Strukturalisme og socialkonstruktivisme

STRUKTURALISME OG SOCIALKONSTRUKTIVISME - SOM KONTRÆRE SPROGPÆDAGOGISKE UDGANGSPUNKTER
1. Indledning
Videnskabsteoretiske tænkemåder kan i større eller mindre grad siges at fungere som (u)bevidste
udgangspunkter for megen undervisningsmæssig aktivitet. Følgende opgave forholder sig til to
videnskabsteoretiske grundpositioner i relation til danskfagets sprogpædagogik i overbygningen;
henholdsvis strukturalisme og socialkonstruktivisme.
Opgaven stiller sig kritisk overfor anvendelsen af et strukturalistisk sprogsyn som
grundlæggende udgangspunkt i den danskfaglige sprogpædagogik. Et sådant afsæt har nemlig
afgørende mangler, hvis undervisningen skal begrundes ud fra de nutidige og fremtidige
samfundsmæssige udfordringer - og dermed udenfor videnskabsfaget Dansk. En sprogpædagogisk
praksis med udgangspunkt i et socialkonstruktivistisk sprogsyn præsenteres som et mere
tilstræbelsesværdigt og tidssvarende alternativ, da dette kan imødekomme de udfordringer, der
følger i kølvandet på dagens og morgendagens samfund. Opgaven skrives således med afsæt i en
udfordringsdidaktiktisk curriculumlogik. 1
Motivationen til opgavens problemstilling er opstået gennem mit arbejde som lærervikar på
Freinetskolen i Valby. Skolen bygger på franskmanden Celestin Freinets (1896-1966) pædagogiske
tanker, hvilket blandt andet ses i det forhold, at skolen vægter elevernes autonomi meget højt.
Eksempelvis planlægger og evaluerer hver enkelt elev selv sin egen uge. Flere fag er dog fastlagte
på elevernes skemaer, men blandt andet Dansk fungerer mestendels som et fag, der indordnes efter
de fastlagte ting. Dette synes at være den vægtigste årsag til, at individuelle undervisningsmaterialer
ofte fungerer som fundament i danskundervisningen. Det harmonerer med andre ord godt med
skolens struktur og vægten på elevernes selvstyre. Det problematiske er blot, at disse materialers
implicitte strukturalistiske sprogsyn kontrasterer med skolens generelle udfordringsdidaktiske
profil, som blandt andet kommer til udtryk i skolens vedtægter:
”Vi har ikke i sinde på forhånd at ville definere hvad det barn, vi opdrager, skal blive
til. Vi forbereder det ikke til at tjene og til at fortsætte verden af i dag, men til at
opbygge det samfund, som på bedste måde vil garantere dets udfoldelse. Vi afslår at
afpasse dets sind til et hvilket som helst ufejlbarligt og forudfattet dogme. Vi vil
bestræbe os på at gøre vore elever til bevidste og ansvarlige voksne, som kan bygge en
1 Jf. Frede V. Nielsens typologi over grundpositioner for udvælgelse af indhold i undervisningen i Nielsen (2004) side
27; Udfordringsdidaktik søger begrundelser med udgangspunkt i epoketypiske samfundsudfordringer i modsætning til
eksempelvis basisfagsdidaktikken, der begrunder indholdet i undervisningen inden for fagets egne rammer.
_______________________________________________________________________________________________
HENRIK FRAHM HANSEN (20086305)
2