Hent rapporten her - Teknologiportalen

teknologiportalen.dk

Hent rapporten her - Teknologiportalen

Publikationen indeholder to dele:

Innovationspresset på danske

virksomheder

- GTS-nettets anbefalinger

GTS-institutternes markedsposition

og potentiale

- baggrundsanalyse


Om publikationen

Denne publikation består af to dele:

Innovationspresset på danske virksomheder – GTS-nettets anbefalinger

GTS-institutternes markedsposition og potentiale - baggrundsanalyse udført af Center for

Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut.

GTS-institutter

• AgroTech – Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation

• Alexandra Instituttet

• Bioneer

• DBI – Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut

• DELTA

• DFM

• DHI – Vand • Miljø • Sundhed

• FORCE Technology

• Teknologisk Institut

Kontakt

GTS – Godkendt Teknologisk Service

Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Telefon 4516 2626

info@gts-net.dk

www.teknologiportalen.dk


Innovationspresset på danske

virksomheder

- GTS-nettets anbefalinger

GTS-institutternes markedsposition

og potentiale

- baggrundsanalyse

______________________________________________________________________________________

Udgivet af GTS – Godkendt Teknologisk Service, februar 2011

Publikationen kan også hentes på vores hjemmeside: www.teknologiportalen.dk

Kontakt

Direktør Ragnar Heldt Nielsen og konsulent Martin Krogstrup Nielsen

GTS – Godkendt Teknologisk Service

Gregersensvej 1, 2630 Høje Taastrup

Telefon 4516 26 26

Info@gts-net.dk

www.teknologiportalen.dk


Indholdsfortegnelse

Innovationspresset på danske virksomheder

‐ GTS‐nettets anbefalinger

1. Viden i arbejde

2. Om analysen

3. Innovationspressede virksomheder skaber vækst

4. Hvor godt har GTS fat i virksomhederne

5. Anbefalinger

GTS‐institutternes markedsposition og potentiale ‐ baggrundsanalyse

1. Baggrund og mål

2. Metode

3. Resultater


Innovationspresset på danske virksomheder

- GTS-nettets anbefalinger

Danmark har brug for flere innovative virksomheder, som kan bidrage til at sætte

gang i den danske vækst. I den forbindelse spiller det danske vidensystem en helt

central rolle i forhold til at bringe ny viden ud til langt flere virksomheder end i dag.

4. februar 2011

Men hvordan kan GTS nå ud til flere virksomheder? Og skal GTS nå ud til alle virksomheder?

Denne analyse viser, at de danske virksomheder kan deles op i to nogenlunde lige

store grupper: Dem der er udsat for et moderat eller stort innovationspres, og dem

der er udsat for et mindre innovationspres. Den første gruppe af virksomheder er

nødt til at være innovative, hvis de skal klare sig i konkurrencen med andre virksomheder,

mens den anden gruppe umiddelbart ikke har noget incitament til at være det.

Analysen viser dermed, at det er nødvendigt at differentiere synet på danske virk-

somheder og især SMV’ere i tilrettelæggelsen af fremtidens innovationsindsats. Af-

slutningsvis kommer vi med vores anbefalinger til, hvordan viden kan nå ud til langt

flere virksomheder.

1 Viden i arbejde

Den økonomiske krise har gjort det nødvendigt at sætte fokus på, hvordan de

danske virksomheder kan blive mere innovative og konkurrencedygtige. I den

forbindelse er det relevant at se på, hvordan det danske vidensystem kan øge sit

samspil med de danske virksomheder og dermed sikre, at ny viden kommer i spil

i langt flere virksomheder og især de danske SMV’er.

Det er baggrunden for, at vi har fået gennemført analysen: ”GTS-institutternes

markedsposition og potentiale 1 ” med fokus på, i hvilken grad de danske virksomheder

er innovationspressede.

1 Analyse: GTS-institutternes markedsposition og potentiale, december 2010. Teknologisk Institut,

Center for Analyse og Erhvervsfremme.

1


Med analysen vil vi opnå flere ting. Dels ønsker vi at blive klogere på, hvor man-

ge og hvilke virksomheder der oplever et innovationspres - og dels vil vi have et

overblik over, hvilke virksomheder GTS allerede er i indgreb med, og hvilke virksomheder

vi med fordel kan gøre en særlig indsats over for.

Formålet med analysen er med andre ord at skabe et kvalificeret udgangspunkt

for at vurdere, hvilke virksomheder der har størst behov for og kapacitet til at

modtage innovationsrelaterede ydelser.

2 Om analysen

Analysen er lavet på grundlag af virksomhedsdata fra Danmarks Statistik. Center

for Analyse og Erhvervsfremme ved Teknologisk Institut har stået for det analysetekniske

arbejde. Analysen er baseret på alle danske virksomheder med en eller

flere ansatte og omfatter data fra 109.059 virksomheder, hvoraf cirka 10 pct. er

kunder i GTS.

I analysen bliver der taget udgangspunkt i, hvilket innovationspres virksomhederne

er udsat for set ud fra en række ”hårde” statistiske data. I tabel 1 er sammenfattet

en oversigt over de anvendte indikatorer for innovationspres. Vores antagelse

er, at jo større innovationspres virksomhederne er udsat for, jo mere potentielle

er de for at modtage innovationsrelaterede ydelser - og jo større innovationspres

virksomhederne oplever, jo mere avancerede innovationsfremmeydelser

er virksomhederne modtagelige overfor.

2

Tabel 1: Indikatorer for innovationspres:

Virksomheden er et sted i markedet, der bl.a. er karakteriseret ved…

… intens konkurrence, særligt internationalt - import/eksport

… avancerede, innovative konkurrenter - bruttoværditilvækst

Virksomheden er et sted i markedet, hvor der fordres en vis organisatorisk kapacitet bl.a. ved…

… at have højtuddannede ansat og særligt udviklingsorienteret personale – akademikere og ingeniører

… at have en vis størrelse - antal ansatte

… at være koblet op på internationale strukturer

*ifølge Danmarks Statistik findes der 150.000 virksomheder med en eller flere ansatte, hvilket udgør bruttogruppen for

analysen. Den validerede bruttogruppe, hvor der findes data for alle ovenstående indikatorer, er på 109.059 virksomheder

eller 73 pct. af bruttogruppen.

Virksomhedernes dataværdier bliver i analysen omsat til point, der lægges sammen

på tværs. På det grundlag bliver virksomhederne inddelt i tre grupper alt

efter hvilket innovationspres, de er udsat for: A-segmentet har stort innovationspres,

B-segmentet har moderat innovationspres og C-segmentet har mindre innovationspres.

Analysen viser, at ser man på hele erhvervslivet, så tilhører 13

pct. af virksomhederne A-segmentet, 35 pct. tilhører B-segmentet, mens 52 pct.

tilhører C-segmentet (se figur 1).


Figur 1: Segmentering af erhvervslivet

Hvordan en konkret virksomhed bliver placeret i analysen med hensyn til innovationspres,

kan ikke direkte oversættes til, om den enkelte virksomhed oplever et

konkurrencepres. Eksempelvis kan en virksomhed godt være voldsomt prispresset

uden at det nødvendigvis omsættes i innovationspres. Analysen tyder på, at

dette gør sig gældende i fx byggebranchen og i den manuelle service (rengøring

etc.). Desuden kan den enkelte virksomhed i kraft af ledelsens ambitioner og

drive godt være meget innovativ, uden at dette nødvendigvis kan aflæses i de

hårde data. Ikke desto mindre kan analysen sige noget om de generelle vilkår.

3 Innovationspressede virksomheder skaber vækst

Det fremgår af analysen, at de mest innovationspressede virksomheder er dem,

der primært bidrager til værditilvæksten, beskæftigelsen og omsætningen i dansk

erhvervsliv. Det er dermed en meget lille del af de danske virksomheder (13 pct.),

der skaber en meget stor del af værdierne i samfundet. I figur 2 ses de tre segmenters

andel af beskæftigelse, omsætning og værditilvækst.

3


4

Figur 2: Hvor meget fylder de tre segmenter i det samlede* erhvervsliv?

100%

80%

60%

40%

20%

0%

13%

35%

52%

Antal

virksomheder

54%

29%

17%

Note*: Det samlede erhvervsliv skal her forstås som alle de virksomheder, der indgår i analysen. Dvs. aktive virksom‐

heder med mindst et årsværk. Endvidere er kun medtaget de 73 pct. af virksomhederne, hvor der findes oplysninger

om samtlige parametre.

Ydermere understreger analysen endnu en gang, at SMV’erne er en meget vigtig

del af dansk erhvervsliv – de udgør eksempelvis 96 pct. af de mest innovationspressede

virksomheder, se figur 3. Et andet interessant aspekt er, at 79 pct. af de

mest innovationspressede virksomheder har under 50 ansatte.

71%

22%

8%

67%

24%

9%

Ansatte Omsætning Værditilvækst

A ‐ Stort

innovationspres

B ‐ moderat

innovationspres

C ‐ mindre

innovationspres


Figur 3: Hvor meget fylder forskellige virksomhedsstørrelser i forskellige segmenter?

– Virksomhedsstørrelsen er opgjort efter antal årsværk

50%

40%

30%

20%

10%

0%

1%

1

20% 18%

2‐4

Andel af segment med en bestemt virksomhedsstørrelse

A: Stort innovationspres B: Moderat innovationspres C: Mindre innovationspres

5‐9

40%

10‐49

17%

50‐249

4 Hvor godt har GTS fat i virksomhederne?

4%

250+

16%

1

33%

2‐4

Analysen viser, at GTS-nettet er i indgreb med 10 % af de danske virksomheder

på bare ét år – flest kunder findes blandt de innovationspressede virksomheder

og færrest blandt de mindre innovationspressede virksomheder.

Det fremgår, at GTS har rigtig godt fat i A-segmentet, som er de virksomheder,

der oplever det største innovationspres. Hele 30 % af disse virksomheder samarbejder

i løbet af blot et enkelt år med GTS.

11 % af de moderat innovationspressede virksomheder er kunder i GTS, hvilket

antalsmæssigt er næsten lige så mange som i A-segmentet. I forhold til Csegmentet,

som er de virksomheder, der oplever mindre innovationspres, er blot

4 % kunder i GTS. Denne gruppe virksomheder efterspørger altså i meget lav

grad GTS-nettets ydelser.

I denne analyse ser vi på dækningsgraden i forhold til et enkelt års kundeportefølje.

Men ofte vil det være sådan, at en innovationscyklus for en virksomhed typisk

varer ca. 3 år. Derfor har virksomhederne ikke nødvendigvis kontakt med GTS

hvert eneste år. I det perspektiv kan det antages, at GTS-nettets samlede kundeportefølje

er på ca. 20 % af de danske virksomheder. Som grundlag for denne

analyse har der dog kun været adgang til data for et års kundeportefølje.

21%

5‐9

26%

10‐49

4%

50‐249

0%

250+

12%

1

48%

2‐4

25%

5‐9

15%

10‐49

0% 0%

50‐249

250+

5


Ser man på betydningen af GTS-nettets kunder i dansk erhvervsliv, viser analysen,

at GTS-nettets kunder står for en væsentlig del af beskæftigelsen, omsætningen

og værditilvæksten (figur 4)

6

Figur4: Hvor meget fylder et års GTS‐kunder i det samlede* erhvervsliv?

– Andele i forhold til totalen for erhvervslivet

SMV’erne udgør 9 ud af 10 af GTS-nettets virksomhedskunder, og analysen viser,

at især små virksomheder med mellem 10-49 ansatte er kunder hos GTS. Se

figur 5.

Figur 5: Hvor meget fylder forskellige virksomhedsstørrelser i de tre segmenter af kunder

hos GTS‐institutterne?

10%

48%

– Virksomhedsstørrelsen er opgjort efter antal årsværk

50%

40%

30%

20%

10%

0%

0%

1

100%

80%

60%

40%

20%

4%

2‐4

0%

7%

Antal

virksomheder

41%

37%

11%

5%

61% 60%

Ansatte Omsætning Værditilvækst

Andel af af GTS‐kunder segment med en en bestemt virksomhedsstørrelse

A: Stort innovationspres B: Moderat innovationspres C: Mindre innovationspres

5‐9

10‐49

50‐249

250+

1

17% 18%

2‐4

5‐9

49%

10‐49

11%

50‐249

1%

250+

5%

1

29%

2‐4

32%

5‐9

34%

10‐49

0% 0%

50‐249

250+


I analysen bliver de danske virksomheder og GTS-kunder også fordelt på bran-

cher. Denne del af analysen viser blandt andet, at GTS-nettet har mange kunder i

de innovationspressede virksomheder i industrien, hvor 45 % af A-segmentet er

kunder hos GTS.

Det fremgår også, at GTS er i indgreb med nogle af de vigtigste virksomhedssegmenter,

når det gælder spredning af viden og teknologi. Det ses fx i forhold til

maskinindustrien, som er en vigtig bærer af viden om nye metoder og teknikker

overfor andre virksomheder. 31 % af virksomhederne i maskinindustrien er kunder

hos GTS, heraf 46 % af de mest innovationspressede.

Et andet eksempel på, at GTS-nettets kunder bringer viden videre til andre virksomheder,

er i rådgiverbranchen, som omfatter en række virksomheder inden for

forskning og udvikling, teknisk afprøvning og analyse samt ingeniørvirksomhed

og teknisk rådgivning. Mellem 23 og 36 % af disse virksomheder er GTS-kunder

– primært placeret i A-segmentet, men også i høj grad i B-segmentet.

5 Anbefalinger

Analysen viser klart, at det er nødvendigt at differentiere synet på danske virksomheder

og især SMV’erne, når innovationsindsatsen tilrettelægges. Det er

afgørende for succes at tage afsæt i virksomhedernes konkrete situation, når

virkemidler, indsatser og kampagner skal udvikles og dimensioneres.

Ser man på den overordnede betydning af segmenterne i dansk erhvervsliv, er

det tydeligt, at A-segmentet har klart størst betydning for beskæftigelse, værditilvækst

og omsætning. Tilsvarende har også B-segmentet væsentlig betydning, og

de to segmenter repræsenterer sammenlagt 91 pct. af værditilvæksten, 92 pct. af

omsætningen og 83 pct. af beskæftigelsen.

Det er GTS-nettets anbefaling, at disse segmenter er i fokus, når det handler om,

hvilke virksomheder GTS skal nå ud til. De to segmenter skal ikke behandles ens,

da der er stor forskel på eksempelvis deres modtagekapacitet. Der er dog ingen

tvivl om, at det er her Danmarks vækstpotentiale befinder sig.

I forhold til de innovationspressede virksomheder i A-segmentet må man som

udgangspunkt forvente, at det innovationspres, de oplever, betyder, at de har en

egeninteresse i at afsøge mulighederne i vidensystemet. For dette segment er

det vigtigt. at GTS-nettets ydelser er tilgængelige, og at de fortsat er på forkant af

morgendagens behov, så virksomhederne har adgang til den nyeste viden.

I forhold til B-segmentet, der er udsat for et moderat innovationspres, er der brug

for initiativer, som motiverer dem til at komme i gang med udviklingsprojekter og

samarbejde med vidensystemet.

7


I forhold til gruppen af virksomheder, der oplever et mindre innovationspres (Csegmentet),

er der behov for at gentænke den måde, vidensystemet kan stå til

rådighed. Det er afgørende at møde virksomhederne, der hvor de i forvejen er og

får deres viden fx hos leverandører af værktøj og materialer eller på kurser i fx

AMU-regi. Det er derfor ikke givet, at den første kontakt skal gå direkte til GTS,

selvom alle tilbud og muligheder naturligvis skal stå til rådighed for de virksomheder,

der ønsker at benytte dem.

Det er i øvrigt vigtigt at være opmærksom på, at der findes virksomheder i alle

brancher, som ikke har et ønske om vækst, uanset hvor mange tilbud vidensystemet

stiller til rådighed. Tidligere undersøgelser viser, at helt op imod 50 pct.

af de danske virksomheder enten kun er interesseret i moderat vækst eller slet

ikke ønsker nogen vækst 2 .

5.1 Konkrete anbefalinger: Virksomheder under et stort innovationspres

8

(A-segmentet)

Som det fremgår af analysen har gruppen af virksomheder, der er udsat for et

højt innovationspres (A-segmentet), allerede et betydeligt samspil med GTSinstitutterne.

Henover blot et enkelt år samarbejder 30 % af virksomhederne i

denne gruppe med GTS. Det viser, at virksomheder med et stort innovationspres

godt kan finde frem til GTS-nettet. Dermed ser det ud til, at de eksisterende instrumenter

i vidensystemet fungerer godt i forhold til denne gruppe virksomheder.

Analysen dokumenterer desuden, at virksomheder med et stort innovationspres

står for en meget betydelig del af det danske erhvervslivs omsætning og værditilvækst.

Det er derfor helt afgørende fortsat at sikre A-segmentet nem og hurtig

adgang til den nyeste viden og teknologi, så værdiskabelsen kan blive fastholdt.

Det er nødvendigt at fastholde og udvikle de virkemidler, som styrker videnspredningen

til A-segmentet som fx:

‐ At niveauet af GTS-resultatkontrakter bliver fastholdt og udbygget som et

centralt middel til at udvikle og tilpasse viden på forkant af virksomhedernes

behov.

‐ At innovationskonsortier, der udvikler og etablerer nye teknologiske platforme

i tæt samspil mellem forskning og virksomheder, aktivt inddrager

stadig flere virksomheder og brancher.

‐ Til stadighed at udbygge den danske virksomhedsdeltagelse i EUforskningsprojekter,

der fremmer internationalt samarbejde og adgangen

til videnressourcer.

Samtidig er det væsentligt, at GTS-institutterne ved tilrettelæggelsen af nye udviklingsaktiviteter

er meget opmærksom på de brancher, hvor der ikke er så høj

en dækningsgrad. Er der i disse brancher behov for viden, som institutterne med

2 Vækst Barometer, Region Syddanmark, 20. januar 2011


fordel kan afdække og formidle videre? Det bør institutterne undersøge for at

blive klogere på relevante målgrupper.

5.2 Konkrete anbefalinger: Virksomheder under et moderat innovations-

pres (B-segmentet)

GTS-institutterne vil i særlig grad satse på at nå ud med viden til flere virksomhe-

der i dette segment, fordi der blandt disse virksomheder er et klart potentiale for

at øge samspillet med vidensystemet. Der er derfor brug for initiativer, der motiverer

B-segmentet til at øge deres innovationsindsats og vores anbefaling er:

‐ At Innovationsagentordningen primært bliver rettet imod dette segment.

Innovationsagenterne tilbyder virksomhederne et innovationstjek, som

stiller skarpt på udviklingsmulighederne i virksomheden, og hvordan rådgivere

eller vidensystemet kan bistå fx med en videnpilot, innovationsnetværk

eller en videnkupon.

‐ At Videnpilotordningen bliver udbygget med en styrket matchindsats for

at højne antallet af akademikere i danske virksomheder og derved øge

virksomhedernes innovationskapacitet.

‐ At der sikres kontinuitet omkring Videnkuponordningen (støtte på op til

100 t.kr. til innovationsprojekter). Det er væsentligt, at ordningen bliver

målrettet B-segmentet, og at der skabes økonomisk sikkerhed for, at

ordningen kan fungere permanent, så virksomhederne kan regne med, at

ordningen er der, når de har brug for den.

‐ At vi fra GTS-nettets side øger gennemsigtigheden i forhold til, hvilke

kompetencer og services virksomhederne kan få hos institutterne.

‐ At GTS-institutterne i sin markedsføringsindsats særligt retter fokus mod

brancher, der på baggrund af analysen vurderes at have særligt potentiale.

‐ At GTS i kraft af sit internationale netværk udbygger samarbejdet med

danske virksomheder i arbejdet med international videnhjemtagning og

internationalisering generelt.

5.3 Konkrete anbefalinger: Virksomheder under et lavt innovationspres

(C-segmentet)

Analysen viser, at C-segmentet, der udgør op imod halvdelen af de danske virksomheder,

kun har et begrænset markedsmæssigt pres på at øge innovationsindsatsen

fx i samarbejde med GTS. Samtidig har virksomhederne ikke nødvendigvis

kapacitet til innovation i form af eksempelvis højtuddannet arbejdskraft.

Derfor er der behov for at gentænke den måde, vidensystemet kan stå til rådighed.

Det er afgørende at møde virksomhederne, der hvor de er og får viden fx

hos leverandører eller på kurser. Det er derfor ikke givet, at den første kontakt

skal gå direkte til GTS.

Samtidig er det dog vigtigt at være opmærksom på, at ud over de strukturelle

forhold, som vi har analyseret, er den enkelte leders ambitioner og ønsker til virksomhedens

udvikling naturligvis også en vigtig parameter. Derfor er der også i

gruppen af virksomheder med mindre innovationspres virksomheder, der med

9


stort udbytte kan samarbejde med vidensystemet fx i form af et innovationstjek

eller en videnpilot.

Når innovationen i C-segmentet skal øges anbefaler GTS:

‐ At bringe viden ud der, hvor virksomhederne allerede er. Det bør fx sikres,

at undervisningen på AMU kurser tager afsæt i den nyeste viden inden

for et givet område, eksempelvis når det handler om at implementere

nye grønne løsninger – og at der for at understøtte dette arbejde, bliver

etableret målrettede udviklingsforløb.

‐ At fremme samspillet mellem vidensystemet og leverandører af fx materialer

og værktøj i ”videnkæder”, der sikrer, at viden bliver bragt hurtigt i

spil. Dette kan styrkes gennem dedikerede resultatkontraktprojekter.

‐ At øge videnkapaciteten i virksomhederne og dermed evnen til at spille

sammen med vidensystemet ved fx at få ansat en ingeniør eller anden

højtuddannet arbejdskraft. Det kan blandt andet ske gennem videnpilotordningen

eller gennem flere virksomhedspraktikforløb for studerende i

små og mellemstore virksomheder.

‐ At øge brugen af IKT i virksomheden – en indsats, der er meget forretningsnær

og tæt på dagligdagen med klare effekter på kort sigt. Indsatsen

koordineres via IBIZ-centeret, der samarbejder intenst med ITleverandører

og rådgivere.

10

Samtidig ønsker GTS at bakke op om erhvervsorganisationernes aktuelle

indsats for at styrke den strategiske ledelse af virksomhederne med fx tiltag,

der fremmer brugen af forretningsplaner og professionelle bestyrelser. Netop

fokus på at styrke den enkelte virksomheds organisatoriske og ledelsesmæssige

kapacitet er meget centralt 3 .

3 DI Indsigt, januar 2011: Direktøren mangler tid til at arbejde med vækst


Center for Analyse og Erhvervsfremme

Analyse: GTS‐institutternes

markedsposition og potentiale

12. januar 2011


Indhold

1. Baggrund og mål .............................................................................................. 3

2. Metode ............................................................................................................ 3

2.1. Markedspotentialet ...................................................................................... 4

2.2. Antallet af virksomheder .............................................................................. 6

2.3. Segmentering af erhverslivet ....................................................................... 7

2.4. Markedspositionen ..................................................................................... 12

2.5. Databeskrivelse og ‐håndtering .................................................................. 12

3. Resultater ...................................................................................................... 13

3.1. Overordnede resultater .............................................................................. 13

3.2. Fokusanalyse: Industrien ............................................................................ 16

3.3. Fokusanalyse: Erhvervsservice ................................................................... 18

TEKNOLOGISK INSTITUT er en selvejende og almennyttig institution, der udvikler, anvender

og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til erhvervslivet og den offentlige sektor.

Teknologisk Institut er en del af nettet for Godkendt Teknologisk Service.

CENTER FOR ANALYSE OG ERHVERVSFREMME leverer policy-analyser, evalueringer, udredninger

og strategisk rådgivning. Kunderne er virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder

og institutioner i Danmark og udlandet.

OPGAVEN ”Analyse: GTS‐institutternes markedsposition og potentiale” er udarbejdet for branchefor‐

eningen GTS af chefkonsulent Klaus Rovsing Kristiansen og konsulent Kristian Pedersen. Redigeringen

er afsluttet i december 2010.


1. Baggrund og mål

Brancheforeningen GTS har ønsket at få en belysning af GTS-institutternes nuværende

dækning af behovet i erhvervslivet og hvilket potentiale, der er i forskellige dele af

erhvervslivet. Teknologisk Instituts Center for Analyse og Erhvervsfremme har grebet

opgaven an ved at udvikle en metode til at analysere GTS-institutternes markedsposition:

Hvad er potentialet, og hvordan står GTS-institutterne i dag? Med den metode

der er valgt, ”skrælles” de politiske overvejelser vedrørende GTS-nettets funktion og

udvikling af. Ikke fordi det ikke er vigtigt. Men fordi det giver et godt, nøgternt grundlag

for netop at diskutere GTS-institutternes funktion fremadrettet.

Resultaterne af analysen giver et analytisk fundament for at vurdere målsætninger

fremadrettet i forhold til brancher og segmenter, ligesom de kan give anledning til

overvejelser i de enkelte institutter. Det er ikke en del af opgaven at fastsætte mål for

nettet eller dele af det, men at sætte GTS i stand til at arbejde videre med temaerne og

bidrage til de enkelte institutters udvikling. Datamæssigt omfatter analysen det danske

marked. Overvejelser vedrørende samspil mellem danske og udenlandske aktiviteter

kan indgå kvalitativt, men analyseres ikke.

Vægten i analysen er lagt på at designe metode og gennemføre kvantitative analyser,

mens tolkningen af data er begrænset og lægger op til videre diskussion.

2. Metode

Den overordnede model for tænkningen og fremgangsmåden i analysen er gengivet i

figur 1. Hvis GTS-institutterne var almindelige private virksomheder, ville markedsanalysen

typisk indeholde fire trin (trin 2-5 i figuren). Men da GTS-institutterne agerer

ud fra en politisk ramme, må dette tænkes ind i analysedesignet. Dette ligger i trin 1. I

nærværende dokument er der hovedsageligt fokuseret på trin 3 og 4 i modellen. I det

følgende beskrives kort de enkelte elementer i analyseprocessen i disse to trin.

Figur 1: Forståelsesramme – fem trin i markedsanalysen

Markeds‐

Markeds‐

Markeds‐

Politikken 1. Virksomheden 2. 3. 4. 5.

potentialet

positionen

målene

Mål

Hvad har GTS-

GTS-institutterne skal institutterne at byde på

maksimere samfundets Meget forskelligt

innovation gennem

institutterne imellem

kunderne

Avanceret rådgivning

Betingelser

Metoder til at

GTS-institutterne skal gennemføre små

være noget for bredden i opgaver med stor

erhvervslivet (de mindre effekt

lukrative kunder) Standardydelser

GTS-institutterne skal

være noget i dybden på

særligt specialiserede

områder

Faciliteter

GTS-institutterne kan få

resultatkontraktmidler til

udvikling

GTS-institutterne skal

forske for at opbygge

viden

GTS-institutterne skal

bringe andres viden

videre

GTS-institutterne er notfor-profit

institutioner

Segmentering

Segmentering af

kunderne

Hvilke behov har

forskellige segmenter?

Hvor stort er

potentialet –hvor

meget kan man være

for (eller sælge til)

hvor mange?

Hvordan betragtes det

udenlandske marked?

Skal GTS-institutterne

internationalisere for

sin egen skyld eller

kun for kundernes?

Hvordan kan

segmenterne ventes at

udvikle sig?

Hvordan står GTSinstitutterne

i dag?

Meget forskelligt fra

institut til institut

Hvor stor er

penetrationen i det

samlede marked?

Hvor stor er

penetrationen i

forskellige segmenter?

Hvem er de andre

markedsaktører?

Hvordan vil

konkurrencesituationen

udvikle

sig?

Mål

Hvor stor skal

penetrationen være i

det samlede marked?

Hvor stor skal

penetrationen være i

de forskellige

segmenter?

3


2.1. Markedspotentialet

Når markedspotentialet skal analyseres, tages der udgangspunkt i den forståelse, der er

illustreret i figur 2. Fokus i analysen er potentialet for, at flere virksomheder bliver

kunder hos GTS-institutterne gennem køb af innovationsrelaterede ydelser (altså ikke

abonnementsordninger eller certificeringer, som kan have karakter af at være mere

eller mindre obligatoriske for virksomhederne).

På baggrund af tidligere arbejder og erfaringer med GTS-nettets funktion og ageren, er

der lagt vægt på to centrale dimensioner, som bestemmer, hvor let eller vanskeligt det

er for GTS-institutterne at sælge innovationsrelaterede ydelser til en given virksomhed.

Den ene dimension handler om virksomhedens iboende lyst til vækst og udvikling.

Den anden dimension handler om, hvorvidt virksomheden oplever et pres for

innovation. Modellen er bl.a. inspireret af et tidligere analysearbejde vedrørende de

mindre virksomheders brug af GTS-institutterne 1 . Hvordan et system til segmentering

præcist skrues sammen, kan altid diskuteres. Men den metode, der præsenteres i det

følgende, er systematisk, gennemskuelig og reproducerbar. Endvidere viser resultaterne

sig at være meningsfulde, når de holdes op imod tidligere undersøgelser og erfaringer

fra det mere praktiske arbejde i GTS-institutterne.

Figur 2: Fokus i analysen – model for virksomhedskundernes parathed i forhold til

innovationsrelaterede ydelser

1 ”GTS-institutterne og de mindre virksomheder”, Oxford Research A/S (red. Klaus Rovsing Kristiansen)

for Erhvervsfremme Styrelsen, 1998.

4

Innovationspres

Ikke

innovationspres

Det enkelte GTSinstituts

håndtering af

markedsanalyse og

strategi

Ønsker vækst Har ikke

ønske om vækst

Har ledelsen en ambition om

vækst? Eller handler det om

indtjening? Eller det gode liv/

BMW-syndromet?

Den fælles

håndtering af

markedsanalysen

Presset kan

handle om at

teknologi får

større betydning.

Nye særligt

udenlandske

konkurrenter

presser sig på.

Eksport bliver

vigtigere.

Udenlandsk

etablering/

sourcing bliver

vigtigere.

Herudover findes

et marked for

reguleringsinitierede

ydelser…

… et

virksomhedsmarked

i

udlandet

… og et marked

blandt

privatpersoner,

foreninger og

den offentlige

sektor

Lilla ringe/kasser illustrerer analysens hovedfokus


Med hensyn til den første dimension vedrørende virksomhedens egen iboende lyst til

vækst og udvikling, er det vigtigt at være opmærksom på, at det langt fra er alle virksomheder,

der overhovedet har ambitioner om vækst og udvikling. Vækstønsket tages

ofte for givet i diskussionen af erhvervs- og innovationspolitik. Men i virkelighedens

verden gælder dette langt fra altid i praksis. Og hvis virksomheder i øvrigt ikke er

presset til at udvikle sig, er det ganske vanskeligt at overbevise dem om behovet for at

anvende eksterne rådgivere for at styrke innovationen. Tidligere undersøgelser viser

faktisk, at op imod en fjerdedel af de mindre virksomheder (1-49 ansatte) slet ikke er

interesseret i vækst. Yderligere er det over halvdelen af de mindre virksomheder, som

kun er interesseret i moderat vækst. Tilbage er der omkring en fjerdedel, der faktisk er

interesseret i hurtig og/eller høj vækst 2 .

Om der er et ønske om vækst, vil i mange mindre virksomheders tilfælde være knyttet

tæt til en eller få nøglepersoner. Selv blandt virksomheder, der opererer på et marked,

der er forholdsvist lokalt af natur, kan der være personer med stor drivkraft og betydelige

ambitioner. Virksomheder med sådanne ledere er naturligvis mere tilbøjelige til at

kunne se et behov for, at eksterne rådgivere også kan være værd at bruge tid og penge

på for at styrke virksomhedens udvikling. Denne dimension kan ikke analyseres gennem

registerdata eller anden ”hard evidence”. Derfor er denne dimension heller ikke

markeret som værende i fokus i figur 2. Ikke desto mindre er den vigtig at holde sig

for øje, for det er denne ”wild card”-faktor, der gør, at det også kan være relevant at

henvende sig til målgrupper, der ellers ikke umiddelbart er oplagte GTS-kunder. Desuden

kan man på et generelt niveau lave kampagner eller andre aktiviteter, der skal

gøre den store bredde af virksomhederne mere opmærksomme på muligheder – og

nødvendighed – i relation til vækst, innovation og udvikling.

I forhold til den anden dimension, der handler om, hvorvidt den enkelte virksomhed er

et sted i markedet, hvor den oplever et innovationspres, kan der opstilles en række

kvantitative parametre, der kvalificerer, hvorvidt en virksomhed oplever et innovationspres

eller ej.

Figur 3 illustrerer udvalgte temaer, som er relevante, og hvilke indikatorer, der kan

anvendes til at belyse dem. Andre temaer kunne også være valgt, men for de valgte

temaer er der et vist historisk belæg for at sige, at de har betydning for innovationspresset.

Dertil kommer, at det også er et spørgsmål om, hvad der kan lade sig gøre at

finde indikatorer for i officielle statistikker, som det har været målet her. Fx er FoUstatistikken

og innovationsstatistikken for smal i dækningen til at kunne indgå i denne

brede analyse.

2 ”GTS-institutterne og de mindre virksomheder”, Oxford Research A/S (red. Klaus Rovsing Kristiansen)

for Erhvervsfremme Styrelsen, 1998.

5


6

Figur 3: Kernen i analysen – innovationspresset

Virksomheden er et sted i markedet,

der bl.a. er karakteriseret ved…

… intens konkurrence – særligt internationalt

… avancerede, innovative konkurrenter

Virksomheden er et sted i markedet, hvor der fordres

en vis organisatorisk kapacitet bl.a. ved…

… at have højtuddannede ansat og særligt udviklings‐

orienteret personale

Indikatorer

… at have en vis størrelse Antal ansatte

… at være koblet op på internationale strukturer

Antallet af virksomheder

Har virksomheden eksport – hvor meget ift.

omsætning

Har virksomheden import ‐ hvor meget ift.

omsætning

Bruttoværditilvækst pr. medarbejder – arbejds‐

produktivitet

Tilstedeværelsen af højtuddannede medarbejde‐

re og tilstedeværelsen af medarbejdere med

mindst en mellemlang videregående naturviden‐

skabelig eller teknisk uddannelse – fx ingeniører

Indgår i en konstruktion, der rækker ud over

Danmark (har udenlandsk datterselskab og/eller

er selv datterselskab af udenlandsk virksomhed)

Først defineres bruttogruppen af virksomheder, der skal arbejdes videre med. Her er

der valgt den afgrænsning, at virksomhederne skal være aktive virksomheder og have

mindst ét årsværk ansat (det kan dog godt være iværksætteren selv). Dette har givet en

bruttogruppe på 150.313 virksomheder. Men der er en række brancher, hvor der er

specielle forhold, der betyder, at datadækningen hos Danmarks Statistik er meget begrænset.

Det gælder fx det finansielle område, hvor størrelser som værditilvækst og

omsætning ikke anvendes. Dertil kommer områderne landbrug, skovbrug og fiskeri;

ejendomshandel og udlejning; offentlig administration, undervisning og sundhed samt

kultur, fritid og anden service. Således bliver den validerede bruttogruppe 109.059

virksomheder, for hvilke der eksisterer alle nødvendige data.

Det betyder, at de nominelle markedsandele skal tages med forbehold. Dette er dog

ikke problematisk af to grunde. For det første er det interessante først og fremmest den

tænkning, der ligger i segmenteringsarbejdet og den relative dækning af forskellige

segmenter. Den største kilde til manglende data skyldes et tidsmæssigt spring mellem

data hos Danmarks Statistik, der dækker 2007, og kundedata fra GTS, der dækker

2009. Da der hvert år startes omkring 15.000 til 20.000 virksomheder, er der således

kommet mange nye GTS-kunder til på de to år, der er gået siden 2007 3 . For det andet

er der også mange GTS-kunder, der sorteres fra på grund af de samme dataproblemer,

som er nævnt for bruttogruppen af virksomheder. Således ligger markedsandelene

alligevel ikke så langt fra de totaltællinger, der tidligere er lavet i regi af GTS. Den

samlede dækning i nærværende analyse er opgjort til ca. 10 pct. af virksomhederne.

Der er data for 73 pct. (altså 109.059 virksomheder) af bruttogruppen. Af listen over

GTS-kunder i 2009 kan 10.778 genfindes med alle relevante data i Danmarks Statistiks

database for 2007. Når der endvidere tages højde for, at en række GTS-kunder

slet ikke indgår i analysen, fordi de af forskellige årsager ikke har et CVR-nummer –

det gælder fx mange offentlige kunder og foreninger – giver analysen et godt billede

af GTS-institutternes markedsandele blandt forskellige typer af virksomheder.

3 Se fx ” Iværksætterindeks 2010”, EBST, 2010.


Segmentering af erhverslivet

De seks indikatorer for innovationspres (se figur 3) anvendes i analysen af markedspotentialet.

Første trin er at rate alle virksomheder i målgruppen (den validerede bruttogruppe)

på hver enkelt af disse seks variable. Ratingen for faktorerne summeres, og

den enkelte virksomhed kategoriseres på denne baggrund som en virksomhed under

stort (A), moderat (B) eller mindre (C) innovationspres alt efter, hvor oplagt virksomheden

er som kunde inden for innovationsrettede ydelser fra GTS-nettet. Resultatet af

den overordnede segmentering er illustreret i figur 4.

Figur 4: Segmentering af erhvervslivet

Fx FoU og

innovationsydelser

Enkle ydelser der kan være

uomgængelige –fx

certificering, test og kontrol.

Lejlighedsvis

kompetenceudvikling og

innovationsydelser

A‐virksomheder

stort innovationspres

– kernegruppen af oplagte GTS‐kunder

B‐virksomheder

moderat innovationspres

– mellemgruppen af mulige GTS‐kunder

C‐virksomheder

mindre innovationspres

– sporadiske GTS‐kunder

I det følgende beskrives mere teknisk, hvordan segmenteringen er foregået.

13 pct.

35 pct.

52 pct.

For hver indikator tildeles hver enkelt virksomhed mellem 1 og 3 point ud fra, hvor

stærke karakteristika de har i forhold til faktorer, som typisk kendetegner virksomheder

med et stort innovationspres og – følgelig – et stort behov for at benytte GTSinstitutters

ydelser.

De indikatorer, hvor værdierne er kontinuerte – en fortløbende skala – er pointgivet ud

fra, om virksomheden på den pågældende faktor ligger under en standardafvigelse fra

ikke-kunder hos GTS-nettet eller over en standardafvigelse fra GTS-kunder. Se figur 5

herunder. Virksomheder med ”ekstreme” værdier er sorteret fra i beregningen af de

gennemsnit og standardafvigelser, som ligger til grund for den overordnede pointgivning

– nærmere bestemt de 5 pct. med henholdsvis de højeste og de laveste værdier.

7


8

Figur 5: Pointgivning for kontinuerte indikatorer

– antal ansatte, værditilvækst, eksport og import

1 point

Gennemsnit

minus en

standardafvigelse

Gennemsnit

andre

virksomheder

2 point 3 point

5-percentil 95-percentil

Gennemsnit

GTSkunder

Gennemsnit

plus en

standardafvigelse

Ekstremerne i begge ender er sorteret fra i beregningerne af gennemsnit

For de ikke kontinuerte variable (uddannelse og udenlandske forbindelser i form af

ejerskab) er der givet point ud fra nedenstående system. Hvad angår uddannelse, har

tilstedeværelsen af højtuddannede været det sekundære kriterium, mens teknisk, naturvidenskabeligt

uddannede har været primært kriterium. Hvad udenlandske forbindelser

angår, har det, at man er et datterselskab af en udenlandsk virksomhed, været

sekundært kriterium og det, at man selv har et eller flere datterselskaber i udlandet, har

været primært kriterium.

Figur 6: Ikke‐kontinuerte indikatorer (dikotome)

– Uddannelse samt hvorvidt en virksomhed er en del af en international konstruktion

De konkrete intervaller og kriterier for pointgivningen fremgår af tabel 1.


Tabel 1: Konkrete intervaller og kriterier for pointgivningen

Indikator 1 point 2 point 3 point

Størrelse

Værditilvækst

(produktivitet)

Eksport

Import

Kompetencer

International

konstruktion

1 ansat inklusiv ejer Mere end 1 ansat Mere end 23 ansatte

Under 141.858 kr. per

medarbejder

Over 141.858 kr. per

medarbejder

Ingen eksport Eksport mindre end

9 pct. af omsætning

Ingen import Import mindre end

76 pct. af omsætning

Ingen ansatte akademikere

(LVU) eller

ansatte med teknisk

eller naturvidenskabelig

baggrund

Dansk ejerskab og

ingen datterselskab(er)

i udlandet

Mindst 1 ansat akademiker,

men ingen

ansatte med teknisk

eller naturvidenskabelig

baggrund

Udenlandsk ejerskab,

men ingen datterselskab(er)

selv i udlandet

Over 606.517 kr. per

medarbejder

Eksport mere end

9 pct. af omsætning

Import mere end

76 pct. af omsætning

Mindst 1 ansat med

teknisk eller naturvidenskabelig

baggrund

Datterselskab(er) i

udlandet

Figur 7 viser både kriterier for og resultater af segmenteringen overordnet. Som det

fremgår, skal en virksomhed for at blive karakteriseret som en A-virksomhed opnå

topkarakter på mindst ét karakteristika, der kendetegner de mest innovationspressede

virksomheder. Samtidig må virksomheden ikke ligge i bund på mere end to af kriterierne.

En virksomhed er en C-virksomhed, hvis innovationspresset er meget lille. Det

vil sige, at den ikke må score topkarakter på en eneste indikator. Scorer en virksomhed

bare én topkarakter, er den mindst under et moderat innovationspres (B-segmentet) og

måske under et stort innovationspres (A-segmentet) – det afhænger af, hvad den scorer

i øvrigt. Virksomheder under et mindre innovationspres (C-segmentet) skal i øvrigt på

mindst fire af de seks indikatorer placere sig helt i bund, hvad angår karakteristika for

den innovationspressede virksomhed.

Figur 7: Segmentering ud fra pointgivning

Segment

Stort innovationspres

A

Beskrivelse Antal Andel

Mindst 1 indikator med score

på 3 point

Højest 2 indikatorer med

score på 1 point

Moderat innovationspres

14.668

B Alt indimellem 37.926

Moderat innovationspres

C

Mindst 4 indikatorer med

score på 1 point

Ingen indikatorer med score

på 3 point

56.465

13%

35%

52%

9


Dette system betyder, at en lille virksomhed godt kan være en A-virksomhed. Og omvendt

betyder det, at en stor virksomhed ikke nødvendigvis er en A-virksomhed. Dog

er en større virksomhed mindst en B-virksomhed.

En virksomhed i A-segmentet kan fx være en industrivirksomhed med 100 ansatte, høj

værditilvækst og eksport. Typisk vil den også have ingeniører ansat. Ofte har de større

industrivirksomheder også udenlandsk ejerskab eller har selv datterselskaber i udlandet.

Det er hyppigt indikatorerne vedrørende internationale konstruktioner – herunder

om hvorvidt virksomheden har import og/eller eksport – der er afgørende for, om de

større virksomheder kategoriseres som tilhørende det mest innovationspressede segment

(A) eller det mere moderat innovationspressede segment (B). Et eksempel på en

lille virksomhed i A-segmentet kan være en virksomhed, som har en ingeniør ansat,

som har en rimeligt høj værditilvækst pr. medarbejder, og som har en vis eksport eller

er ejet af en udenlandsk virksomhed. Der findes mange servicevirksomheder, som er

A-virksomheder, men de udgør en relativt mindre del af virksomhederne end i industrien.

Et eksempel på en stor virksomhed, der kan betegnes som en del af Bsegmentet,

er fx den større virksomhed, som hverken har eksport eller import, og som

har en lav værditilvækst pr. medarbejder og/eller ingen ansatte med teknisk eller naturvidenskabelig

uddannelse. En virksomhed i C-segmentet er typisk en mindre

hjemmemarkedsvirksomhed og har kun meget sjældent folk med en videregående eller

teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse ansat – typisk mellem 0 og fem procent af

virksomhederne afhængig af størrelse og branche. Virksomheder i B-segmentet har

noget hyppigere den type folk ansat – det gælder typisk omkring en fjerdel af virksomhederne

i dette segment.

Selvom størrelse indgår som en blandt de seks indikatorer, der samlet definerer hvilket

segment, den enkelte virksomhed tilhører, er størrelsesparameteren langt fra afgørende

for, hvilken gruppe en virksomhed kommer til at tilhøre. Figur 8 viser, hvor stor en del

af virksomhederne inden for en størrelsesgruppe, der tilhører hvert af de tre segmenter.

Blandt de mindste virksomheder er der 1 pct. af virksomhederne, der er kategoriseret

som A-virksomheder – 46 pct. tilhører B-segmentet, og 53 pct. tilhører C-segmentet. 7

pct. af virksomhederne med 2-4 ansatte tilhører A-segmentet. I den anden ende af

størrelsesspektret tilhører de 83 pct. af de større virksomheder med 250 ansatte eller

flere segmentet af virksomheder, der oplever stort innovationspres. I mellemgruppen

af virksomheder med 10-49 ansatte er der en forholdsvis ligelig fordeling af virksomheder

inden for de tre segmenter.

Figur 8: Hvor meget fylder de tre segmenter i forskellige størrelsesgrupper af virksomhe‐

der?

10

100%

80%

60%

40%

20%

0%

1% 7% 11%

46%

53%

29%

64%

32%

57%

24%

41%

34%

1 ansat 2‐4 ansatte 5‐9 ansatte 10‐49

ansatte

64%

36%

50‐249

ansatte

83%

17%

250+

ansatte

A ‐ Stort

innovationspres

B ‐ moderat

innovationspres

C ‐ mindre

innovationspres


Ser man på, hvor meget forskellige størrelser virksomheder fylder i det enkelte segment,

slår det igennem, at mindre virksomheder udgør en meget betydelig del af den

samlede virksomhedsmasse. De mindre virksomheders store udbredelse er typisk internationalt.

I Danmark udgør virksomheder med 250 ansatte eller flere under 1 pct. af

det samlede antal virksomheder 4 . Dette slår igennem i segmenternes sammensætning.

Otte ud af ti virksomheder i A-segmentet har således mindre end 50 ansatte. Se figuren

herunder.

Figur 9: Hvor meget fylder forskellige virksomhedsstørrelser i forskellige segmenter?

– Virksomhedsstørrelsen er opgjort efter antal årsværk

50%

40%

30%

20%

10%

0%

1%

1

20% 18%

40%

17%

4%

16%

Som et sidste element i karakteristikken af segmenterne er det i figur 10 opgjort, hvor

meget de forskellige segmenter fylder i det samlede erhvervsliv.

Figur 10: Hvor meget fylder de tre segmenter i det samlede* erhvervsliv?

100%

A: Stort innovationspres B: Moderat innovationspres C: Mindre innovationspres

80%

60%

40%

20%

0%

2‐4

Andel af segment med en bestemt virksomhedsstørrelse

5‐9

13%

35%

52%

10‐49

Antal

virksomheder

50‐249

250+

54%

29%

17%

1

33%

2‐4

21%

5‐9

71%

22%

Note*: Det samlede erhvervsliv skal her forstås som alle de virksomheder, der indgår i analysen. Dvs. aktive virksom‐

heder med mindst et årsværk. Endvidere er kun medtaget de 73 pct. af virksomhederne, hvor der findes oplysninger

om samtlige parametre.

4 Se fx ”Den danske erhvervsstruktur – udviklingstendenser og dynamikker”, Teknologisk Institut for

Forsknings- og Innovationsstyrelsen (Innovation: Analyse og evaluering 12/2008).

26%

10‐49

4%

50‐249

0%

250+

67%

24%

8% 9%

Ansatte Omsætning Værditilvækst

12%

1

48%

2‐4

25%

5‐9

15%

10‐49

0% 0%

50‐249

A ‐ Stort

innovationspres

B ‐ moderat

innovationspres

C ‐ mindre

innovationspres

250+

11


2.2. Markedspositionen

Som beskrevet ovenfor, har alle GTS-kunderne allerede – som en del af bruttopopulationen

– fået tildelt point og er på den baggrund også blevet kategoriseret som hørende

til et A-, B- eller C-segment efter styrken af det innovationspres, som virksomhederne

oplever. Således er det enkelt at beregne, hvor stor en del af de enkelte segmenter, der

allerede i dag er GTS-kunder. Ligeledes er det enkelt at bryde dækningen ned på forskellige

brancheinddelinger.

2.3. Databeskrivelse og ‐håndtering

GTS har indsamlet data om de enkelte institutters kunder for året 2009. Efter en analyse

og ”datavask” (rensning af data), der er gennemført af firmaet Soliditet, har Center

for Analyse og Erhvervsfremme fået overdraget en liste over CVR-numre på de virksomheder,

der har været kunder hos et eller flere institutter i løbet af året 2008-2009.

Center for Analyse og Erhvervsfremme har herefter benyttet den såkaldte ”Forskeradgang”

hos Danmarks Statistik. Listen over CVR-numre er lagt ind i Danmarks Statistiks

base, og hver enkelt virksomhed er blevet anonymiseret ved at få tildelt en ny IDnøgle

– der kun er kendt af Danmarks Statistik – i stedet for CVR-nummeret. Herefter

kan der arbejdes videre med data, uden at enkeltvirksomheder kan identificeres. Således

kan der være fuld anonymitet i analysearbejdet.

Ved opgavens afslutning sletter konsulenterne den oprindelige liste, som blev leveret

fra GTS.

En udfordring i analysen har – som allerede nævnt – været, at der i Danmarks Statistiks

base kun har været oplysninger tilgængelige for de enkelte virksomheder for året

2007. Det har givet det problem, at virksomheder, der er kommet til siden 2007, og

som er blevet kunder hos GTS-institutterne, ikke kan indgå i analysen. Modsat kan

virksomheder, som i mellemtiden er lukket eller opkøbt, men tidligere har været kunder

hos GTS-institutterne, heller ikke indgå i analysen. I Danmark kommer der hvert

år ca. 20 procent nye virksomheder til.

12


3. Resultater

I dette afsnit beskrives resultaterne af analysen.

Dette sker først på et overordnet niveau. Og dernæst fokuseres på to områder, hvor

tallene brydes ned på mindre brancher.

3.1. Overordnede resultater

På næste side er resultaterne af analysen gengivet på et overordnet niveau. For hver

række vises først et diagram, der illustrerer, hvor store de tre segmenter af virksomheder

(A – stort innovationspres, B – moderat innovationspres og C – mindre innovaitonspres)

er i den enkelte branche:

De grå kassers længde – og tallene over kasserne – angiver segmentets andel af

branchen. For erhvervslivet som helhed (aktive virksomheder med mindst en ansat)

er det altså 13 pct., der tilhører A-segmentet af virksomheder, der oplever et

betydeligt innovationspres. 35 pct. tilhører B-segmentet, som oplever et moderat

innovationspres, og 52 pct. tilhører C-segmentet, der oplever et mindre innovationspres.

Antalsmæssigt var der 14.668 virksomheder i A-segmentet, 37.926 virksomheder

i B-segmentet og 56.465 i C-segmentet.

De røde kassers højde – og tallene under kasserne – angiver, hvor stor en andel af

det enkelte segment, der var GTS-kunder i 2009. Der var altså 30 pct. af Asegmentet,

der var kunder, mens 11 pct. af B-segmentet var kunder, og endelig var

4 pct. af C-segmentet kunder. Antalsmæssigt var der 4.395 kunder i A-segmentet,

4.020 kunder i B-segmentet og 2.363 i C-segmentet. Således er der antalsmæssigt

mange virksomheder i både B- og C-segmentet, der er kunder, selvom det ”kun”

er henholdsvis 11 og 4 procent af disse virksomheder, der var kunder i løbet af

2009.

Som det fremgår, når man kigger på tværs af brancher, holder den overordnede antagelse

om, at der vil være en stor procentdel kunder i A-segmenterne, noget færre i Bsegmenterne

og færrest i C-segmenterne. Brancher mærket med en stjerne er behæftet

med nogen dataproblemer og skal tages med betydeligt forbehold. Det finansielle område

er forbundet med vanskeligheder – her opgøres typisk ikke omsætning og værditilvækst.

Ikke desto mindre holder det overordnede billede her. Inden for kultur, fritid

og anden service er der ligeledes dataproblemer, men også her er billedet rimeligt

meningsgivende.

I analysen er også medtaget to indikatorer, der kan sige noget om de forskellige branchers

udviklingsretning – nemlig udviklingen af antal årsværk og værditilvækst fra

2003 til 2008. Som det fremgår af figuren herunder, har beskæftigelsesudviklingen

ikke været specielt gunstig i de dele af erhvervslivet, hvor GTS-institutterne har mange

kunder. Til gengæld ligger udviklingen i værditilvæksten klart i den øvre ende. Det

gælder fx industrien, råstof- og forsyningsvirksomhed, hvor den årlige gennemsnitlige

ændring i værditilvækst har været på 7 pct. mod fx 4 pct. inden for byggeri og anlæg.

13


14

Figur 11: Overordnet analyse – hele erhvervslivet og otte brancher

Data- Data‐

dækning

73%

100%

100%

100%

90%

30% *

61%

97%

8% *

Tre Tre øverste tal (og (str. str. af grå af grå firkanter)=Segmenterne kasser) = Segmenterne A, B A, og B C's og andel C’s andel af branchen af branchen

Tre nederste tal (str. af røde kasser)=Andelen af segmentet som er GTS-kunder

Tre nederste tal (og str. af røde kasser) = Andelen af segmentet, som er GTS‐kunder

Antal

virksom- virksom‐

heder

heder i alt

Antal GTS- GTS‐

kunder i

alt

Note*: Ringe datadækning, men GTS‐kundeandel tæt på reelle tal.

Note**: Ingen eller utilstrækkkelige tal for værditilvækst.

Anm.: Landbrug, skovbrug og fiskeri samt offentlig administration, undervisning og sundhed er udeladt pga. ringe datadækning.

Tallene for udvikling i værditilvækst og antal årsværk dækker udviklingen 2003 til 2008.

De brancher, hvor der findes de procentuelt største segmenter af A-virksomheder, er

industrien (32 pct.), information og kommunikation (25 pct.) samt handel og transport

(14 pct.). Industrien er samtidig det område, hvor andelen af GTS-kunder er højest

blandt A-segmentet – nemlig 45 pct. Ser man bort fra brancherne med større dataproblemer,

følger dernæst brancherne bygge og anlæg med en dækning på 39 pct. i Asegmentet.

Sidstnævnte har dog et meget lille A-segment, der kun udgør 3 pct. af virksomhederne

inden for bygge og anlæg. Dækningen i B-segmentet er her oppe på 19

pct. Ser man på dækningen i A-segmenterne, følger dernæst en række brancher med

en dækning på omkring 25 pct.: Information og kommunikation, finansiering og forsikring,

erhvervsservice samt ejendomshandel og udlejning. Laveste dækning i et Asegment

er med 22 pct. og ses inden for handel og transport.

Således ligger dækningen i A-segmenterne altså i intervallet mellem 22 og 45 pct. på

bare ét år. Hvis man bredte perioden ud og fx så på hvor mange virksomheder, der

havde været kunder inden for de sidste tre år, ville der være tale om en noget større

dækning. I mellemgruppen – B-segmentet – er dækningen på mellem 6 og 19 pct. med

bygge og anlæg som topscoreren.

Figur 12 illustrerer, hvor meget forskellige virksomhedsstørrelser fylder i hvert segment

af GTS-kunder. Som det fremgår, udgør små og mellemstore virksomheder næsten

90 pct. af kunderne i A-segmentet. Virksomheder med under 50 ansatte udgør

Andel Pct. GTS- GTS‐

kunder

(m. data)

HELE ERHVERVSLIVET 109.059 10.778 10%

Industri, råstofudvinding og

forsyningsvirksomhed

12.870 2.671 21%

Bygge og anlæg 19.183 1.998 10%

Handel og transport mv. 48.217 3.500 7%

Information og kommunikation 4.815 464 10%

Finansiering og forsikring 885 71 8%

Ejendomshandel og udlejning 4.871 330 7%

Erhvervsservice 17.362 1.647 9%

Kultur, fritid og anden service

13% 35% 52%

30% 11% 4%

32% 32% 36%

45% 14% 5%

3% 22% 75%

39% 19% 7%

14% 33% 53%

22% 7% 3%

25% 48% 28%

25% 6% 2%

14% 37% 49%

26% 8% 3%

2% 55% 43%

24% 9% 2%

11% 48% 42%

25% 12% 2%

3% 29% 68%

39% 13% 9%

853 96 11%

Årsværk

Værdi‐ Værdi-

- årlig ‐ årlig

Ændring

ændring

tilvækst

- årlig

‐ ændring årlig

ændring

1% 5%

-1%

4%

2%

4%

3%

3% 6%

3% **

4%

6% 3%

1%

7%

**

**


godt halvdelen af A-virksomhederne og næsten 90 pct. af virksomhederne i Bsegmentet.

Figur 12: Hvor meget fylder forskellige virksomhedsstørrelser i de tre segmenter af kunder

hos GTS‐institutterne?

– Virksomhedsstørrelsen er opgjort efter antal årsværk

50%

40%

30%

20%

10%

0%

0%

1

A: Stort innovationspres B: Moderat innovationspres C: Mindre innovationspres

4%

2‐4

7%

41%

37%

11%

Herunder er GTS-kunderne sat i bredere samfundsmæssig sammenhæng. Som det

fremgår af figuren, repræsenterer de 10 pct. af virksomhederne i erhvervslivet, som

GTS-nettet har som kunder i løbet af et år, en betydelig økonomisk aktivitet. GTSkundernes

ansatte repræsenterer næsten halvdelen af beskæftigelsen i erhvervslivet og

omkring 60 pct. af såvel den samlede omsætning som værditilvækst i erhvervslivet.

Figur 13: Hvor meget fylder et års GTS‐kunder i det samlede* erhvervsliv?

– Andele i forhold til totalen for erhvervslivet

100%

80%

60%

40%

20%

0%

Andel af af GTS‐kunder segment med en en bestemt virksomhedsstørrelse

5‐9

10‐49

50‐249

10%

250+

Antal

virksomheder

Note*: Se tidligere beskrivelse af afgrænsning i figur 10.

5%

1

17% 18%

2‐4

48%

5‐9

49%

10‐49

11%

50‐249

1%

250+

5%

1

29%

2‐4

61% 60%

32% 34%

5‐9

Ansatte Omsætning Værditilvækst

10‐49

0% 0%

50‐249

250+

15


I det følgende sættes fokus på, hvorledes GTS-institutterne dækker to erhvervsområder:

Industrien og erhvervsservice.

3.2. Fokusanalyse: Industrien

I figur 14 er der sat fokus på en række brancher inden for industrien. Det relativt største

A-segment findes inden for medicinalindustrien, hvor hele 76 pct. af virksomhederne

kan betegnes som hørende til A-segmentet. For en række industrier udgør Asegmentet

mere end halvdelen af virksomhederne – det gælder fremstilling af elektrisk

udstyr, maskindustrien, transportmiddelindustrien, den kemiske industri og medicinalindustrien.

Generelt er der meget høje kundeandele i A-segmenterne. Højeste dækning ses inden

for fremstilling af medicinske instrumenter mv. I en lang række af industrierne er der

en dækning på over halvdelen af virksomhederne. Højeste dækning ses hos den kemiske

industri, hvor 59 pct. af virksomhederne var kunder i 2008.

Maskinindustrien er traditionelt blevet betragtet som en nøgle til videnoverførsel i

erhvervslivet. Der ligger megen viden indlejret i maskinindustrien, og denne viden

bredes ud til andre dele af erhvervslivet implicit, når andre virksomheder handler og

samarbejder med maskinindustrien. I maskinindustrien udgør A-segmentet hele 56

pct. af virksomhederne. Og dækningen er her oppe på 46 pct. Og i B-segmentet – der

udgør yderligere 26 pct. af virksomhederne – er dækningen 15 pct. Dette er et eksempel

på, hvorledes GTS-institutterne står stærkt inden for meget centrale videnskredsløb

i økonomien.

I det næste afsnit sættes fokus på andre erhverv, der i videnøkonomien ofte antages at

spille en tilsvarende central rolle for videnoverførslen: De videntunge servicevirksomheder

inden for erhvervsservice.

16


Figur 14: Fokus – Industrien

Data- Data‐

dækning

100%

100%

100%

100%

98%

100%

100%

100%

99%

100%

100%

100%

100%

100%

Tre Tre øverste tal tal (og (str. str. af grå af grå firkanter)=Segmenterne kasser) = Segmenterne A, A, B og B og C's C’s andel andel af af branchen branchen

Tre nederste tal (str. af røde kasser)=Andelen af segmentet som er GTS-kunder

Tre nederste tal (og str. af røde kasser) = Andelen af segmentet, som er GTS‐kunder

Føde-, drikke- og

tobaksvareindustri

Tekstil- og læderindustri

Kemisk industri

Medicinalindustri

Plast-, glas- og betonindustri

Metalindustri

Anm.: Olieraffinaderier mv. samt legetøj og anden fremstillingsvirksomhed er udeladt pga. datamangel.

Tallene for udvikling i værditilvækst og antal årsværk dækker udviklingen 2003 til 2008.

Antal Antal Antal Antal GTS‐ GTS- Andel Pct. GTS‐ GTS- Årsværk

Værdi‐ Værdi-

virksom‐ virksom- kunder kunder i kunder

‐ årlig - årlig tilvækst

heder heder i alt alt

(m. data) ændring Ændring ‐ årlig - årlig

ændring

1.419

Træ- og papirindustri, trykkerier 1.284 184

Elektronikindustri

Fremstilling af elektrisk udstyr

Maskinindustri

Transportmiddelindustri

Møbelindustri

Fremstilling af medicinske

instrumenter mv.

Reparation og installation af

maskiner og udstyr

22% 28% 50%

58% 7% 1%

36% 32% 32%

38% 5% 0%

28% 36% 36%

33% 10% 5%

61% 27% 12%

59% 15% 5%

76% 20% 4%

55% 20% 0%

48% 30% 21%

50% 23% 9%

25% 32% 43%

44% 15% 7%

70% 21% 9%

48% 15% 5%

53% 29% 18%

39% 9% 4%

56% 26% 18%

46% 15% 8%

47% 32% 22%

33% 8% 4%

45% 32% 23%

37% 14% 7%

23% 28% 49%

58% 6% 8%

21% 32% 34% 37% 45% 31%

27% 8% 2%

537

176

50

873

2.749

444

386

1.369

352

479

219

82

72

23

288

525

233 44

15%

15%

14%

41%

46%

33%

19%

164 37%

94

428

66

109

24%

31%

19%

23%

19%

388 36 9%

-3%

-6%

-3%

-3%

1%

4%

4%

-1% 4%

1% 5%

0%

0%

3%

2%

1%

4%

5%

2% 7%

2% 1%

-4% 3%

3% 5%

4% 5%

17


3.3. Fokusanalyse: Erhvervsservice

I figur 15 er der sat fokus på en række brancher inden for erhvervsservice. Som det

fremgår af figuren herunder, er billedet mere diversificeret, når det gælder service.

Det relativt største A-segment findes inden for forskning og udvikling samt rådgivende

ingeniører, hvor A-segmentet udgør henholdsvis 32 og 23 pct. af brancherne. Store

A-segmenter ses også inden for teknisk prøvning og analyse, hvor A-segmentet udgør

19 pct. Således er der dele af erhvervsserviceområdet, hvor der findes A-segmenter,

der har en relativ størrelse, der kan måle sig med industrien. Men det generelle billede

er langt mere spredt her.

Der opnås betydelig dækning inden for de brancher, hvor A-segmenterne er store.

Hver tredje virksomhed eller mere er GTS-kunder i A-segmenterne inden for teknisk

afprøvning og analyse, arkitektvirksomhed, forskning og udvikling og ingeniørvirksomheder

og lignende rådgivning.

Kun et enkelt sted ses der afvigelser fra det overordnede billede, og med at dækningen

er højere i C-segmentet end i B-segmentet inden for teknisk afprøvning og analyse.

Den oplagte forklaring på dette mønster er, at virksomhederne her typisk gør brug af

faciliteter og ydelser som certificering mv. hos GTS-institutterne som en del af deres

virke.

18


Figur 15: Fokus – erhvervsservice

Data- Data‐

dækning

100%

100%

99%

100%

99%

99%

92%

87%

100%

100%

99%

99%

99%

100%

99%

99%

Tre øverste tal (og (str. str. af grå af grå firkanter)=Segmenterne kasser) = Segmenterne A, A, B og B og C's C’s andel andel af branchen af branchen

Tre nederste tal (str. af røde kasser)=Andelen af segmentet som er GTS-kunder

Tre nederste tal (og str. af røde kasser) = Andelen af segmentet, som er GTS‐kunder

Advokatvirksomhed

Revision og bogføring

Virksomhedskonsulenter

Arkitektvirksomhed

Ingeniørvirksomhed og lignende

teknisk rådgivning

Teknisk afprøvning og analyse

Forskning og udvikling

Reklame og øvrig

erhvervsservice

Reklame- og analysebureauer

Anden videnservice

Udlejning og leasing af materiel

Arbejdsformidling og

vikarbureauer

Rejsebureauer

Vagt og sikkerhedstjeneste

Ejendomsservice, rengøring og

anlægsgartnere

Anden operationel service

6% 85% 9%

51% 23% 8%

3% 36% 61%

22% 1% 0%

11% 55% 33%

11% 3% 1%

11% 81% 8%

48% 31% 6%

23% 63% 15%

33% 23% 6%

19% 33% 49%

60% 24% 35%

32% 55% 14%

37% 27% 11%

17% 42% 41%

14% 4% 1%

16% 41% 43%

14% 3% 1%

18% 44% 38%

14% 6% 1%

11% 45% 44%

27% 10% 7%

8% 56% 37%

14% 3% 1%

7% 43% 50%

13% 3% 1%

4% 34% 62%

50% 7% 6%

1% 18% 81%

31% 3% 1%

15% 45% 40%

27% 9% 1%

Note **: Ringe data for værditilvækst.

Anm.: Dyrlæger er udeladt pga. ringe datadækning og begrænset omfang.

Tallene for udvikling i værditilvækst og antal årsværk dækker udviklingen 2003 til 2008.

Antal

Antal GTS‐ GTS- Andel Pct. GTS‐ GTS- Årsværk

Værdi‐ Værdi-

virksom‐ virksom- kunder kunder i kunder

‐ årlig - årlig tilvækst

heder

heder i alt alt

(m. data) Ændring - årlig

ændring ‐ årlig

ændring

ændring

1.145 270 24%

1.642

2.885

981

1.786

232

259

20

106

303

409

84

73

2.585 119

1.418

1.167

761

714

429

201

2.901

841

57

62

80

22

12

17

62

70

1%

4%

31%

23%

36%

28%

5%

4%

5%

11%

3%

3%

8%

2%

8%

2%

3%

11%

6%

15%

18%

2%

1%

3%

6%

3%

4%

1%

6%

5%

8%

6% 4%

7%

4%

6%

2%

2%

**

5%

6%

0%

3%

3% 3%

19

More magazines by this user
Similar magazines