KIRKE BLADET - Gislev kirke

gislevkirke.dk

KIRKE BLADET - Gislev kirke

2

Kom hid du dejlige grønne og

helt almindelige Trinitatis

I år lod foråret vente på sig. Påsken var

kold og slet ikke som man husker en

påske kan være med enkelte varme

eftermiddage i en lun lækrog. Frosten

bed sig fast og da vi nærmede os datoen

for en ganske speciel begivenhed,

nemlig rollespillet Luthers nøgler,viste

termometeret minus 10 grader. Kort

fortalt er Luthers nøgler et rollespil for

konfirmander og en anderledes måde

at få viden og indblik i tiden omkring

reformationen.

Alle som har prøvet at medvirke i et

rollespil ved godt, at det kan være lidt

af et udstyrsstykke. Der skal findes

kostumer og rekvisitter til alle, der

medvirker og talte vi alle konfirmander

i midtfyn provsti kom vi op på et tal der

hed ca. 300.

Det er mange mennesker, hertil kom

alle de forskellige statister. Vi skulle

bruge pestramte folk, bønder, handelsfolk,

protestantiske præster, djævle og

katolske præster osv.

Vejret på selve dagen var ikke just det

planlagte vejr, vi i efteråret sad og

drømte om. Vi havde måske forestillet

os en af de solrige dage, som foråret

indimellem byder på. Men der er nogle,

der hævder, at der ikke er noget der

hedder dårligt vejr kun dårlig påklædning

og med det i baghovedet kastede

jeg og mine kollegaer og en masse

frivillige mennesker os ud i projekt rollespil

med konfirmanderne.

Det blev en fantastisk og uforglemmelig

dag.

Konfirmanderne tog vel imod det

og levede sig ind i deres roller som

pilgrimsrejsende. De lod sig forbande

og blive ramt af pest. De spillede med

djævlen og købte aflad for deres kammerater

i skærsilden. De krøb i bogstaveligste

forstand til korset i Sankt

Nikolaj kirke (Hillerslev kirke) og meget

mere.

Bagefter, da det hele var veloverstået,

var man høj, som efter en vellykket

fest. Det fællesskab vi havde opbygget

om det fælles projekt at skabe en

anderledes og mere spændene konfirmandundervisning

var lykkes. Netop

fællesskabet er så vigtigt. Det er vigtigt,

at det ikke kun er de store fester og

højtider der samler os, men at vi også

samles og forsamles på de helt almindelige

dage. Trinitatistiden er netop

kirkens helt almindelige dage.

I denne tid fejrer vi hverken jul, påske

eller pinse. I denne tid handler prædiketeksterne

om det helt almindelige

menneskeliv, dagligdagen. Den dagligdag

vi alle kender fyldt med rutiner,

praktiske gøremål og fællesskab.

Fællesskab blandt kollegaerne, kammeraterne

i skolen eller børnehaven,

familiens fællesskab eller hvor vi ellers

færdes. Ja selve ordet trinitatis indikerer

sådan set et fælleskab, et fællesskab

mellem Fader, Søn og Helligånden.

Måske mere korrekt at kalde det for

treenigheden. Men et godt billede på

at fælleskabet får os til at føle os som

en enighed.

Med Johannes Møllehaves salme

Nåden er din dagligdag, vil jeg ønske

jer alle en god og forhåbentligt solrig

sommer.

Sognepræst, Mette Sauerberg

1 Nåden er din dagligdag,

hverdagen, det nære.

Mennesker at leve med,

nåden er: at være.

2 Nåden er den kærlighed,

som blev grundløst givet.

Nåden er den hverdag, som

binder dig til livet.

3 Nåden er et ord fra Gud

over alle dage.

Nåden er, når alt er tabt,

at få alt tilbage.

4 Nåden er hver levet dag,

hvert tilfældigt møde.

Nåden er det levende,

som står op af døde.

5 Uden håb og uden Gud

lar vi døden råde.

Tro og håb og kærlighed

får vi kun af nåde.

Johannes Møllehave 1985

More magazines by this user
Similar magazines