INTERVIEW med Lone Frank - SCIENCE - Københavns Universitet

science.ku.dk

INTERVIEW med Lone Frank - SCIENCE - Københavns Universitet

En by i Rusland

- på eventyr med CO 2

Opblæste videnskabshistorier

- gode historier frem for sandhed

Scient til semesterstartsfest

- se billederne

Magasin for studerende på Naturvidenskab, Københavns Universitet

Muslim og naturvidenskabsmand?

- Abdul Wahid Pedersen argumenterer

INTERVIEW med Lone Frank

- kvinden der tør debattere naturvidenskaben

Gødning til dine iværksætterdrømme

- nyt væksthus for studerende

November 2007

Nr. 2, 4. årgang

AKTUAR • ASTRONOMI • BIOFYSIK • BIOINFORMATIK • BIOKEMI • BIOLOGI • DATALOGI

FYSIK • GEOFYSIK • GEOGRAFI • GEOINFORMATIK • GEOLOGI • IDRÆT • KEMI • MATEMATIK-ØKONOMI

Scient – November 2007 1

MATEMATIK • METEOROLOGI • MILJØKEMI • MOLEKYLÆR BIOMEDICIN • NANOTEKNOLOGI • STATISTIK


INdhOLd

04 Kort nyt

06

Naturvidenskab med

holdninger, tak!

09 Side 9 ph.d.

10 Semesterstartsfest

12 Nord for en by i Rusland

16 Optimistisk alliance

18 Gødet jord til

iværksætter-spirer

20 Kan man være

videnskabsmand

og muslim?

21Fremtidens

22

rumfartsnationer

Boganmelselser

23 Opslagstavlen

SKRIVEMØdE

Kunne du også tænke dig at være med til at lave Scient?

Du er velkommen, uanset om du vil skrive, fotografere, tegne eller

bidrage på en helt fjerde måde. Er du interesseret, så duk op til

vores næste skrivemøde torsdag d. 6. december kl. 18.30 i Caféen?,

Universitetsparken 13A. Som noget nyt vil der blive serveret

øl og kaffe. Redaktører Lasse og Maya vil være til stede.

Du kan begynde med det samme eller se bladet an, inden du vil

starte. Kom med din egen idé eller få en opgave stillet. Vi tilbyder

kyndig vejledning og grundig back-up i hele processen.

Skriv til Lasse på lasse.horne@hoerbuch.dk eller ring til scientmobilen

på 28 75 38 36, hvis du har nogle spørgsmål.

2 Scient – November 2007

Naturvidenskabsmand, bland dig!

Der har lige været valg i Danmark. Men for dig som

natvidenskabskvinde eller –mand er der endnu et

valg. For hvad er din holdning til den naturvidenskab,

du sidder med næsen i hver eneste dag?

Det hotteste emne lige nu er klodens klimaforandringer.

Men hvad og hvem skal vi egentlig tro på?

Lomborg, som ikke er naturvidenskabsmand, ved

godt, hvad han mener, og han er ikke bange for at

råbe op om det. Men hvad mener de danske klimaforskere?

Det er på tide, vi får nogle naturvidenskabsfolk

på banen, som kan præge debatten

og ikke mindst politikerne med deres holdninger.

For hvordan er det muligt, at de globale klimaforandringer

først er blevet et politisk faktum op til dette

folketingsvalg? Der har ganske enkelt ikke været

en ordentlig debat om klimaforandringer. Hvorfor?

Fordi der ikke har været ordentlige debattører. Der

har været Lomborg og politikerne – men hvor har

naturvidenskabsfolket været?

I Danmark spiller naturvidenskabsfolk kun en rolle

som eksperter, der kommenterer på den offentlige

diskurs. I et interview med videnskabsformidlingens

førstekvinde, Lone Frank, kan du læse om

Danmarks mangel på intellektuelle naturvidenskabsfolk,

der føler et ansvar og en forpligtigelse

til at deltage i den offentlige debat. Ikke for at kommentere,

men for kritisk at præge Danmarks

offentlige debat.

Så udover din stillingtagen ved folketingsvalget,

opfordrer vi dig til at vælge, om du i fremtiden vil

ytre dine holdninger til naturvidenskaben eller ej.

Hiv forhænget til side i din naturvidenskabelige

stemmeboks!

Iben Aastrup,

Redaktør på Scient

Lasse Korsemann Horne,

Redaktør på Scient


DM – fagforening for højtuddannede

Studieforsikring

Medlemmer af DM har mulighed for at tegne en supergod studieforsikring gennem

Lærerstandens Brandforsikring. Forsikringen dækker både indbo, cykler,

ulykke, ansvar, ferierejser og meget andet. Og den dækker dig både i fritiden og

når du arbejder – ja selv hvis du arbejder i laboratorium. Præmien og selvrisikoen

er lav og dækningsgraden er stor. Præmien er 299 - 389 kroner i kvartalet

– afhængigt at dit postnummer. Betaler du for et år ad gangen bliver det endnu

billigere.

Interesseret? –Så send en mail til dm@dm.dk eller ring på 3815 6600 og få

tilsendt forsikringsfolder og evt. indmeldelsespapirer til DM.

DM er meget mere end en studieforsikring. DM er en fagforening, som varetager

de akademiske interesser på det naturvidenskabelige område. Vi arbejder for

gode løn- og arbejdsvilkår, og som medlem får du løbende information om de

akademiske karrieremuligheder, adgang til lønstatistikker og virtuelle netværk

inden for naturvidenskab, medicinalbranchen, biologi og meget andet.

Indgå i fællesskabet – bliv medlem af DM dm.dk

07086-233_Scient.indd 1 04/04/07 9:59:09

Scient – November 2007 3


KORT NyT

Fri sex

Kondomer er ikke som underbukser, lige en

ting man vender – for så at bruge dem fjorten

dage mere. Kondomet er en engangsfornøjelse

og – let’s face it – dyrt og skideirriterende. De

er faktisk så dyre, at de bliver stjålet på apotekerne.

Det grundede en ung farmaceutstudine

lidt over og kom op med den fremragende idé

at producere gratis reklamekondomer: Free-

DOMS. Dem kan du fra november finde på

de københavnske cafétoiletter. Studinen blev

en virksomhed rigere, og du kan trække lidt

på smilebåndet, når fætteren skal pakkes ind

med Dansk Metal–kondomer. Og husk: med

FreeDOMS undgår du svie, kløe, barnløshed

og død.

www.freedoms.dk

NU ER dEN hER – Scients nye hjemmeside

Nu er det slut med at lede febrilsk efter gamle numre af

Scient, mailadresser på redaktørerne og datoerne for

deadlines og skrivemøder. På vores nye hjemmeside vil vi

holde dig orienteret om (næsten) alt, hvad vi foretager os.

Klik ind på www.nat.ku.dk/scient

God fornøjelse!

Stjernestøv og galakser

Er du til stjernestøv og galakser? Det kan du hurtigt

blive med ny bog af astrofysiker og modtager

af DR´s Rosenkjærpris Anja C. Andersen. Måske

har du allerede stiftet bekendtskab med den

stjernestøvede kvinde fra Niels Bohr Instituttet.

Hun blev nemlig vældig populær med en række

radioforedrag for et års tid siden, og nu findes

hun altså også som papirudgave – måske en julegaveidé.

Bogen ’Stjernestøv og galakser - Himlen set fra

Jorden’ kan købes i boghandlen og på dr.dk/netbutik,

vejl. pris 299 kr.

4 Scient – November 2007

Nyt IT-bibliotek

Københavns Universitetsbibliotek/Det Kongelige

Bibliotek (KUB), Datalogisk Institut/Københavns

Universitet (DIKU) og IT-Universitetet (ITU) er gået

sammen om at skabe et bibliotek, ”IT-biblioteket”, som i

fremtiden kommer til at betjene studerende og

forskere på såvel ITU som DIKU. Åbningsreceptionen

har allerede fundet sted, så bare slå dig løs!

IT-Universitetet, Rued Langgaards Vej 7, 2300

København S.

Operation Dagsværk

eksperimenterer med naturvidenskab

Naturvidenskaben sniger sig efterhånden ind overalt.

Også Operation Dagsværk har nu fået øje på den. Som noget

nyt tilbød OD´s omrejsende hold af bolivianere og frivillige

dagsværkere i år en naturvidenskabelig workshop,

hvor eleverne kan udføre interessante eksperimenter, og

bliver klogere på de naturlige forhold, som ligger til grund

for samfundsmæssige problemstillinger. Den naturvidenskabelige

workshop har været en succes og talsperson fra

Operation Dagsværk Anne Marie Larsen siger: ”Det er

vigtigt for Operation Dagsværk at kunne tilbyde undervisning,

som er spændende og anderledes, fordi den tager

udgangspunkt problemstillinger i den virkelige verden.”

For yderlige information kontakt Operation Dagsværk på

telefon: 33 11 45 40

Juhu: 7! Øv: –3

Som nogle måske vil have bemærket, så har vi fået en ny karakterskala.

Hvor det pædagogiske element er blevet af, undrer

man sig over. Hvor fedt er det lige at få - 3?

Alle eksamener efter den 1. september 2007 bedømmes efter

den nye 7–trinsskala. Vi skal nu bedømmes efter en samlet

vurdering af, i hvilken grad vores præstationer opfylder de mål,

der er beskrevet for kurset. Det kan jo variere en del! 12 gives

altså for den præsentation, der opfylder studieordningens

målsætning med kurset. 12 er altså ikke lig med 11 og 13, hvor

man skulle kunne noget udover fagets rammer.

7-trinsskalaen ser ud som følger:

· 12 gives for den fremragende præstation

· 10 gives for den fortrinlige præstation

· 7 gives for den gode præstation

· 4 gives for den jævne præstation

· 02 gives for den tilstrækkelige præstation

· 00 gives for den utilstrækkelige præstation

· -3 gives for den ringe præstation

For at bestå en prøve skal man opnå mindst 02.


MANGE FORDELE UDSPRINGER AF

ET GODT FÆLLES UDGANGSPUNKT

BÅDE SCIENT- OG INGENIØRSTUDERENDE KAN NU BLIVE STUDIEMEDLEM AF IDA

OG DERMED NYDE GODT AF DE FÆLLES FORDELE.

Henvend dig til studenterkontakten

og få en indmeldelsesblanket eller

gå ind på studerende.nu

studerende.nu

SOM IDA STUDIEMEDLEM FÅR DU BLA.

· Spændende sociale arrangementer

· Fordelagtig studieforsikring (IDA Forsikring)

· God bankrente

· Rejseforsikring for kun 350 kr. om året

· Magasinet ”Ingeniøren” hver fredag

Scient – November 2007 5


INTERVIEW

”E

6 Scient – November 2007

Naturvidenskab

med holdninger, tak!

Lone Frank, videnskabsjournalist, forfatter og ph.d. i neurobiologi, ønsker sig flere

holdninger og færre fascinationshistorier i det naturvidenskabelige medielandskab.

gentlig ser jeg ikke mig selv som

journalist på den måde. Jeg ser

mig som eks–naturvidenskabsperson, der

gerne vil skrive om naturvidenskaben frem

for at lave den.”

Det var hverken mangel på jobs eller faglige

kundskaber, der fik Lone Frank til at

droppe den naturvidenskabelige forskning

til fordel for journalistikken og forfatterskabet.

Allerede da hun var i gang med sin

ph.d., var hun

klar over, at

hun ikke var

havnet på den

rette hylde.

”Jeg var simpelthen

for

u t å l m o d i g .

Det handlede

jo om, som al

forskning, at

grave sig ned

i et lille bitte

d e l o m r å d e .

Der går enormt lang tid, før man kan få sig

et overblik”. I mangel på bedre idéer, sagde

hun ja til et job på et patentbureau for at

komme væk fra forskningen. Men her var

der også for kedeligt. Hun begyndte så småt

at skrive videnskabsstof for Jyllandsposten,

og en dag tog hun det endelige spring og

”Egentlig ser jeg ikke mig selv

som journalist på den måde.

Jeg ser mig som eks–naturvidenskabsperson,

der gerne vil

skrive om naturvidenskaben

frem for at lave den.”

slog sig på en karriere som freelance-journalist.

”Det passede mig meget bedre. For der

kunne jeg netop springe fra et område til et

andet og få det der overblik: Hvad sker der i

den bredere videnskab, og hvad betyder det

alt sammen.”

Naturvidenskabsstof i Weekendavisen

Idéen om videnskabsjournalistik blev ikke

grebet ud af det blå.

”Jeg havde nemlig lagt mærke til,

da jeg var i USA for at lave min

ph.d., at i aviserne derovre var

der skidegod videnskabsjournalistik.

Det var der på det tidspunkt

overhovedet ikke herhjemme.

Der var stort set ikke noget af det

i aviserne. Det blev jeg lidt fascineret

af.”

En dag gik hun op til Weekendavisens

redaktion og spurgte, om

ikke de manglede noget videnskabsstof.

Det gjorde de, og efter

et par artikler blev der skrevet

kontrakt. Lone Frank har siden da skrevet

fast for Weekendavisen, hvor naturvidenskaben

lige så længe har været en fast del

af sortimentet.

holdninger gør naturvidenskaben interessant

Naturvidenskaben har fået mere plads i

medierne. Flere landsdækkende aviser har

videnskabssektioner, og tv- og radioprogrammer

som Viden Om og Videnskabens

Verden sætter hver uge fokus på naturvidenskabelige

temaer, nyheder og reportager.

Alligevel er Lone Frank ikke helt tilfreds.

”Når man ser ud over det danske medielandskab,

synes jeg, det er meget klart, at

den måde man oftest behandler naturvidenskabsstof

på, det er som fascinationsstof.

Det er sådan noget med: ’Neej, hvor

spændende, se hvordan forskerne arbejder,

og dér er en ny planet’, ” siger hun med påtaget

begejstring i stemmen og fortsætter

mere bestemt:

”Det synes jeg er forkert. Det bør nemlig

være ganske almindelig journalistik, hvor

det i virkeligheden handler om forholdet,

mellem det man finder ud af og så samfundet.

Det er klart, at man sagtens kan lave

de der spændende historier, som ikke har

nogen samfundsrelevans. Men i det store

hele synes jeg, man skal prøve at forholde

sig til naturvidenskaben. Det giver også et

perspektiv, som gør historierne meget mere

interessante.” Historier om naturvidenskab

i en samfundsmæssig kontekst har Lone

Frank gjort sit for at forsyne den brede danske

befolkning med.


Gang i debatten

Lone Frank har udover sit virke som videnskabsjournalist

skrevet bøger og lavet

tv-programmer. Fællesnævneren for hendes

produktioner er en klar, kritisk og debatterende

holdning til forholdet mellem samfundet

og naturvidenskaben.

”Nogle vil nok sige, at det er ”uobjektiv”

journalistik, jeg laver, fordi jeg tit meget

tydeligt har en eller anden dagsorden, jeg

gerne vil have igennem. Det, jeg synes, er

interessant, det er noget, jeg har en mening

om. Jeg forsøger selvfølgelig at sætte mig

ind i tingene så godt som muligt for at danne

mig en mening. Jeg lægger også frem for

læserne: At det her er min holdning. Nogle

vil nok sige: ”Jeg stoler ikke en skid på det

dér, for det er hende Lone, som har de og de

holdninger, som jeg ikke bryder mig om.”

Holdninger er der også nok af hos Lone

Frank. Hun har blandt andet påpeget nogle

huller i argumenterne mod genmodificerede

fødevarer og har talt for at aflive opfattelsen

af mennesket som værende delt op i

ånd og sjæl. Hun har ligefrem oplevet at få

trusselsbreve af folk, der opfatter hende som

yderst kontroversiel. Men det har ikke

Lone Frank

Født i 1966, ph.d. i neurobiologi. hun har siden 1998 været journalist på

Weekendavisen. desuden er hun debattør, foredragsholder og forfatter

til bøgerne Den femte revolution – fortællinger fra hjernens tidsalder

(2007), Klonede tigre (2005) og Det nye liv (2004). hun har også

lavet radio og tv, senest dR2-programmerne, Videnskab der udfordrer.

hun har modtaget Fremtidsprisen (2006) og Svend Bergsøes Fonds

formidlerpris (2005).

Foto: Maya Bonde

Scient – November 2007 7


IntervIew

holdt hende fra at fortsætte sine holdningsbaserede

skriverier.

”Egentlig har jeg nærmest en mission.

Altså, jeg vil gerne fortælle folk om de her

problemstillinger og gøre opmærksom på

de ting, jeg synes er vigtige.”

Intellektuel frem for ekspert

Lone Frank har på rejser til Asien og USA

oplevet en helt anden interesse for naturvidenskab

både i samfundet generelt og i

medierne. Men hvad skal der til for, at naturvidenskaben

bliver mere tilgængelig og

interessant for den brede befolkning i Danmark?

”Den almindelige naturvidenskabsmand

skal simpelthen bare blande sig i den al-

8 Scient – November 2007

Foto: Maya Bonde

mindelige samfundsdebat, der hvor de har

noget at komme med, som bygger på deres

faglighed.

”Egentlig har jeg nærmest en

mission. Altså, jeg vil gerne fortælle

folk om de her problemstillinger

og gøre opmærksom på de

ting, jeg synes er vigtige.”

Jeg har i en forkætret kommentar ytret, at

nu må naturvidenskaben til at få nogle ægte

intellektuelle. For de intellektuelle herhjem-

me det er humanisterne, samfundsforskerne

og præsterne. Mens naturvidenskabsfolkene

holder sig i baggrunden og insisterer

på kun at være eksperter. Og det mener jeg

simpelthen er forkert.”

Hun savner, at naturvidenskaben i højere

grad bliver en del af den almene dannelse

på linje med kunst, politik og humaniora

generelt.

”En af de fundamentale fejl og grunden til,

at der ikke er særlig meget rigtig god videnskabsjournalistik

herhjemme er, at man i

lang tid ikke har betragtet naturvidenskab

som en del af den almindelige dannelse. I

den danske tolkning betyder dannelse i høj

grad humaniora – litteratur, billedkunst,

film. Men videnskaben er sådan noget: ’Jamen,

hvis du har en speciel interesse for det,

så kan du da godt sidde og læse lidt om det.

Men det er ikke noget, et almindeligt menneske

behøver at vide noget om for at begå

sig i samfundet. Og det er en kolossal fejl.

Videnskaben og teknologien former både

samfundet og tankegangen, så en ordentlig

forståelse af verden omkring os kræver også

videnskabelig forståelse.”

Og mens hun venter på flere synlige naturvidenskabelige

intellektuelle i det danske

samfund, så fortsætter Lone Frank med at

ytre sine holdninger og holde sig fra fascinationshistorier.

”Jeg tror, det er meget vigtigere at tage samfundsdebatter

ud fra et naturvidenskabeligt

standpunkt. Så det glæder jeg mig meget til

at se, at der er nogle, der begynder at gøre.

Folk der sidder på de fede stillinger i dag og

har tid til at debattere, de gør det jo simpelthen

ikke”.

Se anmeldelse på s. 21

Iben Aastrup,

biokemi på KU


side 9

ph.d

Linda Udby, fysik

Jeg er ansat i superledningsgruppen på Forskningscenter Risø, der bl.a. beskæftiger sig med

grundforskning i magnetisme og superledning. Superledende kabler bruges i stor stil til elektromagneter

(f.eks. hospitalers MR-scannere), og vi arbejder også på, at de skal få en central

rolle i fremtidens vindmøller.

Mit projekt skal undersøge faseseperation i høj-temperatur superledere ved hjælp af nogle

krystaller, der fungerer som model-system. Ved at få større forståelse for mekanismen bag

superlederne kan vi udvikle nye og bedre. Jeg laver neutronspredningseksperimenter på krystallerne

og sammenligner mine data med tilsvarende virtuelle eksperimenter i et avanceret

program. Ved denne sammenligning håber jeg at kunne udtrække informationer om morfologien

i krystallen.

Scient – November 2007 9

Foto: Maya Bonde


SemeSterStartSfeSt

Studiestarts-smat anno 2007

den 14. september blev uniparken forvandlet til en sand festival. der var telte, øl i

lange baner, 3.000 hujende, syngende, pivstive studerende og masser af mudder.

Genkald stjernestunderne i Scients fotoreportage, hvis du ikke kan huske en skid

fra aftenen.

Af Maya Bonde Andersen og Lasse Korsemann horne. Foto af Maya Bonde Andersen

Udefra så det så roligt ud, men indenfor var det sjove Helvede løs med sprutstive

russere, der dansede (næsten) topløse på baren. Sådan piger!

Da Press Play on Tape spillede i Caféens telt, var der pludseligt fyldt med høje

mænd, der lavede det samme håndtegn. Heldigvis kom forklaringen fra en venlig

sidemand - det er tegnet for Commodore 64 C=.

Dem vi skal takke for at festivalen lykkes (i uordnet rækkefølge): Casper Hupfeld

(idræt), Annette (medicin), Niels–Kristian Kjøller (fysik), Elisabeth

Ulrikkeholm (fysik), Christel Christensen (farmaceut), Kristian Borgholm

(farmaceut) og Andreas Svendsen (fysik).

Trygt og varmt ser der jo ud i Caféens telt... og varmt

var der! Nogen valgte dog at hælde en øl i bukserne på

Scients udsendte, så hun måtte gå tidligt hjem.

10 Scient – November 2007

En fest der får nye studerende til at blive og gamle til at komme igen og

mindes gamle Main Event fester.

Udover prodekanen blev andre kendisser også spottet til

festen. Chefen for Nørre Campus, Hans Halvorsen, var

glad og tilfreds med festen og senere på aftenen fandt vi

studenterpræsten, Nicolai Halvorsen (billedet th.), dansende

lystigt omkring til Press Play on Tape.

Biokemikeren Johan Olsen fra Magtens Korridorer vakte vild jubel blandt

publikum med sine opfordringer om at drikke flere øl og hygge sig under

studietiden. Der er ingen smalle steder, når Olsen gør brug af sit kraftige

organ foran de mange hvinende piger blandt publikum.

”De frivillige har gjort at fantastisk arbejde,” fortæller

prodekan Henrik Busch. "Og vi er allerede nu i færd

med forberedelserne til næste års studiestartsfest, så

den kan blive endnu større!” Da kameraet kommer frem

gemmer han sin øl på ryggen og siger: ”Jeg er jo på

arbejde i aften".


Find det job, der passer dig

Magistrenes

Arbejdsløshedskasse

Mimersgade 47

2200 København N

70 20 39 71

ma@ma-kasse.dk

ma-kasse.dk

Det kan du blive bedre rustet til med MA. Vi er specialister

på din uddannelse og giver personlig vejledning om

det arbejdsmarked, du bevæger dig ind på som nyuddannet

kandidat.

Vi holder workshops om jobsøgning, guidemøder om

dagpengesystemet og fagrettede temamøder særligt

rettet mod dig som scient. Her inviterer vi arbejdsgivere

og rekrutteringskonsulenter til at fortælle om fremtidens

jobmarked, og hvad der lægges vægt på hos ansøgerne.

Husk, at hos MA kan du som nyuddannet få feriedagpenge

- også når du er gået i job.

Magistrenes Arbejdsløshedskasse

A-kassen for højtuddannede

















ma-kasse.dk

Scient – November 2007 11


STUdIEREJSE

Nord

Den kolde og forblæste tundra strækker sig

fra Sverige i vest over Uralbjergene til Beringshavet

i øst. Men tundraen er ikke så

´død´, som man forestiller sig. Derfor tog

studerende og forskere fra KU på feltarbejde

i det nordlige Rusland som et led i det

EU–finansierede Carbo–North projekt, der

forsøger at måle kulstofbeholdningen i den

bundfrosne tundra. Når temperaturen som

forventet stiger, begynder nedbrydningen

af frosne planterester, og drivhusgasser

vil langsomt sive op fra stepperne

som endnu et foruroligende aspekt af de

globale klimaforandringer.

Men feltarbejdet byder også på andet end

dommedagsprofetier. Der er middage med

udsigt til Uralbjergene, millioner af myg,

internationale kammerater og et indblik i

en fjern russisk hverdag.

12 Scient – November 2007

for en by i Rusland

En håndfuld studerende foretog i sommers en eksotisk studierejse til den

russiske tundra sammen med undervisere og forskere fra Geografi på

KU. De frosne stepper gemmer nemlig ikke kun på mammutfossiler, men

også enorme lagre af kulstof der er ved at tø op.

Seida

Vejen til Seida er lang. Med stive ben skifter

vi fra københavnerflyveren i Moskva til

en russisk maskine, der minder om Simon

Spies’ Mallorca-gående grisefestkareter fra

70’erne. Efter to timers nordgående flyvning

lander vi i provinsbyen Syktyvkar, der

er hovedstad i den russiske region Komi.

Derfra går rejsen videre med tog igennem

gammelt Gulag-land i et døgns tid. Fra

sovekøjen kan man følge togrejsen gennem

endeløse skove og byer med så endeløst

koksgråt, provinsrussisk kvadratbyggeri,

at Grønjordskollegiet til sammenligning

fremstår som et arkitektonisk mesterværk

af Gaudi. I takt med at man bevæger sig

nordpå bliver byerne og træerne færre. Vi

nærmer os tundraen. Efter tre dages rejse

ankommer vi til den forladte flække Seida

nord for polarcirklen. Vi er midt i den vidtstrakte

russiske tundra.

En god blanding

Vi er fire finner, fire russere og tyskere og

fire-fem danskere på feltarbejde denne

sommer. Vi bor nogle kilometer udefor

den forladte stationsby Seida i to telte og

en skurvogn, som den lokale boss har skaffet.

Da Seida sidst på sommeren er meget

sumpet, bliver vi og alt vores udstyr transporteret

til og fra felten i et solidt støjende

bæltekøretøj fra sovjettiden. Vores område

ligger 100 km syd for provinsbyen Vorkuta,

der indtil Stalins død var administrativt

centrum for områdets mange Gulag–lejre.

Men på trods af den tragiske fortid, den

økonomiske stilstand og den barske natur

gør lokalbefolkning en meget positivt ind-


tryk. Melankolske, fulde af tør humor og

hjælpsomme. Vi har to russiske brødre,

Sascha og Roman Gorbatjov, som fuldgode

hjælpere, og de skaffer rask væk rummeter

efter rummeter brænde til den ovn, de også

selv svejser sammen midt ude i ingenting.

Energiske typer. At brændet så er jernbanesveller

fulde af tjære, må man se stort på.

Området er nemlig træløst.

En hverdag midt i ingenting

Efterhånden som efterårets våde vinde

tager over fra sommerens trykkende, kontinentale

hede, kan vi følge sneens indtog

på Uralbjergenes toppe små treds kilometer

borte. Efter en lys og varm sommer

bliver dagene hurtigt kortere, og man kan

se, hvordan efteråret farver landskabet rødere

dag for dag. Når solen står højt, skyerne

ligger forrevne på himlen og de uendelige

lyngsletters efterårsdragt bølger i

alle retninger, er Uralbjergenes mystik en

fantastisk kulisse til boring af permafrosthuller,

måling af vegetationstæthed eller

vedligeholdelse af vores avancerede målemast.

Til gengæld bliver forrettelse af simpel

nødtørft, opvask eller natlige eftersyn af

vores generator noget mere ekstremt. Når

Ishavets kolde nordenvinde river i teltet og

regnen øser ned, så må man læse ved stearinlysets

skær, sludre om alt muligt eller

varme gryderetter over gasblusset. Her og i

Aftenstemning i den

12 m 2 store hytte.

Opsætning af vores

avancerede og dyre

klimastation til bl.a.

CO 2 målinger.

Permafrost forekommer, når jorden i mindst to år i træk, har en temperatur på under nul grader året rundt. Der kræves ikke

nødvendigvis tilstedeværelse af is, da trykforhold og kemisk sammensætning kan have nedsat jordvandets frysetemperatur.

Derfor taler man om cryotiske forhold i stedet for frossen jord. Permafrost optræder højt mod nord og højt oppe i bjerge. I det

indre Canada og Sibirien forekommer permafrost i spredte områder helt ned til 55o nordlig bredde, men omtrent nord for 65o Permafrost

er

permafrosten sammenhængende og dækker enorme områder. I Ishavet under nordpolen findes sågar havbund med cryotiske

forhold, selvom havet ikke altid er frossent.

Navnet tundra er oprindeligt finsk og hentyder til et område fra trægrænsen og op til bare eller permanent snedækkede arktiske

egne. Der findes således tundra i et bælte stort set hele jorden rundt langs polarcirklen. Tundraen er defineret ved en kort

sommer, hvor den varmeste måned har en gennemsnitstemperatur på under 10oC men over 0o Tundra

C og en lang vinter. Tundraen

er præget af lyng og lav buskbevoksning, primært forskellige typer dværgpil. Tundrajorder er ofte præget af permafrost, og det

aktive jordlag, hvor der sker omsætning af betydning, er derfor ikke særlig dyb.

Gulag–land

I 1920’ernes Sovjetunion voksede en omsiggribende paranoia frem i statens ledelse. På dekret fra Lenin, og senere Stalin,

begyndte det hemmelige politi at deportere alt og alle, som på nogen måde kunne tænkes at være imod opbyggelsen af Sovjetunionen

og ikke mindst dens ledere. Da den sovjetiske ledelse samtidig ønskede en kraftig udbygning af industrien, blev

deportationerne målrettet mod at skaffe tvangsarbejdskraft til de ambitiøse anlægsarbejder. For at administrere de hundrede

tusinder tilfangetagne og deporterede blev GULAG oprettet i 1930’erne. Indtil lejersystemet blev nedlagt i 1960, blev der igennem

30 år opbygget et net af lejre i de øde hjørner af det enorme land. På grund af store kulforekomster omkring Vorkuta, blev

flere Gulag–lejre anlagt her. Millioner af sovjetborgere har igennem årene været i GULAG–lejre. Mange med døden til følge.

Scient – November 2007 13


de mange fredelige småstunder mellem feltarbejdet

bliver finsk, dansk, tysk og russisk

musik, kortspil og historier udvekslet, mens

intethedens isolation ryster os sammen på

tværs af nationaliteter.

Da den nærmeste indkøbsmulighed udover

en øl og vodka-stationskiosk, ligger to timer

væk med tog, forlader vi cirka hver femte

dag tundraen for at sende en provianteringsekspedition

ind til markedet i Vorkuta.

En by som i øvrigt har utroligt mange

smukke ekspeditricer. I disse afbræk fra

tundralivet bor vi i et sparsomt istandsat hus

i Seida. Dagene bliver højtideligholdt som

en weekend, og vi kommer i hjemmebygget

sauna, sover ud, fester og går ture langs den

nærliggende flod eller på opdagelse i byens

forladte bygninger. Fra taget af en gammel

skoleruin sidder vi tre etager oppe og holder

øje med søvnige Seida og togene, der bevægere

sig osende over tundraen.

Tundraens hemmelighed

Formålet med den lange rejse og opholdet

er at afdække en ukendt side af den russiske

tundra, som består af en mosaik af tør

lynghede og våde små kær (moser, red.). I

så nordlige egne af verden er vinteren lang

og barsk og sommeren så kort, at det kun

er den øverste del af jorden, der tør op i

løbet af sommeren. Når jorden er kold eller

frossen, omsættes døde planter meget

langsomt. I disse permafrostjorder sker der

i stedet for en nedbrydelse, derfor en ophobning

af planterester og dermed en ophob-

14 Scient – November 2007

ning af kulstof. Der ligger således en stor

kulstofpulje gemt i dette enorme russiske

landskab.

I takt med at temperaturen som forventet

stiger, vil permafrosten forsvinde, og der

vil ske en omsætning af tundraens gemte

kulstofpulje. Når planterresterne bliver

nedbrudt, dannes der en flom af CO 2, der

som bekendt er en drivhusgas. I de våde

områder sker denne omsætning uden ilt, og

planteresterne angribes derfor af metanproducerende

mikroorganismer. Udslippet af

metan fra vådområder i tundraen vil derfor

også blive større. Metan er en drivhusgas

der er 23 gange så kraftig som CO 2.

Det multinationale EU-finansierede Carbo-North

projekt, som var rammen for

vores rejse, skal henover de næste to år

undersøge den meget betydningsfulde kulstofpuljes

skæbne i forhold til tidens store

samtaleemne – globale klimaforandringer.

Trods de mange usikkerheder der er forbundet

til ´Global Change´–fænomenet, er

der bred enighed blandt forskere om, at de

største temperaturstigninger vil ske i de polare

områder. Der forventes derfor en øget

´afgasning´ af drivhusgasser fra tundraen.

Hvor stort udslippet er, og om det har nogen

global betydning, er stadig uafklaret.

Russiske fristelser

Rusland har en historie som få og en natur

som ingen. Derfor er tundraen et specielt

sted at lave forskning med følsomt og dyrt

udstyr. Det kræver tålmodighed og en forståelse

af spillets regler at få feltarbejdet gennemført

så langt væk fra alting. Det enorme

land er ikke bare Putin, vodka og surmulende

mænd med pelshuer. Vi opfattede i

høj grad Rusland som et ´velopdragent´

land. Russerne smiler ikke overdrevent,

men de er tiltalende, yderst hjælpsomme og

hårdt arbejdende. Man ved aldrig, hvornår

der opstår et problem, eller hvor lang tid det

tager at løse det – men det bliver løst.

På nuværende tidspunkt er alle kommet

hjem fra tundraen og kun måleudstyret

står tilbage og logger data. Data der forhåbentligt

kan give os en ide om afgasningen

af drivhusgasser fra tundraen, der blot er

én lille brik i den store gåde kaldet Global

Change.

Elisabeth Rasmusen

geografi på KU

Asger Olesen

geografi på KU


DET NAT U RV IDENSK A BELIGE FA K U LT ET

KØBENH AV NS U NI V ER SITET

Åbning af studentervæksthuset KatapUlt

Den 28. november fra kl. 9.30 til 11.30 fejrer vi

åbningen af Københavns Universitets nye væksthus i

Festsalen på Geocenteret, Øster Voldgade 10, 1350

Kbh. K.

I KatapUlt tilbyder vi blandt andet de studerende kurser

i iværksætteri, innovation og idéudvikling samt

rådgivning. Studerende der ønsker at starte spin-off

virksomheder vil ligeledes have mulighed for at sparre

med erfarne erhvervsfolk, inspirerende iværksættere,

forskere og mentorer.

Kom og vær med til at fejre åbningen og mød

Københavns Universitets mest innovative studerende og

forskere samt samarbejdspartnere fra private

virksomheder og innovationsmiljøerne.

Vi serverer en let morgenbuffet.

Vi glæder os til at se dig!

Tilmelding senest den 20. november på

pco@adm.ku.dk

For mere information kontakt venligst:

Peter Ottesen

Koordinator for KatapUlt

Det Naturvidenskabelige Fakultet

T: 35 32 42 12

E: pco@adm.ku.dk

Program

9.30–10.00 Åbning af KatapUlt ved

økonomi- og erhvervsminister

Bendt Bendtsen og rektor Ralf

Hemmingsen

10.00–11.00 Innovationsdyst mellem

studerende fra KU og DTU

11.00–11.15 Præsentation af KU spin-off

virksomhed og perspektiv på

væksthuset v. Carsten Meier, Aresa.

11.15–11.30 En innovativ KU-forsker

præsenterer sin forskning og

perspektiv på væksthuset.

Efter den officielle åbning afholder vi Innovations

Camp i samarbejde med Startup Company

Scient – November 2007 15


VIdENSKABSFORMIdLING

En optimistisk

Videnskabelige resultater bliver ofte oversolgt

i medierne. det kan koste både forskningen og

samfundet dyrt, mener videnskabsjournalist.

hun opfordrer forskerne til selv at opstille

regler, der kan forhindre overdrivelser.

Forskere er på vej til at redde mennesker

fra lammelser. Det lyder som et mirakel på

linje med Jesu håndspålæggelser. Og historien

om danske forskeres store opdagelse

havnede da også både på Jyllandspostens

og DR’s hjemmesider samt i radioavisen,

da den dukkede op 16. oktober i år.

Der var bare ét problem. Forskerne bag

opdagelsen er slet ikke i nærheden af at

helbrede lammelser. Det sker tidligst

om otte-ti år. Hvis det overhovedet lykkes.

Giv plads til usikkerhed

Historien er langtfra enestående.

Naturvidenskabelige opdagelser, og

deres perspektiver, bliver ofte overdrevet

i medierne. Det er et problem, mener

Gitte Meyer, der er ph.d. i journalistik

og har arbejdet som videnskabsjournalist

for en række fagblade i Danmark.

“Der er en risiko for, at vi kommer til at

håndtere det videnskabelige på en overtroisk

måde. At vi kommer til at have alt

for store forventninger”, siger Gitte Meyer.

16 Scient – November 2007

Hun peger på, at det ikke alene kan give

folk et forkert indtryk af videnskabeligt arbejde.

Det kan også koste samfundet dyrt.

“Vi kan komme til at spendere penge på

vanvittige ting”, siger Gitte Meyer, der kan

få øje på flere årsager til, at naturvidenska-

” der er en risiko for, at vi kommer til at

håndtere det videnskabelige på en overtroisk

måde. At vi kommer til at have alt for

store forventninger, siger Gitte Meyer. hun

peger på, at det ikke alene kan give folk et

forkert indtryk af videnskabeligt arbejde.

det kan også koste samfundet dyrt


belig forskning præsenteres lige lovlig optimistisk

i medierne:

“Der er kommet mere politisk fokus på, at

forskere skal formidle deres resultater. Forskerne

kan have en interesse i at overdrive

deres resultater, eller de er ikke vant til at

diskutere deres forskning som en del af

alliance

store samfundsmæssige sammenhænge. Og

endelig er journalisterne for ukritiske. De

præsenterer ofte forskningens usikre resultater

som sikre kendsgerninger. Både forskere

og journalister kan, mere eller mindre

bevidst, lade sig styre af en ide om, at offentligheden

forlanger sikkerhed og ikke

er i stand til at forstå usikkerhed,” mener

Gitte Meyer.

Journalister og forskere taler

ikke sammen

Spørger man de landsdækkende medier

selv, er det let at få øje på endnu en

grund til, at naturvidenskabelige historier

præsenteres lidt for optimistisk.

Ofte har journalisten og forskeren slet

ikke talt med hinanden, før historien

kommer ud.

“Vi går aldrig direkte til kilden”, fortæller

Søren Munch, der er web-redaktør på et

af Danmarks mest læste nyhedsmedier,

Jyllandspostens hjemmeside, jp.dk. Som

redaktør er Søren Munch med til at finde

naturvidenskabelige nyheder til siden:

“En del af dem kommer fra Ritzaus Bu


eau, fra andre netmedier eller fra engelsk-

sprogede magasiner og hjemmesider om

videnskab,” forklarer Søren Munch. Han

erkender, at en videnskabshistorie af og til

kan havne på jp.dk, selvom den er overdrevet:

“Naturligvis er der eksempler på historier,

som vi har taget af, fordi de ikke holdt. Dér

har nettet en fordel. Det kan man jo ikke

gøre i en avis,” påpeger Søren Munch, hvis

redaktion bliver holdt i ørerne af videnskabs-interesserede

læsere:

“Vi får prompte reaktioner, hvis folk kan

se, at dokumentationen for en historie ikke

holder. Så fjerner vi den, for vi har et krav

om, at tingene skal dokumenteres,” siger

Søren Munch.

Jp.dk er langtfra alene om at få sine naturvidenskabelige

historier fra andre medier

og tidsskrifter. Det gælder for en række

landsdækkende medier, som Scient har talt

med. Så en lille fjer i et forskningstidsskrift

kan hurtigt blive en global medie-and. Også

selvom forskerne bag undersøgelsen måske

slet ikke har talt med journalisterne.

Sundhed er en mediedarling

Risikoen er ekstra stor i tilfælde som med

´Kuren mod lammelser´. Historier om hel-

bred og medicin er nemlig topscorere, når

redaktører og journalister vælger forskningsnyheder.

“Sundhed er måske det emne, der kaster

flest naturvidenskabelige historier af hos

os”, fortæller Marianne Gram, der er chefredaktør

på Danmarks mest læste avis,

gratisavisen 24timer. Medicinske landvindinger

er også populære hos TV2 Nyhederne,

fortæller redaktionssekretær Ole Henriksen:

“En god videnskabshistorie hos os er, hvis

man finder ud af noget, der kan være til

gavn for en større gruppe mennesker,” siger

Ole Henriksen. Men tilføjer at også fascinationshistorier

om ny teknologi er godt stof i

TV2 Nyhederne.

Forskere må selv lave

retningslinjer

Hvis forskerne vil have en mere nuanceret

og korrekt dækning af naturvidenskab, så

må de selv tage hånd om sagen. Det mener

i hvert fald videnskabsjournalist Gitte Meyer,

der opfordrer forskerne til at formulere

vejledninger for, hvad hun kalder ‘god offentlighedsskik’.

“Det er begrænset, hvor meget man kan

sætte regler op, men man kan selvfølgelig

give nogle retningslinjer, for eksempel om

Skriv frækkere

åbenhed om videnskabelig og teknologisk

usikkerhed,” siger Gitte Meyer, der understreger,

at initiativet bør komme fra forskerne

selv:

“De skal tage deres rolle i det offentlige liv

op til overvejelse, og finde en måde hvorpå

de kan drøfte det løbende,” mener Gitte

Meyer.

Af Bine Iversen,

journalist

Kunne du godt tænke dig at skrive, så andre får lyst til at læse? Nu

har du chancen for at lære, hvordan du nemt pifter dit sprog op.

Lørdag den 17. november holder Scient skrivekursus fra klokken

10-13 på Fiolstræde 10. Oplægsholderne har alle arbejdet professionelt

med journalistik og kommunikation. Kurset er ment som

en hjælp til folk, der gerne vil i gang med at skrive journalistiske

artikler. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, fordi

vi har et begrænset antal pladser på kurset. Send en tilmelding med

dit navn og din studieretning til ida@alsing.nu

Scient – November 2007 17


IVæRKSæTTERI

Gødet jord til

iværksætter-spirer

Nyt væksthus står klar til at tage imod

studerende og ph.d.-studerende, der

har en iværksætter i maven. Iværksætterånden

har allerede indfundet sig, og

kompetente kræfter står klar med rådgivning,

hjælp til at skabe netværk og

kontakt til virksomheder.

’Studerende får to millioner til iværksætteri’

– sådan lød den gode nyhed fra KU i sommers,

da det stod klart, at ansøgningen fra

NAT, SUND, LIFE og FARMA ville modtage

støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen

til opstart og etablering af et fælles studentervæksthus.

Nu er projektet søsat, og det nye

studentervæksthus, KatapUlt, er klar til at

invitere indenfor på Institut for Geografi og

Geologi. Væksthuset er for alle studerende

og ph.d.-studerende fra de fire involverede

fakulteter og omdrejningspunktet er natur-,

sundheds- og biovidenskab.

Fra forskning til faktura

– the missing link

Væksthuset er fortrinsvist målrettet studerende

sidst i studiet og ph.d.-studerende. De

får mulighed for at afprøve idéer, hjælp til

at starte en virksomhed eller bistand til at

kvalificere deres viden inden for iværksætteri.

Erhvervssamarbejde er en vigtig kilde

til en øget kommercialisering og spin-outs

(utilsigtede biprodukter fra forskning, red.)

fra universiteterne.

18 Scient – November 2007

Når kun et begrænset antal studerende og

forskere starter egen virksomhed, så skyldes

det blandt andet, at der mangler et led i

værdikæden fra forskning til faktura. Der er

et videnshul mellem det sted, hvor forskerne

og de studerende er i dag, og det sted hvor

innovationsmiljøerne og andre forretningsrådgivere

starter. Væksthuset skal udfylde

det manglende led, og hjælpe studerende og

forskerspirer med at realisere deres ideer og

drømme om egen virksomhed.

Kurser i entrepreneurskab, personlig rådgivning,

mentorordning, innovationsambassadører,

forskellige konkurrencer,

match-making arrangementer, informationsmøder

og foredrag er bare nogle af de

mange aktiviteter, væksthuset tilbyder for at

skabe et innovativt miljø og en entreprenant

kultur på de involverede fakulteter.

Stærkeste opstilling

Den store styrke ved det nye væksthus er,

at væksthusets medarbejdere enten selv har

haft fingrene nede i den virkelige verdens

iværksætteri eller til hverdag arbejder med

at kanalisere forskning og innovative ideer

fra universitetet ud i virksomhederne. Seneste

skud på stammen i sammensætningen

af et stærkt og kompetent hold bag væksthuset

er projektkoordinator, Peter Ottesen, der

selv er iværksætter og dermed vant til at omdanne

ideer til levedygtige virksomheder.

”Det er utroligt vigtigt – og også specielt

for netop dette væksthus – at de studerende

møder iværksættere, der allerede har startet

virksomheder op og har erfaringer og kontakter,

som er væsentlige for at få tingene

til at fungere,” påpeger Peter Ottesen. Fra

begyndelsen af oktober har han haft sin faste

plads i receptionen, hvor han tager imod

studerende, der lige som ham selv drives af

iværksætterånden.


Iværksætterdag!

Kurset afvikles som en workshop, hvor studerende får

mulighed for at arbejde praktisk med forretningsidéer.

Der gennemføres en serie workshops med Startup Company

à 1,5 timers varighed. De udviklede forretningsidéer

præsenteres for et ekspertpanel ved afslutningen

af dagen. Arrangementet løber af stablen 28. november

i festsalen på Geocenteret. For mere info kontakt Peter

Ottesen (T: 35 32 42 13 E:pco@adm.ku.dk).

Studentervæksthuset tilbyder i øvrigt:

direkte møde med industrien – fx gå-hjem-møder med industrien, hvor potentielle

innovationsprojekter præsenteres og match-making events, hvor

forskere, studerende og virksomhedsfolk kan møde hinanden ‘face to face’.

Informationsmøder – forskellige workshops, seminarer og informationsmøder

for forskere og studerende, der er interesseret i iværksætteri og/eller

innovative projekter.

Mentorordning – i samarbejde med dansk Industri. Potentielle iværksættere

kan få råd og vejledning af erfarne virksomhedsfolk.

Læs mere på www.nat.ku.dk/innovation

Er du studerende eller ph.d.-studerende på NAT,

SUND, LIFE eller FARMA og har du en god ide, eller

er du bare generelt interesseret i iværksætteri, så besøg

det nye væksthus. Væksthuset vil inden for en overskuelig

fremtid flytte til Nørre Campus og etableres

i forbindelse med Det Datalogiske Institut – DIKU,

men ind til videre finder du væksthuset på Institut for

Geografi og Geologi, Øster Voldgade 10, 1350 København

K. T: 35 32 42 13 E: pco@adm.ku.dk

Anne Mette Bugge Hansen,

kommunikationsmedarbejder

på FARMA

Scient – November 2007 19


KLUMME

20 Scient – November 2007

Kan man være

NATURVIDENSKABSMANDD

muslim?

Af Iman Abdul Wahid

Pedersen

Den evige diskussion om, hvorvidt der

er en skaber eller ej, tager nok aldrig ende.

Læser man i Bibelen eller Koranen, står

der, at mennesket er skabt, og at de første

mennesker var Adam og Eva. Men kigger

man i biologibøgerne i skolen, står der, at

mennesket er opstået som et produkt af en

række mere eller mindre tilfældige evolutionsprocesser,

der startede i en vandpyt for

rigtig mange år siden. Lidt forenklet sagt,

naturligvis.

hvis bedstefar var en abe

Er man et troende menneske, hvad de fleste

mennesker på verdensplan er, kan det synes

vanskeligt at få disse to forklaringer til at gå

op i en højere enhed, og det er måske heller

ikke muligt. Det er ikke et problem for

troende mennesker at forholde sig til, at der

er en udvikling indenfor den samme race.

Mennesker bliver således højere i dag, end

for hundrede år siden.

Men at tro på, at vi med tiden kunne udvikle

os til at blive noget helt andet, hænger slet

ikke sammen med det verdensbillede, man

har med et afsæt i skabelse i stedet

Skabelse eller ´abelse´

I forrige udgave bragte Scient en klumme af studenterpræsten,

Peter Nicolai Halvorsen, under titlen ”Kan man

være naturvidenskabsmand & kristen?” Imam Abdul

Wahid Pedersen overtager stafetten og præsenterer os

for et muslimsk syn på videnskabens og troens til tider

vanskelige parløb.

for abelse. Og det må jo nødvendigvis være

konsekvensen, hvis bedstefar var en abe og

ikke Adam.

det nødvendige ansvar

Selve meningen med livet findes netop

i Skabelsen. Det er der, vores ansvar skal

findes. Hvis mennesket blot var et produkt

af en række kemiske og biologiske processer,

ville der ikke være noget ansvar i livet.

Der ville ikke være noget hinsides. Sjælen

ville være en indbildt størrelse i en indbildsk

klump kød, og vi kunne lige så godt ”tage

for os af retterne” uden hensyntagen – for

kun i denne verden ville det få en konsekvens.

I religion og troen på Gud ligger der en bevidsthed

om et ansvar, der rækker ud over

dødens tærskel, enten i form af genfødsel

(f.eks. i hinduismen eller buddhismen) eller

udsigten til Paradis eller Helvede som man

finder det i jødedommen, kristendommen

og islam. Og det er her, menneskets etik

og moral opstår. I visheden om at verden

ikke begrænser sig til det, man kan måle og

veje.

Og det er måske netop det, der er årsag til

skismaet mellem de to opfattelser. Den ene

baserer sig udelukkende på det, som kan

måles og vejes, mens den anden åbner en

dør for, at verden også kan indeholde elementer,

der ikke lader sig begrænse eller

beskrive på samme måde.

Det er ingenlunde en ny debat, og den vil

næppe finde en endelig afgørelse i vores tid.

Det kræver faktisk, at man kommer en tur

ud på den anden side og tilbage igen for at

fortælle (bevisligt og måleligt), hvad der var

derude.

På den yderste dag

Men man kunne jo også bare nøjes med

at udvise godt gammeldags købmandskab.

Hvis der nu ikke er nogen Gud, og mennesket

vitterlig opstod ud af en tilfældig amøbe

i en urtids-vandpyt, så står vi alle lige,

når vi kommer ud på den anden side – og

det skal vi alle før eller senere, troende som

ikke-troende. Men hvis der nu er en Gud,

og Adam var bedstefar, står troende mennesker

helt sikkert bedre på den dag, end

dem, som har vendt ryggen til Ham.


Revolutionerende hjerneforskning

Hvad sker der, når det menneskelige

sind kommer til at kende sig selv?

Spørgsmålet blev stillet af forfatteren

Tom Wolfe og anses af Lone

Frank som tidens dybeste og mest

centrale spørgsmål. Med det in

mente tager Lone Frank os med

en rejse gennem neurovidenskabens

teknikker og åbenbaringer.

Rejseguiderne er neurologer, jurister, filosoffer

og økonomer. Destinationerne er ikke

tilfældige, ”vi befinder os nemlig på tærsklen

til en neurovidenskabelig revolution.”

Neurovidenskaben bliver spået til at være

den næste store videnskabelige revolution

(den femte i rækken efter 1500-tallets Kopernikus,

1800-tallets Darwin, 1900-tallets

Sigmund Freud og dernæst DNA-fædren

Watson og Crick).

Danmarks mest troende ateist

Bogen er ikke bare en rejse i neurovidenskaben

men også en ganske personlig beretning.

Lone Frank er ikke bare neutral

videnskabsjournalist men har en udtalt

holdning til tingene.

”Danmarks mest troende ateist kalder min

far mig i dag, når vi kommer ind på det

religiøse, og mindre venligtsindede diskus-

sionspartnere har brugt prædikatet naturvidenskabelig

fundamentalist.” Nu er jeg

taget på en pilgrimsrejse, der passer sig for

sådan én,” skriver hun i kapitlet ´Gud i synapserne´.

Der er ikke lagt skjul på bogens

dagsordner og det gør den til rigtig interessant

videnskabsformidling. Lone Frank

forstår at gøre neurovidenskaben yderst

samfundsrelevant og vedkommende.

Neuro–humaniora

Undervejs oplever vi, at neurovidenskaben

er relevant på et utal af områder, blandt

andet religion, filosofi, moral, økonomi,

løgn og lykke. Den vil forsyne os med bedre

teknologier og behandling af sygdomme.

Men det er for Lone Frank ikke det mest

interessante. ”Dybest set handler det om, at

neuroforskningen endelig lader os kigge så

dybt i den menneskelige natur, at vi bliver

i stand til at sætte os ud over den natur. At

transcendere os selv,” skriver hun. Om neurovidenskaben

reelt vil opfattes så revolutionerende

af resten af befolkningen er uvidst.

Men det kan anbefales at lade denne bog

revolutionere dine tanker for en stund.

Den femte revolution – fortællinger fra

hjernens tidsalder af Lone Frank. Udgivet

af forlaget Gyldendal. 305 sider. 299 kr.

Køl af, Lomborg

For snart ti år siden skabte han international

ballade med sin kontroversielle

bog om Verdens sande tilstand.

Med sin nye bog Cool it forsøger

han at gøre kunststykket efter og

endnu engang vise, at klimaet har

det langt bedre, end vi tror.

Bjørn Lomborg er en mand, for hvem verden

synes uhyre simpel. Alting kan opstilles

i letforståelige regnestykker og kalkuleres

ud fra en rendyrket nytteetik, der aldrig

efterlader ham i ubehagelige dilemmaer.

Med køligt overblik og åben pande kaster

han om sig med millioner af menneskeliv.

Klima eller fattigdomsbekæmpelse? CO 2reduktion

eller højere diger? Lomborg

vælger det sidste til fordel for den storstilede

klimaindsats.

Ud over de rent praktiske problemer – hvordan

bestemmes f.eks. værdien af isbjørnens

overlevelse? – så har Lomborg det problem,

at han tænker i isolerede kasser frem for at

se verdens problemer i sammenhænge.

BOGANMELdELSE

Anmeldt af Iben Aastrup, se også interview side 6

Uforsonlig klimadebat

Lomborg kritiserer klimadebatten for at

være ophedet og deltagerne for at befinde

sig i uforsonlige skyttegravslejre. Sjovt nok

graver han sig selv ned i en større og større

skyttegrav bogen igennem. På selektiv

vis vælger han alle de oplysninger ud, der

passer ind i hans kram. Alt andet forbigås i

tavshed. Men selvom han ikke selv lever op

til sit eget ideal, så er hovedbudskabet om at

afkøle debatten dog ganske fornuftigt. Kun

ved at holde hovedet koldt og lade de rationelt

bedste løsninger sejre, kan vi manøvrere

i en varmere og varmere verden.

Bjørn Lomborg: Køl af. Lindhardt og

Ringhof. 260 sider. 249 kr.

Jeppe Branner

redaktør på Klimadebat.dk

Scient – November 2007 21


RUMFART

Fremtidens

rumfartsnationer

Går du rundt med en lille rumforsker i

maven? Så ret blikket mod Indien og

Kina, der ser ud til at blive fremtidens

medspillere i kampen om rummet med

rumstationer og månesonder.

Vi kender alle historien om rumkapløbet

mellem USA og Sovjet, som førte mennesket

i kredsløb om Jorden og siden hen

til månen. Efter Sovjetunionens fald har

rumfarten haft en mere beskeden rolle.

Men banen er så småt kridtet op til et nyt

rumkapløb, når Kina og Indien nærmer sig

Amerikas teknologiske niveau. Uanset om

der bliver et rumkapløb eller ej, er det altid

interessant at følge udviklingen i Asien.

det kinesiske tigerspring

Kinas første satellit var ret simpel og blev

opsendt i 1970. Allerede året efter var en

langt mere avanceret satellit klar, som foretog

målinger af Jordens magnetfelt. De kinesiske

erfaringer med satellitter er nu så

gode, at man ofte sælger opsendelser til andre

lande. Det seneste højdepunkt i Kinas

rumfart var i 2005, hvor et rumskib med to

astronauter var i kredsløb om Jorden i fem

dage. Inden 2010 vil Kina sende en bemandet

rumstation i bane om Jorden. Derudover

arbejder kineserne på en ubemandet

rumsonde, der skal sendes i kredsløb om

månen. Hverken rumstationen eller sonden

er nyskabende i forhold til lignende projekter

i Vesten. Alt tyder dog på, at den stærke

økonomiske udvikling i Kina vil gøre, at

man efterhånden kommer på niveau med

22 Scient – November 2007

de internationale projekter. Kina ønsker at

markere sig kraftigt som Asiens kommende

stormagt - og rumfart giver jo altid masser

af opmærksomhed.

det pragmatiske Indien

Indien har en ret unik status indenfor rumfart.

Det er nemlig lykkedes at udvikle egne

satellitter helt uden hjælp fra stormagterne

(i modsætning til Kina, som kunne bygge

videre på sovjetisk know–how). Siden 1980

har Indien opsendt en række satellitter,

som varetager vigtige civile formål. For

det første bruges satellitbilleder til at finde

grundvand og til at forudsige høstudbyttet.

For det andet giver satellitterne telefonforbindelse

til de fjerntliggende landsbyer,

som ellers ville være isolerede. For det

tredje bruges satellit-tv i sundhedsvæsenet,

så landsbyens læge kan få hjælp til at stille

diagnoser. Med andre ord har Indien lagt

vægt på, at rumfarten skal komme den

brede befolkning til gode. Desuden har de

været gode til at opnå stor nyttevirkning for

meget få penge - især sammenlignet med

tilsvarende projekter i Vesten. Videnskabelige

formål spiller også en rolle for Indien.

I nær fremtid opsendes en meget avanceret

rumsonde, kaldet Chandrayaan, som skal

tage 3D-billeder af månens overflade. Må-

let er at kortlægge overfladen i detaljer og at

finde sammensætningen af grundstoffer.

I de kommende år vil Indien måske skifte

kurs. Militæret ønsker at få indflydelse på

rumprogrammet på grund af spændingerne

mellem Indien og Pakistan. Regeringen

planlægger opbygningen af bemandede

rumskibe, måske fordi man ikke vil

lade Kina dominere rumfarten.

Ønsker du i fremtiden at arbejde i rumfarten,

så hold godt øje med Kina og Indien.

Inden længe vil de få stor politisk og økonomisk

indflydelse – ikke mindst i rummet!

Forslag til yderligere læsning:

Helle og Henrik Stub: Rejsen ud i rummet

- de første 50 år. Gyldendal, 2007.

Rune Høirup Madsen

fysik på KU


Caféen? Nye lokaler og åbningstider

Caféen? på Naturvidenskab flyttede til nye lokaler til

studiestart i år. De befinder sig på Universitetsparken

13A - i gården mellem August Krogh Instituttet og

Zoologisk Museum.

Med de nye lokaler følger også nye åbningstider:

Lektiecafé: Mandag - onsdag 12-16

Café: Mandag - onsdag 16-18,

torsdag 16-22

samt fredag 12-03.

Ses vi på Caféen?

”Lust” ved Scientlæsning.

I forrige udgave satte vi en delikat lille gave

fra Lust på spil for at høre fra jer læsere,

hvad der er godt/skidt ved Scient. Her kommer

svaret – vinderen forbliver anonym.

”Lidt ros til magasinet Scient: Scient

er letlæseligt, oplysende og underholdende.

Med sit blandede indhold af korte fakta og

længere artikler, der behandler emner, der er

specifikke for naturvidenskabelige fag, men

også mere generelle om at studere ved Københavns

Universitet, er Scient et blad som

studerende under andre fakulteter kan finde

interesse i at læse.”

Scient

Fiolstræde 10

1171 København K

Tlf : 28 75 38 36

E-mail : scient.deadline@gmail.com

Hjemmeside : www.nat.ku.dk/scient

Annoncer

E-mail : scient.annonce@gmail.com

Udgiver

Foreningen Scient. Scient er tilknyttet

Natrådet under Forenede Studenterråd.

Bestyrelsen består af : Louise Lund

(formand), Søren Bredmose Simonsen

(kasserer), Thomas Nielsen, Iben Aastrup.

Redaktører

Iben Aastrup og Lasse Korsemann Horne

(ansvh.)

Skribenter i dette nummer

Iben Aastrup, Lasse Korsemann Horne,

Maya Bonde, Elisabeth Rasmussen, Asger

Olesen, Bine Iversen, Anne Mette Bugge

Hansen, Abdul Wahid Pedersen, Rune

Høirup Madsen, Jeppe Branner

Foto

Maya Bonde & Robin Skjoldborg

Layout & Illustration

Sanne Vinther Jensen

Tryk

KLS Grafisk Hus A/S

Oplag

4000 eksemplarer

BioCampus forelæsningsrække

Næste deadline

Nummer 3, 4. årgang :

19. oktober 2007

Annoncedeadline

18.01. 2008

Næste skrivemøde

6. december kl. 18.30

Cafeén?

ISSN : 1604-3065

Kopiering af artikler fra bladet er tilladt med

kildeangivelse.

Redaktionen forebeholder sig retten til at

redigere i indsendt materiale.

OPSLAGSTAVLE

Evolutionslæren og dens teologiske tolkninger

Er der en uundgåelig konflikt mellem evolution og

teologi, som det hævdes af fortalerne for intelligent

design-kreationisme? Kan man både være darwinist

og kristen?

Oplægsholder: Niels Henrik Gregersen, Lic.theol.,

Professor, Teologi, Københavns Universitet

Torsdag den 22. november, kl. 14-16

Lokale 5.1.22 CSS, Øster Farimagsgade 5

Eksperimentel økonomi

Hvad er eksperimentel økonomi? Hvordan kan det

bidrage til vores forståelse af samarbejde og tillid?

(NB: Forelæsningen afholdes på engelsk)

Oplægsholder: Jean Robert Tyran, Ph.d., Professor,

Økonomi, Københavns Universitet

Torsdag den 6. december, kl. 14-16

Lokale 5.1.22 CSS, Øster Farimagsgade 5

Oplæggene efterfølges af diskussion med

deltagerne.

Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig, og

deltagelse er gratis.

www.ku.dk/satsning/Biocampus

Scient – November 2007 23


MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

En karriere er intet uden et liv

I Danfoss har vi for længst indset, at de

erfaringer, du kommer med fra dit liv, er

til gavn for vores virksomhed. Og til gavn

for din karriere.

Det er d erfor det hele menneske, der

står ø verst p å ønskesedlen. D et l iv, der

ikke d irekte l eves p å arbejdspladsen,

kan jo v ære med til at g ive den s tyrke,

der er med til at skabe resultater. Resultater,

der kan hjælpe os med at nå vores

mål: At være en globalt førende virksomhed

med lokalt engagement.

Vi er vores globale ansvar bevidst

Danfoss’ overordnede mål er at forbedre

livskvaliteten f or m ennesker overalt på

kloden. Det mål kan vi kun nå ved at involvere

os aktivt lokalt og leve os ind i de

24 Scient – November 2007

kulturer, vi arbejder i. Derfor har Danfoss

etableret sig i 58 l ande, h vor 22.000

medarbejdere udvikler, p roducerer og

sælger Danfoss produkter.

Alle steder, hvor Danfoss er repræsenteret,

bevidst. Vi respekterer lokale normer og

holdninger og tilegner os det bedste fra

de kulturer, vi møder. Men vi stiller også

krav – både til os selv og vores leverandører

– og h ar tilsluttet o s FN’s G lobal

Compact, d er o mfatter ti p rincipper for

god virksomhedsetik. Dermed er vi med

til at forbedre levevilkårene for mennesker

overalt i verden.

Vi tør godt sige, at vi gør en forskel.

Gør du?

Danfoss A/S • 6430 Nordborg • 7488 2222 • www.danfoss.com

SIDSTE NYT

Danfoss Trata i Slovenien, der udvikler

og fremstiller elektromekaniske sty-

ventilation and air conditioning)

samt trykregulatorer, har sammen

prisen som bedste udenlandske

investorer. Danfoss Trata har et

væsentligt økonomisk engagement

i Slovenien og er som udenlandsk

investor en afgørende faktor i udviklingen

af Sloveniens økonomi og

konkurrenceevne.

Overrækkelsen af prisen »Foreign

Direct Investor« fandt sted den 23.

oktober og blev foretaget af The

Public Agency of the Republic of

Slovenia for Entrepreneurship and

Foreign Investments.

2129

More magazines by this user
Similar magazines