læsetaklinger - Syntetisk tale

Kirsten Koch Jensen
Flere
læsetaklinger
Gyldendal

KOPIERING FORBUDT
KIRSTEN KOCH JENSEN
FLERE
LÆSETAKLINGER
Indhold
2-3
4-11
12-29
30-35
36-47
48-53
54-55
Ikoner
Tema
Handling
Tid
Personer
Afslutning
Lærersider
Gyldendal

2
At takle en tekst
I fodbold takler man for at få fat i bolden. Når man læser
en historie, kan man takle teksten for at få bedre fat i meningen.
Her ser I ikonerne for taklinger, som vi bruger i bogen:
Tankekort
Du kan bruge
tankekort for at få
gang i dine tanker.
Skriv først hver især. Tal sammen
om det, I har skrevet.
Så kommer I måske i tanke om
endnu mere.
Læs med blyant
Sæt streg under det vigtigste
i teksten, mens I
læser. Det er forskelligt, hvad I skal
lægge mærke til.
Det, I har streget under, skal bruges
bagefter.
Interview
I bogen skal I lave interview
med forfatteren og
med personer i teksten.
Skriv først nogle spørgsmål.
Forestil jer, hvad den, I interviewer,
vil svare.
Samtale
I en samtale skal alle
have mulighed for at
sige noget, mens de andre lytter. I
behøver ikke være enige.
En samtale giver mest, hvis der er
forskellige meninger.
Skitsetegning
Når man laver en
skitse, tegner man
hurtigt uden for
mange detaljer. Skitsen skal fange
det centrale i tekstens univers. Det
kan fx være stemningen eller en
vigtig hændelse.
Forudsigelse
Ved at forudsige
handlingen bliver
du mere motiveret for at læse, og
læsningen bliver mere fokuseret.
I skal enten skrive eller fortælle,
hvordan historien fortsætter.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Kolonnenotat
I et kolonnenotat ordner
og samler man oplysninger.
Det giver overblik
og hjælper én til at huske
tekstens indhold. I denne bog skal I
også skrive tanker og konklusioner
ind i et kolonnenotat.
Spændingskurve
Skriv sætninger til
de enkelte afsnit. Vurdér, hvor
dramatisk handlingen er i hvert af
dem. Skriv sætninger og vurdering
ind i diagrammet, og tegn kurven,
der viser handlingens forløb.
Spørgsmål og svar
Ved at stille spørgsmål
til teksten, bliver du en
mere aktiv læser.
Du kan stille spørgsmål,
hvor svaret findes i
teksten. Du kan også spørge om
noget, hvor svaret kræver, at du
bruger din viden og erfaring.
Tidslinje
En tidslinje giver
overblik over, hvilken rækkefølge
tingene sker i. Lav først sætninger,
der angiver vigtige punkter i
handlingen, og skriv dem derefter
på tidslinjen.
Persontrekant
For at beskrive en
persons væremåde
må I se på personens
handlinger, tanker og følelser.
Notér disse i trekanten. Så får
I overblik og kan lettere sige,
hvordan personen er.
Symboltegning
I skal tegne symboler,
der angiver følelser. Der er forslag
i bogen, men I kan også selv lave
nogle. Følelserne skal passe til
personerne i teksterne. Med pile
kan I vise, hvordan personerne har
det med hinanden.
3

VIGTIGT AT VIDE
FØR I LÆSER
MENS I LÆSER
4 TEMA
1 Tankekort
Noveller og historier har et tema. Man kan sige,
at det, som handlingen handler om, er temaet.
Handlingen er det, som kun sker i teksten, mens
temaet er noget mere overordnet.
Temaet har tit noget at gøre med følelser eller
relationer mellem mennesker – fx venskab.
Ved at snakke om temaet, inden man læser en tekst,
kan man lettere forestille sig, hvad teksten indeholder.
Så bliver den lettere at læse og forholde sig til.
1. Denne tekst handler om at finde sin identitet.
Udfyld tankekort om temaet.
Skriv, hvad I kommer til at tænke på – én ting
i hver boble. I må gerne tegne flere bobler.
2. Sammenlign jeres tankekort, og tal om det,
I har skrevet. Skriv mere til, hvis I kan.
3. Læs teksten.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Ulvedreng
Den tredje dag gik han ud for at finde
ulven. Lille Hare havde hørt den hyle de
foregående nætter, men nu gav den kun
en stille klynken fra sig.
Han havde intet spist, siden han forlod
lejren – og næsten heller ikke sovet. Ulven
havde holdt ham vågen, som om den kaldte
på ham. Men det forstod han først nu.
Den første nat tog angsten bolig i ham.
Han tændte bål for at holde den og de
vilde dyr på afstand. Ved den mindste
lyd fór han sammen. De andre drenge i
lejren plejede at drille ham og kalde ham
Pige, fordi han var en sky natur. De forstod
ham ikke, og han forstod ikke dem.
Derfor holdt Lille Hare sig mest for sig
selv.
Den anden nat gnavede sulten i hans
mave. Han krøb sammen ved bålet og forsøgte
at tænke på noget andet. Han prøvede
at koncentrere sig om det, han var
sendt ud for at finde: Sit totemdyr. Men
det ville ikke komme til ham. Jo mere han
anstrengte sig, jo mere flakkede hans tanker.
Træthed og sult smeltede sammen til
en svimlende tilstand. Som om kroppen
gik i opløsning. Da forstod Lille Hare, at
han måtte opsøge ulven.
Han vidste, i hvilken retning han skulle
gå, og der gik ikke lang tid, før han
fandt den. Ulven lå i bunden af kløften i
den brændende sol – ude af stand til at
flytte sig. En stenblok havde knust dens
bagkrop. Forsigtigt nærmede Lille Hare
sig det sårede dyr – krybende på alle fire
for ikke at skræmme det. Ulven snerrede,
da han satte sig ved dens hoved. Det var
en ung han, så vidt han kunne bedømme.
Lille Hare kunne så let som ingenting
dræbe den med sin kniv. Hvis han ville.
Han så lige ind i dyrets øjne og genkendte
noget af sig selv. Så løftede han sin hånd
og lagde den på ulvens brystkasse. Bag
ribbenene bankede dens hjerte først svagt,
og så med en kraft, der forplantede sig til
hans eget bryst. Som en enstemmig urrytme
dunkede de to hjerter. I et sug blev
Lille Hare løftet op sammen med ulven.
Tæt omslyngede smeltede de to kroppe
sammen til én. Drengeulv. Ulvedreng.
Rundt og rundt snurrede de, til de udmattede
dalede ned igen.
Der lå de, og inden solen farvede himlen
rød med sine sidste stråler, var ulven
død. Lille Hare begravede den under sten
og sang for dens ånd, mens månen lyste
gult på nattehimlen.
Næste morgen gik han hjem til lejren,
og fra da af kaldtes han Ulvedreng.
TANKEKORT 5

VIGTIGT AT VIDE
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
6 TEMA
2 Interview
Det er ikke altid, man kender temaet, før man læser
en historie. Så må man selv finde frem til det.
At kende temaet kan være vigtigt for at forstå teksten.
Når man skal finde temaet i en tekst, kan man stille
spørgsmål til forfatteren – fx: Hvad vil du fortælle
med historien? Hvorfor hedder den …? Hvad er det
vigtigste i handlingen?
1. Læs teksten. Sæt streg under steder, hvor du synes,
forfatteren meddeler noget vigtigt. Det kan fx være
noget, en af personerne tænker, siger eller gør.
2. Sammenlign jeres understregninger, og forklar
hinanden, hvorfor I har valgt netop de steder.
3. Lav et interview. Forestil jer, at én af jer er forfatteren.
De andre stiller spørgsmål for at finde frem til temaet.
Spørg ind til de steder, I har markeret i teksten.
I kan skiftes til at være forfatteren. I må gerne svare
forskelligt på de samme spørgsmål.
4. Drøft på baggrund af interviewet, hvad temaet
kan være. Der kan godt være flere temaer.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
To alen …
I samme øjeblik Alma trådte ind i klassen,
vidste jeg, hun var noget særligt. Jeg
mærkede en brændende varme i kinder
og ører, ja, helt op i hårrødderne, da hendes
blik ramte mit. Hun smilede lidt genert
og satte sig så på den plads, Karsten
viste hende.
”Det er så Alma,” sagde han. ”Tag nu
pænt imod hende.”
Alma sad skråt foran mig, og det skete
mere end én gang, at hun vendte sig og
så hen mod mig – og smilede. Hun så
helt almindelig ud – ikke som nogle af de
andre piger, der var begyndt at sminke
sig, så de lignede Barbie-dukker eller det,
der var værre. Alma lignede bare – en sød
pige. Jeg fik en underlig fornemmelse af
at have mødt hende før. Hver gang jeg så
på hende, blev jeg mere og mere sikker,
men kunne ikke komme i tanke om hvor.
Jeg blev enig med mig selv om, at jeg
måtte finde et påskud for at komme til at
snakke med hende efter skole. Jeg brugte
stort set resten af skoledagen på at spekulere
på hvordan.
Det kunne jeg godt have sparet mig,
for da det ringede ud, kom Alma lige hen
til mig og spurgte, hvad jeg hed, og hvor
jeg boede.
”Går du ikke med mig hjem. Jeg har
brug for hjælp til at sætte en reol op?”
spurgte hun som det naturligste i verden.
Der gik ikke lang tid, før vi var i gang
med at fortælle hinanden alt muligt
samtidig med, at vi baksede med reolen.
Alma var så nem at snakke med. Hun
fortalte, at hun kom fra Jylland, og at hun
var enebarn.
”Ja, jeg er faktisk adoptivbarn. Men
det betyder jo ingenting, for mine forældre
holder lige så meget af mig, som hvis
min mor selv havde født mig.
”Jeg bor alene med min mor. Det har
jeg altid gjort. Jeg kender faktisk slet ikke
min far,” sagde jeg uden at undre mig
over, at jeg fortalte Alma noget, jeg aldrig
havde fortalt mine venner. ”Det eneste jeg
ved om min far er, at jeg ligner ham. ”I
er to alen ud af et stykke,” siger min mor
altid, når hun synes, jeg ligner ham for
meget.
Alma lo og rakte armen op for at presse
en hylde på plads. Og netop da gik det
op for mig, hvorfor jeg troede, jeg havde
mødt hende før. Hun lignede min mor.
Sådan som hun stod dér, lignede Alma
min mor på et billede, vi havde stående
derhjemme. Samme smil. Samme øjne.
Jeg fortalte det til Alma. ”Og så troede
jeg, jeg havde set dig før. Er det ikke
skørt?”
”Måske,” sagde hun. ”Og så alligevel
ikke. Jeg har den samme fornemmelse.
Det er, som om jeg har kendt dig altid.
Det er vel også derfor, vi snakker så godt
sammen.”
Jeg nikkede. Jeg havde i hvert fald aldrig
haft det sådan med en pige før.
”Kommer du igen i morgen?” spurgte
Alma. ”Så giver jeg lagkage. Jeg har nemlig
fødselsdag.”
Jeg så på hende. ”Det … har jeg også,”
sagde jeg lidt tøvende og mærkede en
svag rislen ned ad ryggen. Der var vist
noget, jeg lige skulle spørge min mor om,
når jeg kom hjem.
INTERVIEW 7

VIGTIGT AT VIDE
FØR I LÆSER
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
8 TEMA
3 Tankekort – fokus
Der er ofte flere temaer i en historie. Man kan vælge
at lægge særligt mærke til ét af temaerne.
Det, man får ud af teksten, hænger sammen med det
fokus, man vælger.
1. Denne tekst har to temaer:
pjækkeri og konkurrence mellem drenge.
Vælg hver især ét af temaerne.
Sørg for ikke at vælge det samme alle sammen.
2. Udfyld tankekort med det tema, du har valgt.
3. Læs teksten og sæt streg under steder,
der berører dit ’eget’ tema.
4. Drøft, hvilket tema der er vigtigst, og begrund
dit svar.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Pokerfjæs
”Nå, Lasse, du var væk igen i går. Har du
en forklaring?” Bent, Lasses klasselærer,
ser opgivende på sin elev.
”Jeg var i London,” meddeler Lasse
ham og skeler til Mathias, der sidder skråt
bag ham. Mathias kvitterer med et anerkendende
nik.
”London?” udbryder Bent. ”Og hvorfor
har du pludselig været i London? Sådan
midt i ugen?”
”Ja, det var jo, fordi jeg vandt en pokerturnering
på nettet,” forklarer Lasse.
”Og så var jeg nødt til at tage til London
for at modtage gevinsten.”
”Javel, ja. Og hvad var det så?” Bent
ser tvivlende på Lasse, der uden at fortrække
en mine siger: ”1000 pund.”
”1000 pund! Altså omkring 9.000 kroner,”
måber Bent.
Lasse nikker. ”Nemlig – og rejsen betalt.”
”Har du en seddel med fra dine forældre?”
spørger Bent. Det er tydeligt, at han
ikke tror på Lasses historie. Men det har
Lasse taget højde for.
”Naaj, de nåede ikke lige…”
”Det er det sædvanlige,” afbryder
Bent og sukker. ”Du må hellere gå med på
kontoret efter timen. Nu må vi have sat en
stopper for dit pjækkeri,” tilføjer han.
Mens Bent gennemgår, hvordan man
analyserer en novelle – og det bruger han
lang tid på – udveksler Lasse og Mathias
blikke; men de sidder for langt fra hinanden
til at kunne snakke sammen uden at
forstyrre Bents gennemgang. ”Bare vent,”
signalerer Lasse, og Mathias smiler skævt.
Bent bliver alligevel forstyrret hen
imod slutningen af timen, hvor det banker
på døren. Sekretæren stikker hovedet
ind.
”Der er en besked til Lasse,” siger hun
og rækker Lasse en seddel. ”Du skal ringe
til en journalist på det her nummer. Det
var vist noget med en pokerturnering,
sagde han.”
Bent glor på Lasse. Lasse ser uskyldigt
på ham og smiler lige nøjagtigt så meget,
at man godt kan være lidt i tvivl om, hvad
det betyder.
Kort efter ringer det.
”Nå, men så må du jo hellere …,” siger
Bent med et undskyldende nik til Lasse.
”Hvordan f… klarede du det? Det med
journalisten mener jeg?” spørger Mathias
Lasse.
”Det kunne du lide at vide, hvad? Nå,
okay, det var bare min fætter, som jeg fik
til at ringe og udgive sig for at være journalist.
Cool, ikke?”
Mathias griner over hele hovedet.
”Hold kæft, hvor så Bent dum ud, da han
stod der og gloede. Tænk, at han hoppede
på den. Endnu en gang. 4 – 2 til dig.”
”Ja! Men nu er det så din tur til at
holde en fridag og binde ham en utrolig
historie på ærmet,” siger Lasse. ”Hør her,
hvad du skal prøve at bilde ham ind …”
TANKEKORT 9

VIGTIGT AT VIDE
FØR I LÆSER
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
10 TEMA OG UNIVERS
4 Skitsetegning
Interview
I stedet for tekstens tema kan man se på tekstens
univers. Tekstens univers hører lige som temaet til
grundidéen i historien. Universet omfatter
stemning, tid, sted og personer – men ikke selve
handlingen.
Man kan fange tekstens univers i en skitse
– dvs. en hurtig tegning.
1. Se på illustrationen til Ulvedreng s. 5.
Tal om, hvordan skitsen fanger tekstens univers.
2. Læs teksten Den røde glente, og sæt streg under steder,
der kan være med til at beskrive tema og univers.
3. Lav hver især en skitse, der illustrerer tekstens
univers.
4. Sammenlign og drøft jeres skitser.
Har I det samme med? Hvorfor/Hvorfor ikke?
5. Lav et forfatterinterview som på side 6
for at finde frem til temaet.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Den røde glente
Jestin trak sværdet fri af bæltet.
Solen lynede i det blanke stål.
Seks uger havde det taget
ham at lave det. Seks ugers
hårdt arbejde. Men det
havde været det værd. Han
betragtede stolt sit våben
og tænkte på Tom Smeds
ros. Uden ham havde
Jestin ikke kunnet lave så
flot et sværd. Nu manglede
det bare at få et navn.
”Du må ikke forhaste dig,”
havde Tom sagt. ”Det er vigtigt at vælge
det rette. Navnet giver sværdet kraft.”
Jestin spekulerede som en gal. Han
havde haft flere forslag i tankerne. Men
ingen føltes helt rigtige. Nu var han begyndt
at tvivle på, om han overhovedet
ville finde et passende navn.
”Nå, hvad bliver det til, knægt? Skal
vi se at komme i gang?” spurgte Tom og
stod klar med sit eget sværd foran Jestin.
Nu skulle de træne, og så måtte det med
navnet vente.
Jestin bar brynje, men Toms overkrop
var kun beskyttet af en lædervest, som
han ikke engang havde besværet sig med
at knappe. Snart forstod drengen hvorfor.
Hver eneste gang han gjorde et udfald
mod smeden, fik Tom pareret. Da det
havde stået på et stykke tid, viste Tom
med langsomme bevægelser, hvordan
man undgik modstanderens sværd; og så
var det Jestins tur til at forhindre Tom i at
komme for nær. De øvede det samme om
og om igen. Hele eftermiddagen trænede
de. Til sidst var Jestins arme så tunge og
slappe, at han dårligt nok kunne løfte
dem.
“Nå, knægt! Skal vi sige, det er nok for
i dag,” grinede Tom og puffede til Jestin,
så han trimlede bagover.
Forpustet satte drengen
sig op og lod sværdet hvile i græsset.
Han var totalt udmattet. Tom slog sig
ned ved siden af ham.
”Tror du, jeg bliver lige så god til at
slås med sværd som dig?” spurgte Jestin
lidt efter.
“Du skal nok få det lært. Men du må
være tålmodig. Det er ikke noget, man
lærer på én dag.”
Et skrig fra luften fik dem til at se op.
En rovfugl cirklede over dem. Det var
den smukkeste fugl, Jestin nogensinde
havde set. Den havde et rødligt skær og
svævede elegant på himlen. Så skete der
noget mærkeligt. Fuglen drejede sig i luften
og så lige på drengen med sværdet.
Deres øjne mødtes i et glimt, og i samme
øjeblik følte Jestin en varm strøm gennem
sværdarmen. Han fattede om skæftet på
sit sværd og så, at klingen blev rød – næsten
som når han trak den ud af gløderne
for at bearbejde den. Han løftede sværdet
mod himlen og udsendte til sin egen
overraskelse et højt, forløsende skrig, der
straks blev besvaret af fuglen.
“Det er glenten,” sagde Tom. “Den
røde glente. Dens navn betyder glæde, og
det siges, at den varsler frihed.”
“Nu ved jeg, hvad mit sværd skal hedde,”
udbrød Jestin.
SKITSETEGNING · INTERVIEW 11

VIGTIGT AT VIDE
FØR I LÆSER
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
12 HANDLING
5 Forudsige
Når du har læst lidt af en historie, kan du gætte på,
hvordan den fortsætter og slutter. Ved at gøre det,
bliver du bliver mere opmærksom under læsningen.
1. Læs overskriften, og tal om, hvad den betyder.
Giv hver især et bud på, hvad I tror,
en huskekage er.
2. Læs teksten.
3. Tal om, hvad det mon er for en særlig evne
Melanie har. I behøver ikke blive enige.
4. Skriv hver især, hvordan I tror, historien fortsætter
og slutter. I kan skrive i korte træk eller formulere
det som en forlængelse af forfatterens tekst.
Brug jeres viden om Melanies følelser og hendes
forhold til Arne.
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
En huskekage
Hun sidder bagest i klassen. Det er fint,
for der kan hun sidde næsten ubemærket.
Hun undlader at række hånden op, når
læreren spørger om noget. Hun svarer tit
forkert, og så føler hun sig så dum. Det
er ikke, fordi hun ikke ved noget. Oftest
kender hun godt det svar, læreren vil
have. Men hun bliver så nervøs, når hun
skal sige noget i klassen.
De fleste af lærerne lader hende være i
fred. Men ikke Arne, som de har i biologi.
Han kan godt finde på at spørge, selv om
hun ikke har hånden oppe.
”Du dér med den kønne søster,” siger
han og ser på hende. ”Ja, dig, hvad er det
nu, du hedder?”
”Melanie,” siger hun og bliver rød i
hovedet. Og så er det umuligt at svare på
noget som helst.
Hvorfor kan Arne aldrig huske hendes
navn? Enten er han døv, eller også er han
ualmindelig glemsom, for hun har fortalt
ham sit navn mange gange. Og hvorfor
skal han altid fremhæve, at hendes søster
er køn? Det får Melanie til at føle sig så
grim.
Melanie fortæller det ikke derhjemme, for
så bliver far bare vred. Melanie kan ikke
lide, når far bliver vred.
Så vil hun hellere bare lade som ingenting
og sidde helt stille bagest i klassen.
Hun sætter bogen op foran sig på bordet,
så Arne ikke så let får øje på hende. Men
det gør han alligevel.
”Dig med den kønne søster,” begynder
han. ”Kan du forklare drivhuseffekten?”
Melanie kigger op over kanten af bogen.
Arne ser på hende med et forventningsfuldt
blik.
Da er det, hun beslutter sig til at bruge
sin særlige evne.
FORUDSIGE 13

FØR I LÆSER
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
14 HANDLING
1. Læs jeres forslag højt for hinanden.
Drøft hvilke forslag, der er passer bedst
til første del af historien.
2. Læs resten af teksten.
Find steder i teksten, der fortæller noget om,
hvad en huskekage er.
3. Tal om, hvordan fortsættelsen og slutningen
på historien ligner eller ikke ligner jeres forslag.
4. Hvordan passer afslutningen med overskriften
og med jeres opfattelse af Melanie?
5. Hvem fik en huskekage?
Forklar, hvorfor der er mere end ét svar.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Det var tilfældigt, hun opdagede den. Det
var engang, da far og mor var oppe at
skændes. Far råbte, og mor græd. Pludselig
ville han slå. Han løftede hånden for
at slå mor. Melanie stirrede på hånden og
ønskede for alt i verden, at han ikke slog.
Så blev hånden hængende i luften. Far
kunne ikke slå, og han kunne heller ikke
få armen ned. Ikke før Melanie slap den
med sit blik.
Siden har hun fundet ud af, at hun
også kan styre andre folks arme og hænder
med øjnene, men det kræver stor koncentration.
Melanie bliver umådelig træt
bagefter, derfor gør hun det ikke så tit.
Nu skriver Arne noget på tavlen. En eller
anden formel. Melanie følger hans
hånd med øjnene, og nu skriver han: Jeg
er en idiot. Nogle af drengene begynder at
grine, mens Arne glor forundret på det,
han har skrevet. Han skynder sig at viske
det ud og skriver igen: Jeg er en gammel
nar, hvilket fremkalder mere uro i klassen.
Kun Melanie sidder helt stille og koncentreret
bagest i klassen.
Arne går ned til hende, så løfter Melanie
hans hånd med sit blik. Hun lader den
suse gennem luften – lige mod sin kind,
hvor den lander med et klask.
Melanie græder, mens Arne stirrer
forskrækket på sin hånd. Han forsøger at
sige noget og får endelig fremstammet:
”U…undskyld! Det var ik… Jeg…”
To af de andre piger følger Melanie op
på kontoret. Her fortæller de, at Arne
har slået Melanie. Han har givet hende
en lussing. Jens, der er skoleleder, ser på
Melanies røde kind. Så går han med ned i
klassen og henter Arne.
De ser aldrig mere deres biologilærer,
og Arne glemmer aldrig Melanie.
FORUDSIGE 15

VIGTIGT AT VIDE
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
Referat
Hovedpersonen (HP) vil spille sin storebrors
computerspil. Men han er nervøs, fordi han
ved, at Jakob ikke vil have det.
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
16 HANDLING
6 Kolonnenotat:
referat – tanker
Nogle gange har man brug for at referere
indholdet i en tekst. Når du laver et referat,
gengiver du handlingen med dine egne ord.
Hvis du tænker over indholdet, mens du læser,
får du mere ud af teksten.
1. Læs teksten, og sæt streg under ord og steder,
der er vigtige at huske, når du skal skrive referat.
2. Skriv hver især et referat i venstre kolonne.
Skriv jeres tanker om det, der sker, i højre kolonne.
Tanker
Store søskende er bare så irriterende.
Jeg synes, HP skulle lade være med at spille
spillet. Det går garanteret galt.
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
3. Tal om ligheder og forskelle i jeres tanker
om det, der sker i historien.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
På den anden side
Jeg satte mig foran min storebrors computer.
Mit hjerte hamrede, men nu skulle det
være. Jeg havde været længe om at tage
mod til mig, for jeg vidste, at Jakob ville
blive stiktosset, hvis han vidste, hvad jeg
havde gang i. Jeg måtte ikke engang gå
ind på hans værelse, og computeren var
Jakobs kæreste eje. Men jeg måtte simpelthen
prøve hans nye spil.
Jakob havde fået det i fødselsdagsgave,
og siden havde han næsten ikke
bestilt andet end at sidde på værelset og
spille – når han altså var hjemme. Jeg
havde spurgt flere gange, om jeg måtte
prøve, men fik ’nej’ hver gang. Jeg måtte
nøjes med at høre Jakob råbe inde fra værelset,
når han havde gang i computeren.
Han blev mere og mere aggressiv, når
jeg spurgte, og han var også begyndt at
grine så mærkeligt. Sådan ligesom med
en stemme, der slet ikke var hans. Det var
nok, fordi den var begyndt at gå i overgang,
mente far.
Måske var det også på grund af alderen,
at Jakob var blevet så forandret.
Han gik altid rundt i sin store jakke med
hovedet trukket helt ned, så man næsten
ikke kunne se ham. Men det var nu ikke,
fordi vi så så meget til Jakob. Faktisk var
han sjældnere og sjældnere hjemme. Det
var også derfor, jeg nu fik mulighed for at
se lidt nærmere på computerspillet. Jakob
plejede først at komme, når det begyndte
at blive mørkt, og der var længe til.
Mine øjne hvilede på skærmen, da
jeg tændte for computeren. Nu blev det
spændende at se. Der måtte være noget
særligt ved det spil. Det mærkede man
tydeligt på Jakob. Noget, som han ikke
ville indvi mig i.
Spillet lå på skrivebordet. Men inden
jeg nåede at klikke på det, hørte jeg en lyd
og fór sammen. Jeg styrtede hen til det
åbne vindue, hvor lyden kom fra. Det var
selvfølgelig ikke særlig smart, hvis nu det
var Jakob. Men der var ingen. Jeg skulle
lige til at gå tilbage til computeren, da jeg
så noget ligge på gulvet. Det var en fugl.
Den var helt blodig. Den måtte have ramt
ruden og så være faldet ind gennem vinduet.
Jeg tog den døde fugl og smed den
ud i haven. Idet jeg slap den, slog en foruroligende
tanke ned i mig: Der var ikke
noget blod på ruden.
KOLONNENOTAT 17

MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
Referat
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
18 HANDLING
1. Læs teksten, og sæt streg under ord og steder,
der er vigtige at huske, når du skal skrive referat.
2. Skriv hver især referat i venstre kolonne
og tanker om det, der sker, i højre kolonne.
Tanker
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
3. Sammenlign og drøft jeres tanker om indholdet.
Regnede I ud, hvad der ville ske? Hvorfor/hvorfor
ikke?
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Jeg svedte i hænderne, og mit hjerte dunkede
vildt. Men der var jo ikke noget at
være bange for. Det var bare en fugl. Måske
skulle jeg hellere slukke computeren.
Jeg var vist alt for nervøs til at foretage
mig noget, som jeg ikke havde fået lov
til. Med en dyb indånding forsøgte jeg at
få mit galopperende hjerte til at falde til
ro, men så fik jeg øje på noget, som satte
endnu mere gang i det.
Et fuglehoved stak ud under dynen på
Jakobs seng.
Uden at tænke flåede jeg dynen af. Adskillige
afrevne fuglehoveder gloede på
mig med døde øjne. Også vinger og kløer
lå spredt i sengen. Jeg smed dynen fra
mig og ville løbe ud, da jeg blev standset
af en stemme: ”Welcome to Bird-eaters”.
Spillet var i gang. Jeg måtte alligevel have
nået at klikke på det.
Noget trak mig ned i stolen foran computeren.
Jeg lagde venstre hånd på tastaturet
og tog fat om musen med den højre.
Så var jeg klar til at spille.
Et blåt lys tonede frem på skærmen
og omsluttede mig med en sær kulde.
Landskabet foran mig var øde. Flager af
is flød på et gråblåt hav. Himlen var sort
med et strejf af stjerner. Så dukkede en
skikkelse op på en af isflagerne. Da den
kom nærmere, kunne jeg se, at den bar
en tyk jakke – næsten som den, Jakob var
begyndt at gå med. Kraven var slået op,
og man kunne kun se lidt af panden og en
tot hår, der stak op. Skikkelsen kom stadig
nærmere, og nu dukkede også et par
fugle op. Måger var det vist. De fløj over
himlen og slog sig ned på en isblok. Jeg
prøvede at styre figuren over mod mågerne
for at se, hvad der ville ske. Jeg blev
helt overrumplet, da den strakte en lang
arm ud og greb den ene måge. I et snuptag
rev den jakkeklædte hovedet af fuglen
og stoppede den ned i et kæmpe gab, der
pludselig kom til syne over kravens kant.
Så var det væk igen, gabet, og skikkelsen
drev videre på udkig efter flere fugle. Den
anden af de to måger var for længst fløjet
skrigende bort. Det var altså det, spillet
gik ud på – at fange og sluge fugle. Tanken
om fuglene i sengen bag mig fik det
til at løbe mig koldt ned ad ryggen. Jeg
sad fuldstændig stivnet ude af stand til at
røre mig.
Tilsynekomsten af en ny figur på skærmen
fastholdt mit blik. Den var anderledes
end den første. Den bar ikke jakke, og
… og … den lignede Jakob. Nej! Det var
Jakob. Hans læber var blå, og han rystede
af kulde. Jakob spilede øjnene op, da han
fik øje på mig, og langsomt begyndte han
at bevæge sig hen over isen med kurs
mod skærmen. Den jakkeklædte fulgte
efter og halede ind på Jakob. Helt henne
ved skærmen kunne jeg se min storebrors
skrækslagne ansigt. Med en meget lille
stemme skreg han: ”Sluk computeren!”
Men inden jeg nåede det, røg en lang
arm gennem skærmens glas og greb fat i
mig.
Jeg mærkede, hvordan jeg blev suget
ind i kulden, mens en hæs latter fyldte
mine ører. Latteren rungede i Jakobs værelse,
men på den anden side af skærmen
var der helt stille.
Da jeg kom til mig selv, var alt blåt og
isnende koldt. I det fjerne hørte jeg min
bror kalde.
KOLONNENOTAT 19

VIGTIGT AT VIDE
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
20 HANDLING
7 Spændingskurve
Tit skifter spændingen i en historie. I nogle afsnit
kan stemningen være rolig, mens den i andre er
højspændt. Spændingskurven giver overblik over
handlingens forløb.
1. Læs teksten. Formulér til hvert afsnit en sætning,
der sammenfatter handlingen. I kan gøre det hver
især, på skift eller sammen. Skriv sætningen til
højre for teksten.
2. Vurdér spændingen afsnit for afsnit set fra Laus’
synsvinkel. Skriv det tal, der viser spændingen
på en skala fra 1 – 5. 5 = mest spænding.
3. Sammenlign jeres spændings-tal.
Hvilket afsnit er mest/mindst dramatisk?
4. Skriv hver især, hvordan I tror historien fortsætter
og slutter. Skriv på papir eller computer. I kan skrive
i korte træk eller formulere det som en forlængelse
af forfatterens tekst. I skal bevare og eventuelt
forstærke den stemning, Laus er i.
5. Læs det, I har skrevet, for hinanden, og tal om det.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Snemanden
Den havde flyttet sig! Før stod snemanden lige foran træet.
Nu havde den rykket sig et stykke til højre.
Laus rystede på hovedet ad den vanvittige tanke.
Selvfølgelig stod snemanden, hvor den hele tiden havde
stået. Det var nok, fordi han selv stod et andet sted nu og
betragtede den gennem vinduet, at det så ud, som om den
havde flyttet sig. Laus trådte lidt til siden for at få snemanden
hen foran træet. Det hjalp. I hvert fald når han kneb
øjnene sammen. Han lukkede det ene øje helt. Nu stod
den, hvor den skulle. Yes! Han havde nok også haft det
ene øje lukket før – uden at tænke over det. Det var derfor,
han troede snemanden havde flyttet sig. Laus smilede ad
sig selv og lukkede skiftevis det ene øje og det andet. Snemanden
sprang fra side til side i små ryk. Laus lo. Det så
sjovt ud.
Han tog mobilen for at ringe og høre, hvornår far kom
hjem. Det blev tit sent om torsdagen. Men lige nu kunne
han godt have brug for, at far var hjemme. Han svarede
ikke. Laus lod den ringe tre gange, så gik han hen til vinduet
og så efter bilen. Nu havde snemanden flyttet sig
igen! Ikke meget, men nok til, at han var sikker. Laus stillede
sig nøjagtig, hvor han havde stået lige før og stirrede
ud i haven. Kneb øjnene sammen. Spilede dem op. Så blev
han i tvivl igen. Han stirrede stift på snemanden. Besluttede
sig til at blive stående og holde øje med, om den flyttede
sig.
Det blev langsomt mørkere. Gadelygterne blev tændt
og kastede et gulligt lys ind over havehækken. Dér stod
snemanden – midt i spotlightet – som på en scene, klar til
at optræde. Så det ikke også ud, som om den smilede lidt?
Laus havde lavet munden af et stykke rød cykelslange.
Han syntes ikke, den sad helt, som da han satte den på.
Næsen var den traditionelle gulerod. Den var lidt runken,
men den gik an. På hovedet havde snemanden en hat fra
nytårsaften. Den så lidt medtaget
ud af snevejret. Hatten
altså.
I ti minutter holdt Laus øje
med snemanden. Den flyttede
sig ikke. Selvfølgelig ikke. Nu
gad han ikke glo på den længere.
Han skulle jo også have
lavet lektier.
1. ________________________
__________________________
2. ________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
3. ________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
4. ________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
5. ________________________
__________________________
__________________________
__________________________
SPÆNDINGSKURVE · FORUDSIGE 21

MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
22 HANDLING
1. Læs resten af teksten. Skriv sætninger
ved hvert afsnit som i første del af historien.
2. Vurdér som før spændingen afsnit for afsnit.
Angiv spændingen med tal.
3. Sammenlign jeres tal, og vurdér dem set i forhold
til tallene fra forrige opslag. Justér alle tal,
så de passer på historien som helhed.
4. Skriv sætningerne ind i diagrammet – én ved hvert
punkt nederst i diagrammet. Indsæt mærker, som
angiver spændingen for hvert enkelt afsnit og tegn
kurven.
5 Tal om, hvad den skiftende spænding betyder
for historien/handlingen. Giv hver især et bud.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Han hadede at skrive stil. Derfor blev det først gjort i sidste
øjeblik. Nu sad han og spekulerede på, hvad han skulle
skrive. Så begyndte han på en historie om en snemand.
Den levende snemand, kaldte han den. Det udviklede sig til
lidt af en gyser. Snemanden, som en dreng havde bygget
i haven, blev levende om natten, mens familien i huset
lå og sov. Snemanden ville hævne sig på drengen, fordi
han havde givet ham den mest tåbelige næse. En runken
gulerod. Han ville kvæle drengen, mens han lå og sov, for
snemænd kan trænge ind gennem revner og sprækker
ved at omkrystallisere sig. Omkrystallisere. Laus smagte
på ordet. Det var godt fundet på, syntes han og var ganske
godt tilfreds med sig selv. Det behøvede han vist ikke
at forklare nærmere. Det var bare sådan noget snemænd
kunne. Hvis de var levende altså.
Så kom han til at tænke på sin egen snemand og kastede
et blik ud af vinduet. Den var væk! Laus stirrede.
Den var virkelig væk! Det kunne simpelthen ikke passe.
Han mærkede, hvordan han pludselig kom til at fryse, og
hjertet hamrede vildt i hans bryst. Bare far havde været
hjemme.
Pludselig hørte han noget skratte. Det var mobilen.
Men den lød ikke, som den plejede. Han fiskede den op af
lommen. Inden han nåede at tage den op til øret, hviskede
en stemme: ”Nu kommer jeg og tager dig, din elendige,
lille dreng.”
Laus skreg og kastede telefonen fra sig. Han smækkede
døren til værelset i og skubbede reolen hen foran. Han
kylede skoletasken og en stak Anders And’er ind på et par
ledige hylder for at gøre reolen tungere. Så satte han sig
op ad den, så ingen kunne komme ind. Men han havde
glemt, at levende snemænd kan omkrystallisere sig. Noget
koldt og vådt trængte ind under reolen. Da besvimede
Laus.
”Hvorfor har du barrikaderet døren?” Laus’ far havde
skubbet den op og stod nu bøjet over sin dreng.
Laus rejste sig fortumlet op. ”Øhh …,” sagde han. ”Jeg
skrev stil. Og så …”
”Nå, det var da godt. Den må jeg læse senere,” sagde
faren. ”Du har også bygget en snemand, ser jeg.” Han nikkede
mod ruden.
Laus så ud. Der stod snemanden. Den grinede.
6. ________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
7. ________________________
__________________________
__________________________
8. ________________________
__________________________
__________________________
9. ________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
10. ________________________
__________________________
__________________________
11. _______________________
__________________________
SPÆNDINGSKURVE 23

VIGTIGT AT VIDE
FØR I LÆSER
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
24 HANDLING
8 Spørgsmål og svar
Når man læser, kan man stille spørgsmål til teksten.
På den måde bliver man mere opmærksom på detaljer.
Nogle spørgsmål er lette besvare, fordi svaret står
direkte i teksten. Det kan stå lige ét bestemt sted. Det
kan også være, man er nødt til at finde oplysninger flere
steder i teksten for at kunne svare.
1. Læs disse spørgsmål:
Hvad kaldes anføreren?
Hvem har Mikkel stukket?
Hvad har banden gjort ved Mikkel?
2. Tror I, man skal lede ét eller flere steder i teksten
for at finde svar på hvert af de tre spørgsmål?
Sig, hvorfor I tror det ene eller det andet.
3 Læs teksten, og sæt streg under steder,
som giver svar på et af de tre spørgsmål.
4. Hvilket spørgsmål krævede, at I fandt oplysninger
mere end ét sted i teksten?
5. Formulér hver især et spørgsmål, hvor svaret findes
ét sted i teksten. Formulér også et spørgsmål,
hvor I er nødt til at lede efter svaret flere steder.
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
6. Byt hæfter, og besvar hinandens spørgsmål.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Stikkeren
Mikkels hjerte hamrer – og det er ikke
kun, fordi han er forpustet. Lige om lidt
når de ham. Anføreren eller ”Hugger”,
som de kalder ham, haler ind på ham.
Mikkel kan høre ham snerre og råbe. Sådan
plejer det at være. Han kan ikke gå
i fred for banden. Han prøver at undgå
dem ved at gå lange omveje, når han skal
hjem. Det lykkes bare ikke altid. Pludselig
står de et helt uventet sted. Han har ikke
en chance. De er syv. Så snart de får øje på
ham, begynder de at forfølge ham.
Mikkel ved godt hvorfor. De har selv
fortalt ham det. Han er en stikker, siger
de. Og stikkere skal straffes. Han er allerede
blevet straffet flere gange. Bare fordi
han fortalte Jakobsen, hvem der havde
smadret ruden til fysiklokalet. Det var
ham den lange fra syvende, som er med i
banden. Det er derfor, de vil hævne sig.
Men det vil ingen ende tage. Heller
ikke selv om Mikkel har givet den lange
penge, så han har kunnet betale ruden,
som Jakobsen forlangte.
Den første gang, de fik fat i ham, trak
de ham ud i åen og holdt hans hoved
under vand så længe, at han til sidst hikstende
måtte tilstå, at han var en forbandet
stikker. De har også bundet ham til et
træ og spyttet ham i ansigtet, indtil han
grædende over ydmygelsen måtte bede
om nåde. De har ødelagt hans mobil ved
at trampe på den, og de har tværet hundelort
ud på hans nye jakke.
”Så kan vi altid lugte os frem til dig,”
hånede Hugger og fik derved de andre til
at le.
Det værste var sidste gang, da de
væltede ham omkuld og sparkede ham.
Det er snart to uger siden, men Mikkel er
stadig øm og fuld af mærker på ryggen
og benene. Han kan endnu genkalde sig
blodsmagen i munden fra den blodtud,
Ronni gav ham. Han tør ikke sige det
hjemme, for så kommer det også til at gå
ud over hans lillesøster, har de sagt.
De finder på noget nyt hver gang. Og
om lidt får de fat i ham.
SPØRGSMÅL OG SVAR 25

VIGTIGT AT VIDE
FØR I LÆSER
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
26 HANDLING
Man kan også stille spørgsmål, hvor svaret ikke står
direkte i teksten. Så må man tænke sig frem til et svar.
Nogle gange er der oplysninger i teksten, man kan
bruge.
Andre gange må man bruge sin egen viden, når man
skal svare.
1. Læs disse spørgsmål:
Hvordan kan man undgå, at folk løber over
skinnerne?
Hvad tænker Mikkel, da han ser toget?
Hvem af drengene er tættest på Mikkel?
Hvad mon Kevin og Niels Erik råber?
2. Drøft hvad der kræves for at besvare hvert af
de fire spørgsmål:
• Læs i teksten ét sted
• Læs i teksten flere steder
• Tænk – brug oplysninger fra teksten
• Tænk – brug din egen viden
3. Læs teksten og sæt streg under steder,
som skal bruges for at besvare spørgsmålene.
4. Passede det, I nåede frem til i opgave 2?
5. Hjælp hinanden med at formulere fire spørgsmål
– ét af hver slags. I må gerne bruge hele historien.
Skriv efter hvert spørgsmål, hvad man skal gøre for
at svare: Læse ét sted, læse flere steder, bruge
tekstens oplysninger, bruge egen viden.
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Mikkel kaster et blik over skulderen,
mens han løber. De fire af drengene er tæt
på nu – med Hugger i spidsen. Den lange
kommer lige bagefter, men underligt nok
overhaler han ikke, selv om han kan løbe
meget hurtigere. Mikkel ved det fra den
idrætsdag, de lige har haft.
”Kom her din skide stikker,” råber
anføreren. ”Kom og få, hvad du har fortjent,”
råber han.
Angsten for, hvad de har tiltænkt ham
denne gang, får Mikkel til at tumle hovedkulds
af sted. Han ved ikke, hvor han
er på vej hen. Han løber bare. Fremad. Ud
af byen mod banelegemet. Væk. Selv om
han ved, det er forgæves. De når ham altid.
Han mærker, hvordan benene er ved
at ekse under ham.
Så får han øje på toget. Som et rødt lyn
kommer det rundt i kurven. Hjulene synger
i skinnerne og lyder som krigere, der
krydser klinger. En tanke slår ned i ham.
Måske kan toget afskære ham fra forfølgerne.
Måske. Hvis han kan nå over. Og
hvis ikke, slipper han alligevel.
For hvis han bliver ramt af toget, vil de
aldrig mere kunne nå ham. Tanken er underligt
tiltrækkende.
Han ændrer kurs og løber ned ad
skrænten mod skinnerne. Han må springe
lidt fra side til side for ikke at falde. Drengene
bag ham følger efter, ser han ud af
øjenkrogen. Kevin og Niels Erik råber noget,
han ikke kan høre. Deres stemmer er
skingre og lyder helt anderledes, end de
plejer at gøre.
Toget nærmer sig med høj fart. Mikkel
er ved at snuble, da han er næsten nede,
men genvinder balancen og fortsætter
over sporet. Han er lige akkurat nået over,
da toget hviner skingert bag ham. Mikkel
sagtner farten og standser omsider
forpustet op. Da han vender sig, er toget
allerede langt forbi. På den anden side
af skinnerne står tre måbende drenge og
stirrer på noget, der ligger spredt ud over
banelegemet.
Oven for skrænten kommer et par af
de bandemedlemmer, der var sakket bagud,
ilende til for at se, hvad der er sket.
SPØRGSMÅL OG SVAR 27

MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
28 HANDLING OG TEMA
9 Spørgsmål og svar
Interview
1. Læs teksten og sæt streg under steder,
I synes er vigtige, eller som I undrer jer over.
2. Lav hver især fire spørgsmål til teksten.
Hvert af svarene skal kræve noget forskelligt:
• Læs i teksten ét sted
• Læs i teksten flere steder
• Tænk – brug oplysninger fra teksten
• Tænk – brug din egen viden
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
3. Byt hæfter, og besvar hinandens spørgsmål.
4. Lav et fiktivt interview med forfatteren for at finde
frem til temaet. Spørg ind til de steder, I har markeret
i teksten.
I kan skiftes til at være forfatteren.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Et valg
Hun huskede nøjagtig, hvornår hun
havde tænkt tanken første gang. Det var,
da hun lige var fyldt elleve. Tanken var
på én gang forfærdende og tiltrækkende.
Tanken om ingenting. Hvad nu, hvis der
ingenting var. Intet liv. Ingen bevidsthed
om noget. Hun huskede stadig, hvor
svimmel tanken havde gjort hende. Hun
forsøgte at gribe den. At begribe den.
Tanken om intet. Intetheden. Men det var
umuligt. Intetheden lod sig ikke begribe.
Dengang havde hun tænkt meget på,
hvor hun havde været, før hun blev til.
Hendes far spøgte og sagde, at hun da
havde stået i kø deroppe og ventet, til de
rigtige forældre viste sig. Hun havde set
for sig en lang række af børn, der stod
oppe i himlen og spejdede efter de forældre,
de helst ville fødes af. Det havde fået
hende til at smile. Hun vidste selvfølgelig
godt, at det ikke var sådan, det var. Men
hvis … så ville hun vælge netop de forældre,
hun havde fået.
Nu var den der igen, denne tanke om
intetheden, selv om hun for længst havde
gjort op med sig selv, at den var ubegribelig.
Nu, hvor hun hang her under loftet
i hospitalsstuen og stod over for valget
mellem livet og døden. Det føltes ikke
længere så skræmmende, for intetheden
var lys og fredfyldt. Der nede i sengen
under hende kunne hun se sin egen krop,
som velmenende læger forsøgte at holde
i live med drop, iltmaske og utallige slanger.
Hun betragtede sig selv og syntes, det
så komisk ud – som et væsen fra en
science fiction film. Hun var lige ved at
komme til at le.
Ved siden af sengen sad hendes far.
Han var med ét kommet til at se gammel
ud. Hans hår var begyndt at gråne. Sådan
huskede hun det ikke. Hans hår havde
altid været mørkt som nypløjet jord. Han
var en munter mand, hendes far. Så fuld
af glæde. Indtil de havde informeret ham
om ulykken. Han var kommet kort efter,
at bilen havde ramt hende. Hun kunne
stadig genkalde sig synet af hans fortvivlede
gebærder, da han så hende ligge der
på vejen i en pøl af blod. Han bøjede sig
over hende, og hun kunne se på hans
ryg, at han græd. Lyde var der ingen af.
Alt var tyst. Selv ikke udrykningen fra
ambulancen kunne hun høre. Falckredderne
måtte genne hendes far til side for
at kunne undersøge den livløse krop. Så
løftede de hende op på en båre, mens han
stod der med hendes forvredne cykel.
Hun havde set det hele. Oppefra.
Nu sad han foroverbøjet med hængende
skuldre. Han holdt hendes hånd
i begge sine. Sådan havde han også siddet,
da hun var lille og skulle sove. Nogle
gange havde han siddet der, til hun faldt
i søvn, for at hun ikke skulle være bange.
Hun ville gerne mærke varmen fra hans
hænder igen. Se ham smile og høre ham
le.
Intetheden måtte vente.
I samme sekund, hun besluttede dette,
sitrede hendes øjenlåg, og hun hørte sin
fars stemme: ”Mette, er du der?”
SPØRGSMÅL OG SVAR · INTEVIEW 29

VIGTIGT AT VIDE
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
Ord, der siger noget om tiden
Spanskrør, lussing
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
30 TID
10 Kolonnenotat:
tid – konklusion
Det er ikke altid, teksten fortæller alting direkte.
Så må man gå på jagt efter spor. I denne tekst
skal du finde spor, som kan sige noget om,
hvornår (i hvilken periode) handlingen foregår.
1. Læs teksten, og sæt streg under ord og vendinger,
der siger noget om den tid, historien foregår i.
2. Skriv ordene ind i venstre side af kolonnenotatet,
og skriv konklusioner til højre. Skriv hver især.
I kan hente en tom skabelon på filer.gyldendal.dk.
Konklusion (det viser at …)
Foregår i en tid, hvor man må slå elever.
Altså før …
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
___________________________________
3. Sammenlign jeres notater. Prøv at finde frem til,
hvornår handlingen udspiller sig. Måske er der
noget, I er nødt til at undersøge først.
4. Hvilken betydning har tiden for forståelsen
af teksten?
Kunne handlingen være foregået i nutiden?
Hvorfor/hvorfor ikke?
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Regning
Hr. Tolstrup løfter blikket fra protokollen
og ser ud over klassen. Hans øjne lyner
bag brillerne.
”Nå, så kommer Jens igen for sent,”
siger han og smækker spanskrøret i katederet.
Han plejer nu ikke at slå med det,
men nøjes med at lange lussinger.
Ingen siger noget, men alle skeler over
til den pult, der er Jens’. Han har været
morgensvajer, siden hans far kom til
skade under storkonflikten, og kommer
derfor tit for sent.
Så går regnetimen i gang. Tre elever
når at blive hørt i lektien, før det banker
på døren.
Det er Jens. Han står og ser ud, som
om det kun er et øjeblik siden, han er
steget ud af sengen. Trøjen er knappet
skævt, og han har glemt at lukke gylpen i
sine knickers. En snip af skjorten hænger
udenfor.
”Hvordan er det, du ser ud? Er det en
måde at komme anstigende på,” tordner
hr. Tolstrup. ”Gå ud og få bragt dine klæder
i orden. Og se også at få gjort noget
ved dit hår. Det ligner jo en høstak!”
Jens forsvinder, og tiden går. Hr. Tolstrup
ser på sit ur flere gange, og for hver
gang bliver hans stemme mere og mere
bidsk, hvilket går ud over den stakkel,
han har oppe ved tavlen.
Først da timen er næsten til ende, banker
det igen på døren.
Det er en helt forandret Jens, der træder
ind. Hans tøj sidder upåklageligt, og
håret er ikke bare friseret, men også nyklippet
og fuld af pomade.
”Hvor i alverden har du været?” brøler
hr. Tolstrup som en anden Hitler.
”Hos barberen for at få ordnet mit hår,
som De forlangte, hr. Tolstrup,” forklarer
Jens med rolig stemme. Han sætter sig
ved sin pult og smiler uskyldigt.
”Du … du,” stammer læreren højrød i
hovedet.
Så ringer klokken.
Jens er ikke i gården sammen med de
andre. Tolstrup har slæbt ham med ind
til inspektøren, og nu står drengene i en
klump neden for kontorets vinduer og
hører, hvordan inspektør Holm skælder
og smælder. Det er næsten så ruderne
klirrer.
Pigerne står klinet op ad hegnet i deres
egen gård for at følge med.
Endelig kommer Jens ned. Han er
blevet slået, kan de se. Inspektørens fem
fingre sidder på hans kind. De røde øjne
tyder på, at han også har grædt, men
knækket det er han ikke. Med stolte skridt
og oprejst pande træder Jens ind i klumpen
af drenge.
”Han var godt nok vred, hva’,” siger
én af dem fra klassen beundrende og mener
inspektør Holm.
Jens nikker. ”Ja, men det bliver nok
værre, når han få regningen fra barberen,”
siger han.
KOLONNENOTAT 31

VIGTIGT AT VIDE
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
Først sker …
32 TID
•
11 Tidslinje
Det er ikke altid, en historie er skrevet, så det,
der sker, kommer i den rigtige rækkefølge. Det kan
gøre teksten lidt sværere at forstå.
Man kan lave en tidslinje for at få overblik
over rækkefølgen af hændelser.
1. Læs teksten. Sæt streg under sætninger, der
viser spring eller skift i tid. Formulér til hvert
af de tre tekststykker en eller to sætninger, der
sammenfatter handlingen. Skriv til højre for teksten.
2. Diskutér, hvilken rækkefølge handlingen sker i.
Brug de sætninger, I har streget under,
når I skal finde ud af det.
3. Skriv jeres egne sætninger ind på tidslinjen.
Så sker …
•
Til sidst sker …
•
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Billen
Det første Jonna så, da hun slog øjnene op, var en bille, der
lå på ryggen i støvet med sammenkrøllede ben kun få centimeter
fra hendes næse. Hun satte sig brat op og mærkede en
voldsom smerte i venstre ben.
Så så hun det: Gaden var totalt raseret. Husene var styrtet
sammen, og træer revet op med rode. Nogle havde taget
ledninger med sig i faldet, andre havde knust biler. Og mennesker!
Der lå mennesker under murbrokker og træer. Ubevægelige.
En blodig arm stak ud af ruden på en bil, der aldrig
mere ville komme til at køre. Den havde retning mod huset,
hvor Jonna boede, men en telefonpæl havde standset den, og
huset var bare væltede mure og puds og støv. Jonna kunne
ikke få øjnene fra den bil. Der var noget ved den. Og med ét
huskede hun.
Det var begyndt at blæse op om natten. Jonna vågnede ved,
at en gren slog mod ruden. Søren stod i døren til hendes
værelse og græd. Han var bange. Det var han tit, når de var
alene, men nu var det værre end nogensinde. I et nu var hun
oppe og havde armene om ham.
”Så, så,” trøstede hun. ”Mor kommer snart hjem.” Jonna
så på vækkeuret. Der var en time, til mors nattevagt var slut.
Hun ville køre forbi bageren på vej hjem og købe rundstykker,
fordi hun havde fødselsdag. Men det tog ikke så lang tid.
”Mor kommer snart,” gentog Jonna og strøg Søren over
håret. I samme øjeblik splintredes glasset i ruden, og det store
træ udenfor smadrede ind i væggen.
Søren skreg. Jonna skreg, og vinden hærgede. Jonna flåede
Søren væk fra den knuste væg og stormens frådende gab. Huset
svajede faretruende. Larmen fra stormen var øredøvende.
Så styrtede taget ned over dem.
Nu var der stille. Stormen havde lagt sig. Solen skinnede
og afslørede den forfærdende virkelighed. Jonna var alene.
Søren var ikke at se. Kun hans bamse, der lå ved siden af de
splintrede tagsten og billen i støvet. Den lakrøde bille med
sammenkrøllede ben.
Da gik det op for hende, at det ikke var en bille, men den
ring hun havde lavet til sin mor i billedkunst. Hun havde
glædet sig sådan til morens varme smil, når hun satte den på
fingeren på den hånd på den arm, der stak ud af bilruden på
den bil, som aldrig ville blive til bil igen.
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
________________________
TIDSLINJE 33

MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
Først
Sidst
34 TID
12 Tidslinje
Kolonnenotat
1. Læs teksten. Sæt streg under sætninger,
der viser spring eller skift i tid.
Skriv sætninger, der sammenfatter handlingen.
2. Diskutér, hvilken rækkefølge tingene sker i.
Brug de sætninger, I har streget under,
når I skal finde ud af det.
3. Skriv jeres sætninger ind på tidslinjen.
4. Lav et kolonnenotat om tid. Gå frem som på
side 30. I kan hente en tom skabelon til notatet
på filer.gyldendal.dk – eller tegne selv.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Ægget
Folk var stimlet sammen ved galgebakken
og skubbede og masede for komme
frem foran. Kun Marna forsøgte at kæmpe
sig ud, men det var næsten umuligt.
Menneskemængden var som et stort,
blodtørstigt dyr. Folk hujede og skreg.
Det var hendes mor, de råbte ad. Marna
forstod ikke, hvordan de kunne tro, hun
var en heks. Bare fordi nabokonen havde
angivet hende – efter det med ægget.
Ægget var helt rødt indeni. Som om
blommen var af blod. Marna og hendes
mor havde hørt et skrig ovre fra nabohuset,
og kort efter kom konen over. Hun
havde et dejfad i favnen og så meget oprevet
ud.
”Se,” skingrede hun og rakte fadet
frem. ”De æg, du gav mig, er forheksede!
Sært at Maren Splids ikke angav dig som
én af sine medsvorne.”
Marnas mor så på indholdet i dejfadet.
I en rede af mel lå det misfarvede æg.
Hun rystede på hovedet. ”Det betyder jo
ikke noget. Giv det til grisen,” sagde hun.
To dage efter døde naboens gris. Den
som familien skulle have levet af hele vinteren.
Pludselig blev der stille. Fogeden
trådte op på ladet af vognen, hvor Marnas
mor stod med hænderne bundet på ryggen.
Hovedet hang, og hendes skørt var
sønderrevet og blodigt. Marna ville løbe
hen til vognen og trygle fogeden om at
lade moren gå, men var fanget i mængden
af ophidsede mennesker.
”Denne kvinde,” råbte fogeden. ”Denne
kvinde har tilstået, at hun er en heks!
Kongens Retterting har derfor …” Et øredøvende
brøl fra mængden druknede det
sidste.
Marna græd fortvivlet. Hvordan kunne
fogeden påstå, at moren var en heks?
Og at hun havde tilstået det? Det måtte
være noget, han havde fået hende til.
Marna hadede ham. Det havde hun gjort
lige siden den dag, han kom og hentede
hendes mor.
Han kom ikke alene. Tre store mænd
slæbte af sted med moren. Marna løb efter
dem og rev i deres tøj for at få dem til
at slippe hende. Til sidst sparkede en af
mændene pigen så hårdt over skinnebenet,
at hun faldt grædende sammen og
rullede ned i grøften. Hvor længe hun lå
dér, vidste hun ikke. Det var ved at blive
mørkt, da hun humpede hjem.
”Brænd hende!” råbte én, og straks
fulgte flere efter. ”Brænd hende! Brænd
heksen!” lød det fra alle sider.
Råbene truede med at sprænge Marnas
hoved itu. Hun følte sig svimmel og
kastede op, men ingen bemærkede det.
Alle var opslugte af at se heksen blive
bundet til stigen. Bødlen havde allerede
tændt bålet, og da ilden havde fået godt
fat, blev stigen med heksen sænket ned i
flammerne.
Marna holdt sig for øjnene for ikke at
se dette forfærdelige, som hun ikke kunne
stoppe. Ilden buldrede, og folk triumferede.
Men med ét blev der stille. Marna tog
hænderne fra øjnene. En tåget skikkelse
tonede frem i røgen fra bålet. Som en stor,
hvid fugl steg den mod himlen. Et lydeligt
sug gik gennem forsamlingen.
Nu måtte alle kunne se, at hendes mor
ikke var en heks.
Hun var en engel.
TIDSLINJE · KOLONNENOTAT 35

VIGTIGT AT VIDE
FØR I LÆSER
MENS I LÆSER
36 PERSONER
13 Tankekort
Persontrekant
Når du skal beskrive en person, er det ikke nok
at fortælle, hvordan han eller hun ser ud. Personens
handlinger, tanker og følelser hører også med
til beskrivelsen. De siger noget om væremåden.
1. Udfyld tankekort om tekstens tema.
Skriv hver især. I må gerne tegne flere bobler.
2. Sammenlign jeres tankekort, og skriv eventuelt flere
ting på.
Tal om forskelle og ligheder ved de to typer
spiseforstyrrelser.
3. Læs første del af teksten. Sæt streg under
Jannies handlinger, og skriv sammenfattende
ord og sætninger til højre for teksten.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Men i morgen
Jannie kan nemt narre dem, for de går, før hun skal
have morgenmad. Og så ser de ikke, at hun ikke
spiser noget. Hun lader som om og tager både brød
og jogurt frem, mens forældrene gør sig klar til at
tage af sted. Så snart de er ude af døren, lægger hun
brødet tilbage i brødkassen og hælder lidt jogurt ud
i wc’et, inden hun sætter kartonen på plads i køleskabet.
Dér ligger madpakken, som hendes mor har
smurt. Jannie putter den i tasken. Når hun kommer
hen i skolen, har hun tænkt sig at smide den ud.
Hun sætter bestik og en skål i opvaskemaskinen, så
det ser ud, som om hun har spist og går ind på sit
værelse.
Hun må lige kigge i bogen, inden hun skal gå.
Der er tid nok. Jannie fisker nøglen til skrivebordsskuffen
frem fra mellemrummet mellem skabet og
væggen og låser skuffen op. Bogen ligger under
nogle blade og postkort. Hun bladrer den hurtigt
igennem og finder siden med uge 14. Der klarede
hun hele tre dage. Men så gik det galt igen, og ugen
efter var det påske, hvor hendes mor holdt fri, og så
var det umuligt at undgå at spise noget.
Hun har et system. Det bedste er slet ikke at spise,
og når det ikke kan lade sig gøre, har hun lavet
regler for, hvad hun må spise og hvor meget. Det er
det, der bliver skrevet op i bogen.
Jannie tager blyanten, som er beregnet til det
samme og noterer: Uge 20, mandag, ingen morgenmad.
Så lukker hun tilfreds bogen og låser den ned
i skuffen. Nøglen kommer på plads, inden hun griber
tasken for at gå i skole.
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
TANKEKORT 37

EFTER I HAR LÆST
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
38 PERSONER
1. Skriv de vigtigste handlinger fra første del
af teksten ind i persontrekanten. Skriv hver især,
og sammenlign det, I har skrevet.
2. Læs resten af teksten. Sæt streg under Jannies
tanker og følelser.
Skriv sammenfattende ord og sætninger som før.
3. Skriv tanker og følelser ind i persontrekanten.
Skriv hver især, og sammenlign det, I har skrevet.
4. Tal om Jannies væremåde ud fra hendes handlinger,
tanker og følelser. Bliv enige om to nye ord, der
beskriver hendes væremåde, og notér dem i figuren.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
De første par timer går det nogenlunde. Jannie prøver at
ignorere den gnavende fornemmelse i maven ved at koncentrere
sig om matematikken.
I frikvarteret er det sværere at holde stand. Flere af
de andre fra klassen går i boden og kommer tilbage med
duftende pizzasnegle og fristende frugt. Maja tilbyder
hende en Gajol, som hun afslår med ordene: ”Nej tak, jeg
er så mæt!”
Maja, der engang var hendes bedste veninde, himler
med øjnene og går. Jannie ser hende trække Line til side
og hviske noget. De snakker garanteret om hende. Jannie
får en klump i halsen, og pludselig truer sulten med at flå
hendes tarme i stykker. Hun er lige ved at gå ud og fiske
madpakken op af skraldespanden, men i stedet tager hun
sin plastikflaske og går ud på toilettet. Hun fylder den
præcis til mærket. Det er, hvad hun må drikke. En halv
liter vand. Hverken mere eller mindre, så går der kuk i
systemet. Hun tømmer flasken på én gang, så mætter det
mest, har hun fundet ud af. Nu må hun blot huske at føre
det ind i bogen.
I næste time sker det. Det som ikke må ske. Rasmus har
kage med, fordi han har fødselsdag. Han går rundt med
bradepanden og deler ud. Selvfølgelig kan hun sige ”nej
tak”, selv om maven tigger og beder om et stykke. De må
næsten alle sammen kunne høre, hvordan den skriger,
tænker Jannie og tvinger sig selv til at takke nej, da Rasmus
når hen til hende.
”Du er sgu mærkelig,” siger Rasmus. ”Du spiser jo
aldrig noget.”
”Jo, jeg gør!” Ordene kommer meget hurtigt, og inden
Jannie kan nå at forhindre det, har hendes hånd taget et
stykke kage. Nu er hun nødt til at spise det. Ellers er det
pinligt. Men kage hører til det, hun ikke må spise. Og så
er det hele ødelagt.
Jannie spiser kagen og føler sig for hver bid mere og
mere elendig til mode. Samvittigheden gnaver om kap
med sulten, der langt fra er stillet. Det eneste, hun tænker
på resten af timen, er madpakken i skraldespanden og de
boller, hendes mor bagte i går. Der er vist stadig nogle tilbage.
Når hun kommer hjem, vil hun spise et par stykker
med ost og syltetøj. Måske skulle hun også købe en romkugle?
Det gælder om at udnytte fejltrinnet, for i morgen
… I morgen starter hun forfra.
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
__________________________
PERSONTREKANT 39

MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
40 PERSONER
14 Persontrekant
Interview
1. Læs teksten. Vælg hver især én af de to personer.
Sæt streg under personens handlinger, tanker
og følelser.
2. Sammenfat handlinger, tanker og følelser.
Skriv dem med få ord i persontrekanten. Hvis flere
har valgt samme person, kan I hjælpe hinanden.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Hingsten
Christian føler sig ikke tryg ved den store
dreng henne ved hegnet. Han står og skuler
ondt. Hvis Christian havde kunnet,
ville han være løbet sin vej. Men kørestolen
binder ham til stedet. Og den store har
parkeret ham på en knoldet græsmark, så
han umuligt kan komme væk selv. Han
har næsten ingen kræfter i armene mere.
Christian har aldrig før været på en
gård. Hans mor mente, at han gerne ville
se hestene og tog ham med derhen.
”Okay-okay, så triller vi ned og ser på
krikkerne,” sagde den store, der bare er
på besøg sommeren over. Han er feriebarn
fra København.
Nu står han henne ved hegnet og
gumler på et strå. Indimellem tager han
det ud og pifter. Han forsøger at kalde hestene
til sig. Christian kan ikke se dyrene.
De står for langt inde i folden.
Ralf tager strået ud, træder et skridt baglæns
og sender en ordentlig spytklat ind
i folden. Han pifter igen, men de tåbelige
dyr rører sig ikke ud af flækken. En bremse
sætter sig på hans arm. Han lader den
bide og suge hans blod. Da den er helt
fuld, tværer han den ud. Han forestiller
sig, det er fjolset i rullestolen. Splat! Slut
med ham.
Ralf drejer hovedet en smule. Han sidder
der endnu. Hold kæft, hvor ser han
dum ud med sit enorme hoved og de små
tynde lemmer. Fandens at skulle trækkes
med ham. Hvis han ikke havde den
snothvalp på slæb, kunne han kravle over
hegnet, gribe en hest og ride langt bort. Så
slap han også for de voksne. Det er dem,
der har bestemt, han skal tage sig af ham
fjolset.
”Kan vi ikke g… gå tilbage,” spørger
Christian med svag stemme.
Den store giver sig til at skraldgrine. ”Så
vidt jeg ved, kan du ikke gå, kan du vel?”
Christian svarer ikke.
”Jeg spurgte dig om noget. Og tale det
kan du da. Selv om det lyder åndssvagt,
når du siger noget. Så tag og svar.”
”J… jeg …, ” stammer Christian med
gråd i stemmen. ”Jeg… k… kan ik’ g…
gå.”
”Nej, det var jo nok det, jeg mente. Og
du ville se hestene, ville du ikke?”
Christian forsøger at nikke, så godt
han kan med sit store hoved. Remmen fra
hjelmen, der skal beskytte det, strammer
om hagen.
”Så kom,” siger den store og har allerede
grebet kørestolens håndtag.
PERSONTREKANT 41

VIGTIGT AT VIDE
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
42 PERSONER
For at finde ud af mere om en person i teksten,
kan man lave et interview. Personen kan selvfølgelig
ikke selv svare, men man kan forestille sig svarene.
1. Læs resten af teksten. Sæt streg under handlinger,
tanker og følelser hos samme person som før.
2. Skriv de nye oplysninger ind i persontrekanten.
3. Tal om de to drenges væremåde ud fra deres
handlinger, tanker og følelser. Notér ord, der
beskriver væremåden på den person, I har valgt,
i figuren.
4. Skriv hver især tre spørgsmål til de to drenge.
Spørgsmål til Christian: ____________________________
__________________________________________________
__________________________________________________
__________________________________________________
Spørgsmål til Ralf: ________________________________
__________________________________________________
__________________________________________________
__________________________________________________
5. Lav et interview med hver af personerne.
Én af jer er personen. De andre stiller spørgsmål.
I må gerne stille flere spørgsmål end dem, I har
skrevet.
I må også gerne lave flere interviews og skiftes
til at være den, der bliver interviewet.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Da de kommer hen til hegnet, er der sket
noget. Hingsten har fået stådreng. Sikken
en kølle. Ralf har aldrig set noget lignende.
Den når næsten helt ned til jorden.
”Har du set det? En hest med støtteben.
Det må da lige være noget for dig.”
Ralf retter igen blikket mod den brune
hingst. Så får han en idé. ”Vil du have en
tur?”
Fjolset er lettere, end han har regnet
med. Han vejer næsten ingenting. Ralf får
ham nemt over hegnet. Pjokket begynder
at klynke, da han bærer ham hen til hesten.
”Hold op med at flæbe. Der er ikke
noget at være bange for. Du har jo hjelm
på. Det skal man have, når man skal
ride.”
Det giver et ryk i hingsten, da han
lemper klynkefjæset op på ryggen af den.
Ralf vikler hans hænder ind i manken og
siger, at han skal holde fast. Så giver han
det brune dyr et klask bagi. Hingsten pruster
og slår med hovedet. Den får et klask
til.
Christian mærker, hvordan hesten løfter
ham højt til vejrs. Så rutsjer han ned
ad den blanke ryg og lander i græsset.
Han ligger med ansigtet nedad og hører,
hvordan hesten tramper og vrinsker over
ham. Den store dreng råber. Vrinsken og
skrig smelter sammen og flænger hans
hoved. Han skriger selv.
Med ét bliver der stille. Hingsten pruster
lidt, så galopperer den bort.
Han får møjsommeligt vendt hovedet.
Dér, lige ved siden af ham, ligger den
store dreng. Hans opspilede øjne stirrer
blindt, og han har et stort hul i panden.
Håret er fuldt af blod.
Nogen kalder. Det er hans mor. Christian
kan se hende komme løbende langt
væk fra.
PERSONTREKANT · INTERVIEW 43

VIGTIGT AT VIDE
FØR I LÆSER
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
44 PERSONER
15 Symboltegning
Ligesom du kan fange tekstens grundstemning
i en tegning, kan du også angive personernes
grundstemning med en tegning.
1. Se på disse symboler, og drøft hvilke stemninger
(følelser), de repræsenterer.
2. Tegn i modellen herunder den stemning, der passer
til hver af personerne i den foregående tekst.
3. Pilene i modellen skal vise stemningen mellem
personerne. Rød pil angiver positive følelser, blå pil
negative følelser. Tegn pilene op med farver.
4. Læs teksten på næste side.
5. Tegn hver især symboler, der viser personernes
grundstemning. I må gerne selv finde på symboler.
Tegn på modellen side 46.
6. Var det muligt at tegne symboler til alle fire personer?
Hvorfor/hvorfor ikke?
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Skattejagt
Tabitas hjerte gav et hop, da det gik op for
hende, at hun skulle være på hold med
Anders. Han havde kun gået i klassen i
kort tid, men var straks blevet populær
- forståeligt nok, for han var kvik og god
til fodbold, og så så han hammer godt ud.
Næsten alle pigerne var vilde med ham –
også Tabita, men hun sagde det ikke højt
som for eksempel Louise.
Louise snakkede om Anders, som om
hun havde noget kørende med ham. Det
var til at brække sig over. Heldigvis skulle
Tabita ikke være på hold med hende.
Theis var glad for at skulle være på hold
med Anders – og Tabita for den sags
skyld. Tabita var heldigvis ikke som de
fleste andre piger i klassen. Ikke som Louise,
der altid førte sig frem og troede, at
alle syntes, hun bare var så lækker. Tabita
var mere den stille type. Lidt ligesom han
selv.
De blev sendt af sted som de sidste – fem
minutter efter Louises hold. Så nu gjaldt
det bare om ikke at indhente dem, så
de blev nødt til at følges. Heldigvis var
de ikke at se ved de første poster. Tabita
kunne heller ikke høre dem, men måske
lagde det begyndende mørke en dæmper
på selv Louise.
SYMBOLTEGNING 45

MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
MENS I LÆSER
46 PERSONER
1. Læs teksten.
2. Sammenlign jeres symboltegninger.
Drøft, om der en noget, som skal tilføjes
eller ændres. Ret symbolerne til, så I synes,
de passer på de fire personer.
3. Tegn hver især pile (røde og blå) mellem
symbolerne. Vælg eventuelt en neutral farve
som alternativ til rød og blå.
4. Sammenlign jeres tegninger, og drøft, hvilken
der bedst viser følelserne mellem personerne.
5. Læs hele teksten igen med fokus på synsvinkel.
Sæt streg under steder, der viser, fra hvis side
vi ser handlingen.
6. Tal om, hvem der har synsvinklen i de enkelte
afsnit, og skriv det ved hvert afsnit.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Det gav et stik i Louises hjerte, da det gik
op for hende, at Tabita skulle være sammen
med Anders. Ét var, at hun ikke selv
var kommet på hold med ham, men at
Tabita så var, var næsten ikke til at bære.
Louise havde lagt mærke til, hvordan hun
altid gloede efter Anders, som om hun åd
ham med øjnene. Det var til at brække sig
over. Og nu skulle hun så være sammen
med ham på skattejagten, mens Louise
selv måtte trækkes med Alex og Brian.
De første to poster klarede de nemt, men
ved den tredje skete der noget foruroligende.
Det var ved at blive mørkt; og Anders
rakte ud efter lygten. Det var i hvert
fald, hvad Theis i første omgang troede.
Men Anders fik fat i hans hånd og holdt
den fast lige længe nok til, at Theis blev
usikker og temmelig beklemt. Hans hjerte
hamrede på en ukendt måde. I samme
øjeblik ramtes de af en lyskegle, og forskrækket
trak han hånden til sig.
Lige før post tre gik det galt. Det var ved
at blive mørkt, og Louise havde ikke set
brombærranken på stien. Hun snublede
og vrikkede om på den ene ankel. Det
gjorde så ondt, at hun måtte sætte sig
på en træstamme ved den næste post og
lade drengene om at løse opgaven. Da de
havde klaret den, forlod de hende. Deres
konkurrencegen var åbenbart stærkere
end deres omsorgsgen, tænkte Louise.
Heldigvis havde hun lygten, og da hun
kunne høre næste hold nærme sig, rettede
hun lyskeglen mod dem. Dér stod Anders
og Theis og så ud, som om de var blevet
afsløret i at skrive af. Da gik det op for
hende, at det ikke var Tabita, hun skulle
være jaloux på.
SYMBOLTEGNING 47

VIGTIGT AT VIDE
VÆLG SELV
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
48 AFSLUTNING
16 Vælg og brug
taklinger
Der er mange flere taklinger end dem, I har mødt
i denne bog. Når I skal arbejde med at forstå tekster,
er det vigtigt at vælge taklinger, der passer til dem.
1. Lav hver især et kolonnenotat med referat
og tanker om handlingen. Vælg en relevant tekst fra
bogens grønne del. Hent skabelonen til notatet på
filer.gyldendal.dk
2. Sammenlign det, I har lavet. Hvis I ikke har valgt
samme tekst, kan I tale om, hvilken tekst taklingen
fungerer bedst på.
3. Læs teksten næste side, og tænk over,
hvilke taklinger I kan bruge til den.
4. Vælg hver især en takling, og brug den på teksten.
5. Vis de andre i gruppen, hvad du har lavet,
og tal om, hvilke taklinger der fungerer bedst.
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Den store dag
Det værste var, at han skulle gå forrest.
Fordi han var mindst. Sådan var det.
Konfirmanderne var ordnet efter størrelse,
og eftersom Malte var den mindste
af drengene, skulle han gå forrest op ad
kirkegulvet.
Han følte sig udstillet. Og alene – selv
om kirken var fuld af mennesker. Malte
kunne bare ikke se dem. De var alle sammen
bag ham. Men han følte deres blikke
som en stikkende fornemmelse i ryggen.
Se ham den lille dér forrest, tænkte de
nok.
Foran Malte stod præsten i sin sorte
kjole og ventede. De havde øvet det her
flere gange. Alligevel var Malte bange for
at gå forkert eller snuble eller noget andet
pinligt.
I går havde han gjort noget, som han
aldrig nogensinde ville fortælle til nogen.
Han havde bedt til Gud. Det kunne
i hvert fald ikke skade, tænkte han. Så da
Malte var gået i seng, havde han foldet
hænderne og bedt. ”Kære Gud,” hviskede
han. ”Gør mig større, og helst i en fart.
Inden i morgen for eksempel,” tilføjede
han vel vidende, at det aldrig ville ske.
Man kunne ikke blive større på en nat –
heller ikke med Guds hjælp. Og for resten
var han ikke sikker på, om han troede på
Gud. Faktisk troede han ikke, at han gjorde
det. Men konfirmeres skulle han – lige
som alle de andre fra klassen.
Præsten viste med et næsten usynligt
nik, at Malte skulle gå til højre, da han nåede
forbi prædikestolen. Det vidste han jo
godt fra øvegangene, tænkte han og følte
sig så lille som en mus. Han kunne krybe
i et hul, hvis der havde været et.
Pludselig så han sig selv som en mus
iklædt konfirmationstøj. Med skjorte og
jakke og det hele. Det så så komisk ud, at
Malte var lige ved at komme til at le. Men
han tog sig i det. Musen pilede af sted hen
over gulvet og ind under præstens sorte
kjole. Da var det næsten umuligt at holde
masken. Malte sendte præsten et stort
smil, som straks blev gengældt.
I samme øjeblik indså Malte, hvor lille
den mus var sammenlignet med hans virkelige
jeg.
VÆLG TAKLING 49

50 AFSLUTNING
17 Vælg og brug
taklinger
1. Formulér hver især fire spørgsmål til en tekst
i bogens blå del.
Lav så vidt muligt ét af hver slags som beskrevet
på side 26.
Skriv efter hvert spørgsmål, hvad man skal gøre for
at svare: Læse ét sted, læse flere steder, bruge tekstens
oplysninger, bruge egen viden.
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
2. Læs teksten næste side, og tænk over,
hvilke taklinger I kan bruge til den.
3. Vælg i fællesskab to taklinger, og brug dem
på teksten.
4. Hjalp taklingerne jer til at forstå
teksten bedre? Hvorfor/hvorfor ikke?
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Den skumfødte
Der var engang en pige, som fik en ny
kjole af sin mor. Moren havde selv syet
den, så hun var meget glad for den – moren
altså. Ja, pigen var selvfølgelig også
glad for den, for det var en fin kjole med
sløjfer og det hele.
Hun spurgte sin mor, om hun måtte få
den på i skole.
Men moren sagde: ”Aj, det går ikke.
Den bliver bare krøllet, når du sidder og
kører rundt på stolen.”
”Øv,” sagde pigen og gik i skole i sin
gamle kjole.
Om lørdagen sprang bøgen ud med de
fineste lysegrønne blade.
”Vi tager i skoven,” meddelte moren
og pakkede en madkurv.
”Må jeg så få min nye kjole på?”
spurgte pigen.
”Nej,” sagde moren. ”Du river den
bare på grenene, når du løber rundt mellem
træerne.”
”Øv,” sagde pigen og kravlede surmulende
ind på bagsædet i bilen. Den gamle
kjole, hun havde på, var temmelig slidt.
Det gjorde nok ikke noget, at den blev
revet.
Da det blev sommer, fik pigen fri fra skole
i mange uger. Solen skinnede og brunede
hendes hud, mens hun lå og slangede sig
i haven. Moren ville også være brun og
bestemte, at de skulle cykle til stranden.
”Må jeg så få min nye kjole på?”
spurgte pigen.
”Nix,” sagde moren. ”Den bliver bare
våd, når du sopper. Og så krymper den,”
tilføjede hun. Hun så slet ikke, at den
gamle kjole for længst var blevet for lille.
”Øv – øv – øv,” stampede pigen og
trådte så hårdt i pedalerne, at moren slet
ikke kunne følge med.
Da hun nåede ned til stranden, smed
hun cyklen og vadede lige ud i vandet.
Bølgerne greb fat i den stumpede kjole og
krængede den af pigens krop. Så svøbte
hun sig i bølgernes skum, mens resterne af
hendes kjole flød længere og længere ud.
Inde på stranden stod moren og viftede
vildt med armene. Men pigen så det
ikke. Hun svømmede bare.
Da det blev mørkt, svømmede hun
hjem – ja, det vil sige, hun cyklede selvfølgelig
det sidste stykke vej.
Moren var taget hjem for længst.
Nu bliver hun nok sur og skælder ud,
tænkte pigen, inden hun gik ind i stuen.
Men moren sagde ikke noget. Hun lå i
sofaen og plejede sin forbrændte hud med
jogurt og kold te.
Efter mange dage, da moren kunne tale,
uden at det gjorde ondt i ansigtet, sagde
hun: ”I dag skal vi besøge moster. Så må
du få din nye kjole på.”
Pigen så på hende og lo. Så gik hun og
smækkede døren bag sig.
Dér stod moren med den fine, fine
kjole og et stivnet smil.
VÆLG TAKLING 51

MENS I LÆSER
EFTER I HAR LÆST
VURDÉR SELV
52 AFSLUTNING
18 Vælg og brug
taklinger
1. Læs teksten næste side, og tænk over,
hvilke taklinger I kan bruge til den.
2. Vælg hver især en takling, og brug den på teksten.
3. Vis de andre i gruppen, hvad du har lavet,
og tal om, hvilke taklinger der fungerer bedst.
4. Overvej, om der er andre taklinger, som kunne
egne sig til teksten.
5. Hvilken takling fra bogen, synes du bedst om?
Skriv her, og begrund dit svar.
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
6. Hvilken takling var sværest at bruge?
Skriv her, og begrund dit svar.
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
LÆSEKREDS
7. Vælg en tekst fra bogen, og tal om den i gruppen.
Hvad kan I lide ved historien? Hvad kan I ikke lide?
Hvordan forstår I teksten?
KOPIERING FORBUDT

KOPIERING FORBUDT
Held i uheld
Jeg ville ønske, jeg havde været et par år
ældre, så jeg kunne have fulgt min bror til
Amerika. Men mor mener, jeg er for ung,
og hun vil ikke kunne undvære to af sine
drenge – slet ikke efter tuberkulosen har
lagt far og bedstefar i graven. Det er heller
ikke med sin gode vilje, at hun nu må
tage afsked med Sean.
Vi står blandt flere hundreder mennesker
på kajen i Queenstown og betragter
det enorme dampskib, der skal sejle min
bror over Atlanten. Sean har besluttet at
rejse til det forjættede land, som han kalder
det, for at starte et nyt liv.
Mor har tigget og bedt ham om ikke at
tage af sted. Så sent som i aftes forsøgte
hun at overtale ham, men han ville ikke
høre.
”Men sæt skibet går ned; så har jeg mistet
dig helt,” forsøgte hun en sidste gang.
”Det gør det ikke, mor. Det er jo bygget,
så det ikke kan synke,” sagde Sean og
lagde armen om hende.
Så gav mor ham bedstefars guldur og
sagde, han kunne sælge det, hvis han fik
brug for penge. Andet havde hun ikke at
give ham.
Hun har grædt hele natten. Jeg hørte
det fra min krog i køkkenet. Selv har jeg
heller ikke sovet ret meget.
Mors øjne er stadig røde og ophovnede.
Sean kysser hende en sidste gang og
klapper mig på skulderen.
”Pas nu godt på mor og pigerne og
Patrick,” siger han og får mig til at føle
mig stor og ansvarlig. Så går han frem til
flokken af tredje-klasses-passagerer, der
venter på at blive fragtet ud til skibet, der
er så stort, at det ikke kan komme ind i
inderhavnen.
Mor snøfter og finder sit lommetørklæde
frem.
Pigerne og lille Patrick græd også, da
Sean sagde farvel. Aislin ville gerne have
været med til Queenstown, men hun måtte
blive hjemme og passe de små.
”Gid der ville ske noget, så Sean kunne
blive her,” hørte jeg en af tvillingerne
sige, idet vi gik ud af døren.
Der er en skubben og en masen. Pludselig
opstår der tumult ved kajkanten,
hvor de utålmodige emigranter venter.
”Stop tyven!” bliver der råbt. En lurvet
fyr bryder ud af gruppen, og Sean råber
efter ham. Men ingen standser tyven, som
trækker en kniv. Sean løber efter ham, og
mor knuger nervøst om lommetørklædet.
Uden at tænke maser jeg mig gennem
mængden for at se, hvad der sker, men
det er umuligt at følge Sean.
Først længe efter får jeg øje på ham.
Han kommer vaklende med hånden
klemt fast om venstre overarm, og jeg kan
se, han bløder. Fra hånden dingler bedstefars
lommeur, som tyven havde hugget.
”Sean?” udbryder jeg spørgende, da
jeg når hen til ham.
Han er forpustet og hiver efter vejret.
”Det er ikke noget. Bare et stiksår. Hovedsagen
er, at han ikke fik uret.”
Mor venter på kajen og vil have Sean
til læge. Men han vil bare ned til båden.
Da ser vi, at den allerede er et godt
stykke ude – på vej mod det ventende
passagerskib. Der bliver ikke sendt flere
både af sted, og Sean må stå på kajen
sammen med os og se det enorme skib,
der skulle have bragt ham til det forjættede
land, sejle ud mod horisonten.
VÆLG TAKLING 53

Lærersider
Formål
Det strukturerede undervisningsforløb
er tænkt som et kursus, hvor eleverne får
præsenteret en række læsetaklinger. Taklinger
skal her forstås som forskellige metoder
og modeller til at håndtere en tekst
for at opnå en bedre læseforståelse. Efter
arbejdet med kurset, skal eleverne efterhånden
kunne anvende taklingerne på andre
tekster, når de selv finder det relevant.
Det er taklingerne og ikke afkodning af
teksterne, der er i fokus. Teksterne er derfor
ikke vanskeligere, end at de fleste elever
i målgruppen vil kunne magte dem –
eventuelt med oplæsningsstøtte. Teksterne
er tilgængelige på syntetisktale.dk
Målgruppe og organisering
Materialet kan anvendes i de ældste klasser
på mellemtrinet og henvender sig til
elever, der i en periode vil have gavn af at
arbejde med et struktureret forløb, hvor
læseforståelse er i fokus.
Materialet lægger op til gruppearbejde,
som kan foregå i en hel klasse, en del af
klassen eller på hold. En gruppestørrelse
på tre eller fire vil være mest hensigtsmæssig,
idet det giver bedst mulighed for drøftelse
og fælles refleksion.
Der vil være brug for, at læreren forud
for arbejdet udstikker rammer for den
enkelte gruppe i overensstemmelse med
elevsammensætningen i gruppen. Læreren
skal beslutte:
• om teksterne skal læses selvstændigt af
alle elever i gruppen, læses højt på skift
eller læses højt elektronisk eller af læreren.
• om samtalen i gruppen skal styres af
læreren, eller om eleverne kan klare
arbejdet med opgaverne selv.
• om gennemgangen af taklingerne skal
uddybes (mundtligt), efterhånden som
de introduceres i materialet.
54 LÆRERSIDER
• om eleverne har brug for at arbejde
med en ny takling på flere (korte) tekster,
før der gås videre i bogen. I så fald
må læreren selv finde relevante tekster.
• om der skal arbejdes med hele bogen
eller dele af den.
Materialets opbygning
Læsekurset består af 18 korte skønlitterære
tekster, der strækker sig over en eller
to sider. Teksterne står på højre side af et
opslag. De tilhørende taklinger står på
venstre side sammen med information, når
noget nyt introduceres.
Opgavesiden med taklingerne er inddelt
i følgende kategorier (ikke alle kategorier
optræder hver gang): Vigtigt at vide,
Før I læser, Mens I læser, Efter I har læst.
I materialets første del er der fokus på teksternes
tema og univers. Herefter skal der
arbejdes med handlingen. Så følger et kort
afsnit om tid – både hændelsernes rækkefølge
og den historiske tid, handlingen
foregår på. Til sidst introduceres taklinger
til beskrivelse af personer og deres indbyrdes
relationer.
Materialet afrundes med en afslutningsdel,
hvor eleverne skal anvende nogle af
de taklinger, de har arbejdet med i bogen.
Det vil være en god idé at gennemgå
materialets opbygning med eleverne, inden
kurset påbegyndes.
Taklinger
Taklingerne med de tilhørende ikoner gennemgås
forrest i bogen, hvor eleverne kan
slå op og læse om taklingerne undervejs.
Taklingerne indeholder én eller flere af
følgende aktiviteter: Læse, tænke, snakke,
skrive.
Tomme notatark til tankekort, kolonnenotat,
tidslinje og persontrekant ligger til
download på filer.gyldendal.dk
Tankekort anvendes som før-læse-aktivitet
og aktiverer dermed læserens forforstå-

else, så eleven bliver mere parat og bedre i
stand til at afkode og forstå teksten.
Læse med blyant drejer sig om at finde
centrale ord eller steder i teksten, som er
vigtige at fastholde, da de skal anvendes i
det videre arbejde. Udvælgelsen af ord og
steder kræver en vis refleksion og vurdering
og er dermed med til at gøre læseren
mere aktiv og fokuseret.
Interview stiller krav til elevernes forestillingsevne,
idet de ikke direkte kan læse sig
til de svar, den interviewede vil give. Interviewet
giver med sin umiddelbare form
eleverne mulighed for at gætte på forfatterens
intentioner samt personernes bevæggrunde
for at handle, som de gør.
Samtale er vigtig, idet de fleste elever i
målgruppen vil profitere af fælles refleksion
og det at få sat ord på deres tanker
om teksten. Det kan være nødvendigt, at
læreren hjælper eleverne med at strukturere
samtalen, så alle i gruppen får noget
meningsfuldt ud af den. I forbindelse med
læsekreds i afslutningsdelen kan samtalen
være mere fri. Her handler det om at dele
meninger om indholdet med hinanden.
Skitsetegning giver eleverne mulighed
for at udtrykke sig på en anden måde end
mundtligt eller skriftligt om det centrale i
teksten, men kan samtidig være vanskelig,
fordi en del i målgruppens alder helst tegner
stereotype figurer eller måske er holdt
helt op med at tegne.
Forudsige er en takling, der kan anvendes
i mange sammenhænge. Ved at forudsige
handlingen i en tekst bliver læsningen
mere fokuseret. Forudsigelse kan tillige
vække læserens nysgerrighed og dermed
virke motiverende.
Kolonnenotat anvendes typisk til at fastholde
og ordne information fra en tekst. I
denne bog bruges to-kolonnenotat til at få
overblik over vigtige forhold i teksten og
sammenholde disse med egne tanker. På
den måde bliver eleven mere bevidst om
sine tanker og kan lettere drage konklusioner
på baggrund af dem.
Spændingskurve egner sig til tekster, hvor
der er dramatiske højdepunkter og mere
stillestående afsnit. Den tegnede kurve
viser den skiftende spænding og kan virke
inspirerende for eleverne, når de selv skal
skrive en tekst.
Spørgsmål og svar er her inddelt i to overordnede
kategorier efter FoSS-modellen.
FoSS står for Forholdet – Spørgsmål –
Svar. Det drejer sig dels om at formulere
spørgsmål, hvor svaret findes i teksten, og
dels om at lave spørgsmål, der kræver, at
eleven sammenholder oplysninger i teksten
med sin egen viden og erfaringer. Især
den sidste type hjælper eleverne til at udbygge
deres viden og forståelse.
Tidslinje skal ikke forstås som en tidslinje
i traditionel forstand. Tidslinjen skal give
overblik over handlingens rækkefølge i
tekster med tilbageblik og ikke kronologisk
rækkefølge. Sådanne tekster kan være
vanskelige for nogle elever, men ved at
lave en tidslinje får eleverne et bedre overblik
over handlingen.
Persontrekant er en model, hvor handlinger
(inklusive udsagn), tanker og følelser
samles for at lede frem til en persons væremåde.
Handlinger, tanker og følelser
fremgår ofte direkte af teksten, mens de
ord, der beskrivelser væremåden, beror på
læserens konklusion.
Symboltegning beskriver dels personernes
grundstemning og dels deres indbyrdes
følelser for hinanden. Modellen egner sig
bedst til korte tekster, som beskriver en
situation eller et kort hændelsesforløb.
LÆRERSIDER 55

Flere læsetaklinger
Kirsten Koch Jensen
1. udgave, 1. oplag 2012
© Gyldendal A/S, København
Forlagsredaktion: Karen Agnild
Grafisk tilrettelæggelse: Eva Wulff
Illustrationer: Eva Wulff
Omslag: Mette Plesner
Tryk: Ednas Print, Slovenien
ISBN: 978-87-02-12888-8
www.gyldendal-uddannelse.dk