Hent vores brochure med gode råd om brug af kalk. - Danish Agro

Kalk fra Danish Agro
Målret din kalkning og opnå optimal plantevækst

generelt om kalkning
Jordprøverne fortæller, hvordan det ser ud med indholdet af næringstoffer
i jorden. De enkelte afgrøder har forskellig følsomhed over for kalkmangel.
Gode råd om kalkning
Indhold i jorden
Jordens indhold af kalk reduceres normalt mellem 500 og 1000 kg kalk pr. ha pr. år. Hvor
meget denne reduktion sænker reaktionstallet (Rt), afhænger dog meget af jordtypen og af
kalkniveauet i jorden. Som udgangspunkt falder Rt hurtigst på de lette jorde, men omvendt
er det også her, der hurtigst og med mindst kalkmængde kan ske en opkalkning til
det anbefalede Rt. Jo mere humus og ler, des mere kalk skal der tildeles for at hæve Rt.
Jordprøver
På grund af jordtypens store betydning for, hvor hurtigt Rt sænkes, er det svært alene ud
fra beregninger og dyrkningspraksis at forudsige kalkbehovet. Derfor er en regelmæssig
udtagning af jordprøver den bedste metode til at fastslå Rt og dermed til at vurdere behovet
for tilførsel af kalk. Der bør tages jordbundsprøver hvert 5-6 år.
Såfremt der ikke kalkes efter jordprøver,er risikoen, at der enten gives for lidt kalk i områder
med stort behov, eller der gives for meget i områder med lille behov, med risiko for manganmangel
til følge.
Bedre tilgængelighed af næringsstoffer
Reaktionstallet siger noget om jordens surhedsgrad og har blandt andet betydning for,
hvor tilgængelig de enkelte næringsstoffer er. Ud over den naturlige forsuring, forsures jorden,
når der anvendes ammoniumholdige gødninger, ved vanding og når der dyrkes bælgplanter.
Generelt opnås den bedste tilgængelighed ved
et reaktionstal mellem 5,8 og 7,0, men af tabellen
til højre ses, at der er væsentlig forskel på
de enkelte næringsstoffer. Eksempelvis bliver
fosfor, mangan og bor mindre tilgængelig ved
høje reaktionstal. Modsat er magnesium mindre
tilgængelig ved lavt reaktionstal.
De enkelte næringsstoffer .????

plantesygdomme og jordtyper
Plantesygdomme
Når tilgængeligheden af næringsstoffer er forskellig ved forskelligt reaktionstal, er der en
risiko for udvikling af plantesygdomme ved enten for høje eller for lave reaktionstal.
De mest betydende sygdomme er:
Kålbrok: Risiko i korsblomstrede afgrøder ved for lave reaktionstal. Ses som opsvulmede brokknuder
på rødderne. Herved hæmmes vandoptagelsen og har således størst betydning i tørre
år. Det er derfor en god idé at kalke op til behov forud for dyrkning af f.eks. vinterraps. Angreb
ses oftere i forbindelse med våde forhold omkring såning og i sædskifter med hyppig raps.
Rodbrand: Risiko i specielt roer og ærter, hvor et lavt reaktionstal kan udvikle svampesygdommen.
Ses i roer som en mangelfuld spiring, som gør sig gældende på en iltfattig og
vandstresset jord med dårlig struktur. I ærter angribes rødderne og den nederste del af
stængelen, hvorved disse helt eller delvist rådner.
Kartoffelskurv: Risiko i kartoffelmarker på tørre, løse, luftige og grovsandede jorde med et
lavt indhold af organisk stof og hvor reaktionstallet er over 6,0.
Manganmangel: Risiko i korn, især byg, hvor reaktionstallet er højt, og hvor iltinholdet i
jorden ligeledes er højt. Mindre risiko ved grundig pakning af jorden så iltmængden reduceres
eller at have Rt under 6,2.
Bormangel: Risiko i raps og roer, hvor reaktionstallet er højt. Mindre risiko hvor Rt er under 6,5.
Forskellige jordtyper og afgrøder
Generelt skal der være et højere reaktionstal på lerjord end på sandjord, for at tilgængeligheden
af næringsstoffer er størst. På humusholdige jorde anbefales et lavere Rt for at modvirke
en for stor omsætning af det organiske materiale. Det er desuden velkendt, at kalkning
har en gavnlig indflydelse på jordstrukturen på de svære lerjorde. Forsøgsmæssigt er det
belyst, hvilket reaktionstal der er det optimale for hver enkelt jordtype. Samtidig er de enkelte
afgrøder forskellige med hensyn til følsomhed overfor kalkmangel.
Nedenstående tabel viser de forskellige afgrøders følsomhed for kalkmangel
Afgrøder Følsomhed for kalkmangel Jordtype nr. Anbefalet reaktionstal (Rt)
Kartofler, rug, Ikke særlig følsom 1-4 5,8-6,1
havre, græs 5-6 6,1-6,5
7-9 6,4-6,7
11 4,8-5,2
Hvede, kløver, Middel følsom 1-4 6,0-6,3
majs 5-6 6,3-6,7
7-9 6,6-6,9
11 5,0-5,4
Raps, byg, Meget følsom 1-4 6,0-6,5
lucerne, markært,
sneglebælg,
5-6
7-9
6,5-6,9
6,8-7,1Danish
Agro gødning 3
sukkeroer 11 5,2-5,6

kalktyper
forskellige kalktyper
Valg af kalktype afhænger i høj grad af situationen i marken. Det er væsentligt at vurdere,
hvor hurtigt kalken skal virke (reaktivitet). For at kunne sammenligne priser, bør du
spørge til produktets neutraliseringsevne – det vil sige hvor stor en procentdel, der er
rent kalk samt indholdet af magnesium. Er der behov for tilførsel af magnesium, så husk
at den billigste måde sker via kalkning!
Jordbrugskalk
Fællesbetegnelse for dansk kalk. Jordbrugskalk har et højt indhold af rent kalk og en hurtig
virkning, men et lavt indhold af magnesium. Anbefales hvor der skal ske en hurtig
opkalkning af jorden.
Dolomitkalk
Importeret kalk fra eksempelvis England eller de baltiske lande. Dolomitkalk er en grovere
og kemisk mere tungtopløselig kalk, og har derfor en langsommere virkning end
jordbrugskalk, men har til gengæld et højt indhold af magnesium (6-10 pct.). Dolomitkalk
er oplagt, hvor der er stort behov for tilførsel af magnesium.
Magnesiumkalk
Er en mekanisk blanding af jordbrugskalk og dolomitkalk. Magnesiumkalk har en relativ
hurtig virkning og et indhold af magnesium på mellem 2,5 og 5 pct. Er oplagt, hvor der
er behov for en relativ hurtig virkning af kalk, og hvor der er behov for tilførsel af magnesium.
Kontakt din lokale Danish Agro salgkonsulent og hør nærmere om vores kalksortiment.
Ring og
hør nærmere
på tlf.
7215 8000
Læs mere på
www.danishagro.dk
06-09-2012