16. årgang • nr. 3 • september

xn..helsingrstift.hnb.dk

16. årgang • nr. 3 • september

16. årgang nr. 3 september oktober november 2011

Aktuel information om

Stiftsbladet

Helsingør Stift

3 Når det knirker

5 Den usynlige kirke

9 hkrb


Nyansatte

præster

Bo Sonn,

Ølstykke pastorat,

Frederikssund provsti

Jørgen Kvist Jensen,

Karlebo pastorat,

Fredensborg provsti

Detlef von Holst,

Sankt Olai pastorat,

Helsingør Domprovsti

Fratrådte

præster

Mette Møbjerg Madsen,

Ramløse-Annisse pastorat,

Frederiksværk provsti

Erik Kjær-Pedersen,

Brøndbyøster pastorat,

Glostrup provst

Forsidefoto:

Bynke Maibøll – www.bynke.dk

Forsidefoto nr. 2 ∙ juni ∙ juli ∙ august 2011:

Bynke MMaibøll

Rebecca Rudd

Se mig!

At iscenesætte sig selv, er udfordringen

i disse tider, hvor

man let eksponeres alle vegne.

De sociale netværk, reality-tv

og de allestedsnærværende

nyhedsmedier gør, at

det ikke så meget handler om,

hvordan man bliver kendt, som

om hvad man vil være kendt for.

Biskoppen skriver om sommerens tragedie, hvor det

lykkedes en mand at synliggøre sig selv og sine vanvittige

ideer, på bekostning af et ufatteligt og meningsløst

tab af liv. Læs side 2

I den mere rolige ende af synlighedsdebatten, lyder

den stadige opfordring til kirken: Vær dog lidt mere

synlig! Al denne snak om synlighed får Torben Bramming

til at spænde hanen på sin pistol. Han skyder

dog kun med ord. Læs den kradse pen, side 5

PRÆDIKENENS TEOLOGI

Internationalt åbningsseminar for Center for

Kirkeforskning, Teologisk fakultet, 5. okt. kl.

10.00-16.30

Program:

Professor Dr. George Pattison,

University of Oxford og Christ

Church, adjungeret professor i

systematisk teologi ved Det

Teologiske Fakultet: Preaching as Sacrament

Hør mig!

At få sat fokus på dårlige kommunikationsvaner kan

være yderst gavnligt, ikke alene for kirken, men også

for ægtepar hvor forholdet knager. Amalie er uddannet

PREP-vejleder, og jeg tog en snak med hende

om, hvorvidt kirken skal blande sig folks private problemer?

Og om hvad PREP betyder? Læs side 3

Et af kirkens mere populære tiltag i de seneste år, har

været tilbuddet om Babysalmesang. Men hvornår giver

babypludder og kulørte bamser mening i kirkerummet?

Pernille Nærvig skriver om, hvad der efter

hendes mening skal til. Læs side 10

Og også denne gang har stiftsbladet et hav af tilbud

om kurser og inspirationsdage til stiftets præster, ansatte

og rådsmedlemmer. Kig i kalenderen, side 14-16

God fornøjelse med sensommerens stiftsblad

Redaktøren

At sætte ordet i sving, og skabe grobund for evangeliet, uden at tabe den hellige, almindelig og usynlige

kirke af syne, er en udfordring, også for redaktøren af herværende blad.

Respons ved professor dr. theol. Arne Grøn og ph.d.studerende,

cand. theol. Marlene Ringgard Lorensen.

Professor, Dr. Alexander Deeg, Lehrstuhl für Praktische

Theologie, Leipzig: Disruption, initation, and staging.

The theological challenge of Christian preaching.

Respons og second opinion ved lektor, dr. theol. Bent

Flemming Nielsen.

Fri debat på dansk/engelsk om prædikenens vilkår,

teologiske egenart og opgave i folkekirken i dag, indledt

af sognepræst, lærer i homiletik ved Pastoralseminariet

i København, Jan Sievert Asmussen.


»Vi bærer vor sorg

ind i kirkens rum«

»Vi bærer vor sorg ind i kirkens rum«. Sådan

sagde Oslos biskop ved mindegudstjenesten i

Oslo domkirke ved den ubegribelige tragedie,

som ramte Norge en lang fredag i juli. Vi blev

stille og afmægtige, da omfanget af den frygtelige

handling tikkede ind på alverdens nyhedsbureauer.

Hvad stiller vi op? Hvor går vi hen,

når »grundvoldene vakler« for os?

Når livet gør ondt, så ved vi instinktivt, hvor vi

skal gå hen. Vi går til kirken. Det hus, som ligger

der, – huset som ofte overses, som kan bagatelliseres,

det er i den situation det eneste sted at

gå hen. Spontant forventer vi, at der her er et

rum for os, når alle andre rum er blevet for små,

for trange og for smertefulde. Kirkens rum, som

har stået iblandt os skandinaver i mere end tusinde

år, åbner sig igen for os. Kun her kan vi

holde ud at være med det liv, som er så uforudsigeligt.

Den ene dag så ubegribeligt smukt. Den næste

så ulideligt smertefuldt.

KIRKENS RUM ÅBNER SIG

Når ordene ikke mere rækker, når stemmen bliver

hæs og svag, når der ikke er mere meningsfuldt

at sige, så kan det ske, at kirkens rum åbner

sig. Da kan det hænde, at gamle stærke ord,

som vi næsten ikke mere troede havde noget at

sige, viser en bærekraft og en styrke, som holder

os oppe. Hvor vi ellers bildte os ind, at det var

os, der skulle mestre og bære ordene. Da kan et

ungt menneske, der kommer fra den mest dramatiske

begivenhed i sit liv, lægge røst til de

gamle ord fra en Davidssalme.

Således som det skete i Oslos domkirke, da en af

de unge, der havde gennemlevet mareridtet på

Utøya, stilfærdigt læste de gamle ord: Herren

bevare din udgang og din indgang fra nu og til

evig tid! Og ordene blev virkelige, mere ægte,

mere sande end alt det, vi selv kan diske op

med. Det synes så uendeligt småt, men det er

altid noget stort, når mennesker samles for at

dele og bære sorgen sammen.

Men den onde drage

har kongens ansigt. Det

onde er ikke blot de andre

eller den anden.

I Oslo domkirke sad de høj og lav, konge og borger,

til mindegudstjeneste efter den voldsomme

tragedie. I forfærdelsen stilles vi lige, lige for

Gud og derfor også lige for hinanden.

DET ONDE ER OGSÅ OS SELV

I Helsingør domkirke er der fl ere steder et billede

af kirkens navngiver, den norske helgenkonge

Olav. Han ses som den vældige krigerkonge,

der med sværdet udryddede hedenskabet

og indførte kristendommen. Med magt og

vælde – ja, men ser man godt efter, så sker der

ikke en glorifi cering af kongen i Olai kirke. Kongen

er ganske vist afbilledet som en vældig kriger,

der tramper det onde ned, det onde i form

Af biskop Lise-Lotte Rebel

af en drage. Men den onde drage har kongens

ansigt. Det onde er ikke blot de andre eller den

anden. Det onde er også kongen selv.

Sådan er kirkens rum. Det er det rum, hvor vi

kommer som dem, vi hver især er, ingen af os

uden skyld, ingen af os med rene hænder. Vi

kommer ikke for at få medhold i vor berettigede

harme eller vrede. Ikke for at få en politisk peptalk

om, hvad vi bør eller burde gøre. Men vi

kommer i vor tomhed med vore åbne, ubesvarede

spørgsmål for at høre om ham, der kan

rumme selv os: Den korsfæstede og opstandne

herre, som kender til hele vort menneskeliv.

Selv der, hvor menneskets råb lyder: Min Gud

min Gud, hvorfor har du forladt mig?

Kirkens Herre, Jesus Kristus, gennemlevede

hele vort menneskeliv fra krybbe til kors. Han

kender og deler råbet fra smertens mørke med

os.

Derfor bærer vi vor sorg ind i kirkens rum.

3


Interview med sognepræst Amalie Nørgaard

Ranthje af Rebecca Rudd

Jeg mødes med Amalie Nørgaard Rathje på en

trendy fortovscafe på Østerbro. Her er fyldt

med barnevogne og hylende unger. Vi sættes os

ved en af de rød-hvid ternede duge og kigger på

hinanden. Er her for meget larm?

Det er typisk for kvarteret, at de unge familier

fylder meget i gadebilledet. Fædre haster forbi

med farvestrålende klapvogne, mødre jonglerer

med suttefl asker og café latte, mens snakken

går.

Amalie er sognepræst i Farum Sogn og har desuden

efteruddannet sig som PREP-vejleder hos

Center for Familieudvikling, hvor hun også har

fungeret som vejleder. Hun har gjort PREPkurset

til ét af kirkens mange tilbud til sognets

familier.

Kirken og de

knirkende

»D »Det var ret forskellige par, der meldte sig

til det første kursus« fortæller Amalie. »De

var va både håndværkere, skolelærere og akademikere,

de nogle i klassiske kernefamilier,

andre an a i sammenbragte familier, og aldersmæssigt

m var de mellem 30 og 50 år gamle.

Sådan S set ret forskellige mennesker, men

med m det samme udgangspunkt. At de gerne

n ville prioritere fem aftener i løbet af foråret

å med hinanden for forholdets skyld«.

»Man får dog ikke

opskriften på et perfekt

og problemfrit forhold –

for det fi ndes ikke«.

»Og ingen af forholdene var mere konfl iktramte

end, hvad der er normalt. En vigtig indsigt i

PREP er, at alle normale forhold er præget af

konfl ikter og uenigheder og er et stadigt arbejde.

På et kursus får man indsigt i nogle af de

mønstre, der går igen, og bliver på den måde

bedre til at tackle konfl ikter sammen. Man får

dog ikke opskriften på et perfekt og problemfrit

forhold – for det fi ndes ikke«.

»Hvordan foregår et PREP-kursus?«

»Et PREP-kursus er bygget op som undervisning

med individuelle parsamtaler. Det er på

ingen måde som i gruppeterapi, hvor man skal

fortælle de andre på holdet om sig selv. Kun vejlederen

får indblik i forholdets tilstand, og kun

hvis parret ønsker vejledning«. forklarer Amalie,

mens vores kaffe bliver serveret.

»Undervisningen er baseret på amerikansk

forskning og kognitiv psykologi. I den første

halvdel af kurset får man indblik i hvilke kommunikationsmønstre,

der kan være med til at

nedbryde forhold, og dette punkt er ofte en

øjenåbner. Den sidste halvdel af kurset er undervisning

i de ting, der er med til at opbygge et

forhold, og her handler det meget om at italesætte

bestemte værdier«.

»Hvorfor syntes du at det er kirkens opgave

at holde sådanne kurser?« spørger

jeg Amalie.

»Jeg ser undervisningen i PREP som en diakonal

opgave, der har fl ere aspekter«, svarer hun.

Og forklarer: »I kirken har vi tradition for at

støtte de svageste i samfundet. De svageste udgøres

af mange forskellige grupper, og en af

dem er børn, som lever i spændingsfyldte familier.

Et PREP-kursus er en håndsrækning til

disse børn og deres forældre, en mulighed for

bedre rammer for et familieliv«.

»Og hvor pokker skulle

vi tale om disse ting, hvis

ikke i kirken?«.

Omkring 15.000 par skilles hvert år, og det betyder

at godt 20.000 børn rammes hvert år af

skilsmisse.

»Det er ikke sådan, at PREP er imod skilsmisser

– nogle gange er det simpelthen det, der skal

til«, siger Amalie. »PREP er både for folk, der

ser det livslange forhold som en værdi, eller som


ægteskaber

savner redskaber til at skilles i god ro og orden«.

»Men et PREP-kursus er også et godt forum at

tage nogle værdimæssige og eksistentielle diskussioner

med sig selv og sin partner og med

mig som præst«, siger Amalie endvidere. »Konceptet

rummer mulighed for at sætte ord på etiske

temaer som kærlighed, næsten, forpligtelse,

tilgivelse, sorg, lidelse«.

»Og hvor pokker skulle vi tale om disse ting,

hvis ikke i kirken?« fortsætter Amalie indtrængende.

»Det er emner, der fylder meget i mange

familier, også for dem, som måske ikke kommer

i kirken. Her får jeg som præst en mulighed for

at tilbyde noget værdifuldt og i mine øjne anderledes

i forhold til, hvordan psykologer og NLPterapeuter

arbejder«.

»Rummet var præget

af dyb koncentration,

intensitet og alvor«.

»PREP er på en måde en modkultur til vores

brug-og-smid-væk mentalitet, som gælder alle

områder i det moderne liv – også kærlighedslivet.

Man får sat fokus på værdien af et livsvidne,

og ser på hvilke krav, forventninger og fordomme,

vi møder hinanden med«.

»Det minder mig om det kristne vielsesritual?«

»Ja netop, PREP-kurset bliver i mine hænder til

en praktisk bearbejdelse af ordene: vil du elske

og ære i medgang og modgang? Hvad de ord be-

tyder rent praktisk – det arbejder vi helt konkret

med«.

»For kærligheden koster. Vil man bevare kærligheden

i et livslangt forhold, må man ofre sig

og give afkald på sig selv mange gange. Det er

svært, og særligt i dag, hvor vi bombarderes

med romantiske og idylliske idealer kombineret

med individets stærke rettighedstænkning«.

Amalie giver et eksempel: »En kvinde på kurset,

spurgte mig, hvor længe man egentligt skulle

nøjes – nøjes med en partner, der ikke gad noget,

var doven, pirrelig og uengageret. Det havde

jeg ikke noget svar på, for nogle gange må det

selvfølgelig være nok. Men jeg sagde til hende,

at for mig var det personligt en stor tryghed at

vide, at min mand har lovet mig, at han vil nøjes.

Nøjes med mig – også når jeg er kedelig,

doven og uduelig, for det er jeg nemlig indimellem«.

»Men kommer der ikke ting op i sådan

et forløb, der kan være svære at håndtere?«

»Jo, meningen er jo, at de par, der deltager, skal

være nogenlunde psykisk stabile, og ikke slås

med dybereliggende problemer. Det skal man

være meget tydelig omkring. Nogle par får den

indsigt, at de faktisk har dybereliggende problemer–

og den indsigt kan sparke dem i gang med

et egentligt terapeutisk forløb i en anden sammenhæng,

og det ser jeg som noget positivt«.

»Det var noget helt særligt at undervise de første

kursister. Rummet var præget af dyb koncentration,

intensitet og alvor. Vi vidste alle

sammen, at det her handlede om noget af det

Hos center for familieudvikling kan man læse

om de forskellige muligheder omkring PREPkurser.

www.familieudvikling.dk

allervigtigste i vores liv«, afslutter Amalie og må

skæve til uret. Der skal hentes barn. Udfl ytterbørnehavens

bus ankommer om 10 minutter,

og det er barnets 2. dag med bussen. Bare det nu

er gået godt.

INFO

Center for familieudvikling uddanner

PREP-kursusledere i Danmark og afholder

PREP-kurser for par. Centeret er støttet af

Familiestyrelsen, og par med børn under

18 år kan modtage tilskud til at komme på

kursus. Center for familieudvikling ledes af

psykolog Annette Due Madsen, og teamet

af undervisere består hovedsageligt af

psykologer.

Det koster 12.800,- kr. at blive uddannet

certifi ceret PREP-kursus leder.

INFO

PREP er forkortelse af Prevention and

Relationship Enhancement Program.

Frit oversat til dansk: Praktiske Redskaber

til et Engageret Parforhold.

Et PREP-kursus er et kursus i kommunikation

og konfl ikthåndtering målrettet parforholdet.

Mange par oplever efter nogle

år at komme ind i en negativ spiral, hvor

hverdagsstress og manglende nærvær

skaber utryghed i familien og parforholdet,

som i sidste ende kan føre til skilsmisse.

Et PREP-kursus kan være med til at

forebygge den negative spiral.

5


Om synlighed i kirken som

det store problem i en usynlig

hellig almindelig kirke

Af Torben Bramming, sognepræst

i Ribe domkirke og Seem kirke

DEN KRADSE PEN Kirken skal være synlig,

mere synlig, end

den var før. Det gælder

på alle områder.

Menighedsrådene skal

afholde et møde, hvor

det fortæller om sine

meritter og visioner.

Menighedsrådene oversvømmes af papir, så

man fra myndighederne kan se og gøre kirkens

økonomi og forbrug synligt.

Kirkerne skal være

ligeså fulde som studiet i

et underholdningsprogram

i TV 2...”

Man forsøger på stifts- og provstiniveau at gøre

kirkens visioner og målsætninger synlige.

Kirken skal spille en større rolle på det sociale

område, så den bliver mere synlig. Kirken skal

have et organ, en synode, der kan tale på kirkens

vegne, så den kan blive mere synlig, og politikere,

journalister og andre betydningsfulde

mennesker tager den mere alvorlig.

Kirken skal også være mere synlig på nettet og

på Facebook, hvor de unge er, for ellers ser de

den ikke.

EN OND DRØM

Det går som en ond drøm igennem alle forpinte

kirkefolks nattesøvn, at kirken skal være synlig

for at komme til at betyde mere, fylde mere og

vinde fl ere ind til kirkelige arrangementer, få

fl ere til at gå i kirke og gøre samfundet

bedre, få dem til at forstå det kristne budskab

i en moderne tid, hvor de har vendt

det ryggen.

Kirkerne skal være ligeså fulde som studiet

i et underholdningsprogram i TV 2,

og deltagerne skal grine og klappe ligeså

meget i gudstjenesten som til »Hvem vil

være millionær«, for ellers taber vi folk til

andre dele af underholdningsbranchen.

Præsten skal være en slags blanding mellem

en entertainer og psykolog med gennemslagskraft

i medierne og blandt alle

unge, villig til mængder af tiltag, som gør

kirken synlig, som man kan se i mange

opslag om præstestillinger, som menighedsråd

laver rundt om i landet.

Det er en mærkelig trend, som i hvert fald

ikke kommer fra kristendommen, hvor

Kristus siger: lad ikke din venstre hånd

vide, hvad din højre gør; hvis du vil bede,

så gå ind i dit lønkammer, og luk din dør,

og bed til din far, som er i det skjulte –

gør ikke som de hykleriske farisæere, der

gør alt for at blive synlige i deres tro, står

på gadehjørner og beder, og når de giver

og gør noget, er de sikre på, at det bliver

set af mange. Som Jesus siger: de har allerede

fået deres løn her på jorden.

»GODMORGEN, PRÆST«

Hvad skal vi så, alle os døbte, der tilhører

den hellige almindelige kirke, der her hos

os for 80%'s vedkommende hedder Folkekirken?

Hver morgen skal du, som er døbt, mens

du sætter håret foran spejlet, se ind i det

og sige: »God morgen, præst«.


Men så er det jo, at man skal på arbejde eller i

skole, og så har man ikke tid til at studere den

hellige skrift eller andre sager, som man burde

gøre.

Ja, nogle gange har man endda så travlt, man

ikke kommer i kirken, og det er jo slemt, når

præster glemmer det. For gudstjenesten om

søndagen kræver, at præsten er der.

Men vi skal også

være klar over, at vi er

almindelige præster alle

sammen og forkynder vores

præst ikke evangeliet, men

en anden religion, så må

han eller hun bare tilbage

og være taxichauffør,

slangetæmmer eller

bankdirektør igen.

BOGANBEFALING

POPULÆRE PRÆDIKENER

Det er sjældent at en prædikensamling opnår at

blive anmeldt i landets store formiddagsaviser,

men samlingen »En åben dør/Hvide marker«

af Johannes H. Christensen fi k ikke alene gode

anmeldelser i bl.a. Jyllandsposten (hvor den

tidligere sognepræst i Skovshoved selv er anmelder),

men også anmeldelse og et helsidesinterview

i Politiken.

Johannes H. Christensen er kendt for sit indgående

kendskab til fi lm og litteratur, men også

for sine skarpe holdninger, der leveres uden

skåneærmer. I interviewet i Politiken karakteriserer

han det kirkelige landskab på fl g. måde:

»Det danske kirkelige landskab kan inddeles i

tre. Det ene er Indre Mission. De lever så at sige

Derfor er det sådan i Danmark, at præsterne

ude på det almindelige arbejdsmarked har fået

den ide at ansætte en præst, der er særlig ved, at

hun eller han på fuldtid gør det, som alle burde

gøre: studere Bibelen, Ny Testamente på græsk

og Gammel Testamente på hebraisk.

Så kan ingen bilde nogen noget ind, for hvad vi

ved om Gud kommer derfra.

Det er det lerkar eller de klude, som vores Gud

er svøbt i. Hvad Kristus siger, og hvordan han

viser os Gud, det ved vi derfra.

Da de almindelige præster heller ikke har tid til

at holde gudstjeneste med alt, hvad dertil hører:

prædiken, dåb, nadver, konfi rmation, og heller

ikke til vielser og begravelser, så er det, at fl ere

går sammen om at fi nde en, som har tid og endda

har studeret Guds ord fl ittigt.

Men vi skal også være klar over, at vi er almindelige

præster alle sammen og forkynder vores

præst ikke evangeliet, men en anden religion, så

må han eller hun bare tilbage og være taxichauffør,

slangetæmmer eller bankdirektør igen.

deres eget liv. Inden i samfundet, men også i en

vis forstand uden for det. Så er der Tidehverv

(Søren Krarup m.fl ., red.). De lever deres liv i et

frontalt angreb på samfundet. Og så er der

grundtvigianerne. De vil så gerne please de kulturradikale!

De vil så gerne anerkendes og vise,

at man godt kan være sjov og have progressive

meninger, selv om man er præst og kristen«.

Prædikensamlingen giver stof til eftertanke, og

mange gode parallelfortællinger hentet fra historiens,

fi lmen og litteraturens verden.

VILDSPOR

For vores kirke vokser fra neden, magten og retten

til at lave en kirke kommer fra alle almindelige

præster. Det er alle døbte, der er kirken.

Sognepræsterne, provsterne og biskopperne er

godt nok specielle, men de er det kun, fordi alle

almindelige præster har sagt, de skulle være det.

De har ingen særlig autoritet, de har ikke nogen

særviden om kristendommen, de er ikke mere

hellige end enhver anden folkekirkedansker.

Derfor skal hverken de eller menighedsrådet

være særlig hellige eller synlige.

Hvem der indgår i den sande kirke, ved kun

Gud, og den ukristelige trend til, at alt skal være

synligt, leder os på vildspor i Folkekirken. Væk

fra studiet af Skriften, som er de ganske vist

gamle klude, som Kristus er gemt i, men stadigvæk

de eneste vi har, og som alle almindelige

præster er forpligtet på at studere fl ittigt.

Folkekirken skal derfor ikke udvikle sig til en

bod på loppemarkedet med en særlig talentfuld

udråber af varerne, som trenden er nu.

Johannes H. Christensen: »En åben dør/Hvide marker«

Prædikener til hver eneste søn- og helligdag efter første og anden teksterække,

2 bind a hver 448 sider. People's Press 2011

7


FILMANBEFALINGER

Gabrielprisen

2011: EN GANSKE RAR

MAND

Hans Petter Molands

fi lm om fristelse i rå

mængder.

Landsforeningens fi lmpris, er blevet uddelt siden 2003. Prisen støttes af

forskellige kirkelige organisationer.

En jury på 8 medlemmer fra både kirkens og fi lmens verden udpeger vinderfi

lmen blandt nordiske fi lm, der har haft premiere i en dansk biograf.

I forbindelse med uddelingen af prisen udarbejdes der undervisningsmate-

riale.

2009: DE USYNLIGE

Den norske instruktør

stærke fi lm De usynlige

med danske Trine Dyrholm

i hovedrollen. Menneskelige

skæbner rulles

op i en indfølte og vedkommende

form.

2010: 20 010:

SUPERBROR

SU

Birger Bi Larsens

underholdende

u

og tankevækkende

k børne-

fi lm Superbror.

2008: 2 KARLAS KABALE

Karlas K Kabale, der er instrueret

s af Charlotte Sachs

Bostrup, B skildrer både

børns b og voksnes længsel

efter e den perfekte, vidunderlige.

d

2007: DRØMMEN

En kompromisløs og fængende

fi lm om enerens

kamp mod systemet og

om drømmen om frihed,

lighed og retfærdighed.

Instruktør Niels Oplev.

2005: ONDSKAB

Mikael Håfströms fi lmatisering

af Jan Guillous erindringsroman

fra tiden på

en benhård kostskole.

2003: MANDEN UDEN

FORTID

»Manden uden fortid« af

Aki Kaurismäki.

2006: 2 ADAMS ÆBLER

Her H sættes det, med Jobs

bog b som klangbund, på

spidsen: s hvad er godt eller

ondt, o og hvem handler i

det d godes eller det ondes

tjeneste? t

2004: 20 FORBRYDELSER

RBRYDELSER

Filmen Fi er en usædvanlig

fremstilling fr af et usædvanligt

lig miljø - dets indre liv og

dets de samspil med omverdenen.

n Instruktør Annette K.

Olesen. O

NÅR MENIGHEDEN

SKAL I BIFFEN

Af Caja Winterø, Slangerup sogn

Det er ingen selvfølge, at en lille by og et

lokalsamfund har sin egen biograf. Men

det er et stort gode, når det er tilfældet

som i Slangerup. Biografen drives som en

foreningsbiograf af aktive, ulønnede og

fi lminteresserede mennesker, og både

bygningen og driften afspejler også, at der

hersker en stor lokalpatriotisk følelse i

byen og hos dens indbyggere.

Så det er og har været et stort privilegium

for kirken at have et samarbejde med biografen,

særligt i de 3-4 forgangne år, hvor

kirken har været uden menighedshus. For

derigennem er samarbejdet blevet styrket,

og biografen har »lagt hus« til adskillige

sognearrangementer.

Vi har omkring 100 konfi rmander ad gangen,

og de kan mageligt være i biografen

med 150 siddepladser, og det har vi benyttet

os af indtil fl ere gange i forbindelse

med konfi rmanddage i kirken.

Der har været adskillige aftenarrangementer,

et af de mest velbesøgte var til

fi lmen »To verdener«, hvor folk blev længe

efter fi lmens slutning til debat. Vi har

vist Lutherfi lmen, samt bl.a. »The Monastery«

– Hr. Vig og nonnen – om den aldrende

teolog Jørgen Laursen Vig, hvis

livsdrøm var at lave et russisk-ortodoks

kloster i det gamle slot Hesbjerg på Fyn.

Og vi har haft en kavalkade af svenske fi lm

samt August-fi lmen »Jerusalem«, og den

næste, vi skal se, er »Guder og mænd«.

Arrangementet annonceres i fællesskab

mellem kirke og biograf. En forestilling

koster ca. 2500 kr. og folk/menigheden

inviteres vederlagsfrit til fi lmaften med

efterfølgende debat. Der serveres kaffe og

the, og en enkelt gang bød vi på et glas vin.

Et nyt sognehus står for indvielse i Slangerup,

men samarbejdet og – kan man

sige – denne form for sognearrangementer,

vil vi fortsætte med.


hkrb

Et par uger før jazzfestivalen for alvor blev skudt

i gang, holdt man i Messiaskirken i Charlottenlund

en meget speciel koncert med en håndfuld

dygtige jazzmusikere, og kirkens præst, Kristian

Høeg ved mikrofonen.

Mens præsten messede og sang de gamle smukke

profettekster på hebraisk, fi k komponisten

Katrine Suwalski og hendes kvintet, sammen

med gæstesaxofonisten John Tchicai, det hele

til at gå op i en højere musikalsk helhed.

Kristian Høeg messer Ezekiel på hebraisk.

Ved at lytte til optagelser fra den jødiske bønnesang,

der blomstrede mellem de to verdenskrige,

blev Suwalski og Høeg inspireret af de

særprægede tonearter og kraftfulde udtryk til et

samarbejde om en komposition, hvor Suwalski

skrev ny musik til udvalgte tekster.

Søndag 20. november gentages koncerten

i Messiaskirken kl. 16. Ved samme

lejlighed liveoptages koncerten til udgivelse

i 2012.

UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSEN

»Navnet Berakah er hebraisk for velsignelse.

Det er det stadige omkvæd i den

første skabelsesberetning i Genesis, at

Gud velsigner det skabte. Det bliver kaldt

frem til væren, idet Skaberen nævner det

ved navn. Tidligt i jødisk tradition blev det

opfattet således, at Gud sang den skabte

verden frem. Hver gang mennesket lovpriser

Gud, løsnes sangen, Gud selv har

plantet dybt i det skabte. Menneskets

kreativitet udfolder sig ved at improvisere

videre på de motiver, Gud har givet.

Denne kreative frihed kommer til udtryk i

synagogens bønnetradition, hvor kantoren

improviserer over motiver. Parallellen til

jazz er påfaldende, hvor der improviseres

over riffs«.

Der blev båret albaer og en særlig rumænsk messehagel, dog kun som kostumer.

Komponisten Katrine Suwalski på saxofon.

9


Babyer og salmer

Af Pernille Nærvig Petersen, religionspædagogisk

konsulent

Babysalmesang er en af folkekirkens publikumssucceser.

Mange kirker i Helsingør Stift

tilbyder babysalmesang – og mange overvejer

at begynde at tilbyde babysalmesang. Og det er

der gode grunde til.

EN INDGANG TIL KIRKEN

Babysalmesang kan ses som dåbsoplæring og er

en fantastisk mulighed for at give små børn og

deres familier et forhold til kirken. Babysalmesang

passer godt ind i forældrenes hverdag,

mens de er på barsel, og er en mulighed at få

nogle gode oplevelser sammen. Ofte kommer

forældrene ikke primært, fordi det foregår i kirken,

men fordi de gerne vil lave noget med deres

børn. Men babysalmesang åbner kirken for

dem og kan betyde, at de senere fortsætter med

at være en del af kirkens liv f.eks. børnefamiliegudstjenester.

Mange steder oplever præsten, at

forældre, der ikke har taget stilling til, om deres

barn skal døbes, efter nogle gange til babysalmesang

vil tale med præsten om dåb.

EN INDGANG TIL SALMER OG MUSIK

Babysalmesang giver børnene et umiddelbart

forhold til nogle af de kristne kernesalmer.

Forskning viser, at de salmer og sange, man læ-

rer som helt lille, lagrer sig i hjernen. Salmernes

melodier lagres hos barnet og kobles med stemningen

af tryghed og samvær. En mor fra et

hold, fortalte glad, hvordan hun havde været på

biblioteket og låne en CD med salmer, som hele

familien lyttede til. Det var tydeligt, at babyen

holdt af salmen »I østen stiger solen op«, og de

lidt større søskende var begyndt at forlange salmer

til godnatsang og sang selv med.

Ikke kun babyerne får noget ud af babysalmesang.

Det kan som det ses i eksemplet ovenfor

give noget til hele familien. Også den voksne, der

er med barnet til babysalmesang, kan blive mindet

om nogle af ’deres’ gamle salmer igen, som

moren, der fandt sine gamle konfi rmationssalmer

frem og spurgte om vi kunne synge og danse dem.

HVAD VIL VI I VORES KIRKE MED

BABYSALMESANG?

Der er forskellige overvejelser, som det kan

være godt at tænke igennem i planlægningen af

babysalmesang.

»Babysalmesang er andet og mere end babyrytmik.

Det er og skal være en del af kirkens liv«.

siger Tina Brixtofte Andersen, der arbejder som

religionspædagogisk konsulent i Aarhus Stift,

og blandt andet undersøger mulighederne for at

knytte en tættere kontakt mellem den lokale

kirke og sognets børnefamilier.

»Derfor skal præsten være med til babysalmesang

og den uformelle snak over kaffen. Der bliver

stillet andre spørgsmål til præsten end til

musikpædagogen, og præsten kan i samtalen

være med til at bygge bro til kirke og kristendom.

Præsten er også den, de møder i kirken

ved andre lejligheder til dåb, konfi rmation, vielse,

begravelser m.m. Præstens rolle hænger

tæt sammen med alle ritualerne, som er det,

mennesker møder, når de kommer i kirke. Derfor

er det vigtigt, at præsten bliver den primære

kontakt til babysalmesang – også i forhold til

tilmelding og spørgsmål – fordi mødrene/fædrene

oplever at »gå i kirke«, når de er i kirken

sammen med præsten. Når præsten er med, åbner

babysalmesang for kontakten til kirken og

dens ritualer på en helt anden måde, end hvis

undervisningen varetages af en musikpædagog.

Vi kan ikke udlicitere kirkens sammenhæng og

funktion til timelønnede«.


HVORDAN OG HVORNÅR?

Babysalmesang foregår efter forskellige

modeller: Et fast hold med tilmelding,

hvor man mødes 10-12 gange á 45 minutter.

Eller et mere åbent hold, hvor man

løbende tilbyder 45 minutters babysalmesang

på et fast tidspunkt hver uge, og

alle kan komme uden tilmelding. Begge

modeller kan kombineres med kaffe/te og

brød enten før eller efter. Det veksler, om

der tages penge for deltagelse.

Et hold med tilmelding kan give en større

fortrolighed mellem de voksne, men kan

også betyde, at man må sige nej til nogle.

Et åbent hold betyder, at alle kan være

med, men kan også være mere kaotisk,

hvis der kommer mange, og et åbent hold

giver ikke nødvendigvis den samme kontinuitet

i forløbet.

Det er svært at fastlægge det bedste tidspunkt

for babysalmesang. Babyerne har

sjældent en regelmæssig rytme mht. sovetider

– og i hvert fald ikke den samme

– men formiddage er generelt bedst, så

det ikke kommer i konfl ikt med ældre søskende,

der skal hentes i institution. Det

kan betale sig at undersøge, om der lokalt

er andre tiltag for babyer og i givet

fald lægge babysalmesang på andre tidspunkter

for at undgå konkurrence.

HVEM SKAL UNDERVISE?

Der udbydes kurser i at lede babysalmesang

over 6 uger med fi re lektioner om

ugen, hvor organister, præster, sognemedhjælpere

eller kirkesangere kan deltage.

På disse kurser læres både teori, praksis,

tilrettelæggelse m.v. Der er endvidere udgivet

gode materialer til babysalmesang.

I nogle kirker betaler man en professionel

musikpædagog fra Musikkonservatoriet til

at lede babysalmesang. Tina Brixtofte Andersen

(se artikel) påpeger en fare for at

babysalmesang kan miste sammenhængen

med resten af kirken, hvis undervisningen

varetages alene af en timelønnet.

Nogle steder har man gode erfaringer

med to undervisere, både til at synge og

huske tekster og til at pakke rekvisitter

frem og tilbage.

Sjællands Kirkemusik Skole,

www.sjkms.dk tilbyder bl.a.

kurser i ledelse af babysalmesang.

Er der plads til unge i kirken?

Af Mette Frid Darré, Kirkepilotsekretær

Unge har mange ideer og et stort potentiale

for at udvikle gudstjenester og

events. SUK, Samtaleforum Unge og Kirke,

arrangerer i samarbejde med Brorsons

Kirke, Kirkepilotkursus i København

den 28.-30. oktober 2011 for unge

mellem 16- 25 år.

Unge er kirkens fremtidige kirkegængere og

derfor en vigtig ressource for menigheden, menighedsrådet

og præsterne. Det er derfor vigtigt,

at de unge opfordres og støttes af deres

lokale kirke eller forening til at tænke kreativt

og gentænke deres opfattelse af, hvad der kan

lade sig gøre i en kirke. Kirkepilotuddannelsen

har siden 2004 uddannet 100 kirkepiloter. De

har blandt andet afprøvet; rock- og hånd-

boldgudstjenester, natkirke og cafeer i deres

lokale kirke.

I efteråret rejser unge igen til København fra

hele landet for at udvikle og afprøve deres

egne ideer omkring et kirkelig arrangement

eller en event, de kan tage med hjem til deres

sogn, forening eller provsti. I projektweekenden

får de unge mulighed for at gennemarbejde

deres ideer, og får redskaber og inspiration

fra et professionelt team, så de besidder de

bedst mulige redskaber til at skabe et projekt

fra bunden.

Kirkepiloterne modtager i kursusweekenden

udannelse i: Projektledelse, PR, kreativ idéudvikling

og får inspiration gennem foredrag om

teatersport, frivillighed og iværksættelse.

Læs mere om SUK og kirkepilotkurset

på www.ungeogkirke.dk

11


STUDIETUR

Besøg Tanzania – februar 2013

Menighedsrødder, sognemedhjælpere, skole-kirke-konsulenter og præster tilbydes en enestående

mulighed for et møde med en afrikansk kirke helt nede ved græsrødderne.

Af Ida Kongsbak

»Vi følte os aldrig som turister. Altid blev vi

budt velkommen som kære gæster!« Sådan lød

det gang på gang, da en gruppe på 16 fra Rødovre-Hvidovre

provsti var på studietur til Karagwe

stift i det Nord-vestligste hjørne af Tanzania –

Karagwe stift er en af Danmissions samarbejdskirker

– i efteråret 2010.

I Rødovre-Hvidovre provsti er 6 af provstiets 8

sogne i gang med at samle ind til et udviklingsprojekt

i Karagwe via Danmission. Her ønskede

man ikke bare at skulle samle ind, men ville

gerne vide mere om, hvad det er, der samles ind

til. Derfor blev turen arrangeret. En anden årsag

til at interessere sig for netop Tanzanias

kirke er, at det i disse år er kirkerne i bl.a. Afrika,

der vokser, mens de i Europa skrumper ind.

For alle, der var med på turen, blev det en unik

og meget lærerig oplevelse. Det var enestående

at komme som gæster og blive modtaget i

mange forskellige Tanzanianske hjem. Vi var

på besøg i lerhytter, hvor vi blev beværtede,

mens vi sad i hø på gulvet, og vi var i fi nere

hjem med kæmpe lænestole og sofaer! Vi var

til søndagsgudstjeneste, hvor vi sad på stole,

mens alle andre i kirken sad i hø på gulvet.

Men hvor kirken var fyldt med mennesker – så

fyldt, at de også stod udenfor, for at få del i

gudstjenesten.

Tur-deltagerne boede på gæstehuse med elektricitet,

men der var også overnatninger på steder,

hvor de ikke havde elektricitet endnu. Vi besøgte

forskellige skoler, et hospital, og vi oplevede,

hvordan der arbejdes med det projekt, der støttes

af Danmission. Vi mødte udsendte missionærer.

Over alt blev vi modtaget med enorm stor gæstfrihed.

Vi blev bogstaveligt modtaget med sang

og dans og gaver. Vi måtte ofte undre os over,

hvor folk fi k livsmodet fra, for vi syntes deres

hverdag er utrolig barsk!

Vi planlægger en lignende tur for deltagere fra

hele Helsingør stift, februar 2013 uge 7 og 8.

I samarbejde med Danmission fi nder vi et projekt,

vi gerne vil være med til at støtte – gerne

noget med børn og uddannelse!

Pris for turen ca. 15.000 kr. –inklusiv en safaritur,

så vi får oplevet lidt af Afrikas storslåede

dyreliv.

Et orienterende møde afholdes i januar

2012, og i efteråret 2012 holdes forberedende

møder om Tanzanias historie, om

samfund og kirke, og om dagligliv i Tanzania.

Interesserede kan henvende sig til Ida

Kongsbak, sognepræst Avedøre Kirke,

iko@km.dk, / 3678 1587 eller Mette Madsen,

sognepræst i Ramløse og Anisse,

mmmken@gmail.com / 3154 4054


Biskoppen stiller

spørgsmål

STIFTSKONVENT

En hel del metafysik

og en enkelt

bamsedåb

Professor Professor Niels Niels Grønkjær Grønkjær ii diskus diskussion i

Revyholdet R

synger

om o Bamsedåb

Fredensborg

Provstis våben

Fredensborg Provsti har som det første provsti i

landet antaget sit eget våben.

Våbenet beskrives heraldisk således: I sølv syv

grønne græske kors, 1,2,1,2,1, en bølget blå sinister

fl anke.

Hvert år afholdes der stiftskonvent for stiftets

præster, og på konventet sættes både aktuelle og

kklassiske

teologiske emner på dagsorden af dyg-

ttige

foredragsholdere.

ÅÅrets

tema var teologisk autoritet og førte mange

vvigtige

diskussioner med sig, på tværs af kirkelige

rretninger

og kirke- og bibelsyn.

HHer

får præster, der til daglig sjældent ser kollega-

er er, mulighed for at møde hinanden på tværs af sog-

ne negrænser, og nye præster bliver budt velkommen

i fællesskabet.

f

Vi Vigtige dage, som mange ser frem til hvert år. Også

de den traditionsrige stiftsrevy med røg både til bi-

sko skop, præst og menighed.

Da Datoerne for næste stiftskonvent:

11.-13. juni 2012.

Våbenet viser provstiets geografi ske beliggenhed,

grænsende til det blå Øresund og syv grønne

kors for provstiets syv sogne, der karakteriseres

af skov og natur. I omskriften ses en rose,

der henfører til rosen i Helsingør Stifts våben,

og dermed til provstiets tilhørsforhold. Våbenet

er komponeret og tegnet af kgl. våbenmaler

Ronny Andersen i samarbejde med provst

Hans-Henrik Nissen og provstiudvalget.

I forvejen er fi re af Danmarks ti stifter våbenførende,

Haderslev, Viborg, Ribe og Helsingør.

13


STIFTETS EFTERUDDANNELSE FOR PRÆSTER

LITURGISK LABORATORIUM

Højmessen under lup

Der kan fi ndes fl ere grunde til at højmessen står svagt.

Det er bydende nødvendigt – både af hensyn til vores kirke- og menighedsopbygning og til

vores pastorale selvforståelse – at vi sætter højmessen under lup med henblik på at fastholde

eller generobre den som en vigtig ytring i kirkens liv.

Tanken med denne studiedag om gudstjenesten er at være optakt til et ’laboratoriearbejde’

med højmessen, hvor man regelmæssigt samles for via konkret gudstjenestepraksis og i

samtalens refl eksion over praksis at blive klogere på højmessens potentiale.

Tirsdag d. 20 september 9.45-15.30 i Sognegården, Kirkevej 2, 3460 Birkerød

PROGRAM:

10.00: Velkomst v. teologisk konsulent Jørgen Demant

10.15: Præst og pastoralteolog Fredrik Modeus: Genopdagelse af gudsfolket

12.00: Frokost

13.00: Fredrik Modeus: Gudstjeneste og delagtighed

15.00: Jørgen Demant: Etablering af liturgisk laboratorium i stiftet

EKSISTENSSAMTALEN

(8.-9. november 2011)

Relation – eksistens – identitet – i kristelig udlægning

At opbygge menighed er at opbygge relationer mellem præst og menighed.

Det gælder præstens relation til f.eks. minikonfi rmandens mor, konfi rmanden, sjælesorgskonfi

denten og gudstjenestedeltageren etc.

Hvis samtalen skal føre videre til andre samtaler eller andre relationer hvor præsten skal

udlægge eksistensen, så kræver det at man er i stand til at afl æse eller afkode de

grundlæggende livserfaringer, der er på spil hos det enkelte menneske.

Efterårets to-dages seminar vil at kaste lys over de livserfaringer der tegner den senmoderne

identitetsdannelse, og præsentere fora hvor præsten kan indgå i den solidariske fortolkningsproces

i relationen til det andet menneske.

Oplægsholdere: professor Svend Brinkmann, samt sognepræsterne Mikkel Wold,

Christian Juul Busch og Erik Høegh-Andersen

Seminaret fi nder sted 8.-9. november.

Detaljeret program udsendes senere.

Tilmelding: teologiske konsulent, Jørgen Demant, jtd@km.dk

Sjællands kirkemusikskole

tilbyder kurser i Helsingør Stift:

BABYSALMESANG

med Anne-Mette Riis

6 torsdage fra uge 37, første gang 15. september

2011. Hver gang kl. 10-14

Sted: Ullerød Kirke, Frederiksværksgade

143, 3400 Hillerød

Målgruppe: organister, præster, sognemedhjælpere,

kirkesangere og musikpædagoger

Indhold: Kurset vil omfatte teoretisk baggrund

for, samt praktisk vejledning i at

lede babysalmesang, med udgangspunkt

i bogen: Salmer i dans og bevægelse

Pris: kr. 3.800 for 24 lektioner

Tilmeldingsfrist: 15. august 2011.

SALMER I DANS

OG BEVÆGELSE

5 mandage fra 12. september 2011. Hver

gang kl. 12-16

Sted: Dyssegårdskirken, Dyssegårdsvej

19, 2900 Hellerup

Målgruppe: organister, præster, sognemedhjælpere,

kirkesangere og musikpædagoger

Indhold: Sangens og bevægelsens betydning

samt læringsteori, valg af salmerepertoire

samt metodik til at starte en sang

mm. For aldersgruppen omkring 9-14 år.

Pris: Kr. 3.000 for 20 lektioner

Tilmeldingsfrist: 15. august 2011.

Se fl ere kursustilbud og hent tilmeldingsblanket

på www.sjkms.dk


DANMARKS KIRKELIGE MEDIECENTER HELSINGØR STIFTS DISTRIKTSFORENING SYD

FYRAFTENSMØDE OM KIRKEN

OG DE NYE MEDIER

Danmarks Kirkelige Mediecenter (DKM) inviterer til et fyraftensmøde

om kirkens muligheder for at anvende nye medier i deres kommunikation.

Direktør Simon Kangas Larsen vil præsentere en række værktøjer fra

DKM målrettet sognenes kommunikation. Herunder en nyere udgave af

DKM’s hjemmesidesystem, et nyt SMS-værktøj, et online kalender- og

bookingsystem samt Snapperklubben.dk – en online dåbsklub for sogne

og familier.

Stiftet mediekonsulent, Rebecca Rudd vil også være tilstede og give en introduktion

til stiftets tiltag på kommunikationsområdet, samt lidt om hvad der

sker i folkekirken generelt.

Fyraftensmødet er for præster, ansatte, MR og frivillige der arbejder med

kommunikation i sogne og provstier.

Tid: onsdag den 2. november kl. 16.00-18.30.

Sted: Frederiksborg Slotskirke, Hillerød.

Det er gratis at deltage. Da der vil blive serveret en sandwich undervejs, er

tilmelding nødvendig på hjemmesiden www.dkm.dk

Stiftsbladet for Helsingør Stift

Udgives af Helsingør Stift i samarbejde med Stiftets faste udvalg

og Distriktsforeningerne af Menighedsråd. De i bladet

frem satte synspunkter deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Redaktion

Ansvarshavende: sp. Rebecca Rudd, Tlf 2172 5082,

email: rr@km.dk

Redaktionsudvalg: Biskop Lise-Lotte Rebel (LR), sp. Jan Ulrik

Dyrkjøb, sp. Henning Sundby Pedersen (Distriktsforeningen

Frederiksborg), Mogens Taarup (Distriktsforeningen for

Sokke lund Herred), Carl-Erik Denning, (Helsingør Stifts Di-

striktsforening Syd), sp. Kirsten Diemer (Ydre Missions udvalget),

Pernille Nærvig Petersen (Det religionpædagogiske

udvalg), pr. Ove Kollerup (Medieudvalget) samt sp. Rebecca

Rudd (ansv. redaktør).

Om Stiftsbladet

Stiftsbladet sendes til menighedsrådsmedlemmer, præster og

andre kirkelige medar bejdere, samt til andre interesserede.

Fra og med 2008 fi nansieres Stiftsbladet af det bin dende

stiftsbidrag.

Ønsker man at få bladet tilsendt skal man indsende sin adresse

til kmhel@km.dk.

KIRKEFUNKTIONÆRERS

ANSÆTTELSESVILKÅR

Dette kursus omhandler bl.a.:

– Ansættelse

– Arbejdsbeskrivelse, lønfastsættelse og lønforhandling

– Arbejdsplanlægning, 5-dages uge, arbejdstid

– Procedure i forbindelse med afsked

– Hvad gælder for dem, der ikke er dækket af overenskomster

Kurset henvender sig til kontaktpersoner og administrativt

personale samt andre menighedsrådsmedlemmer.

Tid: Torsdag den 6. oktober 2011 kl. 16.30 til 21.30

Sted: Stavnsholtkirke, Stavnsholtvej 25, 3520 Farum

Pris: 450 kr.

Sidste frist for tilmelding: Tirsdag d. 26. september 2011

Bende Kragh, e-mail: bendekragh@yahoo.dk

Tlf.: 4494 4783 / 2946 5159

Medde lelse om fl ytning eller bestilling af ekstra blade:

Kontakt venligst Helsingør Stift,

Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør,

tlf. 4921 3500.

Email: kmhel@km.dk

Deadline

Næste nr. udsendes 1. december 2011.

Indlæg m.m. skal være hos redaktør Rebecca Rudd senest 1.

november 2011.

Layout og tryk:

Strandbygaard Grafi sk, Skjern · 96 800 700

15


Afsender: Helsingør Stift, Hestemøllestræde 3A, 3000 Helsingør

SEPTEMBER

K A L E N D E R E N · 2 0 1 1

ONSDAG 7. SEPTEMBER KL. 16.30 TIL 21.00

FYRAFTENSMØDE, FOKUS PÅ FAMILIE, FATTIGDOM

OG JULEHJÆLP

Sted: Hedegårdskirken, Hedeparken 21, 2750 Ballerup

Tilmelding: Kjeld Thinggaard Kure: ktk@km.dk / 4491 7171

Diakoniudvalget

LØRDAG 10. SEPTEMBER KL. 8.30 TIL 18.00

SENSOMMERTUR TIL NYKØBING FALSTER, KLOSTER-

KIRKEN, SUNDKIRKEN OG TORKILSTRUP KIRKE

Opsamling ved Islebjerg kirke, Udlejre kirke samt Hillerød

banegård.

Pris: 350,- inkl. frokost. Kirkekassen kan betale.

Tilmelding: Senest den 7. september,

Grethe Bahne Madsen, madsen.ullemose@mail.dk /

4731 6756

Frederiksborg distriktsforening

TIRSDAG 13. SEPTEMBER KL. 9.30 TIL 15.00

INSPIRATIONSDAG FOR ORGANISTER I HELSINGØR

STIFT 2011

Sted: Helsingør Stifts lokaler, Hestemøllestræde 3A, Helsingør

Tilmelding: Morten Bech, email: bech@paradis.dk

SØNDAG 18. SEPTEMBER KL. 10.30 TIL 15.00

STIFTSSTÆVNE I VANGEDE KIRKE, YDRE MISSION

Foredrag Rikke Vestergaard: »Svært, men nødvendigt at

slippe« – Mission Afrika

Sted: Vangede Kirke, Vangedevej 50, Gentofte

Tilmelding: kirkekontoret, 39962290 inden 12. sep.

Udvalget for Ydre Mission

TIRSDAG 20. SEPTEMBER

STUDIEDAG FOR PRÆSTER

Liturgisk Laboratorium - Højmessen under lup

Værkstedsarbejde med den svenske pastoralteolog Fredrik

Modeus.

Sted: Birkerød sognegård, Kirkevej 2, 3460 Birkerød

Tilmelding: Jørgen Demant, jtd@km.dk Se side 14

FREDAG 23. SEPTEMBER KL. 9.30-15

INTRODUKTION TIL COOPERATIVE LEARNING

Sted: Tveje-Merløse kirkes sognegård, Gammel Ringstedvej

65, 4300 Holbæk.

Tilmelding: Pernille Nærvig Petersen, pnp@km.dk

www.kirkeogpædagogik.dk

MANDAG 26. SEPTEMBER KL. 19.00

DEBATAFTEN: »HVORDAN REKRUTTERER VI MED-

LEMMER TIL DET KOMMENDE MENIGHEDSRÅD?«

Oplægsholder: Journalist Bo Nygaard Larsen.

Sted: Skovlunde Kirke, Lundebjerggårdsvej 3 A, 2740 Skovlunde.

Tilmelding: Bende Kragh, bendekragh@yahoo.dk /4494 4783

Helsingør Stifts Distriktsforening Syd

OKTOBER

LØRDAG 1. OKTOBER

LANDEMODE I HELSINGØR DOMKIRKE

Årets taler: Joakim Garff om Søren Kierkegaard.

TORSDAG 6. OKTOBER KL. 16.30-21.30

KIRKEFUNKTIONÆRERS ANSÆTTELSESVILKÅR

Sted: Stavnsholtkirke, Stavnsholtvej 25, 3520, Farum

Se side 15

LØRDAG 8. OKTOBER

KONFIRMAND-EVENT, FRILANDSMUSEET

Tilmelding er overskredet, kontakt Charlotte Chammon,

chch@km.dk for evt. afbudspladser.

ONSDAG 12. OKTOBER

FORMIDLINGSKURSUS FOR SYGEHUSPRÆSTER

Sted: Herlev Hospital

Tilmelding: Stinna Ahrenst, stah@km.dk

Læs mere: www.kirkeogpædagogik.dk

NOVEMBER

ONSDAG DEN 2. NOVEMBER KL. 16.00-18.30

FYRAFTENSMØDE OM KIRKEN OG DE NYE MEDIER

Se side 15

ID 42786

TIRSDAG 8. -9. NOVEMBER

TO-DAGS SEMINAR FOR PRÆSTER

Eksistenssamtalen: Relation – eksistens –

identitet - i kristelig udlægning

Se side 14

ANDRE DATOER

FREDAG 27. – 28. JANUAR 2012

»INSPIRATIONSKURSUS«

Sted: Pharmakon, Hillerød.

Nærmere om programmet i næste nummer

af Stiftsbladet.

Distriktsforeningen Sokkelund Herred

LÆS MERE OM ARRANGEMENTERNE PÅ: WWW.HELSINGØRSTIFT.DK/KALENDER

More magazines by this user
Similar magazines