DE ALMINDELIGSTE - Region Midtjylland

6
Det gælder også indenfor psykiatrien; diagnosen skizofreni dækker
over det samme sygdomsbillede i forskellige lande, fx Rusland,
Australien og i Danmark.
Det er kun ganske få af de psykiske lidelser, man kender årsagen til,
og ved hvordan udvikler sig. Det er dem, der skyldes beskadigelser eller
sygdomme, der påvirker hjernens funktion, og misbrugsbetingede
psykiske lidelser. I de fleste andre tilfælde, hvor man ikke har sikker
viden om, hvad der forårsager lidelserne, støtter man sig til én eller
flere teoretiske forklaringer. Rundt om i verden anvender man forskellige
modeller for forståelse af årsagerne. WHO har derfor besluttet
at anvende et diagnosesystem, hvori der ikke indgår teoretiske
forståelsesmodeller, men hvor diagnoserne alene er defineret ud fra
deres symptomer og forløb. WHO giver samtidig klare retningslinjer
for, hvordan hver enkelt diagnose skal anvendes. Sygdomsbillederne
er klart definerede og afgrænset fra andre sygdomstilstande, så de
enkelte diagnoser ikke overlapper hinanden, og for hver diagnose er
der et sæt regler eller kriterier for, hvilke symptomer der skal være
til stede, for at man kan stille diagnosen. ICD-10 er ikke blevet til ved
et skrivebord. Det er udarbejdet i samråd med eksperter, psykiatriske
selskaber og arbejdsgrupper fra hele verden over en periode på mere
end 10 år. Efterfølgende er det sendt til afprøvning i mange forskellige
lande, med henblik på at vurdere om det nu også fungerede i praksis.
Afprøvningen af systemets anvendelighed og pålidelighed har været
afgørende for den endelige udformning af diagnosesystemet.
Diagnoserne er inddelt i 10 hovedgrupper (se figur 2), hvoraf de tre
sidste omfatter lidelser og tilstande, der sædvanligvis optræder i
barndommen. De øvrige hovedgrupper indeholder diagnoser, som kan
optræde i alle aldre. Hver diagnose er en kombination af et bogstav og
tal til brug for statistisk registrering. Bogstavet for psykiatriske diagnoser
er ’F’ og det første ciffer angiver hovedgruppens nummer. De
syv første hovedgrupper er opstillet efter den betydning, de psykiske
lidelser og symptomer har i forhold til hinanden. Symptomer, som er
karakteristiske for en bestemt lidelse, kan også forekomme ved andre
lidelser, fx er angst karakteristisk for angstlidelser, men forekommer
også ved organiske lidelser, skizofreni og depression, som man derfor
må undersøge for, før diagnosen for en angstlidelse kan stilles. Disse
diagnosegrupper placeres derfor foran angstlidelserne i den række,
man skal arbejde sig igennem for at nå til angstdiagnosen.