1200723_Tanzania_Y's Men Danmark_19maj2012.indd
1200723_Tanzania_Y's Men Danmark_19maj2012.indd
1200723_Tanzania_Y's Men Danmark_19maj2012.indd
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tanzania
– Y’s Men Danmarks støtteprojekt i Sumbawanga
19. maj - 3. juni 2012
Med dansk rejseleder
1200723 d. 5. jan. 2012 / 2
Rejseledere
Karin og Ole Weber
Rejselederne, Karin og Ole
Weber blev i 2000 udsendt af
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
til Tanzania i et
3½ års DANIDA finansieret
personaleprogram. De skulle
færdiggøre og opstarte et Konference
center for den lokale
Brødrekirke i Sumbawanga.
Det var i denne periode ægteparret
etablerede projektet
FREMTID OG HÅB for gadebørn
i Sumbawanga. Siden hjemkomsten
i 2004, har de besøgt
Projektet, der nu omfatter tre
hjem, et drengehjem, et pigehjem
og et Drop-in center med
ca. 60 børn, mindst en gang
om året.
I dag drives projektet af en
bestyrelse her i Danmark og
Karin og Ole Weber har overgivet
ledelse og ansvar til denne
Bestyrelse. I 2010 ansøgte
Fremtid og Håb Y´s MEN Region
Danmark om støtte til at
opføre nye huse til børnene, og
blev udvalgt til at være det ene
af to sponsorater på hver kr.
500.000,00 i Y´s MEN indsamlingsår
2011-2012. Ole Weber,
der er tidligere arkitekt, har
tegnet dette projekt.
Rejsen som Unitas Rejser
arrangere for Y´s MEN, er bl.a.
et tilbud til bevægelsens medlemmer,
til bl.a. at komme ud
og bese det projekt der samles
ind til.
Nærmere oplysning om rejsen
hos Karin og Ole Weber +
4582 1680, E-mail ole.
weber@stofanet.dk
Se mere om Fremtid og Håb på
vores hjemmeside:
www.fremtidoghaab.dk
Tanzania
Vil du med til Afrika? På denne rejse vil du både opleve naturen og landet
på en helt særlig måde. Du kommer ikke som almindelig turist, men som
privat gæst. Du kommer i nærkontakt med afrikaneren i dagligdagen. Du vil
opleve folket i glæde og fest, men også fornemme deres vanskelighed er og
problemer.
Du vil besøge børnene på Bethania-hjemmet i Sumbawanga, som Y’s Men i
Danmark støtter i 2011/2012. De har brug for et nyt – og større sted at bo.
Vi forventer at byggearbejdet går i gang i løbet af foråret 2012.
Du vil også opleve millionbyen Dar es Salaam, se nogle af Afrikas vilde dyr
og bade i Det indiske Ocean.
Samtidig er en rejse til Afrika på mange måder en rejse til en anden planet.
Der er intet der på forhånd er sikkert. Her kan alt gå galt – og det kan man
ikke engang regne med. Kommer man med den forventning, kan intet gå
galt, og turen bliver en succes.
Program
Dag 1: Afrejse
Vi flyver fra Københavns Lufthavn midt på
eftermiddagen. Efter mellemlanding og flyskift
i London, fortsætter vi til Dar er Salaam,
hvor vi lander næste morgen. (M/-/A)
Dag 2: Dar es Salaam
Efter at alle formaliteter er på plads, kører vi
ind til byens centrum og gæstehuset, hvor
vi skal overnatte. Vores værelser er ikke
klare, men vi spiser morgenmad, og får
mulighed for at skifte tøj inden vi tager på
en tur rundt i byen.
Dar es Salaam er den største by i Tanzania,
og indtil 1974 var den landets hovedstad.
Byen er en blanding af gammelt og nyt,
afrikansk og europæisk. På rundturen kommer
vi bl.a. forbi ”Det sorte marked”, hvor vi
kan se (og købe) afrikansk kunst og souvenir.
Et besøg på Frilandsmuseet (Village
Museum), er der også tid til inden vi kører
tilbage til vort gæstehus.
Om aftenen spiser vi middag sammen på
Restaurant Sea Cliff helt ned til Det Indiske
Ocean. (M/-/A)
Dag 3: Dar es Salaam - Iringa
Vi spiser tidligt morgenmad, og er klart til at
køre vestpå. Vi kører ad Tanzam Highway,
og passerer Morogoro. Vejen går gennem
Mikumi Nationalpark, og her kan vi måske
se nogle vilde dyr. Vejen går videre gennem
Rubeho-bjergene og videre nedad langs
Ruaha-floden. I Ruaha-slugten passerer
vi baobabtræer, som er 3 - 4000 år
gamle. Mange afrikanere tror at disse
træer er bosted for ånder. I løbet af
dagen spiser vi vor medbragte madpakke.
Sidst på eftermiddagen kommer vi til
Iringa, byen på bjerget, hvor vi spiser
aftensmad og overnatter. (M/F/A)
Dag 4: Safari i Ruaha Nationalpark
Hvad er en rejse til Tanzania uden et
besøg i en nationalpark? Det er et
must, og denne dag er vi sikre på at se
nogle af de vilde dyr som lever i Ruaha
Nationalpark. I løbet af eftermiddagen
kører vi en tur, hvor vi møder nogle af
Afrikas vilde dyr.
Vi spiser aftensmad og overnatter i
Nationalparken. (M/F/A)
Dag 5: Safari i Ruaha Nationalpark
I løbet af formiddagen kører vi igen en
tur i parken. Efter frokost er der tid til
at køre tilbage til Iringa, hvor vi spiser
aftensmad og overnatter. (M/F/A)
Dag 6: Iringa - Mbeya
Fra Iringa kører vi gennem Tanzanias
sydlige højland. I Isimila kan vi se
stenredskaber som blev brugt for mange
tusinde år siden, og ikke så langt fra
dette udgravningsområde ser vi nogle
markante klippesøjler som er op til 15
m høje.
Sidst på eftermiddagen kommer vi til
Mbeya, hvor vi skal overnatte. (M/F/A)
Dag 7: Mbeya - Sumbawanga
Indtil nu har det meste af kørselen
været på gode hovedveje, men i løbet
af dagen fornemmer vi at vi kommer
længere ud i ”bushen”. Asfalten slutter,
og jordvejene begynder. Det røde støv
sætter sig i ansigt og hænder, og vi
fornemmer virkelig, at vi er i Afrika.
Ud på eftermiddagen - alt efter hvor
god eller dårlig vejen er - kommer vi til
Sumbawanga, hvor vi skal være i 5
nætter. (M/F/A)
Dag 8 – 11: Sumbawanga
Rækkefølgen af programmet i Sumbawanga
ligger ikke klart, og måske
kommer der også noget ekstra til, men
her kommer en lille oversigt over det vi
helt sikkert skal se.
Det er her i Sumbawanga "Fremtid og
Håb" har deres arbejde, og vi skal selvfølgelig
besøge deres afdelinger i Sumbawanga,
og ikke mindst byggegrunden.
"Fremtid og håb" har både et drengehjem,
et pigehjem og et drop-in center
i byen. Vi mødes med børnene, og
lader os underholde af deres optrin og
underholdning, men mon ikke vi også
får lov til at lege og hygge os med dem.
Vi besøger også Joseph og Asha, som
er de lokale ledere af arbejdet.
Søndag formiddag er det muligt at
være med til gudstjeneste i den lutherske
kirke i byen. Noget kan vi nikke
genkendende til fra den danske højmesse,
men det er også dele af gudstjenesten,
hvor vi rigtigt forstår at vi er
i Afrika.
Sumbawanga er en by med ca.
150.000 indbyggere, og selvfølgelig
bliver der også tid til at besøge den
lokale markedsplads og nogle af de
lokale seværdigheder, samt at gå på
opdagelse på egen hånd.
I Sumbawanga er flere forskellige kir-
ker repræsenteret. De driver forskellig
slags missionsarbejde, og vi besøger
bl.a. katolikkernes blindeskole, spædbørnshjem
og en tandlæge. (M/F/A)
Dag 12: Sumbawanga - Mbeya
Vi tager afsked med Sumbawanga og
børnene der. Der er ikke så mange
hovedveje i Tanzania, så vi kører samme
vej tilbage mod Dar es Salaam, som
den vi kom på.
Dagens mål er Mbeya, hvor vi skal
spise aftensmad og overnatte. (M/F/A)
Dag 13: Mbeya – Iringa
Vi kører fra Mbeya til Iringa, og nyder
landskabet stort set fra bilvinduet.
(M/F/A)
Dag 14: Iringa - Dar es Salaam
Vi fortsætter mod øst, og sidst på eftermiddagen
kommer vi til Dar es Salaam.
(M/F/A)
Dag 15: Dar es Salaam
Dagens program er afslapning. Måske
kommer rejselederne med nogle forslag.
Det kan være en tur på markedet,
eller måske nogle timer i solen.
Om aftenen spiser vi aftensmad sammen
på White Sand - den sidste af
slagsen i Tanzania på denne rejse.
(M/-/A)
Dag 16: Hjemrejse
Vi kører de sidste kilometer på tanzanisk
jord, og checker ind i lufthavnen.
Vi flyver igen via London, og lander i
København ud på aftenen. (M/-/-)
Se mere om de mange muligheder på www.unitasrejser.dk
Praktiske oplysninger
Pris
Pr. person ................................................................................. kr. 21.995,-
Rejsen gennemføres ved min. 12 deltagere
Prisen inkluderer
• Danske rejseledere
• Flytransport København – London – Dar es Salaam t/r
• Pt. kendte flyskatter og afgifter
• Bustransport iflg. program i Tanzania
• 14 overnatninger i delt dobbeltværelse med bad og toilet
• 15 x morgenmad, 13 x frokost og 14 x aftensmad
• Udflugter med entreer ifølge program
• Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
• Øvrige måltider og samt drikkevarer
• Drikkepenge på restauranter og hoteller samt til guide og chauffør
• Visum og forsikringer
Eventuelle tillæg
• Enkeltværelse .................................................................. kr. 2.500,-
• Sygdomsafbestillingsforsikring, 6% ............................. kr. 1.320,-
• Gouda Rejseforsikring, Super (under 70 år) ............... kr. 1.052,-
• Gouda Rejseforsikring, Super (fra 70 år) ..................... kr. 1.084,-
• Gouda Årsrejseforsikring (enkelt person) .................... kr. 640,-
• Gouda Årsrejseforsikring (husstanden) ........................ kr. 1.600,-
Helbredserklæring skal sendes til Gouda for rejsende o/70 år. Der tages
forbehold for ændringer i forsikringspriserne.
Måltider
Inkluderede måltider er hver dag markeret med M = morgenmad, F =
frokost og A = aftensmad. Ikke inkluderede måltider markeres med -.
Transport
Foregår med lokal bus. Generelt er hoved vejene i fin stand, men specielt
i området nær Sumbawanga kan vejstandarden være noget dårligere.
Overnatning
Indkvartering på turistklasse hoteller og gæstehuse med bad og toilet på
værelset. Afrikansk standard er ikke altid helt så høj som i Europa. Det
er indlagt vand og elektricitet, men desværre fungerer det ikke altid som
ønsket. Husk lommelygten, da vi skal bo i hytter, og strømaggregatet
bliver slukket om natten.
Klima og påklædning
Tanzania der ligger syd for ækvator er i troperne. Temperaturen i Dar es
Salaam, som ligger helt ned til Det Indiske Ocean, er på denne årstid
30-35 grader. I Rukwa provinsen, det sydlige højland, hvor Mbeya og
Sumbawanga ligger på 1800 m over havet, er der en behagelig dansk
sommertemperatur på omkring 25 grader i dagtimerne, men koldt om
natten. Der kan på denne årstid regnes med høj sol fra skyfri himmel fra
member of
raptim network
®
morgen til aften.
Vi anbefaler at medbringe godt fodtøj, badetøj, let sommertøj og en varm
trøje. Evt. solhat. Husk også solbriller og solcreme samt mosqitospray/
creme AUTAN. Fås på apoteket. Der bør endvidere medbringes nogle
plastic affaldssække samt en rulle tape til at indpakke kufferter og tasker
i, som beskyttelse mod støv fra de tørre sandveje vi kommer til at køre
på (støvet kommer ind i bussens bagagerum).
Valuta
Vi vil anbefaler at medbringe 100-200 USD i 20 Dollar sedler og med
nyere nummerering med i tasken. Nogle steder er der bankautomater,
men det er ikke altid nogle der virker. Derfor anbefaler vi at medbringe
rejsechecks og/eller kontanter, som kan veksles bl.a. i Dar er Salaam og
Sumbawanga.
Vaccinationer
Vi anbefaler at kontakte egen læge, Seruminstituttet eller Rejsemedicinsk
klinik i Århus eller Odense ca. 30-40 dage inden afrejse.
Pas, visum og rejseforsikring
Alle rejsende skal have eget pas. Passet skal være gyldigt 6 måneder
efter hjemkomstdagen. Der kræves visum for rejse til Tanzania. Dette er
ikke inkluderet i rejsens pris. Nærmere information herom følger. Alle
rejsende skal have rejseforsikring.
Drikkepenge
I mange lande er der en kultur for at betale drikkepenge til lokalguider
og chauffører i løbet af rejsen. Derudover kan der være en kultur for at
betale drikkepenge på fx restauranter, som man bør følge og respektere.
Hvis måltiderne er inkluderet i prisen, og på forhånd betalt af Unitas
Rejser, er drikkepenge herfor indregnet. Drikkepenge i forbindelse med
køb af drikkevarer er ikke inkluderet. Spørg gerne rejselederen om skikkene
i Tanzania.
Vi vil også møde mange tiggere på vores vej og ikke mindst mange små
tommer barnehænder der rækker ud efter os, så hav evt. altid lidt småpenge
(tanzanianske shilling) med i lommen.
Forbehold
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Alle vore rejser evalueres
og forbedres løbende på baggrund af vore rejselederes og deltageres
tilbagemeldinger. Af denne årsag kan der være ændringer i programmet,
fra rejsen blev købt, til den finder sted. Lokale forhold kan medføre,
at vi under rejsen er nødt til at ændre indholdet eller rækkefølgen i
programmet. Vores mål er at deltagerne får den bedst mulige rejse.
Almindelige betingelser
Rejsen er underlagt Unitas Rejsers almindelige betingelser vedr. pakkerejser,
som deltagerne forudsættes at være bekendt med. Betingelserne
fremgår af vores hjemmeside www.unitasrejser.dk.
Tlf. 87 231 240 • Fax 86 803 100 • rejser@unitas.dk • www.unitasrejser.dk
Medlem af Rejsegarantifonden reg. nr. 128.