HØJESTERETS DOM - Domstol.dk

Sag 352/2010
(2. afdeling)
Lars Dyrskjøt
(advokat Rasmus Haugaard)
mod
Aalborg Kommune
(advokat Kim Munk-Petersen)
HØJESTERETS DOM
afsagt tirsdag den 25. september 2012
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 10. afdeling den 4. november 2010.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling, Michael
Rekling, Hanne Schmidt og Oliver Talevski.
Påstande
Appellanten, Lars Dyrskjøt, har gentaget sin påstand.
Indstævnte, Aalborg Kommune, har påstået stadfæstelse.
Anbringender
Lars Dyrskjøt har supplerende anført, at Aalborg Kommunes afgørelse af 23. juni 2006 lider
af begrundelsesmangler. Der er henvist til et forkert retsgrundlag i form af det vedtagne, men
endnu ikke offentliggjorte lokalplanforslag (senere lokalplan 05-080) frem for det korrekte
retsgrundlag i form af lokalplan 05-037. Begrundelsen indeholder endvidere en objektiv fejl,
idet der henvises til, at ejendommen har ubrudte tagflader og ingen kviste, hvilket ikke er til-
fældet. Efter Ulla Kristensens forklaring for landsretten er der desuden indgået flere hensyn i
afvejningen end oplyst i begrundelsen for afgørelsen. Afgørelsen strider derfor mod forvalt-
ningslovens § 24, stk. 1 og 2, hvilket i sig selv medfører, at den skal annulleres.

- 2 -
Aalborg Kommune har supplerende anført, at kommunen ikke bestrider, at det er en fejl, at
der i afgørelsen af 23. juni 2006 henvises til den vedtagne, men endnu ikke offentliggjorte
lokalplan. Kommunen var berettiget til i sin helhedsvurdering af Lars Dyrskjøts ejendom at
anvende samme principper og dermed nå samme konklusion, som havde fundet udtryk i den
kommende lokalplan. Det ville være unaturligt at forestille sig andet. Afgørelsen er indholds-
mæssigt uangribelig, og den ”fodfejl”, som kommunen har begået, er ikke så væsentlig, at
afgørelsen af denne grund må annulleres. Det, som Lars Dyrskjøt har anført om anvendelse af
begrebet ”ubrudte tagflader og manglende kviste” og om, at kommunens afgørelse kun næv-
ner enkelte elementer, selv om der har fundet en samlet helhedsvurdering af mange faktorer
sted, kan ikke føre til et andet resultat.
Forklaringer
Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af skønsmanden Flemming Perlt.
Flemming Perlt har forklaret supplerende, at han kan vedstå sin forklaring for landsretten, idet
han dog præciserede, at de to ejendomme beliggende Kong Frederiksvej 2 og Skovbakkevej
24 hverken er mere eller mindre egnede til tagbelægning med sorte glaserede tegl end Lars
Dyrskjøts ejendom, Hasserisvej 145. De tre ejendomme er alle i samme stilmæssige kategori,
men ingen af dem udtrykker én præcis stilart. Differencerne i bygningerne er for store i for-
hold til én præcis stilart. Lars Dyrskjøts ejendom er en sammenblanding af klassicisme og
historicisme, ligesom der er elementer, som ikke hører hjemme i den klassicistiske-historici-
stiske stilart.
Den klassicistiske-historicistiske stilart er en blanding af flere forskellige stilarter. Histori-
cisme og klassicisme er to stilarter, som kan stå alene hver for sig. Historicisme kan indeholde
op til 12 forskellige stilarter. Der kan forekomme sorte glaserede tegl inden for alle disse stil-
arter. Ingen af stilarterne er dog karakteriseret ved sorte glaserede tegl. Klassicisme er define-
ret på nogenlunde samme måde som historicisme. Stilarten var, da den blev født, dog mere
præcis end historicismen. Klassicisme blev typisk anvendt i årene 1750-1850 og kan, ligesom
historicisme, bestå af flere forskellige stilarter, dog ikke helt op til 12 forskellige. Klassicisme
og nyklassicisme kan f.eks. hente inspiration fra den græsk-romerske kunst og renæssancen.
Der kan godt forekomme sorte glaserede tegl på en klassicistisk ejendom.

- 3 -
Efter Gads fagleksikon for kunst og arkitektur, som er det ypperste opslagsværk inden for
arkitektbranchen, er ”historicisme” betegnet som ”samlende betegnelse for de retninger af
stilefterlignende karakter, som præger det meste af 1800-tallet”, og ”klassicisme” som ”sam-
lende betegnelse for stilfaser, der henter inspiration fra græsk-romersk klassisk kunst”. Det er
ud fra disse betegnelser, at han har forstået den klassicistiske-historicistiske stilart.
Henset til de stilarter, som kan være indeholdt i den klassicistiske-historicistiske stilart, er der
intet arkitektonisk, der tilsiger, at der på Lars Dyrskjøts ejendom skal anvendes røde vingetegl
frem for sorte glaserede tegl, ligesom der heller ikke er noget arkitektonisk, der tilsiger det
modsatte. Hertil er den klassicistiske-historicistiske stilart for upræcis. Der er valgfrihed på
den måde, at ingen fagperson efterfølgende vil kunne sige, at valget af sorte glaserede tegl var
arkitektonisk forkert.
Besvarelsen af spørgsmål 2.3.2 i skønserklæringen af 15. september 2009 er udtryk for hans
egen personlige vurdering, men han kan naturligvis ikke udelukke sin faglige viden i besva-
relsen. Der er sikkert andre arkitekter, som finder de sorte glaserede tegl mere klædelige end
røde vingetegl.
Foreholdt sin besvarelse af spørgsmål 4 præciserede han, at den arkitektoniske udformning af
ejendommene Hasserisvej 139 og Wibroesvej 13 hverken er mere eller mindre forenelig med
oplægning af sorte glaserede tegl end den arkitektoniske udformning af Lars Dyrskjøts ejen-
dom.
Højesterets begrundelse og resultat
Lars Dyrskjøts ejendom var i lokalplan 05-037 markeret med middel bevaringsværdi, hvilket
bl.a. indebar, at ændringer af hans ejendoms ydre fremtræden, herunder udskiftning af tag,
kun måtte foretages efter tilladelse fra Aalborg Kommune. Det var efter lokalplanen overladt
til kommunens skøn under hensyntagen til lokalplanens formål at vurdere, om der skulle gives
tilladelse til etablering af et sort glaseret tegltag på Lars Dyrskjøts ejendom.
Efter bevisførelsen, herunder navnlig Ulla Kristensens forklaring, lægger Højesteret til grund,
at kommunen ved sin afgørelse af 23. juni 2006 var bekendt med, hvordan taget på Lars

- 4 -
Dyrskjøts ejendom var udformet, og at afgørelsen var baseret på en samlet helhedsvurdering,
hvori indgik en række kriterier. Det drejede sig om, at ejendommen var inspireret af engelsk-
cottage stil, at kvisten sidder lavt, at man ser kvistens tag, hvilket giver indtrykket af en
ubrudt tagflade, at ejendommen efter kommunens vurdering har store rene tagflader uden
særlige afbræk eller knæk, at dette tillige medfører større risiko for genskin fra solen, og at
ejendommen var ”født” med røde vingetegl. Højesteret finder, at disse kriterier må anses for
saglige i lyset af lokalplanens formål. Højesteret lægger endvidere til grund, at usaglige hen-
syn ikke er indgået i kommunens udøvelse af skønnet.
Det forhold, at kommunens afgørelse ikke som foreskrevet i forvaltningslovens § 24, stk. 1,
angav alle de hovedhensyn, der havde været bestemmende for skønsudøvelsen, kan under
disse omstændigheder ikke føre til, at afgørelsen skal annulleres. Heller ikke det forhold, at
kommunen i sin afgørelse fejlagtigt henviste til et lokalplanforslag (05-080), som på afgørel-
sestidspunktet var vedtaget, men ikke offentliggjort, kan føre til, at afgørelsen skal annulleres.
Afgørelsen havde som nævnt ovenfor hjemmel i lokalplan 05-037.
Heller ikke efter bevisførelsen for Højesteret er der grundlag for at fastslå, at kommunen har
tilsidesat den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.
Herefter og i øvrigt af de grunde, landsretten har anført, stadfæster Højesteret dommen.
Landsrettens dom stadfæstes.
Thi kendes for ret:
I sagsomkostninger for Højesteret skal Lars Dyrskjøt betale 50.000 kr. til Aalborg Kommune.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-
sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.