Statsministeriets skabelon til indkaldelse af lovprogrammet - Digital ...

Bilag 1
Retningslinier
for udarbejdelse af bidrag til lovprogrammet 2012/2013
Ministeriet bedes udarbejde bidraget til lovprogrammet efter de vedlagte
skabeloner 1, 2 og 3. En elektronisk kopi af skabelonerne sendes til ministerierne
samtidig med indkaldelsen af lovprogrammet. Ministeriernes
bidrag til lovprogrammet bedes sendt til Statsministeriet elektronisk samlet
i én fil.
Bidraget bedes udarbejdet efter denne rækkefølge:
Skabelon 1: Oversigt
Der udfyldes en oversigt over samtlige lov- og beslutningsforslag samt
redegørelser i ministeriets bidrag. Oversigten opdeles i henholdsvis forslag
og redegørelser.
Skabelon 2: Lov- og beslutningsforslag
Der udfyldes en skabelon for hvert forslag. Skabelonerne ordnes kronologisk.
Skabelon 3: Redegørelser
Der udfyldes en skabelon for hver redegørelse. Skabelonerne ordnes kronologisk.
30. april 2012

2
Skabelon 1
Oversigt over [X]ministeriets bidrag til lovprogrammet
2012/2013
Titel på lovforslag/beslutningsforslag
Fremsættelsestidspunkt
1 [Ændring af lov om …] [Okt. I - åbningsuge]
2 [Lov om …] [Okt. I]
3 [Ændring af lov om …] [Okt. II]
4 [Ændring af lov om ….] [Nov. I]
5 [Folketingsbeslutning om …] [Nov. I]
6 [Lov om …] [Dec. I]
7 [Lovgivning vedr. …] [Feb. I]
Titel på redegørelser
A [Redegørelse om….] [Jan. II]
B [Redegørelse om…] [Feb. I]
Fremsættelsestidspunkt

3
Skabelon 2
Lovforslag og beslutningsforslag
Nr. Titel og fremsættelsestidspunkt
1 [Ændring af lov om…. (Okt. I – åbningsuge)
Her anføres titel på forslaget og i parentes fremsættelsestidspunkt.
Lov- og beslutningsforslag benævnes i titlen ”Lov om…”, ”Ændring af
lov om…”, ”Folketingsbeslutning om …”. Såfremt det på tidspunktet for
bidragets udarbejdelse er uklart, hvilke love der er behov for at ændre,
angives ”Lovgivning vedr. …”.
Tidspunktet for fremsættelse i Folketinget angives i 14-dages intervaller
(okt. I, okt. II, etc.). Såfremt forslaget forventes fremsat i åbningsugen,
angives dette eksplicit: Okt. I – åbningsuge.]
Resumé
Resumé af forslaget
[Her beskrives forslaget på 3-6 linier.]
Uddybet beskrivelse af forslaget
Forslagets baggrund, formål og indhold
[Her beskrives forslagets baggrund (fx opfølgning på regeringsgrundlag, udvalgsrapport,
politisk situation), formål og hovedpunkter i indholdet. Beskrivelsen
bør højst være på 1 side.
Såfremt forslaget er en genfremsættelse fra sidste folketingsår eller er en fremsættelse
på baggrund af en revisionsbestemmelse, angives dette.]
Ministeriets vurdering af forslaget
Offentlige økonomiske konsekvenser
[Her beskrives forslagets økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.
Hvis det vurderes, at der ingen konsekvenser er, anføres dette.
Det anføres ligeledes, hvorvidt udgifter og indtægter forventes at ligge inden for
afgrænsningen af det statslige udgiftsloft for 2013 (prøveår).
Skemaet på side 6 om offentlige økonomiske konsekvenser skal udfyldes.]
[Kolonnen med
henvisninger skal
ikke fremgå af det
skema, som sendes
til StM]
Justitsministeriets
Vejledning om
lovkvalitet 2005
(JVL), p. 11, 48-
50, 53-54 om lovtitler
og fremsættelsestidspunkt.
JVL, p. 50, 52.
JVL, p. 15-16,
50-51.
JVL, p. 16-18,
51.
Vejledning om
konsekvensanalyser
p. 24-31.
Finansministeri-

4
Offentlige administrative konsekvenser
[Her beskrives forslagets administrative konsekvenser for stat, regioner og
kommuner samt forslagets selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne.
Hvis det vurderes, at der ingen konsekvenser er, anføres dette.
De administrative konsekvenser af et forslag omfatter dels de administrative
omstillingskonsekvenser og dels de administrative driftskonsekvenser.
De selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne vedrører ændringer i kommunernes
muligheder for at prioritere og tilrettelægge den kommunale administration
og service, herunder for at fastlægge serviceniveau og servicestandarder.
Det anføres, såfremt et ministerium finder, at et forslag har væsentlige administrative
eller selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne. Et sådant forslag
bør som udgangspunkt underkastes en VAKKS-undersøgelse.
VAKKS-undersøgelsen indebærer en vurdering af de administrative omstillings-
og driftskonsekvenser samt konsekvenserne for det kommunale selvstyre. Et
centralt formål er at indsamle kommuners ”forbedringsforslag” til lovforslaget
eller opfølgende bekendtgørelser således, at de administrative konsekvenser for
kommunerne kan reduceres eller det kommunale selvstyre kan styrkes.
Der er forsøgsvis sat en kvantitativ bruttogrænse for, hvornår der skal iværksættes
en VAKKS-undersøgelse. Grænsen er som udgangspunkt 30.000 timer i administrative
driftsomkostninger pr. år for kommunerne under ét. Konkrete hensyn
kan gøre at grænsen fraviges.
Udover hensynet til de administrative driftsomkostninger kan også andre hensyn
have betydning for, om et lovforslag bør VAKKS-undersøges. Det kan som
nævnt ovenfor være forslagets konsekvenser for det kommunale selvstyre, administrative
lettelser som følge af forslaget, omstillingsomkostninger samt det regulerede
områdes ”tyngde”.]
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
[Her beskrives forslagets økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Hvis det
vurderes, at der ingen konsekvenser er, anføres dette.
ets Budgetvejledning,Økonomiskadministrativ
vejledning, Vejledning
om Det
Udvidede Totalbalanceprincip
samt Vejledning i
udarbejdelse af
samfundsøkonomiskekonsekvensvurderinger.
JVL, p. 18-19,
51.
Vejledning om
konsekvensanalyser
p. 32-35.
Eventuelle
spørgsmål vedrørende
VAKKS
kan rettes til
Økonomi- og
Indenrigsministeriets
kontor
for Offentlig
fornyelse og velfærdspolitik.
JVL, p. 19-20,
51.

5
I forbindelse med vurderingen af forslagets eventuelle økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet skal det tillige vurderes, om forslaget vil have konsekvenser
for konkurrencen. Som eksempler på forhold, der kan have konsekvenser for
konkurrencen, henvises til Vejledning om konsekvensanalyser særligt p. 41-42.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan eventuelt bistå i forbindelse med vurderingen
af et forslags konsekvenser for konkurrencen.]
Erhvervsadministrative konsekvenser
[Her beskrives forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet. Hvis det
vurderes, at der ingen konsekvenser er, anføres dette. Bemærk at forventede
bekendtgørelser med hjemmel i lovforslaget indgår i vurderingen.]
1. Overblik
Sæt kryds:
Omstillingsbyrder:
Ingen konsekvenser
Mindre omstillingsbyrder (op til 10.000 timer på samfundsplan)
Væsentlige omstillingsbyrder (mere end 10.000 timer på samfundsplan)
Løbende byrder:
Ingen konsekvenser
Mindre løbende byrder (op til 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Væsentlige løbende byrder (mere end 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Mindre løbende lettelser (op til 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Væsentlige løbende lettelser (mere end 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
2. Nærmere beskrivelse ved væsentlige byrder
Der gives en særlig grundig beskrivelse af de administrative konsekvenser i forslag
med væsentlige omstillingsbyrder og/eller løbende byrder for virksomhederne
på mere end 10.000 timer på samfundsplan.
Bemærk at lovforslag og udkast til bekendtgørelser med løbende administrative
byrder på mere end 10.000 timer årligt skal forelægges regeringens økonomiudvalg
inden fremsættelse/udstedelse. Inden forlæggelsen for ØU skal forslagets
konsekvenser kvantificeres ved brug af AMVAB-metoden. Erhvervsstyrelsen
skal kontaktes med henblik på igangsættelse af en måling af de administrative
konsekvenser af det pågældende forslag. Dette bør ske så tidligt som muligt, for
at der kan afsættes den nødvendige tid til målingen.
Bemærk endvidere, at alle erhvervsrelevante lovforslag og udkast til bekendtgørelser
skal sendes i høring i Erhvervsstyrelsen med henblik på en vurdering af
forslagets administrative konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgere
Vejledning om
konsekvensanalyser
p. 41-47.
Vejledning i konsekvensanalyser
p. 47-54.
Eventuelle
spørgsmål vedr.
måling af administrativekonsekvenser
kan rettes
til Erhvervsstyrelsen,
Center
for Kvalitet i
ErhvervsRegulering.

6
[Her beskrives forslagets administrative konsekvenser for borgere. Hvis det vurderes,
at der ingen konsekvenser er, anføres dette.]
Miljømæssige konsekvenser
[Her beskrives forslagets miljømæssige konsekvenser. Hvis det vurderes, at der
ingen konsekvenser er, anføres dette.]
Eventuelt andre konsekvenser
[Her beskrives andre eventuelle konsekvenser af forslaget, fx i forhold til sundhed,
regionalpolitik, ligestilling, frivilligt arbejde, etc.]
Forholdet til EU-retten
[Her beskrives, hvorvidt forslaget er en implementering af EU-regulering samt
eventuelle andre EU-retlige aspekter bortset fra statsstøtteretlige aspekter, jf.
særlig kategori nedenfor. Hvis det vurderes, at der ingen relevante EU-retlige
aspekter er, anføres dette.
Hvis der som følge af forslaget pålægges virksomheder administrative forpligtelser
ud over de i EU-reguleringen beskrevne, skal det anføres her. I samme forbindelse
skal den skærpede implementering af EU-reguleringen begrundes.]
Statsministeriets
cirkulære nr. 159
af 16. sept. 1998,
§11, stk. 2.
Vejledning om
konsekvensanalyser
p. 37-40.
JVL, p. 21, 51.
Vejledning om
konsekvensanalyser
p. 55-62.
Miljøministeriets
Vejledning om
miljøkonsekvensvurderinger
af lovforslag og
andre regeringsforslag.
JVL, p. 23.
Vejledning om
konsekvensanalyser
p. 63-73.
Se bl.a. Indenrigsministeriets
Vejledning om
vurdering af regionalekonsekvenser
ved gennemførelse
af
lovgivningsmæssige
og administrative
tiltag
(feb 2002).
JVL, p. 21-22,
33-34, 51.

7
Statsstøtteretlige aspekter
[Her beskrives forslagets statsstøtteretlige aspekter. Hvis det vurderes, at der
ingen aspekter er, anføres dette. Bemærk at forventede bekendtgørelser med
hjemmel i lovforslaget indgår i vurderingen.]
1. Overblik
Sæt kryds:
Forslaget indeholder ikke statsstøtte
Forslaget indeholder statsstøtte
Forslaget omfattes af en af EU-kommissionens gruppefritagelser
Forslaget skal anmeldelse til og godkendes af EU-kommissionen inden
ikrafttrædelse
2. Nærmere beskrivelse af støtteelementet
Der gives en nærmere beskrivelse af forslag med statsstøtteretlige aspekter.
• Formålet med støtten
• Omfanget af støtten (volumen/intensitet)
• Forventede støttemodtagere
• Udvælgelsesprocedure
• Støttens påvirkning af konkurrence og samhandel
• Efter hvilket regelsæt forventes statsstøtten i forslaget godkendt
Bemærk at lovforslag og udkast til bekendtgørelser med statsstøtteretlige aspekter
skal forelægges for regeringens Statsstøtteudvalg.
Forholdet til egen og andre ministeriers lovgivning
[Her anføres, hvorvidt der er behov for konsekvensrettelser i egen lovgivning
eller i andre ministeriers lovgivning, etc.]
Sammenhæng med øvrig ny lovgivning
[Her anføres, hvorvidt forslaget har en sammenhæng til øvrig ny lovgivning, fx
om det er del af en lovpakke].
Alternativ regulering
[Her beskrives, hvorfor det er nødvendigt at fremsætte lovforslag, og hvorfor
det ikke er muligt at anvende andre former for regulering.]
Øvrige bemærkninger
[Her er det muligt at skrive eventuelle andre bemærkninger.]
EF-traktens artikel
87, stk. 1.
Eventuelle
spørgsmål vedr.
registrering af
statsstøtteretlige
aspekter kan
rettes til Statstøttesekretariatet
i
Erhvervs- og
Vækstministeriet.
JVL, p. 10, 51-
52.
JVL, p. 10, 51-
52.
JVL, p. 15, 29-30
og 51.

8
Forslagets offentlige økonomiske konsekvenser
Mer-/mindreudgifter i
forhold til den hidtidige
ordning
(mio. kr.)
Kompenserende besparelser/forbrug
af
reserver/merindtægter
(mio. kr.)
Stat
Kommuner
og regioner
Stat
Kommuner
og regioner
Ændret statsligt personaleforbrug
(netto årsværk)
Evt.
2012
FFL
2013
2014
2015
2016

9
Skabelon 3
Redegørelser
Nr. Titel og fremsættelsestidspunkt
A
[Redegørelse om …. (Jan II)]
Beskrivelse af indhold i redegørelsen
[Her beskrives indholdet af redegørelsen i korte træk.]
Baggrund og formål med redegørelsen
[Her anføres, hvorvidt redegørelsen er et fast tilbagevendende punkt, hvorvidt Folketinget har
bedt om en redegørelse, eller hvorvidt det er ministerens eget ønske at redegøre for sagen.]