Ny masteruddannelse i samfundsmæssige konflikter og intervention ...

akkr.dk

Ny masteruddannelse i samfundsmæssige konflikter og intervention ...

Københavns Universitet

Rektor Ralf Hemmingsen

Vibeke Vindeløv

Sendt pr. e-mail:

ku@ku.dk

rektor@adm.ku.dk

vibeke.vindelov@jur.ku.dk

Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i samfundsmæssige

konflikter og intervention

Masteruddannelsen i samfundsmæssige konflikter og intervention godkendes

hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser

ved universiteterne, herunder § 4.

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 13. november 2009 behandlet Københavns

Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse

af den ansøgte masteruddannelse i samfundsmæssige konflikter og intervention

(herefter uddannelsen).

Målet med uddannelsen er, at dimittenden efter endt uddannelse på et selvstændigt

højt kvalificeret niveau kan

- Forstå og analysere, sociale, økonomiske, juridiske, politiske, kulturelle

og psykologiske årsager til samfundsmæssige konflikter fra lokale til internationale;

- Identificere, vurdere og udvælge de muligheder for intervention, der kan

medvirke til konstruktiv samfundsmæssig forandring;

- Anvende dialog, forhandling, facilitering og mæglingsfærdigheder, og

vurdere relevansen i forhold til den enkelte konflikt og dens karakter;

- Medtænke forhold, som er nødvendige for at indgåede aftaler o.l. kan

implementeres;

- Rådgive klienter, medarbejdere, kollegaer, ledere, brugere og organisationer

om, hvordan de bedst muligt søger samfundsmæssige konflikter

løst;

- Agere i konflikt ud fra en stadig øget personlig kompetence og indsigt.

- Anvende evalueringskriterier til vurdering af nytten og etikken ved intervention

i en konflikt;

- Arbejde videnskabeligt med en empirisk problemstilling, samt formidle

denne i skrift og tale (bilag 3).

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. § 9 i Lov nr. 294

af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser

(akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport,

udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat.

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for

uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.

Akkrediteringsrådet

14. januar 2010

ACE Denmark -

Akkrediteringsinstitutionen

Studiestræde 5

1455 København K

Telefon 3392 6900

Telefax 3392 6901

E-post

acedenmark@acedenmark.dk

Netsted www.acedenmark.dk

CVR-nr. 30603907

Sagsbehandler

Malene Hyldekrogh

Telefon 3392 6908

Telefax

E-post mahy@acedenmark.dk

Sagsnr. 09-055934

Dok nr. 1191334

Side 1/2


Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier

for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om

kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved

godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt

Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser

.

Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen

Akkrediteringsrådet har den 4. januar 2010 indsendt indstilling til Universitets-

og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om

1. uddannelsens titel/betegnelse,

2. uddannelsens normerede studietid,

3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen,

jf. brev af 13. januar 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark

med kopi til universitetet.

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte

brev:

Titel

Dansk: Master i samfundsmæssige konflikter og intervention (MSKI)

Engelsk: Master of Societal Conflicts and Interventions (MoSCI)

Uddannelsens normerede studietid

Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS.

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering

Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 5920.

Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode:

Danmarks Statistik: UDD 8918 AUDD 8918

Evt. fastsættelse af maksimumrammer

Universitets- og Bygningsstyrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumgrænse

for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne

om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. masterbekendtgørelsens

§ 10. Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumgrænse

på 26 studerende.

Tilknytning til censorkorps

Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for jura.

Akkrediteringsrådet bemærker om valget af censorkorps, at uddannelsen bør være

tilknyttet et censorkorps, der fagligt kan dække tværfagligheden i uddannelsen.

Akkrediteringsrådet bemærker desuden vigtigheden af, at studieleder og de involverede

faglige miljøer eksplicit tager et fælles ansvar for at skabe en menings-

ACE Denmark -

Akkrediteringsinstitutionen

Side 2/2


fuld kobling mellem de forskellige fagligheder i uddannelsen - ikke mindst så

koblingen mellem de forskellige fagligheder er med til at skabe en uddannelse,

der er forskellig fra den eksisterende masteruddannelse i konfliktmægling.

Akkrediteringsrådets godkendelse

På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og

Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes

uddannelsen, jf. Akkrediteringslovens § 10, med opstart i september 2010.

Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2014, jf. akkrediteringslovens

§ 9, stk. 3.

Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag per

optag på 20 studerende.

Adgangskrav

Efter det oplyste er de adgangsgivende uddannelser til masteruddannelsen følgende:

- en bacheloruddannelse i økonomi

- en bacheloruddannelse i statskundskab

- en bacheloruddannelse i antropologi

- en bacheloruddannelse i psykologi

- en bacheloruddannelse i jura

- en professionsbacheloruddannelse til lærer

- en professionsbacheloruddannelse til sygeplejerske

- en professionsbacheloruddannelse til skov- og landskabsingeniør

Desuden stilles krav om minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført

adgangsgivende uddannelse.

Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til

mindst engelsk B-niveau, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009

om deltidsuddannelse ved universiteterne.

Universitets- og Bygningsstyrelsen bemærker, at kravet om 2 års relevant erhvervserfaring

ligger inden for rammerne af masterbekendtgørelsens § 9. Styrelsen

bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed skal fremgå

tydeligt, hvad der anses som relevant erhvervserfaring.

Styrelsen bemærker i øvrigt, at kravene til ansøgernes erhvervserfaring og faglige

forudsætninger forventes at fremgå af uddannelsens studieordning, jf. masterbekendtgørelsens

§ 13.

Udvælgelseskriterier

Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. § 9, stk. 2 i bekendtgørelse nr.

1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne:

Efter det oplyste vil universitetet, i tilfælde af at ansøgerantallet overstiger 26

studerende, udvælge de mest kvalificerede ansøgere ud fra følgende tre forhold,

som alle vægtes ligeligt:

ACE Denmark -

Akkrediteringsinstitutionen

Side 3/3


- erhvervserfaringens relevans, hvor ansøgere med erfaring inden for konflikthåndtering

fra en ledelsesposition prioriteres

- karaktergennemsnittet for den adgangsgivende uddannelse

- mundtlig eksamen, hvor ansøgerens engelskkundskaber udprøves.

Universitets- og Bygningsstyrelsen har ikke bemærkninger til disse kriterier, da

de er i overensstemmelse med deltidsbekendtgørelsens §§ 9, stk. 2 og 11. Styrelsen

bemærker dog, at kriterierne og deres vægtning af hensyn til de studerendes

retssikkerhed skal være offentligt tilgængelige fra det tidspunkt, hvor universitetet

annoncerer uddannelsen.

Udbudssted

Uddannelsen udbydes i København.

Forudsætning for godkendelsen

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder

særligt bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser

ved universiteterne.

Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter.

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail:

jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov

for yderligere information.

Med venlig hilsen

Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen

Formand Direktør

Akkrediteringsrådet ACE Denmark

Bilag:

Kopi af akkrediteringsrapport

Kopi af dette brev er sendt til:

Undervisningsministeriet

Danmarks Statistik samt

Universitets- og Bygningsstyrelsen

ACE Denmark -

Akkrediteringsinstitutionen

Side 4/4


Akkrediteringsrapport

Ny masteruddannelse i samfundsmæssige konflikter og intervention

Københavns Universitet

Juni 2009


Ny masteruddannelse i samfundsmæssige konflikter og

intervention

Forår 2009

ACE Denmark – Akkrediteringsinstitutionen

Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk

2


Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 4

Sagsgangen....................................................................................................................................................... 5

Indstilling............................................................................................................................................................ 6

Resumé af vurderingen ..................................................................................................................................... 7

Juridiske opmærksomhedspunkter.................................................................................................................... 7

Grundoplysninger .............................................................................................................................................. 8

Uddannelsens kompetenceprofil ....................................................................................................................... 9

Uddannelsens struktur..................................................................................................................................... 10

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet............................................................................ 11

Kriterium 1: Behov for uddannelsen............................................................................................................. 11

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation ................................................................................. 16

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) .................................................................................. 18

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret........................................................................................... 18

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø ............................................................... 20

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø .................................................. 22

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) ................................. 23

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur................................................................................................................. 23

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer ......................................... 26

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen ................................................................................. 28

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)................................................... 30

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil ...................................................................................................... 30

Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen.............................................................................................. 32

Tilskudsmæssig indplacering....................................................................................................................... 32

Titel .............................................................................................................................................................. 32

Den normerede studietid.............................................................................................................................. 32

Legalitetskontrol............................................................................................................................................... 34

Bekendtgørelsesforhold ............................................................................................................................... 34

Censorkorps................................................................................................................................................. 34

Sprog............................................................................................................................................................ 34

Adgang......................................................................................................................................................... 34

Dimensionering ............................................................................................................................................ 35

Parallelforløb og fællesuddannelser ............................................................................................................ 36

Andre forhold................................................................................................................................................ 36

3


Indledning

Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og

godkendelse af en ny universitetsuddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark.

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på

baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet.

Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i

akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier.

Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for

universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007

(akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye

universitetsuddannelser.

Akkrediteringsrapporten består af fem dele:

- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet

- Grundoplysninger, oplysninger om uddannelsens kompetenceprofil samt struktur

- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen

- Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen

- Legalitetskontrol

Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af

Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens

tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens

normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning.

4


Sagsgangen

Ansøgning modtaget 2. juni 2009

Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 25. august 2009

Høringssvar modtaget 9. september 2009

Sagsbehandling afsluttet 28. oktober 2009

Bemærkninger Der er selvstændigt indhentet dokumentation 24.

juni 2009 om beslægtede uddannelser (brochure på

universitetets hjemmeside: ”Master i

Konfliktmægling 2008-2010”).

Der er 8. juli 2009 indhentet en supplerende

redegørelse for uddannelsens adgangskrav.

Rapporten har været i anden høring på universitetet,

hvor høringssvaret er modtaget 13. oktober. 2009.

5


Indstilling

ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i samfundsmæssige konflikter og intervention til

Positiv akkreditering

Afslag på akkreditering

Begrundelse

Samlet set vurderes masteruddannelsen i samfundsmæssige konflikter og intervention at leve op til

følgende akkrediteringskriterier på tilfredsstillende vis:

− dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2)

− uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3)

− uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4)

− kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5)

− uddannelsens struktur (kriterium 6)

− undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7)

− løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8)

− uddannelsens faglige profil (kriterium 9)

Masteruddannelsen vurderes at leve op til følgende kriterier på delvist tilfredsstillende vis:

− behov for uddannelsen (kriterium 1), idet det vurderes at være uklart, hvad grundlaget for en ny

selvstændig masteruddannelse inden for området er. Herunder vurderes der at være et overlap,

indholds- som aftagermæssigt, mellem den ansøgte uddannelse og masteruddannelsen i

konfliktmægling, der aktuelt udbydes ved samme fakultet.

6


Resumé af vurderingen

Vurderingen af de enkelte kriterier for masteruddannelsen i samfundsmæssige konflikter og intervention

1 2 3 4 5 6 7 8 9

Tilfredsstillende

Delvist

tilfredsstillende

Ikke tilfredsstillende

Juridiske opmærksomhedspunkter

ACE Denmark bemærker:

Ingen bemærkninger.

7


Grundoplysninger

Antal forventede studerende

Uddannelsen ønskes udbudt første gang

Uddannelsen udbydes på sproget

26

September 2010

Engelsk

8


Uddannelsens kompetenceprofil

”§ 6 Målet med uddannelsen er, at dimittenden efter endt uddannelse på et selvstændigt højt kvalificeret

niveau kan

- Forstå og analysere, sociale, økonomiske, juridiske, politiske, kulturelle og psykologiske årsager til

samfundsmæssige konflikter fra lokale til internationale;

- Identificere, vurdere og udvælge de muligheder for intervention, der kan medvirke til konstruktiv

samfundsmæssig forandring;

- Anvende dialog, forhandling, facilitering og mæglingsfærdigheder, og vurdere relevansen i forhold til

den enkelte konflikt og dens karakter;

- Medtænke forhold, som er nødvendige for at indgåede aftaler o.l. kan implementeres;

- Rådgive klienter, medarbejdere, kollegaer, ledere, brugere og organisationer om, hvordan de bedst

muligt søger samfundsmæssige konflikter løst;

- Agere i konflikt ud fra en stadig øget personlig kompetence og indsigt.

- Anvende evalueringskriterier til vurdering af nytten og etikken ved intervention i en konflikt;

- Arbejde videnskabeligt med en empirisk problemstilling, samt formidle denne i skrift og tale;

stk.2 Der er udarbejdet en nærmere beskrivelse af uddannelsens kompetenceprofil, jfr. bilag A til

studieordningen.

Stk. 3. Det er hensigten, at deltagerne skal integrere den kompetenceforøgelse, som uddannelsen giver, i

nuværende og fremtidige stillinger. Masteruddannelsen lægger således ikke i sig selv op til at skabe en ny

profession.” (Bilag 3).

9


Uddannelsens struktur

First year 1. semester

2. semester

first module

second module

Discipline Causes of Societal Conflicts Interventioon in Societal

Conflicts

Psychology Conflicts on individual, group

and societal level.

Cultural psychology

Law (Criminology) Mediation/dialogue in pairs

and groups

Other third party intervention

methods

Human rights, Justice,

International Law, Tribunals

Sociology/Antropology Poverty, migration Morality and action

Human Science Intercultural communication

Economy/

Political and economic

Cont.

Political science

structure in societies

ECTS 15 ECTS 15 ECTS

Second year 3. semester

Third module + intro. to

Theory of Science and

Methodology

Discipline Implementation and

Societal Change

Introduction to

Philosophy of Science

and Methodology

(including prevention)

Research design and

methods - Qualitative and

quantitative

Law (Criminology) Democracy and institutions

Truth-and reconciliation

Commissions

Sociology Psychology Reconcilitation

Co-existence

Political Science International relations -

Social Science

(sociology/

anthropology)

Economy /

Resource Economy

security – early warning

Refugees,

Development

Implementation after peace

agreement. Involvement

Capacity building and

process design

Environmental conflicts

4. semester

Fourth module

+ master project

ECTS 15 ECTS 15 ECTS

Philosophy of Science and

Methodology

Master Project

10


Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet

Kriterium 1: Behov for uddannelsen

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt

tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende

ikke tilfredsstillende

ACE Denmarks begrundelse

Universitetet har gennemført en aftagerundersøgelse, hvor ti aftagerrepræsentanter har deltaget i et

fokusgruppemøde med en varighed af to timer i november 2008. Tre øvrige aftagerrepræsentanter, der ikke

har haft mulighed for at deltage ved mødet, har i stedet kommenteret forslaget til uddannelsen skriftligt.

Universitetet har redegjort for, at der ved udvælgelsen af aftagerrepræsentanter er lagt vægt på ”(…) at

inddrage udvalgte repræsentanter fra både private virksomheder, offentlige institutioner på centralt niveau,

fagbevægelsen samt private organisationer for at få afdækket bredden i behovet for uddannelsen.” (Bilag 1,

s.2). Universitetet har også afholdt enkeltsamtaler, og nedenfor ses en samlet oversigt over de adspurgte

aftagerrepræsentanter og karakteren af deres involvering:

Organisation Navn Titel Fokusgruppe

Udenrigsministeriet Kirsten Steffensen Chefkonsulent x

Rigspolitiet Leif Christensen Politiinspektør x

Advokatfirmaet Henrik Lind

Advokat

Gorrisson,

Christian Alsøe Advokat x

Federspiel,

Kierkegaard

x

Lett Advokaterne René Offersen

Advokat

x

ARLA Foods a.m.b.a. Sanne Vinther Stakeholder

relations manager

x

Rockwool Fonden Elin Schmidt Direktør jurist x x

Ulandssekretariatet Steen Christensen Konsulent

(mellemøsten)

x

Tidl.informationschef

for Dansk Røde Kors

Helge Kvamm Selvstændig konsulent

x

Læger uden Grænser Vivianna Nyroos Program Manager

x

Akademikernes

Centralorganisation

Politiets

Efterretningstjeneste

Samtale Skriftligt

Käthe Ryom International

Konsulent x

Anja Dalgaard-Nielsen

Folkekirkens

Nødhjælp

Christian Friis Bach

Forsvaret Jens Claus Hansen

Afdelingschef for

Forebyggende

sikkerhed

International chef

Chef for Søværnets

Specialskole

Kommandør

x

x

x

11


Center for

Konfliktløsning

Else Hammerich

lektor og

seniorrådgiver

Det vurderes sandsynliggjort, at de adspurgte deltagere har forholdt sig til uddannelsens faglige profil og

mål for læringsudbytte, idet invitationen til fokusgruppemødet har været vedlagt en skrivelse i udkastform

om uddannelsen, og idet deltagerne ifølge universitetet konkret har fået til opgave at overveje egen

organisations behov for dimittender fra uddannelsen (Bilag 1, s.4). Universitetet har desuden redegjort for,

at deltagerne ved mødet samlet var positive over for oprettelsen af uddannelsen (Ansøgning, s.3). Her

vurderes det, at hovedparten af aftagerne særligt efterspørger dimittender med mæglingskompetencer og

en helhedsforståelse af konflikters samfundsmæssige eller kulturelle forankringer, hvilket det eksisterende

uddannelsesudbud vurderes i væsentlig grad allerede at kunne dække. Det uddybes senere.

I forhold til de tre skriftlige aftagertilkendegivelser vurderes det, at én af disse forholder sig til uddannelsens

faglige profil og mål for læringsudbytte samtidig med, at der udtrykkes en efterspørgsel på dimittender fra

uddannelsen (Folkekirkens Nødhjælp). De to øvrige vurderes for den enes vedkommende ikke at forholde

sig tilstrækkeligt til den specifikke uddannelse (Politiets Efterretningstjeneste), mens den anden

(Akademikernes Centralorganisation) vurderes at have forholdt sig nært til den specifikke uddannelse med

råd og input, men ikke at tilkendegive noget behov for dimittender fra uddannelsen. (Bilag a1-a3).

Det vurderes, at universitetet har redegjort for, hvordan uddannelsen indgår i det samlede

uddannelsesudbud, herunder hvordan uddannelsen adskiller sig fra den beslægtede uddannelse, der

udbydes ved universitetets sundhedsvidenskabelige fakultet, Master of Disaster Management (MDMa). Det

vurderes sandsynliggjort, at den ansøgte uddannelse adskiller sig fra denne, idet universitetet har redegjort

for, at MDMa har fokus på håndtering af katastrofesituationer, som i øvrigt ikke nødvendigvis er forårsaget

af konflikt, hvor den ansøgte uddannelses fokus er på konfliktsituationer:

”Master of Societal Conflicts and Intervention [MSCI] beskæftiger sig til forskel herfra med

konfliktsituationer, og fokuserer således på adfærd mellem en bred palet af aktører, som både kan være

årsager til konflikter og aktører i konstruktive samfundsmæssige forandringer; såsom private økonomiske

aktører (virksomheder og organisationer), civile uorganiserede grupperinger, statslige/offentlige institutioner

og NGO’ere, nationalt og internationalt.” (Ansøgning s.4f).

I samme forbindelse har universitetet redegjort for forskellen mellem den ansøgte uddannelse og

masteruddannelsen i konfliktmægling, som udbydes ved universitetets juridiske fakultet, hvor også den

ansøgte uddannelse påtænkes udbudt. Ifølge universitetets redegørelse fokuserer den eksisterende

masteruddannelse i konfliktmægling udelukkende på interpersonelle konflikter:

”For så vidt angår den eksisterende Master i Konfliktmægling, (…) fokuserer denne for det første

udelukkende på interventionen mægling, og for det andet udelukkende på mægling mellem to personer, idet

dog eventuelle forskelle fra mægling i større konflikter fremhæves. Denne masteruddannelse har således sit

fokus på interpersonelle konflikter. På Master of Societal Conflicts and Intervention vil de studerende

beskæftige sig med konflikter, der tydeligt er forbundet med overordnede samfundsmæssige

problematikker, institutioner og politik. Disse konflikter er derfor såkaldt ’multi-party conflicts’, som ofte

indebærer kulturelle, religiøse, etniske, demokratiske og ressourcefordelingsmæssige implikationer på

samfundsmæssigt niveau, hvorfor forståelse heraf, samt muligheder for intervention heri, vil være

uddannelsens fokus. Endvidere vil undervisningen på MSCI koncentrere sig om andre interventionsformer

end konfliktmægling. Endelig vil MSCI indeholde et teoribaseret projektforløb i en relevant organisation,

virksomhed eller offentlig institution, der er involveret i eller berøres af en større konflikt, hvilket hverken

indeholdes i eller er relevant på Master i Konfliktmægling. En yderligere forskel, der imidlertid ikke i sig selv

angiver nogen indholdsmæssig forskel, er, at Master i Konfliktmægling udbydes på dansk, hvorimod MSCI

vil være helt igennem engelsksproget.” (Ansøgning, s.4).

Det vurderes at være uklart, hvordan uddannelsen opfylder et behov, som ikke er opfyldt med

masteruddannelsen i konfliktmægling. Herunder vurderes det, at de forventede aftagere for de to

uddannelser er stærkt overlappende. Til grund for denne vurdering ligger universitetets redegørelse for

udvælgelsen af aftagerrepræsentanter og listen ovenfor over adspurgte aftagerrepræsentanter

sammenholdt med beskrivelsen af masteruddannelsen i konfliktmægling, der er tilgængelig på universitetets

hjemmeside. I denne beskrivelse er anført, at uddannelsen fx er relevant for:

x

12


- ”aktører i retssystemet såsom advokater og dommere

- ledere og human ressource medarbejdere i private virksomheder og i den offentlige sektor

- konsulenter

- medarbejdere i humanitære organisationer

- personer ansat i faglige organisationer

- andre med mæglingsopgaver såsom socialrådgivere, diplomater, læger, præster, politifolk, ansatte i

forsvaret og undervisere.” (Selvstændigt indhentet dokumentation af 24. juni 2009, s.2).

Det vurderede overlap mellem aftagere er ikke et selvstændigt grundlag for vurderingen af, at det er uklart,

hvordan uddannelsen opfylder et behov, der ikke allerede er opfyldt med masteruddannelsen i

konfliktmægling. Der vurderes også at være et indholdsmæssigt overlap mellem uddannelserne. Således

vurderes det videre på baggrund af beskrivelsen af masteruddannelsen i konfliktmægling på universitetets

hjemmeside, at også denne har et helhedsorienteret fokus, der ikke begrænser sig til individniveau, hvilket

følgende tre dele af beskrivelsen indikerer:

”Ved at forbinde det individuelle niveau med det samfundsmæssige niveau sigter uddannelsen mod at give

de studerende en helhedsforståelse af konflikt og konfliktmægling.” (Selvstændigt indhentet dokumentation

af 24. juni 2009, s.2).

”I den praktiske del skal deltagerne trænes som konfliktmæglere. Først i mindre konflikter mellem to parter.

Dernæst specialiseres træningen ved at inddrage konflikter med flere parter, situationer med bisiddere,

konflikter inden for forskellige arbejdsområder og konflikter i internationale sammenhænge. (… …)

Mæglingens anvendelse behandles fortløbende inden for forskellige områder, såsom erhvervsliv,

arbejdspladser, familier, straffesager og internationale konflikter.” (Selvstændigt indhentet dokumentation af

24. juni 2009, s.6”).

”Målet med dette område [konfliktforståelse red.] er at sætte deltagerne i stand til at analysere, beskrive og

forstå konflikter på såvel individ- som samfundsniveau og integrere denne viden i deres praksis som

konfliktmæglere.” (Selvstændigt indhentet dokumentation af 24. juni 2009, s.6”).

Universitetet har i sit høringssvar kommenteret vurderingen af et væsentligt overlap mellem de to

uddannelser:

”Hertil kan anføres, at hjemmesiden beklageligvis ikke giver et retvisende billede af, hvilke deltagere, der

rent faktisk har følt sig tiltrukket af Master i Konfliktmægling. Der har således i løbet af de 7 år uddannelsen

har eksisteret ikke været én eneste deltager fra f.eks. hverken politi, militær eller udenrigsministerium,

hvilket angiveligt skyldes uddannelsens koncentration om konflikter på individniveau (for uddybning heraf

henvises til kommentaren til kriterium 6.) På nuværende tidspunkt har vi haft flere henvendelser fra hhv.

Politiets Efterretningstjeneste (PET), Udenrigsministeriet samt internationalt orienterede organisationer, som

ønsker at deltage på uddannelsen Master of Societal Conflicts and Interventions (MSCI), og som ikke på

nogen måde føler sig tiltrukket af den eksisterende Master i Konfliktmægling. Vi har oprettet en liste over

interesserede, som for tiden rummer navne på godt 20 personer. Årsagen til forhåndsinteressen er

formentlig, at MSCI (i modsætning til MKM) sigter på områder, hvor den sociale helhed (nationalt f.eks.

bandekrige eller internationalt) omkring konflikterne er afgørende.

Vi er således af den opfattelse, at Master of Societal Conflicts and Interventions (MSCI) uden tvivl

imødekommer et hidtil udækket behov.” (Høringssvar af 9. september 2009).

Det bemærkes til denne del af høringssvaret, at det ikke fremgår, hvilke virksomheder de nævnte 20

personer er fra, hvorfor de er interesserede i uddannelsen, og hvor forpligtende deres

interessetilkendegivelser er.

Denne bemærkning har universitetet kommenteret i sit andet høringssvar:

”Hertil skal for det første bemærkes, at ACE ikke har fremsat nogen anmodning til os om afgivelse af

nærmere oplysninger om de personer, som vi har registreret som interesserede i MSCI. En sådan

anmodning må i givet fald respektere persondatalovens regler om videregivelse af person oplysninger.

Derimod anser vi os ikke selv hverken berettigede eller forpligtede til af egen drift at videregive navnene på

13


de pågældende interesserede personer. Listen er oprettet, fordi de pågældende enkeltpersoner, herunder

medarbejdere i PET og Danida samt internationale NGO’er m.fl., har henvendt sig til den fagansvarlige for

at høre om sandsynligheden for, at uddannelsen med fokus på samfundskonflikter rent faktisk vil blive

oprettet. Forhåndstilkendegivelsen er – udover selve interessen – blevet begrundet med nødvendigheden af

så hurtigt som muligt at kunne søge om midler til uddannelsen. Vi er således bekendt med enkeltpersoner,

som – til trods for, at uddannelsen i dag hverken er godkendt eller markedsført – allerede har søgt om

midler hertil. (…).

For det andet bemærkes, at vi ikke er i besiddelse af ”forpligtende tilkendegivelser” fra enkeltpersoner,

hvilket også må synes både urimeligt og urealistisk at forvente i forhold til en uddannelse, der endnu er

under udarbejdelse. Vi stiller os på denne baggrund uforstående over for, med hvilken ret (hjemmel) ACE vil

stille krav om bindende forhåndstilkendegivelser fra interesserede personer som en betingelse for

akkreditering af nye uddannelser. Ligeledes står det os uklart, hvilke retsvirkninger ACE finder, der kunne

være forbundet med en ”forpligtende interessetilkendegivelse” i forhold til en uddannelse, der endnu ikke er

godkendt. (…).” (Andet høringssvar af 13. oktober 2009).

Til dette andet høringssvar bemærkes, at der ikke er fremsat krav om, at universitetet skal videregive

navnene på de 20 personer, universitetet har anført som interesserede. Heller ikke er der stillet krav om

dokumentation i form af bindende forhåndstilkendegivelser. Blot anføres det som en konstaterende

bemærkning, at det ikke fremgår af universitetets første høringssvar, hvilke virksomheder de nævnte 20

personer er fra, hvorfor de er interesserede i uddannelsen, og hvor forpligtende deres

interessetilkendegivelser er. Bemærkningen er knyttet til vurderingen af en uklarhed i, hvordan den ansøgte

uddannelse adskiller sig fra den eksisterende uddannelse i konfliktmægling, og hvad behovet for den

ansøgte uddannelse består i.

Universitetet har i sit første høringssvar videre anslået, at undervisningen på masteruddannelsen i

konfliktmægling omfatter ca. 10% internationale konflikter og ca. 90% individkonflikter, mens det modsatte

vil gøre sig gældende ved den ansøgte uddannelse, der ifølge universitetet således vil omfatte 90%

internationale konflikter og 10% individkonflikter. Universitetet henviser i den sammenhæng til en

undervisningsoversigt for masteruddannelsen i konfliktmægling, der er vedlagt høringssvaret.

Undervisningsoversigten vurderes dog ikke at have en detaljeringsgrad, hvor det kan vurderes, hvordan

uddannelsen procentuelt fordeler sig på individ- og samfundsniveau.

I sit andet høringssvar har universitetet kommenteret vurderingen af, at baggrunden for den procentuelle

fordeling er uklar:

”Til illustration af den indholdsmæssige forskel på de to uddannelser har vi i tidligere høringssvar oplyst, at

vægtningen af internationale konflikter udgør ca. 10% i MKM og 90% i MSCI. Selv om ACE har noteret sig

denne oplysning, finder man alligevel ikke, at den kan tillægges betydning, idet ”undervisningsoversigten

(for MKM) vurderes (…) ikke at have en detaljeringsgrad, hvor det kan vurderes, hvordan uddannelsen

procentuelt fordeler sig på individ- og samfundsniveau” (s. 13f; vores parentetiske indskud).

Hertil skal bemærkes, at såfremt ACE finder anledning til at betvivle vores oplysning om vægtningen af

stoffet i de respektive uddannelser, må det efter sædvanlige principper for sagsoplysning påhvile ACE at

indhente supplerende oplysninger hos ansøgeren, i stedet for blot at afvise at lægge de meddelte

oplysninger til grund. Da det ikke står klart, hvilke yderligere oplysninger ACE har brug for til sin vurdering,

skal vi hermed efterspørge vejledning herom. I øvrigt henvises til oplægget til den nye uddannelse, hvoraf

vægtningen af stoffet – efter vores opfattelse – fremgår klart.” (Andet høringssvar af 13. oktober 2009.

Nærværende rapport er sendt i anden høring bl.a. for at give universitetet lejlighed til at klarlægge dette

spørgsmål om forskellen mellem den ansøgte uddannelse og den eksisterende masteruddannelse i

konfliktmægling. Det vurderes fortsat at være uklart, hvad grundlaget for den procentuelle angivelse af

vægtningen i de to uddannelsers fokus er, herunder om fordelingen fx er udregnet på baggrund af ECTS.

I sit andet høringssvar har universitetet videre kommenteret det vurderede indholdsmæssige overlap:

”Hertil skal for det første bemærkes, at det forhold, at MKM angives at være helhedsorienteret, ikke har

noget at gøre med spørgsmålet om, hvad der er uddannelsens (primære) genstand (individuelle eller

14


samfundsmæssige konflikter). Eftersom ACE synes at forveksle de to forhold med det resultat, at det

helhedsorienterede fokus i MKM antages at reducere behovet for en ny uddannelse, skal det derfor

præciserende oplyses, at både den eksisterende og den foreslåede nye uddannelse er helhedsorienterede i

den forstand, at konflikter – hvad enten de er individuelle eller samfundsmæssige – søges anskuet i en

kontekstuel sammenhæng.

Det betyder ikke, at enhver konflikt – i en mæglingssammenhæng – behandles, som om den i lige grad er

individuel og samfundsmæssig endsige international. Men det betyder, at mæglingsbestræbelser i forhold til

individuelle konflikter må ske på baggrund af et kendskab til de samfundsmæssige forhold, som evt. nærer

og vedligeholder konflikterne på dette plan, ligesom behandling af samfundsmæssige konflikter – omvendt –

bør inddrage psykologiske o.a. individuelle momenter, som kan være med til at skabe eller forstærke

konflikterne. – Det er således en fejl eller vildfarelse, når ACE lægger til grund, at en helhedsorienteret

forståelse er ensbetydende med, at MKM i lige grad omhandler individuelle og

samfundsmæssige/internationale konflikter.

Om genstanden for de to uddannelser skal for det andet bemærkes, at vi allerede i første høringssvar har

oplyst og klargjort, at de ovenfor citerede oplysninger herom på MKM’s hjemmeside skal forstås i lyset af

det netop anførte om den helhedsorienterede tilgang til mæglingsinstituttet, og at denne uddannelse har

den individuelle konflikt som hovedgenstand, idet samfundsmæssige/ internationale konflikter kun inddrages

i det omfang, dette har betydning for behandling af individuelle konflikter, dvs. til belysning af den

kontekstuelle baggrund for sådanne konflikter. Omvendt har den foreslåede uddannelse (MSCI) efter det

oplyste netop de samfundsmæssige/ internationale konflikter som sit primære genstandsområde.

Det er følgelig uden sagligt grundlag, når ACE fortsat – og i modstrid med de afgivne oplysninger i vores

tidligere høringssvar – antager, at de to uddannelser er delvist overlappende. Det skal hertil supplerende

anføres, at enhver der arbejder og har arbejdet med samfundsmæssige og internationale konflikter ved,

hvorledes disse – om end de alle involverer individer – adskiller sig radikalt fra konflikter på individniveau.

Der er således helt afgørende forskelle mellem at løse en konflikt mellem to personer, der f.eks. skal skilles,

og en international konflikt mellem f.eks. to befolkningsgrupper med forskellig kulturel, økonomisk og politisk

baggrund. Redskaberne til at forstå og løse sådanne konflikter kan derfor i sagens natur heller ikke være de

samme.” (Andet høringssvar af 13. oktober 2009).

Høringssvaret, der er gengivet ovenfor, vurderes i nogen grad at klarlægge, at de to uddannelser adskiller

sig fra hinanden, selvom begge har et helhedsorienteret fokus på konflikter. Det vurderes dog kun i nogen

grad sandsynliggjort, at den ansøgte uddannelse adskiller sig fra masteruddannelsen i konfliktmægling, der

ifølge universitetet også inddrager konflikter i internationale sammenhænge (se citaterne ovenfor fra

universitetets beskrivelse af uddannelsen i konfliktmægling.), mens den ansøgte uddannelse inddrager

individuelle konflikter (se oversigten over fagelementer side 10).

Samlet vurderes det, at kriterium 1 er delvist tilfredsstillende opfyldt. De adspurgte aftagere vurderes at

være relevante og at have forholdt sig til den konkrete uddannelse, men det vurderes at være uklart, hvad

grundlaget for en ny selvstændig masteruddannelse inden for området er. Herunder vurderes der at være et

overlap, indholds- som aftagermæssigt, mellem den ansøgte uddannelse og masteruddannelsen i

konfliktmægling, der aktuelt udbydes ved samme fakultet.

Dokumentation:

Ansøgning, s. 3-5

Bilag 1: Aftagerundersøgelse

Bilag A1: Interessetilkendegivelse Politiets efterretningstjeneste

Bilag A2: Interessetilkendegivelse Akademikernes Centraladministration

Bilag A3: Interessetilkendegivelse Folkekirkens Nødhjælp

Selvstændigt indhentet dokumentation af 24. juni 2009, brochure om uddannelsen på universitetets

hjemmeside: ”Master i Konfliktmægling 2008-2010”

Høringssvar af 9. september 2009

Andet høringssvar af 13. oktober 2009

15


Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation

Kriterium 2 vurderes at være opfyldt

tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende

ikke tilfredsstillende

ACE Denmarks begrundelse

Uddannelsen er rettet mod personer, der allerede er i beskæftigelse og vil forblive at være det under og

efter uddannelsen. Det vurderes, at universitetet har sat arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra

beslægtede uddannelser i relation til den ansøgte uddannelses faglige profil. Vurderingen knytter sig til

følgende redegørelse og tager hensyn til, at der endnu mangler statistik på området:

”Master of Disaster Management (MDMa) er i sit første gennemløb. Uddannelsen påbegyndte

undervisningen af de første masterstuderende i efteråret 2008. De første studerende forventes at afslutte

uddannelsen i juni 2009. Da ingen masterstuderende på MDMa således på nuværende tidspunkt er blevet

færdige, er det ikke muligt at udtale sig om dimittendernes beskæftigelsessituation efter afsluttet

uddannelsesforløb.” (Ansøgning, s.5).

Universitetet har anført, at der derimod findes oplysninger angående beskæftigelsessituationen for

dimittender, der har gennemført masteruddannelsen i konfliktmægling. Her henviser universitetet til en

selvevaluering af uddannelsen fra 2007, som er foretaget efter en række kvalitetsindikatorer, defineret af

UBST, bl.a. følgende: ”Er der ifølge dimittenderne selv sket en forbedring af deres kompetencer i relation til

uddannelsen, og oplever arbejdsgiverne, at dimittenderne er blevet bedre til deres arbejde?” (Bilag 2).

Universitetet har taget forbehold for, at besvarelsen af dette spørgsmål er behæftet med en vis usikkerhed,

fordi den trækker på forskellige rapporter, men konkluderer følgende:

”Konklusionen for Master i Konfliktmægling er i selvevalueringen, at dimittenderne oplever en samlet

kompetenceforøgelse forårsaget af deres studium. Det kommer til udtryk i undersøgelsen ”En kvalitativ

undersøgelse af langtidseffekter af masteruddannelser”, citeret i selvevalueringen: ”Fagligt har

masteruddannelsen medført, at deltagerne føler, at de har udviklet sig og erhvervet nye kompetencer, og de

føler sig efter masteruddannelsen meget fagligt kapable. Oplevelsen af at være fagligt kapable i

kombination med den øgede selvtillid betyder, at deltagerne føler sig klædt bedre på til og tør give sig i kast

med projekter, som de før masteruddannelsen oplevede som udenfor deres rækkevidde”. (Ansøgning, s.6).

Universitetet har videre redegjort for, at dimittender fra masteruddannelsen i konfliktmægling med

sandsynlighed får andre eller udvidede arbejdsopgaver efterfølgende:

”Selvevalueringen er knapt så tydelig med hensyn til arbejdsgivernes oplevelse af kompetenceforøgelse

hos dimittenderne fra Master i Konfliktmægling. Det sandsynliggøres dog at de studerende, som har

gennemført Master i Konfliktmægling, har ændret eller udvidet deres arbejdsopgaver, således at de udvikler

sig i en retning, som masteruddannelsen har kvalificeret dem til (side 23 i ’En kvalitativ undersøgelse af

langtidseffekter af masteruddannelser’ citeret i selvevalueringen 2007, s. 5). Dette taler for, at

kompetenceudviklingen de facto har sat sine spor i dimittendernes jobfunktion. Endelig konkluderes det

generelt i selvevalueringen, på baggrund af det tilgængelige materiale fra KU, at: ”De aktive virksomheder

ser masteruddannelserne som værktøj til at udvikle organisationen – og til at give medarbejderne nye

kompetencer, færdigheder – herunder netværksfærdigheder” (side 17, i selvevalueringen s. 5). (…)

Selvevalueringsrapporten for Master i Konfliktmægling antyder samlet set gode prospekter for en

masterdimittends videre karriereforløb på baggrund af en afsluttet uddannelse.” (Ansøgning, s.6).

Samlet set vurderes det, at kriterium 2 er tilfredsstillende opfyldt.

16


Dokumentation:

Ansøgning, s.5-6

Bilag 2: Notat om evaluering af Master i Konfliktmægling, juli 2007

17


Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret

Kriterium 3 vurderes at være opfyldt

tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende

ikke tilfredsstillende

ACE Denmarks begrundelse

Universitetet har anført, at uddannelsen er bygget op på et tværfagligt grundlag, og at der vil hentes

undervisere fra syv forskellige institutter, repræsenterende følgende 4 fakulteter:

- Det Juridiske Fakultet

- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

- Det Humanistiske Fakultet

- Det Biovidenskabelige Fakultet (Ansøgning, s.6).

Universitetet har på følgende måde begrundet, at uddannelsen er tværfaglig: ”Uddannelsen er baseret på

en holistisk forståelse af samfundsmæssige konflikter. Da ingen fagdisciplin med rette kan have monopol på

forståelse eller håndtering af konflikter, må flere fagdiscipliner nødvendigvis kombineres.” (Ansøgning, s 7).

Universitetet har videre angivet de enkelte elementer, der indgår i den beskrevne tværfaglighed:

”MSCI-masteren skal således have et indgående kendskab til såvel (social)psykologiske, økonomiske,

juridiske, politiske, sociologiske/ antropologiske og kulturelle faktorer, som spiller en rolle i

samfundsmæssige konflikter. MSCI-masteren skal herunder have solid forståelse for de forskellige

fagdiscipliners teori og metode.” (Ansøgning, s.17).

Det vurderes sandsynliggjort, at de studerende vil opnå fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer

og kompetencer, viden om videnskabelig teori og erfaring med at anvende videnskabelige metoder.

Vurderingen er knyttet til de vedlagte fagbeskrivelser (Bilag 4) og redegørelsen i ansøgningen (Ansøgning,

s.6-7).

Det bemærkes dog kritisk, at det er uklart, hvordan fagdisciplinerne, der indgår i tværfagligheden, vægtes,

og herunder hvilke fagspecifikke kompetencer der er centrale for uddannelsen. Niveauet for de

fagspecifikke akademiske kvalifikationer og kompetencer er behandlet under kriterium 9.

Universitetet har i sit høringssvar kommenteret vurderingen af en manglende vægtning af fagelementer på

følgende måde:

”For så vidt angår vægtningen mellem de forskellige fagelementer (jfr. tillige ACEs kommentarer til kriterium

3 og 9) beklager vi ikke at have præciseret dette tilstrækkeligt. Uddannelsen tilrettelægges med

konfliktrelevant teori fra (social)psykologi, jura, politologi og økonomi som de fire centrale fagelementer i

uddannelsen. Fagelementer, der omhandler kultur, religion, fattigdom og etnicitet baserer sig til forskel

herfra på teoretiske støttediscipliner, hvorved forstås fagdiscipliner, som når de én gang er undervist i, i

mellem 3 og 8 timer på uddannelsen og således naturligvis kun i oversigtsform, skal medfølge og integreres

i den efterfølgende del af uddannelsen. De centrale fagelementer forudsætter derimod en intern progression

gennem hele uddannelsesforløbet, både for så vidt angår det enkelte fagelement, og for så vidt angår

fagelementerne imellem.” (Høringssvar af 9. september 2009).

18


På baggrund af universitetets høringssvar som gengivet ovenfor vurderes det, at psykologi, jura, politologi

og økonomi er uddannelsens centrale fagelementer, og at disse vægtes lige. Videre vurderes det klarlagt, at

de fagspecifikke kompetencer, der knytter sig til disse fire discipliner, er de centrale for uddannelsen.

Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer vil

basere sig på forskning inden for uddannelsens fagområder. Vurderingen er baseret på CV´er og

publikationslister for medlemmerne af styregruppen, som også vil undervise på uddannelsen (Bilag 5a)

samt oplysningen, at: ”Undervisningen tilrettelægges og varetages for minimum 60 % vedkommende af

fastansatte videnskabelige medarbejdere på Københavns Universitet, som alle har publiceret internationalt

og som er fagligt forankrede i stærke, internationalt orienterede forskningsmiljøer.” (Ansøgning, s.8).

Det vurderes videre sandsynliggjort, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer vil basere sig på

interaktion mellem forskning og praksis. Følgende redegørelse ligger til grund for vurderingen:

”MSCI-uddannelsen tilsigter endvidere at sikre en interaktion mellem forskning og praksis. Dette vil bl.a. ske

ved at inddrage cases fra praksis, herunder de studerendes egne, i undervisningen, ved at invitere

gæsteforelæsere med stor erfaring indenfor de pågældende fagdiscipliner og ved at den studerende skal

deltage i et teoribaseret projektforløb, samt endelig ved at den studerende skal skrive sin masterafhandling

med udgangspunkt i det teoribaserede projektforløb (se studieordningens §§ 10 samt 11).”(Ansøgning, s.7).

Samlet set vurderes det, at kriterium 3 er tilfredsstillende opfyldt.

Dokumentation:

Ansøgning, s. 6-8 og 17

Bilag 4: Fagbeskrivelse for fagelementer på MSCI

Bilag 5a: CV samt publikationsliste for faste videnskabelige medarbejdere og medlemmer af styregruppen

for MSCI

Høringssvar af 9. september 2009.

19


Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø

Kriterium 4 vurderes at være opfyldt

tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende

ikke tilfredsstillende

ACE Denmarks begrundelse

Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsens tilrettelæggere og undervisere i udstrakt grad er fastansat

videnskabeligt personale, idet universitetet som beskrevet under kriterium 3 har oplyst, at mindst 60 % af

underviserne og tilrettelæggerne er fastansat videnskabeligt personale. Universitetets har angivet, at

følgende konkrete videnskabelige medarbejdere vil være involveret i uddannelsen:

”Følgende fastansatte videnskabelige medarbejdere, som alle er med i Styregruppen, vil også være

involveret i undervisningen (alfabetisk rækkefølge):

- Professor dr.jur. Flemming Balvig, Det Juridiske Fakultet, KU (fagområdet kriminologi)

- Professor Ph.D. Carl-Johan Dalgaard, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, (fagområdet

Økonomi)

- Professor dr.med. Peter Elsass, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, (fagområdet Social- og

kulturpsykologi)

- Lektor Ph.D. Jens Emborg, Det Biovidenskabelige fakultet (fagområdet Klimakonflikter)

- Professor. Dr.jur. Henning Koch, Det Juridiske Fakultet, (fagområdet Statsret), Centerleder på

Center for European Constitutionalization (CEC)

- Lektor Ph.D. Birgitte Refslund Sørensen, Det samfundsvidenskabelige Fakultet, (fagområdet

Antropologi), Ph.D-programleder.

- Professor dr.jur. Vibeke Vindeløv, Det juridiske Fakultet (fagområdet Konfliktmægling), Leder af

Master i Konfliktmægling

- Professor Ole Wæver Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU (fagområdet International Politik

og Sikkerhed), Centerleder på Center for Advanced Security Theory (CAST)

(…)

Herudover er sikret tilsagn til undervisning fra følgende internationale undervisere (…):

- Steven Freeland, som i de sidste 5 år har været deltidsunderviser ved Det juridiske Fakultet, KU

(fagområde International Constitutions and Courts),

- Jacob Bercovitch, Professor of International Relations, University of Canterbury, New Zealand, som

er gæstelærer ved Det Juridiske Fakultet i 2010.

- Steven Daniels, associate prof., ph.d. Utah State University og/eller Gregg Walker, prof., ph.d.

Oregon State University, USA.

-

Samt fra følgende internationale undervisere med stor erfaring fra hhv. træning og fieldwork (…):

- Director Chris Spies, Director of Dynamic Stability CC, a conflict transformation and development

consultancy.

- Director Sue Williams, Summer Peacebuilding Institute, Eastern Mennonite University

(Harrisonburg, Virginia, USA).” (Ansøgning, s.8).

Universitetet har anført, at der herudover er givet tilsagn fra gæsteforelæsere fra internationale

forskningsmiljøer og fra virksomheder, institutioner og organisationer, som vil supplere den faste

underviserstab. I den forbindelse har universitetet redegjort for, at det vil være en forudsætning for at blive

anvendt som ekstern underviser på MSCI, at den pågældende har en akademisk uddannelse og kan

dokumentere at have publiceret internationalt (Ansøgning, s.8f).

Med de vedlagte CV´er og publikationslister for de anførte undervisere vurderes det sandsynliggjort, at

20


deres forskningsområder er relateret til uddannelsens fagområder.

I tilknytning til samme del af dokumentationen vurderes det sandsynliggjort, at uddannelsens tilrettelæggere

og undervisere er en del af de for uddannelsen relevante forskningsmiljøer.

Samlet set vurderes det, at kriterium 4 er tilfredsstillende opfyldt.

Dokumentation:

Ansøgning s.8-9

Bilag 5a: CV samt publikationsliste for faste videnskabelige medarbejdere og

medlemmer af styregruppen for MSCI

Bilag 5b: CV for andre undervisere på MSCI

21


Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende

forskningsmiljø

Kriterium 5 vurderes at være opfyldt

tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende

ikke tilfredsstillende

ACE Denmarks begrundelse

Det vurderes sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har et højt niveau. Vurderingen bygger

på den dokumenterede forskningsproduktion for de otte fastansatte videnskabelige medarbejdere (se

kriterium 4), som også udgør uddannelsens styregruppe (Bilag 5a).

Desuden bygger vurderingen på følgende redegørelse:

”Samtlige deltagere i styregruppen er involveret i aktive forskningsmiljøer ved KU. Det er karakteristisk for

alle forskningsmiljøerne, at de er internationalt orienteret og har en høj produktivitet, som afspejles i

styregruppens CV’er og publikationslister (jf. bilag 5a). De involverede forskningscentre repræsenterer

endvidere en innovativ og tværdisciplinær tilgang. Uddannelsen er opstået som led i det

forskningssamarbejde, der tidligere har været etableret mellem flere af de personer, der indgår i

styregruppen. Der er netop taget initiativer til at søge forskningsmidler fra temaklynge-fonden på et projekt

om ”Climate Change and Conflict” (Ansøgning, s.9).

Det vurderes videre sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt

samarbejde på baggrund af de vedlagte CV´er for styregruppen, redegørelsen i citatet ovenfor og

baggrund af inddragelsen, der ifølge universitetet vil ske, af internationale undervisere (se kriterium 4).

Samlet set vurderes det, at kriterium 5 er tilfredsstillende opfyldt..

Dokumentation:

Ansøgning, s.9

Bilag 5a: CV, samt publikationsliste for faste videnskabelige medarbejdere og

medlemmer af styregruppen for MSCI

22


Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens

organisering og tilrettelæggelse)

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur

Kriterium 6 vurderes at være opfyldt

tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende

ikke tilfredsstillende

ACE Denmarks begrundelse

Det er beskrevet i ansøgningen, at uddannelsen er bygget op over en konfliktcyklus, hvor hvert modul

repræsenterer et stadium i en konflikt.

Således fokuseres i det første modul på ”(…) psykologiske og kulturelle forhold, der kan beskrives som

årsager til konflikt på såvel individuelt, gruppe, samfunds som internationalt niveau, idet sammenhængen

mellem disse niveauer bliver grundlag for nærmere udforskning. Herudover koncentreres om politologiske

og økonomiske faktorers indflydelse på opståen af konflikter. Fokus vil således være på såvel forskelle som

ligheder mellem individer, mellem forskellige virksomheder, forskellige politiske organisationer, mellem

forskellige internationale aktører og på forskellige nationer i den globale verden.” (Ansøgning, s.10).

I andet modul er fokus på intervention i konflikter: ”Fokus bliver således dels på den processuelle

håndtering i form af alternative interventionsformer såsom konfliktmægling, dialog og faciliteret dialog, dels

på mere autoritative interventionsformer såsom domstole og tribunaler. Uanset interventionens form skal

der sættes fokus på, hvorledes krav om menneskerettigheder og retfærdighed iagttages. Første samling vil

koncentrere sig om opbygning af forsvarlige alternative interventioner (konfliktmægling mv.), hvor

overensstemmelsen mellem interventionens form og indhold er afgørende for interventionens kvalitet. De

studerende skal således udover at tilegne sig teori og praktiske færdigheder, tillige inddrage etiske

overvejelser om, hvorledes tungtvejende begreber som retfærdighed og magt iagttages. På anden samling

vil de mere autoritative muligheder for intervention, både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, være

genstand for undervisningen.” (Ansøgning, s10).

Det tredje og sidste modul inden masterprojekt og det teoribaserede projektforløb har fokus på: ”(…) de

krav, der må stilles til opfølgning på intervention, det være sig i form af implementering af aftaler, initiativer

til opnåelse af lokalt ejerskab, opbygning af demokratiske institutioner, initiativer til afhjælpning af

økonomisk ulighed o.l., og endelig tiltag til arbejde med forsoning. Disse tiltag har alle implementeringens

karakter, samtidig med, at de har forebyggende kvaliteter, hvorved den naturlige konfliktcyklus bliver sluttet.

Da opfølgning på konflikter altid vil være et broget billede, omfatter modulet naturligt flere fagdiscipliner,

navnlig jura, økonomi, antropologi og politologi.” (Ansøgning, s. 10f).

Universitetet vurderes at have sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem uddannelsens overordnede

mål for læringsudbytte og målene for de enkelte moduler. Vurderingen bygger på en sammenstilling af

målene, der er beskrevet i uddannelsens kompetenceprofil, og universitetets redegørelse for de enkelte

modulers indhold. Det vurderes også sandsynliggjort, at de studerende kan indfri kompetenceprofilen (bilag

3a). Til grund for vurderingen ligger universitetets præcisering af, at temaet konflikt binder uddannelsen

sammen, og at der i de forskellige discipliner ”zoomes” ind på det, der netop er relevant for temaet (se

kriterium 9).

Det vurderes sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem uddannelsens adgangskrav og indhold.

23


Vurderingen er baseret på universitetets redegørelse for, at de studerendes forskellige faglige

forudsætninger vil blive mødt af en hurtig introduktion til det enkelte fagområde i begyndelsen af hvert

undervisningsforløb og til modulet som helhed (Ansøgning s.10). Til grund for vurderingen ligger desuden

følgende høringssvar:

”For så vidt angår sammenhængen og den tilstrækkelige progression mellem uddannelsens adgangskrav

og indhold skal det videre anføres, at optagelseskriterierne for de studerende udover en teoretisk ballast fra

minimum en bachelorgrad tillige er en praktisk ballast. Dette indebærer, at de studerende må forudsættes at

have en relevant ballast fra deres tidligere studium, som indebærer, at der vil være kendte områder, som

kræver mindre indsats, hvorved arbejdsbyrden kan koncentreres om de områder, de studerende ikke

tidligere har beskæftiget sig med. Det forventes derfor, at de studerende vil være i stand til at anvende

tilstrækkeligt med resurser til at kunne tilegne sig det nødvendige læringsudbytte også indenfor nye

discipliner.

Når en 2-årig deltids-masteruddannelse, der svarer til en 1-årig heltidsuddannelse jfr. Bekendtgørelse om

visse masteruddannelser ved Universiteterne (BEK nr 682 af 16/08/02) skal have et niveau, der svarer til en

2-årig (heltids)kandidatuddannelse, (jfr. i øvrigt ACEs rapport s 27) må der nødvendigvis stilles store krav

såvel til de studerende som til indholdet af uddannelsen, hvilket er, hvad vi ved tilrettelæggelsen af denne

uddannelse har søgt at honorere (der henvises i øvrigt til kommentaren nedenfor under kriterium 9).”

(Høringssvar af 9. september 2009).

I sammenhæng med universitetets præcisering af, hvilke fagelementer der er centrale for uddannelsen (se

kriterium 3), vurderes det sandsynliggjort, at uddannelsens indhold skaber en tilstrækkelig progression fra

adgangskravene, og at tværfagligheden kan indeholdes i uddannelsens 60 ECTS. Det bemærkes dog, at

det ansøgte adgangsgrundlag er meget bredt, idet det eksempelvis favner både lærere, sygeplejersker,

skov- og landskabsingeniører og bachelorer i psykologi, økonomi og jura (Ansøgning, s. 19).

Universitetet har i sit andet høringssvar kommenteret vurderingen af et meget bredt adgangsgrundlag:

”(…) Efter sammenhængen at dømme må vi forstå ACE’s vurderinger således, at man finder det

betænkeligt, at en masteruddannelse har et bredt adgangsgrundlag. Hertil skal rent principielt bemærkes, at

vi stiller os uforstående over for, med hvilken ret (hjemmel) ACE stiller krav om et smalt adgangsgrundlag

som betingelse for akkreditering af en masteruddannelse. I forhold til den her foreslåede uddannelse skal

det endvidere anføres, at den eksempelvise opregning af lærere, sygeplejersker og landskabsingeniører

som mulige interessenter skyldes, at det ikke er ualmindeligt, at personer med disse faglige baggrunde

udsendes til internationale opgaver af f.eks. Folkekirkens Nødhjælp og Danida. At personer fra disse

faggrupper ikke som udgangspunkt vil have fornødne forudsætninger inden for hovedfagene, politologi,

økonomi, psykologi og jura, er naturligvis et faktum. Eftersom optaget på studiet – som også forudsat i

ACE’s legalitetskontrol (s. 34) – sker ud fra faglige, målbare, objektive og gennemskuelige

udvælgelseskriterier, vil ansøgere uden en bacheloruddannelse i en af hoveddisciplinerne imidlertid kun

blive optaget, dersom de opfylder de beskrevne krav og således vurderes at kunne – og selv være indstillet

på at – arbejde tilstrækkeligt til at opnå de nødvendige kvalifikationer. Progressionen i den tilegnede viden

for denne type deltagere burde således være åbenbar.

For så vidt angår ansøgere, som er i besiddelse af en bachelor i hhv. psykologi, jura, politologi og økonomi,

har vi i første høringssvar redegjort for, at hensigten med uddannelsen ikke er, at føre de studerende op til

kandidatniveau inden for hver enkelt af hoveddisciplinerne. Dette ville selvsagt være en helt igennem umulig

opgave, ligesom det under ingen omstændigheder vil imødekomme formålet med uddannelsen, som er at

ruste deltagerne til bedre at analysere og rådgive mv. i samfundskonflikter, end det er muligt ud fra en

enkelt akademisk disciplin. Der henvises herom videre til kommentaren nedenfor til kriterium 9.” (Andet

høringssvar af 13. oktober 2009).

Det bemærkes fortsat, at adgangsgrundlaget er meget bredt, men det vurderes sandsynliggjort, at de

studerende kan indfri kompetenceprofilen med den præcisering af samme, der er sket i universitetets

høringssvar. Hertil bemærkes, at kompetenceprofilen jf. vurderingen af kriterium 9 bør præciseres for at

være i overensstemmelse med universitetets høringssvar og således uddannelsens egentlige,

kompetencemæssige målsætninger.

24


Ifølge Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne §2 stk. 2 skal en masteruddannelse

gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse, og det vurderes, at uddannelsen kan leve

op til dette, idet temaet konflikt samler uddannelsen og skaber en klar struktur, og idet uddannelsen knytter

sig til et etableret forskningsfelt (se kriterium 9).

I uddannelsen er indeholdt et projektforløb, som sammen med udarbejdelsen af masterprojektet udgør

fjerde modul. Det vurderes, at universitetet har begrundet sit valg i forbindelse med denne inddragelse af

praksisfeltet og sandsynliggjort, at det kan understøtte uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurderingen

bygger på følgende redegørelse:

”Projektforløbet skal foregå i tilknytning til danske og internationale virksomheder, organisationer og

institutioner, der berøres af samfundsmæssige, herunder internationale, konflikter. Den studerende har

inden projektforløbets start af faglederen fået godkendt såvel institutionen/organisationen/virksomheden,

hvori forløbet skal foregå, som selve projektet. Formålet med projektet er at anvende teori og metoder

tilegnet i de tre tidligere semestre/moduler mhp. at komme med forslag til design af den under de givne

omstændigheder mest konstruktive intervention. Samtlige involverede fagdiscipliner kan således bringes i

anvendelse, idet der stilles krav om, at masterafhandlingen skal omfatte og begrunde anvendelsen af

mindst tre fagdiscipliner.” (Ansøgning, s.11).

Samlet set vurderes det, at kriterium 6 er tilfredsstillende opfyldt.

Dokumentation:

Ansøgning, s.10-11

Bilag 3a: Kompetenceprofil for Master of Societal Conflicts and Intervention (MSCI)

Høringssvar af 9. september 2009

Andet høringssvar af 13. oktober 2009

25


Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes

kvalifikationer

Kriterium 7 vurderes at være opfyldt

tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende

ikke tilfredsstillende

ACE Denmarks begrundelse

Universitetet har henvist til studieordningens § 13, som foreskriver, at uddannelsen skal indeholde en bred

variation af både undervisnings- og arbejdsformer med henblik på at opnå de mål, der er fastsat for

uddannelsen i studieordningens § 6 (og uddybet i kompetenceprofilen, Bilag 3a).

”§ 6. Målet med uddannelsen er, at dimittenden efter endt uddannelse på et selvstændigt højt kvalificeret

niveau kan

- Forstå og analysere, sociale, økonomiske, juridiske, politiske, kulturelle og psykologiske årsager til

samfundsmæssige konflikter fra lokale til internationale;

- Identificere, vurdere og udvælge de muligheder for intervention, der kan medvirke til konstruktiv

samfundsmæssig forandring;

- Anvende dialog, forhandling, facilitering og mæglingsfærdigheder, og vurdere relevansen i forhold til

den enkelte konflikt og dens karakter;

- Medtænke forhold, som er nødvendige for at indgåede aftaler o.l. kan implementeres;

- Rådgive klienter, medarbejdere, kollegaer, ledere, brugere og organisationer om, hvordan de bedst

muligt søger samfundsmæssige konflikter løst;

- Agere i konflikt ud fra en stadig øget personlig kompetence og indsigt.

- Anvende evalueringskriterier til vurdering af nytten og etikken ved intervention i en konflikt;

- Arbejde videnskabeligt med en empirisk problemstilling, samt formidle denne i skrift og tale;” (Bilag

3).

Undervisningen vil ifølge universitetet veksle mellem ”(…) oplæg, diskussion, refleksion, træning og

feedback for at sikre de studerende det højest mulige udbytte af undervisningen.” (Ansøgning, s.11).

Derudover har universitetet anført, at følgende eksamensformer vil blive anvendt på uddannelsen:

- ”Skriftlig individuel hjemmeopgave over 3 dage

- Skriftlig individuel eksamen i 5 timer

- Mundtlig individuel eksamen

- Mundtlig ”proces-(rolle)spil”-eksamen med efterfølgende teoretisk diskussion

- Case-fremlæggelse, inkl. analyse og teori i undervisningen

- Opponering i forbindelse med case-fremlæggelse.” (Ansøgning, s.13).

Det vurderes, at universitetet har redegjort for, hvordan de nævnte pædagogiske og didaktiske metoder,

herunder prøveformer, konkret understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte.

Vurderingen er baseret på en sammenstilling af studieordningens § 6, som er gengivet ovenfor,

fagbeskrivelserne (Bilag 4) og universitetets redegørelse, som refereres i de følgende to afsnit:

Undervisningen er lagt an på, at de studerende medvirker aktivt og tager medansvar for

undervisningskvalitet og fagligt udbytte. En mængde stof forventes læst, og kun en del af dette drøftes i

undervisningen. De studerendes egne praktiske erfaringer med konflikter vil indgå i undervisningen,

hvorved ”(…) de studerende udover at stifte bekendtskab med forskellige teoretiske discipliner, tillige får

udbytte af de forskellige fagpraktiske baggrunde, som deltagerne repræsenterer.” (Ansøgning, s.12).

26


Forventningen til de studerende om aktiv medvirken er afspejlet i tilrettelæggelsen af undervisningen som

”(…) dialog, diskussion, studenterfremlæggelser med forberedt studenteropponering, projekter samt

øvelser. Dette medfører, at de studerende trænes i præsentationsteknik, team-work, projektledelse samt

konflikthåndtering.”

Videre vurderes det på baggrund af universitetets redegørelse sandsynliggjort, at det har fokus på

udviklingen af undervisernes pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. Universitetet har anført, at alle

de fastansatte undervisere ved uddannelsen har gennemgået en pædagogisk uddannelse som en del af

deres karriereforløb. Derudover har styregruppen for uddannelsen udarbejdet et notat med retningslinjer til

sikring af undervisernes pædagogiske niveau (Bilag 9). Af notatet fremgår i punktform en række krav til

uddannelsens faste undervisere, som ifølge universitetet efterstræbes indfriet, fx at underviserne har en

formel pædagogisk uddannelse – og hvis ikke: veldokumenterede pædagogiske realkompetencer – og at

underviserne formidler deres stof på et forståeligt engelsk. Kravene til underviserne indgår ifølge

universitetet i kvalitetssikringen af uddannelsen, herunder i underviserevalueringer (Bilag 9).

Universitetet har videre redegjort for sit fokus på udviklingen af de pædagogiske kvalifikationer ved at pege

på, at der ved universitetet udbydes ”(…) løbende efteruddannelseskurser i pædagogik og formidling for

fastansatte på universitetet, som i det omfang det skønnes hensigtsmæssigt, vil blive anbefalet

underviserne af fagledelsen. Faglederen vil desuden give sparring til de forskellige undervisere, inden deres

undervisningsforløb, for at sikre den faglige sammenhæng, ligesom hun under alle undervisningsforløb, dvs.

på alle samlinger, vil være til stede som koordinator og sparringspartner ift. det faglige og pædagogiske

indhold af undervisningen.” (Ansøgning, s.13f).

I tilknytning til citatet ovenfor vurderes det sandsynliggjort, at uddannelsen er tænkt ind i universitetets

strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kvalifikationer og kompetencer. Det bemærkes dog, at

universitetet ikke har redegjort for, hvordan undervisernes kompetencer til at undervise på engelsk konkret

sikres. Universitetet har kommenteret punktet i sit høringssvar:

”MSCI vil anvende KUs Center for Internationalisering og Parallelsproglighed til at sikre undervisernes

niveau.” (Høringssvar af 9. september 2009).

Det anerkendes, at universitetet har mulighed for at anvende ovennævnte center. Det bemærkes dog fortsat

at være uklart, hvordan undervisernes engelsksproglige kompetencer konkret sikres, herunder med hvilken

systematik underviserne vil være tilknyttet centret.

Det vurderes videre, at universitetet har redegjort for, hvordan uddannelsen kan gennemføres i forhold til de

fysiske rammer. Til grund for vurderingen ligger universitetets redegørelse for, at undervisningen vil blive

gennemført dels på kursuscentret Sankt Helene i Tisvildeleje og dels i universitetets undervisningslokaler

ved Det Juridiske Fakultet. Universitetet har anført, at studerende ved masteruddannelsen i konfliktmægling

har evalueret kursuscentrets faciliteter positivt, og i forhold til universitetets egne faciliteter er der vedlagt

resultater fra den seneste undervisningsmiljøvurdering (Bilag 11). Af denne fremgår det, at studerende ved

fakultetet generelt er utilfredse med fakultetets fysiske forhold, fx i forhold til nedslidte lokaler og stole,

mulighed for at høre underviseren, manglende informationsflow til de studerende mv. Her bemærkes det

positivt, at universitetet har vedlagt en handlingsplan (Bilag 12), der vurderes systematisk at redegøre for,

hvordan og hvornår de enkelte udfordringer planlægges at blive imødegået både på kort og lang sigt.

Samlet set vurderes det, at kriterium 7 er tilfredsstillende opfyldt.

Dokumentation:

Ansøgning, s.11-14

Bilag 3:Studieordning for Master of Societal Conflicts and Intervention (MSCI)

Bilag 3a:Kompetenceprofil for Master of Societal Conflicts and Intervention (MSCI)

Bilag 4:Fagbeskrivelse for fagelementer på MSCI

Bilag 9: Sikring af undervisernes pædagogiske kvalifikationer og undervisningens didaktiske kvalitet

Bilag 11:Det Juridiske Fakultet UMV-rapport

Bilag 12: UMV-Handlingsplan for studiemiljø på jura

Høringssvar af 9. september 2009)

27


Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen

Kriterium 8 vurderes at være opfyldt

tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende

ikke tilfredsstillende

ACE Denmarks begrundelse

Det vurderes sandsynliggjort, at universitetet har en strategi for, hvordan uddannelsen skal indgå i det

eksisterende kvalitetssikringssystem. Universitetet har redegjort for, at der pr. 31. marts 2009 er

offentliggjort en for universitetet fælles procedure for undervisningsevaluering, og der er anført et link til

dokumentet. Videre er redegjort for, at der ved Det Juridiske Fakultet er påbegyndt en revision af

kvalitetssikringsprocedurer og retningslinjer under hensyn til universitetets overordnede procedurer samt

universitetets politik for kvalitetssikring.

Universitetet har anført, at Det Juridiske Studienævn d. 16. april 2009 har vedtaget retningslinjer for

kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af fag, undervisning, eksamen m.v., og at disse endnu ikke er

offentliggjort og derfor heller ikke vedlagt som bilag (Ansøgning, s.14f). Universitetet har beskrevet, at

følgende evalueringsaktiviteter til kvalitetssikring vil gælde for uddannelsen:

- ”Tilstedeværelse ved al konfrontationsundervisning af repræsentant for fagledelsen, der sikrer

kontinuiteten og sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og pædagogik.

- En indledende forventningsafstemning mellem fagledelsen, de studerende og internt på holdet

foretages for at sikre at uddannelsens generelle målbeskrivelse og specifikke kompetencemål er

kendt af de studerende, samt at indholdet af de forskellige modulers fagbeskrivelser, herunder

fagelementer, tillige er kendt af de studerende. Derudover formidles forventninger til de studerendes

indsats, herunder aktive deltagelse og omvendt; de studerendes forventninger til underviserne,

organiseringen af uddannelsen, samt deres medstuderende, ligesom de studerende opfordres til at

føre personlig logbog med notater om personlig og faglig læring. Se eksempel på produkt fra

Master i Konfliktmægling hold 5 (bilag 15).

- Løbende undervisnings- og underviserevaluering efter hver undervisningsgang (samling) foregår

ved et spørgeskema der udsendes elektronisk. Et eksempel på et spørgeskema til løbende

undervisnings- og underviserevaluering er vedlagt som bilag 16. Den konkrete udformning af

spørgeskemaet skal tilpasses MSCIs profil, samt holdes i et overskueligt design, så de løbende

evalueringer er håndterbare både for de studerende og uddannelsesadministrationen.

- Midtvejsdialog med de studerende foretages med det formål at skabe dialog omkring det

igangværende undervisningsforløb. Mødet benyttes til at få kvalitativ vurdering af uddannelsen,

uddybe og udvikle mere tværfaglige aspekter samt feedback på administrative forhold.

- Individuelle midtvejssamtaler planlægges afholdt sidst i andet/først i tredje semester, og er et tilbud.

Den personlige samtale omhandler den enkeltes faglige udvikling.

- Afsluttende evaluering af årgangen forgår ved en samlet skriftlig slutevaluering ved afslutningen af

et gennemløb (en årgang) på MSCI-uddannelsen. Formålet med slutevalueringen er at

sammenfatte kvantitative og kvalitative vurderinger af udbyttet af undervisningen, samt give input til

forbedringer før uddannelsen udbydes næste gang. Slutevalueringen anvendes af fagledelsen i

forbindelse med revision af fagbeskrivelsen. Bilag 17 giver et eksempel på relevante

evalueringsspørgsmål hentet fra den afsluttende evaluering af master i Konfliktmægling hold 4,

marts 2009. Foruden de ovennævnte områder for kvalitetssikring, vil der også på områderne

vejledning og eksamen blive etableret faste evalueringsprocedurer til sikring af kvalitet og

udvikling.” (Ansøgning, s.16).

På baggrund af punkterne, der er angivet ovenfor, vurderes det sandsynliggjort, at der vil blive indsamlet

både kvalitative og kvantitative informationer, og at den indsamlede viden vil blive anvendt ved nye tiltag og

ændringer af eksisterende forhold, fx som angivet i forhold til fagbeskrivelserne.

28


Følgende del af redegørelsen understøtter vurderingen af, at universitetet har sandsynliggjort, at der vil ske

en opfølgning på indsamlet information:

”På baggrund af de løbende elektronisk baserede undervisnings- og underviserevalueringer, samt

feedback-skemaer fra den ved konfrontations-undervisningen tilstedeværende repræsentant, vil

fagledelsen, i dialog med styregruppen for MSCI, løbende tage initiativ til eventuelle justeringer af det

faglige indhold og undervisningsformer. Udskiftning af undervisere vil ske på baggrund af en samlet

vurdering foretaget af faglederen i samråd med styregruppen for MSCI, jf. notatet ’Sikring af undervisernes

pædagogiske kvalifikationer og undervisningens didaktiske kvalitet’ (bilag 9). Såfremt justeringerne af det

faglige indhold mv. indebærer ændring af studieordningen, vil dette naturligvis kun kunne ske i

overensstemmelse med de formelle regler herom, hvorefter det forudsætter såvel studienævnets som

dekanens eksplicitte godkendelse.” (Ansøgning, s.16f).

Samlet set vurderes det, at kriterium 8 er tilfredsstillende opfyldt.

Dokumentation:

Ansøgning, s.14-17

Bilag 9: Sikring af undervisernes pædagogiske kvalifikationer og undervisningens didaktiske kvalitet

Bilag 14:Københavns Universitets Kvalitetsikringspolitik

Bilag 17: Eksempel: Evalueringsspørgsmål ved afsluttende evaluering, MKM4

29


Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes

læringsudbytte)

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil

Kriterium 9 vurderes at være opfyldt

tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende

ikke tilfredsstillende

ACE Denmarks begrundelse

Kompetencebeskrivelsen, som den foreligger i bilag 3 og 3a, vurderes at være i overensstemmelse med

den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, og i

sammenhæng med kriterium 3 og 6 vurderes det sandsynliggjort af universitetet, at kompetenceprofilen kan

indfries. Som tidligere anført, vurderes der at være et behov for en præcisering af uddannelsens

kompetenceprofil jf. universitets høringssvar. Således bør det tydeliggøres, at eksempelvis det følgende

ikke er en del af uddannelsens formål: ”MSCI-masteren skal ”(…) have solid forståelse for de forskellige

fagdiscipliners teori og metode.” (Ansøgning, s.17).

Det vurderes videre sandsynliggjort, at uddannelsen reelt vil leve op til typebeskrivelsen for mastergraden,

hvor det vurderes sandsynliggjort, at de studerende efter endt uddannelse kan ”(…) forstå og forholde sig

kritisk til fagområdets viden, anvende fagområdets metoder samt vurdere teoretiske og praktiske

problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller.” (Kvalifikationsrammen).

Det vurderes, at uddannelsen lever op til Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved Universiteterne

(BEK nr 682 af 16/08/02), herunder i forhold til uddannelsens niveau. Til grund for vurderingen ligger

universitetets høringssvar:

”Den akademiske (teori-metode) progression ligger i, at a) der inddrages et stigende antal dimensioner i

det analytiske arbejde (fx årsag-virkning; diagnose-prognose; teori-praksis; viden-politik); globalt-lokalt),

samt i at b) der lægges stadig større vægt på selvstændigt at kunne definere en problemstilling,

kontekstualisere problemet og at arbejde både analytisk og problemorienteret med dette.

Det centrale ved MSCI er, at der via erfaring – og metodedeling på tværs af felter opnås en erkendelse, der

er større end summen af de enkelte dele. Målet er således, at MSCI vil lede til uddannede mastere, der

mere overbevisende kan analysere og rådgive i samfundskonflikter end enhver anden kandidat, der måtte

være specialiseret indenfor de berørte discipliner.

En sådan erkendelse bygger på forestillingen om at skabe en ny faglighed, netop en tvær-faglighed

(forstået som et lærings-samarbejde på grænsefelterne mellem forskellige fagligheder), der vil sætte den

studerende bedre i stand til at forstå og analysere konflikters kompleksitet og til at vælge forskellige veje til

løsning af konflikter. Progressionen ligger i det klare mål og det bevidste valg mellem hvilke faglige

indgange, der skal indledes med, og hvilke der herefter naturligt må bygges ovenpå. Kun på denne måde

kan der sikres en integreret, stigende forståelse af problemstillingernes karakter kompleksitet samt mulige

løsning.

I kompetenceprofilen for MSCI er mængden af tværfaglighed begrundet i, at uddannelsen fokuserer på et

tema, nemlig konflikt, og at der for hvert af de anvendte fagområder zoomes ind på netop det, der

omhandler konflikt. Det bør i denne sammenhæng nævnes, at konfliktforskning ikke er et nyt emne, men at

der tværtimod findes et forskningsfelt herom med egne tidsskrifter, organisationer, konferencer – og faglige

traditioner, men som blot på de forskellige universiteter (incl. KU) ikke har sit eget institut (eller disciplin).

30


Derfor forskes og undervises der i konflikt på mange institutter, idet der er tale om et vidensområde, der

faktisk allerede er delvist sammenknyttet fagligt, men hvor de enkelte bidrag samtidig indgår i deres

respektive fag. Mange af de samme dynamikker, processer og spørgsmål studeres således allerede inden

for flere fag og emneområder

Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke ser tværfaglighed som en løsning på alle faglige problemer.

Samtidig må vi fremhæve, at det er en generel holdning, både nationalt og internationalt, at når

problemstillingen og målet er klart, er det en uomgængelig gevinst at arbejde på tværs af fagene. Denne

holdning er generelt at finde på universitetsniveau, hvortil kommer at tværfaglighed både nationalt og

internationalt i stigende grad er en bevillingsbetingelse i forbindelse med eksterne fonde (f.eks. Inden for

EU’s 7. rammeprogram, det europæiske forskningsråd (European Science Foundation) samt Det danske

Forskningsråd.” (Høringssvar af 9. september 2009).

Samlet set vurderes det, at kriterium 9 er tilfredsstilende opfyldt.

Dokumentation:

Ansøgning, s.17-18

Bilag 3:Studieordning for Master of Societal Conflicts and Intervention (MSCI)

Bilag 3a:Kompetenceprofil for Master of Societal Conflicts and Intervention (MSCI)

Høringssvar af 9. september

Andet høringssvar af 13. oktober 2009.

31


Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen

Tilskudsmæssig indplacering

Universitetet indstiller følgende takstindplacering af uddannelsen

2

Universitetets begrundelse:

”MSCI-uddannelsen skal indplaceres på takst 2, idet uddannelsen består af fagelementer fra flere

hovedområder. Alle moduler dækker mere end et hovedområde, og delmodul 4 (Philosophy of Science and

Methodology) integrerer alle tre hovedområder. Masterafhandlingen skal som minimum trække på 3

fagdicipliner. I alt er 5 ud af 7 bidragende fagdiscipliner forankret indenfor det samfundsvidenskabelige

hovedområde. En fagdisciplin er forankret indenfor det humanistiske hovedområde og en fagdisciplin er

hentet fra det naturvidenskabelige/ biovidenskabelige hovedområde. Da en væsentlig del af undervisningen

foregår som øvelser, af en gruppestørrelse ned til 4 personer, er der løbende behov for flere

undervisningslokaler og parallelle underviserressourcer.” (Ansøgning, s. 20).

ACE Denmarks vurdering:

Det vurderes, at uddannelsen skal indplaceres på takst 1 som en tværfaglig masteruddannelse med

samfundsvidenskabelige og humanistiske fagelementer, mens det vurderes at være uklart, hvordan det

naturvidenskabelige område er en del af uddannelsen.

Titel

Universitetet indstiller følgende danske titel/betegnelse:

Master i samfundsmæssige konflikter og intervention (MSKI)

Universitetets begrundelse:

Se nedenfor.

Universitetet indstiller følgende engelske titel/betegnelse:

Master of Societal Conflicts and Intervention (MSCI)

Universitetets begrundelse:

”For at give aftagerne et retvisende billede af uddannelsen, er det vigtigt, på hhv. dansk og engelsk, at

begreberne ’samfundsmæssige konflikter’/ ’societal conflicts’ ogintervention’ indgår i titlen. Med titlen

signaleres det dermed, både på dansk og engelsk, at uddannelsen er tværfaglig (da intet fag har monopol

konflikter), at uddannelsen omhandler samfundsmæssige konflikter, samt at uddannelsen har et praktisk,

handlingsanvisende sigte. Hovedområdetilknytningen er primært det samfundsvidenskabelige

hovedområde, idet 5 ud af 7 fagdiscipliner, repræsenteret ved fagelementer i uddannelsens design,

henhører under det samfundsvidenskabelige hovedområde, jf. ACE-bilag 3.” (Ansøgning, s.19).

ACE Denmarks vurdering:

Det vurderes, at uddannelsen kan tildeles den ansøgte titel.

Den normerede studietid

Universitetet indstiller følgende normerede studietid for uddannelsen:

”Masteruddannelsen har et omfang på ét studenterårsværk, der svarer til 60 ECTS-point, jf. § 4 i BEK. nr.

682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen tilrettelægges som

deltidsundervisning indenfor en tidsramme af to år, og udbydes som deltidsuddannelse ved Københavns

32


Universitet, jf. BEK. nr. 560 af 19. juni 2003 om deltidsuddannelse.” (Ansøgning, s.20)

ACE Denmarks vurdering:

Det vurderes, at uddannelsen normerede studietid og tilrettelæggelse som deltidsuddannelse er i

overensstemmelse med bekendtgørelserne, der er nævnt ovenfor.

33


Legalitetskontrol

Bekendtgørelsesforhold

”Master of Societal Conflicts and Intervention (MSCI) er en ny uddannelse, som oprettes i henhold til § 2 i

bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne, samt § 2 i

bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2003 om deltidsuddannelse.” (Ansøgning s. 18).

ACE Denmarks vurdering:

Uddannelsen vurderes at være omfattet af ovennævnte bekendtgørelser.

Censorkorps

”MSCI vil herefter pege på anvendelse af det eksisterende censorkorps ved Det Juridiske Fakultet”

(Høringssvar af 9. september 2009)

ACE Denmarks vurdering:

Det vurderes, at censorkorpset for jura kan tilknyttes uddannelsen.

Sprog

Uddannelsen udbydes på:

Engelsk

ACE Denmarks vurdering:

Det vurderes, at uddannelsen kan udbydes på engelsk, og at adgangskravene er i overensstemmelse

hermed, da uddannelsen i en supplerende redegørelse har tilkendegivet, at det vil blive udspecificeret, at

engelsk på minimum B-niveau er et gældende adgangskrav for uddannelsen (supplerende redegørelse af

27. juli 2009).

Adgang

Uddannelsens adgangskrav:

”Adgangen til MSCI er reguleret i studieordningens § 1. Adgang til masteruddannelsen er betinget af at

ansøgere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, eksempelvis bachelorgraden

i økonomi, statskundskab/samfundsfag (BSc), B.A. i antropologi, i psykologi eller den juridiske

bachelorgrad, en relevant professionsbacheloruddannelse som eksempelvis lærer eller sygeplejerske, en

relevant mellemlang videregående uddannelse indenfor eksempelvis samfundsfag, økonomi, sprog eller

som Skov- og Landskabsingeniør, eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb,

jf. § 8 i BEK. nr. 682 af 16. august 2002 om visse

masteruddannelser ved universiteterne.

For masteruddannelsen gælder endvidere at ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring

efter gennemført adgangsgivende uddannelse jf. § 9 i BEK. nr. 682 af 16. august 2002 om visse

masteruddannelser ved universiteterne. Relevant erhvervserfaring forstås bredt, idet den dog skal være

udsprunget af en af de ovenfor nævnte godkendte uddannelser samt have givet ansøgeren erfaring med

konflikthåndtering.

34


De studerende på holdet indgår i et intensivt uddannelsesforløb på deltid, ved siden af deres almindelige

professionelle virke. Derfor er adgang til masteruddannelsen endvidere betinget af at ansøgeren bedømmes

kvalificeret på grundlag af et individuelt udformet essay (max. 2 sider). Ved den individuelle vurdering

lægges vægt på ansøgerens faglige kvalifikationer, erhvervserfaringens relevans samt på ansøgerens

skriftlige formuleringsevne Da uddannelsen udbydes på engelsk forudsætter adgang til masteruddannelsen

desuden at ansøgeren kan dokumentere tilstrækkelige engelskkundskaber. Disse er nærmere specificeret i

studieordningens § 1, stk. 5 og 6.

Da der under uddannelsen indgår et 6 uger langt teoribaseret projektforløb, er optagelse endelig betinget af,

at ansøgeren kan fremvise en bekræftet erklæring fra arbejdsgiver om, at ansøger gives orlov fra

arbejdspladsen i en periode på 6 ugers varighed til at gennemføre det teoribaserede projektforløb på 4.

semester af MSCI.

For at fremme den internationale dimension ved uddannelsen kan universitetet, i henhold til BEK. om

ændring af BEK. om deltidsuddannelser, af 1.februar 2008, § 8a, reservere et antal studiepladser til højt

kvalificerede ansøgere, der har en udenlandsk kompetencegivende eksamen, og hvor ansøgeren har behov

for opholdstilladelse med henblik på at deltage i uddannelsen. Der gives i studieordningens § 1 stk. 8

mulighed for dispensation fra betingelserne i studieordningens § 1. stk. 1 omhandlende forudgående

relevant uddannelsesniveau. Dette krav kan fraviges ud fra en konkret vurdering af en ansøgers

uddannelsesmæssige forudsætninger. Kravet om erhvervserfaringens længde, kravet om sprogkundskaber,

samt kravet om bekræftet erklæring fra arbejdsgiver om orlov til det teoribaserede projektforløb på 4.

semester kan ikke fraviges.

Blandt det samlede antal ansøgere udtager faglederen de 40 mest kvalificerede. Disse udvalgte ansøgere,

vurderes herefter af styregruppen, som udvælger de 26 bedst kvalificerede ansøgere ud fra en samlet

vurdering af ansøgerens faglige kvalifikationer, erhvervserfaringens relevans samt ansøgerens skriftlige

formuleringsevne.” (Ansøgning, s.19).

Hvilke bacheloruddannelser giver direkte adgang til uddannelsen (minimum 1)?

Se ovenfor.

ACE Denmarks vurdering:

Det vurderes, at adgangskravene i form af en af de ovennævnte adgangsgivende uddannelser samt

minimum to års relevant erhvervserfaring er i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 682 af 16. august

2002 om visse

masteruddannelser ved universiteterne. Der vurderes ikke at være hjemmel til det sidste ansøgte

adgangskrav: en arbejdsgivererklæring om, at den studerende gives orlov.

Udvælgelseskriterier skal være faglige, målbare, objektive og gennemskuelige. Uddannelsens

udvælgelseskriterium

i form af et essay vurderes ikke at leve op til dette. Den ovenfor beskrevne udvælgelse af 26 studerende ud

af 40, uddannelsen vurderer kvalificerede, vurderes heller ikke at leve op til dette.

Universitetet angiver i høringssvar af 9. september 2009, at ”MSCI er indstillet på at fjerne såvel kravet om

arbejdsgivers tilsagn til orlov samt udfærdigelse af essay fra adgangskriterierne”.

Dimensionering

Er der fastsat et krav til minimumsoptag for uddannelsen?

”For at sikre den faglige og læringsmæssige dynamik på holdet, samt økonomisk bæredygtighed, skal der

som minimum være 20 kvalificerede ansøgere, der opfylder adgangskravene specificeret i studieordningens

35


§ 1, før et hold oprettes.” (Ansøgning, s. 20).

Er der fastsat en adgangsbegrænsning for uddannelsen – hvis ja, hvad er maksimumrammen for tilgangen

til uddannelsen og hvilke udvælgelseskriterier anvender universitetet i forbindelse med optaget?

”MSCI optager maksimalt 26 studerende på en årgang.” (Ansøgning, s.20).

ACE Denmarks vurdering:

Ingen bemærkninger.

Parallelforløb og fællesuddannelser

Er uddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse?

Nej.

Andre forhold

Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet?

Ingen bemærkninger

ACE Denmarks vurdering:

Ikke relevant.

36

More magazines by this user
Similar magazines