret i region Groningen er som sagt

beregnet til at opfange spidsbelastninger i

el-produktionen på de gasfyrede el-værker.

Egentlig ønsker vi – og med vi mener jeg ikke

kun AkzoNobel, med samfundet i al almindelighed

– en renere måde at producere energi

på. Sol- og vindenergi er naturlig, ren energi,

og når sådanne anlæg først er blevet opført,

er denne energi også så godt som gratis.

Problemet er bare, at du ikke kan planlægge

Rob Selles:

‘Forskning i produktion af renere energi. AkzoNobel hjælper til.’

11

produktionen: du ved ikke, hvor meget det

blæser og, hvornår solen skinner. Det ville selvfølgelig

være ideelt, hvis vi kunne oplagre den

energi, som er blevet genereret med sol og

vind. Men i form af elektricitet kan det endnu

ikke lade sig gøre på en rentabel måde. Der bliver

dog forsket i alternativer. For eksempel kan

vi bruge den overskydende sol- og vindenergi

til at sammenpresse luft – simpelthen den

luft vi indånder – hvorefter vi kan oplagre den

i vores kaverner. Senere kan denne trykluft

ledes til el-værker, hvor den f.eks. kan bruges

til at drive vindturbiner. På den måde bliver vi

mindre afhængige af fossile brændstoffer og

kerneenergi.’

AkzoNobel yder således et aktivt bidrag til at

gøre energigenerering mere bæredygtig. ‘Vi

tager del i undersøgelsen og i sidste ende er

det meningen, at vi opnår et sundt udbytte af

denne form for oplagring af energi.’ Det er en

interessant tanke: med det salt, som vi om

vinteren bruger for at gøre vejene mere sikre og

farbare, skaber vi samtidig plads til ren energi.

Så lad os bare få nogle strenge vintre!


Vejsalt Magasin

Meteo Consult lægger basis for dynamisk saltspredning

Maarten Noort: ‘Brug tredive procent

mindre salt’

Meteo Consult tilbyder tjenesteydelser med hensyn

til vejrudsigter. En kompakt beskrivelse af en bred

servicepakke. Glatførebekæmpelse er en af disse

tjenesteydelser. Ud over daglig information til

vejansvarlige udfører Meteo Consult undersøgelser og

tager også initiativ til innovative teknikker og systemer.

Et eksempel derpå er dynamisk saltspredning. Det er

stadig på begyndestadiet men vil i løbet af få år vinde

kraftigt frem.

Gamle rotter i faget kan glimrende huske

det, og de kan fortælle sjove historier. Og

det er jo også kun omkring tyve år siden,

at den vigtigste målemetode i professionel

glatførebekæmpelse i Holland var den med

den våde vaskeklud. Den blev hængt ud

på tørresnoren, og når den begyndte at

blive lidt stiv, var det på tide at klargøre

saltsprederen. ‘Problemet er, at det så

allerede er for sent’, siger Maarten Noort,

direktør for vejrmeldingsbureauet

Meteo Consult 1 . ‘Du vil ikke bekæmpe glat

føre, du vil forebygge, at det bliver glat.’

I fagsproget: hellere sprede salt forebyggende

end gøre det helbredende. Det

afgørende i glatførebekæmpelse er at vide,

hvor, hvornår, hvorfor og i hvilket omfang

det bliver glat. Og det kræver lidt mere end

bare en våd vaskeklud. For at sige det på

en anden måde: vejrtjenester som Meteo

Consult har overtaget vaskekludens rolle.

Og med enorm succes! Det er ikke for

meget at sige, at effektiv glatførebekæmpelse

er afhængig af den information, som

vejrtjenester giver i form af vejrudsigter.

Allround vejrtjeneste

Meteo Consult hører under MeteoGroup.

Det er Europas største vejrtjeneste med

fjorten kontorer i Europa og to uden for.

Firmaet er af hollandsk oprindelse. Det

blev oprettet i 1986 og har hovedkontor i

Wageningen. Al forskning finder sted her.

Som allround vejrtjeneste leverer Meteo

Consult skræddersyede produkter til

forbrugere, medier og erhvervsmarkeder.

Meteorologerne kommer med vejrudsigter,

udarbejder konsulentopgaver, og de

overvåger vejret i kritiske situationer. Om

1 For mere info: se på www.meteoconsult.nl

2 Inden for randbetingelser er lagesaltning mindst lige så

effektivt som tørsaltning.

nødvendigt udsender de advarsler og

udfører understøttende arbejder. Det sker

24/7, 365 dage om året. Tjenesteydelser

til professionel glatførebekæmpelse

i Holland og Danmark er en vigtig del af

aktiviteterne hos Meteo Consult. Direktør

Maarten Noort, en af de early directors,

fortæller, hvor langt Meteo Consult er nået

med informationsformidling og værktøjer til

professionel glatførebekæmpelse, og hvilke

udviklinger vi kan forvente i de kommen

fem til ti år.

Frem mod dynamisk saltspredning

‘Vi er på vej mod dynamisk saltspredning’,

fortæller Maarten Noort. ‘det vil

sige: forebyggende saltspredning 2 hvor

det er nødvendigt og i nøjagtigt den rette

dosering. Dynamisk saltspredning er her i

Holland kun muligt ved normalt vintervejr.

Situationer, hvor temperaturen er lige over

eller under nul, og hvor lokale forskelle,

ofte med ret kort afstand, kun er nogle få

grader. Det gælder altså ikke ved mere

ekstremt vintervejr med megen sne (som

i vintrene 2009/10 og 2010/11) eller med

streng frost, som vi var ude for i starten

af 2012. Nej, det drejer sig om, hvorvidt

vejene lige netop bliver glatte eller ej. Det

er også de mest lumske situationer. Hvis

det er helt oplagt, at der er spejlglat, kører

vi jo alle sammen lidt mere forsigtigt. Men

netop i de lidt uklare situationer er der

størst risiko for, at det går galt.’ Hvis der

skal saltes forebyggende på en optimal

måde, og især effektivt dynamisk, skal du

vide, hvor og hvornår det bliver glat. Hvis

vi i sådanne tilfælde skal lave pålidelige

prognoser, kræves der et par ting: information

om den aktuelle situation, en pålidelig,

lokal vejrudsigt og kendskab til vejens

termiske egenskaber.

Glatførevarsling

‘Til førstnævnte – altså den aktuelle

situation – har vi en glatførevarsling. Den

består af et stort antal målesteder, som

giver information om vejbanens temperatur

og mængden af fugt og salt på

vejen. Det måles af sensorer i vejbanen.

I begyndelsen af halvfemserne begyndte

det hollandske vejdirektorat at placere

sådanne målesteder i motorveje. Det var

på steder, hvor man af erfaring vidste,

at vejene var mest kritiske, altså mest

kolde. Ved at afstemme mængden af salt

derefter, var der aldrig risiko for en for lille

dosering på resten af vejen. I vore dage er

der målepunkter i alle Hollands motorveje.

Senere fulgte regionerne efter, så glatførevarslingen

nu er komplet på alle regionsveje.

Kommunerne er nu også i gang med

systemet. Der er allerede nu omkring 160

kommunale målesteder (i hele landet cirka

400). Al information indsamles centralt, og

den kan vi som Meteo Consult gøre brug

af, og det kan andre vejrtjenester selvfølgelig

også.’

Investering

Det er klart, hvorfor stat, regioner og

kommuner investerer i glatførevarsling.

Det øger trafiksikkerheden: med pålidelig

information efterfulgt af handling undgår du

ulykker. Dernæst bidrager det til yderligere

professionalisering: med et en adækvat

varsling kan det samme arbejde udføres

af færre mennesker. Men der er endnu

en grund til at investere: ansvar. Maarten

Noort: ‘Hvad det angår, nærmer vi os her

i Holland amerikanske tilstande: mennesker,

der stiller myndigheder til ansvar for

tilskade komst. Kan du som myndighed

bevise, at du har gjort alt fornødent, kan

du undgå rigtig mange omkostninger.

For nylig deltog jeg i en amerikansk

glatførekongres, hvor jurister fortalte, at en

glatførevarsling netop giver penge.

Investeringen tjenes to til ti gange ind igen,

og dernæst undgår du ansvarsudgifter.’

Netværksudsigt

For at kunne udføre en optimal saltspredning,

skal du allerførst have kendskab til vejbanens

aktuelle temperatur ved et målested,

om vejbanen er fugtig, og hvor meget salt

der stadig ligger. Men vi vil mere. Ikke blot

vide, hvordan vejen ser ud nu, f.eks. kl. 3

om natten, men især også, hvordan situationen

kommer til at se ud ved solopgang.

Hvis du vil have pålidelig information om

12

-0,2 0 C

-0,9 0 C

-1,5 0 C

+2,6 0 C

+1,5 0 C

13

Illustration foroven

Et eksempel på termisk kort. En vej i det

nordvestlige Holland er termisk kortlagt. På

fotoet til højre er der store træer på nordsiden

af vejen, og grenene hænger også ind over

vejen. Den reducerede udstråling giver her

betydeligt højere temperaturer i vejbanen

(+2,6° C) end i den vestlige del. Fotoet i midten

er taget lige efter krydset, og det viser vejen

i vestlig retning . Træer og buske står syd

for og skygger, således at stedet her bliver det

koldeste (sted med -1,6°C). Fotoet til venstre

er taget i den anden retning, på den åbne

strækning. Solen sørger for, at dette sted er

en smule varmere end stedet i skygge.

Illustration i midten

Figuren viser et nedbørsbillede. Ved at

bearbejde observationer og kortsigtede

vejrudsigter er det lykkedes MeteoGroup at

fastslå nedbørstypen. I den røde del falder der

sne, den hvide del viser tøsne, og den blå del

er regnområde. Over Danmark angiver den

gule farve, at der i den del kommer hagl. Med

hensyn til glatførebekæmpelse er denne angivelse

af nedbørstype et stort fremskridt med

henblik på at beregne det rette tidspunkt for

saltspredning. Meteo Consult / MeteoGroup

har også et kontor i Skandinavien og forsyner

herfra sine kunder, f.eks. København og

Øresundsbroen, med information med henblik

på glatførebekæmpelse.

Foto forneden

Undergrunden er medbestemmende for, om

der bliver glat. På dette foto er grænsen mellem

det såkaldte ’meget åbne asfalt-beton’

og en anden slags asfalt tydelig at se.

Lokale forskelle

Et termisk kort over Maastricht. Det er nemt

at se temperaturforskellene mellem midtbyen

og forstæderne. Forskellen kan være helt op

til 4°C.


Vejsalt Magasin

det, skal du have en korrekt vejrudsigt for

det pågældende sted og have kendskab til

vejens termiske egenskaber. Ved at kombinere

disse data med informationen, som

glatførevarslingen giver, kan Meteo Consult

lave en såkaldt netværksudsigt, eller sagt

på en anden måde, en glatføreudsigt for et

komplet vejnet, differentieret ned til

enkeltdele af det pågældende vejnet.

Mikro-vejrudsigter er en af kerneaktiviteterne

hos Meteo Consult; meteorologerne

laver 24-timers udsigter for et areal på 10

x 10 kilometer (om nødvendigt kan dette

areal reduceres til 1 x 1 kilometer).

Kortlægning af vejens termiske egenskaber

– i fagsprog: egentlig kontinuerligt

producere et termisk kort over vejen – er

en relativ ny sportsgren. Almindeligvis laves

der kun termiske kort, hvis der er skyfrit

og begrænset vind. Nu sker det under alle

vejrforhold. Maarten Noort forklarer, hvorfor

det er så vigtigt. ‘For at kunne afgøre, om

en bestemt vejstrækning kan blive glat,

er det ikke nok at vide, hvad lufttemperaturen

bliver på et bestemt tidspunkt.

Du skal også vide, hvad vejen gør. Type

undergrund og sammensætningen af vejbanen

er afgørende for, hvor længe vejen

kan fastholde varme eller kulde. Men du

skal også vide, hvad balancen er mellem

solens indstråling på vejbanen og udstråling

af varme fra vejbanen. Er der f.eks.

træer i vejsiden, så det kun er lidt sollys,

der når vejen, mens varmen let forsvinder

ved udstråling om natten, så er der på det

sted koldere end på et stykke af vejen,

som solen har skinnet på hele dagen. Disse

steder med skygge bliver derfor hurtigere

glatte ved samme lufttemperatur.’ For at få

overblik over alle disse ting, laver man en

netværksudsigt. I samarbejde med andre

parter har Meteo Consult som et eksperiment

kortlagt nogle veje i den hollandske

region Gelderland, og dermed i 2009

vundet en innovationspris, som hedder

RGI Award 3 .

Sikker dosering

Maarten Noort: ´Vi stopper lige og sammenfatter

ovennævnte. Glatførevarslingen

giver information om de koldeste steder

på vejen. På basis deraf afgør den

vejansvarlige, om der skal saltes og med

hvilken dosering. Mellem to målesteder

er vejbanen næsten altid varmere, og

hvis du salter der med samme dosering

som ved målestedet, kommer der altså

mere salt på vejen end nødvendigt. Vi vil

derfor vide, hvad situationen er mellem

målestederne. Vi laver derfor et termisk

3 MeteoConsult var en af partnerne i en undersøgelse af

mulighederne for dynamisk glatførebekæmpelse. Andre

partnere var: Aebi Schmidt Nederland, Rijkswaterstaat,

Provincie Gelderland, Nieuwland, Afvalcombinatie og NMPO.

Ved undersøgelsen blev vejrudsigten for et meget lille område

(10 km²) koblet til information om afskærmning af vejen

(skyview), om vejens position i forhold til solen (sunview)

samt vejens termiske egenskaber. Indtastet i en formel giver

denne information en præcis glatføreprognose

Store lokale forskelle

I byer kan der være store temperaturforskelle mellem midtbyen og forstæderne. Der kan undertiden

være en forskel på op til 4 grader, og det vil sige, at der i centrum kan være +2 grader, mens

det i en forstad bliver glat, fordi det fryser 2 grader. Det viser et termiske kort over Maastricht (NL)

tydeligt. Med så stor en temperaturforskel er det en fordel med dynamisk saltspredning. Men

skal det gøres på en sikker måde, er det nødvendigt, at det termiske kort over området og den

aktuelle glatføreudsigt kan kobles og testes i forhold til den aktuelle situation. Glatførevarslingen

eller saltspredere med termiske sensorer kan give denne information.

kort over vejen. Informationen fra glatførevarslingen,

de termiske kort og den lokale

vejrudsigt samler Meteo Consult i én model.

Dermed kan vi lave en netværksudsigt. Den

vejansvarlige kan på basis deraf afgøre,

hvor meget og på hvilken del af vejen der

skal saltes. Denne information sendes til

sprede-styringssystemet på saltsprederen,

hvorefter saltspredningen kan udføres

præcis ifølge denne opskrift. Hele denne

proces kalder vi dynamisk saltspredning.’

Det store spørgsmål er selvfølgelig bare:

stemmer denne netværksudsigt nu også?

Med andre ord: hvis Meteo Consult siger,

at sted x på vej y på et bestemt tidspunkt

har en temperatur på -z grader, må det naturligvis

ikke være sådan, at det i virkeligheden

er koldere, og at der spredes for lidt

salt. Maarten Noort: ‘Det undgår du med

et system som Thermologic. Når der saltes

(forebyggende) ved en højere temperatur,

måler dette system hele tiden vejbanens

temperatur. Er den lavere, end vores

netværksudsigt angiver, afbrydes den

dynamiske spredning automatisk, og systemet

skifter af sig selv til faste doseringer.

Sikkerhed er og bliver det allervigtigste.’

Bedre for miljøet

Det kommer til at kræve en enorm indsats,

før vi har termiske kort til alle relevante

veje i Holland. Maarten Noort forventer,

det kommer til at vare fem til ti år. ‘Men

det afhænger af, i hvilket omfang man

ønsker at udføre dynamisk saltspredning.

Og det afhænger igen af, hvor meget man

kan spare, hvis dynamisk saltspredning

realiseres. For normale vintre går vi ud fra

en besparelse på salt på cirka 30 procent.

Ved normale vintre forstår vi: et vinterhalvår,

hvor det sner fem til syv gange, og

hvor det kan blive glat 25 til 30 gange på

grund af frost og kondens. Besparelsen

realiseres i de sidste situationer. Dynamisk

saltspredning kan altså resultere i en betydelig

omkostningsreduktion og samtidig sikre,

at cirka 30 procent mindre salt ender i

miljøet, og det er mindst lige så vigtigt. En

vigtig udvikling, som vi hos Meteo Consult

gerne yder vores bidrag til.’ Og innovationen

fortsætter. For nylig blev der opstartet

en undersøgelse af cykelstier. Meteo

Consult er med i arbejdsgruppen CROW.

Og det giver også vigtige input til den

professionelle glatførebekæmpelse. Maarten

Noort kan slutte af med en virkelig nyhed:

‘Den kommende vinter begynder Meteo

Consult i Holland med en glatføreudsigt for

cykelstier. Cykelstier er ofte mere kritiske end

almindelige veje, og derfor kan det føre til

en betragtelig reduktion i antallet af væltede

cyklister og deres eventuelle kvæstelser.’

14

Saltspreder af kunststof

Bæredygtighed er et vigtigt emne inden for glatførebekæmpelse.

Når det gælder materiale, har producenterne udviklet

lovende muligheder.

Aebi Schmidt Nederland leverer en bred skala af materiel til

glatførebekæmpelse. For nylig introducerede firmaet i Holten i

hollandske Overijssel en Syntos: Der første saltspreder, som er

fremstillet udelukkende af kunststof. Kommerciel direktør Arjan Ester:

‘Syntos er designet på grundlag af et teknologisk projekt i vores udviklingsafdeling.

Vi ville have en bæredygtig saltspreder, som ikke var

fremstillet af stål. Det er lykkedes med Syntos.’

Markant design

Tragten i en Syntos er udført udelukkende i kunststof. Det er i tråd

med, at vi gerne vil arbejde med lettere køretøjer, og muliggjorde det

‘markante og moderne design, som Syntos er udført i.’ Ud over den

flotte formgivning er Syntos også særdeles funktionel. ‘Der er anvendt

kunststof, og derfor tæres den naturligvis ikke, og den har derfor en lang

Nyt: bestilling af vejsalt på internettet

Intet liv uden salt

Salt er af afgørende betydning. Både for vores krop og for vores

samfund i det hele taget. Uden salt ville alt gå i stå.

Af alt det salt, som AkzoNobel producerer i Danmark og Holland, er det

kun en forholdsvis lille del, der bruges til glatførebekæmpelse. Selvom

ordet ‘lille’ nok skal tages med det velkendte gran salt. For alene i

Holland bruges der i en gennemsnitsvinter omkring 300.000 ton salt.

Ud af en årlig produktion på godt 6 millioner ton salt udgør vejsaltet

kun en lille del.

Klorproduktion

De 6 millioner ton salt er beregnet til tre produktgrupper. Ud over det

allerede nævnte vejsalt drejer det sig om Chemical Transformation

og Specialties. Salt i den sidstnævnte produktgruppe er blandt andet

beregnet til produktion af fødevarer og dyrefoder. Dette salt skal derfor

leve op til de allerstrengeste krav. Størstedelen af saltet i produktgruppe

Chemical Transformation bruges til klorproduktion. Og klor er igen et

vigtigt råstof til …

Anvendelse

Ja, hvad bruges det egentlig ikke til? Det er ikke for meget at sige, at

klor er uundværligt til alle mulige nyttige produkter i vores dagligdag.

Klor bruges blandt andet til produktion af byggematerialer, bildele,

lægemidler og PVC, for eksempel til vindueskarme og rør, og vandrensning.

I Europa er AkzoNobel den største underleverandør af salt

levetid. Og den er utroligt nem at rengøre.’ Syntos kan fås i forskellige

udførelser, med indhold på 0,8 - 1,1 - 1,5 og 1,7 kubikmeter. I forbindelse

med fagmessen ’Nido Winter Experience’ i juni i Enschede (NL),

blev Syntos præsenteret for publikum!

AkzoNobel Vejsalt i Holland har opstartet en ny e-ordering: bestilling af salt på internettet.

I Holland har rigtig mange kunder fået en login-kode til bestilling på internettet. Til den

kommende vinter udvider vi denne service til Danmark. Gør det nemmere for dig selv og

bestil allerede nu en login-kode.

En login-kode kan du bestille hos vores medarbejder i Kundeservice, Lone Dahl Pedersen.

Hun er med i AkzoNobel Vejsalt-teamet. Lone er altid rede til at svare på spørgsmål

om kundeinfo, e-ordering, fakturaer og administrative ting. Dernæst sørger Lone for,

at din bestilling bliver behandlet korrekt. Du kan ringe eller sende en mail til hende

på: 96 68 78 13 eller lone.d.pedersen@akzonobel.com.

til klorproducenter, og AkzoNobel producerer også selv store mængder

klor. I Europa har AkzoNobel fem klorfabrikker, herunder de to Membran

Elektrolyse Fabrikker i Delfzijl og Rotterdam-Botlek. Membranelektrolyse

er den me st moderne og bæredygtige måde til fremstilling af blandt

andet klor ved hjælp af elektrolyse af råstofferne salt, vand og elektricitet.

Det klor, der produceres i disse fabrikker, sendes gennem rørledninger

direkte til aftagerne både inden for og uden for området. Disse firmaer

forarbejder det videre til mange forskellige mellem- og slutprodukter. Det

er så mange, at vi ikke vil nævne dem, men de har en ting tilfælles: uden

salt fandtes de ikke.

15


Vejsalt Magasin

Der er ikke noget

over bæredygtighed

AkzoNobel Delfzijl

Til venstre på fotoet Ronny Pals, til højre Egbert Brinks.

168

Sloganet ‘Er gaat niets

boven Groningen’, som

betyder ’Der er ikke noget

bedre/over Groningen’,

hvor Groningen er den

nordligste region i Holland.

Altså, der er ikke noget over

(eller bedre) end Groningen.

Og Groningen fokuserer

på bæredygtighed. Kommune

og region Groningen

samarbejdede ved udlicitering

af vejsalt. Fælles mål:

et miljøvenligt alternativ til

antiklumpningsmidlet

jerncyanid.

Johan Meijer, glatførekoordinator i Groningen

Kommune, og Ron Paardekooper, indkøbschef

for region Groningen, fortæller om kontrakterne

til Ecosel ® mTA vejsalt (se ramme), som for nylig

blev indgået med AkzoNobel. Johan Meijer: ‘For

os var problemet oplagring af saltet. Via revner i

gulvet viste det sig, at jordbunden var forurenet

med jerncyanid. Analyse af jorden afslørede det.

Der skulle saneres, før vi kunne bygge vores

nye depot. Det skete sidste sommer.

Efter udliciteringen drøftede vi dette nye,

miljøvenlige antiklumpningsmiddel: Ecosel ® mTA.

Som kommune var vi straks begejstrede.’

Regionens indgangsvinkel var en anden.

Bæredygtige indkøb prioriteres, og derfor

besluttede regionen at udbyde en ny

saltkontrakt i licitation på basis af ’økonomisk

mest fordelagtige tilbud’ EMVI (se ramme).

Ron Paardekooper: ‘Fordelingen var:

70 procent pris og 30 procent kvalitet. Kvalitet

var igen opdelt i 20 procent kornstørrelse og 10

procent for et 100% biologisk nedbrydeligt

antiklumpningsmiddel. For laveste pris kunne

der max. scores 70 point. Var kriterierne

kornstørrelse / biologisk nedbrydeligt antiklumpningsmiddel

også opfyldt, fik man 20/10

point mere. Hvis ikke var scoren for den del 0.

Springer

Selve kornstørrelsen var også vigtig for byen

Groningen. Johan Meijer: ‘I Groningen vil vi helst

ikke have groft salt. Dette salt springer mere, og

vi vil gerne have det til at blive liggende, hvor det

gør gavn. Desuden erfarer vi, at det ikke køres

så godt til. Finkornet salt er jo faktisk vakuumsalt,

og det vil vi helst have.’ Ron Paardekooper

havde også god grund til at foretrække det finkornede

vakuumsalt. ‘Regionen og kommunen,

som vi samarbejder med, ønsker vakuumsalt,

fordi det har en bedre tøeffekt, ikke så let

blæser af vejen og altså forårsager mindre forurening

af rabatten, og fordi det nemmere køres til

på vejbanen end stensalt.’ Argumenterne er soleklare.

Spørgsmålet er bare: hvordan realiserer

vi som udliciterende myndighed, at vi opnår det

– den ønskede kornstørrelse og et miljøvenligt

antiklumpningsmiddel – og at forskellige leverandører

kan give passende tilbud?

Fælles udlicitering

Johan Meijer: ‘Det er vores intention, og

sammen med regionen er vi allerede nået godt

på vej. Ved sidste udlicitering holdt vi os til

Miljøvenligt vejsalt fra Delfzijl

Ecosel ® mTA vejsalt bliver produceret på AkzoNobel’s

saltfabrik i Delfzijl (NL). Dette miljøvenlige antiklumpningsmiddel

har en lang forhistorie.

‘Forkortelsen mTA henviser til det kemiske

navn på vinsyresten’, fortæller Plant Manager

Egbert Brinks. ‘Vi har i mange år forsket i en

god erstatning for det traditionelle antiklumpningsmiddel

jerncyanid. Og det blev altså mTA.

Når der produceres klor af salt (se også side

15), resulterer anvendelse af mTA i en betydelig

energibesparelse, og det giver samtidig en

vigtig forbedring af processen. De seneste

år har AkzoNobel forsket i, hvorvidt mTA er

velegnet til vejsalt. Med succes. Vi begyndte

sidste vinter med at levere mTA vejsalt til vores

kunder.’

Overløbsbånd

Og først for nylig har dette miljøvenlige produkt

fået et officielt navn: Ecosel ® mTA vejsalt.

Ecosel ® er en gruppebetegnelse for miljøvenlige

additiver til salt, og Ecosel ® mTA er det første,

som kan fås på markedet.

Påstanden, at Ecosel ® mTA vejsalt ’laves’

i Delfzijl, skal lige præciseres. Ronny Pals,

produktions- og logistikansvarlig i Delfzijl:

‘Selve antiklumpningsmidlet bliver

produceret af en underleverandør. Vi får det

leveret i koncentreret form. På vores fabrik

fortynder vi dette koncentrat og tilsætter det

derefter til saltet. For enden af et overløbsbånd

falder saltet ned på det næste bånd, hvor

Ecosel ® mTA blandes med vakuumsaltet.’

Specifikation

Det transporteres derefter til AkzoNobel’s

depoter, hvor der en ekstra gang tilsættes

Ecosel ® mTA. ‘Dermed opfylder produktet

specifikationen for vejsalt, og vi kan kalde det

Ecosel ® mTA vejsalt,’ fortæller Egbert Brinks

afslutningsvis.

17

CROW’s retningslinier mht. saltspecifikationer.’

Og vedrørende det biologisk nedbrydelige

antiklumpningsmiddel? Ron Paardekooper:

‘Regionen havde selvfølgelig også lavet sine

undersøgelser. AkzoNobel har lige introduceret

antiklumpningsmidlet Ecosel ® mTA og er

ganske vist den eneste producent, men man

lod forstå, at dette middel også er til rådighed

for andre leverandører. De kan indkøbe det hos

AkzoNobel og kunne derfor også afgive tilbud.

Vi fik nemlig spørgsmål og har derfor beskrevet

det i vores Note med oplysninger.’ Region og

kommune har altså haft et tæt samarbejde i

forbindelse med udliciteringen. Når betingelser

og ambitioner ligger så tæt, var det så ikke en

idé at lave én fælles udlicitering?

Ron Paardekooper: ‘Selvfølgelig! Og vi var også

nået langt med vores planer. Men regionen ville

også have nogle af de omkringliggende

kommuner med. Det kunne sikkert også fint

lade sig gøre, men det ville koste en del tid at få

en fælles licitation på skinner.’ ‘Og det var der

ikke tid til’, supplerer Johan Meijer. ‘Af juridiske

grunde skulle vi bare videre. Men det er vores

intention at gøre det sammen næste gang.’

En fordel for alle

Fordelene ved sådan en kombination,

ud over den formodentlige indkøbsfordel ved

stor-indkøb, er soleklare. Ron Paardekooper:

‘Hvis alle kommuner i området plus regionen

bruger den samme type salt, bliver et

samarbejde nemmere. Tænk f.eks. på fælles

saltdepot, hvor vi så selv kan anlægge en

strategisk saltbeholdning. Det kommer foreløbig

ikke på tale, men det er regionens ambition at

nå til én stor licitation for hele det nordlige

Holland.’ Og der er endnu et aspekt:

bæredygtighed. Ron Paardekooper igen:

‘Hvis du på den måde udgør én stor gruppe,

som ønsker et miljøvenligt antiklumpningsmiddel,

fortæller du også med det samme, at

jerncyanid ikke længere hører hjemme i vejsalt.

Og det er en fordel for os alle!’

Hvis du ved udlicitering af vejsalt vil lade

dig inspirere af region Groningen, vil

Ron Paardekooper gerne besvare spørgsmål.

Du kan maile eller ringe til ham:

r.p.paardekooper@provinciegroningen.nl

eller 050 - 316 4181.


Vejsalt Magasin

Sprede-effektivitet

Mere effektivt med mindre

salt

‘Spredning med vejsalt fra AkzoNobel betyder mere

effektivt med mindre’, fortæller salgschef Sander

Bouman. ‘Med vores vakuumsalt er det mere effektivt.

Vi kalder det: besparelse pr. kvadratmeter.’

Det er mere effektivt at bruge vejsalt fra

AkzoNobel, og det skyldes i bund og grund

vakuumsaltets egenskaber, siger Sander

Bouman. ‘Det har en fin kornfordeling, og

er relativt fugtigt. Det skyldes den måde,

hvorpå dette salt bliver produceret, hvor

saltopløsningen fordampes under delvis

vakuum. Det hedder derfor også vakuumsalt.’

Spredning med vakuumsalt giver en

bedre fordeling af saltet på vejbanen end

for eksempel saltning med groft salt. Groft

salt har mere tendens til at springe af vejen,

således at der pr. kvadratmeter kræves

mere salt end egentlig strengt nødvendigt.

‘På grund af fugtigheden bliver vakuumsalt

fra AkzoNobel bedre liggende på vejbanen

og det giver alt i alt et mere jævnt sprede-

billede end groft salt, og der kan saltes

med den mest optimale dosering. Der er

tale om to fordele: saltet ender der, hvor

det gør gavn, og desuden virker det også

hurtigere end groft salt. Igen på grund af

den optimale spredning og, at det virker

hurtigere på kørebanen.. Det betyder, at der

kræves 10 til 15 procent mindre vakuumsalt

end groft salt for at opnå samme effekt.

Ovennævnte er også blevet bekræftet af

uafhængig undersøgelse.’

Større aktionsradius

‘Men det er ikke det hele. Takket være den

finere kornstørrelse er der mere vakuumsalt

end groft salt i en kubikmeter. Det er også

logisk. Fine saltkorn ligger betydeligt tættere

end grove saltkorn. Eller sagt på en anden

måde: En fuld saltspreder med vakuumsalt

kan indeholde 10 procent mere salt end

en saltspreder med groft salt. Af forskellige

grunde er det mere effektivt. For det første

behøver lastvognen ikke så tit at hente salt i

depotet. Det betyder, at aktionsradiussen er

10 procent større, at der kan bruges mere

tid på saltspredning, mens der ikke så tit

køres ‘tom’ tilbage. At der ikke så ofte skal

køres frem og tilbage til depotet, betyder

også brændstofbesparelse, at materiellet

kører færre kilometer, færre mandetimer og,

at driftsomkostningerne altså bliver lavere.

Endelig betyder det alt sammen, at mandskabets

indsats bliver mere effektiv.’

Bedre for miljøet

‘Spredning med vejsalt fra AkzoNobel resulterer

altså i både direkte og indirekte besparelser’,

sammenfatter Sander Bouman.

‘Den direkte besparelse på salt kan løbe op

i cirka 10 procent og afhængigt af mængden,

kan det blive en betydelig besparelse.

Men påvirkningen i hele driftskæden -

brændstof, materiel, mandskab – er mange

gange større, fordi størstedelen af omkostningerne

ved glatførebekæmpelse ligger

heri. Den allerstørste fordel ved at sprede

vakuumsalt er dog, at betydeligt mindre salt

ender i miljøet, uanset hvilken anden type

salt vi sammenligner med. Altså yder såvel

du som AkzoNobel et positivt bidrag til et

bedre miljø.’

Fordelene ved AkzoNobel vejsalt

• Effektivitet: 10-15% mindre salt pr. m²

sammenlignet med groft salt

• Jævnt spredemønster takket være en

lille kornstørrelsesfordeling

• Hurtigt virkende takket være små korn

• Klæber suverænt til vejoverfladen ved

befugtet saltning

• Minimeret flytning af saltet forårsaget af

trafikken

• Højt NaCl indhold (virksomt stof)

• Ingen tungmetaller

• Lavt sulfatindhold

• 100% opløseligt, altså ingen partikler

(PM10)

• Meget anvendeligt til produktion af

saltopløsning til afisning, takket være

dets høje opløsningshastighed

• Takket være større effektivitet og højere

massefylde kan der spares betydeligt

på driftsomkostningerne

18

Skulpturel samhørighed

Denne skulptur er halvdelen af en dobbeltskulptur.

Tvillingefigurerne har hver begyndelsen til en bueformet

genstand i hånden. Træk en fiktiv linje mellem de to dele af

dobbeltskulpturen, og der fremkommer en halvcirkel.

Sammen symboliserer de samhørighed.

Kunstværket blev i 1990 opstillet ved AkzoNobel’s saltfabrik i

Delfzijl. Det er lavet af den hollandske billedkunstner

Fred Mennens. Formuleringen af opgaven lød: ‘I såvel

kontrolrummet som administrationsbygningen er der mennesker,

som alle arbejder intenst med henblik på at lave et produkt af

ypperste kvalitet. Kunstværket symboliserer, at der bygges bro

over den nødtvungne geografiske adskillelse mellem kontrolrum

og administration, og symboliserer tydeligt samhørigheden.’ I

kunstværket er det på fremragende vis lykkedes ham at illustrere

de tre aspekter - mennesket, produktet og det fælles arbejde på

produktet. Kunstværket er udført i moderne materialer og stærke

farver, som står i skærende kontrast til fabriksområdet.

19


www.akzonobel.com/ic

AkzoNobel er verdens strøste virksomhed inden tor

maling og overfladebehandlinger, og en meget stor

producent af specielle kemikalier. Vi forsyner industrier og

forbrugere over hele verden med innovative produkter og

bræmder for at udvikle nye bæredygtige løsninger til vores

kunder. Vores portfølje omfatler vedkendte mærker som

Dulux, Sikkens, International og Eka.

Hovedkontoret ligger i Amsterdam, Holland, og vi er

blandt “Global Furtune 500 company”, samt listet i

toppen af “Dow Jones Sustainability Indexet” .

Med aktiviteter i mere end 80 lande, har vores 55.000

medarbejdere over hele verden forpligtede sig til at levere

“Tomarrow’s Answers Today”.

06161_300812

More magazines by this user
Similar magazines