Consensusprojekt Tvedvej, Kolding - Byggeriets Evaluerings Center

byggeevaluering.dk

Consensusprojekt Tvedvej, Kolding - Byggeriets Evaluerings Center

Consensusprojekt Tvedvej, Kolding Strategisk Partnering Tidlig inddragelse af fagentreprenører Byggeriets Nøgletalssystem ISBN: 87-91363-26-8 September 2008


KOLOFON Titel: Consensusprojekt Tvedvej, Kolding Udgave: 1. udgave Udgivet år: 2008 Forfatter (-e): Simon Mortensen, Byggeriets Evaluerings Center Redigering: Ebbe Lind Kristensen, Byggeriets Evaluerings Center Design og produktion: Byggeriets Evaluerings Center Foto: Byggeriets Evaluerings Center Sprog: Dansk Format: Elektronisk og trykt ISBN: 87-91363-26-8 Pris: Gratis download fra: www.byggeevaluering.dk. Trykt version udleveres, så længe laver haves. Udgiver: Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center har ophavsret til rapporten. Eftertryk i uddrag er tilladt, såfremt tydelig kildeangivelse fremgår.


FORORD I det seneste årti er der gjort forskellige tiltag for at øge produktiviteten og forbedre kvaliteten i byggeriet i Danmark. Et af disse tiltag er partnering, som siden 2004 har været en integreret del af den statslige byggepolitik. Partnering er karakteriseret ved en åben og dialogbaseret samarbejdsform, hvor parterne ved fælles aktiviteter, som oftest workshops, i fællesskab formulerer projektets målsætninger. Samarbejdsformen partnering er endvidere karakteriseret ved, at deltagerne inddrages tidligt og er åbne omkring de økonomiske forhold. Et partneringsamarbejde er pr definition endvidere baseret på fælles økonomiske interesser og inkluderer såvel bygherrer, rådgivere og entreprenører. Set i det lys blev Consensus-gruppen dannet. Idéen var at anvende det samme partneringteam i flere på hinanden følgende projekter. Dette er blevet kaldt strategisk partnering. Hensigten var at stimulere en løbende forbedring af samarbejdsforholdene fra projekt til projekt for herved at øge værditilvæksten som følge af tidlig inddragelse af fagentreprenører samt færre fejl, mangler og misforståelser i byggeprocessen. Oprindeligt var der planlagt en forsøgsrække på 3-5 projekter, hvilket ansås som et minimum for at kunne eftervise effekten af forsøgselementerne. Denne rapport omhandler det andet projekt i rækken, som samtidig også bliver det sidste, da projektgruppen efter det andet projekts afslutning har opløst sig selv. I forsøgsrækken ”Consensus” har der været fokuseret på tre forsøgselementer: Dels strategisk partnering, dels tidlig inddragelse af fagentreprenører og endelig afprøvning af Byggeriets Nøgletalssystem. Nøgletalssystemet har udover at være et forsøgselement også fungeret som et gennemgående værktøj til at måle effekten af forsøgselementerne. Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen, 2008.


INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning .................................................................................................. 5 1 Introduktion .............................................................................................. 8 1.1 Baggrund ............................................................................................. 9 1.2 Formål ............................................................................................... 10 1.3 Målgruppe ......................................................................................... 10 1.4 Afrapportering og kommunikationsform .......................................... 10 1.5 Læsevejledning ................................................................................. 10 2 Metodevalg ............................................................................................. 12 3 Indsamlede nøgletal på projektet ............................................................ 13 3.1 Gennemgang af nøgletal udvalgt til projektet ................................... 13 3.2 Resultattal .......................................................................................... 15 3.3 Tabelmateriale med gengivelse af registreringer .............................. 16 4 Evaluering af forsøgselementerne .......................................................... 22 4.1 Gentagelseseffekt, strategisk partnering ........................................... 22 4.2 Tidlig inddragelse af fagentreprenører .............................................. 25 4.3 Byggeriets Nøgletalssystem .............................................................. 26 5 Konklusion .............................................................................................. 29 6 Perspektiver for kommende projekter .................................................... 32 7 Litteraturliste ........................................................................................... 33 Bilag A. Projektet på Tvedvej ...................................................................... 34 Bilag B. Grunddata og årsagsfaktorer for projektet ..................................... 41 Bilag C. Organisationsdiagram. ................................................................... 43 Bilag D. Spildtid .......................................................................................... 44 Bilag E. PPU-målinger ................................................................................ 53 Bilag F. Samarbejdsforhold ......................................................................... 55 Bilag G. Kundetilfredshed med processen ................................................... 57 Bilag H. Brugertilfredshed. .......................................................................... 59 Bilag I. Bemærkninger til registreringer .................................................... 63


SAMMENFATNING Denne rapport omhandler evalueringen af forsøgsprojektet Tvedvej i Kolding. Projektet er det andet projekt i den række af forsøgsprojekter, som oprindeligt var planlagt gennemført under betegnelsen ”Consensus”. Det første projekt (projekt Enghaven, Holstebro) blev opført i perioden august 2003 til september 2004. Der er til dette projekt udarbejdet en tilsvarende rapport, hvori de opnåede resultater er behandlet [BEC, 2005]. Evalueringen af det andet projekt (projekt Tvedvej, Kolding) vil på de områder, hvor det er fundet relevant, indeholde en sammenligning med resultaterne af det første projekt. Da forsøgsrækken afsluttes efter kun to projekter, skal resultaterne fortolkes med en varsomhed, og evaluator tager derfor forbehold herfor. Projekt Tvedvej omfatter 60 almene lejeboliger, der er placeret øst for centrum af Kolding, ikke langt fra Kolding Fjord. Boligerne opføres ligesom det første projekt efter samarbejdsformen partnering med en underliggende totalentreprisekontrakt. Partneringteamet fra første projekt er ligeledes fastholdt. De primære parter er: Lejerbo, NCC Construction Danmark A/S, Cowi A/S og Arkitektfirmaet Torsten Riis Andersen A/S. Boligerne er opført på bar mark i et forholdsvis kuperet terræn. De 60 boliger er fordelt med 18 boliger af 76 kvm og 42 boliger af 86 kvm. Boligerne opføres i 10 blokke med 6 i hver. Alle blokke er opført i to plan, men den enkelte bolig er kun i et plan. Bebyggelsen indeholder således både boliger i stueplan og på 1. sal. Boligerne deler opgang to og to således, at boligen i stuen og boligen på første sal har indgang i samme opgang. Evalueringen af Tvedvej, Kolding er foretaget tilsvarende Enghaven, Holstebro. Evalueringsmetoderne omfatter interview, nøgletal, PPU-målinger 1 og KPIprocesopfølgninger. KPI-procesopfølgningerne er et værktøj, som NCC anvender, når de skal måle graden af målopfyldelse for de succeskriterier, der er opstillet som et led i partneringsamarbejdet. De tre forsøgselementer fra det første projekt er naturligt også ført videre, da de fra start har været ment som gennemgående elementer i forsøgsrækken. Disse forsøgselementer er: 1. Udnyttelse af gentagelseseffekt gennem strategisk partnering 2. Tidlig inddragelse af fagentreprenører 3. Afprøvning og udvikling af Byggeriets Nøgletalssystem Styregruppen i Consensus vurderede, at de opnåede resultater fra det første projekt ikke var gode nok til at tilføre nye forsøgselementer til det andet projekt. Styregruppen valgte derfor at koncentrere sig om at få de allerede eksisterende forsøgselementer til at fungere bedre. 1 PPU står for: ”Procent Planlagt Udført” og er et af de centrale værktøjer i Lean Construction. 5


Da projekt Tvedvej i Kolding var det andet projekt i Consensus, kunne forsøgsgruppen nu for første gang teste effekten af strategisk partnering. Specielt i planlægningsfasen har der i været enighed om, at det strategiske samarbejde har medført gevinster. De gennemførte KPI-procesopfølgninger dokumenterer, at projektsamarbejdet er videreført på det høje niveau, hvor det forrige projekt sluttede. Bygherren anfører, at projektet højst sandsynligt ikke kunne gennemføres, hvis ikke man havde anvendt strategisk partnering – hertil var udfordringerne med at holde projektet inden for den økonomiske ramme for store. Partneringteamet fandt imidlertid en løsning, og projektet blev realiseret til alles tilfredshed. Seks leverandører og fagentreprenører fra det forrige projekt i Holstebro var udvalgt til også at deltage på Tvedvej. Totalentreprenøren og bygherren vurderer, at dette har været til stor gavn for projektet som helhed. Ikke mindst har de strategisk valgte fagentreprenører betydet færre udgifter til licitation. Selve byggeperioden er af parterne blevet karakteriseret som værende lig en traditionel totalentreprise. Det skal bemærkes, at projektet er udført i en periode med meget høj aktivitet i byggeriet. Højkonjunkturen har haft en negativ indvirkning på forudsætningerne for dette forsøgselement, idet tilbuddet om at fortsætte som strategisk fagentreprenør i visse tilfælde er blevet afslået bl.a. med henvisning til travlhed og andre opgaver. Det andet forsøgselement: ”Tidlig inddragelse af fagentreprenører” vurderes ligeledes at have haft en positiv effekt på projektet. Projektet havde en meget stram økonomi, og her var fagentreprenørernes forslag til besparelser og ændringer meget konstruktive. Netop det, at de forskellige fag blev inddraget på et tidligt tidspunkt og dermed kunne bidrage med forslag allerede i projekteringsfasen, har også gjort det lettere at gennemføre disse ændringer. På det forrige projekt var det vanskeligt at få fagentreprenørerne inddraget tidligt nok til, at deres forslag kunne indarbejdes i projektmaterialet, bl.a. fordi fagentreprenørerne først skulle udvælges. På Tvedvej har den tidlige inddragelse været kombineret med brugen af strategiske fagentreprenører, og det vurderes at være en klar fordel. Anvendelsen af Byggeriets Nøgletalssystem har medført, at der for projektet er indsamlet et stort datamateriale, som i store træk kan sammenlignes direkte med tilsvarende data fra det forrige projekt. Netop muligheden for at sammenligne projekterne imellem var årsagen til, at projektgruppen har fastholdt nøgletallene fra forrige projekt, fx nøgletal om spildtid. Der er dog foretaget klare forbedringer i metoderne til indsamling af data. Der er i langt højere grad benyttet standardiserede og velafprøvede indberetningsskemaer, hvilket har gjort de beregnede nøgletal mere valide, fordi der ikke i samme omfang som tidligere har været behov for antagelser. Specielt vurderes registreringen af spildtid at have en høj detaljeringsgrad og en høj kvalitet. Nøgletallene viser, at der ikke kan påvises nogen signifikante økonomiske eller tidsmæssige gevinster ved forsøgsbyggerierne i forhold til øvrige byggerier, evalueret af centret. Årsagen hertil er dels, at projekternes forudsætninger har været forskellige og dels, at det kun drejer sig om to byggerier. 6


Sammenlignes de to forsøgsprojekter kan det konstateres, at økonomien for de involverede parter er forbedret på Tvedvej, og tilmed har bygherren har været mere tilfreds. Spildtidsprocenten er målt til 5 %, svarende til, at 5 % af arbejdstiden karakteriseres som spild af håndværkerne (ventetid eller udbedring af fejl undervejs i byggeriet). Dette niveau er stort set ens på begge forsøgsprojekterne. Det er i forbindelse med disse resultater vigtigt at påpege, at spildtidsprocenten ikke kan sammenlignes med resultater af produktivitetsstudier, hvor man typisk finder at 30 % af tiden er spildtid. Spildtidsregistreringen på Enghaven og Tvedvej er ikke foretaget med stopur (frekvensstudier), og de mange små pauser og afbræk og øvrig uproduktiv tid er ikke medregnet som spildtid i denne undersøgelse. På trods heraf synes spildtidsniveauet dog alligevel lavt, da den observerede spildtid på de to projekter kun andrager ca. 1/20 af arbejdstiden. Dette indikerer en effektiv styring og udførelse på byggepladsen. Evaluator vurderer, at det bl.a. kan tilskrives den tidlige inddragelse af fagentreprenørerne samt en professionel og erfaren byggeledelse. Generelt antyder evalueringen, at der har været mange gode initiativer på projektet Tvedvej i Kolding, men at de hver især skal prioriteres højere, før effekten vil kunne påvises i de indsamlede nøgletal. Det skal imidlertid påpeges, at de to forsøgsprojekter er forskellige i omfang, beliggenhed, byggeperiode etc. Ved sammenligning af de to projekter har det ikke været muligt at korrigere nøgletallene for disse naturlige variationer, og det kan derfor ikke afvises, at forklaringen på de målte forskelle snarere skal findes her end i anvendelsen af forsøgselementerne. Interviewene med projektets deltagere viser dog ganske klart, at forsøgselementerne har haft en positiv effekt, som tydeligst er kommet til udtryk på projekt Tvedvej i Kolding. Det er projektdeltagernes opfattelse, at strategisk partnering skaber rammerne for en løbende forbedring af samarbejdsforholdene. Anvendes strategisk partnering i kombination med tidlig inddragelse af fagentreprenører, har projektdeltagerne påpeget et uudnyttet potentiale, som kan realiseres allerede efter første projekt og til gavn for samtlige involverede. Ved færdiggørelsen af denne rapport stod det klart, at der ikke bliver noget tredje projekt i Consensus-rækken. Projekt- og styregruppe er opløst som følge af vanskelighederne med at finde nye egnede projekter, der kunne indgå i forsøgsrækken. Vanskelighederne begrundes med, at højkonjunkturen i byggeriet har presset priserne på materialet og arbejdskraft i vejret og dermed gjort det svært at bygge almene boliger indenfor rammebeløbet. Dette kan i øvrigt bekræftes af det generelt meget lave aktivitetsniveau indenfor nybyggeriet af almene boliger de seneste år. Desuden har der været en række udskiftninger i personkredsen i forhold til det første projekt, og styregruppen har således fundet det hensigtsmæssigt at stoppe forsøgsrækken efter de to gennemførte projekter. 7


1 INTRODUKTION Forsøgsprojektet Tvedvej, Kolding, er det andet projekt i en række forsøgsbyggerier under det samlede navn Consensus. En uddybende beskrivelse af forsøgsprojektet Tvedvej findes i [Bilag A], og i dette afsnit gives udelukkende en kort introduktion til projektet. Projektet består af i alt 60 almene lejeboliger fordelt på i alt 10 blokke med 6 boliger i hver. Bebyggelsen er opført i betonelementer i to plan med vandret adskillelse mellem hver bolig. Boligerne deler opgang to og to således, at en bolig i stue plan og en bolig på 1. sal deles om samme opgang. Det samlede etageareal udgør 5.052 m 2 . Der er mellem boligblokkene opført skure men bortset herfra ingen fælles bebyggelse. Figur 1.1: Bebyggelsens facade ud mod Tvedvej. Forsøgsprojektet er gennemført som et samarbejde mellem Lejerbo, NCC Construction Danmark A/S, COWI A/S og Arkitektfirmaet Torsten Riis Andersen A/S. Dette samarbejde er defineret og reguleret af en partneringaftale med fælles hensigtserklæring. Projektet er desuden reguleret af en totalentrepriseaftale mellem Lejerbo og NCC. Organisationsdiagrammet for projektet fremgår af figur 1.2. Organisationsdiagrammet viser de kontraktlige forhold under selve udførelsesfasen og må ikke forveksles med organisationsdiagrammet for hele forsøgsprojektet [Bilag C]. 8


HBB Skandinavien ApS Leverandør: Badekabiner Betonelement A/S Leverandør: Betonelement - facade Figur 1.2: Organisationen på forsøgsbyggeriet Tvedvej, Kolding. Arkitektrollen for Arkitekt Torsten Riis Andersen (A.T.R.A.) har afveget fra et normalt byggeprojekt for at tilgodese det strategiske forsøgselement. Projektet blev oprindeligt udbudt i arkitektkonkurrence af Lejerbo. Denne konkurrence blev vundet af Cubo Arkitekter. For at holde fast i partneringteamet fra første projekt var det derfor nødvendigt at lave en særlig aftale med CUBO Arkitekter, så A.T.R.A efterfølgende kunne overtage arkitektrollen. En del af det udførende arbejde på projektet er udført af tyske håndværkere, som er indkøbt som følge af flaskehalsene på det danske arbejdsmarked. Organisatorisk har FFT Sasse & Junghanns stået for koordination og styring af eget arbejde samt de fire øvrige tyske fagentreprenører, hvilket er vist i diagrammet. 1.1 Baggrund Cowi Ingeniør Expan A/S Leverandør: Betonelement - skillevægge A/S Boligbeton Leverandør: Dæk- og altanelementer Pro Tec Vinduer A/S Leverandør: Vinduer og udv. døre Malermeister Elster Maler Tischlerei Hartung Vinduesmontage - Skure J.G. Maskinudlejning Jord – Kloak - Befæstigelse Lejerbo Bygherre NCC A/S Totalentreprenør FFT Sasse & Junghanns GMBH Elementmontage – styring af tyske UE Fritz - Bauträger Skillevægge – Loft – Gulv - vinduesindfatning Holtzbau/Tischlerei Jens Goebel Trapper – underbeklædning - fodlister Udgangspunktet for forsøgsrækken Consensus var et ønske om at efterprøve og dokumentere effekten af at lade samme projektgruppe gennemføre flere på hinanden følgende projekter. Det var forventningen, at samarbejdet set over tid ville være præget af åbenhed, ærlighed og gensidig respekt projektdeltagerne imellem, hvilket ville lede til en målbar øget effektivitet og bedre kvalitet. Der henvises i øvrigt til den foregående rapport om Enghaven, Holstebro [BEC, 2005]. Svend Nikolajsen A/S Beton Skantag A/S Tagdækning Viggo Mogensen & Søn A/S Blik – VVS - Ventilation Partneringteam A.T.R.A Arkitekt Bravida Danmark A/S EL - ABA Siemens, Building Tecnologies A/S Måleudstyr HTH Køkkencenter Inventar 9


1.2 Formål Formålet med denne rapport er at evaluere forsøgsprojekt Tvedvej i Kolding samt at foretage enkelte sammenligninger med det første projekt i Consensus. Der vil ikke være tale om en egentlig afrapportering af forsøgsrækken, da to projekter vurderes utilstrækkeligt hertil. Fokus vil være på de tre elementer, der indgår i forsøget, henholdsvis: • Gentagelseseffekt - Strategisk partnering • Tidlig inddragelse af fagentreprenører. • Anvendelse og udvikling af Byggeriets Nøgletalssystem. For en detaljeret gennemgang af de tre forsøgselementer henvises til den forrige rapport om Enghaven, Holstebro. Formålet med den samlede forsøgsrække er at påvise, i hvilket omfang de udvalgte elementer i forsøgsprojektet bidrager til at effektivisere byggeprocessen og øge kvaliteten af produktet. 1.3 Målgruppe Den primære målgruppe for rapporten er almene, offentlige og private bygherrer, herunder naturligvis også deltagerne i Consensus-projekterne. Sekundært er rapporten henvendt til entreprenører, rådgivere og øvrige interessenter, herunder myndighederne og vidensinstitutioner. 1.4 Afrapportering og kommunikationsform De opnåede resultater og erfaringer fra de tre forsøgselementer i forsøgsprojektet afrapporteres i indeværende rapport. Rapporten er offentlig, og derfor vil der enkelte steder være nøgletal, som ikke kan gengives i deres helhed, da de rummer oplysninger af fortrolig karakter. Generelt er dokumentation i form af udfyldte skemaer, referater fra interviews m.m. ikke medtaget, ligeledes på grund af hensynet til fortrolighed. Udover den erfaringsopsamling, der formidles via denne rapport, har der gennem hele forsøgsprojektet været en løbende erfaringsudveksling blandt de deltagende parter. Ligeledes har parterne afslutningsvis fulgt op på de opstillede succeskriterier og forsøgselementer. Information fra disse opfølgninger og erfaringer indgår naturligvis også i grundlaget for denne rapport. 1.5 Læsevejledning Rapporten er bygget op omkring en gennemgang og evaluering af de enkelte forsøgselementer. For de, der ønsker yderligere information, er der bagerst i rapporten placeret diverse bilag med informationer og gengivelser af registreringer fra projektet. Bilagene er nummererede fra A til I. Henvisninger hertil vil være angivet i kantede parenteser i selve teksten. Byggeriets Nøgletalssystem er en central del af rapporten, dels fordi systemet er et af de tre forsøgselementer i projektet, og dels fordi det vil blive brugt til at evaluere de to andre forsøgselementer. 10


Figurer og tabeller er nummereret fortløbende efter det kapitel eller bilag, de er placeret i. Litteraturhenvisninger er indsat i teksten i kantede parenteser efter princippet [forfatter, udgivelsesår]. Forkortelsen FE optræder ofte i teksten i stedet for at skrive ordet ”fagentreprenør” helt ud. I princippet har alle FE’ere været underentreprenører eller materialeleverandører til NCC, men det er valgt at fastholde den betegnelse, som NCC selv anvender. Enkelte steder i teksten vil der være indsat fodnoter. De er nummereret fortløbende og placeret nederst på de konkrete sider. 11


2 METODEVALG I denne evalueringsrapport gennemføres evalueringen af de tre forsøgselementer ved anvendelse af følgende metoder: • Interview, herunder kundetilfredshedsmålinger. • Indsamling af nøgletal til brug ved sammenligning mellem forsøgsrækkens projekter • PPU-målinger • KPI – procesopfølgning Metoderne er valgt ud fra et ønske om at fremskaffe en stor detaljeret informationsmængde med et acceptabelt forbrug af ressourcer som indsats. Indsamlingen af oplysninger er foretaget efter Byggeriets Nøgletalssystem, der er udarbejdet af Byggeriets Evaluerings Center [BEC, 2003]. PPU-målingerne er gennemført ugentligt på projektet, som et naturligt led i totalentreprenørens anvendelse af Lean Construction. PPU anvendes til løbende overvågning og erfaringsopsamling for de enkelte aktiviteter under udførelsen, og resultaterne er således blevet brugt i projektevalueringen uden at påføre de deltagende parter en ekstra indberetningsbyrde. Det samme gør sig gældende for KPI procesopfølgningerne, som også har været anvendt i projektet til andet formål end indeværende evalueringsrapport. For uddybende beskrivelser af de enkelte metoder henvises til den forrige rapport om Enghaven, Holstebro [BEC, 2005]. 12


3 INDSAMLEDE NØGLETAL PÅ PROJEKTET I dette kapitel gennemgås de registreringer, der er foretaget på Tvedvej, Kolding samt hvilke værdier, der er anført for de enkelte registreringer. Til sidst gives en kort vurdering af datavaliditeten, som yderligere er uddybet i [Bilag I]. 3.1 Gennemgang af nøgletal udvalgt til projektet I dette andet forsøgsprojekt er det valgt at indsamle de samme nøgletal, som blev testet på projekt Enghaven, Holstebro. Dermed opnås en sammenligningsmulighed projekterne imellem, og parterne har på forhånd kendt til dataindsamlingsprincipperne. Evaluator kan dog konstatere, at der ikke er fyldestgørende indberetninger til at beregne nøgletal om overtimer og fravær pga. sygdom og ulykker, hvorfor disse nøgletal udgår. Herunder er i oversigtsform gengivet de registreringer, der er foretaget på Tvedvej, Kolding. Registreringerne indgår som datagrundlag for projektets resultattal, jf. afsnit 3.2. For nærmere information om faktorernes definitioner henvises til [BEC, 2003] Faktor Definition/beskrivelse Indberetter Projektets Udførelsestid 100 Tidspunkt for underskrivelse af kontrakt (-er) og Lejerbo påbegyndelsestidspunkt 101 Planlagt afleveringsdato Lejerbo 102 Faktisk afleveringsdato og dato for overstået man- NCC gelafhjælpning 103 Ændringer i tid aftalt med bygherre eller fremkaldt af udefra kommende forhold Arbejdstimerelaterede forhold 200 Samlet antal arbejdstimer hos entreprenører og bygningshåndværkere, omfattende funktionærer og arbejdere (sektor 4500) 201 Antal arbejdstimer hos konsortium eller evt. hoved-/totalentreprenør (faktor 200 + faktor 217) 202 Arbejdstimer brugt til udbedring af fejl og mangler inden afleveringsdato fordelt på otte årsager (foregående arbejde, plads, ydre omstændigheder, materialer, materiel, mandskab, information og ”andet”) 203 Arbejdstimer brugt til udbedring af fejl og mangler i det 1. år efter aflevering 211 Tabt arbejdstid fordelt på otte årsager (foregående arbejde, plads, ydre omstændigheder, materialer, materiel, mandskab, information og ”andet”) NCC NCC samt FE’ere NCC samt FE’ere Lejerbo/NCC NCC samt FE’ere 13


Faktor Definition/beskrivelse 217 Samlet antal arbejdstimer i virksomheder udenfor bygge- og anlægssektoren (sektor 4500) Indberetter COWI og TRA Indtjeningsrelaterede forhold (Beregnes på baggrund af øvrige faktorer) 300 Forventet dækningsbidrag før fradrag af kapacitetsomkostninger NCC 301 Forventet dækningsbidrag efter fradrag for ”sekundære” direkte produktionsomkostninger NCC 302 Realiseret dækningsbidrag før fradrag af kapacitetsomkostninger NCC 303 Realiseret dækningsbidrag efter fradrag for ”sekundære” direkte produktionsomkostninger NCC Prisrelaterede forhold 400 Pris aftalt i kontrakt (-er) Lejerbo 401 Faktisk pris Lejerbo 402 Ændringer i pris aftalt med bygherre eller forårsaget af udefra kommende forhold Lejerbo 404 Entreprisesum til underleverandører fra bygge- og NCC samt anlægssektoren FE’ere 407 Indkøb af tjenesteydelser NCC samt FE’ere Materialeomkostninger 500 Forventede materialeomkostninger NCC 501 Realiserede materialeomkostninger NCC samt FE’ere Lønomkostninger 516 Forventede gageomkostninger NCC 517 Realiserede gageomkostninger NCC samt FE’ere 518 Forventede lønomkostninger til timelønnede NCC 519 Realiserede lønomkostninger til timelønnede NCC samt FE’ere Materielomkostninger 520 Forventede materielomkostninger NCC 521 Realiserede materielomkostninger NCC 532 Forventede omkostninger til småaktiver NCC 533 Realiserede omkostninger til småaktiver NCC Øvrige omkostninger 530 Forventede øvrige direkte produktionsomkostnin- ger 531 Realiserede øvrige direkte produktionsomkostninger NCC NCC 14


Faktor Definition/beskrivelse Kapitalindsats (Beregnes pba. af øvrige faktorer) 550 Forbrug af fast realkapital i form af maskiner, transportmateriel og småaktiver hos total- /hovedentreprenør. Faktoren er tilnærmet med faktor 521. Værditilvækst (Beregnes pba. af øvrige faktorer) 600 Projektets værditilvækst. (Entreprisesum minus råvarer, byggevarer og komponenter samt tjenesteydelser fra alle andre erhverv end udførende bygge- og anlægssektor (sektor 4500)) 602 Korrigeret værditilvækst, hvor tjenesteydelser fra arkitekt og rådgivende ingeniør ikke er fratrukket Indberetter Kundetilfredshed 700 Kundetilfredshed i forhold til byggeprocessen Interview med Lejerbo 701 Kundetilfredshed i forhold til produktet Interview med brugere Tabel 3.1: De indsamlede registreringer på Tvedvej. De enkelte faktorer er defineret i [BEC, 2003], som kan hentes online på www.byggeevaluering.dk. Udover registreringerne til at beregne projektets resultattal foretages endvidere registrering af udvalgte grunddata og årsagsfaktorer. Disse registreringer foretages primært af Byggeriets Evaluerings Center bl.a. på baggrund af oplysninger, der er indsendt til Kolding Kommune. Af [Bilag B], fremgår de udvalgte variable samt deres værdier for Tvedvej. 3.2 Resultattal Projektets resultattal, der skal bruges til at sammenligne med det forrige projekt i forsøgsrækken, er i det følgende opstillet i listeform. Resultattallene beregnes af Byggeriets Evaluerings Center og vil blive anvendt til at uddrage konklusionerne for de to andre forsøgselementer, hhv. tidlig inddragelse af fagentreprenører og strategisk partnering. Faktor Definition/beskrivelse 104 Procentuel afvigelse mellem planlagt og faktisk udførelsestid (aflevering) 106 Procentuel afvigelse mellem planlagt og faktisk udførelsestid indtil overstået mangelafhjælp- Vedrører Alle Alle 15


Faktor Definition/beskrivelse ningsperiode 204 Fejlrate (tid til udbedring af fejl og mangler i forhold til samlet arbejdstid) Vedrører NCC samt FE’ere 213 Spildtidsprocent NCC samt FE’ere 304 Forudsigelighed i indtjening uden indregning af ”kapacitetsomkostninger” (afvigelse mellem forventet og realiseret dækningsgrad (∆DGR 1 NCC )) 305 Forudsigelighed i indtjening med indregning af ”kapacitetsomkostninger” (afvigelse mellem forventet og realiseret dækningsgrad (∆DGR 2 NCC )) 306 Realiseret dækningsgrad uden indregning af ”kapacitetsomkostninger” (DGR 1 ) NCC 307 Realiseret dækningsgrad med indregning af ”kapacitetsomkostninger” (DGR 2 ) NCC 403 Procentuel afvigelse mellem den forventede og Alle den realiserede projektpris. 601 Arbejdskraftsproduktivitet (værditilvækst i for- NCC samt hold til præsterede arbejdstimer hos de udførende) FE’ere 603 Totalfaktorproduktivitet for udførende (værditil- NCC (FE’erne er vækst i forhold til produktionsfaktorerne, arbejdskraft og kapital) udeladt) 604 Korrigeret arbejdskraftsproduktivitet ved inddra- Partnerne i partgelse af primære tjenesteydere (rådgiver og arkitekt, der indgår i partneringssamarbejdet) neringteamet 700 Kundetilfredshed i forhold til byggeprocessen Alle 701 Kundetilfredshed i forhold til produktet Alle Tabel 3.2: Oversigt over resultattal, der beregnes på Tvedvej, Kolding. 3.3 Tabelmateriale med gengivelse af registreringer I tabel 3.3 fremgår de indberettede værdier for hver af de indsamlede registreringer, der blev vist i tabel 3.1. Til flere af værdierne er der i [Bilag I] anført bemærkninger, som kan findes via faktornummeret. Kun de faktornumre, der har bemærkninger, vil være nævnt i [Bilag I]. Her findes også en mere generel diskussion af datavaliditeten i indberetningerne. Faktor Definition/beskrivelse Værdi: Tvedvej 100 Tidspunkt for underskrivelse af kontrakt(-er) Kontrakt: Aug. 04. og påbegyndelsestidspunkt Opstart: 26.01.05 101 Planlagt afleveringsdato 01.05.06 102 Faktisk afleveringsdato og dato for overstået Afleveringsdato: mangelafhjælpning 01.06.06 Mangler udbedret: 01.06.06 103 Ændringer i tid aftalt med bygherre eller frem- 21 arbejdsdage 16


Faktor Definition/beskrivelse Værdi: Tvedvej kaldt af udefra kommende forhold 200 Samlet antal arbejdstimer hos entreprenører og bygningshåndværkere, omfattende funktionærer og arbejdere (sektor 4500). 200A: timelønstimer, 200B: Funktionærtimer før påbegyndelse på byggepladsen, 200C: funktionær- timer efter påbegyndelse på byggepladsen 201 Antal arbejdstimer hos konsortium eller evt. hoved-/totalentreprenør (faktor 200 + faktor 217) 202 Arbejdstimer brugt til udbedring af fejl og mangler inden afleveringsdato fordelt på otte årsager: (1: foregående arbejde, 2: plads, 3: ydre omstændigheder, 4: materialer, 5: materiel, 6: mandskab, 7: information og 8: andet) 200A: 35.720 timer 200B: 1.002 timer 200C: 3.889 timer Samlet: 40.611 timer 43.262 timer 1: 63,0 timer 2: 4,0 timer 3: 105,5 timer 4: 0,0 timer 5: 86,5 timer 6: 0,0 timer 7: 62,5 timer 8: 526,5 timer I alt: 848,0 timer 1.130 timer 203 Arbejdstimer brugt til udbedring af fejl og mangler i det 1. år efter aflevering 211 Tabt arbejdstid fordelt på otte årsager (1: fore- 1: 60,5 timer gående arbejde, 2: plads, 3: ydre omstændig- 2: 29,0 timer heder, 4: materialer, 5: materiel, 6: mandskab, 3: 403,5 timer 7: information og 8: andet) 4: 19,0 timer 5: 190,0 timer 6: 41,0 timer 7: 41,0 timer 8: 48,0 timer I alt: 832,0 timer 217 Samlet antal arbejdstimer i virksomheder udenfor bygge- og anlægssektoren 2.651 timer 300 Forventet dækningsbidrag før fradrag af kapacitetsomkostninger Fortroligt 301 Forventet dækningsbidrag efter fradrag for Fortroligt ”sekundære” direkte produktionsomkostninger 302 Realiseret dækningsbidrag før fradrag af kapacitetsomkostninger Fortroligt 303 Realiseret dækningsbidrag efter fradrag for Fortroligt ”sekundære” direkte produktionsomkostninger 400 Pris aftalt i kontrakt (-er) 39.694.000 kr. 401 Faktisk pris 40.753.000 kr. 402 Ændringer i pris aftalt med bygherre eller forårsaget af udefra kommende forhold 1.059.000 kr. 404 Entreprisesum til underleverandører fra bygge- og anlægssektoren 17.777.000 kr. FE’ere: 2.749.000 kr. 407 Indkøb af tjenesteydelser 3.669.000 kr. 17


Faktor Definition/beskrivelse Værdi: Tvedvej FE’ere: 0 kr. 500 Forventede materialeomkostninger 10.619.000 kr. 501 Realiserede materialeomkostninger 13.394.000 kr. FE’ere: 5.510.000 kr. 516 Forventede gageomkostninger (udførende) 1.434.000 kr. 517 Realiserede gageomkostninger (udførende) 1.608.000 kr. FE’ere: 360.000 kr. 518 Forventede lønomkostninger til timelønnede 0 kr. 519 Realiserede lønomkostninger til timelønnede 194.000 kr. 520 Forventede materielomkostninger FE’ere: 6.265.000 kr. 300.000 kr. 521 Realiserede materielomkostninger 663.000 kr. 532 Forventede omkostninger til småaktiver 10.000 kr. 533 Realiserede omkostninger til småaktiver 10.000 kr.(skøn) 530 Forventede øvrige direkte produktionsomkostninger 250.000 kr. 531 Realiserede øvrige direkte produktionsom- 250.000 kr.(skøn) kostninger 550 Forbrug af fast realkapital i form af maskiner, transportmateriel og småaktiver hos total- /hovedentreprenør. Faktoren er tilnærmet med faktor 521. 600 Projektets værditilvækst. (Entreprisesum minus råvarer, byggevarer og komponenter samt tjenesteydelser fra alle andre erhverv end ud- førende bygge- og anlægssektor ) 602 Korrigeret værditilvækst, hvor tjenesteydelser fra arkitekt og rådgivende ingeniør ikke er fratrukket 663.000 kr. 14.849.000 kr. 17.108.000 kr. 700 Kundetilfredshed i forhold til byggeprocessen 3,6 (skala 1 til 5, hvor 5 701 Kundetilfredshed fra slutbrugerne i forhold til produktet er bedst) 3,5 (skala 1 til 5, hvor 5 er bedst) Tabel 3.3: Værdier for de indsamlede registreringer på Tvedvej. Efter gennemgangen af de mange værdier for de valgte registreringer på Tvedvej kan resultattallene beregnes. De findes i tabel 3.4, hvor også resultaterne fra Enghaven er indsat for at lette sammenligningen. Som for tabel 3.3 findes der i [Bilag I] bemærkninger til de beregnede resultattal. 18


Faktor Definition/beskrivelse Nøgletal Nøgletal Tvedvej Enghaven 104 Procentuel afvigelse mellem planlagt 100,0 % og faktisk udførelsestid (aflevering) 100,0 % 106 Procentuel afvigelse mellem planlagt 100,0 % og faktisk udførelsestid indtil overstået mangelafhjælpningsperiode 100,0 % 204 Fejlrate (tid til udbedring af fejl og 2,45 % mangler i forhold til samlet arbejdstid) 1,49 % 213 Spildtidsprocent 4,86 % 3,85 % 304 Forudsigelighed i indtjening uden -4,46 pro- -5,44 pro- indregning af ”kapacitetsomkostninger” (afvigelse mellem forventet og realiseret dækningsgrad (∆DGR1)) centpointcentpoint 305 Forudsigelighed i indtjening med indregning af ”kapacitetsomkostninger” (afvigelse mellem forventet og realiseret dækningsgrad (∆DGR2)) 306 Realiseret dækningsgrad uden indregning af ”kapacitetsomkostninger” (DGR1) 307 Realiseret dækningsgrad med indregning af ”kapacitetsomkostninger” (DGR2) 403 Procentuel afvigelse mellem den forventede og den realiserede projekt- pris. 601 Arbejdskraftsproduktivitet (værditilvækst i forhold til præsterede arbejdstimer hos de udførende, prisniveau 01.01.2004) 603 Totalfaktorproduktivitet for udførende (værditilvækst i forhold til produktionsfaktorerne, arbejdskraft og kapi- tal) 604 Korrigeret arbejdskraftsproduktivitet ved inddragelse af primære tjenesteydere (rådgiver og arkitekt, der indgår i partneringssamarbejdet, prisniveau 01.01.2004) -4,76 procentpoint Fortroligt -4,33 procentpoint Fortroligt Fortroligt Fortroligt 102,7 % 106,0 % 346 kr. pr. time 1,51 1,23 2 374 kr. pr. time 340 kr. pr. time 343 kr. pr. time Tabel 3.4: De beregnede resultattal for Tvedvej samt resultattal for Enghaven til sammenligning. Generelt må det konkluderes, at Tvedvej projektet rent økonomisk er gået lidt bedre end det første projekt – Enghaven, Holstebro. NCC har dog ikke tjent så meget, som de forventede, hvilket især må tilskrives prisstigninger på materialer, 2 Der stod fejlagtigt 2,60 i den tidligere rapport [BEC, 2005] 19


der jf. tabel 3.3 er blevet 26 % højere end forventet. En merudgift på 2,8 mio. kr. Det skal bemærkes, at NCC for at imødegå prisstigningerne på materialer har valgt at købe flere af de materialer, som FE’erne ellers normalt selv leverer. Effekten af denne indkøbsstrategi er ikke undersøgt. Det bemærkes, at elektrikeren og jordentreprenøren ifølge deres indberetninger til Byggeriets Evaluerings Center har haft et økonomisk negativt resultat. Rådgiverne har også rent økonomisk haft en bedre sag end sidst. Arkitekten har dog aldrig indberettet de nødvendige oplysninger, men det vurderes ud fra sagens generelle forløb, at deres dækningsbidrag ligger nogenlunde på niveau med den rådgivende ingeniør. Den højere indtjening hos rådgiverne vurderes at være en direkte følge af, at projekt Tvedvej har undgået flere af de uforudseelige hændelser, som der blev observeret på projekt Enghaven i Holstebro. På det tidspunkt hvor projektet blev påbegyndt, var tiden ikke en afgørende faktor for bygherren, hvorfor de udførende virksomheder fik lov til at optimere tidsplanen, så opførelsen kunne effektiviseres mest muligt. Undervejs i udførelsesfasen blev tidsplanen efter fælles forståelse revideret, og afleveringen udskudt en måned. Senere i byggeprocessen ændrede situationen sig for bygherren, eftersom lejlighederne blev lejet ud i et højere tempo end forventet. Derfor blev der aftalt en etapevis aflevering, og i en enkelt lejlighed flyttede beboerne ind en måned før, den første etape blev afleveret. Dette medførte en forceret afslutning af byggeprojektet. Projektet er på trods heraf afleveret til tiden og uden angivelse af mangler i afleveringsprotokollen. Dette var også tilfældet med projekt Enghaven i Holstebro. Evaluator vil dog påpege, at resultatet bør tolkes varsomt, idet der udelukkende indgår mangler konstateret ved afleveringen. Efter ibrugtagningen gennemgik beboerne lejlighederne og udfærdigede mangellister, som entreprenørerne efterfølgende har anerkendt og udbedret. Der foreligger ikke information om, hvornår disse mangler var udbedret, men det konstateres, at der er brugt 400 arbejdstimer på mangeludbedringen indtil et-års eftersynet. I forbindelse med et-års eftersynet er det af parterne skønnet, at der skal bruges 730 arbejdstimer til udbedring af mangler konstateret her. I alt er der således på projektet anvendt 1130 timer til udbedring af mangler, hvilket også fremgår af tabel 3.3. Arbejdskraftproduktiviteten er efter omregning til prisniveau 01.01.2004 sammenlignelig med tallet beregnet for Enghaven. Arbejdskraftproduktiviteten er steget med ca. 2 % fra 340 kr./time til 346 kr./time. Den korrigerede arbejdskraftproduktivitet er vokset forholdsvis mere fra 343 kr./time til 374 kr./time. En stigning på 9 %, hvilket indikerer, at Tvedvej har været en bedre sag for rådgiverne, end Enghaven var. Den målte arbejdskraftproduktivitet er i den laveste tredjedel sammenlignet med de øvrige nybyggerier, som Byggeriets Evaluerings Center har evalueret. Generelt skal man dog være varsom med at sammenligne produktivitetstal på projekt- eller entrepriseniveau, idet eksterne faktorer på de enkelte projekter kan påvirke tallene, fx en fejl i tilbudsberegningen, uforudsete hændelser, kontraktfejl etc. 20


Kundens tilfredshed med byggeprocessen på Tvedvej ligger lidt over gennemsnittet i forhold til øvrige evaluerede projekter i centrets database og er samtidig blevet markant bedre end Enghaven. Det tyder på, at samarbejdet har fungeret bedre end det gjorde sidst, hvor de mange uforudsete hændelser påvirkede bygherrens tilfredshed. Evaluator har ligeledes målt beboernes tilfredshed med byggeriet. Det bemærkes, at beboerne er mindre tilfredse på Tvedvej sammenlignet med Enghaven. På Tvedvej er der målt en slutbrugertilfredshed på 3,5, hvor resultatet på Enghaven var 4,0. Skalaen går fra 1 til 5, hvor 5 er bedst, så resultaterne på begge projekter placerer sig i den pæne ende. Slutbrugernes tilfredshed er behandlet nærmere i [Bilag H]. Resultatet af spildtidsmålingen er kommenteret og analyseret i [Bilag D]. Generelt er det Byggeriets Evaluerings Centers vurdering, at de indsamlede nøgletal er mere pålidelige på indeværende projekt sammenlignet med projekt Enghaven. Det skyldes primært, at mange oplysninger denne gang er kommet ind via den grundpakke evaluering, som Byggeriets Evaluerings Center efterhånden har meget stor erfaring med. De standardiserede spørgeskemaer er sendt ud og har indgået på lige fod med andre spørgeskemaer i Byggeriets Nøgletalssystem. Flere af entreprenørerne har desuden stiftet bekendtskab med disse spørgeskemaer i andre sammenhænge også. Indberetningerne til spildtidsmålingen har været mere sammenhængende, og der har ikke i samme grad været forvirring om, hvordan dataene skulle indberettes. 21


4 EVALUERING AF FORSØGSELEMENTERNE I dette kapitel vil der blive evalueret særskilt på hvert af de tre forsøgselementer. Forsøgselementerne er alle tidligere grundigt beskrevet i rapporten om Enghaven, Holstebro [BEC, 2005], og derfor vil dette afsnit udelukkende omhandle selve evalueringen af disse forsøgselementer. I evalueringen vil resultater fra de gennemgåede analyser bagerst i rapporten (bilagene) blive inddraget, idet de bidrager til at belyse resultaterne for de enkelte forsøgselementer. 4.1 Gentagelseseffekt, strategisk partnering På Enghaven i Holstebro var det vanskeligt at evaluere dette forsøgselement, da projektet dengang var det første i rækken af planlagte forsøgsprojekter. Projektet blev opført i partnering, men det strategiske aspekt ville der først kunne konkluderes på efter, at flere projekter er gennemført. Projektet Tvedvej, Kolding var det andet projekt i forsøgsrækken ”Consensus”. Målet var her at inddrage og nyttiggøre det strategiske aspekt i forsøgsrækken. Det bemærkes, at projektet som udgangspunkt ikke var specielt egnet til strategisk partnering, da det først blev besluttet at inddrage Tvedvej i forsøgsrækken efter, at bygherren havde udskrevet en arkitektkonkurrence. Arkitektkonkurrencen blev vundet af Cubo Arkitekter. Efterfølgende indgik bygherren en totalentrepriseaftale med NCC. NCC indkøbte derefter A.T.R.A som rådgiver for at fastholde det strategiske partneringteam. Specielt i den følgende forslags- og projekteringsfase var der i projekt- og styregruppe stor enighed om, at det strategiske partnerskab var en fordel. Projektets økonomi var fra starten under pres. Dels som følge af det høje aktivitetsniveau i byggeriet og dels som følge af de stigende materialepriser, og de indkomne tilbud fra FE’erne var generelt højere end budgetteret. Ved fælles indsats i partneringteamet og projektgruppen lykkedes det at finde de nødvendige besparelser og effektiviseringer, således projektet kunne realiseres indenfor den økonomiske ramme. Vel at mærke uden at bygherren har givet udtryk for, at der er blevet taget værdi ud af projektet. Bygherren udtaler i interview med evaluator, at et projekt med så vanskelige økonomiske forudsætninger kun sjældent gennemføres. Bygherren tillægger det gode samarbejde i partneringgruppen en stor andel af æren for, at projektet kunne realiseres. Faktisk havde bygherren ved projektets afslutning en økonomisk reserve, som ikke var brugt, og som et led i partneringaftalen fik totalentreprenøren del heri. Tilsvarende aftalen på Enghaven omfattede denne incitamentsordning ikke fagentreprenørerne. I projektet er der fra partneringsteamets side lagt vægt på, at beboerne i størst muligt omfang havde medbestemmelse omkring boligens indretning, fx placeringen af indvendige skillevægge og køkkenet. Den fleksibilitet, en sådan medbestemmelse er udtryk for, har indenfor rammebeløbet tilført projektet merværdi og påført dels rådgivere og dels entreprenøren merudgifter til projektering og udførelse. Det strategiske partnerskab må tilskrives dette. Efter afslutningen af det første projekt valgte partneringteamet virksomhederne bag udførelsen af EL/ABA, BLIK/VVS, tagdækning og malerarbejdet ud til også 22


at indgå i det strategiske partnerskab. Dvs. de blev tilbudt at få opgaven på næste projekt, hvormed disse entrepriser ikke skulle sendes ud i en egentlig licitation. Maleren havde dog ikke ressourcer til at deltage i Tvedvej-projektet. De øvrige tre udvalgte FE’ere var også påvirket af det høje aktivitetsniveau, men valgte på trods heraf at deltage. Tilsvarende de øvrige fagentrepriser var det også nødvendigt at finde besparelse blandt entrepriserne placeret hos de strategisk valgte FE’ere. I denne proces har der været meget ros fra bygherren til entreprenørerne, som han fandt meget konstruktive i bestræbelserne på at finde besparelser. Totalentreprenøren har specielt fremhævet BLIK/VVS-entreprenøren, som deltog engageret partneringsamarbejdet. Denne indsats kendetegnede i øvrigt samme entreprenør på projekt Enghaven i Holstebro. Det bemærkes, at de strategiske FE’ere ikke har været en del af den partneringaftale, som er indgået på projektet, hvilket i teorien ellers burde være en forudsætning for at opnå de bedste resultater. I takt med at projektet blev gennemført har bygherren oplevet en vigende opbakning og interesse fra rådgiverne i partneringteamet. Rådgiverne peger imidlertid på, at deres rolle naturligt reduceres i takt med, at byggeriet opføres. Det gør sig i særdeleshed gældende, når projektet gennemføres på grundlag af en totalentreprisekontrakt. Forholdet antyder, at partneringteamets interne forventningsafstemning på dette punkt ikke har været optimal. Som et naturligt led i et strategisk partnerskab skal den initiale investering, som parterne foretager på første projekt, tilbagebetales på de følgende. I den sammenhæng skal det bemærkes, at der på det første projekt opstod mange uforudsete problemer, hvilket betød, at leveranceteamet måtte bruge flere ressourcer end planlagt på projektet. På projekt Tvedvej var det derfor oplagt at indsætte færre ressourcer og derved kompensere for det tidligere projekt. Det har dels været muligt pga. det strategiske aspekt, og dels fordi Tvedvej er forløbet relativt problemfrit. Dette kan underbygge, at de fleste parter i projektet overfor evaluator har udtrykt, at de ikke fandt, at der var en nævneværdig forskel på dette projekt, og et projekt opført under normale samarbejdsvilkår, da byggeperioden først begyndte. Bygherren påpeger, at hans organisation på projektet, som er udført i partnering, har brugt flere ressourcer under selve udførelsesfasen sammenlignet med et traditionelt projekt. Dette skyldes, at bygherren har været langt mere involveret i beslutninger om materialer og tekniske løsninger end ellers. KPI-procesopfølgningerne, som er gennemført gennem projektet, er gengivet i [Bilag F]. Sammenligner man disse med KPI-procesopfølgningerne fra Enghaven viser sig et positivt billede af samarbejdet på projektet. Gennem hele projektet på Enghaven var den samlede score for samarbejdet stigende. Scoren måles i point fra 1 til 10, hvor 10 er bedst. På Enghaven gav første måling et resultat på 6,3, hvilket steg til 7,9 på sidste måling. Den første måling på Tvedvej gav en score på 8,25. 23


Procesmålingen understøtter således forventningen til det strategiske partnerskab om, at det oplevede niveau for samarbejdet bliver videreført fra sidste projekt. Sammenlignes startværdien for de to projekter, hhv. 6,3 for Enghaven og 8,25 for Tvedvej, er det tydeligt, at udgangspunktet for projekt nr. 2 har været bedre. Det skal dog bemærkes, at enkelte målepunkter er ændret fra Enghaven til Tvedvej efter ønske fra projektgruppen. Det vurderes dog ikke at have signifikant indflydelse på resultatet. Målingen på Tvedvej, som er gennemført i sidste fase af projekteringen, viser et fald i den gennemsnitlige score til 7,4. Specielt opnår punktet ”sikre en god forretning for alle parter – og hvor merværdi kommer alle parter til gode” en lav score. Det må tolkes som en utilfredshed med den pressede økonomi, hvilket forekommer naturligt set i lyset af de gennemførte sparerunder. Ved den sidste måling, som blev gennemført ca. halvvejs i byggeperioden er scoren registreret til 8,30. Den højeste værdi som er målt på de to projekter. På Enghaven har FE’erne som tidligere skrevet ikke været inddraget i partneringaftalen. De indgår derfor heller ikke i nøgletallet for ”Partneringsamarbejdets udbredelse” Se faktor 805 i [Bilag B]. En nærmere definition af ”Partneringsamarbejdets udbredelse” kan findes i [BEC, 2003]. Nøgletallet har værdien 0,44 for Tvedvej, hvilket er under gennemsnittet for andre sager evalueret af Byggeriets Evaluerings Center, og hvor partnering har været anvendt. Det lave tal skyldes, at de fleste FE’ere ikke har opfattet det, som om de var en del af partneringsamarbejdet, hvilket de reelt heller ikke var. Partneringaftalen omfatter, som tidligere nævnt, kun NCC, Lejerbo, A.T.R.A og Cowi. På projekt Enghaven blev partneringgraden målt til 0,50 og altså lidt højere end på Tvedvej. Differencen skyldes, at NCC på Tvedvej ikke har haft nogen egenproduktion i modsætning til projekt Enghaven, hvor de udførte en del af arbejdet selv. Det kan så diskuteres, om partneringsamarbejdets udbredelse er blevet mindre, fordi der ikke på Tvedvej er reelle udførelsesentrepriser, som indgår i partneringsamarbejdet. Ser man på de parter, som er med i partneringteamet, er der imidlertid ingen forskel i forhold til Enghaven. Det er evaluators opfattelse, at samarbejdet kunne styrkes yderligere ved at udbrede partnerskabsaftalen til også at omfatte de strategiske FE’ere. Konklusionen for forsøgselementet strategisk partnering er, at det er vanskeligt at påvise nogle direkte og væsentlige økonomiske og/eller tidsmæssige effekter ved hjælp af de indsamlede nøgletal. Der er dog flere indirekte forhold, der peger på, at det strategiske element har haft sine fordele. Blandt andet konstateres det, at det er lykkedes at gennemføre et økonomisk vanskeligt projekt uden tab for de involverede parter, og det på trods af mangel på arbejdskraft og kraftigt stigende materialepriser. Samtidig har parterne tilkendegivet, at det især i projekteringsfasen har været en fordel, at de involverede kendte hinanden i forvejen. Det har lettet samarbejdet, og man har i vid udstrækning undgået misforståelser og fejl. Bygherren udtaler, at i en tid med meget høj aktivitet i byggeriet og med et byggeprojekt, der fra starten var underlagt en stram økonomisk ramme, så er partne- 24


ring en fordel, især for bygherren. I et alment projekt er projektøkonomien som udgangspunkt fast defineret, og det er så en fælles opgave at finde de besparelser og effektiviseringer, som sikrer, at projektet kan gennemføres. Bygherren peger videre på, at i selve udførelsesfasen forløb projektet stort set som en normal totalentreprise. Det er en udbredt holdning blandt projektdeltagerne, at det ikke er tilstrækkeligt, at det blot er de samme virksomheder, som går igen i projekterne, det strategiske element er i nogen udstrækning også afhængig af, at de samme nøglepersoner deltager. Netop udskiftning af nøglepersoner hos de strategiske partnere var en af flere væsentlige årsager til, at man måtte opgive at gennemføre et planlagt tredje projekt i Consensus-rækken. 4.2 Tidlig inddragelse af fagentreprenører På projektet Enghaven i Holstebro brugte projektgruppen (især totalentreprenøren) mange ressourcer på at finde de bedst egnede FE’ere til projektet. Der blev udarbejdet udbudsmateriale med angivelse af de specielle tildelingskriterier, for der i gennem at sikre, at de FE’ere, som kom med på projektet, havde kompetencerne, erfaringen og viljen til at få mest muligt ud af de enkelte forsøgselementer. Mod slutningen af projektet i Holstebro udvalgte man en række af de deltagende parter som strategiske FE’ere. De udvalgte havde vist, at de udover de faglige kompetencer også besad evnen til at kunne samarbejde. På Tvedvej kunne projektets parter derfor høste frugterne af dette arbejde ved at lade de udvalgte strategiske FE’ere komme med på projektet uden forudgående deltagelse i en licitation. I alt er tre udførende virksomheder og tre materialeleverandører blevet udvalgt fra projektet i Holstrebro. De FE’ere, som har deltaget både på Enghaven og Tvedvej, er følgende: • Pro Tec Vinduer A/S • HTH Køkkencenter • Viggo Mogensen & Søn A/S • Bravida Danmark A/S • Skantag A/S • Betonelement A/S Tømreren fra Enghaven blev ikke udvalgt som strategisk FE, hvorfor der skulle indhentes tilbud på entrepriser vedrørende tømrerarbejdet. Maleren fra Enghaven havde ikke ressourcerne til at deltage på Tvedvej. Dels pga. travlhed og dels pga. den geografiske placering langt fra det første projekt. På disse entrepriser har man således ikke haft tidlig inddragelse af FE’ere. Vurderingen fra bygherren og fra totalentreprenøren er, at de strategiske FE’ere har bidraget positivt til projektet allerede i projekteringsfasen. Specielt i arbejdet med at finde besparelser har FE’erne været meget konstruktive. Bygherren er meget tilfreds med, at projektgruppen har fundet de nødvendige besparelser uden, at der er gået på kompromis med de væsentligste elementer i projektet. Tværtimod mener han, at projektet via den tidligere inddragelse af FE’erne og 25


forslagene fra rådgiverne har fået tilført mere værdi på trods af de nødvendige besparelser. I selve udførelsesfasen har det været en fordel for byggelederen, at tre af de udførende virksomheder også deltog på Enghaven i Holstebro. Faktisk er det flere af de samme personer, som har deltaget på begge projekter, hvilket også er en forudsætning for størst mulig udnyttelse det strategiske aspekt. Disse FE’ere har kendt til samarbejdsformen, forsøgselementerne og arbejdet for de fælles mål, og styringsopgaven for byggelederen er dermed reduceret. Parterne fremhæver imidlertid, at byggeledelsen har løst en stor opgave på meget tilfredsstillende vis. Specielt har de tyske sjak krævet stram styring, da disse er organiseret uden formand. Det var meningen, at SASSE & JUNGHANNS skulle stå for styringen af de tyske sjak, men reelt har det været NCCs byggeledelse, som har udført dette arbejde. Konklusionen på dette forsøgselement er, at det har været ressourcekrævende at finde de rigtige FE’ere til at indgå i det strategiske partnerskab. Til gengæld har totalentreprenøren ikke brugt ressourcer på opstilling af udvælgelses- og tildelingskriterier til licitationer ved projekt nr. 2, og i projekteringsfasen på Tvedvej har FE’erne bidraget positivt med konstruktive forslag og gode ideer. Der har været åbenhed omkring økonomien i de priser, som de strategiske FE’ere har udregnet for deres entrepriser. Pga. højkonjunktur har der også for de strategiske FE’eres entrepriser været behov for besparelser, hvilket ikke har givet anledning til problemer. Det skal slutteligt bemærkes, at hovedparten af FE’erne er indkøbt af totalentreprenøren som i et normalt projekt, da kun seks FE’ere blev udvalgt som strategiske. 4.3 Byggeriets Nøgletalssystem Inddragelsen af Byggeriets Nøgletalssystem som forsøgselement har på Tvedvej været væsentlig anderledes end på Enghaven. Først og fremmest er der, siden projekt Enghaven blev påbegyndt, sket en stor udvikling i de procedurer for indsamling af oplysninger til nøgletal, som Byggeriets Evaluerings Center anvender. Der er sideløbende med Tvedvej blevet evalueret en meget stor mængde ”almindelige” byggeprojekter, og Byggeriets Evaluerings Center har derigennem opnået stor erfaring med indsamling af de oplysninger, der ligger til grund for nøgletallene i centrets såkaldte ”grundpakke”. Der er blevet lavet forbedringer og forenklinger til indberetningen af spildtid, og kun ganske få skemaer er oprettet særskilt udenom Byggeriets Evaluerings Centers normale produktionsstyringssystem. Senest er der i maj 2008 udsendt nye bekendtgørelser, som stadfæster reglerne om brug af nøgletal på statsligt og alment byggeri. 3 Ændringerne har nedsat ressourceforbruget for både parterne, der skulle indberette på projektet, og for Byggeriets Evaluerings Center. Desværre har det stadig været nødvendigt at bruge forholdsvis mange ressourcer på at rykke for manglende indberetninger fra parterne på projektet. 3 Bekendtgørelse nr. 241 af 11. april 2008 om nøgletal for statsligt byggeri samt bekendtgørelse nr. 248 af 14. april 2008 om nøgletal for alment byggeri m.v. 26


Anvendelsen af Byggeriets Nøgletalssystem har medført, at der for projektet foreligger et omfattende datamateriale, som for hovedpartens vedkommende kan sammenlignes direkte med tilsvarende datamateriale for Enghaven. Dermed er der gode muligheder for at sammenligne de to projekter på bl.a. økonomi, tidsfristoverholdelse, effektivitet og kvalitet. Det har været nødvendigt at stoppe indsamlingen af enkelte oplysninger i forhold til Enghaven for at begrænse indberetningsbyrden for parterne. Det drejer sig om antallet af forventede overarbejdstimer, antallet af realiserede overarbejdstimer, fravær i timer grundet ulykker og fravær i timer grundet sygdom. Reelt har dette blot resulteret i, at et enkelt resultattal jf. tabel 3.4 ikke kunne beregnes. Dette er fraværsgraden, som på Enghaven var behæftet med en vis usikkerhed grundet indberetningernes kvalitet. Konklusionen må i den forbindelse være, at fraværsgraden er ressourcekrævende at måle. Oplysninger om spildtid blev på Enghaven indberettet på et samlet skema, som typisk lå i frokoststuen, så FE’erne stødte på det i deres hverdag og fik det udfyldt. På Tvedvej har entreprenørerne udfyldt hver deres skema. Dette skift i indberetningsmetode er sket på FE’ernes eget initiativ og uden indblanding fra Byggeriets Evaluerings Center. Det har gjort arbejdet vedr. dataregistrering større for Byggeriets Evaluerings Center, men samtidig også givet større sikkerhed for rettidige og korrekte indberetninger. På Enghaven var det reelt ikke muligt at vide, om en FE, der ikke stod på det fælles indberetningsskema for en specifik dag, havde glemt at skrive spildtid på, eller blot havde undladt at skrive sig på, fordi der blot skulle indberettes nul spildtimer. Selve indberetningsskemaet til spildtid er ændret således, at timer til udbedring af fejl og mangler skal fordeles på de syv ”strømme” 4 , som faktisk er udvidet med en ottende mulighed. Den ottende mulighed er ”andet (fx menneskelige fejl)” og har tegnet sig for størstedelen af tiden anvendt til udbedring af fejl og mangler undervejs i byggeriet. Skemaet er endvidere suppleret med en rubrik til at skrive en forklarende tekst til de enkelte registreringer. Spildtidsregistreringernes høje detaljeringsgrad er fastholdt, og der indberettes således stadig pr. fag pr. dag. Validiteten af de indberettede spildtidsregistreringer vurderes til at være høj og usikkerheden mindre end på Enghaven. På Enghaven viste målingerne, at der havde været en samlet spildtidsprocent på 3,85 %, mens der på Tvedvej er registreret en spildtidsprocent på 4,86 %. Det er specielt fejlraten, som er steget markant i forhold til målingen på Enghaven. På Enghaven blev det dog vurderet, at de reelle tal burde have været større, og den samlede spildtidsprocent blev forsigtigt vurderet til 5 %. Enghaven var i langt højere grad ramt af byggetekniske problemer i udførelsesfasen, end det har været tilfældet på Tvedvej, men Tvedvej har til gengæld haft perioder, hvor vejrlig umuliggjorde arbejde på pladsen. Samlet set er spildtidsprocenten for de to projekter derfor tæt på hinanden. Det er vigtigt at påpege, at selvom spildtidsprocenten er 5 %, så betyder det ikke, at de resterende 95 % har været effektiv produktionstid. Der er væsentlige forskelle mellem en spildtidsmåling og et produktivitetsstudie. Dette er beskrevet nærmere i den forrige rapport om Enghaven i Holstebro. For en uddybende beskrivelse af den gennemførte spildtidsmåling henvises til [Bilag D]. 4 Begrebet er kendt fra Lean Construction. 27


Konklusionen på dette forsøgselement er, at indsamlingen af oplysninger til brug for beregningen af nøgletal er gået væsentlig bedre på Tvedvej end på Enghaven. Indsamlingen er blevet sat i system og har på mange punkter kunnet indgå i de normale evalueringsprocedurer hos Byggeriets Evaluerings Center. Parterne på projektet har dog stadig i visse tilfælde nedprioriteret indberetningerne, hvilket har medført, at evaluator også i dette projekt har brugt væsentlige ressourcer på at indhente oplysningerne. Til gengæld har de indberettede oplysninger generelt været langt mindre fejlbehæftede. Der eksisterer efter færdiggørelsen af evalueringen af dette andet projekt et ganske omfattende datamateriale for nu to på hinanden følgende projekter. Specielt er der foretaget meget detaljerede spildtidsmålinger, og for Tvedvej-projektet er der en ganske høj kvalitet i indberetningerne. 28


5 KONKLUSION I forhold til det vanskelige projekt Enghaven i Holstebro har projektet på Tvedvej i Kolding ikke i nær samme grad været ramt af tekniske problemer. Tvedvej i Kolding er imidlertid gennemført samtidig med, at en højkonjunktur toppede i byggeriet, hvilket medførte et betydeligt økonomisk pres, som blev imødekommet med sparerunder. Desuden valgte en enkelt af de udvalgte strategiske FE’ere at afstå fra at deltage i projektet pga. travlhed. Knapheden på arbejdskraft resulterede i, at en del entrepriser blev udført af tyske håndværkere. Sprogbarrierer samt den relativt sene inddragelse af de tyske entreprenører har betydet, at de ikke (som planlagt) har kunnet bidrage med forslag i projekteringsfasen, og det vurderes i den forbindelse samtidig at have været hæmmende for anvendelsen af Lean Construction i udførelsesfasen. Tilbagemeldinger fra projektgruppen lyder, at projektet efter opstart på byggepladsen har forløbet stort set som et traditionelt byggeprojekt i totalentreprise. I projekteringsfasen har partneringteamet samarbejdet konstruktivt, og det er lykkes at indsamle data af en høj kvalitet til beregning af nøgletal på projektet. Bl.a. foreligger der efter projektet en spildtidsmåling, som har en meget høj detaljeringsgrad med indberetninger for hver enkelt entreprise for hver dag, de har været på byggepladsen. Ser man specifikt på forsøgselementet strategisk partnering, så har det specielt været i projekteringsfasen, at der er konstateret positive resultater. Projektets økonomi var i projekteringsfasen hårdt presset, og pga. finansieringsreglerne for det støttede byggeri har bygherrens økonomi været låst fast. Det har betydet, at der skulle findes besparelser i projektet, såfremt det skulle gennemføres. Efter et godt og konstruktivt samarbejde i partneringkredsen og med input fra FE’erne lykkedes det imidlertid at finde de nødvendige besparelser, som gjorde projektet muligt. Bygherren udtaler, at projektet højst sandsynligt ikke var blevet gennemført, såfremt det havde været organiseret i en traditionel samarbejdsform i stedet for partnering. Det faktum, at byggeriet har været et forsøgsbyggeri, vurderes ligeledes at være medvirkende til, at projektet blev gennemført. Efter projekt Enghaven stod det klart, at det blev vanskeligt at finde egnede projekter til forsøgsrækken, og derfor har alle involverede arbejdet hårdt på at få projektet realiseret. Det betød bl.a., at vinderen af arkitektkonkurrencen, Cubo Arkitekter, blev erstattet af A.T.R.A, som forestod projekteringen. De gennemførte KPI-procesmålinger fastslår, at det oplevede samarbejdsniveau, som lå højt hen imod slutningen af projekt Enghaven, er fortsat på samme høje niveau i det nye projekt. Ved afslutningen af Tvedvej var samarbejdet ifølge KPImålingerne bedre end nogensinde. I udførelsesfasen konstaterer parterne, at projektet realiseres stort set som en traditionel totalentreprise, og rådgiverne har ikke følt behov for at blande sig i projektet på dette tidspunkt. Bygherren fremhæver, at projektet i udførelsesfasen har krævet en større indsats fra dennes side end på et projekt med traditionelt samarbejde. Til gengæld har bygherren også haft en større indflydelse og har kunnet træffe valg sent i processen, som normalt ellers er fastlagt. 29


Fagentreprenørernes rolle har haft en signifikant positiv effekt på projektet. Især fremhæves de strategisk udvalgte fagentreprenører, som har bistået med forslag om besparelser før og under projekteringen og efterfølgende udvist fleksibilitet og arbejdet effektivitet på byggepladsen. Brugen af strategiske FE’ere vurderes på baggrund af de to forsøgsprojekter som et forsøgselement, som også har potentiale i forhold til andre (forsøgs-) projekter. Den tidlige inddragelse af FE’ere viste sig på Enghaven at være ressourcekrævende, fordi det rette tidspunkt for inddragelse set i forhold til det udarbejdede udbudsmateriale var svær at finde. På Tvedvej har det været væsentligt nemmere at anvende tidlig inddragelse af de FE’ere, som var udvalgt til at indgå i det strategiske samarbejde. Kombinationen af strategiske FE’ere, som samtidig inddrages tidligt i projekteringen har på Tvedvej vist sig nyttig. På Enghaven, hvor de strategiske FE’ere ikke var kendt, fandt projektgruppen, at den tidlige inddragelse var mere besværlig og omkostningstung. Evaluator bemærker, at de strategiske FE’ere ikke har været en del af den partnerskabsaftale, som er indgået mellem bygherre, rådgivere og totalentreprenør. Potentialet for at inddrage FE’erne i denne aftale synes at være til stede. Inddragelsen af Byggeriets Nøgletalssystem har på projekt Tvedvej fungeret væsentligt bedre end på Enghaven. De udsendte skemaer har i langt de fleste tilfælde været de samme skemaer, som Byggeriets Evaluerings Center anvender på en normal evaluering af et byggeprojekt i henhold til centrets såkaldte grundpakke. Det har betydet mindre behov for afklaring af misforståelser i indberetningerne og samtidig et datamateriale af højere kvalitet end på Enghaven. Det er stort set de samme typer af nøgletal, der er beregnet på Tvedvej som på Enghaven, hvilket har muliggjort en direkte sammenligning af de to projekter. Sammenligning viser, at økonomien på Tvedvej har været lidt bedre end på Enghaven, og specielt har rådgiverne haft en bedre sag i kraft af færre problemer på projektet. De udførendes økonomi er ikke forbedret væsentligt set over de to projekter, hvilket i hovedtræk tilskrives knapheden på arbejdskraft og stigende materialepriser. Forsøgsprojekterne har understreget, at indsamlingsproceduren skal tilrettelægges, således dataene nemt og hurtigt kan indberettes. Det bemærkes, at på projekt Tvedvej, hvor respondenterne kendte nøgletalssystemet, har det været væsentligt nemmere at få data indberettet, og datakvaliteten er generelt øget betragteligt. Erfaringerne fra forsøgsprojekterne vil blive inddraget i den løbende udvikling af Byggeriets nøgletalssystem. Det må konkluderes, at der ud fra de to projekter ikke kan eftervises, at strategisk partnering signifikant giver en bedre økonomi end traditionelt samarbejde. Forudsætningerne for de to projekter har været for forskellige, hvilket påvirker de økonomiske resultater, og antallet af projekter (to) er utilstrækkeligt. Det bemærkes imidlertid, at kundetilfredsheden er steget betydeligt, hvilket begrundes med det gode samarbejde jf. de udførte KPI-målinger samt færre tekniske problemer på projekt Tvedvej. Bygherren har endvidere udtrykt, at det strategiske partnerskab har været afgørende for, at projekt Tvedvej i Kolding har kunnet gennemføres. Det synes derfor rimeligt at konkludere, at det strategiske samarbejde har haft en positiv effekt, selvom denne ikke lader sig måle økonomisk. 30


Spildtidsprocenten for de to projekter er nogenlunde ens, men det skal påpeges, at kvaliteten af indberetningerne er vokset betydeligt på Tvedvej. Generelt er den observerede spildtidsprocent ganske lav (ca. 5 %). De to forsøgsprojekter og den afbrudte forsøgsrække har dog afsløret en umiddelbar svaghed i det strategiske partnerskab, hvor udskiftning i personkredsen synes at være en væsentlig forklaring på, at partnerskabet måtte opløses. Lykkedes det ikke at forankre samarbejdet i de deltagende virksomheder og løbende udvide personkredsen, vurderes konstellationen at være relativt sårbar. Forsøgsrækken har også understreget behovet for en stabil efterspørgsel, så partneringteamet uden ophold kan gå fra projekt til projekt. Endelig skal det bemærkes, at kombinationen med anvendelsen af strategiske FE’ere og tidlig inddragelse af disse, har fungeret godt. Der synes at være yderligere potentiale i denne samarbejdsform. Udfordringen består i løbende at finde nye projekter, som leveranceteamet kan byde ind på. Udvælges mindre (lokale) fagentreprenører kan der ligeledes opstå problemer, såfremt der er store geografiske afstande mellem projekterne. Som nævnt tidligere bør det ligeledes overvejes, om de strategiske FE’ere med fordel kan inddrages i partnerskabsaftalen og bl.a. indgå i eventuelle aftaler om overskudsdeling og lignende incitamentsaftaler. Der er imidlertid en række forhold, som forinden en sådan inddragelse, skal afklares, bl.a. hvordan den geografiske afstand mellem projekterne skal håndteres i praksis, besidder fagentreprenørerne de rette kompetencer etc. 31


6 PERSPEKTIVER FOR KOMMENDE PROJEKTER I perioden mellem færdiggørelsen af Tvedvej projektet og udgivelsen af denne rapport er Consensus samarbejdet blevet stoppet. Flere af nøglepersonerne er ikke længere i de virksomheder, der indgik i det strategiske samarbejde. Desuden har det gennem hele forløbet været svært for partneringteamet at finde egnede projekter til forsøgsrækken. Der var planer om, at det tredje projekt skulle have været opført i Vordingborg, men det viste sig umuligt at realisere indenfor den økonomiske ramme. Det ligger derfor fast, at der ikke vil komme et tredje projekt i Consensus-rækken, som kan arbejde videre med resultaterne opnået på de to første projekter. En perspektivering til efterfølgende projekter vil derfor kun have værdi for andre, som kunne finde interesse i at afprøve noget tilsvarende. Erfaringerne fra de to gennemførte projekter har vist, at det strategiske partnerskab forudsætter kontinuitet blandt de deltagende nøglepersoner (eller i det mindste en glidende udskiftning). Udfordringen med at forankre det strategiske samarbejde i egen organisation synes til en vis grad overset, hvilket var en medvirkende årsag til, at forsøgsrækken blev afbrudt tidligere end planlagt. Afslutningen på samarbejdet synes at understrege vigtigheden af en sådan forankring. Dette gælder både i forhold til det centrale partneringteam som for de deltagende strategiske FE’ere. Derudover skal det fremhæves, at en stabil efterspørgsel også anses som afgørende for, at et strategisk partnerskab i den model, som er afprøvet i Consensus-forsøgene, kan fungere. Anvendelsen af strategiske FE’ere kombineret med en tidlig inddragelse af disse vurderes at have et stort potentiale. Effekten vil dog først for alvor vise sig, når parterne efter et til to projekter har opnået et reelt tillidsforhold til hinanden, hvilket bl.a. afspejler sig i åbenhed omkring økonomien. Denne åbenhed bør gå begge veje, og FE’erne bør inddrages i den skriftlige partneringaftale, som indgås på de konkrete projekter. Den partneringaftale, som indgås på det konkrete projekt, bør endvidere nøje fastlægge risikofordelingen. Også i den situation, hvor samarbejdet af den ene eller anden årsag ikke længere fungerer. En fast evalueringsramme, som sikrer erfaringsopsamling og dokumentation, bør være en ufravigelig del af et længerevarende strategisk samarbejde. Kvantitative parametre, som fx nøgletal, kan til en vis udstrækning anvendes her, men bør suppleres af mere kvalitative vurderinger. Især bør man være opmærksom på projekternes forskellige forudsætninger, når resultaterne sammenlignes. 32


7 LITTERATURLISTE [BEC, 2003] Byggeriets Evaluerings Center ”Byggeriets nøgletalssystem – dokumentation” September 2003. Kan downloades på Byggeriets Evaluerings Centers hjemmeside: www.byggeevaluering.dk [BEC, 2005] Byggeriets Evaluerings Center ”Enghaven, Holstebro – strategisk Partnering, tidlig inddragelse af fagentreprenører, Byggeriets Nøgletalssystem” Juli 2005 ISBN: 87-91363-16-0 Kan downloades på Byggeriets Evaluerings Centers hjemmeside: www.byggeevaluering.dk 33


BILAG A. PROJEKTET PÅ TVEDVEJ Genstand for projektet er opførelse af 60 almene lejeboliger. Byggeriet er opført som 10 blokke i to plan. Hver blok indeholder 6 boliger fordelt på 3 opgange. En bolig i stueplan og en bolig på 1. sal deler opgang. Byggeriet er opført på Tvedvej i Kolding ikke langt fra Kolding Fjord og med store grønne arealer i de nærmeste omgivelser. Projektet er opført på en moderat kuperet grund uden eksisterende bebyggelse. Fire af de seks boligblokke ligger på den højeste del af grunden længst væk fra Tvedvej alle med en orientering mod nord/nordøst. På den nederste del af grunden er de restende 6 boligblokke placeret. To er orienteret øst-vest og ligger med facaden langs Tvedvej, mens de fire bagvedliggende alle er orienteret nord-syd. Mellem de fire blokke placeret øverst og de seks blokke tættest mod vejen er der bevaret en grøn kile i bebyggelsen. Der er ikke opført fællesrum mv. i forbindelse med projektet. Figur A.1: Bebyggelsen i udførelsesfasen set fra nord/nordøst. Byggegruben på den nærmeste side af Tvedvej tilhører en anden byggeplads. Bygherre Lejerbo Totalentreprenør NCC Construction Danmark A/S Ingeniør COWI A/S Arkitekt Arkitektfirmaet Torsten Riis Andersen A/S (oprindeligt vinderprojekt fra Cubo Arkitekter A/S) Boligtype Almene lejeboliger Antal boliger 60 Bruttoetageareal 5052,0 m 2 Gennemsnitlig boligstørrelse 84,2 m 2 Organisationsform Totalentreprise/partnering Targetpris (Bygherrens rammebudget) 71.409.000 kr. inkl. moms Targetpris for totalentreprisen 49.349.302 kr. inkl. moms. Tabel A.1: Stamdata om byggesagen: Tvedvej, Kolding 34


Figur A.2: Bebyggelsen set mod syd. Den grønne kile og niveauforskellen mellem de to grupper af blokke ses tydeligt i baggrunden. Teknik og arkitektur De 60 boliger er opført med en stor grad af gentagelse. Byggeriet er opført i betonelementer. Til facaden er der anvendt hvide betonelementer, og taget er belagt med tagpap. Alle boliger i stueetagen har egen lille have, og alle boliger på 1. sal har en rummelig altan. Der er i byggeriet anvendt store vinduespartier, som sikrer masser af lys i boligerne, og alle boliger har vinduer mod både øst og vest. De fælles opgange har både et stort vinduesparti og et ovenlysvindue. 35


Figur A.3: Den rummelige altan som fungerer som overdække for stuelejlighedens terrasse. Stuelejligheden har også egen have. Rundt mellem blokkene er der anlagt oplyste stier, og parkering foregår på en stor samlet ”ankomstplads” længst mod vest på grunden. Der er også indrettet mindre parkeringsarealer længere inde i byggeriet. Disse er primært planlagt som aflæsningspladser. Mellem boligblokkene er der anlagt haver til boligerne i stueetagerne samt opbevaringsskure. 36


Figur A.4: På billedet ses det areal, som nu er lavet til fælles ”ankomstplads” med parkeringsmuligheder. Figur A.5: Her et kig ind i bebyggelsen set fra Tvedvej. 37


Blokkene er opført efter et princip, hvor der opføres 3 bærende ”kerner”, som går på tværs af blokken. Inde i kernen er køkken og badeværelse placeret, hvormed langt størstedelen af alle installationerne kan samles i disse kerner. I kernerne er også selve opgangen placeret. Mellem kernerne er udlagt huldæk, som dermed spænder i længderetningen af blokken. Figur A.6: Badeværelserne er leveret som færdige kabiner - klar til brug. Indvendig er gulvene beklædt med træparket, og de lette skillevægge er opbygget i gips. På badeværelserne er væggene og gulvet beklædt med klinker. Boligerne er traditionelt opvarmet med radiatorer/fjernvarme, og i badeværelserne er der installeret gulvvarme. Der er etableret mekanisk udsugning i køkken og bad. Badeværelserne er leveret som færdige kabiner, som løftes ind under opførelsen af byggeriet og blot skal tilsluttes installationsrørene i bygningen. Dette gøres på udvendig side af kabinen, da alle ”indvendige” rør til installationerne allerede er monteret. De beboere, som allerede på et tidligt tidspunkt i opførelsesfasen havde skrevet under på en lejeaftale med Lejerbo, har haft mulighed for medbestemmelse omkring placeringen af de indre skillevægge. Nogen har valgt at have en stor stue med lysindfald fra begge sider, mens andre har valgt at placere væggene, så stuen bliver langsgående og dermed kun har lysindfald fra en side. Denne fleksibilitet har beboerne været glade for. Beboerne har også haft medbestemmelse i forhold til indretning af køkkenet, se eksemplerne næste side. 38


Figur A.7: Køkkenet hvor beboerne har haft mulighed for at vælge farver til lågerne. Figur A.8: En bolig set fra stuen hen mod køkkenet. 39


Særlige forhold for projektet I forhold til det forrige projekt på Enghaven i Holstebro har der stort set ikke været nogen særlige forhold på Tvedvej. Dog kan der nævnes et par stykker, som har haft en indflydelse på projektet og de resultater, som er kommet ud af de tre forsøgselementer. Projektet var oprindeligt udbudt af Lejerbo i arkitektkonkurrence. Denne blev vundet af Cubo Arkitekter A/S. Dermed var projektet ikke lige oplagt til brug af strategisk partnering, hvor partneringteamet på det første projekt også omfattede Arkitekt Torsten Riis Andersen (A.T.R.A). Men da det var svært at finde andre egnede projekter, blev projektet alligevel valgt, og der blev fundet en løsning, så A.T.R.A fortsat kunne indgå i det strategiske partnerskab. Man indgik en aftale med Cubo Arkitekter, således at de fik lov til at følge byggeriet til slut, men at de mod kompensation overlod detailprojekteringen til A.T.R.A. Dette forhold har dog kun haft indflydelse på resultaterne vedrørende forsøgselementet strategisk partnering – og kun i mindre grad. A.T.R.A. har bevaret arkitekturen og idéerne i det oprindelige projekt, og bygherren har været meget tilfreds med dette. Dog har der været behov for mange justeringer af det oprindelige projekt, før dette kunne realiseres indenfor targetprisen. De af projektets entrepriser, som skulle udbydes i licitation, blev udbudt i en periode, hvor aktivitetsniveauet var meget højt i byggebranchen i Danmark. Dette medførte generelt flaskehalse på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden i flere brancher har været tæt på 0 %, og stigende materialepriser. Konkret betød det, at nogle af de indhentede tilbud var for høje til at projektets targetpris kunne overholdes. For at imødegå denne problemstilling blev der indkøbt tyske fagentreprenører og håndværkere. Travlheden i branchen var også medvirkende til, at en af de udvalgte strategiske FE’ere alligevel ikke ønskede at deltage på projektet. Dette forhold har haft en negativ indflydelse på resultaterne for forsøgselementet ”tidlig inddragelse af FE’ere”. Brugen af principperne fra Lean Construction i udførelsesfasen har også været underlagt vanskelige betingelser bl.a. pga. sprogbarrierer og det faktum, at de tyske sjak reelt var organiseret uden formand. Lean Construction har, som nævnt tidligere, imidlertid ikke været et selvstændigt forsøgselement, og en nærmere vurdering heraf er derfor udeladt. 40


BILAG B. GRUNDDATA OG ÅRSAGSFAKTORER FOR PRO- JEKTET I dette bilag er de grunddata og årsagsfaktorer, der er registreret for Tvedvej opstillet. For en nærmere beskrivelse og definition af de enkelte faktorer henvises generelt til [BEC, 2003]. Faktor Definition/beskrivelse Værdi Værdi Tvedvej Enghaven 800 Konjuktursituation for bygge- 800A: -1 800A: -12 branchen og ledighedsrate for 800B: 23 800B: -3 faglærte bygningsarbejdere. 800C: 0,92 800C: 0,64 Konjuktursituationen oplyses af Danmarks Statistik og ledighedsraten beregnes på baggrund af oplysninger fra BATkartellet. Faktoren er opdelt i 4 registreringer. 800A – konjuk- 800D: 0,80 800D: 1,00 tursituationen ved opstart. 801 800B – konjuktursituationen ved aflevering. 800C – ledighedsraten ved opstart og 800D – ledighedsraten ved aflevering. Engangs- eller flergangsbygFlergangs- Flergangs-bygherre herre. Har bygherren årlige projekter bygherre 802 Kategorisering (traditionelt Underhåndsbud Underhåndsbud udbud, tidligt udbud, omvendt licitation) For FE: Begrænset licitation. 803 Kategorisering (fag-, stor-, Totalentreprise Totalentreprise 804 hoved-, totalentreprise) Kategori (traditionel, partnering) Partnering Partnering 805 Partneringsamarbejdets udbredelse 0,44 0,50 806 Trimmet udførelse 0 0 807 Antal mellemledere på pladsen i forhold til alle ansatte 0,10 0,14 810 Usædvanlige hændelser, f.eks. Ingen Der er både regi- isvinter. Kan udtrykkes ved streret isvinter og graddagetallets afvigelse fra ekstremt nedbør for normalen under byggeperio- området i januar den. Oplyses af DMI 2004. 811 Særlige transportforhold, her- Der er anmelde- Der er anmeldepligt under bortkørsel af jord pligt og jorden kan og jorden kan an- anvendes som vendes som an- anmeldt. meldt. 41


812 Præfabrikationsgraden. Til- Ikke opgjort nærmes ved materialeandelen 5 0,54 (Kun NCC) 813 Prisform Targetprise trakt*kon- Targetprice kontrakt 814 Udbudsgrundlag Byggeprogram Byggeprogram 900 Kategorisering, eksempelvis Bygninger til hel- Bygninger til helårs- beboelse eller erhverv årsbeboelse.Unbeboelse.Underkaderkategori:Etategori:Etageboliggeboligbebyggelsebebyggelse 901 Antal m² 5.052 m 2 2793 m 2 902 Antal m³ 12.500 m 3 8000 m 3 903 Kommune 621 - Kolding 661 - Holstebro 904 Antal etager 2 3 905 Tagdækningsmateriale Tagpap Tagpap 906 Ydervægsmateriale Betonelementer Mursten (facadetegl) 907 Råhussystem. Registrering af Horisontalt: Horisontalt: Træe- det primære horisontale og Betonelementer lementer/kasset vertikale konstruktionsmateria- (huldæk) ter/dragere eller le Vertikalt: tilsvarende Præfabrikerede Vertikalt: Træsøjsandwichelementerler/kassetter 908 Opvarmningsform FjernvarFjernvarme/blokvarmeme/blokvarme 909 Ventilationsprincip Ventilationssy- Ventilationssystem: stem: Andet venti- Mekanisk udsugning lationssystem Luftkonditionering: Luftkonditione- Andet (ingen) ring: Andet (ingen) LuftfordelingspriLuftfordelingspricip: Andet (ingen) cip: Andet (ingen) Styring: Behovsty- Styring: Behovstyringring 910 Ejendoms- og bygningsnr. fra Ejendomsnr.: Ejendomsnr.: 97175 BBR 248200 Bygningsnr.: 1-10 Bygningsnr.: 1 930 Økologiske tiltag Nej Nej 950 Ejerforhold/bygherre Alment Boligsel- Alment Boligselskab.skab. * Totalentrepriseaftalen var udformet med en maksimal pris, her kaldet ”target-price”, på trods af, at den ikke kunne overskrides. 5 Der er ikke indberettet udspecificerede tal omkring andelen af præfabrikerede materialer, men det vurderes at andelen er ca. som på Enghaven. Der er bl.a. anvendt præfabrikerede badeværelser og sandwich-elementer. 42


BILAG C. ORGANISATIONSDIAGRAM. 43


BILAG D. SPILDTID I dette bilag vil den udførte spildtidsregistrering blive gennemgået. Spildtidsregistreringen er uden tvivl det mest ressourcekrævende nøgletal, der er indsamlet på Tvedvej. Hver entreprise har dagligt indberettet, hvor meget spildtid de har haft. Til gengæld giver spildtidsregistreringen en unik mulighed for at måle effekten af eventuelle tiltag til forbedring af produktiviteten på byggepladsen. Både fra sag til sag, men også undervejs i byggesagen.. Den anvendte praksis til indsamling af spildtidsregistreringerne Spildtidsregistreringen blev udført for første gang på Enghaven i Holstebro, og erfaringerne fra dengang er brugt til at finjustere indsamlingsmetoden for spildtidsregistreringene på Tvedvej. Spildtid har ligesom på Enghaven været registreret ved, at repræsentanter for de enkelte entrepriser dagligt har vurderet det samlede tab i arbejdstid (mandtimer) for den pågældende dag og indskrevet dette i et skema udarbejdet til formålet. Et eksempel på et skema til registrering af spildtid fremgår af figur d.1. Registreringsskemaet er til målingen på Tvedvej blevet ændret på flere punkter. Efter indsamlingen af data på Enghaven blev det aftalt at udvide indberetningerne med registrering af årsagerne til, at håndværkerne brugte tid på udbedring af fejl og mangler. Derfor giver skemaet på Tvedvej mulighed for at præcisere en årsag til de registrerede fejl og mangler. Årsagen identificeres som en af de syv strømme nøjagtig som registreringen af ventetiden. I mange tilfælde havde man på Enghaven svært ved at placere årsagen på en af de syv strømme. Dette var ofte i de tilfælde, hvor problemet alene kunne henføres til en menneskelig fejl, fx hvis man aflæser det forkerte mål på en ellers korrekt tegning. Derfor er der på Tvedvej indført en 8. årsagsmulighed som kaldes ”andet”. Endelig er der givet plads til at skrive bemærkninger til registreringerne. 44


Registrering af tabt arbejdstid, Tvedvej - Kolding Skøn over tabt arbejdstid Mandag Uge:_______ Eksempel Entreprise: Tømrer Entreprise: Entreprise: Entreprise: Total: Tid til udbedring af Fejl og Mangler Spildtid pga. forhindringer Tid til udbedring af Fejl og Mangler Spildtid pga. forhindringer Tid til udbedring af Fejl og Mangler Spildtid pga. forhindringer Tid til udbedring af Fejl og Mangler Spildtid pga. forhindringer Foregående arbejde ikke afsluttet som planlagt Arbejdssted ikke i orden (oprydning/sikkerhed) Ydre omstændigheder (vejrlig/godkendelser) Mangel på materiel Mangel på materialer Antal mandtimer Mangel på mandskab 2 3 1 Mangel på / eller forkert information Figur D.1: Eksempel på skemaet anvendt til registrering af spildtid på Tvedvej. 4 Andet (fx menneskelig fejl) kommentarer Fejl i tegning materialerforsinket… Der er ikke lavet om på reglerne for, hvornår en hændelse skal registreres som spildtid. Det er fortsat kun hændelser, der resulterer i flytning af arbejdskraft til en anden byggeplads, hjemsendelse, udbedring af fejl/mangler eller direkte ventetid på byggepladsen, der skal registreres. Det vil sige, at hvis der indtræder en uforudset hændelse, men mandskabet på grund af en fleksibel planlægning i det givne tilfælde har mulighed for at gå i gang med en anden opgave, skal hændelsen ikke registreres. Der skal ikke registreres tabt arbejdstid for en entreprise, førend den pågældende entreprise har påbegyndt arbejdet på byggepladsen. Således skal en forsinket op- 45


start af en entreprise ikke registreres som tabt arbejdstid. For uddybning af metoden bag registreringerne henvises til rapporten for Enghaven i Holstebro. Resultater af spildtidsmålingen I alt har der været foretaget spildtidsmålinger fra onsdag den 9. februar 2005 til onsdag den 31. maj 2006. I forhold til spildtidsregistreringerne på Enghaven er der på Tvedvej et langt mere komplet datamateriale, og der mangler reelt ikke en eneste registrering. Entreprenørerne på projektet har valgt at indberette på hver deres sæt af skemaer, hvilket har gjort analysen af registreringerne tidskrævende for evaluator. Til gengæld har det haft den fordel, at evaluator ikke var i tvivl om, der var nul spildtimer eller en glemt registrering. På Enghaven var der ofte entrepriser, som ikke var skrevet på det samlede skema for en specifik dag. Her var det nødvendigt at antage, at dette svarede til nul spildtimer. På Tvedvej har alle entrepriser indleveret et skema for hver dag, de var på pladsen, og der er større sikkerhed for, at ingen registreringer er blevet glemt. De samlede registreringer er vist herunder. Først på tabelform og efterfølgende i et diagram. Årsag Spildtid pga. forhindringer Tid til udbedring af fejl og mangler Forudgående arbejde ikke afsluttet som planlagt 60,5 timer 63,0 timer Arbejdspladsen ikke i orden 29,0 timer 4,0 timer Ydre omstændigheder (herunder vejrlig) 403,5 timer 105,5 timer Materiel 19,0 timer 0,0 timer Materialer 190,0 timer 86,5 timer Mandskab 41,0 timer 0,0 timer Information 41,0 timer 62,5 timer Andet (menneskelig fejl) 48,0 timer 526,5 timer I alt 832,0 timer 848,0 timer 46


Antal timer 600 500 400 300 200 100 0 spildtid fejl & mangler Forg. Ak. Plads Ydre Materiel Materialer Mandskab Info Andet Figur D.2: Den registrerede spildtid på Tvedvej fordelt på de otte årsagskategorier. Registreringerne viser tydeligt, at årsagerne til ventetid på pladsen oftest er ydre omstændigheder og materialerne. Der er i alt brugt godt 400 timer på at vente på bedre vejr og små 200 timer på at vente på forsinkede materialer. Den alt overvejende årsag til tid brugt på udbedring af fejl og mangler er den menneskelige faktor, registreret som ”andet” i tabellen og figuren her over. Mere end 500 timer i selve udførelsesfasen er der brugt på at lave ting om, som ikke blev gjort rigtigt første gang. Årsagerne ”ydre omstændigheder” og ”materialer” er hver registreret for ca. 100 timer til udbedring af fejl. En nærmere analyse af disse registreringer viser, at den menneskelige fejl blot ligger et eller flere led tilbage i årsagskæden. Registreringerne på årsagen ”materialer” er alle fra betonelement-montagen, hvor flere at disse elementer var leveret i forkerte mål og måtte tildannes på pladsen. Årsagen til de forkerte mål kan der ud fra registreringerne ikke siges noget om. Det kunne være en forkert aflæsning af et mål på elementfabrikken, eller et forkert opgivet mål fra entreprenøren ved bestilling af elementerne. Registreringerne på årsagen ”ydre omstændigheder” stammer alle fra en enkelt hændelse, hvor jorden over en kloakledning måtte udskiftes. Det kan diskuteres, om denne i stedet burde være registreret som en menneskelig fejl, da der reelt var tale om, at man havde udført arbejdet forkert, og de ydre omstændigheder derfor kun havde en del af ansvaret. Det gælder dog generelt, at en meget stor del af registreringerne ved nærmere analyse kan føres tilbage på en menneskelig fejl længere tilbage i leverancekæden. Men formålet med registreringerne er at finde den umiddelbare årsag til spildtid på byggepladsen, hvorfor registreringerne fastholdes, som de oprindelig er indberettet. 47


Spildtiden skal kun registreres for de timelønnede folk på byggepladsen. Derfor er det også det samlede antal forbrugte timelønstimer, som spildtiden skal holdes op imod for at beregne spildtidsprocenten. Jf. faktor 200 vist i tabel 3.3 er der i alt registreret 35.720 timelønstimer på projektet. 1.162 af disse timer stammer fra en såkaldt ”skaffer”, som NCC har benyttet på pladsen. Denne funktion vil på mange andre byggepladser reelt være varetaget af en funktionæransat byggeleder. Da skafferen heller ikke har deltaget i spildtidsregistreringerne er dennes timer ikke medtaget i beregningen af spildtidsprocenten. Dette vurderes rimeligt, da han ikke udfører håndværksmæssigt arbejde. Den samlede spildtidsprocent kan beregnes til 4,9 % fordelt på 2,4 % til spildtid pga. forhindringer og 2,5 % pga. tid brugt på udbedring af fejl. Dette er højere end resultaterne fra spildtidsmålingerne fra Enghaven. Men på Enghaven var der store usikkerheder og perioder med manglende registreringer, hvorfor spildtiden reelt vurderes at være nogenlunde ens for de to projekter. Det er i forbindelse med disse resultater vigtigt at påpege, at spildtidsprocenten ikke kan sammenlignes med resultater af produktivitetsstudier, hvor man typisk finder at 30 % af tiden er spildtid. Spildtidsregistreringen på Enghaven og Tvedvej er ikke foretaget med stopur (frekvensstudier), og de mange små pauser og afbræk og øvrig uproduktiv tid er ikke medregnet som spildtid i denne undersøgelse. På trods heraf synes spildtidsniveauet dog alligevel lavt, da den observerede spildtid på de to projekter kun andrager ca. 1/20 af arbejdstiden. Dette indikerer en effektiv styring og udførelse på byggepladsen. Evaluator vurderer, at det bl.a. kan tilskrives den tidlige inddragelse af fagentreprenørerne samt en professionel og erfaren byggeledelse. Spildtidens fordeling over byggeperioden På baggrund af de daglige registreringer kan der foretages analyser af spildtidens fordeling som funktion af byggetiden (faktor 100 og faktor 102) og mandtimeforbruget på pladsen (faktor 200). Herved kan sammenhænge mellem spildtiden i forhold til op-/nedmanding samt byggeriets faser undersøges. 48


120 100 80 60 40 20 0 06‐05 09‐05 12‐05 15‐05 18‐05 21‐05 24‐05 27‐05 30‐05 33‐05 36‐05 39‐05 Spildtid pga. forhindringer Fejl & Mangler 42‐05 45‐05 48‐05 51‐05 02‐06 05‐06 08‐06 11‐06 14‐06 17‐06 Figur D.3: Det samlede antal spildtimer pr. uge i registreringsperioden fordelt på spildtid pga. forhindringer samt spildtid pga. udbedring af fejl og mangler. På figur d.3 fremgår det samlede antal registrerede spildtimer pr. uge for hele registreringsperioden. Spildtiden er fordelt på timer spildt pga. forhindringer og timer brugt til udbedring af fejl og mangler. Det ses, at kurven er meget præget af ”peaks”, hvor der i enkelte uger er registreret et højt antal spildtimer. Årsagerne til de enkelte ”peaks” kan studeres nærmere i figur d.4 og figur d.5. De mange peaks kunne tilsvarende konstateres på Enghaven, og det må konkluderes, at såfremt byggeledelsen er i stand til at undgå de hændelser, hvor et helt sjak kommer til at stå og vente, så kan spildtiden reduceres væsentligt. Midlet til dette er fx fleksibel (rullende) planlægning, der tager højde for uforudseelige hændelser, kendt fra fx lean construction. En iøjnefaldende forskel på registreringerne på Tvedvej i forhold til Enghaven er fordelingen af tiden brugt på udbedring af fejl gennem byggeperioden. På Tvedvej er der brugt tid på dette gennem stort set hele byggeperioden, mens der på Enghaven først for alvor var registreringer af dette i de sidste uger af byggeperioden. En del af forklaringen skal sandsynligvis findes i den ændrede registreringsmetode for netop tiden brugt til udbedring af fejl. Men noget tyder også på, at der fra entreprenørernes side har været mere fokus på løbende kontrol af det udførte arbejde. Dermed bliver fejlene udbedret tidligt i forløbet i stedet for først at blive det mod slutningen af byggeperioden, hvor konsekvensen af fejlene med stor sandsynlighed er vokset. Registreringerne kan dog ikke påvise, om der total set er brugt mindre tid på udbedring af fejl og mangler på Tvedvej i forhold til Enghaven. I figur d.4 er der set nærmere på fordelingen af den spildtid, der opstår pga. forhindringer. Dvs. at timerne brugt på udbedring af fejl og mangler ikke indgår i figuren. Disse timer er i stedet vist selvstændigt i figur d.5. For at øge læsbarheden af graferne er de hver især splittet op i to figurer. Kurverne er tydeligt præget af store enkelt registreringer, og specielt har de ydre omstændigheder været årsag til mange spildtimer. I starten af byggeperioden var pladsen ligefrem lukket i nogle dage i uge 8 og 9 i 2005 pga. vejret. Spildtid pga. materialemangel har en meget 20‐06 49


markant registrering i uge 28 i 2005. Her har montagesjakket haft meget spildtid pga. mangel på materialer. For et montagesjak kan det være meget svært at finde alternative opgaver, når elementleverancerne svigter. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 06‐05 09‐05 06‐05 09‐05 12‐05 15‐05 12‐05 15‐05 18‐05 21‐05 Plads Ydre Materiel Forg. Ak. 24‐05 27‐05 30‐05 33‐05 36‐05 39‐05 42‐05 45‐05 48‐05 51‐05 02‐06 05‐06 08‐06 11‐06 Materialer Mandskab Info Andet 18‐05 21‐05 24‐05 27‐05 30‐05 33‐05 36‐05 39‐05 42‐05 45‐05 48‐05 51‐05 02‐06 05‐06 08‐06 11‐06 14‐06 17‐06 14‐06 17‐06 Figur D.4: Den samlede spildtid pga. forhindringer pr. uge gennem registreringsperioden fordelt på de 8 årsagskategorier. På figur d.5 er den tilsvarende registrering for spildtid pga. udbedring af fejl og mangler vist. I figur d.5 ses også nogle markante enkeltregistreringer for tiden brugt på udbedring af fejl og mangler. For de ydre omstændigheder er det den tidligere omtalte kloakledning, hvor jorden måtte skiftes ud, der er årsagen. For materialerne er det element-montagen, som har måtte tildanne nogle af elementerne på pladsen. Endelig er der pga. problemer med mål og tegninger for en enkelt afvigende lejlig- 20‐06 20‐06 50


hed registreret små 50 timer pga. mangel på tilstrækkelig information. Den 8. kategori (de menneskelige fejl) har generelt mange registreringer gennem hele perioden. 120 100 80 60 40 20 0 70 60 50 40 30 20 10 0 06‐05 09‐05 06‐05 09‐05 12‐05 15‐05 12‐05 15‐05 Forg. Ak. Plads Ydre Materiel 18‐05 21‐05 24‐05 27‐05 30‐05 33‐05 36‐05 39‐05 42‐05 45‐05 48‐05 51‐05 02‐06 05‐06 08‐06 11‐06 Materialer Mandskab Info Andet 18‐05 21‐05 24‐05 27‐05 30‐05 33‐05 36‐05 39‐05 42‐05 45‐05 48‐05 51‐05 02‐06 05‐06 08‐06 11‐06 14‐06 17‐06 14‐06 17‐06 Figur D.5: Den samlede spildtid pga. udbedring af fejl og mangler pr. uge gennem registreringsperioden fordelt på de 8 årsagskategorier. På figur d.4 er den tilsvarende registrering for spildtid pga. forhindringer vist. Som det blev gjort på Enghaven, skal det også her undersøges, om der er en sammenhæng mellem antallet af folk på pladsen og andelen af spildtid. På figur d.6 ses en graf med 2 lodrette akser. På aksen til venstre aflæses andelen af spild- 20‐06 20‐06 51


Total spildtid pr. præsteret arbejdstime timer pr. præsteret arbejdstime på pladsen. På aksen til højre aflæses det samlede antal præsterede arbejdstimer på pladsen. 0,7 0,65 0,6 0,55 0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 5E‐16 ‐0,05 Total spildtid inkl. fejl & mangler pr. præsteret arbejdstime Antal præsterede arbejdstimer 06‐05 09‐05 12‐05 15‐05 18‐05 21‐05 24‐05 27‐05 30‐05 33‐05 36‐05 39‐05 42‐05 45‐05 48‐05 51‐05 02‐06 05‐06 08‐06 11‐06 14‐06 17‐06 20‐06 23‐06 1400 1300 1200 1100 1000 Figur D.6: Antallet af spildtimer pr. præsteret arbejdstime og sammenhængen med det samlede antal præsterede arbejdstimer for de pågældende uger. Det ses tydeligt, at de store enkeltregistreringer af spildtid også slår igennem på denne graf. Specielt i starten af byggeperioden, hvor der ikke er så mange folk på pladsen, er enkeltregistreringerne markante. Faktisk er der i starten af byggesagen uger, hvor antallet af spildtimer er højere end antallet af præsterede timer, fordi byggepladsen lukkede pga. vejret. Disse registreringer er dog atypiske, og det er valgt at lade kurven gå ud af grafens område, for at de resterende registreringer bedre kan afbildes. Generelt må det konkluderes, at datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at eftervise en hypotese om, at antallet af spildtimer pr. præsteret arbejdstime stiger som funktion af antallet af fag og antallet af folk på pladsen. Af grafen i figur d.6 er antallet af spildtimer stort set konstant på trods af, at antallet af præsterede arbejdstimer stiger markant hen i mod slutningen af projektet. 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 52 Antal præsterede arbejdstimer


BILAG E. PPU-MÅLINGER PPU står for Procent Planlagt Udført og viser, hvor mange procent af de planlagte opgaver for en given uge, som reelt blev udført. PPU målinger er et af styringsredskaberne anvendt i lean construction, og metoden er nærmere beskrevet i rapporten for Enghaven i Holstebro [BEC, 2005], samt i litteraturen om lean construction. I indeværende rapport fokuseres der udelukkende på resultaterne. I harlekin skemaet i tabel e.1 er der vist resultaterne fra PPU-målingerne for 10 entrepriser. Der er også vist gennemsnittet af de ugentlige PPU-målinger for den enkelte entreprenør, samt de enkelte ugers gennemsnitlige PPU for alle entreprenørerne. Målingen er dog først foretaget fra uge 18 i 2005 og mangler dermed 12 uger i starten af byggeperioden. Dette har dog ingen betydning, da der i den periode kun var meget få entreprenører på pladsen. Generelt må det konkluderes, at PPU-målingen på Tvedvej viser nogle flotte resultater. Alle på nær én entreprenør ligger i gennemsnit i det grønne niveau. Dvs. over 80 i PPU, som betyder at de får gennemført mere end 80 % af de opgaver de planlagde at udføre i de enkelte uger. Sammenlignet med den tilsvarende måling på Enghaven kan der konstateres en forbedring Tvedvej. Dette skyldes med stor sandsynlighed den store grad af gentagelse, som letter planlægningen for den enkelte entreprenør. Det skal bemærkes, at PPU målinger først og fremmest er et procesværktøj, som undervejs i byggeriet anvendes til at måle forudsigeligheden i ugeplanlægningen. De målte PPU værdier afhænger dels af, hvorledes (om) arbejdet er udført, og dels af de enkelte sjaks forventninger til den konkrete uge. Efterfølgende bearbejdning af indsamlede PPU værdier skal derfor fortages varsomt og må ikke overfortolkes. Målingerne giver imidlertid en god indikation af detailplanlægningens pålidelighed og dermed også af byggepladsens effektivitet. Sammenligner man resultaterne fra PPU-målingerne med de indsamlede registreringer om spildtid [Bilag D], så er det generelt vanskeligt at se en direkte sammenhæng i resultaterne. Dog er der i flere tilfælde sammenfald i registreringerne. I uge 28, 2005 er det gået dårligt for elementmontagen jf. PPU-målingen. I denne uge har samme entreprise indberettet spildtid på 95 timer, hvilket kan forklare, hvorfor de kun har nået halvdelen af det, de havde planlagt. I uge 23, 2005 stemmer PPU værdierne også fint med, at der er indberettet mange spildtimer på beton-entreprisen. For jord & kloak entreprisen, som også har lave PPU værdier, er der imidlertid ikke indberettet spildtimer i denne uge. I den forbindelse, skal det understreges, at der ikke absolut skal være en sammenhæng mellem PPU-værdier og spildtid. PPU kan sagtens antage lave værdier uden at der har været registreret spildtid. Fx fordi sjakkene har været for optimistisk i ugeplanlægningen, eller fordi sjakkene har lavet noget andet, end det de havde planlagt, fx som følge af dårligt vejr. Omvendt bør en uge med mange spildtidsregistreringer kunne ses på PPU-målingen, med mindre man har været meget forsigtig i sin planlægning og indlagt et passende slæk i ugeplanen. PPU målingerne skal bruges på pladsen mens der bygges og giver derfor i sig selv ikke nogen mulighed for at analysere årsagerne til de enkelte registreringer. Det er dog evaluators opfattelse, at pladsen har fungeret effektivt, hvilket understøttes af de stabile og høje PPU værdier. 53


Entreprenører tot 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 Jord/Kloak 85 81 81 88 81 88 22 90 100 66 100 100 87 75 75 87 80 75 Beton 75 40 43 81 75 25 88 55 100 90 100 87 63 78 80 100 Elementmontage 88 60 87 90 85 52 80 100 100 90 100 100 80 100 Vinduer 91 75 82 87 76 100 92 Tømrer 83 Tagdækning 94 100 100 100 Snedker /trappe 91 Maler 93 VVS/Blik 94 62 75 EL 84 Samlet 81 61 66 81 82 36 88 78 80 88 84 85 79 82 88 92 84 93 97 Entreprenører Uge 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 Jord/Kloak 80 100 75 Beton 100 Elementmontage 85 100 100 Uge Vinduer 100 86 81 76 81 89 100 82 91 100 Tømrer 100 77 62 80 52 75 83 100 Tagdækning 100 100 88 100 100 77 73 100 80 100 Snedker /trappe Maler 100 83 77 100 89 78 87 VVS/Blik 100 100 66 72 100 100 100 100 100 71 100 100 100 90 100 EL 100 63 75 66 100 100 100 100 100 Samlet 96 100 93 94 77 84 96 92 87 89 88 75 95 85 92 88 92 Entreprenører Uge 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 Jord/Kloak 90 100 100 80 100 60 100 100 100 Beton Elementmontage Vinduer 100 100 100 75 92 100 100 100 100 100 100 Tømrer 66 80 100 56 78 75 52 100 100 80 100 62 100 100 100 100 100 Tagdækning Snedker /trappe 60 100 100 88 100 80 100 60 100 100 100 100 100 Maler 80 100 100 100 80 100 77 100 100 78 100 82 100 100 100 100 100 100 100 VVS/Blik 100 100 100 92 100 100 100 100 100 100 EL 100 54 54 54 60 100 60 100 100 100 75 60 100 100 100 Samlet 87 84 86 80 84 94 78 96 100 90 100 80 92 92 95 93 100 100 100 Tabel E.1: PPU-værdier på Tvedvej. Tallene er oplyst i procent, hvor 100 % betyder, at alt planlagt arbejde blev udført i den pågældende uge. En PPU-værdi på 80 % betyder, at 80 % af de planlagte opgaver blev udført. 54


BILAG F. SAMARBEJDSFORHOLD I projektet har partneringteamet tre gange foretaget en intern KPIprocesopfølgning, hvor KPI står for Key Performance Indikators. En sådan opfølgning blev også foretaget i alt fire gange på Enghaven. Procesopfølgningen er et af de vigtige elementer i analysen af forsøgselementet strategisk partnering, da den bl.a. kan sige noget om, hvor godt samarbejdet fungerer. KPIprocesopfølgningen er nærmere beskrevet i rapporten om Enghaven [BEC, 2005]. Siden Enghaven er de anvendte KPI’er blevet tilpasset, således at 8 er fastholdt fra Enghaven, og 6 er nye. Ændringen i anvendte KPI’er besværliggør sammenligningen mellem de to projekter. De samlede registreringer af KPI på Tvedvej er vist i tabel f.1. For KPI-registeringerne på Enghaven henvises til rapporten om dette projekt. Det må konkluderes, at KPI-målingen indikerer en meget høj grad af målopfyldelse på Tvedvej-projektet. Desuden har alle tre målinger en meget lille spredning i scoren (de grå felter), som viser, hvor enige parterne er om bedømmelsen. Spredningen måles fra 1 til 10, hvor 10 betyder, at alle parter er fuldstændig enige i den score, der er angivet. Dette må tolkes som, at der har været et godt samarbejde på projektet. Det er også værd at bemærke, at den første måling på projektet viser en høj gennemsnitlig score. Dette bekræfter en af teorierne ved strategisk partnering – nemlig at samarbejdsrelationerne kan videreføres fra projekt til projekt. I dette tilfælde er det høje niveau, målt ved afslutningen af Enghaven (KPI-gennemsnit slut = 7,9), videreført til Tvedvej (KPI-gennemsnit start = 8,25). Til sammenligning var gennemsnittet ved første måling på Enghaven 6,3. Ved den anden måling konstateres en mindre nedgang i tallene. Dette kan forklares med, at projektet op til denne måling var igennem en ”sparerunde”, hvor parterne arbejdede målrettet for at holde projektet indenfor den fastlagte økonomiske ramme. Bygherren har efterfølgende udtrykt stor tilfredshed med resultatet af ”sparerunden” og mener ikke, at projektet er blevet forringet. Nærmest tværtimod. Ved den tredje måling, som er foretaget ca. midt i udførelsesfasen, opnås den højeste målopfyldelse nogensinde på projekterne Enghaven og Tvedvej. Dermed synes udgangspunktet for et godt samarbejde på et tredje projekt i Consensusrækken at være til stede. Som nævnt andetsteds i rapporten blev forsøgsrækken imidlertid afbrudt efter afleveringen af Tvedvej bl.a. som følge af mange personudskiftninger i partneringteamet sammenholdt med manglen på egnede projekter. 55


Til højre angives datoerne for de enkelte procesopfølgningsdage. Målet er at følge op på målene minimum hver anden måned. Fælles projektmål / succeskriterier fra hensigtserklæring udarbejdet på Workshop angives i nedenstående felter (1-14). 1.: Byggeri hvor håndværkerudgifter er kr. 7.040 ekskl. moms pr. m2 2.: Optimal tidsplan der tilgodeser det økonomiske mål. 3.: Sikre en god forretning for alle parter- og hvor merværdi kommer alle parter til gode. 4.: Optimal totaløkonomi indenfor den økonomiske ramme (drift) 5.: At fastholde konkurrenceforslagets intentioner – dog tilrettet dommerkomiteens bemærkninger Første opfølgning; Dato: 02-12-2004 Anden opfølgning; Dato: 20-01-2005 Tredje opfølgning; Dato: 08-08-2005 Hvide felter: (Score) Projektgruppens fælles vurdering af målopfyldelse på en skala fra 1 – 10; hvor 10 afspejler fuld målopfyldelse. Grå felter: (”Spredning i scoren”) Her angives i hvor høj grad projektgruppen er enig i vurderingen; hvor 1 = helt uenige ; 10 er helt enige 7 8 6 9 7 10 7 7 8 8 9 8 8 10 6 9 8 8 8 9 8 9 9 10 9 10 8 8 8 8 6.: Enkle løsninger 8 7 7 9 9 9 7.: På forkant med ekstern kommunikation. 8 10 7 10 8 10 8.: Alt er udlejet ved aflevering - - - - - - 9.: Indarbejde brugerinvolvering - - - - 8 10 10.: Tilfredse interessenter 9 10 7 9 8 10 11.: Et godt vertikalt og horisontalt samarbejde. 12.: Kendskab til og accept af hinandens forventninger og krav 9 10 8 10 8 10 8 7 7 7 8 9 13.: En effektiv byggeproces 9 10 9 10 9 8 14.: Det skal være sjovt. 9 10 8 10 9 9 Gennemsnit af punkterne 8,25 9,00 7,41 9,00 8,30 9,15 Tabel F.1: De samlede registreringer af KPI-procesopfølgning på Tvedvej i Kolding. 56


BILAG G. KUNDETILFREDSHED MED PROCESSEN I dette bilag ses resultatet af en kundetilfredshedsmåling foretaget med bygherren repræsenteret ved Henning Rønslev Nielsen fra Lejerbo. Målingen er gennemført den 16. august 2006, dvs. efter projektet er afleveret. Målingen viser et generelt flot resultat på 3,6 målt på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Bygherren udtrykker især stor tilfredshed med, at hans behov og ønsker er blevet imødekommet og realiseret indenfor de aftalte rammer, herunder naturligvis også de økonomiske. Ifølge bygherren fremhæves entreprenørens evne til at inddrage bygherren i planlægningen, hvilket samtidig er et forhold, som bygherren selv har prioriteret højt. Det bemærkes generelt, at entreprenøren har leveret et projekt, som har imødekommet bygherrens førkøbsforventninger (angivet i kolonnen ”vægt” i skemaet næste side). Det ses bl.a. at bygherren har været mindre tilfreds med overholdelsen af tidsfristerne (karakter = 2), men samtidig er det et forhold, som bygherren selv har vurderet som værende mindre vigtigt (vægt = 2), hvilket indikerer, at entreprenøren har været opmærksom på bygherrens præferencer forud for og undervejs i byggeriet. Entreprenøren opnår desuden gode karakterer på evnen til at overholde den aftalte pris og aflevere manglefrit. Bygherren vurderer, at byggeriets kvalitet i forhold til prisen er bedre end forventet, hvilket understøtter såvel de interviews som de øvrige data, der er indsamlet i forbindelse med evalueringen af denne sag. 57


BILAG H. BRUGERTILFREDSHED. I dette bilag vises resultaterne af registreringerne af brugertilfredsheden. Registreringerne er foretaget hos slutbrugerne i form af beboerne i bebyggelsen og er udført i perioden fra den 18. januar 2007 til den 7. februar 2007. Der er foretaget en tilfredshedsmåling for 8 boliger ud af i alt 60 boliger. De 8 boliger har været ligeligt fordelt mellem boliger i stueplan og boliger på 1. sal. En oversigt over resultaterne kan ses i figur h.1. Det udfyldte skema med den gennemsnitlige bedømmelse kan ses på de sidste sider i dette bilag. På skemaerne fremgår ordlyden af de 20 emner, der indgår i kundetilfredshedsmålingen med produktet. De 20 emner er delt op i to kategorier, hvor de første 11 går på tilfredsheden med bebyggelsen, mens de resterende 9 går på tilfredsheden med den enkelte bolig. Der beregnes både tilfredshed med bebyggelsen og boligen samt et samlet gennemsnit for det 20 emner. Det sidste må ikke forveksles med et simpelt gennemsnit af karakteren for bebyggelsen og boligen. 5 4 3 2 1 0 Figur H.1: Visualisering af vægtninger og karakterer af de 20 emner, der indgår i kundetilfredshedsmålingen for produktet. Den samlede brugertilfredshed ender på 3,5. Beboer - Vægtning Beboer - Karakter 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Emne nr. En analyse af resultaterne for tilfredsheden på Tvedvej viser, at beboerne er markant mere tilfredse med den enkelte bolig end med bebyggelsen generelt. Boligen opnår en tilfredshed på 3,9, hvilket oversættes til ”bedre end forventet”. Bebyggelsen opnår derimod blot 3,1, som oversættes til ”som forventet”. I bedømmelsen af bebyggelsen er det specielt de manglende fælleslokaler og manglende opbevaringsmuligheder, som trækker ned. Men også huslejen og mangel på økologiske tiltag opnår en karakter under ”som forventet”. Hverken fælleslokalerne eller de manglende økologiske tiltag er dog noget beboerne vægter særlig højt. Beboerne er på den anden side godt tilfredse med specielt nærmiljøet og beliggenheden, og mener også der er gode parkerings- og adgangsforhold. I bedømmelsen af selve boligen er det kun materialevalget, som beboerne er utilfredse med. Topscorerne er lydisoleringen og specielt lysforholdet. Lysforholdene er endda det, som beboerne samtidig vægter højest af samtlige emner. 59


Den systematiske måling af beboernes (brugernes) tilfredshed kan være interessant at anvende på fremtidige sager af tilsvarende karakter. Evalueringen viser, at det som beboerne prioriterer højt er parkeringsforholdene, funktionaliteten af rummene, lysforhold samt, hvor let boligen er at rengøre og vedligeholde. Til brug i fremtidige projekter skal der tilsvarende påpeges forhold, som beboerne har været utilfredse med. I forbindelse med evalueringen har flere påpeget, at skiltningen med husnumre og den centrale placering af postkasserne er utilfredsstillende. Manglende opbevaringsplads i lejlighederne til fx støvsuger, kost og gulvskrubbe er også til nogen irritation for beboerne. Flere beboere udtrykker endvidere utilfredshed over en ulogisk placering af kontakterne til lyset i stuen, samt at tapetet er ført helt ned til køkkenbordet i stedet for fx fliser. I opgangene har lysindfaldet været højt prioriteret. Desværre de store vinduespartier den bivirkning, at opgangene bliver meget varme. Flere beboere efterlyser en manglende udluftningsmulighed i ovenlysvinduet i opgangen. Ligeledes har flere overfor evaluator påpeget, at de gerne ville kunne slukke lyset i opgangen om aftenen. Dette lys, som skal strømme ud af de store vinduespartier, har imidlertid været en væsentlig del af idéen bag det arkitekttoniske udtryk om aftenen og natten. Eksemplet understreger behovet for præcis information til beboerne, hvis risikoen for utilfredshed skal minimeres. Endelig er det af beboere i boligerne på 1. sal blevet nævnt, at vinduerne er vanskelige at pudse udvendigt. 60


BILAG I. BEMÆRKNINGER TIL REGISTRERINGER I dette bilag gennemgås først de specifikke bemærkninger til indberetningerne til de enkelte indsamlede faktorer til beregning af nøgletallene. Disse fremgår af tabel i.1. I tabel i.2 fremgår bemærkninger til de beregnede resultattal. Sidst i bilaget findes en kortfattet diskussion om validiteten af de indsamlede data, samt fortolkningsproblemer af disse. Faktor Bemærkninger 101 Der har været afleveret i etaper, men jf. [BEC, 2003] anvendes den forventede afleveringsdato for den sidste delaflevering på tidspunktet for opstart på byggepladsen 102 Datoen for overstået mangelafhjælpning er sammenfaldende med afleveringsdatoen. Dette skyldes, at der ved afleveringen til bygherren ikke er konstateret nogen mangler. Senere har beboerne dog selvstændigt udarbejdet mangellister, og der er reelt brugt 400 timer til at udbedre mangler efter afleveringen og frem til 1-års eftersynet. Det er i forbindelse med 1 års eftersynet vurderet, at der skulle bruges yderligere 730 arbejdstimer til udbedring af mangler konstateret ved 1-års gennemgangen. 402 Bygherrens økonomi har været fastlåst allerede fra indsendelse af skema B, men som et led i partneringaftalen, har bygherren valgt at lade afsatte reserver gå til entreprenøren. Dette har bl.a. omhandlet overskud på posterne til vinterforanstaltninger, byggestrøm og udtørring. 519 NCC har valgt at anvende en såkaldt ”skaffer” på byggepladsen. Denne har været timelønnet, hvorfor der er forbrugt timelønstimer på sagen fra NCC’s side. NCC har ikke haft nogen egenproduktion på projektet. 533 Der er ikke indberettet en realiseret værdi for omkostninger til småaktiver, hvorfor den er skønnet til samme værdi som de forventede omkostninger hertil. 531 Der er ikke indberettet en realiseret værdi for omkostninger til øvrige direkte produktionsomkostninger, hvorfor den er skønnet til samme værdi som de forventede omkostninger hertil. 600 Faktoren beregnes på baggrund af indberetninger fra både NCC og FE’ere. Der henvises til [BEC, 2003] for mere information. 602 Se bemærkninger til faktor 600 700 Se [Bilag G] 701 Se [Bilag H] Tabel I.1: Oversigt over bemærkninger til de indsamlede data for hver enkelt faktor. Faktor Bemærkninger 104 Værdien giver 100 %, fordi der har været accept af alle forsinkelser fra bygherres side, hvilket har resulteret i tidsfristforlængelser. Når der ses bort fra tidsfristforlængelser accepteret af bygherren, er den procentuelle afvigelse mellem planlagt og realiseret udførelsestid 106,7 %. 106 Se bemærkning til faktor 102 og 104 . 403 NCC har haft andre indtægter på omkring 100.000 kr. Derfor er der forskel på afvigelsen mellem den forventede og den realiserede projektpris. Tabel I.2: Bemærkninger til de beregnede resultattal. 63


Diskussion af datavaliditet Det vurderes helt generelt at datavaliditeten, dvs. pålideligheden af de indberettede oplysninger, er høj. Der er slet ikke på samme måde som på Enghaven tvivl om hvilke oplysninger, der er korrekte, når flere oplysninger ikke stemte overens. Dette skyldes primært, at der i langt højere grad er anvendt standardiserede og velafprøvede skemaer til indberetning af oplysninger. NCC har dog flere gange i projektet indsendt forskellige økonomiopgørelser, som overlapper oplysningerne på de udsendte standard skemaer. Da disse økonomiopgørelser er opdelt på anden vis end de oplysninger, som indberettes på skemaerne, er det ikke umiddelbart muligt at anvende oplysningerne til krydstjek mv. Derfor er det i de fleste tilfælde helt valgt at se bort fra disse særskilte økonomiopgørelser. Spildtidsregistreringen har generelt på Tvedvej haft en høj kvalitet. Alle entreprenørerne har indberettet et skema for hver dag, de har været på pladsen, og der har ikke været tvivl om manglende registreringer mv. På Enghaven var der store problemer med at få FE’erne til at indberette de præsterede timer for hver uge i byggeperioden. Derfor blev det tidligt i projektet på Tvedvej besluttet at anvende en alternativ metode til registrering af de præsterede timer. På de standardiserede skemaer skal entreprenøren til slut indberette det samlede antal af præsterede timelønstimer, og i byggemødereferaterne findes oplysninger om bemandingen på pladsen. Ud fra disse to tal er det muligt at beregne antallet af præsterede timer pr. uge for de enkelte FE’ere. Dog har det været nødvendigt med nogle antagelser. Det er antaget, at bemandingen noteret i byggemødereferatet er konstant indtil næste byggemøde. Enkelte FE’ere har valgt at fastholde den løbende indberetning af præsterede timer, og få steder har der været uoverensstemmelse mellem disse og bemandingen i byggemødereferatet. Her er det valgt at benytte FE’ernes egne indberetninger, da disse har været i overensstemmelse med den samtidige indberetning af spildtidsregistreringer. 64

More magazines by this user
Similar magazines