Sundhedspolitik - Struer kommune

wss.struer.dk

Sundhedspolitik - Struer kommune

Sunde borgere

i Struer Kommune

Sundhedspolitik 2007-2010


INDHOLD

Forord 3

Sundhedspolitik for Struer Kommune 4

Vision, værdier og overordnede mål 5

Fokusområder 8

Sund livsstil 9

Sundhed i skolen og i daginstitutionen 10

Sundhed på arbejdspladsen 12

Bevægelse og oplevelser i naturen 13

Social ulighed i sundhed 13

Patientrettet forebyggelse 14

Udvikling og dokumentation 15

2


FORORD

Sundhed skal være en del af hverdagen for alle i Struer

Kommune – uanset sociale tilhørsforhold. Struer Kommune

har et ønske om at placere sig i toppen i Region Midtjylland,

når det gælder borgernes sundhed. Det er visionen i Struer

Kommunes første sundhedspolitik, som jeg har glædet mig til

at præsentere.

Sundhedspolitikken er for alle borgere i alle aldre. Vi vil dog

især koncentrere kræfterne om børn og unge, fordi vi ved at sundheden

grundlægges i barneårene og udvikles i hverdagen gennem hele livet.

Derfor er det særlig vigtigt, at vi giver vores børn og unge de bedste

betingelser for at kunne leve et sundt liv. Vi vil også koncentrere os om

dem, der har det sundhedsmæssigt dårligst, for vi ved, at sundhed ikke er

ligeligt fordelt blandt dagens borgere. Borgere med kort uddannelse lever

kortere og er mere plaget af sygdom end dem, der har en lang uddannelse.

Vi ved også, at Struer Kommune har en højere andel af kronisk syge

borgere, og flere borgere med en usund livsstil end gennemsnitligt for

kommunerne i Region Midtjylland. Dette billede skal vendes, så Struer

Kommune placerer sig blandt de bedste, når det gælder borgernes sundhed.

Med sundhedspolitikken målretter vi vores nuværende indsats på

sundhedsområdet og sætter rammerne for de nye sundhedsopgaver,

kommunen fik med kommunalreformen fra 1. januar 2007.

Når vi skal forbedre sundheden for kommunens borgere, er det afgørende,

at sundhed indarbejdes i alle områder af borgernes hverdagsliv. Det

betyder, at sundhed er et fælles ansvar for alle kommunens

serviceområder, for den enkelte, familien, netværket og for det øvrige

samfund. Det kræver dialog og samarbejde.

Næste skridt bliver at gøre sundhedspolitikken til konkrete handlinger. Det

skal ske igennem effektive sundhedsindsatser. Her vil vi samarbejde med

kommunens forskellige afdelinger og institutioner samt den øvrige offentlige

sundhedssektor, vi vil inddrage borgerne, interesseorganisationer,

erhvervslivet og andre relevante aktører. Målene for indsatsen ligger nu

klar. Med sundhedspolitikken har vi fået en ambitiøs og målrettet politik,

som viser vejen frem for de næste fire år.

Susanne Olufsen

Formand for Sundhedsudvalget

Struer, marts 2007

3


SUNDHEDSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

Nye og gamle sundhedsopgaver

Struer Kommune har mange sundhedsopgaver fx hjemmesygepleje,

tandpleje, sundhedspleje og skolesundhedstjeneste. Med

kommunalreformen fik Struer Kommune 1. januar 2007 ansvaret for en

række nye sundhedsopgaver, fx almindelig ambulant genoptræning samt

den borgerrettede og dele af den patientrettede sundhedsfremme og

forebyggelse. Samtidig skal kommunerne fremover medfinansiere omkring

20 % af regionens sundhedsudgifter til sygehuse og praksisområdet.

Med denne sundhedspolitik fortsætter og målretter Struer Kommune den

nuværende indsats og viser retningen for de nye sundhedsopgaver, som

kommunen har overtaget efter kommunalreformen d. 1. januar 2007.

Sundhedspolitikken opstiller målene for den samlede kommunale indsats og

skal være med til at sikre, at hele kommunen arbejder i samme retning for

at fremme borgernes sundhed.

Sundhedspolitikken ligger i forlængelse af målene i den nationale

sundhedspolitik, hvor de overordnede mål handler om længere levetid,

højere livskvalitet og reduktion af den sociale ulighed i sundhed.

Sundhedspolitikken blev vedtaget af Struer Byråd den 27. marts 2007.

Politikken er gældende indtil udgangen af 2010.

Hvad er sundhed?

Sundhed grundlægges i barneårene, påvirkes af de voksnes

sundhedsadfærd og udvikles gennem hele livet. Sundhed er mere end

fravær af sygdom og svækkelse. Sundhed handler om fysisk, psykisk og

socialt velvære og om at have resurser til at leve det liv, man har lyst til.

Struer Kommune lægger sig op ad WHO’s definition af sundhed som er: ”En

tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot

fravær af sygdom og svækkelse” (WHO 1998). Struer Kommune er desuden

inspireret af den israelske professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky,

som fremhæver, at man ikke kun forbedrer folkesundheden gennem

behandling og forebyggelse af risici og farer. Det handler også om at

borgerne har resurser til at mestre deres tilværelse, at de er

medbestemmende over egne livsvilkår og oplever tilværelsen som

meningsfuld og kan forstå og håndtere de udfordringer, de møder gennem

livet. Antonovskys tanker illustreres ved en flodmetafor: Traditionel

medicinsk behandling beskrives som arbejdet med at redde de druknende

folk op af en strid flod. Den forebyggende indsats prøver at forhindre, at

folk falder i vandet længere oppe ad floden (på grund af dårlige levevilkår)

eller springer i vandet (på grund af dårlig livsstil). Sundhedsfremme handler

om at lære at svømme i floden, uanset hvor man befinder sig. Floden

symboliserer her livets strøm, og alle vil før eller senere blive udsat for

stride strømme.

4


Borgernes sundhed påvirkes af en lang række faktorer, som fx livsstil,

socialt netværk, beskæftigelse, sundhedsvæsenets kvalitet og generelle

socioøkonomiske og miljømæssige forhold i samfundet. Mange af de

faktorer kan Struer Kommune være med til at påvirke ved at indarbejde

sundhed i kommunens tiltag på tværs af serviceområder og i de enkelte

kommunale institutioner.

De fleste borgere har i løbet af livet tæt kontakt til kommunens institutioner

og fritidstilbud. Kommunens institutioner er derfor oplagte steder for

initiativer, der kan fremme borgernes sundhed. Men også i miljø- og

trafikplanlægningen, i skole og daginstitutionsområdet, i ældreomsorgen og

i beskæftigelsesindsatsen skal sundhed indgå, så borgerne får de bedste

muligheder for at leve sundt. Arbejdet med at forbedre borgernes sundhed

kræver samarbejde mellem borger, civilsamfund og kommune og et

samarbejde på tværs af serviceområder.

Sundhedspolitikkens opbygning

Sundhedspolitikken er opbygget sådan, at først beskrives kommunens

vision, værdier og overordnede mål på sundhedsområdet. Dernæst

beskrives de 7 fokusområder, der i de næste 4 år vil være særlig vægt på i

den kommunale sundhedsindsats. For hvert fokusområde opstilles nogle

strategiske mål.

I foråret 2007 begynder arbejdet med at omsætte sundhedspolitikken til en

sundhedsplan, hvor der for hvert fokusområde skal opstilles målepunkter

som indikation for at målene nås, samt beskrives indsatser der konkret skal

iværksættes. Sundhedsplanen udarbejdes i et bredt samarbejde med

patientforeninger, frivilligorganisationer, praktiserende læger, sygehuse mv.

og på tværs af kommunens serviceområder.

Sundhedspolitikken og sundhedsplanen evalueres ved udgangen af 2010.

VISION, VÆRDIER OG OVERORDNEDE MÅL

Struer Kommune har vedtaget en vision på sundhedsområdet, som

kommunen på lang sigt vil leve op til.

VISION

Sundhed er en del af hverdagen for alle i Struer Kommune – uanset

sociale tilhørsforhold. Struer Kommune placerer sig i toppen i Region

Midtjylland, når det gælder borgernes sundhed.

I Region Midtjyllands sundhedsprofil placerer Struer Kommune sig blandt

5


den halvdel af kommunerne, som har den dårligste sundhed i regionen,

både hvad angår kronisk sygdom og livsstil. Dette billede skal ændres.

Visionen er, at sundhed er en del af den almindelige hverdag for alle i

Struer Kommune – uanset uddannelsesniveau og indkomst - og at Struer

Kommune placerer sig i toppen i Region Midtjylland, når det gælder

sundhed. Dette er en ambitiøs vision, idet effekten af forebyggende og

sundhedsfremmende indsatser først slår igennem på lang sigt. Visionen skal

derfor ses som et pejlemærke.

Værdier for sundhedsindsatsen i Struer Kommune

Sundhedspolitikken i Struer Kommune bygger på 6 værdier, som er

grundlæggende for alle de indsatser, der skal sættes i gang for at forbedre

borgernes sundhed.

VÆRDIER

Lighed i sundhed

I alle Struer Kommunes sundhedsindsatser søges den sociale ulighed i

sundhed udlignet, sådan at kræfterne særligt koncentreres om at

forbedre sundheden for grupper med kort uddannelse og lav indkomst.

Helhed og sammenhæng

Sundhed er en naturlig del af Struer Kommunes samlede politik på tværs

af serviceområder. Strategier, politikforslag, programmer og projekter

sundhedskonsekvensvurderes. Struer Kommune arbejder for, at

sundhedsindsatsen er helhedsorienteret og sammenhængende og

understøtter og inspirerer til netværksdannelse, samarbejder bredt og

indgår partnerskaber på tværs af offentlige sektorer, kommunens

serviceområder, frivilligorganisationer og andre aktører med relation til

sundhed.

Ansvar for sundhed

Sundhed er et fælles ansvar, hvor alle forpligter sig – både den enkelte

borger, familien, netværket, kommunen og det øvrige samfund – til at

fremme og udvikle sundheden hos det enkelte menneske og i

fællesskabet. Borgerne oplever, at der er en fornuftig balance mellem på

den ene side den enkeltes ansvar for egen og fællesskabets sundhed og

på den anden side de samfundsskabte rammer for nemt at leve sundt i

hverdagen.

Respekt for og inddragelse af borgeren

Struer Kommunes sundhedsindsats hviler på respekt for, at den enkelte

borger har ret til at blive medinddraget i forhold, der har betydning for

sundheden, samt til selv at definere egen sundhed og livskvalitet.

Særlig hjælp

Borgernes resurser er forskellige og kan variere gennem livet. De borgere

der har brug for særlig hjælp af enten fysiske, psykiske eller sociale

årsager ydes en hjælp, der styrker borgerens handlekompetence med

henblik på at understøtte egen sundhed.

Kvalitet og udvikling

Struer Kommunes sundhedsindsats er udviklingsorienteret og bygger på

dokumenteret viden om metoder, effekter og omkostningseffektivitet.

Borgernes sundhed monitoreres, og indsatsen evalueres og vurderes

løbende.

6


Overordnede mål

For at arbejde målrettet hen imod visionen er der opstillet 4 tiårige mål,

som er retningsgivende for, om Struer Kommune nærmer sig visionen.

OVERORDNEDE MÅL

De overordnede mål, som skal bidrage til at nå visionen er:

• Borgerne har mulighed for og nemt ved at leve sundt i hverdagen.

Særligt er vilkårene for at børn og unge nemt kan leve et sundt liv

forbedret.

• Middellevetiden for borgerne i Struer Kommune er øget.

• Borgerne har fået flere år med godt helbred, og forekomsten af

kronisk sygdom er mindsket. De borgere, der allerede har en

kronisk sygdom, lever bedre med deres sygdom i hverdagen.

• Den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i Struer Kommune

er mindsket betydeligt.

Det første mål handler om, at alle borgere skal have sunde rammer i

hverdagen, fx kunne færdes i et røgfrit miljø, have god mulighed for at

være fysisk aktiv, have let adgang til sund mad og drikke og kunne færdes

sikkert i trafikken. Det handler også om at støtte borgere, der ønsker det, i

at opnå sundere vaner i hverdagen. Sunde vaner grundlægges i

barndommen og ungdommen, derfor skal der særligt lægges kræfter i at

give børn og unge mulighed for nemt at leve sundt i det daglige.

Middellevetiden i Struer Kommune er ligesom i resten af Danmark lavere

end i de fleste andre europæiske lande. I den tidligere Struer Kommune er

middellevetiden 76,1 år og i den tidligere Thyholm Kommune 76,5 år 1 .

Derfor handler det andet mål om at middellevetiden i Struer Kommune skal

øges.

Borgerne skal ikke blot leve længere. De skal også have flere gode år med

et godt helbred. Derfor handler det tredje mål om at mindske forekomsten

af kronisk sygdom blandt kommunens borgere, sådan at Struer Kommune

ligger blandt de kommuner i regionen, der har den laveste forekomst af

kronisk sygdom. Samtidig handler det om at give borgere, der lever med

kronisk sygdom de bedst mulige betingelser for at leve godt med det. I

Danmark er der stor viden om god rehabilitering af kronisk syge, men ikke

alle profiterer heraf. Dette billede skal ændres, og kronisk syge borgere i

Struer Kommune skal have adgang til god og helhedsorienteret

rehabilitering, som hænger godt sammen på tværs af kommunen, sygehus

og praktiserende læge. I Struer Kommune lever mindst 8.300 borgere med

7


en eller flere kroniske sygdomme. Struer Kommune er den kommune i

Region Midtjylland, som har den højeste forekomst af kroniske sygdomme.

Det fjerde mål handler om at mindske forskellene i sundhed mellem

kommunens borgere. I Danmark er der markant forskel på, hvor længe vi

lever, og i hvor høj grad vi er udsat for kronisk sygdom. En 30-årig mand

med en videregående uddannelse kan forvente at leve 4,3 år længere og

samtidig forvente at have 4,0 flere gode leveår uden langvarig belastende

sygdom end en 30-årig mand med en kort uddannelse.

FOKUSOMRÅDER

For at visionen og de overordnede mål kan opfyldes, skal der arbejdes

målrettet med borgernes sundhed inden for 7 områder i de kommende år.

Fokusområderne er:

1. Sund livsstil

2. Sundhed i skolen og i daginstitutionen

3. Sundhed på arbejdspladsen

4. Bevægelse og oplevelser i naturen

5. Social ulighed i sundhed

6. Patientrettet forebyggelse

7. Udvikling og dokumentation

Sundhedsplan

I foråret 2007 begynder arbejdet med at omsætte sundhedspolitikken til

virkelighed ved hjælp af en sundhedsplan. Sundhedsplanen strækker sig

ligesom sundhedspolitikken til udgangen af 2010. Der nedsættes

sundhedsgrupper, som for hvert fokusområde udarbejder handleplaner og

beskriver konkrete indsatser samt fastsætter evalueringsplan og

målepunkter, som skal vise, om målene nås. Sundhedsgrupperne får også

ansvar for at komme med forslag til, hvordan handleplanerne kan

finansieres. Det vil sige, hvor mange af indsatserne der kan gennemføres

som en del af den almindelige drift og udvikling, og hvor mange af

indsatserne der kræver ekstra finansiering.

Sundhedsgrupperne sammensættes, så relevante aktører er repræsenteret,

fx fra kommunens serviceområder og institutioner, fra det regionale

sundhedsvæsen, patientforeninger, frivilligorganisationer mv.

Ved sundhedsplanens udløb ved udgangen af 2010, skal sundhedsplanen

evalueres for at se om målene er blevet opfyldt. Herefter skal der

8


udarbejdes en ny fireårig sundhedsplan, som skal bidrage til at indfri

sundhedspolitikkens overordnede mål.

Strategiske mål

SUND LIVSSTIL

• Borgernes livsstil skal forbedres, når det gælder rygning, alkohol,

fysisk aktivitet og kost.

• Borgernes psykosociale sundhed skal styrkes.

De væsentligste årsager til sygdom i Danmark, som kan forebygges, er

rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og usund kost (de såkaldte KRAMfaktorer).

Tobaksrygning er den største enkelte sygdomsårsag og er

ansvarlig for en stor del af sygdomsbyrden. Overvægt og usund kost og

fysisk inaktivitet er også en væsentlig årsag til en lang række sygdomme

blandt borgerne. Overvægt er et stigende problem, og der vil derfor være

særlig fokus på dette. Alkohol er årsag både til en række sygdomme men

også til store sociale problemer for både den afhængige selv og familien. En

forudsætning for et velfungerende liv og god livskvalitet er psykisk og social

sundhed. Psykosocial sundhed hænger sammen med fx gode sociale

netværk og familierelationer, indflydelse på egen tilværelse og fravær af

stress.

En sund livsstil kan fremmes gennem rammer der gør det nemt at leve

sundt i dagligdagen og ved tilbud om hjælp til at ændre livsstilvaner. Af

eksempler på indsatser kan nævnes etablering af røgfrie miljøer og hjælp til

rygeafvænning, etablering af alkoholpolitik og tidlig opsporing af

alkoholmisbrug på tværs af sektorer og institutioner samt styrkelse af

rammerne for sund kost og fysisk aktivitet. Eksempler er også tiltag rettet

mod ensomhed, inaktivitet og stress, fx gennem etablering af meningsfulde

netværksskabende aktiviteter, brug af borgernes resurser fx ældre der

hjælper ældre og tidlig opsporing af stress på arbejdspladsen.

9


Fakta

Rygning: 26% af de voksne borgere i Struer Kommune ryger dagligt, og

42 % vil gerne holde op. Der er over dobbelt så mange rygere

blandt kortuddannede som blandt højtuddannede.

Alkohol: 27 % af mændene og 11 % af kvinderne i Struer Kommune

drikker mere end de anbefalede genstandsgrænser, drikker fem

genstande eller flere mindst en gang om ugen eller viser tegn på

alkoholafhængighed.

Fysisk aktivitet: I Struer Kommune følger 37 % af de voksne borgere

anbefalingerne om at være fysisk aktiv en halv time dagligt.

Kost: 18 % af de voksne borgere i Struer Kommune har et usundt

kostmønster og 17% et sundt kostmønster set i forhold til

Ernæringsrådets officielle 7 kostråd.

Overvægt: 15 % af den voksne befolkning i Struer Kommune er svært

overvægtige og 39% moderat overvægtige. Der er over dobbelt

så mange svært overvægtige blandt kortuddannede som blandt

højtuddannede.

Trivsel: 15 % af borgerne i Struer Kommune vurderer, at deres helbred

er dårligt. 20 % de lavtuddannede og 7 % af de højtuddannede

har et dårligt selvvurderet helbred.

Strategiske mål

SUNDHED I SKOLEN OG I DAGINSTITUTIONEN

• Børn og unge skal sikres sunde rammer i kommunens skoler,

institutioner og fritidstilbud, som gør, at sund livsstil med mere fysisk

aktivitet, sund mad samt mindre rygning og alkohol bliver en naturlig

del af hverdagen.

• Børn og unges handlekompetencer skal styrkes, så de kan træffe

sunde valg og udvikle sunde vaner.

Struer Kommune samarbejder med foreninger, private og andre

offentlige ungdomsuddannelsesinstitutioner, fritidsmiljøer m.v. om at

sikre børn og unge sunde rammer og handlekompetencer, så de kan

træffe sunde valg.

De fleste børn og unge i Struer Kommune benytter kommunens skoler,

institutioner og fritidstilbud, fra de er helt små og indtil de forlader

folkeskolen. Derfor er kommunens skoler og institutioner for børn og unge

oplagte steder for initiativer, der kan påvirke børnenes og de unges

sundhed. Gode og sunde rammer for børn og unges opvækst kan være med

10


til at påvirke deres sundhedsvaner og –adfærd i positiv retning ved at give

muligheder for at træffe sunde valg. De sunde rammer skabes gennem

fysiske, psykiske, sociale og æstetiske tiltag og understøttes af

sundhedsfremmende pædagogiske metoder.

Arbejdet med at forbedre børn og unges sundhed varetages på flere

niveauer, både inden for de enkelte institutioner og på tværs af kommunens

serviceområder. Derfor er der behov for fortsat at styrke samarbejdet og

koordineringen, så der kan skabes en sammenhængende og

helhedsorienteret indsats.

Eksempler på indsatser for at opnå en sund livsstil hos børn og unge er bl.a.

sikring af røg- og alkoholfrie miljøer alle steder, hvor børn og unge færdes.

Det er også indsatser, der fremmer den sociale trivsel og modvirker

mobning i daginstitutioner og skoler, samt indsatser der har fokus på

betydningen af sund kost i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. En

indsats er også initiativer, der øger børn og unges handlekompetence og

gør dem i stand til at forstå, vurdere og gribe ind over for de forhold, der

har betydning for deres sundhed og trivsel. Dertil kommer indsatser, der

har mere direkte fokus på livsstil, såsom fysisk aktivitet, alkohol, rygning,

kost, forebyggelse af stofmisbrug og forebyggelse af seksuelt overførte

sygdomme og uønsket graviditet.

Fakta

Rygning: Andelen af dagligrygere blandt 15-årige piger i

Danmark er 8,5 % og blandt 15-årige drenge 10,5 %.

Alkohol: I Danmark har 36 % af de 12-årige drenge og 19 % af

de 12-årige piger drukket mindst en hel genstand ved

en lejlighed.

Fysisk aktivitet: 66% af de 11-årige i Danmark lever op til

Sundhedsstyrelsens anbefaling om minimum en times

fysisk aktivitet om dagen. Med alderen falder andelen

af fysisk aktive jævnt til 55 % af de 15-årige.

Kost: 45 % af de 11-15-årige i Danmark spiser hverken

frugt eller grøntsager dagligt. 17% af de 11-15-årige

drikker sodavand mindst 5 gange om ugen, og

halvdelen af de 11-15-årige spiser slik 2-4 dage om

ugen.

Overvægt: 9 % af de 11-15-årige i Danmark er overvægtige.

Trivsel: I Danmark er 64 % af de 11-15-årige ”altid” eller

”oftest” glade for at gå i skole.

11


Strategiske mål

SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

• Alle kommunale arbejdspladser skal skabe sunde og attraktive

rammer og styrke handlekompetencerne for de ansatte med fokus på

livsstil, arbejdsmiljø og arbejdspladsens sociale ansvar.

Struer Kommune samarbejder med private og andre offentlige

arbejdspladser om at fremme de ansattes sundhed.

Arbejdet har stor betydning for kommunens borgere og er med til at skabe

den enkeltes identitet og er afgørende for livskvaliteten. De fleste voksne

tilbringer meget tid på arbejdspladsen, der for mange også udgør et vigtigt

socialt netværk. Arbejdspladsen er derfor et oplagt sted at tage fat, når

sundheden i den voksne befolkning skal fremmes. Sundhedsindsatsen på

arbejdspladser skal være en sammenhængende indsats, der fokuserer på

alle de faktorer, der i arbejdslivet har betydning for den enkeltes sundhed

og trivsel: livsstil, arbejdsmiljø og arbejdspladsens sociale ansvar.

Struer Kommunes mulighed for at sikre ansatte sunde rammer på

arbejdspladsen afhænger af, om der er tale om kommunens egne

arbejdspladser eller om private og andre offentlige arbejdspladser i Struer

Kommune. I forhold til kommunens egne ansatte har kommunen et

arbejdsgiveransvar, som giver mulighed for – og en forpligtelse til – at tage

beslutning om de ansattes rammer på arbejdspladsen. I forhold til ansatte

på andre arbejdspladser i Struer Kommune kan kommunen tilbyde at indgå

i samarbejde om at fremme sundheden.

Eksempler på sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen er

udarbejdelse af sundhedspolitikker. En sundhedspolitik sætter dagsordenen

for, hvordan arbejdspladsen arbejder med at skabe sunde og attraktive

rammer for de ansatte både i forhold til livsstil, arbejdsmiljø og socialt

ansvar. På livsstilsområdet kan det være tilbud og rammer på

arbejdspladsen der fremmer sund livsstil, fx sund mad i kantinen og en et

røgfrit miljø samt tilbud om rygestop, motionsaktiviteter og

alkoholbehandling. Andre eksempler er indsatser, der kan reducere de

sociale konsekvenser af sygdom, fx ansættelse af medarbejdere på særlige

vilkår, og indsatser, der forebygger, at langtidssygemeldte medarbejdere

udstødes fra arbejdsmarkedet.

Fakta

Livsstil: 47 % af arbejdspladserne i Danmark med mindst 10

ansatte har sundhedsfremmende ordninger på fire af

de fem områder: kost, motion, rygning, alkohol og

stress.

Arbejdsfastholdelse 28% af virksomhederne i Danmark oplyser, at de i

2004 har fastholdt mindst én medarbejder med

langvarig sygdom eller forringet arbejdsevne.

Arbejdsmiljø 12,5 % af arbejdsstyrken i Danmark føler sig

stressede en stor del af tiden eller hele tiden.

12


Strategiske mål

BEVÆGELSE OG OPLEVELSER I NATUREN

Struer Kommunes smukke og varierede natur skal rumme flere

muligheder for rekreation, oplevelser, leg og bevægelse.

Struer Kommune har en smuk og varierende natur med fjord, skov og

åbent landskab. Naturen rummer mange muligheder for rekreation,

oplevelser, socialt samvær, leg og bevægelse. Ophold og bevægelse i

naturen forebygger stress og fremmer vores sundhed og almindelige

velbefindende. Det er derfor oplagt at fremme og skabe attraktive

muligheder for bevægelse og oplevelser i naturen i Struer Kommune.

Eksempler kan være i højere grad at inddrage bevægelse i naturen i

aktiviteter i skoler og daginstitutioner. I forhold til voksne og familier kan

det dreje sig om at udvikle flere og nye muligheder for aktiviteter, motions-

og legemuligheder i naturen. Det kan også dreje sig om en målrettet

indsats overfor særligt udsatte grupper, fx langvarigt syge og psykisk syge,

for at fremme bevægelse og oplevelser i naturen.

Strategiske mål

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Struer Kommunes forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal

i særlig grad rettes mod den del af borgerne med de korteste

uddannelser og de laveste indkomster.

• Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i forhold til socialt

udsatte grupper skal styrkes.

Der er i Region Midtjylland en markant sammenhæng mellem uddannelse

og indtægt på den ene side og sundhed på den anden, ligesom i resten af

Danmark og i andre lande. Jo højere uddannelse og indtægt, jo bedre

sundhed.

Sundheden påvirkes i høj grad af det sociale miljø og visse sociale forhold.

Social ulighed i sundhed handler ikke kun om, at dårlige materielle vilkår er

skadeligt for sundheden. Den sociale betydning af fx at være arbejdsløs

eller socialt udstødt er også vigtig. Eksempler på sociale forhold, der har

negativ indflydelse på sundheden, er dårlige opvækstvilkår, manglende

uddannelse, arbejdsløshed, manglende socialt netværk, social udstødning

og misbrug. Social ulighed i sundhed indgår således i stort set alle

13


kommunens politikområder. Denne sundhedspolitik fokuserer på de

sundhedsmæssige indsatser over for social ulighed i sundhed og skal ses i

sammenhæng med andre kommunale politikker og planer, fx på

beskæftigelsesområdet og på byplanlægningsområdet.

Struer Kommunes sundhedsmæssige indsatser for at reducere social

ulighed i sundhed handler både om indsatser målrettet den del af

befolkningen med lave uddannelser og lav indkomst. Samtidig handler det

om særlige indsatser overfor udsatte grupper, som fx langvarigt syge,

psykisk syge og misbrugere.

Et eksempel kan være en indsats overfor børn og unge i udvalgte

boligområder og institutioner, der forbedrer rammerne for sundhed og øger

handlekompetencen i forhold til at kunne træffe sunde valg. En målrettet

indsats over for særligt udsatte børn kan være en indsats i forhold til børn

med psykisk syge forældre og børn i misbrugsfamilier. I forhold til voksne

kan der etableres sundhedsfremmende indsatser i boligområder og på

arbejdspladser med mange kortuddannede med lav indtægt, og samtidig

indsatser målrettet fx arbejdsløse, borgere på langvarige sygedagpenge,

psykisk syge og misbrugere.

Fokus på mindskelse af social ulighed i sundhed går på tværs af

sundhedspolitikkens fokusområder og skal derfor indarbejdes i de konkrete

indsatser, der igangsættes for at nå sundhedspolitikkens mål.

Fakta

Restlevetid: En 30-årig mand med en videregående uddannelse kan

forvente at leve 4,3 år længere og samtidig forvente at

have 4,0 flere gode leveår uden langvarig belastende

sygdom end en 30-årig mand med en kort uddannelse.

Strategiske mål

PATIENTRETTET FOREBYGGELSE

• Den patientrettede forebyggelse i Struer Kommune skal styrkes og

udbygges.

• Borgerne skal tidligt i forløbet tilbydes en koordineret og

sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet.

• Borgeren skal være en aktiv deltager i forebyggelsesforløbet.

14


Patientrettet forebyggelse omfatter indsatser der har til formål at forebygge

forværringer af sygdom og svækkelse og fastholde borgerens

funktionsevne. Indsatsen kan fx omfatte genoptræning efter en

sportsskade, rehabilitering af et ældre menneske efter et alvorligt fald,

rehabilitering ved rygproblemer hvor arbejdsevnen er truet eller

rehabilitering ved kronisk sygdom. Forløb tilrettelægges ud fra den enkelte

borgers behov og resurser og kan fx omfatte fysisk træning, kostvejledning,

rygeafvænning og anden undervisning og rådgivning. Patientrettet

forebyggelse omfatter også tidlig opsporing, der har til formål at finde

borgere med de første tegn på udvikling af sygdom for efterfølgende at

forebygge sygdommens udvikling.

Et godt patientrettet forebyggelsesforløb er en koordineret og vidensbaseret

indsats, der er tilrettelagt i samarbejde mellem kommunens relevante

serviceområder, den praktiserende læge og hospitalet. Borgeren skal opleve

et lettilgængeligt og sammenhængende forløb.

Struer Kommune har mange års erfaring i genoptræning til pensionister i

ældrecentrene. I forbindelse med kommunalreformen overtager Struer

Kommune almindelige ambulante genoptræningsopgaver fra sygehusene.

Det betyder, at Struer Kommune fremover vil modtage borgere i alle

aldersgrupper og med forskellige behov for forebyggelse. Patientrettet

forebyggelse i forhold til borgere med kronisk sygdom er andre nye

opgaver.

Fakta

Kronisk sygdom: Mindst 8.300 af de voksne borgere i Struer Kommune

lever med en eller flere kroniske sygdomme.

Strategiske mål

UDVIKLING OG DOKUMENTATION

• Sundhedstilstanden og sundhedsadfærd i Struer Kommune overvåges

systematisk

Struer Kommunes sundhedsstrategier og -indsatser baseres på

dokumentation samt evalueres og kvalitetsudvikles. Der hvor der ikke

findes dokumenteret viden, medvirker Struer Kommune til udvikling

og forskning.

Struer Kommune vurderer sundhedskonsekvenserne af kommunens

strategier, politikforslag, programmer og projekter.

15


Med kommunalreformen og sundhedslovens ikrafttræden får kommunerne

og regionerne ansvar for sundhedsrelateret forskning og udvikling.

Kommunerne skal ifølge loven medvirke til at sikre udviklings- og

forskningsarbejde på sundhedsområdet.

En forudsætning for at planlægge, monitorere og evaluere på

sundhedsområdet er tilstrækkelig viden om sundhedstilstanden,

risikofaktorer, sygdomskonsekvenser samt effektive sundhedsfremme- og

forebyggelsesmetoder. Det nødvendiggør at sundhedstilstanden og

sundhedsadfærden i Struer Kommune monitoreres. Det er samtidig

væsentligt at der udvikles viden om effektive sundhedsfremme- og

forebyggelsesmetoder, dvs. at metoder udvikles og evalueres på et højt

fagligt niveau. Der skal i den forbindelse søges samarbejde med Region

Midtjylland og forsknings- og udviklingsmiljøer.

Ikke kun kommunens sundhedsområde har indflydelse på sundheden. Stort

set alle kommunens opgaver har betydning for borgernes sundhed. Det

gælder fx bolig- og byplanlægning, trafikområdet, skoler og

daginstitutioner, ældreområdet og kulturområdet. Sundhed er på den måde

et fælles ansvar og et aspekt af stort set alle kommunens opgaver. For

fortsat at styrke den samlede sundhedsindsats i kommunen på tværs af

områder og fagfelter vil Struer Kommune systematisk vurdere

sundhedskonsekvenser som en del af beslutningsgrundlag for strategier,

politikforslag, programmer og projekter. Eksempler er vurdering af

muligheder for fysisk aktivitet og rum for samvær i forbindelse med by- og

naturplanlægning samt renovering og etablering af institutioner og skoler.

1 Opgjort for perioden 1992 – 2001 af DSI Institut for Sundhedsvæsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens

dødsårsagsregister.

16

More magazines by this user
Similar magazines