tætpåkræft - Kræftens Bekæmpelse
Share Embed Flag
Download ePaper

tætpåkræft - Kræftens Bekæmpelse

tætpåkræft - Kræftens Bekæmpelse tætpåkræft - Kræftens Bekæmpelse

cancer.dk
26.07.2013 Views

XXXXXXXXXXX 30 Nr. 4. December 2003, 1. årgang tætpåkræft Kræftens Bekæmpelses Magasin 30 MILLIONER KR. TIL FORSKNING I MOBILSTRÅLER 4 TEMA: PATIENTER I BEHANDLING På patienthotel 12 www.cancer.dk 6-19 AFSKED MED FARFAR 26 Meningsløs Sorggruppe i kontakt til sygehuset Aalborg 17 30

XXXXXXXXXXX 30<br />

Nr. 4. December 2003, 1. årgang<br />

<strong>tætpåkræft</strong><br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>s Magasin<br />

30 MILLIONER KR. TIL FORSKNING I MOBILSTRÅLER 4<br />

TEMA: PATIENTER I BEHANDLING<br />

På<br />

patienthotel<br />

12<br />

www.cancer.dk<br />

6-19<br />

AFSKED MED FARFAR 26<br />

Meningsløs<br />

Sorggruppe i<br />

kontakt til<br />

sygehuset<br />

Aalborg<br />

17 30

information<br />

rådgivning<br />

2 <strong>tætpåkræft</strong><br />

HER KAN DU FÅ HJÆLP<br />

Kræftlinien<br />

Tlf. 8030 1030<br />

Åbningstider:<br />

Mandag-fredag kl. 9-21<br />

Lørdag og søndag<br />

kl. 12-17<br />

Lukket på helligdage<br />

Kræftrådgivningen<br />

i København<br />

og Frederiksberg<br />

Strandboulevarden 55<br />

2100 København Ø<br />

Tlf. 3525 7700<br />

Fax 3525 7711<br />

e-mail koebenhavn@cancer.dk<br />

Kræftrådgivningen<br />

på Frederiksberg<br />

Magnoliavej 9<br />

2000 Frederiksberg<br />

Åben onsdage i ulige uger<br />

kl. 16-18<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Københavns Amt<br />

Nørgaardsvej 10<br />

2800 Lyngby<br />

Tlf. 4593 5151<br />

Fax 4593 2844<br />

e-mail lyngby@cancer.dk<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Frederiksborg Amt<br />

Møllestræde 6<br />

Baghuset<br />

3400 Hillerød<br />

Tlf. 4822 0282<br />

Fax 4822 0288<br />

e-mail hillerod@cancer.dk<br />

<strong>tætpåkræft</strong><br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>s Magasin<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong><br />

Strandboulevarden 49<br />

2100 København Ø<br />

tlf. 3525 7500<br />

Giro: 302-6922<br />

Tryk: Franzen Offset A/S<br />

Oplag 100.000<br />

ISNN: 1602-9127<br />

Redaktør:<br />

Otto Bühring, journalist DJ<br />

tlf. 3525 7206, otto@cancer.dk<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Roskilde Amt<br />

Jernbanegade 16<br />

4000 Roskilde<br />

Tlf. 4630 4660<br />

Fax 4630 4661<br />

e-mail roskilde@cancer.dk<br />

Åben mandag til torsdag<br />

kl. 9-15<br />

fredag efter aftale<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Køge<br />

Torvet 11,1.<br />

4600 Køge<br />

Tlf. 5663 8229<br />

Åben hver torsdag kl. 16-19<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Holbæk<br />

Lægerne i Kirkestræde<br />

Kirkestræde 2, 2. tv.<br />

4300 Holbæk<br />

Tlf. 5944 1222<br />

Åben hver onsdag kl. 16-19<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Storstrøms Amt<br />

Dania 5, 1.<br />

4700 Næstved<br />

Tlf. 5574 0400<br />

Fax 5577 2284<br />

e-mail naestved@cancer.dk<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Maribo<br />

Maribo Sygehus<br />

Sdr. Boulevard 84<br />

4930 Maribo<br />

Tlf. 5478 3030<br />

Åben torsdage i ulige uger<br />

kl. 15-18<br />

Her kan du få hjælp - www.cancer.dk/raadgivning<br />

I redaktionen:<br />

Kurt Damsgaard, kommunikationschef<br />

DJ (ansvarshavende)<br />

tlf. 3525 7205, ktd@cancer.dk<br />

Julie Herdal<br />

tlf. 3525 7203, jkh@cancer.dk<br />

Lasse Foghsgaard<br />

tlf. 3525 7519, ljf@cancer.dk<br />

Jytte Dreier<br />

tlf. 3525 7204, jdr@cancer.dk<br />

Kræftrådgivningen i Bornholms<br />

Regionskommune<br />

Medicinsk sekretariat<br />

Bornholms Centralsygehus<br />

3700 Rønne<br />

Tlf. 5690 9198<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Fyns Amt<br />

Vesterbro 46<br />

5000 Odense C<br />

Tlf. 6611 3200<br />

Fax 6613 0618<br />

e-mail odense@cancer.dk<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Nordjyllands Amt<br />

Vesterå 5<br />

9000 Aalborg<br />

Tlf. 9810 9211<br />

Fax 9810 9233<br />

e-mail aalborg@cancer.dk<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Viborg Amt<br />

Rådgivningscentret<br />

Banegårdspladsen 2. 1.<br />

8800 Viborg<br />

Tlf. 8660 1918<br />

e-mail rdg.vib@vibamt.dk<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Thisted<br />

Thisted Sygehus<br />

Højtoftevej 2<br />

7700 Thisted<br />

Tlf. 9617 6361<br />

Tlf. træffetid onsdage kl. 9-11<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Holstebro<br />

Netværks Cafeen<br />

Sønderlandsgade 38<br />

7500 Holstebro<br />

Tlf. 9741 3055<br />

Åben hver torsdag kl. 16-19<br />

Maja Nisted<br />

Kalenderredaktør<br />

Lena Møller<br />

tlf. 3525 7483<br />

Billedredaktør<br />

Tomas Bertelsen<br />

tlf. 3325 0560<br />

Produktion<br />

Lisbeth Faarkrog Eg<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Århus Amt<br />

M. P. Bruuns Gade 29<br />

8000 Århus C<br />

Tlf. 8619 8811<br />

Fax 8619 7879<br />

e-mail aarhus@cancer.dk<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Ribe Amt<br />

Jyllandsgade 30<br />

6700 Esbjerg<br />

Tlf. 7611 4040<br />

Fax 7611 4041<br />

e-mail esbjerg@cancer.dk<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Sønderjyllands Amt<br />

Nørreport 4, 1.<br />

6200 Aabenraa<br />

Tlf. 7462 5150<br />

Fax 7462 5124<br />

e-mail aabenraa@cancer.dk<br />

Kræftrådgivningen<br />

i Ringkøbing Amt<br />

Codanhus<br />

Fredensgade 10<br />

7400 Herning<br />

Tlf. 9626 3160<br />

Fax 9716 8943<br />

• Åbner i januar 2004<br />

Hvor intet andet er nævnt, er<br />

åbningstiden mandag til torsdag<br />

kl. 9-16, fredag kl. 9-14<br />

RehabiliteringsCenter<br />

Dallund<br />

Dallundvej 63<br />

5471 Søndersø<br />

Tlf. 6489 1134<br />

Fax 6489 1514<br />

e-mail dallund@dallund.dk<br />

www.dallund.dk<br />

Grafisk tilrettelæggelse<br />

Esben Bregninge Design<br />

www.ebdesign.dk<br />

<strong>tætpåkræft</strong> sendes til<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>s<br />

medlemmer fire gange om året<br />

c@ncernyt<br />

Gratis abonnement på <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong>s elektroniske nyhedsbrev<br />

c@ncernyt på www.cancer.dk

vi mener<br />

En række internationale undersøgelser, herunder en fra<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>, viser, at strålingen (de elektromagnetiske<br />

felter) fra mobiltelefoner ikke er årsag til kræft i hjernen<br />

hos voksne. Men det er ikke blevet undersøgt, hvilke<br />

andre virkninger strålerne har på den menneskelige organisme<br />

som for eksempel koncentrationsbesvær og migræne.<br />

Vi ved ikke, hvor farlig strålingen fra mobilmasterne er,<br />

hvis den da er farlig. Det er aldrig blevet videnskabeligt<br />

undersøgt.<br />

Vi ved heller ikke, om strålerne (radiobølgerne) fra mobiltelefoner<br />

skader børn og unge. De er langt mere sårbare, fordi<br />

deres hjerne er under udvikling.Vi har i flere år været<br />

klar til at gå i gang med en større nordisk undersøgelse om<br />

følgerne af børn og unges brug af mobiltelefoner.Vore forskere<br />

har allerede søgt om penge til at få gennemført en<br />

sådan undersøgelse, men de har endnu ikke haft held til at<br />

få finansieringen på plads.<br />

Branchen anslår selv, at der alene sidste år blev<br />

solgt 1,2 millioner mobiltelefoner i Danmark.<br />

Mobiltelefonen må derfor sidestilles med andre<br />

daglige forbrugsvarer, og de bør ikke stå på<br />

■ Aktuelt:<br />

30 millioner kroner til forskning<br />

i mobilstråler 4<br />

TEMA: BEHANDLING<br />

■ Erik Rasmussen:<br />

Behandlet som sygdom og<br />

ikke som menneske 6<br />

■ En hjælpende hånd:<br />

Frivillig på Amtssygehuset<br />

i Herlev 10<br />

MOBILSTRÅLING SKAL UNDERSØGES<br />

■ Farmor på patienthotel 12<br />

■ Strålebehandling i Odense<br />

på et kvarter 14<br />

■ Patientberetning:<br />

Sjusk og ventetider til kontrol 16<br />

■ Patientberetning:<br />

Tilfældig kommunikation med<br />

sygehuset 17<br />

■ Forskerportræt:<br />

Bobby Zachariaes<br />

hypnotiske univers 18<br />

■ Fotocollage:<br />

Tredje gang lykkens gang? 22<br />

■ Træk støtten fra i skat 24<br />

hylderne uden varedeklaration. Det bekymrer befolkningen.<br />

Et massivt pres fra blandt andre <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong> om<br />

at få sat gang i de nødvendige undersøgelser er blevet hørt i<br />

Folketinget. Der er nu afsat 30 millioner kroner til at forske<br />

i, om strålerne fra mobiltelefoner og master reelt udgør et<br />

sundhedsproblem.<br />

Indtil det i givet fald er dokumenteret, at mobiltelefoner<br />

og mobilmaster er ufarlige, må tvivlen komme befolkningen<br />

til gode - især børn og unge. Det indebærer også, at der ikke<br />

indtil da stilles nye antenner op ved dagsinstitutioner og<br />

skoler.<br />

■ Super supper:<br />

I dag er suppe en trend 26<br />

■ Sorggruppe i Aalborg:<br />

Teenagere støtter hinanden 30<br />

■ 35 millioner kroner<br />

til forskning:<br />

Fem nye kræftprofessorer 32<br />

■ Jubilæumsforestilling i<br />

Det Kongelige Teater<br />

Kalenderen - 2. Sektion 6<br />

Alt om kræft - www.cancer.dk<br />

Anne Thomassen<br />

Formand<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong><br />

indhold<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 3

nyheder aktuelt MOBILSTRÅLER<br />

30 MILLIONER KRONER<br />

TIL FORSKNING I<br />

MOBILSTRÅLER<br />

Først fik den støtte fra<br />

teleselskaberne, så slap<br />

pengene op, nu kommer<br />

politikerne danskernes<br />

bekymring i møde og<br />

betaler for mere<br />

forskning i mobilstråler<br />

Af Hanne Sandvang og Jytte Dreier<br />

Foto Tomas Bertelsen<br />

Følg debatten på www.cancer.dk/mobil<br />

4 <strong>tætpåkræft</strong><br />

1992<br />

Flere og flere danskere får mobiltelefon,<br />

og det får forskere til at interessere<br />

sig for, om der kan være en sundhedsfare<br />

ved at bruge dem. <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong> har forskningschef Jørgen<br />

H. Olsen og overlæge Christoffer<br />

Johansen siddende i en ekspertgruppe<br />

i Sundhedsstyrelsen. Gruppen finder<br />

ud af, at de nemt kan forske i mobilstrålerne<br />

ved at sammenkoble mobilselskabernes<br />

kunderegistre og det danske<br />

cancerregister.<br />

1994<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>s Institut for Epidemiologisk<br />

Kræftforskning indleder<br />

et samarbejde med Telestyrelsen, Sonofon<br />

og TeleDanmark mobil om at<br />

undersøge risikoen for kræft blandt<br />

mobiltelefonbrugere.<br />

Sonofon og TeleDanmark leverer<br />

kopi af deres kundearkiv og støtter<br />

undersøgelsen med en million kroner.<br />

Undersøgelsen er den første af sin art.<br />

Dengang kunne man ikke koble mel-

lem brugere af mobiltelefoner, et centralt<br />

personidentifikationssystem (CPRnummeret)<br />

og et landsdækkende<br />

kræftregister i noget andet land i verden.<br />

1999<br />

I 1999 løb pengene ud, og <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong> måtte stoppe undersøgelsen.<br />

Foreningen søgte herefter alle<br />

danske operatører på markedet om<br />

yderligere 825.000 kroner for at få<br />

undersøgelsen gjort færdig.<br />

Den daværende sundhedsminister<br />

ønskede, at undersøgelsen blev gennemført.<br />

Han mente, at forbrugerne<br />

havde en interesse i at få afdækket, om<br />

der er en øget risiko for at udvikle<br />

kræft, hvis man taler i mobiltelefon.<br />

Ministeren støttede <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>s<br />

henvendelse til operatørerne ud<br />

fra samme devise - de måtte som producenter<br />

også være interesserede i at<br />

få afklaret, om der er en risiko.<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>s forskere fik<br />

ingen penge af operatørerne, men<br />

Ny forskning<br />

skal dokumentere,<br />

om børn tager<br />

skade af at tale i<br />

mobiltelefon<br />

finansierede selv resten af undersøgelsen<br />

gennem midler fra andre fonde.<br />

2001<br />

Den 7. februar 2001 blev undersøgelsen<br />

offentliggjort i Journal of the National<br />

Cancer Institute. Den viste, at<br />

voksne ikke får kræft i hjernen af at<br />

tale i mobiltelefon. Flere internationale<br />

undersøgelser har siden vist, at radiobølgerne<br />

fra mobiltelefoner ikke er<br />

årsag til kræft hos voksne.<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong> anbefalede<br />

dengang - og gør det fortsat - at man<br />

anvender forsigtighedsprincippet, når<br />

det handler om børns brug af mobiltelefoner.<br />

Foreningen opfordrede operatørerne<br />

og industrien til at betale penge<br />

til en fællesnordisk undersøgelse, så<br />

man kunne få dokumenteret, om børn<br />

og unge får kræft af at tale i mobiltelefon.<br />

2003<br />

I sommer sendte regeringen en redegørelse<br />

ud, der konkluderede, at radio-<br />

bølger fra mobiltelefonnettets sendemaster<br />

ikke udgør en sundhedsmæssig<br />

risiko. Men 1. november sagde et bredt<br />

flertal i Folketinget ja til at bruge 30<br />

millioner kroner på at forske i, om strålerne<br />

fra mobiltelefoner og master er<br />

et sundhedsproblem.<br />

Denne beslutning blev bl.a. truffet<br />

på baggrund af krav fra <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong> om at forske i mobilstråler.<br />

Et krav, foreningen bl.a. rejser på<br />

grund af bekymring blandt forældre,<br />

som vil have mobilmaster væk fra skoler<br />

og børnehaver, og fra mange kommuner,<br />

som vil forbyde flere master.<br />

Halvdelen af pengene til ny forskning<br />

i mobilstråler kommer fra statens<br />

forskningsråd og resten fra Videnskabsministeriet.<br />

Politikerne opfordrer teleselskaberne<br />

herhjemme til at fortælle,<br />

hvor de har opstillet master. Et ekspertpanel,<br />

Sundhedsstyrelsen sammensætter,<br />

skal vurdere den hidtidige forskning<br />

i mobilstråler og diskutere, hvilke<br />

spørgsmål der nu skal afklares.<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 5

6 <strong>tætpåkræft</strong><br />

Turen begynder<br />

kl. 6.30. Erik løber i<br />

gennemsnit 7 kilometer<br />

fire gange<br />

om ugen.<br />

DU HAR KRÆFT.<br />

DET ER MEGET<br />

ALVORLIGT.<br />

DU HØRER<br />

NÆRMERE…<br />

Da Erik Rasmussen fik kræft og for første<br />

gang kom i nærkontakt med det danske sundhedsvæsen,<br />

fik han et chok. Lægerne<br />

behandlede ham som en sygdom og ikke som<br />

et menneske. Han blev nødt til at søge andre<br />

veje for at finde den omsorg og hjælp, han<br />

skulle bruge for at overleve<br />

Af Julie Herdal Foto Tomas Bertelsen<br />

TEMA OM BEHANDLING<br />

I <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong> får vi mange breve, e-mails og telefonopkald<br />

fra mennesker, der som kræftpatienter eller<br />

pårørende har været i kontakt med de danske sygehuse.<br />

Nogle er glade for deres behandling andre kritiske. I dette<br />

nummer af <strong>tætpåkræft</strong> sætter vi fokus på begge sider: Vi<br />

giver plads for ønsket om bedre kommunikation, sammenhæng<br />

og menneskelig omsorg på sygehusene og viser, hvor<br />

nemt det kan være at være indlagt på patienthotel eller at<br />

gå til strålebehandling i Odense.<br />

■ Erik forlod Rigshospitalet og gik<br />

over mod taxiholdepladsen. ”Du hører<br />

nærmere”. Det var alt, lægen havde svaret.<br />

Hans milde grå øjne havde aldrig<br />

før set med så stor forvirring på verden.<br />

Hvad skulle han stille op med sig<br />

selv nu? Det var den 22. januar 1999.<br />

Med hjertet hamrende i brystet havde<br />

han spejdet efter et lettet, ubekymret<br />

udtryk i lægens øjne. Men han trak i<br />

stedet Erik ind i et sterilt undersøgelseslokale<br />

og sagde ”Vi har desværre<br />

fundet ondartede celler”.<br />

Nu skulle han hjem til Sidsel og fortælle,<br />

at hendes mand havde en livstruende<br />

kræftsygdom. Og han kunne ikke<br />

engang sige, hvad de skulle gøre. For<br />

han vidste det ikke. Han ville bare<br />

”høre nærmere”.<br />

NY DAGSORDEN<br />

Hvordan kunne han - sund, rask, i topform,<br />

aldrig-ryger - få kræft? Alle de<br />

beroligende bemærkninger fra folk - og<br />

fra lægerne selv – var ligegyldige nu.<br />

Den store bule, han for fire dage siden<br />

følte på sin hals, var<br />

ikke en vandcyste,<br />

TEMA:<br />

men en kræftknude<br />

BEHANDLING i mandlen, som havde<br />

dannet en dattersvulst<br />

lige ved<br />

siden af.<br />

Eriks karriere<br />

drønede af sted.<br />

Om kort tid skulle<br />

han på vegne af sin virksomhed, Mandag<br />

Morgen, holde foredrag for erhvervsledere<br />

og politikere om udfordringerne<br />

i vidensamfundet. Men koncentrationen<br />

flygtede.Alle de andres<br />

udfordringer i fremtiden forekom pludselig<br />

ligegyldige i forhold til den, han<br />

selv stod over for nu. Næste dag skulle<br />

han til sin første strålebehandling.<br />

EN ENGEL DERHJEMME<br />

Efter en læge på hospitalet konstaterede,<br />

at det var ”sandsynligt, at han ville<br />

dø af sin sygdom” stod det klart for<br />

Erik, at der måtte andre midler til end<br />

strålebehandling, hvis han skulle overleve:<br />

Sidsel blev den centrale person,<br />

der samlede trådende for Erik gennem<br />

hele behandlingen.<br />

Alt det, som systemet skulle have<br />

hjulpet med, gjorde Sidsel. Hun påtog<br />

sig ansvaret for at have overblik og<br />

bevarede kontinuiteten gennem hele<br />

behandlingsforløbet. Sammen lagde<br />

Erik og Sidsel en strategi for, hvad Erik

Eriks yngste søn, Thomas går i 1. klasse.<br />

Akupunktør Søren Ballegaard lindrer Eriks bivirkninger i halsen.<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 7

Dagens møde i Mandag Morgens redaktionsledelse.<br />

Til venstre for Erik sidder Kalle Jørgensen, til højre Jasper Steen Winkel.<br />

Aftensmad og Disneysjov.<br />

8 <strong>tætpåkræft</strong>

selv kunne gøre for at styrke sin krop.<br />

Det blev til en fælles kamp for at overleve<br />

kræften.Ventetiden mellem<br />

behandlingerne på hospitalet blev<br />

gjort til forberedelsestid. Grøntsager,<br />

lyst kød, frugtsaft, urtete, forskellige<br />

dråber og kosttilskud blev sat ind for<br />

at opruste immunforsvaret og akupunktur<br />

for at forberede Eriks halsvæv<br />

på den heftige beskydning fra lægernes<br />

strålekanoner. Med enorm støtte<br />

fra Sidsel og fra venner kæmpede Erik<br />

de næste otte måneder en indædt<br />

kamp for at holde sammen på sig selv,<br />

mens krigen mod kræftcellerne rasede<br />

i hans krop.<br />

NÅ JA…<br />

Den 20. august 1999 var både svulsten<br />

og metastasen strålet og skåret væk fra<br />

Eriks hals.Af de cirka tusind danskere,<br />

der hvert år får kræft i hoved-halsområdet,<br />

overlever omkring halvdelen deres<br />

sygdom. Erik var en af dem. Hans overlevelsesstrategi<br />

virkede. Erik mener, at<br />

akupunkturen hjalp hans hals gennem<br />

den komplicerede operation:Vævet var<br />

på trods af 35 strålebehandlinger smidigt<br />

nok til, at lægerne kunne undgå at<br />

skære vigtige nervebaner over.<br />

Eriks egen handlekraft havde sikret<br />

ham førligheden. Men lægebesøgene<br />

var uændrede.Til kontrol i september<br />

2003: ”Vi kan konstatere en indsnævring<br />

af spiserøret”. Den kvindelige<br />

læge peger på røntgenbilledet af Eriks<br />

hals. ”Nå, men hvad så?” Bekymringen<br />

kommer snigende igen. ”Det kan være<br />

arvæv, men vi ved det ikke. Derfor bliver<br />

vi nødt til at have dig i fuld narkose,<br />

for at undersøge det nærmere.”Tankerne<br />

accelererer, pulsen stiger. Undersøge<br />

ham nærmere. Hvis hun bare vidste,<br />

hvilket forløb han havde været<br />

igennem. Det var præcis, hvad lægerne<br />

sagde til ham dengang – ”Det er nok<br />

en vandcyste, men vi bliver nødt til at<br />

undersøge dig nærmere for at være sikre”.<br />

Men hun var bare endnu en læge,<br />

der ikke kendte ham. Ikke kendte til<br />

lige netop Eriks sygdomsforløb. Hun<br />

overbragte egentlig bare en besked fra<br />

røntgenfolkene.<br />

MÅSKE IKKE FORGÆVES<br />

I dag er Erik ikke et sekund i tvivl om,<br />

at det var hans egen kampvilje og<br />

Sidsels utrættelige støtte, der gav ham<br />

styrke til at overvinde kræften. Hans<br />

overlevelsesstrategi udkom som bog i<br />

oktober. I håbet om at hjælpe andre<br />

kræftpatienter. Og hjælpe læger til at<br />

forstå, at livet forandrer sig for altid fra<br />

den dag, man får kræft. Slaget står både<br />

i patientens krop og sind. Måske er<br />

min sygdom så ikke forgæves, tænker<br />

han, inden han forlader sit store, lyse<br />

kontor midt i København på vej til<br />

næste møde.<br />

BEDRE KOMMUNIKATION HJÆL-<br />

PER BÅDE LÆGE OG PATIENT<br />

De fleste bøger og undersøgelser, Erik<br />

Rasmussen har læst om kræft, kommer<br />

til samme konklusion: Hvis lægen og<br />

patienten har en god kommunikation,<br />

oplever patienten sin sygdom mere<br />

positivt og er derfor mere motiveret for<br />

selv at handle. På den måde lykkes<br />

behandlingen bed-<br />

re, og det gavner<br />

både læge og patient.<br />

TEMA:<br />

BEHANDLING<br />

AKTIVER<br />

PATIENTEN<br />

-Patienten er sundhedsvæsenets<br />

største uudnyttede<br />

ressource, siger Erik Rasmussen:<br />

Lægerne skal drage patienten ind i<br />

behandlingen af sygdommen, og patienten<br />

skal ikke bare vente, men aktivt<br />

forberede sig til behandlingen.<br />

-Når en person får en kræftdiagnose,<br />

er det ikke nok, at vedkommende<br />

møder et hold af læger, der udelukkende<br />

beskæftiger sig med, hvordan de<br />

kan bestråle, skære og medicinere sygdommen<br />

væk. Man har som menneske<br />

brug for hjælp til at komme sig både<br />

fysisk og psykisk over chokket og til at<br />

ruste sig til en helt ny tilværelse – for<br />

det er hele ens tilværelse, der er ramt<br />

af kræft og ikke kun ens krop, er Eriks<br />

Rasmussens pointe.<br />

Du kan købe Erik Rasmussens bog<br />

”Den dag du får kræft” gennem<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>. Den koster<br />

150 kr. for medlemmer og 199 kr.<br />

for ikke-medlemmer. Bogen kan<br />

bestilles på tlf: 3525 7540 eller på<br />

www.cancer.dk under menupunktet<br />

Bestil materiale<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 9

EN<br />

HJÆLPENDE<br />

HÅND<br />

Goddag - kunne De tænke<br />

Dem noget at drikke?<br />

Frivillig på kræftafdelingen<br />

i Herlev<br />

Af Helle Falborg<br />

Foto Tomas Bertelsen<br />

Hvis du vil være frivillig:<br />

www.cancer.dk/foreningen<br />

menupunktet Bliv frivillig<br />

10 <strong>tætpåkræft</strong><br />

■ En simpel sætning - en enkel forespørgsel.<br />

Men flere af patienterne på<br />

hæmatologisk afdeling på Amtssygehuset<br />

i Herlev bliver alligevel overraskede.<br />

Spørgsmålet kommer fra Anette Bie.<br />

En kvinde i cowboybukser og jakke.<br />

Ingen kittel, ingen hvide træsko - men<br />

et lille navneskilt og et badge, der<br />

viser, at hun er frivillig fra <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong><br />

-Jeg tror, jeg åbner for noget, når jeg<br />

kommer som privatperson. Noget som<br />

personalet måske ikke kan åbne for.<br />

Jeg tænker meget over, hvilket tøj jeg<br />

har på. En gang i starten havde jeg<br />

taget en hvid skjortebluse på, og der<br />

var et par stykker, der tog mig for at<br />

være personale. Jeg bestræber mig på<br />

at have meget privat tøj på og på at<br />

have badgen synlig, siger Anette Bie.<br />

TID TIL HJÆLP<br />

Anette Bie er at finde på hospitalsgangen<br />

hver onsdag aften. Hun er kommet<br />

her siden marts 2003, hvor hun sammen<br />

med andre frivillige begyndte et<br />

projekt med at tilbyde<br />

patienterne<br />

TEMA:<br />

det, personalet ikke<br />

BEHANDLING altid har tid til -<br />

nemlig en hjælpende<br />

hånd og en<br />

snak, når de har lyst<br />

til det.<br />

Spørgsmålet om<br />

drikkevarer er en af<br />

hendes måder at gøre patienterne<br />

opmærksom på, at nu er hun der, og<br />

hun har tid, hvis de har brug for hende.<br />

-Det slår mig stadig hver gang, når<br />

jeg går rundt og spørger, om de ønsker<br />

noget at drikke. Det er vigtigt for mig<br />

at være den ekstra service - at kunne<br />

tilbyde det ekstra gode, som personalet<br />

ikke altid har tid til. Det giver mig<br />

meget. Jeg bliver altid overrasket over,<br />

at mennesker, som er så syge, og som<br />

møder mig for første gang, er så åbne<br />

og tillidsfulde. Det er utroligt. Der er<br />

mange, der fortæller mig deres livshistorie,<br />

og det synes jeg er så fantastisk<br />

spændende. Det kræver meget koncentration<br />

- en koncentration, der kan<br />

gøre mig træt, men det er en god<br />

træthed, fortæller hun.<br />

Det er Kræftrådgivningen i Københavns<br />

Amt, der står bag projekt Samvær<br />

og Støtte på hæmatologisk afdeling.<br />

Formålet med projektet er at gøre<br />

en forskel og dække et behov for støt-<br />

te og kontakt, som det kan være svært<br />

for sygehuspersonalet at nå at dække i<br />

hverdagen. De frivilliges opgaver på<br />

afdelingen kan være at sidde hos patienterne<br />

og snakke, at hjælpe med at<br />

skrive breve eller gå ærinder eller<br />

måske tage et spil kort eller bare sidde<br />

og se tv sammen med patienterne.<br />

NYE ANSIGTER<br />

Da Anette Bie ankommer, går hun en<br />

runde på stuerne. Hun går ikke ind,<br />

hvis der er besøgende eller personale<br />

hos patienten. Hun spørger, om folk vil<br />

have noget at drikke - eller småsludrer<br />

lidt om kanalerne på tv’et. I dag er der<br />

mange nye, hun aldrig har set før. Et<br />

par stykker kigger undrende og spørger,<br />

hvem hun er, og hvorfor de bliver<br />

tilbudt noget at drikke nu. Hun svarer<br />

at hun er frivillig fra <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>,<br />

og hun er her for at gå lidt til<br />

hånde og dække de behov, patienterne<br />

og eventuelt også de pårørende måtte<br />

have. En patient siger spøgende, at han<br />

da gerne vil have en flaske rødvin - der<br />

må hun melde<br />

pas.<br />

Sygeplejerskerne<br />

er så småt<br />

begyndt at servere<br />

aftensmad. De<br />

bliver afbrudt, da<br />

en ny patient<br />

ankommer. Det<br />

er ikke blevet<br />

varslet, så der er problemer med at finde<br />

ud af, hvor hun skal placeres. Portøren<br />

underholder den ældre kvinde<br />

med at vise familiebilleder, og efter<br />

fem minutter bliver hun kørt ind på en<br />

stue.<br />

Der er stille på afdelingen, hvor der<br />

ligger patienter med blandt andet leukæmi,<br />

lymfeknudekræft og knoglemarvskræft.<br />

Det mest larmende er de<br />

skrappe farver på dørene og væggene.<br />

Her fra 21. etage er der en storslået<br />

udsigt, og hvis man har mod på det,<br />

kan man tage en tur på kondicyklen,<br />

der er stillet op foran et vindue.<br />

OVERSKUD TIL MERE<br />

Anette Bie har i mange år været indsamler<br />

for <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>. Hun<br />

meldte sig som frivillig til projektet på<br />

hæmatologisk afdeling, fordi hun følte,<br />

at hun nu havde tid og overskud både<br />

psykisk, familiemæssigt og arbejdsmæssigt<br />

til at gøre en større indsats. Og<br />

hun var ikke i tvivl om, at det var Kræf-

Anette Bie og de andre frivillige er på afdelingen for at tilbyde en hjælpende hånd og en snak,<br />

når patienterne har lyst og behov for det.<br />

tens <strong>Bekæmpelse</strong>, hun ville være frivillig<br />

for.<br />

-Det arbejde, <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong><br />

laver, ligger mit hjerte meget nær, og<br />

det her projekt tiltalte mig meget. Det<br />

er meget forskelligt fra at være for<br />

eksempel besøgsven - du ved aldrig,<br />

hvilke patienter du møder. Man skal<br />

virkelig have mod på at møde nye<br />

mennesker hele tiden - og måske ser<br />

man dem aldrig mere, siger hun.<br />

-Jeg føler ikke, at det æder af min fritid.<br />

Det er blevet en del af mig at være<br />

her. Hvis man skal være et sted som<br />

her, så skal man gøre sig klart, at det<br />

kan være hårdt. De er meget syge. Det<br />

er hårde skæbner, man møder, og det<br />

er ikke kun ét menneske - det er mange,<br />

forklarer Anette Bie.<br />

UDVÆLGELSE AF FRIVILLIGE<br />

Netop fordi det kan være hårdt, udvælges<br />

de frivillige også på baggrund af<br />

deres menneskelige egenskaber. Den<br />

frivillige skal være et modent menneske,<br />

der kan rumme andres fysiske og<br />

psykiske smerte og gerne selv have<br />

erfaring med alvorlig sygdom eller<br />

med samvær med meget syge mennesker.<br />

Før de frivillige møder op på<br />

afdelingen, kommer de på kursus i,<br />

hvad det vil sige at være frivillig, og de<br />

skal kende til sygdomsforløb hos<br />

meget syge mennesker.<br />

Anette Bie har tidligere arbejdet som<br />

fysioterapeut. I dag har hun skiftet<br />

spor og arbejder som kordegn, og hun<br />

læser teologi. Hun kender altså lidt til<br />

sundhedssystemet, som behandler,<br />

men også som patient, for hun har selv<br />

haft brystkræft. Men det er der ikke ret<br />

mange af patienterne, der ved.<br />

-Det er klart, at min erfaring som tidligere<br />

kræftpatient, hvor jeg også har<br />

oplevet de forskellige behandlingsformer,<br />

har givet mig en ballast, men det<br />

er bestemt ikke mit udgangspunkt<br />

over for patienterne. Det er mig selv<br />

som person. Jeg siger ikke, at jeg selv<br />

har haft kræft, medmindre jeg bliver<br />

spurgt direkte om det. Mit ærinde er<br />

kun at være der og være mig selv - at<br />

give den tid, de har behov for. Det er<br />

mit eneste ærinde. Derfor skal jeg også<br />

kunne klare, hvis patienterne siger, de<br />

ikke har brug for mig og min hjælp,<br />

siger hun.<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 11

FARMORS<br />

HOTEL<br />

Det ligner en gæst, som<br />

glad tager afsked med personalet<br />

på et hotel efter en<br />

ferie. Men det er det ikke.<br />

For bag hotellets glasfacade<br />

gemmer sig et hospital,<br />

bag de blå uniformer gemmer<br />

sig sygeplejersker, og<br />

gæsten er en patient<br />

Af Lasse Foghsgaard<br />

Foto Alex Tran<br />

12 <strong>tætpåkræft</strong><br />

Jette Gøtke tjekker ud efter fem dage på patienthotellet.<br />

■ Jette Gøtke har<br />

TEMA:<br />

ikke besøgt hotellet<br />

BEHANDLING af egen fri vilje.<br />

Hun har på sit fem<br />

dage lange ophold<br />

fået fjernet en<br />

kræftsvulst i brystet<br />

og modtaget den<br />

efterfølgende pleje<br />

på Afdeling A, som er den brystkirurgiske<br />

afdeling på Odense Universitets<br />

Hospital. Selve operationen foregik på<br />

hospitalet, men forberedelsen og plejen<br />

efter operationen foregik på patienthotellet.<br />

Jette Gøtke fortæller fra sit<br />

hotelværelse - tre timer før hun tjekker<br />

ud - at hun har følt sig meget privilegeret,<br />

når det nu ikke kunne være anderledes.<br />

-Jeg føler, at jeg har vundet den<br />

første kamp mod kræften i disse fantastiske<br />

rammer, fortæller hun fra sin<br />

lænestol med fodhviler, mens hendes<br />

øjne glider gennem rummet og stopper<br />

ved fjernsynet. -Det er skægt. Jeg<br />

har altid haft for vane at tænde for<br />

fjernsynet som noget af det første, når<br />

jeg ankommer til et hotelværelse. Men<br />

det har jeg simpelthen ikke haft tid til<br />

her. Det har jeg haft alt for meget selskab<br />

til. For eksempel kom et par af<br />

mine veninder forbi en aften med en<br />

dejlig madkurv, og så sad vi her og<br />

hyggede os med rødvin og det hele. En<br />

anden dag kom min svigerdatter og<br />

barnebarn på besøg, og dem inviterede<br />

jeg på frokost nede i spisesalonen.<br />

Jette Gøtke er ret sikker på, at hun<br />

ikke havde fået sit barnebarn at se,<br />

hvis hun havde haft et normalt hospitalsophold.<br />

-Med den rare atmosfære<br />

og mangel på synlig sygdom - jeg har<br />

jo mit eget tøj på - var det meget naturligt,<br />

at mit barnebarn kom med. I en<br />

overstadig stund fandt min svigerdatter<br />

og jeg faktisk ud af, at jeg nu var blevet<br />

hotelejer, og hotellet skulle selvfølgelig<br />

hedde "Farmors Hotel". Mit barnebarn<br />

kunne dog ikke forstå, hvorfor jeg ikke<br />

hellere ville være hjemme hos farfar.<br />

Med et nyt blik på det slukkede<br />

fjernsyn udbryder Jette Gøtke lige<br />

pludselig. -Nej, det er jo løgn det med<br />

fjernsynet. Der var en gang, hvor det<br />

tændte af sig selv, og frem på skærmen<br />

kom der en besked om, at jeg havde<br />

modtaget blomster, og de kunne afhentes<br />

i receptionen.<br />

Jette Gøtkes møde med hotelpersonalet<br />

har også været forbilledligt.<br />

-Første gang jeg dukkede op på hotellet<br />

blev jeg budt velkommen af en<br />

sygeplejerske, som har været min kontaktperson<br />

under hele forløbet. Hun<br />

viste mig hen til mit værelse, men trådte<br />

pænt i baggrunden, så jeg selv kunne<br />

åbne døren op. Denne lille scene<br />

fortæller også, hvordan rollefordelin-

-Inderst inde er jeg en glad 17-årig pige. Men pigen undrer sig over at skulle slæbe rundt på så gammel en krop, siger den<br />

62-årige Jette Gøtke under den afsluttende fysioterapi. Hun har nydt livet på patienthotellet med base på værelse 509.<br />

gen er her på stedet. Det er mig, der er<br />

vært på mit eget værelse, og sygehuspersonalet<br />

er mine gæster. På et tidspunkt<br />

var der faktisk en sygeplejerske,<br />

som gerne ville skifte mit lymfedræn,<br />

men da hun opdagede, at jeg havde<br />

gæster, ville hun komme tilbage på et<br />

mere passende tidspunkt. Og<br />

omvendt, hvis jeg har brug for hjælp,<br />

trækker jeg i snoren og så får jeg øjeblikkelig<br />

assistance. Det giver tryghed.<br />

En sidste ting, som har betydet<br />

meget for Jette Gøtkes ophold, er, at<br />

der ikke er nogen besøgstid. -Det<br />

betød for eksempel, at min mand kunne<br />

komme og gå, som han ville. Under<br />

operationen sad min mand her og<br />

læste lidt avis, hørte radio og krydsede<br />

fingre. Da jeg slog øjnene op til dette<br />

værelse, var det lidt ligesom at være<br />

kommet hjem.<br />

PATIENTHOTELLER<br />

Et patienthotel er et alternativ til en normal hospitalsindlæggelse for patienter, der<br />

selv kan gå rundt og f.eks. ikke kræver hjælp til at komme på toilettet eller tage tøj<br />

på (selvhjulpne patienter). Patienthotellet lever op til sit navn ved at have reception,<br />

restaurant og enkeltværelser med eget bad, toilet, TV, internetadgang, telefon<br />

og nødkald.<br />

En stor del af patienthotellernes gæster er kræftpatienter. Især kræftpatienter og<br />

pårørende, som kommer langvejsfra, har glæde af et patienthotelophold. Men<br />

også lokale kræftpatienter, som kræver pleje før og efter behandling, kan komme<br />

på patienthotel. Det er den hospitalsafdeling, som kræftpatienten er tilknyttet, som<br />

vurderer, om patienten bør tilbydes et hotelophold.<br />

I dag findes der fem patienthoteller i Danmark. De findes på Rigshospitalet,<br />

Odense Universitetshospital, Skejby Sygehus i Århus, Århus Kommunehospital og<br />

Århus Amtssygehus. Vejle Sygehus har en afdeling, som bliver kaldt et patienthotel.<br />

Randers Centralsygehus åbner et patienthotel i løbet af november, og Silkeborg<br />

Centralsygehus har netop fået bevilget penge til et patienthotel.<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 13

14 <strong>tætpåkræft</strong><br />

STRÅLE-<br />

BEHANDLING<br />

PÅ ET KVARTER<br />

Femten minutter tager det, fra Bente<br />

Wænnerstrøm træder ind ad svingdøren i<br />

bygning tre på Odense Universitetshospital,<br />

til hun igen står udenfor i efterårssolen<br />

- færdig med sin tiende strålebehandling<br />

Af Tor Øyan Foto Tomas Bertelsen<br />

LÆS OM STRÅLEBEHANDLING PÅ NETTET<br />

Læs mere om strålebehandling på www.cancer.dk<br />

under Alt Om Kræft<br />

Generel information om strålebehandling finder du<br />

under Behandling og Strålebehandling<br />

Information om strålebehandling i forbindelse med<br />

en bestemt kræftsygdom finder du under Kræftsygdomme<br />

og kræftsygdommens navn f.eks. Brystkræft og<br />

derefter Behandling.<br />

■ -Det er den rene ferie i forhold til<br />

kemoen, siger Bente, der har været<br />

igennem to operationer, kemoterapi og<br />

nu får stråler for brystkræft.<br />

-Første gang man skal finde strålebehandlingsafsnittet,<br />

kan man godt føle<br />

sig lidt på afveje, siger hun. -”Vi kender<br />

ikke dem, der går i kælderen”, sagde<br />

de på kemoafdelingen, inden de sendte<br />

mig herned. Men det kunne de jo<br />

nemt komme til, siger Bente lidt drillende.<br />

-De skal blot følge de gule pile i gulvet,<br />

sådan som vi patienter skal. Der er lidt<br />

samlebånd over det, men det er ret<br />

praktisk. Og så går det bogstavelig talt<br />

nedad bakke i de mange lange korridorer,<br />

hvor små elbiler suser omkring,<br />

siger Bente.<br />

Strålebehandlingsafsnittet på Odense<br />

Universitetshospital ligger i kælderen.<br />

På den måde er det nemmere at<br />

afskærme de seks store stråleapparater<br />

(accelratorer), som i gennemsnit<br />

behandler 125 patienter om dagen.<br />

-Når man først træder ind, har de<br />

lavet det rigtigt lyst og venligt, roser<br />

Bente.<br />

TEMA:<br />

-Jeg har faktisk<br />

BEHANDLING<br />

følt mig meget velkommen<br />

her. De<br />

gav mig en fast<br />

kontaktsygeplejerske,<br />

og jeg blev vist<br />

rundt på hele afdelingen,<br />

inden<br />

behandlingen startede. Men der er<br />

mange informationer. Derfor vil jeg<br />

anbefale, at man tager en med, som<br />

kan hjælpe med både at spørge og at<br />

huske. Det kan være en i familien, en<br />

ven eller en kollega. De fleste vil jo<br />

gerne hjælpe.<br />

PUDER OG PLASTIKSKALLER<br />

Inden strålebehandlingen begyndte,<br />

skulle Bente have støbt en form. Det er<br />

en stiv pude, som man skal ligge i, når<br />

man bestråles. Formen sikrer, at man<br />

ligger helt stille og på præcis den samme<br />

måde hver gang, så strålerne rammer,<br />

der hvor de skal. Nogle patienter<br />

får også støbt en skal, som de ligger<br />

delvis indeni. Det er typisk, hvis man<br />

skal have stråler på hoved eller hals. Og<br />

så går sygeplejerskerne rundt på afdelingen<br />

med store forme og plastikskaller<br />

med ansigtsfacon. Det er måske det<br />

mest synlige tegn på, at man er kommet<br />

på et strålebehandlingsafsnit.

Bente skulle også til simulation, inden<br />

den egentlige behandling kunne gå i<br />

gang. Der planlægger lægerne, hvordan<br />

strålerne bedst kan sendes igennem<br />

kroppen fra forskellige vinkler. Det<br />

kræftsyge område skal rammes så<br />

meget som muligt, samtidigt med at de<br />

raske områder rundt om rammes<br />

mindst muligt. Radiografen tegnede<br />

nogle streger på Bentes krop, som strålesygeplejersken<br />

bruger til at indstille<br />

selve stråleapparatet efter.<br />

-Jeg fik at vide, at jeg skulle undgå<br />

saltvand og klorvand, fortæller Bente.<br />

Det undrede jeg mig lidt over, men<br />

fandt så ud af, at det var for, at stregerne<br />

ikke skulle gå af, og fordi huden bliver<br />

ekstra følsom, når den får stråler.<br />

DET TIKKER<br />

Selve bestrålingen er overstået på få<br />

minutter. Bente får stråler én gang om<br />

dagen alle hverdage, indtil hun har<br />

nået 29 gange. Det er den fælles nordiske<br />

standard for strålebehandling efter<br />

den type operation, som Bente har<br />

haft.<br />

-Jeg kan ikke mærke noget under<br />

bestrålingen. Men jeg kan høre, at<br />

apparatet arbejder. Det tikker. Jeg fik<br />

fortalt, at mange ligger og tæller, så det<br />

er jeg også begyndt med. Men da de<br />

skal stille på apparatet undervejs, tager<br />

det ikke altid lige lang tid. Og så skal<br />

man huske at vinke, hvis man skal<br />

have fat i en sygeplejerske. De kan<br />

godt se mig, men døren er jo lukket, så<br />

de hører mig ikke, siger Bente.<br />

-Strålerne er røntgenstråler, blot kraftigere,<br />

forklarer sygeplejerske Inga<br />

Hartman, som arbejder på accelrator<br />

nummer fire, hvor Bente bliver<br />

behandlet. Strålerne går igennem kroppen<br />

og skader cellernes evne til at<br />

dele sig. De skader både raske celler<br />

og kræftceller. Hvilke bivirkninger man<br />

får, afhænger af, hvor strålerne rammer.<br />

-Det er normalt at huden bliver irriteret,<br />

men vi har noget pudder og creme,<br />

som lindrer i de fleste tilfælde.<br />

Mange kommer til strålebehandling<br />

kort efter, at de har fået stillet deres<br />

diagnose, så vi taler en del om, hvordan<br />

man har det med sin kræftsygdom<br />

her, fortæller Inga Hartmann. Omkring<br />

40 procent af alle kræftpatienter får<br />

strålebehandling. De fleste bliver<br />

behandlet ambulant, dvs. at de ikke er<br />

indlagt i den periode, de får stråler.<br />

ARBEJDSBETINGET BEKYMRING<br />

Bente Wænnerstrøm er socialformidler<br />

og møder mange kræftpatienter i sit<br />

arbejde. Så mange, at hun blev bekymret<br />

for, om hun også selv kunne være<br />

ramt. -Min egen læge ville godt undersøge<br />

mig for en sikkerheds skyld. Og<br />

så fandt han en knude fortæller hun.<br />

Bente kan nu se slutningen på sit<br />

behandlingsforløb. Hun har lovet sig<br />

selv en uge på hotel eller i sommerhus<br />

alene med sin mand. Efter nytår begynder<br />

hun at arbejde igen. På samme<br />

måde, som hun normalt råder andre til<br />

at gøre det: På halv tid.<br />

-Og så gider jeg ikke spilde tid på<br />

bagateller mere. Nej, det er bestemt<br />

ikke det samme liv, jeg skal tilbage til.<br />

Det er et andet. Og faktisk bedre, siger<br />

Bente.<br />

-Jeg kan ikke mærke noget under bestrålingen, men jeg kan høre at apparatet arbejder. Det tikker.<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 15

Af<br />

Hanne Sørensen<br />

Foto<br />

Tomas Bertelsen<br />

16 <strong>tætpåkræft</strong><br />

DYT, BÅT DYNAMOLYGTE<br />

Kontrol er en blandet fornøjelse, når<br />

jeg møder ventetider og sjusk<br />

■ Datoen for kontrol og blodprøvetagning er<br />

bestemt et halvt år i forvejen. Dagene går en efter<br />

en, både hurtigt og uendeligt langsomt, og nu er<br />

dagen og tidspunktet kommet, hvor man skal<br />

gøre sig klar mentalt og fysisk til mødet på<br />

Gynækologisk Ambulatorium. Man har en tid til<br />

kl. 10.15 vel vidende, at det ikke er en særlig god<br />

tid. Man møder op kl. 10.10, for man vil endelig<br />

ikke komme for tidligt, for ventetiden i venteværelset<br />

er ikke spor sjov.Venteværelset myldrer<br />

ind og ud med ambulante patienter. Men ens<br />

eget navn bliver ikke råbt op, selv om klokken nu<br />

er 10.45, en halv time efter mødetidspunktet.<br />

Klokken er nu 11.15, en time efter mødetid, og<br />

intet sker. Nu er det, man overvejer, om man simpelthen<br />

bare skal gå sin vej, fordi det her kan man<br />

bare ikke blive ved med at klare, men på den<br />

anden side, sygehuset er jo selvfølgelig ligeglad,<br />

om man er der eller ej. Det er jo mig, det går ud<br />

over, hvis der nu er noget galt! Altså bliver man<br />

endnu en gang siddende og sid-<br />

TEMA: dende, nu med meget svedige hæn-<br />

BEHANDLING der og totalt tom hjerne. Kl. 11.30 -<br />

PATIENT- man er stadig glemt. Sidder, og sid-<br />

BERETNING der nu ikke kun nervøs, men også<br />

rasende over den urimelige ventetid,<br />

der for det meste altid er!<br />

Endelig kl. 11.45 – halvanden time efter mødetidspunktet<br />

kommer lægen selv og henter en.<br />

Ikke et ord om, at man har måttet sidde til parade<br />

i stive halvanden time over tiden. Lægen begynder<br />

nu den nok så kendte rutine, hvor der ledes<br />

ihærdigt efter skemaet med svaret på blodprøven.<br />

Selv om man altså er ventet. Lægen finder omsider<br />

skemaet og oplyser, at prøven var normal ligesom<br />

de andre gange. Så siger lægen: ”Vi skal have<br />

undersøgt dig og set på den lille cyste, du har” og<br />

gør sig klar til undersøgelsen. ”Fordi det er jo derfor,<br />

du stadig kommer her, for at få undersøgt den<br />

cyste, som du har haft hele tiden”, hævder lægen.<br />

Jeg protesterer, fordi jeg har ikke haft denne cyste<br />

hele tiden. Men dette ved lægen altså ikke noget<br />

om. Lægen begynder den almene gynækologiske<br />

undersøgelse og siger, du har din livmoder!<br />

Hvad?! tænker man lynhurtigt, har du nu fået en<br />

ny livmoder, for man fatter altså slet ikke, at lægen<br />

kan sige sådan, fordi i journalen står jo udtrykkeligt,<br />

at man har fjernet alle underlivsorganer pga.<br />

kræft i højre æggestok. Men dette vidste lægen<br />

altså heller ikke noget om.<br />

IKKE LÆST JOURNALEN<br />

Så begynder lægen en undersøgelse af diverse<br />

lymfekirtler i lysken, maven og armhulen. Lægen<br />

vil undersøge højre armhule, men jeg protesterer<br />

igen, fordi der ingen lymfeknuder er at undersøge<br />

her. Hvorfor ikke? spørges der. Jeg må så oplyse<br />

om, at jeg tidligere har haft brystkræft. Lægen virker<br />

meget forbavset, men indrømmer så også, at<br />

han slet ikke har læst i min journal! Hvorfor er<br />

jeg der så overhovedet? Det er ikke første gang i<br />

de fem år, jeg har gået til ambulant kontrol, at jeg<br />

har oplevet meget lidt kendskab til mig og min<br />

sygdomshistorie, men denne gang synes jeg dog<br />

slog alle rekorder med flere meter! Det skal dog,<br />

også pointeres, at jeg har mødt et par enkelte<br />

læger, der virkelig havde sat sig ind i min situation.<br />

Hanne Sørensen er 51 år. Hun bor i Dianalund,<br />

er førtidspensionist og arbejder som sagsbehandler<br />

på halv tid. Hun fik brystkræft i 1986<br />

og kræft i æggestokkene i 1998.

Af<br />

Louise Nyholm<br />

Kallestrup<br />

Foto<br />

Lars Horn<br />

KLAR OG VENLIG<br />

BESKED -TAK<br />

Vores datter, Dicte, var to en halv<br />

måned gammel, da Morten fik konstateret<br />

Hodgkins lymfom, en slags lymfekræft.<br />

Jeg oplevede kontakten til sygehuset<br />

som tilfældig og meningsløs<br />

■ Da Morten endelig blev kaldt til undersøgelse<br />

på den afdeling, der skulle varetage behandlingen,<br />

var der gået mere end en måned, siden han havde<br />

været hos egen læge.Vi havde været parate til at<br />

se uhyret i øjnene, men i stedet fik vi lov til at<br />

vente og vente.<br />

Ugen efter den første samtale på sygehuset<br />

begyndte Morten på kemoterapien – et forløb jeg<br />

stadig får ondt i maven af at tænke på. Bivirkningerne<br />

blev efterhånden flere og værre, men oftest<br />

fik Morten besked om, at det måtte han bare stå<br />

igennem. Specielt den sidste gang blev han dog<br />

meget dårlig og måtte meget mod sit ønske indlægges.<br />

TEMA:<br />

Desværre kunne jeg ikke sidde<br />

BEHANDLING hos ham, for vi havde jo Dicte der-<br />

PATIENT- hjemme. Jeg talte med en meget<br />

BERETNING sød sygeplejerske, der virkelig havde<br />

føling med min bekymring. Det<br />

var rart, og jeg gik derfra med en<br />

lidt lettere følelse om hjertet.<br />

LIDT MEDFØLELSE<br />

Desværre varede lettelsen kun indtil sidst på aftenen.<br />

For da jeg ringede for at sikre mig, at der<br />

ikke var nogen forværring i Mortens tilstand, havde<br />

den søde sygeplejerske fra før fået fri, og afløseren<br />

meddelte mig tørt, at Morten var dårlig og<br />

nu kastede op igen, men hun vidste altså ikke lige<br />

hvorfor. Kort efter ringede jeg godt gal i skralden<br />

tilbage til sygehuset og krævede en forklaring,<br />

ellers måtte jeg jo komme derover selv.<br />

Lidt mere meddelsomt, og med lidt mere medfølelse<br />

fik jeg nu fortalt, at Morten havde spist lidt<br />

frugt og var blevet dårlig igen, men at det gik bedre,<br />

og at jeg ikke skulle bekymre mig.<br />

DU ER FOR RESTEN RASK<br />

Til undersøgelsen før strålebehandlingen spurgte<br />

vi lægen, hvornår Morten var rask.Til vores store<br />

glæde og forundring kunne hun fortælle os, at<br />

Morten skam var rask! Da vi gik derfra, var det<br />

med en underlig fornemmelse. Hvis vi ikke selv<br />

havde spurgt, havde vi slet ikke vidst det!<br />

Da afslutningen på stråleforløbet nærmede sig,<br />

gik vi ud fra, at der kom en indkaldelse til en<br />

afsluttende samtale om forløbet. Da indkaldelsen<br />

Louise Nyholm Kallestrup og Morten er begge<br />

ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet.<br />

Dicte er i dag ca. 10 måneder gammel.<br />

ikke kom, ringede Morten selv til sygehuset. Her<br />

fik han af vide, at det var ikke sygehusets praksis<br />

at indkalde til afsluttende samtaler.<br />

Så stod vi der igen. Jeg havde alle de uhyggelige<br />

billeder på min nethinde, og det har været umådelig<br />

hårdt at vriste dem af. Mand, kvinde, ung,<br />

gammel, nybagte forældre eller ej: En kræftdiagnose<br />

er en lussing af dimensioner. Den påvirker en<br />

psykisk såvel som fysisk. Den medicinske side af<br />

sygehusvæsenet virker, men den menneskelige<br />

del halter.<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 17

BOBBYS<br />

HYPNOTISKE<br />

UNIVERS<br />

Bobby Zachariae er en utraditionel<br />

kræftforsker. Han<br />

er hypnotisør og psykolog<br />

og finder sine svar i kræftpatientens<br />

sind og adfærd.<br />

Det vil han bruge til at sikre<br />

patientens livskvalitet i<br />

samarbejde med læger og<br />

sygeplejersker<br />

Af Maja Nisted og Lasse Foghsgaard<br />

Foto Rasmus Baaner/POLFOTO<br />

www.cancer.dk under Alt om kræft,<br />

Hvis du har kræft, Samtale med lægen<br />

18 <strong>tætpåkræft</strong><br />

■ Først tør man ikke rigtig kigge ham i<br />

øjnene. Men med hans venlige, brune<br />

øjne kan man alligevel ikke lade være,<br />

og så prøver man at fortrænge, at manden<br />

kan hypnotisere.<br />

EN BLANDING AF HELE VERDEN<br />

Manden hedder Hugh James Robert<br />

Zachariae, men for lethedens skyld kalder<br />

han sig selv for Bobby. Bobby er i<br />

bogstaveligste forstand ligeså sammensat<br />

som hans navn. Hør blot her: Hans<br />

farmor var fra Puerto Rico, hans farfar<br />

har aner fra Vestindien og Skotland, og<br />

hans far blev født i Thailand. Hans mormor<br />

var tysk, hans morfar var dansk og<br />

hans mor voksede op på Schackenborg.<br />

Det tager Bobby Zachariae ikke<br />

så højtideligt. Han siger: Jamen, så er<br />

jeg vel anden- eller tredjegenerationsindvandrer,<br />

og det er en tilfældighed, at<br />

jeg er endt her i Århus. For jeg er vokset<br />

op i Sverige, har haft min skolegang<br />

i Fredensborg, har været i USA i tre<br />

omgange og har været forbi Helsingør.<br />

-Hypnose er ikke noget jeg praktiserer<br />

privat. Det dur ikke at gøre det på<br />

mennesker, man<br />

TEMA:<br />

kender på forhånd,<br />

BEHANDLING selvom det vist en<br />

gang lykkedes mig<br />

at hjælpe en kusine<br />

med eksamensangst.<br />

Og hvis hypnose<br />

blev en naturlig<br />

del af mit privatliv,<br />

ville jeg med mine seks børn få<br />

mere end travlt. De gør mig travle nok<br />

i forvejen, siger han og hentyder til, at<br />

han bl.a. står for den daglige madlavning.<br />

Min favorit er Tom Kah Gai - en<br />

thaisuppe med kylling og kokosmælk,<br />

fortæller Bobby Zachariae.<br />

HYPNOSE PÅVIRKER<br />

IMMUNFORSVARET<br />

Bobby Zachariae vil helst snakke om<br />

hypnosens betydning i hans professionelle<br />

verden: –Hypnose er en af grundene<br />

til, at jeg sidder her i dag som<br />

leder af den psykoonkologiske forskningsenhed<br />

på Århus Kommunehospital.<br />

Jeg startede nemlig med at studere,<br />

om afspænding og hypnose kunne<br />

påvirke menneskers immunforsvar. I<br />

starten var mit fokus AIDS, men med<br />

tiden har jeg fået en stigende interesse<br />

for kræft, og det kulminerede med, at<br />

jeg fik tildelt et professorat fra <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong> for snart fem år<br />

siden. Min primære opgave har været<br />

at etablere og vedligeholde et psykosocialt<br />

forskningsmiljø. Det er ikke nemt,<br />

og det fortæller måske også, hvorfor<br />

der kun eksisterer to-tre psykosociale<br />

kræftforskningsmiljøer i Danmark, som<br />

det i øvrigt overvejende er <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong>, der lægger penge i.<br />

HISTORISK SKEPSIS<br />

-En af grundene til, at et miljø som<br />

vores kan have vanskeligt ved at slå<br />

igennem, er, at psykosocial kræftforskning<br />

betragtes som en blød videnskab.<br />

Vi undersøger f.eks. om stress eller<br />

depression kan øge risikoen for at få<br />

kræft, eller om det gør behandlingsmulighederne<br />

dårligere, hvis man har fået<br />

sygdommen. Kort sagt arbejder vi med<br />

folks tanker, følelser og handlinger. Det<br />

er først indenfor de senere år, at man<br />

er begyndt at acceptere, at der findes<br />

sammenhænge mellem krop og psyke.<br />

I sin tid, da vi begyndte at undersøge<br />

virkningen af hypnose, blev det af<br />

mange – ikke mindst af læger – betragtet<br />

som alternativt. Selv kan jeg ikke<br />

lide ordene alternativ eller alternativ<br />

behandling. Jeg hælder mere til, at man<br />

skal kalde det dokumenteret og ikkedokumenteret.<br />

Hypnosens virkning<br />

over for smerte er f.eks. dokumenteret.<br />

Tidligere manglede denne dokumentation,<br />

og da jeg begyndte at arbejde<br />

med hypnose, kunne selv mine forældre,<br />

som begge er læger, finde på at<br />

sige: Ja, Bobby, det kan godt være, at<br />

der er noget om det, men der er ikke<br />

evidens (bevis) for det.<br />

FRA BLØD TIL HÅRD VIDENSKAB<br />

Denne skepsis har ikke fået Bobby<br />

Zachariae til at give op, han har tværtimod<br />

taget det som en udfordring. Og<br />

det gør han med naturvidenskabens<br />

eget våben. For som Bobby siger: -Det<br />

kan godt lade sig gøre at sætte tal på<br />

folks følelser og adfærd, bl.a. gennem<br />

en avanceret spørgeskemateknik, og<br />

på den måde prøver vi at bidrage til at<br />

gøre den bløde videnskab hård. Et<br />

eksempel er et nyere projekt, hvor vi i<br />

tæt samarbejde med Onkologisk Afdeling<br />

D på Århus Kommunehospital<br />

undersøgte, hvilken betydning samtalen<br />

har under en konsultation. Det kan<br />

måske virke overraskende for de fleste,<br />

men undersøgelsen viser faktisk, at<br />

størstedelen af kræftpatienterne var tilfredse<br />

både med den personlige samtale<br />

og den lægelige behandling.

DE GODE SAMTALER<br />

Samtaler, hvor lægen i højere grad<br />

spørger til patientens tanker og følelser,<br />

øger tilfredsheden med samtalen<br />

og øger patienternes tro på, at de vil<br />

kunne håndtere livet og udfordringerne<br />

under og efter kræftbehandlingen.<br />

Bobby Zachariae understreger, at det<br />

er de få kræftpatienter, som er utilfredse<br />

med konsultationen, som man fremover<br />

skal fokusere på. -Hvis vi kan finde<br />

ud af, hvad lægerne skal gøre for<br />

også at give dem en god samtale, er vi<br />

nået meget langt.<br />

Bobby Zachariae sætter stor pris på,<br />

at læger og sygeplejersker langsomt får<br />

øjnene op for, hvor stor betydning en<br />

patientsamtale har, og hvordan man kan<br />

blive bedre til det. For eksempel er der<br />

flere og flere, som deltager i kommunikationskurser.<br />

Bobby Zachariae bringer<br />

dog en lille advarsel. -Det kan godt<br />

være, at sygehuspersonalet føler sig<br />

bedre rustet til en patientsamtale efter<br />

et kursus. Men det er også vigtigt at<br />

undersøge, om patienten også mærker<br />

en positiv ændring, og det planlægger vi<br />

i øjeblikket en undersøgelse af.<br />

IKKE 10 BUD,<br />

MEN 20 ANBEFALINGER<br />

I samme åndedrag vil Bobby Zachariae<br />

også opfordre læger og sygeplejersker<br />

til at læse de 20 anbefalinger, som indgår<br />

i bogen ”Patientens møde med<br />

sundhedsvæsnet. De mellemmenneskelige<br />

relationer – anbefalinger for kommunikation,<br />

medinddragelse og kontinuitet”.<br />

–Der er mange forskellige<br />

mennesker, som har bidraget til denne<br />

bog, men ikke mindst patientforeningerne.<br />

Så bogen er ikke kun set med<br />

lægens briller, men også i høj grad med<br />

patientens.Anbefalingerne er ikke nye,<br />

men nu er de samlet overskueligt og<br />

kan bruges som et instrument til at blive<br />

bedre til f.eks. at kommunikere.<br />

Hæng dem op på afdelingen og hjælp<br />

hinanden med at få dem ført ud i livet,<br />

lyder hans opfordring. (Læs bogen på<br />

www.cancer.dk, se henvisning på<br />

side 18)<br />

Bobby Zachariae venter også spændt<br />

på resultatet af en landsdækkende<br />

undersøgelse af kvinder med en særlig<br />

form for brystkræft. Her kigger han<br />

sammen med sine medarbejdere på,<br />

om bl.a. kontakt og støtte fra venner<br />

og familie kan have indflydelse på forløbet<br />

af sygdommen. De undersøger<br />

også, om kvindernes måde at håndtere<br />

Engang mødte jeg stor skepsis fra min omverden - og ja selv fra mine<br />

forældre. Men det gør jeg ikke i dag, siger Bobby Zachariae om sin forskning,<br />

som i høj grad tager udgangspunkt i menneskers sind og adfærd.<br />

CV – BOBBY ZACHARIAE<br />

48-årige cand. psych. dr. med. Bobby Zachariae er uddannet psykolog på Aarhus<br />

Universitet med en bachelorgrad i statskundskab. Den medicinske doktorgrad fik<br />

han i 1996 ved Aarhus Universitet for sin afhandling "Mind and immunity" (sind og<br />

immunforsvar). I 1992 modtog han prisen "The Henry Guze Award" for den bedste<br />

forskning inden for hypnose, og i 2002 blev han æresmedlem af Dansk Selskab for<br />

Hypnose.<br />

Bobby havde sit første møde med kræftpatienter i 1986, hvor han bl.a. arbejdede<br />

med kræftpatienter i psykoterapi. Hans forskning har koncentreret sig om sammenhænge<br />

mellem psyken og immunforsvaret, smerteforskning og senest om de psykologiske<br />

og sociale aspekter ved kræft – også kaldet psykosocial kræftforskning.<br />

I 1999 fik Bobby tildelt et femårigt forskningsprofessorat fra <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong><br />

til at forske videre inden for det psykosociale område. Han er i dag leder på Psykoonkologisk<br />

Forskningsenhed ved Århus Kommunehospital.<br />

følelser på kan have en betydning. Det<br />

er en landsdækkende undersøgelse, og<br />

hvis vi finder nogen sammenhænge, vil<br />

det støtte antagelsen om, at psyken<br />

spiller en rolle under kræftbehandlingen<br />

-Det vil være værd at forfølge, siger<br />

Bobby Zachariae.<br />

ÅNDELIG SCREENING<br />

Til sidst fortæller Bobby Zachariae om<br />

en af sine store drømme:At udvikle et<br />

spørgeskema, som kan identificere de<br />

få, der er dybt deprimerede eller i en<br />

anden form for krise og som har brug<br />

for hjælp af en psykolog, en ekstra<br />

samtale med sin praktiserende læge<br />

eller en god ven. Bobby Zachariae kalder<br />

det ”at skræddersy psykisk og social<br />

støtte til den enkelte patient”. –Det<br />

ville sikre et løft i livskvaliteten for de<br />

få, og alle de andre ville undgå overflødige<br />

tilbud, slutter han.<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 19

kort nyt<br />

20 <strong>tætpåkræft</strong><br />

FLERE PENGE TIL<br />

KRÆFTBEHANDLING<br />

I ROSKILDE<br />

Roskilde,Vestsjællands og Storstrøms<br />

Amter har i over 10 år<br />

samarbejdet på sundhedsområdet,<br />

og nu har det såkaldte 3-amt<br />

sat 17 mio. kr. ekstra af til kræftbehandling<br />

i budgettet for næste<br />

år. Det oplyser Roskilde Amts<br />

elektroniske magasin e-sund.<br />

Det er den medicinske kræftbehandling,<br />

der opgraderes, så<br />

Roskilde Amts sygehus kan modtage<br />

460 flere patienter næste år,<br />

ligesom der bliver penge til at<br />

give 2.250 ekstra kemobehandlinger.<br />

Men det er ikke kun næste år,<br />

der skal opgraderes på kræftbehandlingsområdet.<br />

Fra og med år<br />

2005 afsættes 35 mio. kr. ekstra<br />

om året.<br />

KØB BOGEN<br />

“KUNST TIL TIDEN”<br />

MED 60 DANSKE<br />

KUNSTVÆRKER<br />

60 af Danmarks bedste billedkunstnere<br />

er med til at fejre <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong>s 75 års jubilæum<br />

ved hver at donere et af<br />

deres værker til kræftsagen. I en<br />

80 HØRTE OM NY FORSKNING I BRYSTKRÆFT<br />

Det er ikke hver dag, man får lov<br />

til at se en brystkræftcelle begå<br />

selvmord eller se farvede kræftceller,<br />

der deler sig i et mørkekammer.<br />

Men det var, hvad 80<br />

fremmødte gæster oplevede på<br />

en guidet tur, da <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong><br />

holdt åbent hus søndag<br />

d. 12. oktober. Her fortalte kræftforskere<br />

fra Institut for Biologisk<br />

Kræftforskning om deres nye initiativ,<br />

oprettelsen af Dansk Center<br />

for Translationel Brystkræftforskning,<br />

som er et samarbejde mellem<br />

kræftforskere og hospitalslæger.<br />

Forskerne undersøger<br />

levende brystkræftknuder fra patienter<br />

og har som mål at omsætte<br />

opdagelser i laboratoriet til nye<br />

behandlingsmuligheder for patienterne<br />

hurtigst muligt. I løbet af<br />

de næste fem år undersøger forskerne<br />

knuder fra 500 brystkræftpatienter.<br />

vandreudstilling, som i årets løb<br />

har turneret rundt i hele landet,<br />

har alle de udstillede kunstværker<br />

været til salg, og hele salgssummen<br />

går ubeskåret til <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong>s arbejde med forskning,<br />

patientstøtte og forebyggelse.<br />

I forbindelse med vandreudstillingen<br />

udgives bogen ”Kunst til<br />

tiden” på 160 sider, der portrætterer<br />

de medvirkende kunstnere og<br />

deres kunst. Bogen koster 100 kr.<br />

ved køb direkte hos <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong>, Strandboulevarden<br />

49, 2100 København Ø, men den<br />

kan også bestilles på www.cancer.dk<br />

til 150 kr. inkl. porto. Læs<br />

mere om værkerne og kunstbogen<br />

på www.cancer.dk under ”75<br />

år for kræftsagen: Jubilæumsårets<br />

aktiviteter”.<br />

NESA-PENGE TIL<br />

KRÆFTPATIENTER<br />

En del af de uventet store indtægter<br />

fra Københavns Amts salg af<br />

aktier i elselskabet NESA til Elsam<br />

kan ifølge Berlingske Tidende<br />

betyde væsentlige forbedringer i<br />

behandlingen af kræftpatienter.<br />

Der er politisk enighed om at<br />

afsætte et større millionbeløb fra<br />

NESA-salget til at opføre en separat<br />

stråleterapibygning ved Herlev<br />

Sygehus. I alt er der tale om et<br />

byggeprojekt til 130 mio. kr. Byggeriet<br />

indebærer, at amtet indkøber<br />

flere strålekanoner og<br />

generelt forbedrer kvaliteten af<br />

kræftbehandlingen.<br />

Amtet står til at tjene ca. 1,3<br />

mia. kr. på salget af sine NESAaktier.<br />

Nyheder - www.cancer.dk

GOLFTURNERINGEN PINK CUP SAMLEDE FLERE<br />

END 400.000 KR. IND I KAMPEN MOD BRYSTKRÆFT<br />

Det blev Skovlunde/Herlev Dameklub,<br />

som blev holdvindere i<br />

Pink Cup’s landsfinale den 19.<br />

september. Ikke færre end 2.700<br />

kvindelige golfspillere landet over<br />

har fra april til september spillet<br />

med i Pink Cup-turneringen og<br />

dystet om at komme med til<br />

landsfinalen i Søllerød Golfklub.<br />

De fleste finaledeltagere fik en<br />

ekstra golfoplevelse ud af dagen.<br />

De fik nemlig fornøjelsen af at<br />

spille et hul med Pink Cup-turneringens<br />

ambassadør, Iben Tinning.<br />

Alle deltagerne var stolte over, at<br />

DIN VIRKSOMHED KAN<br />

STØTTE KRÆFTSAGEN<br />

Hver syvende erhvervsaktive<br />

dansker får kræft. Derfor vil<br />

næsten alle virksomheder opleve,<br />

at en medarbejder bliver ramt af<br />

sygdommen. Din virksomhed kan<br />

deltage mere aktivt i kampen<br />

mod kræft ved at blive erhvervspartner<br />

i “Virksomheder mod<br />

Kræft”. Med et årligt bidrag på<br />

1.800 kr. ekskl. moms støtter I<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>s arbejde<br />

inden for forskning, patientstøtte<br />

og forebyggelse. Beløbet er fuldt<br />

fradragsberettiget.<br />

Som noget nyt kan<br />

erhvervspartnere placere<br />

et banner fra <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong> på<br />

virksomhedens hjemmeside. Du<br />

kan få mere information om<br />

erhvervspartnerskab på<br />

www.cancer.dk/virksomheder,<br />

erhverv@cancer.dk eller hos Birgitte<br />

Strand på tlf. 3525 7559.<br />

Iben Tinning stillede fokus på<br />

dansk kvindegolf.<br />

Du kan få yderligere oplysninger<br />

om Pink Cup samt tilmelde<br />

din golfklub til Pink Cup 2004 på<br />

www.cancer.dk/pinkcup eller<br />

hos Majken Samsøe Moghaddas<br />

på tlf. 3525 7555 eller e-mail<br />

msm@cancer.dk<br />

De vindende piger fra Skovlunde/Herlev Dameklub fik overrakt en flot<br />

vandrepokal – en bronzeskulptur skabt af kunstneren<br />

Lina Murel Jardorf, som har doneret skulpturen til Pink Cup.<br />

Hovedsponsorer på arrangementet var Audi, Bitte Kai Rand og BT, mens<br />

delsponsorerne var Rosendahl, Garnier, Philips, Tryg og danskgolf.dk<br />

Vi støtter<br />

<strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong><br />

Som tak for din støtte kvitterer<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong> med en<br />

gave, som du kan bruge i virksomheden<br />

til glæde for alle. Vælg mellem<br />

årets kunsttryk af Arne Haugen<br />

Sørensen leveret med passepartout<br />

i mat sølvramme eller en<br />

Whiteboard fra Georg Jensen.<br />

NY PJECE OM DEN<br />

LINDRENDE INDSATS<br />

MOD KRÆFT<br />

Fra Center for Lindrende Indsats<br />

udkom i oktober 2003 pjecen<br />

”Anbefalinger og forslag til den<br />

videre proces”. Formålet med<br />

pjecen er at give bevilgende politikere<br />

og embedsmænd inden for<br />

sundhedsområdet et mere overskueligt<br />

billede af, hvordan man<br />

kan organisere den lindrende<br />

indsats i et amt. Pjecen foreslår<br />

hjælp til alvorligt syge og døende<br />

mennesker.Anbefalingerne bygger<br />

videre på anbefalinger fra<br />

rapporten ”Hjælp til at leve til<br />

man dør” fra maj 2001 – udarbejdet<br />

af Sundhedsministeriet,Amtsrådsforeningen<br />

og Kommunernes<br />

Landsforening.<br />

Pjecen er udgivet i samarbejde<br />

mellem <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>,<br />

Foreningen for Palliativ Indsats<br />

og Hospice Forum Danmark.<br />

Nyheder - www.cancer.dk<br />

kort nyt<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 21

kvit nemmere collage LYKKENS GANG?<br />

TREDJE GANG LYKKENS GANG?<br />

22 <strong>tætpåkræft</strong>

Tekst og foto: David Bust<br />

Efter at min far er død af leverkræft og<br />

min lillebror af lymfekræft, tænkte jeg,<br />

da modermærkekræft ramte min storebror,<br />

Michael, at jeg måtte dokumentere<br />

det og følge forløbet, så tæt jeg kunne.<br />

I løbet af 14 novemberdage i 2003<br />

har vi sammen været igennem mørke og<br />

lys, afmagt og håb. Følelser, delt med<br />

Michaels kone, Tina, og mærket af deres<br />

halvandet år gamle datter.<br />

Bare det denne gang må være:<br />

Tredje gang - Lykkens gang!<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 23

nyheder<br />

støtte TRÆK FRA<br />

Støtte til <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong><br />

kan trækkes fra i skat. Se<br />

her hvordan og nå det inden<br />

nytår<br />

24 <strong>tætpåkræft</strong><br />

TRÆK STØTTEN FRA<br />

STØT MED OVER 500 KR.<br />

Hvis du støtter <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong><br />

(og andre humanitære foreninger) med<br />

over 500 kr. om året, kan du trække<br />

beløbet fra i skat. Du kan dog højst<br />

trække 5.000 kr. fra. Dvs. giver du<br />

5.500 kr., kan du trække det maksimale<br />

beløb på 5.000 kr. fra i skat. Beløbet<br />

behøver ikke blive indbetalt på én<br />

gang. Du kan f.eks. godt give fire gange<br />

200 kr. i løbet af et år og trække 300<br />

kr. fra. (800 kr.-500 kr. = 300 kr.)<br />

MAKSIMALT FRADRAG<br />

Hvis du vil opnå størst muligt fradrag<br />

for støtte til en humanitær forening,<br />

skal du tegne et såkaldt gavebrev. Et<br />

gavebrev er en støtteaftale mellem dig<br />

og f.eks. <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>, hvor<br />

du forpligter dig til at betale et aftalt<br />

beløb om året i minimum 10 år. Hele<br />

den årlige støtte kan du så trække fra i<br />

skat, så længe beløbet ikke overstiger<br />

15.000 kr. om året.<br />

TRÆK DE GAMLE MØBLER FRA<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong> driver en række<br />

genbrugsbutikker – “igen” hedder de,<br />

som sælger møbler, tøj og ting, som er<br />

igen-butikken i Roskilde.<br />

testamenteret til foreningen, eller som<br />

folk bare forærer os. Du kan også trække<br />

gaver til igen fra på selvangivelsen,<br />

hvis værdien af den enkelte genstand<br />

overstiger 500 kr. Igen-butikkerne ligger<br />

i Århus, Randers, Herning, Kolding,<br />

Vejle, Horsens og Roskilde. Du kan finde<br />

adresserne på www.cancer.dk<br />

under Foreningen og Genbrugsbutikker.<br />

HJÆLP OS MED AT SPARE PENGE -<br />

TILMELD DIG PBS<br />

Du kan hjælpe os med at nedsætte<br />

vores omkostninger, hvis du betaler dit<br />

medlemskontingent over PBS. Det gør<br />

også din betaling nemmere. Du skal<br />

bare tilmelde din betaling til Betalings-<br />

Service, så ordner resten sig helt automatisk.<br />

Når du sparer os for omkostninger,<br />

bliver der flere penge til kræftsagen,<br />

så ring til os på tlf: 3525 7540<br />

og få en tilmeldingskupon eller aflever<br />

dit næste girokort i din bank med<br />

besked om tilmelding til PBS.

MOR ER EN ENGEL –<br />

BILLEDBOG FOR SMÅBØRN<br />

En ny billedbog for børn mellem<br />

tre og seks år tager fat på mange<br />

af de spørgsmål, som børn går og<br />

tumler med, når en af deres forældre<br />

skal dø. I ”Mor er en<br />

engel”følger vi de to søskende<br />

Jonas på ni år og Sofie på fire år,<br />

som får at vide, at deres mor har<br />

kræft og skal dø. Sofie forstår<br />

ikke, hvad det vil sige at være<br />

død, så hendes mor forklarer, at<br />

hun bliver en engel, som kan holde<br />

øje med Jonas og Sofie oppe<br />

JULEKORT<br />

TIL DIN<br />

VIRKSOMHED<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong> tilbyder i<br />

samarbejde med Calligraphen et<br />

stort udvalg af julekort.Alle julekortene<br />

leveres med matchende<br />

kuvert, og du kan vælge at få din<br />

virksomheds personlige julehilsen<br />

trykt på julekortene. Du kan<br />

bestille et katalog med de over 40<br />

forskellige julekort hos Mette Grymer<br />

på tlf. 3525 7124 eller ved at<br />

sende en e-mail til mgj@cancer.dk<br />

RÅDGIVNING FOR<br />

KRÆFTPATIENTER I RINGKØBING AMT<br />

I januar 2004 åbner <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong> en ny kræftrådgivning<br />

i Ringkøbing Amt. Hermed<br />

får borgerne mulighed for lokal<br />

støtte og rådgivning om kræft.<br />

Kræftrådgivningen vil bl.a. tilbyde<br />

rådgivning individuelt og i<br />

grupper, åbent-hus arrangementer<br />

og temamøder.<br />

Rådgivningen får til huse i<br />

Codanhus på Fredensgade 10 i<br />

Herning, hvor man i øjeblikket er<br />

i fuld gang med at indrette. Den<br />

holder åbent fire dage om ugen<br />

fra himmelen. Bogen er en god<br />

hjælp for børn og voksne til at<br />

komme igennem den store sorg,<br />

det er at miste en forælder. Den<br />

er skrevet af Jonas og Sofies mor<br />

og mormor – Susanne og Birte<br />

Engelhardt – og koster 199 kr.<br />

Efterskrift af Jes Dige fra <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong>, som til dagligt<br />

beskæftiger sig med børns sorg.<br />

Bogen er udgivet af Kroghs<br />

Forlag og kan købes hos boghandleren.<br />

fra 9 til 16 og fredage efter aftale.<br />

I Holstebro har Kræftrådgivningen<br />

et lokalkontor, som er<br />

åbent otte timer om ugen.<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong> bidrager<br />

med 60 pct. og Ringkjøbing Amt<br />

med 40 pct. af de årlige driftsudgifter.<br />

Lokalforeningen i Ringkøbing<br />

Amt har gjort en stor indsats<br />

for oprettelsen af den nye<br />

kræftrådgivning.<br />

Du kan kontakte Kræftrådgivningen<br />

i Ringkøbing Amt på tlf.<br />

9626 3160.<br />

NYT HÅB FOR<br />

KVINDER MED<br />

BRYSTKRÆFT<br />

Kvinder, som får antihormonbehandling<br />

(tamoxifen) efter operation<br />

for brystkræft, kan nu se<br />

frem til yderligere reduktion af<br />

risikoen for tilbagefald på 43<br />

pct., hvis de efterfølgende får<br />

behandling med et nyt antihormonpræparat,<br />

letrozol (femar).<br />

Det viser en ny undersøgelse,<br />

hvor næsten 5.200 kvinder efter<br />

overgangsalderen har deltaget.<br />

Undersøgelsen er publiceret i det<br />

anerkendte tidsskrift New England<br />

Journal of Medicine.<br />

Letrozol hæmmer væksten af<br />

hormonfølsomme brystkræftsvulster,<br />

dvs. svulster, som vokser, når<br />

det kvindelige kønshormon<br />

østrogen er til stede.<br />

-Letrozol skal ikke tilbydes<br />

som standardbehandling i stedet<br />

for tamoxifen. Det skal tilbydes<br />

kvinder, som allerede har fået<br />

fem års tamoxifen-behandling,<br />

siger professor, overlæge, dr.med.<br />

Henning Mouridsen, Rigshospitalet.<br />

Han regner med at kunne tilbyde<br />

den nye behandling med<br />

letrozol på Rigshospitalet inden<br />

for kort tid.<br />

Nyheder - www.cancer.dk<br />

kort nyt<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 25

Foto Tomas Bertelsen<br />

mad SPISEBORDET<br />

26 <strong>tætpåkræft</strong><br />

SUPER SUPPER<br />

■ Der var engang, hvor suppe var en klar bouillon<br />

med melboller og fedtperler. Men i dag er suppe ved<br />

at blive en ny trend. I storbyer som New York og London<br />

er suppebarer skudt op i gadebilledet, og også<br />

herhjemme er suppe ved at få en renæssance mange<br />

steder. Men det er egentlig ikke så mærkeligt, når man<br />

tænker på de næsten uendelige variationsmuligheder,<br />

som suppe rummer: Den kan serveres som forret,<br />

hovedret og sågar som dessert, man vælger selv, om<br />

retten skal være dyr eller billig, og kun fantasien sætter<br />

grænser for råvarernes sammensætning.<br />

Og så er suppe en god måde at få mange grøntsager,<br />

især af de grove. Nogle af os har lidt svært ved at<br />

spise nok af de grove grøntsager, som selleri, gulerød-<br />

der, persillerødder, pastinakker og rødbeder. Måske<br />

fordi de bliver kogt, stegt eller bagt. Den stigning, der<br />

har været i danskernes forbrug af grøntsager, skyldes<br />

primært, at vi spiser flere af de fine grøntsager, f.eks.<br />

tomat, salat og agurk. De grove grøntsager har et højt<br />

indhold af kostfibre, og dem er der god grund til at få<br />

mange af. Kostfibre i frugt og grønt er nemlig sammen<br />

med andre sygdomsforebyggende stoffer med til at<br />

nedsætte risikoen for kræft. Desuden giver de en<br />

større mæthedsfølelse i længere tid.<br />

Servér supperne med et godt brød til, så udgør de<br />

et fint aftenmåltid. Og så bliver der plads til lidt frugt<br />

bagefter.<br />

Foto John Bendtsen/Joakim

JORDSKOKKESUPPE MED TIGERREJER<br />

4 PERSONER<br />

400 g skrællede jordskokker<br />

i små stykker<br />

2 små skalotteløg i tern<br />

Det hvide af en porre i<br />

ringe<br />

1 skrællet madæble i både<br />

1 spsk olie<br />

1/2 l hønsebouillon<br />

1/2 l letmælk<br />

Muskatnød<br />

150 g tigerrejer med skal<br />

10 g smør<br />

Sautér jordskokker, skalotteløg,<br />

porrer og æble i olien,<br />

til løgene er blanke.Tilsæt<br />

bouillon og lad det<br />

småsimre til grøntsagerne<br />

er møre.Tilsæt mælken og<br />

blend suppen. Hæld suppen<br />

tilbage i gryden og<br />

smag til med salt, peber og<br />

muskatnød. Pil rejerne og<br />

skær tarmen ud. Den sidder<br />

lige under skindet ned<br />

langs ryggen på rejerne.<br />

Del rejerne i 2-3 stykker og<br />

sautér dem i smørret på en<br />

pande. Fordel rejerne i 4<br />

dybe tallerkener.Varm sup-<br />

Foto John Bendtsen/Joakim<br />

pen igennem og hæld den<br />

over rejerne.<br />

Grøntsager pr. person:<br />

ca. 150 g<br />

Tips<br />

En lidt mere avanceret<br />

udgave kan du lave således:<br />

Steg rejeskallerne i<br />

smørret, til de har skiftet<br />

farve, kom 1 1/2 dl vand på<br />

og lad det koge 20 min. Si<br />

skallerne fra og stil rejebouillonen<br />

koldt (evt. i fryseren),<br />

så fedtet stivner på<br />

overfladen. Fjern fedtet fra<br />

rejebouillonen og steg<br />

rejerne et par minutter<br />

deri.Tilsæt rejebouillonen<br />

til suppen sammen med<br />

mælken.<br />

GULERODSSUPPE MED<br />

INGEFÆR OG APPELSIN<br />

4 PERSONER<br />

2 spsk olivenolie<br />

1 tsk revet, frisk ingefær<br />

Fintrevet skal af en halv appelsin<br />

2 fed hakket hvidløg<br />

Gerne chili, spidskommen og/eller fennikelfrø<br />

125 g selleri i tern<br />

4 gulerødder i tern<br />

1,2 l god grønsagsbouillon/vand<br />

Lun olivenolie i en gryde, tilsæt ingefær,<br />

appelsinskal, hvidløg og krydderier og sauter<br />

det ca. 1 minut. Kom selleri og gulerødder<br />

i og sauter dem 1 minut.Tilsæt bouillonen/vandet<br />

og kog det i ca. 5 minutter.<br />

Blend suppen og smag til med salt og<br />

peber.<br />

Grøntsager pr. person: ca. 125 g<br />

En blender er en god investering, hvis man<br />

ofte laver purerede supper eller vil lave<br />

cremede saucer uden at bruge store<br />

mængder smør, fløde og æg. Fyld kun blenderen<br />

halvt op. Blend længe, så suppen bliver<br />

ekstra cremet. Har du en stavblender,<br />

tager du så meget suppe fra som muligt, så<br />

bliver grøntsagerne hurtigere pureret. I<br />

foodprocessoren blender du kun grøntsagerne<br />

og hæld dem tilbage i suppen.<br />

Det kan godt betale sig at lave en stor portion<br />

bouillon og fryse den ned i mindre<br />

portioner. Bruger du færdig bouillon, så<br />

vælg en bouillon, hvor der ikke er brugt<br />

smagsforstærker (oftest er bouillon uden<br />

smagsforstærker i pulverform). Bouillonterninger<br />

og -pulver er ofte meget salt. Brug<br />

lidt mindre bouillon og supplér med en<br />

suppevisk af f.eks. porretop, persillestilke,<br />

timian og et laurbærblad.<br />

Find flere suppeopskrifter på<br />

www.opskrifter.nu<br />

Gulerodssuppen er en af tre supper,<br />

som kokkene Rasmus Bo Bojesen og<br />

René Bolvig udviklede for 6omdagen i<br />

forbindelse med Kulturnatten i København.<br />

Se mere på www.6omdagen.dk<br />

Janne Bagger<br />

Madskribent<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 27

kort nyt<br />

28 <strong>tætpåkræft</strong><br />

JULEGAVEIDE –<br />

KOGEBOG TIL BØRN<br />

OG BØRNEBØRN<br />

Årets julegaveide til børn og barnlige<br />

sjæle er måske denne nye<br />

kogebog med titlen ”Søren<br />

Gerickes KØKKEN-SKOLE – en<br />

kogebog for børn, unge og lidt<br />

kejtede voksne”. Bogens 37 nemme<br />

og ultrakorte opskrifter er et<br />

resultat af et eksperimenterende<br />

samarbejde mellem Søren<br />

Gericke og forskellige skoleklasser<br />

og lærere. De mere end 500<br />

håndtegnede farve-illustrationer<br />

er udført af maleren Erik Hagens.<br />

Kogebogen koster 250 kr.Ved at<br />

bestille den på www.maddag.nu<br />

støtter man <strong>Kræftens</strong> Bekæmpel-<br />

1,2 MIO. KR. TIL PROJEKT OMSORG<br />

Gennem en årrække<br />

har kosmetikfirmaet<br />

GOSH A/S doneret<br />

ikke mindre end 1,2<br />

mio. kr. til projekt<br />

OmSorg, som<br />

hjælper børn og<br />

unge, der har mistet<br />

én, der står dem nær.<br />

Med pengene har<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong><br />

kunnet sætte<br />

fokus på en række problemer,<br />

som man hidtil har måttet lade<br />

ligge, blandt andet fordi de var<br />

for dyre.<br />

Maddag.nu er en ny hjemmeside<br />

for børn mellem 10 og 13 år, der<br />

selv vil lave mad. Hjemmesiden<br />

indeholder en opskriftssamling,<br />

som man kan abonnere på gratis.<br />

I hver opskrift vil børnene få<br />

inspiration til sunde retter med<br />

masser af frugt og grønt i, som<br />

se med 50 kr. Bogen kan også<br />

købes til samme pris hos boghandlere.<br />

-Med GOSH’s initiativ<br />

har vi fået en enestående<br />

mulighed for<br />

at etablere flere samtalegrupper<br />

for børn<br />

og unge, som har<br />

mistet forældre eller<br />

søskende, eller som<br />

har en livstruende<br />

sygdom tæt inde på<br />

livet, siger projektleder<br />

Per Bøge fra<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>. Sammen<br />

med konsulent Jes Dige fra Aalborg<br />

er han ansvarlig for projekt<br />

OmSorg.<br />

www.sundskole.nu/omsorg<br />

MADDAG.NU FOR BØRN MELLEM 10 OG 13 ÅR<br />

både er lette at lave, og som de<br />

samtidig kan lide at spise.<br />

-Vi håber, at børnene vil få fornøjelse<br />

af at skære, snitte, koge og<br />

brase, og at de senere i livet vil<br />

bruge deres viden til at spise<br />

sundt, siger Ida Husby, <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong>, som har deltaget i<br />

TAK FRA FRIENDY<br />

I sidste nummer af <strong>tætpåkræft</strong><br />

spurgte vi læserne, hvad den lille<br />

nye Friendtex-bamse skal hedde. I<br />

mellemtiden er det strømmet ind<br />

med spændende navneidéer og<br />

masser af rosende ord om bamsesamarbejdet.<br />

Bamsen er blevet døbt Friendy.<br />

Det var meget populært blandt de<br />

indsendte forslag, og så kan man<br />

også selv bestemme, om det skal<br />

være en pige- eller drengebamse.<br />

Indtil nu er der solgt knap<br />

11.000 bamser i Danmark, og<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong> er sikret<br />

minimum 500.000 kr. fra salget.<br />

Et stort tak for hjælpen skal<br />

lyde fra <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong> og<br />

Friendtex.<br />

PATIENTVIDEO OM<br />

PROSTATAKRÆFT<br />

Prostatacancer Patientforeningen<br />

– PROPA – har som en af de<br />

første patientforeninger produceret<br />

en video, der giver information,<br />

som mænd med prostatacancer<br />

og deres pårørende har brug<br />

for i tiden efter, at kræftdiagnosen<br />

er stillet.<br />

Den nye video med titlen ”Prostatakræft”<br />

kan lægen gratis give<br />

patienten med hjem, så han og<br />

hans pårørende i vante omgivelser<br />

kan sætte sig ind i de mange<br />

nye problemstillinger, som kræften<br />

giver.<br />

Du kan få yderligere oplysninger<br />

om PROPA på www.propa.dk<br />

eller tlf. 6611 3200.<br />

arbejdet med de nye opskrifter til<br />

børn.<br />

Hjemmesiden blev lanceret den<br />

1. oktober af <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong><br />

og Forbrugernes Hus. Læs<br />

mere på www.maddag.nu<br />

Nyheder - www.cancer.dk

82.000 KR. TIL AT FOREBYGGE SOLSKADER Ken Bukrinsky fra tøjfirmaet<br />

Selv om vi har det med at glemme<br />

det, så var der bare masser af<br />

sol og varme i juni, juli og august.<br />

Rigtig mange mennesker valgte<br />

også at beskytte sig mod solens<br />

stråler. I hvert fald er regnskabet<br />

på kampagnen "Protect the skin<br />

you are in" gjort op - 81.172 kr.<br />

til <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>s arbejde<br />

Unge & Sorg (tidligere Ungekontakten)<br />

er en landsdækkende gratis<br />

rådgivning til unge, hvis forældre<br />

er alvorligt syge eller døde.<br />

Unge & Sorg er ledet af professionelle<br />

behandlere, der arbejder<br />

sammen med unge frivillige, som<br />

har personlige erfaringer med de<br />

tanker og følelser, der ofte opstår,<br />

når ens mor eller far er alvorligt<br />

syg eller død. Man kan nu ringe til<br />

den anonyme telefonrådgivning<br />

og tale med en ung frivillig mandag<br />

til torsdag mellem kl. 17 og<br />

21 på tlf. 70 209 903.<br />

med forebyggelse af solskader og<br />

hudkræft.<br />

Det er tøjfirmaet InWear, som<br />

står bag initiativet. De solgte i<br />

foråret og sommeren solbluser og<br />

hatte til fordel for <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong>s arbejde.<br />

UNGE & SORG UDVIDER ÅBNINGSTIDERNE<br />

www.solen.dk<br />

I november åbnede en elektronisk<br />

brevkasse, hvor unge og<br />

deres forældre kan skrive ind med<br />

spørgsmål, som besvares af de<br />

unge frivillige.Alle spørgsmål vil<br />

blive lagt ud på hjemmesiden,<br />

men man vil forblive anonym:<br />

www.ungeogsorg.dk<br />

InWear overrækker de 81.172 kr.<br />

til den kendte skuespiller Ellen<br />

Hillingsø, som er ambassadør for<br />

kampagnen "Protect the skin you<br />

are in". -Jeg håber, der kommer<br />

en lignende kampagne til næste<br />

år. Det er vigtigt, at vi lærer at<br />

passe bedre på os selv i solen. Så<br />

værsgo' <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>,<br />

penge til at forebygge for, siger<br />

Ellen Hillingsø.<br />

Billedet er fra en kampagne for Unge & Sorg,<br />

som kan ses rundt om i landet<br />

på plakater og GoCards.<br />

Nyheder - www.cancer.dk<br />

kort nyt<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 29

sorggruppe AALBORG<br />

”DET HER ER MEGET BEDRE END HOS<br />

En gruppe teenagere, der har mistet en forælder<br />

på grund af kræft eller har en syg far eller<br />

mor, mødes hver anden tirsdag aften i Aalborg<br />

for at støtte hinanden, men også for at have det<br />

sjovt sammen<br />

Af Jytte Dreier Foto Michael Bo Rasmussen<br />

■ -Der er ikke stjernestunder hele tiden, men det kan<br />

omgangskredsen ikke helt gennemskue. De tror, alt er vel,<br />

når jeg smiler, siger Marie.<br />

Menuen står på rugbrød, franskbrød, leverpostej og forskelligt<br />

pålæg og lidt grønt. Stemningen er hyggelig, og snakken<br />

går nu løst og fast om uddannelse, arbejde, de nyeste<br />

film i biografen og om FCK. Så er det istid. Nogle af drengene<br />

tager jakker på. Desserten skal hentes hos McDonalds.<br />

Drengene kommer tilbage, og isen bliver spist med stor<br />

velbehag. Og nu skal vi i gang. Det er tirsdag aften. <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong>s Teenagegruppe er samlet.<br />

Jes Dige byder velkommen.Alle præsenterer sig: Peter fra<br />

Thisted, Sofie fra Aalborg, Danni fra Århus, Mikkel fra Hirtshals,<br />

Ebbe fra Aalborg, Martin fra Frederikshavn, Mark fra<br />

Sejlflod, Simone fra Rougsø, Marie fra Brovst og søstrene Jeanet<br />

og Karin fra Brønderslev.<br />

I aften er en speciel aften. For der er en ny med. Det er<br />

Camilla på 17 år. Hendes mor har fået tilbagefald af sin<br />

kræftsygdom og kan ikke helbredes. Camilla er beklemt ved<br />

situationen. For det er så svært at forlige sig med den tanke,<br />

at mor skal dø.<br />

FAR KUNNE SELV TRÆKKE I SKJORTEN<br />

Det er fjerde gang, at Peter Kristensen har taget bussen fra<br />

Thisted til Aalborg for at mødes med vennerne. Det er nu<br />

halvandet år siden, Peters far døde - syv dage efter Peters 15<br />

års fødselsdag. Selv om de andre har hørt Peters historie,<br />

bliver der fuldstændig stille i lokalet.<br />

Peter kigger på Camilla og siger. -Jeg får 10 gange mere ud<br />

af at være i gruppen. Meget mere end de gange, jeg har talt<br />

med en psykolog. Hun forstod mig ikke. Det gør I, siger Peter.<br />

Peters far fik lungekræft og døde tre måneder senere.<br />

Peter havde forinden kun nået at bo hos sin far i ni måneder.<br />

Peters forældre var skilt.<br />

-Far og jeg havde det godt sammen, og hverdagen fungerede<br />

godt. Da han blev syg, overtog jeg blot alle de praktiske<br />

opgaver som tøjvask, madlavning, rengøring, og jeg skiftede<br />

30 <strong>tætpåkræft</strong><br />

Nogle af de spørgsmål, Jes stiller, er mærkelige. Men jeg svarer,<br />

og pludselig har jeg snakket længe. Men sorgen kommer<br />

ud. Jeg har nemlig fået det meget bedre, siger Mark Dahl.<br />

plaster på hans sår, fortæller Peter.<br />

I takt med, at faderen blev mere og mere syg, tog Peter sig<br />

også af den personlige pleje. -Jeg hjalp ham i bad. Far kunne<br />

selv trække i skjorten. Resten hjalp jeg ham med, siger Peter.<br />

Peters far blev indlagt på sygehuset. -Jeg passede min skole<br />

og besøgte far hver dag. På sjette dagen havde far det<br />

godt og var i sit eget tøj. Men dagen efter i skolen blev jeg<br />

hentet midt i en tysktime. Far var død!<br />

-Jeg ville så gerne have været hos ham, da han døde. Hvorfor<br />

var der ingen voksne, der spurgte mig, om jeg ville komme,<br />

når de kunne se, at han snart ville dø? spørger Peter.<br />

Peter havde ingen at tale med om tabet eller det store<br />

ansvar, han havde påtaget sig. -Ingen så, det jeg gjorde, kun far.<br />

JEG HAVDE JO PRØVET DET VÆRSTE<br />

Nu overtog Morsø Kommune Peter. Han blev anbragt i familiepleje<br />

hos en ung familie. -Det duede slet ikke. De kunne<br />

ikke engang finde ud af at få mig op til tiden om morgenen.<br />

-Jeg ville gerne flytte, men kommunen truede mig i stedet

EN PSYKOLOG”<br />

med børnehjem. Jeg tænkte, jeg havde jo prøvet det værste.<br />

Min far døde jo, så hvorfor ikke, siger Peter.<br />

Men Peter nåede ikke på børnehjem, for han fandt selv en<br />

plejefamilie. En familie, som han har boet hos siden 12. december<br />

sidste år. -Det var min bedste julegave. Det er også<br />

dem, der har hjulpet mig med at komme i teenagegruppen,<br />

siger Peter.<br />

Nu er det Dannis tur. Dannis mor døde i 1998. Han var<br />

fem år dengang. Danni har været med i gruppen i snart et<br />

år. Han stopper til jul, fordi han i begyndelsen af det nye år<br />

skal starte i en ny sorggruppe sammen med sine to brødre.<br />

-Jeg har altid været en stille dreng og havde det svært i<br />

skolen. Det var først, da jeg kom med i gruppen, at jeg<br />

SORGENS VEN<br />

TV2 sendte onsdag den 26. november<br />

udsendelsen “Sorgens ven”.<br />

I udsendelsen mødte vi blandt<br />

andet Mark fra Storvorde. Mark er i<br />

dag 14 år. Marks forældre var skilt,<br />

men da Marks mor døde i februar<br />

2002, skulle Mark flytte sammen med<br />

sin far. For at gøre det så let som<br />

muligt for Mark flyttede Marks far fra<br />

Aalborg til Sejlflod. Han ville gerne, at<br />

Mark fortsat kunne være sammen<br />

med sin stedfar og lillesøster. -Det går<br />

rigtig godt nu. Jeg går i 8C, men skal<br />

efter sommerferien starte på Himmerlands<br />

efterskole. Jeg glæder mig, for<br />

der er der masser af muligheder for at<br />

dyrke sport, siger Mark. Det kan han<br />

-Det er fjerde gang, jeg er her i aften. Det er min plejefamilie,<br />

som har hjulpet mig med at komme med i teenagegruppen.<br />

Det er jeg glad for. For jeg får en masse ud af det, siger<br />

Peter Kristensen.<br />

lide. Han spiller badminton og er fan<br />

af FCK.<br />

SORGGRUPPER<br />

Peter, Mark og Danni er nogle af de<br />

børn og unge, som hvert år mister en<br />

forælder. Der sker for ca. 4.000 børn<br />

og unge hvert år.Teenagegruppen på<br />

kræftrådgivningen i Aalborg har 10<br />

års jubilæum i år. -Man kan være med<br />

i gruppen, lige så lang tid man har<br />

brug for det, det vil oftest sige et par<br />

år. Og det er som regel også nok. For<br />

så skal de videre, siger Jes Dige, pædagogisk<br />

konsulent, som står bag gruppen.<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong> har gennem<br />

en del år arbejdet med projekt<br />

begyndte at snakke om mors død. Det hjælper at være sammen<br />

med andre, der har prøvet det. Og efter jul kan jeg også<br />

bedre snakke med mine brødre, siger Danni og kigger på<br />

Camilla.<br />

Camilla lytter. Hun synes ikke, det er så let. For alle har jo<br />

mistet. Det har hun ikke.<br />

-Jeg tror alligevel, du kan lære noget af dem. Flere har jo<br />

haft en syg forælder længe. De kan jo blandt andet fortælle<br />

dig om, hvordan man får sagt farvel til sin mor. Det kan<br />

Marie måske fortælle lidt om, siger Jes Dige.<br />

Se mere på www.sundskole.nu/omsorg eller ring på 3525 7500<br />

“OmSorg”, der dels har til formål at få<br />

børnehaver, skoler og gymnasier til at<br />

lave en plan, når et barn/teenager<br />

mister en forælder, dels at etablere<br />

sorggrupper for børn og unge over<br />

hele landet. P.t. driver <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong> ca. 25 sorggrupper på<br />

landsplan.<br />

I februar 2004 udgiver <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong> en dvd og en vejledning,<br />

der kan hjælpe/guide forældre, lærere,<br />

pædagoger m.v., når de skal hjælpe<br />

et barn i sorg.<br />

“Sammen om sorg” af rådgiver Rita<br />

Poulsen udkom tidligere på året. Den<br />

giver råd om at planlægge og gennemføre<br />

en samtalegruppe i et pædagogisk<br />

regi.<br />

<strong>tætpåkræft</strong> 31

Mobilstråling<br />

skal undersøges<br />

32<strong>tætpåkræft</strong><br />

32 <strong>tætpåkræft</strong><br />

side 3<br />

Vi er patientens<br />

advokat<br />

<strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong> har udnævnt fem kræftforskere<br />

til professorer, og giver ad den vej et yderligere bidrag<br />

til dansk kræftforskning på 35 millioner kroner. De<br />

nye kræftprofessorater er et led i en ny forskningsstrategi,<br />

og med de fem udnævnelser har <strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong> nu i alt seks kræftprofessorer under sine<br />

vinger. De fem nye professorer skal bl.a. styrke og<br />

udvikle deres forskningsområder ved at arbejde sammen<br />

med universiteterne. Professoraterne har været<br />

annonceret bredt.Ansøgningerne er bedømt af et<br />

udvalg, som Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd<br />

nedsatte til at finde de rette kandidater.Alle<br />

professoraterne strækker sig over en femårig periode.<br />

<strong>tætpåkræft</strong><br />

FEM NYE PROFESSORER ANGRIBER KRÆFT<br />

FEM NYE TITLER<br />

Henrik J. Ditzel<br />

er professor i<br />

Tumorbiologi og<br />

Immunoterapi<br />

ved Syddansk<br />

Universitet.<br />

Hans Jørgen Nielsen<br />

fra Hvidovre<br />

Hospital er professor<br />

i Kirurgisk<br />

Kræftbehandling<br />

og tilknyttet<br />

Københavns Universitet.<br />

Tema om<br />

behandling<br />

Kalenderen side 1 side 6<br />

Marja Jäättelä fra<br />

<strong>Kræftens</strong><br />

<strong>Bekæmpelse</strong> er<br />

professor i Kræftbiologi<br />

og tilknyttet<br />

Københavns<br />

Universitet.<br />

www.cancer.dk<br />

Postbesørget blad (8245 ARC) 12506<br />

FEM NYE VINKLER<br />

-Med de nye professorater prøver vi at angribe kræften<br />

fra fem nye vinkler. De næste fem år vil så vise,<br />

om en 35 millioner kroners saltvandsindsprøjtning<br />

var det, der skulle til for at sikre bedre behandling af<br />

kræftpatienter. Og jeg vil ikke bare sidde og vente.<br />

Når professorerne er kommet godt i gang, vil formanden<br />

for Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd<br />

Jens Christian Djurhuus og jeg tage hinanden i<br />

hånden og besøge professorerne på deres arbejdspladser<br />

for at se, om de har fået en god start, og om vi<br />

får noget for pengene, siger <strong>Kræftens</strong> <strong>Bekæmpelse</strong>s<br />

direktør, Arne Rolighed.<br />

Cai Grau fra<br />

Århus Universitetshospital<br />

er<br />

professor i Stråleterapi<br />

og tilknyttet<br />

Aarhus Universitet.<br />

Carsten Wiuf er<br />

professor med<br />

særlige opgaver<br />

i Onkologisk<br />

Bioinformatik<br />

ved Aarhus Universitet.

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!