Forberedelse af Vandmiljøplan III Teknologiske virkemidler til ...

4.1.1 Kvælstoftab ved forskellige staldsystemer
Ammoniakemissionen fra stalde er internationalt belyst ved et stort antal enkeltprojekter. En
status på dette område findes i DJF rapport nr. 36, 2001 med titlen Kvælstof, fosfor og kalium
i husdyrgødning – normtal 2000 (Poulsen et al.). I tabel 4.1. er der givet et sammendrag af
rapporten, med hensyn til ammoniakfordampningen fra forskellige opstaldningsformer,
udtrykt som kvælstoftab i procent af total-N ab dyr. Det skal bemærkes, at opgørelsen af
ammoniakemissioner foretages i relation til gødningens indhold af total-kvælstof.
Tabel 4.1. Kvælstoftab i procent af total-N ab dyr. Kilde: DJF rapport 36. (Poulsen et. al, 2001)
Staldtype Kvælstoftab i
procent af
total-N ab dyr
Andel af
gødningen, der
falder i
dybstrøelsen, %
KVÆG
Bindestald med riste
3
Sengestald med spaltegulv 6-8
Dybstrøelse i hele arealet 6
Dybstrøelse + kort ædeplads 6
Dybstrøelse + lang ædeplads
SVIN
7-8 60
Løbe- drægtighedsstalde, individuel opstaldning
16
Løbe- drægtighedsstalde, dybstrøelse med spaltegulv 16 33
Løbe- drægtighedsstalde, dybstrøelse med fast gulv 19 33
Farestalde med kassestier og fuldspaltegulv 20
Smågrise- og slagtesvinestalde med fuldspaltegulv 16
Smågrise- og slagtesvinestalde med drænet gulv + spaltegulv. 14
Smågrise- og slagtesvinest. Med delvis spaltegulv
FJERKRÆ
12
Skrabekyllinger
25
Øko. Slagtekyllinger, på friland 25
Æglæggerhuse , konsum, fritgående, gulvdrift + gødningskumme +
udeareal
32 30
Æglæggerhuse , øko. konsum, gulvdrift + udeareal 25 90
Æglæggerhuse skrabehøner, gulvdrift og gødningskummer 35 33
Æglæggerhuse, konsum, bure og gødningskælder 12
Æglæggerhuse, konsum bure og bånd 10
Æglæggerhuse, rugeæg (HPR), gulvdrift, gødningskumme 30 67
Kalkuner (tunge), ænder og gæs
PELSDYR
20
Minkbure med ophængt gødningsrende og ugentlig tømning
50
Minkbure med grusbund 75
Det fremgår af tabel 4.1., at den hidtil mest udbredte staldtype for malkekvæg, nemlig
bindestalden ligger med en ammoniakfordampning på det halve eller derunder, sammenlignet
med sengestalde og dybstrøelsesstalde. Det ses også, at ammoniakfordampningen i procent af
total-N ab dyr er dobbelt så stor for svin, som for kvæg. For fjerkræ er tabene endnu højere,
bortset fra æglæggerhuse med bure. Det største tab forekommer ved pelsdyrproduktion.
Groft set, så er ammoniakfordampningen fra kvægstalde (malkekvæg, slagtekvæg, kalve)
cirka dobbelt så stor for stalde med spaltegulv, som fra stalde med fastgulv og strøelse. Set i
sammenhæng med at bindestalde næsten helt er erstattet af sengestalde er der således en stor
udfordring i at reducere ammoniakfordampningen fra stalde med spaltegulv.
16