Læs side 4-7 i MiljøDanmark nummer 6, 2006

mim.dk

Læs side 4-7 i MiljøDanmark nummer 6, 2006

vert blot at se klimaforandringerne som

rene miljøproblemer, sagde han. De er

blevet til et sikkerhedsspørgsmål.

– Globale klimaændringer har sin

plads på linje med de trusler fra konflikter,

fattigdom og våbenspredning,

som traditionelt har stået øverst på den

politiske dagsorden, sagde Kofi Annan.

Tørke og oversvømmelse

Klimaforandringernes konsekvenser er

vidt forgrenede i ulandene. Det er Kenya

selv et eksempel på: Her er den frugtbare

jord og naturressourcerne sparsomme.

80 procent af landet består af

tørre områder, som er så ufrugtbare, at

de kun kan brødføde tre mennesker pr.

kvadratkilometer. Alligevel er landbruget

den vigtigste økonomiske sektor, og

derfor er landet særligt følsomt over for

ændringer i især mængden af nedbør.

Men klimaet har allerede ændret sig,

viser en rapport fra de kenyanske myndigheder:

Over de sidste 50 år er nedbøren

steget mærkbart ved kysten, men

formindsket i de tørre områder, hvor

den er så afgørende.

De sidste tre år har kenyanerne været

plaget af konstant tørke, mens landet

i 2003 oplevede en oversvømmelse så

kraftig, at vandmasserne ødelagde store

områder med landbrugsjord og fordrev

godt en million mennesker. Det har

betydet hungersnød, afhængighed af

nødhjælp og udbredt fejlernæring for

15 procent af befolkningen i de hårdest

ramte områder.

Mange søger mod byerne, men det

sætter for eksempel vandforsyningen og

de sanitære forhold under pres og skaber

grobund for epidemier af malaria

og kolera. Og hvis klimaproblemerne

bliver værre end nu, betyder det også,

at landet får sværere ved at komme sig

mellem kriserne.

Kul på økonomien

Et uland som Kenya har derfor klare incitamenter

til at få reduceret udslippet

af drivhusgasser.

Men gruppen af ulande, samlet i G-77,

er en spredt størrelse: Gruppen dækker

både over de fattigste lande, hvoraf størstedelen

ligger i Afrika syd for Saraha,

og flere af de såkaldte Newly Industrialised

Countries, NIC’erne.

Det er lande, der inden for den sidste

generation har oplevet store vækstboom

– med Kina i spidsen. Og det er ikke

bare økonomien, der er vokset: Det er

udledningen af drivhusgasser også. For

Kinas økonomiske maskine kører på

kul og andre fossile brændstoffer.

Ifølge det Internationale Energiagentur

(IAEA) vil Kina allerede i 2009 overhale

USA som verdens største udleder

af drivhusgasser.

Pres på Kina og Indien

Der foregår i øjeblikket en massiv international

lobbyindsats over for Kina og

Indien. Særligt EU-landene presser på

– især på baggrund af den tidligere cheføkonom

i Verdensbanken Sir Nicholas

Sterns globalt toneangivende rapport,

som konkluderer, at det kommer til at

koste mange gange mere ikke at gøre

noget ved klimaforandringerne. Men

fremskridtene er små og langsomme.

Nairobi-topmødet satte således ikke

nye mål for udledningen i de industrialiserede

lande, og det var heller ikke

forventet. Til gengæld var det en optimistisk

kenyansk miljøminister, der

rundede Nairobi-konferencen af:

– Topmødet har holdt sit løfte om at

understøtte udviklingslandene, konkluderede

miljøminister Kivutha Kibwana,

da årets forhandlinger var slut.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C E M B E R 0 0 6

More magazines by this user
Similar magazines