HØJBONYT · JUNI <strong>2011</strong> MATEMATiK Tina, matematiklærer i 1.b Sommerferien nærmer sig, og første klasse er ved at være overstået for 1.b og undertegnede. At have en første klasse og se den udvikling, som er hos eleverne i løbet af det første år, er helt vildt imponerende. Men det har også været en udfordring med en klasse, hvor der er 17 drenge og 7 piger. Efter det første halve år, hvor vi brugte tiden på at lære de grundlæggende ting, som hvordan tallene ser ud, og hvordan plusser man, begyndte jeg at tænke over, hvordan vi kunne tilrettelægge en anderledes undervisning end klasseundervisning. Efter jul, begyndte jeg at tage eleverne med i EDB, hvor jeg fik hjælp af 5.a til at vise 1.b, hvordan de fandt det matematikprogram, som de skulle lære og i det hele taget, hvordan de startede computeren op. Ca. 1 gang om uge er vi nu i EDB, og eleverne elsker det. Efter påske begyndte jeg at lave ude-matematik med klassen. I stedet for at være inde i SIDE 4 klasseværelset og lave opgaver, gik vi udenfor - eller i kantinen, hvis vejret var dårligt. På den både kommer eleverne til at røre sig, samtidigt med at de skal løse opgaver. Det bliver også lidt konkurrence over det, men det er med til, at alle de drenge, der er i klassen, går op i aktiviteterne og er ivrige. Jeg minder dem om, ” husk nu at vi leger og lærer og det gøre ikke noget hvis vi taber”. Det gode ved den form for undervisning, er, at jeg får alle elever i gang. Her er der ingen, der kan gemme sig, som eleverne undertiden kan i klassen. Rasmus, Ida og Markus R fortæller, at de synes EDB og Ude-matematik er sjovere end bare at sidde i klassen og lave i matematikbogen. Det har været et lærerigt år for 1.b - og for mig som lærer, og jeg glæder mig til, at vi i 2. klasse kan fortsætte med at være i EDB og lave Ude-matematik.
HØJBONYT · JUNI <strong>2011</strong> I 1.B. SIDE 5