Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
<strong>Nr</strong>. 1 - <strong>29.</strong> <strong>årgang</strong> <strong>Februar</strong> <strong>2007</strong> (<strong>110</strong>)
Medlemsblad for<br />
Dansk Meteorologisk Selskab<br />
c/o Michael Jørgensen<br />
Drosselvej 13, 4171 Glumsø<br />
Tlf. 3915 7271, mij@dmi.dk<br />
Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK<br />
IBAN: DK45 3000 0007 3522 63<br />
Hjemmeside: www.dams.dk<br />
Formand:<br />
Jens Hesselbjerg Christensen<br />
Tlf. 48 17 04 21, jhc@dmi.dk<br />
Næstformand:<br />
Hans E. Jørgensen<br />
Tlf. 46 77 50 34, hans.e.joergensen@risoe.dk<br />
Sekretær/ekspedition:<br />
Michael Jørgensen<br />
Drosselvej 13, 4171 Glumsø<br />
Tlf. 3915 7271, mij@dmi.dk<br />
Kasserer:<br />
Brian Riget Broe<br />
Sjælør Boulevard 10, st. th., 2450 København SV.<br />
Tlf. 36 45 71 90<br />
brian.broe@risoe.dk<br />
Redaktion:<br />
John Cappelen, (Ansvarh.)<br />
Lyngbyvej 100, 2100 København Ø<br />
Tlf. 39 15 75 85, jc@dmi.dk<br />
Leif Rasmussen - Bjarne Siewertsen - Anders Gammelgaard<br />
- Jesper Eriksen.<br />
Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på<br />
email: vejret.redaktionen@gmail.com.<br />
Foreningskontingent:<br />
A-medlemmer: 220 kr.<br />
B-medlemmer: 160 kr., C-medlemmer (studerende): 120<br />
kr., D-medlemmer (institutioner): 225 kr.<br />
Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til<br />
Selskabet, att. kassereren.<br />
Korrespondance til Selskabet stiles til<br />
sekretæren, mens korrespondance til bladet<br />
stiles til redaktionen.<br />
Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer.<br />
Redaktionsstop for næste nr. : 15. april <strong>2007</strong><br />
©Dansk Meteorologisk Selskab.<br />
Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med<br />
korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er<br />
udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som<br />
Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår.<br />
Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, 57 64 60 85<br />
ISSN 0106-5025<br />
Fra<br />
redaktøren<br />
Vejret har aldrig været mere hot end tilfældet er<br />
det for tiden. Ikke nok med, at vi netop har lagt en<br />
stribe af varmerekorder bag os, FN's klimapanel har<br />
også netop barslet med en ny klimarapport, som<br />
har fået stor bevågenhed. At der er gang i vejret<br />
kan du også se på udvalget af emner i dette nummer,<br />
som når vidt omkring fra en ny vejrsatellit, et<br />
meteorologmøde, en stormflod over tornadoer til<br />
tvillingelavtryk.<br />
I egne rækker er der også sket lidt i den forgangne<br />
periode. Vi har haft skiftedag i redaktionen, så<br />
Lea er trådt ud, og meteorolog Jesper Eriksen er<br />
trådt ind. Vi siger henholdsvis tak for indsatsen<br />
og velkommen til.<br />
Rigtig god fornøjelse. Bjarne Siewertsen<br />
Indhold<br />
MetOp - Europas første vejrsatellit i en lav polær<br />
bane ............................................................... 1<br />
Indtryk fra Nordisk Meteorologmøde ................ 8<br />
Vejret i 2006 i Danmark, Grønland og Færøerne13<br />
Fra formanden ............................................... 18<br />
Anmeldelse: Det Danske Vejr ......................... 19<br />
Efterårsvejret.................................................. 20<br />
Om stormflod og efterårsvejr i Danmark anno<br />
2006 ............................................................. 24<br />
Stormfloden 1. november 2006....................... 34<br />
Monsterstorms of the Great Plains.................. 37<br />
Set fra oven: Nytår med manér....................... 44<br />
Årsregnskab 2006.......................................... 46<br />
Budget <strong>2007</strong>.................................................. 47<br />
Har du en god historie?.................................. 48<br />
Forsidebilledet<br />
Europas første vejrsatellit i lav polar bane - MetOp<br />
- blev torsdag den 19. oktober 2006 efter flere forsøg<br />
sendt afsted fra Rumhavnen Baikonur i Kasakhstan<br />
bag på en Soyuz løfteraket. Billedet fra ESA viser<br />
den vellykkede opsendelse. Læs mere om MetOp<br />
på næste side.
MetOp - Europas første vejrsatellit i<br />
en lav polær bane<br />
Af Flemming Jensen<br />
Jenle, DMI<br />
Denne artikel indeholder betegnelser<br />
og begreber som det af<br />
pladsmæssige årsager ikke har<br />
været muligt at forklare eller uddybe,<br />
men som er medtaget af<br />
hensyn til særligt interesserede,<br />
der (fx via internettet) ønsker at<br />
søge yderligere oplysninger om<br />
MetOp og relaterede emner.<br />
I snart et halvt århundrede har<br />
vejrsatellitter indsamlet observationer<br />
af atmosfæren. Den første<br />
egentlige vejrsatellit TIROS-1<br />
blev opsendt i 1960, og siden<br />
da har mange forskellige jordobservationssatellitprogrammer<br />
bidraget betydeligt til forbedring<br />
af vejrforudsigelser og til en kontinuerlig<br />
overvågning af Jordens<br />
tilstand på en række områder.<br />
Europa har nu i 30 år drevet<br />
sit succesfulde METEOSATprogram<br />
ved hjælp af en lang<br />
serie af geostationære vejrsatellitter.<br />
EUMETSATs nye generation<br />
af vejrsatellitter (Meteosat<br />
Second Generation) hvoraf den<br />
første blev opsendt i 2002 og<br />
den anden i december 2005, har<br />
yderligere forbedret grundlaget<br />
for såvel vejrprognoser som klimaovervågning,<br />
men på grund<br />
af disse satellitters placering i<br />
en geostationær bane højt over<br />
ækvator, kan METEOSAT ikke<br />
levere atmosfæriske data i den<br />
høje detaljeringsgrad som kræ-<br />
ves til mange meteorologiske og<br />
klimatologiske formål. Yderligere<br />
giver de geostationære satellitter<br />
kun en yderst sparsom dækning<br />
af Jordens polområder, herunder<br />
Nordatlanten og Grønland som<br />
er af særlig interesse for Danmark.<br />
Et alternativt satellitsystem til<br />
supplering af data fra den geostationære<br />
bane er derfor oplagt,<br />
og forslag om at etablere et europæisk<br />
polært vejrsatellitprogram<br />
blev da også fremsat allerede i<br />
slutningen af 1960’erne. Den<br />
gang var der imidlertid ingen<br />
voldsom motivation for Europa<br />
til at indlede et så kostbart program,<br />
idet USA allerede havde<br />
vejrsatellitter i jordnære baner,<br />
og observationsdata fra disse<br />
satellitter har alle dage været frit<br />
tilgængelige, også til brug for<br />
de europæiske meteorologiske<br />
institutter. I 1980’erne ændrede<br />
forudsætningerne sig imidlertid<br />
på to væsentlige punkter: Det<br />
blev verificeret at data fra flere<br />
samtidige jordnære satellitter i<br />
forskellige baner kunne forøge<br />
nøjagtigheden af vejrprognoserne<br />
i en ikke uvæsentlig grad,<br />
og samtidig meddelte NOAA<br />
(National Oceanic and Atmospheric<br />
Administration) at den<br />
hidtidige satellitdækning som<br />
denne organisation havde stået<br />
for af økonomiske årsager kun<br />
kunne forventes opretholdt såfremt<br />
der kunne findes en international<br />
samarbejdspartner. På<br />
den baggrund blev det klart at<br />
tiden var kommet til at Europa<br />
påtog sig sin del af ansvaret for<br />
at de polære satellitobservationer<br />
blev videreført.<br />
Resultatet blev at EUMETSAT<br />
og NOAA i 1998 underskrev en<br />
samarbejdsaftale vedrørende<br />
det såkaldte IJPS (Initial Joint<br />
Polar System). Denne kontrakt<br />
blev i 2003 udvidet således at<br />
EUMETSAT og NOAA nu har<br />
aftalt at man i fællesskab skal<br />
levere satellitservices fra polære<br />
baner mindst frem til og med<br />
2019. Aftalen indebærer bl.a.<br />
at de traditionelle, veltjente<br />
amerikanske satellitinstrumenter<br />
fremover flyves ombord på<br />
europæiske polære satellitter, og<br />
omvendt at fremtidige NOAAsatellitter<br />
medtager nogle af de<br />
nye lovende europæiske instrumenter.<br />
Det første synlige resultat af<br />
dette samarbejde er opsendelsen<br />
af Europas første vejrsatellit<br />
i en jordnær polær bane. Opsendelsen<br />
- der skete ved hjælp<br />
af en russisk Soyoz-2 raket (se<br />
billedet på forsiden) - fandt sted<br />
den 19.oktober 2006 fra den traditionsrige<br />
raketstation Baikonur<br />
i Kasakhstan, hvorfra også verdens<br />
første mand i rummet Juri<br />
Gargarin blev opsendt for mere<br />
end 45 år siden.<br />
Opsendelsen af MetOp-A –<br />
som satellitten er omdøbt til efter<br />
at den er placeret i sin rette bane<br />
- forløb perfekt, og satellitten er<br />
nu i den afsluttende del af den<br />
såkaldte kommissioneringsfase,<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 1
dvs. en præoperationel fase hvor<br />
de enkelte instrumenter m.m. et<br />
efter et tændes, afprøves og kalibreres.<br />
MetOp-A forventes at<br />
blive erklæret operationel inden<br />
udgangen af april <strong>2007</strong>.<br />
MetOp-A udgør rumsegmentet<br />
af EUMETSATs polære<br />
vejrsatellitsystem også kaldet<br />
EPS. EPS er som nævnt primært<br />
etableret for at komplementere<br />
den indsamling af atmosfære-<br />
og miljødata som i en årrække<br />
har været foretaget fra de amerikanske<br />
NOAA-satellitter. Mens<br />
de amerikanske satellitter vil<br />
varetage jordobservationsopgaver<br />
i en såkaldt ”eftermiddagsbane”<br />
(dvs. med en krydsning<br />
af ækvator ca. kl. 14 lokal tid) vil<br />
de europæiske satellitter dække<br />
Jorden i en ”formiddagsbane”.<br />
EUMETSAT og NOAA opererer<br />
og kontrollerer hver især egne<br />
satellitter og jordsystemer, men<br />
data der opsamles af de to systemer<br />
deles og udveksles mellem<br />
EUMETSAT og NOAA i nær<br />
real time.<br />
MetOp-missionens fornemste<br />
opgave er at levere lange og<br />
kontinuerte tidsserier af data til<br />
brug for operationel forudsigelse<br />
af miljø- og vejr i bred forstand<br />
samt at bidrage til grundlaget for<br />
en overvågning af det globale<br />
klima.<br />
EPS-programmet omfatter en<br />
serie på tre MetOp-satellitter, der<br />
hver især har en forventet levetid<br />
på fem år. Med et planlagt overlap<br />
på seks måneder mellem Met-<br />
Op-A og MetOp–B henholdsvis<br />
B og C svarer dette til en samlet<br />
varighed af programmet som helhed<br />
på ca. 14 år, eller med andre<br />
ord indtil år 2020.<br />
MetOp – hvis højde over Jorden<br />
er ca. 837 km - passerer ikke<br />
side 2 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
lodret over Jordens poler men er<br />
placeret i en såkaldt solsynkron<br />
bane med en inklination (vinklen<br />
mellem ækvator og satellittens<br />
baneplan) på 98.7° . Disse baneparametre<br />
vil give MetOp en<br />
omløbstid på godt 100 minutter,<br />
hvilket svarer til lidt mere end 14<br />
jordomkredsninger i løbet af et<br />
døgn. Netop fordi der ikke er et<br />
heltalligt antal omløb pr døgn går<br />
der 29 dage (412 omløb) imellem<br />
at MetOp gennemløber præcis<br />
den samme bane i forhold til<br />
Jorden. De forskellige instrumen-<br />
Solsynkron bane<br />
ter dækker jordoverfladen under<br />
satellitten i smallere eller bredere<br />
bånd. De fleste instrumenter giver<br />
en global dækning i løbet af<br />
12 timer, men visse instrumenter<br />
med et særlig smalt synsfelt vil<br />
være op til fem dage om at dække<br />
hele Jorden.<br />
MetOp er i næsten alle henseender<br />
(dimensioner, vægt,<br />
strømforbrug etc.) dobbelt så<br />
stor som de nuværende NOAAsatellitter.<br />
Faktorer der især har<br />
været ”designdrivere” er antenner<br />
og instrumenter og ikke mindst<br />
En solsynkron satellitbane har man når banen drejer i rummet med<br />
samme vinkelhastighed som den hvormed Jorden drejer omkring<br />
solen. Dette indebærer at baneplanet altid danner en fast vinkel<br />
med retningen til solen.<br />
Fordelene ved en sådan konfiguration er bl.a. at man opnår en ensartet<br />
belysning af satellittens solpaneler, samtidig med at gentagne<br />
observationer af forskellige lokaliteter på Jorden ved hver passage<br />
sker under den samme solvinkel (bortset fra årstidsvariationer)<br />
hvilket har betydning for en række telemålingsteknikker.<br />
Det er den solsynkrone bane der er årsagen til at man kan tale om<br />
en ”morning” henholdsvis ”afternoon” satellit, idet en given satellit<br />
i en fastlagt bane altid vil krydse ækvator til samme lokale tid (sand<br />
soltid) uanset hvor på jorden denne krydsning finder sted.
strømforbruget der dimensionerer<br />
størrelsen af solcellepanelet.<br />
Når MetOp er så meget større<br />
end de tilsvarende amerikanske<br />
satellitter skyldes det at den<br />
europæiske satellit foruden de<br />
traditionelle instrumenter der allerede<br />
flyves ombord på NOAA’s<br />
satellitter (AVHRR-instrumentet<br />
og ATOVS-pakken der omfatter<br />
AMSU og HIRS) tillige rummer<br />
en række helt nye state-of-theart<br />
operationelle instrumenter,<br />
bl.a. aktive instrumenter der<br />
bruger megen energi. Disse instrumenter<br />
– der er udviklet af<br />
europæiske institutioner og firmaer<br />
(EUMETSAT, ESA, CNES<br />
m.fl.) – muliggør remote sensing<br />
af en lang række atmosfæriske<br />
parametre med en hidtil ukendt<br />
nøjagtighed.<br />
De fleste instrumenter og antenner<br />
er placeret på satellittens<br />
underside (den side af satellitten<br />
der vender ned mod Jorden),<br />
mens et enkelt instrument (nemlig<br />
det der måler den kosmiske<br />
stråling) er placeret på den side af<br />
satellitten der vender bort fra Jorden.<br />
Også GRAS-instrumentet er<br />
placeret øverst på satellitten, og<br />
det skyldes at GRAS – der benyttes<br />
til atmosfæreprofilmålinger –<br />
anvender signaler fra andre satel-<br />
MetOp data<br />
litter (GPS) der er placeret i langt<br />
højere baner (ca. 20.000 km over<br />
Jorden) end MetOp. Temperaturfølsomme<br />
instrumenter (typisk<br />
infrarøde detektorer) er placeret<br />
på en særlig balkon i den ende<br />
af satellitten der vender bort fra<br />
solen.<br />
Placeringen af de enkelte instrumenter/antenner<br />
fremgår<br />
af figur 1, og deres individuelle<br />
funktion og anvendelse er kort<br />
omtalt i det følgende.<br />
Instrumenteringen ombord<br />
på MetOp omfatter som sagt en<br />
række nyudviklede europæiske<br />
instrumenter (hvoraf nogle også<br />
kommer til at flyve på fremtidige<br />
NOAA-satellitter) typisk baseret<br />
på prototyper fløjet ombord på<br />
ESA’s eksperimentelle satellitter<br />
ERS og ENVISAT. Disse nye instrumenter<br />
er (figur 1):<br />
IASI Infrared Atmospheric<br />
Sounding Interferometer [1]<br />
Dette instrument er uden tvivl<br />
det mest avancerede ombord på<br />
MetOp, og det instrument som<br />
man forventer sig mest af med<br />
hensyn til forbedring af kvaliteten<br />
af de numeriske vejrmodeller.<br />
IASI repræsenterer en betydelig<br />
teknologisk landvinding,<br />
idet instrumentet vil levere data<br />
vedrørende atmosfærens temperatur-<br />
og fugtighedsforhold<br />
med en hidtil ukendt præcision<br />
og opløsning. IASI vil – i tillæg<br />
til egentlige ozonprofilmålinger<br />
- give et hav af oplysninger om<br />
atmosfærens forskellige komponenter<br />
(så som kuloxid, kuldioxid,<br />
kvælstofoxid og metan), oplysninger<br />
der kan bidrage til vores<br />
forståelse af de atmosfæriske<br />
processer, og samspillet mellem<br />
atmosfærekemi, klima og luftforurening.<br />
Endelig er det meningen<br />
at IASI skal registrere landjordens<br />
emissivitet og havtemperaturer (i<br />
skyfrie områder).<br />
Dette sofistikerede instrument<br />
– der er opbygget som et Fourier<br />
Transformationsspektrometer -<br />
muliggør registreringen af meget<br />
detaljerede temperatur- og vanddampprofiler<br />
med en nøjagtighed<br />
på henholdsvis 1 °C og 10<br />
% og en vertikal opløsning på 1<br />
km. Den horisontale samplingafstand<br />
er ca. 20 km. Med en<br />
”swath width” på ca. 2000 km<br />
vil IASI kunne give fuld global<br />
dækning i løbet af 12 timer.<br />
GRAS Global Navigation Satellite<br />
System Receiver for Atmospheric<br />
Sounding [2]<br />
GRAS er et nyudviklet europæisk<br />
Design Tre-akse stabiliseret, servicemodul plus payloadmodul<br />
Dimensioner 17.7 m x 6.6 m x 3.4 m (med udfoldede solpaneler)<br />
Vægt 4093 kg<br />
Effekt 1812 W<br />
Datarate 3.5 Mbps<br />
Baneparametre 837 km cirkulær, solsynkron, 98,7°, Repeat cycle: 29 dage/412<br />
omløb, 09:30 lokal tid (sydgående ækvatorkrydsning)<br />
Nominel levetid 5 år<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 3
instrument der benytter signalerne<br />
fra allerede eksisterende<br />
navigationssatellitsystemer til<br />
at registrere vertikale profiler af<br />
atmosfærens temperatur og fugtighed.<br />
GRAS udnytter den såkaldte okkultationsteknik<br />
til at uddrage<br />
informationer om atmosfærens<br />
temperatur og fugtighedsforhold<br />
i takt med at udbredelsesvejen<br />
for signaler mellem navigationssatellitten<br />
og GRAS-instrumentet<br />
gennemtrænger en større og<br />
større (alternativt: mindre og<br />
mindre) del af atmosfæren som<br />
følge af MetOp’s bevægelse omkring<br />
Jorden. Faseforskydninger<br />
i signalet kan direkte relateres<br />
til temperatur- og fugtighedsafhængige<br />
refraktionsforhold i atmosfæren,<br />
og via en kompliceret<br />
matematisk processering kan<br />
meget nøjagtige profiler af tryk<br />
og temperatur/luftfugtighed beregnes.<br />
GRAS giver ca. 500 globalt<br />
fordelte profiler i døgnet.<br />
En af de væsentligste årsager til<br />
at traditionelle satellitbaserede<br />
atmosfæreprofileringer (ATOVS)<br />
ikke har levet op til forhåbningerne<br />
med hensyn til kvalitetsforbedringer<br />
i de numeriske prognoser,<br />
er formentlig den ringe vertikale<br />
opløsning som disse profiler<br />
har haft. GRAS-instrumentet, der<br />
er det eneste instrument ombord<br />
på MetOp der anvender et helt<br />
nyt måleprincip, giver en vertikal<br />
opløsning i troposfæren på helt<br />
ned til 100 meter (horisontal opløsning<br />
100 – 300 km).<br />
Det er besluttet at instrumenter<br />
af GRAS-typen skal medtages<br />
ombord på alle fremtidige meteorologiske<br />
satellitter i lav bane,<br />
og der er nogle der mener at<br />
GRAS engang i fremtiden helt<br />
eller delvist vil kunne erstatte de<br />
side 4 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
traditionelle radiosondemålinger<br />
med ballonbårne instrumenter.<br />
Ud over at GRAS-målinger er uafhængige<br />
af skyer, har GRAS den<br />
fordel frem for HIRS, AMSU og<br />
IASI at kalibrering ikke er nødvendig,<br />
ligesom der ikke forekommer<br />
instrumentdrift – egenskaber der<br />
gør GRAS specielt velegnet til<br />
klimastudier.<br />
Beregningen af GRAS-baserede<br />
profiler foregår på DMI i København,<br />
hvor instituttet huser en<br />
såkaldt EUMETSAT SAF (Satellite<br />
Application Facility) med<br />
en gruppe medarbejdere der på<br />
dette højt specialiserede område<br />
anses for at være blandt verdens<br />
førende.<br />
MHS Microwave Humidity<br />
Sounder [3]<br />
er et nyudviklet mikrobølgeradiometer<br />
med fem kanaler.<br />
Instrumentet er designet til at<br />
detektere den opadrettede emission<br />
af mikrobølger der stammer<br />
fra jordoverfladen, men som<br />
undervejs gennem atmosfæren<br />
dæmpes på grund af atmosfærens<br />
indhold af vand i forskellige<br />
tilstandsformer. De fem kanaler<br />
relaterer sig til fem forskellige højdeområder<br />
i atmosfæren. MHS,<br />
der først bliver rigtig interessant<br />
når man samtidig inddrager data<br />
fra de traditionelle amerikanske<br />
instrumenter, flyver allerede i dag<br />
ombord på NOAA-18, der blev<br />
opsendt i maj 2005.<br />
ASCAT Advanced Scatterometer<br />
[4]<br />
benyttes til at måle overfladevinden<br />
over havet primært til brug<br />
som input til numeriske prognosemodeller<br />
og til klimatologiske<br />
studier, men data fra ASCAT kan<br />
også anvendes til monitorering<br />
af gletschere, havis, snedække og<br />
jordfugtighed.<br />
Vind skaber kapillarbølger på havet<br />
som ændrer havoverfladens<br />
evne til at reflektere radarbølger<br />
på en måde der er karakteristisk<br />
for vindens retning og styrke.<br />
ASCAT udnytter denne egenskab<br />
ved at udsende radarsignaler<br />
i C-båndet (omkring 5 GHz)<br />
og måle på det reflekterede signal<br />
fra havoverfladen.<br />
Instrumentet anvender to sæt af<br />
antenner, hvilket muliggør samtidig<br />
måling i to 550 km brede<br />
områder på begge sider af satellitbanen.<br />
Dette betyder at ASCAT<br />
ikke alene har en bedre opløsning<br />
end de tidligere instrumenter på<br />
ERS-1 og -2 men tillige den dobbelte<br />
dækning.<br />
GOME-2 Global Ozone Monitoring<br />
Experiment [5]<br />
GOME-2, der er en videreudvikling<br />
af tilsvarende instrumenter<br />
fløjet på ERS- og ENVISAT-satellitterne,<br />
leverer vertikale profiler<br />
af atmosfærens ozonindhold,<br />
samt total indhold af kvælstofdioxid,<br />
svovldioxid og andre<br />
gasser, specielt dem der spiller<br />
en rolle i forbindelse med den<br />
fotokemiske ozoncyklus. Yderligere<br />
kan instrumentet bruges til<br />
at måle niveauet af den skadelige<br />
UV-stråling. Måleprincippet er<br />
baseret på en avanceret form for<br />
spektroskopi, hvor absorptionslinier<br />
i spektret af reflekteret sollys<br />
identificerer de enkelte komponenter<br />
og deres mængde.<br />
I tillæg til ovennævnte nyudviklede<br />
europæiske instrumenter<br />
omfatter instrumenteringen desuden<br />
en række instrumenter der<br />
er fælles for MetOp og NOAAsatellitterne.<br />
Der er i princippet
Figur 1. Instrumenter og antenners placering på MetOp-A<br />
tale om veltjente klassiske instrumenter,<br />
der dog i flere tilfælde er<br />
forbedrede udgaver af tidligere<br />
versioner. Disse instrumenter<br />
er:<br />
AMSU-A Advanced Microwave<br />
Sounding Unit [6-7]<br />
måler den observerede stråling<br />
ved forskellige mikrobølgefrekvenser.<br />
Data fra dette instrument<br />
benyttes sammen med<br />
HIRS-data til at beregne globale<br />
atmosfæriske temperatur- og fugtighedsprofiler<br />
fra jordoverfladen<br />
og op til den øverste del af stratosfæren.<br />
Endvidere kan AMSU-A<br />
data anvendes til kortlægning af<br />
nedbør, snedække, haviskoncentrationer<br />
og jordoverfladens<br />
fugtighedsforhold.<br />
AVHRR/3 Advanced Very High<br />
Resolution Radiometer [8]<br />
Dette instrument scanner jordoverfladen<br />
i seks spektrale bånd<br />
og giver på den måde egentlige<br />
billeder af land, vand og skyer,<br />
såvel dag som nat. AVHRR kan<br />
også registrere havtemperaturer<br />
(SST), is- og snedække samt vegetation.<br />
Målingerne er baseret på reflekteret<br />
sollys (synlig og nær infrarød<br />
kanal) samt den termiske<br />
udstråling fra land, hav, skyer og<br />
den mellemliggende atmosfære.<br />
Den rumlige opløsning lodret under<br />
satellitten er 1.1 km.<br />
HIRS/4 High Resolution Infrared<br />
Radiation Sounder [9]<br />
HIRS er et atmosfærisk profileringsinstrument<br />
med 20 kanaler<br />
i det infrarøde spektrum. Målesystemet<br />
er opbygget af et enkelt<br />
teleskop og en roterende skive<br />
med 20 forskellige spektrale filtre.<br />
Det øjeblikkelige dækningsområde<br />
udgøres af en cirkel med en<br />
diameter på ca. 10 km (i modsætning<br />
til HIRS-instrumenterne<br />
på de tidligere NOAA satellitter<br />
hvor diameteren var den dobbelte).<br />
Data fra HIRS bruges<br />
sammen med AMSU-, MHS-<br />
og AVHRR-data til at beregne<br />
atmosfærens vertikale temperaturprofiler<br />
fra jordoverfladen og<br />
op til en højde på ca. 40 km.<br />
HIRS-data kan også anvendes til<br />
at bestemme oceanernes overfladetemperatur,<br />
atmosfærens<br />
totale ozon- og vandindhold,<br />
skydække og –højde samt overfladeradians<br />
(albedo).<br />
A-DCS Advanced Data Collection<br />
System (ARGOS) [10]<br />
er et VHF/UHF baseret kommunikationssystem,<br />
der kan indsamle<br />
observationsdata og beregne en<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 5
tilnærmet position af sendere<br />
overalt på Jorden. ARGOS benyttes<br />
bl.a. til at indsamle data<br />
fra flydende bøjer og til at følge<br />
større dyrs (isbjørne, gæs, havpattedyr<br />
etc.) bevægelser ved<br />
hjælp af små satellitsendere der<br />
fæstnes til dyrene.<br />
ARGOS-systemet benyttes af<br />
DMI til at indsamle meteorologiske<br />
observationer fra de øde<br />
beliggende vejrstationer i Grønland.<br />
SEM Space Environment Monitor<br />
[11]<br />
Et ”in situ” instrument i form<br />
af et multikanal-spektrometer<br />
detekterer koncentrationen af<br />
ladede partikler i Jordens strålingsbælter,<br />
samt solens proton-<br />
og elektronfluks. Benyttes bl.a.<br />
til at give forvarsler om forskellige<br />
”space weather” fænomener.<br />
SARP-3/SARR Search and Rescue<br />
Processor/Repeater [12-13]<br />
Instrumenterne modtager og<br />
processerer transmissioner fra<br />
nødstedte fly og skibe. Systemet<br />
identificerer afsender, position<br />
og tidspunkt for de modtagne<br />
nødsignaler og videresender via<br />
andre satellitter og lokale jordstationer<br />
informationerne til de rette<br />
redningsmyndigheder.<br />
Jordsegmentet<br />
EPS-programmets jordsegment<br />
har – ud over at kontrollere og<br />
operere selve satellitten - som sin<br />
primære opgave at modtage, bearbejde<br />
og distribuere de mange<br />
data som MetOp transmitterer.<br />
Jordsegmentet består af et centralt<br />
kontrolcenter i Darmstadt,<br />
Tyskland (med en fuld backup<br />
nær Madrid i Spanien), en primær<br />
jordstation og en række<br />
side 6 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
decentrale faciliteter til bl.a.<br />
modtagning og bearbejdning af<br />
specielle datatyper, herunder de<br />
såkaldte SAFs (Satellite Application<br />
Facilities) hvoraf én – nemlig<br />
den der vedrører GRAS-data<br />
– som sagt er placeret ved DMI i<br />
København.<br />
Jordstationen - der én gang per<br />
omløb modtager samtlige satellittens<br />
målinger der undervejs er<br />
lagret i satellittens hukommelse<br />
- er geografisk placeret højt mod<br />
nord, nemlig på Svalbard. Svalbard<br />
udmærker sig ved at lokaliteten<br />
– i modsætning til områder<br />
på lave eller mellemhøje breddegrader<br />
– passeres af satellitten i<br />
hvert eneste omløb. Fra Svalbard<br />
sendes data - via en dedikeret<br />
bredbåndsforbindelse - umiddelbart<br />
efter modtagelsen til viderebearbejdelse<br />
i kontrolcenteret<br />
i Darmstadt. Alle indsamlede<br />
data fra hele programperioden<br />
vil blive arkiveret i Darmstadt.<br />
Dataservice<br />
Via EUMETSATs globale dataservice<br />
distribueres data og afledte<br />
produkter fra såvel MetOp som<br />
NOAA-satellitterne til brugere<br />
overalt på Jorden i nær sand tid.<br />
Der er her tale om produkter med<br />
en global dækning fra samtlige<br />
instrumenter. Data udsendes<br />
med en forsinkelse i forhold<br />
til observationstidspunktet på<br />
mellem 135 og 180 minutter afhængig<br />
af bearbejdningsgraden.<br />
Disse data distribueres via det<br />
såkaldte EUMETCast der er baseret<br />
på broadcast af et digitalt<br />
video-signal via en kommerciel<br />
Tv-satellit. I modtagerenden kan<br />
man således klare sig med en<br />
parabolantenne svarende til den<br />
man anvender til at modtage normalt<br />
satellit-tv, et interfacekort<br />
til sin pc og software som kan<br />
downloades fra internettet.<br />
Dette koncept – der er udviklet<br />
af EUMETSAT – finder nu større<br />
og større udbredelse, og vil bl.a.<br />
være grundlaget for dataudvekslingen<br />
inden for det nye globale<br />
GEO-program GEOSS.<br />
Grunden til EUMETCast’s popularitet<br />
er at konceptet muliggør<br />
udveksling af store datamængder<br />
som kan modtages ved hjælp<br />
af meget simpelt og prisbilligt<br />
udstyr. EUMETSAT har en datapolitik<br />
der bl.a. indebærer at man<br />
skal betale for visse data hvis<br />
disse anvendes kommercielt.<br />
Prisen afhænger af anvendelsen.<br />
Adgangen til data begrænses i<br />
praksis ved hjælp af kryptografering,<br />
hvilket indebærer at man for<br />
at kunne modtage data skal være<br />
i besiddelse af en individuel dekryptograferingsnøgle,<br />
der kun<br />
giver adgang til de data som hver<br />
enkelt bruger er berettiget til. Uddannelsesinstitutioner,<br />
amatører<br />
m.fl. har gratis adgang til alle<br />
data der udveksles via EUMET-<br />
Cast i fredstid (se Vejret 100).<br />
En dekryptograferingsnøgle<br />
kan købes hos EUMETSAT for<br />
nogle få hundrede kroner.<br />
I tillæg til den globale dataservice<br />
har EUMETSAT etableret<br />
en regional service der dækker et<br />
stort geografisk område centreret<br />
omkring Europa. Denne service<br />
- der er baseret på nationale<br />
AVHRR-satellitmodtagestationer<br />
fordelt over området - er etableret<br />
med henblik på at minimere<br />
tiden fra at data observeres og til<br />
de kan modtages og anvendes i<br />
fx de numeriske prognosemodeller.<br />
Data der modtages via EARS<br />
er typisk mindre end 30 minutter<br />
gamle.<br />
Når et sådant system kan etable
es hænger det sammen med at<br />
MetOp (og NOAA-satellitterne)<br />
løbende retransmitterer alle observationer<br />
i real time. Dette sker<br />
via de såkaldte AHRPT- (Advanced<br />
High Resolution Picture<br />
Transmission – 1701 MHz) og<br />
LRPT-transmissioner (Low Resolution<br />
Picture Transmission<br />
– 137 MHz), der kan modtages<br />
af de stationer på Jorden der<br />
aktuelt er inden for satellittens<br />
rækkevidde. Sagt med andre ord:<br />
AHRPT og LRPT giver mulighed<br />
for at man uden forsinkelse kan<br />
modtage satellitobservationer,<br />
men kun fra et område inden for<br />
ca. 1000 km fra modtagestationen.<br />
AHRPT – der indeholder alle<br />
observationer – transmitteres i Lbåndet<br />
og modtagelsen kræver<br />
en relativ stor styrbar parabolantenne<br />
og kompliceret modtageudstyr.<br />
LRPT, der transmitteres i<br />
VHF-båndet, kan modtages ved<br />
hjælp af en primitiv antenne og<br />
relativt simpelt udstyr i øvrigt.<br />
LRPT indeholder kun AVHRRbilleder<br />
og ATOVS data.<br />
I skrivende stund er alle instrumenttest<br />
og øvrige aktiviteter<br />
i forbindelse med kommissioneringen<br />
af MetOp-A forløbet (stort<br />
set) fejlfrit, bortset fra afprøvningen<br />
af LRPT-systemet, som<br />
var udsat for en hardware-fejl i<br />
november 2006. Efter at det alternative<br />
LRPT-system midlertidigt<br />
er blevet startet op i januar <strong>2007</strong><br />
har det desuden vist sig at LRPTsignalet<br />
interfererer kraftigt med<br />
HIRS-målingerne, og det er derfor<br />
meget sandsynligt at LRPT ikke<br />
bliver aktiveret igen. Dette er i sig<br />
selv ikke nogen stor ulykke, bortset<br />
fra at en række radioamatører<br />
verden over vil blive skuffede. I<br />
øjeblikket er der ingen grund til<br />
at tro at LRPT-fejlen skulle influere<br />
på det betydeligt vigtigere<br />
AHRPT-system selvom de to systemer<br />
har visse komponenter til<br />
fælles. Et fatalt AHRPT-problem<br />
ville sætte EARS – og dermed den<br />
mest tidskritiske dataindsamling<br />
- ud af spillet. Hvis dette skulle<br />
blive tilfældet må man overveje<br />
om hovedjordstationen i Tromsø<br />
eventuelt skal suppleres med<br />
andre stationer med strategisk<br />
velvalgt geografiske placeringer,<br />
men i øjeblikket er der som sagt<br />
intet der tyder på at dette skulle<br />
blive nødvendigt.<br />
Økonomi<br />
Programmets samlede pris inkl.<br />
tre satellitter, løfteraketter, jordsegment<br />
og operationel drift beløber<br />
sig til ca. 18 mia. kr. hvoraf<br />
EUMETSAT betaler 14 og ESA 4<br />
mia. kr.<br />
Figur 2. En af de første målinger med ASCAT har kortlagt overfladevinden forårsaget af et stormsystem syd for Australien<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 7
Indtryk fra Nordisk Meteorologmøde,<br />
Uppsala, Sverige, 5-8/9 2006<br />
Af Henrik Voldborg<br />
Som det fremgår af overskriften<br />
var der denne gang tale om et jubilæumsmøde,<br />
eftersom det var<br />
25. gang at de nordiske meteorologmøder<br />
blev afholdt, i de sidste<br />
årtier hvert andet år, og på skift<br />
mellem de fem nordiske lande. I<br />
2006 var det så Sveriges tur, og<br />
det foregik fra den 5. til 8. september<br />
i Uppsala - hvad var vel mere<br />
naturligt end at henlægge mødet<br />
til en by, som har været meget betydningsfuld<br />
i meteorologiens historie.<br />
Flere berømte forskere har<br />
gennem tiderne haft deres virke<br />
ved Uppsalas gamle historiske<br />
Universitet, ikke mindst i Danmark<br />
kendt fra ”Glunterne” - en<br />
samling duetter for to herrestemmer<br />
(Magisteren og Glunten) om<br />
livet ved netop dette Universitet<br />
i 1800-tallet - heldigvis for dem i<br />
en tid hvor endnu ingen tænkte<br />
på ”Systembolaget”...<br />
Der kom ca. 100 deltagere til<br />
mødet, de fleste naturligt nok<br />
svenskere, derefter en lille snes<br />
nordmænd, ti fra Danmark, og<br />
kun tre fra Finland og to fra Island.<br />
Det forholdsvis lille antal<br />
deltagere fra Danmark og Finland<br />
skyldes nok mest, at mødet<br />
tidsmæssigt faldt sammen med<br />
et stort klimamøde arrangeret<br />
af vor paraply-organisation EMS<br />
(European Meteorological Society)<br />
i Slovenien. NMM-arrangørerne<br />
havde ikke været klar over<br />
dette før det var for sent at ændre<br />
noget. De ti deltagere fra Dan-<br />
side 8 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
mark var Majken Demant, Benny<br />
Koza, Susanne Märcher, Mikkel<br />
Oldrup, Mogens Rønnebæk og<br />
Flemming Vejen, alle fra DMI<br />
Lyngbyvej, og desuden Martin<br />
Ditlevsen fra DMI Vest i Karup.<br />
Derudover deltog Peter Holst og<br />
Christian Tykskov fra Vejr2, og<br />
sidst en pensionist (artiklens forfatter).<br />
Og så havde vi jo glæde af<br />
at gense vor gamle kollega, Adam<br />
Dybbroe, der flyttede til SMHI for<br />
en del år siden.<br />
I alt blev der på disse tre og<br />
en halv dag holdt 31 foredrag og<br />
præsenteret 35 posters - og ikke<br />
mindst blandt de sidstnævnte<br />
var Haraldur Olafsson fra Island<br />
stærkt repræsenteret.<br />
Også de sociale aktiviteter var<br />
overvældende - der var faktisk<br />
arrangeret noget alle tre aftener,<br />
vi var der. Herom senere.<br />
Mødet blev holdt i et pragtfuldt<br />
moderne auditorium på<br />
Landbruks-universitetet ca. 8<br />
km syd for Uppsala centrum. En<br />
del af os boede på noget der<br />
hed Sunnersta Herrgård, som lå<br />
inden for gå-afstand fra mødestedet.<br />
På denne Herregård var<br />
der også et vandrehjem, hvor vi<br />
(min kone og jeg) havde logeret<br />
os ind for SEK 400, - pr. nat - men<br />
vi lavede også vores morgenmad<br />
selv (så fik vi lige præcis hvad<br />
vi ville have). Men man kunne<br />
også for et par hundrede kroner<br />
mere leje en lejlighed med morgenmad<br />
inkluderet, og skulle det<br />
endelig være luxus var der også<br />
hotelværelser.<br />
Efter registrering tirsdag morgen<br />
begyndte mødet kl. 10.30 med<br />
de obligatoriske velkomsttaler,<br />
og kl. 11 var der så et indledningsforedrag<br />
ved professor<br />
Lennart Bengtsson - en skattet<br />
gammel deltager i disse møder<br />
- han kunne endda berette om, at<br />
han havde deltaget i det allerførste<br />
Nordiske Meteorologmøde<br />
i Stockholm i 1960! Ikke desto<br />
mindre er det nok mig der har deltaget<br />
i de fleste af møderne frem<br />
til nu - jeg konstaterede at dette<br />
var det 18. møde jeg har deltaget<br />
i. I øvrigt er Lennart Bengtsson<br />
nok mest kendt for sit store arbejde<br />
på det europæiske center<br />
for mellemlange vejrforudsigelser<br />
(ECMWF) der blev grundlagt<br />
i Reading, UK, i 1972 med professor<br />
Aksel Wiin Nielsen som<br />
direktør. Lennart Bengtsson var<br />
også med fra begyndelsen som<br />
forskningschef, og han overtog<br />
senere direktørposten. I de sidste<br />
ganske mange år har han arbejdet<br />
meget med klimaforskning ved<br />
Max Planck-instituttet i Hamborg,<br />
og efter sin alders-afsked<br />
derfra beklæder han nu et professorat<br />
ved Universitetet i Reading.<br />
Derudover har han just i 2006<br />
modtaget IMO-prisen (IMO var<br />
forgængeren til WMO) ”for his<br />
pioneering research in numerical<br />
weather prediction and for<br />
his outstanding contribution to<br />
international scientific collaboration<br />
in meteorology”. Prisen<br />
blev i 2006 uddelt for 51-sindstyvende<br />
gang.
Derfor var det naturligt nok<br />
ham, der skulle indlede (hvad<br />
han i øvrigt også gjorde fire år<br />
tidligere i København), og det var<br />
med foredraget ”Hvordan fungerer<br />
drivhus-effekten” - hvor han<br />
specielt gjorde rede for hvad man<br />
ved i dag om mange af de feedback-processer<br />
i atmosfæren, der<br />
som slutresultat munder ud i det,<br />
vi kalder klimaet. Netop disse<br />
feed-back-processer kan jo være<br />
vanskelige at beregne, fordi det<br />
ofte er store effekter, der går i<br />
modsatte retninger. Et af de for<br />
mig mere overraskende resultater<br />
var, at han nu mente at kunne<br />
sige, at endda effekten af skyer<br />
også pegede i retning af opvarmning<br />
- jeg har hidtil altid troet at<br />
øget global skymængde på grund<br />
af global opvarmning skulle have<br />
en afkølende effekt. Så han var<br />
ikke i tvivl om at den globale<br />
opvarmning i høj grad skyldes<br />
den menneskeskabte forøgelse af<br />
mængden af drivhusgasser.<br />
Lige efter ham kom så Tage<br />
Andersson på banen med ”den<br />
antropogene drivhus-effekt - før<br />
og nu” og han var betydeligt<br />
mere tvivlende over for årsagerne<br />
til den nuværende globale opvarmning<br />
- han var mildest talt<br />
meget skeptisk.<br />
Pär Holmgren kom da ind på<br />
klima-kommunikation gennem<br />
medierne - noget han har nok<br />
så meget erfaring i som mangeårig<br />
TV-meteorolog. Det er ikke<br />
ligegyldigt om man svarer videnskabeligt<br />
korrekt på et spørgsmål<br />
på en akademisk måde eller en<br />
letforståelig måde, hvor svaret<br />
måske endda er stærkt forenklet.<br />
Jeg vil lige citere fra hans<br />
résumé: ”Hvis du bliver bedt om<br />
et interview, så tænk først på<br />
hvilket budskab du vil sende ud!<br />
Sæt dig ind i den sammenhæng,<br />
som budskabet vil blive bragt i.<br />
Hvilken målgruppe er det som<br />
du egentligt taler til? Sørg for at<br />
få stillet de spørgsmål, som DU<br />
vil svare på, dem som DU synes<br />
reporteren burde stille! Selv om<br />
han eller hun af en eller anden<br />
grund ikke spørger dig om det.<br />
”Skyldes dette drivhuseffekten”<br />
behøver ikke besvares med et<br />
måske videnskabeligt rigtigt<br />
”nej” - man kan måske lige så<br />
korrekt svare noget som ”ja, der<br />
er en risiko for, at dette kan blive<br />
mere hyppigt forekommende i<br />
fremtiden”. Så får du antagelig<br />
betydeligt vigtigere og interessante<br />
følge-spørgsmål om hvad<br />
det beror på og hvad vi kan gøre<br />
ved det. Og her havner du igen<br />
i en valgsituation. Nu kan du<br />
eventuelt svare noget vagt om<br />
at ”man” nok burde mindske udledningen<br />
af drivhusgasser, i det<br />
mindste i et globalt perspektiv.<br />
Eller også svarer du raskt, men<br />
et kun lille glimt i øjet: ”Forhøj<br />
benzinprisen til 100 kr. literen!”<br />
Gør du det kan jeg af personlig erfaring<br />
garantere, at du får endnu<br />
interessantere følge-spørgsmål.<br />
Tydelig kommunikation, som går<br />
lige igennem den enorme informationsbruser,<br />
er vigtig!”.<br />
Efter Lunch kom Lennart<br />
Bengtsson igen med en halv time<br />
om ”Hvorfor bliver visse vintre<br />
koldere end andre?” - med konklusionen,<br />
at selv om vi havde<br />
global opvarmning skulle der da<br />
nok komme en isvinter ind imellem.<br />
Per Kållberg, som i mange<br />
år har arbejdet på ECMWF, men<br />
nu er tilbage i Sverige, kom ind på<br />
mange af de studier man kunne<br />
gøre ved at udnytte ECMWF’s 45<br />
års re-analyser og gav nogle eksempler<br />
herpå, specielt forekom-<br />
sten af storme i Nordeuropa. Anders<br />
Wettergren sluttede denne<br />
dags præsentationer af med et<br />
yderst interessant tilbageblik<br />
over Jordens klimahistorie helt<br />
fra ca. 2.000 millioner år siden.<br />
Og adskillige gange har det været<br />
væsentligt varmere end nu (dog<br />
næppe menneskeskabt...).<br />
Dagens aktiviteter var dog<br />
langt fra forbi, idet der var sat<br />
en time af til en paneldebat<br />
om klima og klimaændringer.<br />
Panelet savnede deltagere fra<br />
Danmark og Island, til gengæld<br />
talte den svenske ekspertgruppe<br />
med endnu en gammel kending,<br />
nemlig Svante Bodin, der var en<br />
årrække på SMHI inden han kom<br />
til Miljøministeriet i Sverige. Fra<br />
Finland deltog Anneli Nordlund,<br />
FMI, og fra Norge professor Sigbjørn<br />
Grønås fra Universitetet i<br />
Bergen. Jeg går ikke i detaljer om<br />
debattens indhold - den bølgede<br />
forventeligt frem og tilbage - men<br />
der var dog flertal for, at den<br />
globale opvarmning vil fortsætte<br />
i fremtiden - dog var der uenighed<br />
om hvor stor den vil være.<br />
Jeg selv nævnte fra auditoriet at<br />
de scenarier der er kommet frem,<br />
som alle forudser en ganske stor<br />
opvarmning de næste 100 år,<br />
gav mig lyst til at lade mig fryse<br />
ned og blive genoptøet om 100<br />
år bare for at se, om dommedagsprofetierne<br />
holdt stik. Dertil<br />
svarede Svante Bodin, at han jo<br />
håbede og regnede med, at de<br />
ikke holdt stik, fordi vi vil jo netop<br />
gøre noget ved det i hele verdenssamfundet.<br />
Så jeg har opgivet<br />
tanken om nedfrysningen...<br />
Efter omklædning til varmere tøj<br />
mødtes de fleste af deltagerne kl.<br />
18 på pladsen foran Domkirken i<br />
Uppsala til en guidet tur rundt i<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 9
den gamle by. Domkirken kunne<br />
vi desværre ikke komme ind i, da<br />
der var et arrangement i gang,<br />
men efter en længere historisk<br />
beretning (hvori Danmark ikke<br />
gjorde nogen sympatisk figur -<br />
det stockholmske blodbad m.v.)<br />
gik vi videre til en del andre historiske<br />
bygninger og stoppede<br />
op foran universitetet, igen til en<br />
interessant beretning, bl.a. om<br />
studenterlivet i Uppsala gennem<br />
tiderne. Kl. 19 nåede vi frem til<br />
den botaniske have, hvor vi i<br />
Orangeriet blev modtaget med<br />
taler af bl.a. landshövding Anders<br />
Björck og SMHI's generaldirektør<br />
Maria Ågren. Et musikalsk<br />
indslag blev det også til - et pigekor<br />
sang virkelig smukt i ca. 10<br />
minutter. Derefter bød SMHI på<br />
et velkomsttraktement.<br />
Onsdagens foredrag begyndte<br />
allerede kl. 08.30 (uha, midt om<br />
natten...) ved Anna Sjöblom<br />
fra vistnok verdens nordligste<br />
universitetscenter (UNIS) beliggende<br />
i Longyearbyen på Svalbard<br />
(79 grader nord). Titlen var<br />
”Research and Education in Arctic<br />
Meteorology at UNIS”. Der<br />
er fire afdelinger, nemlig ”Arctic<br />
Geophysics”, “Arctic Biology”,<br />
“Arctic Geology” og “Arctic<br />
Technology”. På UNIS kan man<br />
uddanne sig inden for alle disse<br />
fire områder og tage universitetsgrader<br />
helt op til doktorniveau.<br />
Undervisningen foregår på engelsk,<br />
og halvdelen af studenterne<br />
kommer fra udlandet. På<br />
Geofysik-afdelingen gives kurser<br />
i arktisk meteorologi og hvad<br />
deraf følger, som f.eks. Polaratmosfærens<br />
kemi og en del andre<br />
beslægtede emner.<br />
Den navnkundige Anders<br />
Persson (jeg vil kalde ham på én<br />
side 10 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
gang meteorolog og filosof ) fik<br />
45 minutter til at causere over<br />
emnet ”Har du aldrig förstått<br />
vad dom lärt ut om dynamisk<br />
meteorologi? Så er det kanske<br />
du som er smart: Sju vanlige pedagogiska<br />
missförstånd”. Det vil<br />
føre for vidt at gøre rede for hans<br />
interessante indlæg her - det kan<br />
læses på hjemmesiden - men ikke<br />
mindst studenter inden for faget<br />
kan måske finde nogen trøst her,<br />
hvis de ser problemerne tårne<br />
sig op...<br />
Efter kaffepausen (hvor der<br />
også var lejlighed til at kigge<br />
på posters) fulgte et af de vægtige<br />
indlæg af Mikkel Oldrup og<br />
Benny Koza fra DMI om udviklingen<br />
af en ny arbejdsstation<br />
for meteorologer ved navn ”The<br />
NinJo Workstation”. Projektet<br />
begyndte i Tyskland i år 2000,<br />
og der var to grunde til, at udviklingen<br />
af et nyt system til præsentation<br />
til brug for meteorologerne<br />
syntes nødvendigt, nemlig<br />
1) Nye krav fra meteorologerne<br />
kunne ikke blive integreret i de<br />
daværende systemer uden meget<br />
store anstrengelser, og 2)<br />
vedligeholdelse og videreudvikling<br />
af de eksisterende systemer<br />
var blevet meget tidskrævende.<br />
Disse problemer var jo velkendt<br />
mange andre steder, så i 2002<br />
kom Schweiz og Danmark med<br />
i projektet; i 2004 kom også Canada<br />
med. Systemet kom i operationelt<br />
brug i Tyskland i 2005<br />
i den første version - og på DMI<br />
blev systemet installeret og taget<br />
brug en del steder i Centralvejrtjenesten<br />
kort efter. Benny Koza<br />
præsenterede et overblik over<br />
funktionaliteten af NinJo, mens<br />
Mikkel Oldrup – til dels fulgt af<br />
nogle tekniske uheld - forsøgte<br />
en demonstration af NinJo 1.2 ar-<br />
bejdsstationen for at vise, hvordan<br />
den kan bruges, set med<br />
varslingsmeteorologens øjne.<br />
Resten af formiddagen var<br />
helliget emnet ”Observationer<br />
og analyse” - først Karl-Göran<br />
Karlsson med ”Evaluation of<br />
Rossby Centre Cloud simulations<br />
using satellite-retrieved<br />
cloud information”, fulgt af et<br />
indlæg af Adam Dybbroe (tidligere<br />
DMI, nu SMHI) om ”Nye satellitprodukter<br />
for Nowcasting”<br />
og til sidst inden frokost fortalte<br />
Daniel Michelson, SMHI, om<br />
”Nordic and European weather<br />
radar developments - Why you<br />
should care”.<br />
Under samme hovedemne<br />
kom vi nu en tur til troperne,<br />
først til Darwin i Nord-Australien,<br />
hvor Andreas Vallgren som<br />
et led i sine M.Sc.-studier havde<br />
undersøgt tropisk konvektion<br />
under tre faser, nemlig ”buildup<br />
and breaks, the monsoon<br />
Lidt af den danske delegation nyder vejre
and the dry monsoon”, og Salomon<br />
Eliasson talte om ”skyregimer<br />
i troperne”, også udført<br />
i Darwin. Caje Jacobsson - en<br />
af de utrættelige arrangører af<br />
NMM-konferencerne i Sverige<br />
gennem mange år - fortalte om<br />
en ”varslingstjeneste for kraftige<br />
oversvømmelser i Venezuela” -<br />
som SMHI har bistået med.<br />
Tilbage til mere hjemlige<br />
breddegrader hørte vi Kerstin<br />
Vejdemo, SMHI, fortælle om<br />
”Preview - a way to manage risks<br />
from weather” - noget der tilsyneladende<br />
bliver mere og mere<br />
aktuelt - og til sidst Gustav Grandin<br />
om ”Military Oceanography<br />
in Sweden.”<br />
Straks efter foredragenes afslutning<br />
blev vi kørt i bus til Skarholmen,<br />
hvor vi gik ombord i<br />
det gode gamle skib m/s Kung<br />
Karl Gustav for at sejle til Skokloster,<br />
begunstiget af stille vejr<br />
t ombord på m/s Kung Karl Gustav<br />
og en smuk opklaring mellem<br />
to lavtryk. Efter at have besøgt<br />
klostret og klosterhaven, hvorfra<br />
vi kunne se optrækket til det næste<br />
regnvejr i form af cirrus med<br />
halo og bisole, gik vi tilbage til<br />
skibet og havde en skøn munter<br />
aften med buffet og vin ad libitum<br />
(for de som købte det) - jo,<br />
stemningen var høj, da vi efter<br />
mørkets frembrud lagde til efter<br />
en smuk sejlads ind til centrum<br />
af Uppsala.<br />
Næste dag var det så ikke just<br />
nemmere at nå frem til de første<br />
foredrag fra kl. 08.30, som gik<br />
under overskriften ”Energiudveksling<br />
mellem jord/hav og atmosfære”.<br />
Egil Stokke fra Norge<br />
lagde ud med ”AIR-OC, Virility<br />
and the birth of Polar Lows” fulgt<br />
af Ann-Sofi Smedman fra Sverige<br />
med ”Det marine atmosfæriske<br />
grænselag”, og til sidst inden kaffen<br />
kom Hans Bergström med en<br />
præsentation af ”Nya svenska<br />
vindkarteringen”.<br />
Efter kaffepausen indtog professor<br />
Sigbjørn Grønås fra Bergen<br />
scenen med en interessant redegørelse<br />
for ”Extreme winds in the<br />
arctic waters”. Vanskeligheden<br />
ved at analysere disse forhold<br />
ligger i, at de stærkeste vinde ofte<br />
er knyttet til polare lavtryk, som<br />
er at lille skala og derfor ”smutter”<br />
mellem observationerne. Et<br />
forsøg med en 50 km mesoskalamodel<br />
gav nogen forbedring i<br />
analyserne, specielt relateret til<br />
topografiske effekter ved Østgrønland.<br />
Man skal dog endnu<br />
længere ned i modelskala for at få<br />
bare nogenlunde realistiske præsentationer<br />
af disse fænomener.<br />
Der er planlagt yderligere undersøgelser<br />
inden for dette felt i det<br />
Polare År 2008.<br />
Inden for samme hovedemne<br />
hørte vi derefter Marja-Leena<br />
Kumulainen fra Finland (også<br />
en af veteranerne) fortælle om<br />
”Weather and Sea - handbook<br />
project in Finland”, fulgt af Patrick<br />
Samuelsson fra SMHI, der<br />
berettede om ”Land-Surface<br />
processes in the Rossby Centre<br />
Regional Atmospheric Climate<br />
Model”. Det har jo altid været<br />
meget svært at få effekter som<br />
udvekslingen af energi mellem<br />
overflade og atmosfære repræsenteret<br />
godt i modellerne, især<br />
effekten af vegetation, ruhed og<br />
albedo. For albedoens vedkommende<br />
kræver det hårfin beskrivelse<br />
af skov- og åbne sne-arealer.<br />
Effekten af jordens fugtighed<br />
samt flere andre egenskaber skal<br />
også med i modellerne. Meget<br />
arbejde henstår endnu at blive<br />
gjort på dette felt.<br />
Efter lunch vendte vi for en<br />
kort stund tilbage til Klima-debatten,<br />
dog nu med et indlæg<br />
om hvordan man skal få journalister<br />
til at skrive mere korrekt<br />
om klimaforskningen - uden at<br />
det bliver kedeligt. Anneli Nordlund<br />
fra Finland fremlagde derfor<br />
et project ”Climate change<br />
Education to Journalists in FMI,<br />
Spring 2006” - altså simpelthen<br />
et undervisningsprojekt, som gik<br />
ud på at dæmpe sensationspressens<br />
udgydelser. Tiden vil vise<br />
om dette er lykkedes.<br />
Helen Korsmo fra Norge præsenterede<br />
et software, som er<br />
til fri afbenyttelse, met.no/diana<br />
(uden www.) Prøv det!<br />
Resten af eftermiddagen gik<br />
med firma-præsentationer og<br />
posters - med baggrundsmusik af<br />
pianisten John Pohlman og dele<br />
af hans band, Nyhetsbandet. For<br />
dem, der ikke ved det, så var<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 11
John Pohlman jo også Sveriges<br />
førende TV-meteorolog gennem<br />
mange år.<br />
Om aftenen afholdt man som<br />
vanligt den store konferencemiddag<br />
på ”Östgöta Nation” - et<br />
glimrende lokale. Foruden indtagelse<br />
af mad og drikke blev der<br />
også holdt mange taler - først<br />
en velkomst ved borgmester<br />
John-Erik Thun og senere af arrangementskomitéen<br />
med praktiske<br />
bemærkninger i forbindelse<br />
med arrangementet. Det hele<br />
begyndte kl. 18.30, men man<br />
var ikke igennem det hele før hen<br />
ad midnat, hvor dansen så kunne<br />
begynde med John Pohlman og<br />
Nyhetsbandet som leverandør af<br />
New Orleans musik.<br />
Traditionelt var der jo under<br />
middagen taler fra alle deltagerlande,<br />
overrækkelse af gaver og<br />
forskellig optræden med sketches<br />
og musikalske fremførelser. Især<br />
værtslandet Sverige - hvorfra der<br />
jo var mange deltagere - opførte<br />
en sjov visuel og auditiv fremførelse<br />
af effekten af det fremtidige<br />
klima på folks opførsel og klædedragter<br />
- noget der krævede hurtig<br />
omklædning flere gange. Kerstin<br />
Vejdemo fra SMHI Arlanda var<br />
underholdende konferencier.<br />
Fra Danmarks side overraktes<br />
til komitéen et dartspil, hvor<br />
alle felter var udsmykket med<br />
vejrsymboler - alt under megen<br />
moro. Jeg selv havde fornøjelsen<br />
at optræde med at par af de<br />
tidligere omtalte ”Glunterne” - i<br />
hast indstuderet på få minutter<br />
sammen med C.G. Carlsson fra<br />
Sverige. Ifølge publikums reaktion<br />
gik det vist ikke så ringe<br />
endda...<br />
side 12 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
Det er altid utaknemmeligt at<br />
skulle holde foredrag morgenen<br />
efter sådan en fest - men den<br />
skæbne overgik såmænd Flemming<br />
Vejen fra DMI, der indledte<br />
den sidste formiddag af<br />
konferencen med en beskrivelse<br />
af ”Activities in the Nordic cooperation<br />
on quality control of<br />
meteorological observations”.<br />
Noget, som jo er meget vigtigt,<br />
når man skal beskrive klimaet<br />
som det har været indtil nu. Selv<br />
om det drejer sig om ”indtruffet”<br />
vejr er resultatet langt fra<br />
entydigt.<br />
I det hele taget var programmet<br />
for denne fredag formiddag<br />
lidt af et opsamlingsheat med<br />
blandet indhold. Næste indslag<br />
fremførtes af Olle Selinius om<br />
”Geological environment and<br />
global dust” - noget som har<br />
indflydelse på menneskers helbredstilstand.<br />
Et ganske interessant<br />
aspekt.<br />
Anna Rutgerson causerede<br />
over emnet ”Är Östersjön en<br />
källa eller sänka av koldioxid”.<br />
Efter kaffepausen fik vi tre<br />
foredrag med hovedemnet ”Modeller”<br />
- først Per Undén om HIR-<br />
LAM og ALADIN-projektet - det<br />
drejer sig om forskellen mellem<br />
to forskellige stærkt benyttede<br />
Limited Area Models inden for<br />
Europa - og hvordan man eventuelt<br />
kan få dem til at arbejde<br />
sammen. Per Undén har en lang<br />
fortid på ECMWF (Det europæiske<br />
center for middellange vejrprognoser)<br />
i Reading, England.<br />
Konferencens to sidste indlæg<br />
kom fra Island, først Teitur Arason<br />
om ”Evaluation of dynamic<br />
downscaling of precipitation in<br />
complex terrain”, og til allersidst<br />
Haraldur Olafsson om Processer<br />
på forskellige skalaer, vellykket<br />
og mislykket vejrvarsling - noget<br />
som vist alle varslingsmeteorologer<br />
kan snakke med om.<br />
Det var så det - afsluttet på værdig<br />
vis - der var dog stadig mulighed<br />
for at sludre sammen under den<br />
efterfølgende lunch. Hos mig<br />
efterlod det et indtryk at en særdeles<br />
velorganiseret og vellykket<br />
konference, som i høj grad var<br />
et jubilæum værdig. Meget mere<br />
om konferencen kan findes på<br />
’Svenska Meteorologiska Sällskapet's<br />
hjemmeside www.svemet.<br />
org, hvor man så klikker videre på<br />
NMM25. Her kan man foruden<br />
mange af foredragsteksterne<br />
også finde et utal af billeder taget<br />
under konferencen og de sociale<br />
arrangementer.<br />
Og til allersidst: Mange havde<br />
spurgt sig selv om NMM25<br />
skulle være det sidste nordiske<br />
meteorologmøde - men heldigvis<br />
NEJ! Aftenen før inviterede<br />
Haraldur Olafsson os alle til det<br />
26. Nordiske Meteorologmøde i<br />
ISLAND i 2008! Det var godt!<br />
På vejen hjem til Danmark i bil<br />
kørte vi uden om Stockholm i<br />
regnvejr og en dagtemperatur på<br />
plus 8 grader. Præcis det samme<br />
vejr og den samme temperatur<br />
har vi i skrivende stund her nord<br />
for København - bare med den<br />
forskel at det nu er midt i januar<br />
og ikke primo september... ja, ja,<br />
klimadebatten går videre...
Vejret i 2006 - i Danmark, i Nuuk på<br />
Grønland og i Tórshavn på Færøerne<br />
Af John Cappelen, DMI<br />
2006 blev rekordernes år vejrmæssigt<br />
i Danmark, især hvad<br />
angår varme i sidste halvdel af<br />
året. Endvidere blev året temmelig<br />
solrigt og med en del mere<br />
nedbør end normalt. I Tórshavn<br />
og i Nuuk blev 2006 også et<br />
meget varmt år. Der var tillige<br />
varmerekord i september samt<br />
solskinsrekord for året som helhed<br />
i Tórshavn.<br />
Rekordvarmt, solrigt og<br />
temmelig vådt kalenderår 2006<br />
Trods en vinterlig start trak den<br />
ekstraordinære varme i sidste<br />
halvdel af året årsmiddeltemperaturen<br />
for Danmark som helhed<br />
op på rekordhøje 9,4°C. Det er<br />
0,1°C varmere end i 1990, der<br />
tilmed startede meget varmt i<br />
de første 3 måneder med flere<br />
varmerekorder.<br />
Rækken af varme år fortsætter<br />
hermed i Danmark, da det er en<br />
kendsgerning, at ud af de sidste<br />
19 år i Danmark har 17 været<br />
varmere end normalt. Siden 1870<br />
er temperaturen i Danmark steget<br />
med knapt 1,5°C.<br />
Årsnedbøren for landet som<br />
helhed endte på 823 mm, hvilket<br />
er næsten 111 mm over normalen.<br />
I Danmark er årsnedbøren<br />
steget lidt under 100 mm siden<br />
1870.<br />
Solen har i 2006 skinnet i<br />
1.703 timer, hvilket er 208 timer<br />
over normalen. Solskinstimerne<br />
har siden 1980 udvist en markant<br />
stigende tendens i Danmark.<br />
Danmark blev forskånet for<br />
stærk storm og orkan, men bød<br />
dog den 27. oktober og den 1.<br />
november på 2 mindre storme,<br />
hvoraf den sidste også gav omfattende<br />
højvande i Øresund,<br />
Bælterne og i øhavet syd for<br />
Sjælland og Østersøen.<br />
Flere varmerekorder end<br />
nogensinde<br />
I Danmark blev 2006 året med<br />
flere varmerekorder end nogensinde.<br />
Varmen startede med<br />
hedebølger i juli, som blev rekordvarm,<br />
og fortsatte efter en<br />
lun og våd august med varmt vejr<br />
i september og derefter masser<br />
af lun og fugtig vind fra sydlige<br />
og vestlige retninger, så både<br />
september, oktober, november<br />
og december blev rekordvarme.<br />
Med disse fem rekordvarme måneder,<br />
varmeste år og varmeste<br />
efterår blev det til ikke mindre<br />
end 7 varmerekorder i 2006.<br />
Juli bød desuden på rekord<br />
med det højeste antal solskinstimer,<br />
der nogensinde er registreret.<br />
Oven i det kom temperaturen<br />
i september ikke på noget<br />
tidspunkt under 4,3 °C, hvilket<br />
er højeste absolut laveste temperatur,<br />
der er målt for en september<br />
i Danmark. I december<br />
kom temperaturen tillige ikke på<br />
noget tidspunkt under -3,7 °C,<br />
hvilket er højeste absolut laveste<br />
temperatur, der er målt for en<br />
december i Danmark.<br />
Selvom 2006 vil blive husket for sine varmerekorder, så startede det faktisk ret<br />
hvidt. Foto Flemming Jensen Jenle.<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 13
De første 3 måneder af 2006<br />
var vinterlige<br />
Det begyndte vinterligt med<br />
frost og sne med en januar, der<br />
i gennemsnit lå på ca. en frostgrad<br />
(normal 0,0°C). <strong>Februar</strong><br />
blev mere afvekslende med både<br />
milde og kolde perioder, og tem-<br />
peraturen lå fortsat i gennemsnit<br />
lige omkring frysepunktet<br />
(normal 0,0°C). Martsvejret var<br />
særdeles vinterligt med en del<br />
sne og mange frostdøgn, også<br />
med et gennemsnit omkring frysepunktet<br />
(normal 2,3°C). Alt i<br />
alt en kold start på året.<br />
Forårsvejret var ikke specielt<br />
Egentligt forårsvejr begyndte<br />
først sidst i marts. Det fortsatte<br />
i april og maj med gennemgående<br />
lidt højere temperaturer end<br />
det normale, og der kom mere<br />
nedbør end normalt, især i maj.<br />
Aprilvejret var solfattigt.<br />
Januar Forholdsvis kold, solrig, temmelig tør. Kraftigt isslag d. 8.<br />
<strong>Februar</strong> Forholdsvis varm, mere nedbør end normalt, solunderskud.<br />
Marts Meget kold og solrig. Påskevejret præget af sol og enkelte byger, kun lidt regn ved mellem<br />
8 og 13 °C om dagen.<br />
April Solfattig, overskud af nedbør.<br />
Maj Temmelig regnrig, overskud af varme og sol.<br />
Juni Tør, forholdsvis varm, overskud af sol. Sankthans tør, 15 til 19 °C, nok så solrig.<br />
Juli Rekordvarm, rekordsolrig og tør.<br />
August Meget våd, solfattig og lun.<br />
September Rekordvarm, tør, usædvanlig solrig. Nedbør under det halve af normalt. Temperaturen<br />
ikke på noget tidspunkt under 4,3 °C, hvilket også er rekord.<br />
Oktober Rekordvarm og meget våd. Første nattefrost d. 30. Mindre vestenstorm d. 27.<br />
November Rekordvarm. Mindre nordenstorm d. 1. med sne og højvande i sunde, bælter og øhav<br />
syd for Sjælland og Fyn.<br />
December Rekordvarm og våd. Temperaturen ikke på noget tidspunkt under -3,7 °C, hvilket er<br />
rekord. Julen meget mild og tør. En del sol i Jylland juleaftensdag.<br />
Tabel 1. Vejret 2006 i Danmark - måned for måned – i stikord.<br />
Måned Gennemsnit °C max. °C min. °C nedbør mm soltimer<br />
Januar -0,9 (0,0) 7,7 -16,0 32 (57) 64 (43)<br />
<strong>Februar</strong> 0,5 (0,0) 8,6 -11,0 51 (38) 53 (69)<br />
Marts -0,2 (2,1) 14,9 -15,8 40 (46) 139 (<strong>110</strong>)<br />
April 6,1 (5,7) 20,1 -3,6 55 (41) 123 (162)<br />
Maj 11,4 (10,8) 25,5 -0,1 77 (48) 229 (209)<br />
Juni 15,0 (14,3) 30,1 1,8 26 (55) 241 (209)<br />
Juli 19,8 (15,6) 33,5 4,7 33 (66) 321 (196)<br />
August 17,1 (15,7) 28,8 7,2 145 (67) 170 (186)<br />
September 16,2 (12,7) 26,5 4,3 36 (73) 188 (128)<br />
Oktober 12,2 (9,1) 20,5 -0,9 126 (76) 83 (87)<br />
November 8,1 (4,7) 16,6 -6,7 84 (79) 58 (54)<br />
December 7,0 (1,6) 14,2 -3,7 117 (66) 33 (43)<br />
Året 9,4 (7,7) 33,5 -16,0 823 (712) 1.703 (1.495)<br />
Tabel 2. Vejret 2006 i Danmark – landsgennemsnit. Tal i parentes er normalen for perioden 1961-1990. Røde tal er<br />
rekorder.<br />
side 14 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong>
Rekordvarm og rekordsolrig<br />
juli<br />
Kalendersommeren 2006 var som<br />
helhed meget solrig, varmere end<br />
normalt og det regnede kun lidt<br />
mere end det plejer. Rigtigt sommervejr<br />
kom omkring den 12.<br />
juni og varede faktisk helt frem til<br />
starten af august. Juli måned blev<br />
helt ekseptionel rekordvarm med<br />
en middeltemperatur på 19,8°C,<br />
hvilket er 0,3°C over den tidligere<br />
rekord fra 1994. Antallet af sommerdage<br />
(maksimumtemperatur<br />
mere end 25 grader) blev optalt<br />
til knap 15 dage, hvilket er imponerende.<br />
Juli blev samtidig rekord solrig<br />
med hele 321 timer, hvilket slog<br />
den tidligere rekord fra 1955 der<br />
blot bød på 291 timer. Det er en<br />
ekstraordinær overskridelse og<br />
det er på landsplan mere end 10<br />
timer i gennemsnit hver dag for<br />
hele måneden! Juli bød samtidig<br />
kun på det halve af normalnedbøren.<br />
Augustvejret var meget vådt<br />
Det lune vejr fortsatte ind i august<br />
trods rigtig meget regn og forholdsvis<br />
få soltimer. Landet som<br />
helhed fik hele 145 mm regn,<br />
mere end det dobbelte af det<br />
normale, hvilket gør august 2006<br />
til den tredje vådeste august siden<br />
de landsdækkende målinger<br />
startede i 1874.<br />
Rekordvarmt efterår<br />
Varmerekorderne stod i kø og i<br />
forfald i hele resten af året. De<br />
sidste 4 måneder af året slog<br />
alle sammen de tidligere varmerekorder<br />
ved en næsten konstant<br />
tilførsel af varme til tider fugtige<br />
luftmasser fra syd og sydvest.<br />
September tangerede den<br />
tidligere rekord fra 1999 med<br />
16,2°C. Solen skinnede i gennemsnit<br />
ud over landet i 188<br />
timer. Det er 48% over det normale.<br />
September blev endvidere<br />
tør med blot 36 mm i gennemsnit<br />
ud over landet. Oktober endte på<br />
12,2°C, hvilket er 0,2°C over den<br />
tidligere rekord fra 2001. Den blev<br />
samtidig meget våd med 126 mm<br />
Figur 1. Temperatur, nedbør og solskinstimer<br />
uge for uge 2006, samt normal<br />
1961-90. Grafik: Bent Jørgensen,<br />
DMI.<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 15
på landsplan. Det var især vådt i<br />
Vestjylland. November endte på<br />
8,1°C trods en vinterlig start de<br />
første 2 dage med sne og nattefrost.<br />
Den tidligere rekord lød<br />
på 7,7 og stammer helt tilbage<br />
fra 1938. Det var fortsat meget<br />
vådt i Vestjylland.<br />
Kalender-efteråret som helhed<br />
blev således selvfølgelig også rekordvarmt,<br />
12,2 °C i gennemsnit.<br />
Det er 3,4 °C over efterårets<br />
normale temperatur (8,8 °C) og<br />
hele 1,2 °C mere end det hidtil<br />
varmeste efterår fra 1949.<br />
Vintervejret der blev væk<br />
December endte på en middeltemperatur<br />
så høj som 7,0°C,<br />
hvilket for det første er hele 1,9<br />
grader over den tidligere rekord<br />
på 5,1°C fra 1934 og 5,4°C over<br />
normalen!! Det kan også ses i<br />
forhold til, at normaltemperaturen<br />
for en november i Danmark<br />
kun er 4,7°C. Vinteren kom overhovedet<br />
ikke til Danmark i den<br />
første egentlige vintermåned.<br />
Det våde vejr helt fra de sidste<br />
dage af september fortsatte frem<br />
mod jul, og specielt Vestjylland<br />
fik meget store regnmængder<br />
med oversvømmelser til følge.<br />
Ozonlaget over Danmark 2006<br />
I gennemsnit var ozonlagets<br />
tykkelse i 2006 over Danmark<br />
omkring 5 % lavere end gennemsnittet<br />
for årene 1979-1988 (se<br />
figur 2). Måleserien viser også,<br />
at ozonlaget over Danmark i gennemsnit<br />
er blevet tyndere i 27 års<br />
perioden 1979-2006. En lineær<br />
tilpasning, der i figuren er vist<br />
ved en fuldt optrukken linie, viser<br />
i gennemsnit en udtynding på<br />
0,3 % pr. år siden 1979.<br />
Hvis man kigger på den sæsonmæssige<br />
udvikling (ikke vist<br />
side 16 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
her) vil man se at udtyndingen<br />
af ozonlaget over Danmark er<br />
mest udtalt i foråret med en gennemsnitlig<br />
sæsonudtynding på<br />
lidt under 0,6 % pr. år gennem<br />
de seneste 20 år. Men også i<br />
sommermånederne er ozonlaget<br />
blevet markant tyndere, i gennemsnit<br />
ca. 0,3 % tyndere pr. år,<br />
eller ca. 6 % tyndere på 20 år.<br />
Figur 2. Udtyndingen af ozonlaget over Danmark 1979-2006. Grafik: Paul<br />
Eriksen, DMI.<br />
Figur 3. Ozonlaget over København 2006. Ozonlagets tykkelse over Danmark<br />
svinger mellem 200 og 450 DU med en middelværdi på 350 DU svarende til en<br />
tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne ”flyttes” ned til jordoverfladen.<br />
Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de største ozonværdier i foråret og<br />
de laveste i efteråret. Der kan optræde store dag-til-dag variationer, der skyldes<br />
vejrets indflydelse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis ”tyndt” i højtryksvejr, og<br />
forholdsvis ”tykt” i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter solplet-aktiviteten<br />
med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger i København<br />
i 2006. Grøn kurve = middelværdi af satellitmålinger i 10-års perioden 1979-1988.<br />
Blå og rød kurve = hhv. middelværdi plus og minus én standardafvigelse fra<br />
middelværdien. Grafik: Paul Eriksen, DMI.
Figur 3 viser ozonlagets tykkelse<br />
dag for dag over København for<br />
2006. På grund af Danmarks<br />
ringe geografiske udstrækning<br />
kan ozonlaget over København<br />
tages som mål for ozonlaget<br />
over Danmark som helhed. De<br />
naturlige variationer er størst i<br />
vinter- og forårsmånederne og<br />
mindst i efteråret.<br />
Rekordsolrigt og varmt år i<br />
Tórshavn<br />
I Tórshavn på Færøerne blev<br />
2006 også et meget varmt år<br />
med 7,5°C, hvilket er 1 grad over<br />
normalen. Det gør 2006 (sammen<br />
med 1953, 1959 og 1991)<br />
til det tredje varmeste år, siden<br />
målinger startede i 1873. Den højeste<br />
årsmiddeltemperatur målt<br />
i Tórshavn er 7,7°C fra 2003,<br />
mens 1933 indtager 2. pladsen<br />
med 7,6°C.<br />
Ni af årets måneder var varmere<br />
end normalt og september<br />
blev rekordvarm med 11,5°C<br />
mod normalt 9,1°C. Den tidligere<br />
rekord var fra 2002 og lå<br />
på 11,1°C. Faktisk slog eller<br />
tangerede hver eneste af DMI’s<br />
vejrstationer på øerne i Nordatlanten<br />
i denne lune september<br />
alle tidligere rekorder. Forklaringen<br />
er, at Færøerne i stort set hele<br />
måneden fik pumpet varm luft<br />
op sydfra, blandt andet af den<br />
tidligere tropiske orkan Gordon.<br />
Marts, april og maj blev koldere<br />
end normalt.<br />
Det var et forholdsvis normalt<br />
nedbørår med 1.294 mm mod en<br />
normal på 1.284 mm. Det var til<br />
gengæld meget vådt i november<br />
med 264 mm nedbør, hvilket er<br />
hele 108% over normalen.<br />
Solen skinnede i omtrent<br />
1.064 timer (normal 840 timer).<br />
Det er ny rekord siden 1961. Den<br />
tidligere rekord var på 1.016 timer<br />
fra 1998. Det skal bemærkes,<br />
at solregistrering i Tórshavn<br />
foregår på en anden måde end i<br />
Danmark, og tallene derved ikke<br />
umiddelbart kan sammenlignes.<br />
Forholdsvis varmt år i<br />
Grønland<br />
I Nuuk i Grønland blev 2006<br />
varmere end normalt. Årsmiddeltemperaturen<br />
blev på -0,2°C,<br />
hvilket er 1,2 grader varmere end<br />
normalt. Ti af årets måneder i<br />
Nuuk blev varmere end normalt.<br />
Kun januar og november blev<br />
koldere. Nedbørsmængden blev<br />
opgjort til 709 mm mod normalt<br />
752 mm. Det var meget nedbørrigt<br />
i april med 160 mm.<br />
Overskuddet af varme i Nuuk<br />
var ikke enestående, idet vejret<br />
i 2006 som helhed var varmere<br />
end normalt overalt i Grønland,<br />
hvor DMI har målinger. I Danmarkshavn<br />
i Nordøstgrønland<br />
blev 2006 (sammen med 1990)<br />
det fjerde varmeste år siden målingerne<br />
startede i 1949, - 10,6°C<br />
for året som helhed. Året 2005<br />
indtager her førstepladsen med<br />
-9,5°C, mens 2002 er på 2. pladsen<br />
med -10,2°C, og 2004 og<br />
2003 er på henh. 5. pladsen og<br />
7. pladsen - mange varme år på<br />
det sidste, må man sige.<br />
Globalt blev 2006 det<br />
sjettevarmeste registreret<br />
Jordens gennemsnitstemperatur<br />
i 2006 kom til at ligge på omkring<br />
0,42 °C over gennemsnitstemperaturen<br />
på omkring 14,0 °C<br />
i perioden 1961-1990. Dermed<br />
blev 2006 det 6. varmeste år,<br />
der er registreret på Jorden siden<br />
globale målinger begyndte for<br />
ca. 140 år siden. Det var varmest<br />
på den nordlige halvkugle.<br />
1998 er stadig det varmeste år<br />
med 0,58°C over gennemsnittet,<br />
mens 2005, 2002, 2003 og<br />
2004 i nævnte rækkefølge indtager<br />
pladserne fra 2 til 5 i rækken af<br />
de varmeste år med henh. 0,48,<br />
0,47, 0,46 og 0,45°C over gennemsnittet.<br />
Der har med år 2006 været 28<br />
år i træk med temperaturer over<br />
gennemsnittet for 1961-1990.<br />
De 14 varmeste år er optrådt efter<br />
1990. Jordens gennemsnitstemperatur<br />
er nu oppe på omkring<br />
14,4 °C (gennemsnit for perioden<br />
1991-2006) mod 13,7 °C i<br />
sidste halvdel af det 19. århundrede<br />
(1856-1900). Med andre<br />
ord er den globale temperatur<br />
siden starten af det 20. århundrede<br />
steget ca. 0,7 °C. Stigningen<br />
har været meget markant siden<br />
1976, hele 0,18°C pr. tiår.<br />
Læs meget mere i næste nummer<br />
af Vejret, hvor der vil blive fokuseret<br />
på ”Vejret i Verden 2006”.<br />
Ny rapport – Danmarks Klima<br />
2006<br />
I “Danmarks Klima 2006 med<br />
tillæg af Tórshavn, Færøerne og<br />
Nuuk, Grønland” kan der læses<br />
om vejrets udvikling henover året<br />
forskellige steder i Danmark, i<br />
Tórshavn på Færøerne og i Nuuk<br />
på Grønland. Rapporten er tilgængelig<br />
på dmi.dk.<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 17
Fra formanden<br />
Flere varmerekorder efter sidste<br />
nummer af Vejret, og med en<br />
sprit ny IPCC rapport i hånden,<br />
hvor jeg har sat et vist fingeraftryk,<br />
er det samtidig blevet tid<br />
for mig til at takke af for denne<br />
gang. Jeg har foreslået at hvervet<br />
som Formand overdrages til nye<br />
kræfter, så disse ord bliver nok<br />
mine sidste i Vejret i egenskab<br />
af formand for DaMS. Det har<br />
været spændende at følge<br />
DaMS fra første række og ind<br />
imellem også krævet lidt arbejde<br />
af mig. Det meste af<br />
arbejdet foregår dog blandt<br />
forfatterne, som leverer artikler<br />
til Vejret og ikke mindst<br />
blandt de ihærdige redaktører<br />
af bladet. Men et rigtig<br />
glædeligt arbejde har det været<br />
ind imellem, hvor jeg på<br />
selskabets vegne har kunnet<br />
uddele gaver, som for eksempel<br />
denne vinter, hvor DaMS<br />
nyindstillede rejselegat kunne<br />
udbetales for første gang.<br />
Der har ikke ligefrem været<br />
rift om vores legat, men<br />
da Annika Hald Jensen henvendte<br />
sig med en legatansøgning<br />
til støtte til studieophold<br />
på University of Miami,<br />
Florida fra januar <strong>2007</strong> som<br />
et led i hendes meteorologistudium<br />
ved Niels Bohr Instituttet<br />
ramte hun lige ind i<br />
hjertet på ideen bagved dette<br />
nye DaMS initiativ.<br />
Udgifterne til et sådan<br />
studieophold overstiger langt<br />
hvad DaMS formår, men An-<br />
side 18 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
nika kunne sagtens bruge et bidrag<br />
fra DaMS på 8000,- kr til<br />
dækning af flyrejsen til og fra<br />
Miami. På det indsatte billede har<br />
jeg fornøjelsen af at overrække<br />
pengene lige i tide til at de kan nå<br />
at gøre gavn inden Annika drog<br />
af sted til USA med udgangen<br />
af 2006. Et stort tillykke herfra<br />
og held og lykke med studiet.<br />
Vi regner bestemt med at høre<br />
nyt om studieopholdet også her<br />
i bladet.<br />
Og så er det jo ved at være tid<br />
til generalforsamling i DaMS. Den<br />
bliver i år afholdt på DMI, og skal<br />
vi ikke prøve at mønstre lidt flere<br />
medlemmer end sidst. Hvem ved<br />
- måske fandt du det hyggeligt?<br />
Læs mere på bagsiden.<br />
Jens Hesselbjerg Christensen
Anmeldelse:<br />
Det danske vejr<br />
Af Niels Hansen, DMI<br />
Tv-meteorolog Jesper Theilgaard<br />
er en produktiv forfatter. En<br />
søgning på bibliotek.dk giver 40<br />
poster, som matcher.<br />
Det nyeste skud på stammen<br />
er dog et noget mere imponerende<br />
værk end alle de tidligere.<br />
Det er nemlig intet mindre end et<br />
forsøg på at skrive den ultimative<br />
bog om det danske vejr.<br />
Bogen – der netop hedder Det<br />
Danske Vejr – har ifølge Jesper<br />
Theilgaard taget fem år at skrive,<br />
og efter endt gennemlæsning forstår<br />
man hvorfor. Der ligger åbenlyst<br />
et imponerende research-arbejde<br />
bag – selv for en uddannet<br />
meteorolog. Kapitlerne har høj<br />
faglig kvalitet og langt de fleste<br />
emner er glimrende formidlet.<br />
Bogens helt store force er illustrationerne<br />
– både Claus Rye<br />
Scheirbeck og Sille Aasmuls<br />
tegninger og Janne Klerks fotos.<br />
Når anmelderens børnehaveklassebarn<br />
bladrer begejstret i Det<br />
Danske Vejr og »...vil læse den<br />
med far«, og når husstandens 9.<br />
klasses teenager udbryder »Den<br />
er [bandeord] flot«, så må jeg tage<br />
min “faglig formidler”-hat af for<br />
Jesper Theilgaard.<br />
Det Danske Vejr når også vidt<br />
omkring uden at gå for meget ud<br />
over sin titel. Enkelte kiks i emnevalget<br />
er der dog – blandt andet<br />
de ti sider om tropiske cykloner.<br />
Selv om resterne af en hurricane<br />
eller to næsten hvert år sniger sig<br />
op til os som almindelige lavtryk,<br />
har kapitlet intet at gøre i<br />
bogen. Heller ikke selv<br />
om emnet både er spændende<br />
og spektakulært. Et<br />
mere uddybet kapitel om<br />
dansk vejrformidling, der<br />
kiggede ud over DR radio og<br />
DR tv – til f.eks. TV2-vejret og<br />
dmi.dk – ville have været langt<br />
mere relevant.<br />
Den overordnede opbygning<br />
er også ganske fornuftig. Dog<br />
fungerer kapitlet om Vejrets kulturhistorie<br />
ikke optimalt som bogens<br />
første. Kapitlet er tilsyneladende<br />
et forsøg på at “begynde<br />
med begyndelsen” og vække læserens<br />
appetit, men det virkede<br />
altså ikke hos anmelderen her.<br />
Måske fordi bogen allerede havde<br />
solgt sig selv på sin størrelse,<br />
sin tyngde og det fantastiske billedmateriale<br />
og jeg egentlig bare<br />
ville i gang med den rigtige meteorologi<br />
hurtigst muligt.<br />
Den rigtige meteorologi starter<br />
så heldigvis i kapitel 2. Her<br />
behandles vejrets elementer efterfulgt<br />
af vejrets forudsætninger og<br />
vejrets dannelse i kapitel 3 og 4.<br />
Kapitel 5 er bogens hjerte. Her<br />
gennemgår Jesper Theilgaard minutiøst<br />
vejr og klima i de enkelte<br />
årstider for alle dele af landet. Og<br />
hånden på hjertet: Jeg ved en hel<br />
del om vejret, hvor jeg selv bor,<br />
som jeg ikke anede, før jeg læste<br />
Det Danske Vejr.<br />
De følgende kapitler fra 6 til<br />
8 handler om vejrets ekstremer,<br />
vejrets forudsigelse og klimaets<br />
forandringer og kan læses uaf-<br />
hængigt af resten af bogen. Bogen<br />
afsluttes med en omfattende,<br />
landsdækkende vejrstatistik fra år<br />
1900 og frem.<br />
Hvis bogen har et decideret<br />
svagt punkt, så er det sproget.<br />
Det Danske Vejr er til tider ikke så<br />
let at læse, som den kunne være.<br />
Lange sætninger med passivt<br />
sprog er på overfladen meget akademiske,<br />
men de befordrer ikke<br />
forståelsen. Og Jesper Theilgaard<br />
kan sagtens skrive læsevenligt<br />
– det beviser han i de dele af<br />
bogen, hvor hans engagement<br />
virkelig brænder igennem.<br />
Overordnet set er bogen altså<br />
fagligt grundig, solid og dækkende,<br />
rimeligt skrevet, fantastisk<br />
illustreret og meget aktuel. De få<br />
skønhedsfejl når aldrig rigtigt at<br />
blive irritationsmomenter.<br />
Jesper Theilgaards største<br />
fortjeneste er dog, at han med<br />
Det Danske Vejr gør, hvad Tolkien<br />
gjorde med Hobitten (uden<br />
sammenligning i øvrigt). Han har<br />
begået en bog for alle aldersgrupper.<br />
Det sker sjældent og er<br />
stort set uhørt inden for faglig<br />
formidling.<br />
Jesper Theilgaard: Det Danske<br />
Vejr. 440 sider, Gyldendal 2006.<br />
Pris: 299,- kr.<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 19
Efterårsvejret 2006<br />
Af Stig Rosenørn, DMI<br />
Ikke bare som en helhed, men<br />
alle 3 måneder i efteråret 2006<br />
var rekordvarme! Det ekstremt<br />
varme efterårsvejr var endvidere<br />
med overskud af både nedbør<br />
og sol, ligesom hyppigheden<br />
af frost selvsagt var meget lille.<br />
Hyppigheden af vinde fra sydlige<br />
retninger var usædvanlig stor.<br />
Septembervejret 2006 var ved<br />
overvejende sydøstlige vinde<br />
rekordvarmt (en tangering af<br />
rekorden fra september 1999).<br />
September bød endvidere på<br />
mange flere solskinstimer end<br />
normalt, og nedbørmængden<br />
var temmelig lille, ligesom den<br />
absolut laveste temperatur blev<br />
så høj som 4.3 plusgrader. Ikke<br />
registreret tidligere.<br />
Oktobervejret var fortsat rekordvarmt,<br />
men nu med megen regn,<br />
især i Vestjylland, og vinde fra<br />
SW var fremherskende, og det<br />
var nok så blæsende d. 26-27.<br />
Novembervejret var fremdeles rekordvarmt,<br />
trods vinterligt i et par<br />
dage i starten af måneden, hvor<br />
det også var meget blæsende fra<br />
N med stormflods-tilstande i de<br />
indre farvande. Hyppigheden af<br />
vinde fra S var meget stor.<br />
Pr. definition indgår vejret i månederne<br />
september, oktober og<br />
november i efterårets vejr og for<br />
månederne i 2006 blev de vigtig-<br />
ste klimabeskrivende værdier de i<br />
tabellen viste, idet standardnormalerne<br />
for 1961-90 er angivet i<br />
parentes.<br />
Vejrforløbet i september<br />
Mellem et højtryksområde over<br />
Sydvesteuropa og østgående lavtryksaktivitet<br />
fra Norskehavet til<br />
Nordvestrusland strømmer lun<br />
men også til tider fugtig atlanterhavsluft<br />
ind over Sydskandinavien<br />
fra SW i den første uge<br />
af september. Omkring d. 8. forstærkes<br />
et højtryk over Nordsøegnene.<br />
Højtrykket bevæger sig<br />
langsomt til Vestrusland, og i en<br />
overvejende sydøstlig luftstrøm<br />
er vejret tørt, solrigt og sommer-<br />
KLIMATAL FOR EFTERÅRET 2006<br />
Døgnmiddeltemperatur<br />
September<br />
16.2(12.7)<br />
Oktober<br />
12.2(9.1)<br />
November<br />
8.1(4.7)<br />
Efteråret<br />
12.2(8.8)<br />
Døgnmiddelmax.temp. 20.0(16.4) 14.9(12.1) 10.1(7.0) 15.0(11.8)<br />
Døgnmiddelmin.temp. 13.1(9.1) 9.2(6.1) 5.6(2.3) 9.3(5.8)<br />
Abs. højeste temp. 26.5(24.5) 20.5(20.0) 16.6(13.8) 26.5(24.5)<br />
Abs. laveste temp. 4.3(-1.2) -0.9(-3.7) -6.7 (-9.2) -6.7(-9.4)<br />
Soltimer 188(128) 83(87) 58(55) 329(270)<br />
Nedbørmængde (mm) 36 (73) 126(76) 84(79) 246(228)<br />
Antal nedbørdøgn 11(15) 20(16) 22(18) 53(49)<br />
Frostdøgn<br />
min.temp. < 0°C<br />
0.0(0.2) 0.0(1.8) 2.6(7.3) 3(9.3)<br />
Hyppighed i % af blæst ( ≥ 4(9) 7(12) 10(15) 7(12)<br />
6 Bf)<br />
Fremherskende vindretning i<br />
%<br />
Fremhævede tal : helt usædvanlige klimatal<br />
Understregede tal : sjældne klimatal<br />
side 20 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
SE:24(9) SW:24(12) S:32(18)
varmt helt frem til d. 18. En svag<br />
front fra W passerer landet d. 19.<br />
med lidt regn, men vejret stabiliseres<br />
hurtigt igen ved relativ højt<br />
tryk over Centraleuropa. Tørt og<br />
fortsat lunt vejr med sol består<br />
frem til d. 26. ved højtryk over<br />
Østeuropa i en overvejende sydøstlig<br />
luftstrøm. I løbet af d. 26.<br />
passerer en svag koldfront fra W,<br />
og vejret er mere ustadigt med<br />
nogen regn i de sidste dage af<br />
måneden, men fremdeles meget<br />
lunt for årstiden.<br />
September måneds vejr var således<br />
totalt domineret af tørt, varmt<br />
og solrigt vejr, hvilket resulterede<br />
i en tangering af varmerekorden<br />
på 16.2°C fra sept. 1999. Til<br />
sammenligning er normaltemperaturen<br />
for juli og august respektive<br />
15.6 og 15.7°C.<br />
Vejrforløbet i oktober<br />
Ved nordøstgående lavtryk fra de<br />
Britiske øer til den Skandinaviske<br />
halvø er vejret ustadigt med<br />
til tider regn i en overvejende<br />
sydvestlig luftstrøm i de første<br />
10 dage af oktober. Samtidigt er<br />
vejret meget lunt for årstiden, 15-<br />
18°C om dagen og 10-15°C om<br />
natten. Omkring d. 10-11. forstærkes<br />
et højtryk over Skandinavien,<br />
og vejret bliver tørt med nogen<br />
sol, og især nattemperaturen<br />
falder efterhånden, i indlandet<br />
ned mod 0°C i stille og klart vejr<br />
natten til d. 15. Højtrykket svækkes<br />
efterhånden og forskydes<br />
Figur 1. Efterårets termogrammer fra<br />
Tirstrup. Den røde kurve er den daglige<br />
maksimumtemperatur, den blå<br />
minimumtemperaturen og den grå<br />
normalen. Grafik: dmi.dk/Vejrarkiv.<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 21
mod Sydøsteuropa. Fronter med<br />
regn når ind over især Jylland d.<br />
18-19., og ustadigt vejr fra SW<br />
og W består stor set måneden<br />
ud ved hyppig og til tider kraftig<br />
lavtryksaktivitet omkring de Britiske<br />
øer til Skandinavien. Vejret<br />
er meget regnfuldt, og d. 26-27.<br />
passerer et kraftigt blæsevejr fra<br />
W. En svag østgående højtryksryg<br />
passerer landet fra W d. <strong>29.</strong><br />
med forbigående tørt vejr og en<br />
del lavere temperaturer.<br />
Oktober måneds vejr var således<br />
langt overvejende ustadigt<br />
og meget lunt for årstiden. Tørt<br />
højtryksvejr dominerede en uges<br />
tid omkring midten af måneden.<br />
Nattefrost forekom stor set ikke<br />
i oktober 2006, og med en månedsmiddeltemperatur<br />
på hele<br />
12.2°C blev det den varmeste<br />
oktober overhovedet. I 2001 var<br />
temperaturen 12.0°C.<br />
Vejrforløbet i november<br />
Trods en rekordvarm oktober<br />
forud starter november 2006<br />
vinterligt. Et kraftigt østgående<br />
lavtryk over Mellemskandinavien<br />
til Vestrusland trækker kold luft<br />
med snebyger ned over landet<br />
fra N. Samtidigt er det meget<br />
blæsende fra N, og stormflodstilstande<br />
opstår i de sydvestlige<br />
dele af de indre farvande. Vintervejret<br />
med udbredt nattefrost er<br />
kortvarigt. I løbet af d. 3-4. trænger<br />
lunere luftmasser fra NW og<br />
Figur 2. Middellufttryk ved havniveau<br />
for september, oktober og november<br />
2006 beregnet på basis af fire daglige<br />
DMI-HIRLAM analyser.<br />
Figurerne er produceret af Niels Woetmann<br />
Nielsen.<br />
40N<br />
30N<br />
40N<br />
30N<br />
40N<br />
30N<br />
side 22 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
1016<br />
1020<br />
1018<br />
1022<br />
1008<br />
1012<br />
1014<br />
1016<br />
1016<br />
1012<br />
1008<br />
1008<br />
1004<br />
1010<br />
1004<br />
1006<br />
1002<br />
998<br />
1024<br />
1016<br />
1000<br />
1020<br />
1028<br />
1016<br />
994<br />
1018<br />
1016<br />
1000<br />
016<br />
1000<br />
1004<br />
1008<br />
1008<br />
1016<br />
1016<br />
1022<br />
1012
W ind over landet, og det for<br />
årstiden meget lune vejr fortsætter<br />
frem til d.8-9. med kun lidt<br />
regn. Lavtryksaktivitet over Norskehavet<br />
til Mellemskandinavien<br />
og Baltikum giver ustadigt, regnfuldt<br />
og noget køligere vejr frem<br />
til midten af måneden. Omkring<br />
d.17. er det igen meget mildt fra<br />
SW, men fremdeles med nogen<br />
regn og byger. Derefter bliver det<br />
igen noget køligere i 4-5 dage,<br />
idet relativ kold luft fra Centraleuropa<br />
kommer op over landet<br />
fra S og SW, men det forbliver<br />
nok så regnfuldt, især i Jylland. I<br />
de sidste 5-6 dage af november<br />
drejer vinden mere i SW og W,<br />
hvorved lunere luft fra Kanalegnene<br />
og sydlige Nordsø med kun<br />
lidt regn er dominerende<br />
November måneds vejr var således<br />
totalt domineret af lune til tider<br />
fugtige luftmasser fra vestlige<br />
retninger. Og trods regulært vintervejr<br />
i et par dage i begyndelsen<br />
af måneden blev november 2006<br />
rekordvarm. Hele 0,4°C varmere<br />
end den daværende varmeste november<br />
fra 1938 på 7.7°C.<br />
1. november<br />
Lavtrykket den 1.november (omtalt<br />
andet steds i bladet) var ledsaget<br />
af en usædvanlig markant<br />
koldfront. Vinden tiltog mange<br />
steder stærkt i løbet af minutter,<br />
som her ved Gilleleje, og temperaturen<br />
faldt fra omkring 7 grader<br />
til lidt over frysepunktet, mens<br />
vinterens første sne begyndte at<br />
falde.<br />
Årsagen til skarpheden var<br />
dels, at vinden i koldluften blæste<br />
næsten parallelt med fronten,<br />
således af fronten flyttede<br />
sig relativt langsomt, dels, at det<br />
var stadig koldere luft, der på<br />
frontens bagside blev tilført fra<br />
Mellemsverige.<br />
Leif Rasmussen<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 23
Om stormflod og efterårsvejr i Danmark<br />
anno 2006<br />
Af Niels Woetmann<br />
Nielsen, DMI<br />
Indledning<br />
Efteråret 2006 blev rekord-varmt<br />
i Danmark. Varmerekorden for<br />
september på 16.2° C blev tangeret,<br />
oktober blev rekord-lun med<br />
en middeltemperatur på 12.2° C,<br />
3.1° C over normalen for perioden<br />
1961-90. Det lune vejr med<br />
fremherskende vind fra sydvest<br />
fortsatte i november, hvor det<br />
blev til endnu en varmerekord på<br />
8.1° C i middeltemperatur mod<br />
den tidligere rekord på 7.7° C<br />
fra 1938. Den kraftige lavtrykscirkulation<br />
på meget stor horisontal<br />
skala over den nordlige<br />
Nordatlant fortsatte i december,<br />
hvor middeltemperaturrekorden<br />
tog et bemærkelsesværdigt stort<br />
spring opad til 7.0° C fra den<br />
hidtidige rekord på 5.1° C fra<br />
1934. Vinterligt vejr optrådte<br />
kun en gang – og tilmed ganske<br />
kortvarigt – i de to første<br />
dage af november. Det er netop<br />
dette kortvarige indslag af tidlig<br />
vinter, der er emnet for denne artikel.<br />
Bratte indslag af vintervejr<br />
i efteråret er ikke usædvanlige.<br />
Hændelsen dette efterår var imidlertid<br />
bemærkelsesværdig, fordi<br />
den skabte alvorlige oversvømmelser<br />
flere steder langs lavtliggende<br />
kyststrækninger i de indre<br />
danske farvande. Oversvømmelserne<br />
er blevet sammenlignet<br />
med stormfloden den 13. november<br />
1872. I artiklen beskrives<br />
vejrudviklingen i dagene frem til<br />
side 24 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
kuldefrembruddet den 1. november<br />
2006. Til sidst sammenlignes<br />
de meteorologiske forhold under<br />
den aktuelle stormflod med den<br />
historiske og veldokumenterede<br />
stormflod i 1872. Sammenligningen<br />
viser, at vejrforholdene<br />
var meget forskellige.<br />
Udviklingen i dagene før<br />
stormfloden den 1. -2.<br />
november 2006<br />
Uanset drivhuseffekt eller ej har<br />
strålingsafkøling af den nordlige<br />
halvkugles troposfære på høje<br />
breddegrader ved indgangen til<br />
efteråret været i gang et godt<br />
stykke tid. Dette viser sig f.eks.<br />
ved et betydeligt fald i den geopotentielle<br />
højde af 500 hPa trykfladen<br />
i det polare område fra juli til<br />
oktober. Denne fremadskridende<br />
afkøling medfører en intensivering<br />
af den polare jetstrøm, som<br />
indirekte er energikilde til stadig<br />
mere spektakulære extratropiske<br />
lavtryksudviklinger. De extratropiske<br />
cykloner transporterer<br />
varme og kulde i troposfæren på<br />
tværs af jetstrømmen, således<br />
at varm luft i en langsomt opstigende<br />
bevægelse fortrænger<br />
kold luft, samtidig med at kold<br />
luft i en langsomt nedsynkende<br />
bevægelse fortrænger varm luft (i<br />
middel langs en breddecirkel på<br />
mellembreddegrader transporteres<br />
kold luft mod syd og varm luft<br />
mod nord i troposfæren).<br />
Gennem september og oktober<br />
har tryksystemer med stor<br />
horisontal udstrækning trans-<br />
porteret lun luft fra det sydvestlige<br />
hjørne op over Danmark i<br />
et sådant omfang, at det som<br />
nævnt blev til en varmerekord for<br />
oktober og en tangering af rekorden<br />
for september. I samme periode<br />
har strålingsafkøling skabt<br />
en stadig koldere polar troposfære<br />
og dermed øget sandsynligheden<br />
for et kuldefrembrud fra<br />
nord ned over Danmark. Den 27.<br />
oktober kom det første markante<br />
tilløb i forbindelse med passage<br />
af efterårets første kraftige overfladelavtryk<br />
(L1). I den cykloniske<br />
strømning af maritim koldluft<br />
på syd- og vestsiden af lavtrykket<br />
blev der flere steder i Danmark<br />
målt vindstød af stormstyrke.<br />
Udviklingen formåede imidlertid<br />
ikke at transportere koldluft af<br />
mere kontinental oprindelse ned<br />
over Danmark. Det skete først<br />
ved passagen af det næste kraftige<br />
overfladelavtryk (L2) den 1.<br />
november, hvorved temperaturniveauet<br />
i løbet af få timer faldt<br />
markant. Efterfølgende fornyet<br />
tilstrømning af mild luft formåede<br />
ikke at bringe temperaturen<br />
helt tilbage på niveauet forud<br />
for de to lavtrykspassager. Det<br />
næste kuldefrembrud over Danmark<br />
lod vente meget længe på<br />
sig. Det kom først den 21.- 22.<br />
januar <strong>2007</strong> efter en forudgående<br />
periode med meget stor<br />
lavtryksaktivitet over den nordlige<br />
Nordatlant og passage af<br />
flere østgående stormlavtryk hen<br />
over Sydnorge og en enkelt passage<br />
hen over Danmark. Ligesom
det var tilfældet med det første<br />
kuldefrembrud sænkede kuldefrembruddet<br />
den 21.- 22. januar<br />
temperaturniveauet mod normalen<br />
for årstiden. Derimod fulgte<br />
der ingen stormflod med kuldefrembruddet,<br />
bl.a. fordi vinden<br />
var betydeligt svagere end ved<br />
udbruddet den 1. november.<br />
Udviklingen af lavtrykkene L1<br />
og L2, hvoraf det sidste medførte<br />
stormflod, beskrives med hovedvægt<br />
på forskelle og ligheder i<br />
udviklingsforløbet. Analysen baseres<br />
på numeriske analyser af<br />
lufttrykket ved havniveau (mslp)<br />
og den horisontale vind i 300 hPa<br />
trykfladen samt udvalgte satellitbilleder.<br />
Udvikling af lavtryk L1<br />
Figur 1 viser DMI-HIRLAM analyser<br />
af mslp og vindhastighed<br />
i 300 hPa. Figuren viser, at lavtryksudvikling<br />
L1 foregår over De<br />
Britiske Øer. L1 når sin maksimale<br />
dybde på lidt under 975<br />
hPa ved Skotland (Figur 1b) og<br />
er allerede under svækkelse på<br />
vej hen over Sydnorge (Figur 1c).<br />
L1 begynder sin udvikling i den<br />
nordlige ende af et langstrakt lavtryksområde<br />
sydvest for Irland. I<br />
løbet af 12 timers perioden frem<br />
Figur 1: DMI-HIRLAM analyser af lufttryk<br />
ved havniveau (stiplede kurver,<br />
konturinterval 5 hPa) og vind i 300<br />
hPa. Vindfanerne er WMO standard.<br />
Farverne viser vindens fart i m/s. (a)<br />
og (b): hhv. 00 UTC og 12 UTC den<br />
26. oktober og (c): 00 UTC den 27.<br />
oktober 2006. På (a) befinder lavtryk<br />
L1 (se tekst) sig over Irland, på (b) over<br />
Skotland og på (c) over Sydnorge (se<br />
også Figur 3).<br />
1a<br />
1b<br />
1c<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 25
til 00 UTC den 26. oktober er<br />
der ved overfladen dannet en<br />
tydelig lavtrykscirkulation over<br />
Irland (Figur 1a). Udviklingen fra<br />
svag til kraftig lavtrykscirkulation<br />
ved overfladen foregår over ca.<br />
24 timer, og lavtryksudviklingen<br />
hører derfor til den relativt hurtige<br />
af slagsen. Figur 1a viser, at<br />
lavtryksudviklingen foregår nedstrøms<br />
for en øvre-troposfærisk<br />
trugakse syd for Island. I området<br />
nedstrøms for en øvre trugakse<br />
er der normalt betydelig større<br />
positiv relativ vorticity advektion<br />
i højden end ved overfladen, hvilket<br />
bidrager til opstigning af luft<br />
i dette område. Derudover bidrager<br />
temperaturadvektion (og<br />
diabatisk temperaturændring) til<br />
opstigning eller nedsynkning,<br />
afhængig af fortegnet på advektionen<br />
og den diabatiske temperaturændring.<br />
Det er forholdsvis<br />
nemt at identificere områder<br />
med varme- og kuldeadvektion<br />
på figuren. I områder, hvor der<br />
i middel er varmeadvektion<br />
mellem overfladen og 300 hPa<br />
trykfladen, har højdevinden (her<br />
vinden i 300 hPa) en komponent<br />
på tværs af overflade-isobarerne<br />
mod højere overfladetryk og i<br />
områder med kuldeadvektion<br />
blæser højdevinden tilsvarende<br />
mod lavere overfladetryk. Dette<br />
er blot en variant af reglen om,<br />
at vinden drejer med og mod<br />
uret ved hhv. varme- og kuldeadvektion,<br />
hvis man går fra<br />
en lavtliggende til en højere liggende<br />
trykflade i atmosfæren.<br />
Reglen gælder for den nordlige<br />
halvkugle. Figur 1a viser derfor,<br />
at der er varmeadvektion nord og<br />
nordøst for lavtrykscenteret ved<br />
overfladen. Varmeadvektionen<br />
bidrager også til opstigning og<br />
dermed til dannelse af skyer og<br />
side 26 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
nedbør. Under dannelsen frigøres<br />
der latent varme, som er en<br />
diabatisk varmekilde (som medfører<br />
en positiv diabatisk temperaturændring).<br />
Den diabatiske<br />
opvarmning giver også et bidrag<br />
til opstigningen og forstærker<br />
dermed effekten af varmeadvektion.<br />
Man kan vise, at opstigning<br />
af luft som følge af et lokalt maximum<br />
i temperaturadvektion/diabatisk<br />
temperaturændring (normalt<br />
varmeadvektion/diabatisk<br />
opvarmning) medfører at trykket<br />
falder ved overfladen. Tilsvarende<br />
vil der være nedsynkning<br />
og trykstigning ved overfladen i<br />
forbindelse med et lokalt minimum<br />
i temperaturadvektion/diabatisk<br />
temperaturændring (normalt<br />
kuldeadvektion/diabatisk<br />
afkøling). Ifølge Figur 1a er der<br />
kuldeadvektion vest og syd for<br />
overflade-lavtrykscenteret. Da et<br />
lavtryk bevæger sig væk fra et<br />
område, hvor trykket stiger mod<br />
et område, hvor trykket falder, er<br />
forventningen, at lavtrykscenteret<br />
ved overfladen er på vej mod<br />
nordøst. Dette bekræftes af Figur<br />
1b, der samtidig viser, at trykket<br />
er faldet i lavtrykscenteret (fra lidt<br />
under 985 til lidt under 975 hPa).<br />
Trykfaldet i lavtrykscenteret sker<br />
ikke pga. opstigende luft som<br />
følge af varmeadvektion, men<br />
derimod primært pga. opstigning<br />
som følge af et (normalt positivt)<br />
maximum i differentiel vorticityadvektion,<br />
dvs. et maksimum i<br />
differensen mellem vorticityadvektion<br />
højt oppe i troposfæren<br />
og nær overfladen.<br />
I forbindelse med et øvre-troposfærisk<br />
trug med relativ lille<br />
horisontal udstrækning (f.eks.<br />
det øvre-troposfæriske trug syd<br />
for Island og vest for overfladelavtrykket<br />
over Irland i Figur 1a)<br />
er der positiv og negativ differentiel<br />
vorticityadvektion på hhv.<br />
nedstrøms- og opstrømssiden af<br />
trugaksen (på figuren hhv. på øst-<br />
og vestsiden af trugaksen). Et lavtryk<br />
ved overfladen, som befinder<br />
sig under nedstrømssiden på<br />
det øvre trug vil derfor uddybes<br />
(forstærkes), mens et tilsvarende<br />
lavtryk under opstrømssiden på<br />
truget vil svækkes.<br />
Figur 1a viser, at L1 på vej hen<br />
over Irland mht. uddybningspotentiale<br />
befinder sig i en gunstig<br />
position under nedstrømssiden<br />
på det øvre-troposfæriske trug<br />
syd for Island. Dette bekræftes af<br />
de numeriske analyser i Figur 1a<br />
og 1b. Den betydelige uddybning<br />
af L1, der i middel er på ca. 10<br />
hPa/12 timer fra 00 til 12 UTC<br />
den 26. oktober, sker i en periode,<br />
hvor temperaturadvektion<br />
med maksimum i den nedre troposfære<br />
og relativ vorticityadvektion<br />
med maksimum i den øvre<br />
troposfære gensidigt forstærker<br />
hinanden. I denne periode (formentlig<br />
centreret omkring 06<br />
UTC den 26. oktober) har trugaksen,<br />
som forbinder overflade-lav-<br />
Ved diabatisk opvarmning af en luftpartikel tilføres der varme til<br />
partiklen udefra (f.eks. stråling) og/eller indefra (f.eks. frigørelse<br />
af latent varme ved kondensation). Ved adiabatisk opvarmning<br />
tilføres der derimod hverken varme ude eller indefra. Temperaturændring<br />
i partiklen sker udelukkende pga. trykændringer,<br />
enten fordi partiklen bevæger sig mod højere tryk (opvarmning)<br />
eller mod lavere tryk (afkøling) eller ligger stille, mens trykket<br />
ændrer sig med tiden.
trykket med trugaksen i højden,<br />
en optimal opstrøms hældning<br />
(på figurerne en hældning mod<br />
vest). Lavtryksudviklingen L1 er<br />
forbundet med strømningsændringer<br />
hele vejen op gennem troposfæren,<br />
som får hældningen af<br />
trugaksen til at aftage med tiden.<br />
Det medfører, at den relative vorticityadvektion<br />
i højden over L1<br />
efterhånden begynder at aftage,<br />
hvilket igangsætter en gensidig<br />
svækkelsesproces, som fører til<br />
en stadig langsommere uddybning<br />
af lavtrykket ved overfladen<br />
(formel (1) i [1] er en forenklet beskrivelse<br />
af effekten af denne først<br />
positive, men senere negative<br />
gensidige vekselvirkningsproces<br />
under lavtryksudviklingen frem<br />
til mætningsstadiet, hvor L1 har<br />
nået sin maximale dybde).<br />
På Figur 1b befinder L1 sig<br />
næsten lodret under trugaksen i<br />
den øvre troposfære, hvilket som<br />
nævnt indikerer, at lavtrykket et<br />
tæt på sin maksimale intensitet.<br />
I Figur 1c hælder trugaksen nedstrøms,<br />
hvilket medfører, at der<br />
er negativ differentiel vorticity<br />
advektion over lavtrykscenteret<br />
ved overfladen. Det bidrager til<br />
nedsynkning og trykstigning i<br />
lavtrykscenteret og dermed til<br />
opfyldning af lavtrykket, hvilket<br />
bekræftes af, at centertrykket er<br />
steget mere end 5 hPa i de forudgående<br />
12 timer.<br />
Figur 2: DMI-HIRLAM analyser af lufttryk<br />
ved havniveau (stiplede kurver,<br />
konturinterval 5 hPa) og vind i 300<br />
hPa. Vindfanerne er WMO standard.<br />
Farverne viser vindens fart i m/s. (a)<br />
og (b): hhv. 00 UTC og 12 UTC den<br />
30. oktober og (c): 12 UTC den 31.<br />
oktober 2006. På (a) og (b) befinder<br />
lavtryk L2 (se tekst) sig syd for Island.<br />
På (c) befinder L2’s hovedcenter sig<br />
nær Oslo (se også Figur 4).<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 27
Udvikling af lavtryk L2<br />
Den nordøstgående strømning<br />
på nedstrømssiden af det afsnørede<br />
trug over Nordafrika og<br />
den Iberiske Halvø (Figur 1c) er<br />
med til at forhindre, at kulden på<br />
vestsiden af L1 trænger ned over<br />
Vest- og Mellemeuropa. Nord for<br />
det afsnørede lavtryk, mellem et<br />
trug lidt øst for Newfoundland<br />
og nedstrømstruget knyttet til<br />
lavtryk L1 over Sydnorge (Figur<br />
1c) etableres en vest-sydvestlig<br />
jetstrøm fra Atlanterhavet ind<br />
over De Britiske Øer og Nordsøen.<br />
Etablering af jetstrømmen<br />
er et andet tegn på at den kolde<br />
luft over Skandinavien forhindres<br />
i at trænge sydpå over Danmark<br />
i ’kølvandet’ på L1. Lavtryk L2,<br />
som passerer hen over Sydskandinavien<br />
natten mellem den 31.<br />
oktober og 1. november (Figur<br />
2d), begynder sin udvikling den<br />
28. oktober under nedstrømssiden<br />
på truget øst for Newfoundland<br />
(figur ikke vist). Udviklingen<br />
af L2 fører til amplificering af det<br />
øvre trug og nedstrømsudvikling<br />
af et nyt øvre trug opstrøms for<br />
truget i forbindelse med L1. Derved<br />
forkortes bølgelængden på<br />
den øvre-troposfæriske bølge.<br />
Nedstrømsudviklingen sender<br />
kold luft fra nord ned over Balkan<br />
den 30. oktober, et forvarsel<br />
om det efterfølgende kuldefrembrud<br />
fra nord længere mod vest.<br />
Samme dag 00 UTC befinder L2<br />
sig syd for Island (Figur 2a). En<br />
sammenligning af Figur 1a og<br />
2a viser flere lighedspunkter.<br />
Lavtrykkene udvikler sig i begge<br />
tilfælde nedstrøms for et skarpt<br />
trug i den øvre troposfære, og<br />
i begge tilfælde fører udviklingen<br />
til afsnøring af et lavtryk<br />
syd for det skarpe trug i højden.<br />
Der er også flere forskelle. Den<br />
side 28 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
Figur 3: Meteosat Second Generation (MSG) vanddampbillede (kanal 5) fra 00<br />
UTC den 27. oktober 2006.<br />
øvre bølge ved udvikling L2 er<br />
forskudt ca. 10° mod vest sammenlignet<br />
med den øvre bølge<br />
knyttet til L1. En ryg i højden<br />
amplificeres opstrøms for L2,<br />
således at afstanden mellem det<br />
øvre trug opstrøms og nedstrøms<br />
for L2 er omtrent den samme og<br />
forbliver næsten uændret under<br />
udviklingen af L2. I den sene fase<br />
Figur 4: Meteosat Second Generation (MSG) vanddampbillede (kanal 5) fra 00<br />
UTC den 1. november 2006.
Figur 5: Vejrobservationer fra Kastrup hver time fra 31. oktober 2006 13 UTC til den 1. november 2006, 12 UTC. Kurverne<br />
under observationerne viser lufttryk ved havniveau i hPa (blå), temperatur (rød) og relativ fugtighed (stiplet) i 2 meters<br />
højde.<br />
af L1’s udvikling er afstanden til<br />
det øvre opstrøms trug derimod<br />
markant større end ved udviklingens<br />
begyndelse.<br />
Forstærkning af ryggen og det<br />
tilhørende højtryk ved overfladen<br />
opstrøms (vest) for L2 og faseforskydning<br />
af bølgen ca. 10° mod<br />
vest relativt til L1-udviklingen (jfr.<br />
Figur 1a og 2a), synes at være de<br />
afgørende forskelle mellem de to<br />
udviklinger. Resultatet bliver et<br />
markant kuldefrembrud fra nord<br />
ned over Danmark og Centraleuropa<br />
i ’kølvandet’ på L2.<br />
Forskellen i amplituden på de<br />
øvre-troposfæriske bølger i den<br />
sene fase af lavtryksudviklingerne<br />
L1 og L2 ses tydeligt på<br />
Figur 3 (vedr. udvikling L1) og<br />
Figur 4 (vedr. udvikling L2). Disse<br />
figurer viser Meteosat Second<br />
Generation (MSG) vanddampbilleder<br />
(kanal 5). På figurerne er<br />
de afsnørede lavtryk syd for polarfront-zonen<br />
markeret med CL.<br />
På Figur 4 ses et tydeligt ’højtryk<br />
over lavtryk’ mønster, hvor CL<br />
er mønsterets lavtryk. På Figur 4<br />
ses et andet afsnøret lavtryk over<br />
det Græske Øhav. Det er resterne<br />
af kuldefrembruddet over Balkan<br />
den 30. oktober.<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 29
Figur 6: Observationer af vind, temperatur og vejr den 1. november 2006, 6 UTC.<br />
Stormfloden den 1. til 2.<br />
november 2006<br />
Vejrforløbet i Kastrup umiddelbart<br />
før og i den tidlige fase af<br />
kuldefrembruddet er vist i Figur<br />
5. Temperatur- og trykkurven<br />
viser, at to koldfronter passerer<br />
Kastrup, den første omkring 20<br />
UTC den 31. oktober og den anden<br />
ca. 6 UTC den 1. november.<br />
Luften bag den første koldfront<br />
side 30 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
er maritim koldluft, der strømmer<br />
ind over landet syd for lavtrykscentret.<br />
Luften bag den anden<br />
koldfront er kontinental koldluft,<br />
der på vestsiden af L2 strømmer<br />
fra nord-nordøst ned over landet.<br />
Vejrobservationer fra 6 UTC<br />
den 1. november (Figur 6) viser<br />
at vindhastigheden flere steder<br />
langs kyster og over de indre danske<br />
farvande er oppe omkring<br />
20 m/s. På det viste tidspunkt<br />
går grænsen mellem den maritime<br />
og kontinentale koldluft fra<br />
Nordtyskland over Møn til det<br />
sydlige Øresund og videre mod<br />
øst over det sydligste Skåne. Nordenvinden<br />
presser vand mod syd<br />
gennem Bælterne til den Vestlige<br />
Østersø, hvorfra noget af vandet<br />
midlertidigt strømmer ud i<br />
Østersøen. Lavtryk L2 fortsætter
Figur 7: Overfladeanalyse af lufttryk (mm kviksølv) og vind (fod pr. sekund). Analysetidspunkt: kl.14 den 13. november<br />
1872. Figuren er gengivet fra [2].<br />
imidlertid mod øst, hvorved den<br />
kraftige nord-nordøstlige vind i<br />
løbet af dagen breder sig til den<br />
Botniske Bugt og stuver vandet<br />
i dens sydlige del, hvoraf noget<br />
strømmer ind i den Vestlige<br />
Østersø. Samtidig blæser der<br />
fortsat en nordenvind over Kattegat,<br />
som i en periode forhindrer<br />
tilstrækkelig udløb gennem Kattegat<br />
og Skagerrak. Hændelsesforløbet<br />
skabte en stormflod i<br />
de indre danske farvande (Vestlige<br />
Østersø medregnet), som er<br />
sammenlignelig med den store<br />
stormflod 13. november 1872.<br />
Vandstandsstigningerne under<br />
stormfloden den 1. november er<br />
emnet for en anden artikel i dette<br />
nummer af Vejret.<br />
Stormfloden den 12. til 14.<br />
november 1872<br />
Stormfloden i 1872 er blevet<br />
beskrevet og analyseret grundigt<br />
af A. Colding [2], som var<br />
stadsingeniør i København. Efter<br />
datidens forhold er der tale om<br />
et imponerende analysearbejde.<br />
Tænk bare på, at det foregik i en<br />
tid, hvor H.C. Andersen boede i<br />
København og Sønderjylland var<br />
en del af Tyskland, hvilket forekommer<br />
at være ’lysår’ fra vores<br />
højteknologiske tid. I [2] findes<br />
6 kort over Europa med analyser<br />
af lufttryk ved havets overflade<br />
og strømlinier indtegnet efter<br />
vindobservationer, som også er<br />
vist på kortene. Kortene vises i<br />
6 timers intervaller fra den 13.<br />
november kl. 00 (12. november<br />
kl. 24) til den 14. november kl. 00<br />
(13. november kl. 24) plus et ekstra<br />
kort fra den 13. november kl.<br />
14, hvor stormfloden kulminerede.<br />
Fra de samme tidspunkter<br />
vises desuden analyser af vand-<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 31
Figur 8: Analyse af højden af vandspejlet (relativt til daglig vande) målt i fod. Analysetidspunkt: kl.14 den 13. november<br />
1872. Figuren viser også overfladetryk (mm kviksølv) og strømlinier for overfladevind. Figuren er gengivet fra [2].<br />
standen (i fod relativt til daglig<br />
vande) i de danske farvande og<br />
den sydlige del af Den Botniske<br />
bugt. Disse kort indeholder ligeledes<br />
isobarer og strømlinier<br />
for vinden nær overfladen. Her<br />
gengives to af disse historiske<br />
kort i Figur 7 og 8. Vejrkortet i<br />
Figur 7 synes at vise, at stormfloden<br />
kommer i forbindelse med<br />
en ’højtryk over lavtryk’ lignende<br />
blokering. Vejrkortene i [2] viser,<br />
at aksen, som forbinder højtrykskernen<br />
over Mellemskandinavien<br />
med lavtrykscenteret over<br />
Centraleuropa, drejer fra retning<br />
nord-syd til retning nordøst-sydvest<br />
i perioden 12. til 14. november.<br />
Drejningen er en følge<br />
af at højtrykskernen bevæger sig<br />
mod øst-sydøst og lavtrykscen-<br />
side 32 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
teret mod vest-nordvest i denne<br />
periode. Denne ændring af tryksystemerne<br />
får i løbet af perioden<br />
den kraftige vind (ifølge [2] op<br />
til hård kuling, ca. 60 fod pr.<br />
sekund) over den sydlige del af<br />
den Botniske Bugt og de danske<br />
farvande til at dreje fra nordøst<br />
over øst til sydøst. Colding argumenterer<br />
overbevisende for,<br />
at det er vindens kraft eller træk<br />
i vandet, der er årsag til vandfloden.<br />
Han afliver dermed en<br />
hypotese om, at en jordrystelse,<br />
som angiveligt skulle have fundet<br />
sted ved Bornholm omkring det<br />
pågældende tidspunkt, var årsagen<br />
til den pludselige stigning i<br />
vandstanden.<br />
Til erindring for eftertiden<br />
om den voldsomme vandflod,<br />
blev der f.eks. i Kragesand på<br />
Broagerland ved Flensborg Fjord<br />
rejst en stolpe med angivelse af,<br />
hvor højt vandet stod på det pågældende<br />
sted den 13. november<br />
1872.<br />
Forskellige vejrforhold under<br />
stormfloderne<br />
Analysen af de to stormfloder<br />
viser, at vejrforholdene, som udløste<br />
dem, var vidt forskellige.<br />
Den 1. november 2006 udløses<br />
stormfloden af et kraftigt østgående<br />
lavtryk, som passerer hen<br />
over Sydskandinavien samtidig<br />
med, at der foregik en markant<br />
forstærkning af den tilhørende<br />
bølge i højden. Den 13. november<br />
1872 kommer stormfloden<br />
i forbindelse med et ’højtryk
over lavtryk’ mønster. Aksen<br />
som forbinder højtrykskernen<br />
over Mellemskandinavien med<br />
lavtrykscenteret over Centraleuropa<br />
drejer i tidsrummet omkring<br />
stormfloden fra retning<br />
nord-syd mod nordøst-sydvest.<br />
Drejningen er en følge af at højtrykskernen<br />
bevæger sig mod<br />
øst-sydøst og lavtrykscenteret<br />
bevæger sig mod vest-nordvest.<br />
For at kunne udløse stormflod<br />
må de to vejrforløb have noget til<br />
fælles. Det er efter alt at dømme<br />
en relativt kraftig vind (minimum<br />
op til stiv eller hård kuling) fra<br />
den nordøstlige sektor, der på<br />
samme tid blæser over de danske<br />
farvande (Skagerrak, Kattegat,<br />
Bælthavet, Vestlige og Østlige<br />
Østersø) og den sydlige del af<br />
den Botniske Bugt.<br />
Litteratur:<br />
[1] Niels Woetmann Nielsen og<br />
Bjarne Amstrup, 2005. En sam-<br />
menligning af to kraftige storme<br />
over Danmark. Vejret, 104, side<br />
36-47.<br />
[2] A. Colding, 1881. Nogle Undersøgelser<br />
over Stormen over<br />
Nord- og Mellem-Europa af 12te-<br />
14de November 1872 og over<br />
den derved fremkaldte Vandflod<br />
i Østersøen. Vidensk. Selsk. Skr.,<br />
6. Række, naturvidenskabelig og<br />
matematisk Afd. I. 4.<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 33
Stormfloden 1. november 2006<br />
Af Jacob Woge Nielsen<br />
og Vibeke Huess, Center<br />
for Ocean og Is, DMI<br />
Indledning<br />
Stormfloden d. 1. november 2006<br />
blev den værste der har ramt de<br />
indre danske farvande i mands<br />
minde – og mere til. Faktisk skal<br />
vi mindst tilbage til 1800-tallet for<br />
at finde en situation med endnu<br />
højere vandstand i den sydlige<br />
del af Kattegat og Bælthavet. De<br />
ældste, systematiske målinger<br />
af vandstand i indre danske farvande<br />
stammer fra ca. 1890, og<br />
ved en lang række kyster nåede<br />
vandstanden den 1. november<br />
et stykke højere op end vi hidtil<br />
har set i de forløbne godt 115 år<br />
i dette område.<br />
Stormfloder skyldes generelt<br />
at vinden presser vandet ind mod<br />
kysten, hvor vandstanden derfor<br />
stiger. De danske farvande<br />
har en ret særpræget geografi,<br />
idet Danmark ligger mellem to<br />
store havområder – Nordsøen<br />
og Østersøen – og vi kan derfor<br />
opleve stormflod ved flere forskellige<br />
vindretninger. Langt de<br />
fleste storme over Danmark er<br />
vestenstorme, som hænger sammen<br />
med at et lavtryk passerer<br />
fra vest til øst henover Danmark<br />
og den Skandinaviske halvø. Når<br />
en sådan storm fejer hen over<br />
landet udsættes især vadehavskysten<br />
for oversvømmelser. Et<br />
mindre antal storme kommer fra<br />
østlig eller nordlig retning, og<br />
de kan give forhøjet vandstand<br />
side 34 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
i henholdsvis den vestlige del af<br />
Østersøen, eller i Bælthavet og<br />
den sydlige del af Kattegat.<br />
Vejrforløbet<br />
Stormen den 1. november var ret<br />
usædvanlig. Et lavtryk på ca. 980<br />
hPa forplantede sig fra det norske<br />
Vestlandet i syd-sydøstlig retning,<br />
ned over Sjælland og Skåne, hvorefter<br />
det smeltede sammen med<br />
et sekundært lavtryk beliggende<br />
over Ålandsøerne. Resultatet<br />
blev en langstrakt lavtrykszone,<br />
som lå placeret over de baltiske<br />
randstater og strakte sig sydpå<br />
ned langs Østersøens østkyst.<br />
Samtidigt etablerede et højtryk<br />
sig over de Britiske øer, og det<br />
resulterede i stormende kuling til<br />
storm (Beaufort (BF) vindstyrke<br />
9-10) fra nordlig eller svagt nord-<br />
østlig retning over store dele af<br />
den Skandinaviske halvø (se<br />
figur 1). Nordenstormen ramte<br />
først den østligste del af Nordsøen,<br />
hvor den gav anledning til<br />
ekstremt høje bølger (op til 13<br />
meter) off-shore, og derudover<br />
problemer med oversvømmelse<br />
langs kysterne i Tyske Bugt, især<br />
i Elbens munding (Hamburg) og<br />
ved de nordfrisiske øer. Siden<br />
trak stormen østover, og vinden<br />
over Kattegat nåede lige akkurat<br />
stormstyrke (BF 10) om morgenen<br />
den 1. november (24.5 m/s<br />
målt ved Anholt og i Hornbæk).<br />
Ud på eftermiddagen og om aftenen<br />
bredte nordenstormen sig<br />
ud over Østersøens centrale bassiner,<br />
og omfattede til sidst hele<br />
Østersøen øst for Bornholm.<br />
Figur 1: Vejrsituationen den 1. november 2006 kl. 19 dansk tid. Kilde: DMI
De indre danske farvande<br />
Denne situation, hvor nordenvinden<br />
presser vandet sydpå i<br />
Kattegat og Østersøen samtidigt,<br />
er specielt risikabel for de indre<br />
danske farvande. Under normale<br />
forhold vil et vandoverskud på<br />
den ene side af bælterne blot<br />
strømme igennem til den anden<br />
side, men når vandet ankommer<br />
fra to sider på én gang bliver<br />
Bælthavet ramt af forstoppelse.<br />
Strømhastigheden gennem Storebælt<br />
aftager brat, og vandet<br />
hober sig op på begge sider, både<br />
i det sydlige Kattegat og i farvandet<br />
syd for bælterne. Afhængigt<br />
af den præcise timing af lavtrykspassagen<br />
og vindretningen over<br />
de forskellige havområder bliver<br />
de forskellige kyststrækninger<br />
ramt i varierende grad. I denne<br />
situation, med vind fra nordnordøstlig<br />
retning, måtte især<br />
Nordfyn og den nordlige del<br />
af Storebælt og Lillebælt holde<br />
for. Men også andre kyster og<br />
havne blev ramt, således fik man<br />
oversvømmelser på nordsiden af<br />
Djursland, i Århus Bugt og på<br />
Lollands nordkyst.<br />
Vinden skal normalt op på<br />
en vis styrke, ca. vindstyrke 9<br />
(stormende kuling, ca. 21-24<br />
m/sek.) over havet før stormen<br />
har tilstrækkelig styrke til at<br />
skabe en farlig situation inde på<br />
kysten. Men netop i de indre<br />
danske farvande kan vi godt få<br />
stormflod under forholdsvis rolige<br />
lokale vindforhold. Det sker<br />
i en situation som denne, når<br />
en fjerntliggende storm sætter<br />
Østersøens enorme vandmasser<br />
i bevægelse.<br />
Vinden den 1. november nåede<br />
op på vindstyrke 10 (storm,<br />
ca. 25-28 m/sek.), hvilket er nok<br />
til at give problemer, men det in-<br />
dikerer ikke i sig selv at højvandet<br />
skulle blive så ekstremt som det<br />
blev. Der er trods alt et stykke<br />
vej op til de kraftigste storme,<br />
hvor vinden når orkanstyrke (ca.<br />
33 m/sek. eller mere). Der findes<br />
givetvis vejrsituationer, sjældne<br />
men realistiske, som kan bringe<br />
vandstanden endnu højere op.<br />
Vandstandsrekorder<br />
Opstuvningen af vandet i det<br />
sydlige Kattegat og Bælthavet<br />
skabte store problemer med<br />
oversvømmelser i Storebælt, Lillebælt,<br />
hele Østjylland fra Århus<br />
Bugt og sydpå, langs Lollands<br />
kyster, på både Nord- og Sydfyn<br />
og i Øresundsregionen. Højeste<br />
vandstand blev målt i Odense,<br />
hvor vandstanden nåede lige op<br />
over 2 meter over normalt niveau.<br />
Diget langs Lollands sydkyst blev<br />
gennembrudt, og på Lilleø nord<br />
for Lolland blev befolkningen tilbudt<br />
evakuering, da det meste<br />
af øen stod under vand. Der gik<br />
heldigvis ingen menneskeliv tabt<br />
Vandstand [cm]<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
Frhavn<br />
Aarhus<br />
Korsør<br />
Odense<br />
Rødby<br />
ved stormfloden, men ca. 100<br />
får druknede. Ved mundingen<br />
til Odense Fjord var to drenge<br />
ude på opdagelse dog tæt på<br />
at miste livet; de blev fanget af<br />
højvandet da Drejet, som ligger i<br />
fjordens munding i kote 1.2-1.5<br />
meter, blev overskyllet. Det lykkedes<br />
for knægtene at tilkalde<br />
hjælp via mobiltelefon, og de<br />
blev reddet ud af bølgerne af det<br />
lokale politi.<br />
Vandmasserne flyttede sig fra<br />
det nordlige til det sydlige Kattegat<br />
i løbet af 6-8 timer (figur<br />
2). Vandstanden i Frederikshavn<br />
toppede ved et niveau på 1 meter<br />
over normalt niveau kort efter<br />
frokost [lokal tid], i Grenå 3-4<br />
timer senere på 1,5 meter, i Århus<br />
nåede vandstanden ved 19-tiden<br />
op på 1,7 meter, og endelig kom<br />
rekorden i Odense på 2,04 meter<br />
kl. 21 om aftenen. I Storebælt og<br />
Lillebælt nåede vandstanden op<br />
på 1,6-1,8 m ved 21/22-tiden,<br />
og syd for bælterne blev vandstanden<br />
atter lidt lavere, 1,3-1,6<br />
−50<br />
00:00 03:00 06:00 09:00 12:00 15:00 18:00 21:00 00:00 03:00 06:00 09:00 12:00<br />
1−2 november 2006<br />
Figur 2: Observeret vandstand 1-2. november 2006 fra udvalgte målere. Kilde:<br />
DMI samt lokale kystautoriteter.<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 35
meter kl. 01/02 den 2. november.<br />
I Øresund nåede vandstanden<br />
op på 1,3-1,4 meter.<br />
Nord for bælterne stiger vandstanden<br />
i to tempi. Vandstanden<br />
er normal (dvs. tæt på nul) omkring<br />
midnatstid natten til den 1.<br />
november. Herefter ’vipper’ stormen<br />
over Kattegat vandspejlet,<br />
så der om tidligt om morgenen<br />
og ud på formiddagen er lavvande<br />
i Skagerrak og det nordlige<br />
Kattegat (her repræsenteret ved<br />
Frederikshavn), og højvande i<br />
den sydlige del (Odense Fjord).<br />
Denne forskel udjævnes hen<br />
imod middagstid, hvor vandstanden<br />
i Frederikshavn når sit<br />
maksimum samtidigt med at<br />
niveauet falder i Odense Fjord.<br />
Endelig, om eftermiddagen,<br />
stiger vandstanden brat i hele<br />
Bælthavsregionen, ’proppen bliver<br />
sat i’, og vandstanden syd for<br />
bælterne stiger med ca. 2 meter<br />
ved tilførsel af vand østfra, indtil<br />
maksimum nås kort efter midnat.<br />
Fra dette tidspunkt falder vandstanden,<br />
og omkring middagstid<br />
den 2. november er niveauet tæt<br />
på normalen ved samtlige stationer<br />
i indre danske farvande.<br />
Kystdirektoratet har analyseret<br />
samtlige højvande ved 50<br />
kyststationer, og beregner i ”Højvandsstatistikker,<br />
2002” hvilket<br />
niveau man kan forvente overskredet<br />
en gang hver 20, 50 eller<br />
100 år. Tabel 1 viser maksimalvandstanden<br />
ved havnemålerne<br />
i udvalgte byer under stormen<br />
1. november, sammenholdt med<br />
100 års hændelsen. Der var tale<br />
om historisk høje vandstande<br />
ved flere lokaliteter langs den jyske<br />
østkyst, i Storebælt, og langs<br />
de fynske og lollandske kyster.<br />
Flere steder blev vandstanden så<br />
høj, at det statistisk set svarer<br />
side 36 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
til at den kun vil optræde med<br />
mere end 100 års mellemrum<br />
– den hidtil højeste registrering i<br />
målearkivet er blevet overskredet<br />
med 0.1-0.2 meter. I Øresund var<br />
det ikke helt samme historiske<br />
begivenhed, men i Københavns<br />
Havn blev dog målt hvad der svarer<br />
til ca. en 20 års hændelse.<br />
Skaderne gøres op<br />
Stormrådet besluttede på et<br />
møde d. 8 november at erklære<br />
alle indre danske farvande syd for<br />
Limfjordens munding, dog med<br />
undtagelse af Bornholm, for ramt<br />
af stormflod. Det betyder, at man<br />
kan søge og få erstatning fra staten,<br />
hvis man har lidt skade som<br />
følge af højvandet. Den endelige<br />
opgørelse fra Stormrådet i januar<br />
<strong>2007</strong> viser at antallet af anmeldte<br />
skader efter stormfloden blev på<br />
ca. 3500. Flest skader skete på<br />
de lavtliggende nordfynske og<br />
vestsjællandske kyststrækninger.<br />
Omkostningerne når sandsynligvis<br />
op i et 3-cifret millionbeløb.<br />
Til at vurdere, om der var tale<br />
om en ekstrem hændelse, benytter<br />
Stormrådet blandt andet<br />
Kystdirektoratets højvandsstatistikker.<br />
Det bemærkes, at der her<br />
er tale om à priori sandsynligheder;<br />
en ekstrem hændelse bliver<br />
alt andet lige mere sandsynlig,<br />
når den allerede er forekommet<br />
én gang. I næste udgave af Højvandsstatistikker,<br />
som udgives i<br />
<strong>2007</strong>, vil niveauet for 20- , 50- og<br />
100-års hændelser sandsynligvis<br />
blive sænket som følge af denne<br />
stormflod. Det kan få betydning<br />
for afgørelsen af skadesudbetalinger<br />
ved fremtidige stormfloder<br />
i indre danske farvande.<br />
By Højeste 100-års Rekord /<br />
1-2/11 2006 hændelse ekstrem hændelse<br />
Frederikshavn 101 152 nej<br />
Grenå 147 196 nej<br />
Århus 172 159 ja<br />
Hornbæk 133 163 nej<br />
Kalundborg 167 167 ja<br />
Odense 204 175 ja<br />
Fredericia 163 163 ja<br />
Kolding 162 171 nej<br />
Korsør 177 143 ja<br />
Slipshavn 175 139 ja<br />
København 132 147 nej<br />
Fynshav 171 183 nej<br />
Rødby 162 162 ja<br />
Gedser 137 170 nej<br />
Tabel 1: Den højeste observerede vandstand 1. november 2006 ved udvalgte<br />
stationer sammenholdt med højden for 100-års hændelser. Kilde: Kystdirektoratet:<br />
Højvandsstatistikker, 2002 og DMI.
Monsterstorms of the Great Plains<br />
2. del: dag 11<br />
Af Kai-Asle Sønstabø<br />
I Vejret nr. 109 berettede medlemmer<br />
af Vildtvejsklubben<br />
om den indledende fase af en<br />
jagtudflugt til The Great Plains<br />
i USA med det formål at<br />
indfange en tornado. Her følger<br />
vi så ekspeditionen til dørs og<br />
bliver delagtiggjort i dens absolutte<br />
højdepunkt. Det indtraf<br />
dag 11.<br />
Det, der skulle have været en<br />
stille og rolig tur mod Dallas,<br />
Texas, endte med at blive en forrygende<br />
chase i delstaterne Missouri<br />
og Tennessee.<br />
Dagen startede med, at vi stod<br />
op ved nitiden og spiste morgenmad.<br />
Vi havde aftalt at køre<br />
omkring klokken ti. Lige før afgang<br />
blev jeg ringet op af Paul<br />
fra Warmsector.Com. Han er en<br />
del af et erfarent chaserteam fra<br />
Florida. Jesper havde skrevet med<br />
ham på Stormtrack.Org, og de<br />
havde aftalt at mødes, hvis det<br />
kunne lade sig gøre. Og sjovt nok<br />
viste det sig, at vi havde overnattet<br />
i samme by: Columbia, Missouri,<br />
én motorvejs-frakørsel fra<br />
hinanden.<br />
Vi kørte hen på deres motel<br />
og hilste på Pauls søster, Sara,<br />
hans bror, Mark, og brorens<br />
kæreste, Sharron. De var rigtig<br />
søde og nørdede på den fede<br />
måde. Vi så nogle af deres optagelser<br />
fra tidligere chaseture.<br />
Forrygende og morsomme.<br />
Det var så hyggeligt, at vi gik ud<br />
og spiste frokost sammen.<br />
Da vi havde spist, måtte vi bare<br />
lige se deres system til visning af<br />
radarbilleder, nedbør, rotationer i<br />
tordenceller, vind m.m. Det hedder<br />
Baron Mobile Threat Net og<br />
er satellitbårent. Fordelen ved det<br />
er, at man kan få løbende opdateringer<br />
af de førnævnte data,<br />
uanset hvor man befinder sig,<br />
til forskel fra systemet SwiftWx,<br />
der også er et rigtig godt værktøj<br />
under en chase, men som er afhængigt<br />
af internetforbindelse.<br />
Mens vi sad og kiggede på<br />
radarbilleder, blev Paul forbavset<br />
over, at en klump byger i det østlige<br />
Missouri ikke var rykket længere<br />
østpå end tilfældet var. Desuden<br />
forklarede han, at de i løbet<br />
af eftermiddagen kunne poppe<br />
op bag på systemet, således at<br />
de nærmest bevægede sig bagud.<br />
Han og hans medchasere skulle<br />
egentlig også vestpå og se nogle<br />
seværdigheder i Oklahoma, da de<br />
ikke forventede vildt vejr. Men jeg<br />
så tydeligt begejstringen tændes<br />
i hans øjne ved synet af de seneste<br />
radarbilleder. De besluttede<br />
at chase dem, selvom de lå fire<br />
timers kørsel derfra, og klokken<br />
var tre om eftermiddagen. ”Hvad<br />
med jer?” spurgte han. ”Vi er<br />
friske,” svarede vi, også selvom<br />
det lå i den stik modsatte retning<br />
af, hvor vi skulle hen. Man er<br />
vel chaser, ik’ - ? Så vi kastede<br />
os ud i myldretidstrafikken. De<br />
havde sagt, de ville køre til, når<br />
de kunne. Og det skal jeg godt<br />
nok love for, de gjorde. Dagens<br />
chauffør var Jesper, og han fik<br />
sin sag for.<br />
Et skærmbillede fra Baron Mobile Threat Net med tordenceller over det østlige<br />
Missouri. Foto: Thomas Dolmer Nielsen<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 37
Hele tiden spejdede vi mod vest<br />
efter bygeskyer. Men i stedet begyndte<br />
de at poppe op syd for<br />
os. Og de var betagende smukke.<br />
Vældige cb’ere, der tårnede sig<br />
højt op i atmosfæren.<br />
Vi sad hele tiden og frygtede<br />
en gentagelse af gårsdagens fiasko,<br />
hvor bygerne faldt sammen<br />
omkring solnedgang, ligesom vi<br />
ankom. Men vores venner var<br />
fortrøstningsfulde. Der poppede<br />
hele tiden noget nyt op.<br />
Og da vi nærmede os byen Sikeston,<br />
Missouri, begyndte<br />
himlen at antage en uvejrsagtig<br />
karakter, som man kender den<br />
fra bl.a. Twister og utallige tornadoprogrammer<br />
på Discovery.<br />
Noget tydede på, at vi havde<br />
taget den helt rigtige beslutning,<br />
da vi valgte at følge efter Floridafolkene.<br />
Vi kørte først imod uvejret<br />
og holdt ind på en tankstation i<br />
byen. Dér åbnedes himlens sluser,<br />
og et voldsomt uvejr brød løs.<br />
De andre turde ikke blive der, da<br />
der var rapporter om tornadoer i<br />
området. Og da man ikke kunne<br />
se dem i den kraftige nedbør, var<br />
det sikrest at forflytte sig.<br />
Vi kørte derfor hastigt mod<br />
syd, alt imens bilen blev ramt<br />
af store hagl, der sagde knald,<br />
når de ramte tag og forrude. Og<br />
jublen ville ingen ende tage!<br />
Thomas og jeg ville gerne igennem<br />
bygen og foretage det, der<br />
kaldes et ’core punch’, men Jesper<br />
trådte i karakter og sagde nej.<br />
Det var nok også meget godt, for<br />
det var virkelig voldsomt. Syd for<br />
Sikeston fandt vi et godt sted at<br />
tage billeder. Der var atter dømt<br />
ren Twister-stemning. Mod syd<br />
blå himmel, mod vest solnedgang<br />
og ellers lyn, hagl, torden<br />
og roterende skyer lige over vores<br />
hoveder. Et ualmindeligt smukt<br />
syn og spændende.<br />
Vi havde fire superceller omkring<br />
os, hvoraf de to var ved<br />
at smelte sammen. Luften var<br />
kvælende varm og fugtig. Vi befandt<br />
os i bygesystemets inflowzone.<br />
Det var en underlig fornemmelse<br />
at stå og se roterende skyer<br />
lige over vores hoveder. Men det<br />
var jo lige det, vi havde drømt<br />
om. Lynene knitrede heftigt og<br />
blev efterfulgt af dybe og voldsomme<br />
tordenskrald.<br />
I takt med at regnen og lynene<br />
kom nærmere, besluttede vi at<br />
trække længere østover. Vi stod<br />
og fotograferede i styrtregn. Thomas<br />
havde klogeligt medbragt en<br />
beskyttende pose til sit kamera.<br />
Det havde jeg ikke, så jeg måtte<br />
holde regnfrakken hen over det,<br />
Superceller mod syd i retning mod Sikeston. Vi er her næsten 100 km væk. Foto : Thomas Dolmer Nielsen<br />
side 38 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong>
I udkanten af supercellen med retning mod vest. Foto : Thomas Dolmer Nielsen<br />
I bygesystemets inflow-zone med over 30 graders varme og høj luftfugtighed. Foto : Thomas Dolmer Nielsen<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 39
så det ikke blev vådt. For første<br />
gang i mit liv skulle jeg prøve<br />
at tage billeder af lyn i det tiltagende<br />
mørke. Og det lykkedes!<br />
Det blev en kende uskarpt, men<br />
det er altså svært at stille skarpt,<br />
når det er buldermørkt. Desværre<br />
fik mit kamera også fugt, så det<br />
duggede. Men en tur gennem<br />
bilens aircondition fik klaret det.<br />
Vi fortsatte som sagt østover og<br />
fandt et godt sted at stå og fotografere.<br />
I øvrigt skulle man lige<br />
holde udkig efter slanger, huller i<br />
jorden og biler, når man tæskede<br />
over den mørke landevej. Men<br />
det var fantastisk smukt og ikke<br />
svært at blive helt opslugt af. Dog<br />
skal man naturligvis huske at<br />
være opmærksom på afstanden<br />
til lynene, da det jo ikke er helt<br />
ufarligt at opholde sig udendørs i<br />
tordenvejr med kamerastativ.<br />
Warmsector-drengene holdt<br />
os løbende orienteret. Uvejret intensiveredes<br />
hele tiden, alarmen<br />
lød kontinuerligt på vores vejrradio,<br />
og livet var skønt. For at være<br />
på forkant af det måtte vi længere<br />
østover ind i Obion-området i<br />
delstaten Tennessee. Det betød,<br />
at vi måtte krydse Mississippifloden.<br />
Der var en del shear i flere<br />
af bygerne, hvilket var med til at<br />
skabe rotation. En supercelle er<br />
en roterende tordenbyge. Når en<br />
tordenbyge roterer, får den nærmest<br />
sit eget liv. Så selvom solen<br />
er gået ned, suger den varme og<br />
fugt til sig og sender det højt til<br />
vejrs, helt op i 55.000 fods højde,<br />
hvor luften afkøles og med stor<br />
hastighed bevæger sig ned mod<br />
jorden. Og således bliver bygen<br />
et selvforsynende system. Dybt<br />
fascinerende. Sommetider var vi<br />
foran bygen, hvor luften var over<br />
30 grader. Her sugede den varm<br />
luft til sig i inflow-zonen. Andre<br />
side 40 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
gange lå vi på bagkanten af en<br />
byge i outflow-zonen, hvor den<br />
kolde luft i høj fart strømmede<br />
ud fra bygen mod jorden, og<br />
temperaturen styrtdykkede. Det<br />
var fantastisk at opleve i virkeligheden.<br />
Problemet var bare, at det<br />
var mørkt, så vi kunne kun holde<br />
øje med skyerne, når det lynede.<br />
Men heldigvis havde Warmsec-<br />
tor-folkene Baron-systemet og<br />
kunne hele tiden guide os hen<br />
til en mulig wallcloud, hvor der<br />
kan dannes en tornado.<br />
Og det forlød, at der var en<br />
tornado i området. Vi stod på<br />
en motorvejsbro i kraftig vind<br />
og spejdede ud i horisonten.<br />
Pludselig så vi et lysglimt fra en<br />
transformer og spekulerede på,<br />
Roterende skyer lige over vores hoveder... Foto : Thomas Dolmer Nielsen
Denne wallcloud når næsten ned til jorden... (Bemærk: fra video) Foto : Thomas<br />
Dolmer Nielsen<br />
hvad der skete. Og så fik Thomas<br />
og jeg samtidig øje på den,<br />
tornadoen. Oplyst af lyn så vi<br />
den flotteste roterende søjle cirka<br />
5-6 km derfra. Det var et stort<br />
øjeblik. Vi fik det, vi kom efter!<br />
Både Paul og Mark er officielle<br />
stormspottere, og de indrapporterede<br />
straks tornadoen til den<br />
nationale vejrtjeneste. Vi havde<br />
ikke set syner, men formentlig en<br />
F1-tornado med en levetid på et<br />
par minutter. En fantastisk bonus<br />
efter en forrygende dag, hvor vi<br />
egentlig bare havde forventet en<br />
dag med sightseeing.<br />
Bygerne begyndte nu at<br />
smelte sammen i én stor klynge,<br />
og Warmsector-drengene sagde,<br />
vi skulle stoppe, da vi alligevel<br />
ikke kunne jagte de enkelte celler<br />
mere. Så vi besluttede at køre<br />
til Jackson, Tennessee, hvortil vi<br />
ankom klokken tre om natten<br />
i et tordenvejr, som man kun<br />
kender det fra amerikanske film<br />
med uafladelige og nærmest stroboskoplignende<br />
lyn og kaskader<br />
af vand, der fossede ned fra oven.<br />
Vi gav vores amerikanske medchasere<br />
middags/morgenmad og<br />
tjekkede ind på Microtel i Jackson<br />
klokken fire om morgenen. Her<br />
drak vi en øl sammen og sagde<br />
pænt godnat. 13 timers chase<br />
og 11 timers konstant kraftigt<br />
tordenvejr nåede omsider sin<br />
afslutning. Mit livs oplevelse!<br />
Forrygende dag! Vi tilbagelagde<br />
godt 800 km!<br />
Det sidste par dage gik med at<br />
skynde sig til Dallas for at aflevere<br />
bil og tage flyet hjem til Danmark.<br />
Vores venner fra Florida fortsatte<br />
op til South Dakota, hvor de oplevede<br />
mere vildt vejr.<br />
Tornadoen fotograferet med få minutters mellemrum. (Bemærk : fra video) Foto : Thomas Dolmer Nielsen<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 41
Opsummering og nyttige tips<br />
Man bør ikke lægge ud på en<br />
sådan tur på egen hånd. Vær altid<br />
mindst et par stykker og sæt jer<br />
ind i vejret i USA’s Midtvesten,<br />
før I tager af sted. Det optimale er<br />
at skabe kontakt til nogle erfarne<br />
chasere, ligesom vi gjorde før afrejsen<br />
inde på Stormtrack.Org. På<br />
den måde kan man få en fantastisk<br />
oplevelse uden at komme til<br />
skade. For det er ekstremt farligt<br />
at køre rundt på må og få uden<br />
adgang til radaropdateringer eller<br />
vejrrapporter fra området.<br />
Fotoudstyr, kamera og bærbar<br />
computer er et absolut must,<br />
når man skal derover. En vejrradio,<br />
der modtager varsler og<br />
advarsler fra NOAA, er også et<br />
godt redskab. På nettet kan man<br />
købe flere gode håndbøger for<br />
chasere, bl.a. på Amazon.Com.<br />
Vi købte for eksempel Storm<br />
Chasing Handbook af Tim<br />
Vasquez. Den rummer rigtig<br />
mange gode råd, når man skal<br />
ud at chase. Desuden har meteorologen<br />
Howard Bluestein,<br />
der forsker i tornadoer, skrevet<br />
Tornado Alley, der beskriver<br />
de mekanismer, der kan udløse<br />
tornadoer. Af websider kan vi<br />
nævne forummet Stormtrack.<br />
Org, og så er der Storm Prediction<br />
Center, SPC, der er et must,<br />
når man skal holde sig opdateret<br />
om vejret.<br />
Desuden fandt vi ud af, at det<br />
Her ses området, som var under et tornado watch. Vi befandt os helt ude i den venste side af den røde boks. Atmosfæren var<br />
denne dag ekstremt instabil og med en god portion shear, hvilket gav gode betingelser for en hurtig dannelse af superceller,<br />
der måske kunne producere tornadoer. De celler, man ser ude ved den venstre side af den røde boks, er de superceller, der<br />
passerede os, og som senere blev en del af et kæmpe multicellesystem.<br />
side 42 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong>
var smart at købe en køleboks og<br />
fylde den med isterninger, der fås<br />
i næsten alle supermarkeder, bl.a.<br />
Walmart, og sodavand, frugt og<br />
sandwich. Så kan man godt få<br />
lidt i munden, selvom man jagter<br />
en F5 på prærien!<br />
Derudover er der et væld af rabatordninger,<br />
der gælder til både<br />
flybillet, biludlejning, moteller<br />
samt restauranter, såsom Triprewards.Com.<br />
Man bør undersøge<br />
markedet før afrejsen.<br />
Ulykkesforsikring skal man sørge<br />
for, da det gule sygesikringskort<br />
ikke dækker i USA. Og sørg for<br />
guds skyld for en ekstra haglskadeforsikring<br />
til bilen, i tilfælde<br />
Vildtvejrsklubbens tornadochase 2006<br />
af at chaufføren er frisk på et<br />
’core punch’, der kun er forbeholdt<br />
eksperter, der ved, hvad<br />
der gemmer sig derinde.<br />
Ellers en masse T-shirts, shorts,<br />
badesandaler og en regnfrakke.<br />
Flere af stederne er det rimelig<br />
varmt.<br />
Et fornuftigt budget lyder på ca.<br />
15.000 kr. for 14 dage, alt inkl.<br />
Det kan godt gøres billigere, men<br />
vi valgte en god, stor bil og separate<br />
motelværelser. Man kan<br />
vælge en mindre bil og sove i tre<br />
senge i ét værelse, hvorved det<br />
bliver noget billigere.<br />
Vi kan varmt anbefale andre<br />
vildtvejrsentusiaster at foretage<br />
en sådan rejse, når bare man<br />
husker på, at sikkerheden altid<br />
kommer først!<br />
Hvis du vil læse om hele Kai-<br />
Asles, Jespers og Thomas<br />
fascinerende tur til Midtvesten,<br />
kan det gøres på hhv.:<br />
http://www.kastext.com og<br />
http://www.stormchaser.dk<br />
hvor der findes dagbøger, fotos<br />
og video fra turen.<br />
God tur og må tornadoguden<br />
være med jer!<br />
Jesper, Thomas og Kai-Asle<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 43
Set fra oven:<br />
Nytår med manér<br />
Af Leif Rasmussen<br />
Efter en jul med højtryksbestemt<br />
mildt vejr fra sydvest skete der<br />
ved årsskiftet en omlægning:<br />
de atlantiske lavtryks domæne<br />
blev udstrakt til Skandinavien,<br />
hvilket dog ingenlunde betød<br />
nogen afkøling. Overgangen<br />
blev markeret af to lavtryk, der<br />
begge satte sig deres spor. Den<br />
31. december oplevede landets<br />
sydligste del ’årets sidste storm’,<br />
og allerede dagen efter fulgte så<br />
’årets første storm’. To storme så<br />
tæt på hinanden var mere, end<br />
visse journalister kunne kapere,<br />
og det kom der mærkelige budskaber<br />
ud af. Satellitbilledet lader<br />
ingen tvivl tilbage: der var to!<br />
Det første system blev synligt<br />
som en lille frontbølge under<br />
dannelse sydvest for Irland<br />
lørdag den 30. Samme aften lå<br />
det over London, og allerede om<br />
natten passerede det det sydligste<br />
Danmark, nu som et lavtryk<br />
på 995 hPa, altså ikke specielt<br />
dybt. Nytårsaften nåede det St.<br />
Petersborg. Typisk for sådan en<br />
moderat udviklet ’hurtigløber’<br />
side 44 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
var vinden svag på den koldere,<br />
nordvendte side, men stærk på<br />
den varme sydside. Det mærkede<br />
man især på Gedser-kanten, hvor<br />
middelvinden nåede op på 27<br />
m/s med vindstød til 36 m/s,<br />
noget over orkangrænsen på<br />
32,5 m/s. I det nordlige Tyskland<br />
opstod en del stormskader,<br />
og bygerne var her ledsaget af<br />
torden.<br />
Allerede nytårsaften blæste<br />
det i Danmark op under påvirkning<br />
af lavtryk nr. 2, som med et<br />
centertryk på ca. 975 hPa fulgte<br />
en nordligere bane end det første,<br />
nemlig fra Skotland via Oslo til<br />
Stockholm. Det er en for Danmark<br />
farlig bane, og nytårsdag<br />
blev da også meget urolig landet<br />
over. Det var især nordjyderne,<br />
der måtte holde for med middelvinde<br />
af stormstyrke. Værst<br />
gik det for sig i Hanstholm, der<br />
registrerede vindstød op til orkan,<br />
38 m/s. Igen var der torden i<br />
kølvandet, og på Fyn og Sjælland<br />
måltes lokalt store nedbørmængder<br />
i forbindelse med de heftige<br />
byger.<br />
De to nytårsstorme var kun<br />
starten. Den atlantiske lavtrykskanon<br />
blev fortsat ladet<br />
op af temperaturmodsætningen<br />
mellem meget kold luft i grønlandsområdet<br />
og varm luft over<br />
Golfstrømmen, og beskydningen<br />
var rettet mod Skandinavien, der<br />
fik lavtrykspassager i hurtig rækkefølge.<br />
Særdeles uroligt vejr blev<br />
resultatet, og vindmøllerne var i<br />
perioder i stand til dække vort<br />
samlede el-forbrug. Med vinde<br />
fortrinsvis fra sydvest blev varmeregningen<br />
tilmed beskeden.<br />
Intet af lavtrykkene formåede for<br />
alvor at trække den kolde luft i<br />
nord ned til vores breddegrad,<br />
inden den blev sendt retur af<br />
det næste system i serien. Indtil<br />
et særlig dybt lavtryk, under 965<br />
hPa, passerede tværs gennem<br />
Danmark den 19. januar, igen<br />
med svære stormskader i Tyskland<br />
til følge. Det blev signalet<br />
til en omlægning af det atmosfæriske<br />
cirkulationsmønster, så<br />
vi efter nogle dage fik noget, der<br />
lignede vinter. Hvilket dog ikke<br />
formåede at rokke ved varmerekorden<br />
for måneden.
To nytårs-lavtryk i december-belysning. Meteosat-8 optagelse fra 31. december 12 UTC. (Erik Hansen/DMI). Billedet er<br />
roteret, så Afrika er placeret ind mod midten af siden.<br />
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 45
side 46 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong>
Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong> • side 47
Har du en historie til Vejret?<br />
Vejret har altid behov for gode<br />
historier til bladet, og har du<br />
oplevet vejret på en spændende<br />
måde, funderet over et fænomen,<br />
taget årets vejrbillede - men<br />
mangler forklaringen, så send det<br />
til os. Så er der sikkert en god<br />
historie, som andre medlemmer<br />
af Dansk Meteorologisk Selskab<br />
gerne vil høre - og vi vil gerne<br />
prøve at finde svar på spørgsmål<br />
om Vejret..<br />
Når du sender ind til Vejret<br />
...så er der nogle retningslinier,<br />
der hjælper os på redaktionen i<br />
det videre arbejde.<br />
1. Tekst og billeder/formler/grafik<br />
hver for sig. Indiker i<br />
teksten, hvor du gerne vil have<br />
Annonce:<br />
Nyhedsbrev fra DMI<br />
Vidste du, at du kan få alle de<br />
bedste nyheder om vejret serveret<br />
i din indbakke hver torsdag?<br />
Det kan du, hvis du abonnerer<br />
på DMI's ugentlige nyhedsbrev.<br />
Redaktionen sammensætter<br />
hver uge en ny spændende<br />
udgave med det bedste fra Danmarks<br />
Meteorologiske Institut.<br />
side 48 • Vejret, <strong>110</strong>, februar <strong>2007</strong><br />
eventuelle figurer placeret.<br />
2. Teksten skal afleveres i enten<br />
Word eller txt-format med<br />
dansk tegnsæt.<br />
3. Alle figurteksterne placeres<br />
bagest i tekst-dokumentet.<br />
4. Figurer indsendes i så høj<br />
opløsning som muligt og helst i<br />
300 dpi eller højere. Vi kan læse<br />
de fleste grafikformater, men vi<br />
foretrækker TIF, PSD, GIF (i stor<br />
størrelse), AI og PS samt højopløselige<br />
og ikke-komprimerede<br />
JPG.<br />
5. Formler skal indsendes i<br />
vektorgrafik, så de kan skaleres.<br />
Har du tekniske vanskeligheder<br />
med tekst, figurer eller billeder,<br />
så kontakt redaktionen, så<br />
Et af de faste punkter i nyhedsbrevet<br />
er meteorologernes<br />
seneste bud på weekendvejret.<br />
Derudover har vi hver uge svar<br />
på et af de bedste spørgsmål fra<br />
læserne.<br />
Sidst men ikke mindst tager<br />
vi hver uge fat på et nyt emne.<br />
Det kan være et interessant meteorologisk<br />
sted på nettet, et nyt<br />
hjælper vi gerne.<br />
Du kan sende din historie til<br />
Vejrets e-postkasse på følgende<br />
adresse:<br />
vejret.redaktionen@gmail.com<br />
Hvis du sender en historie, så<br />
husk lige at advisere en af redaktionsmedlemmerne.<br />
Med venlig hilsen<br />
John Cappelen, jc@dams.dk<br />
Leif Rasmussen, leif@dams.dk<br />
Bjarne Siewertsen, bsi@dams.<br />
dk<br />
Anders Gammelgaard, anders@<br />
dams.dk<br />
Jesper Eriksen, jesper@dams.dk<br />
produkt eller et vejr-tema.<br />
Vi krydrer nyhedsbrevet med<br />
DMI's nyhedsartikler.<br />
Lyder det som noget for dig?<br />
Tilmeld dig DMI's nyhedsbrev<br />
på:<br />
http://www.dmi.dk/dmi/<br />
nyhedsbrev-tilmelding.htm
Dansk Meteorologisk Selskab<br />
Navne og adresser:<br />
Bestyrelsen<br />
Formand<br />
Jens Hesselbjerg Christensen<br />
Priv.tlf. 48 17 04 21, arb.tlf. 39<br />
15 74 28, arb.fax 39 15 74 60.<br />
E-mail jhc@dmi.dk<br />
Næstformand<br />
Hans E. Jørgensen<br />
Priv.tlf. 46 38 41 26, arb.tlf. 46<br />
77 50 34, arb.fax 46 75 56 19,<br />
E-mail sbd@image.dk, hans.<br />
e.joergensen@risoe.dk<br />
Kasserer<br />
Brian Riget Broe<br />
Sjælør Boulevard 10 st. th.<br />
2450 København SV<br />
Priv. tlf. 36 45 71 90 (bedst aften<br />
eller weekend)<br />
E-mail brianbro@worldonline.dk<br />
Bankoverførsel<br />
BG Bank<br />
Nørre Voldgade 68<br />
DK-1390 Copenhagen K, Denmark<br />
SWIFT-BIC: DABADKKK<br />
IBAN: DK45 3000 0007 3522<br />
63<br />
Sekretær<br />
Michael Jørgensen<br />
Drosselvej 13<br />
4171 Glumsø<br />
Arb.tlf. 39 15 72 71<br />
E-mail michael@dams.dk<br />
Øvrige i bestyrelsen<br />
Niels Woetmann Nielsen,<br />
Priv. tlf. 39 29 40 24, arb.tlf. 39 15<br />
74 35. E-mail nwn@dmi.dk<br />
Henrik Voldborg<br />
E-mail voldborg@get2net.dk<br />
Morten Nielsen<br />
E-mail morten.nielsen@risoe.dk<br />
Suppleanter<br />
Sven-Erik Gryning<br />
Revisorer<br />
Erik Wessing<br />
Jacob Mann<br />
Keld Q. Hansen (suppl.)<br />
Vejrets redaktion<br />
John Cappelen (ansvarsh)<br />
Priv.tlf. 39 67 33 20, arb.tlf. 39 15<br />
75 85, arb.fax 39 15 75 98<br />
E-mail jc@dmi.dk, john.cappelen@mail.dk<br />
Leif Rasmussen<br />
Priv.tlf. 49 19 36 57. E-mail leif.<br />
rasmussen@webspeed.dk<br />
Anders Gammelgaard<br />
Priv.tlf. 8627 6065. E-mail cdag@<br />
post5.tele.dk<br />
Bjarne Siewertsen<br />
Priv.tlf. 38 74 84 87, E-mail bsi@<br />
dams.dk<br />
Webredaktion<br />
Anders Gammelgaard<br />
Priv.tlf. 86 27 60 65. E-mail<br />
cdag@post5.tele.dk<br />
Morten Nielsen<br />
E-mail morten.nielsen@risoe.dk<br />
Bjarne Siewertsen<br />
Priv.tlf. 38 74 84 87, E-mail bsi@<br />
dams.dk
Dansk Meteorologisk Selskab<br />
c/o Brian Broe<br />
Sjælør Boulevard 10, st.th.<br />
2450 København SV<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
Kommende<br />
Dansk Meteorologisk<br />
møder<br />
Selskab<br />
Indkaldelse til generalforsamlingen:<br />
Onsdag d. 11. april kl. 17:00<br />
Danmarks Meteorologiske Institut<br />
Auditoriet<br />
Lyngbyvej 100 (foran hovedindgangen)<br />
2100 København Ø<br />
Foredrag v. afgående formand Jens Hesselbjerg Christensen: Bagom IPCC rapporten: Climate Change<br />
<strong>2007</strong>: The Physical Science Basis<br />
Herefter afvikling af generalforsamling og efterfølgende middag<br />
Dagsorden ifølge vedtægterne:<br />
1 Valg af dirigent<br />
2 Formandens beretning<br />
3 Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år samt budget for næste regnskabsår<br />
4 Indkomne forslag<br />
5 Valg af bestyrelse. Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges for en 2-årig periode, idet<br />
formand og 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant vælges i ulige år. På valg er: Jens Hesselbjerg<br />
Christensen (formand), Michael Jørgensen, Niels Woetmann Nielsen og Morten<br />
Nielsen<br />
6 Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant for en 1-års periode dvs. revisorer og suppleanter er<br />
på valg hvert år<br />
7 Eventuelt
Change language