26.07.2013 Views

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte - SUFO

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte - SUFO

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte - SUFO

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

Et 1-årigt <strong>for</strong>søgsprojekt - Ældre Sagen i Århus - 2007- 2008<br />

Projektleder Vibeke Mejer Jensen<br />

www.sociallaegeinstitutionen.dk<br />

Forsøgsprojektet er støttet af Socialministeriet <strong>og</strong> TrygFonden


Den største sorg i verden her<br />

er d<strong>og</strong> at miste den man har kær<br />

St.St.Blicher<br />

2 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>


INDHOLDSFORTEGNELSE<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> – et 1-årigt <strong>for</strong>søgsprojekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5<br />

Frivilligt arbejde med <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> i Ældre Sagen i Århus<br />

Forsøgsprojektet starter i 2007 – støttet af Socialministeriet <strong>og</strong> TrygFonden<br />

Når stærke <strong>ældre</strong> rammes af sorg<br />

Deltagere i Ældre Sagens <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong><br />

Hvad sker der med <strong>ældre</strong>, når de rammes af sorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8<br />

Hvad sker der med <strong>ældre</strong>, når de mister en livspartner<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> i Ældre Sagen i Århus 2004-2008<br />

Kvinder i sorg <strong>og</strong> mænd i sorg<br />

Ledelse af <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11<br />

Ledelse af sorggrupper <strong>for</strong> <strong>ældre</strong>, der lider under manglende socialt overskud<br />

Lederstil skaber grobund <strong>for</strong> selve gruppefællesskabet<br />

<strong>Sorg</strong>gruppen danner ramme om et frugtbart fællesskab, der kan pege fremad<br />

Forslag til praktiske rammer <strong>for</strong> en <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppe<br />

Visitationssamtaler<br />

Gruppedannelser som indfaldsvinkel til sorggruppeaktiviteterne<br />

Erfaringer med <strong>ældre</strong> sorgramtes fravalg af lægeordineret psykol<strong>og</strong>behandling<br />

”Rummets” grundlæggende betydning <strong>for</strong> den sorg<strong>for</strong>løsende samtale<br />

Gruppesamtalens betydning<br />

Centrale emner i sorggruppesamtalerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19<br />

Tabufølelserne skal have plads <strong>og</strong> opmærksomhed<br />

<strong>Sorg</strong> kan medføre tanker om selvmord<br />

<strong>Sorg</strong> <strong>og</strong> medicin<br />

Den nye livsfase<br />

Tekster om sorg - som identifikationsmulighed til sorgbearbejdningen<br />

Om at skrive sorgen ud<br />

Det er en kæmpe overvindelse <strong>for</strong> de fleste at komme ud alene<br />

Højtider <strong>og</strong> mærkedage<br />

<strong>Sorg</strong>en holder ikke sommerferie<br />

Boligsituation, boligskift<br />

Netværks- <strong>og</strong> trivselsaktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28<br />

Socialt netværks betydning <strong>for</strong> sorg- <strong>og</strong> tabsramte <strong>ældre</strong><br />

En ensom uge kan blive alt <strong>for</strong> lang<br />

Gode, hyggelige, sjove stunder <strong>for</strong>egår <strong>og</strong>så der, hvor man ikke kommer som par<br />

Frokostarrangementer skaber grobund <strong>for</strong> nye netværk<br />

Idekatal<strong>og</strong> til trivsels- <strong>og</strong> netværksaktiviteter<br />

Deltagerantal til <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsaktiviteter<br />

Netværk <strong>og</strong> gruppedannelser med udgangspunkt i <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsaktiviteterne<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 3


Inspiration til frivillige igangsættere af sorggrupper <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33<br />

<strong>Sorg</strong>gruppelederens <strong>for</strong>udsætninger<br />

Der kan være n<strong>og</strong>le ”faldgruber”<br />

Ledelse af et sorgbearbejdende <strong>og</strong> udviklingsbe<strong>for</strong>drende samvær.<br />

Vi kan ikke fritage det andet menneske <strong>for</strong> sorg <strong>og</strong> smerte<br />

<strong>Sorg</strong>gruppearbejde set i det rette lys er livsbekræftende<br />

Initiativer til aktiviteter, der kan appellere <strong>for</strong>skelligt til målgruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36<br />

Begrebet sorggruppe kan virke skræmmende <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le<br />

Erfaringer med temamøder<br />

Koordinator <strong>for</strong> livsmodsaktiviteter<br />

Mænd <strong>og</strong> sorg<br />

Forslag til <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsaktiviteter <strong>for</strong> enlige mænd<br />

Erfaringer fra <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsaktiviteter <strong>for</strong> mænd<br />

Vigtige støttefunktioner <strong>for</strong> frivillige ledere af <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42<br />

En støtte- eller baggrundsgruppes funktioner <strong>og</strong> opgaver<br />

Let adgang til supervision<br />

Samarbejde mellem det offentlige <strong>og</strong> den frivillige <strong>for</strong>ening<br />

Deltagerevalueringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46<br />

Udtalelser fra deltagere i <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsprojektet<br />

Spørgsmål til tidligere sorggruppedeltagere<br />

PR – <strong>og</strong> omtale i medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48<br />

Litteratur til inspiration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49<br />

Forsøgsprojektets styregruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49<br />

Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50<br />

Ældre Sagen i Århus<br />

Vester Allé 8, 8000 Århus C<br />

Tlf: 8613 0926<br />

www.aeldresagen.dk/aarhus<br />

midt@aeldresagen-aarhus.dk<br />

4 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

Tekst: Vibeke Mejer Jensen<br />

Fotos: Søren Viit Nielsen, Bjarne Gren<br />

Layout: Gren|Grafisk<br />

August 2008


<strong>Sorg</strong> <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> - et 1-årigt <strong>for</strong>søgsprojekt<br />

Frivilligt arbejde med <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong><br />

i Ældre Sagen i Århus<br />

Baggrunden <strong>for</strong> opstart af <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppen<br />

i Ældre Sagens regi var en stor avisomtale i feb.<br />

2004, der bl.a. havde fokus på at støtte op om vore<br />

<strong>ældre</strong> medborgere, når de rammes af sorg, tab <strong>og</strong><br />

ensomhed. Forskellige eksperter inden <strong>for</strong> <strong>ældre</strong>området<br />

udtalte sig dengang om et udækket behov hos<br />

tabsramte <strong>og</strong> meget ensomme <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>. En<br />

psykol<strong>og</strong> udtalte sig bl.a. om det manglende obligatoriske<br />

tilbud om sorgbearbejdning til sårbare <strong>ældre</strong><br />

<strong>efterladte</strong>. Det samme gjorde Ældre Sagen i Århus.<br />

I Ældre Sagen i Århus havde man overvejet at starte<br />

et tilbud om sorggrupper op, da man længe havde<br />

været opmærksom på et udækket behov <strong>for</strong> støtte til<br />

sorgramte <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>.<br />

Et tilbud om samtaler blev sat i værk, trods kun få<br />

deltagere. Men efter den første annoncering i Ældre<br />

Sagens kursuspr<strong>og</strong>ram i efteråret 2004 under overskriften<br />

”Samvær, Samtaler <strong>og</strong> Sang” kom henvendelserne,<br />

<strong>og</strong> flere kom til i løbet af efteråret 2004.<br />

Det er erfaringerne fra det frivillige arbejde med sorggrupper<br />

i Ældre Sagens regi fra 2004 <strong>og</strong> frem til i<br />

dag, der ligger til grund <strong>for</strong> denne rapport.<br />

De mange møder med <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> gennem<br />

årene har ført til udviklingen af den særlige model, vi<br />

kalder <strong>for</strong> <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsaktiviteter, som vi <strong>for</strong>tsat<br />

arbejder med i dag, <strong>for</strong>di modellen har vist sig at<br />

være bæredygtig <strong>og</strong> særlig velegnet <strong>for</strong> <strong>ældre</strong>, hvis<br />

livssituation ændres radikalt efter tabet af ægtefælle<br />

eller andre alvorlige tab.<br />

Mange har således haft stor gavn af sorgbearbejdningen,<br />

der på samme tid er netværkskabende<br />

<strong>for</strong> de berørte. Vi kan se, at <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmods-<br />

aktiviteterne har en <strong>for</strong>ebyggende dimension, der<br />

fremmer livskvalitet <strong>og</strong> livsmod, baner veje <strong>og</strong> nye<br />

livsmuligheder <strong>for</strong> ensomme <strong>ældre</strong>.<br />

Forsøgsprojektet starter i 2007 – støttet af<br />

Socialministeriet <strong>og</strong> TrygFonden<br />

Ældre Sagens <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsprojekt har modtaget<br />

støtte fra Socialministeriet <strong>og</strong> TrygFonden ud<br />

fra den betragtning, at <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>, der lider under<br />

tab af ægtefælle, er en overset <strong>og</strong> socialt udsat<br />

gruppe.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsprojektet intensiveres herefter<br />

som et 1-årigt <strong>for</strong>søgsprojekt, der skal modvirke <strong>og</strong><br />

afhjælpe, at sorg <strong>og</strong> tabet af ægtefællen eller andet<br />

nærtstående familiemedlem kan få traumatiserende<br />

karakter <strong>for</strong> sårbare <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> med store risici<br />

<strong>for</strong> <strong>for</strong>ringelser af helbred m.m.<br />

Hensigten er at sætte ind med <strong>for</strong>ebyggende sorgbearbejdning<br />

i sammenhæng med <strong>for</strong>skellige netværkskabende<br />

aktiviteter, <strong>for</strong> således at modvirke <strong>og</strong><br />

<strong>for</strong>hindre den isolation, invaliderende ensomhed <strong>og</strong><br />

inaktivitet, som typisk kan være en følge af sorgen<br />

over tabet af ægtefælle <strong>og</strong> dermed tab af livsmening<br />

i sorgens første svære faser.<br />

Og man ved, at mange i øvrigt selvhjulpne <strong>ældre</strong> er<br />

eksistentielt rystede <strong>og</strong> ofte alt <strong>for</strong> alene i denne tilstand,<br />

<strong>og</strong>så selv om familien eller andre er hjælpsomt<br />

støttende.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsprojektet sigter imod den <strong>for</strong>ebyggende<br />

sorgbearbejdning i fællesskab med andre<br />

<strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>. Det er målet at <strong>for</strong>bedre den <strong>efterladte</strong>s<br />

nye situation <strong>og</strong> skabe <strong>for</strong>nyet livsmod, mere<br />

livskvalitet i den fremtidige alenetilværelse, efter<br />

at den <strong>ældre</strong> gennem kortere eller længere tid har<br />

været tilknyttet projektet.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 5


Da projektet tager sit udgangspunkt i frivilligt arbejde<br />

<strong>og</strong> fremover <strong>for</strong>tsat skal <strong>for</strong>ankres ved hjælp af frivillige,<br />

er det målet med dette et-årige <strong>for</strong>søgsprojekt at<br />

gennemføre et eksemplarisk <strong>for</strong>løb fra start til afsluttende<br />

fase. Her <strong>for</strong>ventes det, at den <strong>ældre</strong> er selvfungerende<br />

mere eller mindre inden <strong>for</strong> nye sociale<br />

netværk.<br />

Forsøgsprojektets erfaringer beskrives efterfølgende<br />

i <strong>for</strong>m af en evalueringsrapport, der samtidig kan fungere<br />

som inspiration <strong>og</strong> vejledning <strong>for</strong> igangsættere<br />

<strong>og</strong> ledere af kommende <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong><br />

<strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>.<br />

Når stærke <strong>ældre</strong> rammes af sorg<br />

Projektets målgruppe er <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>. Dvs. <strong>ældre</strong><br />

der mister ægtefælle - eller nærtstående familiemedlem.<br />

Ældregruppen, som projektet er rettet imod, kan<br />

meget let komme “i klemme” <strong>og</strong> blive ”glemt” eller<br />

overset i det offentlige system, <strong>for</strong>di denne gruppe<br />

stort set har klaret sig selv på alle områder.<br />

Mange af de <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> er således friske <strong>og</strong><br />

selvhjulpne, typisk har mange af dem ikke n<strong>og</strong>en<br />

berøring med f.eks. lokalcentrene, mange har<br />

heller ikke været vant til at bruge <strong>for</strong>eningslivets<br />

mange tilbud. Gruppen har ofte levet tæt <strong>for</strong>bundne<br />

med deres ægtefæller, hvor familie, venner, hus,<br />

have, sommerhus, rejser har fyldt <strong>og</strong> været selve<br />

livsindholdet.<br />

Denne gruppe af <strong>ældre</strong> er således ret ressourcestærk<br />

<strong>og</strong> selvfungerende, men når de “stærke <strong>ældre</strong>”<br />

rystes <strong>og</strong> rammes af sorg <strong>og</strong> dyb ensomhed ved<br />

tabet af livspartneren, kan det i særlig grad have<br />

helbredsmæssige konsekvenser <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le.<br />

<strong>Sorg</strong>gruppeprojektet retter sig imidlertid ikke blot<br />

imod de såkaldt ressourcestærke <strong>ældre</strong>, der på eget<br />

initiativ opsøger sorggruppen. Disse <strong>ældre</strong> borgere<br />

6 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

kommer med en viden <strong>og</strong> et håb om at hente støtte<br />

<strong>og</strong> inspiration hos hinanden i at komme videre i livet.<br />

Projektet retter sig lige så meget imod de særligt<br />

sårbare, udsatte ensomme <strong>ældre</strong> <strong>for</strong> at tage hånd<br />

om dem, som netop ikke af sig selv magter at søge<br />

hjælp. N<strong>og</strong>le af disse <strong>ældre</strong> kan være psykisk meget<br />

medtaget som følge af dødsfaldet <strong>og</strong> den deraf voldsomme<br />

livsændring <strong>og</strong> livskrise. Disse personer er<br />

typisk blevet henvist til Ældre Sagens sorggruppe,<br />

f.eks. via egen læge eller via Kommunens sundhedsfaglige<br />

personale, f.eks. i <strong>for</strong>bindelse med visitation,<br />

rengøringshjælp, fysioterapeut – <strong>og</strong>så den <strong>efterladte</strong>s<br />

familie har ”skubbet på” <strong>og</strong> op<strong>for</strong>dret til at søge<br />

kontakt med en <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppe.<br />

Erfaringerne med sorggruppetilbudet viser tydeligt,<br />

at de svageste <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> <strong>og</strong>så er de sværeste<br />

at få kontakt med.<br />

Deltagere i Ældre Sagens <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong><br />

Alders<strong>for</strong>delingen blandt brugerne af sorggruppetilbudet<br />

i Ældre Sagen har gennem årene været fra<br />

57 til 87 år.<br />

Karakteristisk <strong>for</strong> målgruppen er <strong>og</strong>så, at der med alderdom<br />

følger tab på tab.<br />

Ægtefælles død kan efterfølges af tab af voksne børn,<br />

søskende, familiemedlemmer eller nære venner -<br />

grundvilkår der naturligvis ribber op i gamle sorger<br />

<strong>og</strong> fremkalder nye, der ligeledes kan medføre tunge<br />

belastninger <strong>for</strong> sårbare <strong>ældre</strong>.<br />

Erfaringen fra sorggruppeprojektet viser, at tabet af<br />

ægtefællen <strong>for</strong>ekommer lige chokerende uventet <strong>og</strong><br />

u<strong>for</strong>beredt hos mange <strong>ældre</strong>, hvad enten man er 60<br />

år eller 83 år. Stik imod vore <strong>for</strong>estillinger om, at der<br />

med aldring følger en vis indstilling <strong>og</strong> en vis <strong>for</strong>bereden<br />

sig på, at den ene falder bort, - at livet <strong>og</strong> samlivet<br />

ikke er en selvfølge, når vi kommer op i årene.


<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 7


Hvad sker der med <strong>ældre</strong>, når de rammes af sorg<br />

Hvad sker der med <strong>ældre</strong>, når de mister en<br />

livspartner<br />

Det er en velunderbygget kendsgerning i dag inden<br />

<strong>for</strong> <strong>ældre</strong><strong>for</strong>skningen, at når friske <strong>ældre</strong> rammes<br />

<strong>og</strong> rystes af dyb sorg, savn <strong>og</strong> ensomhed ved livspartnerens<br />

død, kan det have alvorlige, traumatiske<br />

<strong>og</strong> hos n<strong>og</strong>le invaliderende følger.<br />

Erfaringerne fra sorggruppeprojektet viser, at<br />

mange af de <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> har fulgt deres<br />

ægtefællers undertiden meget langvarige <strong>og</strong> opslidende<br />

sygdoms<strong>for</strong>løb. De <strong>efterladte</strong> har udover<br />

sorg, savn <strong>og</strong> ensomhed lidt betydeligt under sygdommens<br />

u<strong>for</strong>udsigelige, voldsomme <strong>og</strong> vedvarende<br />

belastning.<br />

Andre af sorggruppeprojektets deltagere har oplevet<br />

ægtefælles eller voksne børns helt pludselige<br />

død. Chokket over dette helt uventede tab har<br />

været næsten uovervindeligt <strong>for</strong> de berørte.<br />

<strong>Sorg</strong> over tabet af ægtefælle, der sætter definitivt<br />

punktum <strong>for</strong> et livslangt ægteskab <strong>og</strong> samliv, kan<br />

selvsagt vælte ellers stærke <strong>og</strong> velfungerende <strong>ældre</strong><br />

omkuld.<br />

Efter tabet af ægtefællen kan den nye alenetilværelse<br />

indebære en kolossal livsomvæltning,<br />

som kan være særdeles vanskelig at tackle <strong>for</strong><br />

sårbare mennesker i en høj alder.<br />

Vi ved, at n<strong>og</strong>le <strong>ældre</strong> har en tendens til netop at<br />

isolere sig i denne svære tid. Erfaringerne viser<br />

<strong>og</strong>så, at mange kæmper afmægtigt med sorgen<br />

alene <strong>og</strong> unødigt længe. Bl.a. <strong>for</strong>di omgivelserne<br />

kan have svært ved at <strong>for</strong>stå, hvor vanskelig den<br />

nye livssituation kan være <strong>for</strong> den <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>.<br />

8 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

Ligeledes er det en kendsgerning, at omstillingen<br />

<strong>og</strong> ensomheden, der således følger med den nye,<br />

uvante alene-tilværelse, kan gøre mange <strong>ældre</strong><br />

ekstra sårbare <strong>og</strong> udsatte. På sigt kan dette have<br />

helbredsmæssige konsekvenser, hvis vi ikke er<br />

tilstrækkelig opmærksomme på dette område.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> i Ældre Sagen i<br />

Århus 2004-2008<br />

Den første sorggruppe med 5 deltagere fungerede<br />

godt et år fra 2004 til 2005.<br />

Gruppen valgte fra starten at mødes privat hver<br />

mandag, så man mødtes på skift hjemme hos hinanden.<br />

Jeg delt<strong>og</strong> ved samtlige møder. Disse møder i<br />

privat regi var måske <strong>og</strong>så baggrunden <strong>for</strong>, at<br />

gruppen hurtigt blev selvfungerende <strong>og</strong> i dag mere<br />

fungerer som en venindekreds <strong>og</strong> netværksgruppe<br />

end en egentlig sorggruppe.<br />

Efter et år, hvor der kom en del nye henvendelser<br />

til sorggruppen, blev gruppens deltagere enige om,<br />

at de ikke ønskede at optage flere i gruppen. De<br />

var som nævnt på det tidspunkt i fuld gang med at<br />

etablere sig som en privat hygge-, spille- <strong>og</strong> venskabsgruppe.<br />

D<strong>og</strong> <strong>for</strong>tsatte jeg med at besøge gruppen n<strong>og</strong>le<br />

gange.<br />

I efteråret 2005 deltes sorggruppen på grund af de<br />

mange nye henvendelser i 2 grupper med 5 personer<br />

i hver gruppe.<br />

De 2 sorggrupper mødtes d<strong>og</strong> engang imellem til<br />

erfaringsudveksling, hygge <strong>og</strong> samvær, f.eks. til


julekomsammen, temamøde <strong>og</strong> fællesspisning.<br />

Det er <strong>og</strong>så en måde at opbygge <strong>og</strong> værne om<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong>nes netværk.<br />

<strong>Sorg</strong>gruppen, der startede i efteråret 2005, har haft<br />

tradition <strong>for</strong> at mødes fast i Ældre Sagens lokaler<br />

hver mandag eftermiddag kl. 15 til ca. 17 til kaffe<br />

<strong>og</strong> småkager. Fra <strong>og</strong> med <strong>for</strong>året 2008 mødes<br />

gruppen til fællesspisning på Lokalcenter Dalgas<br />

med efterfølgende gruppemøde.<br />

Den ”nye” sorggruppe fungerede i modsætning til<br />

den ”gamle” gruppe som et åbent fleksibelt tilbud<br />

til <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>. Der var løbende optag. Dvs.<br />

at nye medlemmer blev integreret i gruppen af de<br />

”erfarne” deltagere, som gerne deler deres viden<br />

<strong>og</strong> “sorg-erfaring” med de nye deltagere.<br />

Gruppen er <strong>og</strong>så åben på den måde, at man kun<br />

er med i gruppefællesskabet, så længe man ønsker<br />

<strong>og</strong> har brug <strong>for</strong> det.<br />

Der<strong>for</strong> er der typisk n<strong>og</strong>le, der har været med i kortere<br />

eller længere perioder, <strong>og</strong> andre deltagere har<br />

vi ikke længere kontakt med.<br />

Fra 2004 <strong>og</strong> frem til i dag har mere end 60 personer<br />

været i kontakt med Ældre Sagens <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong><br />

Livsmodsprojekt på den ene eller anden måde.<br />

N<strong>og</strong>le, især yngre enkemænd, har ikke deltaget<br />

i sorggruppen, men har i stedet ønsket 1 eller 2<br />

personligt vejledende samtaler <strong>for</strong> på egen hånd<br />

at komme videre i deres liv.<br />

Kontakterne til sorggruppetilbudet har der<strong>for</strong> været<br />

<strong>for</strong>skellige alt efter behov. N<strong>og</strong>le har udelukkende<br />

drejet sig om telefoniske henvendelser <strong>og</strong>/eller<br />

individuelle samtaler.<br />

Man har efterspurgt kurser eller højskoletilbud eller<br />

andet målrettet <strong>efterladte</strong> seniorer.<br />

Andre er mødt frem til temamøder med <strong>for</strong>skelligt<br />

indhold, arrangeret <strong>og</strong> præsenteret af Ældre<br />

Sagens <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> med henblik<br />

på at få kontakt med <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>, der på den<br />

ene eller anden måde havde brug <strong>for</strong> inspiration til<br />

at komme videre i livet.<br />

Den <strong>for</strong>tsatte tilgang af nye deltagere til <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong><br />

Livsmodsgruppen var baggrunden <strong>for</strong>, at Ældre<br />

Sagen i Århus i 2006 søgte Socialministeriet <strong>og</strong><br />

private fondsmidler om økonomisk støtte til et<br />

<strong>for</strong>søgsprojekt <strong>for</strong> sorgramte <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>. I 2006<br />

modtages der således støtte fra Socialministeriet<br />

<strong>og</strong> i 2007 fra TrygFonden. Hermed kunne arbejdet<br />

med <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong>ne intensiveres fra<br />

<strong>og</strong> med juli 2007. En styregruppe blev nedsat <strong>for</strong> at<br />

følge <strong>for</strong>søgsprojektet tæt.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 9


Kvinder i sorg <strong>og</strong> mænd i sorg<br />

Det er alment kendt, at det er kvinderne, der opsøger<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong>ne. De enlige<br />

mænd møder vi kun få af. Det er kvinderne, der<br />

er i overtal, <strong>og</strong> de nyder godt af de intense sorgbearbejdende<br />

samtaler i gruppen, hvor parathed til<br />

åbenhed <strong>og</strong> <strong>for</strong>trolighed fremmer erfaringsudveksling<br />

<strong>og</strong> fællesskab.<br />

Mænd sørger ikke af den grund mindre end kvinder,<br />

men mænd har typisk andre måder at afreagere<br />

deres sorg på.<br />

N<strong>og</strong>le, især yngre mænd, har midt i deres sorg talt<br />

om ønsket om at finde en ny partner. I personlige<br />

samtaler har n<strong>og</strong>le f.eks. efterlyst steder, hvor der<br />

var gode muligheder <strong>for</strong> at møde andre enlige.<br />

10 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

Det er en mere <strong>og</strong> mere udbredt erfaring, at hvis vi<br />

skal komme de enlige <strong>efterladte</strong> mænd i møde, må<br />

vi tænke i andre baner. Intimiteten, åbenheden, <strong>for</strong>troligheden<br />

ved gruppesamtalerne skal nedtones<br />

<strong>og</strong> erstattes med mere udadrettede fællesaktiviteter<br />

<strong>og</strong> oplevelser, <strong>for</strong>di mange mænd <strong>og</strong> kvinder<br />

har <strong>for</strong>skellige sorgreaktioner, <strong>og</strong> <strong>for</strong>di mænd<br />

generelt er mindre tilbøjelige til i samtalegrupper at<br />

betro sig <strong>og</strong> sætte ord på svære følelser.<br />

”<strong>Sorg</strong>gruppe-konceptet”, som det her er beskrevet,<br />

er der<strong>for</strong> bedst <strong>for</strong> kvinder. Den <strong>for</strong>m <strong>for</strong> aktivitet,<br />

hvor man er i direkte kontakt med de store<br />

stærke følelser, imødekommer ikke mange sårbare<br />

mænds behov <strong>for</strong> bearbejdning af sorg <strong>og</strong><br />

ensomhed.


Ledelse af <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong><br />

Ledelse af sorggrupper <strong>for</strong> <strong>ældre</strong>, der lider under<br />

manglende socialt overskud<br />

Det er naturligvis op til den enkelte leder <strong>og</strong> initiativtager<br />

af <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> at beslutte,<br />

hvilken <strong>for</strong>m eller lederstil han eller hun vil <strong>for</strong>etrække<br />

at arbejde med.<br />

Den <strong>for</strong>m, jeg har valgt at arbejde med, har betydet,<br />

at jeg har medvirket ved alle gruppemøder.<br />

Jeg har valgt at være “det faste holdepunkt”.<br />

Målet har frem <strong>for</strong> alt været at skabe kontinuitet,<br />

vedholdenhed i fremmøde <strong>og</strong> en omsorgsfuld fast<br />

ramme <strong>for</strong> alle møderne. Det er en central erfaring,<br />

jeg har gjort gennem årene.<br />

Det er min erfaring, at der er behov <strong>for</strong> en vedholdende<br />

<strong>og</strong> omsorgsfuld ”tagen hånd om” sårbare<br />

tabsramte <strong>ældre</strong> ofte over en lang periode.<br />

Det har betydet, at jeg har været opsøgende <strong>og</strong><br />

taget kontakt med <strong>efterladte</strong>, hvis jeg fik kendskab<br />

til, at de var i sorg. N<strong>og</strong>le <strong>ældre</strong> mennesker kommer<br />

ikke bare ”ud af busken”. De skal måske tilskyndes,<br />

overtales <strong>og</strong> lokkes lidt <strong>for</strong> at ”vove sig<br />

ud blandt fremmede”. Men når det lykkes at få den<br />

<strong>ældre</strong> til at møde frem den første gang, <strong>for</strong>ekommer<br />

det som en glædelig overvindelse <strong>og</strong> overraskelse.<br />

Lederstil skaber grobund <strong>for</strong> selve<br />

gruppefællesskabet<br />

Det er min erfaring, at sorggruppelederen skal<br />

fungere som ordstyrer <strong>og</strong> ansvarlig <strong>for</strong> den kontinuerlige<br />

styring af samtalen <strong>og</strong> erfaringsudvekslingerne,<br />

så samtalerne ikke løber af sporet <strong>og</strong><br />

<strong>for</strong>taber sig i ”small-talk”.<br />

Ind imellem kan det være svært <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le at holde<br />

fokus på ”sidemandens” sorg. Eller det kan være<br />

svært <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le at koncentrere sig om de mere<br />

tunge, seriøse samtaleemner, som er vigtige <strong>for</strong><br />

n<strong>og</strong>le, men ikke <strong>for</strong> andre. Lederens ordstyrerrolle<br />

er der<strong>for</strong> væsentlig. Hun sikrer, at samtalens røde<br />

tråd fastholdes <strong>og</strong> <strong>for</strong>tsættes.<br />

Lederen skal sørge <strong>for</strong>, at den kendte trygge ramme<br />

<strong>og</strong> atmosfære er til stede, <strong>for</strong> at sorgbearbejdningen<br />

kan have så optimale udviklingsbetingelser<br />

som muligt.<br />

Som leder er man i <strong>for</strong>hold til <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> den<br />

”udfarende kraft” - igangsætteren, den der tager<br />

initiativer til gruppeaktiviteter, den der aftaler <strong>og</strong><br />

koordinerer mødesamvær på tværs af samtalegrupperne.<br />

At lede på denne måde, er der en målrettet pointe i.<br />

Det er således den gennemgående erfaring fra<br />

projektet, at sorgramte <strong>ældre</strong>, der som nævnt<br />

måske har mistet virketrang, livslyst <strong>og</strong> overskud, i<br />

mange tilfælde netop får energien <strong>og</strong> gå-på-modet<br />

tilbageerobret ved hjælp af mange gentagne initiativer<br />

<strong>og</strong> invitationer til fællesoplevelser.<br />

Og at det er disse initiativer, der ofte har medført<br />

livsbekræftende oplevelser med de andre deltagere,<br />

<strong>og</strong> det kan skabe nysgerrighed <strong>og</strong> motivation<br />

<strong>for</strong> flere oplevelser.<br />

Tilsammen udgør disse aktiviteter de små, vedvarende<br />

skub fremad imod en fremtid, der er blevet<br />

værd at gå i kast med.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 11


<strong>Sorg</strong>gruppen danner ramme om et frugtbart<br />

fællesskab, der kan pege fremad<br />

En sorggruppe danner ramme om et særligt samvær<br />

<strong>for</strong> tabsramte <strong>ældre</strong>.<br />

Gruppen er først <strong>og</strong> fremmest et mødested, hvor<br />

alle er ligestillede. Alle deler skæbne, da alle har<br />

haft en rystende, chokerende oplevelse ved at<br />

miste. Den naturlige sorg <strong>og</strong> den evt. tilhørende<br />

traumatiske oplevelse skal bearbejdes <strong>og</strong> <strong>for</strong>løses,<br />

der<strong>for</strong> er det <strong>for</strong>målet med sorggruppen, at der i en<br />

tryg ramme skal kunne tales åbent <strong>og</strong> ligefremt om<br />

sorgens følelser.<br />

Ingen følelser er <strong>for</strong>kerte eller bandlyste. I sorggruppen<br />

støtter <strong>og</strong> op<strong>for</strong>drer man hinanden til<br />

at sætte ord på modløsheden, <strong>for</strong>ladtheden <strong>og</strong><br />

tomhedens følelser. Alle deltagerne ved <strong>og</strong>så, at<br />

det netop <strong>for</strong>værrer smerten, når sorg <strong>og</strong> savn ikke<br />

kommer til udtryk - når man tier om det, der gør<br />

allermest ondt i <strong>for</strong>bindelse med tabet.<br />

I en sorggruppe sætter man sig <strong>for</strong> en tid uden <strong>for</strong><br />

omgivelsernes normer <strong>for</strong> eller utålmodige <strong>for</strong>ventninger<br />

til, hvor meget eller hvor længe ”man kan<br />

eller bør sørge over tabet af en ægtefælle eller<br />

voksne børn”. Mange <strong>efterladte</strong> kan ligeledes være<br />

tynget af uudtalte krav om, ”at nu må man snart se<br />

at komme videre”. Med andre ord: <strong>for</strong>ventning om<br />

sorgens snarlige <strong>for</strong>svinden.<br />

En sorggruppe er <strong>for</strong> mange et frirum, et helle, hvor<br />

man ikke behøver at skjule sig <strong>for</strong> de andre med<br />

de svære <strong>og</strong> tunge følelser, man ofte ikke kan dele<br />

med sine nærmeste omgivelser. Den nære familie<br />

kan pga. egen sorg ofte have svært ved at begribe<br />

<strong>og</strong> rumme den <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>s ”sorg-tilstand”.<br />

Mange <strong>efterladte</strong> taler der<strong>for</strong> igen <strong>og</strong> igen om, at<br />

de nærmeste ikke <strong>for</strong>står dem i deres meget vanskelige<br />

situation.<br />

12 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

Oplevelsen af manglende <strong>for</strong>ståelse eller respekt<br />

<strong>for</strong> sorgens ”endeløshed” <strong>for</strong>stærker kun den <strong>efterladte</strong>s<br />

ensomhedsfølelse.<br />

En sorggruppe kan netop gøre en <strong>for</strong>skel <strong>for</strong> mange<br />

<strong>ældre</strong>, som den <strong>efterladte</strong>s familie, børn eller omgangskreds<br />

ikke kan gøre på samme måde. Det<br />

er ikke ensbetydende med, at familien ikke gør<br />

eller har gjort alt, hvad den kunne, <strong>for</strong> at hjælpe <strong>og</strong><br />

støtte det tabsramte familiemedlem.<br />

<strong>Sorg</strong>gruppens <strong>for</strong>del <strong>og</strong> potentiale består bl.a. i, at<br />

deltagerne, de ”medsørgende”, er følelsesmæssigt<br />

”neutrale personer” over <strong>for</strong> hinanden. Der kan<br />

der<strong>for</strong> uventet i gruppen opstå meget konstruktive<br />

”møder” i betydningen gensidige inspirationer <strong>og</strong><br />

livserfarings-udvekslinger, som den nære familie<br />

eller omgangskredsen ikke kan give på samme<br />

måde, <strong>for</strong>di den følelsesmæssige tilknytning har<br />

en anden karakter.<br />

Det kan netop afspænde sorgens psykiske belastninger<br />

at have sorggruppen som et sådant frirum<br />

til at ”afreagere” sorgens følelser i.<br />

Man er i dette fællesskab fuldstændig lige om at<br />

dele sit livs værste smerte <strong>og</strong> grundvilkår.<br />

Når sorgfølelserne får tid, opmærksomhed <strong>og</strong> respekt<br />

giver det trøst <strong>og</strong> lindring, <strong>og</strong> frem <strong>for</strong> alt giver<br />

det plads <strong>for</strong> nye tanker, håb <strong>og</strong> muligheder <strong>for</strong><br />

den enlige <strong>ældre</strong>s fremtidssituation.<br />

Det er de erfaringer, vi har gjort i sorggrupperne.


<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 13


Forslag til praktiske rammer <strong>for</strong> en <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong><br />

Livsmodsgruppe<br />

Forud <strong>for</strong> beslutning om etablering af en <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong><br />

Livsmodsgruppe kan nedenstående spørgsmål <strong>og</strong><br />

<strong>for</strong>slag til rammer evt. være en inspiration.<br />

Hvem i <strong>for</strong>eningen er interesseret, engageret <strong>og</strong><br />

tilstrækkelig klædt på til opgaven?<br />

Hvor er det mest hensigtsmæssigt, <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppen<br />

skal have mødested?<br />

På et Lokalcenter, i Ældre Sagens lokaler eller andre<br />

steder, evt. med mulighed <strong>for</strong> at arrangere fællesspisning.<br />

Målgruppen er <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>, som selv ønsker at<br />

møde andre ligestillede, <strong>og</strong> som kan rumme andres<br />

sorg <strong>og</strong> savn. Det må anbefales, at gruppelederen<br />

har en individuel visitationssamtale med den <strong>ældre</strong>.<br />

Her kan det besluttes, om sorggruppen er det mest<br />

relevante tilbud <strong>for</strong> den <strong>ældre</strong>.<br />

Hvor mange deltagere skal være med i gruppen?<br />

Fra 4 til 8-10 personer. Alle deltagere er som regel<br />

ikke til stede hver gang. Tryghed, intimitet, dynamik<br />

<strong>og</strong> rummelighed blandt deltagerne skal være<br />

til stede.<br />

Hvor længe kan man have tilknytning til gruppen?<br />

2 til 4 mdr. efter behov.<br />

Hvor ofte mødes gruppen? 1 til 2 gange om ugen<br />

efter behov <strong>og</strong> gruppens ønsker.<br />

Hvilke grupperegler? F.eks. at man skal melde afbud,<br />

hvis man er <strong>for</strong>hindret. Tavshedspligt m.m.<br />

Hvor længe mødes gruppen pr. gang? 1 til 2 timer<br />

max.<br />

Hvornår på dagen kan gruppen mødes? Formiddag<br />

eller eftermiddag.<br />

14 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

Hvad skal indholdet være? F.eks. samtalegruppe,<br />

sorgbearbejdning, eller fællesspisning/madklub<br />

eller motionstur ”walk and talk” eller ...<br />

Hvorledes skal den faste rytme være fra mødegang<br />

til mødegang? Hvad skal de enkelte mødegange<br />

indeholde?<br />

Forslag til opstart: en sang, en kort relevant tekst til<br />

oplæsning, et digt, et notat, der kan give anledning til<br />

reaktion, dial<strong>og</strong> som optakt til samtalerunde 10 min.<br />

Hvor stramt eller spontant skal samtalerunden<br />

ledes, dvs. skal der være plads til spontane kommentarer?<br />

Hvordan skal man <strong>for</strong>holde sig til nye deltagere,<br />

når andre måske er klar til at <strong>for</strong>lade gruppen?<br />

Hvordan <strong>for</strong>lader man gruppen? Regler her<strong>for</strong> aftales<br />

med gruppen.<br />

Visitationssamtaler<br />

Visitationssamtalerne blev først <strong>for</strong> alvor praktiseret<br />

i <strong>for</strong>bindelse med en større tilstrømning af<br />

deltagere til <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppen. Tidligere<br />

blev den nye deltager budt velkommen i gruppen<br />

umiddelbart efter den første telefonsamtale.<br />

Med tiden har visitationssamtalerne vist sig nødvendige.<br />

De kan i høj grad medvirke til at <strong>for</strong>hindre,<br />

at de <strong>for</strong>kerte personer kommer ind i en sorggruppe.<br />

I så fald ville det kunne skade ”kemien” <strong>og</strong> det<br />

frugtbare, sorgbearbejdende gruppesammenhold.<br />

Hvis man har flere sorggruppeaktiviteter kørende,<br />

kan man således visitere <strong>og</strong> henvise til den ene<br />

eller anden gruppesammenhæng efter en vurdering<br />

af den enkelte deltagers behov <strong>og</strong> ønsker. I<br />

Ældre Sagen henvises personer således både til<br />

mandagsgruppen <strong>og</strong> til torsdagsgruppen, hvor der<br />

ud over fællesspisning er mulighed <strong>for</strong> torsdagsunderholdning.


Gruppedannelser som indfaldsvinkel til sorggruppeaktiviteterne<br />

I <strong>for</strong>bindelse med velkomst <strong>og</strong> introduktion af<br />

nye deltagere har vi i Ældre Sagen <strong>for</strong>søgt os<br />

med andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> gruppedannelser ud over<br />

mandagsmøderne.<br />

Forskellige gruppe<strong>for</strong>mer har således tjent <strong>for</strong>skellige<br />

<strong>for</strong>mål i <strong>for</strong>bindelse med integration af nye<br />

deltagere.<br />

Vi har gjort dette ud fra den erfaring, at n<strong>og</strong>le nye<br />

deltagere som en opstart har ønsket at mødes i<br />

en lille sluttet kreds efter den første individuelle<br />

samtale med gruppelederen.<br />

Den lille sluttede kreds (der fungerer som en slags<br />

ad hoc-gruppe) kan efter skøn <strong>og</strong> behov sammensættes,<br />

så ”kemien passer” imellem den nye <strong>og</strong> 1<br />

- 2 erfarne deltagere fra mandagsgruppen, som er<br />

nået et vist stykke vej i deres egen sorgproces.<br />

Herved <strong>for</strong>søger vi at vise hensyn over <strong>for</strong> den<br />

blufærdighed <strong>og</strong> tilbageholdenhed, som en sårbar<br />

sorgramt kan være ekstra tynget af over <strong>for</strong> mange<br />

nye ansigter.<br />

Erfaringer med <strong>ældre</strong> sorgramtes fravalg af<br />

lægeordineret psykol<strong>og</strong>behandling<br />

Det har været en tankevækkende opdagelse i sorggruppeprojektet,<br />

at ikke bare en, men flere af deltagerne<br />

i gruppen har <strong>for</strong>talt om, hvor<strong>for</strong> de valgte<br />

at afbryde eller opsige deres aftaler med den lægeordinerede<br />

psykol<strong>og</strong> efter bare en til to samtaler.<br />

Der er tale om næsten enslydende begrundelser.<br />

Jeg har lyttet til deltagernes gensidige erfaringsudvekslinger,<br />

der alle peger på den ”endimensionale,<br />

ensomme dial<strong>og</strong>” mellem psykol<strong>og</strong>en <strong>og</strong> den<br />

<strong>ældre</strong>. ”Jeg holdt op efter 1 til 2 gange, det gav mig<br />

ikke n<strong>og</strong>et”.<br />

”Derimod har det givet n<strong>og</strong>et at komme <strong>og</strong> høre om<br />

andres sorg. At opleve, at andre har det på samme<br />

måde. Selv om vi er meget <strong>for</strong>skellige i gruppen”.<br />

Det er ligeledes bemærkelsesværdigt at høre, at<br />

psykol<strong>og</strong>ens professionelle kommunikations<strong>for</strong>m<br />

<strong>og</strong> spørgeteknik ”aflæses” <strong>og</strong> så at sige ”afkodes”,<br />

gennemskues <strong>og</strong> mere eller mindre <strong>for</strong>kastes af<br />

n<strong>og</strong>le af de <strong>ældre</strong>.<br />

Er baggrunden <strong>for</strong> modstanden en slags <strong>for</strong>nemmelse<br />

<strong>for</strong> den skjulte, uudtalte ”sygeliggørelse”,<br />

som den sorgramte kan føle sig fastholdt/fastlåst<br />

i - er det spørgsmål, man fristes til at stille.<br />

Jeg tror, at den <strong>ældre</strong> mere eller mindre bevidst<br />

midt i sin sorg <strong>og</strong> smerte kæmper imod sin egen<br />

angst <strong>for</strong> at blive ”sindssyg” af sorg, men <strong>og</strong>så imod<br />

de antydninger af bekymring, mistænksomhed<br />

eller måske ”sygeliggørelse”, som kan ligge uudsagt<br />

i reaktioner fra omgivelserne på grund af<br />

den <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>s langvarige medtagethed <strong>og</strong><br />

ramthed - sammenholdt med de stærkt svingende<br />

sindstilstande, som netop er kendetegnende <strong>for</strong><br />

den naturlige sorgreaktion.<br />

”Så er det ikke kun mig, der føler, at jeg er ved at<br />

blive skør”, er en typisk bemærkning, vi ofte hører.<br />

”De andre har det jo præcis ligesom jeg”.<br />

Denne oplevelse er et vigtigt omdrejningspunkt i<br />

samtalerne omkring sorg.<br />

Opdagelsen <strong>og</strong> følelsen af genkendelighed <strong>og</strong><br />

ægte samhørighed er en central erkendelse <strong>og</strong><br />

n<strong>og</strong>et, der virkelig rykker i deltagerne.<br />

Det <strong>for</strong>ekommer netop meget betryggende <strong>for</strong><br />

mange <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>, at man er ”normal” - man<br />

er på sikker grund. Det giver ro <strong>og</strong> tryghed personligt<br />

<strong>og</strong> i selve gruppen at arbejde videre med<br />

denne vished: At være som de andre - alt er som<br />

det skal være efter omstændighederne - når man<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 15


16 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>


i øvrigt indvendig føler sig ”som et <strong>for</strong>list, <strong>for</strong>tabt<br />

skib i havsnød på et oprørt hav.”<br />

Erfaringen fra Ældre Sagens sorggrupper <strong>for</strong>tæller<br />

<strong>og</strong>så, at vi her har med en generation af <strong>ældre</strong> at<br />

gøre, hvor der i mange tilfælde ikke er tradition <strong>og</strong><br />

kultur <strong>for</strong> at opsøge professionel hjælp med henblik<br />

på bearbejdning af livskrise i <strong>for</strong>bindelse med<br />

tab <strong>og</strong> sorg.<br />

Dette at gå til psykol<strong>og</strong> <strong>og</strong> måske få hjælp <strong>og</strong> inspiration<br />

til personlig udvikling, herunder bearbejdning<br />

af sorg <strong>og</strong> krise hører til den mere moderne<br />

livs<strong>for</strong>m <strong>og</strong> livsstil, selv om der naturligvis findes<br />

mange undtagelser <strong>og</strong>så her.<br />

Jeg har i mit arbejde med sorggrupperne siden<br />

opstarten ladet mig inspirere af erfaringerne med<br />

fravalget af psykol<strong>og</strong>hjælp. Naturligvis beretter<br />

n<strong>og</strong>le <strong>og</strong>så om frugtbare, givende samtaler med<br />

psykol<strong>og</strong> <strong>og</strong> ikke mindst samtaler med egen læge,<br />

som n<strong>og</strong>le har fremhævet som en uvurderlig hjælp,<br />

der bragte dem videre. Det skal <strong>og</strong>så nævnes, at<br />

samvær <strong>og</strong> samtaler i sorggruppen suppleret med<br />

samtaler hos henholdsvis læge <strong>og</strong>/eller psykol<strong>og</strong><br />

kan være værdifulde <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le.<br />

”Rummets” grundlæggende betydning <strong>for</strong> den<br />

sorg<strong>for</strong>løsende samtale<br />

De oven<strong>for</strong> nævnte overvejelser har som nævnt<br />

skærpet opmærksomheden om gruppesamværets<br />

betydning <strong>og</strong> samtale<strong>for</strong>mens særlige værdi <strong>for</strong><br />

sorgramte <strong>ældre</strong>.<br />

Det lønner sig virkelig at være bevidst om at opdyrke<br />

<strong>og</strong> udvikle et rum, hvor der hersker en naturlig, afslappet<br />

(hjemlig) atmosfære, der ubetinget bygger<br />

på tillid, tryghed, åbenhed <strong>og</strong> ægte samvær uden<br />

<strong>for</strong>stillelse. Forsvar, parader <strong>og</strong> pæne manerer<br />

spænder ben <strong>for</strong> den seriøse sorgbearbejdning.<br />

Når dette fremhæves, er det, <strong>for</strong>di <strong>ældre</strong>generationen,<br />

vi her taler om, gennem et helt liv har været<br />

vant til at ”skulle være der <strong>for</strong> de andre”, været<br />

vant til at tage mange hensyn til <strong>og</strong> underlægge<br />

sig familiens <strong>og</strong> de ”andres” behov. Der<strong>for</strong> kan det<br />

være svært <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le at give sig selv lov til at sørge<br />

<strong>og</strong> græde <strong>og</strong> stå ved det, man inderst inde føler.<br />

Uden at man behøver at undskylde sig.<br />

<strong>Sorg</strong>gruppefællesskabet danner ramme om et<br />

rum, hvor man netop ikke behøver at spille den<br />

hensynsfulde rolle, man måske skal ”spille” over<br />

<strong>for</strong> børn <strong>og</strong>/eller nærmeste familie. I det rum kan<br />

man være tro imod sig selv, man kan have lov til at<br />

have det præcis, som man har det. Hvor man frem<br />

<strong>for</strong> alt ikke skal præstere n<strong>og</strong>et bestemt, f.eks. at<br />

skulle være stærk <strong>og</strong> tapper der, hvor man føler sig<br />

allerlængst nede i mørke, tristhed <strong>og</strong> mismod.<br />

<strong>Sorg</strong>bearbejdningen i <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppen<br />

<strong>for</strong>egår der<strong>for</strong> meget bevidst i en u<strong>for</strong>mel <strong>og</strong><br />

uhøjtidelig dial<strong>og</strong><strong>for</strong>m omkring kaffebordet. Hvor<br />

den dybe alvorlige snak om svære, tunge emner<br />

kan blande sig spontant med hverdagsagtige sjove<br />

oplevelser, udvekslinger <strong>og</strong> humoristiske indfald.<br />

I sorggrupperne er der <strong>og</strong>så blevet grinet meget i<br />

årenes løb.<br />

Gruppesamtalens betydning<br />

Samtalerunden omkring bordet kan <strong>for</strong>egå ud fra<br />

få enkle spørgsmål eller stikord eller en igangsættende<br />

lille tekst.<br />

I en tryg, tillidsfuld <strong>og</strong> be<strong>for</strong>drende atmosfære<br />

går samtalerne på omgang. Hver enkelt deltager<br />

<strong>for</strong>tæller om sine sorgoplevelser <strong>og</strong> hvad der er<br />

sket siden sidst. Der bliver lyttet <strong>og</strong> udvekslet er-<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 17


faringer, læst op af tekster, der tematiserer sorg,<br />

smerte, glæde <strong>og</strong> håb m.m. Alle bidrager med<br />

<strong>for</strong>slag, der kan give trøst <strong>og</strong> støtte.<br />

De intense samtaler, der opstår under runden,<br />

bevirker, at sorgens følelser normaliseres <strong>og</strong><br />

almengøres. Man erfarer, ”at de andre føler den<br />

samme smerte, afmagt <strong>og</strong> ensomhed”.<br />

<strong>Sorg</strong>ens til tider voldsomme følelsesudsving vekslende<br />

med op- <strong>og</strong> nedture, ”fremgang <strong>og</strong> tilbagegang”<br />

udveksles i fællesskabet <strong>og</strong> afdramatiseres<br />

samtidig - <strong>og</strong> netop dette letter <strong>og</strong> lindrer, dette<br />

at blive set, hørt <strong>og</strong> genkendt af de andre med<br />

<strong>for</strong>ståelse.<br />

Når samværet fungerer optimalt, hjælper gruppefællesskabet<br />

med at bære <strong>og</strong> bearbejde sorgen<br />

som et almenmenneskeligt vilkår.<br />

Den gode samtale kan have en opløftende, <strong>for</strong>andringsskabende<br />

betydning.<br />

Ideelt set kan den ægte autentiske dial<strong>og</strong> bevirke,<br />

at vi på en måde ikke er de samme, som før vi delt<strong>og</strong><br />

i samtalen. I bedste fald kan vi tale om samtalen,<br />

der oplyser <strong>og</strong> <strong>for</strong>vandler det, der måske før<br />

føltes alt <strong>for</strong> tungt, trist, mørkt <strong>og</strong> uvejsomt.<br />

Samtalen kan skabe klarhed, overblik, den kan<br />

bane vej, give ny mening eller livsretning der, hvor<br />

der måske før var kaos, <strong>for</strong>virring <strong>og</strong> vildrede.<br />

Samtalen kan være med til at fremme en proces,<br />

hvor den sørgende kan <strong>for</strong>sone sig med tabet <strong>og</strong><br />

den nye livssituation.<br />

Den <strong>for</strong>trolige samtale kan skabe et rum, hvor hver<br />

enkelt kan blive set, hørt <strong>og</strong> genkendt af de andre<br />

i følelser af dyb afmagt <strong>og</strong> håbløshed, men <strong>og</strong>så<br />

der, hvor uventet glæde <strong>og</strong> nye muligheder kan<br />

begynde at dukke frem.<br />

18 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

I dette <strong>for</strong>trolige samtalerum opstår den tryghed <strong>og</strong><br />

tillid, der indebærer, at man tør være hudløst ærlig,<br />

åbent til stede med sin sårbarhed, usikkerhed<br />

<strong>og</strong> u<strong>for</strong>måenhed der, hvor det hele <strong>for</strong>ekommer<br />

uvirkeligt, uoverkommeligt eller meningsløst.<br />

Samtalen kan føre til, at der kan opstå mening i<br />

det meningsløse. Når man vælger at udtrykke <strong>og</strong><br />

sætte ord på sorgens smerte <strong>og</strong> er åben over <strong>for</strong> at<br />

dele den med andre, der har oplevet den samme<br />

smerte, er <strong>for</strong>udsætningerne til stede <strong>for</strong>, at sorgen<br />

kan bearbejdes.<br />

Erfaringsudvekslingerne kan give selvindsigt <strong>og</strong><br />

indblik i sorgens naturlige <strong>for</strong>løb. Man kan lære<br />

at <strong>for</strong>stå sine reaktioner som del af naturlige<br />

udviklings- <strong>og</strong> læreprocesser.<br />

Skabelsen af det udviklings-be<strong>for</strong>drende samtalerum<br />

har gruppedynamiske <strong>for</strong>dele, der kan være til<br />

gavn <strong>for</strong> alle i gruppen.<br />

Det er erfaringen, at der i den velfungerende sorg-<br />

<strong>og</strong> livsmodsgruppe naturligt opstår et hjælper-potentiale.<br />

En synergieffekt, en gensidighed, der påvirker<br />

<strong>og</strong> får indflydelse på alle i gruppen i positiv<br />

fremadbærende retning.<br />

Er man selv kommet videre, har man lyst til at<br />

dele sine erfaringer med andre i samme situation.<br />

Hermed skabes <strong>og</strong> opbygges netværksfællesskabet.<br />

Samtidig udvikler man evnen ”hjælp til<br />

selvhjælp”, <strong>og</strong> man oplever, at ens erfaringer ikke<br />

bare er brugbare, men uundværlige ”støttepiller”,<br />

som nytilkomne sorggruppedeltagere kan nyde<br />

godt af. Man oplever, at man med sin dyrekøbte<br />

sorg <strong>og</strong> livserfaring kan være n<strong>og</strong>et <strong>for</strong> andre. Man<br />

ser, at andre kommer sig, vokser <strong>og</strong> rejser sig ud<br />

af sorgens livtag.


Centrale emner i sorggruppesamtalerne<br />

Til inspiration <strong>for</strong> evt. kommende sorggruppeledere<br />

vil det følgende dreje sig om eksempler på<br />

væsentlige problemstillinger, der fylder meget hos<br />

<strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>. Disse emner debatteres der<strong>for</strong><br />

hyppigt i <strong>for</strong>skellige versioner <strong>og</strong> ved <strong>for</strong>skellige<br />

lejligheder, indtil de er udtømte <strong>og</strong> efterfølgende<br />

kan give plads <strong>for</strong> andre livsemner, der trænger sig<br />

på.<br />

Det er erfaringen, at gentagelserne af disse emner<br />

<strong>og</strong> erfaringsudvekslingerne netop er sorg-/krise<strong>for</strong>løsende<br />

<strong>og</strong> be<strong>for</strong>drende <strong>for</strong> den enkelte i hans<br />

eller hendes bestræbelser på at finde fodfæste i<br />

den nye alene-tilværelse.<br />

Tabufølelserne skal have plads <strong>og</strong> opmærksomhed<br />

Tabufølelser er f.eks. vrede, raseri, bitterhed, skyld<br />

over at skulle leve videre - det burde have været<br />

ægtefællen, der skulle have levet i stedet <strong>for</strong> en<br />

selv, skam over at man har det, som man har det,<br />

ønsker om, at livet måtte slutte, <strong>for</strong>di livsmeningen<br />

er <strong>for</strong>svundet osv.<br />

I det gode konstruktive gruppefællesskab kan der<br />

skabes et rum, hvor det er tilladt <strong>og</strong> legalt at tale<br />

ud om det mest ubærlige <strong>og</strong> næsten uudsigelige.<br />

At give sig selv lov til at sætte ord på de aller-<br />

sværeste <strong>og</strong> nærmest ”<strong>for</strong>budte følelser” kan være<br />

en stor lettelse <strong>for</strong> mange.<br />

Det er <strong>for</strong>ståeligt, at de pårørende eller de øvrige<br />

omgivelser kan blive <strong>for</strong>skrækkede eller direkte<br />

chokerede over, at den sorgramte f.eks. kan give<br />

udtryk <strong>for</strong> ønsker om ikke at ville leve mere efter<br />

tabet af ægtefælle eller børn.<br />

Omgivelsernes bange reaktioner kan herefter typisk<br />

medføre, at den sorgramtes mest dystre tanker<br />

<strong>og</strong> følelser - som vi ved hører naturligt med til<br />

sorgens væsen - ”gemmes væk”. Den sorgramte<br />

vil helst skåne den nære familie <strong>og</strong> omgangskredsen<br />

<strong>for</strong> de pinagtige, ”flove” <strong>og</strong> <strong>for</strong>budte følelser.<br />

”Så hellere holde dem <strong>for</strong> sig selv”. Men herved<br />

<strong>for</strong>stærkes netop de ”skamfulde, skjulte tabufølelser”,<br />

som kan være en stor byrde <strong>og</strong> belastning<br />

<strong>for</strong> den sorgramte. <strong>Sorg</strong>ens naturlige følelser<br />

<strong>for</strong>bliver derved u<strong>for</strong>løste.<br />

I gruppen har vi jævnligt berørt disse ”<strong>for</strong>budte<br />

sorgfølelser”. Vi har valgt åbent <strong>og</strong> ligefremt at dele<br />

netop sådanne tanker <strong>og</strong> følelser med hinanden.<br />

Erfaringen i gruppen viser, at åbenheden <strong>og</strong> rummeligheden<br />

er til stor lettelse <strong>for</strong> den sørgende,<br />

<strong>for</strong>di man ikke skal tage hensyn <strong>og</strong> føle, at man<br />

skal beskytte sine nærmeste, børn <strong>og</strong> børnebørn.<br />

I gruppefællesskabet derimod skabes der et rum,<br />

hvor det tilstræbes, at hver enkelt kan være ærlig<br />

<strong>og</strong> tro imod sig selv.<br />

I dette fællesskab behøver man ikke at skjule det<br />

mest afgrundsdybe <strong>for</strong> hinanden, her skal tanker<br />

<strong>og</strong> følelser ikke censureres. Man behøver ikke at<br />

holde masken, skal heller ikke være ængstelig <strong>for</strong><br />

at såre eller skræmme de nærmeste med sorgens<br />

vidt <strong>for</strong>grenede følelsesudtryk.<br />

<strong>Sorg</strong> kan medføre tanker om selvmord<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppen udgør altså den<br />

ramme, hvor man kan blive hørt, set <strong>og</strong> om muligt<br />

<strong>for</strong>stået <strong>og</strong>så vedrørende ønsket om, at livet må<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 19


ophøre - som en af deltagerne udtrykte det: ”Hvad<br />

er <strong>for</strong>målet med at leve videre?” Den pågældende<br />

var tydeligt afklaret i sit spørgsmål - <strong>og</strong> naturligvis<br />

uafklaret i <strong>for</strong>hold til et muligt svar. Men der blev<br />

lyttet opmærksomt - gruppen <strong>for</strong>søgte nænsomt at<br />

give bud på svar på hendes spørgsmål ud fra <strong>for</strong>skellige<br />

synsvinkler.<br />

At give plads til at <strong>for</strong>mulere tankerne om f.eks.<br />

selvmord som en udvej ud af savnets <strong>og</strong> ensomhedens<br />

smerte-inferno, letter tydeligvis presset<br />

ved at få det pinagtige, uacceptable, <strong>for</strong>budte<br />

”bragt frem i lyset”.<br />

For andre deltagere kan det være en befrielse<br />

netop at høre andre i gruppen give udtryk <strong>for</strong> deres<br />

magtesløshed <strong>og</strong> indre kamp i sorgprocessen. At<br />

være vidne til <strong>og</strong> dermed at kunne identificere sig<br />

med de andres måde at tackle sorgens mest <strong>for</strong>tvivlede<br />

savn <strong>og</strong> smerte - det er det, der har stået i<br />

fokus <strong>for</strong> alle i gruppen. Det er min erfaring, at det<br />

har været selve omdrejningspunktet <strong>for</strong> gruppens<br />

<strong>for</strong>trolighed <strong>og</strong> fasttømrethed.<br />

Gruppefællesskabet udgør på denne måde et<br />

frirum <strong>for</strong> tanker <strong>og</strong> følelser, som man måske ellers<br />

ville gå <strong>og</strong> ”brænde inde med”.<br />

I samværet op<strong>for</strong>drer vi hinanden til anerkendelse,<br />

accept <strong>og</strong> respekt <strong>for</strong> sorgens sværeste følelser,<br />

<strong>for</strong>di de hører med til den naturlige, normale sorgproces.<br />

Empati, nærvær <strong>og</strong> opmærksomhed til de voldsomme<br />

følelser har en slags ”lynafledende effekt”.<br />

Når der gives udtryk <strong>for</strong> rasende vrede eller<br />

bitterhed over, at den savnede <strong>for</strong>lod en på en<br />

så voldsom <strong>og</strong> u<strong>for</strong>beredt <strong>og</strong> uventet måde, eller<br />

ønske om at opgive det hele, ”bare ikke at vågne<br />

op mere, bare sove ind i døden” - så <strong>for</strong>vandler<br />

følelsen sig på en måde blot ved at blive nævnt.<br />

20 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

”Dødstankerne” mister deres dragende tiltrækningskraft.<br />

Når tankerne så senere omtales igen, er<br />

de typisk modererede <strong>og</strong> meget mere nuancerede,<br />

således ”at man naturligvis ikke havde tænkt sig<br />

at gøre alvor af det”. Og hvad med børnene <strong>og</strong><br />

børnebørnene!<br />

Endnu senere <strong>for</strong>kastes de tidligere så dystre tanker<br />

<strong>og</strong> ønsker. Det er erfaringen fra sorggrupperne,<br />

at den <strong>ældre</strong> endda meget konstruktivt er i stand til<br />

at udveksle <strong>og</strong>så disse mørke <strong>og</strong> magtesløse erfaringer<br />

med andre nytilkomne, der <strong>og</strong>så ofte bringer<br />

samme emner på banen.<br />

<strong>Sorg</strong> <strong>og</strong> medicin<br />

<strong>Sorg</strong> <strong>og</strong> medicin er et emne, der ind imellem optager<br />

sorgramte <strong>ældre</strong>. Erfaringerne fra sorggrupperne<br />

gennem årene viser, at en del af deltagerne<br />

får antidepressiv medicin <strong>for</strong>ud <strong>for</strong> kontakten med<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong>ne.<br />

På møderne har der således været udvekslet erfaringer<br />

vedr. <strong>for</strong>dele <strong>og</strong> ulemper ved brug af antidepressiv<br />

medicin. Ligeledes har flere vedholdende<br />

fravalgt antidepressiv medicin, som i n<strong>og</strong>le tilfælde<br />

er blevet dem anbefalet.<br />

Efter min mening kan denne modvilje imod antidepressiv<br />

medicin sidestilles med modstanden imod<br />

at blive diagnosticeret, rubriceret som syg eller<br />

”<strong>for</strong>kert”, som afstedkommer den samme <strong>for</strong>m <strong>for</strong><br />

bekymring <strong>og</strong> ængstelse hos den sorgramte: ”Er<br />

jeg mon sindssyg eller rask?” Det er min erfaring, at<br />

der <strong>og</strong>så her er tale om en god portion stædighed,<br />

en personlig kamp <strong>for</strong> at komme til hægterne igen<br />

efter sorgens hærgen. En vilje, hvor man trods alt<br />

”ikke vil gi` op” eller lade sig overvælde <strong>og</strong> blive<br />

slået omkuld af sorgens kaos, magtesløshed, men


<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 21


hvor man i al sin sårbarhed hudløst selv vil tage<br />

kampen op imod sorgens livtag i en.<br />

Sådanne samtaler, som spontant er opstået i grupperne,<br />

<strong>for</strong> <strong>og</strong> imod antidepressiv medicin, har været<br />

vigtige at få drøftet blandt ligestillede. Det kan eksemplificere,<br />

i hvor høj grad selve identiteten <strong>og</strong><br />

dømmekraften hos <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> virkelig rystes<br />

især i sorgens tidlige faser.<br />

Jeg har ofte valgt ikke at deltage aktivt i disse<br />

spontane diskussioner, da jeg ikke har kendskab<br />

til disse medicinpræparater.<br />

Men det er en kendsgerning, at medicinen påvirker<br />

selve sorgbearbejdningen. N<strong>og</strong>le har f.eks. talt<br />

om, at de har været ude af stand til at græde, men<br />

har bemærket en trykken i brystet.<br />

Den nye livsfase<br />

Det tidligere livsgrundlag er fjernet. Sådan oplever<br />

mange <strong>ældre</strong> deres situation efter tabet af ægtefællen.<br />

Omstillingen <strong>og</strong> tilvænningen til den nye tilværelse<br />

er en svær <strong>og</strong> anstrengende tid at komme igennem<br />

<strong>og</strong> <strong>for</strong>lige sig med.<br />

Livsomvæltningen tager tid at overvinde, ligesom<br />

det tager tid at indstille sig på at tilegne sig nye<br />

færdigheder, nye vaner <strong>og</strong> livsrytmer.<br />

Hjemmets trygge base, hvor man har hørt til <strong>og</strong><br />

levet et langt liv med ægtefællen, <strong>for</strong>andrer måske<br />

pludselig karakter hos mange efter tabet.<br />

Mange taler om, at de ikke mere føler sig hjemme i<br />

det hjem, de har delt med deres livspartner.<br />

Flere taler således om, at de nærmest flygter hjemmefra.<br />

Denne ensomme rodløshed er smertefuld<br />

<strong>og</strong> en meget udbredt oplevelse i den første tid.<br />

Udvekslinger af fælleserfaringer om dette emne er<br />

der<strong>for</strong> til hjælp <strong>og</strong> støtte.<br />

22 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

At skulle lære at fungere alene, finde sig selv,<br />

indrette sig på ny, tage beslutninger alene, klare<br />

opgaver inden <strong>for</strong> områder, som den anden<br />

tidligere har været hovedansvarlig <strong>for</strong>, er den store<br />

livsud<strong>for</strong>dring, som tabsramte <strong>ældre</strong> <strong>for</strong>søger at<br />

overvinde.<br />

N<strong>og</strong>le er ramt hårdere end andre, men vigtigst er<br />

det at få dette tilværelsesskift <strong>for</strong>muleret <strong>og</strong> bearbejdet.<br />

Det giver sig f.eks. udslag i frustrationer <strong>og</strong><br />

dyb afmagt over utilstrækkelighed <strong>og</strong> manglende<br />

mestring af de problemer, der hele tiden opstår i<br />

dagligdagen. Det drejer sig f.eks. om det indviklede<br />

papirarbejde fra mange <strong>for</strong>skellige offentlige instanser,<br />

der automatisk følger efter dødsfaldet.<br />

Eller det kan være småreparationer af elinstallationer,<br />

toilet, fyr, vedligeholdelse af hus <strong>og</strong> have,<br />

sommerhus, maskiner der skal betjenes osv. osv.<br />

Altsammen er det besværlige byrder, der især i<br />

den første tid <strong>for</strong>ekommer næsten uovervindelige,<br />

<strong>og</strong> som mange sårbare <strong>efterladte</strong> typisk kæmper<br />

med. Det kan stresse <strong>og</strong> <strong>for</strong>længe sorgprocessen<br />

<strong>for</strong> mange.<br />

Tekster om sorg - som identifikationsmulighed<br />

til sorgbearbejdningen<br />

<strong>Sorg</strong> er blevet tematiseret <strong>og</strong> bearbejdet i grupperne<br />

ud fra <strong>for</strong>skellige små tekster, avisudklip,<br />

citater, digte som jeg eller deltagerne selv kommer<br />

med. Det har vi haft mange gode erfaringer med.<br />

(Se litteraturlisten).<br />

Det drejer sig om tekster, som beskriver sorg <strong>og</strong><br />

sorgens følelser på <strong>for</strong>skellige måder. N<strong>og</strong>le læser<br />

egne digte op, skriverier, dagb<strong>og</strong>snotater, refleksioner,<br />

som de andre så reagerer på <strong>og</strong> kommenterer.<br />

Det er <strong>og</strong>så en måde at reflektere over <strong>og</strong> bearbejde<br />

sorgens følelser på - en måde at få lidt afstand


til det personligt svære <strong>og</strong> mest smertefulde.<br />

Anvendt på denne måde kan de <strong>for</strong>skellige tekster<br />

være sorg<strong>for</strong>løsende, <strong>og</strong> de kan give anledning til<br />

en efterfølgende samtale, hvor deltagernes egne<br />

følelser <strong>og</strong> oplevelser bliver berørt eller sat i relation<br />

til den pågældende tekst.<br />

Det er en måde at se <strong>og</strong> høre, at sorgens følelser<br />

har mange <strong>for</strong>skellige <strong>og</strong> helt genkendelige udtryk,<br />

som bunder i n<strong>og</strong>et dybt fællesmenneskeligt.<br />

Selve genkendelsen <strong>og</strong> identifikationsmuligheden<br />

<strong>for</strong> hver enkelt i hans/hendes sorgbearbejdning,<br />

har vi haft mange gode erfaringsudvekslinger med.<br />

Ofte er n<strong>og</strong>le tekster blevet læst igen <strong>og</strong> igen, <strong>for</strong>di<br />

de var så ”sigende” autentiske i deres udtryksfuldhed.<br />

Teksterne beskrev de flestes sorgfølelser<br />

meget præcist <strong>og</strong> rammende.<br />

At sætte ord på den fysiske såvel som psykiske<br />

smerte kan lindre <strong>og</strong> trøste. Men ofte kan det netop<br />

være svært at finde ordene, finde de rette udtryk,<br />

der dækker. Den undertiden nærmest ”spr<strong>og</strong>løse”<br />

sorgsmerte eller det nærmest ”psykiske kaos, der<br />

hæmmer evnen til at tænke klart <strong>og</strong> koncentrere<br />

sig”, som en har udtrykt det, kan sætte sig som<br />

fysiske smerter. Det er u<strong>for</strong>klarligt – det gør bare<br />

ondt…<br />

Teksterne kan der<strong>for</strong> være et godt redskab til brug<br />

i denne proces.<br />

Ord kan <strong>for</strong>løse.<br />

Teksterne kunne f.eks. ”sætte ord på” eller spr<strong>og</strong>liggøre<br />

følelser, <strong>for</strong>nemmelser, som måske før kun<br />

vanskeligt kunne beskrives, <strong>for</strong>klares. For n<strong>og</strong>le af<br />

deltagerne kunne teksterne <strong>for</strong>løse et indeklemt<br />

tiltrængt behov <strong>for</strong> at græde. Efterfølgende kunne<br />

det give anledning til, at man bedre kunne <strong>for</strong>klare<br />

oplevelser, hændelser, tab, minder, som måske før<br />

bare gjorde ondt.<br />

Teksterne kunne hjælpe med at sætte perspektiv<br />

på den personlige skæbne <strong>og</strong> tilværelsens grundvilkår.<br />

En af deltagerne i gruppen skrev løbende digte under<br />

sin sorgbearbejdning. Digte som udtryks<strong>for</strong>m<br />

var bekendt <strong>for</strong> ham. Digtene er siden blevet til<br />

digtsamlingen ”<strong>Sorg</strong>digte” <strong>og</strong> har været brugt som<br />

oplæsning ved adskillige lejligheder. <strong>Sorg</strong>gruppedeltagerne<br />

har bedt om at få dem læst op igen <strong>og</strong><br />

igen. Chokket over tabet af livspartneren, den personlige<br />

ægte skildring af den eksistentielle rystelse,<br />

den efterfølgende tomhed <strong>og</strong> dybe ensomhed er<br />

beskrevet så rammende, at alle kan genfinde <strong>og</strong><br />

se sig selv i de tanker, følelser <strong>og</strong> oplevelser, som<br />

udtrykkes i mange af “<strong>Sorg</strong>digtene”.<br />

Ligeledes kan fremhæves b<strong>og</strong>en ”En skygge af<br />

kærlighed”, som <strong>og</strong>så er blevet hyppigt anvendt til<br />

oplæsning <strong>og</strong> efterfølgende kommentarer <strong>og</strong> debat.<br />

Generelt har teksterne hjulpet mange med at<br />

få sat livsnære rammende ord <strong>og</strong> billeder på de<br />

allersværeste <strong>og</strong> tungeste følelser.<br />

Om at skrive sorgen ud<br />

Det er kendt, at n<strong>og</strong>le sorgramte har gavn <strong>og</strong><br />

glæde af at skrive <strong>og</strong> dermed bruge skriftsspr<strong>og</strong>et<br />

til at udtrykke sorg <strong>og</strong> savn. Dvs. sorgen bearbejdes<br />

ved ”at blive skrevet ud”.<br />

Skriftspr<strong>og</strong>et har n<strong>og</strong>le <strong>for</strong>dele frem <strong>for</strong> talespr<strong>og</strong>et.<br />

Tidsfaktoren spiller f.eks. en rolle. Langsommeligheden<br />

i selve skriveprocessen be<strong>for</strong>drer eftertænksomheden<br />

- man kan stille <strong>og</strong> roligt <strong>for</strong> sig<br />

selv overveje ordene, som præcist beskriver de<br />

følelser, den stemning, man er i.<br />

En af de skrivende sorggruppedeltagere har tydeligt<br />

brugt skriveprocessen som en slags ”ventil”.<br />

Hun <strong>for</strong>tæller: ”Jeg kunne ligesom ikke lade være,<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 23


24 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>


man har lov til at skrive sin <strong>for</strong>tvivlelse ud. Det er<br />

en trang, jeg må have det ud af mit sind, ud af mig<br />

selv. Man græder hele tiden, det er nærmest en<br />

<strong>for</strong>løsende gråd. Og det med gentagelserne, det<br />

er lige meget, - om man gentager sig selv. Skriften<br />

”svarer” mig på en måde. Jeg kan jo se ned på det,<br />

hvor svært jeg har haft det med det.<br />

Det skete sidst på aftenen. Det fyldte hver gang<br />

en side, - det var nok! Så havde jeg ligesom fået<br />

afløb <strong>for</strong> det.<br />

Man kan føle, at man ikke belemrer eller plager<br />

andre med sin sorg. I skriften gør man det alene,<br />

der har man friheden”.<br />

En anden ”skrivende” <strong>for</strong>tæller: ”Det beroliger at<br />

se tanker, følelser på skrift. Man kommer af med<br />

sin uro, det dulmer smerten ved at blive udtrykt på<br />

skrift. Det er en måde at få ro <strong>og</strong> overblik over sin<br />

sorg-uro på. Hvis man er vant til at udtrykke sine<br />

følelser <strong>og</strong> oplevelser på skrift, så vil man i <strong>for</strong>bindelse<br />

med en dybtgribende sorgoplevelse finde<br />

det naturligt - ja magtpåliggende at gribe pennen<br />

<strong>og</strong> lade ordene følge det stormfulde opgør mellem<br />

gråd <strong>og</strong> besindighed. Og det at skrive derom kan<br />

billedlig talt gyde olie over de oprørte vande”.<br />

Hvis man gemmer det nedskrevne, tillader det<br />

<strong>og</strong>så, at man med mellemrum kan genlæse det<br />

<strong>og</strong> få et indtryk af, hvornår sorgen begynder at<br />

dæmpes.<br />

Skriveprocessen som en mulighed <strong>for</strong> personlig<br />

sorgbearbejdning er flere gange blevet fremhævet<br />

i grupperne. N<strong>og</strong>le af de nedskrevne tanker er adskillige<br />

gange blevet brugt som en slags oplæg<br />

til gruppesamtalen. Skriveprocessen har <strong>for</strong> en<br />

af deltagerne, som nævnt, resulteret i en samling<br />

”<strong>Sorg</strong>digte”, som netop er ved at blive udgivet med<br />

støtte fra Veluxfonden (se littteraturliste).<br />

”<strong>Sorg</strong>digtenes” brugsværdi <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> sorgramte<br />

kan således anbefales af ledere af <strong>Sorg</strong> <strong>og</strong> Livs-<br />

modsgrupper. Digtene afspejler klart den psykiske<br />

tilstand, <strong>ældre</strong> sorgramte befinder sig i. De fleste<br />

deltagere har således haft gavn af at kunne identificere<br />

sig med de beskrevne tanker <strong>og</strong> følelser i<br />

”<strong>Sorg</strong>digtene”.<br />

Det er en kæmpe overvindelse <strong>for</strong> de fleste at<br />

komme ud alene<br />

Som nævnt er det <strong>for</strong> mange en kæmpe overvindelse<br />

at skulle ud <strong>og</strong> fungere alene.<br />

“Par-identiteten” kan være svær at gøre op med<br />

eller give slip på <strong>for</strong> mange i den <strong>ældre</strong> generation.<br />

Det er svært <strong>for</strong> mange at komme til familiefesterne<br />

<strong>og</strong> på besøg hos vennerne, hvor der overvejende<br />

er par til stede.<br />

De fleste kan tale med om at føle sig utilpas, utryg,<br />

<strong>for</strong>kert i selskab, hvor man tidligere har været<br />

indbudt som par. Ofte kan sådanne oplevelser<br />

<strong>for</strong>stærke sorgen <strong>og</strong> savnet af den mistede livspartner.<br />

Og man kan f.eks. “gå <strong>og</strong> grue <strong>for</strong> en kommende<br />

stor familiesammenkomst”.<br />

Som efterladt er man gået fra at være en ”par-enhed”<br />

til ”kun at være en ½”. Mange <strong>for</strong>binder desværre<br />

”denne halvering” med n<strong>og</strong>et mindreværdigt<br />

eller måske ligefrem skamfuldt. Det er en typisk<br />

oplevelse/<strong>for</strong>nemmelse, som mange <strong>ældre</strong> har,<br />

især i den første tid. Flere oplever, at man ikke<br />

længere har samme status i selskabelig sammenhæng,<br />

<strong>og</strong> det kan slå meget hårdt. Der<strong>for</strong> er det en<br />

kendsgerning, <strong>for</strong>tæller n<strong>og</strong>le, at de tidligere parvenner<br />

måske <strong>for</strong>svinder.<br />

Behovet <strong>for</strong> at trække sig tilbage <strong>for</strong> at undgå disse<br />

“selskabssammenhænge” er <strong>og</strong>så en typisk reaktion,<br />

det kan være vigtigt at få sat ord på. Det er<br />

vigtigt at få drøftet de pinefulde <strong>for</strong>nemmelser med<br />

andre fra gruppen, så man heller ikke her føler sig<br />

alene om sådanne oplevelser.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 25


Det at skulle gå ud alene, evt. rejse alene, - vende<br />

hjem igen - alene - kan være en uoverstigelig barriere<br />

<strong>og</strong> en kraftanstrengelse <strong>for</strong> mange.<br />

Så hellere undlade at gå ud alene.<br />

Mange i den <strong>ældre</strong> generation har været meget afhængige<br />

af deres ægtefælle, dvs. man har været<br />

vant til at gøre alting sammen. Mange <strong>for</strong>tæller,<br />

at de altid har været vant til at følges ad, aldrig<br />

<strong>for</strong>etaget sig n<strong>og</strong>et uden den anden. Det er dette<br />

dybe samhørighedsbånd, der er bristet ved tabet<br />

af livspartneren.<br />

Den selv<strong>for</strong>stærkende isolation ligger der<strong>for</strong> lige<br />

<strong>for</strong>. Også selv om nærmeste pårørende <strong>og</strong> omgangskreds<br />

støtter op om den <strong>efterladte</strong>.<br />

N<strong>og</strong>le <strong>ældre</strong> har i deres ægteskab ikke haft brug<br />

<strong>for</strong> eller ikke været vant til at engagere sig i fritids-<br />

eller <strong>for</strong>eningsaktiviteter. Der<strong>for</strong> er det erfaringen<br />

fra sorgprojektet, at det kan være opløftende <strong>og</strong><br />

fremadrettet <strong>for</strong> den enkelte at lære at undersøge,<br />

opsøge <strong>og</strong> bruge aktivitetstilbud <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>og</strong> netop<br />

at udveksle erfaringer med andre ligestillede på<br />

dette område.<br />

Der<strong>for</strong> har sorgprojektet fra starten haft fokus på at<br />

gøre <strong>for</strong>skellige udadrettede ting i fællesskab. Den<br />

enkelte har dermed prøvet at gøre ting, som han/<br />

hun ikke før har været vant til at gøre alene. De<br />

mange fælles aktiviteter <strong>og</strong> oplevelser, grupperne<br />

har haft gennem tiden, har dermed fungeret som<br />

inspiration <strong>for</strong> den enkelte deltager <strong>og</strong> været en<br />

måde at bane vej <strong>for</strong> den nye alene-tilværelse.<br />

Højtider <strong>og</strong> mærkedage<br />

Højtider, helligdage, fødselsdage <strong>og</strong> mærkedage<br />

i det hele taget kan være ganske svære dage at<br />

“komme hen til <strong>og</strong> at komme igennem”, <strong>og</strong> de frem-<br />

26 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

kalder mange smertefulde minder <strong>for</strong> mange <strong>ældre</strong><br />

<strong>efterladte</strong>. I sorggruppen har vi talt <strong>og</strong> lyttet meget<br />

til disse særlige dage <strong>og</strong> tidspunkter, <strong>for</strong>di de indebærer<br />

grænseoverskridende oplevelser, det <strong>for</strong><br />

mange er vigtigt at få udtrykt <strong>og</strong> bearbejdet.<br />

At lytte til, hvordan de andre mindes deres kære,<br />

hvordan de overvinder de svære mærkedage - der<br />

alligevel ikke var så smertefulde, som man havde<br />

frygtet - er vigtige erfaringer, deltagerne har delt<br />

med hinanden. I <strong>for</strong>bindelse med samtaler om<br />

besøg på kirkegården har det været vigtigt at tale<br />

om, at vi mennesker reagerer meget <strong>for</strong>skelligt.<br />

N<strong>og</strong>le har brug <strong>for</strong> mange besøg, andre magter<br />

derimod ikke at mindes deres døde i denne sammenhæng.<br />

N<strong>og</strong>le hænger billeder op <strong>og</strong> tænder<br />

lys, mens andre slet ikke føler <strong>for</strong> at gøre sådanne<br />

ting. Frem <strong>for</strong> alt hjælper det at tale med andre om<br />

disse emner.<br />

<strong>Sorg</strong>en holder ikke sommerferie<br />

Sommerferien eller andre ferier kan være en svær<br />

tid <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> at stå over<strong>for</strong>.<br />

Det er især svært, når de <strong>efterladte</strong> skal opleve<br />

den første sommerferie uden ægtefælle eller børn/<br />

svigerbørn. Sommertiden kan være ensbetydende<br />

med “et stort, langt <strong>og</strong> nærmest skræmmende tomrum”.<br />

Det er vigtigt at få bearbejdet oplevelser <strong>og</strong><br />

erfaringer <strong>og</strong>så på dette område.<br />

Ferietid i ensomhed i det fælles sommerhus er<br />

måske ikke længere tillokkende, tværtimod er det<br />

fyldt med tomhed, savn, længsel <strong>og</strong> fælles minder.<br />

Selvfølgelig har n<strong>og</strong>le deltagere sommerferieaftaler<br />

med familier <strong>og</strong> venner, mens andre er lettere<br />

paniske over den lange sommertid, hvor alt er lukket,<br />

<strong>og</strong>så fritids- <strong>og</strong> <strong>for</strong>eningsaktiviteter, alle holder<br />

ferie.


De <strong>efterladte</strong>s travle børn <strong>og</strong> børnebørn trænger til<br />

ferie med deres egne familier.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsprojektet <strong>for</strong>søgte at tage højde<br />

<strong>for</strong> denne kendsgerning, som ofte blev berørt før<br />

sommerferien. Der<strong>for</strong> blev der således arrangeret<br />

flere sommertræf, udflugter med spisning eller<br />

kaffebord n<strong>og</strong>le gange hos deltagerne i private<br />

omgivelser.<br />

Planlægning af sommeraktiviteter <strong>og</strong> træf af <strong>for</strong>skellig<br />

art <strong>for</strong> <strong>efterladte</strong> kan der<strong>for</strong> anbefales til<br />

kommende ledere af <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong>.<br />

Boligsituation, boligskift<br />

Mange enker eller enkemænd sidder alene tilbage<br />

i store villaer. Dette kan i høj grad være en belastning,<br />

der yderligere tynger <strong>og</strong> stresser den <strong>efterladte</strong>.<br />

Det store tomme hus, hvor man pludselig<br />

kan føle sig hjemløs <strong>og</strong> endnu mere ensom <strong>og</strong> <strong>for</strong>ladt,<br />

har givet anledning til mange samtaler.<br />

Flere <strong>efterladte</strong> beretter om, hvordan de føler<br />

sig pinefuldt overladt til mange uoverskuelige<br />

overvejelser <strong>og</strong> ofte tunge beslutninger om enten<br />

at blive boende alene i det store hus eller at flytte til<br />

n<strong>og</strong>et mindre, mere overkommeligt, mere bekvemt.<br />

Begge dele <strong>for</strong>ekommer lige svært at skulle tage<br />

stilling til alene. Ligeledes beslutningen om at skille<br />

sig af med familiens sommerhus.<br />

Omorganiseringen i <strong>for</strong>bindelse med det nye<br />

livskapitel, evt. flytning eller flytten om, pakke<br />

ned <strong>og</strong> pakke væk, sortere hvad skal gemmes/<br />

bevares eller kasseres - alle disse opgaver, som<br />

naturligt følger efter dødsfald, fylder særlig meget<br />

<strong>og</strong> stresser n<strong>og</strong>le sårbare <strong>ældre</strong>.<br />

En 84-årig deltager skriver i en mail: ”Jeg har været<br />

lige ved at tro, at mine psykiske <strong>og</strong> fysiske kræfter<br />

ikke kunne slå til i denne her flytteproces. Det er<br />

godt nok en streng livsmodsøvelse! Men liggende<br />

kortere hvil <strong>og</strong> meditativ koncentration har styrket<br />

viljen (men ikke fjernet svimmelheden), <strong>og</strong> nu er<br />

jeg vist ved at være ovre det værste. De tomme<br />

rum jeg kom til ligner næsten et hjem nu.”<br />

Den pågældende <strong>ældre</strong>, der valgte at flytte fra sit<br />

hus, måtte yderligere udsættes <strong>for</strong> det pres, det<br />

kom til at betyde <strong>for</strong> ham, at hans hus pga. boligkrise<br />

ikke blev solgt, så han stadig efter 11 mdr.<br />

sidder med 2 huslejer.<br />

Mange har haft stor gavn af at dele usikkerhed,<br />

bekymringer på boligområdet med andre i <strong>Sorg</strong>-<br />

<strong>og</strong> Livsmodsgruppen, som har haft tilsvarende<br />

erfaringer, <strong>og</strong> som kunne give <strong>for</strong>skellige bud på<br />

løsnings<strong>for</strong>slag, der kunne afhjælpe den værste<br />

<strong>for</strong>virring <strong>og</strong> usikkerhed.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 27


Netværks- <strong>og</strong> trivselsaktiviteter<br />

Socialt netværks betydning <strong>for</strong> sorg- <strong>og</strong> tabsramte<br />

<strong>ældre</strong><br />

Sideløbende med sorgbearbejdningen i gruppen<br />

sættes der fokus på det aktivitets- <strong>og</strong> netværksskabende<br />

<strong>for</strong> gruppedeltagerne.<br />

For at modvirke isolation, ensomhed <strong>og</strong> psykosomatiske<br />

lidelser ved tilbagefald efter et sorgbearbejdnings<strong>for</strong>løb<br />

skal den tilkæmpede nyvundne<br />

alene-tilværelses kvaliteter fastholdes <strong>og</strong> vedligeholdes<br />

gennem bl.a. trivsels- <strong>og</strong> netværksaktiviteterne.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsprojektet trækker dermed på<br />

den viden, der bl.a. findes inden <strong>for</strong> <strong>ældre</strong><strong>for</strong>skningen,<br />

som dokumenterer sammenhængen imellem<br />

socialt netværk <strong>og</strong> sundhed.<br />

Dvs. der fokuseres på netværkets betydning som<br />

<strong>for</strong>ebyggelse <strong>og</strong> sundhedsfremme.<br />

Iflg. undersøgelserne hedder det ganske enkelt,<br />

at gode sociale netværk påvirker helbredet i positiv<br />

retning. Dødeligheden <strong>for</strong> de socialt isolerede<br />

var f.eks. dobbelt så høj <strong>for</strong> mænd <strong>og</strong> næsten tre<br />

gange så høj <strong>for</strong> kvinder, sammenlignet med personer<br />

med de stærkeste sociale netværk.<br />

Endvidere hedder det, at socialt aktive <strong>ældre</strong> ikke<br />

så ofte udvikler demens som socialt passive <strong>ældre</strong>.<br />

Forekomst <strong>og</strong> pr<strong>og</strong>nose af en række andre<br />

sygdomme kædes ligeledes sammen med graden<br />

af deltagelse i sociale netværk.<br />

Trivsel, sundhed <strong>og</strong> livskvalitet hos bl.a. <strong>ældre</strong> skal<br />

således styrkes ved at fremme sociale netværk, er<br />

konklusionerne. (s.4 Liv 3, 2004: Tema: “Sociale<br />

netværk <strong>og</strong> sundhed”, Århus Amt, Sundhedsfremme<br />

<strong>og</strong> Forebyggelse)<br />

28 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

En ensom uge kan blive alt <strong>for</strong> lang<br />

Når man er sorgfuld <strong>og</strong> ensom, kan en uge imellem<br />

gruppemøderne føles alt <strong>for</strong> lang.<br />

Der<strong>for</strong> har <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong>ne gennem<br />

flere år kombineret mandagsmøderne med andre<br />

aktivitetstilbud i løbet af ugen ud fra deltagernes<br />

ønsker <strong>og</strong> behov.<br />

Det har vi valgt at gøre netop ud fra den erfaring,<br />

at der med sorgen over tabet af livspartneren ofte<br />

følger en manglende livslyst, hvor livsmodet i en<br />

kortere eller længere periode svigter.<br />

Mange givet udtryk <strong>for</strong> manglende overskud <strong>og</strong><br />

tilbøjelighed til at isolere sig.<br />

Den måske tidligere udadvendte <strong>og</strong> opsøgende<br />

<strong>ældre</strong> kan ved sorg <strong>og</strong> tab være ramt af massiv<br />

initiativløshed. Og det er her, der er særlig brug<br />

<strong>for</strong> omsorg <strong>og</strong> støtte under denne radikale <strong>for</strong>andringsproces.<br />

Erfaringen fra sorggruppen <strong>for</strong>tæller i mange tilfælde,<br />

at hvis man er helt hudløs af sorg, kan ugen<br />

imellem gruppemøderne <strong>og</strong> det særlige fællesskab,<br />

vi har fået opbygget der, være uendelig lang<br />

<strong>og</strong> tom.<br />

Her kunne det være nærliggende at tilføje, at der<br />

er rig mulighed <strong>for</strong> at fylde sin alenetilværelse ud<br />

med gode <strong>og</strong> sunde aktiviteter. Man ”kan bare” opsøge<br />

<strong>og</strong> engagere sig i de mange <strong>for</strong>skellige fritidstilbud,<br />

der findes overalt i byen <strong>for</strong> seniorer.<br />

Man kan vælge frit ”fra hylderne” <strong>og</strong> komme af<br />

sted!<br />

Så let er det bare ikke.


<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 29


Når man er langt nede, tager man sig ikke bare<br />

lige sammen <strong>og</strong> opsøger det, man måske har allermest<br />

brug <strong>for</strong>. Man gør snarere det modsatte.<br />

Uden egentlig at ville det. “For man orker ikke ret<br />

meget.” Og man vil heller ikke belemre n<strong>og</strong>en med<br />

sin tilstand - sin ked-af-det-hed.<br />

Kendsgerningen er, at mange sorgramte <strong>ældre</strong><br />

ikke tager initiativ til at gå ud alene <strong>for</strong> at opsøge<br />

<strong>og</strong> deltage i de mange aktivitetstilbud, der findes<br />

måske ”lige uden <strong>for</strong> døren”.<br />

Gode, hyggelige, sjove stunder <strong>for</strong>egår <strong>og</strong>så<br />

der, hvor man ikke kommer som par<br />

Det er som tidligere nævnt alles erfaring i sorggrupperne,<br />

at det er overordentlig svært især i<br />

den første tid efter tabet af ægtefællen at komme<br />

ud af døren alene <strong>og</strong> være opsøgende, når man<br />

er bund<strong>for</strong>tvivlet - men det kan hjælpe, når n<strong>og</strong>le<br />

fra sorggruppen f.eks. venter <strong>og</strong> <strong>for</strong>venter, at man<br />

dukker op til en aftalt aktivitet.<br />

Med livsmods- <strong>og</strong> trivselsaktiviteterne har vi <strong>for</strong>søgt<br />

at modvirke <strong>og</strong> erstatte ensomhed med samvær,<br />

fællesskab <strong>og</strong> gode livsbekræftende oplevelser,<br />

der kan skabe glæde <strong>og</strong> opmuntring midt i sorgens<br />

mørke <strong>og</strong> mismod.<br />

Erfaringen viser, at <strong>ældre</strong> har brug <strong>for</strong> kontinuiteten<br />

i den hjælp, der understøtter de nye livsmuligheder<br />

som enlig. Dvs. at deltagerne som nævnt<br />

støttes i at afprøve <strong>for</strong>skellige aktiviteter alene eller<br />

sammen med gruppen. Disse aktiviteter <strong>og</strong> fællesoplevelser<br />

kan være meningsfyldte <strong>og</strong> opløftende<br />

<strong>for</strong> den enkelte <strong>ældre</strong> på længere sigt <strong>og</strong> baner<br />

dermed vejen <strong>for</strong> det nye livskapitel i hans/hendes<br />

alene-tilværelse. Hun/han oplever <strong>og</strong> erfarer<br />

derved på egen krop, at hygge <strong>og</strong> samvær ikke er<br />

<strong>for</strong>beholdt par.<br />

30 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

Frokostarrangementer skaber grobund <strong>for</strong> nye<br />

netværk<br />

Fællesskabet omkring måltidet kan bruges til at<br />

understøtte selve sorgbearbejdningen i gruppen<br />

<strong>og</strong> peger samtidig fremad imod indgåelse i nye sociale<br />

netværk.<br />

Frokostarrangementer af <strong>for</strong>skellig slags har der<strong>for</strong><br />

været den hyppigste aktivitet i <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong>ne.<br />

De fleste <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>, jeg har<br />

været i kontakt med gennem årene, har <strong>for</strong>talt om,<br />

hvordan måltiderne har mistet betydning <strong>og</strong> værdi<br />

<strong>for</strong> dem. Den <strong>ældre</strong> har måske tidligere nydt at<br />

tilberede et hyggeligt måltid til ægtefællen <strong>og</strong> sig<br />

selv. Enkelte har <strong>for</strong>talt, at de nærmest mistede<br />

overblikket i <strong>for</strong>hold til madindkøb efter ægtefællens<br />

død.<br />

<strong>Sorg</strong> medfører ofte tab af appetit. Der<strong>for</strong> taber<br />

mange <strong>ældre</strong> sig i <strong>for</strong>bindelse med sorg, har vi erfaret,<br />

<strong>for</strong> n<strong>og</strong>les vedkommende ofte adskillige kilo.<br />

Måltidet bliver <strong>for</strong> mange n<strong>og</strong>et, der hurtigt skal<br />

overstås, det kan f.eks. blive til en overlevelseshandling,<br />

n<strong>og</strong>et ulystbetonet, glædesløst.<br />

Mange sorggruppedeltagere har næsten enslydende<br />

<strong>for</strong>talt om, at det at sidde <strong>og</strong> spise alene<br />

efter ægtefællens død i høj grad <strong>for</strong>stærker netop<br />

ensomheden <strong>og</strong> tomhedsfølelsen.<br />

Planlægning af spise-sammen-aktiviteter <strong>for</strong> <strong>ældre</strong><br />

<strong>efterladte</strong> kan der<strong>for</strong> anbefales. Et godt måltid mad<br />

glider lettere ned, når det <strong>for</strong>egår i et hyggeligt selskab<br />

med kendte ansigter.<br />

Det er erfaringen gennem årene, at fællesspisning<br />

<strong>for</strong> deltagere i <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> er<br />

en ubetinget succes.<br />

En velorganiseret tryg ramme motiverer de <strong>efterladte</strong><br />

til at møde frem til hygge, samvær <strong>og</strong> fællesspisning.<br />

Også eller måske især <strong>for</strong> de <strong>ældre</strong>,


som pga. gangbesvær har været afskåret fra vandre-<br />

eller motionsture.<br />

Frokostmøderne er altid <strong>for</strong>skellige, <strong>og</strong> det er aldrig<br />

de samme deltagere, der kommer hver gang.<br />

Måske møder der kun 3 frem, der alle har glædet<br />

sig til sammenkomsten med de andre. Andre<br />

gange har vi været 6 til 8 eller flere fremmødte.<br />

Det er en anden <strong>for</strong>m <strong>for</strong> samvær <strong>og</strong> nærvær, der<br />

udspiller sig i disse sammenhænge, hvad enten<br />

det er <strong>for</strong>egået i privat regi hjemme hos n<strong>og</strong>le deltagere<br />

eller i ”offentlig sammenhæng”, dvs. som<br />

oftest på Lokalcenter Dalgas, Ældre Sagens Café<br />

Nicolai <strong>og</strong> andre steder.<br />

Andre aktiviteter, som har styrket gruppetilhørs<strong>for</strong>holdet,<br />

har været privatbesøg hos n<strong>og</strong>le af deltagerne,<br />

udflugter til sommerhuse, deltagelse i<br />

<strong>for</strong>edrag, koncerter m.m.<br />

Kvaliteten af disse møder har en meget tydelig<br />

afsmittende effekt i <strong>for</strong>hold til åbenhed <strong>og</strong> <strong>for</strong>trolighed<br />

i selve sorggruppen, <strong>for</strong>di netop hygge <strong>og</strong><br />

opløftende samvær ved frokost- <strong>og</strong> kaffeborde tit<br />

<strong>og</strong> ofte <strong>for</strong>enes med de mere alvorlige personlige<br />

erfaringsudvekslinger.<br />

Idekatal<strong>og</strong> til trivsels- <strong>og</strong> netværksaktiviteter<br />

Ideerne kan være velegnede som supplement <strong>og</strong><br />

fremadrettet aktivitet <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> deltagere i <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong><br />

Livsmodsgruppen.<br />

Højskolelignende temadiskussioner efter ønsker<br />

<strong>og</strong> behov (f.eks. sorgens følelser, sorgens ansigter,<br />

sorg i kunst <strong>og</strong> litteratur, livsfilosofi: at finde glæde i<br />

tekster, sang <strong>og</strong> musik).<br />

Livsglæde <strong>og</strong> bevægelse i fællesskab.<br />

Motionsture, stavgang, naturoplevelser i <strong>for</strong>skelligt<br />

tempo.<br />

Spise-sammen-arrangementer på et centralt lokalcenter.<br />

Introduktion til mulighederne <strong>for</strong> at benytte udvalgte<br />

lokalcentres træningscenter.<br />

Fællesture f.eks. til Ældre Sagens <strong>for</strong>skellige arrangementer<br />

<strong>og</strong> frivillighedsaktiviteter.<br />

Besøg på daghøjskoler, seniorhøjskoler <strong>og</strong> andre<br />

højskoler <strong>og</strong> på Århus Kommunes feriecenter,<br />

Saxild Strand.<br />

Ud fra ønsker <strong>og</strong> behov besøg i s<strong>og</strong>negårde, som<br />

har mange <strong>ældre</strong>aktiviteter.<br />

Erfaringen viser, at n<strong>og</strong>le af deltagerne typisk bliver<br />

mere <strong>og</strong> mere interesseret i aktiviteter, der ligger<br />

uden <strong>for</strong> sorggruppe-sammenhængen.<br />

Når behovet <strong>for</strong> sorgbearbejdning i intense gruppesamtaler<br />

ikke længere er så påtrængende, kan<br />

n<strong>og</strong>le vælge kun at deltage en gang imellem i<br />

de <strong>for</strong>skellige planlagte livsmods- <strong>og</strong> trivselsaktiviteter.<br />

Deltagernes øvrige aktiviteter uden<strong>for</strong> <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong><br />

Livsmodsgruppen fremgår af interview-undersøgelse<br />

neden<strong>for</strong>.<br />

Deltagerantal til <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsaktiviteter<br />

Deltagerantallet kan skifte afhængig af, hvilken<br />

aktivitet der er tale om. I en <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppe,<br />

hvor der er tilbud om flere <strong>for</strong>skellige aktiviteter,<br />

kan der f.eks. være 11 – 12 eller måske flere<br />

personer tilknyttet. Men pga. afbud bliver gennemsnitsfremmødet<br />

som oftest ca. 5 til 7 deltagere på<br />

de enkelte møder. På et mandagsmøde, hvor der<br />

<strong>for</strong>egår samtaler med henblik på sorgbearbejdning,<br />

kan det ske, at der en enkelt gang kun møder<br />

4 op, hvilket giver muligheder <strong>for</strong> ekstra intense<br />

samtaler i gruppen. Er man <strong>for</strong>hindret i fremmøde<br />

i mandagsgruppen, er der således mulighed <strong>for</strong> at<br />

møde frem til vandretur, stavgang om tirsdagen<br />

eller individuelle samtaler <strong>og</strong> fællesspisning i torsdagsgruppen.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 31


Netværk <strong>og</strong> gruppedannelser med udgangspunkt<br />

i <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsaktiviteterne<br />

Behovet <strong>for</strong> sorgbearbejdning i grupper kan variere<br />

fra deltager til deltager. N<strong>og</strong>le deltagere har<br />

været med i lang tid, <strong>og</strong> <strong>for</strong> dem fungerer gruppen i<br />

høj grad som en netværksgruppe. Andre <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

har benyttet gruppen i en kortere periode,<br />

f.eks. n<strong>og</strong>le måneder.<br />

N<strong>og</strong>le har efterfølgende fundet sammen med hinanden<br />

efter deltagelse i en kortere periode i <strong>Sorg</strong>-<br />

<strong>og</strong> Livsmodsgruppen.<br />

Andre er med i selvfungerende venskabs- <strong>og</strong> netværks-grupper<br />

med udspring i <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsprojektet.<br />

En netværksgruppe opstod f.eks. spontant efter<br />

temamødet ”Enlig <strong>og</strong> Aktiv”.<br />

4 kvinder kom tilfældigvis til at sidde ved samme<br />

bord. Under kaffepausen kom de til at tale godt<br />

32 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

sammen <strong>og</strong> besluttede sig <strong>for</strong> at ses igen til en<br />

frokost i Cafeen i Ældre Sagen.<br />

Siden har gruppen mødtes ca. hver 4. uge. I slutningen<br />

af januar 2008 var der inviteret til udvekslingstræf<br />

med kaffe <strong>og</strong> smørrebrød imellem 2 fra<br />

sorggruppen <strong>og</strong> de 4 kvinder fra temamødet.<br />

Andre netværksaktiviteter udspringer f.eks. af<br />

spise-sammen-gruppen.<br />

Det er vores erfaring, at det bestemt ikke er alle<br />

<strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>, der har brug <strong>for</strong> at deltage i en<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppe. Men at indgå i sociale<br />

netværk kan være en måde at komme videre i<br />

tilværelsen som enlig.<br />

Et <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsprojekt kan <strong>og</strong> vil altså danne<br />

base <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige netværksaktiviteter, efter deltagernes<br />

<strong>for</strong>skellige behov - man kan tale om en<br />

slags knopskydning.


Inspiration til frivillige igangsættere af sorggrupper <strong>for</strong> <strong>ældre</strong><br />

<strong>Sorg</strong>gruppelederens <strong>for</strong>udsætninger<br />

Man behøver ikke at have en længere uddannelse<br />

<strong>for</strong> at kunne hjælpe <strong>og</strong> støtte mennesker i sorg <strong>og</strong><br />

livskriser. Ethvert menneske kan i princippet være<br />

en medsørger.<br />

Men det stiller n<strong>og</strong>le vigtige betingelser såvel fagligt<br />

som personligt.<br />

Man skal være <strong>for</strong>beredt på, at <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

kan være meget smertefuldt ramt af sorg, savn <strong>og</strong><br />

ensomhed.<br />

Det kan være en <strong>for</strong>del, men ikke en betingelse,<br />

at man selv har oplevet dyb sorg efter tab af<br />

ægtefælle eller måske børn. Man skal have gennemarbejdet<br />

egen sorg, så man frit kan ”øse” så at<br />

sige af denne vigtige livserfaring. Opgaven kræver<br />

et vist overskud <strong>og</strong> frem <strong>for</strong> alt personlig livserfaring<br />

<strong>og</strong> dermed evnen til at mestre egen sorg <strong>og</strong><br />

tab.<br />

Desuden er det en <strong>for</strong>udsætning at have indsigt i<br />

n<strong>og</strong>le grundlæggende psykol<strong>og</strong>iske mekanismer.<br />

<strong>Sorg</strong>gruppelederen bør <strong>og</strong>så være <strong>for</strong>beredt på,<br />

som allerede nævnt, at mange <strong>ældre</strong> ofte medicineres,<br />

da egen læge har skønnet, at der kan være<br />

risiko <strong>for</strong> depression som følge af sorg, chok <strong>og</strong><br />

livskrise efter dødsfald.<br />

Det kræver desuden indsigt i ledelse af sorggrupper,<br />

således at pr<strong>og</strong>ression, dynamik <strong>og</strong> samtalekultur<br />

understøttes <strong>og</strong> fastholdes i gruppen.<br />

Lederen af <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> skal være<br />

godt rustet til <strong>og</strong>så at tackle vanskelige opgaver,<br />

svære samtaler, hvor det f.eks. kan dreje sig om at<br />

skulle afvise en <strong>ældre</strong> efterladt, <strong>for</strong>di <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodstilbudet<br />

ikke ville kunne hjælpe den pågældende<br />

person. En person kan have så vanskelige<br />

personlige problemer, at det vil være <strong>for</strong> stor en<br />

belastning <strong>for</strong> sorggruppens frugtbare fællesskab<br />

<strong>og</strong> samarbejde.<br />

Som frivillig leder skal man være helt afklaret på,<br />

om man virkelig føler sig klædt på til en opgave af<br />

denne karakter. Det er vigtigt, at man er godt <strong>for</strong>beredt<br />

<strong>og</strong> ved, hvad man går ind til.<br />

Det vigtigste er indstillingen <strong>og</strong> paratheden til at<br />

ville beskæftige sig med netop denne type opgaver.<br />

Man skal udvise såvel faglig som personlig<br />

interesse <strong>og</strong> engagement <strong>for</strong> at arbejde med sorg<br />

som et almenmenneskeligt grundvilkår.<br />

Det er således nødvendigt på <strong>for</strong>hånd at have<br />

godt kendskab til sorg <strong>og</strong> livskrisers naturlige udviklings<strong>for</strong>løb.<br />

Der kan være n<strong>og</strong>le ”faldgruber”<br />

”Faldgruber” er her brugt som et billede på særlige<br />

situationer i <strong>for</strong>hold til mennesker i krise, som det<br />

lønner sig <strong>for</strong> lederen at være bevidst om <strong>og</strong> <strong>for</strong>beredt<br />

på.<br />

Forskellen imellem “at gøre <strong>og</strong> at være” er f.eks.<br />

vigtig at være opmærksom på.<br />

Jeg har ind imellem haft brug <strong>for</strong> at reflektere over<br />

dette med at styre “den gode vilje” <strong>og</strong> tilskyndelsen<br />

til at ville “gøre n<strong>og</strong>et” <strong>for</strong> at afhjælpe situationen,<br />

lindre smerten, der hvor der reelt ikke er n<strong>og</strong>et ”at<br />

gøre”.<br />

Det, man kan gøre, er at være til stede sammen<br />

med den sørgende, der hvor man er - oprigtigt <strong>og</strong><br />

medlevende.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 33


Som hjælper skal man være afgrænset <strong>og</strong> afklaret<br />

omkring ”hjælpersyndromet”.<br />

Indstillingen til den sorgramte ud<strong>for</strong>drer hjælpertrangen,<br />

“hjælpergenet”.<br />

Vi kan være tilbøjelige til at ville trøste, lindre,<br />

dæmpe afmagtssmerten, efterlyse mening, <strong>for</strong>klaring<br />

eller tolkning i det, der netop opleves allermest<br />

meningsløst <strong>og</strong> håbløst <strong>for</strong> den sorgramte.<br />

Omsorg, nærvær, empati skal fylde mere her end<br />

selve trangen til at ville finde <strong>for</strong>ståelse, <strong>for</strong>klaring,<br />

<strong>for</strong>tolkning.<br />

Det er i dette nærvær, vi som hjælpere skal kunne<br />

rumme det meningsløse, det håbløse, det u<strong>for</strong>klarlige,<br />

det kaotiske <strong>og</strong> det uretfærdige.<br />

Den sorggruppe-ansvarlige skal være indstillet på<br />

at kunne udholde <strong>og</strong> være nærværende i dette rum<br />

sammen med sørgende.<br />

Den sørgende skal mærke, at man som hjælper<br />

”tør” være der urokkelig som en ”grundstøtte” hos<br />

ham eller hende midt i krisens mest rystende <strong>og</strong><br />

uvejsomme mørke. Jvf. mange sørgendes følelser<br />

<strong>og</strong> oplevelser af, at omgivelserne ”vender ryggen<br />

til”, ”skifter <strong>for</strong>tov” eller hastigt skifter emne, hvis<br />

man tilfældigt mødes med naboer eller bekendte.<br />

Det er <strong>og</strong>så vigtigt at <strong>for</strong>stå, hvad der danner<br />

grobund <strong>for</strong> udbrændthed i denne sammenhæng.<br />

Som hjælper skal man kunne hjælpe sig selv eller<br />

vide, hvor der er hjælp at hente <strong>for</strong> en selv.<br />

Ledelse af et sorgbearbejdende <strong>og</strong> udviklingsbe<strong>for</strong>drende<br />

samvær<br />

Det er som nævnt flere steder en betydelig erfaring<br />

fra sorgprojektet, at selve samværet, den fælles erfaringsudveksling<br />

blandt ligestillede, der har oplevet<br />

sorgens smerte <strong>og</strong> dybe livskrise på egen krop,<br />

34 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

er det, der medvirker allermest til hos den enkelte<br />

at komme igennem sorgen <strong>og</strong> videre i livet.<br />

<strong>Sorg</strong>gruppelederen kan således handle meget<br />

bevidst <strong>og</strong> målrettet <strong>for</strong> netop at fremme selve<br />

genkendeligheden i erfaringsudvekslingerne.<br />

Målet er at kunne skabe tillidsfulde rum <strong>for</strong> de<br />

stærke følelsers bearbejdning.<br />

Der<strong>for</strong> har åbnende eller indledende spørgsmål<br />

typisk været:<br />

Genkender I andre n<strong>og</strong>et der minder om det, A<br />

beskriver? Har I andre oplevet n<strong>og</strong>et, der minder<br />

om det, B <strong>for</strong>tæller, hvordan <strong>for</strong>løbet var <strong>for</strong><br />

hende? Lederen kan som “ordstyrer” med få åbnende<br />

spørgsmål op<strong>for</strong>dre de andre deltagere<br />

til at komme til udtryk <strong>og</strong> dele deres tilsvarende<br />

oplevelser med de øvrige. Herved kan sorggruppelederen<br />

med få enkle midler bringe deltagernes<br />

<strong>for</strong>tællinger <strong>og</strong> oplevelser i fokus <strong>og</strong> dermed skabe<br />

samhørighed, genkendelighed i n<strong>og</strong>et fællesmenneskeligt,<br />

når sorgens mange <strong>for</strong>skelligartede<br />

følelser skal berøres.<br />

At kunne skelne <strong>og</strong> være afgrænset er således<br />

vigtige kompetencer, når man skal hjælpe mennesker<br />

i svære livskriser. At have den rette medmenneskelige<br />

indstilling er f.eks. ikke at overtage<br />

ansvaret <strong>for</strong> den andens liv <strong>og</strong> umiddelbare vanskelige<br />

livssituation.<br />

F.eks. kan man overveje <strong>for</strong>skellen på begreberne<br />

medlidenhed <strong>og</strong> begrebet med-lidenhed. At synes<br />

det er ”synd <strong>for</strong>” fru Jensen, at hun har det svært.<br />

At have ”medlidenhed” med fru Jensen er i grunden<br />

ikke det, hun har brug <strong>for</strong>, det hjælper hende<br />

ikke grundlæggende.<br />

At være med-lidende med fru Jensen er en anden<br />

indstilling at have til hende. Man <strong>for</strong>holder sig til


hende på en anden måde, hvor hun bevarer ansvaret<br />

<strong>for</strong> sit eget liv <strong>og</strong> <strong>for</strong> sin egen skæbne. Vi skal<br />

ikke overtage ansvaret <strong>for</strong> hendes skæbne, ikke<br />

trøste hende på en måde, så hun slipper af med<br />

sin smerte, sorg <strong>og</strong> ensomhed. Hendes smerte er<br />

ikke min smerte, men jeg kan som hjælper føle <strong>og</strong><br />

<strong>for</strong>nemme hendes smerte, ensomhed <strong>og</strong> dybe afmagt,<br />

<strong>for</strong>di den korresponderer med de eksistentielle<br />

vilkår, som vi alle er underlagt.<br />

Vi kan ikke fritage det andet menneske <strong>for</strong><br />

sorg <strong>og</strong> smerte<br />

Men vi kan være lyttende, nærværende til stede<br />

der, hvor smerte, sorg <strong>og</strong> ensomhed kan opleves<br />

mest ubærlig <strong>og</strong> uovervindelig.<br />

Det er således overordentlig vigtigt at være bevidst<br />

om egne reaktioner på mennesker i dyb sorg <strong>og</strong><br />

krise. Dvs. nødvendigt med selvindsigt <strong>og</strong> dermed<br />

kendskab til egne smertefulde <strong>for</strong>hold <strong>og</strong> kendskab<br />

til egne grænser.<br />

Man skal kunne sige fra, hvis opgaven bliver så<br />

vanskelig, at den ligger umiddelbart uden <strong>for</strong> ens<br />

egen <strong>for</strong>måen. Man skal vide, hvor man kan hente<br />

øjeblikkelig støtte <strong>og</strong> hjælp <strong>og</strong> kunne bede om<br />

hjælpen, hvis den er påkrævet.<br />

En god portion selverkendelse er et godt fundament<br />

i <strong>for</strong>hold til bearbejdning/mestring af egen<br />

sorg.<br />

Man skal kunne være til stede <strong>og</strong> rumme<br />

tabufølelserne. Dvs. være indstillet på at være<br />

åben <strong>og</strong> <strong>for</strong>domsfri over <strong>for</strong> at tale om de mest belastende<br />

følelser, som nære pårørende kan være<br />

skræmte <strong>og</strong> tilbageholdende over <strong>for</strong> at drøfte med<br />

den <strong>efterladte</strong> (jvf. afsnit om Tabufølelser).<br />

Desuden skal man kunne vurdere, hvornår belastede,<br />

traumatiserede <strong>efterladte</strong> skal henvises til<br />

<strong>og</strong> behandles af professionelle.<br />

<strong>Sorg</strong>gruppearbejde set i det rette lys er livsbekræftende<br />

Det kan være en berigelse at være tæt på mennesker,<br />

der ”rejser sig” igen efter at have været<br />

tynget <strong>og</strong> dybt nedbøjet af sorg <strong>og</strong> savn.<br />

Det skal understreges, at det ofte er en stor livsbekræftende<br />

oplevelse at være vidne til den <strong>for</strong>andringsproces,<br />

der lidt efter lidt finder sted hos en<br />

tidligere svært sorgramt <strong>ældre</strong>. Tårer kan blive<br />

afløst af grin, højt humør, livslyst <strong>og</strong> gå-på-mod.<br />

Processen går ofte frem <strong>og</strong> tilbage. Den <strong>ældre</strong><br />

lærer, at tilbagefald <strong>og</strong> nedture er naturlige, <strong>og</strong> alle<br />

i gruppen er vidne til, at det trods alt går støt fremad.<br />

Samhørigheden i gruppen <strong>for</strong>stærkes af, at man<br />

deler skæbne, <strong>og</strong>så sorgens frem- <strong>og</strong> tilbagebevægelser.<br />

At se <strong>for</strong>nyet håb <strong>og</strong> livsmod pible frem, at se den<br />

<strong>ældre</strong> åbne sig mere <strong>og</strong> mere <strong>for</strong> omverdenen, få<br />

livsmod <strong>og</strong> engagement tilbage, det gør selve arbejdet<br />

med <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> dybt meningsfuldt.<br />

Ligeledes er det opløftende <strong>og</strong> meget inspirerende<br />

at opleve, når en erfaren deltager med stor<br />

selvindsigt <strong>og</strong> overskud videregiver sin dyrtkøbte<br />

sorg- <strong>og</strong> livserfaring til en nyankommen deltager.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 35


Initiativer til aktiviteter, der kan appellere <strong>for</strong>skelligt til målgruppen<br />

Begrebet sorggruppe kan virke skræmmende<br />

<strong>for</strong> n<strong>og</strong>le<br />

Det er en udbredt erfaring ikke blot fra dette projekt,<br />

men <strong>og</strong>så fra andre initiativer, der retter sig imod målgruppen,<br />

at det kan være overordentlig vanskeligt at<br />

få skabt en tillidsfyldt kontakt til mange af de sårbare<br />

<strong>og</strong> svært sorgramte <strong>ældre</strong>. Det er en opgave med<br />

flere løsningsmuligheder.<br />

Der<strong>for</strong> kan det være relevant, hvis man som<br />

<strong>for</strong>ening påtænker <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmods-tilbud til de<br />

berørte, at gøre sig n<strong>og</strong>le vigtige overvejelser over<br />

<strong>for</strong>skellige tiltag, som evt. kunne skabe kontakt til<br />

de mere sårbare <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>, som ikke finder<br />

betegnelsen ”<strong>Sorg</strong>gruppe” relevant, måske tværtimod<br />

skræmmende. Det er ikke ligetil, erfaringen viser, at<br />

der skal ”mange kneb til” <strong>for</strong> at få skabt kontakt med<br />

sårbare <strong>efterladte</strong>.<br />

Død <strong>og</strong> sorg er uundgåelig i menneskelivet, samtidig<br />

er det tydeligvis eksistentielle emner, der er vanskelige<br />

at håndtere, <strong>og</strong> <strong>for</strong> mange mennesker er det som<br />

nævnt et tabubelagt område, man helst skubber fra<br />

sig.<br />

Tab af en elsket person <strong>og</strong> det at være knust af sorg<br />

<strong>og</strong> ”helt ude af sig selv” er en situation, der <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le<br />

helst skal <strong>for</strong>ties, skjules <strong>og</strong> gemmes væk. Også<br />

fra sorggruppeprojektet ved vi, at der hersker stor<br />

berøringsangst, blufærdighed <strong>og</strong> tilbageholdenhed i<br />

<strong>for</strong>hold til at berøre sådanne mere intime livsemner,<br />

<strong>for</strong> ikke at tale om at tage kontakt til en sorggruppe.<br />

Således har vi haft flere henvendelser til sorgprojektet,<br />

hvor vi senere måtte konstatere, at de pågældende<br />

personer alligevel ”<strong>for</strong>trød” <strong>og</strong> ikke mødte frem<br />

til det aftalte samtalemøde.<br />

Det var, når det kom til stykket, alligevel <strong>for</strong> svært <strong>for</strong><br />

den pågældende at tage mod til sig.<br />

36 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

I vores <strong>for</strong>søg på at tage højde <strong>for</strong> den realitet, at begrebet<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppe <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le kan have<br />

en negativ klang, måske frastødende undertone eller<br />

signalværdi, <strong>for</strong>søgte vi at eksperimentere med andre<br />

måder at kommunikere budskabet ud på, der måske<br />

kunne appellere anderledes <strong>og</strong> måske mere positivt<br />

til målgruppen.<br />

Erfaringer med temamøder<br />

Et temamøde om <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong>ne i jan.<br />

2007 gav stof til eftertanke ind i denne sammenhæng.<br />

Mødets titel var: ”Den største sorg i verden her er<br />

d<strong>og</strong> at miste den man har kær”.<br />

På dette temamøde var <strong>for</strong>målet direkte at <strong>for</strong>tælle<br />

om Ældre Sagens gode tilbud om samtaler, samvær<br />

<strong>og</strong> deltagelse i <strong>for</strong>skellige trivselsaktiviteter <strong>for</strong> <strong>ældre</strong><br />

<strong>efterladte</strong>. Det var naturligvis <strong>og</strong>så målet at rekruttere<br />

flere sorgramte til et tilbud, som allerede mange på<br />

det tidspunkt havde haft gavn <strong>og</strong> glæde af.<br />

På mødet skulle tidligere <strong>og</strong> nuværende sorggruppedeltagere<br />

<strong>for</strong>tælle om, hvad det positivt havde betydet<br />

<strong>for</strong> dem hver især at dele sorg, savn <strong>og</strong> ensomhed<br />

med andre i samme situation.<br />

Mødet var annonceret bredt i relevante medier. Indholdsmæssigt<br />

var det en succes. Desværre mødte<br />

kun ganske få op til mødet.<br />

Budskabet nåede ikke frem, blev på en måde ”ikke<br />

opfanget” eller modtaget af temamødets egentlige<br />

målgruppe, konkluderede vi. Vi måtte prøve os frem<br />

med andre ”tiltrækkende” <strong>for</strong>muleringer, andre kontakt<strong>for</strong>søg.<br />

I <strong>for</strong>bindelse med sorggruppeprojektets officielle opstart<br />

i juli 2007 blev der planlagt et nyt temamøde


<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 37


med henblik på dels at in<strong>for</strong>mere om sorggruppetilbudet,<br />

dels at rekruttere deltagere til opstart af flere<br />

sorggrupper.<br />

Belært af erfaringerne tidligere på året blev ideen til<br />

det nye temamøde tænkt anderledes.<br />

Fokus skulle flyttes væk fra sorg, savn <strong>og</strong> ensomhedssignaler<br />

<strong>og</strong> associationer.<br />

Temamøde: Enlig <strong>og</strong> Aktiv<br />

Temamødet handler om det at være aktiv som enlig.<br />

På mødet vil en række personer <strong>for</strong>tælle om deres<br />

engagement i <strong>for</strong>skellige frivillige aktiviteter. Fælles<br />

<strong>for</strong> dem er, at de er blevet alene.<br />

På mødet vil de frivillige hver især <strong>for</strong>tælle om, hvad<br />

det har betydet <strong>for</strong> dem at være optaget af <strong>for</strong>skellige<br />

aktiviteter, der kan være til gavn <strong>og</strong> glæde <strong>for</strong><br />

andre <strong>ældre</strong> borgere.<br />

Kom <strong>og</strong> hør om hvordan det er en berigende <strong>og</strong> ud<strong>for</strong>drende<br />

oplevelse at være aktiv/frivillig.<br />

Temamødets titel: Enlig <strong>og</strong> aktiv skulle appellere<br />

mere direkte til deltagernes selvopfattelse ikke som<br />

nedtrykte, tabsramte eller ”hjælpeløse” sørgende.<br />

Titlen sigtede derimod mere til potentielle frivillige,<br />

hvis egenskab <strong>og</strong> kvalifikation var, at de netop var<br />

enlige.<br />

Med overskriften på dette temamøde <strong>for</strong>søgte vi at<br />

tale mere til de enliges fremadrettede handlekraftige<br />

status <strong>og</strong> identitet med nye muligheder <strong>og</strong> potentielle<br />

gode oplevelser, der lå <strong>og</strong> ventede.<br />

Samtidig <strong>for</strong>talte inviterede gæster om deres frivillige<br />

arbejde, <strong>og</strong> deltagere fra <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong>ne<br />

<strong>for</strong>talte ligeledes meget personligt om, hvordan<br />

de selv var kommet videre i livet som enlige bl.a.<br />

ved hjælp af nye netværk gennem frivilligt arbejde.<br />

38 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

Mødet blev igen en succes, men denne gang blev<br />

målet i høj grad nået. 26 enlige delt<strong>og</strong> interesseret i<br />

dette møde.<br />

At være en hjælpende hånd på den ene eller anden<br />

måde, at bidrage til at gøre en <strong>for</strong>skel <strong>for</strong> andre samtidig<br />

med, at man deltager i fællesskaber <strong>og</strong> nye netværk,<br />

kan <strong>for</strong> mange være en vigtig måde, man som<br />

enlig kommer videre med et nyt livskapitel.<br />

Formålet med mødet var at inspirere eventuelt kommende<br />

frivillige til at engagere sig i en opgave lille<br />

såvel som stor.<br />

Det følgende er spørgsmålene til de frivillige, der var<br />

inviteret til temamødet <strong>for</strong> at <strong>for</strong>tælle om deres arbejde.<br />

Spørgsmålene var kun tænkt som inspiration.<br />

Hvor<strong>for</strong> blev du frivillig, der hvor du nu er? Hvad var<br />

baggrunden <strong>for</strong>, at du gik ind i det arbejde?<br />

Hvad laver du, hvad går dine <strong>for</strong>skellige arbejdsopgaver<br />

ud på?<br />

Var du aktiv som frivillig, før du blev alene?<br />

Det at være involveret i frivilligt arbejde, hvad har det<br />

især betydet <strong>for</strong> dig, efter at du mistede din ægtefælle<br />

eller en nær pårørende?<br />

Har du kendskab til om der er brug <strong>for</strong> frivillige, der<br />

hvor du arbejder?<br />

Hvad har man i det hele taget ud af at være frivillig?<br />

Frem <strong>for</strong> alt er det mit håb, at du vil medvirke til at<br />

give andre en god oplevelse af det at være frivillig<br />

aktiv.<br />

Jeg regner med, at der bliver serveret kaffe <strong>og</strong> ostemadder.<br />

Vi skal <strong>og</strong>så synge et par gode sange.<br />

Koordinator <strong>for</strong> livsmodsaktiviteter<br />

Hvis man f.eks. ikke har de tilstrækkelige ressourcer<br />

eller mod på selve ledelsen af <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong><br />

<strong>for</strong> <strong>efterladte</strong>, kan det anbefales at iværksætte<br />

organisering af særligt tilrettelagte aktiviteter<br />

<strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>.


Som nævnt er det erfaringen fra dette projekt, at<br />

mange sårbare <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> i høj grad har brug<br />

<strong>for</strong> støtte <strong>og</strong> opbakning til at lære at etablere nye sociale<br />

netværk <strong>og</strong>så sammen med andre enlige.<br />

Det er erfaringen, at deltagelse i gode livsbekræftende<br />

oplevelser, samvær med ligestillede, <strong>og</strong>så kan have<br />

en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> sorgbearbejdende betydning <strong>for</strong> mange<br />

enlige, som savner opløftende selskab med andre,<br />

men som har svært ved selv at være opsøgende<br />

over <strong>for</strong> disse sammenhænge.<br />

Det kan der<strong>for</strong> anbefales, at en organisation eller<br />

<strong>for</strong>ening, der tilbyder aktiviteter <strong>for</strong> seniorer, gør<br />

en særlig indsats <strong>for</strong>, at <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> ikke skal<br />

føle sig ensomme <strong>og</strong> uvelkomne i <strong>for</strong>eningens<br />

fællesskabsaktiviteter. Erfaringen fra dette projekt<br />

synliggør <strong>og</strong>så, at enlige er særlig sårbare over <strong>for</strong><br />

sammenspiste <strong>og</strong> selvtilstrækkelige grupperinger<br />

eller aktiviteter. Mange ensomme <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

magter ikke at tage initiativ, være udadvendte <strong>og</strong><br />

socialt opsøgende.<br />

For at <strong>for</strong>ebygge dette kunne man i <strong>for</strong>eningen f.eks.<br />

udpege en eller flere kontaktpersoner, der kunne<br />

være særlig ansvarlige <strong>for</strong> at tage imod <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>,<br />

som enten selv opsøger <strong>for</strong>eningen/organisationen<br />

eller som evt. henvises af læge, psykol<strong>og</strong>,<br />

pårørende eller andre. Den/de ansvarlige personer<br />

sørger <strong>for</strong> at integrere den enlige i den pågældende<br />

aktivitets fællesskab. Sørger <strong>for</strong> i en kortere periode<br />

at være særlig opmærksom på at tage vel imod den<br />

enlige <strong>ældre</strong>, hver gang hun/han møder op.<br />

Den enlige guides på en måde ind i aktiviteten eller<br />

guides måske fra en aktivitet til den næste.<br />

Målsætningen er her hjælp til selvhjælp <strong>og</strong> at medvirke<br />

til at skabe fremtidshåb <strong>og</strong> <strong>for</strong>nyet livsmod hos<br />

ensomme <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>, at <strong>for</strong>ebygge isolation<br />

<strong>og</strong> være med til at afhjælpe den barriere, det er <strong>for</strong><br />

mange <strong>ældre</strong> at skulle vænne sig til at gå ud alene,<br />

især i den første tid efter tabet af ægtefællen.<br />

Mænd <strong>og</strong> sorg<br />

For at afhjælpe <strong>og</strong> <strong>for</strong>ebygge den isolation <strong>og</strong> ensomhed,<br />

som mange mænd kan være fastlåst i efter<br />

tabet af deres ægtefæller, <strong>og</strong> <strong>for</strong> netop at tage højde<br />

<strong>for</strong> mange mænds anderledes måde at tackle sorg<br />

<strong>og</strong> tab, har det været relevant at <strong>for</strong>søge at afprøve<br />

en aktivitet, der kunne hjælpe med at skabe kontakt<br />

med andre ligestillede mænd. Det er målet med kontakten,<br />

at den på sigt kunne udvikle sig til fællesskab<br />

<strong>og</strong> kammeratskab, der så senere kunne danne udgangspunkt<br />

<strong>for</strong> samtaler <strong>og</strong>så omkring sorg, savn <strong>og</strong><br />

ensomhed.<br />

Udgangspunktet kan i første række være fælles<br />

oplevelser, man har deltaget i, <strong>og</strong> som kan åbne<br />

op <strong>for</strong> diskussion <strong>og</strong> senere <strong>for</strong>håbentlig dannelse<br />

af netværk. Hygge <strong>og</strong> fællesskabet kan være den<br />

gevinst, der muligvis kan bryde den isolation, mange<br />

<strong>efterladte</strong> mænd lider under.<br />

Der kan eksperimenteres med <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />

aktiviteter, som kan appellere bredt til især enlige<br />

mænd, men evt. <strong>og</strong>så blandede grupper af enlige.<br />

Aktiviteterne afhænger naturligvis af de frivilliges engagement<br />

<strong>og</strong> interesse.<br />

Forslag til <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsaktiviteter <strong>for</strong><br />

enlige mænd<br />

Fast aktivitetsdag torsdag.<br />

Fast pr<strong>og</strong>ram <strong>for</strong> dette “torsdags-koncept”.<br />

Evt. fast mødetid <strong>og</strong> -sted.<br />

Der bydes evt. på en kop velkomstkaffe.<br />

En udflugt/oplevelsestur er planlagt.<br />

Man går eller kører med bus.<br />

Eks. på udflugter:<br />

Besøge Antikmuseet m. rundvisning.<br />

Besøge Møntmestergården <strong>og</strong>/eller Apotekerens hus<br />

m. rundvisning i Den Gamle By.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 39


Besøge Statsbiblioteket <strong>og</strong> få en rundvisning af overbibliotekaren.<br />

Besøge Rådhuset <strong>og</strong> få en rundvisning af en tidligere<br />

medarbejder.<br />

Besøge Besættelsesmuseet <strong>og</strong>/eller Vikingemuseet<br />

under Nordea Bank Store Torv.<br />

Besøge Politigården, Brandstationen eller Falckstationen<br />

<strong>og</strong> få en rundvisning af en tidligere<br />

medarbejder.<br />

Besøg på stor virksomhed på Havnen v/tidligere<br />

medarbejder.<br />

Oplevelses- <strong>og</strong> motionsnaturtur.<br />

“Spis dig glad”<br />

Efter oplevelsesturen vender man tilbage til Ældre<br />

Sagen <strong>og</strong> deltager i fælles frokostspisning, hygge <strong>og</strong><br />

en snak ved bordene.<br />

Har man mere lyst <strong>og</strong> overskud, kan man tage til<br />

Torsdagsunderholdning i Ældre Sagen.<br />

Der er <strong>og</strong>så mulighed <strong>for</strong> beslutning om fællesspisning<br />

ude på spændende billige madsteder i byen,<br />

på lokalcentre eller Musikhusets Kantine, Stakladen<br />

m.v.<br />

Man kan evt. aftale at mødes på “oplevelsesturen”.<br />

Vedr. betaling: deltagerne betaler <strong>for</strong> egen frokost<br />

dvs. 25 kr., hvis det er i Ældre Sagens regi - det andet<br />

skal være gratis. Man kan <strong>og</strong>så mødes til morgenkaffe<br />

i Café Nicolai.<br />

Stikordene <strong>for</strong> denne type trivselsaktivitet <strong>for</strong> enlige<br />

mænd er:<br />

- Det kan være godt at komme hjemmefra.<br />

Samvær, hygge, fælles oplevelser at tale om, fællesspisning,<br />

mere aktivitet, bevægelse, mindre snak<br />

om de svære ting. Det kan måske komme “hen ad<br />

vejen”.<br />

- Muligheder <strong>for</strong> snak mand <strong>og</strong> mand imellem.<br />

- Frivillige mænd fra Ældre Sagen kunne evt. på<br />

skift deltage i arrangementerne som “sjælesørgere”/<br />

samtalepartnere ved bordene.<br />

40 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

Erfaringer fra <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsaktiviteter <strong>for</strong><br />

mænd<br />

Erfaringerne fra <strong>for</strong>søg med <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsaktiviteter<br />

<strong>for</strong> enlige mænd gav <strong>for</strong>eløbig ikke det <strong>for</strong>ventede<br />

resultat, hvilket vi var <strong>for</strong>beredte på.<br />

Aktiviteten var annonceret som ”Bytur <strong>for</strong> mænd” i<br />

månedsoversigtskalenderen i JyllandsPosten <strong>og</strong> Århus<br />

Stiftstidende. Desuden blev tilbudet nærmere<br />

omtalt i den lokale avis ”Århus Onsdag” under overskriften<br />

”Mad <strong>og</strong> kultur <strong>for</strong> enlige mænd”. Desuden<br />

har der været opslag om aktiviteten på udvalgte lokalcentre,<br />

en sundhedsklinik samt i seniorboligerne på<br />

Langenæs.<br />

Det har altså <strong>for</strong>eløbig ikke været muligt at få skabt<br />

kontakt til denne aktivitets målgruppe.<br />

Forsøget har imidlertid givet anledning til at afprøve<br />

andre muligheder <strong>for</strong> at få kontakt med de enlige<br />

mænd.<br />

Frivillige interesserede mænd i Ældre Sagen har efterfølgende<br />

holdt et møde <strong>for</strong> at tage ud<strong>for</strong>dringen op<br />

ved at komme med <strong>for</strong>slag til aktiviteter, der kunne<br />

tiltrække de enlige mænd.<br />

Pt. arbejder gruppen på planlægningen af et nyt<br />

”mandetræf”, ud fra erfaringer <strong>og</strong> <strong>for</strong>slag fra en kommunal<br />

medarbejder, der har erfaring med målgruppen.<br />

Et betydeligt tættere samarbejde med Kommunens<br />

frontpersonale omkring selve kontakten til målgruppen<br />

vurderes som en nødvendighed.<br />

Annonceringen skal på baggrund af denne erfaring<br />

være langt mere intensiv, dvs. at tilbudet f.eks. kan<br />

lægges frem på samtlige sundhedsklinikker i byen,<br />

annonceres bredt i lokalcentrenes blade til borgerne<br />

i lokalområderne <strong>og</strong> slås op på utraditionelle steder,<br />

hvor enlige mænd typisk holder til.


<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 41


Vigtige støttefunktioner <strong>for</strong> frivillige ledere af<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong><br />

En støtte- eller baggrundsgruppes funktioner<br />

<strong>og</strong> opgaver<br />

Ved beslutningen om etablering <strong>og</strong> opstart af<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> under ledelse af frivillige<br />

i <strong>for</strong>eningsregi, er det af central betydning, at<br />

den pågældende <strong>for</strong>ening eller organisation helt<br />

tydeligt bakker op om denne nye aktivitet.<br />

Det er simpelthen nødvendigt af hensyn til de frivillige,<br />

der skal løfte denne opgave.<br />

Det må anbefales, at <strong>for</strong>eninger eller frivillige organisationer<br />

opretter en ”støtte- eller baggrundsgruppe”,<br />

hvis medlemmer netop har enten faglig<br />

eller stor personlig interesse <strong>for</strong> området, <strong>og</strong> som<br />

kan bakke de frivillige ledere af <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong><br />

op.<br />

Det er vigtigt at være opmærksom på, at opgaven<br />

har en særlig karakter, <strong>for</strong>di vi har med grupper af<br />

sårbare <strong>ældre</strong> at gøre. I modsætning til de aktiviteter<br />

i <strong>for</strong>eningerne, der som oftest tiltrækker de<br />

ressourcestærke <strong>og</strong> selvhjulpne <strong>ældre</strong>.<br />

Det er <strong>og</strong>så erfaringen fra dette projekt i Ældre<br />

Sagen i Århus, at selve tilbudet, der annonceres<br />

bredt, <strong>og</strong>så vil tiltrække mennesker, der har andre<br />

personlige problemer end tab af ægtefælle eller<br />

voksne børn.<br />

Støttegruppen vil f.eks. her kunne være en vigtig<br />

hjælp <strong>og</strong> aflastning <strong>for</strong> sorggruppelederen. Det<br />

kunne dreje sig om en til flere samtaler med en<br />

særlig udsat, sårbar <strong>ældre</strong>, som evt. kunne hjælpes<br />

til andre mere relevante tilbud <strong>for</strong> den <strong>ældre</strong>.<br />

Mennesker kan sørge <strong>og</strong> virkelig være i nød på<br />

mange <strong>for</strong>skellige måder. Tabet af f.eks. netværk<br />

42 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

<strong>og</strong> sociale færdigheder kan <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le betyde dyb<br />

afmagt <strong>og</strong> ensomhed.<br />

Projektet har således været i kontakt med mennesker,<br />

hvis største problem <strong>og</strong> sorg var ensomhed,<br />

savnet <strong>og</strong> manglen på nærvær, fællesskab <strong>og</strong> <strong>for</strong>trolighed<br />

i samvær med andre.<br />

Disse personer, som man kan sige i princippet ligger<br />

uden <strong>for</strong> tilbudets målgruppe, har krav på at<br />

blive afvist fra <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppen på en<br />

fair måde. ”Taget ved hånden” <strong>og</strong> vejledt til en<br />

sammenhæng, en aktivitet, som matcher bedre til<br />

borgerens særlige behov.<br />

Det er et eksempel på en svær opgave, en vanskelig<br />

samtale, hvor en person muligvis skal afvises<br />

med sit ønske om deltagelse i en bestemt sammenhæng.<br />

Det er n<strong>og</strong>le gange det rigtige at gøre<br />

det beklagelige.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsprojektet har således appelleret<br />

til n<strong>og</strong>le enkelte personer i <strong>for</strong>m af et håb om at<br />

kunne få hjælp til at ændre deres måske fastlåste<br />

<strong>og</strong> afmægtige livssituation.<br />

Det er vigtigt <strong>for</strong> den frivillige leder at være opmærksom<br />

på, at vanskelige situationer <strong>og</strong>/eller samtaler<br />

med særligt udsatte <strong>ældre</strong> med tunge personlige<br />

problemer kan være en anstrengende ud<strong>for</strong>dring,<br />

<strong>for</strong>di man som frivillig hjælper i sådanne situationer<br />

kan føle sig afmægtig.<br />

En fra støttegruppen kan evt. overtage den videre<br />

visitation af den <strong>ældre</strong>.


Som nævnt kan det anbefales at udveksle sådanne<br />

erfaringer <strong>og</strong> u<strong>for</strong>udsete henvendelser med et eller<br />

flere medlemmer fra støtte- eller baggrundsgruppen,<br />

som vil kunne være til rådighed med sparring,<br />

støtte <strong>og</strong> vejledning, så sorggruppelederen ikke<br />

alene skal tumle med tanker om, hvorvidt han eller<br />

hun gjorde eller sagde det rigtige <strong>og</strong> bedste.<br />

I selve opstartsfasen, hvor et projekt som dette<br />

skal sættes på skinner, har det været overordentlig<br />

vigtigt med støttepersoners vedholdende <strong>og</strong> uvurderlige<br />

opbakning.<br />

Det er bestemt ikke sikkert, at en frivillig igangsætter,<br />

der måske brænder <strong>for</strong> opgaven <strong>og</strong> tilmed har<br />

den gode vilje, <strong>og</strong>så er ”en ørn” til de mere praktiske<br />

administrative opgaver.<br />

Her er baggrundsgruppens støttende funktion afgørende.<br />

De administrative opgaver kan f.eks. dreje sig om<br />

kendskab til projektmidler <strong>og</strong> støtteordninger - private<br />

såvel som offentlige. Udarbejdelse af projektbeskrivelser<br />

<strong>og</strong> udfyldelse af ansøgningsskemaer.<br />

Selve styringen af økonomiske midler til projektet<br />

kræver i de fleste tilfælde hjælp <strong>og</strong> støtte fra en til<br />

flere personer i en baggrundsgruppe.<br />

Støttepersonerne skal have viden <strong>og</strong> særlig interesse<br />

<strong>for</strong> opgaven <strong>og</strong> således være til rådighed i<br />

baggrunden, når rutiner skal afprøves <strong>og</strong> holdbare<br />

rammer <strong>for</strong> et beskrevet <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodstilbud<br />

skal etableres.<br />

I en opstartsfase er det særlig betryggende at have<br />

en slags sikkerhedsnet i støtte- eller baggrundsgruppen.<br />

N<strong>og</strong>le behjælpelige mennesker der <strong>og</strong>så<br />

kan afdæmpe eller afværge n<strong>og</strong>et, der evt. går i<br />

hårdknude <strong>for</strong> den frivillige leder.<br />

Energidrænende negative situationer kan således<br />

stoppes <strong>og</strong> bearbejdes hurtigt ved hjælp af støttegruppens<br />

gode, kvalificerede sparring.<br />

En støtte- <strong>og</strong> baggrundsgruppe kan hjælpe med<br />

til at sikre, at igangsætteren bevarer gejsten, <strong>og</strong> at<br />

lysten til at <strong>for</strong>tsætte arbejdet med <strong>Sorg</strong> <strong>og</strong> Livsmodsgruppen<br />

<strong>for</strong>bliver intakt.<br />

Styregruppen <strong>for</strong> dette <strong>for</strong>søgsprojekt har i høj<br />

grad bidraget med faglig kvalificeret såvel som<br />

personlig sparring.<br />

Let adgang til supervision<br />

Hurtig adgang til supervision kan ligeledes være<br />

en væsentlig støtte <strong>for</strong> den frivillige leder.<br />

Det kan ikke undgås, at man som leder af <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong><br />

<strong>Livsmodsgrupper</strong> bliver påvirket på den ene eller<br />

anden måde af at være vidne til den smerte <strong>og</strong><br />

lidelse, som mange sårbare <strong>ældre</strong> er udsat <strong>for</strong>.<br />

Med jævne mellemrum skal den frivillige leder<br />

således have mulighed <strong>for</strong> at få gennembearbejdet<br />

tanker, følelser <strong>og</strong> oplevelser, som udspringer<br />

af <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsarbejdet med en supervisor.<br />

Man må ikke som leder tumle med tunge, tilbagevendende<br />

tanker <strong>og</strong> grublerier, som direkte kan<br />

tilbageføres til det frivillige arbejde i <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppen.<br />

Let adgang til supervision giver samtidig mulighed<br />

<strong>for</strong> faglig <strong>og</strong> personlig inspiration, der i høj grad<br />

er med til at kvalificere den frivillige leders arbejde<br />

med sorgramte <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>.<br />

I Ældre Sagen i Århus er det således Århus Kommune,<br />

der finansierer den professionelle supervision,<br />

der måtte være behov <strong>for</strong>, <strong>for</strong>di Ældre Sagens<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> indgår i et kommunalt<br />

netværk med andre <strong>for</strong>eninger, der tilbyder <strong>Sorg</strong>-<br />

<strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong>.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 43


Samarbejde mellem det offentlige <strong>og</strong> den<br />

frivillige <strong>for</strong>ening<br />

Et frugtbart samarbejde imellem det sundhedsfaglige<br />

personale <strong>og</strong> den frivillige kan på sigt i høj grad<br />

vise sig at være <strong>for</strong>ebyggende <strong>og</strong> sundhedsfremmende.<br />

Samarbejdet kan være den vigtige støttefunktion,<br />

der gør det muligt at skabe kontakt med<br />

udsatte <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>.<br />

Et eksempel på et vellykket samarbejde skal her<br />

fremhæves:<br />

Jeg blev inviteret til et besøg på Saxild Strand, der<br />

er Århus Kommunes rekreationstilbud til byens <strong>ældre</strong><br />

borgere. Formålet var at <strong>for</strong>tælle om <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong><br />

<strong>Livsmodsgrupper</strong> til kursisterne på Saxild Strand.<br />

Fire fra Ældre Sagens <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppe<br />

medvirkede desuden til, at der opstod en fin dial<strong>og</strong><br />

med erfaringsudvekslinger imellem os <strong>og</strong> deltagerne<br />

fra Saxild Strand.<br />

Personalet havde sørget <strong>for</strong> at hjælpe en <strong>ældre</strong> efterladt,<br />

der var dybt berørt af ægtefælles død kort<br />

tid <strong>for</strong>inden, til at få kontakt med os fra <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong><br />

Livsmodsgruppen.<br />

Det var hensigten, at den sorgramte efter opholdet<br />

på Saxild Strand skulle kontakte os <strong>for</strong> at komme<br />

med ind i sorggruppefællesskabet i <strong>og</strong> med, at hun<br />

nu havde mødt os <strong>og</strong> fået tryghed <strong>og</strong> tillid til os.<br />

Vi udvekslede telefonnumre, <strong>og</strong> jeg afventede at<br />

høre fra hende. Det skete imidlertid ikke.<br />

Der<strong>for</strong> kontaktede jeg den pågældende på telefon.<br />

Hun var meget glad <strong>for</strong>, at jeg havde taget dette initiativ.<br />

Vi aftalte, at hun skulle komme til en personlig<br />

samtale. På mødestedet ventede jeg på hende, da<br />

hun steg ud af bussen. For som hun sagde under<br />

samtalen: Jeg havde ikke selv henvendt mig igen -<br />

selv om det var en aftale imellem hende <strong>og</strong> os fra<br />

sorggruppen.<br />

44 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

Eksemplet <strong>for</strong>tæller lidt om, hvor svært det kan<br />

være <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> sorgramte at tage mod til sig <strong>og</strong> opsøge<br />

hjælp. Andre personer, der har kendskab til<br />

den <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>s særlige behov, kan således<br />

være vigtige nøglepersoner, der kan få afgørende<br />

betydning <strong>for</strong> den <strong>ældre</strong>s fremtidige sundhed <strong>og</strong><br />

livskvalitet.<br />

Mødet <strong>og</strong> samarbejdet med personalet fra Saxild<br />

Strand har i dag betydet, at den pågældende er<br />

blevet en del af <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppens fællesskab.<br />

En tydelig <strong>for</strong>andring er allerede sket. Hun<br />

har flere gange givet udtryk <strong>for</strong>, hvor glad hun er <strong>for</strong><br />

at være en del af gruppen i dag. Da hun netop ikke<br />

har så meget familie <strong>og</strong> omgangskreds, var hun<br />

således tidligere henvist til al <strong>for</strong> megen ensomhed<br />

<strong>og</strong> tomhed efter ægtefællens død.


<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 45


Deltagerevalueringer<br />

Udtalelser fra deltagere i <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsprojektet<br />

Deltagerne har fået udleveret nedenstående<br />

spørgsmål. Deres skriftlige svar er sammenfattet<br />

neden<strong>for</strong>.<br />

Deltagernes besvarelser af spørgsmålene er uafhængigt<br />

af hinanden næsten enslydende.<br />

De giver alle udtryk <strong>for</strong>, at de er kommet videre i<br />

deres liv. Og de understreger gentagne gange, at<br />

det er mødet, samværet med ligestillede, der har haft<br />

den største <strong>og</strong> afgørende positive betydning <strong>for</strong> dem.<br />

Det at møde sand <strong>for</strong>ståelse, accept <strong>og</strong> støtte fra<br />

mennesker i samme situation har <strong>for</strong> de fleste været<br />

et vendepunkt i deres sorg<strong>for</strong>løb. Gruppefællesskabets<br />

opbakning, trygheden, åbenheden <strong>og</strong> tilliden<br />

fremhæves af samtlige deltagere som det, der gav<br />

håb <strong>og</strong> <strong>for</strong>nyet livsmod.<br />

N<strong>og</strong>le af deltagerne <strong>for</strong>tæller om, hvordan deres<br />

hverdag går, n<strong>og</strong>le skriver, de er blevet mere aktive,<br />

mens andre har gang i mange fritidsinteresser.<br />

En deltager skriver f.eks. som svar til de indledende<br />

spørgsmål: ”...havde ekstremt brug <strong>for</strong> omsorg <strong>og</strong><br />

<strong>for</strong>ståelse, men var <strong>for</strong> psykisk nedslidt <strong>og</strong> oprevet til<br />

hverken at håbe eller <strong>for</strong>vente n<strong>og</strong>en farbar udvej.”<br />

En anden deltager svarer på samme spørgsmål: ”...<br />

jeg skulle ud, da min mand døde …tale med andre,<br />

der havde det ligesom mig”.<br />

På spørgsmålet: “Hvordan er du selv kommet videre?”<br />

lyder svaret fra en deltager ”... jeg prøver at<br />

ville men det er svært”.<br />

En anden deltager svarer: ”Er blevet mere glad efterhånden<br />

<strong>og</strong> fundet ud af at leve videre med det at<br />

være alene…”<br />

Deltagerne er typisk <strong>og</strong>så ivrige efter at give deres<br />

gode oplevelser <strong>og</strong> erfaringer videre til nye sørgende.<br />

46 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

“Hvad er dit bedste råd til andre i samme situation<br />

som dig?” Et svar lyder: ”<strong>Sorg</strong>en tager tid - lad den<br />

få den tid. Find andre som <strong>og</strong>så har en sorg, <strong>og</strong> det<br />

allervigtigste tal meget om den! Og græd den ud, så<br />

meget det lader sig gøre, en dag vil der være længere<br />

imellem grædeturene. Lær dig selv at acceptere,<br />

at nu er livet <strong>for</strong>andret, at et ”Nyt liv” er på vej <strong>og</strong><br />

at det <strong>for</strong>håbentlig giver glæde, mod samt styrke til at<br />

komme videre.<br />

Forstå, at <strong>for</strong> n<strong>og</strong>en går det hurtigt med denne proces<br />

<strong>og</strong> <strong>for</strong> andre går det langsomt, men at det til sidst<br />

<strong>og</strong> med tilbageblik er bedre <strong>og</strong> til at udholde, selv om<br />

savnet aldrig <strong>for</strong>svinder”.<br />

En anden deltager svarer på samme spørgsmål:<br />

”Søg råd <strong>og</strong> hjælp, hvor den findes, men vær selv<br />

mest mulig aktiv i sorgarbejdet, selv om det gør ondt.<br />

Det er en proces, som den sorgramte skal <strong>og</strong> må<br />

igennem, <strong>og</strong> det lønner sig at holde ud”.<br />

Spørgsmål til tidligere <strong>og</strong> nuværende sorggruppedeltagere:<br />

Målet med spørgsmålene <strong>og</strong> dine besvarelser er<br />

<strong>og</strong>så, at du kan være med til evt. at give andre<br />

mod på at være med i en <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppe,<br />

hvor det vigtigste er fællesskabet med<br />

andre, der <strong>og</strong>så har mistet. I fællesskabet genkender<br />

<strong>og</strong> genoplever man hos hinanden det, der<br />

i sorgen er allermest smertefuldt. Man opdager<br />

måske, at man frem <strong>for</strong> alt ikke er alene med<br />

sorgen over tabet.<br />

I fællesskabet har man mulighed <strong>for</strong> at støtte <strong>og</strong><br />

opmuntre hinanden - være gode rollemodeller,<br />

vejvisere, rådgivere. Vække livsmodet hos<br />

hinanden.


Hvad fik dig til at kontakte en sorggruppe?<br />

Hvad havde du brug <strong>for</strong> - hvad <strong>for</strong>ventede/håbede<br />

du?<br />

Hvordan har det været <strong>for</strong> dig at være med?<br />

Fællesskabet med de andre i gruppen, der ligesom<br />

dig har oplevet dyb sorg, savn <strong>og</strong> ensomhed,<br />

hvad har det fællesskab betydet <strong>for</strong> dig?<br />

Har du fået støtte <strong>og</strong> inspiration til at komme lidt<br />

videre med sorgen i dit liv?<br />

På hvilken måde har du fået støtte <strong>og</strong> opbakning<br />

til din sorgproces?<br />

Hvordan er du selv kommet videre?<br />

Har du fået mere mod på <strong>og</strong> lyst til at deltage i en<br />

eller flere fritidsaktiviteter?<br />

Eller har du fået mere lyst til at genoptage dine<br />

tidligere fritidsaktiviteter?<br />

Er du blevet mere aktiv i din hverdag?<br />

Hvad deltager du i i løbet af ugen?<br />

Sammenlign med hvordan din uge så ud<br />

tidligere.<br />

Vil du skrive et par ord om det?<br />

Ud fra dine egne erfaringer/oplevelser, - hvad<br />

mener du er til størst hjælp <strong>for</strong> mennesker, der<br />

er i sorg? Hvad kan omgivelserne bedst bidrage<br />

med?<br />

Hvad er dit bedste råd til andre i samme situation<br />

som dig?<br />

Spørgsmål til helbred.<br />

Er der sket en <strong>for</strong>andring med dit helbred fysisk/<br />

psykisk, efter at du har mistet?<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 47


PR - <strong>og</strong> omtale i medier<br />

Pjecer, Ældre Sagens kursuspr<strong>og</strong>ram, opslag vedr. temamøder, div. følgebreve til potentielle kommunale<br />

samarbejdspartnere m.m.<br />

Artikel målrettet relevante fagblade m.m.<br />

Materiale kan rekvireres hos:<br />

Ældre Sagen i Århus<br />

Vester Allé 8, 8000 Århus C<br />

www.aeldresagen.dk/aarhus<br />

midt@aeldresagen-aarhus.dk<br />

tlf: 8613 0926<br />

Eksempel på følgebrev (se side 50)<br />

Artikel i Århus Stiftstidende 25. aug. 2007 (se side 51)<br />

Artikel i Århus Stiftstidende 25. aug. 2007 (se side 52)<br />

Artikel i ”Aktiv” Ældre Sagen Nr. 6 Nov. 2007 (se side 55)<br />

Artikel i ”Aktiv” Ældre Sagen Nr. 7 Juni 2008 (se side 56)<br />

Artikel i ”Hjemmet” (se side 58)<br />

DR-Dokumentar udsendelse optaget i marts <strong>og</strong> april <strong>for</strong>ventes sendt i efteråret 2008<br />

48 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>


Litteratur til inspiration:<br />

”Rørt, ramt <strong>og</strong> rystet” Supervision <strong>og</strong> den sårede hjælper, S. Bang, Nordisk Forlag 2002<br />

”Sørgetid” En b<strong>og</strong> om at miste, Bente Chemnitz, Forum 2003<br />

”En skygge af kærlighed” Tanker i sorgen, Lars Bjørklund, Unitas <strong>for</strong>lag 2006<br />

”I sorgen” Lars Bjørklund, Unitas <strong>for</strong>lag 2007<br />

”Med stjerner i håret” Eva Bostrup, Forlaget Ådalen 2006<br />

”<strong>Sorg</strong>digte” Knud- Erik Engelstoft, Forlaget Ådalen 2008<br />

”Roserne vokser i dale” Temaer i sjælesorg, R. Nielsen <strong>og</strong> M. Kaasgaard, Unitas <strong>for</strong>lag 2000<br />

”<strong>Sorg</strong> – livets trofaste følgesvend” I. E. Lauridsen, Frydenlund 1994<br />

”Når håbets grene bliver livets træ” Om sorgens ansigter <strong>og</strong> dens bearbejdelse, N. <strong>og</strong> S. Sønderbo, Unitas<br />

<strong>for</strong>lag 1990<br />

”Giv dig tid til at sørge” Livsgnister, Forlaget Buster 2000<br />

”Vejen ud af krisen”- en håndb<strong>og</strong> i psykisk førstehjælp, Dansk Røde Kors 2001<br />

”Den nødvendige smerte” Om tab, sorg <strong>og</strong> adskillelsesangst, M. Davidsen-Nielsen <strong>og</strong> N. Leick<br />

”Kære Anne Stine – breve til en engel” Dagb<strong>og</strong>snotater <strong>og</strong> digte af H. Lauge Petersen efter tabet af hans datter.<br />

Psykol<strong>og</strong> Nyt: Efterladte risikerer PTSD Nr 17, 2007<br />

”Liv” Århus Amt, Om Sundhedsfremme <strong>og</strong> <strong>for</strong>ebyggelse: Tema: ”Sociale netværk <strong>og</strong> sundhed” 2004 , 3<br />

”Når livet bliver <strong>for</strong> langt”<br />

En film om selvmord blandt <strong>ældre</strong>. 2006<br />

Selvmordstruede <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> er et udbredt <strong>og</strong> alment kendt begreb, der har været omtalt i offentligheden ved<br />

flere lejligheder. Der<strong>for</strong> kan det anbefales, at alle kommende ledere af <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> har set denne<br />

film.<br />

Forsøgsprojektets styregruppe<br />

Styregruppen har bestået af de social-humanitære ledere i Ældre Sagen i Århus:<br />

Per Hoff, Esther Bros, Hanne Tofte, Inga Hansen, Inger Nabe-Nielsen, Birte Vixø samt<br />

Ældre Sagens <strong>for</strong>mand Tove Jørvang <strong>og</strong> Tina Gerling Thomsen (Foreningsbutikken i Århus Kommune)<br />

Hermed en stor tak til alle <strong>for</strong> meget kompetent, støttende, inspirerende vejledning <strong>og</strong> opbakning til <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong><br />

Livsmodsprojektets <strong>for</strong>tsatte udvikling i Ældre Sagen i Århus.<br />

Henvisning til kilde (Dansk Psykol<strong>og</strong> Nyt nr . 17, 2007)<br />

Nyere psykol<strong>og</strong>iske undersøgelser peger netop på, at tab, sorg <strong>og</strong> den radikale ændring af tilværelsen, - der<br />

næsten kan sammenlignes med en “indre naturkatastrofe”, - er så stor en overvindelse <strong>og</strong> belastning, at n<strong>og</strong>le<br />

sårbare <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> kan være i stor risiko <strong>for</strong> at udvikle Post Traumatisk Stress.<br />

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er således langt mere udbredt blandt <strong>efterladte</strong> ægtefæller end hidtil antaget.<br />

Det tyder de <strong>for</strong>eløbige <strong>for</strong>skningsresultater på, som Aarhus Universitet er i gang med inden <strong>for</strong> dette område.<br />

Endvidere hedder det i følge tidligere undersøgelser, at de ramte <strong>ældre</strong> blandt andet er mere syge, er oftere<br />

indlagt, bruger mere medicin <strong>og</strong> dør tidligere.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 49


Pjece vedlagt<br />

til Områdechefen<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsaktiviteter <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> har givet positive tilbagemeldinger<br />

At være med i fællesskabet i en <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsgruppe har vist sig at være til stor hjælp <strong>og</strong> støtte<br />

<strong>for</strong> de mange <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>, vi er i kontakt med.<br />

Ældre Sagens mange gode erfaringer gennem mere end 3 år med <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong><br />

<strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> har vakt interesse hos mange, herunder Socialministeriet <strong>og</strong> TrygFonden, som har<br />

støttet projektet.<br />

Det er alment kendt, at mange <strong>ældre</strong>, når de mister deres ægtefælle, rammes <strong>og</strong> rystes af dyb sorg,<br />

savn <strong>og</strong> ensomhed, der kan få mere alvorlige helbredsmæssige konsekvenser <strong>for</strong> ellers friske <strong>og</strong><br />

selvhjulpne <strong>ældre</strong>, hvis vi ikke er tilstrækkelig opmærksomme på dette område<br />

Efter tabet af ægtefællen kan den nye, uvante alene-tilværelse <strong>for</strong> mange <strong>ældre</strong> indebære en kolossal<br />

livsomvæltning, som kan være vanskelig <strong>og</strong> smertefuld at tackle. Måske har n<strong>og</strong>le <strong>ældre</strong> en<br />

tendens til netop at isolere sig på grund af sorg, savn <strong>og</strong> ensomhed.<br />

I <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> Livsmodsprojektet kender vi disse problemstillinger særdeles godt, som mange <strong>ældre</strong><br />

kæmper med ofte meget alene <strong>og</strong> unødigt længe. Vi ved <strong>og</strong>så, at fællesskab med andre i samme<br />

situation kan gøre en <strong>for</strong>skel, give et væsentligt skub <strong>og</strong> frem <strong>for</strong> alt give <strong>for</strong>nyet livsmod <strong>og</strong> tro på<br />

fremtiden.<br />

Målet med denne henvendelse til alle medarbejdere, der på den ene eller anden måde kommer i<br />

kontakt med <strong>ældre</strong> borgere, der er blevet alene, er <strong>for</strong>ebyggelse, sundhedsfremme <strong>og</strong> livskvalitet til<br />

<strong>ældre</strong>, der lider under sorg, savn <strong>og</strong> ensomhed. Vi håber hermed, at kendskabet til dette tilbud vil<br />

blive udbredt <strong>og</strong> være til støtte, gavn <strong>og</strong> glæde <strong>for</strong> endnu flere <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>.<br />

For yderligere in<strong>for</strong>mation omkring <strong>Sorg</strong> <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> kan jeg henvise til et større interview<br />

med en af deltagerne i Århus Kommunes In<strong>for</strong>mationsavis 3. Halvleg, der udkom i marts 2007, samt<br />

til en stor avisartikel i Århus Stiftstidende den 25. august 2007.<br />

Hvis det har jeres interesse, vil jeg gerne komme <strong>og</strong> <strong>for</strong>tælle om ovennævnte erfaringer.<br />

Ligeledes står jeg til rådighed <strong>for</strong> en personlig samtale med personer, der evt. ønsker at vide mere<br />

om Ældre Sagens tilbud til sorgramte <strong>ældre</strong>.<br />

Venlig hilsen<br />

Vibeke Mejer Jensen<br />

Ansvarlig <strong>for</strong> <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> under Ældre Sagen i Århus<br />

50 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>


Svært at overvinde sorgen<br />

Ældre Sagen i Århus får statsstøtte til sorgprojekt, der kan danne skole i hele Danmark.<br />

Vibeke Mejer (tv) leder af et sorg-tilbud snakker med Eva<br />

Andersen. Ældre Sagen. Foto: Flemming Kr<strong>og</strong>h<br />

Af Michael Dalsager - mida@stiften.dk - Århus Stiftstidende 25/08-2007<br />

Nr. 1 - Marts 2007<br />

Hjælpen er så nær - <strong>og</strong> alligevel så fjern.<br />

For det kan være et livsværk at overvinde sorgen efter den tabte partner. Sådan lyder erfaringerne fra Ældre<br />

Sagen i Århus, der i et par år på frivillig basis har tilbudt sorggrupper til <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>.<br />

- Flere <strong>for</strong>tæller, at de ikke havde lyst eller kunne tage sig sammen til at komme. Men som de siger: “Jeg tvang<br />

mig til at komme”, <strong>for</strong>tæller projektleder Vibeke Mejer Jensen.<br />

Det frivillige arbejde kommer nu ind i mere faste rammer. Ældre Sagen har søgt <strong>og</strong> fået en pose penge bevilget<br />

fra Socialministeriet, der gør det muligt at koncentrere indsatsen endnu mere det kommende år.<br />

Erfaringerne munder måske ud i lignende tilbud flere steder i landet.<br />

Chok <strong>og</strong> sorg<br />

Et kendetegn <strong>for</strong> de fremmødte er, at de er i dyb sorg, n<strong>og</strong>le decideret i chok.<br />

- I sorggruppen bliver de <strong>for</strong>stået <strong>og</strong> oplever, at de ikke er totalt alene. Det er jo, hvad de føler - en <strong>for</strong>færdelig<br />

ensomhed <strong>og</strong> <strong>for</strong>ladthed, som de kæmper med oven i sorgen, <strong>for</strong>tæller Vibeke Mejer Jensen.<br />

Mange <strong>efterladte</strong> oplever <strong>og</strong>så, at venskaber falder fra, når et par bliver til én. Og at børnene bliver utålmodige<br />

<strong>og</strong> irriterede efter en tid. Et andet mål med projektet er, at de <strong>efterladte</strong> får nye kontakter <strong>og</strong> venner gennem sociale<br />

aktiviteter. Faktisk kan Vibeke Mejer Jensen berette om to kvinder, der er endt som hinandens hjerteveninder.<br />

De stærke <strong>ældre</strong><br />

Når det er sagt, sidder der - ifølge Ældre Sagen - <strong>for</strong>tsat mange tilbage med en ubearbejdet sorg. Til dato har<br />

kun 25 benyttet sig af det frivillige sorgtilbud - <strong>og</strong> flest har været kvinder. Et andet kendetegn er, at det er de ressourcestærke<br />

<strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>, der søger hjælpen.<br />

- Og hvad så med alle dem, der ikke magter at henvende sig selv. Vi ved, at de sidder derude <strong>og</strong> er dybt <strong>for</strong>tvivlede<br />

<strong>og</strong> ensomme, siger Vibeke Mejer Jensen.<br />

Fremadrettet vil Ældre Sagen <strong>for</strong>søge sig med målrettede sorgtilbud til mænd.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 51


Som at skilles i to dele<br />

Knud-Erik Engelstoft mistede sin hustru efter 49 års ægteskab.<br />

Nu flytter han fra “de <strong>for</strong>bandede stille rum”.<br />

Af Michael Dalsager - mida@stiften.dk - Århus Stiftstidende 25/08-2007<br />

Knud-Eriks Malu døde på sin fødselsdag. 72 år gammel. Det var starten på et andet liv <strong>for</strong> Knud-Erik.<br />

Da ægtefællen en dag - uden varsel - drattede om i hjemmet i Beder, startede det stopur, som ingen har lyst til at<br />

kende tiden på. Det var kræft i rygmarven, <strong>og</strong> ægteparret vidste, at det ville tage livet af hende.<br />

- Vi vidste ikke, hvor lang tid det ville tage. Vores lille håb lå i, at det måske kunne vare år, husker 83-årige Knud-<br />

Erik Engelstoft.<br />

14 seje måneder t<strong>og</strong> det.<br />

- Jeg var jo <strong>for</strong>beredt. Jeg så, hvordan hun sygnede hen, siger han.<br />

Tomrummet efter tabet var den pensionerede praktiserende læge ikke <strong>for</strong>beredt på.<br />

- Det er efter et langt liv sammen. Vi var gift i 49 <strong>og</strong> et halvt år, <strong>og</strong> vi troede, at vi skulle fejre guldbryllup. Det er<br />

svært at <strong>for</strong>klare, hvordan man oplever det. Det er som om, at man selv skilles i to dele. Man føler næsten, at man<br />

mister sin identitet. Og hvad skal man så? <strong>for</strong>klarer han lavmælt.<br />

Et stort spørgsmål<br />

Knud-Erik sidder <strong>for</strong> enden af spisebordet i stuen. På en grå <strong>for</strong>middag er her kun lyden af køkkenuret, der tikker,<br />

<strong>og</strong> køleskabet, der summer. På en skænk bag ham står en række billeder af børn <strong>og</strong> børnebørn. De bor spredt i<br />

landet <strong>og</strong> sågar i Canada.<br />

Tilbage stod et stort spørgsmål <strong>for</strong> Knud-Erik: Hvordan skal jeg klare mig?<br />

- Så får man jo lidt hjælp fra det sociale system. De gør lidt rent hver 14. dag, <strong>og</strong> så kan jeg hente mad på Eskegården<br />

(lokalcenter, red.). Men det laver jo ikke om på ens sorg, siger han.<br />

Tilbage var <strong>og</strong>så et hul i sjælen.<br />

- Det er svært at komme til at snakke med n<strong>og</strong>le, der rigtigt <strong>for</strong>står, at man har en sorg. Det er der ikke n<strong>og</strong>et at<br />

sige til, <strong>for</strong> man skal næsten prøve det, siger han.<br />

Tilfældigt faldt han over et tilbud om frivillig sorggruppe hos Ældre Sagen. Og så ringede han til lederen Vibeke<br />

Mejer Jensen.<br />

52 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

Knud-Erik Engelstoft <strong>og</strong> Malu var et halvt år fra guldbrylluppet, da hun bukkede<br />

under <strong>for</strong> kræften. Heldigvis fandt han en sorggruppe <strong>og</strong> en trodsig vilje til at<br />

hjælpe ham videre: - Jeg skal begynde mit liv med et nyt kapitel. Og så er det<br />

jo spændende, hvad der sker med det, siger han. Foto: Helene Bagger


- Det var n<strong>og</strong>et spontant. Jeg var i dyb sorg, <strong>og</strong> sorggruppe havde jeg aldrig tænkt over før. “Du prøver at ringe<br />

<strong>og</strong> høre, hvad hun er <strong>for</strong> en”, husker han med et grin.<br />

I sorggruppen <strong>og</strong> samtalerne fandt han <strong>for</strong>ståelsen.<br />

- Man bliver klar over, at man taler samme spr<strong>og</strong>. At man er i samme situation, siger han.<br />

<strong>Sorg</strong>digte<br />

Knud-Erik har <strong>og</strong>så udtrykt sin sorg gennem 20 sorgdigte.<br />

- Det viste sig, at min sorg næsten udtrykte sig selv gennem n<strong>og</strong>le sorgdigte. Det letter... lidt, siger han.<br />

Igennem sit lange liv er det blevet til 300-400 digte i alt, der er skrevet til skufferne.<br />

Han kan slet ikke lade være.<br />

- De kommer bare sprøjtende ud af hovedet, som han siger det.<br />

De andre i sorggruppen har fået et hæfte med sorgdigtene. Knud-Erik henter et eksemplar <strong>og</strong> giver sig til at læse<br />

højt af digtet “Stakket livsmod”.<br />

- “...små <strong>for</strong>knyttede møder midt på køkkengulvet i et kraftløst kram uden ord...”, lyder den sidste sætning, han<br />

når at fuldende.<br />

- Nej, det gik ikke, siger han med en stille gråd <strong>og</strong> samler sig:<br />

- Nå, men sådan er det faktisk. Det gør måske ikke n<strong>og</strong>et, at jeg tuder, <strong>for</strong> så kan I se, at det ikke bare lige er<br />

n<strong>og</strong>et, der går over. Det bliver ved med at rive i én. Det er så dyb en følelse, den dybeste følelse, du kan opleve.<br />

Efter et langt liv, som man stort set synes, er lykkedes.<br />

Forbandet stilhed<br />

To års dagen <strong>for</strong> tabet rundede han <strong>for</strong> en måned siden.<br />

- <strong>Sorg</strong>en er bearbejdet - så godt som det nu kan lade sig gøre. Tilbage står alt det praktiske, ensomheden, <strong>for</strong>ladtheden,<br />

stilheden... i de <strong>for</strong>bandede stille rum, siger Knud-Erik <strong>og</strong> slår ud med hånden i en viftende bevægelse.<br />

Som skal stilheden <strong>for</strong>svinde...<br />

- Det går faktisk én mere på end selve sorgen. Jeg ved ikke, om du kan <strong>for</strong>estille dig det. At gå en uge her uden<br />

at se en kæft - ud over, når du skal hente din mad ved lugen derovre. Når man ellers har været et aktivt menneske.<br />

Stilheden bliver - i stedet er det ham, der <strong>for</strong>svinder.<br />

Til himmels<br />

- Jeg skal til himmels, som han siger det.<br />

Ikke i guddommelig <strong>for</strong>stand. Ganske jordbundet gør han klar til at flytte. Den lokale EDC-mægler har sat et skilt<br />

i jorden uden <strong>for</strong> det lille røde rækkehus.<br />

- Jeg har fået en lejlighed på 11. etage i Langenæshus, siger han. At komme tættere på byen <strong>og</strong> dens tilbud er<br />

endnu et skridt videre. Knud-Erik Engelstoft følger en kunstlinje på daghøjskole, hvor der er undervisning <strong>og</strong> <strong>for</strong>edrag<br />

et par gange om ugen.<br />

Den pensionerede læge afslører, at han faktisk aldrig har været specielt udadvendt <strong>og</strong> social. Og midt i sorgen<br />

har lysten været endnu længere væk.<br />

Gang på gang minder han sig selv om det. At han er tvunget til det. At søge det nye liv.<br />

I digtet “Ene” (herover) beskriver han det som “en trodsig vilje”.<br />

- Den skal man have med. Så dør stilheden, <strong>og</strong> så er der alligevel små håb, der kommer frem. Man vil jo trods<br />

alt leve livet. Jeg skal begynde mit liv med et nyt kapitel. Og så er det jo spændende, hvad der sker med det, siger<br />

han.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 53


54 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>


Tekst Inger Abildgård,<br />

journalist<br />

I sorggruppen kommer<br />

glæden på<br />

listefødder<br />

For mange <strong>ældre</strong> er det en dybt<br />

traumatisk oplevelse at miste en<br />

ægtefælle efter mange års samliv.<br />

N<strong>og</strong>le mister livsgnisten unødigt længe.<br />

Det er baggrunden <strong>for</strong> et projekt, som<br />

Ældre Sagen i Århus har fået 100.000<br />

kr. fra Socialministeriet <strong>og</strong> 150.000 kr.<br />

fra TrygFonden til at udvikle.<br />

Her mødes en gruppe <strong>efterladte</strong> to<br />

gange om ugen til møder, hvor de ledes<br />

igennem en helende proces, som gerne<br />

skulle ende med, at de får lyssynet<br />

tilbage.<br />

”Udover selve bearbejdningen af sorgen<br />

er <strong>for</strong>målet at hjælpe de <strong>efterladte</strong><br />

Mange <strong>ældre</strong> falder ned i en depression efter ægtefællens<br />

død. I Århus arbejder Ældre Sagen med et sorggruppe-projekt,<br />

der kan blive model <strong>for</strong> resten af landet.<br />

til at skabe sig et nyt netværk,” siger<br />

Vibeke Mejer Jensen, der er projektleder.<br />

Hun er cand. mag. i dansk <strong>og</strong><br />

psykol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> har desuden uddannet sig<br />

som diakon. De seneste år har hun på<br />

frivillig basis ledet en sorggruppe i Ældre<br />

Sagens regi. Det er dette arbejde,<br />

der nu kommer ind i fastere rammer,<br />

takket være bevillingerne.<br />

Det er meningen, at det et-årige<br />

<strong>for</strong>søgsprojekt skal munde ud i en<br />

evalueringsrapport, der <strong>og</strong>så kan<br />

fungere som vejledning <strong>og</strong> inspiration<br />

<strong>for</strong> igangsættere af <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong>.<br />

Og det er et arbejde, som spreder lys.<br />

De fem kvinder fra Vibeke Mejer Jensens<br />

første sorggruppe har bevæget sig<br />

fra mol til dur. De mødes stadig <strong>og</strong> har<br />

stor glæde af hinanden.<br />

Svært at gå ud alene<br />

Den nuværende sorggruppe har nu en<br />

halv snes medlemmer. Om mandagen<br />

<strong>for</strong>egår den dybtgående samtale, mens<br />

torsdagsmødet er mere u<strong>for</strong>melt <strong>og</strong><br />

kombineres med frokost i Ældre Sagens<br />

hus. De, der har lyst til mere, kan gå<br />

til eftermiddags<strong>for</strong>edrag samme sted.<br />

Desuden aftaler man at følges ad til<br />

andre relevante arrangementer i løbet<br />

af ugen.<br />

ÆLDRE SAGEN NR. 6 • 2007<br />

”Det er meget vigtigt at tilkoble n<strong>og</strong>le<br />

trivselsaktiviteter i <strong>for</strong>m af vandreture,<br />

<strong>for</strong>edrag, koncerter m.m. For sorgramte<br />

<strong>ældre</strong> er det en af de største blokeringer<br />

at skulle gå ud alene,” <strong>for</strong>tæller Vibeke<br />

Mejer Jensen.<br />

Hun er ikke i tvivl om, at <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

er et stort <strong>og</strong> overset problem.<br />

Mange magter nemlig ikke selv at henvende<br />

sig de steder, hvor de kunne få<br />

hjælp. I stedet sidder de alene hjemme,<br />

<strong>og</strong> sorgen kan udvikler sig til en regulær<br />

depression.<br />

Vibeke Mejer Jensen har selv holdt<br />

oplæg <strong>for</strong> kommunens frontpersonale.<br />

Og en nylavet pjece er netop uddelt til<br />

byens praktiserende læger. Håbet er,<br />

at man ad den vej kan få kontakt med<br />

de mindre ressourcestærke enker <strong>og</strong><br />

enkemænd.<br />

”Men der skal mange kneb til, <strong>for</strong> at få<br />

de sørgende til at melde sig,” siger hun.<br />

Det er hendes erfaring, at ordet ’sorggruppe’<br />

støder mange fra målgruppen<br />

væk. Der<strong>for</strong> inviterede Ældre Sagen i<br />

Århus <strong>for</strong> nylig til et arrangement, hvor<br />

temaet i stedet <strong>for</strong> var ”enlig <strong>og</strong> aktiv”.<br />

Her kunne deltagerne møde en række<br />

enlige, der er aktive i frivilligt arbejde.<br />

Og det trak mange deltagere til.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 55


ÆLDRE SAGEN NR. 2 • 2008<br />

Tekst Inger Abildgård, journalist<br />

Foto Jens Bach<br />

56 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

Mange går alene med deres smerte efter en ægtefælles<br />

død. Et <strong>for</strong>søg med sorg- <strong>og</strong> livsmodsgrupper i Århus<br />

kan blive en model <strong>for</strong> hele landet.<br />

Ud af sorgen<br />

et var rædselsfuldt. Jeg tabte 25 pund. Og et<br />

”Dhalvt år efter faldt jeg pludselig om <strong>og</strong> måtte<br />

indlægges. Det viste sig, at jeg havde et alt <strong>for</strong> højt<br />

blodtryk. Lægerne mente, at det var fremprovokeret<br />

af sorgen.”<br />

Grete Willumsen mistede sin mand 1. november<br />

sidste år efter 22 års samliv, en tid, hun beskriver<br />

som ”vidunderlig”.<br />

Den lille smilende kvinde er ved at genfinde sit<br />

gamle muntre, udadvendte jeg <strong>og</strong> kan i dag endda<br />

se humoristisk på de 25 tabte pund.<br />

”Det var måske meget godt, <strong>for</strong> jeg var ved at blive<br />

småfed,” siger hun.<br />

Hun mener selv, det har hjulpet hende meget at<br />

være med i den sorg-<strong>og</strong> livsmodsgruppe <strong>for</strong> <strong>ældre</strong><br />

<strong>efterladte</strong>, som Ældre Sagen i Århus har taget<br />

initiativ til.<br />

”Det hjælper at opleve, at det ikke bare er én selv,<br />

der har det ondt”, siger hun.<br />

Takket være en bevilling fra Velfærdsministeriet <strong>og</strong><br />

TrygFonden har Ældre Sagen kunnet igangsætte<br />

et et-årigt <strong>for</strong>søg med professionel støtte til <strong>ældre</strong><br />

<strong>efterladte</strong>. Pengene er først <strong>og</strong> fremmest gået til at<br />

lønne en projektleder. Det er cand.mag. <strong>og</strong> diakon<br />

Vibeke Mejer Jensen, som i flere år har engageret<br />

sig i arbejdet med sorggrupper <strong>og</strong> som har udviklet<br />

<strong>for</strong>søgets idegrundlag. Målet er at Århus-modellen<br />

skal kunne bruges over hele landet.<br />

<strong>Sorg</strong>en <strong>for</strong>løses<br />

I <strong>for</strong>søgsperioden har hun haft kontakt med ca. 20<br />

mennesker mellem 60 <strong>og</strong> 87 år. Alle selvhjulpne <strong>og</strong><br />

ressourcestærke <strong>ældre</strong>, <strong>for</strong> hvem tabet af ægtefællen<br />

alligevel var så livsrystende, at de havde svært<br />

ved at rejse sig ved egen hjælp.<br />

”De <strong>efterladte</strong> kommer helt tynget til jorden <strong>og</strong> med<br />

tårerne løbende ned ad kinderne, dybt rystede,<br />

chokerede <strong>og</strong> krakelerede af chok. Og samtidig<br />

Det værste er tavsheden<br />

For mennesker, der har mistet en ægtefælle, er tavshed <strong>og</strong> tabu det<br />

værste, de kan blive mødt med.<br />

Den sorgramte har brug <strong>for</strong> at tale om det, der er sket.<br />

Når mange mennesker af mis<strong>for</strong>stået hensyn undgår at tale om dødsfaldet,<br />

hensætter de blot den <strong>efterladte</strong> i en endnu større ensomhed.<br />

Måske ved man ikke, hvad man skal sige. Men så sig det: Jeg ved ikke,<br />

hvordan jeg skal udtrykke det, men du skal vide, at jeg altid er her, hvis<br />

du har brug <strong>for</strong> at tale med n<strong>og</strong>en eller gå med en tur i byen.<br />

De <strong>efterladte</strong> har brug <strong>for</strong> andre end familien, <strong>for</strong> ofte ønsker de ikke at<br />

belaste de nærmeste <strong>for</strong> meget. Der<strong>for</strong> er det vigtigt, at andre mennesker<br />

træder til, viser nærvær <strong>og</strong> medfølelse.<br />

(Vibeke Mejer Jensens råd til den <strong>efterladte</strong>s omgangskreds)


Samarbejde om støtte<br />

En række frivillige <strong>og</strong> kirkelige organisationer samt Århus<br />

kommune har indledt et samarbejde om støtte til <strong>ældre</strong> <strong>og</strong><br />

handicappede borgere i sorg.<br />

Foreløbig er resultatet blevet en pjece med titlen Livsmod i<br />

sorgen.<br />

skamfulde <strong>og</strong> undskyldende. Men i<br />

gruppen sammen med ligesindede<br />

sker der en <strong>for</strong>underlig <strong>og</strong> umærkelig<br />

proces, hvor de rejser sig ligeså stille<br />

igen,” <strong>for</strong>tæller Vibeke Mejer Jensen.<br />

Hun opfatter sig selv som katalysator<br />

i processen. Den der sætter n<strong>og</strong>le<br />

bevægelser i gang <strong>og</strong> får de <strong>ældre</strong> til at<br />

åbne sig, så de kan dele deres erfaringer<br />

<strong>og</strong> oplevelser med hinanden.<br />

”Det er sorg<strong>for</strong>løsende, <strong>for</strong> det fjerner<br />

deres følelse af, at de er de eneste,<br />

der sidder med den dybe smerte. Det<br />

giver en fællesskabsfølelse, som er det<br />

fundament vi arbejder videre med.”<br />

Nyt mod på livet<br />

Bearbejdningen af sorgen er kun den<br />

ene del af livet i gruppen. Livsmodet<br />

skal <strong>og</strong>så bygges op igen. Det sker<br />

bl.a. ved at motivere deltagerne til at gå<br />

ud sammen.<br />

”Vi ved, at de sidder derhjemme <strong>og</strong><br />

ikke kan tage sig sammen til at komme<br />

ud. Det er n<strong>og</strong>et, alle taler om: Det<br />

allersværeste er at gå i byen alene,<br />

når man i mange år har været vant til<br />

at følges med en anden,” siger Vibeke<br />

Mejer Jensen.<br />

Gruppens medlemmer mødes f.eks.<br />

om torsdagen til Ældre Sagens spisdig-glad<br />

arrangement <strong>og</strong> den efterfølgende<br />

underholdning. Man aftaler <strong>og</strong>så<br />

at mødes til koncerter, <strong>for</strong>edrag m.m.<br />

Trivselsaktiviteter kalder Vibeke Mejer<br />

Jensen det. Der skal være hygge <strong>og</strong><br />

tryghed <strong>for</strong>bundet med at komme væk<br />

hjemmefra. Samtidig opbygger man<br />

nye sociale netværk <strong>og</strong> får nye venner.<br />

Smerte uden ord<br />

”Jeg mener, at det eneste man ikke<br />

må gøre, er at putte sig. Jeg er selv et<br />

udadvendt menneske <strong>og</strong> taler åbent om<br />

det hele,” erklærer Grete Willumsen.<br />

På sin vis er hun undtagelsen, der<br />

bekræfter reglen. Mange mennesker<br />

går alene med deres sorg <strong>og</strong> ønsker<br />

ikke at belemre andre med deres<br />

smerte. Heller ikke deres børn.<br />

Selv om Ældre Sagens initiativ har<br />

været omtalt vidt <strong>og</strong> bredt, er der kun<br />

få sorgramte, som selv henvender sig.<br />

Det skyldes dels den førnævnte blufærdighed,<br />

dels at de typisk mister livslyst<br />

<strong>og</strong> initiativ. Faktisk kan en ægtefælles<br />

død virke ligeså traumatisk som<br />

overfald <strong>og</strong> naturkatastrofer. Mange<br />

rammes af posttraumatisk stresslidelse.<br />

Det viser de <strong>for</strong>eløbige resultater af en<br />

undersøgelse, som psykol<strong>og</strong> <strong>og</strong> ph.d<br />

studerende Maja O´Connor er i gang<br />

med ved Århus Universitet.<br />

”Der<strong>for</strong> er den store ud<strong>for</strong>dring at få<br />

kontakt med de <strong>efterladte</strong>. Der er brug<br />

<strong>for</strong> et offensivt oplysningsarbejde rettet<br />

mod hjemmehjælpere <strong>og</strong> læger,” mener<br />

Vibeke Mejer Jensen<br />

Vejledning til andre<br />

Projektperioden er ved at være<br />

afsluttet, <strong>og</strong> hun er nu i gang med at<br />

færdiggøre en rapport om <strong>for</strong>søget.<br />

Den skal samtidig fungere som en<br />

vejledning <strong>for</strong> frivillige, der gerne vil<br />

igangsætte n<strong>og</strong>et tilsvarende andre<br />

steder i landet. Sandsynligvis kommer<br />

vejledningen <strong>og</strong>så i pjece<strong>for</strong>m.<br />

Pjecen er finansieret af kommunen <strong>og</strong> trykt i 20.000 eksemplarer.<br />

Her præsenteres en række organisationer, herunder<br />

Ældre Sagen, samt deres tilbud til mennesker, der er ramt af<br />

sygdom <strong>og</strong> sorg. Det kan være selvhjælpsgrupper, <strong>for</strong>skellige<br />

<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> netværk m.m.<br />

Grete Willumsen er ved at genfinde sit gode humør.<br />

Som ung var hun sangerinde i Kay Abrahamsens<br />

operette-kompagni.<br />

Ældre Sagen i Århus vil meget gerne<br />

arbejde videre med sorg- <strong>og</strong> livsmodsgrupperne.<br />

Ifølge <strong>for</strong>manden Tove<br />

Jørvang vil man sandsynligvis søge om<br />

penge til at kunne <strong>for</strong>tsætte aktiviteten.<br />

Hvis det ikke lykkes, ser hun <strong>for</strong>skellige<br />

andre muligheder.<br />

”Måske kan sorggruppernes<br />

delvis finansieres gennem vores<br />

eget oplysnings<strong>for</strong>bund. N<strong>og</strong>et kan<br />

måske varetages af frivillige, som får<br />

undervisning af Vibeke,” siger hun.<br />

Et nyt initiativ er planlagt i denne<br />

<strong>for</strong>sommer. Det retter sig mod <strong>ældre</strong><br />

enlige mænd. Forskning har nemlig<br />

vist, at de er langt mere påvirket af<br />

en ægtefælles død end kvinder er.<br />

Aktiviteten kommer til at bestå af<br />

rundvisninger til byens seværdigheder<br />

efterfulgt af fælles spisning.<br />

Det vil d<strong>og</strong> ikke blive annonceret<br />

som et arrangement <strong>for</strong> ”<strong>ældre</strong> mænd<br />

i sorg.” Erfaringen fra et tidligere arrangement<br />

viser nemlig, at alene ordet<br />

sorg holder mange mennesker borte.<br />

<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 57


58 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong>


<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong> | 59


<strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

Ældre Sagen i Århus<br />

Vester Allé 8, 8000 Århus C<br />

www.aeldresagen.dk/aarhus<br />

60 | <strong>Sorg</strong>- <strong>og</strong> <strong>Livsmodsgrupper</strong> <strong>for</strong> <strong>ældre</strong> <strong>efterladte</strong><br />

Projektleder<br />

Vibeke Mejer Jensen<br />

August 2008<br />

Forsøgsprojektet er støttet af Socialministeriet <strong>og</strong> TrygFonden

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!