Følger efter erhvervet hjerneskade - Sundhedscenter Vest
Følger efter erhvervet hjerneskade - Sundhedscenter Vest
Følger efter erhvervet hjerneskade - Sundhedscenter Vest
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
<strong>Følger</strong> <strong>efter</strong> <strong>erhvervet</strong><br />
<strong>hjerneskade</strong><br />
…hvad betyder følgerne for personens<br />
funktion, kognition, læring, aktivitet og<br />
deltagelse ?<br />
v/Mette Kongsbach
<strong>Følger</strong> <strong>efter</strong> <strong>erhvervet</strong> <strong>hjerneskade</strong><br />
Hele personen og dennes nærmeste rammes<br />
• Fysiske vanskeligheder (krop)<br />
• Kognitive vanskeligheder (tanke)<br />
• Emotionelle vanskeligheder (følelse)<br />
• Adfærdsmæssige vanskeligheder (handling)<br />
• Personlighedsmæssige vanskeligheder<br />
• Familiære ændringer<br />
• Sociale vanskeligheder
<strong>Følger</strong> <strong>efter</strong> <strong>erhvervet</strong> <strong>hjerneskade</strong><br />
Individuelle forhold i relation til <strong>hjerneskade</strong>n:<br />
• Primære følger<br />
• Sekundære følger<br />
• Alder og køn<br />
• Præmorbid status (tidligere livsførelse,<br />
personlighed og begavelse)<br />
• Misbrug/psykiatri<br />
• Familieforhold<br />
• Sociale forhold (arbejde, økonomi, bolig osv.)
<strong>Følger</strong> <strong>efter</strong> <strong>erhvervet</strong> <strong>hjerneskade</strong><br />
Fysiske følger:<br />
• Træthed<br />
• Tonusændring, spasticitet, nedsat kraft<br />
• Føleforstyrrelser<br />
• Balance-, koordinations- og styringsbesvær<br />
• Smerter<br />
• Hormonelle ændringer<br />
• Epilepsi<br />
• Patologisk gråd – patologisk latter
Udtrætning Udtr tning
Hvorfor udtrætning udtr tning ?<br />
• En forklaring er, at hjernen ikke arbejder<br />
så effektivt, eller så automatisk, som den<br />
gjorde før skaden. Så aktiviteter, der ikke<br />
krævede særlig meget energi, brænder nu<br />
en masse af energi af. Dette kan være<br />
simple ting såsom at beslutte, hvad man<br />
skal have på om morgenen eller spise til<br />
morgenmad. Vi har alle en begrænset<br />
mængede energi – når disse ressourcer er<br />
brugt op, har kroppen og hjernen behov for<br />
hvile for at blive friske igen.
”Normer” for opnået score: MFI-20<br />
”Fatigue in the Danish general population. Influence of sociodemographic factors and disease” – Torquil Watt, Mogens<br />
Groenwold,<br />
Jakob Bue Bjorner, Vibeke Noerholm, Niels-Anton Rasmussen & Per Bech, 2000<br />
Generel Fysisk Reduceret Reduceret Mental<br />
Træthed Træthed Aktivitet Motivation Træthed<br />
Rask 7 6 5 4 5<br />
Somatisk sygdom 11 11 10 5 7<br />
Astma 12 13 11 6 7<br />
Rygproblemer 12 12 9 5 8<br />
Bronkitis 14 15 13 7 8<br />
Cancer 11 11 9 5 7<br />
Diabetes 10 12 11 6 7<br />
Hypertension 11 12 10 7 7<br />
Iskæmisk<br />
hjertesygdom<br />
13 13 13 9 7<br />
Migræne 12 11 8 5 9<br />
Rheumatisk<br />
lidelse<br />
13 13 11 6 8<br />
Slagtilfælde 15 17 18 10 15<br />
Anden sygdom 12 11 10 6 7<br />
Psykisk sygdom 15 15 13 8 11<br />
Depression 19 18 17 13 15<br />
Mette Kongsbach jan. 2013
Det kognitive hierarki<br />
Fleksibilitet<br />
Abstraktion<br />
Problemløsning<br />
Planlægning<br />
Arbejdshukommelse<br />
Opmærksomhed<br />
(Fleksibel, delt, fastholdt)<br />
Hukommelse<br />
Indlæring<br />
Sprog<br />
Perception<br />
Forarbejdning af sanseindtryk<br />
Opmærksomhed<br />
(fokuseret – udvalgt)<br />
Arousal = vågenhed<br />
UDTRÆTNING
Det kognitive hierarki<br />
Fleksibilitet<br />
Abstraktion<br />
Problemløsning<br />
Opmærksomhed<br />
Hukommelse<br />
Hukommelse<br />
Indlæring<br />
Perception<br />
Opmærksomhed<br />
Arousal<br />
Nedsat funktion i de nederste lag i pyramiden ”smitter af” på de kognitive domæner, som<br />
ligger højere oppe i hierarkiet.<br />
Dvs. har man nedsat opmærksomhedsfunktion, får det betydning for de øvrige kognitive<br />
områder – f.eks. hukommelse, overblik, fleksibilitet m.v. Som den stiplede røde streg viser,<br />
kan en forholdsvis lille skade f.eks. på opmærksomheden dermed få forholdsvis stor<br />
indflydelse på de højereliggende funktioner (f.eks. fleksibilitet)
<strong>Følger</strong> <strong>efter</strong> <strong>erhvervet</strong> <strong>hjerneskade</strong><br />
Kognitive følger:<br />
• Svingende funktionsniveau<br />
• Mental udtrætning<br />
• Konfusion (orientering)<br />
• Mentalt tempo<br />
• Opmærksomhedsproblemer<br />
• Visuel funktion og visuo-konstruktion<br />
• Indlæringsvanskeligheder<br />
• Hukommelsesproblemer
Perception<br />
Problemer med at opfatte, forarbejde og reagere<br />
på det, der ses, høres, h res, føles f les og mærkes. m rkes.<br />
Hvordan viser det sig:<br />
• Ser kun noget af omverdenen<br />
• Er kun opmærksom opm rksom på p den ene halvdel af sig<br />
selv, omverdenen, ting…. ting<br />
• Kan ikke mærke m rke temperaturforskelle<br />
(varme/kulde)<br />
• Øget get sensibilitet (følsomhed (f lsomhed overfor f.eks.<br />
berøring). ber ring).
Perception<br />
Hvordan viser det sig:<br />
• Ting / genstande opfattes anderledes<br />
• Svært Sv rt ved at læse l se<br />
• Svært Sv rt ved at genkende ansigter<br />
• Musik opfattes anderledes<br />
• Svært Sv rt ved at skelne relevant fra ikke-relevant<br />
ikke relevant<br />
• Lys- Lys og lydoverfølsomhed<br />
lydoverf lsomhed<br />
• Problemer med at bevæge bev ge sig hensigtsmæssigt<br />
hensigtsm ssigt<br />
– Hvor er jeg ift. rum/retning (kinæstetisk)<br />
(kin stetisk)
Neglect
HUKOMMELSE - INDLÆRING<br />
INDL RING<br />
SENSORISK HUKOMMELSE<br />
Sansepåvirkninger: lys, lyd, smag, lugt, berøring<br />
Tidsperspektiv: et splitsekund<br />
KORTTIDSHUKOMMELSE<br />
Hukommelsesspændvidde<br />
Tidsperspektiv: sekunder<br />
ARBEJDSHUKOMMELSE<br />
Koordinerer ny information med eksisterende viden<br />
Henter fra langtidshukommelsen<br />
Fastholder dele i en opgave, mens den fuldføres<br />
Verbal og visuospatial korttidshukommelse<br />
Central eksekutiv komponent<br />
Tidsperspektiv: sekunder – få minutter
Arbejdshukommelse<br />
Baddeleys model<br />
• Fonologisk loop<br />
• korttidsopbevaring af lyde f.eks. når man lytter til ord eller taler<br />
med ”indre stemme” – (gentagelse af persons navn)<br />
• Visuospatial sketchpad (”skitseblok”)<br />
• korttidsopbevaring af visuelle eller rumlige indtryk f.eks.<br />
hvordan et ansigt ser ud eller grundplan over værelse eller et<br />
hus.<br />
• Episodisk buffer<br />
• korttidslager som kan rumme information fra ovenstående +<br />
bearbejde dette i forhold til tidligere erfaringer hentet fra<br />
langtidshukommelsen<br />
• Central executive komponent<br />
(kontrol system ”Direktøren for det hele”)<br />
• styrer ovenstående processer
HUKOMMELSE - INDLÆRING<br />
INDL RING<br />
PROCEDURAL<br />
= Handlingshukommelse<br />
”At vide hvordan”<br />
Implicit (tavs)<br />
Er IKKE afhængig af hippocampus<br />
KONSOLIDERING & KODNING<br />
LANGTIDSHUKOMMELSE<br />
Gemt information – kan hentes <strong>efter</strong> behov<br />
Tidsperspektiv: Fra timer – hele livet<br />
SEMANTISK<br />
• Fakta<br />
• Begreber<br />
• Almen viden<br />
DEKLARATIV<br />
”At vide”<br />
Viden, vi kan gøre rede for og fortælle om<br />
Eksplicit (talt)<br />
Hippocampus = grundstenen<br />
SELV-<br />
BIOGRAFISK<br />
EPISODISK<br />
• Personlig<br />
• Situationel
Apraksi<br />
Nedsatte eller manglende færdigheder f rdigheder i at udføre udf re<br />
indlærte indl rte handlinger.<br />
Problemer viser sig ved:<br />
• Svært Sv rt ved at bruge redskaber (f.eks bestik)<br />
• Svært Sv rt ved på- p og afklædning afkl dning<br />
• Gør r ting i forkert rækkef r kkefølge lge<br />
• Svært Sv rt ved at følge f lge en opskrift<br />
• Problemer med teknik
<strong>Følger</strong> <strong>efter</strong> <strong>erhvervet</strong> <strong>hjerneskade</strong><br />
Kognitive følger:<br />
• Sprog (afasi, dysartri m.v.)<br />
• Stave,- læse-, skrive- og<br />
regnevanskeligheder<br />
• Initiativ, planlægning, udførelse og kontrol<br />
• Abstraktion, problemløsning, logik og<br />
kreativitet
<strong>Følger</strong> <strong>efter</strong> <strong>erhvervet</strong> <strong>hjerneskade</strong><br />
Emotionelle følger:<br />
• Forvirring<br />
• Tristhed, depression<br />
• Påvirket selvværd<br />
• Angst<br />
• Følelsesmæssig flad / - svingende<br />
• Mistænksom<br />
• Selvoptagethed<br />
• Nedsat stresstærskel<br />
• Nedsat indlevelsesevne og empati
<strong>Følger</strong> <strong>efter</strong> <strong>erhvervet</strong> <strong>hjerneskade</strong><br />
Adfærds- og personlighedsmæssige følger:<br />
• Opfarenhed<br />
• Katastrofe- /panikreaktion<br />
• Umodenhed<br />
• ”Barnlig” adfærd<br />
• Hyperaktivitet<br />
• Apati<br />
• Undgåelsesadfærd<br />
• Personlighedsforandringer<br />
• Psykoser
<strong>Følger</strong> <strong>efter</strong> <strong>erhvervet</strong> <strong>hjerneskade</strong><br />
Sociale følger: (aktivitet & deltagelse)<br />
• Isolation<br />
• Tab af venner<br />
• Tab / ændringer i familierelationer<br />
• Tab af arbejde<br />
• Tab af interesse og mulighed for<br />
fritidsaktivitet<br />
• Økonomiske vanskeligheder<br />
• Boligproblemer
Hvordan ”spottes” en <strong>erhvervet</strong> <strong>hjerneskade</strong> ?<br />
• Bedre ”overgange”<br />
• ”Viden om….”<br />
• Opmærksomhed på anamnese<br />
- sygdom/skade i forløbet<br />
- præmorbid funktion<br />
• Lyt til de pårørende – andre tæt på<br />
personen<br />
• Opmærksomhed på hyppige følger
• Træthed<br />
• Nedsat tempo<br />
Hyppige ”usynlige følger”<br />
• Opmærksomhedsproblemer<br />
• Hukommelsesproblemer<br />
• Svært ved at udføre hverdags-<br />
aktiviteter
Hyppige ”usynlige følger”<br />
• Sanseforstyrrelser<br />
• Problemer med at orientere sig<br />
• Sprog – og andre kommunikative<br />
vanskeligheder<br />
• Planlægnings-<br />
/problemløsningsvanskeligheder<br />
• Personlighedsmæssige – og<br />
emotionelle ændringer
www.hjernekassen.dk – ”Tjekliste”<br />
• Er han/hun meget opfarende, initiativløs, måske<br />
urealistisk om sin egen adfærd? Eller glemmer<br />
han/hun hele tiden hvad der lige er sagt, så kan<br />
personen evt. have en <strong>hjerneskade</strong>.<br />
• Når en person bliver ved med at gentage det<br />
samme igen og igen<br />
• Når han/hun bliver ved med at vende tilbage til<br />
socialarbejderen med det samme problem<br />
• Når personen let bliver vred og tænder helt af<br />
• Når han/hun mangler situationsfornemmelse og<br />
kommer med upassende bemærkninger
www.hjernekassen.dk – ”Tjekliste”<br />
• Når man som socialarbejder bliver i tvivl, om<br />
personen nu også kan alle de ting, han/hun<br />
giver udtryk for<br />
• Når han/hun virker åbenbart urealistisk og<br />
ubekymret i forhold til sine fremtidsplaner<br />
• Når han/hun glemmer aftaler<br />
• Når han/hun "springer" fra det ene til det andet i<br />
samtalen og ikke kan huske, hvad han/hun<br />
tidligere har sagt<br />
• Når han/hun ikke kan huske, hvad der er sket<br />
tidligere<br />
• Når personen taler meget langsomt
www.hjernekassen.dk – ”Tjekliste”<br />
• Når han/hun virker initiativløs<br />
• Når han/hun let bliver afledt i samtalen og mister<br />
koncentrationen om emnet<br />
• Når han/hun i påfaldende grad bagatelliserer<br />
eller bortforklarer<br />
• Spørg evt. familien, om personen har ændret<br />
adfærd <strong>efter</strong>
Ændrede livsvilkår & personens funktion<br />
• En skade i hjernen er ikke noget der bare overstås…..<br />
Store omvæltninger i personens liv:<br />
• Belastende senfølger: Smerter, træthed, fysiske<br />
begrænsninger, sanse- og føleforstyrrelser, kognitive<br />
problemer m.v.<br />
• Sekundære tab: Evt. nedsat/mistet arbejdsevne, dysfunktionelle<br />
sociale relationer<br />
• Knuste drømme om og planer for fremtiden<br />
• Tilpasning til nye livsvilkår, med et handicap som er kommet<br />
for at blive.<br />
• Hjerneskade ofte = usynligt handicap
Hvad er sundhed ?<br />
”Sundhed er evnen til at reagere på indre og<br />
ydre påvirkninger, således at sygdom undgås,<br />
overvindes eller reguleres” (Dubos 1968)<br />
Disease contra illness<br />
Disease = Den fysiske sygdom<br />
Grundlæggende fysiske og kognitive følger<br />
Illness = ”Lidelse”<br />
Hvordan opleves sygdommen
Frygt<br />
Sorg<br />
Disease<br />
Primær sygdom/skade og følger<br />
MODSTAND<br />
Angst<br />
Modvilje – bitterhed – kamp mod tabet<br />
Illness = Lidelse<br />
Vrede<br />
”At fjerne fokus” ”At stagnere”<br />
• Ufølsom overfor ubehagelige<br />
fornemmelser = Blokere<br />
• Rastløs<br />
• Manglende evne til at stoppe<br />
• Anspændthed<br />
• Afhængighed<br />
• Følelsesmæssig labil<br />
• Angst<br />
• Vrede/irritabilitet<br />
• Benægtelse<br />
• At være ”i hovedet”<br />
• Kontrol<br />
• Overvældes af ubehagelige<br />
fornemmelser<br />
• Udmattelse<br />
• Fysisk inaktivitet funktionstab<br />
• Opgivenhed<br />
• Manglende interesse & motivation<br />
• Følelsesmæssigt sløv og passiv<br />
• Depression<br />
• Katastrofetanker<br />
• Tab af initiativ<br />
Bedrøvelse
Hvordan opfattes ”en skade i hjernen” ?<br />
En skade i hjernen opfattes som noget entydigt negativt<br />
• som en fjende (forsvar og kamp)<br />
• som en straf (angst, depression, vrede)<br />
• som en svaghed (skam og benægtelse)<br />
• som uoprettelig tab / skade (passivitet og depression)<br />
En skade i hjernen opfattes som en ”positiv” udfordring<br />
• som en udfordring (aktiv holdning, tilpasning, fleksibilitet<br />
• som en værdi (mulighed for ny personlig udvikling)<br />
En skade i hjernen ses som en ”fordel”<br />
• opfattes som en befrielse (fritagelse for krav, andre overtager<br />
ansvaret)<br />
• bruges som en strategi (mulighed for opmærksomhed og støtte)
Person<br />
Forholdet ml.<br />
Omgivelser<br />
COPING<br />
Krise – Stress ??<br />
Selverkendelse<br />
FORSVAR<br />
Omverdenserkendelse<br />
Person<br />
Forholdet ml.<br />
Omgivelser<br />
Stress<br />
Sygdom<br />
Den ”objektive” virkelighed Den subjektive oplevelse af virkeligheden
Greyhound<br />
Personlighed …????<br />
…eller<br />
Landseer
Elsker at konkurrere<br />
Kører hårdt på<br />
Utålmodige og usmidige<br />
Stærkt optaget af arbejdet (elsker deadlines og pres)<br />
Foretrækker at være leder<br />
Har ikke meget tålmodighed overfor sig selv<br />
Manglende tolerance overfor svagheder (egne såvel som andres)<br />
Taler og arbejder hurtigt<br />
Engagerer sig i og brænder for de opgaver, som skal løses<br />
Koleriske<br />
Stor risiko for stress og udbrændthed
Hader at konkurrere<br />
Tager helst alting stille og roligt<br />
Meget tålmodig med sig selv og andre<br />
Bruger gerne tid på andre interesser end arbejdet<br />
Har intet stort behov for at være leder<br />
God til at uddelegere<br />
Forståelse for andre og sig selv<br />
Har en afslappet tidsplan (går, bevæger sig og taler langsommere)<br />
Humoristisk sans<br />
Flegmatisk
Om ”zonen for nærmeste udvikling”<br />
L. S. Vygotsky<br />
ZPD - ”Zone of Proximal Development”<br />
Kan ikke endnu<br />
Kan med hjælp<br />
Kan<br />
selv<br />
Potentiel udviklingszone<br />
Zonen for nærmeste udvikling<br />
Aktuel udviklingszone
Om ”zonen for nærmeste udvikling”<br />
Balancegang mellem det personen selv kan<br />
og selv lærer – og det personen kan med<br />
assistance fra personer i omverdenen.<br />
Den nye udfordring lægges kun en smule ud<br />
over personens aktuelle niveau.<br />
Jerome Bruner – ”Stilladsering”
Kompleksitet<br />
Engagement & motivation<br />
Færdigheder - ressourcer
Change language