(dok 614859).pdf - Frederikshavn Kommune

gamle.dagsordener.frederikshavn.dk

(dok 614859).pdf - Frederikshavn Kommune

STATUSNOTAT

ANBRINGELSESOMRÅDET FREDERIKSHAVN KOMMUNE 2007

1


INDHOLDSFORTEGNELSE

Introduktion til notatet 5

”Anbringelsesområdet” - et bidrag til begrebsafklaring 7

De retslige rammer 9

Lise og Karls historie 11

Frederikshavn Kommunes organisering af området 1 3

Hvordan ser tallene ud i Frederikshavn Kommmune -

økonomi og antal anbragte 1 4

Kirstens historie 17

Udtræk fra Frederikshavn Kommunes indberetninger til

Ankestyrelsens anbringelsesstatistik, 2007 1 9

Bud på fokus- og udviklingsområder 27

Opsummering og afrunding 29

3


I forbindelse med vedtagelsen af budget

2007 – 2010 blev det besluttet at

”igangsætte en analyse af anbringelsesområdet

for børn og unge med henblik

på at skabe overblik over områdets

økonomi, serviceniveau samt eventuelle

muligheder for hjemtagelser”.

Formålet med notatet er at gøre status

på anbringelsesområdet i Frederikshavn

Kommune, som det tegner sig i de statistiske

og de økonomiske oplysninger pt.

Notatet beskæftiger sig derfor primært

med de tilgængelige statistiske oplysninger

om den gruppe af børn og unge,

der er anbragt af Frederikshavn Kommune

og om de økonomiske forhold, der

knytter sig til anbringelserne. Analysearbejdets

efterfølgende udviklingsdel vil

have fokus på lokale behov for forebyggelses-

og anbringelsestilbud.

Arbejdet er udført i henhold til kommissorium

af marts 2007, og er varetaget af

en bredt sammensat arbejdsgruppe med

repræsentation af ledere og medarbejdere

fra daginstitution, skole, familierådgivning,

ungdomsskolen, døgninstitutioner

og familiehusene. Til arbejdsgruppen

er knyttet socialplanlægger.

Der har været afholdt 3 møder i arbejdsgruppen

af ca. 3 timers varighed hver.

Arbejdsgruppen har arbejdet med defi -

nering af hvilke statistiske og økonomiske

oplysninger, der skal indgå i statusdelen

og med identifi kation af væsentlige

fokusområder i analyse- og udviklingsarbejdet.

Arbejdet med at udlede konsekvenser

af det foreliggende materiale sker i næste

fase af arbejdsgruppens arbejde. Arbejdsgruppen

har parallelt med indsamlingen

af data til statusnotatet søgt at

uddrage og koncentrere de samlede erfaringer

i gruppen for, hvornår forebyggelse

har effekt, og for hvad der skaber

kvalitet i forebyggelses- og anbringelsesarbejdet.

Ud over almindelig dialogbaseret

tilgang, har metoden været,

at arbejdsgruppen har beskrevet nogle

praksisbaserede personsagsforløb med

overskriften – ”Den gode historie”. Disse

historier er efterfølgende evalueret,

og danner basis for de fokus- og udviklingsområder

for fremtidig udvikling,

som arbejdsgruppen peger på. Et par af

historierne fi ndes som indstik i dette

notat, og kan læses som gode eksempler

fra praksisfeltet.

Parallelt med arbejdsgruppens arbejde er

iværksat en specifi k undersøgelse på ungeområdet

med det formål at belyse:

Hvilke typer forebyggelses- og anbringelsestilbud

er relevante for de unge i

Frederikshavn Kommune? Har vi de relevante

forebyggelses- og anbringelsestilbud

i kommunen? Er der i den forbindelse

behov for at oprette en ny type forebyggelses-

og/eller anbringelsessteder?

Hvilke forudsætninger skal i så fald være

til stede i evt. nye forebyggelses- og

anbringelsestilbud for at kunne imødekomme

de unges behov (Uddannelsesmuligheder,

dagtilbud, voksne kontaktpersoner

etc.)?

5


6

Undersøgelsen foretages ved fokusgruppeinterviews

med rådgivere og funktionsledere

på myndighedsområdet og

efterfølgende med unge anbragte. Den

forventes færdiggjort i november 2007,

og vil indgå i arbejdsgruppens samlede

materiale.


Anbringelsesområdet kan forstås som et

samlet udtryk for de 225 børn og unge

mellem 0 og 23 år, der er anbragt uden

for hjemmet af Frederikshavn kommune.

Anbringelsesområdet kan også forstås

som et samlet begreb for det komplekse

samspil mellem de berørte familiers

forhold, og de faglige og tværfaglige institutionaliseringer,

antagelser og samarbejder

der fører til, at en anbringelse

vurderes at være den bedste indsats

over for barnet eller den unge.

Området har særligt over de senere år

været genstand for stor opmærksomhed

af såvel politisk som faglig karakter. Der

er tale om et omkostningstungt område,

hvis tilbud rettes mod de mest udsatte

børn og unge, og hvis resultater ikke er

entydige.

Socialforskningsinstituttets Forskningsoversigt

(Egelund og Hestbæk) af 2003 er

baseret på 654 empiriske studier om anbringelse

uden for hjemmet. Af oversigtens

sammenfatning fremgår at:

Det er forskningsmæssigt veldokumenteret,

at anbragte børn kommer

fra familier der på en række klassiske

socioøkonomiske områder, er dårligt

stillede.

Under anbringelsen er det den klare

tendens at anbragte børn har uforholdsmæssigt

mange problemer i forhold

til børn som de kan sammenlignes

med. De har markant større skole-

problemer - indlæringsmæssigt og socialt.

Desuden har mange en antisocial

adfærd og psykiske problemer, ligesom

børnene har konfl iktfyldte relationer

til andre børn og voksne.

Tendensen er også klar for tidligere

anbragte børn og unge som gruppe.

De udgør som (unge) voksne en uforholdsmæssigt

socialt dårligt stillet

gruppe. Det gælder uanset hvilket udfaldsmål,

der studeres.

Man ikke ud fra eksisterende forskning

med sikkerhed kan sige, om det er anbringelsen

som sådan der stiller børnene

dårligt i voksenalder, eller om

det er de baggrundsfaktorer der gav

anledning til anbringelsen. Et afbalanceret

forskningsmæssigt skøn taler

mest for en kombination af de to ting.

Anbragte børn har uforholdsmæssigt

mange og store skoleproblemer.

Overraskende mange anbringelser bryder

sammen og kan ikke gennemføres.

Dette gælder specielt for børn, der anbringes

i teenagealderen.

En anbringelse må betragtes som et af

de alvorligere indgreb i et menneskes liv.

Afgørelser herom er omgærdet af retslige

rammer og procedurer (se senere

afsnit), men det egentlige grundlag for

en anbringelsesbeslutning er den faglige

vurdering af, om barnet risikerer en

væsentlig fejludvikling såfremt det ikke

anbringes. Disse faglige skøn er vanske-

7


8

lige, og der eksisterer ikke i almindelighed

utvetydige faglige redskaber til at

bedømme børns risiko og prognose. En

større svensk undersøgelse (Lagerberg og

Sundelin 2000) og fl ere empiriske studier

(Egelund 2002) viser, at det ofte ikke

er faglige redskaber, der anvendes i

bedømmelsen, som i stedet baseres på

kulturelle forestillinger om, hvordan et

barn bør leve, og om hvordan forældreskab

skal udøves (Egelund og Hestbæk,

2003).

Siden den første danske børneforsorgslov

i 1905 har anbringelse været et centralt

socialpolitisk redskab i forsøget på

at forbedre børns vilkår. Siden er viften

af de forebyggende foranstaltninger udviklet

og implementeret i det sociale arbejde.

Alligevel har andelen af en børneårgang,

der anbringes uden for hjemmet,

holdt sig rimeligt konstant. Således

har antallet af børn, der anbringes

udenfor hjemmet over perioden 2001 til

2005 ændret sig fra 14.171 til 13.901.

Det ligger uden for dette notats rammer

at beskæftige sig dybere med forsknings-

og teoribaserede forhold af betydning

for området. De ovenfor fremhævede

forhold bør således alene tjene

til beskrivelse af anbringelsesbegrebets

kompleksitet, og til problematisering af

de dominerende forestillinger på området.


Kommunernes myndighedsudøvelse i

forhold til udsatte børn, unge og deres

familier er reguleret ved Serviceloven, og

de forvaltningsretslige rammelove. Både

kriterierne for indgreb, og de foranstaltninger

der er til rådighed, er fastsat

i lovgivningen.

På andre menneskebehandlende områder,

eksempelvis medicinen, er det

i langt højere grad den professionelle

kundskab, der afgør, om der skal gribes

ind og hvordan. Fagfolk på området

befi nder sig således i en position, hvor

metode og rammer er politisk fastsatte,

mens det faglige skøn i høj grad beror

på den enkelte, eller teamets samlede

antagelser.

Kommunen er forpligtet til at undersøge

barnets eller den unges forhold, hvis det

antages, at barnet eller den unge trænger

til særlig støtte.(SEL § 50) Denne antagelse

kan enten baseres på henvendelse

fra familien, barnet eller den unge

selv, underretninger fra borgere eller fra

institutioner på området. Endelig kan

et samarbejde med familien etableres

via det tværfaglige eller tværsektorielle

samarbejde, der i Frederikshavn Kommune

er organiseret via samarbejdsmodellen

”Familien i centrum”.

Familien, børn såvel som voksne, skal

inddrages aktivt i undersøgelsen, ligesom

relevante professionelle og netværket

skal høres. Som udgangspunkt kan

en undersøgelse kun gennemføres, hvis

forældrene og den unge, der er fyldt 15

år giver samtykke. I modsat fald må undersøgelsen

alene baseres på eksisterende

oplysninger. Kun i de tilfælde,

hvor det anses nødvendigt for at afgøre,

om der er risiko for alvorlig skade på

et barns sundhed eller udvikling, kan en

undersøgelse gennemføres uden samtykke.

Dette sker ved børne- og ungeudvalgets

beslutning.

En undersøgelse skal føre til en begrundet

stillingtagen til, om der er grundlag

for at iværksætte foranstaltninger og til,

hvilke disse bør være. Der kan herefter,

med fortsat samtykke fra forældrene og

den unge der er fyldt 15 år, iværksættes

foranstaltninger som, konsulentbistand,

praktisk pædagogisk støtte i hjemmet,

familiebehandling, døgnophold for forældre

og børn, personlig rådgiver, kontaktperson,

formidling af praktiktilbud,

afl astningstilbud og døgnanbringelse.

Det fremgår af lovens § 52 stk.2., at

”kommunalbestyrelsen skal altid vælge

den eller de mindst indgribende formålstjenlige

foranstaltninger som kan

løse de problemer, der er afdækket gennem

undersøgelsen”.

Hvis undersøgelsen giver anledning til

at vurdere, at der er åbenbar risiko for,

at barnets eller den unges sundhed eller

udvikling lider alvorlig skade på grund af

utilstrækkelig omsorg eller behandling,

vold eller andre alvorlige overgreb, misbrugsproblemer

eller andre adfærds eller

tilpasningsproblemer hos den unge, kan

børne- og ungeudvalget træffe afgørelse

om anbringelse uden samtykke. Der kan

9


10

også træffes afgørelser om overvågning

af samvær mellem anbragte børn og deres

forældre, og om vilkår og omfang af

samvær.

Der er endvidere i loven angivet helt

konkrete krav til, hvornår der skal samtales

med børnene, hvordan der skal ske

opfølgning, og hvordan handleplaner

skal udformes og hvad handleplanerne

skal omhandle. Forældres og børns retsstilling,

adgang til advokatbistand og

ankemuligheder er veldefi nerede.

I forhold til området mere overordnet er

kommunen forpligtet til at:

§ 4: ”sørge for at der er de nødvendige

tilbud efter denne lov”

§ 11: ”sørge for at forældre med børn og

unge, eller andre der faktisk sørger

for et barn eller en ung, kan få

en gratis familieorienteret rådgivning

til løsning af vanskeligheder i

familien”.

§ 47: ”overveje hvordan der kan ske en

systematisk inddragelse af familie

og netværk”

§ 49: ”oprette en tværfaglig gruppe,

der skal sikre at støtten ydes tidligt

og sammenhængende”

§ 67: ”sørge for at der er det nødvendige

antal pladser på døgninstitutioner

for børn og unge…… herunder

at der på institutionerne

er det nødvendige antal pladser

og muligheder for ambulant behandling”

§ 146: ”føre tilsyn med de forhold hvorunder

børn og unge lever”


Familien Petersen bor i Sæby i et dejligt

rækkehus, der ligger centralt i byen. Familien

består af mor Lise og far Karl. Lise

er gravid og meget glad. Hun har altid

ønsket sig at blive mor – og nu går

drømmen i opfyldelse. Lise og Karl er

begge pensionister, fordi de er svagt begavede.

De klarer sig selv, men får dog

besøg af hjemmevejlederen Jytte et par

gange om ugen.

Hjemmevejlederen har en god kontakt

til Lise og Karl. Hun er med Lise hos lægen,

da hun får den gode nyhed om sin

graviditet. Jytte taler med Lise og Karl

om den store begivenhed at skulle være

forældre. Jytte forbereder sig på, at hun

vil tale med Lise og Karl om at få noget

støtte fra Familieafdelingen til at blive

forældre. Da Lise kort efter til en scanning

får besked på, at hendes barn er

handicappet, bliver hun meget ked af

det og bekymret for, hvordan det hele

skal gå. Hun taler med Jytte om det, og

de kommer sammen frem til, at det er

en god idé, hvis Lise og Karl kan få noget

mere støtte til at forberede sig til og

senere klare at være forældre til et handicappet

barn. Jytte ville under alle om-

stændigheder have kontaktet Familieafdelingen.

Behovet viser sig blot endnu

større, idet der er tale om et handicappet

barn.

Nøgleord for den gode praksis:

- Støtte og omsorg til forældrene i

hjemmet

- Prioritering og kvalifi cering af det

tværfaglig og tværsektorielle samarbejde

- Brobygning – de gode overleveringer

- Inddragelse af familiens netværk i

øvrigt

Jytte tager hjem i voksen-handicapafdelingen

og forelægger sagen for sin

chef og sine kolleger. De beslutter, at tage

kontakt til Familieafdelingen for at få

iværksat den nødvendige støtte til Lise

og Karl.

I Familieafdelingen sørger Lises sagsbehandler

for at udrede, hvilke personer,

der er vigtige omkring Lise og Karl. Hun

sammensætter et familieteam, der består

af Lises jordmoder, den sundhedsplejerske,

der vil blive knyttet til Lise og

Karl, hjemmevejlederen Jytte, en psykolog,

Lises læge samt en ressourcepædagog,

som er specialiseret i det handicap,

som barnet har. Senere udvides teamet

med de professionelle personer, som bliver

nøglepersoner i Lise og Karl og deres

barns liv.

11


12

Til denne særlige sag i familieteamet bliver

knyttet to supervisorer. Den ene er

en af de lokale psykologer. Den anden

hentes ind udefra. Teamet går i gang

med at mødes om sagen, inden barnet

er født, og der arbejdes med at få teamet

til at fungere som et team, der kender

hinanden og familien godt, og som

ved hvordan de skal inddrage hinandens

fagligheder i arbejdet omkring familien.

Sagsbehandleren sørger også for, at

der samles et netværk af privatpersoner,

som har tæt kontakt med Lise og Karl i

hverdagen.

Det er Lises søster, naboen, et par af

Karls forældres venner, som har taget sig

meget af Karl og Lise efter at Karls forældre

er gået bort, og det er Lises moster.

I dette netværk aftaler man at skiftes til

at støtte op om Karl og Lise og deres lille

barn. Hver især har deres specielle kontakt

til familien og kan sætte ind med

hver deres personligheder og kompetencer.

Lise føder en lille pige Louise med det

forventede handicap.

Efterhånden som Louise bliver ældre tilføjes

fagpersoner til familieteamet omkring

familien, mens andre afslutter deres

rolle i teamet. Der kommer en pædagog

fra specialbørne-haven med og senere

en speciallærer. Ved udskiftning i

teamet foregår en grundig overlevering.

Det er aldrig sådan, at en person bare

stopper og erstattes af en anden.

Der sker et overlap over en periode, indtil

den ny fagperson føler sig ordentligt

klædt på til at gå ind i familien.


Rådgivning, undersøgelser og iværksættelse

af foranstaltninger efter lovens bestemmelser

udøves af fagpersoner ansat

i familieafdelingen. Fagpersonerne har

som udgangspunkt en faglig uddannelse

som socialrådgivere eller socialformidlere.

I det efterfølgende benævnes de

”rådgivere”.

Rådgivernes arbejdsområde er afgrænset

geografi sk, og det er tilstræbt at der er

en vis sammenhæng med skoledistrikterne.

Rådgiverne indgår i Familieteamet

jævnfør samarbejdsmodellen ”Familien

i centrum”. Afhængig af problematikken

følges sagerne af familieteamet.

Rådgiverne kan i undersøgelsesfasen

indhente undersøgelser fra særlige fagfolk

i forhold til barnets eller de voksnes

udvikling og personlige problematikker,

herunder undersøgelser af forældres

omsorgsevne.

Ofte ligger der en længere proces forud

for beslutning om en anbringelse. Når

anbringelse bringes i forslag af familien,

andre professionelle eller rådgiveren

selv, ligger der oftest foran en længere

proces, før den endelige beslutning tages.

Der gøres oftest tiltag i form af supervision,

faglig sparring fra kollegaer

eller funktionsleder, og inddragelse af

andre relevante fagpersoner i forsøget

på at kvalifi cere beslutningsprocessen.

Den formelle kompetence til at træffe

afgørelsen er placeret ved afdelingschefen

i familieafdelingen, med mindre der

er tale om afgørelser uden samtykke.

Når beslutningen er truffet, inddrages

familieafdelingens dag- og døgnfunktion

i forhold til valg af anbringelsessted.

Det vurderes her hvilken anbringelsesform

(familiepleje, opholdsted, døgninstitution

eller projekt), der bedst imødekommer

formålet med anbringelsen. Hvis

det anbefales, at anbringelsesformen er

opholdssted/døgninstitution vurderes

sagen altid i forhold til kommunens to

egne døgninstitutioner.

Under anbringelsen følges barnet eller

den unge af familiens rådgiver i familieafdelingen,

der i opfølgningen inddrager

andre relevante parter.

13


14

En opgørelse pr. 1. august 2007 viser, at

der i alt er 225 børn og unge anbragte

fra Frederikshavn Kommune. For de 46

af disse børn og unge er Frederikshavn

Kommune udelukkende betalingskommune

og ikke handlekommune. Yderligere

10 børn og unge er anbragt på handicapinstitutioner.

Frederikshavn Kommune

er dermed aktiv handlekommune

for 169 børn og unge eksklusiv de handicappede

børn og unge, som ikke indgår i

tallene nedenfor.

I 2007 har Frederikshavn Kommune været

handlekommunen for i alt 69 nyanbringelser

(eller genanbringelser). 10 er

allerede hjemgivet igen, og 10 er unge,

der starter på efterskole i august.

Tabel 1: Antal anbragte børn og unge fordelt på anbringelsessted

Type af anbringelsessted Antal anbragte

Familiepleje (inkl. Netværksfamilie) 101 (7 i netværksfamilie)

Andel

i %

Gennemsnitsalder

ved anbringelse

Døgninstitution

Efterskole

Eget værelse

Familiepleje

Socialpæd. oph.s

Fordeling på anbringelsessteder,landsplan¹

60 % 8,5 år 28 %

Socialpædagogisk opholdssted 35 21 % 13,5 år 19 %

Efterskole 19 11 % 15 år 6 %

Kommunale døgntilbud 7 4 % 14,3 år 9 % på kommunale

31 % på hhv. akutinstitution,

sikret afdeling,

anden døgn afdeling

Eget værelse 7 4 % 16,5 år 7 %

I alt: 169 100 % 100 %

Handicapdøgninstitution 10

Frederikshavn som betalingskommune 46

Fordeling på typer af anbringelsessteder

Grafi sk kan fordelingen af de anbragte

børn og unge på de forskellige typer af

anbringelsessteder illustreres således:

Figur 1: Anbragte børn og unge fordelt på anbringelsessted

¹ Landstal er foreløbige tal fra Ankestyrelsens 4. kvartalsstatistik, 2006

39 anbringelser er afsluttet i første halvdel af 2007, og disse er derfor ikke med i tallene.

18 børn og unge (= ca. 10,5 %) er anbragt i anbringelsessteder udenfor kommunen.

Kønsmæssigt fordeler de anbragte børn og unge sig sådan, at der er 89 drenge (52,5 %) og 78 piger (46%).

For 2 personer er kønnet uoplyst.


Antal og køn

120

100

80

60

40

20

0

40

60

19

15

1 2 3 4 5

1 = Familiepleje

2 = Socialpædagogisk opholdssted

3 = Døgninstitution

4 = Eget værelse

5 = Kost- og efterskole

De anbragte børn og unge fordeler sig

således i forhold til alder ved anbringelsen:

Antal

20

10

0

0 3 6 9 12 15 18 21

Alder ved anbringelse

Figur 3: Antallet af anbragte børn og unge fordelt

på alder ved anbringelsen.

7

Anbringelsestype

Anbringelsesområdets økonomi

En afgrænsning, eller defi nering af begrebet

”anbringelsesområdets økonomi”

har været genstand for arbejdsgruppens

drøftelser. Afsættet har været opfattelsen

af, at den forebyggende indsats af

såvel primær som sekundær karakter,

har betydning for anbringelsesområdet.

Kvantitativt som kvalitativt. Betragtningen

kunne således være at hele børneog

ungeområdets økonomi vil være det

rigtige udtryk for ”anbringelsesområdets

økonomi”.

4

2

I nærværende notat er valgt at anvende

de tal, der er udtryk for den konkrete

målbare udgift, der relaterer sig til foranstaltninger

for børn og unge, der er

anbragt udenfor hjemmet.

Pr. 01.08.07. var 225 børn/unge anbragt

uden for hjemmet med Frederikshavn

som betalingskommune til en forventet

samlet udgift af kr. 58.100.000. I dette

beløb indgår ikke børn og unge anbragt

på handicapinstitutioner.

Totalt forbrug på området

Samlet forventes et forbrug på anbringelsesområdet

i 2007 (afgang/tilgang) på

kr. 69.400.000

For 37 af børnene forventes en udgift til

undervisning i andre kommuner/ specialskoletilbud/

interne skoletilbud på

anbringelsesstedet på kr. 5.400.000.

Samlet forventes disse udgifter i 2007

(afgang/tilgang) at beløbe sig til kr.

6.000.000.

9

10

Piger

Drenge

Kun et af de anbragte børn er i små-

15


16

børnstilbud uden for Frederikshavn

Kommune med en forventet årlig udgift

på 60.000.

Totalt forventes forbruget i 2007 at udgøre

kr. 75.460.000.

Forbrug fordelt på anbringelsesformer

101 børn og unge er anbragt i familiepleje

pr. 1.8. 07. For 13 af disse børn og unge

er der refusion fra andre kommuner.

I alt har 116 børn været anbragt i familiepleje

indenfor perioden 1.1. 07 – 31.7.

07. Der er en forventet samlet udgift for

disse på kr. 21.507.531.

For 14 af disse børn er der udgifter til

undervisning i andre kommuner/ specialskoletilbud

på kr. 1.180.900.

35 børn og unge er anbragt på socialpædagogisk

opholdssted pr. 1.8. 07. I alt har

44 børn og unge været anbragt på socialpædagogisk

opholdssted (heraf de 6

på Gården i Ålbæk) indenfor perioden 1.1.

07 – 31.7. 07. Der er en forventet samlet

udgift for disse på kr. 21.776.415.

For 12 af disse børn er der udgifter til undervisning

i andre kommuner/ specialskoletilbud/

interne skoletilbud på anbringelsesstedet

på kr. 2.492.054.

7 unge er anbragt på eget værelse pr.

1.8. 07. I alt har 14 unge været anbragt

på eget værelse indenfor perioden 1.1. 07

– 31.7. 07. Der er en forventet samlet årlig

udgift på kr. 942.311 til disse unge.

Udgiften til den enkelte unge er her meget

variabel fra ca. kr. 70.000 årligt til kr.

250.000 årligt afhængig af den konkrete

indsats.

19 unge er anbragt på kost- og efterskoler

pr. 1. 8. 07. I alt har 26 unge været

anbragt på kost- og efterskoler i perioden

1.1. 07 – 31.7. 07. For området samlet

(tilgang/afgang) forventes et årligt forbrug

på kr. 2.183.400. For 7 af disse unge

er der udgifter til undervisning i andre

kommuner/ specialskoletilbud/ interne

skoletilbud på anbringelsesstedet på kr.

462.000.

7 børn og unge er anbragt på døgninstitution

pr. 1.8. 07 – heraf de 6 på kommunal

døgninstitution. I alt har 10 børn

og unge været anbragt på døgninstitution

i perioden 1.1. 07 – 31.7. 07. Den årlige

udgift er kr. 6.197.306.

For ét af disse børn er der en udgift til

undervisning i andre kommuner/ specialskoletilbud/

interne skoletilbud på

anbringelsesstedet på kr. 212.000.

Forbrug til forebyggelse

Til særlig støtte i forebyggende foranstaltninger

forventes et forbrug på 21,1

million. Heri er inkluderet udgift til Heldagsskole

med 3.3 mill² . og Familiehusene

med 4.4 mill. og projekt ”Efter

kl.14.00”.

Forventet forbrug på forebyggende foranstaltninger

efter SEL § 52 fordeler sig

således:

Konsulentbistand

§ 52 stk.3.nr.1

Praktisk , pædagogisk

§ 52.3.nr.2

1.800.000

564.000

Familiebehandling § 52.3.nr.3 917.154

Døgnophold mor/barn

§ 52.3.4

2.600.000

Afl astningsordning § 52.3.5 3.080.000

Personlig rådgiver § 52.3.6 30.000

Fast kontaktperson § 52.3.7 2.700.000

Anden hjælp § 52.3.10 1.300.000

² I dette beløb indgår tilførte midler fra staten


Efter en turbulent skilsmisse fl yttede

Kirsten ind i en nyistandsat lejlighed tæt

på bymidten. Det var en god lejlighed.

De to små drenge på 6 og 3 år måtte dele

værelse, men Emilie på 10 fi k sit eget.

Emilie tilbragte meget tid på værelset,

nogle gange fi k Kirsten dårlig samvittighed

over at være så lidt sammen med

sin datter, og hver gang bestemte hun

sig for at næste dag skulle være anderledes.

Men de to drenge lagde beslag på al

hendes opmærksomhed, og nogle gange

nærmest fl ygtede hun ud af hjemmet

for at få lidt fred. Under nogle af sine

udfl ugter fra hjemmet søgte Kirsten

ind på værtshuset nede i hovedgaden,

kun for en halv time lovede hun sig selv,

men den halve time blev til fl ere i selskab

med de eneste andre voksne Kirsten

havde kontakt med.

Nøgleord for den gode praksis:

- Hurtig og helhedsorienteret indsats

- Veldokumenteret beslutningsgrundlag

- Inddragelse af og forståelse for

mors situation

- Støtte i hjemmet

- Rummelighed i plejefamilien

- Prioritering og kvalifi cering af det

tværfaglig og tværsektorielle samarbejde

Som tiden gik, blev Kirstens fravær

fra hjemmet værre, og forsømmelserne

bredte sig i lejligheden, madrester,

snavsetøj og affald hobede sig op. En

morgen reagerede ejeren på forholdene

og ringede på hos Kirsten. Han foreslog

Kirsten at henvende sig i Familieafdelingen

og sammen fi k de børnene i tøjet

og fat på en taxa. Her kom Kirsten til at

snakke med den vagt havende socialrådgiver,

og det stod hurtigt klart at børnene

blev udsat for så store svigt i deres

fysiske og psykiske omsorg, at der var

brug for øjeblikkelig forandring. Socialrådgiveren

insisterede på, at der skulle

ske forandring, og Kirsten gik med til at

hun og børnene samme dag fi k ophold

på en døgninstitution for forældre og

børn. Opholdet har til formål at undersøge

Kirstens forældreevne, og børnenes

udvikling og hjælpebehov.

Efter 6 måneders ophold på institutionen

er vurderingen klar. De to drenge vi-

17


18

ser tydelige tegn på at have været udsat

for betydelige omsorgssvigt i en tidlig

alder, og diagnosticeres som tidligt frustrerede.

Det anbefales at de anbringes

i en professionel plejefamilie med henblik

på omsorg og behandling, og Kirsten

er enig. Hun orker ikke længere de

daglige opslidende konfl ikter. Forholdet

til Emilie er anderledes, hun er en stille

pige der forsøger at gøre mor tilpas, og

Kirsten har i glimt oplevet at have den

nære kontakt til Emilie som hun altid har

savnet. Emilie kommer derfor med mor

hjem og bo. De to støttes af en familiekonsulent

til at genopbygge deres kontakt

og få en sund hverdag.

Inden familien fl ytter fra institutionen,

har forvaltningen fundet Mads og Emils

plejefamilie. Plejemor er uddannet pædagog,

familien bor i området og allerede

ved den første kontakt synes familien

at have stor forståelse for Kirstens situation.

Mads og Emil anbringes i plejefamilien,

nu 7 og 4 år gamle. De kommer på

samkvem hos mor når hun magter det,

ellers foregår kontakten hos plejefamilien

som altid modtager Kirsten med åbne

arme. Her møder hun aldrig kritik af de

gange hun svigter, men kun forståelse

og omsorg. Drengene falder hurtigt til i

plejefamilien, og Kirstens tillid til plejeforældrene

vokser med tiden.

Hjemme får mor støtte af familiekonsulenten

og langsomt får hun skabt en

daglig tilværelse for Emilie hvor der er

rent tøj i skabene, mad i køleskabet og

en mor man kan regne med.

Kirsten får kontanthjælp og snakker

åbent med socialrådgiveren. Hun er bange

for at komme i arbejde, bange for at

nederlagene skal gentage sig. Hun mødes

med forståelse og indsigt, og socialrådgiveren

tager initiativ til et samarbejde

på tværs. Nu mødes Kirsten, socialrådgiveren,

Mads og Emils plejefa-

milie og familiekonsulenten jævnligt for

at koordinere indsatsen og sætte fælles

mål. Kirstens mulighed for at have tid og

overskud til børnene har høj prioritet,

og arbejdsmarkedsindsatsen tilpasses så

Kirsten langsomt støttes i at kunne være

sammen med andre mennesker.

Drengene fl yttes efter nogle år i enighed

med plejefamilien og Kirsten, til et

skoletilbud der matcher deres behov.

Her etableres hurtigt et godt samarbejde

med Kirsten og plejefamilien, og Kirsten

begynder at engagere sig i drengenes

skole. Hun vælges som suppleant til forældrebestyrelsen,

og deltager i de ferieophold

skolen tilbyder deres forældre og

børn.


Med anbringelsesreformen trådte nye

regler i kraft om indberetning til Ankestyrelsen

om nye anbringelser samt

sagshændelser i anbringelsessager. Siden

2006 har kommunerne skullet indberette

data til styrelsen.

Ved planlægningen af statusnotatet var

det forudsat, at det var muligt at indhente

kvalifi cerede data om samtlige

anbringelser i Frederikshavn Kommune.

Systemet er imidlertid endnu ikke gearet

til at dette er muligt. Der er i stedet lavet

et udtræk af oplysninger, der var tilgængelige

i databasen pr. 31. august 07. Mens

de tidligere præsenterede tal dækker alle

nuværende anbringelser i Frederikshavn

Kommune (eksl. de handicappede børn

og unge), er der i det følgende tale om et

mindre udtræk af disse. Udtrækket omfatter

37 anbringelser, som er sket indenfor

det sidste år. De oplysninger, som kan

hentes fra databasen, udgør en række

indikatorer til belysning af fordelingen af

afgørelser, beskrivelser af årsager til og

baggrund for anbringelserne.

Alder ved anbringelsen

Antal anbragte

8

6

4

2

0

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Mere

Alder ved anbringelsen

Figur 4: Alder ved anbringelsen

Gennemsnitsalderen i dette udtræk på 37

anbringelser er omkring 12 år ved anbrin-

,

gelsen. Gennemsnitsalderen ved anbringelsen

for samtlige anbragte i Frederikshavn

Kommune er ca.10,8 år.

Generelt på landsplan er anbringelseshyppigheden

stigende med børnenes/de

unges alder. I sidste kvartal af 2006 vedrørte

39 % af de nye beslutninger om

anbringelse unge i alderen 15-17 år, mens

kun 11 % af afgørelserne vedrørte børn i

alderen 0-3 år³ .

Samtykke/ikke samtykke

Kun én af anbringelserne i stikprøven er

sket uden samtykke. 31 anbringelser er

med samtykke, mens 5 er uoplyst.

Udslagsgivende for beslutning om

anbringelse

I udtrækket fra databasen kan det læses,

hvilke faktorer, der har været udslagsgivende

for at træffe beslutning om anbringelse

i de 37 anbringelsessager. Faktorerne

er opdelt, så det fremgår, hvilke

faktorer hos barnet eller den unge, der

har været udslagsgivende og hvilke faktorer

hos forældrene eller i hjemmet, der

har været udslagsgivende. Det har været

muligt at angive mere end én faktor

pr. sag – derfor de høje hyppigheder.

Udslagsgivende faktorer hos barnet eller

den unge:

³ Ankestyrelsens Kvartalsstatistik 2006:4: Børn og unge

anbragt uden for hjemmet

19


20

Faktorer oplistet efter hyppighed: Angivelser

i %

Angivelser på

landsplan i %

Udadreagerende adfærds- og/eller tilpasningsproblemer 53 % 52 %

Problemer i fritid og/eller venskaber, netværk mv. 40 % 30 %

Skoleproblemer 36 % 31 %

Andre udslagsgivende forhold hos barnet/den unge 23,3 % 22 %

Indad-reagerende adfærds- og/eller tilpasningsproblemer 20 % 4

Selvskadende, opmærksomhedssøgende adfærd 16 % 17 %

Misbrug 13,3 % 12 %

Ingen udslagsgivende forhold hos barnet/den unge 13,3 % 15 %

Kriminel adfærd i øvrigt 10 % 10 %

Manglende familierelationer, gadebarn 10 % 7 %

Udviklingshæmning 6,6 % 4 %

Sprogproblemer 6,6 % 2 %

Sundhedsforhold, helbred i øvrigt 6,6 % 13 %

Underkastet ungdomssanktion 0 2 %

Fysisk funktionsnedsættelse 0 3 %

Sindslidelse 0 9 %

Uledsaget fl ygtningebarn/ung (forældre i udlandet) 0 2 %

Tabel 2: Udslagsgivende faktorer for anbringelse hos barnet eller den unge

Som det ses af tabel 2, er en anbringelse

ofte begrundet med en kombination af

fl ere faktorer. I én sag er der f.eks. angivet

hele 8 forskellige faktorer som udslagsgivende.

Det vidner om den kompleksitet,

som gør sig gældende i disse

sager.

Den årsag, knyttet til barnet, som oftest

angives (sammen med andre) som

en årsag til at træffe beslutning om anbringelse

er barnets udadreagerende adfærd

eller tilpasningsproblemer. Herefter

er problemer i fritid og/eller venskaber,

netværk mv. samt problemer i skolen ofte

angivne årsagsfaktorer.

4 Tallet fi ndes ikke i landstallene, idet enkelte formuleringer

er ændret fra 2006-2007


Faktorer oplistet efter hyppighed: Angivelser

i %

Angivelser på

landsplan i %

Voldsom disharmoni i hjemmet 60,6 % 37 %

Andre udslagsgivende forhold hos forældrene eller i hjemmet 36 % 40 %

Misbrug hos forældrene 27 % 21 %

Fysisk dårlige sundhedsforhold i hjemmet 24 % 7 %

Vold eller trusler om vold mod barnet/den unge 21 % 10 %

Sindslidelser hos forældrene 12 % 15 %

Grove omsorgssvigt (forladt barnet, hindrer behandling mv.) 9 % 11 %

Ingen omsorg (afsoning, barnet/den unge smidt ud) 6 % 10 %

Fysisk funktionsnedsættelse hos forældrene 6 % 1 %

Forældre afgået ved døden (forældreløs) 3 % 3 %

Ingen udslagsgivende forhold hos forældrene eller i hjemmet 3 % 7 %

Alvorlig sygdom eller dødsfald i hjemmet i øvrigt 0 2 %

Seksuelle overgreb, incest 0 2 %

Anden kriminel adfærd i hjemmet 0 2 %

Anbringelse med henblik på bortadoption 0 0

Udviklingshæmning/-forstyrrelse hos forældrene 0 2 %

Tabel 3: Udslagsgivende faktorer for anbringelse hos forældrene og/eller i hjemmet

Den hyppigste årsag til beslutning om

anbringelse knyttet til forældrene, er

voldsom disharmoni i hjemmet. Her afviger

tallene fra udtrækket fra Frederikshavn

Kommune markant fra landstallene.

Afvigelsens betydning er formentlig

begrænset. Dette skyldes, at der dels er

tale om et mindre statistisk materiale fra

Type af anbringelsessted Antal

anbragte

Frederikshavn Kommune, og dels er der

tale om et begreb ”Voldsom disharmoni i

hjemmet”, som ikke er defi neret i statistikvejledningen,

og som derfor kan fortolkes

individuelt.

Typer af anbringelsessteder

De anbragte børn og unge er anbragte

på følgende typer af anbringelsessteder:

Gn.snitlig aalder ved

anbringelse - udtrækket

fra Frh.

Plejefamilie 14 9 år (inkl. Netværksfamilie)

Gn.snitlig alder ved

anbringelse - samtlige

anbringelser

8,5 år

Socialpædagogisk opholdssted 5 13,6 år 13,5 år

Kost/efterskole 5 13,2 år 15 år

Kommunal døgninstitution 5 13 år 14,3 år

Eget værelse 2 17,5 år 16,5 år

Uoplyst 6 -

Tabel 4: De anbragte børn og unge fordelt på type af anbringelsessted med angivelse af gennemsnitlig alder

ved anbringelsen

21


22

Knap 38 % af de 37 indberettede anbringelser

er sket i plejefamilie (inkl. Netværksfamilie

og slægtsanbringelse). Af

samtlige anbringelser i Frederikshavn

Kommune er ca. 60 % anbragt i plejefamilie.

Det er børn i alle aldre, der anbringes

i familiepleje. Det er i familieplejen,

vi fi nder anbringelserne af de små

børn, hvilket kan hænge sammen med,

at det er vurderet, at de små børn vil

kunne profi tere af den ramme, som plejefamilien

skaber omkring opvæksten.

I dette udtræk indgår 4 unge, som ved

anbringelsestidspunktet i familiepleje var

hhv. 14, 16, 17 og 18 år. Dels kan der være

tale om genanbringelse, dels kan der

være tale om anbringelse i en projektfamilie,

dvs. en familie som er karakteriserede

ved, at mindst én af de voksne har

specialistforudsætninger og står til rådighed

for den unge hele dagen.

5 af anbringelserne er sket på kommunal

døgninstitution. Det betyder, at

overtagelsen af de amtslige døgninstitutioner

også har betydet, at de anvendes.

Anbringelsesstedets beliggenhed

21 børn/unge er anbragt på anbringelsessteder

beliggende i Frederikshavn

Kommune

12 er anbragt udenfor kommunen (Ran-

ders, Aalborg, Århus, Rebild, Hjørring,

Mariager Fjord), og for 4 børn/unge er

det ikke angivet, hvor anbringelsesstedet

ligger.

Inddragelse af barnet/den unge

27 børn/unge har ved en samtale fået

udtrykt deres holdning til anbringelsen.

4 børn har fået mulighed for at udtrykke

deres holdning til anbringelsen på anden

måde end ved en samtale. Der er her tale

om små børn på mellem 3 og 4 år.

Alle over 12 år er ved samtalen blevet

informeret om muligheden for at klage

over beslutningen om anbringelsen.

For 6 børn og unge er der ikke oplyst om

disse faktorer.

Anledning til at rejse sagen

Databasen giver mulighed for at se, hvilke

anledninger, der for sagerne fra Frederikshavn

Kommune har været for

at rejse den enkelte sag. Tabel 6 er en

oversigt over, hvilke anledninger, der har

lagt til grund for at rejse sagerne. Tallene

er sammenlignet med samme oplysning

for anbringelsessager på landsplan.

(Der har været angivet mere end én anledning

pr. sag – derfor de høje hyppigheder)


Anledning Hyppighed,

%

Henvendelse fra forældremyndighed

Angivet som

eneste henvendelse

i sagen

Landstal,

%

Landstal – enestehenvendelse

i sagen

56 % 12,5 % 41 % 12 %

Underretning fra skole 34 % 3 % 27 % 4 %

Kommunens eget initiativ 34 % 12,5 35 % 10 %

Henvendelse fra barnet/den unge

selv

28 % 3 % 29 % 5 %

Underretning fra anden i familien/bekendtskabskredsen

18,5 % 3 % 13 % 2 %

Underretning fra andre 16 % 0 24 % 4 %

Underretning fra sundhedspleje

eller sundhedsvæsen i øvrigt

12,5 % 3 % 10 % 3 %

Underretning fra dagpleje, daginstitution

eller fritidshjem

6 % 0 27 % 4 %

Underretning fra politi eller domstol

0 0 11 % 6 %

Underretning fra anden kommune 0 0 - -

Tabel 5: Anledning til at rejse sag om anbringelse

Den hyppigst angivne anledning til at

rejse en sag om anbringelse udenfor

hjemmet er i forhold til tallene fra udtrækket

fra Frederikshavn Kommune forældremyndighedsindehaverens

egen

henvendelse til kommunen. Henvendelse

fra skolen samt kommunens eget initiativ

indgår også som hyppige anledninger.

Højre side af tabel 5 viser, hvor ofte anledningen

har stået alene. I 4 sager har

det således alene været henvendelsen

fra forældremyndighedsindehaveren, der

gav anledning til at rejse sagen. Men ellers

er det ofte en kombination af fl ere

anledninger, som gør sig gældende. Igen

afspejler dette kompleksiteten i sagerne.

Undersøgelsen af barnet/den unge

Det er muligt at trække forskellige oplysninger

vedrørende undersøgelsen af

barnet/den unge ud af udtrækket fra

databasen. Her har vi valgt at fokusere

på inddragelsen af fagpersoner i udar-

bejdelsen af undersøgelsen. Af tabel 6

fremgår det hvilke fagfolk, der har været

inddraget ved udarbejdelsen af undersøgelsen:

Følgende fagfolk har været inddraget

ved udarbejdelsen af undersøgelsen:

Fagperson Inddraget i

antal sager

Lærer(e) 24

Familiemedlem (mer) 22

Sundhedsplejeske (r) 16

Psykolog (er) 14

Pædagog (er) 9

Læge 8

Andet netværk end familien 6

Andre 5

Misbrugskonsulent (er) 4

Politiet -

Tabel 6: Inddragelse af fagpersoner i udarbejdelse

af undersøgelsen

23


24

Hyppigst har lærerne været inddraget i

undersøgelsen af barnet/den unge. Dette

hænger sammen med børnenes alder,

der overvejende ligger fra 9-17 år. Familiemedlemmer

inddrages også hyppigt,

ligesom der gøres brug af sundhedsplejersker

og psykologer.

I 5 sager har kommunen iværksat en undersøgelse

af andre børn/unge i familien

på foranledning af den aktuelle anbringelse.

I 9 sager er der andre børn/unge i familien,

der er anbragt udenfor hjemmet. I

5 tilfælde er det én søskende, der er anbragt

udenfor hjemmet, mens det i 4 tilfælde

er 2 øvrige søskende, der er anbragt

udenfor hjemmet. Der er altså tale

om, at der for de 9 anbragte, hvor der er

søskende anbragt udenfor hjemmet, er i

alt 13 søskende, som er anbragte.

Varighed af anbringelsen

Den forventede varighed af anbringelsen

ifølge handleplanen fremgår af tabel 6:

Varighed af anbringelse Antal

sager

Midlertidig anbringelse (under 3 2

måneder)

Kortere varighed (3-12 måneder) 3

Afgrænset varighed (under 3 år) 5

Længere varighed (3 år og opefter) 5

Indtil det fyldte 18. år 6

Til efter det fyldte 18. år 8

Ikke specifi ceret 2

Uoplyst 6

Tabel 7: Den forventede varighed af anbringelsen

Anbringelsernes forventede varighed

fordeler sig med et fl ertal omkring de

lidt længerevarende anbringelser. Kun 2

anbringelser er midlertidige, 3 er af kortere

varighed mens 8 forventes at skulle

være anbragte til efter det fyldte 18. år.

De vigtigste elementer i forhold til

formålet med anbringelsen

Sagsbehandlerne er blevet bedt om at

vurdere, hvor vigtige forskellige elementer

har været for formålet med anbringelsen.

De har kunnet prioritere 6 forskellige

elementer fra ”Meget vigtigt” til

”Mindre vigtigt” (”indgår ikke” har også

kunnet vælges).

Svarene fordeler sig således på de 37 anbringelsessager:


Elementer i formålet med anbringelsen

Styrke udvikling og adfærd hos

barnet/den unge

Styrke barnets/den unges familieforhold

Styrke barnets/den unges skoleforhold

Styrke barnets/den unges

sundhedsforhold

Styrke barnets/den unges fritidsforhold

og venskaber

Antal sager

hvor prioriteret

som

meget vigtigt

Antal sager

hvor prioriteret

som

vigtigt

Antal sager

hvor prioriteret

som

mindre vigtigt

Antal sager

hvor elementet

ikke

indgår

27 2 0 0

17 6 5 1

19 8 2 0

18 5 6 1

21 8 1 0

Styrke andre relevante forhold 7 5 3 3

Tabel 7: Elementer i formålet med anbringelsen

Ovenstående bygger på besvarelser for

29 af sagerne. For 8 af sagerne er der således

ikke svaret på dette spørgsmål.

Alle vurderer, at det at styrke udvikling

og adfærd hos barnet/den unge er

et meget vigtigt element i formålet med

anbringelsen. Herefter er det styrkelse af

barnets/den unges fritidsforhold og venskaber,

der prioriteres højest.

Lidt om opfølgning og andre sagshændelser

i 2007

Der indberettes også til Ankestyrelsens

statistik i forbindelse med opfølgning og

andre sagshændelser i anbringelsessager.

Frederikshavn Kommune har indtil

i skrivende stund indberettet 93 gange

om sådanne hændelser i 2007.

De afgørelser eller sagshændelser, som er

indberettet, drejer sig om følgende:

Der er indberettet om 99 afgørelser/

sagshændelser – der kunne angives mere

end én sagshændelse pr. indberetning

– derfor summeres over de 93. Afgørelserne/sagshændelserne

fordeler sig således,

og ses i følgende tabel i forhold til

landstallene 5 :

Afgørelse/sagshændelse Frederikshavn Kom. % Landstal %

Generel opfølgning af handleplan og indsats 55 % 68 %

Afgørelser om fl ytning af barnet/den unge til nyt anbringelsessted

13 % 10 %

Hjemgivelser 17 % 14%

Forelæggelse for børne- og unge-udvalg 2 % 4 %

Ændring af tvangsanbringelse til anbringelse med

samtykke

0 % 1%

Afgørelser om efterværn forud for det 18. år 8 % 2 %

Iværksættelse af efterværn med døgnophold 5 % 2 %

Tabel 7: Indberettede afgørelser/sagshændelse omkring anbragte børn og unge foretaget i Frederikshavn

Kommune, 2007 5

Landstallene er her Ankestyrelsens foreløbige tal fra 4. kvartal 2006, Ankestyrelsens Kvartalsstatistik

2006:4: Børn og unge anbragt uden for hjemmet

25


26

Som det ses, er der indberettet om lidt

færre generelle opfølgninger af handleplan

og indsats, end landsgennemsnittet.

Til gengæld er der indberettet om

lidt fl ere hjemgivelser i Frederikshavn

Kommune, ligesom der er fl ere indberetninger

om afgørelser samt iværksættelse

af efterværn.

Skift i anbringelsessted

Som det fremgår af ovenstående tabel er

13 % af de indberettede sagshændelser

skift i anbringelsessted. Tabel 8 viser, til

hvilket type anbringelsessted disse skift

er sket:

Skiftet til: Skift i %

Socialpædagogisk opholdssted 38 %

Kost- og efterskole 23 %

Plejefamilie 15 %

Eget værelse 8 %

Akutinstitution 8 %

Ikke besvaret 8 %

Tabel 8: Oversigt over skift til nye anbringelsessteder

i 2007

Der er overvejende tale om, at børnene/de

unge skifter anbringelsessted til

socialpædagogiske opholdssteder samt

til kost- og efterskoler. Det kan hænge

sammen med, at de større børn og unge

bl.a. får brug for et andet skoletilbud i

takt med at de bliver ældre.

Generelt kan det siges, at tallene fra det

forholdsvist begrænsede udtræk af sager

fra Frederikshavn Kommune ikke adskiller

sig markant fra tallene på landsplan.

Som nævnt fl ere steder i notatet, er der

tale om tal, der dækker over meget komplekse

sager, som er præget af forskellige

livsforløb og –situationer og af individuelle

skøn.


Arbejdsgruppen peger på en række fokus-

og udviklingsområder for den

fremtidige indsats på området. Baggrunden

for udpegningen af disse områder

er først og fremmest de enkelte arbejdsgruppemedlemmers

erfaringer fra

børne- og ungeområdets praksis. I diskussionerne

af området har der vist sig

en række områder, hvor alle – uanset

hvor i systemet, man befi nder sig – ser

et behov for udvikling eller yderligere

indsats. Der har i diskussionerne været

inddraget diverse forskningsbaserede

undersøgelser, men nedenstående anbefalinger

bygger primært på arbejdsgruppemedlemmernes

erfaring, og er

bl.a. uddraget af arbejdet med ”Den gode

historie”.

Fokusområder

Der peges på følgende forhold, som genstande

for nærmere udredning eller undersøgelse:

Tidlig identifi kation/tidlig indsats

Hvordan sikres at der gribes tidligere ind

i forhold til børn i risikosituationer. Er

der barrierer, som forhindrer tidlig indsats

på trods af fagpersoners viden om

problemer i en familie.

Kan vi gribe anderledes ind i forhold til

de små børn – er det andre metoder, vi

skal have i brug? Hvordan kan vi arbejde

med tidlig inklusion af børn og forældre

i daginstitution?

Hvilken betydning vil støtte (tid, metoder,

træning) til de almindelige pæda-

gogers arbejde med forældrene have?

(tesen er at det vil fl ytte meget)

Kortlægning og synliggørelse af tilbud

Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om

alle er gode nok til at benytte de eksisterende

tilbud der kan sikre familier

særlig støtte. Der kunne udarbejdes procedurer

og metoder, der kunne fremme

at tilbudene dels bliver brugt – dels bruges

efter hensigten.

Eksempelvis fylder førskolebørnene ikke

meget i familiehusene – hvorfor ikke?

Forældre- og barneperspektivet

Hvordan oplever familierne forløbene?

Kan vi gøre det bedre i forhold til forældrene?

Hvordan oplever de anbragte børn og

unge selv deres situation.

Hvordan får vi fat i forældrene og gjort

dem til aktive medspillere i forhold til

indsatsen overfor deres børn? Hvordan

sikrer vi, at de føler sig hørt, respekteret

og inddraget?

Udviklingsområder

Følgende er arbejdsgruppen bud på,

hvilke områder, der skal iværksættes

yderligere udvikling på:

Kvalifi cering af samarbejdet på alle niveauer

Kvaliteten af samarbejdet med forældrene,

og kvaliteten af samarbejdet mellem

de professionelle i fl er- eller tværfaglige

27


28

teams, vurderes at være den mest afgørende

faktor for om målene nås, og bør

som sådan have høj prioritet. Hvis disse

forskellige typer af samarbejde skal opkvalifi

ceres bør ses på

De kvalitative ressourcer via opkvalifi

cering og efter uddannelse. Der skal

være fokus på både faglighed og personlige

kompetencer.

De kvantitative ressourcer. Har vi tid

og ”hænder” nok?

De ressourcer vi allerede har – anvender

vi dem optimalt?

Den gode kontakt til forældrene er altafgørende.

Der skal derfor fokuseret på en

opkvalifi cering af forældresamarbejdet i

alle dele af systemet:

- I dagplejen, vuggestuen, daginstitutionen

og skolen, når bekymringen

for barnet skal deles med forældrene.

Hvordan udvikler vi medarbejdernes

kompetencer til at gå i en ligeværdig

og respektfuld dialog med forældrene,

også i de situationer hvor der skal

sættes ord på den professionelles bekymring

for barnet.

- Hvordan sikrer vi en åben dialog med

forældrene i de situationer, hvor forældrene

yder deres absolut bedste,

men det ikke er tilstrækkeligt. Medarbejdernes

kompetencer og mod til

åbenhed skal understøttes kontinuerligt.

- På anbringelsesstederne – samarbejde

og dialog er helt essentielle for den

gode anbringelse. Det fordrer rummelighed

og respekt for familien hos plejefamilien

og på døgninstitutionen.

Det udfordrer evnen til at rumme forældrenes

frustrationer og fortvivlelse.

Vidensudvikling og -deling

Vidensudvikling og vidensdeling på alle

niveauer i systemet skal sættes i fokus.

Arbejdsgruppen forestiller sig udviklingsprojekter

på følgende områder:

- Kvalifi cere de tværfaglige forums og

støtte op om, at de bruges konsekvent

i organisationen, dvs. familieteamene

og de arbejdsgrupper der er basis for

på enkeltsags og generelt niveau

- Udbrede viden om, hvilke tilbud og

indsatser, der rent faktisk er i Frederikshavn

Kommune

- Sætte fokus på overgangene og udvikle

praksisser for overlevering af oplysninger,

når et barn eller en ung går fra

ét tilbud til et andet

- Fortløbende at bidrage til kvalifi cering

af vurderinger og beslutninger; Ved

at udvikle værktøjer og modeller, der

sikrer, at vi får ensartethed i grundlaget

for vurderingerne. Ved at sikre at

beslutningstagere på alle niveauer har

den fornødne viden og kompetence

Forældrenes evner, muligheder og roller

Der skal iværksættes forskellige initiativer,

der kan understøtte og fremme forældres

evne og muligheder for at varetage

den primære omsorgsrolle for børnene.

Så tidligt som muligt i børnenes

liv, og så differentieret at forældre med

forskellige tilgange og ressourcer kan få

et relevant tilbud


Formålet med dette notat har været at

give et samlet overblik i forhold til anbringelsesområdets

serviceniveau, nøgletal

og økonomi.

Arbejdsgruppen har derudover peget på,

hvilke fokus- og udviklingsområder, der

kan arbejdes med fremadrettet.

Notatet kan dermed danne udgangspunkt

for det videre arbejde med anbringelsesanalysens

udviklingsdel, der

skal resultere i helt konkrete anbefalinger

til den fremtidige tilbudsvifte i kommunen.

Fremtrædende i arbejdet med materialet

har været anbringelsesområdets kompleksitet.

I budgetbemærkningen der er

en del af opdraget til arbejdet, fremgår

at der også skal analyseres i forhold til

”eventuelle muligheder for hjemtagelser.”

Det ligger uden for konstitueringen

af anbringelsesanalysens arbejdsform, at

forholde sig til dette spørgsmål på personsagsniveau.

Det kan dog anføres, at

der jævnført servicelovens bestemmelser

i hver enkelt anbringelsessag skal foretages

løbende opfølgning og revision af

handleplaner, og at der evalueres regelmæssigt

på, om mål og delmål følges.

Hermed vurderes samtidigt, om der sker

en sådan udvikling i familiens situation,

at der er grundlag for hjemgivelse. Beslutninger

om hjemgivelse baseres på et

individuelt skøn i hver enkelt sag, og der

kan derfor ikke tales generelt om muligheder

for hjemgivelse af anbragte børn

eller unge.

Det generelle fokus kan derimod rettes

mod muligheden for hjemtagelse af opgaver.

I henhold til Den sammenhængende

børnepolitik er målet; ”….at så

stor en del af de tilbud, vi tilbyder børn

og unge, løses i lokalområdet, med mindre

en faglig vurdering fører til, at et tilbud

udenfor lokalområdet i sig selv er en

del af løsningen.” Det bliver denne analyses

store udfordring at give konkrete

bud på hvilke behov, der kan imødekommes

med lokale fagligt bæredygtige

tilbud, og hvilke der fortsat fagligt og

økonomisk mest rationelt løses uden for

Frederikshavn Kommunes rammer.

Det er ambitionen, at det endelige resultat

vil give bud på to fremtidsperspektiver.

Et der handler om kvalifi cering og

udvikling af den forebyggende indsats,

et der handler om Frederikshavn kommunes

anbringelsespolitik og tilbudsvifte

på området.

Der er på forebyggelses og anbringelsesområdet

for nuværende igangsat fl ere

initiativer der alle vil kunne bidrage

imødekommelse af børnepolitikkens

mål.

Fra Socialministeriet´s pulje til forstærket

indsats overfor voldsramte kvinder

er søgt om i alt 1.750.000 over en treårig

periode til et projekt med forankring

i Frederikshavn krisecenter

I Dag- og Døgnafdelingen er igangsat

et projekt, der har til formål at udbygge

og kvalifi cere et netværk af kon-

29


30

taktpersoner for børn og unge

Det er besluttet at etablere Familieskoler

i tre af kommunens byområder

Der er fokus på kvalifi cering af visitationsprocesserne

på anbringelsesområdet,

særligt for de 12 – 18-årige

Der er fokus på behov og muligheder

i forhold til forstærket indsats overfor

unge mødre

Der arbejdes på enkeltsagsniveau med

udvikling af nye modeller for anbringelsestilbud

til unge

Endelig afholdes den 27. november 2007

en lokal konference, der har til formål

at bidrage til den kontinuerlige kvalifi -

cering af de analyse og beslutningspro-

cesser, der udføres på forebyggelses- og

anbringelsesområdet. Der vil blive sat

spotlys på den nyeste forskning, de nyeste

tendenser og de aktuelle overvejelser

på fagområdet via indlæg fra forsker,

fagfolk og brugere.

Kunsten bliver fremadrettet at sikre en

vifte af indsatser og tilbud i Frederikshavn

Kommune, der imødekommer så

mange behov som muligt på en måde,

som dels forebygger anbringelser udenfor

hjemmet, dels gør de anbringelser,

der er nødvendige så gode som muligt.

Hertil hører kvalifi ceringen af arbejdet

med de truede børn og unge og deres

forældre på alle niveauer i organisationen.

Det er arbejdsgruppens ønske at

dette notat vil bidrage konstruktivt til

den nødvendige debat.


Grafi k 07-377 JF

32

Frederikshavn Kommune

Rådhus Allé 100

9900 Frederikshavn

Tel.: +45 98 45 50 00

post@frederikshavn.dk

www.frederikshavn.dk

More magazines by this user
Similar magazines