projekt modul 3

ergoterapeutstuderendee08s.pbworks.com

projekt modul 3

Kan handicapidræt

være med til at skabe sociale

netværk?

20-40 årige, unge voksne


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Titelblad

Titel

Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Hovedemne

20-40 årige, unge voksne

Projektperiode

uge 8-13, 2009

Studie

Ergoterapeutuddannelsen, modul 3

Projektgruppe

Gruppe 5

Sideantal

32

Anslag m. mellemrum

29.997

Projektgruppens medlemmer

Carina Lund Kjærgaard (ES08176)

Majbritt Vad (ES08131)

Pia Gunvald (ES08150)

Ulla Henriksen (ES08145)


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Indholdsfortegnelse

Resumé .......................................................................................................................................................................................... 3

Problembaggrund ..................................................................................................................................................................... 3

Emne – emneafgrænsning ...................................................................................................................................................... 3

Dokumentation .......................................................................................................................................................................... 4

- Livsændringer for handicappede ........................................................................................................................... 4

- Social isolation .............................................................................................................................................................. 4

- Motion – idræt - aktiviteter for handicappede ................................................................................................. 7

- Fysiologiske påvirkninger ......................................................................................................................................... 7

- Flow ................................................................................................................................................................................ 8

Problemformulering .................................................................................................................................................................. 9

Afgrænsning ................................................................................................................................................................................. 10

Teori ................................................................................................................................................................................................ 10

Metode ........................................................................................................................................................................................... 11

- Valg af informant ........................................................................................................................................................ 11

- Kvalitativt interview ................................................................................................................................................... 11

- Undersøgelsesredskaber ............................................................................................................................................. 11

- Valg i forbindelse af interview ................................................................................................................................. 12

- Validitet (troværdighed) ........................................................................................................................................... 12

- Reliabilitet (pålidelighed) ......................................................................................................................................... 12

- Metode i forhold til analyse ...................................................................................................................................... 12

Analyse ........................................................................................................................................................................................... 13

- Engagement .................................................................................................................................................................. 13

- Omgivelserne ................................................................................................................................................................. 14

- Betydningsfulde aktiviteter ....................................................................................................................................... 15

- Social ................................................................................................................................................................................. 16

Konklusion ...................................................................................................................................................................................... 16

Interview guide - Bilag 1 ............................................................................................................................................................. 17

SCVUA guide – Bilag 2 ............................................................................................................................................................... 18

Ønskeseddel til opponentgruppen – Bilag 3 ........................................................................................................................ 19

Occupational Questernary – Bilag 4 ...................................................................................................................................... 20

Interview – Bilag 5 ....................................................................................................................................................................... 21

Søgehistorie - Bilag 6 ................................................................................................................................................................... 32

Referenceliste ................................................................................................................................................................................. 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Resumé

We have the assumption that a lot of people who have been a victim of an accident and thereby obtained a

physical disorder often find it difficult to return to their earlier social life. If the person due to this situation therefore

becomes isolated from the surroundings – it will affect his or hers health and life quality.

In this project we have enrolled relevant knowledge from Psychology, physiology and occupational therapy.

Method of acting in the project is investigation tools, methods and theory to enlighten the case of study. A

qualitative semi structured interview became the base for the analysis and ended in a conclusion of our research

question: How can physical activities such as physical education/sport contribute to miner the social isolation in a

physical disordered person’s life.

Problembaggrund

Vi har fået tildelt målgruppen 20-40 årige. Vi valgte at arbejde med handicappedes problemer med hensyn

til sociale aktiviteter. Denne indgangsvinkel er valgt, da emnet ikke er særlig belyst på nuværende tidspunkt.

Samtidig er der i dagens Danmark fokus på sundhed, ikke blot i form af fysiske aktiviteter, men også, at alle skal

have et godt og stabilt netværk, for at kunne fungere optimalt(1).

Emneafgrænsning

Det har ikke været muligt at finde en kilde på, hvor mange mennesker der hvert år påføres et fysisk handicap på

grund af ulykker og sygdomme. Dansk statistik forklarer, at man endnu ikke har haft interesse i at lave en sådan

undersøgelse. Vi kan derfor have problemer med at dokumentere, at der hvert år er mange danskere som rammes

af et fysisk handicap, og at de i den forbindelse har brug for at komme ud og være social i idrætsforeninger, for

ikke at blive socialt isoleret. Vi har dog en antagelse om at det kan være et problem og det er dette faktum vores

projekt omhandler.

3 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Dokumentation

Livsændringer for handicappede

Inden for målgruppen er der hvert år mange danskere som får et pludseligt psykisk eller fysisk handicap, primært

på grund af ulykker og sygdomme(2). I Danmark startede man i 1971 med at udbygge et fælles idrætsforbund for

handicappede, “Dansk handicap, idrætsforbund” (DHIF). Det viste sig hurtigt, at være en succes med disse tiltag. I

1972 var der 25 klubber, der tilsammen havde 1378 medlemmer, og i 1997 var der 350, og medlemstallet steget til

ca. 23.000(2). I denne årrække har DHIF altså gennemsnitlig fået 906 nye medlemmer om året, hvilket viser, at

der er stor opbakning fra de handicappede til forbundet og i dag er der mere end 30 idrætsgrene(3).

At få et handicap medfører en betydelig ændring i de tilskadekomnes liv, da de ikke har været vant til at have

fysiske begrænsninger. Det kan være alt lige fra at gå i bad, samvær med familien/venner, handle ind, gå på

arbejde mm., man kan sige at stort set hele deres dagligdag bliver ændret(4).

Social isolation

Specielt mennesker med et handicap er særligt udsatte for at havne i social isolation(5). Det er både fysiske og

sociale barrierer der medvirker til, at mange med handicap har mindre kontakt med omverdenen, familie/venner,

står uden for arbejdsmarkedet og ikke kan deltage i et aktivt fritidsliv(5).

I 2002 udkom bogen »de glemte – nye perspektiver på udviklingshæmning og socialt netværk«. Denne påpeger,

at omkring 8% af de fysisk handicappede, slet ingen kontakt har med omverdenen. Nogle få har dog kontakt med

andre på de bosteder, hvor de bor, men generelt kan man sige, at vi her har med en gruppe mennesker at gøre,

som har et meget skrøbeligt socialt netværk(6).

Om problemet påpeger Anne-Marete Kissow, idærtskonsulent ved Handicapidrættens Videnscenter, i sin

afhandling omkring »Bevægelseshandicap og afvigelse«:(7) »Unge mennesker med handicap har stor tendens til

isolation og en livsstil, der indebærer udtalt sundhedsrisiko, f.eks. inaktivitet, dårlige spisevaner, misbrug, og hvad

deraf kan følge af lav livskvalitet«(8).

Yderligere beskriver Kissow, at fysiske aktiviteter både har en positiv indvirke på sundhedstilstanden, men i høj

grad også på sociale kontaktmuligheder(9).

Dette ser man også i psykologen, Maslows behovspyramide, (se fig. 1). Her kan man se, at de sociale behov, som

fællesskab, gruppetilhørsforhold og kontaktbehov, er en vigtig del af menneskets generelle behov(10).

Efter sikkerhedsbehovet bliver mennesket bevidst om sin mangel på venner, kæreste, ægtefælle, børn mm., og

vil længes efter den kærlige omsorgsfulde familie. Maslow mener, at man tager skade af at leve uden sin familie

eller andre tilknytningsforhold. Desuden mener han, at behovet for at høre til i et fællesskab undervurderes på

grund af den stigende individualitet. Kærlighedsbehovene indebærer såvel at give som at modtage omsorg(11).

Handicappede vil dog ofte ende i en situation, hvor de er mere omsorgstager end givere (12).

4 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Fig. 1 (10)

5 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Forskning har vist, at det at have et godt netværk, har stor betydning for ens sundhed og velvære. En traditionel

opdeling af netværkets sfærer for en ikke-handicappet ville være en lige fordeling mellem: Hjem/familie, arbejde

og fritidsaktiviteter, se fig. 2(14).

Fig 2

Men for handicappede ser netværkssfærerne til tider anderledes ud, da nogle af dem måske ikke har mulighed for

at have et arbejde, som er en væsentlig del af det voksne menneskes aktivitetsrepertoire(15). Nogle er måske så

socialt isolerede at de ingen fritidsaktiviteter har, og nogle har måske mistet deres netværk til tidligere venner og i

værste fald også til familien. Herved kan opdelingen af sfærerne se ud som på fig. 3(14).

Fig 3

For at handicappede ikke skal ende i denne situation, er det vigtigt, at de får skabt nogle sociale relationer, fx i

gennem et foreningsliv e.l.

6 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Motion – idræt – aktiviteter for handicappede

Fysisk handicappede, som tidligere har været fysisk funktionelle, har måske været vant til at dyrke idræt, hvad

enten det har været på motions eller eliteplan, vil et handicap begrænse muligheden for udførelsen af idrætten på

sammen niveau som tidligere. Mange har måske været vant til at have et dagligt arbejde, og være både fysiske

og sociale gennem deres arbejde.

Har man ikke længere mulighed for at gå på arbejde, vil man automatisk miste noget socialt samvær(15). Det

at arbejde anses som en del af voksenlivet, noget man er nødt til, for at blive anerkendt af familie, venner og

samfundet. Arbejdsrollen har stor betydning for en persons selvværd, identitet og er samtidig med til at strukturere

hverdagslivet(15). Hvis man ikke længere har mulighed for at være aktiv inden for arbejdsmarkedet, og derved

knytte sociale relationer, kan man kompensere med en anden form for sociale relationer. Det kunne bl.a. være i

foreningslivet.

Erfaring og forskning viser, at handicappede, ikke bevæger sig nok i forhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Generelt deltager handicappede mindre i foreningslivet og dyrker mindre individuel fysisk aktivitet(16). Hvis

handicappede kunne opnå en form for socialt netværk i en idrætsforening, ville de samtidig have muligheden

for, at afhjælpe deres inaktivitet. Men desværre viser forskning, at det ofte er sværere for handicappede

at indgå i foreninger med andre mennesker, bl.a. pga. mangel på tilgængelighed til diverse forenings – og

kulturaktiviteter(17).

Fysisk aktivitet er generelt vigtigt for sundheden, både for børn og voksne. Ser man på handicappede, er

fysisk aktivitet lige så vigtigt. Hvorfor er det egentligt så vigtigt for handicappede at være fysisk aktive? Det

er der mange gode grunde til – man kan genudvikle færdigheder og kompetencer, så man har lettere ved

at færdes. Gennem idræt og bevægelse kan man yderligere udvikle identitet og selvopfattelse, og påvirke sin

helbredstilstand(18).

Deltagelse i fysiske aktivitet, især idræt, kan bidrage til empowerment, et udtryk for, at den enkelte tager magten

over sit eget liv, som er specielt vigtigt for vores målgruppe. De er i en livsfase, hvor identitetsskabelse og overgang

til voksenlivet er i fokus. Samtidig er det vigtigt for vores målgruppe at skabe sociale relationer, da man er i en

periode af livet, hvor man begynder at stifte sin egen familie(19).

Tidligere nævnte Kissow udtaler: “For unge mennesker med handicap kan deltagelse i idræt være en værdifuld

faktor i processen med at stå på egne ben, blive aktiv medspiller i samfundet og tage magten i sit eget liv”(19).

Fysiologiske påvirkninger

Fysisk handicap kan være mange, men vi har valgt at se på personer, som sidder i kørestol.

Når man er kørestolsbruger, fungerer ens ben ofte ikke optimalt, og man har derfor meget fokus på armene,

både i det daglige og under en given træningssituation. Der kan være visse problemer i at man kun bruger sine

arme. Ved armarbejde er det generelt mindre muskelgrupper som arbejder, derfor vil iltoptagelseshastigheden

ikke kunne nå samme maksimalværdi, som hvis man kunne bruge sine ben, da man her har gang i flere og større

muskelgrupper (20) se fig. 4 (21).

7 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Fig 4

Fig 4 (21)

Forklaringen kan skyldes de arbejdende musklers størrelse, som sætter en grænse for den maksimale aerobe

energiomsætning pr. minut (VO 2 -max), altså jo mindre mængde muskelmasse der involveres i arbejdet, jo mindre

VO 2 -max opnås der, se fig. 4 (20).

Det lokale kredsløb kan også være en begrænsende faktor for iltoptagelseshastighedens maksimalværdi, da

forskere mener, at det ikke kan levere en tilstrækkelig mængde blod ud til de arbejdende muskler. Ved hårdt eller

langvarigt armarbejde vil der ophobes mælkesyre i de arbejdende muskler. Det betyder, at der opstår træthed

lokalt i musklerne, hvilket vil sige, at det ikke er hjertet der sætter en stopper for yderligere armarbejde (20).

Flow

Når man havner i kørestol, og skal i gang med genoptræning er det vigtigt, at aktiviteternes sværhedsgrad passer

til netop det niveau den givne person er på. Hvis niveauet er for svært, vil personen føle angst for ikke at kunne

klare det pres, han føler der hviler på ham, og hvis niveauet er for let, vil personen føle kedsomhed. Begge dele vil

kunne påvirke personens lyst og engagement for aktiviteten, da man har sværere ved at komme i en flowtilstand

(se fig. 5) (22).

Oplevelsen af flow er en glæde/nydelse, som kan fremkomme når mennesker udfører aktiviteter, man glemmer

følelsen af tid og sted(22).

8 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Fig. 5

Ifølge M. Czikzenmihaly skal der være 6 elementer tilstede før man kan tale om en flow oplevelse;

sammensmeltning af handling og bevidsthed, koncentration af opmærksomhed, tab af selvet, kontrol af handlig

og omgivelser, krav til handling og tydelig feedback og flows automatiske natur(22).

Undersøgelser der er udført med experience sampling method bekræfter, at det at omgås andre mennesker

påvirker ens humør til det bedre, uanset hvad der er sket forud i ens liv(23).

Flowmodellen forudsiger: “I tilfælde hvor udfordringer og færdigheder er i relativ balance, kan der være flow”(23).

Vi har i projektet valgt at den fysiske aktivitet skal være handicapidræt, da idræt har meget at gøre med

optimaloplevelsen, og vores informant vil derved have stor mulighed for at komme i flow.

Problemformulering

Vi mener der ud fra ovenstående dokumentation er belæg for, at opsætte en grundantagelse om,

at handicappede vil have større mulighed for at skabe et socialt netværk, hvis de er aktive inden for

idrætsforeningslivet, og at den fysiske aktivitet dermed kan være den afgørende faktor om hvorvidt social

isolation mindskes.

Derfor er vi kommet frem til følgende problemstilling:

“Hvordan kan fysiske aktiviteter i form af idræt medvirke til at mindske sociale isolation

hos fysisk handicappede?”

9 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Afgrænsning

Da vores problemstilling umiddelbart er meget bred, har vi undervejs i dokumentationen valgt at afgrænse.

- Vi valgte at afgrænse til personer, som ikke er født med et fysisk handicap, men som senere i livet er påført

et handicap. Valget af denne afgrænsning er fordi, vi har en antagelse om, at han derved vil være i stand

til at fortælle hvordan det var før og hvordan det er nu.

- Vi valgte at se på en person med et fysisk handicap frem for et psykisk handicap. Da fysisk handicap stadig

er meget bredt har vi valgt at afgrænse yderligere til kørestolsbrugere

- Vi valgte at afgrænse idræt til foreningsidræt/holdsport, da vi har en antagelse om, at denne form for

idræt er mere socialt end fx fitness, hvor man måske træner mere for sig selv

Teori

Vi har som teori valgt at arbejde med CMOP-E. Dette fordi den fokuserer på udøvelse og engagementet, hvor vi

ser engagement som det dynamiske samspil mellem personen, idrætten og foreningslivet. (se fig. 6)(24).

Fig. 6

“Personen[……]den kognitive, den affektive, den fysiske med spiritualitet i centrum af det hele. Modellen skildrer

personen som helt indesluttet i omgivelserne for at angive, at hvert individ lever inden for en unik miljømæssig

kontekst – kulturel, institutionel, fysisk og social – som afstikker rammerne for betydningsfulde aktiviteter.

De betydningsfulde aktiviteter afbildet som broen, der forbinder personen og omgivelser, hvilket angiver, at

enkeltpersoner handler i sine omgivelser gennem betydningsfulde aktiviteter”(24).

Ud fra denne model valgte vi, at inddrage nogle af fokuspunkterne, som vi finder mest relevante i forhold til vores

projekt.

Engagement og aktivitetsudøvelse: Houghton Mifflin definerer begrebet engagement som: “Engagere omfatter

alt, hvad vi gør for at involvere os eller blive beskæftiget; deltage”(25). Endvidere påpeger Mifflin om begrebet

aktivitetsudøvelse “begynde og gennemføre til færdiggørelsen, udfører, handle i overensstemmelse med stillede

krav”(25).

Omgivelser: De er ikke kun en kontekst for aktivitetsudøvelse, men former også aktivitetsvalget, påvirker sundhed

og trivslen og sørger for en ikke-social-udelukkelse(26). Betydningsfulde aktiviteter og omgivelserne går tæt i

spænd. De betydningsfulde omgivelser formes af de sociale omgivelser, og betydningsfulde aktiviteter former til

gengæld de sociale omgivelser(27). Det sociale aspekt er vigtigt i forhold til vores problemformulering, og kommer

ind via. omgivelserne.

Betydningsfulde aktiviteter: De kan defineres som aktiviteter, som enkeltpersoner, gruppe eller lokalsamfund

vælger, udøver og engagerer sig i for at fremkalde en oplevelse af personlig mening og tilfredsstillelse(28). En

aktivitet kan godt være betydningsfuld uden man behøver udøve den.

Vi anvender vores teori til at finde relevante spørgsmål til interviewguiden. Samtidig vil teorien blive brugt under

udarbejdelse af analysen.

10 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Metode

Valg af informant

Da vi har valgt den problemstilling vi har, var det vigtigt at finde en informant som passede til

afgrænsningerne(29). Vi har anonymiseret vores informant til Bo.

Bo er i dag 39 år. Som 21-årig kørte han galt på motorcykel, fik et komplet brud hvilket har gjort ham total

lam fra brystet og ned. Efter ulykken flyttede han i en kørestolsegnet lejlighed. Han er vokset op med tætte

familiebånd, specielt med sin tvillingebror og fætter. Hele hans liv har han boet ved fjorden, så vandet har altid

haft stor betydning for ham. Før ulykken havde han en kæreste, som han blev gift med kort efter, de blev skilt

efter 7-8 år. Bo var oprindelig i gang med uddannelsen som skibsbygger, men nåede ikke at færdiggøre denne før

ulykken. Pga. ulykken startede han i stedet en uddannelse inden for kommunikation.

Bo’s tvillinge bror, som stod ham meget nær, både før og efter ulykken, døde for ca. 15 år siden, da broderens to

drenge var helt små, og Bo har derfor fungeret som en slags far for de to drenge. I dag fungerer de 2 drenge ofte

som hjælpere for Bo.

Bo er konkurrence menneske og har sejlsport som sin primære idræt. Bordtennis dyrker han for motionen - og

det sociales skyld. Samtidig er han aktiv organisatorisk i idrætsforeningen, og underviser i handicapidræt på

pædagogseminariet og fysioterapeutskolen i Aalborg.

Kvalitativt interview

Til udformning af interviewguiden har vi valgt 3 undersøgelsesmetoder. Først vil vi forklare den kvalitative

metode.

Den kvalitative metode er valgt ud fra vores problemstilling, hvor vores interessefelt er, om fysiske aktiviteter kan

mindske den sociale isolation hos fysisk handicappede. Ved den kvalitative metode er vi i direkte kontakt med

vores informant. Den kvalitative metode er god til at få et indblik i, hvordan informanten oplever og reflekterer

over sin egen situation, man får altså informantens syn på sagen. Ydermere er den kvalitative metode et godt

redskab, når man skal udforske hvordan forholdet samt adfærden er mellem mennesker.

Vi har valgt at lave et semistruktureret interview, hvor vi i interview guiden kommer ind på emner, som berører

vores problemstilling, og vi mener det kunne være relevant at få mere at vide om. Denne form for interview gør,

at man ikke er direkte bundet til sine spørgsmål, men derimod frit kan komme ind på andre relevante sidespor,

som undervejs i interviewet kan dukke op(29).

Inden selve interviewet lavede vi en interviewguide, som skulle hjælpe os til at få besvaret de områder af

spørgsmål vi ønskede at vide mere om.

Undersøgelsesredskaber

Som de andre metoder har vi observationen og occupational questenary som vil blive beskrevet i det følgende. Vi

anvender undersøgelsesredskaberne på vores informants idrætsmæssige aktivitet, bordtennis, for at få en mere

konfleks empiri, så vi har bedre mulighed for at få stillet de rigtige spørgsmål i interviewguiden. Derved bliver vi

bedre kvalificeret til interviewet.

11 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Observation

Valget af observationen opstod ud fra, at vi derved ville opnå en større vidensmæssig begrundelse, og at vi mener

det er vigtigt at skabe et godt førstehåndsindtryk. Vi vil observere hvorvidt han går op i aktiviteten, sætter pris på

den. Desuden vil vi observere hans samvær og engagement med de andre spillere, for at danne os et indtryk af,

om idrætten kan hjælpe til at mindske den sociale isolation(30).

Occupational Questenary

Vi har valgt, at vores informant skal udfylde et Occupational Questenary (bilag 4), for at få præciseret hans syn på

bordtennis. Derved kan vi danne os et billede af, om idrætten giver ham livskvalitet, livsnydelse(31).

Valg i forbindelse med interview

Interviewet valgte vi skulle finde sted på hans arbejdsplads/foreningsliv, for at se ham i vante, daglige omgivelser.

Vi planlagde først, at der kun skulle 2 til at interviewe ham, men efter vores observation ændrede vi mening ud fra

hans personlighed, åbenhed. Vi fornemmede han ville sætte mere pris på en “samtale” med os alle, i stedet for et

“opstillet interview”.

Ved observationen fandt vi ud af, at han havde meget at fortælle, at han ikke var den passive type, på den måde

valgte vi at lave et længerevarende interview. Dette ser vi positive muligheder i, da man på den måde har tid til

at sætte sig ordentligt ind i hvad det er for en person man sidder overfor.

Generelt oplevede vi interview situationen som meget positiv. Man kunne mærke at han var underviser, og derved

vant til at tale om sit handicap.

Validitet (troværdighed)

Betyder hvor troværdig vores undersøgelse er, og vi mener vores undersøgelse er valid. Dette begrunder vi ud fra,

at vores informant levede op til vores kriterier, og derved kunne give os sit syn på sagen. Han har selv været i en

situation, hvor han skulle gøre op med sig selv, om han ønskede at leve et liv hvor han gav op efter ulykken eller

om han fortsatte sit liv med sociale kontakter(29).

Ud fra vores dokumentation mener vi, at vi vidensmæssigt er klædt godt på til at kunne sige, at vores

undersøgelse er valid. Desuden er vores validitet forhøjet i og ved, at vi lavede vores observation dagen før selve

interviewet, hvilket gjorde vi kunne stille mere uddybende spørgsmål i forhold til interviewguiden(29).

Reliabilitet (pålidelighed)

Der er høj reliabilitet hvis flere undersøgelser med samme metode kommer frem til samme resultat. Hvis man ikke

kan nå frem til samme resultat, så vil videnskaben påstå, at undersøgelsen ikke har høj reliabilitet.

I vores situation mener vi, at det kan være besværligt at komme frem til de samme resultater ved flere interviews,

dette selvom der anvendes samme metode. Grunden er, at mennesker er forskellige, og ikke vil opfatte situationen

ens. Desuden har vi mange kriterier og vores målgruppe bliver derved meget lille. Derfor mener vi ikke at vores

undersøgelse kan siges at have høj reliabilitet. Det gælder generelt for kvalitative metoder, at man har svært ved

at generalisere resultaterne(29).

Metode i forhold til analyse

Ved analysen har vi valgt at gennemlæse vores interview ud fra de forskellige hovedpunkter, vi har valgt ud fra

teorien CMOP-E. Gennemlæsningen skal resultere i relevante kommentarer fra interviewet, som kan anvendes til

fortolkningen i analysen.

12 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Analyse

Engagement

Bo fortæller stolt om dengang han var på landsholdet i sejlads. Han har altid elsket at sejle.

“[….] hørte jeg om at der var kommet en ny båd på markedet der var ideel for handicappede[...] Og så blev jeg

fyr og flamme”. Man får det indtryk at han værdsætter idrætten utrolig meget og at den betyder meget for hans

liv.

Når han dyrker en idrætsgren, han interesserer sig for, driver han det så langt, evnerne rækker. Men samtidig

hader han at tabe, det er hans opfattelse af egne evner der bestemmer, hvor engageret han er i idrætten. Bo er

aktiv inden for bordtennis og sejlads, da hans evner er størst inden for sejlads, er det den idrætsgren Bo bedst kan

lide.

Efter ulykken var Bo nødt til at ændre sit liv. Han kunne ikke fortsætte sin uddannelse :”Det lykkedes mig at skifte

studie til trods for at den eksamen jeg havde, kun gav adgang til teknisk og naturvidenskab, men det lykkedes

mig at skifte over på humaniora og læse kommunikation derovre, det har jeg været skide glad for.” Efter ulykken

var han målrettet mod at få en anden uddannelse. Vi tolker hans person som en fighter, kan han ikke klare det

han er i gang med, finder han en løsning og kommer videre i livet. Efter genoptræningen startede han med at

spille bordtennis. Han opgav igen, da han ikke følte sig god nok, og han havde problemer med sin højre arm. Han

blev tvunget til at spille med venstre, derfor syntes han ikke længere det var sjovt.

Det er ikke kun aktiv idræt Bo beskæftiger sig med. Han er også aktiv inden for det administrative og

organisatoriske arbejde i foreningen: “Så er det mig der har ansvar for sejlads udvalget, som idrætsleder og

mig der organiserer det.” For ca. 1 år siden begyndte Bo at spille bordtennis i Vadum igen, han hjælper også

med at udforme indbydelser til stævner mm., som han selv siger: “Jeg kan jo finde ud af det, jeg har evnerne

fra min uddannelse”. Det er vigtigt for Bo at engagere sig i idræt, både som deltager, men lige så vigtigt i det

administrative arbejde.

Bo engagerer sig meget i sit arbejde og kan lide det han laver:”[..]lave hjemmeside, der er det mig der skriver ned

og redigerer, så æh. Det er simpelthen lige jobbet for mig det her. 98 % ud af 100 dage syntes jeg det har været en

god dag, og jeg har lavet noget fornuftigt.” Han bruger meget af sin tid på arbejdet, det er et af de steder han kan

lide at være: “SIFA lavede en undersøgelse[….] Så brugte jeg godt og vel 228 timer om måneden.”

Opsummering

Bo er konkurrence menneske, han engagerer sig 100 % i de ting han involverer sig , både det fysisk aktive og det

administrative.

13 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Omgivelser

Bo kommer både i omgivelser/foreninger der er tilpasset ham og i omgivelser/foreninger hvor han tilpasser sig. For

ham er det vigtigt at komme og deltage de steder, han har interesser, det er også vigtigt for ham at komme steder

hvor han kan koncentrere sig om aktiviteten uden at skulle tænke på de fysiske rammer. “[..]men at være aktiv i

en klub som denne her er jo nemt, fordi der er de fysiske forhold og rammer i orden og folk er indstillet på det, og

her er det jo normalt at være unormal havde jeg nær sagt.” Bo kommer ikke kun i foreninger for handicappede.

I sejlklubben er der flere ikke-handicappede end handicappede: “[…] og også i Aalborg Sejlklub, det at indgå i

et miljø som er for normale mennesker, det har faktisk betydet rigtig meget for mig”. Dette betyder, at han har

kunnet skabe et godt stabilt netværk sammen med andre handicappede, og stadig holde kontakten og dyrke

idræt sammen med sine venner fra før ulykken.

Bo elsker som sagt at hjælpe med det administrative arbejde, fordi han på den måde kan give noget tilbage til

alle de mennesker der hjælper ham/andre handicappede med at leve et meget lettere liv i idrætsforeningslivet:

“ […]det er nogle herlige mennesker deroppe. Og der er nogle der gør et kæmpe stort stykke arbejde for andre

mennesker, de to trænere blandt andet, som gør et ufatteligt stort stykke arbejde for sådan nogle som mig”. Bo

fortæller hvor meget planlægning og arbejde der skal til før et hold handicappede kan komme til stævne. Det er

netop denne form for hjælp Bo værdsætter. “Det er fedt at kunne se den aktivitet der foregår for handicappede,

se dem glade og høre dem sige, de vil af sted igen til næste år.”

“det at komme op til Vadum og se den aktivitet der foregår deroppe det er faktisk lidt fedt syntes jeg.”

Idrætten betyder meget for Bo: “det betyder ufatteligt meget for os alle sammen at dyrke noget idræt og komme

af sted. Dels det sociale, men også det at man kommer af sted, og se nogle andre menneske, se noget nyt og alt

det der.” De laver også andre ting i foreningen, som at holde fest, gå i byen, se fodbold sammen mm.

Er der en aktivitet Bo VIL deltage i, lader han ikke de fysiske omgivelser sætte begrænsninger. Bo er god til at

finde løsninger på de fysiske forhindringer.

Opsummering

Det betyder meget for Bo, at han kan hjælpe andre i gang, at han er der for andre. Har han også selv brug for

hjælp til nogle ting og han elsker at kunne give noget tilbage til andre mennesker. Omgivelserne får ikke lov at

begrænse hans muligheder for deltagelse i div. aktiviteter.

14 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Betydningsfulde aktiviteter

For at Bo skal synes en sportsgren er meget betydningsfuld, skal han kunne lide den og være konkurrencemæssig

dygtig til den. Han er meget dygtig til sejlsport, derfor er den meget vigtig for ham. “[….]Omkring år 2000 og en

4 – 5 år frem der satsede jeg faktisk på elite, altså jeg var på landsholdet” Bordtennis er vigtig fordi han har brug

for motionen, for at holde formen ved lige om vinteren, hvor han ikke kan sejle. “jamen det er skide skægt, [… ]det

giver mig lidt motion”

I sejlklubben er de fysiske rammer ikke handicapegnede, men Bo har ikke noget problem med at komme der: “det

at vi indgår i et miljø som er for normale mennesker, det har faktisk betydet rigtig meget for mig. Jeg har kunnet

gå derud og så opnå noget respekt, for det arbejde jeg laver, men også for mine evner på en kapsejladsbane,

simpelt hen fordi at almindelig anerkendelse i livet betyder ufatteligt meget for mig.”

Bo er ikke længere på landsholdet, men er stadig aktiv sejlsportsmand. Efter han er stoppet på landsholdet har

han haft mere tid til bordtennis, det viste sig hurtigt at han faktisk var bedre end først selv antaget: “ja og jow så

syntes jeg også det er sjovt bordtennis fordi, nu er jeg faktisk bedre end jeg var i mine unge dage”

Selv om Bo aldrig bliver den bedste til bordtennis, er det betydningsfuldt for ham at deltage i stævner, selvom

han ofte får tæsk: “Vi havde en kanon god tur”[... ]fik rigtig mange tæsk” Under træningen tager de det meget

alvorligt, de spiller ikke kun for sjov, de spiller for at vinde: “ i aftes havde vi en herre fight på 5 sæt”.

Han ser ikke sig selv kun som motionist der skal være konkurrence, når han deltager aktivt. Det er betydningsfuldt

for ham, at han kan være med til, at andre kan få oplevelser inden for idræt. Han bruger nogle gange mere tid

på foreningsarbejde end han egentlig har energi til, men han gør det alligevel i perioder, fordi han synes det er

sjovt, vigtigt og meningsfuldt, både for ham selv og for andre handicappede. I dag er det næsten lige så vigtigt for

Bo at være social sammen med sine idrætskammerater, som det er at udøve selve idrætten: “[...] der er et godt

sammenhold der, og i aften der skal vi se Man. U. og Liverpool, er det vidst der skal spille fodbold, da skal vi mødes

hos en og se fodbold sammen” For Bo er det også en betydningsfuld aktivitet at se på, pga. det sociale element.

Opsummering

For Bo er der mange betydningsfulde aktiviteter, sejlads, bordtennis, foreningslivet etc. Samtid er det også

betydningsfuldt for ham at være social med venner og familie, både med andre handicappede og ikkehandicappede.

Han ser ikke kun sig selv som motionist, der skal være konkurrence i aktiviteten før det fanger hans

interesse.

15 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Socialt

Det sociale samvær er Bo meget opmærksomt på: “[...] og vi har det sjovt sammen deroppe, og i forhold til denne

her klub betyder det for mig at, fordi sejlads det foregår jo ude i Aalborg sejlklub, og det er en lille, meget lille

gruppe ikk. Så på den måde har vi måske været lidt alene, lidt isoleret og æhh, det at komme op til Vadum og

se den aktivitet der foregår deroppe, det er faktisk lidt fedt synes jeg, og er egentlig glad for” Sejlsport er ikke den

mest sociale idræt, men på grund af Bos store tilknytning til vandet, elsker han sejladsen. Bo mener selv han er

meget social inden for bordtennis, så betyder det ikke så meget for ham, at være alene om sejladsen: “ [...] og der

er der nogle der respekterer en fordi man gør det pga. man er anderledes. Men her der er det normalt at være

anderledes, altså i klubben her, og det er det, der er fedt og være et sted, hvor man ikke er anderledes, så derfor

har jeg nogle fordele af at være begge steder” Bo trives med at være i begge klubber. I sejlklubber er han dygtig

– i IH-Aalborg er han bare ligesom alle andre. Bo lægger ikke skjul på at idrætten betyder meget for ham, men

samtidig er han opmærksom på, at det er godt for alle mennesker, ligegyldigt om de er handicappede eller ej, at

have et socialt liv: “[...] fordi det betyder så ufattelig meget[..]. Dels det sociale men også det at man kommer af

sted og ser nogle andre mennesker [...]”

Opsummering

Bo gør meget for at være social i sin dagligdag, han ser det at han er handicappet som en udfordring i stedet for

en hindring. I det han selv gør meget for at være social, betyder det meget for ham at andre handicappede har

mulighed for at komme lidt væk fra de vante omgivelser.

Konklusion

I projektet er vi kommet frem til, at aktiviteter i idrætsforeningslivet kan være med til at mindske social isolation

hos fysisk handicappede, ved hjælp af de sociale kontakter som skabes i foreningslivet. Medlemmerne har det

idrætsmæssige sociale samvær, hvor de er fælles om en sportsgren, men lige så vigtigt er det, at man her kan være

sammen i andre sammenhænge, sådan at man har nogle at se en fodboldkamp med, gå til en koncert med e.l.

Fysiologisk ved vi, at fysisk handicappede ofte har tendens til at blive inaktive, så det at komme i idrætsforeningen

og dyrke idræt er med til at bryde det mønster.

Vi har fundet ud af, at det er lige så vigtigt for fysisk handicappede at komme ud, som det er for andre, både for

det sociale, men også for det fysiologiske faktum.

16 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Interviewguide - Bilag 1

Teori/baggrund

Baggrund: familie, venner, arbejde, fritid, ulykken

Hvad betyder det for sig at du går til din idræt?

Er der andet socialt samvær med idrætsmedlemmerne i din forening, uover jeres træningsaftener?

Sørger du for at opretholde tilknytningen til dit netværk før ulykken? Hvordan?

Er der sket nogen forandringer i dit liv efter ulykken? Hvilke?

Er der sket nogen psykologiske forandringer i dit liv efter ulykken? (givet op vs. levet videre)

Er der sket nogen fysiologiske forandringer i dit liv efter ulykken? Hvilke?

Hvordan tror du dit liv havde set ud hvis du ikke havde haft din idræt?

Hvordan tror du dit liv havde set ud hvis du ikke havde mulighed for at være social med andre mennesker?

Har du stiftet familie? Tror du din familie situation havde set anderledes ud, hvis du ikke sad i kørestol?

Dyrkede du idræt før ulykken skete? Dyrker du mere idræt nu, end før ulykken?

Teori

Engagement:

Hvad gør bordtennis for dig og dit liv?

Hvor meget beskæftigerer du dig med idræt i din hverdag? Hvor meget før?

Omgivelser:

Hvordan er det at være medlem af en idræt forening socialt set?

Er der nogen særlig grund til at du valgte netop din Idrætsgren?

Hvad tror du der ville ske med dig, hvis di ikke dyrkede idræt (sundhed, trivsel, socialt)

Occupational Questenary

Vi kan se du har prioteret spørgsmål 2 og 3 til 2, hvad er din begrundelse til dette?

Observation

Vi så at du hjalp med opsætningen af bordene/nettene mm. gør du altid det? Hjælper I hinanden?

Vi fik fornemmelsen af at du er konkurrence menneske. Har du altid været det, eller er det noget der er kommet

efter ulykken?

Har I altid den sammen modstander?

Der er meget stor aldersspredning, er det en barriere for det sociale?

17 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

SCVUAguide - Bilag 2

Navn: Carina Lund Kjærgaard, Pia Noekjær Gunvald, Ulla Henriksen og Majbritt Vad

Hold/semester: E08s, 2. Semester, 3 modul

Uddannelse: Ergoterapeut uddannelsen

Vejleder: Ole Mygind, Jens Therkelsen, Pia Nørgaard Dahl, Henrik Vardinghus-Nielsen

1. Emne/problemformulering

Titel: kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Problemformulering: Hvordan kan fysiske aktiviteter i form af idræt medvirke til at mindske social isolation hos fysisk

handicappede.

Stikord: SOCIAL ISOLATION (social, isolation, grupper), HANDICAP (fysisk handicap, funktionsnedsættelse,

funktionshæmmet, kørestolsbrugere), IDRÆT (idræt, sport, holdsport, aktiviteter), FORENING (foreninger, foreningsliv)

2. Valg af informationskilder

Database /

Begrundelse for valg af database / informationskilde

informationskilde

SCVUBA Fordi det er sundhedsfagligt materiale der er der

njl.dk Fordi det ligger i Aalborg, fordi det er et stort bibliotek, fordi der er meget faglitteratur

bibliotek.dk Fordi der er meget faglitteratur

Google.dk For at få et bredere søge perspektiv

Frederikshavn bibliotek Fordi Ulla bor i Frederikshavn, det er et stort bibliotek, har meget faglitteratur

Handicapidrættens

Videnscenter

3. Valg af søgetermer

Facet 1 - navn: idræt

Database: SCVUBA

Fordi vi havde med handicapidræt at gøre

Fritekst: Aktivitet, sport, træning, motion, sundhed, velvære, idræt

Facet 2 - navn: Handicap

Database: SCVUBA

Fritekst: Fysisk handicappede, handicappede, funktionsnedsættelse?

Facet 3 - navn: Forening Facet 4 - Social isolation

Database: SCVUBA Database: SCVUBA

Fritekst: Motivation?, social? Fritekst: Social?

18 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Ønskeseddel til opponentgruppen - Bilag 3

- Synes I CMOP-E er en relevant teori at anvende til vores projekt?

- Kan I se hvordan psykologien passer ind i vores projekt?

- Kan I se hvordan fysiologien passer ind i vores projekt?

- Kommer ergoterapien nok frem i projektet?

- Har vi været kritiske ved vores valg af referencer?

- Hvad synes i om emnet i forhold til vores aldersgruppe?

- Er der generelt en rød tråd gennem hele projektet?

- Hænger problemformuleringen og konklusionen ordentligt sammen?

- Hvad synes I om vores ordvalg/sprogbrug i projektet?

- Vi vil gerne have begrundelser for den kritik I giver

19 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Occupational Questernary - Bilag 4

20 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Interview - Bilag 5

K= informant (BO)

P, M, U, C = projektgruppen

P: Skal du have hjælp derovre?

K: Nej det går fint med at brænde mig uden hjælp. Det kan godt brænde gennem buksen, men det er det vist ikke.

P: Vil i fortælle om projektet?

M: Vi har fået målgruppen de 20 til 40 årige. Vi anonymiserer. Men det vi har fået er aldersgruppen og så skulle vi selv finde

et emne som vi ville skrive om, som jo så skulle godkendes af vores underviser

P: Hvor der så skal noget ergoterapi indover og noget fysiologi og noget psykologi, det er så der vi mente det ville være

nemmere med en kørestolsbruger

M: Vi forestiller os at for mennesker der har været ude for en ulykke, men også mennesker der er født med et handicap, at der

kan være nogle problemer med at komme hjemmefra?

K: Ja, og det er så det vi skal ud at undersøge/dokumenter, at vi har fat i noget der er rigtigt

C: Ja

Alle: Ja

M: Det er det vores projekt går ud på!

K: Ja

U: Ja altså det sociale i det, der kan godt være mange der isolerer sig derhjemme

K:Ja

M: Vi er så ikke nået længere i uddannelse end at vi kun skal lave et enkelt interview, det kan vi jo i princippet ikke

dokumentere noget ud fra, men vi skal lære at lave et …

C: Interview

M: Og vi skal lære arbejdsgangen i den form for projekt, som vi skriver nu, det er der hvor vi stå.

Alle: Ja og hmmmm

M: Så vi når ikke ud i en dokumentation men det skal vi forestille os.

K: Ja fint nok.

P: Skal vi bare springe ud i det?

Alle: Ja

P: Først vil vi gerne spørge til din baggrund; - venner og familie

K: Jeg er født og opvokset ovre i Lindholm, med 4 søskende vi var 5 søskende og jeg er vokset op hos min bedste som boede

lige ned til fjorden. Opvæksten har været at gå i skole, spejder, ikke så meget idræt, ikke andet end i skolen….. jo jeg gik til

fodbold en overgang som barn også, men egentlig ikke ret mange år, og jeg vil sige jeg har haft en god opvækst. Ganske

almindelig, med tætte familiebånd. Da jeg er vokset op ved fjorden så er jeg så også vokset op med at sejle.

K: Så kom jeg i lære som skibsbygger som 18årig, og hmm så gik det meget godt. Jeg var meget aktiv politisk og med

foreningsarbejde og lærlingeklubarbejde og sådan noget. Altså fagforenings arbejde og hmmmm det der så skete var, at som

21årig kørte jeg galt på motorcykel – brækkede ryggen – et komplet brud i th4 – 5 stykker, så det er sådan her omkring. Og

det komplette brud betyder så, at jeg er fuldstændig lam fra brystkassen og ned, der er ingen følesans, jeg kan ikke bevæge

mig overhovedet i en fuldstændig skarp linje.

21 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

M: Dvs. at du ved sådan set også kun, at du har brændt dig?

K: Ja kun fordi jeg kan se at der kom kogende vand ned på mine bukser, nu sidder bukserne heldigvis ikke løse, ellers kan

det altså godt brænde igennem uden at jeg ved det, men der var ikke nogle reaktioner, jeg får spasmer som regel hvis der

er smerter, der en eller anden kropslig reaktion, og havde jeg nu været i tvivl havde jeg nok alligevel gået ud og tjekket det,

men det har jeg ikke.

M: Erfaring?

K: Ja

K: Ja jamen æææh da jeg så kørte galt hvis vi skal fortsætte sådan karrieremæssigt, da begyndte jeg så … eftersom jeg ikke

havde nogen studentereksamen, jeg var droppet ud af gymnasiet, jeg gad ikke gå i skole dengang, så da var jeg droppet

ud og gået i lære i stedet for. Efter som jeg ikke havde nogen studentereksamen og havde lyst til at læse videre, så tog

jeg adgangskursus til teknikum, som så også gav adgang herude på universitet til ingeniør studiet. Det æhh gik helt, altså

jeg tog det adgangs kursus så jeg kunne komme ind på universitetet, men det først år derude var et helvede for mig, jeg

kunne overhovedet ikke æhhh jeg syntes egentlig det var sjovt nok, interessant nok men det æhhh jeg er simpelt ikke god

nok til matematik til at være der på teknisk, og ja sådan har jeg det stadigvæk med tal. Men så lykkedes det mig at skifte

studie til trods for at den eksamen jeg havde, kun gav adgang til teknisk og naturvidenskab men det lykkedes mig at skifte

over på humaniora, og læse kommunikation derovre, og det har jeg været skide glad for, så det gik godt og ja det hedder

kommunikationsstudiet, og det er sådan nogle ting som jeg bruger nu i mit arbejde her i foreningen, alt hvad der har med

kommunikation – pressemeddelelser, skriver ansøgninger og også laver organisations arbejde i klubben, altså hvor vi laver lidt

om på strukturen og alt sådan noget der, og laver hjemmeside, der er det mig der skriver ned og redigerer, så æhhh. Det er

simpelt hen lige jobbet for mig det her.

P: Det er da godt. Hvad er din stilling?

K: Jamen æhh jeg er faktisk ikke officielt ansat, så men altså jeg er sekretær i klubben

P: Ja

K: Ja altså valgt i bestyrelsen så det er også mig der skriver referater når vi har møder. Og æhh jeg har ansvaret for

informationsarbejdet, altså informationsudvalget det deler jeg sammen med en der hedder Anja, ja hende kender du måske…

?

M: Jaah det tror jeg godt jeg gør

K: Hun kører el-hockey

M: Ja det gør jeg, så ved jeg godt hvem hun er.

K: Hun er uddannet grafiker, hun laver nogle flotte brochurer, det er hende der laver vores blad Kondiposten, så det arbejder

vi lidt sammen om, hun kan det sådan mere faglige håndværksmæssige det er hun rigtig god til. Og hvad laver jeg ellers,

så sidder jeg og har ansvaret…… det skal så siges at en vigtig del af min karriere som kørestolsbruger, hvis man kan kalde

det sådan, det er så, at eftersom jeg er vokset op ovre ved …… med at sejle og sådan noget, både min bror og fætter havde

båd og mig og min familie havde sejlbåd og hvis ikke de havde det så var de søfolk af profession på en eller anden måde,

så jeg er sådan tilknyttet vandet. På et tidspunkt der for år siden hørte jeg om, at der var kommet en ny båd på markedet,

som var en enmandsbåd, hvor man sad nede i bunden af den, og hvor alle snore og ror og sådan noget, det sidder lige foran

èn, så man skal ikke flytte sig rundt. Så fandt jeg ud af, at det simpelt hen var ideelt for handicappede, det var noget der

startede op i Sverige. Jeg var fyr og flamme så jeg skrev til sejlklubber og skrev til klubben her om ikke det var noget at starte

et sejlsportsprojekt for handicappede, og det lykkedes egentlig ret hurtigt, alle var med på ideen og i løbet af 4 måneder så

havde vi skaffet penge til 4 både. Og havde et projekt i gang derude og det kører stadig, så det er mig der har ansvar for

sejlladsudvalget, som idrætsleder og mig der organiserer det.

C: Sejler du også selv?

K: Ja det gør jeg, jeg har været ææhh omkring år 2000 og en 4-5 år frem der satsede jeg faktisk på elite, altså jeg var på

landsholdet og var ude at sejle verdensmesterskaber og sådan noget, for at se om vi kunne kvalificere os til paraolympics.

Men det var så ikke i den der enmandsbåd vi har, for senere skete der meget i sejllads, der kom mange forskellige bådtyper

til, og den jeg så sejlede var en tremandsbåd, og vi var tre personer på den båd, en fra Hillerød en fra Horsens og mig fra

Aalborg. Båden den lå i Århus det meste af tiden, og der sejlede vi kapsejllads dernede. I den periode gik al min tid alle mine

weekender med at sejle.

22 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

C: Da spillede du så ikke bordtennis eller hva?

K: Nej….. det æhhh det startede jeg så op med da jeg blev handicappet, ja efter genoptræning og kom tilbage til byen og fik

et nyt sted at bo og alt sådan noget der så æhh, så en makker jeg havde på det tidspunkt spurgte om ikke jeg ville med op at

spille bordtennis, og da spille jeg så bordtennis for sjov i nogle år, og jeg tog også ud til stævner og sådan men det blev aldrig

sådan æhhh sådan det store for mig, og det var nok pga. jeg havde problemer med min højre arm, min skulder gik af led,

jeg blev nødt til at opgive at spille bordtennis med højre hånd og så lærte jeg mig at spille med venstre, men det blev aldrig

sådan rigtig godt, selv om det ikke var noget der betød alverden for mig så var jeg alligevel så meget idrætsmand så jeg

hader at tabe, så jeg hader at tage ud til et stævne og så vide at man godt kunne ha gjort det bedre, så det blev aldrig rigtig

til noget, så droppede jeg det og det var så på det tidspunkt hvor sejlads rigtig kom i gang og så droppede jeg bordtennis. Og

det har jeg så taget op igen her inden for et års tid siden, fordi æhh ja det var egentlig fordi jeg forærede en af mine nevøer et

bordtennisbord og spillede med ham, så fandt jeg ud af at det gik sgu egentlig godt med den skulder nu og der var ikke nogle

problemer så, så begyndte jeg igen. Og så lyn hurtigt blev jeg involveret i at sådan ligesom at lave det administrative arbejde

for dem. Der er to trænere der kører det, ja dem så I i går – de er meget dygtige til at være trænere men ææhh….

P: Ja ham der, der spillede med venstre hånd, ja det er jeg meget imponeret over

K: Ja han er rigtig dygtig, men de har begge to nogle problemer med det boglige - det skriftlige jeg vil ikke sige de er

analfabeter men altså de skriver og læser ikke ret godt, så derfor tager jeg mig af alt det. I så jeg kom med nogle papirer, så

snakker vi sammen om tingene og så laver jeg dem herinde på kontoret. På den måde blev jeg lyn hurtigt involveret i det

organisatoriske og administrative omkring det der bordtennis også. Det er sådan, at sådan noget kan jeg bare ikke lade være

med, det kan jeg ikke holde fingrene fra. Når jeg melder mig til noget der, og hvis jeg ser der trænger til at gøre noget så

kan jeg ikke lade være, og det har måske også noget at gøre med…… nej det har det ikke for sådan har jeg også været før

fra skolealderen elevråd og alt muligt sådan noget, men altså et eller andet sted har det måske også noget at gøre med mit

handicap, fordi at jeg tager mig af sådan nogle ting der. Jeg har måske hjælp på nogle fysiske områder, også ved sejladsen,

der har jeg brug for noget hjælp til at gøre båden klar om foråret, det er en stor hjælp at vi har nogle hjælpere der kommer

og hjælper med at regge til når vi skal ud at sejle ikke, så derfor betaler jeg måske lidt tilbage ved at gøre det jeg er god til.

U: Den der med venner altså før og efter?

M: Har du dem med dig?

K: Æhhh både ja og nej jeg ser faktisk æhhhh, jeg ser nogle af de bedste venner fra da jeg var helt ung og fra før æhhh dem

ser jeg stadigvæk, men æhhh hvad hedder det

C: Du har vel også fået nogle nye

K: Ja jeg har fået nogle nye og det der skete faktisk, det var det elite projekt, det trak faktisk nogle tænder ud, fordi man er

i en æhhh en periode på en 5 år hvor alt muligt andet bliver skubbet til side, det gik først op for mig efter et stykke tid, hvor

meget tid jeg egentlig brugte og hvor meget jeg egentlig skoddede mine venner….

U: Det var altså dig selv faktisk der tog afstanden

K: Ja og det er fordi elite indenfor handicapidræt det er ligesom alt mulig anden elite idræt det er 100 % eller ingenting, sådan

er det bare. Det gjorde at jeg havde nogle skide gode år men jeg har også fået nye venner er i øvrigt, men…..

M: Det har også andre konsekvenser nøjagtig som for alle andre

K: Ja sådan er det

U: Det var ikke sådan at du blev socialt isoleret efter ulykken du kastede dig bare ud i noget andet.

K: Ja

M: Promte eller måtte du bruge noget tid på at finde ud af hvad du så skulle.

C: Altså helt tilbage.

M: Ja helt tilbage til ulykken omkring ulykken

K: Omkring ulykken, både og, vil jeg sige, fordi jeg fortsatte på mange måder , nej der var ting jeg cuttede helt bl.a. mit

politiske arbejde og sådan noget, da var det måske mere en anledning til at cuttedet fordi jeg egentlig ikke gad det mere

M: Så du havde muligvis gjort det alligevel?

23 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

K: Ja det havde jeg sandsynligvis gjort alligevel men det kan man jo aldrig sige, men altså de venner jeg havde beholdt jeg, og

også dem der var venner fra det miljø beholdt jeg og sådan noget som at holde fester og gå til fester sammen med vennerne

når man er 21 det fortsatte jeg med. Men jeg blev så også gift, jeg havde mødt en pige på det tidspunkt, i den periode lige

inden jeg kørte galt som jeg blev gift med og boede sammen med i 7 år 7 -8 år eller sådan noget. Så der var også nogle

omvæltninger på nogle andre måder og det ved man også godt hvis man går ind i et parforhold så sker der også nogle

forandringer ikk, så det er måske ikke altid helt tydeligt for mig hvad der er hvad, og hvad der skyldes hvad, men hvis jeg

sådan skal sige noget om hvad det er der gør det svært for mig, sådan rent fysisk med at komme rundt …. Jeg har en bil det er

den der holder derude ikk og jeg bor i en lejlighed inde i byen tæt på ja 2 minutter så er jeg inde i gågaden, og jeg har sådan

set ikke ….. der er ikke noget der holder mig hjemme på den måde andet end hvis man skal nogle steder hvor der er trappe

så skal man måske sørge for at være sammen med nogle som kan hjælpe ikk også, - altså det kræver lidt planlægning, men

altså det er kan JEG finde ud af….

M: Og det kunne du også lige umiddelbart bag efter?

K: Ja altså min umiddelbare omvæltning fra det ene liv til det andet hvis man kan sige det sådan….

C: Ja

K: Var egentlig ikke så stor og dramatisk fordi den måde som jeg gik til det på var at det skulle jeg sgu nok finde ud af…… at

der så kom nogle reaktioner nogle år senere, det er så en helt anden ting………. Men sådan var det bare…… og det forholdte jeg

mig til og jeg syntes egentlig at jeg havde let ved at finde løsningerne, altså feks. normal genoptræning for sådan en som mig

ville være 6 – 7 måneder jeg kom hjem efter 4 måneder……. Jeg behøvede ikke mere, jeg kunne bare de ting….

P: Men så var du vel også motiveret til det….

K: Ja ja jeg var motiveret til det og så skal det også siges at jeg havde et meget godt netværk både af mine venner og min

familie. Altså min opvækst var bl.a. sammen med min tvillingbror, og min fætter som var stort set lige så gamle som os, altså

der var 5 dages forskel, så vi voksede op som sådan nogle … blev passede hos vores bedstemor der, så vi er vokset op som

sådan et trekløver der ja nærmest trillinger, så på den måde da havde jeg bare to personer som jeg kunne spørge om alt og få

til at gøre alt og som var indstillede på at drage mig ind i de ting vi nu lavede sammen, så på den måde har det været nemt

for mig

M: Ja du har været heldig at dem omkring dig ikke gik i baglås….

K: Ja ja ……. Men så altså det der med at komme ud, da er de blokeringer måske lige så meget oppe i mit hoved fordi man

kan godt ja nu har jeg siddet i 20 år i denne kørestol, man kan godt engang imellem blive træt altså på den måde at man

måske ikke orker så meget at tage de udfordringer mere som man har gjort, og der kan man sige og så at være aktiv i en

klub som denne her det er jo nemt, fordi der er de fysiske forhold og rammer i orden og folk er indstille på det, og her er det jo

normalt at være unormal havde jeg nær sagt

M: Tingene skal ikke planlægges

K: Nej ikke på samme måde, så er der nogle fysiske ting som afholder mig ….. fra starten engang….. det der faktisk var det

største problem for mig dengang med hensyn til at komme ud, det var omkring blære problemer tisseproblemer – blæren

er jo lige så lam som alt det andet, dengang da blærebankede man det gør man ikke mere, man simpelthen bankede med

fingerspidserne hen over blæren det sætter gang i reaktionerne og så håbede man at man fik tømt blæren, det gør man så

ikke, så der var altid blærebetændelse, altid problemer bare det der med at finde et sted at tisse og skulle planlægge faktisk

mange ting efter hvornår man skulle tisse. Det er så blevet meget bedre, fordi nu om dage bruger man engangskatetre, så

tømmer man blæren og det betyder rigtig meget og samtidig tager jeg noget medicin der får blæren til at slappe af, og det

fungerer faktisk, ja i dag der oplever jeg ikke nogle problemer omkring det ja ligesom alle andre, alle mennesker kan engang

imellem blive desperate for at lede efter et toilet. Sådan er det. Det er ikke noget der præger mit liv, som det gjorde i starten.

Og en anden ting det er toilet besøg, det er til gengæld besværligt, jeg bruger enorm lang tid på det, og lige meget hvad jeg

gør, jeg har prøvet mange forskellige ting og muligheder og sådan noget. Heldigvis så har jeg ikke problemer med ufrivillig

afføring heldigvis, jeg behøver ikke tage af sted og så være bange for at det går galt, det er nærmest den anden vej jeg har

problemer, det er med at komme af med det, men det betyder feks. at det kan tage mig en time hver morgen eller det kan

tage 2. Nogle gange kan det være så fysisk hårdt så jeg har brug for en halv dag til at slappe af i bagefter, og det giver mig

mange problemer også yderligere sådan en gang forstoppelse det kan give en helvedes hovedpine næsten noget som minder

om migræne faktisk, det kan faktisk godt være med til at gøre at man ligesom holder tilbage og siger jeg gider ikke denne

her weekend. Jeg trænger bare til at slappe af fuldstændig ikk. Og det kan jeg mærke i de senere år, hvor lang tid er det nu

jeg har været her på kontoret en 4 – 5 år hvor jeg for alvor har involveret mig i den her klub ikk, altså så det ene fører det

andet med sig, hvor jeg virkelig kan mærke at min uge den er hård. Altså mandag – bordtennis – nu kommer sommeren så

er det tirsdag og torsdag ud at sejle, så er der tit bestyrelsesmøde om onsdagen og/eller et arrangement i weekenden, så de

weekender hvor jeg har fri, der har jeg simpelthen bare når vi når til fredag….. hold kæft hvor er det bare dejligt ikke at skulle

noget i weekenden og så kan sådan en weekend altså godt gå med at glo fodbold i fjernsynet eller sådan noget.

24 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

P: Ligesom vi andre gør….

K: Ja ja så på den måde mener jeg at de blokeringer de æhhh det er noget jeg kan gøre noget ved det er noget der foregår

i mit hoved, men de er der og de er reelle og de er også forstærket af mit handicap vil jeg tro, når jeg skal prøve at se det

objektivt ikk

C: Du sagde det der med at din tvillingebror og din fætter havde været meget tætte dengang, hvad tror du der var sket hvis

de ikke havde været det?

K: Puh ha det er svært at sige, men det ville ha været meget anderledes, fordi ææhh…. Det kan jeg så sige DET ER anderledes

fordi der skete det at min tvillingebror fik kræft og døde for nogle år tilbage og det var faktisk en svær omvæltning for mig

fordi ææhhh det er det selvfølgelig at miste sin tvillingebror – vi var enæggede tvillinger, folk kunne ikke kende forskel på os,

vi var meget meget ens og meget tætte og kendte hinandens tanker, så på den måde har det været utroligt hårdt, og det er

altså, det var meget meget hårdere end at komme til skade og komme til at sidde i kørestol. Men der hvor det var ……… en

af de ting der gjorde det svært var at jeg mistede den person der som jeg kunne i en nødsituation hov for helvede jeg skal lige

sådan og sådan kan du ikke….. det var jo altid ham…….. altså fordi…… han var tættest til mig og han gerne ville og han ville

sikkert blive skide sur hvis ikke han var den første jeg ringede til…….. Og der skulle jeg faktisk til at lære at være handicappet

fordi det blev faktisk en forøgelse af mit handicap at han ikke var der, så jeg skulle faktisk til at lære i en alder af 32 efter en

10 -12 år i kørestol da skulle jeg til at lære at gå ud og bede andre mennesker om hjælp, på en anden måde, end den jeg var

vand til. Fordi alle de ting der var svære at bede andre om, der havde jeg altid min tvillingbror. Hvad var de nu du spurgte

om?

C: Det var hvis ikke din fætter og tvillingebror havde været der, var du så kommet dig så hurtigt tror du?

K: Både ja og nej altså sådan ud fra hvordan jeg opfatter mig selv som person, min psyke og sådan, så tror jeg, at jeg ville ha

kommet mig hurtigt, men der er ingen tvivl om, at det gjorde det meget meget nemmere…. Det skal der overhovedet ikke

være nogen tvivl om, jo det er der slet ingen tvivl om, for når jeg så nu begynder at tænke tilbage til den tid hvor jeg var

under genoptræning også og sådan noget …… folk kom jo hjem på weekend efter at man sådan var begyndt at komme op

og komme i gang og ku` klare sig selv ligesom, så begyndte man jo at komme hjem på weekender og sådan noget og lang

de fleste havde jo ikke nogle muligheder, de kunne ikke komme hjem til deres gamle lejligheder……. Voksne mennesker måtte

tage hjem til deres forældre, fordi de kunne få hjælp derhjemme og sådan noget ikk…. Og sådan havde jeg det ikke for jeg

tog hjem til min bror, og på den måde er der ingen tvivl om at det har gjort det meget nemmere, og det har også været en af

grundene til, at min genoptræningsperiode var så kort, ikk, for jeg havde den tryghed der. Og jeg havde en tryghed ved at…

han var i øvrigt også skibsbygger dengang og han var nede på Aalborg værft, og dengang da var der meget arbejdsløshed,

enten så arbejdede han i skiftehold så han faktisk havde hver anden uge fri eller i al fald arbejdede om aftenen den ene uge

eller også var han fyret i en periode og kom tilbage, dengang da røg man ud og ind dernede som i en svingdør ikk. Så derfor

havde han også tit tid til i dagtimerne at hjælpe mig med noget, så på den måde var det for mig en meget meget stor hjælp.

Og helt klart en af grundene til at det gik så nemt for mig. Også fordi de sejlede, også ham og min fætter, de købte en båd os

så kunne jeg komme ud at sejle også for der var ingen problemer med at jeg kunne komme ombord for det ordnede de bare

med armene ikk altså.

P: Jeg tror gerne jeg vil spole dig tilbage til bordtennis, hva…. du sagde det var ca. for et år siden du begyndte igen, hvad har

det betydet for dig?

K: Jamen at det er skide skægt, og æhhhhh…….. det giver mig lidt motion, det er også grunden til at jeg gjorde det, fordi jeg

kan godt mærke at specielt her om vinteren da skal jeg lave lidt mere fysisk end…..

P: Ja der kan man ikke så godt komme ud at sejle…

K: Nej. ….. det giver mig noget motion og så er det skide sjovt, det er nogle herlig mennesker deroppe. Og der er nogle der gør

et kæmpe stort stykke arbejde, for andre mennesker, de to trænere blandt andet, som gør et ufatteligt stort tykke arbejde

for sådan nogle som mig og nogle der er sværere handicappede også at de kan, …….. ja at de har en aktivitet at gå til……. Ikk

også. Og vi har det sjovt sammen deroppe, og i forhold til denne her klub betyder det for mig at, fordi sejlads det foregår jo

ude i Aalborg sejlklub og det er en lille meget lille gruppe ikk…. Så på den måde har vi måske været lidt alene lidt isoleret og

æhhh, det at komme op til Vadum og se den aktivitet der foregår deroppe det er faktisk lidt fedt syntes jeg, og er egentlig

glad for.

25 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

P: Så det er noget du gerne vil blive ved med?

K: Ja og jow så syntes jeg også det er sjovt bordtennis fordi at nu er jeg faktisk bedre end jeg var i mine unge dage……. Min

gamle arvefjende fra dengang ham kan jeg godt slå nu…. Og sådan. Og vi var til Malmø open et stævne her nu for en tre

uger siden hvor vi var ti bordtennisspillere af sted, og jeg var turleder, og vi havde en kanon god tur vi havde det rigtig fedt,

og jeg fik rigtig mange tæsk derovre, det er så noget andet…… det gjorde ikke så meget vi havde en skide god tur, der er

sådan…….. der er et godt sammenhold der, og i aften da skal vi se Man U og Liverpool er det vist der skal spille fodbold, da

skal vi mødes hos en og se fodbold sammen.

P: Laver i tit noget uden for træning?

K: Æhhh ja de andre gør, jeg har … jeg har sådan holdt mig lidt på afstand af det der…

C: Hvordan kan det være?

K: Jamen det er fordi ja jeg har æhhhh altså denne her uge skal jeg noget hver aften ikk……

M: Det er undskyldningen for ellers havde du været der også?

K: Ja det er der ingen tvivl om

C: Ja altså mulighederne er der

P: Så det er ikke fordi du er isoleret fra de andre……..

K: Nej nej nej… overhovedet ikke

P: Du har bare andre ting

M: Der er bare kun 24 timer i døgnet?

K: Ja det er der, da de spurgte i går…… altså min lejlighed den trænger fandme også til at blive gjort ren og det gør den altså,

og det var egentlig planen at det skulle forgå i eftermiddag når engang jeg er færdig her, men det bliver ikke, det bliver en

anden gang, sådan går det.

P: Man har jo heller ikke travlt

K: Nej ……… og jo bordtennis det er et sjovt spil og så er der så sket en anden ting….. et biprodukt på en eller anden måde. Jeg

fortalte jo at jeg forærede det bord til min nevø…… det er min tvillingbrors de to drenge der på 17 og den anden er lige blevet

16 og den ældste af dem, da han blev konfirmeret fik han det der bordtennisbord. Men det viste sig så at det er den anden

der har overtaget det, og han spiller bordtennis. Han spiller nede i Skørping og de to knægte der, det er jo mine et og alt fordi

…… ja jeg har jo kendt dem altid jeg har jo passet dem været barnepige på dem skiftet ble på dem, taget dem med på ture

alene og til koncerter. Og forrige år da der var VM nede i Sønderborg vi var ude at sejle da tog jeg dem med, og så fungerede

de så som hjælpere for mig, og de har hjulpet mig altid med båden når der var noget med den, når den skulle vaskes eller et

eller andet. Og den ene af dem ligner mig mere end han ligner min bror, det er de samme gener ikk der går igen der ikk. Han

ligner mig lige som snydt ud af næsen på mig. Så dem har jeg et meget meget specielt forhold til de to knægte der. Og så har

vi så gjort det at eftersom de så spiller bordtennis engang imellem tager jeg dem med til træning, så får de noget træning, Per

der det var ham er spillede med venstre hånd, han er pisse god til at give dem nogle øvelser som de bliver bedre af, det gør de

nemlig ikke i deres egen klub, i deres egen klub der mødes de og så spiller de lidt. Så har vi så gjort det at jeg tager ham med

til træning og han træner faktisk også om mandagen bare lidt senere, så går vi tidligt fra min træning og kommer sent til

deres. Det er skide hyggeligt det er jo æhhh…. Det er sådan med til at man har noget sammen. Jeg betragter dem som mine

børn, nærmest ikk, fordi de var så små dengang deres far døde ikk. Ja 11⁄2 og 21⁄2 år så det var nogle bette nogle.

M: Det vil så sige når du siger det sådan der, så har du ikke nogle selv?

K: Nej, det har jeg ikke. Det var en af grundene til at mit ægteskab det gik, det var fordi vi ikke kunne få børn. Det vidste sig

at det var hende der ikke kunne få børn, alle troede det var mig der skulle kigges på og sådan noget, men det kunne jeg så

heller ikke den gang, men der er så kommet nye metoder til, som gør at man næsten på naturlig vis kan få sædafgang, ved

hjælp af nogle vibrations apparater, men det vidste man ikke noget om den gang, men æhhhh ja siden den gang er det ikke

lykkedes at møde nogle som jeg havde lyst til at få børn med, men det savner jeg så heller ikke skal siges, fordi jeg har de to

og de ligner mig så meget. I ved godt det der med at man kan se sig selv i børnene, Ja du har børn (til M) ikk oss ja og flere

kigger på U (jow) så det der med at man kan spejle sig selv og kan se hold da kæft jeg var akkurat lige sådan da jeg var 5 år

ikk

26 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

M: Ja det er imponerende at udviklingen ikke kan gøre det bedre

K: Ja ja ser man det på den måde så har jeg nogle børn. De stiller også op når vi arrangerer stævner da stiller de også op og

hjælper og sådan noget

C: Så du mener ikke det er ulykken der har forhindret dig i at få børn?

K: Æhhh nej jo både og altså jo fordi at det ikke kunne lade sig gøre fra starten af og det var jo i min fødedygtige alder havde

jeg nær sagt, men eller den periode hvor det ville ha været naturligt at få børn. Efterhånden så syntes jeg så er jeg derhenne

hvor jeg ….. nej det er for sent det er der ingen grund til altså jeg savner det heller ikke sådan på den måde.

K: Vil i ikke sende kaffen op.

P: Hvad har det betydet for dig at du er med i foreningen her?

K: Jamen i dag er det jo mit liv, altså

P: Hvordan startede det?

K: Øhhhh jamen det startede faktisk helt tilbage i ……. Dengang jeg startede det der sejlsportsprojekt, øhhh hvor jeg …….øhhh i

forbindelsen med opstarten af det…… øhhhh valgte at gå ind i bestyrelsen lidt af egoistiske årsager kan man måske sige, fordi

det var praktisk at være med til at starte sådan et projekt op, få det i gang og så var det ……. Jeg stillede også op og kom

også i bestyrelsen i Aalborg sejlklub i øvrigt, i den periode.

P: Så har man også mere indflydelse over hvad der sker.

K: Ja ja men det er jo det og så skete der det at æhhh i forbindelsen med afslutningen på mine studier, så tog jeg ud at rejse,

jeg tog til Australien og var væk i et halvt års tid, og da kom jeg jo så ud af bestyrelsesarbejdet, da jeg så kom tilbage igen

fortsatte jeg så med sejladsen og sådan noget, og så blev min bror syg, og da skoddede jeg alting, altså de knægte de betød

noget og der gik nogle år hvor jeg tog mig af dem og stort set ikke lavede andet og det var først da, dengang den ældste af

dem var en 5-6 år hvor vi sad og spiste aftensmad sammen og hans mor spurgte mig om, :” K hvordan går det egentlig med

din båd” så kiggede han på mig og sagde, “ har du en båd”. Så tænkte jeg hva fanden sker der her ved han ikke jeg har en

båd, så det var ligesom en ny igangsættelse, hov der er altså nogle ting du har glemt i dit liv, så kom det i gang igen, og så

æhhhh…….. så overtog jeg igen ansvaret derude i sejlklubben igen, og begyndte også at komme lidt i klubben her. G spurgte

om ikke jeg ville være anden suppleant til bestyrelsen, G det er hende der lavede the til os, hun er formand i klubben, dygtig

rigtig dygtig og en god formand, nå men det er noget andet. Hun sagde ja men der er ikke noget i det sådan der er jo ikke

noget arbejde i det men …… så sagde jeg ja og så inden generalforsamlingen var der en der trak sig der ikke ville stille op

alligevel til bestyrelsen og en uge efter var der en der fik et nyt job i et andet……. Så efter 11⁄2 uge efter at jeg var blevet valgt

som anden suppleant så sad jeg i bestyrelsen. Og så blev jeg spurgt om ikke jeg ville tage mig af det job, vi var ved at starte

hjemmeside op, om ikke jeg ville tage mig lidt af det, og så var det meningen at jeg skulle komme en dag eller 2 her på

kontoret………….

P: Nu er du her så hver dag………

K: Ja men jeg nåede at blive vores sekretær altså jeg blev valgt som anden suppleant men jeg endte som sekretær i

foreningen, og det er jo skide godt for der er så mange positive ting i det,da jeg startede og begyndte at kalde det et

arbejde,…… det er ikke et arbejde, fordi jeg er ikke ansat, men det kunne jeg lige så godt være, altså i forhold til hvad jeg

laver, og så når jeg kører hjem efter en i “””” arbejdsdag, så har jeg ….. så er jeg 9 ud af nej 98 % ud af 100 da syntes jeg det

har været en god dag, og jeg har lavet noget fornuftigt. Så det er rigtig godt. Og æhhh SIFA de lavede en undersøgelse sidst

år omkring hvor meget tid frivillige folk de bruger på klubben, og når jeg regner det hele sammen så brugte jeg godt og vel

228 timer om måneden

P: Ja det er jo en del

U: Det er jo lidt over et fuldtidsjob.

27 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

M: Er det både det at dyrke din idræt og så det administrative for andre?

K: Det eneste jeg trak ud af det, det var den tid hvor jeg selv var ude.dvs når det er sejlads hvornår er jeg så udøver og hvor

meget er jeg så leder, så der sagde jeg så okey 2 timer på vandet der er du så udøver og resten er så ja……

M: Men du trak udøvningen fra så?

K: Ja det gjorde jeg. Det var altså også en vild periode, vi lavede mange nye ting , vi brugte meget tid på bestyrelsesarbejde

med noget organisatorisk i klubben og havde mange møder brugte en lørdag på at holde møde omkring udviklingen i

klubben. Hvad gør vi hvilken vej skal vi gå og sådan noget der. Og ja så går der enormt meget tid med, ja man tror det er

løgn men hold kæft hvor går der lang til med feks at arrangere sådan en tur til Sverige, og altså det gik så godt derovre så

nu er jeg kommet til at sige ja til at være turleder på at tage til handicapidrætsfestival her først i maj, og ja jeg ved ikke hvor

mange vi ender med at skulle af sted en 30 til 40 stykker eller sådan noget måske, det kan også godt være vi kun bliver 15,

det ved vi ikke endnu, men altså . Og så er jeg blevet involveret i sommersportsskoler for børn og unge i at arrangere det. Det

begyndte for 2 år siden, hvor jeg også blev luet lidt ind i det…….. vil du ikke godt lige være med til det her, men det var ikke

lige mit område, men jow det ville jeg godt. Og når man så har været med til sådan en sportsskole hvor ………… det første år

var der ikke ret mange, der var kun 16, sidste år var de 50 og i år regner vi med at vi bliver 80. Men sådan en sportsskole med

sådan nogle unger mellem 8 og 16 år med alle mulige forskellige handicaps og sådan noget, og man bare har været med til at

arrangere noget der er gået skide godt, og man kan bare føle at de har haft det kanon godt, og E hun sagde den sidste dag:

“ det her det var verdens bedste sommerskole, hvis det sku` være så kommer vi igen til næste år” hun var 8 år. Der var en

anden der sagde:” det her det var super super super super super…… jeg har slet ikke luft til at sige super så mange gange” altså

ikk og okay så er man nødt til at være med til det igen næste år også sådan er det bare.

M: Ja det er en bedre hashrush forestiller jeg mig ikke at jeg har prøvet det.

K: Så på den måde kan man sige……. Der var en der spurgte: “ når du arbejder for denne her klub, betaler du så tilbage…..

så sidder jeg og tænker ….. ja det kan da godt være at jeg betaler lidt tilbage for den støtte jeg får fra klubben ikk, men hvis

man skal se på det som en gæld så er det altså en gæld der aldrig bliver betalt for der løber rentes rente på hele tiden, sådan

er det. Man får ufattelig mange gode oplevelser ud af det, så og vi har en god klub her, det kan jeg jo sige når jeg selv er i

bestyrelsen. Vi støtter nye initiativer støtter dem der vil arbejde seriøst med deres idræt de får også økonomisk støtte, til at

tage til stævner og sådan. Ja det gør alle de andre faktisk også, når de tager til stævner, får de en eller anden form for støtte.

Også fordi det for mange, det ved du også jeg ved ikke om du har haft din datter med til stævner….

M: Jo jo

K: Men altså når de er af sted ikk, så foregår det i biler som den der med måske èn og alt deres grej og en hjælper afsted og

så kan der ikke være mere i den bil. Så derfor skal de måske tage af sted alle 15 i hver sin bil ikk, ha` en overnatning et eller

andet sted hvor de kan være og de skal have deres hjælpere med og de skal betale for at deres hjælpere skal have noget

at æde også, jamen i fatter ikke hvor stort et arbejde det er at sende sådan en flok af sted og det gør vi med el-hockey det

gør vi med kørestolsfodbold det gør vi med bowling som når vi snakker de idrætter med svært fysisk handicappede en elkørestolsbruger

og sådan noget der, for det første så koster det en formue for dem at komme af sted, og det er pisse besværligt

der er tusind praktiske ting…. Du kender det ( til M) man fatter ikke hvor svært det er for dem og for mange af de voksne der

måske har en hjælperordning dem af dem der ikke har døgnhjælp, dem der måske kun har 4 8 12 timer i døgnet, hvis de feks.

Skal af sted til et stævne som varer 4 dage eller sådan noget så skal de jo bruge en hjælper 24 timer i døgnet ikke, hvis de kun

har fået bevilget 4 12 eller 6 timer hvor skal den løn så lige komme fra, og hvordan skal vi lige få det organiseret. Så der har vi

feks. En politik her i klubben at, okay hvis de skal af sted så er de nødt til at søge kommunen om ekstra støtte til at få betalt

for den hjælp. Hvis der kommer et skriftligt afslag på den hjælp, så betaler klubben for din hjælper.

P: Det er også en meget god ordning.

K: Ja den er meget dyr men den er også pisse dyrt.

M: Ja det burde jo ikke være nødvendigt

K: Nej det syntes man ikke, men det er det altså

P: Men det er da det værd a komme af sted

28 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

K: Ja det er det jo, det er jo derfor vi gør det, fordi det betyder så ufatteligt meget for os alle sammen at dyrke noget idræt

og komme af sted. Dels det sociale men også det at man kommer af sted og ser nogle andre mennesker, ser noget nyt og alt

det der, det er en ting. Men noget andet det er også at man kan have en ting at gå op i, ikke mindst at du har noget som

du kan være god til ikk altså der er noget her. Dem der spiller el-hockey eller bowling altså dem der vinder dem der tager

medaljer og sådan noget når det går godt så giver det en mega stor tilfredsstillelse at have noget jeg er god til - det her det

kan jeg – det her det arbejder jeg for – det her et er jeg seriøs med, så det betyder ufatteligt meget for ens selvopfattelse, det

gør det i øvrigt også for mig. Altså alt det her arbejde jeg laver med at stable sejlads på benene – gå ind i bestyrelsesarbejde

– og her - og også i Aalborg sejlklub, det at vi indgår i et miljø som er for normale mennesker, det har faktisk betydet rigtig

meget for mig. Jeg har kunnet gå der ud og så opnå noget respekt for det arbejde jeg laver men også for mine evner på en

kapsejladsbane simpelthen at almindelig anerkendelse i livet det betyder ufatteligt meget. Og der er jeg rigtig glad for at jeg

er med i noget idræt der foregår i sådan et miljø der, men på den anden side så er jeg faktisk også rigtig glad for at være med

i noget idræt der foregår i DET HER MILJØ, fordi en ting er at gå ud og lave noget som andre mennesker derude i sejlklubben

de opfatter mig som anderledes det er …….. nu er de så vandt til mig efterhånden så jeg er bare blevet en naturlig del af det

derude og vores projekt, men man er alligevel anderledes ikk. Og der en der nogle der respekterer en fordi man gør det pga.

man er anderledes. Men her da er det normalt at være anderledes, altså i klubben her, og der er det det fede og være et sted

hvor man ikke er anderledes. Så derfor har jeg nogle fordele af at være begge steder som ligesom giver mig noget personligt

– mentalt – fysisk – psykisk ikk også.

P: Det er også det der med at have brug for afveksling.

K: Ja ja jeg skal lige se hvad klokken er…… nåh den er kun 10.45

U: Vi har vist lige lidt mere omkring bordtennis havde vi ikke oppe i hallen vi gerne vil høre lidt mere om

P: Din prioritering det var jo æhhh det var jo en 2’er til bordtennis

K: En hvad siger du?

P: En 2’er på skemaet i går for hvor godt du ku` li` det i går

K: Nåh en 2’er, jeg syntes du sagde en tur det kunne jeg ikke lige helt….. okay nå ja ja

P: Og så vil vi gerne spørge dig hvorfor?

K: Jamen det er fordi bordtennis det er …… det har jeg nok fundet ud af at det ikke er min primære idræt, jeg startede på det

som motionsprojekt for mig selv og komme lidt ud af røret om vinteren ……. Øhhhh så er der så en anden ting i det , det er

mine evner. Altså når jeg tager af sted til stævner som feks i Malmø så får jeg rigtig mange stryg, altså dem der kan spille det

rigtigt, de kan jo feje mig ud af banen, og det har jeg ligesom erkendt at mit niveau det bliver aldrig deroppe hvor jeg skal til

at pille dem ned af skamlen vel, sådan er det bare, og jeg nyder at spille bordtennis jeg spiller det okay og nogle gange kan

jeg også godt slå nogle der står op og sådan noget det er okay, men sådan idrætsmæssigt konkurrence mæssigt da bliver det

aldrig en første prioritet fordi det er ikke der mine evner er. Så det er derfor det kun er en 2 det bliver aldrig en første prioritet

fordi fordi…..

M: Der er sejladsen

K: Ja og altså hvis jeg skal blive væsentlig bedre i bordtennis hva jeg gerne vil i øvrigt så kræver det en mega masse træning,

det er ikke nok bare at komme 2 timer hver mandag aften så skal jeg komme torsdag også og så ud til stævner i weekenden,

og så meget tid vil jeg simpelthen ikke bruge på det.

P: Men er du blevet mere konkurrence præget af det end du var tidligere

K: Æhhhh ……ja måske lidt, lidt altså det der sejlads hvor det gik op i konkurrence på elite plan det satte noget mere

konkurrence gen i svingninger….. det vil jeg nok sige så men men det er ikke bare alene det al jeg vil vinde og være nummer

1 osv. det er ikke så meget det det er mere den fornemmelse af at når tingene går godt, når du er ude at sejle og du er på et

hold hvor tingene bare fungerer godt og du kan mærke at båden den bare kører som den skal. Det samme det er der også

i bordtennis når du har øvet…… i så godt vi sad og øvede nogle bestemte slag nogle grundslag, det er der jeg ikke er god nok,

det er der jeg ikke er god nok det er i de grundslag, og jeg kan mærke i det år Per han har trænet mig og kommet med nogle

fiduser, så kan jeg mærke at jeg er blevet bedre. Og så er det fedt at lave noget. Altså når man kan føle at man gør det godt

og det bliver bedre og der er lidt fremgang at spore og lidt træning, og det er altså 10 gange sjovere at tage et spil bordtennis

hvor man føler, du har gjort det godt og du har brugt dine evner fuldt ud, og sådan noget. Altså jo bedre man er til noget jo

sjovere er det. Og det har det der konkurrence lært mig , og sådan har jeg det også i bordtennis, jeg gider ikke tage derop og

spille 2 timer uden at jeg har givet mig selv. Nu ham dværgen jeg spillede med i går ikke, dengang jeg startede deroppe…..

han havde meget svært ved at spille mod mig og det er der rigtig mange stående der har svært ved at spille mod siddende,

men han havde meget svært ved at spille mod mig de første gange jeg spillede mod ham da tævede jeg ham bare. Ikke fordi

han er en dårligere bordtennisspiller, han er faktisk en noget bedre spiller end mig sådan rent teknisk, men han kunne ikke få

det til at køre.

29 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Men så har der været en periode hvor …. Ja det har været her i vinter hvor han lige pludselig begyndte at slå mig og her til

sidste 4 – 5 gange da har han slået mig sådan lige, det er selvfølgelig træls for mig men godt for ham. I aftes havde vi en herre

fight på 5 sæt hvor jeg faktisk vandt i sidste sæt hvor vi tror jeg spillede til 16 eller sådan noget fordi vi blev ved med at stå

lige ikk. Og det er en god dag fordi man har givet sig selv og man har sagt JEG VIL IKKE TABE den her og han har tænkt det

samme. Og vi er lige gode venner bagefter af den grund.

P: Er det den samme man spiller med hver gang?

K: Nej det skifter meget..

P: Er det så i perioder man …..

K: Ja hvad er det, nogle gange er det sådan lidt tilfældighedernes spil hvem det lige er når du begynder og det er faktisk noget

vi skulle ha snakket om i går aftes, at prøve at dele det op, men det er også fordi som B (træneren) sagde til at begynde med

at bordtennissen er i en rivende udvikling i løbet af det sidste 11⁄2 år det er lige pludselig begyndt at gå stærkt, og der kommer

mange. Og der er også nogle der gerne vil dyrke det på konkurrence plan, så der har faktisk været lidt muren over at det er

lidt for tilfældig hvordan det foregår det der. Så der er forslag om at vi skal dele det op dem der vil dyrke det seriøst og dem

der kun kommer for sjov.

C: Der er meget stor forskel på aldersgruppen

K: Ja det er der

C: Helt vildt

K: Det er typisk i handicapidræt det er fordi der er ikke så mange mennesker så vi kan lave et hold for 8-årige og et hold for

15-årige osv. Det kan vi bare ikke.

C: Og det påvirker ikke det sociale blandt jer?

K: Nej ikke sådan at det gør noget. Feks. vores juleafslutning da var vi alle sammen tilstede også knægtene, det var en pisse

god juleafslutning, som jeg i øvrigt ikke havde noget med at gøre hvad angik arrangeringen. Men altså vi bestilte noget mad

udefra, vi er jo mænd vi gider ikke lave det selv. Og jah ehh vi havde en lille konkurrence med et lille bord-bordtennisbord

P: De der små der kan stå på en bord?

K: Ja ja og så sådan nogle små bats…. Æhhh det var faktisk sjovt en af de drenge der ikke er så god til det og nok aldrig bliver

god til det, var faktisk ham der vandt. Men altså da lavede vi det sådan og klubben gav en øl eller en vand og aftalen var

der at der var ingen der drikke sig fulde eller noget før ungerne er taget hjem. Og det endte jo med at vi spillede derinde vi

havde pakkespil og hvad man nu laver og sådan noget og så var der en der fandt en skumfodbold og så endte vi med at

spille fodbold derinde alle sammen. Mig som kørestolsbruger og en anden kørestolsbruger vi var målmænd og O ham den lille

knægt, jeg ved ikke om i så ham

M: Ham med skinnerne……?

K: Ja ham med skinnerne der, han er simpelthen total fodbold freak så han spillede fodbold så det endte med at vi spillede

fodbold til halv tolv om aftenen og vi havde det pisse sjovt alle sammen. Og så ja de ville jo ikke hjem de der knægte men der

blev vredet armen rundt på forældrene så de kunne sendes hjem og så.

Ja så var der en der gik ud i tasken og fandt en flaske baily og en anden fandt 2 flasker rødvin og en flaske whiskey og så gik

der eddermame fest i den. Sådan foregår det og vi havde en kanon god tur til Malmø. Jeg fik mig en ny nevø, fordi O der han

skulle jo,….. ja nogle gange når vi skulle gå langt så kom han op at sidde her ikk osse så …… så fandt han ud af at han gerne

ville sidde her så når vi sad og så på en af de andre spille, så kom han hen må jeg ikke sidde ved dig. Faderen sad der og nej

nu må du lige og sådan. Nu skal du sige til hvis ikke du vil. Ja men så fortalte jeg jo om hvordan mine egne nevøer kravlede

op her fra de kunne gå nærmest, så det gjorde ikke noget det var jeg vandt til. Og så O han begyndte: “ kan jeg så ikke blive

din nevø” så nu kalder han mig onkel K. Det har jeg så fortalt mine egne nevøer at nu har jeg altså fået en ny nevø der er

meget sødere. Så sagde de: “ jamen det er godt det skal vi lige huske, når der skal vaskes båd” …….. så der er det fungerer

godt og jeg syntes at de der drenge der de er godt inde i det. Jeg tror de har det rigtig godt der. De bliver taget med og når jeg

feks. I går spillede jeg ikke mod O men det gjorde jeg sidste gang, fordi vi var de første der var der, så vi startede med at spille

lidt sammen, og når jeg træner med ham så tager vi det seriøst, selv med sådan en knægt på 8 år altså jeg spiller ikke for at

æhhhh….. jeg spiller selvfølgelig ikke for at tvære ham ud men heller ikke for at han skal ha det nemt vel. Hvis han gør noget

forkert så prøver jeg at træne nogle bestemte ting som jeg ved at han trænger til at blive trænet i og sådan noget

30 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

P:Hjælper du altid med til at stille bordene op?

K: Ja

P: Men det er kun fordi du gerne vil eller hva?

K: Nej sådan har vi det også i sejlads dem der kan hjælpe med at vaske båd og dem der kan hjælpe med at stille op de gør

det, altså man hjælper med det man kan, der er ikke nogle der skal fise på hamlen, det er der altid nogle der gør men så får

de det at vide på et eller andet tidspunkt. Feks. B ham den halvsidige lammet i går der var der til at begynde med. Da vi gik i

gang da satte han sig på trappen for at snakke med jer ikk, så så råber jeg til ham om han har hentet nogle bolde…….. altså

P: Det er meget sådan at alle hjælper alle?

K: Ja sådan er det, det er sådan et princip sådan og alle hjælper også med at rydde op….

M: Medminde man er stukket af før tid for at komme ned til en anden træning

K: Ja ja ha ha ja det er der jo så nogle der er

P: Hvordan tror du det ville ha gået dig hvis ikke du havde haft idræt?

K: Jamen det ville da ha været et anderledes liv……. Et kedeligt liv…… ja det tror jeg….. ja det ved jeg sgu ikke så havde jeg

nok siddet på Pusterummet fra fredag til søndag eller torsdag til søndag eller sådan noget. Er der stadig noget der hedder

pusterummet……

P og C: Ja ja

K: Det var mit stamværtshus engang, der var faktisk en overgang hvor jeg var der fra torsdag og nogle gange søndag lige for

at få en reparations…… men de tider de er ovre……. Det var fest og ballade det var mens jeg studerede.

31 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Søgehistorie - Bilag 6

32 af 33


Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?

Referenceliste

(1): Gyldendals psykologi håndbog, 2005, Gyldendal, Karen Schultz m.fl. (kap 11, s. 244), Maslows behovspyramide

(2): “Handicapidræt i Danmark, Dansk handicap-idræts forbund, Karin Møller-Olsen, 1998”

(3): http://http://www.dhif.dk/document/default.asp?documentID=43&id=97

(4): “Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet”, Munksgaard Danmark, Tove Borg m.fl., 2007, s. 244

(5): http://www.servicestyrelsen.dk/wm147102 - servicestyrelsen (tidligere UFC Handicap) – social isolation og netværk

(6): http://www.nordiskforum.net/Default.aspx?ID=358, handicappede og sociale netværk

(7): http://www.ffy.dk/sw4431.asp, Danske fysioterapeuter

(8): http://www.cefu.dk/emner/tidsskriftet-ungdomsforskning/nyeste-udgaver/ung-med-handicap/unge-med-handicap-og-

idraet.aspx, CEFU – Center for ungdomsforskning

(9): http://www.cefu.dk/emner/tidsskriftet-ungdomsforskning/nyeste-udgaver/ung-med-handicap/unge-med-handicap-ogidraet.aspx,

CEFU – Center for ungdomsforskning

(10): Gyldendals psykologi håndbog, 2005, Gyldendal, Karen Schultz m.fl. (kap 11, s. 244), maslows behovspyramide

(11): http://www.psykosyntese.dk/a-99-4/ - Den psykologiske ordbog

(12): Sociale netværk og handicap -netværksteori og netværksarbejde, Lise Bjerre, UFC Handicap, 2006, s. 25

(13): http://www.psykosyntese.dk/o-41/ - Den psykologiske ordbog

(14): Sociale netværk og handicap – netværksteori og netværksarbejde, Lise Bjerre, UFC Handicap, 2006, s. 20

(15): “Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet”, Munksgaard Danmark, Tove Borg m.fl., 2007, s. 380

(16): http://www.cefu.dk/emner/tidsskriftet-ungdomsforskning/nyeste-udgaver/ung-med-handicap/unge-med-handicap-ogidraet.aspx

- CEFU – Center for ungdomsforskning

(17): Sociale netværk og handicap -netværksteori og netværksarbejde, Lise Bjerre, UFC Handicap, 2006, s. 27

(18): Ungdomsforsking – ung med handicap, center for ungdomsforskning (CEFU), nr. 4 2008

(19): (tidsskrift, Ung med handicap, Nr. 4, 2008, s. 56)

(20): “Menneskets Fysiologi – hvile og arbejde, Bente Schibye og Klaus Klausen, FLAD’s s.247-250”

(21): “Aerob og Anaerob træning, Danmarks idræts- forbund, Lars Michalski m.fl.2002, s. 65”

(22): Flow, optimalopæevelsens psykologi, Mihaly Csikszentmihalyi, 1989

(23): Flow, optimalopæevelsens psykologi, Mihaly Csikszentmihalyi, 1989, side 276

(24): Menneskelig aktivitet II, Munksgaard Danmark, Elizabeth A. Townsend m.fl. 2008, side 60

(25): Menneskelig aktivitet II, Munksgaard Danmark, Elizabeth A. Townsend m.fl. 2008, side 62

(26): Menneskelig aktivitet II, Munksgaard Danmark, Elizabeth A. Townsend m.fl. 2008, side 93

(27): Menneskelig aktivitet II, Munksgaard Danmark, Elizabeth A. Townsend m.fl. 2008, side 97

(28): Menneskelig aktivitet II, Munksgaard Danmark, Elizabeth A. Townsend m.fl. 2008, side 496

(29): Kielhofner, G. 2006b, Research in occupational therapy: methods of inquiry for enhancing practice, F.A. Davis,

Philadelphia, Pa.

(30): “Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet”, Munksgaard Danmark, Tove Borg m.fl., 2007, s. 243,

Mosey

(31): N. Riopel smith, Gary Kielhofner and J. Hawkins Watts, 1986

(32): http://erfyaalsrv02.udd.sembsc.dk/C1256CC60038E7F1/(AllDocsByDocId)/BDC03306723511B6C1257308003628A6

33 af 33

Similar magazines