Hvor meget vil du Hæve? - Danske Unions

danskeunions.org

Hvor meget vil du Hæve? - Danske Unions

#28 / SEPTEMBER / 2010 / ET MAGASIN FRA FINANSFoRBuNdET

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Hvor

meget

vil du

Hæve?

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

De fleste

arbejDsplaDser

har ingen officiel

DresscoDe


06 - 07

Han er

superliga

Foto Per Kjærbye

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

et magasin fra finansforbundet

nr. 28. sePtember 2010

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

udgiver FinansForbundet,

applebys plads 5, 1411 KøbenHavn K

ansv. redaKtør lotte ustrup CHristensen

redaKtionsleder Carsten Jørgensen (dJ)

billedredaKtør Carsten rasmussen (dJ)

journalister Kasper Herløv, Jens sillesen,

saJeev sHanKar og sabina Furbo

design nr2154

tryK datagraF

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

oPlag 13.000

issn 1604-0619

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

På gensyn Fredag 3. deCember 2010

gode idÉer, ris, ros og sKøre indslag sendes til

CJo@FinansForbundet.dK

sælges også i abonnement

125 Kr. pr. år (Fire numre)

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

bon er et magasin Fra FinansForbundet. det

udKommer Fire gange om året og sendes til

alle medlemmer under 35 år. andre vil Kunne

Finde det i Kantinen, i CirKulationsmappen,

på toilettet, i sKraldespanden eller Hos

tillidsmanden.

Har du Forslag til, Hvordan bon bliver et endnu

bedre blad, eller Har du ideer til artiKler, som

du gerne vil læse, så send en mail til redaKtør

Carsten Jørgensen på CJo@FinanForbundet.dK

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

forsidefoto JaKob marK

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±


±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Hvordan synes du

selv, du ser ud?

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

der findes mennesker, for hvem tøj blot handler om at have noget tekstil på kroppen til

værn mod kulde og nøgenhed. og så findes der dem, som bruger timevis hver morgen

på at gøre deres udseende perfekt til at møde dagens udfordringer og at finde den helt

rette kombination af beklædningsdele og farver fra garderobens gemmer.

tilhører du førstnævnte kategori, er det tvivlsomt, om du er ansat i en bank eller

sparekasse, for her er det oftest et krav, at man klæder sig præsentabelt og er

velsoigneret, uden at der nødvendigvis foreligger en detaljeret skriftlig beskrivelse af

kravet. og det uudtalte krav forekommer både rimeligt og fornuftigt. For, som stylist og

beklædningsdesigner susanne thrane siger i et interview med bon, så betyder tøj rigtig

meget for vores image. vi bruger tøjet til at signalere, hvem vi er, og hvis du målretter

din beklædning efter det, du gerne vil opnå – bedre kundekontakt, at finde manden

eller kvinden i dit liv eller at få et nyt job – så er der en god chance for, at tøjet kan

hjælpe dig på vej.

Hvis du er en type med meget gang i, bør du overveje at gå i tøj med afdæmpede farver,

da det kan være med til at tone dig ned, og omvendt skal man passe på med tøj, der går

i et med væggen, hvis man er en mere stille type uden de store armbevægelser, lyder et

par af rådene fra susanne thrane.

i vores tema om tøj vil jeg også henlede din opmærksomhed på artiklen om Frøs

Herreds sparekasse, hvor medarbejderne går i ensartet firmatøj en del af vinterhalvåret.

”uniformerne” er med til at skabe sammenhold og give samtalestof til frokosten, og

så kan man spare lidt på tøjbudgettet og få ekstra tid om morgenen, siger 26-årige maja

østerby, der er kunderådgiver i sparekassen.

er du på udkig efter nye arbejdsmæssige udfordringer, bør du på side 18-19 lige tjekke

vores guide til, hvordan du skriver en god jobansøgning og sætter dit Cv op på den

bedste måde. det kan gøre en stor forskel.

og så er det måske en idé at udbygge dit netværk? ulrik pilehave fra swedbank, som

er med i round table, er meget begejstret for den faglige sparring og de spændende

mennesker, han har mødt gennem foreningen.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

god læselyst

carsten jørgensen

redaktionsleder

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±BoN #28

01

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

04 - 05

vær iKKe bange For

at begå FeJl

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

12 - 13

mere end bare

et netværK

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

16 - 17

på bar med et

Fagligt indHold


1

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

1: redlettermedia

2: failblog

3: jibjab

vi starter på youtube. det er vel de færreste

af os, der synes, at filmanmeldelser er sjove,

men tag et klik på en youtube-kanal, der

hedder redlettermedia, og du vil få en

ganske særlig oplevelse. en gut, der kalder

sig Harry s. plinkett anmelder de nye star

Wars- og star trek-film fra de seneste ti år og

forklarer på forunderlig og sjov vis, hvorfor

filmene falder helt igennem. Han gør det

med en fed blanding af karakterskuespil og

grovkornet humor, kombineret med knivskarp

og ofte ret morsom filmanalyse. resultatet er,

at det er sjovere at se hans anmeldelser end

selve filmene. det garanterer jeg. og jeg er

ikke den eneste, der synes det.

bag Harry s. plinkett gemmer der sig en

amerikaner ved navn mike stoklasa. Han fik

stor medieopmærksomhed i 2009 på grund af

sin 70 minutter lange anmeldelse af star Wars

episode 1: the phantom menace. anmeldelsen

er i skrivende stund set over tre millioner

gange, og stoklasa nedsabler filmene på en

måde, så jeg simpelthen får tårer i øjnene af

grin. ord kan dårligt beskrive det.

Det skal opleves på www.youtube.com/

redlettermedia.

aF KasPer Herløv

2

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

3 feDe grin på nettet

bag det skøre navn gemmer der sig en ganske

særlig hjemmeside, der er blevet vidt berømt

for sine sjove billeder og videoer af mennesker

i uheldige situationer og andre pinligheder.

”Fail” er internetsprog, der frit oversat betyder

”bommert”. Failblog opdateres dagligt og er

for mig et mirakelmiddel mod dårligt humør.

i juli måned blev Failblog kåret som nummer

3 på ebizma.com’s liste over de 20 sjoveste

websider. Failblog vurderes at have 4,3

millioner unikke besøg om måneden ifølge

ebizma.com.

Failblog er en del af ”icanhascheezburger”,

en weblog, der kom til verden i 2007, og som

siden er blevet vældig populær på grund af

komiske billeder af katte i sjove situationer.

Fænomenet kaldes ”lolcats”, og billederne

indeholder ofte tekst med mærkeligt stavet

engelsk, kaldet ”lolspeak”, der understreger

det komiske. navnet ”icanhascheezburger”

stammer fra et billede af en kat, der spørger,

om den må få en cheeseburger, og konceptet

er siden blevet solgt til en gruppe investorer

for 10 millioner kroner. icanhascheezburger

har fået stor medieopmærksomhed, blandt

andet i time magazine.

skynd dig ind på www.failblog.org.

3

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Hvis du kommer hjem efter en dårlig dag og hænger lidt med næbbet, har du her tre websites,

som kan få dine lattermuskler i bevægelse

når jeg er i skidt humør, går jeg altid ind på

jibjab.com. Her kan man se korte, morsomme,

satiriske tegnefilm og sjove årskavalkader,

kombineret med parodier på kendte sange.

min personlige favorit er ”time for some

campaignin”, der blev lavet under den

amerikanske valgkamp i 2008. i en stil, der

minder om tegnefilmen south park, ses

animerede karikaturer af kandidaterne, der

danser og synger om, hvordan de vil tage

vælgerne ved næsen.

JibJab blev startet i 1999, men fik sit

gennembrud under det amerikanske

præsidentvalg i 2004 med flash-filmen ”this

land is your land”. Filmen viser animerede

karikaturer af george bush og John Kerry,

der fører valgkamp, mens de latterliggør

hinanden. ifølge Wikipedia var der mange,

som var vilde med filmen, da den kom ud, og

den blev set vidt og bredt, blandt andet på

den internationale rumstation og antarktis.

”this land is your land” blev desuden vist

under valgkampen på abC World news

tonight, nbC nightly news samt Fox news,

og den efterfølgende store interesse fik

JibJab-serverne til at bryde sammen.

tjek det selv på www.jibjab.com.


”det er noget helt andet at komme ud i virkeligheden.

bøgerne fra skolen kan jo ikke

forklare, hvordan en daglig arbejdsdag ser ud,

eller hvordan stemningen på arbejdspladsen

er”, fortæller lone linde.

Hun er netop startet på sit femmåneders

praktikophold hos en ejendomsmægler i

odder. det sidste par år har hun studeret på

erhvervsakademi århus, hvor hun tilbage i september

2008 startede på den dengang spritnye

uddannelse, professionsbachelor i Finans.

dengang var lone ikke sikker på, hvilken

retning hun skulle gå i, og hun valgte blandt

andet uddannelsen på grund af de mange forskellige

muligheder, den giver.

”Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med

tal. Jeg overvejede både Ha og Ha (jur.), men

jeg synes, at den her uddannelse er lidt mere

bred. man får lov til at snuse lidt til det hele,

inden man skal specialisere sig”, forklarer hun.

efter de første tre semestre får de studerende

mulighed for at vælge imellem fem

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±BoN #28

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

03

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±± ±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

vild med

tal og

Huse

For lone linde er læsegrupper, lektier og fredagsbar

skiftet ud med kunder, huse og faste arbejdstider. livet

som studerende er for en stund erstattet af et 10-17-job

hos en ejendomsmægler. Hun er sammen med sin årgang

blandt de første praktikanter fra den nye uddannelse som

professionsbachelor i Finans

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

aF sajeev sHanKar / Foto jaKob marK

forskellige retninger. de kan vælge at specialisere

sig inden for banker, forsikring, ejendomshandel,

ejendomsadministration eller

revision.

Vild med huse

selvom hun i en periode også overvejede

revision, var der ikke den helt store tvivl om,

hvilken retning hun ville gå i.

”siden jeg var lille, har jeg været helt vild

med at se på huse og indretning. og jeg har

altid vidst, at jeg skulle lave noget, hvor man

skulle ud at tale med folk. der er ejendomsmægler

jo en meget god kombination”, siger

lone med stor entusiasme i stemmen.

lone ser frem til praktikopholdet, som hun

har store forventninger til.

”som mægler vil jeg selvfølgelig gerne

være med til at vurdere huse. men det er jeg

slet ikke klar til endnu. Jeg skal først lære

basistingene, og hvordan alt papirarbejdet

fungerer. men jeg er helt sikker på, at efter

fem måneder i praktik, så vil jeg vide, om det

er noget for mig”, fortæller lone.

på college i irland

lone glæder sig allerede til de udfordringer,

der venter forude, og udfordringer går hun

ikke af vejen for. således valgte hun på 4.

semester at forlade de trygge rammer i århus

for at tage en del af uddannelsen på griffith

College, der ligger i den irske hovedstad dublin.

sammen med studerende fra det meste af

verden læste hun blandt andet international

business management.

nu er de engelsksprogede lektier dog lagt

på hylden, og lone arbejder på at få helt styr

på de danske regler inden for ejendomshandel.

og selvom hun kun lige er startet på praktikken,

er hun ikke i tvivl om, hvad drømmejobbet er.

”drømmen er stadig at blive ejendomsmægler”,

siger hun. de næste måneder vil afsløre,

om jobbet er lige så godt, som hun håber. *


±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

ulriKKe eKelunds tre råd:

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

> om at Vælge:

vælg med HJertet. gør

det HelHJertet, og vælg

ud Fra dine interesser.

det gælder både i din

uddannelse, og når du

vælger Job.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

> om nysgerrigheD:

du sKal prøve at gå ned ad

nye stier og se, Hvad der

er For enden.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

> om netVærk:

brug dit netværK. dine

Kolleger og FolK omKring

dig. Hvem Har den inFo, du

Har brug For? Hvem Kan

sende dig i den rigtige

retning?

aF jens sillesen / Foto territorium


±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

”HemmeligHeden bag at lyKKes er at

Kunne bruge andres KompetenCer”,

siger ulriKKe eKelund

vær ikke bange

for at begå fejl

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

svaret var ja, og det betød i sidste ende, at

hun kunne kalde sig selv cheføkonom.

brug andres styrke

der er ingen lette genveje til lederjobbet. man

skal sikre sig de nødvendige faglige kvalifikationer.

det er dem, der i sidste ende gør, at man

kan flytte sig videre i et karriereforløb. ulrikke

ekelund har sideløbende med sit job læst

strategisk kommunikation på Journalisthøjskolen

og taget en lederuddannelse på Cbs. men

ens egne kompetencer vil ofte ikke være nok.

”Hemmeligheden bag at lykkes er at kunne

bruge andres kompetencer. et godt netværk

gælder også internt i huset”, siger ulrikke

ekelund.

en medarbejder skal ikke være bange for at

bruge ressourcer uden for sin egen afdeling.

det viser initiativ og evnen til at løse en opgave

kreativt.

i det hele taget er netværk et vigtigt værktøj

til at komme videre i karrieren. så det er med at

holde kontakten ved lige med de mennesker,

der kan hjælpe en, eller man selv kan hjælpe.

ulrikke ekelund har aldrig haft en egentlig

mentor, men har alligevel brugt andre til at få

klarhed over sine muligheder.

”Jeg har brugt mine chefer som uformelle

sparringspartnere i forhold til min karriere.

men man kan også bruge personalekonsulenter.

de kan coache og hjælpe med karrieren i

fortrolighed”, fortæller hun.

i det hele taget mener hun, at man skal se

chefen som en meget vigtig brik i forhold til

sin karriereudvikling.

”Jeg har været heldig med gode chefer, jeg

har lært meget af. ud over at være gode rollemodeller

har de udfordret mig og givet mig

opgaver, jeg ikke selv havde set, at jeg var klar

til”, siger ulrikke ekelund.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±BoN #28

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

05

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

ulrikke ekelund er cheføkonom hos brFkredit

og har et meget udadvendt job, hvor hun tit

er i medierne. noget, hun trives meget godt

med. men hun har aldrig haft en karriereplan,

hvor målet var sat på forhånd.

”Jeg har fulgt mit hjerte og valgt ud fra mine

interesser. Hvis det føles rigtigt, så gør jeg det”,

lyder rådet fra den 40-årige cheføkonom.

ulrikke ekelund mener, at det er vigtigt at

vælge med hjertet. men som med kærlighed,

så har tilfældighedernes spil også betydning,

når det drejer sig om karriere. Hun har aldrig

haft en plan for sin karriere eller et langsigtet

mål for, hvor hun skulle hen. Hendes karriere

er vokset ud fra det sted, hun har været på et

givent tidspunkt.

”når man først er sporet ind, så finder man

nye ting, der fanger ens interesse. Jeg har

brugt det eksisterende som springbræt til

noget nyt”, siger ulrikke ekelund.

men det skal kombineres med modet til at

tage chancer. Hun råder også andre til at være

nysgerrige og prøve nye faglige ting og ikke

kun lave de opgaver, de mestrer til fulde.

”Hvis man ikke laver fejl en gang imellem,

så er det, fordi man holder sig for meget til det

sikre”, siger hun.

det at turde prøve ting, som man ikke er

sikker på at kunne klare, er vigtigt i forhold til

at nå videre på karrierestigen.

”nogle gange skal du turde springe ud og

så se faldskærmen materialisere sig på vej

ned. det er ikke altid det rigtige, men så skal

du tage den læring, du får, med”, siger ulrikke

ekelund.

”Jeg fik mit nuværende job, fordi jeg turde

tage chancen. Kort efter min chef havde sagt

op, hvor jeg stadig var helt overrasket, så

spurgte ledelsen mig, om jeg ville være med i

rekrutteringsprocessen”, siger hun.

Hun mener, at det har udviklet hende

meget at få disse oplevelser. men resultaterne

kommer ikke uden at levere en arbejdsmæssig

indsats, der ligger ud over de 37 timer om

ugen. da ulrikke ekelund var i økonomiministeriet

tidligt i karrieren, arbejdede hun meget

over, men alligevel mener hun ikke, at man

skal fokusere blindt på at være på arbejdet fra

8-18. indimellem har alle brug for at lade batterierne

op.

”det er, hvad folk yder og deres resultater,

der betyder noget, og ikke det fysiske antal

timer, de leverer på kontoret”, siger ulrikke

ekelund.

Kvaliteten af de ting, man laver, skal være i

orden.

”det handler om at gøre det helhjertet.

men man kan godt køre tingene 200 procent

og samtidig have stikket trukket lidt ud i perioder”,

siger hun. *

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

ulriKKe eKelunds

Karriere:

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

2005- : cheføkonom, afdelingschef for presse- og

Økonomisk sekretariat, brfkredit

2004-2005: seniorøkonom, produktudvikling og

presse, brfkredit

2001-2004: Økonom, webmaster-vikar og

projektleder i sekretariatet i nationalbanken

1998-2000: Økonom, internationalt kontor i

nationalbanken. personligt tilknyttet

bodil nyboe andersen på ØmU-foredrag

1995-1998: Økonomiministeriet: Økonom,

eU-kontoret

1992-1995: Unibank: studentermedarbejder,

Økonomisk sekretariat

1989-1995: cand.polit., københavns Universitet


±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Han er superliga

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

aF jens sillesen / Foto Per Kjærbye

Jakob Kehlet er erhvervsrådgiver i sydbank, men

i fritiden er han superligaens yngste dommer. en

hobby, der kan give konflikter med bankkarrieren,

men også bidrage positivt til den


±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±BoN #28

07

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

en 15-årig knægt kører ad vejene i lystrup

ved Århus på sin fZ50 suzuki miniscooter.

totaktsmotoren larmer som en blanding af

vrede hvepse og infernalske vuvuzela-horn,

mens han strider sig gennem modvinden

for at nå frem til at dømme en lokal puslingekamp.

men der er også 110 kroner til ham

for at dømme kampen, og det er gode lommepenge.

Det var sådan, den nu 29-årige jakob kehlet

begyndte sin fodbolddommerkarriere. nu

er drømmen en international dommerkarriere

med champions league-kampe og de store

slutrunder for landshold.

jakob kehlet stoppede selv med at spille

fodbold som 12-13-årig, men så foreslog hans

onkel ham at blive dommer. Dengang var det

lommepengene, der trak. sådan er det ikke

længere.

”Det at lede kampen og spillerne og få det

til at harmonere til alles tilfredshed giver mig

et kæmpe kick”, siger jakob kehlet.

han er rykket meget hurtigt op gennem de

lokale serier og divisionerne og blev i sommeren

2009 superligadommer.

”Det er ti gange så stort at dømme i superligaen,

som det er i første division”, siger

jakob kehlet.

opmærksomheden og antallet af tilskuere

er større, og dermed også presset på dommeren.

Det er ikke nok at kunne dømme korrekt.

konfliktledelse og kommunikation med

spillerne er også vigtigt, så kampen får det

rette flow. Det kræver, at en dommer finder

sin egen stil.

”alle dommere er forskellige, og det gælder

om at gøre det på en måde, der falder en

naturligt. man skal være tro mod sig selv. jeg

er meget udadvendt, så jeg taler meget og er

smilende”, siger jakob kehlet og fortæller, at

andre er mere tillukkede i deres stil.

Pokalfinale

Det første år som superligadommer har han

ikke fået kampe, der for alvor havde indflydelse

på kampen om mesterskabet. Der kræver

det mere erfaring.

”alle superligakampe er jo store, men

nye dommere får ikke de kampe, hvor der er

allermest pres på. erfaring kan man ikke læse

sig til. så jeg har endnu ikke fået kampe som

brøndby-fc københavn”, siger jakob kehlet,

der dog har snust til kampe i bronzestriden.

alligevel har han imponeret med sine præstationer,

og allerede efter et halvt år blev han

nomineret til Årets Dommer 2009 af Dansk

boldspil Union. han vandt dog ikke. De gode

præstationer blev også belønnet i år, da han

blev udtaget som fjerdedommer til pokalfinalen

i maj i parken. Det var den internationalt

anerkendte dommer nicolai Vollquartz, der

dømte, men som fjerdedommer skulle jakob

kehlet hjælpe ved indskiftninger og være klar

til at træde ind, hvis hans mere rutinerede

kollega skulle blive skadet.

”Det var en kæmpe ære og et stort skulderklap.

Det er helt sikkert min største oplevelse

som dommer”, siger jakob kehlet om

at stå foran 19.000 tilskuere i parken.

nicolai Vollquartz blev ikke skadet, og det

var jakob kehlet egentlig glad for. selvom

dommerne konkurrerer mod hinanden om at

rykke op i hierarkiet, så oplever jakob kehlet

det mere som et fællesskab, hvor de hjælper

hinanden. så en fjerdedommer giver også råd

til hoveddommeren i pausen.

Pres på karrieren

til daglig er jakob kehlet erhvervsrådgiver

i sydbank i Århus. flere af hans kunder ved

godt, at han er dommer i superligaen, så

mandag er der ofte nogle af dem, der gerne

vil have en fodboldsnak. Det, synes han, er en

god måde at møde kunderne på. Det skaber

en lettere kontakt mellem dem og løsner op

for snakken. han føler også, at dommergerningen

giver ham nogle kvalifikationer, han

senere kan få glæde af, hvis han skulle få en

lederstilling.

”Det at blive dommer er også en form for

lederuddannelse. Du skal styre 22 spillere i

pressede situationer. så det er også noget,

man kan bruge i sin erhvervskarriere”, siger

jakob kehlet.

men karrieren på grønsværen gør også, at

han er nødt til at lave nogle fravalg i sin tilværelse.

”jeg har altid prioriteret banken før det at

være dommer, men jeg kan ikke lave karriere

begge veje”, siger jakob kehlet.

selvom banken er kommet først, så han

har nu valgt at udskyde anden del af hDstudiet

for at fokusere mere på dommergerningen.

”jeg tror, at det er vigtigt for min dommerkarriere

at komme godt fra start i superligaen

det første par år”, siger jakob kehlet.

Derfor arbejder han ekstra hårdt for at levere

toppræstationer i superligaen, og det tager

meget af hans fritid. Der kan gå op til 25 timer

på en uge. Ud over selve kampene er der den

fysiske træning tre-fire gange om ugen, mental

træning, og så ser jakob kehlet også alle

sine kampe på dvd for at forbedre sig.

at han bruger så meget tid på at være

dommer, kræver selvfølgelig også opbakning

fra hans kone, rikke. hun og datteren, cecilie

på halvandet år, skal have deres opmærksomhed,

så dommerpengene går også til hjælp til

det huslige og en havemand, så de har bedre

tid til hinanden. men betalingen er også

bedre end de 110 kroner, han fik for at trække

miniscooteren frem. han får 7.500 kroner for

en kamp i superligaen.

hvis han en dag bliver fifa-dommer og

skal flyve rundt til champions league-kampe

i de store lande i europa eller dømme landskampe,

vil det tage endnu mere af hans

tid. men han vil stadig sidde mandag morgen

i banken klar til at få en fodboldsnak med

kunderne. for det er karrieren i banken, der

kommer først. *

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±


aF sabina furbo / Foto jaKob marK

klæder

skaber

folk

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

generelt klæder bankfolk sig alt for kedeligt.

tøjet kan godt sprælle lidt mere, uden at personen kommer til at virke

uprofessionel, mener stylist susanne thrane

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

er du en af dem, der instinktivt hiver den

lyseblå skjorte ned i indkøbskurven, når du

shopper tøj? så burde du måske vove pelsen

og som en anden indiana Jones på nye

eventyr kaste dig over den storblomstrede

skjorte eller den pink silkeskjorte med den

store krave. det mener i hvert fald stylist og

beklædningsdesigner susanne thrane.

”det rene og nystrøgne look, som en lyseblåskjorte

signalerer, kan man sagtens skabe

med flere farver og mønstre. det behøver

ikke at være kedeligt, bare fordi det skal sig-

nalere ordentlighed. skal man endelig bære

den lyseblå skjorte, så pep den op med et par

lækre sko eller et par farverige strømper”,

siger susanne thrane, der er ejer af typestyling

i ry.

Her hjælper hun alle fra studieværterne på

tv til hr. Jensen i ry, der skal søge et nyt job,

med at finde en tøjstil, der passer til det signal,

de vil give, og den mission, som de er på.

”tøj betyder rigtig meget for vores image.

vi kan bruge det til at signalere, hvem vi er.

ved at målrette dit tøj efter det, du gerne vil

opnå, hvad enten det er nye jobudfordringer,

bedre kundekontakt eller at finde manden i dit

liv, så kan tøjet hjælpe dig på vej”.

overlevelsesmekanisme

det moderne menneske kommer i kontakt

med mange mennesker, og møderne er

mange og flygtige. tøjet er helt essentielt i

forhold til vores indtryk af dem, vi kommer i

kontakt med, mener stylisten.


”vi læser Hinanden med

vores Følelser. det er ren

overlevelse Fra tidernes

morgen, da vi var nødt til at

være på vagt, når vi mødte

Fremmede. vi er KnivsKarpe

til at aFlæse og aFKode Hinanden

på baggrund aF tøJet,

vi bærer. det er Først ved

tredJe og FJerde møde, at

dybere og vigtigere ting,

Kommer i spil”.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±BoN #28

09

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

vidste du

• at alle samfund har dresscodes? De fleste

er uskrevne, men reglerne er forstået af alle

medlemmer af samfundet, hvad enten det er på

en arbejdsplads, en skole, hos vennerne eller i

samfundet som helhed.

• at selv de, der siger, at de ikke går op i tøj, indirekte

går op i det? Ved at vælge tøj med lav signalværdi

fortæller man meget om sig selv – for eksempel at

man er kedelig, sjusket eller bare ligeglad.

• at danskerne ikke går nær så højt op i påklædning

som eksempelvis sydeuropæerne, fordi vi

intellektuelt ikke tillægger det så stor betydning,

om folk har jakke på eller ej?

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

tips Fra susanne tHrane

• Vil du udstråle autoritet som mand, er et pænt

bundet slips sagen. her tænker vi straks, at der er

en mand, der har tjek på sagerne.

• er du til ure, så er det med at vælge det rette – det

rigtige ur kan både signalere sex, stil og status, hvis

det altså bæres af en mand.

• pas på rullekraven – den sender et signal om lukkethed,

men en V-hals omvendt signalerer åbenhed

– det samme er tilfældet med en åben jakke.

• kvinder skal dog passe på med at vise for meget

hud – det betyder, at det er din seksualitet, der er i

fokus – ikke din seriøsitet.

• hvis du er en type med meget gang i, kan du tone

dig ned med afdæmpede farver.

• mangler du gennemslagskraft, skal du passe på

med tøj, der går i et med væggen.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Vigtigst af alt – Vær beViDst om Dit Valg.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

derfor er bankfolk nødt til at vise, at de er

troværdige, og at kunderne kan have tillid til,

at de kan behandle deres penge ordentligt.

og det går ikke hånd i hånd med at have piercinger

i næsen og lilla hår. omvendt skal man

som rådgiver passe på med at være alt for fin

i tøjet, hvis man gerne vil optræde ligeværdigt

med dine kunder, mener stylisten.

at alle bankfolk ligner hinanden og ikke

vover sig ud i for store eksperimenter, skal

også findes i menneskets urinstinkter, ifølge

susanne thrane.

”mennesket er et flokdyr, så vi er afhængige

af de andres accept. den opnår vi blandt

andet ved at gå klædt som dem, vi færdes

sammen med. når folk skifter job, er det også

meget tydeligt at aflæse på tøjet, hvis det nye

sted er væsentlig anderledes end det gamle”. *

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

læs mere pÅ stylist.Dk.


aF sabina furbo / Foto sCanPiX

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

frit

tøjvalg

med

måde

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

en rundringning til en række små og store banker viser, at

godt nok er der ikke nogen, der har en officiel dresscode, men

der er mange uskrevne regler, som det er op til den enkelte

medarbejder at fortolke

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

de fleste kan nok blive enige om, at badetøfler

nærmere signalerer ”hey dude, skal vi ned

og chille nede på stranden”?, end ”goddag

og velkommen, skal vi sørge for dine penge”?

men om en blomstret skjorte er lige i overkanten,

eller shorts til mænd er for afslappet, det

er op til den enkelte afdeling eller filial at fortolke

hos en række små og store banker, som

bon har kontaktet.

i sparekassen Hobro er forventningen, at

de ansatte ikke er usoigneret, fritidsagtigt –

eller outreret klædt. som ansat i sparekassen

Hobro skal man være pæn i tøjet og gerne

klæde sig i moderne tøj, som afspejler, at det

er en moderne virksomhed, man arbejder i.

”men det er op til den enkelte medarbejder

at fortolke, hvad der er passende inden for de

rammer. shorts er ikke velset, men på den

anden side er der ikke nedskrevet et forbud

i personalehåndbogen. der er heller ikke så

mange, der går i jeans”, fortæller personale-

og uddannelseskonsulent Helle bauer, der

kun kan komme i tanke om to tilfælde, hvor

det har været nødvendigt at tage en snak med

medarbejderen om påklædning.

matche kunderne

Hos nordea er devisen ganske enkelt, at

påklædningen skal matche de kunder, man

er oppe imod. arbejder du med de store

erhvervskunder, så er slips uundgåeligt, mens

en it-ansat uden kundekontakt sagtens kan

sidde i badesandaler, shorts og med piercinger

i hovedet for den sags skyld.

”vi har ingen formelle regler, men det er

klart, at der er en masse uskrevne regler og

normer, som folk adopteres til, når de kommer

ind i en virksomhed. vi tror dog ikke på, at

man kommer nogen steder med forbud, men

at det er op til den enkelte at være tro mod sig

selv og matche sine kunder og sin jobfunktion.

påklædningen skal ikke tage fokus fra det, du

laver. men hvis man har det bedre med en

åben skjorte end med slips, så er det det, man

går i, for der kommer ikke noget godt ud af,

at man føler sig forkert i det, man går i”, siger

Hr-chef i nordea niels gregers Hansen, der

heller ikke kan huske, at nordea har haft problemer

med medarbejdere, der ikke går passende

klædt.

det har man heller ikke hos danske bank,

hvor dresscodes ikke er noget, man arbejder

med.

”det er ikke noget, vi behøver at lave store

manualer for. men danske bank-medarbejdere

skal naturligvis klæde sig passende. det finder

medarbejderne ud af. Hvad der er passende,

kan naturligvis variere i forhold til den funktion,

man har i banken, og der kan også være

forskelle på, hvor filialen er placeret, og om

man har kundekontakt. eksempelvis har danske

bank lige været til roskilde Festivalen,

hvor vi blandt har haft ansvaret for møntindsamlingen.

Her var der længere mellem de

nystrøgne skjorter end det, man oplever ude i

filialerne. det vigtigste er, at vores påklædning

ikke giver støj på linjen i forhold til kunderne”,

oplyser danske banks presseservice. *


aF sabina furbo / Foto Palle Peter sKov

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

uniform

på jobbet

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

i Frøs Herreds sparekasse går de ansatte i ensartet firmatøj på

udvalgte dage og måneder i vinterhalvåret. Foruden at skabe

sammenhold og give samtalestof til frokosten er det fedt

at spare lidt på tøjbudgettet og få ekstra tid om morgenen,

mener 26-årige maja østerby

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±BoN #28

11

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

når 26-årige maja østerby sætter kursen mod

sin arbejdsplads i Frøs Herreds sparekasse

i november og december, er det ikke i louis

vuittons vinterkollektion eller vero modas for

den sags skyld.

Hvert år i slutningen af oktober modtager

de ansatte i Frøs Herreds sparekasse nemlig

en kasse med firmatøj, som de skal gå i hver

dag i november og december samt torsdag og

fredag i januar, februar og marts. tøjet er ens i

materiale og farve og findes både i lange bukser,

jakker, trøjer og korte og lange nederdele.

Farverne afhænger af tidens trends og kan

være vidt forskellige fra år til år.

Formålet er at skabe et ensartet billede,

at tingene ser ordentlige og rolige ud, når

kunderne kommer ind i sparekassen. men for

de ansatte har det med tiden været med til at

skabe sammenhold i banken.

”vi betragter det egentlig

iKKe som en uniForm. der er

også en masse valgmulig-

Heder, så vi unge iKKe Føler

os som gamle Koner, selvom

det Jo iKKe er supermoderne.

men det er noget,

som vi er Fælles om, og det

er et stort samtaleemne

Hvert år”,

fortæller maja, der er kunderådgiver i sparekassens

filial i røddinge.

ikke for udringet

selvom det for mange modebevidste unge

måske ikke lyder som det fedeste i verden at

få dikteret, hvad der hænger hjemme i klædeskabet,

så er det for maja et kærkomment

pusterum fra al den stress og jag, der ligger

i at skulle vælge tøj om morgenen – ikke at

forglemme de kroner og øre, der spares på tøjbudgettet

i den periode.

”men jeg tror ikke, at jeg ville synes, det var

fedt, hvis vi skulle gå med det året rundt. som

det er nu, er det jo en god mulighed for at være

lidt mere afslappet om morgenen, selvom det

jo også er tilladt at bruge diverse accessories til

at spice tøjet lidt op”.

Hvis maja en dag skulle få tilbudt et job med

en meget streng dresscode, ville det være helt

fint med hende – det skulle ikke være afgørende.

og hun tænker da også meget på, hvad hun

går i, resten af årets måneder.

”Jeg ville aldrig gå i for eksempel cowboybukser,

tennissko eller bære en alt for udringet

bluse. det handler vel om en balancegang med

at finde en stil, der er afslappet, men samtidig

præsentabel. *


mere end

et netværk

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

to gange om måneden samles ulrik pilehave sammen med en række andre unge danske

mænd. de er alle medlemmer af den lokale round table-klub. i klubben bliver der snakket,

diskuteret og networket, og som tabler har ulrik fået venner og bekendte over hele verden

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

ulrik pilehave tager imod inde på sin arbejdsplads

i swedbank, som er beliggende på Kalvebod

brygge i København. Her har han arbejdet

i et lille års tid og fungerer som salgschef.

Han sælger kreditkortløsninger til detailbrancher

og kæder i aftaler, som minder om dem,

pbs tilbyder.

da ulrik skal fortælle lidt om round table,

lyser hans ansigt op, og ordene flyder straks

ud af ham. ulrik ved da også mere om foreningen,

der skaber netværk mellem mænd, end

de fleste. efter at have været medlem i ti år og

siddet i hovedbestyrelsen i de to af dem kender

han mange af landets 2.300 tablere, som

medlemmerne kalder sig.

”i Hovedbestyrelsen sad Jeg

som international KontaKtperson.

en slags udenrigsminister

For round table

denmarK. så Jeg Kender

rigtig mange tablere både i

danmarK og udlandet”,

fortæller han.

ulrik blev introduceret til round table af en

god kammerat, og efter tre gæstebesøg blev

han optaget. Han påpeger flere gange i løbet

af interviewet, at round table ikke er en lukket

klub, som han har oplevet mange tror.

”round table består af meget åbne mennesker,

og alle kan få lov til at komme på besøg.

det eneste hemmelige, der er ved round

table, er, at det, der bliver sagt i klubben, bliver

i klubben”, forklarer han.

netværk på tværs af brancher

Fortroligheden er altafgørende i en klub som

aF sajeev sHanKar / Foto CasPer balslev

round table, hvor man både taler om faglige

og personlige ting. For at sikre den faglige fortrolighed

sidder der oftest kun et medlem fra

hver branche.

”Hvis der for eksempel kom en elektriker,

der gerne ville være medlem, ville vi sige

nej, da vi allerede har en elektriker i vores

klub. vi ville i stedet henvise ham til en af

vores naboklubber. Hvis vi havde flere fra

samme branche, ville det være svært at

være åben om tingene på arbejdet”, forklarer

ulrik.

ulrik mødes med sin lokale klub tyve

gange om året. typisk skiftes medlemmerne

til at tage de andre med på virksomhedsbesøg.

Her hører de lidt om virksomheden og

om den pågældendes arbejdsopgaver, inden

de går videre med dagsordenen. Hvert møde

varer mellem 2 1/2 og 3 timer.

”Jeg pleJer at Kalde møderne

For mit pusterum. Jeg

ser altid Frem til møderne”,

siger ulrik, der også har diskuteret faglige problemstillinger

på møderne.

”Jeg havde på en tidligere arbejdsplads et

tvivlsspørgsmål vedrørende mine ansættelsesforhold.

et af medlemmerne i klubben er advokat,

og jeg snakkede om sagen med ham og fik

nogle råd til, hvad jeg skulle gøre”, siger han.

jorden rundt

det er dog ikke kun faglig sparring, ulrik har

fået ud af round table. det, han giver til

round table, kommer ifølge ham selv tusind

gange igen. medlemskabet har også givet

ulrik en række internationale muligheder.

således har han besøgt round table-søsterklubber

i blandt andet sydafrika og indien:

”Jeg snaKKede med nogle

tablere dernede For at

Høre lidt mere om Hoteller,

seværdigHeder osv.

men de insisterede på, at

min Kone og Jeg boede Hos

dem. de ville tage det som

en Fornærmelse, Hvis vi

Havde boet på et Hotel. og

alle tablere er ligesådan,

og vi er lige så gæstFrie,

Hvis der Kommer tablere og

besøger os. det er ligesom

en stor Familie”.

selvom møderne kun er cirka hver 14. dag,

bruger ulrik masser af tid på round table.

da han sad i hovedbestyrelsen, brugte han

næsten tre timer hver dag på foreningen. nu

nærmer han sig aldersgrænsen på de 40 år,

hvor han bliver tvunget til at trække sig ud af

foreningen. men han anbefaler varmt bons

læsere at melde sig ind i round table eller

lignende foreninger.

”det giver et bredt netværk inden for utroligt

mange brancher. ud over den sparring,

jeg har fået på faglige problemstillinger, har

round table også været med til at udvikle

mig, og jeg får stadig noget ud af møderne

den dag i dag. men man skal være indstillet på

at give noget til klubben. round table fungerer

kun, hvis alle er med til at bidrage”.. *


±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

tre netVærk

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

ladies CirCle

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

ladies Circle danmark er en forening for unge kvinder

i alderen 20-45 år.

der findes 94 lokale klubber inden for ladies Circle

danmark med knap 1.500 medlemmer tilsammen.

Hver klub mødes 12-15 gange om året, hver gang med

forskellige programpunkter og dagsorden.

foreningen er uafhængig og upolitisk og har

medlemmer fra alle samfundslag og erhverv.

ladies’ Circle international har klubber i 36 lande.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

round table

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

round table danmark er en forening for unge mænd i

alderen 20-40 år.

round table danmark består af 130 klubber fordelt

over hele landet med omkring 2.300 medlemmer på

landsplan.

Hver klub mødes cirka hver 14. dag, i alt 20 gange om

året, med forskellige programpunkter og dagsorden.

der er mødepligt til møderne.

foreningen er uafhængig, upolitisk og har

medlemmer fra alle samfundslag, erhverv og

uddannelser.

round table har klubber i mere end 70 lande.

junior CHamber

international

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±BoN #28

13

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

junior Chamber international er en global netværks-

organisation for unge mellem 18 og 40 år.

der findes 1.500 medlemmer i danmark fordelt på

cirka 60 afdelinger.

jCi-overbevisningen: vi tror:

• at tro giver mening og formål med livet,

• at menneskets fællesskab overgår nationers

suverænitet,

• at økonomisk retfærdighed bedst opnås af frie

mennesker gennem frit initiativ

• at regering bør være af love frem for af mennesker,

• at jordens store rigdomme ligger i menneskers

personlighed,

• og at livets bedste arbejde er at tjene

menneskeheden.


gratIs annoncerIng

på FInansjob.dk

søger din virksomheder praktikanter? og vil du have din

annonce ud til motiverede ansøgere, der går målrettet efter et

job i den finansielle sektor? så skal du bruge finansjob.dk

– og lige nu kan du faktisk gøre det ganske gratis.

se mere på finansjob.dk og kontakt susanne skov på

ss@finansforbundet.dk for nærmere information om gratis

annoncering af praktikantstillinger.

FInansjob.dk - dIt job- og karrIerecenter

flere søger mod

finanssektoren

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±± ±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

antallet af unge, der vil læse

til finansøkonom er steget

med 17 procent, og syv

procent flere har søgt om at

læse professionsbachelor i

Finans i år i forhold til sidste år

aF Carsten jørgensen

de seneste års finanskrise med negativ omtale

af især banker har ikke mindsket unges appetit

på at tage en finansuddannelse. tværtimod er

antallet af ansøgere til finansøkonomstudiet

og professionsbachelor i finans steget i forhold

til sidste år.

1.336 har i år søgt om at læse finansøkonom

mod 1.140 sidste år, hvilket svarer til en

fremgang på 17 procent, viser tal fra undervisningsministeriet.

det er det højeste ansøgertal,

siden den to år lange finansøkonomuddannelse

blev etableret i 2000.

den 3 1/2 år lange professionsbachelor i

finans, som så dagens lys i 2008, har 260 søgt

ind på i år mod 238 sidste år, hvilket svarer til

en fremgang på 8,8 procent.

”det er meget positivt, at flere unge kan se,

at der er fremtid i at uddanne sig til job i finanssektoren.

i forhold til de imageproblemer,

pengeinstitutterne generelt kæmper med som

en følge af finanskrisen, er det meget tilfredsstillende,

at der er markant flere ansøgere til

finansuddannelserne end i de foregående år”,

siger Finansforbundets næstformand solveig

ørteby til nyhedsbrevet Finans.

omkring halvdelen af de uddannede finansøkonomer

ventes at få job i pengeinstitutter,

mens de øvrige hovedsagelig vil blive beskæftiget

inden for ejendomshandel, revision, skat

og ejendomsadministration. der findes endnu

ingen jobstatistik for professionsbachelorerne i

finans, da den første årgang studerende endnu

ikke er dimitteret.

det faktiske optagelsestal efter den koordinerede

tilmelding er 1.212 på finansøkonomuddannelsen

og 239 professionsbachelor i

Finans.

Finansøkonom-uddannelsen udbydes på

skoler 13 steder i landet – aalborg, thisted,

århus, Herning, Hobro, Holstebro, Kolding,

esbjerg, silkeborg, odense, lyngby, næstved

og København.

der oprettes hold på professionsbachelor i

finans i aalborg, århus, odense og København. *


Gratis foredraG oG musik med isam B. (outlandish) for unGe under 35 år

i danmark er jeG født…

OM uNgdOM, IdeNtItet, reLIgION, fOdBOLd, MuSIk, fAMILIe Og BerøMMeLSe

Når verden er fuld af muligheder, kan det være svært

at vælge. Isam Bachiri fortæller sin historie fra de

unge år på Islands Brygge og i Brøndby Strand. Lige

fra mødet med Outlandish’s to andre medlemmer

til succesen på den danske og internationale

musikscene. Isam krydrer sit foredrag

med nogle centrale sange.

tA’ dIN kOLLegA Med

som noget nyt er du velkommen til at invitere en

kollega under 35 år med, som ikke er medlem af

finansforbundet. men skynd jer – der er et begrænset

antal pladser.

dAtO Og Sted

fredag d. 8. oktober – århus

fredag d. 29. oktober – københavn

fredag d. 19. november – aalborg

fredag d. 26. november – odense

tILMeLdINg

meld dig til senest 14 dage før arrangementet

på www.finansforbundet.dk/ung. her finder du

også nærmere information om det enkelte

arrangement.

ISAM B.

Isam Bachiri (f. 1977) er bedst kendt som en tredjedel af den succesfulde danske

gruppe Outlandish. Trioen har fået sit europæiske gennembrud, og herhjemme

har Outlandish modtaget en lang række priser. I 2007 udgav Isam Bachiri sin

kritikerroste solodebut, ’Institution’, under navnet Isam B.


karrierebar

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

omkring 60 mødte op, da finansforbundet

afholdt den første karrierebar i slutningen

af maj.

”jeg er meget positivt overrasket over den

måde, de har valgt at kombinere ungdommens

lyster med et fagligt indhold”, sagde filialsouschef

i Danske bank jannick brudlykke.

han var ikke den eneste, der syntes, at

arrangementet, der er en blanding af karriereplanlægning

og fredagsbar, ramte lige i

plet hos målgruppen.

”Det er tydeligt, at det er til unge mennesker,

og det er jeg lidt imponeret over”, sagde

asser olesen fra Dnb nor.

Den mere alvorlige del af arrangementet

aF jens sillesen / Foto jasPer Carlberg

var fokus på netværk, og hvordan unge kan

gøre deres karrieredrømme mere klare for

sig selv.

Walt Disneys kreativitetsmodel kom i

brug, hvor deltagerne først skulle gå ind i det

grønne drømmerum. her var der frit slag til

at visualisere drømmejobbet. Derefter skulle

deltagerne i det hvide realistrum, hvor de

skulle overveje, hvordan drømmen kan føres

ud i livet. så måtte de en tur i det røde skeptikerrum,

hvor de skulle overveje barrierer

og forhindringer. så blev der tanket op med

shots og nachos, hvorefter de skulle tilbage i

det grønne rum og finpudse drømmen.

”der var en god struKtur i

det at tænKe over sin Karriereplanlægning.

altså

at gøre Klart, Hvad du går

eFter, og Hvordan. det

Kunne Jeg godt lide”,

fortalte asser olesen, der dog syntes, at der

var lidt rigeligt med shots.

Derefter stod den på networking under

påvirkning af varme burritos, kold hvidvin og

iskolde coronaer.

”karrieremæssigt betyder det meget, at

man er åben. folk skal være villige til at gå

rundt mellem hinanden og snakke sammen”,

sagde jannick brudlykke.


±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

der blev drømt, networket og talt karriereplanlægning, da

Finansforbundet bød unge på Karrierebar sidst i maj. nu

gentages arrangementet i aalborg, odense og århus

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±BoN #28

17

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Deltagerne minglede mellem hinanden

og udvekslede erfaringer, mens et veritabelt

skybrud foldede sig ud mod vinduerne og

udsatte afslutningen på baren.

”det med netværK Fungerede

rigtig godt. vi Kunne

snaKKe om drømme, Hvad

man laver og gerne vil

være, og Høre, Hvad andre

eventuelt Har gJort Karrieremæssigt”,

sagde laila schøller, der er webkoordinator

hos totalkredit.

men karrierebaren var også en god mulig-

hed for at være sammen med andre unge i

finanssektoren.

”jeg arbejder i en relativt lille afdeling,

så jeg synes, at det er sjovt at komme ud og

møde andre”, sagde asser olesen.

Det sociale var en vigtig del af aftenen.

”det Har været Hyggeligt at

møde andre mennesKer. det

Kan være svært at Fange de

unge en Fredag aFten, men

Jeg synes, at der er stor

opbaKning”,

sagde louise beck.

hun er medlem af finansforbundet, men

arrangementet var åbent for ikke-medlemmer.

Det gjorde louise beck brug af og tog

veninden anette lauridsen, der er ergoterapeut,

med.

efter karrierebaren tog de, som de fleste

andre af deltagerne, videre i byen til en på

alle måder våd aften i københavn.

karrierebaren breder sig nu til resten af

landet. fredag den 24. september gennemføres

arrangementet i aalborg, fredag 8. oktober

i odense, fredag 19. november i Århus og

fredag 14. januar 2011 i københavn igen. *

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

læs mere om arrangementet, og se flere billeDer pÅ

finansforbundet.dK/Karrierebar.


±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

sådan skriver du en

goD ansØgning

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Her er en guide, som kan hjælpe dig med struktur og indhold på din skriftlige jobansøgning.

reflekter over spørgsmålene, og brug svarene som inspiration til din personlige ansøgning

dine oplysninger

virksomhedens oplysninger dato

overskrift: Hvad er du kendt for, og hvad er dit behov?

indledning: beskriv kort, hvilken situation er du i, dit behov og grunden til, at du

henvender dig til min virksomhed om det?

Hvorfor mig: Hvad får min virksomhed så ud af at investere tid i dig? Hvad kan

du tilføre min virksomhed i den periode, du er hos os? på hvilken måde vil du

være interessant og værdifuld for os? Hvad opnår min virksomhed? Hvordan kan

det være, at vi skal investere tid i sådan en som dig – og hvorfor lige dig og ikke

en anden? Hvad er det, der gør dig til noget ganske særligt i forhold til vores

virksomhed, vores behov og den situation, vi er?

Hvorfor dig: giv eksempler på de områder, hvor du ser, at min virksomhed er den

helt rigtige for dig i forhold til dit behov? Hvor ser du, at min virksomhed passer

helt perfekt til dine behov? er det vores produktsortiment, det marked, vi opererer i,

vores størrelse, vores organisations struktur eller størrelse, vores kultur og værdier,

det, vi lige nu er allermest optaget af – eller er det noget helt andet og hvorfor?

afslutning: Hvilket ønske har du nu, og hvad foreslår du som vejen frem herfra?

med venlig hilsen

underskrift

navn

du Kan læse mere om, Hvordan du sKriver en god ansøgning,

på finansforbundet.dK under Job & uddannelse.

SIDE 1

SIDE


2

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

guide

til et

goDt cV

cV

peter nielsen

byvej 3

8900 randers

tlf. 86 40 99 99.

mail pv@hotmail.com

Fødselsdato: 10. april 1944

markedsføring

ansvar for at udarbejde strategier for annoncering

deltaget i radio- og tv-programmer

effektivisering af administrationen

ændring af daglige arbejdsfunktioner

Kravspecifikation på udformning af blanketter

cV

peter nielsen

byvej 3

8900 randers

tlf. 86 40 99 99.

mail pv@hotmail.com

Fødselsdato: 10. april 1944

Uddannelser

1977-1978 Handelsskolernes specialkursus i erhvervsjura 1

og 2 og ejendomshandlens retsregler

1976 merkonomeksamen med finansiering som speciale

1971-1973 bankelev

1962-1965 shippingelev

et godt Cv giver virksomheden et

hurtigt overblik over det, du kan.

Hent inspiration til indhold og

rækkefølge her

resumé

Jeg har arbejdet i Finanskoncernen i flere år. det har givet

mig en stor finansiel indsigt. nøgleordene i min karriere er

salg, ledelse og administration. en af mine største succeser

er, at jeg har bidraget i arbejdet med at forandre profilen for

Finanskoncernen, som de seneste fem år har gennemgået

en kraftig udvikling fra at være produktorienteret til at være

markedsorienteret. i min karriere har jeg særligt arbejdet med:

Økonomi

stor erfaring med at udarbejde budgetter

månedligt fulgt op på driftsresultatet

salgsstyring af regionens fem erhvervssælgere

udarbejdet budgetter for hver sælger

Fulgt op på budgetter hver uge

rådgivet om, hvilke udstillinger og messer vi skulle deltage i

arbejdserfaring

1973-1995 Finanskoncernen

regional salgschef århus (1985-1995)

erhvervsrådgiver, vejle (1981-1985)

Kreditmedarbejder,

det centrale kreditkontor, århus (1978-1981)

privatkunderådgiver, Horsens (1973-1978)

elev, århus (1971-1973)

1965-1971 shippingmedarbejder, danske skibstransport a/s

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±BoN #28

19

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

salg

opsøgende salg

messedeltagelse

beregning af tilbud til nøglekunder

ledelse af 12 administrative medarbejdere

organisationsplan for kontorerne

daglig arbejdsledelse og planlægning

ansvar for ansættelser og afskedigelser

gennemført årlige medarbejdersamtaler

rådgivning

rådgivning af erhvervskunder

rådgivning af privatkunder

kurser

1994-1995 salgslederuddannelse, prosalg

1989 lederuddannelse, prosalg

1986 Kursus i forhandlingsteknik, internt kursus

1983 generel ledelse, dieu

fritidsinteresser

Familien, musik, læse bøger.


±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

kort nyt

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

mænd vil Have sex på jobbet

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Wilke for avisen.dk viser, at 49 procent af alle

mænd har haft lyst til sex på jobbet. Kun 17 procent af kvinderne har haft tilsvarende fantasier, og

det forklarer sexolog og parterapeut Katrine berling således:

”mænd er seksuelt løsrevne, mere umiddelbare og mere klar på det forbudte. de synes, det er

ophidsende, sjovt og frækt at kunne blive afsløret af en chef eller en kollega. mange kvinder derimod

tænker forud og frygter snarere risikoen for at blive opdaget”, siger hun til avisen.dk.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

aF Carsten jørgensen / Foto sCanPiX

Unge må

knokle mere

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

”tillykke med huen, nu mangler du bare

arbejdshandskerne”.

sådan kunne der passende stå på de lykønskningskort,

årets studenter fik, da de bestod

deres eksamener før sommerferien. For de

yngre har udsigt til et langt og krævende

arbejdsliv. inden 2020 fylder 234.000 danskere

65 år og vil være på vej ud af arbejdsmarkedet,

og ifølge danmarks statistik vil andelen af

ældre vokse markant i de kommende årtier.

medmindre efterlønnen afskaffes eller

ændres, og pensionsalderen ligeledes rykkes,

kan du og dine jævnaldrende se frem til at

knokle hårdt for at være med til at opretholde

det nuværende velfærdsniveau. ifølge imF,

den internationale valutafond, vil det aldrende

samfund ramme de vestlige økonomier langt

hårdere end finanskrisen.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

VreDe betaler

sig

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Hvis du udtrykker vrede under en forhandlingssituation

– eksempelvis når du skal tale

løn med chefen – er der chancer for, at du får

din vilje. vrede kan nemlig få din modpart til

at lempe nogle af sine krav for at tilgodese

dine, viser forskning fra insead-instituttet, som

videnskab.dk har refereret.

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

magt kan gøre

dig skør

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

Følelsen af magt går direkte i hjernen og

forandrer den menneskelige psyke, viser ny

forskning i england og usa. i et interview

med det elektroniske tidsskrift ledelseidag.

dk, der udgives af ledernes Hovedorganisation,

slår professor niro sivanathan fra london

business school fast, at mennesker nærmest

på minuttet forandrer sig, når de får noget at

skulle have sagt. ”vi besluttede at undersøge,

hvordan det enkelte menneske tilpasser sig

psykologisk, når det pludselig får magt, for

eksempel ved en forfremmelse. og resultaterne

var slående: ved samtlige forsøg steg

magten forsøgspersonerne til hovedet, og de

agerede, som om de havde langt mere magt,

end de faktisk havde”, siger niro sivanathan.


±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

tyKKe Kommer bagest i Køen

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

seks ud af ti ledere vil

hellere hyre en normalvægtig

end en svært overvægtig

medarbejder

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

udseendet spiller en rolle i kampen om at

opnå drømmejobbet, og hører du til dem, som

har rigtig meget ekstra sul på sidebenene, kan

det blive ekstra svært at vinde i joblotteriet.

i en rundspørge til 185 ledere af små og

mellemstore danske virksomheder, som berlingske

tidende har foretaget, svarer 60 procent

ja til, at de i en ansættelsessituation vil

”foretrække at ansætte en normalvægtig medarbejder

frem for en svært overvægtig, hvis de

to i øvrigt har samme kompetencer”.

Kun 19 procent af de adspurgte ledere svarer

nej til spørgsmålet.

nina Frahm, der er formand for adipositasforeningen

– landsforeningen for overvægtige

i danmark, finder tendensen dybt problematisk.

”vi hører masser af eksempler om, at

folk bliver droppet til ansættelsessamtalen

eller slet ikke bliver indkaldt til samtale, når

arbejdsgiveren finder ud af, at kandidaten er

svært overvægtig”, sider hun til berlingske

tidende.

blandt begrundelserne for ikke at ansætte

svært overvægtige lyder nogle fra de adspurgte

ledere:

”i vores virksomhed er der mange repræsentative

opgaver, som det er svært at sende en

svært overvægtig person ud på”.

”normalvægtige kan flytte sig hurtigere. det

giver mere effektivitet”.

/ Cjo

få mere for pengene

med finansforbundet plus

dit medlemskab af finansforbundet giver adgang til en masse gode

tilbud, der kan give dig lidt ekstra for kontingentkronerne.

du kan spare på dine forsikringer, få tilbud på ferierejser, komme

på medlemskurser, få personlig rådgivning, leje billige ferieboliger,

få rabat på benzin, bruge finansjob.dk, få bonus i 4.300 butikker

og meget mere…

læs videre om de gode tilbud på finansforbundet.dk/plus

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

KontaKt til

ungdomsgruppen

±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±±

ungdomsgruppen er med til at arrangere

kurser og gåhjemmøder for de unge medlemmer

af Finansforbundet og komme med

ideer til artiklerne i bon. derudover er ungdomsgruppen

en enestående mulighed for

at skabe dig et netværk med andre unge fra

finanssektoren.

følgende er med i Ungdomsgruppen

per 1. august 2010:

helene kelstrup helene.kelstrup@nordea.dk / heine

frederiksen heine.frederiksen@nordjyskebank.dk / astrid

hjemitslev andersen aha@sparv.dk / mikael nørby

mikael.noerby@sydbank.dk / heidi have heidi.07marts@gmail.

com / line stær rasmussen line.sr@jyskebank.dk /

julie holm-pedersen juho@danskebank.dk / louise

naur louise.naur@nordea.dk / thor møller jensen

thmj@nykredit.dk / karin gade krogsgaard kgk@lsb.dk

/ søren sørensen sso@djs.dk / katrine rud toft

katrine.knudsen@nordea.com / maria bøhm maria.boehm@

jyskebank.dk / michelle arendt norden micno@danske-

bank.dk / lars mikkelsen lhm@vestjyskbank.dk

More magazines by this user
Similar magazines