Støtte til køb af handicapbil - Hjælpemidler

Støtte til køb af handicapbil.
Undersøgelse af sagsforløb og udmøntning af reglerne
Indenrigs- og Socialministeriet
December 2009
Rapport
Revision.Skat.Consulting.Financial Advisory.

Indholdsfortegnelse
Støtte til køb af handicapbil
1. Indledning ......................................................... 4
1.1 Baggrund .......................................................... 4
1.2 Formål og opdrag ............................................. 4
2. Resume ............................................................. 6
3. Metode .............................................................. 9
3.1 Kvantitativt spor ............................................... 9
3.2 Kvalitativt spor ............................................... 11
4. Kommunernes sagsbehandling ....................... 12
4.1 Samlet overblik .............................................. 12
4.2 Beskrivelse af sagsbehandlingen i de
udvalgte kommuner ........................................ 19
5. Belysning af perspektiver og
konsekvenser .................................................. 28
5.1 Udmøntning af støtte til køb af bil ................. 28
5.2 Bruttoficering af afgifter ................................ 40
5.3 Særlig indretning af handicapbil ligestilles
med hjælpemidler ........................................... 45
5.4 Udskiftning af biler ........................................ 47
5.5 Førtidig udskiftning ........................................ 52
5.6 Øvrige forenklingsforslag .............................. 55
5.7 Samlet besparelsespotentiale .......................... 63
6. Eksempler på god administrativ praksis ........ 66
6.1 Optimering af vejledningen ............................ 66
6.2 Afholdelse af gangtest .................................... 66
7. Oversigt over figurer og tabeller .................... 69
7.1 Tabeller ........................................................... 69
7.2 Figurer ............................................................ 69
Bilag A. Regelgrundlag ...................................... 70
Bilag B. Datagrundlag ....................................... 77
Bilag C. Resume af borgerinterview ................. 92
Bilag D. Tildelingsmønster ................................ 95
2

Støtte til køb af handicapbil
Copyright © Deloitte Business Consulting A/S. All rights reserved.
Notatets anvendelse
Dette notat er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag.
Deloitte påtager sig intet ansvar for andres anvendelse af notatet.
Kontakt
Spørgsmål til denne rapports indhold kan stiles til partner Mette Lindgaard
på 36 10 26 53.
Om Deloitte Business Consulting – Fra idé til virkelighed
Deloitte Business Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes
organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering
af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige sektor til
bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og
gennemføre projekter i et politisk miljø. Det kan være som rådgivere eller som
ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering.
Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred
vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Business Consulting
med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver
vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, som er skræddersyet
til de enkelte opgaver.
Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu med 165.000
medarbejdere på verdensplan. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i
mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling
på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt
i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden
kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver.
Deloitte Business Consulting A/S
Tlf. 36 10 20 30
Fax 36 10 20 40
E-mail: businessconsulting@deloitte.dk
www.deloitte.dk
Besøgsadresse
Weidekampsgade 6
2300 København S
Postadresse
Deloitte Business Consulting A/S
Postboks 1600
0900 København C
3

1. Indledning
1.1 Baggrund
Støtte til køb af handicapbil
Velfærdsministeriet – nu Indenrigs- og Socialministeriet – har
igangsat en undersøgelse af kommunernes sagsforløb og udmøntning
af reglerne om støtte til køb af handicapbil. Undersøgelsen
gennemføres med henblik på modernisering og afbureaukratisering
af de gældende regler.
I finanslovsaftalen for 2009 er der som led i kvalitetsreformen
fra 2010 og frem afsat 15 mio. kr. årligt. Hensigten er at forenkle
reglerne og gøre dem mere gennemskuelige samt at rette op
på uhensigtsmæssigheder ved de gældende regler.
Til formålet er der nedsat en særlig arbejdsgruppe med repræsentanter
fra Indenrigs- og Socialministeriet og Finansministeriet.
Sekretariatsarbejdet varetages af Indenrigs- og Socialministeriet.
Arbejdet skal munde ud i en afrapportering til regeringens økonomiudvalg,
der indeholder en beskrivelse af de konstaterede
problemer, forslag til ændringer og vurdering af konsekvenserne
heraf, herunder de økonomiske konsekvenser.
Afrapporteringen skal munde ud i lovforslag til fremsættelse i
efteråret 2009 til folketingssamlingen 2009-2010.
Der er ikke tale om en udvidelse af målgruppen for støtte til køb
af handicapbil.
Arbejdsgruppen har identificeret en række problemstillinger ved
de eksisterende regler, som ønskes belyst yderligere i en kortlægning
af området. Arbejdsgruppen har bedt Deloitte belyse
fordele og ulemper ved en vouchermodel, bruttoficering af afgifter,
ligestilling af særlig indretning af handicapbil med hjælpemidler,
nye regler for udskiftning af biler og førtidig udskiftning
samt endelig en række forslag til forenkling af sagsbehandlingen.
1.2 Formål og opdrag
Det overordnede formål med undersøgelsen er at:
Udarbejde et grundlag for beregning af de administrative
besparelser ved gennemførelse af ændringer i reglerne.
4

Støtte til køb af handicapbil
Vurdere de økonomiske, administrative og øvrige konsekvenser
ved gennemførelse af en række forslag til forenklinger
og forbedringer af de nuværende regler om støtte til
køb af handicapbil.
Identificere årsagerne til den lange sagsbehandlingstid, som
i dag gør sig gældende ved mange sager om støtte til køb af
handicapbil.
Bidrage med supplerende forslag til mulige forenklinger af
sagsgangen og en vurdering heraf.
Deloitte har på vegne af arbejdsgruppen varetaget den praktiske
gennemførelse af undersøgelsen, som består af følgende opgaver:
En kortlægning af sagsforløbet ved de nuværende regler.
Kortlægningen belyser forløbet fra såvel myndigheds- som
borgerside.
En undersøgelse af den konkrete udmøntning af støtte til
køb af handicapbil med henblik på at forbedre vidensgrundlaget
for, hvilke typer biler der bevilges, og hvilket beløb
der i gennemsnit udbetales i støtte til køb af handicapbil
m.v. med henblik på belysning af konsekvenser ved gennemførelse
af arbejdsgruppens forslag.
De to opgaver udgør den samlede undersøgelse, som skal indgå
i arbejdet omkring forenkling og modernisering af reglerne vedrørende
støtte til køb af handicapbil.
5

2. Resume
Støtte til køb af handicapbil
Med henblik på modernisering og afbureaukratisering af de
gældende regler for tildeling af støtte til køb af handicapbiler
har Indenrigs- og Socialministeriet igangsat en undersøgelse af
kommunernes sagsforløb og udmøntning af reglerne.
På den baggrund har Deloitte gennemført en kortlægning af området
og foretaget en analyse af konsekvenserne ved ændringer i
regelsæt og den administrative sagsbehandlingspraksis i kommunerne.
Herunder er der sat fokus på årsager til lange sagsbehandlingstider
og muligheder for forenkling.
Undersøgelsen bestod i en kortlægning af sagsforløb og konkret
udmøntning af regelsættet på baggrund af registerdata dækkende
landets kommuner samt en mere indgående sagsgennemgang
og interviewrunde i syv udvalgte kommuner. Herunder er der
gennemført interview og fokusgrupper med ledere og sagsbehandlere
samt borgere.
Kommunernes sagsbehandling
I 2007 var den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid på
tværs af landets kommuner 7,4 måneder med en variation fra
1,8 til 13,5 måneder.
Ud af 4.980 afsluttede sager i 2007 fik 2.008 ansøgere bevilget
støtte til køb af trivselsbil, 468 fik bevilget støtte til køb af erhvervsbil
og 58 fik støtte til køb af uddannelsesbil. 892 ansøgere
fik bevilget særlig indretning af bil (uden samtidig støtte til
selve bilen), mens 1.055 ansøgere fik helt eller delvis afslag på
deres ansøgning. De resterende sager vedrørte anden støtte.
Der er generelt stor forskel på kommunerne, både hvad angår
antallet af sager, andelen af bevillinger og afslag samt antallet
af årsværk, der er beskæftiget med området.
Der er samtidig stor variation i organisering, systemunderstøttelse,
værktøjsanvendelse, sagsbehandlernes faglige baggrund
samt omfanget af involvering af juridisk og sundhedsfaglig ekspertise.
Herudover er der variation i omfanget og karakteren af
samarbejdet med bilforhandlere m.v. Forskelle i kommunernes
indretning af behandlingen af sager om handicapbiler kan forklare
forskelle i sagsbehandlingstiden, det administrative ressourceforbrug
og bevillingsmønstret mellem kommunerne.
6

Potentiale for forbedringer og besparelser
Støtte til køb af handicapbil
En række forslag vedrørende ændringer i den nuværende praksis,
justering og præcisering af lovgivningen samt udbredelse af
god administrativ praksis er blevet nærmere analyseret.
Det er på den baggrund vurderingen, at der er forbedrings- og
besparelsespotentialer, som med relativt begrænset justering af
lovgivning samt ændring i administrativ praksis i kommunerne
vil kunne indfries.
For så vidt angår administrative lettelser, er det på baggrund af
analysen Deloittes vurdering, at der potentielt kan findes administrative
lettelser inden for støtte til køb af handicapbiler svarede
til 16 mio. kr. per år.
I relation til nedbringelse af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
er det den samlede vurdering, at den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid potentielt kan nedbringes med mellem tre og
fire måneder, hvilket svarer til en halvering af sagsbehandlingstiden
i forhold til 2007.
Ændringsforslag
For at det fulde potentiale kan indfries, peger analysen på en
række relevante ændringer, herunder at:
Kommunen ikke fremover deltager i afprøvningen af bil,
men overlader dette til forhandler og borger.
Kommunen i forbindelse med genbevilling indhenter en
erklæring fra borgeren om, hvorvidt der er ændringer i behov
og helbredstilstand, som grundlag for ny afgørelse eller
eventuel yderligere sagsoplysning.
Der indføres en mere rimelig fordelingsnøgle af forsikringsprovenuet
ved totalskade af bil, når borgeren har foretaget
merkøb.
Der arbejdes målrettet på at effektivisere processen og sikre,
at sagen kun oplyses i nødvendigt omfang.
Indenrigs- og Socialministeriet udarbejder en klarere vejledning
vedrørende tildelingskriterier for trivselsbil.
Reglerne om støtte til køb af handicapbil ensrettes, så udgifterne
til registreringsafgift gives som en del af støtten i stedet
for som afgiftsfritagelse over Skatteministeriets lovgivning.
Ligeledes vil merudgifter til vægt- og brændstoffor-
7

Støtte til køb af handicapbil
brug, der er en direkte følge af funktionsnedsættelse, blive
kompenseret over serviceloven.
Det kan derudover overvejes at investere i øget digitalisering af
kommunernes sagsbehandling og kommunikation med for eksempel
sundhedsvæsenets aktører, da det er vurderingen, at øget
digitalisering kan bidrage yderligere til at nedbringe sagsbehandlingstiden
og den administrative byrde.
Kortlægningen af kommunernes administrative praksis og sagsbehandlingsforløb
har samtidig vist, at der er et stort potentiale
ved i højere grad at udbrede eksempler på god administrativ
praksis. Det er på den baggrund Deloittes skøn, at der med en
indsats for at identificere yderligere eksempler på god administrativ
praksis og ved udbredelse heraf potentielt kan findes
yderligere administrative lettelser på omkring 8 mio. kr. per år
og som minimum en måneds afkortning af den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i den enkelte sag svarende til en reduktion
på omkring 13 procent i forhold til 2007.
De gode eksempler, som er identificeret i kortlægningen, vedrører
en række temaer, herunder:
Bedre og mere målrettet vejledning af borgere i forbindelse
med ansøgning om støtte til handicapbil.
At alle kommuner afholder gangtest som en del af besøget i
borgerens hjem.
Tilrettelæggelse af sagsbehandling, således at kommunens
biludvalg ikke er en forsinkende faktor i forhold til sagsbehandlingen.
At der i alle kommuner indgås formaliserede samarbejdsaftaler
med politiet om smidige forløb i forbindelse med vurdering
af borgerens køreevne og deraf følgende anmærkninger
i kørekortet.
8

3. Metode
Støtte til køb af handicapbil
Undersøgelsen er gennemført i to spor, henholdsvis et kvantitativt
spor og et kvalitativt spor.
Undersøgelsens overordnede tilrettelæggelse er illustreret i figuren
nedenfor. Efterfølgende beskrives de to spor særskilt.
Figur 1 Undersøgelsens tilrettelæggelse
3.1 Kvantitativt spor
Det kvantitative spor omfatter en grundig analyse af udvalgte
kommuners sagsbehandling på baggrund af 287 sager vedrørende
ansøgning om støtte til køb af handicapbil. De udvalgte
kommuner er:
Rødovre Kommune
Helsingør Kommune
Roskilde Kommune
Køge Kommune
Haderslev Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Aalborg Kommune.
De syv kommuner er valgt for at sikre en repræsentativ undersøgelse
af kommuner på baggrund af blandt andet geografisk
spredning, indbyggerantal og typer af systemunderstøttelse til
sagsbehandlingen.
9

Støtte til køb af handicapbil
I de udvalgte kommuner varierer indbyggerantallet fra 36.244 i
Rødovre Kommune til 194.149 i Aalborg Kommune, mens antallet
af årlige sager varierer fra 35 til 422. Det er således vurderingen,
at kommunerne repræsenterer en tilstrækkelig bredde,
hvilket blandt andet kan ses på den gennemsnitlige sagsbehandlingstid,
der for de syv kommuner i 2007 spændte fra 5,3 måneder
til 8,5 måneder. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på
landsplan var 7,4 måneder i 2007.
I sagsgennemgangen har det været centralt at sikre en detaljeret
indsigt i sagsforløbene i de relativt komplekse bilsager. Sagerne
omfatter således ofte et længere sagsforløb, som involverer
kommunikation med en række eksterne aktører, afprøvninger og
indhentning af sundhedsfaglige vurderinger af borgerens funktionsniveau
m.m.
Sagsgennemgangen har skabt et solidt overblik over sammenhængen
mellem aktiviteter, tidsanvendelse, ventetid m.v. og
skabt en forståelse af forskellige aktørers ansvar og samspil.
Dette har givet et godt udgangspunkt for at identificere uhensigtsmæssigheder
i den samlede sagsgangsproces, ligesom det
har været muligt at identificere årsager og sammenhænge mellem
de enkelte kommuners sagsforløb, tildelingsmønstre og
sagsbehandlingstid.
En mere udførlig gennemgang og beskrivelse af sagsgennemgangen
fremgår af Bilag B Datagrundlag, afsnit B3.
Derudover indgår i det kvantitative spor indsamling og bearbejdning
af eksisterende data fra Ankestyrelsen og SKAT (Det
Centrale Motorregister, herefter CRM).
Data fra Ankestyrelsen er medvirkende til at danne et relativt
fyldestgørende overblik over fordelingen af de forskellige
sagstyper og sagsbehandlingstiden på tværs af landets kommuner
i 2007. Datagrundlaget er gennemarbejdet og kvalificeret i
videst muligt omfang.
Det var desuden intentionen, at data fra CRM skulle anvendes
til at supplere data fra Ankestyrelsen. Data fra CRM har kun i
begrænset omfang kunnet integreres i nærværende analyse.
En mere udførlig gennemgang og beskrivelse af data- og registergrundlaget
fremgår af Bilag B Datagrundlag.
10

3.2 Kvalitativt spor
Støtte til køb af handicapbil
I det kvalitative spor fokuseres på sagsbehandlernes egen opfattelse
og vurdering af kommunernes sagsgange og arbejdsprocesser,
udmøntningen af regelsættet og sagsbehandlernes viden
om en række forhold i selve sagsbehandlingen. I forbindelse
med besøg i kommunerne er der således gennemført interview
med ledere og sagsbehandlere i de udvalgte kommuner.
Kommunebesøgene var fokuseret på at opnå et detaljeret indblik
i de kommunale sagsgange og eventuelle konsekvenser for
sagsbehandlingen ved forskellig organisering, redskaber og itsystemer,
fx ESDH og omsorgssystemer. Herunder er ledere og
sagsbehandlere blevet inddraget i kvalificering af sagsbehandlingsprocessen
og muligheder for regelforenkling samt eksempler
på god administrativ praksis.
Derudover har Deloitte under besøgene udfordret kommunernes
egne oplevelser af de foreløbige resultater fra sagsgennemgangen
og registerdataanalysen.
Borgerperspektivet er belyst gennem interview med 34 borgere,
der har ansøgt om støtte til køb af handicapbil. Interviewene er
gennemført som fokusgruppeinterview i to af kommunerne og
som telefoninterview med borgere i hver af de øvrige udvalgte
kommuner.
I borgerinterviewene har der været særligt fokus på, hvordan
øget valgfrihed hensigtsmæssigt kan indføres. I Bilag C findes
et resume af borgernes holdning til kommunernes sagsbehandling,
ønsker til udmøntning af valgfrihed samt borgernes forslag
til ændringer i kommunernes praksis og det samlede regelgrundlag.
11

4. Kommunernes
sagsbehandling
Støtte til køb af handicapbil
I dette kapitel skabes indledningsvis et samlet overblik over
antallet af sager vedrørende handicapbiler på landsplan baseret
på Ankestyrelsens statistik. Dernæst beskrives sagsbehandlingstiden
på tværs af landets kommuner for 2007, hvorfra de ved
undersøgelsens start seneste tilgængelige tal foreligger, ligesom
udviklingen i forhold til 2006 diskuteres. Bevillingsrammen for
almindeligt og udvidet lån er baseret på de ved undersøgelsens
start nyeste takster fra 2008. Der tages forbehold for, at der efterfølgende
er fastsat nye takster for 2009, ligesom der fra Ankestyrelsen
er kommet tilgængelige data for 2008.
Endelig beskrives sagsbehandlingen og sagsorganiseringen i de
udvalgte kommuner samt forskellenes betydning for forskellige
elementer i sagsbehandlingen.
Samlet set danner kapitel 4 således grundlaget for den efterfølgende
analyse af muligheder for regelforenkling m.v.
4.1 Samlet overblik
På baggrund af data fra Ankestyrelsen for 2007 gives i de følgende
afsnit et overblik over omfanget og fordelingen af afgjorte
sager på landsplan.
I 2007 var der 4.980 1 indberettede afgjorte sager, hvilket er et
fald på 729 sager i forhold til 2006 2 svarende til knap 15 procent.
De afgjorte sager var forholdsvis jævnt fordelt mellem
”nye” ansøgere (47 procent), der ikke forinden havde modtaget
støtte til køb af bil, og ansøgere (53 procent), der tidligere var
bevilget støtte til køb af bil.
Af de 4.980 afgjorte sager fik 1.055 borgere afslag på deres ansøgning.
4.1.1 Udmøntning af støtte
Det er muligt at modtage forskellige former for støtte til bil afhængigt
af vurderet behov:
1 Antallet på 4.980 afgørelser er eksklusive uoplyst kategori. Inkluderes uoplyst
kategori er antallet 5.018 afgørelser.
2 Jævnfør Ankestyrelsens årsstatistik 2006 vedrørende støtte til køb af bil
m.v., tabel 2.2.
12

Fordeling af
afgørelser
Almindelig
støtte § 5
Støtte til køb af handicapbil
Almindelig støtte indebærer støtte under den almindelige
låneramme efter § 5, som betyder, at støtten ydes som et
rentefrit lån indtil 149.000 kr., inkl. moms (2008-takst), dog
højst bilens købesum.
Udvidet støtte efter § 5, stk. 2 indebærer, at der er behov for
en dyrere bil, end den almindelige fastsatte låneramme giver
adgang til.
Derudover er det muligt at få bevilget forskellige former for
særlig indretning efter § 10 samt andre typer tilskud, herunder
tilskud til køreundervisning, afdragsfrihed under uddannelse
m.v. I forhold til særlig indretning og anden støtte er der i tabel
1 nedenfor angivet de sager ud af de 4.980 afgjorte sager i 2007,
hvor der alene er tildelt særlig indretning eller anden støtte.
Derudover er der i langt de fleste tilfælde af almindelig støtte og
udvidet støtte samtidig bevilget særlig indretning.
Nedenstående tabel viser fordelingen af afgjorte sager på baggrund
af kategorierne almindelig støtte, udvidet støtte, særlig
indretning samt førtidig udskiftning, anden støtte og afslag.
Derudover er det angivet, hvor mange der har fået afslag på det,
de søgte om.
1.476 borgere fik tildelt støtte efter den almindelige låneramme,
jf. tabellen nedenfor, 943 fik tildelt udvidet støtte, 892 fik tildelt
særlig indretning til deres bil, 109 fik tildelt førtidig udskiftning,
505 fik tildelt anden støtte og 1.055 fik helt eller delvis
afslag på deres ansøgning.
Tabel 1 Fordeling af afgjorte sager
Udvidet støtte
§ 5, stk. 2
Alene særlig indretning
§ 5, stk. 4
Førtidig
udskiftning
Alene anden
støtte
13
Afslag I alt
Sager i alt 1.476 943 892 109 505 1.055 4.980 4980
Kilde: Ankestyrelsens handicapbilstatistik, 2007.
Anm.: Det angivne antal afslag (1.055) er alle afslag inklusive tilfælde, hvor borgeren
har fået bevilget andet end det oprindeligt ansøgte. Der var 815, som modtag et fuldstændigt
afslag på deres ansøgning. Ankestyrelsens data giver ikke mulighed for at
præcisere, hvilken type støtte der er givet afslag på.
4.1.2 Biltyper
Der kan opnås støtte til tre forskellige biltyper, herunder erhvervsbiler,
uddannelsesbiler og trivselsbiler.
Ifølge Ankestyrelsens tal for 2007 fik 2.008 ansøgere bevilget
støtte til køb af trivselsbil, 468 fik bevilget støtte til køb af er-

Støtte til køb af handicapbil
hvervsbil, og 58 fik bevilget støtte til køb af uddannelsesbil 3 .
Det vil sige, at der er en markant overvægt af støtte til trivselsbiler
(78 procent). I bilag D ses en samlet oversigt over tildelingsmønstret
i forhold til biltype for alle kommuner.
Andelen af ansøgninger, der førte til bevilling, fordelt på de tre
typer biler er:
74 procent af ansøgningerne om trivselsbiler.
83 procent af ansøgningerne om erhvervsbiler.
78 procent af ansøgningerne om uddannelsesbiler.
Den lavere tildelingsprocent i relation til trivselsbiler skyldes
sandsynligvis, at der lægges andre og mere detaljerede kriterier
til grund for tildeling af trivselsbil end erhvervsbil og uddannelsesbil.
Tildelingsprocenten skal endvidere ses i lyset af, at antallet
af afgjorte sager inden for de tre kategorier varierer, og
gruppen af personer med bevilget uddannelsesbil er lille.
4.1.3 Omfanget af børn og unge, der tildeles støtte
til køb af handicapbil
Af Ankestyrelsens statistik fremgår alderen på den person, som
bevilges støtte til handicapbil. I denne sammenhæng kan det
være særlig interessant at se på gruppen af personer over og
under 18 år, idet det for sidstnævnte gruppes vedkommende vil
være barnets forældre, som i praksis skal anvende bilen (være
fører af bilen).
Da kørselsbehovet for barnet typisk ændrer sig, hvis barnet får
ophold i et botilbud, skal der efter serviceloven og gældende
vejledning i sådanne tilfælde foretages en vurdering af, om der
fortsat er et kørselsbehov, som berettiger til støtte til bil 4 .
Ankestyrelsens data viser, at der i 2007 blev bevilget støtte til
køb af 162 biler til ansøgere under 18 år 5 . Det har ikke været
3 Der er en difference på seks afgørelser mellem opgørelser fordelt på biltyper
og antal opgørelser fordelt på afgørelseskategori. Ifølge Ankestyrelsen skyldes
denne difference datakvaliteten, da kommunerne ikke altid giver fyldestgørende
oplysninger ved besvarelsen af de enkelte spørgsmål.
4 Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. nr. 189.
5 Der er en mindre difference i antallet af bevillinger fordelt på alder i forhold
til fordelt på kategori, jf. afsnit 5.1.1, hvilket ifølge Ankestyrelsen skyldes, at
kommunerne ikke altid giver fyldestgørende oplysninger ved besvarelsen af
de enkelte spørgsmål.
14

Støtte til køb af handicapbil
muligt på det foreliggende datagrundlag at belyse, hvor mange
børn der årligt bliver frakendt støtten til handicapbil.
4.1.4 Sagsbehandlingstid
I dette afsnit belyses sagsbehandlingstiden på tværs af kommunerne
i 2007, herunder i forhold til sagsbehandlingstiden i 2006.
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2006 var ifølge Ankestyrelsens
tal 10,2 måneder. Heraf gik der i gennemsnit 6,7 måneder,
fra kommunen modtog ansøgning, til indstilling blev
fremsendt til amtet, der herefter i gennemsnit brugte 3,5 måneder
på at afgøre sagen. I 2007 overgik afgørelserne fra amtet til
kommunen, og derfor er sagsbehandlingsprocessen ændret,
hvilket alt andet lige har betydning for den samlede sagsbehandlingstid.
Som en følge af kommunalreformen bør der derfor
tages visse forbehold ved sammenligning af udviklingen i
sagsbehandlingstiden.
Sagsbehandlingen af handicapbiler i 2006 og 2007 adskiller sig
betydeligt fra hinanden. I 2006 indstillede kommunen til amtskommunen.
Der kunne være tale om en vis praktisk arbejdsdeling,
hvorefter kommunen overlod en del af undersøgelsen til
amtskommunen. Dertil medgår ekstra sagsbehandlingstid, idet
personer i kommunen såvel som amtskommunen skal forholde
sig til en række oplysninger. Fra og med 2007 har kommunen
det fulde også budgetmæssige ansvar for afgørelserne. Det er
derfor vanskeligt at sammenholde oplysninger om sagsbehandlingstider
i kommunen før og efter den 1. januar 2007. I 2007
var den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid 7,4 måneder.
Det kan konstateres, at der umiddelbart er sket et fald i
sagsbehandlingstiden på 2,8 måneder. Deloitte har beregnet
sagsbehandlingstiden for alle kommuner på baggrund af data
om de enkelte sager, afgørelseskategori og kommune.
I 2007 varierede den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på
tværs af kommunerne fra 1,8 til 13,5 måneder.
Nedenstående figur illustrerer spredningen i sagsbehandlingstiden
for de enkelte sager.
15

Andele af samlede antal sager
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
Figur 2 Spredningen i sagsbehandlingstid
Støtte til køb af handicapbil
0-1 md. 2-3 mdr. 4-5 mdr. 6-7 mdr. 8-9 mdr. 10-11 mdr.12-13 mdr 14-15 mdr 16-17 mdr.18-19 mdr.20-21 mdr 22-24 mdr. Over 2 år
Med tidl. støtte Uden tidl. støtte Støtte i alt
Af figuren ses, at 70 procent af sagerne er afgjort inden for 9
måneder, 42 procent inden for 6 måneder og 78 procent inden
for 11 måneder, mens 22 procent af ansøgerne har måttet vente i
over et år på en afgørelse.
Samlet set har 31 procent af ansøgere med tidligere støtte ventet
i under et halvt år, mens 69 procent har ventet i over et halvt år.
Som det er illustreret i figuren, er der en faldende tendens i andelen
af sager, hvor sagsbehandlingstiden er mellem 0-1 måned
og 2-3 måneder ved ansøgere med tidligere støtte. Kurvens begyndelsespunkt
viser, at henholdsvis 13 procent af sagerne (668
sager), hvor borgeren tidligere havde modtaget støtte, blev truffet
inden for en måned, mens 149 af de sager, hvor borgeren
ikke tidligere havde modtaget støtte, blev afgjort inden for en
måned, svarende til tre procent.
Analyse af bilsager fra udvalgte kommuner
Sagsbehandlingen er ligeledes belyst gennem data fra de syv
kommuner, der indgår i undersøgelsen. Det fremgår her, at det
gennemsnitlige antal afgjorte sager (afslag og bevillinger) per
kommune er knap 54. Aalborg Kommune har med 422 afgørelser
flest afgørelser i 2007 og en gennemsnitlig sagsbehandlingstid
på 8,5 måneder.
Der er ikke grundlag i data for at konkludere, at der er en sammenhæng
mellem antallet af sager og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
(se i øvrigt Bilag C). For eksempel er Roskilde
Kommune med 81.017 indbyggere en mellemstor kommune
med 81 afgørelser, som samtidig har en gennemsnitlig sagsbe-
16

Støtte til køb af handicapbil
handlingstid på 5,3 måneder, hvilket er markant kortere end
landsgennemsnittet. For eksempel har Næstved Kommune kun
to afgørelser, men ligger i toppen med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid
på 13,5 måneder, og Solrød Kommune med kun
seks sager har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 6,2 måneder.
Det bemærkes, at der ikke i Ankestyrelsens data kan findes oplysninger
om antallet af medarbejdere, der arbejder med bilsager,
eller antal årsværk på området på landsplan. Disse data foreligger
kun i forhold til de syv udvalgte kommuner i undersøgelsen.
Sagsbehandlingstiden varierer afhængigt af afgørelsestype, jf.
nedenstående tabel.
Tabel 2 Gennemsnitlig behandlingstid, antal måneder
Sagsbehandlingstid
i måneder, 2007
Afslag Almindelig
støtte
Udvidet
støtte
Ikke tidligere bevilget støtte 8,8 10,3 9,6
Førtidig
udskiftning
Tidligere bevilget støtte 6,4 8,2 8,4 6,1
Kilde: Ankestyrelsens handicapbilstatistik, 2007.
Tabellen viser sagsbehandlingstiden på afgjorte sager, hvor ansøgeren
ikke tidligere har fået bevilget støtte, og afgjorte sager,
hvor ansøgeren får tildelt en genbevilling enten af samme slags
støtte som tidligere eller en anden form for støtte eller alternativt
får afslag på sin ansøgning.
Ansøgere, der ikke tidligere har fået bevilget støtte, venter i
gennemsnit 2,4 måneder længere på afslag end ansøgere, der
tidligere har fået støtte. Mens ansøgere, der ikke tidligere har
fået støtte, i gennemsnit venter 10,3 måneder på almindelig støtte,
venter ansøgere, der tidligere har modtaget støtte, i gennemsnit
2,1 måned mindre.
I forhold til udvidet støtte venter ansøgere uden tidligere støtte
1,2 måned længere end ansøgere, der tidligere har modtaget
støtte. Ved behov for førtidig udskiftning af bil venter ansøgere
i gennemsnit 6,1 måned.
Sagsbehandling af ansøgninger om støtte til uddannelsesbiler
tager i gennemsnit 7,9 måneder, til erhvervsbiler 8,1 måned og
til trivselsbiler 8,4 måneder. Forskellene skyldes primært, at der
lægges andre og mere detaljerede kriterier til grund for tildeling
af trivselsbil end erhvervsbil og uddannelsesbil. Dette skal dog
ses i lyset af, at antallet af afgjorte sager inden for de tre katego-
17

Støtte til køb af handicapbil
rier er meget forskelligt, og at gruppen af personer med bevilget
uddannelsesbil er meget lille.
4.1.5 Ventetid på indhentning af erklæringer/oplysninger
Et væsentligt element i sagsbehandlingen er indhentning af erklæringer
og oplysninger, der anvendes i oplysning af sagen.
Ifølge de indberettede oplysninger til Ankestyrelsen fordeler
ventetiden på erklæringer sig som vist i nedenstående figur,
hvor den procentvise fordeling af ventetiden er illustreret. Ved
hver søjle er angivet antallet af sager for hvert interval.
Figur 3 Ventetid på erklæringer/oplysninger, hele landet, 2007
(procentvis fordeling)
Kilde: Ankestyrelsens handicapbilstatistik, 2007.
Oplysningerne om ventetiden på erklæringer og oplysninger i
Ankestyrelsens data er opgivet i sådanne intervaller, at det ikke
er muligt at beregne et gennemsnit. Figuren viser dog, at kommunerne
i godt halvdelen af tilfældene venter under 30 dage på
rekvirerede erklæringer og oplysninger.
Ventetiden på indhentning af erklæringer og oplysninger kan
således på baggrund af Ankestyrelsens tal ikke i sig selv forklare
den relativt lange sagsbehandlingstid ved ansøgninger om
støtte til køb af handicapbil m.v. Samtidig er det væsentligt at
bemærke, at der ikke er entydighed i kommunernes indberetninger
til Ankestyrelsen vedrørende ventetid på erklæringer og
andre oplysninger, hvorfor der bør tages visse forbehold for
validiteten af disse data.
18

Støtte til køb af handicapbil
4.2 Beskrivelse af sagsbehandlingen i
de udvalgte kommuner
På baggrund af sagsgennemgang og interview med ledere og
sagsbehandlere gives i dette afsnit en karakteristik af de udvalgte
kommuner, for så vidt angår deres individuelle sagsbehandlingsforløb,
sagsbehandlingstider og fordeling af afslag og bevillinger.
Antallet af afgjorte sager i 2007 (både afslag og bevillinger) på
området varierer fra 35 i Rødovre Kommune til 422 i Aalborg
Kommune. Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid
varierer fra 5,3 måneder i Roskilde Kommune til 8,5 måneder i
Aalborg Kommune, jf. nedenstående tabel.
Tabel 3 Udvalgte kommuner, antal indbyggere, afgørelser og
sagsbehandlingstid, 2007
Udvalgte kommuner Antal
indbyggere
Antal
afgørelser
Antal afgørelser per
1.000 indbyggere
Sagsbehandlingstid
i måneder
Aalborg Kommune 194.149 422 0,217 8,5
Haderslev Kommune 56.275 68 0,121 7,3
Helsingør Kommune 61.012 75 0,123 5,4
Rødovre Kommune 36.244 35 0,097 6,9
Roskilde Kommune 81.017 81 0,100 5,3
Køge Kommune 56.298 64 0,114 6,4
Faaborg-Midtfyn Kommune 51.612 72 0,140 7,2
Kilde: Ankestyrelsens handicapbilstatistik, 2007.
Der ses som ved Ankestyrelses landsdækkende tal ikke en
sammenhæng mellem antal afgørelser og antal indbyggere.
Data for de syv kommuner viser en stor variation i forholdet
mellem andelen af afslag og bevillinger i de enkelte kommuner,
hvilket er illustreret i nedenstående figur.
19

Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
51 57
49 43
Støtte til køb af handicapbil
Figur 4 Fordeling af afslag og bevillinger i de udvalgte kommuner
72
28
86 86 84 79 79
14 14 16 21 21
Afslag Bevilling
Kilde: Ankestyrelsens handicapbilstatistik, 2007.
Rødovre, Helsingør og Køge kommuner har færre bevillinger
og flere afslag end landsgennemsnittet. Roskilde, Faaborg-
Midtfyn og Haderslev kommuner har omvendt flere bevillinger
end landsgennemsnittet og færre afslag, mens Aalborg Kommune
har et gennemsnitligt antal bevillinger og afslag.
Forskellene i forholdet mellem afslag og bevillinger på tværs af
kommuner kan blandt andet skyldes forskelle i fortolkning af
lovgivningen, variationer i infrastrukturen, alternative kørselsordninger,
geografisk variation i forhold til fordeling af land og
by, forskelle i kommunernes oplysningsniveau, forskelle i andelen
af borgere med handicap m.m.
4.2.1 Organisering af sagsområdet i de udvalgte
kommuner
De syv kommuner adskiller sig ligeledes i forhold til organiseringen
af sagsområdet.
De organisatoriske forskelle gælder:
Antal sagsbehandlere, der er tilknyttet området.
Hvilke leverandører der samarbejdes med.
Organiseringen af sagsbehandlingen vedrørende handicapbiler.
Nedenstående tabel viser de konkrete forskelle kommunerne
imellem og dermed de konkrete karakteristika for kommunernes
sagsbehandling.
20

Tabel 4 Karakteristika ved de syv kommuner
Årsværk
Årlige
afgørelser
Afgørelser
per årsværk
Kilde: Sagsgennemgang af kommunale bilstøttesager.
Støtte til køb af handicapbil
Eksterne leverandører,
der varetager dele af
opgaveløsningen
Aalborg Kommune 7 422 60 Sahva
OK Lifte
Handi Mobil
Faaborg-Midtfyn
Kommune
1,5 72 48 Erfagrupper på Center
for Rehabilitering og
Specialrådgivning (CRS)
Aalborg Kommune har i alt syv årsværk, der alene er beskæftiget
med sagsbehandling af bilsager. Det er samtidig markant
flere sagsbehandlere end de øvrige undersøgte kommuner. De
øvrige kommuner har en normering på halvanden til to årsværk.
Trods et væsentligt mindre antal sager har Rødovre Kommune
ikke afsat færre ressourcer på området end de øvrige kommuner.
Det hører med til billedet, at Rødovre Kommune ikke har
faste samarbejdspartnere. Variationen er desuden betinget af en
række faktorer, der relaterer sig til organisering, sagsbehandlernes
ansættelsestid og anciennitet, og der er ingen entydig sammenhæng
mellem antallet af sager og antallet af årsværk beskæftiget
på området.
Haderslev Kommune har som Rødovre Kommune og i modsætning
til de øvrige kommuner ikke et samarbejde med faste
eksterne leverandører, der varetager en del af opgaveløsningen.
De øvrige kommuner samarbejder med specialister i handicapbilopbygning
som Handi Mobil, Sahva og OK Lifte, og flere
kommuner anvender PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik-
og Ulykkesskadede) i forbindelse med afgørelse i vanskelige
sager.
Organisatorisk
placering
21
Voksenhandicap
Sundhed og
handicap
Haderslev Kommune 1,5 68 45 Voksenservice
Helsingør Kommune 2 75 38 Handi Mobil
Sahva
Køge Kommune 1,5 64 43 Handi Mobil
Sahva
PTU
HMI
Visitatorteamet
Hjælpemiddelafsnittet
Roskilde Kommune 2 81 41 Handi Mobil Hjælpemiddel-
afsnittet
Rødovre Kommune 2 35 18 Hjælpemiddelafsnittet

Støtte til køb af handicapbil
Der er stor variation på tværs af kommunerne i omfanget af
standardiserede værktøjer. Det spænder således fra supplerende
oplysningsskemaer, der sendes ud med ansøgningsskemaet, til
anvendelse af CMOP-modellen 6 i hele sagsbehandlingsforløbet.
CMOP-modellen er en model for klientcentrering i ergoterapeutisk
praksis.
Områdets organisatoriske placering varierer kommunerne imellem.
Typisk er området dog placeret som en del af eller i tilknytning
til hjælpemiddelafsnittet.
4.2.2 Det typiske sagsforløb
I dette afsnit præsenteres det typiske sagsforløb baseret på sagsgennemgangen
og interview med ressourcepersoner fra de syv
udvalgte kommuner. Efterfølgende beskrives de tidsmæssige
variationer i sagsforløbet.
Figuren nedenfor illustrerer et konstrueret typisk sagsforløb,
hvis delelementer er de oftest forekommende i de syv projektkommuner.
Forløbet starter ved, at borgeren telefonisk rekvirerer et ansøgningsskema.
Sagsbehandlingen indledes, når det udfyldte ansøgningsskema
modtages, som oftest med almindelig post. Herefter
indleder sagsbehandleren typisk oplysningen af sagen ved
at slå borgeren op i kommunens sags- eller omsorgssystem. Der
sendes derefter i de fleste tilfælde et brev til borgeren med besked
om, at sagsbehandleren vil komme på besøg i borgerens
hjem.
Under besøget i hjemmet vurderes borgerens funktionsevne,
ligesom der ofte gennemføres gangtest. Der anvendes ikke en
fast metode til dette, men kommunerne har i varierende omfang
udviklet skemaer for at strukturere samtalen med borgeren.
Sagsbehandleren dokumenterer efterfølgende de indhentede
oplysninger i kommunens ESDH- eller omsorgssystem.
Sagsbehandleren indhenter typisk først derefter helbredsmæssige
oplysninger fra borgerens egen læge i form af en statuserklæring.
På baggrund af funktionsvurdering og oplysninger fra egen læge
vurderes, om der er behov for at indhente yderligere helbredsmæssige
oplysninger, herunder fx journaloplysninger fra
speciallæger, lægeerklæring fra egen læge eller speciallægeer-
6 Canadian Model of Occupational Performance, Canadian Association of
Occupational Therapists.
22

Støtte til køb af handicapbil
klæring(er) 7 . Hvis det vurderes at være nødvendigt at få vurderet
borgerens evne til at føre bil, rettes der samtidig henvendelse
til politiet med henblik på vurdering heraf.
Når samtlige oplysninger er modtaget i kommunen, udarbejder
sagsbehandleren typisk en indstilling til kommunens biludvalg,
der herefter afgør, om borgeren kan tildeles en bil.
Ved afslag sendes typisk en skriftlig afgørelse, hvor borgeren
orienteres om klagemuligheder, mens der ved tildeling som oftest
træffes aftale om afprøvning af bil på dette tidspunkt i processen.
Efter bilafprøvning modtages typisk tilbud på billigste egnede
bil fra forhandler, hvor også særlig indretning er specificeret.
Der sendes derefter typisk en skriftlig afgørelse til borgeren.
Endelig gives der besked om bevillingen til kommunens økonomiafdeling.
Figur 5 Typisk sagsbehandlingsforløb
Henvendelse Sagsoplysning Vurdering Afgørelse Opfølgning
•Telefonhenvendelse
om tilsending af
ansøgningsskema, eller
fremsendelse af
ansøgningsskema
hentet fra nettet (5%)
•Ansøgningsskema
modtages og scannes
og kvittering sendes til
borger
• Sagen fordeles mellem
sagsbehandlere
• Sagen oprettes i
journalsystem og
journaliseres løbende
•Eksisterende
oplysninger om
borgeren samles i
sagsfagligt tjek
• Hjemmebesøg aftales
•Hjemmebesøg
afholdes. Borgeren
vejledes,
funktionsniveau
vurderes
•Gangtest foretages
•Helbredsbeskrivelser
indhentes og vurderes af
lægekonsulent
•Yderligere oplysninger
indhentes
(speciellægeerklæring
12%, kørekortskrav 5%,
helbredsmæssig
køreprøve 9%)
•Indstilling til bilteam
udarbejdes
•Indstilles til afslag
sendes sagen til
partshøring
• Ansøgningen vurderes
af biludvalg
•Ved tildeling aftales
afprøvning
•Afprøvning foretages
•Hjælpemiddelbehov
specificeres
•Tilbud på bil og særlig
indretning indhentes
•Sagen samles og
indstilling udarbejdes
• Sagsoplysninger
vurderes. Ved bevilling
sendes afgørelse til borger
•Der indberettes til
ankestyrelsen og sag
overgår til økonomiafdeling
•Slutseddel modtages
•Lån beregnes,
klausuleringspapirer og
gældbrev udsendes
•Faktura modtages
•Ved afslag sendes brev til
borgeren, og indberettes til
ankestyrelsen
•Sagen journaliseres
7 For de to sidstnævnte kræves det, at borgeren møder op hos lægen.
• Sagsbehandlere påmindes
gennem IT-system om
behov for opfølgning
23

Aktivitet
Støtte til køb af handicapbil
De fem faser er grundlæggende for socialfaglig sagsbehandling
og er således også gennemgående i de syv kommuner, mens
rækkefølgen og omfanget af aktiviteter i faserne varierer kommunerne
imellem. Sammenhængen mellem rækkefølgen af
sagsbehandlingsskridt og sagsbehandlingstiden beskrives mere
uddybende i afsnit 4.2.3.
I Figur 6 er den gennemsnitlige tidsanvendelse på en bilsag illustreret
på basis af de gennemgåede sager. Trekanterne illustrerer
ventetid på for eksempel oplysninger eller biludvalgsmøde.
Figur 6 Tidsanvendelse på bilsager
Ansvarlig Borger
Sagsbehandler
Sagsbehandler
Gennemløbstid
Procestid
Henvendelse -
afgørelse
Henvendelse
Oplysning
29 dage 86 dage
95 dage
Afgørelse
3 dage
33 dage
Anm.: En stor del af de gennemgåede sager har ikke været tilstrækkelig dokumenteret
til, at der kan tegnes en fuldstændig tidslinje. Det er således ikke muligt at foretage
sammenligninger mellem kommunerne, idet data ikke vil være valide. Figuren er baseret
på sager fra samtlige syv kommuner.
Af figuren fremgår det, at det i gennemsnit tager 213 dage, fra
en ansøgning modtages, til en afgørelse er meddelt borgeren.
Oplysning af sagen tager i gennemsnit 95 dage. Sagsgennemgangen
og interview med ressourcepersoner i kommunerne peger
dog på, at det blot er to ud af de 95 dage, der anvendes til
egentlig sagsbehandling. De resterende 93 dage er ventetid på
eksempelvis gangtest, helbredsmæssige oplysninger, lægekonsulent
og møde i biludvalg.
Af den samlede sagsbehandlingstid på 213 dage anvendes op
mod fem dage på sagsbehandling, mens 208 dage er ventetid,
hvor sagsbehandleren ikke arbejder på sagen. Langt størstedelen
af den samlede sagsbehandlingstid går således med ventetid.
4.2.3 Beskrivelse af variationer i sagsbehandlingen
i de udvalgte kommuner
Foranstaltning
Leverandør
Gns. 213 dage
Max 511 dage
Min 15 dage
I dette afsnit beskrives de væsentligste forskelle i sagsforløbene,
som er identificeret på tværs af de syv deltagende kommuner.
24
148 dage
98 dage

Støtte til køb af handicapbil
Variationerne i sagsforløbet afspejler sig i sagsbehandlingstider
og tildelingsmønstre, fx andelen af afslag, for de syv kommuner.
Nedenfor er de væsentligste variationer beskrevet.
I Bilag B ses en illustration af den processuelle fremstilling af
sagsforløbene for ansøgninger om støtte til køb af handicapbil i
de syv kommuner.
I det følgende uddybes de væsentligste af disse variationer i
kommunernes sagsbehandling. En detaljeret beskrivelse af de
enkelte kommuner findes i Bilag B, afsnit 0.
Væsentligste variationer i sagsforløbet
Der er forskel på, hvordan kommunerne i praksis varetager
vejledningsforpligtelsen. I de tilfælde, hvor borgerhenvendelser
besvares af en medarbejder med kendskab til området,
er der mulighed for at orientere borgeren detaljeret om
lovgivning og praksis. Herved er det erfaringen, at mange
ansøgninger, der ville ende med afslag, sorteres fra.
Der er forskel i kommunerne på praksis omkring afholdelse
af gangtest. Der er kommuner, som ikke afholder gangtest i
forbindelse med besøg i borgerens hjem. Gangtesten afholdes
efterfølgende, hvilket medfører et særskilt besøg i borgerens
hjem af en terapeut. Der er i sagsgennemgangen indikationer
på, at ventetiden på gangtest kan medvirke til at
forlænge sagsbehandlingstiden.
Omfanget af sagsoplysning varierer væsentligt. I de kommuner,
hvor der er fast inddragelse af en lægekonsulent i
forløbet, indhentes generelt flere læge- og specialerklæringer.
Der er således en relativt klar tendens mellem involvering
af lægekonsulent i sagsbehandlingen og et øget antal
indhentede speciallægeerklæringer. Det skal samtidig bemærkes,
at inddragelse af en fast tilknyttet lægekonsulent
ikke medfører, at kommunerne giver flere afslag end de
kommuner, der ikke anvender lægekonsulenter i samme
grad.
Der er forskelle kommunerne imellem på, hvordan et eventuelt
biludvalg inddrages i sagsbehandlingsprocessen. Det
ses således, at udvalget skal inddrages både en og to gange i
processen, før sagsbehandleren kan gå videre i sagen, ligesom
udvalgets mødefrekvens er vidt forskellig, fra løbende
vurdering af sager til månedlige møder. Der er indikationer
på, at møderne i biludvalget medvirker til at forlænge sagsbehandlingstiden.
Sammensætningen af biludvalget varierer
ligeledes væsentligt på tværs af kommunerne. Sammensæt-
25

Støtte til køb af handicapbil
ningen går (1) fra at bestå af den ansvarlige leder og en
række ”uvildige” sagsbehandlere, som ikke længere behandler
bilsager, (2) til den ansvarlige leder og sagsbehandlerne
af bilsagerne.
Da der ikke er grundlag for at konkludere, at fraværet/
tilstedeværelsen af et biludvalg har indflydelse på tildelingsmønstret,
må det antages alene at have betydning for
sagsbehandlingstiden.
Tilgangen til afprøvning af biler varierer. Der ses således
både kommuner, hvor sagsbehandlerne varetager afprøvningen,
kommuner, hvor både en sagsbehandler og en terapeut
i fællesskab forestår afprøvning, samt kommuner, hvor
afprøvning helt overlades til bilopbygger eller bilforhandler.
Der er indikationer på, at sagsbehandlingstiden forlænges,
når sagsbehandlerne selv varetager afprøvning. Der er samtidig
ikke grundlag for at konkludere, at sagsbehandlernes
deltagelse/fravær ved afprøvning af bil påvirker tildelingsmønstret.
Generelle variationer
Der er ligeledes store forskelle på de værktøjer og metoder, som
anvendes i sagsbehandlingen, herunder i relation til vurdering af
borgerens funktionsevne. I de fleste kommuner anvendes egenproducerede
skabeloner og skemaer.
Tabel 5 It-understøttelse og anvendte metoder og værktøjer
It-understøttelse Anvendte metoder og værktøjer
Aalborg Kommune Rambøll Care Mediconnect
Faaborg-Midtfyn Kommune Rambøll Care CMOP-model
Haderslev Kommune CSC VITAE
journal
Helsingør Kommune CSC VITAE
journal
Køge Kommune KMD Sag og
eDoc
CMOP-model
Funktionsevnemetode
Uddybende oplysningsskema
Uddybende oplysningsskema
Skabelon til gangtest og funktionsvurdering
HMI-portal
Roskilde Kommune KMD Sag Uddybende oplysningsskema
Skabelon til funktionsvurdering
Rødovre Kommune KMD Sag
Samlet set er det vanskeligt at vurdere de konkrete konsekvenser
af den relativt store variation i anvendelsen af værktøjer og
26

Støtte til køb af handicapbil
metoder. Variationen er i sig selv dog illustrerende for, hvor
forskelligt de enkelte kommuner varetager sagsbehandlingen på
bilsagsområdet.
Variationer i afgørelses- og tildelingsmønstre
Afgørelser i bilsager Førstegangsansøgninger Genbevilling Sager
i alt
Tildelt Afslag Tildelt Afslag
Aalborg Kommune 5 10 13 1 29
Faaborg-Midtfyn Kommune 10 1 21 1 33
Haderslev Kommune 6 7 3 5 21
Helsingør Kommune 9 12 12 6 39
Køge Kommune 14 8 13 1 36
Roskilde Kommune 12 7 15 3 37
Rødovre Kommune 7 12 8 4 31
I tabellen nedenfor er vist kommunernes bevillingsmønstre.
Tabel 6 Typer af sager i de syv kommuner
Kilde: Sagsgennemgang af kommunale bilstøttesager.
Anm.: Antallet af sager varierer kommunerne imellem. Det skyldes, at nogle
kommuner udelukkende har indsendt sager direkte relateret til bilafgørelser,
mens andre kommuner også har indsendt sager om eksempelvis afgiftsfritagelse,
særlig indretning og reparation. Ligeledes er nogle af de indsendte sager
ufuldstændigt dokumenteret, hvorfor disse sager ikke indgår i tabellen.
Med undtagelse af Faaborg-Midtfyn Kommune gives der i de
deltagende kommuner en høj andel af afslag til førstegangsansøgere.
Kommunen adskiller sig fra de øvrige kommuner ved
kun i et ud af elleve førstegangsansøgninger at give afslag, samtidig
med at kommunen ikke kan siges at have flere afgørelser
om støtte end de øvrige. Både sagsgennemgang og interview
med sagsbehandlerne giver anledning til at konkludere, at det er
kommunens praksis på området, der er den forklarende årsag.
Denne praksis består primært i, at alle borgere, der henvender
sig telefonisk og ønsker at søge om støtte til køb af handicapbil,
vejledes indgående om forudsætningerne for berettigelse til
støtte.
Der gives på tværs af kommunerne til sammenligning afslag på
knap hver fjerde ansøgning om genbevilling.
27

Støtte til køb af handicapbil
5. Belysning af perspektiver
og konsekvenser
Arbejdsgruppen 8 har overvejet en række mulige ændringer i
regelsættet for støtte til køb af handicapbiler. Arbejdsgruppens
forslag tager afsæt i en gennemgang af de eksisterende regler
samt meldinger fra borgere og praktikere på området.
Hvert af de enkelte forslag, arbejdsgruppen har overvejet, bliver
i dette kapitel belyst med udgangspunkt i interviewene med ledere,
sagsbehandlere og borgere i de udvalgte kommuner, sagsgennemgang
samt de indhentede og bearbejdede data fra Ankestyrelsen
og CRM.
Deloitte har i videst muligt omfang foretaget analyse og beregning
af konsekvenser ved de forskellige forslag, for så vidt angår
forventet betydning for sagsbehandlingstiden set fra borgerens
synspunkt, administrative lettelser for kommunerne samt
øvrige økonomiske konsekvenser. Hvor det er relevant, vil perspektiverne
for borgernes valgfrihed desuden blive belyst.
I forlængelse af arbejdsgruppens forslag fremlægges øvrige løsningsforslag,
og der gives et samlet skøn over potentialer for
administrative lettelser og økonomiske konsekvenser.
Afslutningsvis beskrives eksempler på god sagsbehandlingspraksis.
5.1 Udmøntning af støtte til køb af bil
5.1.1 Forslag og formål
Arbejdsgruppen har overvejet mulighederne for at indføre en
større grad af valgfrihed for borgeren ved tilkendelse af støtte til
køb af handicapbil.
Konkret har arbejdsgruppen overvejet muligheden for indførelse
af en vouchermodel, der dels har til hensigt at give borgerne
ret til frit at vælge en bil inden for en nærmere fastsat beløbs-
8 Arbejdsgruppen er nedsat med henblik på at forenkle reglerne for støtte til
køb af handicapbiler. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Indenrigs-
og Socialministeriet og Finansministeriet.
28

Jeg kunne godt have tænkt
mig selv at få lov til at finde
bilen. Jeg følte mig umyn-
diggjort.
Borger
Jeg blev ikke orienteret om
frit valg, men jeg ville heller
ikke have haft overskud til
at undersøge markedet på
egen hånd.
Borger
Støtte til køb af handicapbil
ramme baseret på borgerens konkrete behov, dels sikrer en forenkling
af processen. Borgeren vil således efter en sådan model
få adgang til at disponere inden for et maksimalt beløb, hvorefter
borgeren selv kan vælge den egnede bil. Herved forventes
endvidere en aflastning af de kommunale sagsbehandlere.
Arbejdsgruppen har blandt andet overvejet en vouchermodel
med følgende elementer baseret på det eksisterende regelsæt:
Frit valg op til lånerammen for almindeligt lån på 149.000
kr. (2008-takst).
Frit valg af standard kassebil/bus.
En bil, der kræver særlig visitation, hvor det ikke er muligt
at identificere et fast beløb.
Denne model betyder, at sagsbehandlerne kun i begrænset omfang
skal foretage afprøvninger af bilerne.
5.1.2 Analyse af forslaget
På baggrund af interview med sagsbehandlere og borgere er der
klare indikationer på, at de nuværende regler rummer den ønskede
valgfrihed for borgerne. Under det nuværende regelsæt,
bevilger kommunen et beløb med udgangspunkt i den billigste
egnede bil. På baggrund af det bevilgede beløb har borgeren
mulighed for at finde en anden bil enten inden for samme beløb
eller ud over bevillingen ved selv at betale merudgiften. Den
valgte bil skal godkendes af kommunen.
Flere borgere pointerer dog i undersøgelsen, at de gerne selv vil
finde den billigste egnede bil, og at de ikke finder det nødvendigt,
at sagsbehandleren deltager i udvælgelsen. Dette forudsætter
imidlertid ikke indførelse af en vouchermodel, men blot at
kommunen overlader afprøvningen af bil til borger og bilforhandler.
Kommunen skal derefter godkende, at den valgte bil er
egnet. Dette er allerede muligt efter de gældende regler, men det
er ikke alle borgere, der er tilstrækkeligt informeret om muligheden.
Der er dog også enkelte borgere, der har givet udtryk for, at de
er glade for sagsbehandlerens deltagelse i bilafprøvningen. De
fleste kommuner deltager i dag i udvælgelse af billigste egnede
bil, men flere sagsbehandlerne tilkendegiver samtidig, at de i
praksis følger forhandlerens anbefalinger.
Der er allerede i dag kommuner, hvor det ikke er praksis, at
sagsbehandlerne deltager i udvælgelse af billigste egnede bil.
Her overlader kommunen det til borgeren selv at stå for afprøv-
29

Støtte til køb af handicapbil
ning af bil i samarbejde med forhandlere med speciale i handicapbiler
og bilopbygning/tilpasning. Kommunen kan derefter på
baggrund af oplysninger fra bilforhandleren godkende billigste
egnede bil. Analysen viser, at det ikke har betydning for bevillingernes
størrelse og dermed kommunens udgiftsniveau, om
sagsbehandleren deltager i afprøvningen. Der er således ikke
grundlag for at antage, at kommunens deltagelse i bilafprøvningen
er nødvendig for at vurdere billigste egnede bil.
I forhold til kommunernes afprøvning og godkendelse af biler,
der er erhvervet ved merkøb, er det værd at bemærke, at der i
meget begrænset omfang er identificeret tilfælde, hvor borgerens
ønskede bil ikke er blevet godkendt som egnet. Det er derfor
den samlede vurdering, at den administrative byrde, der er
knyttet til gennemførelsen af godkendelsen af merkøbsbiler,
ikke står mål med indsatsens betydning. Et forsigtigt skøn er, at
der i en til to sager om året er risiko for, at en bil erhvervet ved
merkøb viser sig ikke at være egnet for borgeren i en seksårig
periode. Det bemærkes, at der foretages merkøb i cirka 50 procent
af alle sager med bevilling af støtte til køb af handicapbil.
Økonomiske konsekvenser
Såfremt en vouchermodel ønskes indført, er det vigtigt, at det
givne voucherniveau/-niveauer (prisniveauet) kan omfatte en
stor del af de bevilgede biler samt biler, hvor behovene hos
modtageren har en hvis grad af ensartethed. Samtidig skal voucherniveauet
afvejes i forhold til omkostningerne forbundet
hermed. Jo højere voucherniveauet er, jo flere biler vil det omfatte,
og jo større vil de gennemsnitlige udgifter per bil være.
Sagsgennemgangen viser, at personbiler inden for den almindelige
låneramme og kassebiler er de to kategorier, hvor der bevilges
flest biler, hvorfor det er mest oplagt at pege på voucherniveauer
her jævnfør arbejdsgruppens egne overvejelser.
I tabellen nedenfor fremstilles alternative voucherniveauer, hvor
det kan ses, hvor mange biler hvert niveau vil omfatte, samt
hvilken gennemsnitlig merudgift der er forbundet hermed per
bil. Andelene er beregnet ud fra de udvalgte sager, der indgår i
analysen.
Tabellen viser, at såfremt en voucher skal dække for eksempel
80 procent af de støttede biler, hvortil der i dag gives støtte til
almindeligt lån, skal beløbet være på 137.500 kr. beregnet på
baggrund af biler bevilget inden for almindelig låneramme i de
syv kommuner. Dette vil medføre en potentiel gennemsnitlig
merudgift for kommunerne på 15.000 kr. per tildelt bil, hvoraf
borgeren typisk skal betale halvdelen tilbage i lånets løbetid.
30

Andel af
biler
dækket
Alm. støtte
N=62
Udv. støtte
N=26
Kassebil
N=60
50 procent Gns.
merudgift
per bil
Kr. 124.000
Min.
Maks.
Kr. 169.000
Min.
Maks.
Kr. 165.000
Min.
Maks.
Kr. 1.500
Kr. -25.000
Kr. 27.500
Kr. -15.500
Kr. -182.000
Kr. 16.500
Kr. -14.500
Kr. -137.000
Kr. 94.000
Støtte til køb af handicapbil
Hvis der vælges en voucher på 137.500 kr., vil op til 80 procent
af borgerne blive stillet enten bedre eller neutralt i forhold til de
nuværende regler, mens 20 procent vil blive stillet dårligere i
forhold til de nuværende regler.
I de tilfælde, hvor der er angivet et negativt tal, vil der være tale
om en besparelse for kommunen. Ved negative tal stilles den
gennemsnitlige borger ringere i den forstand, at den alternative
bil, som borgeren får mulighed for at anskaffe, vil være billigere
end under de nuværende regler og alt andet lige ikke vil kunne
dække behovene.
Tabel 7 Grundlag for voucherniveauer 9
75 procent Gns.
merudgift
per bil
Kr. 135.500
Min.
Maks.
Kr. 185.000
Min.
Maks.
Kr. 198.000
Min.
Maks.
Kr. 13.000
Kr. -13.500
Kr. 39.000
Kr. 500
Kr. -166.000
Kr. 32.500
Kr. 18.500
Kr. -104.000
Kr. 127.000
80 procent Gns.
merudgift
per bil
Kr. 137.500
Min.
Maks.
Kr. 197.500
Min.
Maks.
Kr. 204.000
Min.
Maks.
Kr. 15.000
Kr. -11.500
Kr. 41.000
Kr. 13.000
Kr. -153.000
Kr. 45.000
Kr. 24.000
Kr. -98.000
Kr. 133.000
90 procent Gns.
merudgift
per bil
Kr. 140.500
Min.
Maks.
Kr. 208.000
Min.
Maks.
Kr. 241.500
Min.
Maks.
For hvert voucherniveau er det den fremhævede værdi, der udgør den gennemsnitlige
merudgift for kommunen. Spredningen er angivet ved min. og maks.-værdier.
Almindelig støtte
Kr. 18.000
Kr. -8.500
Kr. 44.000
Kr. 23.500
Kr. -143.000
Kr. 55.500
Kr. 62.000
Kr. -60.500
Kr. 170.500
I 2007 blev 1.476 borgere tildelt støtte til køb af bil i kategorien
”almindelig støtte”. Det vil sige støtte, hvor ansøgerens behov
kunne dækkes af en almindelig bil, hvilket vil falde ind under
ovenstående forslag til voucheren ”Frit valg op til lånerammen
for almindeligt lån”.
Biler med almindelig støtte er den kategori, hvor der tildeles
flest biler, og er i de gennemgåede sager kendetegnet ved en
begrænset prisforskel. Der er dog forskel på prisen på de billigste
bevilgede biler til borgere med sammenlignelige behov på
tværs af kommunerne. I en kommune var den billigste bevilge-
9 Tabellen er baseret på sagsgennemgangen, herunder tildeling af i alt 148
biler. Beløbene er beregnet ved at opdele bilerne i tre kategorier, henholdsvis
biler tildelt med almindelig og udvidet støtte og kassebiler. Kassebiler er udskilt
som en selvstændig kategori og kendetegnes ved en høj tildelingsvolumen
og en stor prisforskel. Typisk tildeles kassebiler med udvidet støtte. Således
er det kun hver tiende kassebil, der tildeles med almindelig støtte. Kassebiler
indgår i tabellen ikke som en del af bilerne under udvidet eller almindelig
støtte.
31

Støtte til køb af handicapbil
de bil således 96.342 kr., og i en anden kommune var den billigste
bevilgede bil 110.395 kr. Prisforskellen på godt 14.000
kr. under den almindelige låneramme indikerer, at der er stor
varians mellem kommunerne på billigste bevilgede bil til borgere
med sammenlignelige behov. Årsagen til prisforskellen på
billigste bevilgede bil kan skyldes variationer i det lokale udbud
og manglende overblik over bilmodeller på markedet.
En voucher på 124.000 kr. vil dække 50 procent af de bevilgede
biler under den almindelige låneramme og vil indebære en merudgift
på 1.500 kr. per bil. Denne merudgift vil under den almindelige
låneramme blive delt mellem borgeren og kommunen.
Kommunens merudgift bliver således 750 kr. per bil. Konsekvensen
for en andel af 50 procent af borgerne vil antageligt
være, at kommunen i højere grad end i dag vil være nødt til at
bevilge særlig indretning.
Ifølge sagsgennemgangen vil dette voucherniveau være det billigste
for kommunerne samlet set og dermed det økonomisk
mest rationelle niveau. Jævnfør tal fra Ankestyrelsen blev der i
2007 bevilget 1.476 biler under den almindelige låneramme.
Hvis alle biler under den almindelige låneramme bevilges med
en voucher på 124.000 kr., vil det indebære en samlet merudgift
på omkring 2,2 mio. kr. Eftersom borgerne betaler halvdelen af
merudgiften, vil kommunernes samlede merudgift blive omkring
1,1 mio. kr. Dette er ud fra en gennemsnitlig betragtning,
hvor en del af bilerne vil være billigere end uden indførelsen af
en vouchermodel, mens andre vil være dyrere. Dog vil den samlede
økonomiske konsekvens være 2,2 mio. kr.
Såfremt der ønskes indført et voucherniveau, der dækker 75
procent af de bevilgede biler under den almindelige låneramme,
vil det indebære en samlet merudgift på cirka 20 mio. kr. Eftersom
halvdelen vil blive betalt af borgerne, vil dette indebære en
samlet kommunal merudgift på 10 mio. kr. Op mod 25 procent
af borgerne ville blive stillet dårligere end i dag.
Såfremt beløbsgrænsen på 149.000 kr. (2008-takst) indføres
som voucherniveau og dermed dækker alle biler under den almindelige
låneramme, vil det indebære en samlet merudgift på
cirka 40 mio. kr. Heraf vil borgerne dække halvdelen af merudgiften,
og den samlede kommunale merudgift vil blive 20 mio.
kr. I praksis vil det betyde, at stort set alle borgere vil blive
overkompenseret i forhold til i dag.
Kassebiler
Prisforskellen på den billigste og dyreste tildelte kassebil er
knap 168.500 kr., hvilket gør det vanskeligt at fastsætte én pas-
32

Støtte til køb af handicapbil
sende voucher for denne kategori af biler og behov. Kassebiler
kan både falde inden for den almindelige låneramme og den
udvidede låneramme, men vil dog i cirka 90 procent af tilfældene
være inden for den udvidede låneramme.
For at en voucher skal være relevant, vil der være behov for en
højere grad af standardisering af de bevilgede kassebiler eller
alternativt, at der oprettes flere voucherniveauer inden for kategorien.
Kategorien kassebiler er kendetegnet ved en høj tildelingsvolumen
og en stor prisforskel. Prisforskellen kan ikke entydigt forklares
med individuelle behov hos borgeren. Dette skyldes, at
det primært er omfanget af den særlige indretning, der følger
borgerens behov.
Prisforskellen på tværs af kommunerne på de billigste bevilgede
kassebiler til borgere med sammenlignelige behov er på knap
30.000 kr., hvilket indikerer, at der kan være forskel på vurderingen
af de individuelle behov på tværs af de udvalgte kommuner,
og herudover at kendskabet til bilmarkedet er varierende.
Udvidet støtte
Der blev tildelt udvidet støtte til 943 borgere. Udvidet støtte
vedrører bevilling til personer, hvor ansøgerens funktionsevnenedsættelse
nødvendiggør en dyrere bil end den fastsatte låneramme
(bilbekendtgørelsens § 5, stk. 2). Dette kan give en indikation
af, hvor mange personer der vil falde ind under voucheren
”Frit valg af kassebil/bus” eller voucheren ”En bil, der kræver
særlig visitation”. I forhold til ”Frit valg af kassebil/bus”
kan den valgte bil potentielt falde ind under den almindelige
låneramme, men i op mod 90 procent af sagerne vil prisen på
den valgte bil gå ud over rammen for almindelige lån.
Biler med udvidet støtte kendetegnes ved en stor prisforskel
ikke kun på tværs af kommunerne, men også internt i de enkelte
kommuner. Forskellene skyldes typisk særlige behov hos borgeren.
For eksempel kan allergi udløse en høj bevilling, da der
kun findes få og dyre biler, som er allergivenlige. 10 Der er således
en høj grad af individuelle krav, der stilles til de tildelte biler,
hvilket vanskeliggør en standardisering af kategorien.
10 Der er i sagsgennemgangen et tilfælde, hvor en borger med handicap fik
bevilget en bil, der efterfølgende blev vurderet uegnet, fordi den ikke var allergivenlig.
Borgeren fik derefter bevilget en væsentlig dyrere bil på grund af
allergi.
33

Støtte til køb af handicapbil
Derudover skal det påregnes, at indførelsen af voucherniveauer
for udvidet støtte netop for disse biler vil betyde, at hele merudgiften
pålægges kommunen, jf. bilbekendtgørelsens § 5, stk. 2
og 3.
Samlet økonomisk konsekvens af en vouchermodel
Den samlede økonomiske konsekvens ved indførelse af en vouchermodel
er afhængig af, hvilket niveau/niveauer der ønskes
indført.
Den billigste vouchermodel vil være en voucher, der dækker 50
procent af de biler, der bliver bevilget i dag (124.000 kr.). Dette
vil stille op til 50 procent af borgerne enten bedre eller neutralt,
mens 50 procent vil blive stillet dårligere. Den samlede økonomiske
konsekvens af denne model er 2,2 mio. kr. Heraf vil den
ene halvdel blive dækket af borgerne gennem tilbagebetaling af
lånet over seks år og den anden halvdel af kommunen. Den
samlede kommunale merudgift er således 1,1 mio. kr.
En alternativ omend dyrere løsning vil være at indføre en voucher
på 149.000 kr. Dette vil medføre en maksimal økonomisk
merudgift på 40 mio. kr., hvoraf borgeren betaler den ene halvdel
og kommunen den anden halvdel. Den samledes kommunale
merudgift er således 20 mio. kr. Merudgiften kan dog være
lavere, eftersom borgeren selv vil skulle betale mere af på lånet,
hvorfor dette kan foranledige, at nogle borgere vælger en billigere
bil, end voucheren tillader.
Beregningerne af den økonomiske konsekvens er usikre og under
forudsætning af, at der fortsat bevilges det samme antal biler
under den almindelige låneramme.
I forhold til at vælge indførelse af to voucherniveauer inden for
den almindelige låneramme, fx 124.000 kr. og 149.000 kr., er
det vurderingen, at det ikke er muligt at opstille tilstrækkelig
objektive behovskriterier for, hvilke borgere der kan tildeles
den ene eller den anden voucher.
Administrative lettelser
Det er vanskeligt at vurdere størrelsen af de administrative lettelser
og dermed det besparelsespotentiale, som indførelsen af
en vouchermodel vil medføre.
Det administrative besparelsespotentiale ligger i de timer, som
sagsbehandler og/eller terapeut ikke længere behøver at bruge
på bilafprøvning.
34

Støtte til køb af handicapbil
Det skønnes, at sagsbehandlerne på nuværende tidspunkt deltager
i 80 procent af tilfældene på tværs af landets kommuner,
hvor der skal udvælges en bil. I 2007 skulle der udvælges bil
cirka 2.500 gange. Såfremt sagsbehandlerne ikke længere deltager
i bilafprøvninger for hverken almindelig eller udvidet støtte
vil det medføre, at sagsbehandlerne i cirka 2.000 sager om året
ikke skal deltage i en bilafprøvning, som de ellers ville have
deltaget i, svarende til de cirka 80 procent. Det er vurderingen,
at sagsbehandlerne i gennemsnit anvender to timer i forbindelse
med bilafprøvning.
Et forsigtigt skøn vil derfor være, at det samlede besparelsespotentiale
er (2.000 sager x 2 timer) x 314,57 kr. svarende til omkring
1,25 mio. kr. per år. 11
Dette besparelsespotentiale er dog ikke afhængigt af en vouchermodel,
men kan opnås gennem en ændring i praksis for
sagsbehandlernes deltagelse i afprøvning af bil. Det bemærkes
hertil, at der er usikkerhed om antallet af sager, hvor det under
alle omstændigheder er nødvendigt med kommunal deltagelse i
bilafprøvning.
Omvendt er der et yderligere potentiale for administrative lettelser
i forhold til kommunens godkendelse af bilens egnethed, når
denne er erhvervet ved merkøb. Det er dog ikke muligt at vurdere
omfanget af den administrative lettelse heraf, da praksis er
meget uensartet på tværs af kommunerne. Samlet set er det dog
vurderingen, at det anførte besparelsespotentiale er udtryk for et
realistisk niveau for de administrative lettelser.
Konsekvenser for sagsbehandlingstiden
Indføres en vouchermodel for biler inden for almindelig låneramme,
vil det betyde, at kommunernes sagsbehandlere og terapeuter
ikke skal foretage afprøvning af den enkelte bil i samme
omfang som i dag. For at sikre en administrativ lettelse vil det
kræve, at borgeren i samarbejde med bilopbyggere/bilforhandlere
får ansvaret for at vurdere behovet og arten af særlig indretning,
der ikke er anført som kørekortkrav. Der vil dog formentlig
fortsat være et antal sager, hvor en ergoterapeut skal
vurdere behovet for særlig indretning, når der er tale om specielle
indretninger til særlige sjældent forekommende behov. I
dag foregår denne vurdering typisk i forbindelse med bilafprøv-
11 Beregningen er foretaget på baggrund af en gennemsnitlig timepris for en
administrativ sagsbehandler og en terapeut for at afspejle variationen på tværs
af kommunerne. Timepriser er fremskrevet fra overenskomstdata for 2006 og
tillagt overhead.
35

Støtte til køb af handicapbil
ningen. Det er ikke muligt på baggrund af eksisterende data at
vurdere omfanget og betydningen heraf.
Det er derfor vanskeligt at vurdere det nøjagtige potentiale i
forhold til afkortning af den samlede sagsbehandlingstid. Et
forsigtigt skøn vil være, at der kan spares omkring 14 dage i den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Dette skøn er baseret på en
vurdering af den tid, det tager at finde en dato, der passer både
borgeren, sagsbehandleren og/eller terapeuten samt den tid, selve
bilafprøvningen tager.
Betydning for valgfrihed
Blandt borgerrespondenterne gives der udtryk for, at der under
det nuværende regelsæt allerede er den ønskede valgfrihed.
Samtidig er der dog en del af borgerrespondenterne, der ikke er
gjort bekendt med muligheden for at vælge en anden bil, end
den kommunen tager udgangspunkt i ved bevilling af støtte.
Dette indikerer, at der er behov for en tydeligere vejledning af
borgeren.
Eventuel utilfredshed hos borgerne knytter sig primært til det
tildelte beløb, hvilket en indførelse af vouchere næppe vil kunne
ændre på, medmindre der fastsættes relativt omkostningstunge
niveauer. Samtidig vil en vouchermodel betyde, at de borgere,
der ellers ville få bevilget støtte til en dyrere bil, vil få en lavere
bevilling, mens de borgere, der ellers ville få bevilget støtte til
en billigere bil, vil få en højere bevilling.
Det bemærkes, at der er borgere, der ikke føler sig i stand til
selv at vurdere, hvilken bil der er bedst egnet, og som derfor
ikke ønsker at undvære, at sagsbehandleren deltager i afprøvning
af bil.
Såfremt praksis ændres, skal det eventuelt nærmere undersøges,
om vurdering af særlig indretning kan overgå til PTU og visse
specialiserede bilforhandlere/bilopbyggere.
5.1.3 Samlede konsekvenser af forslaget
Det vurderes samlet set på baggrund af undersøgelsen, at en
vouchermodel grundlæggende ikke vil medføre øget valgfrihed
for borgeren. Vouchermodellen vil dog begrænse kommunernes
deltagelse i bilafprøvning og dermed den administrative tidsanvendelse.
I nedenstående tabel er de samlede potentielle konsekvenser ved
en vouchermodel fremført under forudsætning af, at der indføres
en vouchermodel på enten 124.000 kr. eller 149.000 kr. un-
36

Støtte til køb af handicapbil
der den almindelige låneramme og en ændring i praksis, der
indebærer, at sagsbehandler og/eller terapeut ikke længere skal
deltage i bilafprøvning.
Tabel 8 Opsamling af konsekvenser ved vouchermodel
Konsekvenser ved
vouchermodel
Tid Kr. Kr.
Voucherniveau 124.000 149.000
Økonomisk konsekvens
ved udmålt støtte*
Økonomisk konsekvens
for borgere
Administrative lettelser
– ved ændret praksis
Sagsbehandlingstid
per sag
- + 1,1 mio. + 20 mio.
- + 1,1 mio. + 20 mio.
4.000 timer 1,25 mio.
-14 dage - -
* Der i beregningerne ikke taget hensyn til, hvordan kommunen finansierer
lånet, samt eventuelle udgifter, kommunen måtte have ved at uddele lån, der
tilbagebetales over seks år.
Det er således Deloittes samlede vurdering, at en vouchermodel
ikke vil medføre økonomiske besparelser i forhold til udmøntet
støtte og heller ikke vil øge muligheden for valgfrihed generelt
set i forhold til i dag. Derimod vil en ændring i praksis, der indebærer,
at sagsbehandlerne ikke deltager i bilafprøvningen,
medføre en besparelse i både sagsbehandlingstiden og de administrative
omkostninger.
Yderligere perspektiver
For at opnå den fulde effekt af en vouchermodel kan der suppleres
med en højere grad af central standardisering af udvalget af
biler. På tværs af projektkommunerne ses en stor varians i bilvalget
til borgere med sammenlignelige behov, hvilket primært
skyldes varierende kendskab til bilmarkedet samt eventuelle
regionale prisforskelle. Det er derfor Deloittes vurdering, at der
er et potentiale for standardisering udvalget af biler.
Da sagsgennemgangen viser, at nogle kommuner kan finde billigere
biler, der kan dække sammenlignelige behov, er der
grundlag for at gennemføre en standardisering. Standardisering
af biler på tværs af landets kommuner vil samtidig kunne bidrage
til at nedbringe de samlede udgifter til støtte til køb af handicapbiler,
ligesom det vil kunne give mulighed for lavere lån til
borgerne. Der er flere forslag til øget standardisering:
37

Støtte til køb af handicapbil
1. Opdaterede lister over billige bilmodeller, som forventeligt
kan dække typiske behov, og som derfor kan være retningsgivende
for billigste egnede biler og dermed også den løbende
justering af voucherniveauerne. Alternativt vil en sådan
løsning ligeledes kunne anvendes som en integreret del
af den nuværende praksis, således at vurderingen af billigste
egnede bil bliver mere standardiseret på tværs af landet.
Sagsbehandlerne har i interviewene givet udtryk for, at det i
lange perioder er den samme bilmodel, der er den mest anvendte.
2. En mere ambitiøs og proaktiv løsning er at oprette en tilbudsportal,
hvor forhandlere løbende kan præsentere tilbud
knyttet til de typiske behov eller enkelte vouchere, såfremt
disse indføres. Dette vil således tydeliggøre, hvilke biler der
på det givne tidspunkt er de billigste på det danske marked
og dermed give mulighed for en større gennemsigtighed og
dermed standardisering af billigste egnede bil. Man vil samtidig
løbende kunne vurdere, om voucherbeløbet er tilstrækkeligt
til at dække de tiltænkte behov for de enkelte
niveauer. Potentielt set vil en sådan hjemmeside kunne
medvirke til at øge konkurrencen på markedet for handicapbiler
og dermed bidrage til lavere priser.
3. En mere vidtgående løsning kunne være at gennemføre nationale
indkøb af biler knyttet til de typiske behov. Der bevilges
i dag mange af de samme typer biler, der tilgodeser
de samme behov, men fra forskellige forhandlere og producenter,
hvilket danner grundlag for indkøbspotentialer. Dette
vil erfaringsmæssigt bidrage til en generel sænkning af
indkøbsprisen den relativt store volumen taget i betragtning.
Dette ville desuden sikre borgeren et mindre lån og dermed
lavere afdrag. Samtidig kan det dog begrænse borgerens
mulighed for inden for samme beløb at vælge en alternativ
model.
Forslag 1 behandles mere udførligt i afsnit 5.6.2, mens analyse
og vurdering af konsekvenser og forudsætninger for forslag 2
og 3 ligger uden for denne undersøgelses rammer.
Der er derudover en udfordring i forhold til voucher for de personbiler,
hvor der bevilges støtte som udvidet lån. Dels er antallet
af denne type bevillinger væsentlig lavere end for de to øvrige
kategorier, dels stilles der mange individuelle krav til bilerne.
De individuelle krav afspejles i, at der er stor variation i de bevilgede
modeller såvel som en prisforskel på knap 200.000 kr.
på den billigste og dyreste tildelte bil. Den store prisforskel på
38

Støtte til køb af handicapbil
de tildelte biler i sagsgennemgangen vanskeliggør beregning af
de økonomiske konsekvenser ved indførelse af vouchermodellen.
På baggrund af dels den mindre volumen i antallet af tildelte
personbiler med udvidet lån, dels den store prisforskel i de tildelte
biler, og dels den høje grad af individuelle krav, der stilles
til de tildelte biler, vurderes en voucher for denne kategori at
være uhensigtsmæssig eller ligefrem problematisk.
Der er desuden ikke grundlag for at foreslå yderligere voucherniveauer
inden for kategorien af udvidet lån, da det ikke vurderes
muligt meningsfuldt at gruppere borgerne efter behov.
5.1.4 Yderligere perspektiver for øget valgfrihed
Desuden har arbejdsgruppen overvejet en række tiltag, som kan
medføre øget valgfrihed for borgerne, jf. nedenstående.
Mulighed for valg af længere løbetid på lån
Ved ændring af § 6, stk. 1 og 2 i bilbekendtgørelsen, således at
den enkelte borger kan vælge mellem forskellige løbetider for
tilbagebetaling af halvdelen af lånet, vil borgeren kunne få en
lavere månedlig ydelse end i dag. Samtidig kan ændringen få
flere borgere til at beholde bilen ud over seks år.
De økonomiske konsekvenser af ændringen for borgerne vil
være, at der i gennemsnit skal tilbagebetales et mindre beløb per
måned end i dag, jf. nedenstående tabel.
Tabel 9 Borgernes maksimale månedlige afdrag
Løbetid i måneder 72 84 96
Månedligt afdrag i kr. 1.035 887 776
Borgerne kan således opnå en maksimal månedlig besparelse på
259 kr. ved at vælge en løbetid på 96 måneder (og først ret til
udskiftning efter otte år).
Grundlaget for beregningen er at:
Lånerammen er 149.000 kr. (rammen for almindeligt lån
2008).
Borgeren skal tilbagebetale halvdelen af beløbet. Der er
således ikke taget højde for, at borgere med en indtægt på
over 172.000 kr. skal tilbagebetale en højere andel.
39

Færdselsstyrelsen definerer en
bus som et køretøj, der er
beregnet til erhvervsmæssig
personbefordring af flere end ni
personer, inklusive føreren. En
bus kan imidlertid nedstoles
med henblik på indretning til
transport af mennesker med
funktionsnedsættelser.
Minibussen eller kassevognen
kan derefter godkendes som
personbil, men der må højest
være ni sæder, inklusive
føreren. Til gengæld må den
køres af en person med
almindeligt kørekort.
Støtte til køb af handicapbil
Forslaget vil medføre en besparelse for kommunen, hvis borgeren
venter med at skifte bil, til bilen er ældre end seks år gammel
dels i forhold til et samlet antal færre bevilgede biler over
tid, dels i forhold til sparret sagsbehandlingstid. Det er dog ikke
muligt at vurdere denne besparelse nærmere, da der ikke foreligger
data, der kan belyse, hvor stor en andel af borgerne der
modtager genbevilling, hvor gamle bilerne i gennemsnit er på
udskiftningstidspunktet, samt hvor mange udskiftninger den
enkelte borger i gennemsnit modtager støtte til. Derudover må
der påregnes en øget kommunal udgift, i og med borgerens tilbagebetaling
til kommunen skal finansieres over en længere
periode, da lånet løber længere end seks år.
Det er ikke muligt at vurdere eventuelle ændringer i borgernes
adfærd som konsekvens af ændrede regler. Det er dog på baggrund
af interview med borgere Deloittes vurdering, at et begrænset
antal borgere ønsker at beholde handicapbilen længere
end seks år, når der er mulighed for at søge om udskiftning efter
seks år.
5.2 Bruttoficering af afgifter
5.2.1 Forslag og formål
Ensretning af regler om støtte til køb af handicapbil kan opnås
ved, at udgifter til registreringsafgiften gives som en del af støtten
i stedet for som afgiftsfritagelse. Det vil samtidig betyde, at
borgeren får støtte til den bil, der reelt er billigste egnede bil,
uanset bilens størrelse.
Ifølge registreringsafgiftsloven (§ 5 a, stk. 1 b) kan køretøjer,
som med reduceret sædeantal anvendes af eller til brug for faste
kørestolsbrugere, fritages for afgift til staten, og der kræves kun
et almindeligt kørekort for at køre bilen. Det betyder, at en nedstolet
bus eller en minibus kommer så langt ned i pris, at den
ofte kan komme i betragtning til at være den billigste egnede bil
til en bruger med funktionsnedsættelser.
I teorien betyder det, at den enkelte kommune skal bevilge en
kassebil, som kan nedstoles til ni sæder, for at borgeren opnår
fritagelse for registreringsafgift. Dette gælder også i de tilfælde,
hvor borgeren har behov for en stor bil, men ikke har behov for
den plads, der er i en kassebil.
Arbejdsgruppen har derfor overvejet at bruttoficere registreringsafgifterne
med henblik på i stedet at kompensere borgeren
via serviceloven under udvidet lån. Dermed kan kommunen i
højere grad end i dag bevilge støtte til en stor bil (som billigste
40

Vi ser i det hele taget kun
på kassevogne, når borge-
ren har behov, der kun kan
imødekommes med en kas-
sevogn.
Sagsbehandler
Støtte til køb af handicapbil
egnede) af hensyn til kørestol og lignende, uden at det nødvendigvis
er en kassebil, der kan nedstoles til maksimalt ni sæder.
Forslaget forudsætter, at Skatteministeriet ændrer lov om registreringsafgift
af motorkøretøjer, således at borgere med en
funktionsnedsættelse ikke længere kan opnå fritagelse for afgiften.
5.2.2 Analyse af forslaget
Der er på baggrund af interview med ledere og sagsbehandlere i
de syv kommuner ikke grundlag for at antage, at afgiftsfritagelsen
på kassebiler indgår selvstændigt i en økonomisk vurdering
af billigste egnede bil. Seks ud af syv kommuner tager ikke isoleret
stilling til, om fritagelsen for registreringsafgift på kassebiler
har betydning for, hvilken bil der er den billigste egnede
bil. 12 Heller ikke forhandlere og bilopbyggere angiver, at det i
praksis er relevant at foretage et valg mellem en afgiftsfritaget
kassebil eller en mindre personvogn. 13 Det er generelt indtrykket,
at kassebiler alene vælges, når borgerens behov har en sådan
karakter, at kassebil er den eneste reelle mulighed.
Én kommune har oplyst, at afgiftsfritagelsen medtages i beregningen
af billigste egnede bil. Dette giver dog ikke umiddelbart
udslag i tildelingsmønstret i retning af tildeling af støtte til flere
kassebiler – snarere tværtimod. Ifølge sagsgennemgangen tildeles
der kassebiler i cirka to ud af fem bilsager på tværs af de syv
kommuner, mens der i den kommune, der medtager afgiftsfritagelsen,
tildeles minibusser (kassebiler) i færre tilfælde – knap
en tredjedel af sagerne. Der er således ingen systematisk tendens
mellem tildeling af kassebiler og inkludering af afgiftsfritagelsen
i beregningen af billigste egnede bil.
Der er således ikke fundet grundlag for at konkludere, at det er
praksis i kommunerne at vælge en afgiftsfritaget kassebil, alene
fordi den derved er billigere end en anden relevant bil uden afgiftsfritagelse.
Både sagsgennemgang og interview med ressourcepersoner
i de udvalgte kommuner viser, at store kassebiler
vælges, når borgeren har konkrete behov, som alene kan
imødekommes med en sådan bil. Herunder tages hensyn til den
forventede udvikling i borgerens sygdom og handicap samt behov,
således at behovene kan dækkes af bilen i den seksårige
periode, bilen bevilges for.
12 Afgiftsfritagelse indgår således som et indirekte element i sagsbehandlingen,
idet det indgår som led i vurderingen af billigste egnede bil.
13 Handi Mobil og Sahva.
41

Jeg ville jo aldrig selv have
købt en kassevogn.
Borger
Støtte til køb af handicapbil
Omvendt er det indtrykket, at markedet for handicapbiler har
tilpasset sig de gældende regler om fritagelse for registreringsafgiften.
Det betyder, at udbuddet af biler, der er egnede som
handicapbiler, for så vidt angår de større biler, primært består af
kassebiler, som principielt kan monteres med flere end ni sæder
(og dermed nedstoles til maksimalt ni sæder). Det er derfor rimeligt
at antage, at en ændring i reglerne i henhold til arbejdsgruppens
forslag vil kunne medføre en ændring i prisstrukturen
på bilmarkedet for handicapbiler og dermed en vis økonomisk
besparelse som følge af, at de større personbiler som for eksempel
store MPV’er bliver et billigere egnet alternativ som handicapbil
for faste kørestolsbrugere i forhold til en kassebil med
registreringsafgift.
Dette understøttes af, at borgerne udtrykker, at kassebiler generelt
ikke er et attraktivt bilvalg, hvorfor der må forventes at være
et vist pres fra borgernes side for at finde egnede alternativer
til kassebiler.
Øget valgfrihed
Det er oplagt, at de borgere, der er faste kørestolsbrugere, med
ændring i reglerne vil få samme mulighed for at vælge mellem
flere forskellige egnede biler inden for det bevilgede beløb, der
er udmøntet på baggrund af bruttoficeret pris på den billigste
egnede bil (kassebil eller personbil), som øvrige handicappede
borgere. Ved bruttoficering vil borgeren få et mere reelt frit
valg mellem alle typer biler. Herudover vil borgeren i tilfælde
af merkøb ikke risikere, at den ønskede bil bliver pålagt registreringsafgift
som følge af, at den valgte bil ikke kan nedstoles
til ni sæder og på den måde bliver dyrere for borgeren at købe.
Økonomiske konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for borgeren
Såfremt arbejdsgruppens forslag implementeres, vil den økonomiske
konsekvens for borgerne som udgangspunkt være neutral
i forbindelse med anskaffelsen af bilen, men ikke nødvendigvis
i forbindelse med salg af bilen efter seks år.
Hvis man ser bort fra kompensation af borgeren for registreringsafgift,
vil det kun have økonomiske konsekvenser for borgeren,
hvis borgeren ellers kunne have fået en bil under den
almindelige låneramme på 149.000 kr. (2008-takst), hvor borgeren
som udgangspunkt skal tilbagebetale halvdelen af lånet. Såfremt
borgeren skulle have haft et udvidet lån til en dyrere bil
end 149.000 kr., vil bruttoficering ikke have økonomiske konsekvenser,
eftersom kommunen dækker det supplerende lån.
42

Støtte til køb af handicapbil
Det kan på baggrund af sagsgennemgangen antages, at der på
landsplan tildeles støtte til køb af kassebil inden for den almindelige
låneramme på maksimalt 149.000 kr. i omkring 13 procent
af tilfældene. Bruttoficering vil således i forbindelse med
godt hver tiende kassebil potentielt give borgerne en marginal
større udgift under den nuværende lovgivning. Den øgede udgift
vil være op til 7.000 kr. ekstra for borgerens rentefrie lån,
idet den billigste identificerede kassebil er erhvervet til knap
135.000 kr., mens rammen for almindeligt lån er 149.000 kr.,
hvoraf borgeren skal betale halvdelen tilbage. I praksis sidestilles
borgere, der har behov for en bil, kassebil eller personbil,
der er dyrere end 149.000 kr., inklusive registreringsafgift.
Økonomiske konsekvenser for kommunen
Ingen, da modellen forudsætter, at kommunen kompenseres for
det statslige merprovenu ved ændringen.
Økonomiske konsekvenser for staten
På baggrund af vurderingen af udviklingen i markedet for handicapbiler
under de nuværende regler og forventningen til udviklingen
i forbindelse med bruttoficering er der knyttet stor
usikkerhed til kvantificeringen af det samlede økonomiske besparelsespotentiale
for den udmøntede støtte.
Det må dog antages, at bilproducenterne vil være interesseret i
og i stand til at tilbyde billigere egnede handicapbiler til faste
kørestolsbrugere end bruttoficerede nedstolede kassebiler. Det
kan omvendt være, at nogle bilproducenter vil sænke prisen på
de store kassebiler for at kunne fastholde markedsandelen.
Da det økonomiske potentiale i så vid udstrækning knytter sig
til markedsudviklingen, er det ikke muligt inden for rammerne
af denne analyse at belyse det økonomiske besparelsespotentiale
nærmere.
Administrative lettelser
Det er vurderingen, at der er tale om et meget begrænset potentiale
for administrativ lettelse ved forslaget.
Det er vurderingen fra de få sagsbehandlere, der i dag faktisk
foretager en økonomisk vurdering af billigste egnede bil, at
denne del tager cirka en time at gennemføre, hvor der samtidig
udfærdiges lånepapirer, kautionspapirer m.v. Der er ikke knyttet
sagsbehandlingstid til selve afgiftsfritagelsen, da det fremgår af
tilbuddene fra bilforhandlerne. Det er dog rimeligt på baggrund
af interview i kommunerne at antage, at det er få kommuner,
43

Støtte til køb af handicapbil
der foretager denne konkrete økonomiske vurdering af biler
med og uden afgiftsfritagelse, hvorfor besparelsespotentialet er
begrænset.
Sagsgennemgangen underbygger denne vurdering, idet selve
beregningerne af billigste egnede bil er en tidsmæssigt marginal
aktivitet, da det i praksis indebærer, at der ses på op til tre tilbud
fra bilforhandlere, som indeholder priser uden registreringsafgift,
når dette er relevant.
Konsekvenser for sagsbehandlingstiden
Der er ikke grundlag for at antage, at en bruttoficering vil have
nogen effekt på den samlede sagsbehandlingstid.
5.2.3 Samlede konsekvenser af forslaget
Det er generelt vurderingen, at forslaget vil have meget begrænsede
konsekvenser. Forslaget kan dog have betydning for borgere
i tilfælde af merkøb ved valg af kassebil, hvor den ønskede
bil ellers ville blive pålagt registreringsafgift. Derudover skal
der tages højde for, at såfremt borgeren foretager et merkøb,
skal afgiftsfritagelse kun gælde for den oprindeligt bevilgede
bil, således at kommunen ikke godkender afgiftsfritagelse til en
dyrere bil end den bevilgede.
Tabel 10 Opsamling af konsekvenser ved bruttoficering
Konsekvenser ved bruttoficering Tid Kr.
Økonomisk konsekvens ved
udmålt støtte
Administrative lettelser Ubetydelig
konsekvens
Sagsbehandlingstid per sag Ingen
konsekvens
-
Usikkert, dog med en vis
sandsynlighed for lavere
udgifter for staten
Mindre øget udgift
for få borgere*
Ubetydelig besparelse
*Mindre øget udgift for få borgere: Det er kun cirka hver tiende af de borgere,
der får tildelt en kassebil, som vil opleve en udgift på potentielt 7.000 kr.
135.000 kr. er den billigste identificerede kassebil under den almindelige låneramme
på 149.000 kr. (2008-takst). Dette medfører en økonomisk merudgift
på 14.000 kr. (149.000 kr. minus 135.000 kr.). Heraf betales halvdelen (7.000
kr.) af udgiften af borgeren over en seksårig periode.
-
44

Støtte til køb af handicapbil
5.3 Særlig indretning af handicapbil
ligestilles med hjælpemidler
5.3.1 Forslag og formål
Arbejdsgruppen har overvejet, hvorvidt tilskud til særlig indretning
kan løsrives fra reglerne om støtte til køb af bil og i stedet
sidestilles med særlige hjælpemidler efter servicelovens § 112.
Formålet er at skelne mellem særlig indretning, der er en handicapkompenserende
ydelse, og støtte til køb af handicapbil, der
er en delvis handicapkompenserende støtte, og at forhindre
over- eller underkompensation grundet forkert fortolkning af
reglerne. Det vil sige tilfælde, hvor sagsbehandlerne for eksempel
bevilger tilskud til særlig indretning, der i forvejen er monteret
i bilen, og som ansøger dermed allerede er kompenseret
for via støtte til køb af bilen.
5.3.2 Analyse af forslaget
På baggrund af interview i de udvalgte kommuner er det vurderingen,
at det især er den kommunale organisering på handicapområdet,
som har betydning for, hvordan de enkelte sager vedrørende
særlig indretning behandles. I flere af kommunerne behandles
bilsagerne således af sagsbehandlere, der både behandler
bilsager og hjælpemiddelsager. Der er således ikke noget,
som indikerer, at det ville lette sagsbehandlingen, såfremt tilskud
til særlig indretning blev behandlet efter servicelovens
§ 112 i stedet for § 114.
For så vidt angår sager, hvor der søges om støtte til køb af bil,
inklusive særlig indretning, er det Deloittes vurdering, at det
ikke vil være rationelt at dele sagsbehandlingen ud på flere forskellige
bekendtgørelser. 14 Ifølge Ankestyrelsens tal for 2007
blev der bevilget særlig indretning i forbindelse med bevilling
af bil 1.780 gange.
Der er ikke fundet grundlag i kortlægningen for at konkludere,
at der gives støtte til særlig indretning, som er monteret i bilen
fra fabrikken.
Automatisk transmission er den eneste særlige indretning, der i
henhold til lovgivningen alene bevilges, når den er monteret fra
14 Kommunerne integrerer typisk sagsbehandlingsprocessen for ansøgninger
om støtte til køb af bil, inklusive særlig indretning, til ét forløb således, at
behovet for særlig indretning indgår som et delelement i vurderingen af billigste
egnede bil. I de gennemgåede bilsager er antallet af ansøgninger om støtte
til særlig indretning, eksklusive bil, for begrænset til at give et validt billede af
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
45

Støtte til køb af handicapbil
fabrikken. I samtlige kommuner fratrækkes et fast beløb (p.t.
21.500 kr.) af bilprisen til automatisk transmission, før beregning
af borgerens lånebeløb – i overensstemmelse med lovgivningen.
Typer af særlig indretning
I figuren nedenfor ses fordelingen af tildelt særlig indretning
jævnfør Ankestyrelsens data.
Ud over ”Anden specialindretning” er automatisk transmission
den mest tildelte særlige indretning. Anden specialindretning
dækker primært mindre indretninger som for eksempel stropper,
så borgere med beskeden rækkevidde selv kan lukke bagagerum.
Figur 7 Fordeling af særlig indretning, Ankestyrelsen
Kilde: Ankestyrelsens handicapbilstatistik, 2007.
Ankestyrelsens tal viser, at der i 2007 var 2.672 personer, som
fik bevilget særlig indretning. Dette tal dækker både ansøgere,
der alene fik bevilget særlig indretning i forbindelse med ansøgning
om støtte til bil (892 stk.), og ansøgere, der fik bevilget
støtte til særlig indretning i forbindelse med samtidig bevilling
af støtte til handicapbil, samt ansøgere, der i forvejen havde en
handicapbil, som de fik bevilget (yderligere) særlig indretning
til (1.780 stk.).
De 2.672 personer, der fik tildelt særlig indretning, har i de fleste
tilfælde fået tildelt flere forskellige typer af særlige indretninger.
Der blev givet 6.134 stk. særlige indretninger.
På baggrund af sagsgennemgangen er der udarbejdet en mere
detaljeret oversigt over de typer af særlig indretning, der bevilges.
46

25%
20%
15%
10%
5%
0%
72
78
Støtte til køb af handicapbil
Som det fremgår af nedenstående tabel, er specialsæder og drejesæder,
automatisk transmission og lifte de typer indretning,
der oftest bevilges, hvilket understøttes af data fra Ankestyrelsen.
Det er alene automatisk transmission, der indgår i udvalgte
af bilfabrikanternes standardmodeller.
Figur 8 Fordeling af særlig indretning på baggrund af sagsgennemgang
25
53
13
29
Kilde: Sagsgennemgang af kommunale bilstøttesager.
5.3.1 Samlede konsekvenser af forslaget
Deloitte vurderer samlet set, at forslaget ikke er relevant i relation
til at opnå de ønskede gevinster for administrative lettelser,
afkortning af sagsbehandlingstid eller udmøntning af støtte.
5.4 Udskiftning af biler
24
13
5.4.1 Forslag og formål
9 7
Hensigten med arbejdsgruppens overvejelser er at gøre sagsbehandlingen
ved udskiftning af bil efter seks år mindre kompliceret
og dermed hurtigere.
Jævnfør vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning
m.v., punkt 173 og 223 skal der foreligge aktuelle lægelige oplysninger,
der objektivt beskriver de helbredsmæssige forhold.
Dette skal bestyrkes af ansøgerens egen vurdering af funktionsevnens
art og omfang samt de oplysninger, der i øvrigt umiddelbart
foreligger. Dette tolkes af sagsbehandlerne i langt de
fleste tilfælde sådan, at der skal gennemføres samme aktiviteter
15
24
48
47

Støtte til køb af handicapbil
i sagsbehandlingen som ved førstegangsansøgning. Det betyder,
at der typisk gennemføres en sagsbehandling ved udskiftning
svarende til førstegangsansøgning – uanset borgerens handicap
og type af funktionstab, og hvor mange gange ansøgeren tidligere
har fået bevilget bil.
For at begrænse omfanget af sagsbehandlingen ved udskiftning
af bil efter seks år har arbejdsgruppen overvejet, at der i de tilfælde,
hvor ansøgerens handicap er stationært og dermed ikke i
væsentlig grad forandres over tid, kan følges en forenklet procedure.
Det kan foregå ved at give mulighed for, at sagen alene
(gen)oplyses på baggrund af borgerens aktive tilkendegivelse
af, at kørselsbehov, funktionsniveau og gangdistance ikke har
ændret sig i positiv retning – i praksis ved en tro og loveerklæring.
Kommunen kan herefter foretage en vurdering af støtte til køb
af bil ud fra de oplysninger, som kommunen allerede er i besiddelse
af.
5.4.2 Analyse af forslaget
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2007 for udskiftning
af bil var ifølge Ankestyrelsens tal 8,2 måneder for støtte inden
for den almindelige låneramme og 8,4 måneder for støtte, der
går ud over den almindelige låneramme. I 2007 var der 1.283
borgere, der fik bevilliget udskiftning efter seks år. Det vil sige,
at såfremt det er muligt at forenkle og dermed potentielt forkorte
sagsbehandlingen ved udskiftning af bil, vil det have en væsentlig
betydning for den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
Da kommunerne generelt under de nuværende regler er forpligtet
til at oplyse sagen tilstrækkeligt – uden at overoplyse – samt
at gennemføre en effektiv sagsbehandling, kan der også i bilsager
inden for den gældende lovgivning finde en skærpelse af
sagsbehandlingen sted. Det gælder særligt i relation til indhentning
af erklæringer.
I praksis er det på baggrund af sagsgennemgangen vurderingen,
at det som udgangspunkt vil være tilstrækkeligt med en redegørelse
fra borgeren om eventuelle ændringer i behov og situation
samt en vurdering af foreliggende dokumentation.
På baggrund af interview med sagsbehandlere og borgere samt
sagsgennemgang er der dannet et klart indtryk af, at sagsbehandlerne
gennemfører en relativt standardiseret sagsbehand-
48

Jeg kan ikke forstå, at jeg
fik afslag. Nu har jeg haft
handicapbil i 24 år, hvor der
aldrig tidligere har været
problemer ...
Borger
Støtte til køb af handicapbil
ling, der svarer til førstegangsansøgninger, hver gang der foretages
en genbevilling. Dette omfatter besøg i borgerens hjem,
inklusive funktions- og gangtest, vurdering af behov, indhentning
af helbredsoplysninger og afprøvning af bil.
Der er således et oplagt potentiale for simplificering og præcisering
af lovgivningen. Herunder skal det desuden understreges,
at borgeren også i dag er forpligtet til at oplyse, hvis der er ændringer
i kørselsbehov eller funktionsniveau, hvorfor der alene
vil være tale om at skærpe denne forpligtelse.
Sagsbehandlerne har givet udtryk for, at der efter kommunesammenlægningen
i 2007, hvor kommunerne overtog hele
sagsbehandlingen på området, har været mange tilfælde, hvor
der er givet afslag på genbevillinger. Dette understøttes af sagsgennemgangen,
der indikerer, at omkring 22 procent af sagerne
om udskiftning ender med et afslag. Til sammenligning endte11
procent af sagerne om udskiftning af bil med afslag, jf. Ankestyrelsens
bilstatistik 2006.
Realiteten er, at der – også i udskiftningssager – skal foretages
en vurdering af berettigelsen med anvendelse af bestemmelserne
i bilbekendtgørelsen. Tilfælde med afslag på udskiftning kan
i nogle tilfælde dække over sager, hvor ansøger ikke var berettiget
til bil, heller ikke ved den oprindelige bevilling, der er tildelt
af en anden myndighed, nemlig en af de tidligere amtskommuner.
Det er således kommunernes opfattelse, at der er
behov for at gennemføre en grundig sagsbehandling i genbevillingssager.
I flere af de sammenlagte kommuner oplever sagsbehandlerne,
at der i en række tilfælde ikke er tilgængelige oplysninger i sagerne.
Økonomiske konsekvenser
Det er vurderingen, at en ændret praksis i retning af i højere
grad at basere sagsbehandlingen på oplysninger i den tidligere
bilsag ved ansøgning om genbevilling alt andet lige ikke vil
have nogen konsekvenser for den udmøntede støtte.
Forudsætningerne er dog, at der, når de tidligere vurderinger
ikke lever op til kommunens krav, foretages en oplysning af
sagen. Det samme gør sig gældende, hvis der ikke er adgang til
den tidligere sag.
Det generelle indtryk er, at der kun er få tilfælde med ændringer,
hvilket understøttes af sagsgennemgangen, hvor 78 procent
49

Støtte til køb af handicapbil
fik tildelt genbevilling af trivselsbil, mens 22 procent fik afslag
herpå.
Administrative lettelser
Sagsbehandlerne vurderer, at det i ren arbejdstid tager fire til
fem arbejdsdage at behandle en bilsag. I 2007 vedrørte 1.283
bilsager udskiftning efter seks år af trivselsbiler, erhvervsbiler
og uddannelsesbiler. Indtil alle genbevillingssager kan baseres
på kommunens egne sager – hvilket alt andet lige kan forventes
for den største andels vedkommende at finde sted i 2013 – er
der således et potentiale for administrativ lettelse i maksimalt
78 procent af disse sager. Det skønnes samtidig, at sager, der
kan afgøres på baggrund af den tidligere sag og en tro og loveerklæring,
kan behandles på samlet set cirka én dag. Det betyder,
at der for hver af de cirka 1.000 sager kan spares op til mellem
tre og fire arbejdsdage.
Et forsigtigt skøn vil derfor være, at det samlede besparelsespotentiale
på kort sigt er (1.000 sager x 3,5 arbejdsdage x 7,4 timer
x 314,57 kr.) svarer til omkring 8 mio. kr. per år.
Potentielt set vil det være muligt efter 2013 at opnå en yderligere
besparelse på godt 2 mio. kr. årligt for de sager, der tidligere
ikke var tilgængelige eller tilstrækkeligt belyst.
Der skal tages forbehold for potentialets størrelse, da der med
en vis sandsynlighed vil være en del genbevillingssager, der
også efter ændring i praksis vil kræve en mere grundig sagsbehandling
og herunder oplysning.
Konsekvenser for sagsbehandlingstiden
Derudover vil sagsbehandlingstiden falde markant, i og med der
ikke længere afholdes hjemmebesøg og indhentes speciallægeerklæringer,
hvilket er nogle af de elementer i sagsbehandlingen,
hvortil der er knyttet den markant længste ventetid. Det
kan således med rimelighed antages, at den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for genbevillingssager kan holdes på maksimalt
1,5 måneder. Såfremt sagsbehandlingstiden på almindelig
udskiftning, førtidig udskiftning og udvidet udskiftning faldt
til i gennemsnit 1,5 måneder, vil dette alt andet lige potentielt
sænke den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid med 1,8
måneder (fra 7,4 måneder til 5,6 måneder 15 ).
15 ”Med tidligere støtte” vil falde fra gennemsnitligt 8,2 til 1,5 måneder. ”Med
tidligere støtte førtidig udskiftning” vil falde fra gennemsnitligt 6,1 til 1,5
måneder. ”Med tidligere støtte udvidet udskiftning” vil falde fra gennemsnit-
50

Konsekvenser ved regelforenkling
i genbevillingssager
Økonomisk konsekvens for
udmøntet støtte
Særligt for erhvervs- og uddannelsesbiler
Støtte til køb af handicapbil
Jævnfør vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning
m.v., punkt 178 vægter gangdistancen ikke lige så tungt ved
erhvervs- og uddannelsesbiler, som den gør ved trivselsbiler.
Ved erhvervs- og uddannelsesbiler er det behovet for transport
til og fra arbejdet eller uddannelsesstedet, der er i fokus, og
dermed i langt mindre grad de mere sociale perspektiver, som
spiller ind ved trivselsbiler.
I 2007 tog det i gennemsnit 8,1 måned at sagsbehandle en bilsag
vedrørende bil til erhverv. Såfremt sagsbehandlingen af udskiftning
af erhvervsbiler kan foretages rent administrativt, er det
rimeligt at forvente, at sagsbehandlingstiden vil falde drastisk.
Hvis sagsbehandlingstiden for behandling af 250 erhvervsbiler
faldt fra 8,1 måned til 1 måned, vil den samlede gennemsnitlige
sagsbehandlingstid for alle sager alt andet lige blive sænket
med 0,7 måneder.
5.4.3 Samlede konsekvenser af forslaget
I nedenstående tabel er anført de samlede konsekvenser ved
ændring i praksis og indførelse af tro og love-erklæring ved
genbevilling af trivselsbil, og ved at erhvervsbiler fremover alene
beror på en kontrol af, om borgeren stadig er i arbejde.
Tabel 11 Opsamling af konsekvenser ved regelforenkling ved genbevilling
Tid Kr.
- -
Administrative lettelser Cirka 3.500 til 4.500 arbejdsdage Cirka 8 til 10 mio. kr.
Sagsbehandlingstid, samlet -2,5 mdr. til ca. 75 dage -
Der tages behørigt forbehold for, at omfanget af genbevillingssager,
hvor kommunen ikke umiddelbart finder, at der er grundlag
for tildeling af støtte på baggrund af oplysninger i de tidligere
sager, ikke overstiger en fjerdedel af de samlede genbevil-
ligt 8,4 måneder til 1,5 måneder. Dette vil påvirke den samlede gennemsnitlige
sagsbehandlingstid, der i 2007 var på 7,4 måneder, til et fald med 1,8 måneder.
Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil således potentielt
falde til 5,6 måneder.
51

Støtte til køb af handicapbil
lingssager. Det må samtidig kunne antages, at der i 2011 vil
være et yderligere besparelsespotentiale på op mod 2,5 mio. kr.
5.5 Førtidig udskiftning
5.5.1 Forslag og formål
Formålet med arbejdsgruppens overvejelse er at undgå tilfælde,
hvor borgeren stilles forholdsmæssigt ringere økonomisk, hvis
bilen totalskades.
Når en borger har valgt at anvende egne midler til at købe en
dyrere bil end det, der er tildelt støtte til (merkøb), mister borgeren
under de nuværende regler helt eller delvis sin investering,
hvis der opstår behov for udskiftning af bilen inden for en seksårig
periode (førtidigt). Det er typisk i forbindelse med, at bilen
totalskades, at der er behov for førtidig udskiftning. I få tilfælde
sker det dog også, at borgerens behov har ændret sig så meget,
at det er nødvendigt at skifte bilen ud førtidigt.
Forsikringsprovenuet fra den som oftest totalskadede bil går
jævnfør lovgivningen til at dække den resterende del af kommunens
gæld og køb af den nye bil. Borgeren vil derfor ikke få
del i forsikringsprovenuet til for eksempel at indfri en eventuel
gæld, der er etableret til at dække merkøbet.
Dette kan stille borgeren i en vanskelig økonomisk situation og
kan under alle omstændigheder forhindre borgeren i at foretage
et nyt merkøb i forbindelse med den nye bil.
En løsning kan være, at provenuet fordeles alt efter, hvor stor en
procentdel henholdsvis kommunen og borgeren har betalt af
bilen.
5.5.2 Analyse af forslaget
Blandt såvel sagsbehandlere som borgere gives der udtryk for,
at det nuværende regelsæt ikke er rimeligt, og begge parter taler
for en mere ligelig fordeling af et eventuelt forsikringsprovenu.
I 2007 var der ifølge tal fra Ankestyrelsen kun 109 tilfælde af
førtidig udskiftning ud af cirka 2.500 bevilgede biler svarende
til omkring fire procent. Omfanget er således meget begrænset.
Økonomiske konsekvenser
Det skønnes af sagsbehandlerne, at der er merkøb i cirka halvdelen
af alle sager om tildeling af støtte, hvilket svarer til, at
maksimalt omkring 55 handicapbiler med merkøb totalskades
52

Jeg overvejede at købe en
dyrere bil, men da kommu-
nen fortalte om risikoen,
hvis bilen kom til skade, lod
jeg være.
Borger
Støtte til køb af handicapbil
hvert år. I praksis vil der være tale om et lavere antal, men det
er ikke muligt på baggrund af det eksisterende datagrundlag at
belyse antallet af førtidige udskiftninger på grund af ændrede
behov.
Blandt de interviewede borgerne gives der udtryk for, at de
undgår at foretage merkøb grundet de eksisterende regler om
fordelingen af provenuet. Det må derfor antages, at såfremt reglerne
ændres, vil antallet af og niveauet i merkøb stige. Da der
ikke som udgangspunkt kan forventes en ændring i antallet af
totalskadede handicapbiler, kan det skønnes, at det maksimale
antal totalskadede biler med merkøb under hensyntagen til en
øget tendens til merkøb årligt ikke vil overstige 100.
Det gennemsnitlige merkøb skønnes på baggrund af sagsgennemgangen
at være på cirka 50.000 kr. 16
Handi Mobil og Sahva, der er hovedforhandlere af handicapbiler,
vurderer, at værditabet af en handicapbil er mere end 50
procent højere end ved almindelige biler. Dette svarer til, at en
handicapbil efter tre år i gennemsnit har mistet 65 procent i
værdi.
Med udgangspunkt i en situation, hvor en tre år gammel bil totalskades,
vil regnestykket med en fordelingsnøgle, der er baseret
på parternes forholdsmæssige betaling af bilen, se således ud
ved bevilling under den almindelige låneramme på 149.000 kr.
(2008-takst).
Bevilling fra kommunen ….. 149.000 kr.
Gennemsnitligt merkøb ….. 50.000 kr.
Samlet pris ………………… 199.000 kr.
Bilens værdi efter tre år ….. 69.650 kr.
Udbetaling til kommunen … 52.238 kr.
Udbetaling til borgeren …… 17.412 kr.
Anm.:149.000 kr. er det maksimale, kommunen må bevilge, såfremt lånet skal holdes
inden for den almindelige låneramme. En handicapbil falder i værdi med over 50 procent
mere end almindelige biler. Det er her antaget, at bilen falder 25 procent i værdi de
to første år og 15 procent det tredje år. Dette svarer til, at bilen har mistet 65 procent i
værdi efter tre år. I eksemplet har kommunen bevilget 75 procent af bilen, mens borgeren
selv har betalt 25 procent. Provenuet ved totalskade efter tre år deles derfor mellem
parterne således, at kommunen og borgeren får udbetalt, hvad der svarer til den procentmæssige
betaling af bilens samlede pris. Eksemplet er fiktivt.
Ved en ændret provenuudbetaling vil kommunens udgifter i
ovenstående regneeksempel betyde, at billånet til den nye bil vil
16 Grundlaget for beregning af merkøb er meget begrænset. Det bygger alene
på sagsoplysninger fra ni sager og skal derfor tages med en del forbehold.
Beløbsstørrelsen på det gennemsnitlige merkøb er derfor ikke opdelt på almindelig
og udvidet låneramme.
53

Støtte til køb af handicapbil
blive 17.412 kr. højre end i dag. Da det fortsat er under rammen
for almindeligt lån, vil borgeren afdrage halvdelen heraf. Dette
svarer til, at kommunerne på landsplan skal udmønte knap
1 mio. kr. mere som afdragspligtigt lån til borgerne (ved en forudsætning
om 100 konkrete sager per år, jf. ovenstående).
Såfremt der er tale om et udvidet lån, hvor kommunen eksempelvis
har bevilget 300.000 kr., ser regnestykket således ud.
Bevilling fra kommunen ….. 300.000 kr.
Gennemsnitligt merkøb ….. 50.000 kr.
Samlet pris ………………… 350.000 kr.
Bilens værdi efter tre år ….. 122.500 kr.
Udbetaling til kommunen … 105.350 kr.
Udbetaling til borgeren …… 17.150 kr.
Anm.: I dette fiktive tilfælde har kommunen bevilget støtte til 86 procent af bilens pris
med et udvidet lån, mens borgeren selv har betalt 14 procent. Bilens værdi er faldet med
65 procent. Provenuet deles således sådan, at kommunen får udbetalt 86 procent og
borgeren 14 procent.
Lovgivningen vedrørende udvidet lån er anderledes i den forstand,
at forsikringsprovenuet først skal dække kommunens
supplerende lån, før det dækker borgerens afdragspligtige del af
lånet. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor der er udvidet lån, mister
kommunen penge i tilfælde af, at det supplerende lån ikke
kan dækkes ved det beløb, der udbetales til kommunen af provenuet.
I ovenstående tilfælde svarer det til 17.150 kr. Ifølge
Ankestyrelsens tal for 2007 bevilges der udvidet støtte i cirka
40 procent af alle bilsager. Såfremt samme tendens er gældende
i sager med førtidig udskiftning, svarer det til, at cirka 20 biler
med udvidet lån totalskades hvert år.
De samlede økonomiske konsekvenser ved indførelse af en fordelingsnøgle,
der tager udgangspunkt i parternes procentmæssige
betaling af bilen, vurderes som yderst begrænsede eftersom:
Der i de fleste tilfælde bevilges støtte under den almindelige
låneramme, hvor kommunen kun mister det, der tidligere tilfaldt
borgerens afdragspligtige del af lånet.
Det kun vil efterlade kommunen med ubetalt gæld i de tilfælde,
hvor der er bevilget udvidet støtte, og hvor kommunens
supplerende lån samtidig ikke kan dækkes af kommunens
udbetaling af provenuet.
Der ifølge Ankestyrelsens tal maksimalt var 109 totalskadede
biler i 2007.
54

5.5.3 Samlede konsekvenser af forslaget
Støtte til køb af handicapbil
Det er den samlede vurdering, at fordeling af forsikringsprovenu
mellem borger og kommuner ved totalskade af bil med merkøb
vil have en begrænset økonomisk konsekvens.
Med udgangspunkt i Ankestyrelsens tal for 2007 og sagsbehandlernes
erfaringer vil maksimalt 55 biler, hvor der er foretaget
merkøb, blive totalskadet om året. Heraf vil den gennemsnitlige
bil være tre år gammel. Indførelse af en fordelingsnøgle
vil således kunne medføre et gennemsnitligt tab på 17.500 kr.
per bil. Dette vil alt andet lige medføre en samlet årlig merudgift
på cirka 1 mio. kr.
Tabel 12 Opsamling af konsekvenser ved fordeling af provenu
Konsekvenser ved fordeling af provenu Tid Kr.
Økonomisk konsekvens ved udmålt støtte - + 1 mio. kr.
Administrative lettelser Ingen konsekvens Ingen besparelse
Sagsbehandlingstid, per sag Ingen konsekvens -
Det skal dog tages med i betragtningen, at antallet af og niveauet
i merkøb sandsynligvis vil stige, såfremt reglerne ændres.
Konsekvenserne heraf vil dog være naturligt begrænset af antallet
af totalskadede handicapbiler.
5.6 Øvrige forenklingsforslag
5.6.1 Effektivisering af sagsbehandling
Et væsentligt forbedringspotentiale ligger i at effektivisere
sagsbehandlingsprocessen og sikre, at sagerne ikke overbelyses.
Et konkret eksempel på dette potentiale er en målretning af,
hvornår der indhentes speciallægeerklæringer. Der er knyttet
meget ventetid og relativt mange omkostninger til indhentning
af speciallægeerklæringer.
Da det samtidig er vanskeligt at se forskelle i tildelingsmønstre
mellem de kommuner, der indhenter mange speciallægeerklæringer,
og de kommuner, der indhenter få, er der grund til at
antage, at der er et potentiale i at begrænse omfanget ved at indskærpe,
at handicapbilsager ikke overbelyses. Dette understreges
af, at der er indikationer på, at der er kommuner, der indhenter
speciallægeerklæringer som standard i stort set alle sager,
og som derfor ikke foretager en individuel vurdering af behovet
for belysning af sagen.
55

Støtte til køb af handicapbil
I et par af kommunerne understreges det desuden, at journaloplysninger
fra borgerens seneste hospitalsforløb er mere relevante,
og da borgeren er handicappet, har vedkommende typisk et
ikke afsluttet vedvarende hospitalsforløb.
Samlet set er det derfor vurderingen, at indhentning af speciallægeerklæringer
i et vist omfang kan være udtryk for overbelysning,
der forlænger sagsbehandlingstiden og fordyrer sagsbehandlingen.
I forhold til borgerperspektivet er det desuden uforståeligt for
de interviewede borgere, at der ikke lægges vægt på de allerede
kendte helbredsmæssige oplysninger, som ofte er omfattende.
Da det tager mellem en måned og et halvt år og koster kommunen
cirka 4.000 kr. at få udarbejdet en speciallægeerklæring, er
der et umiddelbart besparelsespotentiale. Et konservativt skøn
er, at der indhentes speciallægeerklæring i cirka 1.500 sager
årligt. Det skønnes, at mellem en tredjedel og to tredjedele heraf
kan undværes og som sådan er udtryk for overbelysning af sagen,
hvilket svarer til en økonomisk besparelse på mellem to og
fire mio. kr. årligt i forhold til i dag.
Konsekvenser af forslaget
Det er den samlede vurdering, at der er et besparelsespotentiale
både i forhold til udmålt støtte og sagsbehandlingstiden, såfremt
sagsbehandlingsprocessen effektiviseres, og det sikres, at sagerne
ikke overbelyses.
Under antagelse af, at der kan undværes mellem 500 og 1.000
speciallægeerklæringer, samt at der i gennemsnit ventes i tre
måneder på en erklæring, kan den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
forventes at falde fra 7,4 måneder til mellem 7,1 og 6,8
måneder. Derudover til der potentielt være en mindre administrativ
lettelse forbundet med forslaget, som det dog ikke er muligt
at give et realistisk bud på.
56

Støtte til køb af handicapbil
Tabel 13 Opsamling af konsekvenser ved begrænsning af speciallægeerklæringer
Konsekvenser ved fordeling af provenu Tid Kr.
Økonomisk konsekvens ved udmålt støtte - -2 til -4 mio. kr.
Administrative lettelser Mindre lettelse Mindre besparelse
Sagsbehandlingstid -0,3 til 0,6 mdr. til ca. 14 dage -
5.6.2 Øget klarhed om billigste egnede bil
Det foreslås, at der på nationalt plan udarbejdes og opdateres en
liste over de billigste biler på markedet med henblik på at harmonisere
tildelingsbeløbene på tværs af landets kommuner. På
baggrund af interview med sagsbehandlere og borgere er der
givet indtryk af, at sagsbehandlerne ikke altid har indblik i bilmarkedet
og dermed lader en stor del af vurderingen om billigste
bil være op til forhandlerne, som ofte vil have et større
kendskab til enkelte bilmodeller.
Det vil samtidig øge muligheden for, at sagsbehandlerne ikke
behøver deltage i afprøvningen af bil, hverken i forbindelse med
vurdering af billigste egnede eller i forbindelse med borgerens
eventuelle køb af anden model (merkøb).
En liste over egnede biler, som borgeren kan vælge mellem med
forhandlerens hjælp, vil kunne spare en del arbejde og tid for de
fleste kommuner og samtidig være med til at sikre, at det er billigste
egnede bil, der vælges.
Det er vurderingen, at listen kan vedligeholdes relativt enkelt og
med lave omkostninger ved at give bilimportører og bilforhandlere
mulighed for at melde elektroniske tilbud ind til listen.
Konsekvenser af forslaget
Det er vanskeligt at give et realistisk bud på potentielle besparelser
i relation til forslaget. Det anbefales, at forslaget ses som
et understøttende element til en ændring i praksis, der indebærer,
at sagsbehandlerne ikke længere deltager ved bilafprøvning,
behandlet under afsnit 5.1.
5.6.3 Klarere vejledning
Det er på tværs af kommunerne vurderingen, at der er stor usikkerhed
omkring kriterierne for tildeling af støtte til køb af trivselsbil.
57

Støtte til køb af handicapbil
Generelt efterspørges en tydeliggørelse af retningslinjerne vedrørende,
hvornår kørselsbehovet er tilstrækkeligt, samt hvornår
sagen er tilstrækkeligt belyst for så vidt angår den helbredsmæssige
situation.
En præcisering og kvantificering af, hvad et tilstrækkeligt kørselsbehov
er samt omfanget af dokumentation for den helbredsmæssige
situation, ville kunne gøre sagsbehandlingen i
forbindelse med trivselsbiler enklere og sandsynligvis hurtigere.
Særligt ville det medvirke til at hindre overbelysning af sagerne.
Konsekvenser af forslaget
På nuværende tidspunkt tager en trivselsbil 0,4 måneder længere
at sagsbehandle end en erhvervs- eller uddannelsesbil svarende
til 12 arbejdsdage. Såfremt vejledningen omkring kriterierne
for tildeling af trivselsbil blev klarere, er det rimeligt at
antage, at forskellen i sagsbehandlingstiden ville blive udlignet.
Hermed vil den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid
falde med 0,3 måneder. Det kan ligeledes med rimelighed antages,
at sagsbehandlerne anvender en arbejdsdag mindre på at
behandle sagen.
Tabel 14 Opsamling af konsekvenser ved klarere vejledning
Konsekvenser ved fordeling af provenu Tid Kr.
Økonomisk konsekvens ved udmålt støtte - Ingen besparelse
Administrative lettelser 2.008 arbejdsdage* 4,7 mio. kr.
Samlet sagsbehandlingstid -0,3 mdr. til ca. 9 dage -
Sagsbehandlingstid kun for trivselsbiler -0,4 mdr. til ca. 12 dage -
*Svarende til antal bevilgede trivselsbiler i 2007.
5.6.4 Forbedring af Ankestyrelsens indberetningsskema
Sagsbehandlerne skal indberette deres afgjorte sager (afgørelser)
til Ankestyrelsen på baggrund af et standardiseret oplysningsskema.
For hver sag skal der udfyldes et spøgeskema på
op til 32 sider.
Der er fra mange sagsbehandlere udtrykt usikkerhed over indberetningsskemaet.
Eksempelvis indgår der i skemaet spørgsmål
om, hvor mange erklæringer/oplysninger der lå på sagen i forvejen.
Der er blandt andet tvivl om, hvorvidt en speciallægeerklæring,
der allerede ligger på sagen, kun skal tælles med, hvis
den betyder, at der ikke har været behov for at indhente en ny.
58

Støtte til køb af handicapbil
Det er på den baggrund Deloittes vurdering, at indberetningsskemaet
enten bør ændres, eller at der alternativt udarbejdes en
bedre vejledning til skemaet med henblik på at øge datakvaliteten.
Derudover ville det til fremtidige analyser af området være relevant,
såfremt følgende blev indberettet til Ankestyrelsen:
Prisen på den bevilgede bil.
Hvorvidt bilen har fået fritagelse for registreringsafgift.
Erklæringer/oplysninger, der lå på sagen i forvejen, og som
har resulteret i, at samme erklæring/oplysning ikke skulle
indhentes på ny.
Det kan desuden overvejes at se nærmere på en digital indberetningsløsning.
Konsekvenser af forslaget
Det er vurderingen, at forslaget vil medføre en mindre reduktion
i den administrative opgave, det er at indberette til Ankestyrelsen.
Det er dog vanskeligt at opgøre den præcise effekt, eftersom
kommunerne ikke har sådanne opgørelser, ligesom effekten
vil afhænge af, hvor meget indberetningsskemaet ændres.
5.6.5 Fjernelse af mulighed for fritagelse af vægt-
og brændstofafgift
I alle gennemgåede sager, hvor der er tildelt støtte, er der givet
helt eller delvis afgiftsfritagelse for brændstof og vægt. Denne
praksis har hjemmel i bilbekendtgørelsens § 7, stk. 2 og 3. Borgere,
der på egen hånd erhverver en bil, og som er berettiget til
støtte, er således også berettiget til at modtage fritagelse for
vægt- og brændstofafgift.
Flere sagsbehandlere peger på, at sagsbehandlingen af sådanne
sager vedrørende ansøgning om afgiftsfritagelse på allerede erhvervet
bil er næsten lige så tidskrævende som de øvrige bilsager
fraset bilafprøvning, da der kræves det samme vurderingsgrundlag
af behov m.v.
Dertil kommer den administration, der går til beregning og dokumentation
i øvrige bilsager, idet alle borgere, der tildeles støtte
til køb af handicapbil, samtidig fritages for vægt- og brændstofafgifter.
Det er dog skønsmæssigt en begrænset administrativ
byrde.
59

Støtte til køb af handicapbil
Der er dog samlet set et potentiale for administrative lettelser,
som skønsmæssigt svarer til to til tre arbejdsdage per sag vedrørende
ansøgning om afgiftsfritagelse. I praksis kan dette også
føre til, at borgere, der vælger at foretage merkøb, i højere grad
vil tage bilens miljøprofil med i betragtning, idet afgiftens størrelse
afhænger af bilens brændstoføkonomi.
For at kompensere borgere med særlige behov, der kræver en
særlig stor bil, fx kassebil, kunne det overvejes, at man i stedet
vælger at justere rammen for almindeligt og udvidet lån tilsvarende
alt efter, om der gives støtte til en stor eller lille bil. For
de øvrige borgere er det generelt sagsbehandlernes holdning, at
det er tale om en urimelig kompensation i forhold til ikkehandicappede
borgere.
Konsekvenser af forslaget
Forslaget vil indebære, at den handicappede borger med en
mindre handicapbil vil blive pålagt øgede udgifter i forhold til i
dag, skønsmæssigt i gennemsnit svarende til cirka 3.500 kr. årligt
varierende fra 520 kr. årligt til 4.000 kr. årligt. 17
Da antallet af sager om afgiftsfritagelse (alene) jævnfør Ankestyrelsen
i 2007 var 287 18 , kan det skønnes, at der på landsplan
potentielt kan spares op mod 861 arbejdsdage ved at fjerne muligheden
for fritagelse for vægt- og brændstofafgift. Dertil
kommer den marginale besparelse på de øvrige bilsager.
Ansøgninger, der kun vedrører fritagelse for vægt- og brændstofafgift,
er ikke omfattet af den udregnede gennemsnitlige
sagsbehandlingstid. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvilke
konsekvenser forslaget vil have for sagsbehandlingstiden.
17 Skønnet over den gennemsnitlige grønne afgift er baseret på de gældende
afgiftsniveauer, se fx http://www.fdm.dk/public/biler/okonomi/afgift/. Derudover
er der på baggrund af data over biltyper fra CRM foretaget et skøn over,
hvilken gennemsnitlig grøn afgift der er knyttet til handicapbilerne – fraset
kassebiler. SKAT oplyser, at en grøn ejerafgift på opbyggede kassebiler vil
blive fastlagt i forbindelse med syn af bilen. Der vil således være tale om en
individuel vurdering, hvorfor det ikke er muligt at foretage en valid vurdering
af den gennemsnitlige øgede udgift, det vil påføre borgeren.
18 Data vedrørende ansøgninger om fritagelse/nedsættelse af afgift på brændstof
eller fritagelse af vægtafgift er jævnfør Ankestyrelsen fra et opdateret
dataudtræk, hvor der er mellem 100 og 200 flere besvarede indberetningsskemaer
set i forhold til det dataudtræk, resten af analysen er baseret på.
60

Konsekvenser ved fordeling
af provenu
Økonomisk konsekvens ved
udmålt støtte
Støtte til køb af handicapbil
Tabel 15 Opsamling af konsekvenser ved fjernelse af mulighed for
fritagelse for vægt- og brændstofafgift
Tid Kr.
- De berørte borgere vil få en gennemsnitlig årlig
merudgift på i gennemsnit ca. 3.500 kr.
Der vil være en tilsvarende øget afgiftsindtægt
for staten
Administrative lettelser 861 arbejdsdage Ca. 2 mio. kr
Sagsbehandlingstid Manglende datagrundlag Ingen besparelse
5.6.6 Øget digitalisering
Det er karakteristisk, at kommunerne i dag har investeret i itsystemer,
som anvendes på handicap- og udsatte voksneområdet,
men også at disse systemer ikke er målrettet opgaveløsningen
på området og kun i begrænset omfang dækker behovet
for digitale arbejdsgange, kommunikation og ledelsesinformation
på området.
På en række områder er det muligt at opgøre gevinsterne ved
digitaliseringen økonomisk. Der er dog også væsentlige gevinster,
som ikke umiddelbart lader sig opgøre økonomisk.
De potentielle gevinster ved en forbedret digitalisering af arbejdsgange
og kommunikation mellem aktørerne omfatter følgende:
Kvalitetsmæssige gevinster, der ikke umiddelbart kan opgøres
økonomisk:
Kvalitet i sagsbehandlingen
Smidige arbejdsgange og systematik
Bedre kommunikation
Kortere sagsbehandlingstider
Bedre arbejdsmiljø
Bedre ledelsesinformation og styring
Bedre grundlag for national dokumentation
Bedre styring.
Effektivitetsgevinster, der kan opgøres økonomisk:
Effektivisering af arbejdsgange i sagsbehandlingen
Lettere adgang til ledelsesinformation
Effektivisering af indsats.
61

Konsekvenser af forslaget
Støtte til køb af handicapbil
På baggrund af den analyse, Deloitte har gennemført i forbindelse
med forprojekt vedrørende digitalisering af handicap- og
udsatte voksne-området for Velfærdsministeriet og KL, gives
her et skøn over potentialerne ved en digitalisering af handicapområdet,
og herunder bilsagsområdet for så vidt angår sagsbehandlingstid,
administrative lettelser og udmålt støtte. 19
Det skønnes i projektet, at der kan spares mellem to og tre timer
per sag. I forhold til cirka 4.500 bilsager svarer det til ca. 3,5
mio. kr. på sparet arbejdstid.
Der vil ligeledes være et potentiale for afkortning af sagsbehandlingstiden,
idet det er forventningen, at der særligt i forbindelse
med helbredsoplysninger og erklæringer vil være mulighed
for at afkorte ventetiden.
Tabel 16 Konsekvenser ved øget digitalisering
Konsekvenser ved øget digitalisering Tid Kr.
Økonomisk konsekvens ved udmålt
støtte
Nævneværdig
konsekvens
Ingen besparelse
Administrative lettelser Ca. 1.500 arbejdsdage Ca. 3,5 mio. kr
Sagsbehandlingstid 15-20 dage per sag -
Det skal understreges, at der er betydelige investeringer forbundet
med at gennemføre forslaget, hvilket betyder, at gevinsterne
først på længere sigt vil kunne indfries. Der er nærmere redegjort
herfor i rapporten vedrørende forprojektet vedrørende digitalisering.
I ovenstående tabel er der alene redegjort for de
skønnede potentielle gevinster.
Det er desuden væsentligt at bemærke, at der er tale om skøn
behæftet med stor usikkerhed. Der skal således tages samme
vidtgående forbehold som angivet i forprojektet vedrørende digitalisering
af handicap- og udsatte voksne-området, Velfærdsministeriet
og KL, 2009.
For så vidt angår udmålt støtte, vil besparelsespotentialet i vid
udstrækning knytte sig til bedre og mere tilgængelig viden om
de reelt billigste egnede biler. Det betyder samtidig, at det anførte
potentiale i denne sammenhæng er overlappende med for-
19 Forprojekt vedrørende digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet,
Velfærdsministeriet og KL, 2009.
62

Støtte til køb af handicapbil
slaget ”Øget klarhed om billigste egnede bil” og kun i begrænset
omfang kan forbedre potentialet herfor.
5.7 Samlet besparelsespotentiale
På baggrund af analyse af arbejdsgruppens forslag og de øvrige
forslag, som er blevet formuleret i projektet, gives her et løst
skøn over det samlede potentiale for afkortning af den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid og de administrative lettelser.
Det bemærkes, at der er en naturlig sammenhæng mellem de to
elementer, idet en afkortning af sagsbehandlingstiden erfaringsmæssigt
har en positiv afsmittende effekt på det administrative
arbejde. Det gælder for eksempel i relation til, at sagsbehandlerne
ikke skal have så mange samtidige sager aktive, at
de ikke skal anvende tid på at genorientere sig i sager, der har
ventet på oplysninger m.v. Denne effekt er ikke medregnet i det
samlede skøn, da usikkerheden vurderes at være for stor til, at
det vil være meningsfuldt.
Deloitte tager samtidig væsentlige forbehold for de konkrete
skøn, da undersøgelsens omfang ikke har gjort det muligt at
validere udbredelsen af anvendte metoder og eksisterende sagsbehandlingsprocesser,
ligesom det eksisterende datagrundlag er
behæftet med en del usikkerhed.
Det samlede potentiale er samtidig ikke blot en sammenlægning
af potentialerne for de enkelte forslag. Enkelte af forslagene er
overlappende, mens andre så at sige annullerer hinanden. Eksempelvis
vil indførelse af vouchermodel gøre det overflødigt at
implementere initiativer, der giver sagsbehandlere klarhed over
billigste egnede bil.
Samlet set er det Deloittes vurdering, at der er et større potentiale
for at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med
op mod fire måneder. Derudover skønnes det, at der er grundlag
for administrative lettelser på op mod 16 mio. kr. primært ved
ændring i praksis og klarere vejledning til kommunerne om kriterier
for bevilling af trivselsbil.
I tabellen på næste side er grundlaget for det samlede skøn beskrevet
og opsummeret. Potentialet ved øget digitalisering er
ikke medregnet i det samlede besparelsespotentiale, idet dette
potentiale forudsætter en række investeringer og først kan indhøstes
på lidt længere sigt.
63

Forslag Økonomisk
konsekvens
Alternativ til vouchermodel:
Ændring i praksis i forbindelse
med bilafprøvning
Bruttoficering af afgifter Usikkert, dog
med vis sandsynlighed
for
lavere udgifter for
staten.
Støtte til køb af handicapbil
Tabel 17 Skøn over samlede konsekvenser af forslagene per år
Administrativ
lettelse
- Ca. 540
arbejdsdage.
Ca. 1,25
mio. kr.
En merudgift på
3.500 kr. for borgeren
i 13 % af
tilfældene, hvor
der bevilges kassebil.
- -
Særlig indretning ligestilles - - -
Tro og love-erklæring - 3.500-4.500
arbejdsdage.
8-10 mio. kr.
Førtidig udskiftning
– fordelingsnøgle
Begrænsning på speciallægeerklæringer
Klarere vejledning vedrørende
tildelingskriterier
Fjernelse af mulighed for fritagelse
af vægt- og brændstofafgift
Sagsbehandlingstid Bemærkning
Ca. 14 dage Kan med fordel kombineres med
liste over billigste biler.
Ca. 75 dage Ingen merudgift, hvis der foretages
genbelysning af tidligere sager
med utilstrækkeligt grundlag
for bevilling.
+1 mio. kr. - - -
-2 til 4 mio. kr. Mindre lettelse Ca. 14 dage -
- Ca. 2.008
arbejdsdage.
Ca. 4,7 mio. kr.
Udgift på i gennemsnit
3.500 kr.
for borgerne og
tilsvarende øget
afgiftsindtægt for
staten.
Ca. 860
arbejdsdage.
Ca. 2 mio. kr.
Øget digitalisering Ca. 1.500
arbejdsdage.
Ca. 3,5 mio. kr.
Potentiel samlet konsekvens
ved alle forslag
Besparelse på
som minimum
ca. 2 mio. kr.
7.000-8.000
arbejdsdage.
Godt 16-18
mio. kr.
Ca. 9 dage Hvis antallet af afslag falder, vil
det have indflydelse på konsekvenserne
for de øvrige forslag.
Begrænset effekt *Alt efter, om alle eller nogle af
borgerne kompenseres for afgiften
via serviceloven, vil de økonomiske
konsekvenser ændres.
Ca. 17 dage Øget digitalisering kræver en
større it-investering, hvorfor det
ikke umiddelbart vil være muligt
at hjemtage besparelsespotentialet.
Er derfor ikke medregnet i det
samlede potentiale.
En potentiel nedbringelse
af den
gennemsnitlige
sagsbehandlingstid
på ca. 112 dage.
Der er ikke taget højde for eventuelle
indbyrdes påvirkninger
forslagene imellem.
64

Støtte til køb af handicapbil
Derudover skønnes det – dog på et noget mere usikkert grundlag
– at der er et yderligere potentiale ved udbredelse af god
administrativ praksis til alle landets kommuner på op mod 8
mio. kr. per år i administrative lettelser og op mod en måneds
afkortning af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Eksemplerne
på god administrativ praksis beskrives nærmere i næste
kapitel.
65

Støtte til køb af handicapbil
6. Eksempler på god
administrativ praksis
I dette kapitel fremhæves gode eksempler på sagsbehandling i
de udvalgte kommuner med udgangspunkt i interview med
sagsbehandlerne og borgerne samt sagsgennemgangen. Hvor
det er relevant, er eksemplerne underbygget af data fra Ankestyrelsen.
Der er kun i begrænset omfang foretaget skøn over konsekvenser
af forslagene, da der ikke er grundlag for at vurdere, i hvor
mange kommuner det allerede i dag er almindelig praksis.
6.1 Optimering af vejledningen
Omfanget af vejledning og tilgangen til vejledningspligten varierer
på tværs af kommuner. Hvis telefonhenvendelser vedrørende
rekvirering af skema til ansøgning om støtte til køb af
handicapbil besvares af en sagsbehandler, kan samtalen benyttes
til at orientere borgeren om ordningen og om de krav, der
stilles, før kommunen kan bevilge støtte til køb af en bil.
Det vurderes af sagsbehandlerne, at en bedre vejledning kan
begrænse antallet af ansøgninger, der skal gennem en fuld sagsbehandling,
og som alligevel vil modtage et afslag. Dette vil
spare sagsbehandleren for en omfattende proces, men vil også
spare borgeren for besværet med at ansøge, hvor dette ikke er
relevant.
I 2007 tog det 8,8 måneder at behandle et afslag til en ansøger,
der ikke tidligere havde modtaget støtte. Der var 731 sager, der
blev tildelt afslag, som ikke tidligere havde modtaget støtte.
Hvis en tredjedel af disse ansøgninger frafalder, vil den samlede
sagsbehandlingstid potentielt falde med 0,4 måneder. Samtidig
vil det medføre en administrativ lettelse på 1.242 arbejdsdage
svarende til knap 3 mio. kr.
6.2 Afholdelse af gangtest
Medmindre ansøgeren er permanent kørestolsbruger, foretages
der som led i sagsbehandlingen stort set altid en gangtest af
borgeren.
66

Støtte til køb af handicapbil
Gangtesten anvendes som et element i den samlede funktionsvurdering
af borgeren og spiller en rolle, når kommunen vurderer
omfanget af de helbredsmæssige oplysninger, der skal indhentes.
I en række kommuner foretages gangtesten samtidig med besøget
i borgerens hjem, mens gangtesten andre steder foretages
ved et efterfølgende besøg, hvor typisk en ergoterapeut tager ud
for at foretage gangtesten. Der er ofte knyttet en længere ventetid
til denne proces.
Flere sagsbehandlere vurderer, at de med den rette vejledning
selv kan foretage gangtesten.
At gangtesten foretages som en del af besøget i borgerens hjem
betyder, dels at der kun skal træffes aftale om besøg med borgeren
én gang, dels at den videre behandling af sagen ikke skal
afvente en gangtest.
Der er enighed blandt de interviewede borgere om, at det er
upraktisk at få besøg fra kommunen over flere omgange, samtidig
med at det opleves som besværligt og ubehageligt at skulle
forklare sit handicap til en ny person endnu en gang.
En meget skønsmæssig vurdering er, at der i en tredjedel af tilfældene
(i alt 3.583) foretages gangtest uafhængigt af sagsbehandlerens
hjemmebesøg. Da det ikke er i alle tilfælde, hvor der
foretages gangtest, er det et konservativt skøn, at der er omkring
1.000 tilfælde, hvor der foretages gangtest, efter sagsbehandleren
har været på hjemmebesøg. Såfremt det tager 4 timer at
gennemføre gangtesten og afrapportere, svarer det til en potentielt
besparelse på 4.000 arbejdstimer/540 arbejdsdage svarende
til ca. 1,25 mio. kr. Der vil ligeledes være et mindre besparelsespotentiale
i den samlede sagsbehandlingstid på omkring 0,1
måned identisk med den tid, det tager at planlægge hjemmebesøget
og gennemføre det.
6.2.1 Tilrettelæggelse af sagsbehandling
I de fleste kommuner er der nedsat et udvalg, som vurderer bilsagerne.
Udvalget vurderer typisk, om sagerne er tilstrækkeligt
belyst, og hvilken afgørelse der skal træffes på baggrund af indstilling
fra sagsbehandleren. Den enkelte sag kan således blive
forelagt udvalget en eller flere gange i sagsforløbet. Denne
praksis ses også i de syv udvalgte kommuner, men der er visse
variationer, som har betydning for sagsforløbet.
Der er således en tydelig sammenhæng mellem den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid og udvalgets mødefrekvens. Det
67

Støtte til køb af handicapbil
påpeges desuden, at det er meget usædvanligt, at udvalget ikke
følger indstillingen.
Det kan derfor overvejes, om udvalgsbehandlingen kan smidiggøres,
og eventuelt om den enkelte sagsbehandler kan få en højere
grad af beslutningskompetence.
Det er Deloittes vurdering, at man i de af de syv udvalgte kommuner,
der har udvalgsmøder med lav mødefrekvens, vil kunne
opnå en markant nedbringelse af den samlede sagsbehandlingstid,
ligesom det skønsmæssigt må forventes, at enkelte administrative
byrder i forbindelse med udvalgets møder kan lettes ved
en hensigtsmæssig sammensætning af udvalget.
6.2.2 Samarbejdsaftale med politiet
En enkelt kommune har indgået et mere formaliseret samarbejde
med politiet med henblik på at undgå lange ventetider i relation
til politiets vurdering af behov for anmærkninger i en borgers
kørekort.
Politiets vurdering er nødvendig for den videre sagsbehandling,
idet en del særlig indretning alene kan bevilges, hvis det er anført
som krav i borgerens kørekort.
Aftalen betyder i det konkrete tilfælde, at politiet behandler sagen
inden for to måneder.
I den konkrete kommune vurderes det, at aftalen har nedbragt
ventetiden og dermed medvirket til at forkorte sagsbehandlingstiden
med mere end en måned for sådanne sager.
Sagsgennemgangen viser, at der på tværs af kommunerne er
henvendelse til politiet i fem procent af sagerne. Det betyder, at
et formaliseret samarbejde mellem kommune og politi omkring
borgerens køreevner og deraf følgende krav til køretøjets indretning
vil have en generel positiv effekt på sagsbehandlingstiden
på tværs af landets kommuner.
68

Støtte til køb af handicapbil
7. Oversigt over figurer
og tabeller
7.1 Tabeller
Tabel 1 Fordeling af afgjorte sager ..................................... 13
Tabel 2 Gennemsnitlig behandlingstid, antal måneder ....... 17
Tabel 3 Udvalgte kommuner, antal indbyggere, afgørelser
og sagsbehandlingstid, 2007 .......................................... 19
Tabel 4 Karakteristika ved de syv kommuner ..................... 21
Tabel 5 It-understøttelse og anvendte metoder og værktøjer
........................................................................................ 26
Tabel 6 Typer af sager i de syv kommuner ......................... 27
Tabel 7 Grundlag for voucherniveauer ............................... 31
Tabel 8 Opsamling af konsekvenser ved vouchermodel ..... 37
Tabel 9 Borgernes maksimale månedlige afdrag ................ 39
Tabel 10 Opsamling af konsekvenser ved bruttoficering .... 44
Tabel 11 Opsamling af konsekvenser ved regelforenkling
ved genbevilling .................................................................. 51
Tabel 12 Opsamling af konsekvenser ved fordeling af
provenu ................................................................................ 55
Tabel 13 Opsamling af konsekvenser ved begrænsning af
speciallægeerklæringer ........................................................ 57
Tabel 14 Opsamling af konsekvenser ved klarere vejledning......................................................................................
58
Tabel 15 Opsamling af konsekvenser ved fjernelse af
mulighed for fritagelse for vægt- og brændstofafgift .......... 61
Tabel 16 Konsekvenser ved øget digitalisering .................. 62
Tabel 17 Skøn over samlede konsekvenser af forslagene
per år ................................................................................... 64
7.2 Figurer
Figur 1 Undersøgelsens tilrettelæggelse ............................... 9
Figur 2 Spredningen i sagsbehandlingstid .......................... 16
Figur 3 Ventetid på erklæringer/oplysninger, hele landet,
2007 (procentvis fordeling) ................................................. 18
Figur 4 Fordeling af afslag og bevillinger i de udvalgte
kommuner ........................................................................... 20
Figur 5 Typisk sagsbehandlingsforløb ................................ 23
Figur 6 Tidsanvendelse på bilsager ..................................... 24
Figur 7 Fordeling af særlig indretning, Ankestyrelsen ....... 46
Figur 8 Fordeling af særlig indretning på baggrund af
sagsgennemgang ................................................................. 47
69

Støtte til køb af handicapbil
Bilag A.Regelgrundlag
I dette afsnit præsenteres det for nærværende undersøgelse relevante
regelgrundlag med udgangspunkt i bilbekendtgørelsen
efter servicelovens § 114 og vejledning, punkt 6 om hjælpemidler,
biler, boligindretning m.v.
Tildelingsbetingelser og oplysningsgrundlag
Muligheden for støtte til handicapbil beror på en samlet vurdering
af dels ansøgerens helbredsmæssige forhold, dels sociale
forhold og dels kørselsbehov. Sidstnævnte kriterium udmønter
sig i, hvilken bilkategori der potentielt kan ydes støtte til, herunder
erhvervsbil, uddannelsesbil og trivselsbil.
Bilbekendtgørelsen
§ 1. Der kan ydes støtte til køb af bil til personer med en varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad
forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør
muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre
en uddannelse uden brug af bil.
Stk. 2. I vurderingen af, om der er tale om en varigt nedsat
funktionsevne, indgår at:
1. Der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til
bedring af de helbredsmæssige forhold.
2. Der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne
af den nedsatte funktionsevne.
§ 2. Støtte til køb af bil ydes på grundlag af en samlet vurdering
af ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold samt ansøgers
manglende evne til at færdes, jf. stk. 2 og 3. I vurderingen indgår
også oplysninger om ansøgers daglige kørselsbehov og en
vurdering af, om støtte til køb af bil i væsentlig grad vil gøre
ansøger selvhjulpen.
Stk. 2. I vurderingen af ansøgers helbredsmæssige forhold, jf.
stk. 1, skal der lægges vægt på de objektive lægelige fund, lægelige
udtalelser, oplysninger om lidelsens udvikling og forværring
inden for en overskuelig tid, ansøgers evne til at færdes,
herunder gangdistance og anden form for nedsat mobilitet, og
om der foreligger et særligt skånebehov.
70

Støtte til køb af handicapbil
Stk. 3. I vurderingen af ansøgers sociale forhold, jf. stk. 1, skal
der lægges særlig vægt på ansøgers samlede situation, herunder
elementer i ansøgers familie-, erhvervs- og uddannelsesmæssige
forhold, der har betydning for ansøgers funktionsevnenedsættelse
og dens betydning for ansøgers daglige kørselsbehov.
§ 3. Det er en betingelse for at opnå støtte, at der er behov for
kørsel:
1. Til og fra et arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt
bidrag til egen og sin eventuelle families forsørgelse.
2. Til og fra en uddannelse, der ud fra et overordnet tilrettelagt
uddannelsesforløb sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder.
3. Der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af ansøgerens
funktionsevnenedsættelse og derved i væsentlig grad kan lette
den daglige tilværelse.
Stk. 2. Ved vurderingen af, om ansøger efter stk. 1, punkt 1
skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og/eller familiens forsørgelse,
indgår elementer som arbejdets karakter og varighed, arbejdstidens
længde, og hvorledes arbejdstiden er fordelt på
ugens dage.
Stk. 3. Der ydes ikke støtte, hvis ansøgers samlede kørselsbehov
ud fra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i
øvrigt mere hensigtsmæssigt kan tilgodeses ved andre ordninger,
herunder ordninger om individuel handicapkørsel etableret
efter lovene om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og
den lokale kollektive persontrafik uden for hovedstadsområdet.
§ 4. Hvis det under hensyn til ansøgerens alder og almentilstand
må anses for betænkeligt at yde støtte til køb af bil, som ansøgeren
selv skal føre, skal der rettes henvendelse til politiet for at få
en nærmere vurdering af ansøgerens egnethed til at føre en bil.
Udmåling af støtten, billigste egnede
bil
Hvis betingelserne for at yde støtte til køb af handicapbil er opfyldt,
ydes der støtte svarende til den billigste egnede bil. Ved
valget af den billigste egnede bil skal kommunen yde støtte til
den bil, der konkret er egnet til den pågældende. Der er mulighed
for at opnå almindelig støtte, hvilket i 2008 udgjorde højst
149.000 kr., og udvidet støtte, hvor der ikke er noget loft, men
hvor kriteriet om billigste egnede bil stadig er gældende. Særlig
71

Støtte til køb af handicapbil
indretning ydes som tilskud, men skal stadig indgå i en samlet
vurdering af billigste egnede bil.
Bilbekendtgørelsen
§ 5. Hvis betingelserne for støtte til køb af bil efter §§ 1-3 er
opfyldt, ydes støtten til den billigste egnede bil. Støtten ydes
som et rentefrit lån på indtil 149.000 kr., inklusive moms, dog
højst bilens købesum.
Stk. 2. Hvis der foreligger ganske særlige forhold i forbindelse
med ansøgers funktionsevnenedsættelse, kan der ydes et rente-
og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem den fastsatte
låneramme på 149.000 kr. og bilens anskaffelsespris. Ganske
særlige forhold vil for eksempel foreligge:
1. Når funktionsnedsættelsen nødvendiggør indretninger, som
kun findes eller mest hensigtsmæssigt kan foretages i større
eller dyrere bil.
2. Når større eller dyrere bil er nødvendig, fordi funktionsnedsættelsen
medfører, at ansøgeren ikke eller kun med betydelig
vanskelighed kan klare ind- og udstigning eller placering
i bilen.
3. Når større eller dyrere bil er nødvendig for at medbringe
nødvendige hjælpemidler i bilen.
Stk. 3. Lånet efter stk. 2 fastsættes på grundlag af prisen på den
billigste egnede bil.
Stk. 4. Særlige indretninger, som bilen efterfølgende forsynes
med på grund af ansøgerens helbredstilstand, ydes som tilskud,
jf. § 10.
Tilbagebetaling af lån
Som udgangspunkt skal halvdelen af lånet inden for lånerammen
afdrages over seks år. Lånet nedskrives hver måned med
1/72. Ansøgerens økonomiske forhold har ikke betydning for
lånets størrelse, men for hvor stor en del af lånet der skal tilbagebetales.
Bilbekendtgørelsen
§ 6. Personer, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger 172.000
kr., skal tilbagebetale halvdelen af lånet med 1/72 af beløbet i
månedlige afdrag. Den anden halvdel af lånet nedskrives med
1/72 månedligt fra tidspunktet for bilens registrering.
72

Støtte til køb af handicapbil
Stk. 2. Lånet efter § 5, stk. 2 nedskrives med 1/72 månedligt fra
tidspunktet for bilens registrering.
Stk. 3. For personer, hvis indkomstgrundlag overstiger 172.000
kr., forhøjes den del af lånet, der skal tilbagebetales, med 20
procent af den del af indkomstgrundlaget, der overstiger
172.000 kr. Den del af lånet, der skal nedskrives, nedsættes tilsvarende.
Fritagelse for grøn afgift
Når kommunen har vurderet, at ansøgeren er berettiget til støtte
til bil, kan der træffes afgørelse om fritagelse for afgifter, hvilket
i praksis betyder, at alle handicapbiler, som kommunerne
har ydet støtte til, er fritaget for grøn afgift (vægt- og brændstofafgifter).
Bilbekendtgørelsen
§ 7. Kommunen træffer afgørelse om fritagelse for afgifter jf.
stk. 2 og 3, når det vurderes, at personen er berettiget til støtte
til erhvervelse af bil efter § 114 i lov om social service og §§ 1-
3 i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Efter § 16, stk. 1 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v. kan personer med varigt nedsat funktionsevne, som efter
lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af bil, fritages
for vægtafgift og tillægsafgift for privat anvendelse. Afgiftsfritagelsen
gælder kun, så længe køretøjet er registreret for
og benyttes af den pågældende.
Stk. 3. Efter § 7, stk. 2 i lov om afgift efter brændstofforbrug for
visse personbiler kan personer med varigt nedsat funktionsevne,
som efter lov om social service kan opnå støtte til erhvervelse af
en bil, fritages for afgiften, hvis bilen er benzindreven. Er bilen
dieseldreven, betales afgifter efter de retningslinjer for satser,
der er fastsat i § 3, stk. 1, B i lov om afgift efter brændstofforbrug
for visse personbiler. Afgiftsfritagelsen og afgiftsnedsættelsen
gælder kun, så længe køretøjet er registreret for og benyttes
af pågældende.
Fritagelse for registreringsafgift
Det er muligt at opnå fritagelse for registreringsafgift, såfremt
ansøger er berettiget til en bus (kørestolsbrugere), det vil sige en
bil, der er konstrueret til befordring af flere end ni personer.
73

Bilbekendtgørelsen
Støtte til køb af handicapbil
Stk. 4. Efter § 2, stk. 1, punkt 6 b i lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. er køretøjer fritaget for registreringsafgift,
hvis køretøjet er omfattet af § 5 a, stk. 1, punkt 2 i lov om registreringsafgift
af motorkøretøjer, jf. bekendtgørelse nr. 977 af 2.
december 2002 af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer,
og fritaget for vægtafgift efter § 16 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v. eller fritaget for afgift efter § 7 i lov om afgift
efter brændstofforbrug for visse personbiler, eller som eventuelt
med reduceret sædeantal anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere.
Udskiftning af bil
Såfremt der er ydet støtte til køb af bil, kan der som udgangspunkt
tidligst ydes støtte til udskiftning af bilen seks år efter
registreringen af den bevilgede bil. En tidligere given bevilling
begrunder dog ikke i sig selv fornyet støtte.
Ved ansøgning om udskiftning af bil bør der foreligge aktuelle
lægelige oplysninger, der objektivt beskriver de helbredsmæssige
forhold. Kommunen skal hurtigst muligt vurdere, om der er
ændringer i ansøgerens funktionsnedsættelse. Jævnfør vejledning
om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. nr. 223 skal
vurderingen bestyrkes af ansøgerens egen vurdering af funktionsevnens
art og omfang samt de oplysninger, der i øvrigt
umiddelbart foreligger.
Det er muligt at opnå støtte til førtidig udskiftning af bilen eksempelvis,
hvis bilen totalskades, eller ansøgerens behov er ændret.
Ved førtidig udskiftning skal bilens forsikringssum først anvendes
til at indfri den tilbagebetalingspligtige del af lånet og dernæst
”kommunens” del af lånet, der nedskrives. Et eventuelt
restbeløb herefter anvendes som udgangspunkt til køb af ny bil.
Bilbekendtgørelsen
§ 8. Der kan tidligst ydes støtte til udskiftning af bil seks år efter
registreringen af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. § 5, stk.
1 og 2.
Stk. 2. Der kan dog ydes støtte før seksårs periodens udløb:
1. Når det ved erklæring fra en synsvirksomhed dokumenteres,
at udskiftning af bilen er nødvendig.
74

2. Når bilen er totalskadet.
Støtte til køb af handicapbil
3. Når bilen ikke længere er egnet på grund af en ændring i
ansøgerens funktionsevne.
stk. 3. Ved udskiftning efter stk. 2 skal nettoprovenuet ved salget
af bilen eller ved udbetaling af bilens forsikringssum anvendes
til indfrielse af lån efter § 5, stk. 1 og 2. En eventuel udækket
restgæld afskrives, medmindre der er givet eftergivelse efter
§ 16, eller lånet er misligholdt, jf. § 14.
Stk. 4. Hvis der resterer et beløb efter indfrielse af lån efter § 5,
stk. 1 og 2, skal det resterende beløb anvendes i overensstemmelse
med reglerne i § 9. Hvis ikke ansøgeren ønsker at søge
om støtte på ny, eller hvis ansøgeren er død, tilfalder et eventuelt
restbeløb efter indfrielse af lån efter § 5, stk. 1 og 2 ansøgeren
henholdsvis dennes bo.
Salgsprovenuets betydning ved lån til
udskiftning
Hvis ansøger ejer en bil, hvortil der er ydet støtte, skal nettoprovenuet
medgå til køb af den nye bil og kan dermed medføre
reducering af lånet til den nye bil. Dette gælder, uanset om ansøgeren
selv har finansieret merudgifterne ved en dyrere bil.
Bilbekendtgørelsen
§ 9. Hvis ansøgeren bevilges en bil efter § 5, stk. 1, og ansøgeren
på ansøgningstidspunktet ejer en bil, hvortil der er ydet støtte,
skal nettoprovenuet ved salget af denne bil anvendes til køb
af den nye bil. Et resterende provenu fratrækkes ved beregningen
af det nye lån i den beregnede tilbagebetalingspligtige del.
Et herefter resterende provenu fratrækkes i den del af lånet, der
nedskrives.
Stk. 2. Hvis ansøgeren får bevilget en bil efter § 5, stk. 2, og
ansøgeren på ansøgningstidspunktet ejer en bil, hvortil der er
ydet støtte, skal nettoprovenuet ved salget af denne bil fratrækkes
i det supplerende lån. Et eventuelt overskydende beløb fratrækkes
i lånet efter § 5, stk. 1.
Stk. 3. Nettoprovenuet udgøres af bilens salgspris efter fradrag
af salgsomkostninger samt fradrag af restgæld til kommunen i
forhold til tidligere lån. Der kan ikke ved beregningen af nettoprovenuet
foretages fradag for privat gæld optaget til en dyrere
bil end den bevilgede.
75

Særlig indretning
Støtte til køb af handicapbil
Særlig indretning til bil gives som tilskud, såfremt bilen ikke er
”født” med indretningerne. Dog med undtagelse af automatisk
transmission, der som udgangspunkt kun gives tilskud til, såfremt
bilen er ”født” med den. Tilskuddet er fast og udgør på
nuværende tidspunkt 21.510 kr.
Bilbekendtgørelsen
§ 10. Der kan ydes tilskud til nødvendig indretning af en bil,
herunder til aggregater, uanset om der kan ydes støtte til anskaffelse
af bil efter §§ 1-3, hvis:
1. Politiet har stillet krav om det.
2. Ansøgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det.
3. Hvis det letter ansøgerens placering i bilen.
Stk. 2. Tilskud til automatisk transmission, der udgør 21.500
kr., er dog betinget af, at bilen er under ét år og er forsynet med
indretningen fra fabrikken.
Stk. 3. Tilskuddet kan ydes til flere inden for samme husstand.
Tilskud er betinget af, at bilen tilhører ansøgeren eller en anden
person inden for husstanden, og at bilen ikke er forsynet med
indretningen fra fabrikken.
Stk. 4. Hjælp til reparation, udskiftning og afmontering af nødvendig
indretning efter stk. 1, punkt 1-3 og stk. 2 ydes efter behov.
Stk. 5. Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af
den særlige indretning, fx til rengøring eller vedligeholdelse.
76

Støtte til køb af handicapbil
Bilag B.Datagrundlag
Ud over interview med ressourcepersoner og borgere i en række
kommuner er kortlægningen og analysen baseret på data fra to
centrale registre samt data genereret på baggrund af den gennemførte
sagsgennemgang.
I dette kapitel beskrives datagrundlaget, for så vidt angår omfang,
datakvalitet samt muligheder og begrænsninger i relation
til at belyse sagsområdet for støtte til køb af handicapbil.
Ankestyrelsens register
Ankestyrelsens register indeholder data fra alle de kommuner,
der har indberettet tal for 2007 til Ankestyrelsen. Der er indberettet
data fra 94 kommuner. Følgende fire kommuner har ved
nærværende undersøgelses afslutning ikke indberettet: Læsø,
Morsø, Thisted og Aabenraa kommuner.
De få manglende kommuner vurderes ikke at have betydning
for det samlede billede. Skønsmæssigt havde de fire kommuner
cirka 125 afgørelser i 2007 svarende til omkring 2 procent af
det samlede antal.
Overordnet set er Ankestyrelsens data for 2007 et udmærket
grundlag til illustration af omfanget af ansøgninger og afgørelser
samt variansen af sagsbehandlingstiden på tværs af landets
kommuner.
Følgende er modtaget og valideret fra Ankestyrelsen:
Antal sager fordelt på afgørelseskategori og sagsbehandlingstid.
Antal sager fordelt på biltyper.
Antal sager fordelt på aldersgrupper.
Sagstid fordelt på biltyper.
Antal erklæringer, der lå på sagen i forvejen.
Ventetid på indhentning af erklæringer.
Typer af særlig indretning, der er bevilget.
77

Datakvalitet
Støtte til køb af handicapbil
Kommunerne indberetter data til Ankestyrelsen ud fra et standardiseret
afkrydsningsskema. Det må antages, at de indtastede
oplysninger generelt er korrekte, men der er ikke mulighed for
egentlig validering.
Sagsbehandlerne har dog i interviewene givet udtryk for frustrationer
i forhold til forståelse af indberetningsskemaet, og der er
spørgsmål, som sagsbehandlerne tydeligvis opfatter forskelligt.
Derudover er afkrydsningsskemaet for 2007 udvidet og ændret i
forhold til 2006. Strukturen i skemaet er således ændret, og der
er kommet flere spørgsmål til, hvoraf nogle er blevet mere specificerede
end tidligere.
Statistikken, der udarbejdes af Ankestyrelsen, vil ikke blive ændret
i forhold til 2006, hvorfor indberetningerne på spørgsmålene
for 2007 er blevet samlet, konverteret og valideret, således at
de modsvarer 2006. Det er det konverterede datasæt, som Deloitte
har fået udleveret fra Ankestyrelsen, og som dermed ligger
til grund for denne del af undersøgelsen.
Ændringer i skemaet drejer sig om primært om de spørgsmål,
hvor der spørges til, hvad der er søgt om/bevilget. I skemaet fra
2006 skulle man angive, hvad der samlet set var ansøgt om og
bevilget. For eksempel kunne man angive, at der både var
søgt/bevilget bil og særlig indretning. I skemaet fra 2007 skal
man angive, hvad der primært er søgt/bevilget, og derefter hvad
der i øvrigt er bevilget. Ændringen betyder, at de dataudtræk,
Deloitte har fået udleveret fra Ankestyrelsen, der vedrører antal
afgørelser i 2007, kun indeholder primære afgørelser.
I forhold til de udleverede datasæt er der mindre uoverensstemmelser
mellem antal afgørelser fordelt i forhold til henholdsvis
alder, biltyper og kategorier. I forhold til belysning af
arbejdsgruppens overvejelser vedrørende regelforenkling inden
for udskiftning af bil harmornerer Ankestyrelsen tal vedrørende
afslag på udskiftning ikke med det, der er indtrykket fra sagsgennemgangen,
eller den oplevelse, som sagsbehandlerne giver
udtryk for i forbindelse med interviewene 20 . Der er samtidig en
vis usikkerhed knyttet til præcisionen i indberetningerne til Ankestyrelsen,
da kommunerne ikke altid giver fyldestgørende
oplysninger ved besvarelsen af de enkelte spørgsmål.
20 Jævnfør Ankestyrelsens tal blev der givet fuldstændigt afslag på 21 ansøgninger
om udskiftning af bil. Jævnfør sagsgennemgangen og interview med
sagsbehandlerne blev der givet afslag i cirka 25 procent af alle ansøgninger
om udskiftning.
78

Afgiftsfritagende køretøjer
- Personkøretøjer og og varevogne som
som nævnt nævnt i § 5, i stk. § 5, 1, stk. 2 og 1, 2 8, og der 8,
der udelukkende anvendes anvendes af danske af
danske statsinstitutioner statsinstitutioner (...) (...)
- Køretøjer som omhandlet i § i § 5 5 a, a,
stk. 1, der der:
a) af Af plejehjem, ældrecentre og
lignende institutioner, eventuelt
med reduceret sædetal, anvendes
til befordring af egne beboere eller
hjemmeboende ældre, der er
visiteret til aktiviteter på
institutionen for at få vedligeholdt
deres fysiske eller psykiske
færdigheder.
b) er Er fritaget for vægtafgift efter
vægtafgiftslovens § 16 eller
omfattet af § 7 i lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse
personbiler, og som eventuelt med
reduceret sædeantal anvendes af
eller til brug for kørestolsbrugere.
kørestolsbrugere,)
c) eventuelt Eventuelt med reduceret
sædeantal udelukkende benyttes
til erhvervsmæssig befordring af
patienter og donorer
(sygetransportkøretøjer),
(sygetransportkøretøjer).
d) er specielt indrettet til
erhvervsmæssig d) Er specielt indrettet transport til af
teater- erhvervsmæssig og orkestergrupper, transport af filmog
teater- tv-hold og orkestergrupper, samt deres udstyr. film-
Køretøjerne og tv-hold samt må ikke deres anvendes udstyr. til
privat Køretøjerne personbefordring,
må ikke anvendes til
e) privat af køreskoler personbefordring. alene anvendes til
undervisningsformål. Køretøjerne
må e) Af ikke køreskoler anvendes alene til privat anvendes til
personbefordring,
undervisningsformål. Køretøjerne
må ikke anvendes til privat
personbefordring.
Støtte til køb af handicapbil
Centralregisteret for Motorkøretøjer,
SKAT (CRM)
Deloitte har fra CRM modtaget følgende data:
Liste med indregistrerede handicapbiler fordelt på bilmodeller
uden indregistreringsdato.
Liste over biler med fritagelse for registreringsafgift med
indregistreringsdato.
Antal totalskadede handicapbiler, dog uden nærmere tidsangivelse.
Begrænsninger i data og datakvalitet
Det har ikke været muligt at få udleveret oplysninger omkring
indregistrerede bilmodeller med cpr-nummer på ejer, hvilket
betyder, at et krydstjek med sager i de udvalgte kommuner heller
ikke er muligt. Dette er derfor søgt belyst i sagsgennemgangen
og interview.
For at der kan være fritagelse for registreringsafgift, skal bilen
kunne nedstoles fra ni sæder. I den udleverede liste fra CRM
indgår der dog også små personbiler, hvor nedstoling ikke er
relevant. Af registreringsafgiftsloven fremgår det, at der er en
række køretøjer, som ud over nedstolede kassebiler kan modtage
fritagelse for registreringsafgiften, jf. tekstboksen til venstre.
Det er ikke muligt for CRM at isolere handicapbiler, der har
modtaget fritagelse for registreringsafgiften.
CRM-data peger på, at der siden 2000 i gennemsnit har været
18 biler om året, som har modtaget fritagelse for registreringsafgift.
Dette tal forekommer ikke at være i overensstemmelse
med kommunernes erfaringer og sagsgennemgangen.
CRM oplyser, at der i deres system er registreret 815 totalskadede
biler. Det har dog ikke været muligt at få udleveret data
for totalskadede biler for en begrænset periode.
Ovenstående forbehold medfører, at de udleverede data fra
CRM har haft en begrænset anvendelighed i denne sammenhængt
begrænset.
Sagsgennemgang
Gennemgangen af bilsager fra de syv udvalgte kommuner giver
mulighed for dels at få indblik i den faktiske sagsbehandlings-
79

Støtte til køb af handicapbil
proces, og hvorledes sagsbehandlingstiden er fordelt på de forskellige
aktiviteter, dels at kvalificere og supplere data fra Ankestyrelsen
og CRM på områder, hvor data ikke er tilstrækkeligt
kvalificeret eller slet ikke eksisterer. Generelt er bilsagerne relativt
veldokumenterede, og de er dermed velegnede til at belyse
det faktiske sagsforløb i den enkelte kommune. Samtidig er bilsagerne
på tværs af kommunerne ikke stringent dokumenteret
blandt andet på grund af stor variation i dokumentationsprocedurer
og systemunderstøttelse. Dette betyder, at der ikke er entydighed
på aktivitetsniveau, hvilket vanskeliggør målingen af
sagsbehandlingstid på aktivitetsniveau.
Deloitte har indhentet 287 sager jævnt fordelt på de udvalgte
kommuner. Sagerne fordeler sig på:
214 sager vedrørende ansøgninger om støtte til køb af bil.
31 sager vedrørende ansøgninger om særlig indretning.
20 sager vedrørende ansøgninger om førtidig udskiftning.
14 sager vedrørende ansøgning om betaling af reparationer.
9 sager vedrørende ansøgning om afgiftsfritagelse.
1 sag vedrørende ansøgning om afdragsfrihed på billån.
Ankestyrelsens data omfatter ikke årsager til førtidig udskiftning.
For at belyse arbejdsgruppens forslag vedrørende provenufordeling
ved totalskade på fyldestgørende vis har Deloitte
fået udleveret cpr-nummer på alle, der har fået bevilget førtidig
udskiftning i de udvalgte kommuner i 2007. Hermed har det
været muligt at få udleveret specifikke sager omkring førtidig
udskiftning til brug i analysen.
Det er vurderingen, at 287 sager er et tilstrækkeligt og repræsentativt
grundlag til belysning af området.
80

Faser i sagsbehandlingsforløb
Støtte til køb af handicapbil
I følgende syv figurer vises sagsforløbet i de syv kommuner.
Figurerne er baseret på sagsgennemgangen og interview med
ressourcepersoner i de syv udvalgte kommuner.
Sagsforløb Aalborg Kommune
Henvendelse Sagsoplysning Vurdering Afgørelse Opfølgning
•Telefonhenvendelse
om tilsending af
ansøgningsskema, eller
fremsendelse af
ansøgningsskema
hentet fra nettet
•Ansøgningsskema og
pjece om handicapbiler
udsendes
•Ansøgningsskema
modtages, scannes og
kvittering sendes til
borger
• Sagen fordeles på cpr.
nr. til sagsbehandlere og
prioriteres i forhold til
serviceniveau
• Sagen oprettes i
journalsystem og
journaliseres løbende
•Inden for 1-3 måneder
aftales borgerbesøg
•Eksisterende
oplysninger om
borgeren samles.
•Borgerbesøg afholdes,
funktionsniveau
vurderes. Afholdes
besøg af ergoterapeut
foretages gangtest
•Gangtest rekvireres
•Gangtest modtages
•Helbredsattester
indhentes
•Sagen vendes i bilteam
(mødes 1 gang om
ugen)
•Hvis der er tvivl om de
indhentede
helbredsbeskrivelser
vurderes sagen af
lægekonsulenten (20%)
•Indhentelse af
speciallægeerklæring
(under 1%)
•Sagsbehandler skriver
indstilling
•Hvis der indstilles til
afslag udsendes
partshøring
• Bilteam behandler
indstilling hvis afslag
sendes afgørelse til
borger
•Hvis bevilling indkaldes
borger til bilafprøvning
•Borger afprøver bil,
ergoterapeut deltager
• Hvis borger har særlige
bilønsker afprøves disse
•Sagsbehandler
udarbejder
afprøvningsrapport
•Der indhentes tre tilbud
•Sagen samles og
indstilling udarbejdes
• Indstilling vurderes. Ved
bevilling sendes afgørelse
til borger
•Der indberettes til
ankestyrelsen og sag
overdrages til
økonomiafdelingen
•Sagen journaliseres
Sagsforløb Faaborg-Midtfyn Kommune
• Sagsbehandler følger op
på uddannelsesbiler en
gang om året, hvor det
undersøges om borgeren
fortsat er berettet til
afdragsfrihed
Henvendelse Sagsoplysning Vurdering Afgørelse Opfølgning
•Telefonopringning fra
borger i 90%. Opkaldet
besvares i telefonvagt,
er telefonvagten ikke
bemandet med en
bilsagsmedarbejder,
ringes borgeren
efterfølgende op
•Borgeren orienteres om
muligheden for tildeling
af handicapbil
•Tre til fire gange om
året undlader borger at
ansøge på baggrund af
samtalen
•Ansøgningsblanket og
lovgrundlag sendes til
borger (pr. brev)
• Ansøgningen
modtages og scannes
•Fordeles mellem de to
sagsbehandlere.
•Kvittering for
modtagelse og dato for
borgermøde sendes
•Borgermødeaftales 2-3
måneder frem
•Før borgerbesøg
undersøges hvilke
informationer
kommunen allerede har
indhentet om borgeren
•Borgerbesøg afholdes,
hvor der
funktionsvurderes og
gangtestes,
•Sagen samles og der
indhentes eventuelle
yderligere informationer
indhentes
•Status fra egen læge
typisk indenfor en
måned
•Generel helbredsattest
indenfor to måneder
•Efter modtagelse af
helbredsoplysninger
vurderes om der er
behov for
speciallægeerklæring
•Vurderer
sagsbehandleren af
borgeren kan indstilles
til bil igangsættes
bilafprøvning
•75% af bilerne får
automatgear
• Vurderer sagsbehandleren
at borgeren skal have afslag
behandles sagen af
biludvalget (mødes 1 gang
om måneden)
• Biludvalget træffer
forudgående beslutninger –
således at hvis lægeattest
understøtter XX tildeles en
bil, og ellers ikke. I disse
tilfælde fortsættes
sagsbehandlingen så snart
der modtages information fra
lægen
• Alle sager behandles i
udvalget én gang, vanskelige
sager kan genbehandles.
•Efter møde opdateres
journal
•Hvis afslag orienteres
borger der udsendes til
partshøring og indhentes
om nødvendigt yderligere
informationer
•Hvis tildeling kontaktes
borger og der aftales dato
for afprøvning af bil
•Bil afprøves med borger,
sagsbehandler, forhandler
og særlig indretter
•Hvis borger foretager
merkøb skal det
godkendes – det sker
typisk i forbindelse med
afprøvning
•Tilbud indhentes
•Billigst egnet bil tildeles og
bevilling udarbejdes
•Sagen overdragerstil
Hk’er der står for
papirarbejde
• Der sker ingen opfølgning
81

Sagsforløb Haderslev Kommune
Henvendelse Sagsoplysning Vurdering Afgørelse Opfølgning
•Primært
telefonopringning
primært, sjældent
elektronisk
•Sag oprettes i Vitae.
• Ansøgningsskema
udsendes
•Skema modtages og
kvitteringsbrev
udsendes med
oplysning om udvidet
sagsbehandlingstid
•Når sagen tages op til
behandling sendes brev
om borgerbesøg
•Der kan godt være lang
liggetid fra modtagelse
af skema til
hjemmebesøg
•Ved borgerbesøg
deltager gennemgås
lovgivning,
ansøgningsskema,
funktionsevnemetoden,
behovsanalyse, særlig
indretning, og krav i
kørekort,
•Referat af besøg ligges
i Vitea.
•Lægekonsulent
kommer hver 14. dag.
og vurderer behovet for
helbredsmæssige
oplysninger
•Der indhentes
lægeoplysninger.
Speciallæge10% af
sagerne
•Lægeoplysninger
modtages (14 dage
ventetid på alm. to til tre
mdr. på speciallæge) og
gennemgås af
lægekonsulent.
•Sagsbehandler retter
henvendelse til
Sundhedscenter, hvor
trænende terapeuter
foretager gangtest.
•Gangtest skrives i
Vitea.
• Sagsbehandler kan
rette henvendelse til
tilknyttet jurist, hvis
behov
•Sagsbehandler indstiller til
afslag eller bevilling.
•Afslag: Partshøring på 4
uger.
•Bevilling: Bilafprøvning.
Sagsbehandler deltager hos
forhandler eller hos Handi
Mobil.
•Hvis merkøb, skal
sagsbehandler godkende den
valgte bil. Omkring 50 pct.
foretager merkøb
•Tilbud indhentes fra
forhandler. Beskrives i Vitea.
•Partshøring, hvis borger
ønsker anden bil.
Sagsforløb Helsingør Kommune
• Der indstilles til
visitationsmøde.
•Afgørelse skrives i Acadre,
hvor der oprettes sag og i
Vitea.
•Meddelelse sendes til
borger.
•Slutseddel sendes til
sagsbehandler. Kopi af
slutseddel ligges på
papirsagen.
•Der beregnes støtte til køb af
bil.
•Der sendes meddelelse til
forhandler om klausulering
mv. af bil, gældsbrev samt
følgeskrivelse. Følgeskrivelse
sendes til borger og
journaliseres i Vitea.
•Klausulering og gældsbrev
sendes retur i underskrevet
stand.
•Kopi af gældsbrev ligges på
sagen. Afdragsfrit beløb
pålignes. Originalen sendes
til Borgerservice, der står for
opkrævning af afdrag. Vitea
opdateres.
Støtte til køb af handicapbil
• Igennem Vitea påmindes
sagsbehandler om
opfølgning.
•Erhvervsbiler: hvert tredje
år.
•Uddannelsesbiler: hvert år.
•Finder oplysninger gennem
e-indkomst
•Der følges op på
trivselsbiler: ved ansøgning
om rettidig udskiftning hvert
sjette år
Henvendelse Sagsoplysning Vurdering Afgørelse Opfølgning
•Telefonopringning fra
borger i 90%
•Opretter sag i KMD-sag
•Kvitteringsskrivelse
sendes ud
• Skema sendes ud
•Skema retur
•Sagsbehandler
indhenter lægeerklæring
fra borgers egen læge
•Sagsbehandler sender
sag til visitator.
•Ofte 6-8 ugers ventetid,
inden visitator foretager
borgerbesøg
•Ved borgerbesøg
foretages
funktionsbeskrivelse og
gangtest af borger
•Beskrivelsen modtages
af sagsbehandler inden
for 7-10 dage og
journaliseres
•Sagsbehandler
vurderer om der skal
indhentes
speciallægeerklæring
Ventetid: ca. 1. måned
•Sagsbehandler sender
sagen videre til
biludvalg, der mødes
hver 14. dag.
•Satser på
sagsbehandlingstid på 3
måneder.
• Visitationsudvalg. vurderer
om der gives: afslag,
yderligere belysning eller
støtte. I 25% af sagerne
indhentes yderligere
oplysninger
•Ved forhåndstilsagn sendes
sag retur til sagsbehandler
•Borger orienteres og
indkaldes til afprøvning hos
Handi mobil (hvis alm. bil)
eller PTU (ved stor bil).
Sagsbehandler deltager ikke i
afprøvning
•Billigst egnet bil vurderes af
Handi mobil eller PTU der
sender tilbud inkl. særlig
indretning
•Sagsbehandler tager ikke
stilling til valg af bil, kun
særlig indretning.
•Ved forhåndstilsagn
vurderes om der skal
foretages kørselstest hos
PTU Ventetid 3-4 måneder
•Ved afslag sendes sag til
en ny sagsbehandler, der
udarbejder afslag. Tid: 10
dage
•Ved forhåndstilsagn, efter
afprøvning af bil, lægges
sag med tilbud om bil til
udvalget
•Udvalg vurderer
omfanget særlig indretning.
Der tages ikke stilling til
valgte bil
•80 % får tildelt
automatgear.
•50 % foretager merkøb
•Det vurderes ikke, om
merkøbsbil er egnet
• Igennem KMD Sag mindes
sagsbehandler om
opfølgning på
uddannelsesbil og
erhvervsbil.
•Tjekker årligt igennem
SKAT om borger stadig er i
arbejde.
•Anmoder årligt om
bekræftelse på fortsat
uddannelse.
•I tilfælde af, at der er
ændringer, vurderes
kørselsbehov og mulighed
om omkategorisering.
82

Sagsforløb Køge Kommune
Henvendelse Sagsoplysning Vurdering Afgørelse Opfølgning
•Telefonopringning,
personlig henvendelse
til borgerservice, eller
tilsendt
ansøgningsskema
•Hvis opkald besvares af
sagsbehandler
orienteres om
muligheder og udsendes
ansøgningsskema og
oplysningsskema
•Ansøgningsskema
modtages
•Mangelfyldt skema
returneres eller rettes
via telefon. Scannes og
oprettes som sag (både
i KMD og E-doc).
•Sagsbehandler
vurderer om oplysninger
er tilstrækkelig hvis ikke
rekvireres lægeattest
•Borgerbesøg afholdes
(hvis sagen ikke sendes
til PTU, foretages
gangtest)
• Sagsbehandler samler
oplysninger
• Lægekonsulent
vurderer om sagen er
tilstrækkelig belyst (1
gang om ugen,
vurderingen dikteres og
kontrolleres
efterfølgende ugen
efter).
•Hvis der indhentes
speciallæge erklæring
ventetid 2-3 måneder,
hvorefter lægekonsulent
revurderer sag
• Er sagen kompleks
involveres PTU, ellers laver
sagsbehandleren en
indstilling
•Hvis sagsbehandler indstiller
tildeling af bil kontaktes
borger og der aftales tid for
afprøvning med Handi Mobil
eller Sahva
(sagsbehandleren deltager
ikke)
•Afprøvningsrapport fra PTU,
Handi Mobil eller Sahva
modtages
•Sagsbehandler samler
sagsakter, skriver indstilling
og sender i partshøring
•Hvis svar modtages inden 14
dage behandler
lægekonsulent sagen.
•Sagsbehandler laver
indstilling
Sagsforløb Roskilde Kommune
•Biludvalget behandler
indstilling (1 gang om
måneden)
•Afgørelse udarbejdes (kan
tage op til 6 måneder)
•Sagsbehandler sender
bevilling til borger
•Slutseddel godkendes og
der laves gældsbrev
•Klausuleringspapirer til
forhandler udarbejdes
•Faktura modtages, gæld
indberettes, der indberettes
til ankestyrelsen, journal
notat udarbejdes,
gældsbrev arkiveres
Støtte til køb af handicapbil
• Sagsbehandleren skal selv
være opmærksom på om
borgeren er i arbejde eller
under uddannelse, der
findes ingen
påmindelsesfunktion i
systemet.
Henvendelse Sagsoplysning Vurdering Afgørelse Opfølgning
•Telefonopringning eller
email fra borger
•Hvis opkald besvares
det af sagsbehandler
der orienterer om
muligheder og udsender
ansøgningsskema
•Hvis email udsendes
ansøgningsskema
direkte
•Ansøgningsskema
modtages retur.
•Sag oprettes i KMD
•Der udsendes et
oplysningsskema og en
dato for hjemmebesøg
•Sagsbehandler
rekvirerer gangtest hos
ergoterapeut
•Borgerbesøg foretages
typisk indenfor to uger
•Ved borgerbesøg
orienteres om
muligheder og
oplysningsskema
udfyldes, aktuelle
helbredserklæringer og
krav i kørekort
undersøges.
•Besøg registreres i
journal og
helbredserklæringer
indhentes
(internt/eksternt)
•Ventes på
helbredsattester og
gangtest (op til 6 uger)
• Lægekonsulent
vurderer om sagen er
tilstrækkelig belyst (en
gang om ugen)
•Hvis speciallæge
erklæring nødvendig
ventetid på 2-3
måneder, hvorefter
lægekonsulent
revurderer sag
• Kan ansøgningen
imødekommes sendes
bevilling til borger og der
aftales dato for afprøvning
hos Handi Mobil
•Her sagsbehandleren i tvivl
vendes sagen med
biludvalget der mødes hver
14. dag
•Anvender Handi Mobil til
vurdering af billigst egnet bil,
sagsbehandler deltager i
afprøvning
•Der modtages tilbud på bil
samt særlig indretning
•Sagsbehandler udarbejder et
indstillingsark og sagen
vendes på udvalgsmøde
(hvis sagen ikke tidligere har
været behandlet af udvalget)
•Hvis afslag sendes
ansøgning til partshøring
•Biludvalg behandler
indstilling og vurderer tilbud
om særlig indretning
•Sagsbehandler sender
bevilling til borger
•Slutseddel godkendes og
gældsbrev udarbejdes
•Faktura modtages, gæld
indberettes, der indberettes
til ankestyrelsen, journal
notat udarbejdes,
gældsbrev arkiveres
•Handi mobil leverer alle
busser og 75 % af de små
biler.
•Ca 50% får tildelt
automatgear
• Igennem KMD Sag kan
sagsbehandleren påmindes
om, at der skal foretages
opfølgning på
uddannelsesbil
83

Sagsforløb Rødovre Kommune
Henvendelse Sagsoplysning Vurdering Afgørelse Opfølgning
• Henvendelse fra:
- Borger 90%
- anden forvaltning
- Jobcenter
- Hospital
• Ansøgningsskema
modtages pr brev –
såfremt det ikke er
fuldstændig udfyldt
returneres det til borger
•Sagen oprettes i KMD
Sag og journaliseres
løbende
•Borgerbesøg aftales
• Sagsfagligt tjek med
undersøgelse af tidligere
ansøgninger og
eksisterende
oplysninger (på tværs af
forvaltninger)
• Borgerbesøg afholdes
hvor borger
funktionsvurderes,
gangtestes og orienteres
om tildelingsvilkår
• Evt. indhentes
helbredsbeskrivelse af
borger og attest fra
kørekortkontor (ventetid
op til 4 måneder)
•Oplysninger samles til
1. udvalgsmøde
(potentiel ventetid,
mødes 1 gang om
måneden)
•Sag sendes til
partshøring
• 1. vurdering af
ansøgning i udvalg
•Ved afslag brev til
borger
•Ved positiv vurdering
brev til borger om
prøvekørsel
•Biler prøvekøres og
hjælpemiddelbehov
specificeres
•Tilbud indhentes
•Sagen samles og
indstilling udarbejdes
• 2. vurdering af ansøgning
•Afgørelsesbrev
udarbejdes
•Slutseddel afventes
•Slutseddel modtages, lån
beregnes, gældsbrev
udsendes
Støtte til køb af handicapbil
• Ingen opfølgning.
Modtages oplysninger der
påvirker afgørelsen,
genoptages sagen
84

Støtte til køb af handicapbil
Procesdiagrammer af sagsbehandlingsforløb
I nedenstående syv diagrammer ses en processuel fremstilling af
sagsforløbene i de udvalgte kommuner.
Procesforløb Aalborg Kommune
85

Procesforløb Faaborg-Midtfyn Kommune
Støtte til køb af handicapbil
86

Procesforløb Haderslev Kommune
Støtte til køb af handicapbil
87

Procesforløb Helsingør Kommune
Støtte til køb af handicapbil
88

Procesforløb Køge Kommune
Støtte til køb af handicapbil
89

Procesforløb Roskilde Kommune
Støtte til køb af handicapbil
90

Procesforløb Rødovre Kommune
Støtte til køb af handicapbil
91

Bilag C.Resume af
borgerinterview
Støtte til køb af handicapbil
I dette bilag gives et resume af interview med 34 borgere fordelt
på de syv deltagende kommuner. Borgerne har alle ansøgt om
støtte til køb af handicapbil og fået sagen behandlet. De deltagende
kommuner er hver blevet bedt om at finde fem borgere,
der samlet repræsenterer bilsager, som har ført til afslag, til bevilling
af støtte inden for almindeligt og udvidet lån samt til
kassebil.
Der er gennemført to fokusgrupper og 24 telefoninterview. Fokusgrupperne
tog udgangspunktpunkt i en tematiseret interviewguide,
mens telefoninterviewene blev gennemført på baggrund
af en struktureret spørgeguide. Jævnfør opdraget for den
samlede analyse blev der fokuseret på borgernes holdning til
kommunernes sagsbehandling, ønsker til udmøntning af valgfrihed
samt borgernes forslag til ændringer i kommunernes
praksis og det samlede regelgrundlag.
Oplevelse af sagsbehandlingsforløbet
Der er meget varierende oplevelser af sagsforløbet fra borger til
borger. Generelt er oplevelsen præget af, om der er modtaget
støtte eller afslag.
Borgere, der har fået afslag på støtte, er især frustrerede over, at
indstillingerne fra de behandlende læger ikke følges ukritisk af
kommunerne, ligesom det undrer, når der indhentes speciallægeerklæringer
fra andre læger end dem, der har taget del i borgerens
behandlingsforløb.
Borgere, der har fået bevilget støtte, er generelt positive. Der
udtrykkes dog generel undren over sagsbehandlingstiden, samt
at der ikke er en løbende orientering af borgeren om sagens status.
Samtidig er der en række borgere, der finder det uhensigtsmæssigt,
at sagsbehandlerne ikke har kompetence til at træffe
beslutninger på egen hånd. Borgerne oplever, at sagen skal gennem
mange led, hver eneste gang der skal træffes en beslutning.
Det bemærkes desuden, at det kan være frustrerende, at man
som borger skal forklare sig til flere forskellige, for eksempel
både til en ergoterapeut, en sagsbehandler og en bilforhandler.
Dette giver borgeren en følelse af, at man hele tiden skal vise,
hvor syg man er.
92

Støtte til køb af handicapbil
Borgere, der søger om genbevilling, er mere negative i deres
vurdering. Blandt disse borgere udtrykkes undren og frustration
over, at der igen og igen gennemføres hjemmebesøg og gangtest.
Det er uforståeligt for flere borgere, at der foretages de
samme aktiviteter og indhentes nye oplysninger, når der i forvejen
ligger masser af oplysninger på borgerens sag. Der efterlyses
fra flere borgere, herunder en bedre sygdomsforståelse fra
kommunens sagsbehandlere.
På tværs af kommunerne oplever enkelte borgere generelt vejledningen
som værende mangelfuld. Det gælder især i forhold
til de økonomiske konsekvenser ved køb af handicapbil.
Øget valgfrihed
I vurderingen af muligheden for øget valgfrihed under de nuværende
regler deler borgerne sig i tre grupper:
1. Borgere, som vurderer, at de nuværende regler giver en udstrakt
grad af valgfrihed, idet der alene er tale om, at kommunen
fastsætter en beløbsramme for støtten på baggrund af
den billigste egnede bil. Dette giver ifølge borgerne rig mulighed
for at vælge en anden bil og herunder foretage ønsket
merkøb.
Der er generelt forståelse for, at bilen skal dække de nødvendige
behov, selvom borgeren skulle vælge en alternativ
bil til den billigste egnede. Flere af disse borgere udtrykker
dog en vis utilfredshed med vurderingen af, hvilke kriterier
der lægges til grund for egnethed, ligesom flere borgere tilkendegiver,
at det er umyndiggørende, at kommunen deltager
i bilafprøvningen.
2. Borgere, som ikke oplever, at de er blevet gjort opmærksomme
på, at der er mulighed for at vælge en anden bil end
den, kommunen har lagt til grund for støtteudmålingen. Disse
borgere ønsker sig muligheden for at vælge bil mere frit.
En enkelt borger blev ikke orienteret om valgfrihed og havde
samtidig opfattelsen af, at økonomi vejede tungere end behov.
I stedet for den ønskede personbil (VW Caddy) blev der
tildelt en afgiftsfritaget kassebil (Mercedes VITO).
Foreholdt til de eksisterende regler giver borgerne udtryk
for, at der er tilstrækkelig frihed til at vælge den ønskede bil.
3. Borgere, der angiver, at de fik bevilget støtte til den ønskede
bil, og derfor ikke har overvejet, om der er behov for øget
valgfrihed.
93

Ønsker til ændringer
Afprøvning af bil
Støtte til køb af handicapbil
Flere borgere har tilkendegivet, at der ikke er behov for, at
kommunens sagsbehandler eller ergoterapeut deltager i afprøvning
af bil. Det er borgernes vurdering, at de selv kan klare
denne del i samarbejde med forhandlerne.
Omvendt angiver nogle borgere, at de er meget tilfredse med, at
kommunen deltager i afprøvningen.
Genbevilling
Blandt borgere, som søger om genbevilling af støtte, er der generelt
ringe forståelse for kommunens ønske om at genoplyse
sagen. Særligt borgere, som har stationære handicap eller lider
af sygdomme med kontinuerlig forværring, fx sclerose, forstår
ikke behovet for nye lægeattester og nye lægeerklæringer.
En borger har således oplevet over tid at have fået bevilget i alt
12 biler på grund af brækket ryg. Alligevel indhentes de samme
oplysninger hver gang. Det ønskes generelt, at kommunen i
langt højere grad baserer vurderingen på eksisterende oplysninger
ved genbevilling.
Det er desuden uforståeligt for borgere, der har modtaget genbevilling
flere gange tidligere, at de så for eksempel fjerde gang
modtager et afslag.
Andre kriterier for udskiftning af bil
En borger peger på, at det burde være muligt at få støtte til udskiftning
af bil på baggrund af et kilometerantal i stedet for år. I
tilfælde, hvor der er et stort kørselsbehov, kan bilen være udskiftningsmoden,
før bilen er seks år gammel.
94

Bilag D.Tildelingsmønster
Procentvis tildeling
i forhold til
biltyper
Støtte til køb af handicapbil
Erhvervsbil Uddannelsesbil Trivselsbil
Aalborg 12 % 3 % 85 %
Albertslund 13 % 4 % 83 %
Allerød 11 % 11 % 78 %
Assens 6 % 0 % 94 %
Ballerup 35 % 0 % 65 %
Billund 13 % 0 % 87 %
Bornholm 23 % 0 % 77 %
Brøndby 52 % 0 % 48 %
Brønderslev 15 % 7 % 78 %
Dragør 25 % 0 % 75 %
Egedal 29 % 0 % 71 %
Esbjerg 11 % 0 % 89 %
Faaborg-Midtfyn 11 % 3 % 86 %
Fanø 0 % 0 % 100 %
Favrskov 29 % 0 % 71 %
Faxe 29 % 0 % 71 %
Fredensborg 35 % 6 % 59 %
Fredericia 0 % 0 % 100 %
Frederiksberg 3 % 0 % 97 %
Frederikshavn 10 % 4 % 87 %
Frederikssund 14 % 0 % 86 %
Furesø 29 % 13 % 58 %
Gentofte 19 % 4 % 77 %
Gladsaxe 23 % 0 % 78 %
Glostrup 33 % 0 % 67 %
Greve 24 % 0 % 76 %
Gribskov 27 % 0 % 73 %
Guldborgsund 8 % 0 % 92 %
Haderslev 18 % 2 % 80 %
Halsnæs 27 % 0 % 73 %
Hedensted 26 % 6 % 68 %
Helsingør 39 % 5 % 57 %
Herlev 33 % 0 % 67 %
Herning 32 % 4 % 64 %
Hillerød 20 % 0 % 80 %
Hjørring 13 % 0 % 87 %
Holbæk 20 % 0 % 80 %
Holstebro 14 % 0 % 86 %
95

Procentvis tildeling
i forhold til
biltyper
Støtte til køb af handicapbil
Erhvervsbil Uddannelsesbil Trivselsbil
Horsens 12 % 2 % 86 %
Hvidovre 20 % 0 % 80 %
Høje-Taastrup 27 % 0 % 73 %
Hørsholm 22 % 0 % 78 %
Ikast-Brande 16 % 0 % 84 %
Ishøj 29 % 0 % 71 %
Jammerbugt 21 % 0 % 79 %
Kalundborg 19 % 0 % 81 %
Kerteminde 9 % 0 % 91 %
Kolding 29 % 2 % 69 %
København 30 % 9 % 61 %
Køge 28 % 3 % 69 %
Langeland 9 % 0 % 91 %
Lejre 21 % 0 % 79 %
Lemvig 14 % 0 % 86 %
Lolland 0 % 0 % 100 %
Lyngby-Taarbæk 21 % 0 % 79 %
Mariagerfjord 14 % 0 % 86 %
Middelfart 30 % 5 % 65 %
Norddjurs 13 % 0 % 88 %
Nordfyns 19 % 0 % 81 %
Nyborg 8 % 5 % 87 %
Næstved 0 % 0 % 100 %
Odder 44 % 11 % 44 %
Odense 17 % 4 % 80 %
Odsherred 18 % 0 % 82 %
Randers 31 % 0 % 69 %
Ringkøbing-
Skjern
5 % 0 % 95 %
Ringsted 13 % 0 % 87 %
Roskilde 38 % 2 % 61 %
Rudersdal 31 % 12 % 58 %
Rødovre 43 % 0 % 57 %
Samsø 0 % 0 % 100 %
Silkeborg 21% 0 % 79 %
Skanderborg 16% 0 % 84 %
Skive 19 % 5 % 76 %
Slagelse 30 % 0 % 70 %
Solrød 0 % 0 % 100 %
Sorø 11 % 11 % 79 %
Stevns 22 % 0 % 78 %
Struer 0 % 0 % 100 %
Svendborg 7 % 7 % 87 %
Syddjurs 21 % 8 % 71 %
96

Procentvis tildeling
i forhold til
biltyper
Støtte til køb af handicapbil
Erhvervsbil Uddannelsesbil Trivselsbil
Sønderborg 12 % 4 % 84 %
Tårnby 10 % 0 % 90 %
Tønder 18 % 0 % 82 %
Vallensbæk 67 % 0 % 33 %
Varde 4 % 0 % 96 %
Vejen 29 % 3 % 68 %
Vejle 16 % 5 % 79 %
Vesthimmerlands 10 % 0 % 90 %
Viborg 11 % 4 % 85 %
Vordingborg 5 % 0 % 95 %
Århus 20 % 4 % 75 %
Ærø per 1. januar
2006
0 % 0 % 100 %
Alle kommuner og sagsbehandlingstid
Kommuner Antal indbyggere
2007
Antal
afgørelser
2007
Sagsbehandlingstid
mdr. 2007
Aalborg 194.149 422 8,5
Haderslev 56.275 68 7,3
Helsingør 61.012 75 5,4
Rødovre 36.244 35 6,9
Roskilde 81.017 81 5,3
Køge 56.298 64 6,4
Faaborg-Midtfyn 51.612 72 7,0
Albertslund 27.608 31 7,6
Allerød 23.609 22 2,3
Assens 41.816 36 8,1
Ballerup 46.914 34 12,2
Billund 26.133 37 9,4
Bornholm 43.040 50 5,9
Brøndby 33.947 45 7,8
Brønderslev 35.445 42 8,6
Dragør 13.184 4 13,3
Egedal 40.057 25 10,2
Esbjerg 114.148 143 6,7
Fanø 3.170 1 1,0
Favrskov 45.037 24 5,5
Faxe 35.117 30 10,1
Fredensborg 39.303 21 8,5
Fredericia 49.260 16 9,3
97

Kommuner Antal indbyggere
2007
Antal
afgørelser
2007
Støtte til køb af handicapbil
Sagsbehandlingstid
mdr. 2007
Frederiksberg 92.234 60 6,1
Frederikshavn 62.877 101 7,4
Frederikssund 43.910 30 12,1
Furesø 37.624 25 5,8
Gentofte 68.672 41 8,8
Gladsaxe 61.945 76 8,9
Glostrup 20.618 30 7,3
Greve 47.672 47 6,6
Gribskov 40.409 41 9,5
Guldborgsund 63.540 57 6,1
Halsnæs 30.798 47 7,1
Hedensted 44.892 45 6,8
Herlev 26.743 19 11,6
Herning 83.598 76 5,0
Hillerød 46.354 35 9,6
Hjørring 67.118 75 9,7
Holbæk 68.451 87 8,2
Holstebro 56.582 65 7,2
Horsens 79.020 62 6,5
Hvidovre 49.422 30 9,3
Høje-Taastrup 46.683 56 9,0
Hørsholm 24.332 18 5,9
Ikast-Brande 39.681 32 6,9
Ishøj 20.715 26 8,2
Jammerbugt 38.787 49 11,0
Kalundborg 49.377 69 9,3
Kerteminde 23.524 23 9,0
Kolding 87.183 51 8,5
København 503.699 162 8,4
Langeland 13.937 22 7,7
Lejre 26.361 24 8,6
Lemvig 22.237 9 8,3
Lolland 48.634 36 11,6
Lyngby-Taarbæk 51.751 33 9,4
Mariagerfjord 42.288 60 8,0
Middelfart 36.771 31 6,0
Norddjurs 38.333 22 5,5
Nordfyns 29.195 31 7,3
Nyborg 31.508 80 6,1
Næstved 80.133 2 13,5
Odder 21.469 9 6,7
Odense 186.745 192 9,3
Odsherred 32.980 23 6,4
Randers 92.984 86 8,9
98

Kommuner Antal indbyggere
2007
Antal
afgørelser
2007
Støtte til køb af handicapbil
Sagsbehandlingstid
mdr. 2007
Rebild 28.633 2 12,5
Ringkøbing-Skjern 58.112 48 5,3
Ringsted 31.468 30 5,4
Rudersdal 53.910 54 6,4
Samsø 4.130 2 7,0
Silkeborg 86.540 98 5,7
Skanderborg 55.300 47 7,9
Skive 48.344 57 5,4
Slagelse 76.949 88 6,9
Solrød 20.852 6 6,2
Sorø 28.956 25 7,0
Stevns 21.828 34 6,7
Struer 22.591 16 7,0
Svendborg 58.714 58 6,4
Syddjurs 41.003 32 9,2
Sønderborg 76.825 94 6,5
Tårnby 39.772 19 9,1
Tønder 40.331 64 5,9
Vallensbæk 12.145 6 5,0
Varde 49.849 53 6,7
Vejen 49.849 40 1,8
Vejle 104.101 130 5,5
Vesthimmerlands 37.841 62 7,3
Viborg 91.405 95 6,7
Vordingborg 46.485 67 8,4
Århus 296.170 211 4,8
Ærø per 1. januar 26 6.794 4 2,8
Note: Antal afgørelser er inklusive uoplyst kategori.
99