projekt modul 3

Kan handicapidræt være med til at skabe sociale netværk?
Motion – idræt – aktiviteter for handicappede
Fysisk handicappede, som tidligere har været fysisk funktionelle, har måske været vant til at dyrke idræt, hvad
enten det har været på motions eller eliteplan, vil et handicap begrænse muligheden for udførelsen af idrætten på
sammen niveau som tidligere. Mange har måske været vant til at have et dagligt arbejde, og være både fysiske
og sociale gennem deres arbejde.
Har man ikke længere mulighed for at gå på arbejde, vil man automatisk miste noget socialt samvær(15). Det
at arbejde anses som en del af voksenlivet, noget man er nødt til, for at blive anerkendt af familie, venner og
samfundet. Arbejdsrollen har stor betydning for en persons selvværd, identitet og er samtidig med til at strukturere
hverdagslivet(15). Hvis man ikke længere har mulighed for at være aktiv inden for arbejdsmarkedet, og derved
knytte sociale relationer, kan man kompensere med en anden form for sociale relationer. Det kunne bl.a. være i
foreningslivet.
Erfaring og forskning viser, at handicappede, ikke bevæger sig nok i forhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Generelt deltager handicappede mindre i foreningslivet og dyrker mindre individuel fysisk aktivitet(16). Hvis
handicappede kunne opnå en form for socialt netværk i en idrætsforening, ville de samtidig have muligheden
for, at afhjælpe deres inaktivitet. Men desværre viser forskning, at det ofte er sværere for handicappede
at indgå i foreninger med andre mennesker, bl.a. pga. mangel på tilgængelighed til diverse forenings – og
kulturaktiviteter(17).
Fysisk aktivitet er generelt vigtigt for sundheden, både for børn og voksne. Ser man på handicappede, er
fysisk aktivitet lige så vigtigt. Hvorfor er det egentligt så vigtigt for handicappede at være fysisk aktive? Det
er der mange gode grunde til – man kan genudvikle færdigheder og kompetencer, så man har lettere ved
at færdes. Gennem idræt og bevægelse kan man yderligere udvikle identitet og selvopfattelse, og påvirke sin
helbredstilstand(18).
Deltagelse i fysiske aktivitet, især idræt, kan bidrage til empowerment, et udtryk for, at den enkelte tager magten
over sit eget liv, som er specielt vigtigt for vores målgruppe. De er i en livsfase, hvor identitetsskabelse og overgang
til voksenlivet er i fokus. Samtidig er det vigtigt for vores målgruppe at skabe sociale relationer, da man er i en
periode af livet, hvor man begynder at stifte sin egen familie(19).
Tidligere nævnte Kissow udtaler: “For unge mennesker med handicap kan deltagelse i idræt være en værdifuld
faktor i processen med at stå på egne ben, blive aktiv medspiller i samfundet og tage magten i sit eget liv”(19).
Fysiologiske påvirkninger
Fysisk handicap kan være mange, men vi har valgt at se på personer, som sidder i kørestol.
Når man er kørestolsbruger, fungerer ens ben ofte ikke optimalt, og man har derfor meget fokus på armene,
både i det daglige og under en given træningssituation. Der kan være visse problemer i at man kun bruger sine
arme. Ved armarbejde er det generelt mindre muskelgrupper som arbejder, derfor vil iltoptagelseshastigheden
ikke kunne nå samme maksimalværdi, som hvis man kunne bruge sine ben, da man her har gang i flere og større
muskelgrupper (20) se fig. 4 (21).
7 af 33