Hent undervisningsmaterialet til grundskolen i PDF - Salaam DK

UNDERVISNINGSMATERIALE
oUAGA sAGA
MAN. d. 26. Nov. 2007
KL 10:00 – 12.00 på
– og i Café biografen i Odense
Øst for Paradis i Århus • Biffen i Ålborg

Velkommen til
WoRlD CinemA Dk!
Kære lærer
World Cinema DK er en ny og gratis biograf for skolernes
ældste klasser, gymnasier og andre ungdomsuddannelser.
Her vises verdensfilm én mandag hver
måned, kl. 10.00 – ca. 12.00, på Edison Teatret,
Edisonsvej 10 på Frederiksberg.
Fra november 2007 kommer vi også til Odense, Århus
og Ålborg med månedlige visninger. I november
ligger visningerne den 26. november kl. 10­12. I fremtiden
kan visningsdage og tidspunkter variere. Dette
vil fremgå af vores hjemmeside: www.worlcinema.dk.
Der følger gratis undervisningsmaterialer til
alle skolevisninger. Disse kan altid downloades på
World Cinema DKs hjemmeside, samt på Skoletjenestens
og nu også EMUs hjemmesider. Du kan
desuden også kan følge med i vores program på
www.worldcinema.dk.
Efter filmvisningen kan filmene lånes på dvd til
brug i undervisningen. Download ansøgningsskema
på www.worldcinema.dk.
om materialet til ouaga saga
Foreliggende materiale er et undervisnings­ og diskussionsoplæg
til filmen Ouaga Saga.
Det henvender sig til de enkelte fag og til tværfaglige
temadage. Det kan uddeles til eleverne i sin
helhed ligesom det kan bruges i uddrag. Som lærer
kan du også med fordel bruge det i din forberedelse
til undervisningsforløbet.
I materialet indgår en redigeret version af et tidligere
materiale udarbejdet af M. Elisabeth Sørensen,
som er næstformand for Venskabsforeningen Danmark
– Burkina Faso. I 2004 boede hun i Ouagadougou
hos teaterlederen Issaka Sawadogo, der spiller
med i filmen. Hendes offentlige dagbogsberetninger
fra opholdet i landet kan inddrages i perspektiveringen
af filmen. Reference til dem, side 9. Hendes oprindelige
materiale findes i sin helhed under Ouaga Saga
på www.salaam.dk/undervisning/film og materialer.
FA k t A
Spillefilm: Ouaga Saga, Burkina Faso/Frankrig, 2004
Instruktør: Dani Kouyaté
Sprog: Fransk tale, engelsk tekst
Spilletid: 85 min, dvd
i n D h o l D s F o R t e G n e l s e
Introduktion til filmen og filmens instruktør 3
Filmens handling 4
Stilen (især til fagene dansk/musik) 6
Om Burkina Faso og Ouagadougou (især til fagene historie/geografi/samfundsfag) 9
Ud af fattigdommen? (især til fagene dansk/geografi/samfundsfag) 11
Skolegang (især til fagene dansk/fransk/geografi/samfundsfag) 13
Drømme og virkelighed (især til fagene dansk/geografi/samfundsfag) 14
Moral, heksekunst og magi (især til fagene dansk/kristendom/geografi) 16
Relateret materiale og nyttige links 18
Appendiks 1: Gombo (til faget fransk) 0

intRoDUktion til Filmen
oG Filmens instRUktøR
Afrika er meget andet end nød, krig og sygdom.
Denne herlige, amoralske komedie foregår i Burkina
Fasos hovedstad Ouagadougou, og er et friskt
modspil til alle elendighedsbillederne fra kontinentet.
Ouaga Saga er et moderne afrikansk eventyr
om 10 drenge, der drømmer om et andet liv. En vil
gerne være fodboldstjerne, en anden musiker og
nogle vil gerne åbne en restaurant. Deres virkelighed
ser meget anderledes ud. De lever fra hånden
til munden. Men de har et fantastisk venskab og
holder modet oppe hos hinanden. En dag ser de
deres snit til at stjæle en rig piges ulåste knallert.
Det bliver det store vendepunkt i deres liv.
Filmens instruktør
Filmens instruktør Dani Kouyaté er fra Bobo
Dioulasso i den sydlige og mest frodige del
af Burkina Faso. Han er født i en griot­familie.
Griot’erne er historie­fortællere, der overleverer
folkets historie gennem deres fortællinger.
Man fødes til at være griot. Og griot’erne
har meget høj status i samfundet.
Dani Kouyaté er en moderne griot, der
tidligt begyndte at bruge både teater og
film til at fortælle historier. Efter at have
studeret film ved Universitetet i Ouagadougou,
rejste han til Paris og videreuddannede
sig ved Sorbonne Universitet. I dag bor han i
Paris og instruerer film og teater i både Paris
og Burkina Faso.
Filmen Ouaga Saga er meget forskellig
fra de film han tidligere har lavet, som har
været langt mere socialrealistiske, og som
bestemt ikke har inkluderet happy endings
­ som Ouaga Saga gør det.
FA k t A
Grioten
„En griot er i Vestafrika en person, som mundtligt
fortæller og videregiver stammens eller landets
historie. Hvervet som griot gives videre til en datter
eller en søn. Grioten formidler for det meste
sin viden gennem sang, akkompagneret af trommemusik,
ved de mange festlige lejligheder, der
så nemt opstår i Afrika“.
(Citeret fra Djembe Magazine, no. 24, April 1998, www.djembe.
dk/no/24/cdaf.html)
3

Filmens hAnDlinG
I filmen møder vi en flok gode venner, der alle er et sted
mellem 10­20 år. Ingen af dem går i skole, men lever
af forskellige småjobs. En aften hvor de keder sig,
slentrer de over til biografen. Kun Sherif har penge til
en billet, og de andre smugkigger fra en dør på klem.
Her skimter de lidt af den amerikanske western med
John Wayne, som folk jubler over inde i biografen.
Næste dag hænger drengene ud foran en fin tøjforretning.
Her kommer en rig pige forbi og viser sin
nye knallert til en veninde. Da hun går ind i butikken
stjæler drengene knallerten. Om aftenen, da de står
med knallerten, kommer der nogle underlige lysglimt
omkring dem, og dette giver en fornemmelsen af, at
der er noget overnaturligt på færde.
Dagen efter går de hen til en Mamadou, der sælger
knallerter og reservedele. De vil sælge knallerten til
ham, men han kan godt regne ud at den er stjålet, og
prøver at presse dem i prisen. Han udslynger nogle
gamle ordsprog om faren ved kriminalitet – for man
ved jo aldrig, hvem der ser, hvad man laver! Drengene
ryster på hovedet af ham, og fastholder deres
pris – og tjener i sidste ende godt. Om aftenen foran
deres ven Bourémah’s gård, taler de om alt det, de
vil købe for pengene. De enes om allerførst at spise
et vidunderligt måltid mad. De vil også gerne dele
pengene med Bourémah, selvom han ikke har været
med til at stjæle knallerten. Men han vil ikke have
deres varme penge.
Næste dag køber Pélé sine længe ønskede fodboldstøvler,
og Bouba køber en guitar. Drengene
beslutter at lægge resten af pengene i en dåse og
gemme den hos Bourémah. Naboen udspionerer
dem, og de slår ham ned. Næste dag går naboen til
politiet, og politiet tager ud og gennemsøger Bourémahs
hus. Han er imidlertid flygtet med pengene, så
de finder kun fodboldstøvlerne og guitaren. Drengene
ender alligevel i fængsel, og de kommer først ud igen,
da kvarterets kvinder tropper op i samlet flok, og
pigen Awa charmerer politichefen.
Bourémah er taget til en anden by, hvor han
forsøger at få pengene til at yngle ved at spille på
heste. Manden i spilleboden fortæller ham, at han
bør gå til en heksedoktor for at tjene optimalt. Mens
Bourémah er på vej derhen, ringer manden i boden til
heksedoktoren, som er hans fætter, og fortæller ham
hvilke tal Bourémah har spillet på. Da heksedoktoren
kan opremse netop Bourémah’s tal, tror denne på alt
hvad han siger. Heksedoktoren prakker ham derfor
en særlig eliksir på. Den er vældigt dyr – men skulle
give ham held til at vinde endnu flere penge. Da Bourémah
senere ser hesteløbet på fjernsynet, har han
dog tabt.
Hjemme i Ouagadougou er vennerne bekymrede
over at Bourémah er forsvundet. Men de forsikrer
hinanden om, at han bare er taget afsted for at skjule
pengene. Pigerne Awa og Faustine har lavet mad til
dem sammen med Mama. Mama giver drengene en
opsang og fortæller dem, at de skal se at finde sig et
arbejde. De siger, at hun ikke skal bekymre sig, og at
de vil lave en restaurant, hvor Awa skal synge. Dét
skal hun imidlertid ikke, siger Mama, der bestemt
mener at Awa skal tage sig en uddannelse, og at de i
øvrigt også skulle være blevet i skolen. Dertil svarer
drengene at deres forældre hjemme i landsbyen ikke
har råd til deres skolegang.
Imens ligger Bourémah på sit hotelværelse,
hvor han pludselig husker, at han har syv lodsedler
tilbage. Han går hen til boden, hvor han købte dem.
Først prøver manden i boden at snyde ham, fordi han
ser, at der er gevinst. Men denne gang gennemskuer
Bourémah mandens luskeri og opdager at han har
stjålet en af sedlerne. Bourémah vinder styrtende
med penge ­ 50 millioner cfa. Det svarer til 500.000
danske kr., hvilket er et ufatteligt beløb i Burkina
Faso.
Bourémah rejser hjem til Ouagadougou i flot jakkesæt
og kommer hjem i en taxa. Her møder han de andre.
De bliver først forskrækkede over at se en taxa
på deres kanter, men da de ser at det er Bourémah,
og han fortæller om de mange penge, jubler de. Snart
er de alle i gang med at realisere deres drømme, og
alt ender lykkeligt.
4

Filmens stil
Filmens stil er de mange virkemidler, som en film er
opbygget af. Det er klipning, kameraføring, lyssætning,
omgivelser (eller settings), lyd og rekvisitter,
samt den måde skuespillerne agerer på. Filmens stil
er kort sagt alt, hvad vi kan se på biograflærredet,
samt lydsiden på filmen. Fortællingen derimod er
ikke en del af filmens stil. Filmens stil er hele den
værktøjskasse, som filminstruktøren bruger til at
fortælle publikum en historie.
Lydsiden af en film har stor betydning for hvordan
publikum opfatter billederne i en film. Lyden
kan f.eks. være med til at forstærke bestemte sider
af billederne. Samtidig kan lyden give billederne en
anden betydning, hvis lyden ikke hører naturligt til
billederne.
FA k t A
Synkron lyd
Lyden hører naturligt til billederne. F.eks. hører vi
lyden af en bil, mens vi ser den.
Asynkron lyd
Lyden hører ikke naturligt til billederne. F.eks.
hører vi lyden af faldende bomber, mens vi ser en
sovende baby.
I Ouaga Saga hører vi flere steder lyd, der ikke passer
naturligt sammen med billederne. F.eks. da Sherif
genfortæller Rio Bravo med John Wayne for de andre
drenge, har man tilføjet asynkron lyd. Også Pélés
fodboldstøvler er ledsaget af asynkron lyd.
o p G A V e R
• Undersøg: Hvordan støtter den asynkrone
lydanvendelse fortællingen? Dvs. hvordan er
denne lyd med til at fortælle historien?
• Diskuter: Hvilken effekt har denne lydanvendelse
på publikums opfattelse af filmen? Bliver
det f.eks. komisk, ironisk eller…?
DANSK/ MUSIK
Underlægningsmusik har en væsentlig rolle at spille
i forhold til opfattelsen af billederne. Underlægningsmusikken
kan give billederne og hele filmen en
bestemt tone eller et bestemt humør. Det kan f.eks.
være en sørgelig film, der understøttes af sørgelig
musik. Musikken kan også stå i kontrast til billederne.
Her kan musikken være en ironisk kommentar
til billedsiden. F.eks. bruger Michael Moore What a
Wonderful World af Louis Armstrong som underlægningsmusik
i Fahrenheit 9/11 (2004) til nogle
gruopvækkende billeder af nogle af CIA’s lyssky
aktiviteter.
Underlægningsmusikken er ikke nødvendigvis den
eneste musik i en film. I Ouaga Saga spiller karaktererne
også selv musik flere steder. Dvs. at Ouaga
Saga bruger både underlægningsmusik og den musik
karaktererne selv spiller.
o p G A V e R
• Karakterisér underlægningsmusikken i Ouaga
Saga.
• Diskutér: Hvilken tone giver den filmen? Hvad
kunne vi sige om Ouaga Saga, hvis vi kun hørte
underlægningsmusikken?
• Undersøg: Hvornår spiller og synger de typisk i
Ouaga Saga? Hvorfor?
FA k t A
Rekvisit
En nødvendig ting, som bruges i et teaterstykke
eller en film.
Karakter
En figur i en film, hvis egenskaber er særligt
fremhævede. Dvs. en af de vigtige personer i
fortællingen.

Den gule dåse med pengene spiller en vigtig rolle i
Ouaga Saga. I langt de fleste scener kan ingen se, at
dåsen har visse menneskelige egenskaber. Hvordan
skal vi forstå denne rolle og hvordan bruger instruktøren
filmens stil til at iscenesætte den?
o p G A V e R
• Undersøg: Er dåsen en rekvisit eller en karakter?
Begrund svaret.
• Diskuter: Hvordan skal vi forstå dåsen i forhold
til fortællingen? Hvorfor er den der overhovedet,
når ingen kan se dens overnaturlige
egenskaber?
• Hvordan bruges filmens stil til at lade dåsen
spille med i fortællingen? Hvilke filmiske virkemidler
ser vi i forbindelse med den gule dåse?
Frame grab fra Ouaga Saga
o p G A V e R
DANSK/ MUSIK
I Ouaga Saga er Sherif i biografen for at se den
amerikanske westernfilm, Rio Bravo, fra 1959.
• Find forskelle og ligheder ved Sherifs biograftur
og en dansk biograftur.
• Forsøg at forklare disse forskelle og ligheder
mellem en dansk og en burkinsk biograf.
6

o p G A V e R
Da drengene samler den stjålne knallert, fornemmer
vi tydeligt, at noget overnaturligt er på spil.
• Undersøg: Hvordan frembringer instruktøren
denne stemning? Fokusér især på lyssætning,
lyd og special effects.
Frame grab fra Ouaga Saga
DANSK/ MUSIK

om BURkinA FAso
oG oUAGADoUGoU
Kilde: www.leksikon.org
o p G A V e R
• Afrika omtales ofte som det glemte kontinent.
Hvorfor?
• Test dig selv: Se på kortet over Afrika uden
anførte navne – hvor mange lande kan I nævne
navne og beliggenhed på? Hvad ved I om de
lande? Vælg hver et land at fortælle om – evt.
uden først at søge ny information om det!
Burkina Faso, der ligger i Vestafrika, kan som land dateres
tilbage til 1100­tallet. I slutningen af 1800­tallet
blev landet kolonialiseret af Frankrig og udgjorde
en del af det der hed Fransk Vestafrika. Senere blev
det delt mellem nabolandene Mali, Niger og Elfenbenskysten.
I 1947 blev landet samlet igen, under
navnet Øvre Volta. Dette var landets navn indtil midt i
1980’erne.
I 1984 fik landet sit nutidige navn, Burkina
Faso, og det betyder de værdige og hæderliges
land. Navnet skyldes den daværende præsident,
Thomas Sankara, som havde gjort det til sin mærkesag
at bekæmpe korruption. (Kilde: Ulla Abildtrup,
Radioavisen, http://dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema1999/
Burkina%20Faso/33.htm)
Ouagadougou er hovedstaden i Burkina Faso.
HISTORIE/GEOGRAFI/SAMFUNDSFAG
LÆS MERE...
Læs om Burkina Fasos begivenhedsrige historie
på:
• http://da.wikipediaorg/wiki/Burkina_Faso#Historie
• www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/Lande­
faktaAfrika/BurkinaFaso.htm
• http://dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema1999/
Burkina%20Faso/33.htm
• http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema1999/
Burkina%20Faso/
livet i Burkina Faso
På grund af landets tid under fransk styre er det
officielle sprog i landet, fransk. De fleste lærer dog
først fransk, når de kommer i skole. Derhjemme taler
de et andet sprog. Der findes adskillige lokale sprog i
Burkina Faso, og hvilket sprog man taler afhænger af
den stamme man tilhører. Der findes over 60 forskellige
stammer med forskellige traditioner og levemåder.
Det mest udbredte sprog er Mooré, der tales af
Mossi­stammen.
Men det er langt fra alle i Burkina Faso, der kommer
i skole. Omkring 75% af befolkningen har aldrig
lært at læse og skrive. For landet rangerer som et af
verdens fattigste lande, og børnearbejde er udbredt.
Der er stor forskel på livet på landet og i byen. På
landet bor mange i runde lerhuse med stråtag. De
fleste lever af at dyrke jorden uden nogen særlig indtægt.
I Ouagadougou er der boulevarder, restauranter,
hospitaler og biografer. Der er også supermarkeder,
hvor man kan købe stort set det samme som herhjemme.
Men de færreste har råd til at handle i dem.
„Det er for de hvide“, siger folk og handler på markedet
og i de små butikker.
8

Fattigdom ser ofte anderledes ud end vi forestiller
os. Fra medierne er vi vænnet til billeder af hungersramte
og syge børn, og sådan er det også ofte, når et
u­land rammes af katastrofer som længerevarende
tørke eller borgerkrig. Men livet i et u­land er meget
mere end det. I det daglige knokler folk, for at få
hverdagsøkonomien til at hænge sammen og med
drømme om en gradvis bedring i deres forhold – om
ikke andet så at deres børn kan få et bedre liv, end
dem selv.
Selvom Burkina Faso er et meget fattigt land, og
mange hverken har råd til skolegang, lægehjælp eller
varieret kost, er det alligevel et helt fantastisk sted.
Burkina Faso er fuld af dejlige mennesker, der på
trods af fattigdommen ser positivt på livet. Venskaber
og familien betyder rigtig meget, og folk er gode
til at lave ting sammen. Der er mange smil, folk griner
en masse, og i Ouagadougou er der musik overalt. Fra
højtalere i gadeboderne strømmer hip hop, reggae
og amerikansk popmusik, og der er som regel én i
nærheden med en djembe (en tromme), klar til at
spille op. På den måde er det faktisk en storby fuld af
glæde og musik, som den skildres i Ouaga Saga.
LÆS MERE...
Læs i Elisabeth Sørensens offentlige dagbog som
hun løbende skrev til Jylland Posten fra Burkina
Faso i 2004. Se under Elisabeth på:
• http://viden.jp.dk/undervisning/sites/3uger/
projektet/dagboeger/
• Læs mere om Burkina Faso på www.leksikon.
org/art.php?n=2900
o p G A V e R
HISTORIE/GEOGRAFI/SAMFUNDSFAG
• Test dig selv: Hvornår hørte I sidst om Burkina
Faso i medierne? Hvad var nyheden?
• Undersøg: Hvornår blev Burkina Faso dannet
som selvstændig stat?
• Hvor mange indbyggere bor der i Burkina Faso?
Hvor mange af dem bor i Ouagadougou?
• Tal med jeres lærer om hvilke parametre man
bruger til at definere hvornår et land er fattigt
– og om hvordan man opstiller en liste over
verdens fattigste lande.
• Undersøg: Hvor kan man søge oplysninger om
landes placering på en liste over fattigste lande?
Hvilken plads indtager Burkina Faso? Se evt. et
af de mere morsomme bud på statistiske lister
over lande på www.worldatlas.com/geoquiz/
thelist.htm. Overvej om dette er seriøse bud på
brug af statistisk materiale?
9

UD AF
FAttiGDommen?
„Vi må se at finde en måde at tjene penge på“, siger gruppens yngste hoved.
„Jamen, det er op til himlen“ svarer Bouba, og får det smarte svar: „Ja, det er op
til himlen, men det forhindrer os jo ikke i selv at finde på et par gode idéer!“
Bouba og den lille fyrs diskussion rammer meget
præcist ned i nogle helt centrale overvejelser, som
opstår, når vi taler om problematikkerne omkring
fattigdom. For hvordan katten kommer man ud af den
onde spiral, som fattigdom er?
Det er et spørgsmål, der kan stilles både til enkeltindividet,
til det omgivende lokalsamfund og til hele
nationer. Et spørgsmål der får nye vinkler i nutiden,
hvor globaliseringseffekten mærkes over alt – og
hvor vi alle sammen synes at hænge mere og mere
uløseligt sammen på verdensplan, på tværs af landegrænser
og kontinenter. F.eks.: Hvad gør i­landene
for at hjælpe u­landene ud af deres fattigdom? Skal
de have akut støtte i form af mad, penge og medicin?
Eller/og skal vi fokusere på hvordan landene opnår
gode betingelser for selvhjælp og vækst? Hvordan
kan de rige være med til at vænne den negative spiral
om til en positiv vækstkurve?
I filmen er der flere mere eller mindre gangbare
løsningsmodeller. Pigen Awa har sit bud på problemet,
som det fremgår af hendes sang:
Awas sang
Du vil spise
Du vil giftes
Du vil have et køleskab
Du vil have kage
Vær tålmodig
Vær tålmodig
Og hav endnu mere tålmodighed
Du vil have en motorcykel
Du vil have en bil
Du vil have vand
Du vil have en ny stue
Vær tålmodig
Vær tålmodig
DANSK/FRANSK/GEOGRAFI/SAMFUNDSFAG
Og hav endnu mere tålmodighed
Du vil have piger
Du vil have whisky
Du vil have vand
Du vil have en ny stue
Du må arbejde
Du må arbejde
Og arbejd endnu mere...
Men det er ikke altid nok at arbejde hårdt, eller
at hårdt arbejde rigtigt lønner sig. Drengene i
den populære burkinske hip hop gruppe Clepto
Gang synger i sangen Gombo om, hvor hårdt livet
kan være – og hvor håbløs kampen imod fattigdom
kan synes. Herunder kan I læse den danske
oversættelse af sangen, som I også kan høre på
www.cleptogang.com/videos/video.htm/ – klik på
GOMBO.
læs teksten på fransk i appendiks 1.
Gombo*
Tekst og musik: Clepto Gang, 2004
Oversat af M. Elisabeth Sørensen med assistance fra
Lassina Badolo
(*Gombo er en grøntsag. Der er enkelte passager på sproget
mooré, som ikke er oversat)
Jeg er skuffet over livet, jeg kan ikke holde det ud.
At man skal arbejde så hårdt uden at høste frugterne
af det.
Mens solen rammer os hårdt fra foroven,
tænker jeg på mine forældre hjemme i landsbyen
Som bøjer sig over deres daba [en hakke] for at
dykke ned i smertens jord.
10

Og det med håbet om bare lige at få nok til sig selv.
Og hvad angår funktionærerne; hvilken løn får de for
deres hårde arbejde!
Knap nok til at brødføde deres familie: sikke en
elendighed
Det det samme hundeliv overalt.
Min ven Zongo, har valgt at rejse til Congo.
Og har ladet sin familie og sin gombo-mark blive her.
Hans fire børn i armene på Mariam Songo; i hendes
og guds favn.
Refrain:
Gud, kom og hjælp os
Dine børn er sultne og har brug for gombo
ad WEND -NAM songo vîima ya toogo.
Gud, kom og hjælp os
Dine børn er sultne og har brug for gombo
ad WEND -NAM songo vîima ya toogo.
Alle vil have penge
Sort eller hvid, det er det samme uanset om man er
tyv eller sergent.
Det er lige meget om jeg er klog eller ej.
Det eneste der tæller er at have penge.
Men folk er ligeglade med hinanden.
Der er folk, der slår andre ihjel for at få penge.
Hvor er man blevet ussel.
Det eneste, der tæller, er at have penge
Refrain.
Ouaga ender med at slå os ihjel
Hver dag stiger priserne, og man kan ikke købe noget
som helst
Og når priserne ikke stiger bliver pakningerne
mindre.
Prisen på en enkelt lille pille kan gøre dig helt
deprimeret.
Det er derfor, at man, midt i alverdens sygdomme,
ikke regner en lille forkølelse eller anden skranten for
noget.
(Det dør man ikke af)
Her prøver alle at overleve og at få noget gombo
For bare fem øre står tankpasserne og bliver stegt i
solen (spørg dem!)
Og fyrene har lært at få deres kærester til at ringe
tilbage (for at spare, spare penge)
Far gør det samme med mor, men mor bliver sur.
Og når tøjsælgeren kommer forbi, gemmer mor sig.
I slutningen af hver måned er der slagsmål over
regningerne.
Der bliver lukket for vandet, og for telefonen
Så er det svært at ringe til sin kæreste.
Og når du går i bad,
synes de, at du bruger for meget vand, og de siger at
du er tankeløs
Men Ouaga er et spil:
Lær spillets regler.
På hvert gadehjørne holder der politi og venter ved
trafiklyset
Refrain.
o p G A V e R
DANSK/FRANSK/GEOGRAFI/SAMFUNDSFAG
• Diskuter: Hvordan er det liv, som Clepto Gang
beskriver, sammenlignet med livet, som det er
skildret i filmen? Find forskelle og ligheder.
• Undersøg: Hvad betyder ordet fatalisme? Kan
I finde eksempler på en fatalistisk tankegang i
filmen?
I sangen står der „Hvor er man blevet ussel/Det
eneste, der tæller, er at have penge“.
• Test dig selv: Kender du selv til ikke at have
penge nok? Hvad betyder penge for dig? Tal
med hinanden om det og kom med så mange
betragtninger og erfaringer som muligt.
11

skoleGAnG
„I skulle være blevet i skolen og have fået jer en uddannelse“
siger Awas mor til drengene i filmen. Men
de forklarer at deres forældre ikke havde råd til at
lade dem blive i skolen.
Og drengene er ikke de eneste. I Burkina Faso er
det kun 35% af børnene, der kommer i skole. Og af
dem er det kun ca. halvdelen, der fortsætter skolegangen
efter 6. klasse.
vIdSTE dU?
Alle børn har ret til skolegang, iflg. FN’s Børnekonvention
§ 28. Læs mere på Wikipedia:
http://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%B8rnekonventionen
o p G A V e R
• Diskuter: Hvorfor er skolegang og uddannelse
så vigtigt for et individ? Og hvorfor er det vigtigt
for et samfund at dets indbyggere kan læse og
skrive – og at de tager en uddannelse?
• Hvilke jobs kan man få i Danmark uden at kunne
læse eller skrive?
• Beskriv hvordan Danmark ville se ud, hvis kun
35% af befolkningen kunne læse og skrive.
• Hvorfor gør den danske regering så meget ud af
at unge skal uddanne sig her i landet?
• Hvad ville I gøre, for at få flere i uddannelse, hvis
I sad i regeringen?
I Danmark har Integrationsministeriet siden 2002
kørt en kampagne, der hedder Brug For Alle Unge,
for at få unge med anden etnisk
baggrund end dansk til at tage en
uddannelse. Se på kampagnens
hjemmeside på
www.brugforalleunge.dk.
o p G A V e R
DANSK/GEOGRAFI/SAMFUNDSFAG
• Diskuter: Hvad I synes om hjemmesiden?
Kender I kampagnen – hvad synes I om den?
Og hvad synes I om at der på den måde sættes
fokus på unge af forældre der oprindeligt har
haft en anden national og kulturel baggrund end
dansk? Er der brug for sådan en kampagne?
Forskel på drenge og piger
„Awa skal ikke synge, hun skal have en uddannelse!,“
siger Mama i filmen. De senere år er burkinerne
blevet meget opmærksomme på, at også piger har
ret til og behov for skolegang. Der bliver flere og flere
veluddannede kvinder i Burkina Faso. Faktisk er
den burkinske ambassadør i Danmark, Céline Yoda,
kvinde.
I filmen er det pigerne og ikke drengene, der er på
vej til at få en uddannelse. Men det er mindre end
15% af pigerne i Burkina Faso, der går mere end seks
år i skole.
o p G A V e R
• Beskriv forskellene mellem drengene og pigerne
i filmen?
• Hvorfor kommer færre piger i skole, end drenge?
• Diskuter: Er der forskel på drenges og pigers liv i
Danmark? Hvis ja, hvilken betydning har det for
såvel pigerne og drengene, som for samfundet?
1

DRømme oG
ViRkeliGheD
Ouaga Saga­drengene er drømmere, der har store
planer for fremtiden. Pigerne og kvinderne i filmen er
måske mere realistiske. De siger, at drengene skal se
at få sig noget arbejde.
o p G A V e R
• Diskuter: Hvad betyder det i drengenes liv at
drømme og have store planer?
• Diskuter: Er der forskelle på visioner og dagdrømme?
I så fald hvilke?
Awa giver udtryk for sit forhold til drøm og virkelighed
i den sang, som hun synger. Se side XXX.
• Diskuter: Hvad ville hun svare på spørgsmålet
om forskel på drøm og virkelighed?
I Danmark er det sjældent den materielle overlevelse
vi kæmper med – men derfor kan der være en meget
stor forskel på vores drømme om vores liv – og det
liv vi rent faktisk lever. Det har Martin Thorborg, en af
Danmarks kendteste iværksætter, tænkt meget over.
Her er et uddrag fra et interview og en radioudsendelse
fra 2007:
Dø Zombie, dø
interview med Martin Thorborg
„Jeg vil sige, at der er alt for mange mennesker, der
ikke lever deres drømme ud, og i realiteten lever deres
liv gennem fjernsynet. I stedet for at blive iværksættere
eller dyrke ekstremsport eller blive stjerne
for en aften på en eller anden måde eller synge eller
gøre noget ­ alle har jo nogle drømme, så er folk
blevet rigtig gode til at holde de drømme inde i sig
selv, fordi de er bange. De er bange for at fejle, blive
til grin, slå sig, blive slået ihjel eller gå på røven, eller
hvad end risikoen er ved det, de gerne vil lave. Vi er
efterhånden blevet så trygt et samfund, og så er der
ikke nogen, der tør lade realiteten komme til skade på
DANSK/GEOGRAFI/SAMFUNDSFAG
nogen som helst måde, om det er deres image eller
deres økonomi. Så for at dulme den smerte de har inden
i sig, fordi de ikke lever deres drømme ud, så kan
de sidde og gøre det via fjernsynet. Så kan de sidde
og se på Paradise Hotel, hvordan dem i fjernsynet
elsker eller Tour de France, hvordan man kører stærkt
på cykel, eller hvad fanden det nu måtte være, og så
kan man dulme det lidt på den måde. Og det synes
jeg, er synd. Så mit budskab er, at jeg har ikke noget
problem med, at folk ser fjernsyn, men det skal de
gøre, når de kommer hjem om aftenen efter en dag,
hvor de har forfulgt deres drømme og givet den en
skalle, så er det fint at sidde og slappe af foran fjerneren.
Men man har ikke fortjent det, før man har taget
nogle chancer her i livet. […] Når vi er så trygge,
så er det klart, at den mindste modgang bliver meget
uoverskuelig. Hvis nu man for eksempel boede i San
Francisco, for at tage et andet nogenlunde civiliseret
land som USA, så ved man, at inden for det næste år
kommer der et jordskælv, som højst sandsynligt vil
koste mange tusinde dødsfald, det er ’given facts’ ik.
Hvis du kører en tur ud på landet, så kan du risikere,
at der kommer en tornado og fjerner dig fra jordens
overflade og smider dig 10 kilometer op i luften som
en tændstikdukke. Du risikerer døgnet rundet, at der
er nogen, der slår dig ihjel for penge eller for fornøjelsens
skyld. Man ser også, at amerikanske iværksættere
ikke stopper før de har nået milliarden, for
de ved, at det hele kan være fjernet i morgen. Så det
gælder bare om at gøre det godt. Faren i USA er, at de
bliver dræbt. I Danmark der er det jo uoverskuelige
konsekvenser ved at blive iværksætter, de kunne jo
miste ejendele og anseelse ik.“
(Kilde: The Rock N Roll Magazine)
13

o p G A V e R
Læs uddraget af interviewet med Martin Thorborg.
• Diskuter: Hvad mener han er forskellen på når
mennesker dagdrømmer og når de er visionære?
Hvad synes I om hans holdning til danskerne
generelt på dette punkt?
(Hør hele radioudsendelsen på: www.therockandrollmagazine.dk/cms.ashx/stjerne/martinthorborg.html)
Still fra Ouaga Saga
o p G A V e R
DANSK/GEOGRAFI/SAMFUNDSFAG
• Test dig selv: Sæt jer sammen to­og­to og fortæl
hinanden, hvordan I hver især udlever jeres
drømme. Spørg hinanden ud om jeres drømme
og personlige mål. Spørg f.eks.:
• Hvad gør du konkret for at nå dine mål og leve
dine drømme ud?
• Hvor oplever du eventuel at du stopper op?
• Mister du indimellem modet og troen?
• Synes du at du støder på modstand i din
omverden?
• Hvor finder du støtte?
14

moRAl,
heksekUnst oG mAGi
„Hvis ikke snart I finder jer noget arbejde ender i som
en flok banditter,“ siger Mama i filmen.
Da har de allerede stjålet knallerten, men Bourémah
er rejst med pengene. De næste dage ser vi
drengene knokle og tjene penge. Småpenge.
Efter at filmen blev vist i Burkina Faso, diskuterede
anmelderne om det er i orden at lave en film for unge,
hvor tyveri på sin vis bliver en acceptabel måde at
skaffe sig penge på. Der er to diskussioner i denne
debat. Den ene går på hvad kunst kan/må/bør eller
ikke bør gøre. Den anden går på, om der kan findes
situationer, hvor det er i orden at stjæle.
o p G A V e R
• Diskuter: Er det i orden at kunst og underholdning
laver sjov med alvorlige emner? Her kan
I f.eks. inddrage nogle synspunkter fra krisen
omkring Mohammed­tegningerne. Eller I kan
f.eks. tænke på den debat der indimellem tages
op om hvorvidt børn bliver voldelige af at se vold
på TV og spille voldelige computerspil.
• Diskuter: Findes der situationer, hvor det er i orden
at stjæle? Her kan I evt. tænke på ekstreme
tilfælde som krigssituationer eller på den gamle
heltefigur Robin Hood. Men tal også om det
konkrete eksempel fra filmen. Kan I forstå, at
drengene stjal knallerten? Kunne I have fundet
på at gøre det samme i deres situation?
Kritikerne skrev også at det var for galt, at filmen
ender lykkeligt, fordi drengene vinder i lotteriet,
selvom de har spillet for stjålne penge. Nogle syntes i
det hele taget, at det er forkert at fortælle en historie,
hvor drengene bliver rige ved et lykketræf og ikke
ved hårdt arbejde.
o p G A V e R
DANSK/KRISTENDOM/GEOGRAFI
• Diskuter: Er det altid hårdt arbejde, der afgør om
man får mange penge eller ej?
• Er det fordi folk er mere dovne i ulandene, at de
er fattige?
• Er det altid dem, der gør det mest rigtige, der
bliver rigest?
Ouaga Saga er blevet kaldt et moderne burkinsk
eventyr. De burkinske eventyr har altid en morale,
men de er ikke altid moralske i den forstand, at den
retfærdige får sin løn, og den uretfærdige straffes.
De er måske snarere realistiske; de handler om det
virkelige liv, hvor forbrydelser ofte betaler sig et
langt stykke af vejen. Gennem eventyrene opfatter
børnene budskabet om, at man f.eks. ikke skal lade
sig snyde af andres durkdrevenhed! Thyge Christensen
der har et indgående kendskab til Burkina Faso
fortæller netop sådan et burkinsk eventyr.
Burkinsk eventyr
Genfortalt af Thyge Christensen
Harefamilien sultede, og børnene plagede for at få
noget at spise. Så gik haren ud for at skaffe lidt hirse.
Først spurgte den hønen: „Kan du ikke låne mig
lidt hirse?“ „Når jeg har samlet fonio, skal du få den
samme mængde tilbage igen.“ Det gik hønen med til.
Bagefter gik haren hen til hunden og fik også dér
lidt hirse. Derefter gik den hen til hyænen og til sidst
til løven. Begge steder fik den lidt hirse, som den
lovede at erstatte straks efter foniohøsten.
Da fonioen var moden, samlede harefamilien en
god portion, som de var i færd med at tærske, da
hønen dukkede op for at få sin del. „Ja, vent lige et
øjeblik, så skal du få det, jeg skylder dig, og om et lille
øjeblik kommer hunden med samme ærinde,“ sagde
haren. Og så skyndte hønen sig væk uden at tage sig
af, at den ikke fik sin fonio med. Da hunden på et tids­
1

punkt dukkede op, sagde haren: „Ja, lige et øjeblik, og
dér kommer jo hyænen for at få sin del.“ Og hunden
løb sin vej, så hurtigt den kunne.
Da hyænen kom, sagde haren, at løven var på vej.
Så smed hyænen sig ned i foniostråene og bad haren
dække den godt til. Men haren lod noget af hyænens
manke stikke uden for.
Endelig kom løven: „Nu er det tid, at jeg får min
part for den hirse, jeg gav dig,“ sagde løven. „Jamen
når det kommer til stykket, vil du så ikke hellere hav
et godt stykke kød?“ Spurgte haren og pegede på
hyænen.
På den måde slap haren for at betale sin hirse
tilbage.
FA k t A
Fonio
Fonio er en art frø, der som regel vokser vildt og
som mange steder betyder meget, fordi de kan
høstes, når forrådskamrene er tømt, nogle uger
før den almindelige høst af hirse og durra og
majs.
o p G A V e R
• Diskuter: Hvad er forskellen på en morale og at
være moralsk?
• Er der noget i filmen og eventyret, der minder
om hinanden?
• Ouaga Saga er også blevet kaldt en afrikansk
western. Hvorfor det?
DANSK/KRISTENDOM/GEOGRAFI
heksekunst og magi
„Her i byen har vi et ordsprog, der lyder: Gå hen og
besøg heksedoktoren,“ siger manden i spilleboden til
Bourémah. I filmen møder vi en heksedoktor, der snyder
i stedet for at drive virkelig magi og som handler
egenkærligt i stedet for virkeligt at ville hjælpe.
I Burkina Faso tror man på ånder. Forfædrenes
ånder bor i planter, dyr og mennesker, og ved f.eks.
at ofre til dem, kan man påkalde sig deres hjælp.
Den burkinske heksedoktor eller feticheur, som han
kaldes, er en blanding af en spåmand, en troldmand,
en læge og en præst. Heksedoktoren siger han kan
se ind i fortiden og fremtiden og ved hjælp af magi
kan få bestemte ting til at ske.
LÆS MERE...
I kan læse om en danskers møde med burkinske
ånder i artiklerne Respektindgydende fisk og
Farvel til onde ånder under Elisabeth på:
http://viden.jp.dk/undervisning/sites/3uger/projektet/dagboeger/.
o p G A V e R
• Diskuter: Hvor virker det som om der er magi på
spil i filmen? Hvorfor virker det sådan?
• Tror man på magi og spådomme i Danmark?
• Har vi mennesker i Danmark, der minder om den
slags heksedoktor? Nævn så mange eksempler
som I kan.
• Kunne I finde på at gå til en såkaldt alternativ
behandler?
16

RelAteRet mAteRiAle
oG nyttiGe links
Bøger
En god og spændende indføring i burkinsk kultur, historie og samfund ­ især om grundlaget for et harmonisk
flerkulturelt samfund:
• Thyge Christensen: „Hvordan hænger det sammen? Burkina Faso ­ et multikulturelt samfund“.
Film
Om afrikanske film og de arbejdsbetingelser de produceres under:
• Eva Jørholt i „KOSMORAMA, Tidsskrift for filmkunst og filmkultur. Nr. 225, sommer 2000“
Om filmgenrer(købes eller lånes på biblioteket:
• http://www.dfi.dk/filmx/skolebesoeg/mappeundervisningsmateriale/Filmgenrer/Filmgenrer.htm
Om filmiske virkemidler hos DR Undervisning:
• http://www.dr.dk/kortfilm/index2.asp?pageID=leksikon1&menuID=m_2
Liste over materialer hos DFI
• http://www.dfi.dk/filmiskolen/undervisningsmaterialer/%c3%b8vrige/oevrige.htm
Fortællinger
Om den mundtlige tradition og historier fra Burkina Faso:
• Thyge Christensen: „Sådan har jeg selv hørt det. Historier fra Burkina Faso“.
Traditionelle fortællinger og dilemmaeventyr fra Burkina Faso:
• Thyge Christensen: „Ånden i baobabtræet“.
internettet
Ouaga Saga. Instruktøren og filmens hjemmeside (på fransk)
• www.dani­kouyate.com/fr/ouagasaga.php
Burkina Fasos historie
• http://da.wikipedia.org/wiki/Burkina_Faso#Historie
• http://dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema1999/Burkina%20Faso/33.htm
Nyere historie:
• www.um.dk/da/menu/Udenrigspolitik/Landefakta/LandefaktaAfrika/BurkinaFaso.htm
• www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/LandeOgRegioner/Programsamarbejdslande/BurkinaFaso/
• http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema1999/Burkina%20Faso/
Ulande, fattigdom og ulandsbistand
• Danidas ulandsportal for 7. ­ 10. Klasse: www.u­web.dk/
1

Danida og Jp’s undervisningsprojekt 3 Uger
­ med info om Danmarks samarbejdslande og 15 danskeres dagbøger derfra, herunder også Elisabeths dagbøger
og andet info om Burkina Faso:
• http://viden.jp.dk/undervisning/sites/3uger/
Specifikt: M. Elisabeth Sørensens officielle dag for Jyllands Posten:
• http://viden.jp.dk/undervisning/sites/3uger/projektet/dagboeger/ under Elisabeth
Om foldboldens betydning i Burkina Faso:
• http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/500dage/ekspeditionen/reportager/default.asp?cid=125059
skolegang
IBIS’ indsats for at få alle i skole:
• www.ibis.dk/verdeniskole/
Særligt om pigers (manglende) skolegang:
• ww.unicef.dk/script/site/page.asp?artid=87&Cat_ID=37
• www.unicef.dk/script/site/page.asp?artid=435
hiphop musik fra Burkina Faso
Clepto Gang – en af de populæreste grupper i burkinsk hip hop:
• www.cleptogang.com/ ­
Burkinske kontakter i Danmark
Den burkinske ambassade i Danmark:
• www.ambaburkina.dk/
Venskabsforeningen Danmark ­ Burkina Faso:
• www.burkinafaso.dk/
en sjov side med statistiske tal for verdens lande:
• www.worldatlas.com/geoquiz/thelist.htm
„list of countries by percentage of population living in poverty“:
• http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_percentage_of_population_living_in_poverty
Vækstvilkår i Danmark pr. 00 , Udgivet af økonomi- og erhvervsministeriet, www.oem.dk:
• www.oem.dk/publikationer/html/vvilkaar/kap01.htm
hjemmesider for folk, der vil starte deres egen virksomhed:
• www.startvaekst.dk/
• www.100svar.dk/efterstart_frame.asp
18

AppenDiks 1: GomBo
Tekst og musik: Clepto Gang, 2004
Sange kan høres på
www.cleptogang.com/videos/video.htm/
­ klik på GOMBO
Je suis déçu de la vie, parce que je déplore ceci.
Qu’on travaille dur sans en récolter les fruits.
Tandis que le soleil de la haut nous tape fort dessus.
Je pense à mes parents du village,
Qui se penchent sur la daba, pour cultiver dans la
souffrance.
Tout ça dans le soucis d’atteindre l’autosuffisance.
Quant aux fonctionnaires, après un mois de dur
labeur quelle salaire!
A peine de quoi nourrir la famille : une vraie misère.
C’est partout la même galère.
Mon ami ZONGO, a préféré partir pour le Congo.
Laissant derrière sa famille et son champ de gombo,
Ses quatre enfants dans les bras de MARIAM SONGO,
ad WEND-NAM songo.
Refrain:
WENDE, wa songui tondo.
Tes fils ont faim il ont besoin du gombo.
Voussoum songo pass MARIAM SONGO.
ad WEND -NAM songo vîima ya toogo.
WENDE, wa songui tondo.
Tes fils ont faim il ont besoin du gombo.
Voussoum songo pass MARIAM SONGO.
ad WEND -NAM songo vîima ya toogo.
Tout le monde veux avoir de l’argent.
Du noir au blanc, même du voleur au sergent.
Rien à foutre même, si je suis pas intelligent.
La seule chose qui compte, c’est avoir de l’argent.
Mais les gens n’aiment pas les gens.
Il y a des gens, qui tuent des gens, pour avoir de
l’argent.
Que l’homme est devenu méchant.
La seule chose qui compte, c’est avoir de l’argent.
Refrain
OUAGA va nous tuer.
Chaque jour les prix augmentent, on peux plus rien
acheter.
Et quand ils n’augmentent pas, les quantités sont
diminuées.
Le prix d’un seul comprimé, peux te déprimer.
C’est pour ça que parmi les maladies, les petits rhumes
et chichi sont mis de côté.
(Ça tue pas)
Ici chacun se cherche et on cherche le gombo.
A cause de 5 francs tous les pompistes ont chaud.
(demande !)
Et même que les gars apprennent comment biper
leurs gos.
Papa bip maman, mais maman se fâche.
Quand le vendeur de pagne arrive, ma maman se
cache.
A chaque fin du mois, il y a des bagarres de factures.
Le courant est coupé, le téléphone est codé.
Pour appeler ta go c’est dur.
Et quand tu rentres sous la douche,
On trouve que tu dure et on te traite d’inconscient.
Mais OUAGA est technique:
Apprends à lire le jeu.
A chaque coin de rue il y a la police calée au feu.
Refrain
WORLD CINEMA DK
Ledere: Henrik Hartmann (C:NTACT), Thomas Henriksen (Salaam DK) og Jane Ryborg (Odense Filmværksted)
Projektleder(WORLD CINEMA DK): Malene Rungvald Christensen
Festivalkoordinator, Salaam DK og undervisningsmateriale: Solveig Thorborg
WORLD CINEMA DK, undervisningsmateriale og evaluering: Mikkel Randløv
Layout: Frk. Madsen
Produceret med støtte fra DFI og Bikubenfonden.
Tak til Salaam DK, C:NTACT, Det Danske Videoværksted og programgruppen for WORLD CINEMA DK.
www.worldcinema.dk
19