Perspektiver for et tværorganisatorisk netværk for faglig ... - aqviva

aqviva.dk

Perspektiver for et tværorganisatorisk netværk for faglig ... - aqviva

Perspektiver for et tværorganisatorisk netværk for

faglig koordination og vidensdeling på

grundvandsområdet for medarbejdere fra kommuner,

miljøcentre, regioner, forskningsinstitutioner samt

vandværker.

Alex Sonnenborg.

November 2008

AQVIVA Tlf. 2286 9248 www.aqviva.dk

AQVIVA arbejder med en systemisk tilgang til opgaverne, og resultatskabelsen

tager afsæt i den værdsættende samtale, der tager udgangspunkt i at ”mening” er

en fælles konstruktion, hvor mennesker gennem sproget træder i forbindelse med

hinanden og skaber nye forståelser, der kan gøre en forskel.

alex@aqviva.dk

1

vand og miljø


Indledning.

Oplægget er blevet til på baggrund af erfaringer og tanker gjort i efteråret 2007

og i foråret 2008, blandt andet i forbindelse med deltagelse i 2 konkrete

projekter. Dels By- og Landskabsstyrelsen revision af den statslige

grundvandskortlægning og dels et udredningsprojekt for GEUS om rollen som

fagdatacenter i forhold til kommunernes sagsbehandlings- og

planlægningsopgaver på grundvandsområdet /1/ , hvori der indgik interview

med 6 kommuner fordelt over landet samt KL. Konklusionerne i den første

rapport indgår i grundlaget for den igangværende lovrevision om effektivisering

af grundvandkortlægningen, mens det i den sidste rapport står meget klart at

kommunerne efterlyser et tæt fagligt samarbejde mellem kommuner, de statslige

Miljøcentre, Regioner og GEUS.

Desuden har jeg indenfor det sidste års tid haft en række samtaler med

forskellige miljømedarbejdere i stat, kommuner og Regioner om

problematikken: Hvordan sikres en løbende faglig koordination og vidensdeling

mellem medarbejdere fra de 3 myndigheder på grundvandsområdet? Det er min

konklusion, at de fleste finder at det er en særdeles relevant og vigtig

problemstilling, men noget svær at tage fat på. Hvem tager initiativet? Og

hvordan?

I dette oplæg diskuteres perspektiverne for en tværorganisatorisk faglig

koordinering og vidensdeling på grundvandsområdet.

Formålet er at bidrage til et koordineret og sammenhængende fagligt

forvaltningsgrundlag for myndighederne på grundvandsområdet.

Vidensdeling er langtfra en ny disciplin på grundvandsområdet; men den nye

myndighedsstruktur stiller krav til at emnet nytænkes med henblik på at skabe

fælles faglige forudsætninger hos de forskellige myndigheder . Oplægget

undersøger nye muligheder for resultatskabelse i effektive tværorganisatoriske

lærende faglige netværk med fokus på deltagernes egne kompetencer og de

specifikke problemstillinger i det relevante opland eller klynger af oplande.

1. Hverdagen efter kommunalreformen.

Med kommunalreformen er forvaltningen af de danske vand- og natur

ressourcer fordelt dels på en række myndigheder i form af stat, regioner og

kommuner og dels på landets almene vandværker, der har mulighed for at lave

egen kortlægning og indsatsplaner. Kommunen er i lovgivningen lokaliseret som

omdrejningspunktet for den samlede kæde af opgaver og indsatser, bl.a. som

ansvarlig for at resultaterne fra den statslige kort- og planlægning i praksis

udnyttes i egen indsatsplanplanlægning og sagsbehandling samt opfølgende

handleplaner. Med reformen er den hidtidige enhedsforvaltning på vandområdet

brudt op på de nævnte aktører, hvorved DK har forladt et internationalt tilstræbt

princip om en samlet forvaltning af vandressourcen.

2


Mens amterne før kommunalreformen var den primære grundvandsmyndighed

og med intern koordinering kunne sikre en sammenhængende videnbaseret

forvaltning fra kortlægning og planlægning til sagsbehandling, stiller den nye

fordeling af opgaverne en række nye udfordringer for faglig koordinering og

vidensdeling. Dels skal forskellige myndigheder løse forskellige opgaver i forhold

til samme grundvandsforekomst, dels er de indbyrdes interessenter og dels har

de en række fælles eksterne interessenter som landbrugsorganisationer, den

enkelte lodsejer og interesseorganisationer.

De enkelte myndigheder forvalter forskellige forhold i det samme vandkredsløb,

og har hertil behov for nem adgang til en række opdaterede kvalitetssikrede

data, kort og supplerende faglig viden. Den delte forvaltning stiller særlige krav

til datasiden således, at de enkelte forvaltningsopgaver løbende kan udøves på

baggrund af dagens bedste faglige viden. På den anden side genereres nye data

og viden løbende i myndighedernes opgaveløsning, hvorfor en nem og

driftssikker indberetning heraf er den afgørende forudsætning for den løbende

ajourføring af de grundlæggende databaser. På denne måde eksisterer et

gensidigt afhængighedsforhold mellem databasernes opdatering og aktualitet og

mulighederne for opgaveorienterede aktuelle vidensudtræk herfra for de

respektive brugere.

Den egentlige og konkrete grundvandsbeskyttelse og miljøbeskyttelse for at

opfylde vandforsyningsbehovene og miljømålene skal ske på grundlag af den

statslige vand- og naturplanlægning og i forhold til den enkelte

grundvandsforekomst skal det i sidste ende ske i form af:

• Kommunernes og Miljøcentrenes forebyggende indsats på

miljøbeskyttelsesområdet i form af tilladelser, tilsyn og påbud efter

miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven.

• Kommunale indsatsplaner og handleplaner for at nå de opstillede

miljømål indenfor vand-og naturområdet.

• Vandværkernes egne indsatsplaner og arealaftaler

• Regionernes jordforureningsindsats i form af konkrete

afværgeforanstaltninger på grundvandstruende lokaliteter.

2. Oplande som grundlag for den faglige koordination på

tværs af myndighederne.

På baggrund af amternes første udpegning af grundvandsforekomster

gennemførte Miljøstyrelsen i 2007 en revision heraf. /2/

Med vandrammedirektivets fokus på den enkelte vandforekomst er det

uomgængeligt at en faglig koordination tager denne som udgangspunkt. På den

anden side er det relevant at skelne til de kommunale grænser, som KL har gjort

ved at oversætte fra hydrologiske oplande til administrative kommunale

grænser.

3


0

0

25

kilometers

25

kilometers

Planoplande

Århus Bugt

Bornholm

Det Sydfynske Øhav

Djursland

Fyn

Horsens Fjord

Kalundborg

Køge Bugt

Kruså/Vidå

Lillebælt

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Bredning

Nordjylland

Odense Fjord

Øresund

Østersøen

Randers Fjord

Ringkøbing Fjord

Roskilde Fjord

Smålandsfarvandet

Storebælt

Vadehavet

50

50

Planoplande

Århus Bugt

Bornholm

Christiansø

Det Sydfynske Øhav

Femer Bælt/Fakse Bugt

Horsens Fjord

Ise Fjord

Køge Bugt

Lillebælt

Limfjorden

Mariager Fjord

Nissum Fjord

Nordjylland

Odense Fjord

Øresund

Randers Fjord

Ringkøbing Fjord

Roskilde Fjord

Sejrø Bugt

Smålandsfarvandet

Vadehavet/Fanø Bugt

Statens oplande. kilde: KL

KL`s oplande. kilde: KL

Staten opererer officielt med 23 hydrologiske oplande som KL i tilpasningen til

de faktiske kommunegrænser ”oversætter” til 21 oplande, som værende

relevante for de nødvendige tværkommunale samarbejder for at opnå

miljømålene.

3. Vidensdeling.

Det høje danske faglige niveau på vand- og miljøområdet bygger i høj grad på en

tradition for stor åbenhed, vidensdeling, dialog og gensidig kompetenceudvikling

mellem lovgiver, forskning, forvaltning, vandværker og rådgivere ud fra devisen:

viden er noget vi deler og spreder.

De forskellige aktørers indsats afhænger af den respektive stabs kompetence og

udviklingen af denne. Da indsatserne foregår med forskellige ansvarsområder

indenfor en given geografi - en grundvandsforekomst - må indsatserne ske på et

fælles forskningsbaseret vidensgrundlag der er tilgængeligt og håndterbart for

de involverede parter.

En solid indbyrdes faglig koordination med henblik på en fælles forståelse af

grundvandsforholdene og implementering af ny viden i en gensidig

kompetenceudvikling via netværksdannelse vil være et vigtigt redskab for de

4


espektive parters opgaveløsning, og kan i den sidste ende udgøre en kritisk

forudsætning for en sammenhægende beskyttelse og forvaltning af de danske

grundvandsressourcer

4. De faglige muligheder i et tværorganisatorisk netværk.

I dette afsnit gives en række foreløbige faglige begrundelser for en

sammenhængende resultatskabelse via tværgående organisatoriske netværk.

4.1 Sikring og udnyttelse af det fælles datagrundlag.

Grundvandsområdet har en lang tradition for sikring af et fælles datagrundlag

hos GEUS, hvor en løbende ajourføring af databaserne og disses tilgængelig for

brugerne udgør fundamentet for grundvandsbeskyttelsen. Faktisk går denne

tradition tilbage til 1888 med indberetning af boringsoplysninger. De

traditionelle databaser med geologi og råvandskemi er nu udvidet med

drikkevands-, geofysiske- og modeldatabaser i en mere eller mindre operationel

form.

Vedligeholdelsen af og udtræksmulighederne fra databaserne indgår som en

kritisk faktor for en koordineret grundvandsbeskyttelse. Endvidere kan

nyudvikling af bearbejdede udtræk i forhold til den enkelte myndigheds specielle

behov initieres via et tværorganisatorisk samarbejde, som f.eks geologiske

rapporter med indvindingsoplande, geologiske profiler mm.

På baggrund af interview med 6 kommuner kunne det i /1/ konkluderes:

”Generelt efterlyser kommunerne et tættere fagligt samliv med såvel

Miljøcentrene som Regionerne og alle interviewede kommuner udtrykker stort

behov og stor interesse for et tæt samspil med GEUS som datavært og

fagdatacenter. I forhold til GEUS efterspørges især dels en mere effektiv

dataindberetning og dels en effektiv adgang til bearbejdede, kvalitetssikrede

dagsaktuelle data i form af kort, rapporter og oversigter på forskellige skalaer

knyttet til de kommunale planlægnings- og sagsbehandlingsopgaver.

Kommunerne efterlyser muligheder for kvalitetssikret faglig support som

geologiske profiler med inddragelse af den nyeste viden fra

grundvandskortlægningen, herunder de geofysiske resultater, muligheder for 3D

geologi, aktuelle potentialekort med indvindingsoplande, relationer mellem

grundvand og overfladevand, pejleserier samt mulighed for tidsserier for

kemiske analyser”.

I samme rapport konkluderedes endvidere:

”Det er forfatterens vurdering, at kommunerne rent faktisk ikke har mulighed for

en smidig dataindberetning og reelt ikke har adgang til de nyeste dagsaktuelle

data til brug for deres opgaveløsning. Dette vurderes særdeles kritisk i forhold til

at myndighedernes løbende sagsbehandling og planlægning skal baseres på

dagens bedste viden og kritisk i forhold til, at der netop på grundvandsområdet

er indsamlet store mængder data og skabt meget ny viden i forbindelse med den

statslige gebyrdækkede grundvandskortlægning, der startede tilbage i 1998”.

5


At problemstillingen er yderst aktuel fremgår af KL`s nyhedsbrev af 29.

september 2008:

”Godt halvdelen af kommunerne har ikke ajourført grundvandsdata på

Danmarks Miljøportal. Derfor kan miljøportalen ikke fungere som fælles

administrationsgrundlag. Kommunerne opfordres derfor til at prioritere

ajourføringsopgaven og til at sikre sig de nødvendige fagsystemer samt udføre

ajourføringen inden udgangen af 2008”.

4.2 Løbende formidling af den statslige

grundvandskortlægning.

Formidlingen af den statslige grundvandskortlægning står overfor nye

udfordringer, da den resterende kortlægning frem mod 2015 skal gennemføres

samtidigt med at kommunernes handleplaner på vand- og naturområderne skal

implementeres efter 2010. For tiden pågår overvejelser om en effektivisering af

den statslige grundvandskortlægning i forbindelse med lovforslaget om at både

statens arbejde med kortlægning og kommunernes opgave med indsatsplaner

skal omlægges fra gebyr til afgift. I forhold til grundvandskortlægningens

effektivisering forventes en udvikling, hvor den resterende kortlægningsopgave

betragtes som en samlet opgave for de 7 Miljøcentre, således at de samlede

ressourcer i højere grad vil blive anvendt på tværs af centrenes geografiske

områder.

Det nuværende lovgrundlag er udformet traditionelt lineært fra statslige kort- og

planlægningsopgaver til kommunale indsats- og handleplaner, mens en mere

realistisk cirkulær tilgang myndighederne indbyrdes via en løbende dialog for

faglige medarbejdere endnu ikke er etableret efter kommunalreformen. Netop

samspillet mellem den gennemgående række af aktører og interessenter i form

af Stat, Region, Kommune, vandværker, landbrug og lodsejere udgør den

sammenhængskraft, der på sigt er nødvendig for gennemførelsen af effektive

indsats- og handleplaner baseret på en integreret og adaptiv vandforvaltning i

det enkelte opland. Et løbende fagligt samspil for at vedligeholde fælles faglige

forudsætninger på tværs af aktørerne til gavn for den enkelte myndigheds

daglige opgaver er ikke organiseret på nuværende tidspunkt, hvilket vurderes

kritisk i forhold til en sammenhængende beskyttelse og udnyttelse af

vandressourcen .

For nuværende sker samarbejdet via Miljøcentrenes Vand- og Naturråd samt via

de områdespecifikke følgegrupper for miljøcentrenes kortlægningsindsats på

grundvandsområdet. Hertil kommer kommunernes koordinations foraer med

interessenterne.

4.3 Opstilling, forståelse og udvikling af geologiske modeller.

I fortsættelse af den hidtidige indsats på det hydrologiske modelleringsområde

er der nu en ny fokus på det geologiske grundlag for disse, hvilket har ført frem

til ny kvalitetssikring og standard for dette arbejde /3/. Her giver de nye og de

fortsat kommende resultater fra den statslige grundvandskortlægning en ny

6


mulighed for en løbende forbedring af myndighedernes forvaltningsgrundlag,

der bør udnyttes til fælles fordel. Især etablering og vedligeholdelse af en fælles

konceptuel forståelse af de geologiske forhold via et tværorganisatorisk netværk

vil være et solidt grundlag for en koordineret indsats. I dette arbejde kan

regionernes og kommunernes opgaver på råstofområdet inddrages med fordel.

4.4 Hydrologisk modellering og opstilling af fremtidige

scenarier.

Den kvantitative modellering af ferskvandets kredsløb udgør et nødvendigt

værktøj for kobling mellem grundvand – overfladevand og økologi. For

nuværende arbejder GEUS med opstilling af en landdækkende grundvandsmodel

i forbindelse med det nationale overvågningsprogram.

”Arbejdet vil blandt andet omfatte en tilpasning af DKmodellen til de nye

vanddistrikter og opdatering af modellen med data fra amternes (læs: statens)

kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser.“DK-model

NOVANA” er en storskalamodel, som skal belyse den overordnede vandbalance

og grundvandsressourcens størrelse og udnyttelsesgrad under hensyn til klima,

arealanvendelse og vandindvindingsstrategi. Men projektet har også til formål at

skabe konsensus omkring den overordnede hydrogeologiske tolkning og de

anvendte data, så modellen får generel accept i en national forvaltning af

grundvandsressourcen. Endelig skal projektet sikre en sammenhængende

modeltolkning på tværs af administrative grænser” (www.geus.dk).

Det vil være oplagt at formidle dette arbejde via et tværorganisatorisk netværk

for faglige medarbejdere fra involverede myndigheder. Især vil modelleringens

mulighed for opstilling af fremtidige scenarier for kobling mellem grundvand –

overfladevand og natur være relevante for indfrielse af miljømålene i en

kontekst, hvor også økonomi og klimaeffekter skal inddrages.

4.5 Grundvandsovervågning.

Tilrettelæggelsen af den nationale grundvandsovervågning, der hidtil er

tilrettelagt i form af en overvågning af repræsentative områder, møder nye krav i

forhold til den nye fokus på den enkelte grundvandsforekomst. Den generelle

overvågning kan ikke følge udviklingen i den enkelte forekomst og dermed ikke

dokumenterer om miljømålene nås eller overholdes.

Det vil være relevant at formidle resultater af overvågningen på tværs af

myndighederne med fokus på områdespecifikke grundvandskemiske forhold,

ligesom det vil være relevant at drøfte mulighederne for udvikling og tilpasning

af overvågningsprogrammet med fokus på den enkelte grundvandsforekomst.

4.6 Etablering af personlige faglige netværk på tværs af

myndighederne.

Med kommunalreformen blev amternes faglige miljøer på grundvandsområdet

fordelt på henholdsvis stat, regioner og kommuner, med deraf følgende

vanskeligheder for hurtig personlig kommunikation i daglige faglige spørgsmål.

Især øgedes afstanden mellem sagsbehandlere og planlæggere.

7


Ved at mødes i tværorganisatoriske faglige netværk kan den enkelte

medarbejders faglige netværk styrkes til gavn for den daglige opgaveløsning på

basis af en gensidig erfaringsudveksling via personlige kontakter. Endvidere vil

den enkelte medarbejder kunne anskue hans/hendes opgaver i en større faglig

sammenhæng. Et tværorganisatorisk netværk vil udgøre en sammenhæng

mellem de faglige samarbejder, der er etableret kommunerne indbyrdes,

regionerne indbyrdes og indbyrdes mellem statens miljøcentre. Et rent fagligt

netværk etableret i neutralt regi kan styrke den tværorganisatoriske faglige

koordination i en kontekst, hvor der nødvendigvis må være et vist armlængdes

princip mellem de kommunale, regionale og statslige myndigheder

4.7 Involvering af interessenterne.

Lovgivningen pålægger myndighederne at oprette en lang række fora for

involvering af de respektive interessenter spændende fra landsorganisationer til

lodsejere. En tæt kontakt myndighederne indbyrdes kan styrke det faglige

grundlag for dialogen med interessenterne, ligesom erfaringsudveksling kan

bidrage til en fortsat udvikling imod interessenternes egne bidrag til indfrielse af

miljømålene. Endelig kan ”interessentinvolvering” drøftes og udvikles som en

egentlig faglig disciplin.

4.8 Implementering af ny viden.

I forbindelse med EU`s Vandrammedirektiv deltager en række danske

institutioner løbende i en række nye forskningsinitiativer med stor relevans for

vand- og naturforvaltningen. Resultater herfra kan med fordel formidles i et

tværorganisatoriske netværk for fagpersoner, der ligeledes kan give input til

projekterne, som brugere af resultaterne.

4.9 Formidling og initiering af udviklingsprojekter.

Med hensyn til faglige udviklingsprojekter foregår der antageligt en lang række

af disse. Dels hos den enkelte kommune, dels på tværs af kommuner, dels hos

den enkelte Region og på tværs af disse, dels i det enkelte miljøcenter og på

tværs af disse. Resultater heraf kunne med fordel formidles i tværgående faglige

netværk. Der er ingen grund til at flere opfinder den samme dybe tallerken.

4.10 Koordineret indsats i forhold til den enkelte

grundvandsforekomst.

Opdelingen i grundvandsforekomster synes ikke, at være en integreret del i det

daglige arbejde i kommunerne endnu, ligesom der ikke synes, at være en

koordineret tværkommunal forvaltning af delte forekomster /1/. Skal dette

arbejde styrkes med en samlet forvaltning af grundvandsforekomster fra

statslige planlægning til regional og kommunal indsats kræves en tæt faglig

dialog mellem de udførende fagpersoner uanset deres organisatoriske

tilhørsforhold. KL har netop søsat et initiativ for faglige kommunale netværk.

8


5. Forslag til tværorganisatorisk vidensdelingsnetværk.

Projektets formål er at bidrage til et koordineret og sammenhængende fagligt

forvaltningsgrundlag med fælles forudsætninger.

Projektets specifikke mål er at etablere en brugerfinasieret dialogplatform via

nettet på www.aqviva.dk .

Projektets fokus er på tværorganisatorisk dialog, koordination og læring.

Projektets grundtanke er at etablere en dialogplatform ud fra en systemisk

tilgang til begrebet sociale innovation, der kan karakteriseres på følgende måde:

• De er ofte nye kombinationer eller hybrider af eksisterende elementer snarere

end at være helt nye i sig selv.

• Ved realisering krydses grænserne mellem organisationer, sektorer og

discipliner.

• De danner overbevisende nye sociale relationer.

• Connectors spiller en kritisk rolle i ethvert innovations system; dem der linker

ideer og personer sammen.

Kilde: Workshop ”Out of the box”, Kaospiloterne, 4. Dec 2007, Per Krull.

Referencer.

/1/ ”Udredning af GEUS` rolle som fagdatacenter i forhold til kommunernes

sagsbehandlings- og planlægningsopgaver på grundvandsområdet”. Alex

Sonnenborg. AQVIVA, juni 2008.

/2/ ”Revision af udpegningen afgrundvandsforekomster i Danmark”. Bente

Villumsen, Marlene Ullum & Kerim Martinez. COWI A/S. Arbejdsrapport

fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2007).

/3/ ”Opstilling af geologiske modeller – fra datahåndtering til dokumentation”

Margrethe Kristensen m. fl. Geologisk Nyt, August 2008.

9

More magazines by this user
Similar magazines