Haakun Djurhuus - ATV Jord og Grundvand

atv.jord.grundvand.dk

Haakun Djurhuus - ATV Jord og Grundvand

VINTERMØDE 2013

ATV - AKADEMIET FOR TEKNISKE VIDENSKABER

PÅBUDSMULIGHEDER

Partner, advokat (H) Håkun Djurhuus


ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE I FORBINDELSE MED

VURDERING AF PÅBUDSMULIGHEDER I RELATION TIL

JORDFORURENINGSLOVENS §§ 40 OG 41 SAMT

MILJØBESKYTTELSESLOVENS § 69


JORDFORURENINGSLOVENS § 40


JORDFORURENINGSLOVENS § 41


JORDFORURENINGSLOVENS § 43


MILJØBESKYTTELSESLOVENS § 19


MILJØBESKYTTELSESLOVENS § 19


MILJØBESKYTTELSESLOVENS § 69


SILKEBORG-DOMMEN

(UFR 2000.276 H)

Emne:

Culpa-normen - fremmed ejendom - rette påbudsadressat -

erstatningsansvar for påbudsmyndigheden.

Sagens nærmere omstændigheder:

I juli måned 1989 skete der forurening af en tankstationsejendom i Sejs i

Silkeborg Kommune. Forureningen skete som følge af overfyldning af en

dieselolietank.

Tankanlægget tilhørte Q8, hvorimod den faste ejendom ikke tilhørte

olieselskabet.

Tankanlægget blev vedligeholdt af Q8, der ligeledes forestod levering af

benzin- og olieprodukter.


SILKEBORG-DOMMEN

(UFR 2000.276 H)

Efter overfyldningen iværksatte kommunen en forureningsundersøgelse

på ejendommen, hvorved der blev konstateret forholdsvis omfattende

forurening af denne. Forureningsundersøgelsen blev udført af Cowi

Consult. Cowi's rapport konkluderede, at forureningen "… er en

kombination af overfyldning, utætheder og spild i øvrigt.".

Kommunen påbød grundejeren at iværksætte nærmere undersøgelser,

hvilket påbud ikke blev opfyldt, hvorfor undersøgelserne gennemførtes

som selvhjælpshandling.

Kommunen meddelte herefter den 9. oktober 1990 Q8, der ikke havde

reageret på et forvarslet påbud fra august måned, påbud om undersøgelser

og oprensning. Påbuddene var meddelt dels efter daværende

MBL § 52 (nu § 72), dels olietankbekendtgørelsen. Påbuddene blev

påklaget til Miljøstyrelsen, der stadfæstede påbuddene den 7. maj 1991.

Q8 opfyldte påbuddene og krævede - efter Rockwool-modellen -

erstatning under anbringende af, at påbuddene var uhjemlede.


SILKEBORG-DOMMEN

(UFR 2000.276 H)

Præmisser:

Både Vestre Landsret og Højesteret lagde til grund, at forureningen var

forårsaget ved overfyldning, utætheder og spild i øvrigt, jf. Cowi's rapporter

herom.

I overensstemmelse med kommunens anbringende herom, lagde både

landsret og Højesteret til grund, at Q8 var erstatningsansvarlig for

forureningen, idet denne antoges alene at kunne være sket som følge af, at

Q8's tankvognschauffører og Q8 ikke har sikret sig imod overfyldning,

utætheder og spild i fornødent omfang, idet forureningen i så fald ikke ville

være sket. Der er her tale om en meget streng culpa-vurdering.

Også som følge af svigtende tilsyn fandtes Q8 erstatningsansvarlig.

Højesteret fremhævede, at det allerede fra begyndelsen af 1960'erne måtte

stå olie- og benzinselskaber klart, at forurening kunne forvolde omfattende

skader. (Olieforurenings-udvalget nedsat i 1965 - Betænkning nr. 545/1969 -

første olietankbekendtgørelse 1970).

Kommunen frifandtes.


SILKEBORG-DOMMEN

(UFR 2000.276 H)

Kommentarer:

Både landsret og Højesteret lægger - helt korrekt - en streng culpavurdering

til grund.

Det er interessant, at et erstatningsretligt anbringende fra kommunens

side - ved siden af anbringendet om, at der forelå fornøden hjemmel -

fører til det ønskede resultat.

Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at olieselskabet, der ikke rådede

over ejendommen, men alene over olietankanlægget, findes at kunne

være adressat for et oprensningspåbud. Dette indikerer, at en række af

landsretsdommene vedrørende fremmed ejendomproblematikken

muligvis er forkerte/for vidtgående.


CULPANORMEN I MILJØBESKYTTELSESLOVEN –

MBL § 69 – CULPANORMEN – U2002.780 H

Emne:

Culpa-normen - "den for forholdet ansvarlige", jf. MBL § 69 -

oprensnings- og afværgeforanstaltninger..

Sagens nærmere omstændigheder:

I 1993 var der på en tankstation sket påkørsel af en benzinstander.

Skaden blev udbedret, men der opstod i forbindelse med udbedringen en

ny skade i form af en revne i et rør, hvorfra der efterfølgende skete

udsivning af benzin. Kommunen meddelte i 1998 påbud efter

miljøbeskyttlelseslovens § 69, stk. 1, nr. 3, jf. § 19, stk. 1, om at

foretage "de nødvendige oprensnings- og/eller afværgeforanstaltninger,

som kan fjerne den resterende jord- og grundvandsforurening til et

acceptabelt niveau".


CULPANORMEN I MILJØBESKYTTELSESLOVEN –

MBL § 69 – CULPANORMEN – U2002.780 H

Ejeren af tankstationen, Christiansen, havde med Kuwait Petroleum

indgået en forhandleroverenskomst, hvorefter benzinselskabet ejede

standere og tankanlæg. Det var tillige benzinselskabet, der rekvirerede

det firma, Dansk Olie-Måler Service, som skulle udbedre skaden i 1993,

og som forårsagede den nye revne.

Ejeren af tankstationen og dennes forsikringsselskab efterkom påbudet

og stævnede efterfølgende kommunen med påstand om, at påbudet var

ugyldigt, og at kommunen skulle erstatte ejeren og forsikringsselskabet

de afholdte udgifter.

Landsretten dømte kommunen. Landsretten lagde til grund, at ejeren af

tankstationen ikke ejede tankanlæg og standere m.v., at skaden var sket

som følge af en fejl hos en medarbejder, hos det firma, der i 1993 havde

foretaget reparation af en stander, og at ejeren af tankstationen ikke

havde haft instruktionsbeføjelser over dette firma og derfor heller ikke

skulle hæfte for den fejl, der var blevet begået.


CULPANORMEN I MILJØBESKYTTELSESLOVEN –

MBL § 69 – CULPANORMEN – U2002.780 H

Højesterets præmisser

Højesteret forholdt sig til spørgsmålet om, hvem der i henhold til miljøbeskyttelseslovens

§ 69 kunne anses for "den for forholdet ansvarlige".

Højesteret udtalte herom:

"Drift af en benzinstation er en erhvervsmæssig aktivitet, som indebærer en

sådan forureningsrisiko, at der til beskyttelse af almenheden mod miljøskade

som den foreliggende skal udvises særlig omhu ved driften af tankanlægget,

herunder i forbindelse med dets vedligeholdelse og reparation.

På denne baggrund finder Højesteret, at Christiansen, uanset om han selv

måtte have handlet uforsvarligt, i overensstemmelse med almindelige

rstatningsretlige principper er erstatningsansvarlig for den skete forurening,

idet han hæfter ikke blot for fejl, der måtte være begået af Kuwait Petroleum,

men også for den fejl, som - ifølge parterne - er begået af Dansk Olie-Måler

Service, der udførte reparationen i henhold til aftale med Kuwait Petroleum.

Tinglev Kommunes påbud af 15. april 1998 er som følge heraf ikke ugyldigt,

og Højesteret frifinder derfor kommunen."


KOLDING-DOMMEN – UFR 2005.2949 H

Udgangspunktet for sagen var en afvejning af

genopretningsprincippet, herunder i JFL § 48, stk. 1 og det

almindeligt gældende forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

I dommen fremkommer Højesteret med specielt én, særdeles

bemærkelsesværdig, præmis.

Under henvisning til bl.a. forarbejderne til jordforureningslovens

§ 41 citerede Højesteret følgende fra forarbejderne:

”For at der kan gives et påbud om oprydning, skal der være en

miljø- eller sundhedsmæssig begrundelse for foranstaltningen.

Ved en forurening, som ikke er særlig mobil, og som ligger dybt

nede i jorden, må det vurderes, hvorvidt forureningen nu eller i

fremtiden vil kunne udgøre noget problem.”


KOLDING-DOMMEN – UFR 2005.2949 H

(FORTSAT)

Herudover anførte Højesteret – helt centralt – følgende:

”Højesteret finder, at proportionalitetsprincippet bl.a. må føre til,

at en forurening eller restforurening med olie – uafhængigt af

omkostningernes størrelse – som udgangspunkt ikke kan

påbydes fjernet, hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed for,

at den hverken aktuelt eller i fremtiden indebære en miljø- eller

sundhedsmæssig risiko.”

Bevisbyrden og et særdeles skærpet beviskrav påhviler således

den påbudsadressat, der argumenterer for at efterlade en

restforurening. Dette er en særdeles væsentlig pointe.


OVERSIGT OVER RETSPRAKSIS OG ADMINISTRATIV

PRAKSIS VEDRØRENDE TANKSTATIONER UDOVER

TINGLEV-DOMMEN OG Q8-DOMMEN

• MAD 1996.462 MST: Undersøgelsespåbud kunne meddeles til såvel

forhandleren (grundejeren/forpagteren) som til olieleverandøren, der

ejede tankstationsanlægget og lejede ejendommen.

• UfR 1999.1600 H – Shell-dommen: Vedrørende tidsmæssige kriterier i

relation til undersøgelsespåbud. Dommen var årsag til, at JFL § 40 nu

alene finder anvendelse på forureninger der ikke var ophørt den

1.1.1992 (hvor MBL § 72 trådte i kraft)

• MKN-afgørelse af 16. juli 2002 i j.nr. 41-3: Bevisbyrden for, at en

forurening er fortsat efter 1.1.1992 påhviler myndighederne.

Bevisbyrden fandtes ikke løftet.

• MAD 2004.902 (EF-domstolens dom i Walle-sagen): Dommen tog

udgangspunkt i affaldsdirektivet i relation til vurderingen af ansvar for

olieselskabet, der har leveret til en benzintankstation


OVERSIGT OVER RETSPRAKSIS OG ADMINISTRATIV

PRAKSIS VEDRØRENDE TANKSTATIONER UDOVER

TINGLEV-DOMMEN OG Q8-DOMMEN (FORTSAT)

• MAD 2004.199 V: Miljøerstatningsloven blev gjort gældende. Loven

blev ikke kommenteret af landsretten. Landsretten fandt (2

dommere) ikke, at kommunen havde godtgjort, at olieselskabet

havde optrådt culpøst. En dommer fandt, at manglende anmeldelse i

henhold til MBL § 21 var udtryk for culpa. Dommen er svær at forene

med Tinglev-dommen og Q8-dommen, hvis præjudikatsværdi er

større end denne doms, da denne dom var afsagt med dissens og

alene af landsretten.

• MAD 2006.1425 MST: Miljøstyrelsen fandt, at et undersøgelsespåbud

til en benzinstation ikke opfyldte bestemthedskravet, hvorfor sagen

blev hjemvist.


YDERLIGERE MATERIALE

• Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 11/1998: Branchevejledning for

benzin- og olieforurenede grunde

• Bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 om forebyggelse af jord-

og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg

• Miljøsamarbejdet (Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk,

Søllerød’s arbejdsrapport om benzinstationer), 1. udgave, april

2005

• Bekendtgørelse nr. 699 af 24. juni 2011 om miljøkrav i forbindelse

med etablering og drift af autoværksteder m.v.

• Bekendtgørelse nr. 1321 af 21. december 2011 om indretning,

etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pibelines


KONTAKT

OFFENTLIG VIRKSOMHED

Håkun Djurhuus

Partner, advokat (H) ·

København

T +45 72 27 33 44

M +45 25 26 33 44

E djur@bechbruun.com


www.bechbruun.com

København

Langelinie Allé 35

2100 København Ø

T +45 72270000

Aarhus

Frue Kirkeplads 4

8100 Aarhus C

F +45 72270027

Shanghai

83 Loushanguan Road,

suite 2630, 26/F

Shanghai

E info@bechbruun.com

More magazines by this user
Similar magazines