Giv påskebuffeten en sød slutning - Dansukker

dansukker.dk

Giv påskebuffeten en sød slutning - Dansukker

Giv påskebuffeten

en sød slutning

Bagværk ● kager ● Desserter

10 lækre

opskrifter


Påskedessert

4 portioner

Luftig nydelse i portionsstørrelse

3 dl cremefraiche 38%

1 dl Dansukker Økologisk rørsukker

2 økologiske citroner

½ dl friskpresset citronsaft

2 æggehvider

Pynt:

Reven citronskal

Pisk cremefraiche og sukker godt sammen.

Skyl citronerne omhyggeligt og

riv skallen fint. Bland citronskal og saft i

cremefraichen. Pisk æggehviderne stive

– husk at skål og piskeris skal være helt

rene – og vend dem forsigtigt ned i cremefraiche

blandingen. Fordel i fire glas

eller på fire små tallerkener, og form hver

portion til en top. Drys lidt revet citronskal

over og server.

Mod varmere

og sødere tider

Påskebuffeten er en af vores hyggeligste

– og mest velsmagende – forårsbebudere.

Gør oplevelsen endnu sødere ved at følge

den op med en god kage, en festlig tærte

eller en lækker dessert.

Nem marengskage

8 portioner

Med hvid chokolade og farverige frugter

6 æggehvider

4 dl Dansukker Økologisk rørsukker

1 spsk. Dansukker Fairtrade Vaniljesukker

1 tsk bagepulver

1 knsp. salt

Smør eller margarine til formen

Rasp eller mannagryn til formen

Pynt:

3 dl piskefløde

50 g hvid reven chokolade

mandariner, ferskner eller abrikoser fra

dåse


Tænd ovnen på 225°. Pisk æggehviderne

til et fast skum. Bland de øvrige ingredienser

sammen og tilsæt æggehviderne

under fortsat piskning. Læg dejen i smurt

springform drysset med mel, rasp eller

mannagryn. Sæt den i ovnen og sluk for

varmen. Lad stå til kagen er kølet helt af.

Vend kagen ud af formen. Pisk fløden til et

fast skum og fordel det over kagen. Pynt

med frugt og lidt reven chokolade.

Påskebrulée

4 stk.

Med appelsinsmag og trøffelpåskeæg

2 dl cremefraiche 38%

1 dl piskefløde

Revet skal af 1 økologisk appelsin

1/2 dl Dansukker Økologisk Rørsukker

3 æggeblommer

1 æg

Smør til formene

Dansukker Rørsukker til formene

Chokoladeæg:

1 dl cremefraiche

1 lille æggeblomme

100 g mørk chokolade

15 g usaltet smør med stuetemperatur

2 spsk. Dansukker Fairtrade Vaniljesukker

Dansukker Rørsukker

Lidt flormelis og/eller kakao

Rør cremefraiche, fløde, appelsinskal og sukker

sammen i en gryde og lad blandingen koge

op. Køl af. Sæt en bradepande med vand i

ovnen, og tænd på 125°. Rør æggeblommer

og æg i den afkølede mælkeblanding. Si blandingen,

og fordel den i smurte portionsforme,

drysset med rørsukker. Sæt formene i vandbadet

og bag dem i ca. 1½ time. Lad køle helt af.

Kog cremefraichen op. Læg æggeblommen i

en skål og hæld den varme cremefraiche over.

Hak chokoladen i små stykker og bland den

med de øvrige ingredienser i skålen. Rør til

chokoladen er smeltet. Tilsæt smør og vaniljesukker.

Stil i køleskab.

Strø rørsukker oven på hver budding og sæt

formene i ovnen og grill dem i ca. 5 minutter,

til sukkeret er karamelliseret. Lad køle af. Form

æg af trøffelmassen, rul dem i lidt kakao eller

flormelis og placer 1-2 æg oven på hver dessert.

Fair rørsukker!

Vores økologiske Fairtrade rørsukker

fås i 1 kilos pose og kan bruges

præcis som almindeligt strøsukker.

Det er finkornet, har en gylden farve

og en aromatisk, sød smag.


Abrikosmuffins

12 stk.

Vaniljeduftende og fulde af overraskelser

1 dåse abrikoser (425 g)

3 æg

¾ dl rapsolie

1½ dl Dansukker Økologisk rørsukker

1 spsk. Dansukker Fairtrade Vaniljesukker

1 knsp. salt

4¼ dl hvedemel

¾ dl kartoffelmel

1 tsk. bagepulver

2½ dl mælk

Pynt:

Dansukker Flormelis

Hæld abrikoserne i en si, så lagen kan løbe

fra. Del æggene i blommer og hvider i to

forskellige skåle. Pisk æggeblommer og olie

sammen. Bland de tørre ingredienser og rør

dem sammen med mælken, lidt efter lidt. Pisk

æggehviderne til et fast skum og vend dem

i dejen. Fordel dejen i 12 papirsforme eller

smurte muffinforme. Læg en halv abrikos i

hver muffin – med den runde side opad. Bag

ved 175° (varmluft 150°) i ca. 20 minutter.

Drys med lidt flormelis inden servering.

Påskeforme

12 stk.

Delikate mandelkager med et hjerte af syltetøj

Dej:

250 g hvedemel

1¼ dl Dansukker Økologisk rørsukker

1 spsk. Dansukker Fairtrade Vaniljesukker

1 knsp. salt

125 g smør eller margarine i små stykker

2 æggeblommer

1 spsk. koldt vand

Fyld:

3 æggehvider

1 knsp. salt

½ dl Dansukker Økologisk rørsukker

125 g blødt smør eller margarine

100 g smuttede, malede mandler

1¼ dl hvedemel

1 dl syltetøj efter eget valg

Pynt:

Dansukker Flormelis

Likøræg eller andet slik

Smør 12 brioche- eller linseforme.

Bland mel, sukker, vaniljesukker,

salt og fedtstof i en skål og rør

det sammen, til fedtstoffet er helt

fordelt. Tilsæt æggeblommer og

vand og ælt det sammen til en

dej. Læg dejen i en plasticpose

og lad den hvile i køleskabet i

ca. 30 minutter.

Pisk hvider og salt til et fast skum.

Tilsæt derefter sukkeret under

fortsat piskning. Ælt fedtstoffet

godt ind og tilsæt derefter mand-

ler og hvedemel.

Tryk dejen ud i formene. Kom

en lille spiseskefuld syltetøj i

hver form. Fyld derefter formene

med mandelmasse. Bages midt

i ovnen ved 175° (varmluft

150°) i ca. 30 minutter. Drys

med flormelis inden servering

og læg små æg eller andet

påskeslik på hver kage.


Citrontærter

6–8 stk.

Solgule lækkerbiskner med frisk citrussmag

3¾ dl hvedemel

1/2 dl Dansukker Rørsukker

1 knsp. salt

80 g smør eller margarine

6 spsk. iskoldt vand

6 økologiske citroner

1½ dl Dansukker Økologisk rørsukker

15 g smør eller margarine

4 spsk. kartoffelmel

3 æggeblommer

1 dl Dansukker Økologisk rørsukker

Pynt:

Lidt påskeslik, hvis man har lyst

Bland mel, sukker og salt i en skål. Skær

fedtstoffet i små stykker og fordel det i melblandingen.

Tilsæt vand og ælt det sammen

til en dej. Læg dejen i en plasticpose og lad

den hvile i køleskabet i en halv time. Tryk

dejen tyndt ud i 6-8 små, smurte tærteforme.

Prik bundene med en gaffel. Sæt formene i

køleskab i 30 minutter, inden de bages midt

i ovnen ved 200° (varmluft 175°) i cirka 15

minutter.

Skyl citronerne grundigt. Riv skallerne og pres

saften ud. Bland saften med vand, så der

i alt bliver 3½ dl. Gem ½ dl, og bland de

resterende 3 dl citronsaft og citronskal med

sukker og fedtstof i en gryde og lad det simre

under omrøring, til sukkeret er opløst. Rør

kartoffelmelet ud i resten af citronsaften, og

rør massen ned i gryden. Lad det koge op.

Kom æggeblommerne i en skål. Tag et par

spiseskefulde af den varme creme, og bland

den i skålen med æggeblommerne. Si derefter

blandingen ned i citroncremen i gryden og

bland det godt sammen. Fordel cremen på de

forbagte tærtebunde og sæt dem i køleskabet

i 30 minutter. Pynt med lidt påskeslik – eller

nyd dem, som de er.


Ferskner med mandeltag

4–6 portioner

Saftige frugter bag en sprød skal

1 dåse ferskner (800 g)

2 æg

1 dl Dansukker Økologisk Rørsukker

1 spsk. Dansukker Fairtrade Vaniljesukker

100 g malede, søde mandler

Pynt:

Dansukker Flormelis

Hæld fersknerne i en si, så lagen løber fra.

Pisk æg og begge slags sukker luftigt. Rør

mandlerne i. Læg fersknerne med den buede

side opad i en smurt, ildfast form. Bred dejen

ud over fersknerne. Bages nederst i ovnen

ved 200º i ca. 20 minutter. Drys med lidt

flormelis og server lun eller kold med lidt

flødeskum eller cremefraiche.


Påsketærte

ca. 12 stykker

Sød, sjov - og fuld af påske(sk)æg

Dej:

3 dl hvedemel

½ tsk. bagepulver

100 g smør eller margarine

½ dl Dansukker Økologisk rørsukker

Fyld:

150 g søde mandler

75 g smør eller margarine

3 æg

1½ dl Dansukker Økologisk rørsukker

1 spsk. Dansukker Fairtrade Vaniljesukker

Pynt:

4 dl Dansukker Flormelis

Vand

Gul frugtfarve

Påskeæg eller andet påskeslik

Ælt ingredienserne til dejen sammen og læg

den i en plasticpose, som hviler 1 time i køleskab.

Rul dejen ud og beklæd en springform

på ca. 25 cm i diameter. Mal mandlerne.

Smelt fedtstoffet. Pisk æg og begge slags sukker

luftigt. Bland mandler og fedtstof. Hæld

blandingen over dejen og bag midt i ovnen

ved 175° i ca. 20 minutter. Lad kagen køle

af. Tag den forsigtigt ud af formen. Bland

flormelis, vand og farve til en jævn glasur.

Pynt med påskeæg.

Påskekager

8 stk.

Lækre halvmåner med frugt og skum

4 æg

1 knsp. salt

¾ dl Dansukker Økologisk Sukker

2 spsk. Dansukker Fairtrade Vaniljesukker

¾ dl hvedemel

1 spsk. kartoffelmel

1 tsk. bagepulver

50 g mandelflager

Fyld:

8 halve ferskner

3 dl piskefløde

2 spsk. Dansukker Fairtrade Vaniljesukker

Pynt:

Dansukker Flormelis

Tegn 8 cirkler, ca. 12 cm i diameter, på et

stykke bagepapir. Beklæd et eller flere rør

- f.eks. fra køkkenruller - med folie. Del æggene

i blommer og hvider. Pisk hviderne stive

sammen med salt. Tilsæt derefter sukker og

vaniljesukker under fortsat piskning. Pisk æggeblommerne

i. Bland hvede- og kartoffelmel

samt bagepulver og rør det i massen. Fordel

dejen i cirklerne og strø mandelflagerne over.

Bages midt i ovnen ved 200° i ca. 8 minutter

– brug ikke varmluft! Tag kagerne af papiret

og rul dem omkring de folieklædte ruller. Lad

dem køle af på rullerne. Pisk fløde og vaniljesukker

til fast flødeskum. Skær fersknerne i

både. Sprøjt flødeskum ind kagerne, og læg

derefter fersknerne ovenpå. Drys med flormelis

og server med det samme.

Mild og fin vaniljesmag!

Vores Fairtrade vaniljesukker

giver påskens kager og des-

serter ekstra finesse. Det er

fremstillet af finmalet rørsukker

fra Malawi og vanilje udvundet

af orkideens vaniljestænger.

2 spsk. vaniljesukker svarer til

1 stang.


Nu kan du til en hver

tid hive 450 opskrifter

på brød, kager, syltetøj

og desserter op af lommen.

Download Dansukkers applikation

via App Store eller Android-

market i dag!

Giv lidt påskeglæde væk!

Pisk 1 æggehvide let med en gaffel. Tilsæt

1 spsk. koncentrat af tropejuice og 4-5 dl

Dansukker flormelis. Rul massen til små kugler,

som lægges på et stykke folie eller bagepapir.

Tryk en farvet chokoladeknap ned på midten af

hver. Lad tørre natten over. Vend derefter og

lad den anden side tørre.

Sukker for enhver smag

Dansukker har mange slags sukker på menuen. Fra den klassiske hvide strøsukker

og mormors sukkerknalder over eksotisk muscovado og rørsukker til gelé-og sylteprodukter

samt sirup. Sukker gør ikke bare hverdagen sødere. Det balancerer

også andre smagsnuancer og giver retten struktur. Desuden er sukker et helt igennem

naturligt produkt. Smag dig frem til dine favoritter! Få flere opskrifter og

inspiration på dansukker.dk

Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 København

Forbrugerkontakt: Telefon: 32 66 27 50, telefontid 9–12

forbrugerkontakt@dansukker.dk

Abonnér på vores nyhedsbrev: www.dansukker.dk

More magazines by this user
Similar magazines