Side 1-56 PDF (9 MB) - Out & About

out.and.about.dk

Side 1-56 PDF (9 MB) - Out & About

Camille griner og sukker:

”Ja, man bliver jo ikke klogere, hvad

det angår. Egentlig skulle tracket have

heddet ”Barking Up The Wrong Tree”.

Jeg fortalte det til min gode veninde

Maya Albana, og hun udbrød straks,

at det skulle helt klart stå på hendes

gravsten, hvorefter jeg så udbrød:

’Gud, ja, også min!’ Pladeselskabet

synes dog ikke, det var catchy nok, så

jeg tog titlen fra teksten i sangen. Og

den handler jo bare i bund og grund

om at falde for mission impossible.

De er jo desværre også mange gange

de mest interessante. Og det var

blandt andet i mit tilfælde så også for

en bøsse ... Der er, for piger, en form

for tryghed ved at tale med bøsser,

uden at man i og for sig ved, om han

egentlig er det, og det var det der

skete i mit tilfælde. Her var en fyr,

der udviste netop den tryghed, der

gjorde, at jeg turde åbne mig op, og

det faldt jeg så også for. Det er sjovt,

fordi mange af mine venner ser mig

lidt som en, der har styr på det. Jeg

udviser det måske, men det passer

ikke. Det er selvfølgelig lidt noget

rod med de fyre, men jeg kan heldigvis

kun grine lidt af det.”

– Det virker dog stadig som et lidt

sårbart emne ...?

”Ja, det er faktisk meget hudløst,

og jeg har for første gang brugt musikken

som en slags terapi. Jeg har

8 OUt&AbOUt///OctObEr 2008

tit siddet og tænkt, at det var sgu for

personligt det her, men samtidig så

haft det sådan, at sårbarheden sgu

er en styrke, som skal bruges. Jeg tog

faktisk helt konkret den beslutning, at

det ikke måtte være forbudt at være

sårbar. Jeg er i begynderfasen af noget

nyt, som Creeps-hittet blandt andet

har været med til at give mig. Jeg

er også for første gang blevet ligeglad

med, hvad anmelderne skriver.

Jeg bliver ved med at gøre det, jeg

kan mærke er rigtigt uanset hvad.”

balancen fundet

– Din stil har jo udviklet sig til en decideret

club-lyd. Hvordan har du det med

det?

”Tilbage i mine unge hiphop-dage

var techno jo en by i Rusland for mig,

men jeg har altid været opsøgende

på ny lyd og musik generelt og fandt

hurtigt ud af, at house og techno havde

en nerve og noget simpelt over

sig, der hverken var naivt eller dumt,

men som matchede min stemme.

Samtidig har jeg så også skulle kæmpe

med folks idé om mig som værende

en soulsanger. Jeg føler at have

nået en balance mellem den hårde

lyd kontra min mere blide stemme.”

– Kan du mærke forskel på at spille i

en bøsse-club?

”Ja, det kan jeg. Der er lige 20 procent

flere smil, og så er der en form

“Der er, for piger, en

form for tryghed ved

at tale med bøsser,

uden at man i og

for sig ved, om han

egentlig er det”

for tryghed, der smitter af på scenen.

Der er mere fokus på selve festen, og

det er meget forløsende. Og så er der

jo tit den vildeste stemning! Jeg spillede

på Fire i London og havde backstage-rum

sammen med alle danserne.

For første gang i mit liv blev jeg

helt blufærdig. Her stod alle de her

megalækre trænede fyre kun iført gstreng

og tog overhovedet ikke notits

af, at jeg var der. Jeg anede ikke,

hvor jeg skulle kigge hen ...”

Inden det går løs

Mobilen ringer. Det er resten af bandet,

der tåger rundt i Vegas labyrint og

har tydeligvis ikke den fjerneste idé,

om hvor de er. Camille bliver en anelse

myndig og guider staklerne op. Lyden

fra clubben har også tiltaget, og jeg

laver den sidste drink med det sidste

spørgsmål, inden det går løs.

– Hvornår kommer der igen nyt fra

Camille Jones?

”Der kommer nok til at gå halvandet

år. Så kommer den næste.”

Vi når ikke at komme dybere ind på

det emne, før de to bandmedlemmer

kommer væltende ind og kaster sig

over baren. Camille begynder at lægge

makeup, lyden fra clubben er blevet

højere, og om kun få øjeblikke bliver

sløret løftet for de mange, der er

mødt op for at se og høre de nye toner

fra club-dronningen Camille Jones.

More magazines by this user
Similar magazines