INTERVIEW med Lone Frank - SCIENCE - Københavns Universitet

En by i Rusland
- på eventyr med CO 2
Opblæste videnskabshistorier
- gode historier frem for sandhed
Scient til semesterstartsfest
- se billederne
Magasin for studerende på Naturvidenskab, Københavns Universitet
Muslim og naturvidenskabsmand?
- Abdul Wahid Pedersen argumenterer
INTERVIEW med Lone Frank
- kvinden der tør debattere naturvidenskaben
Gødning til dine iværksætterdrømme
- nyt væksthus for studerende
November 2007
Nr. 2, 4. årgang
AKTUAR • ASTRONOMI • BIOFYSIK • BIOINFORMATIK • BIOKEMI • BIOLOGI • DATALOGI
FYSIK • GEOFYSIK • GEOGRAFI • GEOINFORMATIK • GEOLOGI • IDRÆT • KEMI • MATEMATIK-ØKONOMI
Scient – November 2007 1
MATEMATIK • METEOROLOGI • MILJØKEMI • MOLEKYLÆR BIOMEDICIN • NANOTEKNOLOGI • STATISTIK

INdhOLd
04 Kort nyt
06
Naturvidenskab med
holdninger, tak!
09 Side 9 ph.d.
10 Semesterstartsfest
12 Nord for en by i Rusland
16 Optimistisk alliance
18 Gødet jord til
iværksætter-spirer
20 Kan man være
videnskabsmand
og muslim?
21Fremtidens
22
rumfartsnationer
Boganmelselser
23 Opslagstavlen
SKRIVEMØdE
Kunne du også tænke dig at være med til at lave Scient?
Du er velkommen, uanset om du vil skrive, fotografere, tegne eller
bidrage på en helt fjerde måde. Er du interesseret, så duk op til
vores næste skrivemøde torsdag d. 6. december kl. 18.30 i Caféen?,
Universitetsparken 13A. Som noget nyt vil der blive serveret
øl og kaffe. Redaktører Lasse og Maya vil være til stede.
Du kan begynde med det samme eller se bladet an, inden du vil
starte. Kom med din egen idé eller få en opgave stillet. Vi tilbyder
kyndig vejledning og grundig back-up i hele processen.
Skriv til Lasse på lasse.horne@hoerbuch.dk eller ring til scientmobilen
på 28 75 38 36, hvis du har nogle spørgsmål.
2 Scient – November 2007
Naturvidenskabsmand, bland dig!
Der har lige været valg i Danmark. Men for dig som
natvidenskabskvinde eller –mand er der endnu et
valg. For hvad er din holdning til den naturvidenskab,
du sidder med næsen i hver eneste dag?
Det hotteste emne lige nu er klodens klimaforandringer.
Men hvad og hvem skal vi egentlig tro på?
Lomborg, som ikke er naturvidenskabsmand, ved
godt, hvad han mener, og han er ikke bange for at
råbe op om det. Men hvad mener de danske klimaforskere?
Det er på tide, vi får nogle naturvidenskabsfolk
på banen, som kan præge debatten
og ikke mindst politikerne med deres holdninger.
For hvordan er det muligt, at de globale klimaforandringer
først er blevet et politisk faktum op til dette
folketingsvalg? Der har ganske enkelt ikke været
en ordentlig debat om klimaforandringer. Hvorfor?
Fordi der ikke har været ordentlige debattører. Der
har været Lomborg og politikerne – men hvor har
naturvidenskabsfolket været?
I Danmark spiller naturvidenskabsfolk kun en rolle
som eksperter, der kommenterer på den offentlige
diskurs. I et interview med videnskabsformidlingens
førstekvinde, Lone Frank, kan du læse om
Danmarks mangel på intellektuelle naturvidenskabsfolk,
der føler et ansvar og en forpligtigelse
til at deltage i den offentlige debat. Ikke for at kommentere,
men for kritisk at præge Danmarks
offentlige debat.
Så udover din stillingtagen ved folketingsvalget,
opfordrer vi dig til at vælge, om du i fremtiden vil
ytre dine holdninger til naturvidenskaben eller ej.
Hiv forhænget til side i din naturvidenskabelige
stemmeboks!
Iben Aastrup,
Redaktør på Scient
Lasse Korsemann Horne,
Redaktør på Scient

DM – fagforening for højtuddannede
Studieforsikring
Medlemmer af DM har mulighed for at tegne en supergod studieforsikring gennem
Lærerstandens Brandforsikring. Forsikringen dækker både indbo, cykler,
ulykke, ansvar, ferierejser og meget andet. Og den dækker dig både i fritiden og
når du arbejder – ja selv hvis du arbejder i laboratorium. Præmien og selvrisikoen
er lav og dækningsgraden er stor. Præmien er 299 - 389 kroner i kvartalet
– afhængigt at dit postnummer. Betaler du for et år ad gangen bliver det endnu
billigere.
Interesseret? –Så send en mail til dm@dm.dk eller ring på 3815 6600 og få
tilsendt forsikringsfolder og evt. indmeldelsespapirer til DM.
DM er meget mere end en studieforsikring. DM er en fagforening, som varetager
de akademiske interesser på det naturvidenskabelige område. Vi arbejder for
gode løn- og arbejdsvilkår, og som medlem får du løbende information om de
akademiske karrieremuligheder, adgang til lønstatistikker og virtuelle netværk
inden for naturvidenskab, medicinalbranchen, biologi og meget andet.
Indgå i fællesskabet – bliv medlem af DM dm.dk
07086-233_Scient.indd 1 04/04/07 9:59:09
Scient – November 2007 3

KORT NyT
Fri sex
Kondomer er ikke som underbukser, lige en
ting man vender – for så at bruge dem fjorten
dage mere. Kondomet er en engangsfornøjelse
og – let’s face it – dyrt og skideirriterende. De
er faktisk så dyre, at de bliver stjålet på apotekerne.
Det grundede en ung farmaceutstudine
lidt over og kom op med den fremragende idé
at producere gratis reklamekondomer: Free-
DOMS. Dem kan du fra november finde på
de københavnske cafétoiletter. Studinen blev
en virksomhed rigere, og du kan trække lidt
på smilebåndet, når fætteren skal pakkes ind
med Dansk Metal–kondomer. Og husk: med
FreeDOMS undgår du svie, kløe, barnløshed
og død.
www.freedoms.dk
NU ER dEN hER – Scients nye hjemmeside
Nu er det slut med at lede febrilsk efter gamle numre af
Scient, mailadresser på redaktørerne og datoerne for
deadlines og skrivemøder. På vores nye hjemmeside vil vi
holde dig orienteret om (næsten) alt, hvad vi foretager os.
Klik ind på www.nat.ku.dk/scient
God fornøjelse!
Stjernestøv og galakser
Er du til stjernestøv og galakser? Det kan du hurtigt
blive med ny bog af astrofysiker og modtager
af DR´s Rosenkjærpris Anja C. Andersen. Måske
har du allerede stiftet bekendtskab med den
stjernestøvede kvinde fra Niels Bohr Instituttet.
Hun blev nemlig vældig populær med en række
radioforedrag for et års tid siden, og nu findes
hun altså også som papirudgave – måske en julegaveidé.
Bogen ’Stjernestøv og galakser - Himlen set fra
Jorden’ kan købes i boghandlen og på dr.dk/netbutik,
vejl. pris 299 kr.
4 Scient – November 2007
Nyt IT-bibliotek
Københavns Universitetsbibliotek/Det Kongelige
Bibliotek (KUB), Datalogisk Institut/Københavns
Universitet (DIKU) og IT-Universitetet (ITU) er gået
sammen om at skabe et bibliotek, ”IT-biblioteket”, som i
fremtiden kommer til at betjene studerende og
forskere på såvel ITU som DIKU. Åbningsreceptionen
har allerede fundet sted, så bare slå dig løs!
IT-Universitetet, Rued Langgaards Vej 7, 2300
København S.
Operation Dagsværk
eksperimenterer med naturvidenskab
Naturvidenskaben sniger sig efterhånden ind overalt.
Også Operation Dagsværk har nu fået øje på den. Som noget
nyt tilbød OD´s omrejsende hold af bolivianere og frivillige
dagsværkere i år en naturvidenskabelig workshop,
hvor eleverne kan udføre interessante eksperimenter, og
bliver klogere på de naturlige forhold, som ligger til grund
for samfundsmæssige problemstillinger. Den naturvidenskabelige
workshop har været en succes og talsperson fra
Operation Dagsværk Anne Marie Larsen siger: ”Det er
vigtigt for Operation Dagsværk at kunne tilbyde undervisning,
som er spændende og anderledes, fordi den tager
udgangspunkt problemstillinger i den virkelige verden.”
For yderlige information kontakt Operation Dagsværk på
telefon: 33 11 45 40
Juhu: 7! Øv: –3
Som nogle måske vil have bemærket, så har vi fået en ny karakterskala.
Hvor det pædagogiske element er blevet af, undrer
man sig over. Hvor fedt er det lige at få - 3?
Alle eksamener efter den 1. september 2007 bedømmes efter
den nye 7–trinsskala. Vi skal nu bedømmes efter en samlet
vurdering af, i hvilken grad vores præstationer opfylder de mål,
der er beskrevet for kurset. Det kan jo variere en del! 12 gives
altså for den præsentation, der opfylder studieordningens
målsætning med kurset. 12 er altså ikke lig med 11 og 13, hvor
man skulle kunne noget udover fagets rammer.
7-trinsskalaen ser ud som følger:
· 12 gives for den fremragende præstation
· 10 gives for den fortrinlige præstation
· 7 gives for den gode præstation
· 4 gives for den jævne præstation
· 02 gives for den tilstrækkelige præstation
· 00 gives for den utilstrækkelige præstation
· -3 gives for den ringe præstation
For at bestå en prøve skal man opnå mindst 02.

MANGE FORDELE UDSPRINGER AF
ET GODT FÆLLES UDGANGSPUNKT
BÅDE SCIENT- OG INGENIØRSTUDERENDE KAN NU BLIVE STUDIEMEDLEM AF IDA
OG DERMED NYDE GODT AF DE FÆLLES FORDELE.
Henvend dig til studenterkontakten
og få en indmeldelsesblanket eller
gå ind på studerende.nu
studerende.nu
SOM IDA STUDIEMEDLEM FÅR DU BLA.
· Spændende sociale arrangementer
· Fordelagtig studieforsikring (IDA Forsikring)
· God bankrente
· Rejseforsikring for kun 350 kr. om året
· Magasinet ”Ingeniøren” hver fredag
Scient – November 2007 5

INTERVIEW
”E
6 Scient – November 2007
Naturvidenskab
med holdninger, tak!
Lone Frank, videnskabsjournalist, forfatter og ph.d. i neurobiologi, ønsker sig flere
holdninger og færre fascinationshistorier i det naturvidenskabelige medielandskab.
gentlig ser jeg ikke mig selv som
journalist på den måde. Jeg ser
mig som eks–naturvidenskabsperson, der
gerne vil skrive om naturvidenskaben frem
for at lave den.”
Det var hverken mangel på jobs eller faglige
kundskaber, der fik Lone Frank til at
droppe den naturvidenskabelige forskning
til fordel for journalistikken og forfatterskabet.
Allerede da hun var i gang med sin
ph.d., var hun
klar over, at
hun ikke var
havnet på den
rette hylde.
”Jeg var simpelthen
for
u t å l m o d i g .
Det handlede
jo om, som al
forskning, at
grave sig ned
i et lille bitte
d e l o m r å d e .
Der går enormt lang tid, før man kan få sig
et overblik”. I mangel på bedre idéer, sagde
hun ja til et job på et patentbureau for at
komme væk fra forskningen. Men her var
der også for kedeligt. Hun begyndte så småt
at skrive videnskabsstof for Jyllandsposten,
og en dag tog hun det endelige spring og
”Egentlig ser jeg ikke mig selv
som journalist på den måde.
Jeg ser mig som eks–naturvidenskabsperson,
der gerne vil
skrive om naturvidenskaben
frem for at lave den.”
slog sig på en karriere som freelance-journalist.
”Det passede mig meget bedre. For der
kunne jeg netop springe fra et område til et
andet og få det der overblik: Hvad sker der i
den bredere videnskab, og hvad betyder det
alt sammen.”
Naturvidenskabsstof i Weekendavisen
Idéen om videnskabsjournalistik blev ikke
grebet ud af det blå.
”Jeg havde nemlig lagt mærke til,
da jeg var i USA for at lave min
ph.d., at i aviserne derovre var
der skidegod videnskabsjournalistik.
Det var der på det tidspunkt
overhovedet ikke herhjemme.
Der var stort set ikke noget af det
i aviserne. Det blev jeg lidt fascineret
af.”
En dag gik hun op til Weekendavisens
redaktion og spurgte, om
ikke de manglede noget videnskabsstof.
Det gjorde de, og efter
et par artikler blev der skrevet
kontrakt. Lone Frank har siden da skrevet
fast for Weekendavisen, hvor naturvidenskaben
lige så længe har været en fast del
af sortimentet.
holdninger gør naturvidenskaben interessant
Naturvidenskaben har fået mere plads i
medierne. Flere landsdækkende aviser har
videnskabssektioner, og tv- og radioprogrammer
som Viden Om og Videnskabens
Verden sætter hver uge fokus på naturvidenskabelige
temaer, nyheder og reportager.
Alligevel er Lone Frank ikke helt tilfreds.
”Når man ser ud over det danske medielandskab,
synes jeg, det er meget klart, at
den måde man oftest behandler naturvidenskabsstof
på, det er som fascinationsstof.
Det er sådan noget med: ’Neej, hvor
spændende, se hvordan forskerne arbejder,
og dér er en ny planet’, ” siger hun med påtaget
begejstring i stemmen og fortsætter
mere bestemt:
”Det synes jeg er forkert. Det bør nemlig
være ganske almindelig journalistik, hvor
det i virkeligheden handler om forholdet,
mellem det man finder ud af og så samfundet.
Det er klart, at man sagtens kan lave
de der spændende historier, som ikke har
nogen samfundsrelevans. Men i det store
hele synes jeg, man skal prøve at forholde
sig til naturvidenskaben. Det giver også et
perspektiv, som gør historierne meget mere
interessante.” Historier om naturvidenskab
i en samfundsmæssig kontekst har Lone
Frank gjort sit for at forsyne den brede danske
befolkning med.

Gang i debatten
Lone Frank har udover sit virke som videnskabsjournalist
skrevet bøger og lavet
tv-programmer. Fællesnævneren for hendes
produktioner er en klar, kritisk og debatterende
holdning til forholdet mellem samfundet
og naturvidenskaben.
”Nogle vil nok sige, at det er ”uobjektiv”
journalistik, jeg laver, fordi jeg tit meget
tydeligt har en eller anden dagsorden, jeg
gerne vil have igennem. Det, jeg synes, er
interessant, det er noget, jeg har en mening
om. Jeg forsøger selvfølgelig at sætte mig
ind i tingene så godt som muligt for at danne
mig en mening. Jeg lægger også frem for
læserne: At det her er min holdning. Nogle
vil nok sige: ”Jeg stoler ikke en skid på det
dér, for det er hende Lone, som har de og de
holdninger, som jeg ikke bryder mig om.”
Holdninger er der også nok af hos Lone
Frank. Hun har blandt andet påpeget nogle
huller i argumenterne mod genmodificerede
fødevarer og har talt for at aflive opfattelsen
af mennesket som værende delt op i
ånd og sjæl. Hun har ligefrem oplevet at få
trusselsbreve af folk, der opfatter hende som
yderst kontroversiel. Men det har ikke
Lone Frank
Født i 1966, ph.d. i neurobiologi. hun har siden 1998 været journalist på
Weekendavisen. desuden er hun debattør, foredragsholder og forfatter
til bøgerne Den femte revolution – fortællinger fra hjernens tidsalder
(2007), Klonede tigre (2005) og Det nye liv (2004). hun har også
lavet radio og tv, senest dR2-programmerne, Videnskab der udfordrer.
hun har modtaget Fremtidsprisen (2006) og Svend Bergsøes Fonds
formidlerpris (2005).
Foto: Maya Bonde
Scient – November 2007 7

IntervIew
holdt hende fra at fortsætte sine holdningsbaserede
skriverier.
”Egentlig har jeg nærmest en mission.
Altså, jeg vil gerne fortælle folk om de her
problemstillinger og gøre opmærksom på
de ting, jeg synes er vigtige.”
Intellektuel frem for ekspert
Lone Frank har på rejser til Asien og USA
oplevet en helt anden interesse for naturvidenskab
både i samfundet generelt og i
medierne. Men hvad skal der til for, at naturvidenskaben
bliver mere tilgængelig og
interessant for den brede befolkning i Danmark?
”Den almindelige naturvidenskabsmand
skal simpelthen bare blande sig i den al-
8 Scient – November 2007
Foto: Maya Bonde
mindelige samfundsdebat, der hvor de har
noget at komme med, som bygger på deres
faglighed.
”Egentlig har jeg nærmest en
mission. Altså, jeg vil gerne fortælle
folk om de her problemstillinger
og gøre opmærksom på de
ting, jeg synes er vigtige.”
Jeg har i en forkætret kommentar ytret, at
nu må naturvidenskaben til at få nogle ægte
intellektuelle. For de intellektuelle herhjem-
me det er humanisterne, samfundsforskerne
og præsterne. Mens naturvidenskabsfolkene
holder sig i baggrunden og insisterer
på kun at være eksperter. Og det mener jeg
simpelthen er forkert.”
Hun savner, at naturvidenskaben i højere
grad bliver en del af den almene dannelse
på linje med kunst, politik og humaniora
generelt.
”En af de fundamentale fejl og grunden til,
at der ikke er særlig meget rigtig god videnskabsjournalistik
herhjemme er, at man i
lang tid ikke har betragtet naturvidenskab
som en del af den almindelige dannelse. I
den danske tolkning betyder dannelse i høj
grad humaniora – litteratur, billedkunst,
film. Men videnskaben er sådan noget: ’Jamen,
hvis du har en speciel interesse for det,
så kan du da godt sidde og læse lidt om det.
Men det er ikke noget, et almindeligt menneske
behøver at vide noget om for at begå
sig i samfundet. Og det er en kolossal fejl.
Videnskaben og teknologien former både
samfundet og tankegangen, så en ordentlig
forståelse af verden omkring os kræver også
videnskabelig forståelse.”
Og mens hun venter på flere synlige naturvidenskabelige
intellektuelle i det danske
samfund, så fortsætter Lone Frank med at
ytre sine holdninger og holde sig fra fascinationshistorier.
”Jeg tror, det er meget vigtigere at tage samfundsdebatter
ud fra et naturvidenskabeligt
standpunkt. Så det glæder jeg mig meget til
at se, at der er nogle, der begynder at gøre.
Folk der sidder på de fede stillinger i dag og
har tid til at debattere, de gør det jo simpelthen
ikke”.
Se anmeldelse på s. 21
Iben Aastrup,
biokemi på KU

side 9
ph.d
Linda Udby, fysik
Jeg er ansat i superledningsgruppen på Forskningscenter Risø, der bl.a. beskæftiger sig med
grundforskning i magnetisme og superledning. Superledende kabler bruges i stor stil til elektromagneter
(f.eks. hospitalers MR-scannere), og vi arbejder også på, at de skal få en central
rolle i fremtidens vindmøller.
Mit projekt skal undersøge faseseperation i høj-temperatur superledere ved hjælp af nogle
krystaller, der fungerer som model-system. Ved at få større forståelse for mekanismen bag
superlederne kan vi udvikle nye og bedre. Jeg laver neutronspredningseksperimenter på krystallerne
og sammenligner mine data med tilsvarende virtuelle eksperimenter i et avanceret
program. Ved denne sammenligning håber jeg at kunne udtrække informationer om morfologien
i krystallen.
Scient – November 2007 9
Foto: Maya Bonde

SemeSterStartSfeSt
Studiestarts-smat anno 2007
den 14. september blev uniparken forvandlet til en sand festival. der var telte, øl i
lange baner, 3.000 hujende, syngende, pivstive studerende og masser af mudder.
Genkald stjernestunderne i Scients fotoreportage, hvis du ikke kan huske en skid
fra aftenen.
Af Maya Bonde Andersen og Lasse Korsemann horne. Foto af Maya Bonde Andersen
Udefra så det så roligt ud, men indenfor var det sjove Helvede løs med sprutstive
russere, der dansede (næsten) topløse på baren. Sådan piger!
Da Press Play on Tape spillede i Caféens telt, var der pludseligt fyldt med høje
mænd, der lavede det samme håndtegn. Heldigvis kom forklaringen fra en venlig
sidemand - det er tegnet for Commodore 64 C=.
Dem vi skal takke for at festivalen lykkes (i uordnet rækkefølge): Casper Hupfeld
(idræt), Annette (medicin), Niels–Kristian Kjøller (fysik), Elisabeth
Ulrikkeholm (fysik), Christel Christensen (farmaceut), Kristian Borgholm
(farmaceut) og Andreas Svendsen (fysik).
Trygt og varmt ser der jo ud i Caféens telt... og varmt
var der! Nogen valgte dog at hælde en øl i bukserne på
Scients udsendte, så hun måtte gå tidligt hjem.
10 Scient – November 2007
En fest der får nye studerende til at blive og gamle til at komme igen og
mindes gamle Main Event fester.
Udover prodekanen blev andre kendisser også spottet til
festen. Chefen for Nørre Campus, Hans Halvorsen, var
glad og tilfreds med festen og senere på aftenen fandt vi
studenterpræsten, Nicolai Halvorsen (billedet th.), dansende
lystigt omkring til Press Play on Tape.
Biokemikeren Johan Olsen fra Magtens Korridorer vakte vild jubel blandt
publikum med sine opfordringer om at drikke flere øl og hygge sig under
studietiden. Der er ingen smalle steder, når Olsen gør brug af sit kraftige
organ foran de mange hvinende piger blandt publikum.
”De frivillige har gjort at fantastisk arbejde,” fortæller
prodekan Henrik Busch. "Og vi er allerede nu i færd
med forberedelserne til næste års studiestartsfest, så
den kan blive endnu større!” Da kameraet kommer frem
gemmer han sin øl på ryggen og siger: ”Jeg er jo på
arbejde i aften".

Find det job, der passer dig
Magistrenes
Arbejdsløshedskasse
Mimersgade 47
2200 København N
70 20 39 71
ma@ma-kasse.dk
ma-kasse.dk
Det kan du blive bedre rustet til med MA. Vi er specialister
på din uddannelse og giver personlig vejledning om
det arbejdsmarked, du bevæger dig ind på som nyuddannet
kandidat.
Vi holder workshops om jobsøgning, guidemøder om
dagpengesystemet og fagrettede temamøder særligt
rettet mod dig som scient. Her inviterer vi arbejdsgivere
og rekrutteringskonsulenter til at fortælle om fremtidens
jobmarked, og hvad der lægges vægt på hos ansøgerne.
Husk, at hos MA kan du som nyuddannet få feriedagpenge
- også når du er gået i job.
Magistrenes Arbejdsløshedskasse
A-kassen for højtuddannede
ma-kasse.dk
Scient – November 2007 11

STUdIEREJSE
Nord
Den kolde og forblæste tundra strækker sig
fra Sverige i vest over Uralbjergene til Beringshavet
i øst. Men tundraen er ikke så
´død´, som man forestiller sig. Derfor tog
studerende og forskere fra KU på feltarbejde
i det nordlige Rusland som et led i det
EU–finansierede Carbo–North projekt, der
forsøger at måle kulstofbeholdningen i den
bundfrosne tundra. Når temperaturen som
forventet stiger, begynder nedbrydningen
af frosne planterester, og drivhusgasser
vil langsomt sive op fra stepperne
som endnu et foruroligende aspekt af de
globale klimaforandringer.
Men feltarbejdet byder også på andet end
dommedagsprofetier. Der er middage med
udsigt til Uralbjergene, millioner af myg,
internationale kammerater og et indblik i
en fjern russisk hverdag.
12 Scient – November 2007
for en by i Rusland
En håndfuld studerende foretog i sommers en eksotisk studierejse til den
russiske tundra sammen med undervisere og forskere fra Geografi på
KU. De frosne stepper gemmer nemlig ikke kun på mammutfossiler, men
også enorme lagre af kulstof der er ved at tø op.
Seida
Vejen til Seida er lang. Med stive ben skifter
vi fra københavnerflyveren i Moskva til
en russisk maskine, der minder om Simon
Spies’ Mallorca-gående grisefestkareter fra
70’erne. Efter to timers nordgående flyvning
lander vi i provinsbyen Syktyvkar, der
er hovedstad i den russiske region Komi.
Derfra går rejsen videre med tog igennem
gammelt Gulag-land i et døgns tid. Fra
sovekøjen kan man følge togrejsen gennem
endeløse skove og byer med så endeløst
koksgråt, provinsrussisk kvadratbyggeri,
at Grønjordskollegiet til sammenligning
fremstår som et arkitektonisk mesterværk
af Gaudi. I takt med at man bevæger sig
nordpå bliver byerne og træerne færre. Vi
nærmer os tundraen. Efter tre dages rejse
ankommer vi til den forladte flække Seida
nord for polarcirklen. Vi er midt i den vidtstrakte
russiske tundra.
En god blanding
Vi er fire finner, fire russere og tyskere og
fire-fem danskere på feltarbejde denne
sommer. Vi bor nogle kilometer udefor
den forladte stationsby Seida i to telte og
en skurvogn, som den lokale boss har skaffet.
Da Seida sidst på sommeren er meget
sumpet, bliver vi og alt vores udstyr transporteret
til og fra felten i et solidt støjende
bæltekøretøj fra sovjettiden. Vores område
ligger 100 km syd for provinsbyen Vorkuta,
der indtil Stalins død var administrativt
centrum for områdets mange Gulag–lejre.
Men på trods af den tragiske fortid, den
økonomiske stilstand og den barske natur
gør lokalbefolkning en meget positivt ind-

tryk. Melankolske, fulde af tør humor og
hjælpsomme. Vi har to russiske brødre,
Sascha og Roman Gorbatjov, som fuldgode
hjælpere, og de skaffer rask væk rummeter
efter rummeter brænde til den ovn, de også
selv svejser sammen midt ude i ingenting.
Energiske typer. At brændet så er jernbanesveller
fulde af tjære, må man se stort på.
Området er nemlig træløst.
En hverdag midt i ingenting
Efterhånden som efterårets våde vinde
tager over fra sommerens trykkende, kontinentale
hede, kan vi følge sneens indtog
på Uralbjergenes toppe små treds kilometer
borte. Efter en lys og varm sommer
bliver dagene hurtigt kortere, og man kan
se, hvordan efteråret farver landskabet rødere
dag for dag. Når solen står højt, skyerne
ligger forrevne på himlen og de uendelige
lyngsletters efterårsdragt bølger i
alle retninger, er Uralbjergenes mystik en
fantastisk kulisse til boring af permafrosthuller,
måling af vegetationstæthed eller
vedligeholdelse af vores avancerede målemast.
Til gengæld bliver forrettelse af simpel
nødtørft, opvask eller natlige eftersyn af
vores generator noget mere ekstremt. Når
Ishavets kolde nordenvinde river i teltet og
regnen øser ned, så må man læse ved stearinlysets
skær, sludre om alt muligt eller
varme gryderetter over gasblusset. Her og i
Aftenstemning i den
12 m 2 store hytte.
Opsætning af vores
avancerede og dyre
klimastation til bl.a.
CO 2 målinger.
Permafrost forekommer, når jorden i mindst to år i træk, har en temperatur på under nul grader året rundt. Der kræves ikke
nødvendigvis tilstedeværelse af is, da trykforhold og kemisk sammensætning kan have nedsat jordvandets frysetemperatur.
Derfor taler man om cryotiske forhold i stedet for frossen jord. Permafrost optræder højt mod nord og højt oppe i bjerge. I det
indre Canada og Sibirien forekommer permafrost i spredte områder helt ned til 55o nordlig bredde, men omtrent nord for 65o Permafrost
er
permafrosten sammenhængende og dækker enorme områder. I Ishavet under nordpolen findes sågar havbund med cryotiske
forhold, selvom havet ikke altid er frossent.
Navnet tundra er oprindeligt finsk og hentyder til et område fra trægrænsen og op til bare eller permanent snedækkede arktiske
egne. Der findes således tundra i et bælte stort set hele jorden rundt langs polarcirklen. Tundraen er defineret ved en kort
sommer, hvor den varmeste måned har en gennemsnitstemperatur på under 10oC men over 0o Tundra
C og en lang vinter. Tundraen
er præget af lyng og lav buskbevoksning, primært forskellige typer dværgpil. Tundrajorder er ofte præget af permafrost, og det
aktive jordlag, hvor der sker omsætning af betydning, er derfor ikke særlig dyb.
Gulag–land
I 1920’ernes Sovjetunion voksede en omsiggribende paranoia frem i statens ledelse. På dekret fra Lenin, og senere Stalin,
begyndte det hemmelige politi at deportere alt og alle, som på nogen måde kunne tænkes at være imod opbyggelsen af Sovjetunionen
og ikke mindst dens ledere. Da den sovjetiske ledelse samtidig ønskede en kraftig udbygning af industrien, blev
deportationerne målrettet mod at skaffe tvangsarbejdskraft til de ambitiøse anlægsarbejder. For at administrere de hundrede
tusinder tilfangetagne og deporterede blev GULAG oprettet i 1930’erne. Indtil lejersystemet blev nedlagt i 1960, blev der igennem
30 år opbygget et net af lejre i de øde hjørner af det enorme land. På grund af store kulforekomster omkring Vorkuta, blev
flere Gulag–lejre anlagt her. Millioner af sovjetborgere har igennem årene været i GULAG–lejre. Mange med døden til følge.
Scient – November 2007 13

de mange fredelige småstunder mellem feltarbejdet
bliver finsk, dansk, tysk og russisk
musik, kortspil og historier udvekslet, mens
intethedens isolation ryster os sammen på
tværs af nationaliteter.
Da den nærmeste indkøbsmulighed udover
en øl og vodka-stationskiosk, ligger to timer
væk med tog, forlader vi cirka hver femte
dag tundraen for at sende en provianteringsekspedition
ind til markedet i Vorkuta.
En by som i øvrigt har utroligt mange
smukke ekspeditricer. I disse afbræk fra
tundralivet bor vi i et sparsomt istandsat hus
i Seida. Dagene bliver højtideligholdt som
en weekend, og vi kommer i hjemmebygget
sauna, sover ud, fester og går ture langs den
nærliggende flod eller på opdagelse i byens
forladte bygninger. Fra taget af en gammel
skoleruin sidder vi tre etager oppe og holder
øje med søvnige Seida og togene, der bevægere
sig osende over tundraen.
Tundraens hemmelighed
Formålet med den lange rejse og opholdet
er at afdække en ukendt side af den russiske
tundra, som består af en mosaik af tør
lynghede og våde små kær (moser, red.). I
så nordlige egne af verden er vinteren lang
og barsk og sommeren så kort, at det kun
er den øverste del af jorden, der tør op i
løbet af sommeren. Når jorden er kold eller
frossen, omsættes døde planter meget
langsomt. I disse permafrostjorder sker der
i stedet for en nedbrydelse, derfor en ophobning
af planterester og dermed en ophob-
14 Scient – November 2007
ning af kulstof. Der ligger således en stor
kulstofpulje gemt i dette enorme russiske
landskab.
I takt med at temperaturen som forventet
stiger, vil permafrosten forsvinde, og der
vil ske en omsætning af tundraens gemte
kulstofpulje. Når planterresterne bliver
nedbrudt, dannes der en flom af CO 2, der
som bekendt er en drivhusgas. I de våde
områder sker denne omsætning uden ilt, og
planteresterne angribes derfor af metanproducerende
mikroorganismer. Udslippet af
metan fra vådområder i tundraen vil derfor
også blive større. Metan er en drivhusgas
der er 23 gange så kraftig som CO 2.
Det multinationale EU-finansierede Carbo-North
projekt, som var rammen for
vores rejse, skal henover de næste to år
undersøge den meget betydningsfulde kulstofpuljes
skæbne i forhold til tidens store
samtaleemne – globale klimaforandringer.
Trods de mange usikkerheder der er forbundet
til ´Global Change´–fænomenet, er
der bred enighed blandt forskere om, at de
største temperaturstigninger vil ske i de polare
områder. Der forventes derfor en øget
´afgasning´ af drivhusgasser fra tundraen.
Hvor stort udslippet er, og om det har nogen
global betydning, er stadig uafklaret.
Russiske fristelser
Rusland har en historie som få og en natur
som ingen. Derfor er tundraen et specielt
sted at lave forskning med følsomt og dyrt
udstyr. Det kræver tålmodighed og en forståelse
af spillets regler at få feltarbejdet gennemført
så langt væk fra alting. Det enorme
land er ikke bare Putin, vodka og surmulende
mænd med pelshuer. Vi opfattede i
høj grad Rusland som et ´velopdragent´
land. Russerne smiler ikke overdrevent,
men de er tiltalende, yderst hjælpsomme og
hårdt arbejdende. Man ved aldrig, hvornår
der opstår et problem, eller hvor lang tid det
tager at løse det – men det bliver løst.
På nuværende tidspunkt er alle kommet
hjem fra tundraen og kun måleudstyret
står tilbage og logger data. Data der forhåbentligt
kan give os en ide om afgasningen
af drivhusgasser fra tundraen, der blot er
én lille brik i den store gåde kaldet Global
Change.
Elisabeth Rasmusen
geografi på KU
Asger Olesen
geografi på KU

DET NAT U RV IDENSK A BELIGE FA K U LT ET
KØBENH AV NS U NI V ER SITET
Åbning af studentervæksthuset KatapUlt
Den 28. november fra kl. 9.30 til 11.30 fejrer vi
åbningen af Københavns Universitets nye væksthus i
Festsalen på Geocenteret, Øster Voldgade 10, 1350
Kbh. K.
I KatapUlt tilbyder vi blandt andet de studerende kurser
i iværksætteri, innovation og idéudvikling samt
rådgivning. Studerende der ønsker at starte spin-off
virksomheder vil ligeledes have mulighed for at sparre
med erfarne erhvervsfolk, inspirerende iværksættere,
forskere og mentorer.
Kom og vær med til at fejre åbningen og mød
Københavns Universitets mest innovative studerende og
forskere samt samarbejdspartnere fra private
virksomheder og innovationsmiljøerne.
Vi serverer en let morgenbuffet.
Vi glæder os til at se dig!
Tilmelding senest den 20. november på
pco@adm.ku.dk
For mere information kontakt venligst:
Peter Ottesen
Koordinator for KatapUlt
Det Naturvidenskabelige Fakultet
T: 35 32 42 12
E: pco@adm.ku.dk
Program
9.30–10.00 Åbning af KatapUlt ved
økonomi- og erhvervsminister
Bendt Bendtsen og rektor Ralf
Hemmingsen
10.00–11.00 Innovationsdyst mellem
studerende fra KU og DTU
11.00–11.15 Præsentation af KU spin-off
virksomhed og perspektiv på
væksthuset v. Carsten Meier, Aresa.
11.15–11.30 En innovativ KU-forsker
præsenterer sin forskning og
perspektiv på væksthuset.
Efter den officielle åbning afholder vi Innovations
Camp i samarbejde med Startup Company
Scient – November 2007 15

VIdENSKABSFORMIdLING
En optimistisk
Videnskabelige resultater bliver ofte oversolgt
i medierne. det kan koste både forskningen og
samfundet dyrt, mener videnskabsjournalist.
hun opfordrer forskerne til selv at opstille
regler, der kan forhindre overdrivelser.
Forskere er på vej til at redde mennesker
fra lammelser. Det lyder som et mirakel på
linje med Jesu håndspålæggelser. Og historien
om danske forskeres store opdagelse
havnede da også både på Jyllandspostens
og DR’s hjemmesider samt i radioavisen,
da den dukkede op 16. oktober i år.
Der var bare ét problem. Forskerne bag
opdagelsen er slet ikke i nærheden af at
helbrede lammelser. Det sker tidligst
om otte-ti år. Hvis det overhovedet lykkes.
Giv plads til usikkerhed
Historien er langtfra enestående.
Naturvidenskabelige opdagelser, og
deres perspektiver, bliver ofte overdrevet
i medierne. Det er et problem, mener
Gitte Meyer, der er ph.d. i journalistik
og har arbejdet som videnskabsjournalist
for en række fagblade i Danmark.
“Der er en risiko for, at vi kommer til at
håndtere det videnskabelige på en overtroisk
måde. At vi kommer til at have alt
for store forventninger”, siger Gitte Meyer.
16 Scient – November 2007
Hun peger på, at det ikke alene kan give
folk et forkert indtryk af videnskabeligt arbejde.
Det kan også koste samfundet dyrt.
“Vi kan komme til at spendere penge på
vanvittige ting”, siger Gitte Meyer, der kan
få øje på flere årsager til, at naturvidenska-
” der er en risiko for, at vi kommer til at
håndtere det videnskabelige på en overtroisk
måde. At vi kommer til at have alt for
store forventninger, siger Gitte Meyer. hun
peger på, at det ikke alene kan give folk et
forkert indtryk af videnskabeligt arbejde.
det kan også koste samfundet dyrt
”
belig forskning præsenteres lige lovlig optimistisk
i medierne:
“Der er kommet mere politisk fokus på, at
forskere skal formidle deres resultater. Forskerne
kan have en interesse i at overdrive
deres resultater, eller de er ikke vant til at
diskutere deres forskning som en del af
alliance
store samfundsmæssige sammenhænge. Og
endelig er journalisterne for ukritiske. De
præsenterer ofte forskningens usikre resultater
som sikre kendsgerninger. Både forskere
og journalister kan, mere eller mindre
bevidst, lade sig styre af en ide om, at offentligheden
forlanger sikkerhed og ikke
er i stand til at forstå usikkerhed,” mener
Gitte Meyer.
Journalister og forskere taler
ikke sammen
Spørger man de landsdækkende medier
selv, er det let at få øje på endnu en
grund til, at naturvidenskabelige historier
præsenteres lidt for optimistisk.
Ofte har journalisten og forskeren slet
ikke talt med hinanden, før historien
kommer ud.
“Vi går aldrig direkte til kilden”, fortæller
Søren Munch, der er web-redaktør på et
af Danmarks mest læste nyhedsmedier,
Jyllandspostens hjemmeside, jp.dk. Som
redaktør er Søren Munch med til at finde
naturvidenskabelige nyheder til siden:
“En del af dem kommer fra Ritzaus Bu

eau, fra andre netmedier eller fra engelsk-
sprogede magasiner og hjemmesider om
videnskab,” forklarer Søren Munch. Han
erkender, at en videnskabshistorie af og til
kan havne på jp.dk, selvom den er overdrevet:
“Naturligvis er der eksempler på historier,
som vi har taget af, fordi de ikke holdt. Dér
har nettet en fordel. Det kan man jo ikke
gøre i en avis,” påpeger Søren Munch, hvis
redaktion bliver holdt i ørerne af videnskabs-interesserede
læsere:
“Vi får prompte reaktioner, hvis folk kan
se, at dokumentationen for en historie ikke
holder. Så fjerner vi den, for vi har et krav
om, at tingene skal dokumenteres,” siger
Søren Munch.
Jp.dk er langtfra alene om at få sine naturvidenskabelige
historier fra andre medier
og tidsskrifter. Det gælder for en række
landsdækkende medier, som Scient har talt
med. Så en lille fjer i et forskningstidsskrift
kan hurtigt blive en global medie-and. Også
selvom forskerne bag undersøgelsen måske
slet ikke har talt med journalisterne.
Sundhed er en mediedarling
Risikoen er ekstra stor i tilfælde som med
´Kuren mod lammelser´. Historier om hel-
bred og medicin er nemlig topscorere, når
redaktører og journalister vælger forskningsnyheder.
“Sundhed er måske det emne, der kaster
flest naturvidenskabelige historier af hos
os”, fortæller Marianne Gram, der er chefredaktør
på Danmarks mest læste avis,
gratisavisen 24timer. Medicinske landvindinger
er også populære hos TV2 Nyhederne,
fortæller redaktionssekretær Ole Henriksen:
“En god videnskabshistorie hos os er, hvis
man finder ud af noget, der kan være til
gavn for en større gruppe mennesker,” siger
Ole Henriksen. Men tilføjer at også fascinationshistorier
om ny teknologi er godt stof i
TV2 Nyhederne.
Forskere må selv lave
retningslinjer
Hvis forskerne vil have en mere nuanceret
og korrekt dækning af naturvidenskab, så
må de selv tage hånd om sagen. Det mener
i hvert fald videnskabsjournalist Gitte Meyer,
der opfordrer forskerne til at formulere
vejledninger for, hvad hun kalder ‘god offentlighedsskik’.
“Det er begrænset, hvor meget man kan
sætte regler op, men man kan selvfølgelig
give nogle retningslinjer, for eksempel om
Skriv frækkere
åbenhed om videnskabelig og teknologisk
usikkerhed,” siger Gitte Meyer, der understreger,
at initiativet bør komme fra forskerne
selv:
“De skal tage deres rolle i det offentlige liv
op til overvejelse, og finde en måde hvorpå
de kan drøfte det løbende,” mener Gitte
Meyer.
Af Bine Iversen,
journalist
Kunne du godt tænke dig at skrive, så andre får lyst til at læse? Nu
har du chancen for at lære, hvordan du nemt pifter dit sprog op.
Lørdag den 17. november holder Scient skrivekursus fra klokken
10-13 på Fiolstræde 10. Oplægsholderne har alle arbejdet professionelt
med journalistik og kommunikation. Kurset er ment som
en hjælp til folk, der gerne vil i gang med at skrive journalistiske
artikler. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, fordi
vi har et begrænset antal pladser på kurset. Send en tilmelding med
dit navn og din studieretning til ida@alsing.nu
Scient – November 2007 17

IVæRKSæTTERI
Gødet jord til
iværksætter-spirer
Nyt væksthus står klar til at tage imod
studerende og ph.d.-studerende, der
har en iværksætter i maven. Iværksætterånden
har allerede indfundet sig, og
kompetente kræfter står klar med rådgivning,
hjælp til at skabe netværk og
kontakt til virksomheder.
’Studerende får to millioner til iværksætteri’
– sådan lød den gode nyhed fra KU i sommers,
da det stod klart, at ansøgningen fra
NAT, SUND, LIFE og FARMA ville modtage
støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen
til opstart og etablering af et fælles studentervæksthus.
Nu er projektet søsat, og det nye
studentervæksthus, KatapUlt, er klar til at
invitere indenfor på Institut for Geografi og
Geologi. Væksthuset er for alle studerende
og ph.d.-studerende fra de fire involverede
fakulteter og omdrejningspunktet er natur-,
sundheds- og biovidenskab.
Fra forskning til faktura
– the missing link
Væksthuset er fortrinsvist målrettet studerende
sidst i studiet og ph.d.-studerende. De
får mulighed for at afprøve idéer, hjælp til
at starte en virksomhed eller bistand til at
kvalificere deres viden inden for iværksætteri.
Erhvervssamarbejde er en vigtig kilde
til en øget kommercialisering og spin-outs
(utilsigtede biprodukter fra forskning, red.)
fra universiteterne.
18 Scient – November 2007
Når kun et begrænset antal studerende og
forskere starter egen virksomhed, så skyldes
det blandt andet, at der mangler et led i
værdikæden fra forskning til faktura. Der er
et videnshul mellem det sted, hvor forskerne
og de studerende er i dag, og det sted hvor
innovationsmiljøerne og andre forretningsrådgivere
starter. Væksthuset skal udfylde
det manglende led, og hjælpe studerende og
forskerspirer med at realisere deres ideer og
drømme om egen virksomhed.
Kurser i entrepreneurskab, personlig rådgivning,
mentorordning, innovationsambassadører,
forskellige konkurrencer,
match-making arrangementer, informationsmøder
og foredrag er bare nogle af de
mange aktiviteter, væksthuset tilbyder for at
skabe et innovativt miljø og en entreprenant
kultur på de involverede fakulteter.
Stærkeste opstilling
Den store styrke ved det nye væksthus er,
at væksthusets medarbejdere enten selv har
haft fingrene nede i den virkelige verdens
iværksætteri eller til hverdag arbejder med
at kanalisere forskning og innovative ideer
fra universitetet ud i virksomhederne. Seneste
skud på stammen i sammensætningen
af et stærkt og kompetent hold bag væksthuset
er projektkoordinator, Peter Ottesen, der
selv er iværksætter og dermed vant til at omdanne
ideer til levedygtige virksomheder.
”Det er utroligt vigtigt – og også specielt
for netop dette væksthus – at de studerende
møder iværksættere, der allerede har startet
virksomheder op og har erfaringer og kontakter,
som er væsentlige for at få tingene
til at fungere,” påpeger Peter Ottesen. Fra
begyndelsen af oktober har han haft sin faste
plads i receptionen, hvor han tager imod
studerende, der lige som ham selv drives af
iværksætterånden.

Iværksætterdag!
Kurset afvikles som en workshop, hvor studerende får
mulighed for at arbejde praktisk med forretningsidéer.
Der gennemføres en serie workshops med Startup Company
à 1,5 timers varighed. De udviklede forretningsidéer
præsenteres for et ekspertpanel ved afslutningen
af dagen. Arrangementet løber af stablen 28. november
i festsalen på Geocenteret. For mere info kontakt Peter
Ottesen (T: 35 32 42 13 E:pco@adm.ku.dk).
Studentervæksthuset tilbyder i øvrigt:
direkte møde med industrien – fx gå-hjem-møder med industrien, hvor potentielle
innovationsprojekter præsenteres og match-making events, hvor
forskere, studerende og virksomhedsfolk kan møde hinanden ‘face to face’.
Informationsmøder – forskellige workshops, seminarer og informationsmøder
for forskere og studerende, der er interesseret i iværksætteri og/eller
innovative projekter.
Mentorordning – i samarbejde med dansk Industri. Potentielle iværksættere
kan få råd og vejledning af erfarne virksomhedsfolk.
Læs mere på www.nat.ku.dk/innovation
Er du studerende eller ph.d.-studerende på NAT,
SUND, LIFE eller FARMA og har du en god ide, eller
er du bare generelt interesseret i iværksætteri, så besøg
det nye væksthus. Væksthuset vil inden for en overskuelig
fremtid flytte til Nørre Campus og etableres
i forbindelse med Det Datalogiske Institut – DIKU,
men ind til videre finder du væksthuset på Institut for
Geografi og Geologi, Øster Voldgade 10, 1350 København
K. T: 35 32 42 13 E: pco@adm.ku.dk
Anne Mette Bugge Hansen,
kommunikationsmedarbejder
på FARMA
Scient – November 2007 19

KLUMME
20 Scient – November 2007
Kan man være
NATURVIDENSKABSMANDD
muslim?
Af Iman Abdul Wahid
Pedersen
Den evige diskussion om, hvorvidt der
er en skaber eller ej, tager nok aldrig ende.
Læser man i Bibelen eller Koranen, står
der, at mennesket er skabt, og at de første
mennesker var Adam og Eva. Men kigger
man i biologibøgerne i skolen, står der, at
mennesket er opstået som et produkt af en
række mere eller mindre tilfældige evolutionsprocesser,
der startede i en vandpyt for
rigtig mange år siden. Lidt forenklet sagt,
naturligvis.
hvis bedstefar var en abe
Er man et troende menneske, hvad de fleste
mennesker på verdensplan er, kan det synes
vanskeligt at få disse to forklaringer til at gå
op i en højere enhed, og det er måske heller
ikke muligt. Det er ikke et problem for
troende mennesker at forholde sig til, at der
er en udvikling indenfor den samme race.
Mennesker bliver således højere i dag, end
for hundrede år siden.
Men at tro på, at vi med tiden kunne udvikle
os til at blive noget helt andet, hænger slet
ikke sammen med det verdensbillede, man
har med et afsæt i skabelse i stedet
Skabelse eller ´abelse´
I forrige udgave bragte Scient en klumme af studenterpræsten,
Peter Nicolai Halvorsen, under titlen ”Kan man
være naturvidenskabsmand & kristen?” Imam Abdul
Wahid Pedersen overtager stafetten og præsenterer os
for et muslimsk syn på videnskabens og troens til tider
vanskelige parløb.
for abelse. Og det må jo nødvendigvis være
konsekvensen, hvis bedstefar var en abe og
ikke Adam.
det nødvendige ansvar
Selve meningen med livet findes netop
i Skabelsen. Det er der, vores ansvar skal
findes. Hvis mennesket blot var et produkt
af en række kemiske og biologiske processer,
ville der ikke være noget ansvar i livet.
Der ville ikke være noget hinsides. Sjælen
ville være en indbildt størrelse i en indbildsk
klump kød, og vi kunne lige så godt ”tage
for os af retterne” uden hensyntagen – for
kun i denne verden ville det få en konsekvens.
I religion og troen på Gud ligger der en bevidsthed
om et ansvar, der rækker ud over
dødens tærskel, enten i form af genfødsel
(f.eks. i hinduismen eller buddhismen) eller
udsigten til Paradis eller Helvede som man
finder det i jødedommen, kristendommen
og islam. Og det er her, menneskets etik
og moral opstår. I visheden om at verden
ikke begrænser sig til det, man kan måle og
veje.
Og det er måske netop det, der er årsag til
skismaet mellem de to opfattelser. Den ene
baserer sig udelukkende på det, som kan
måles og vejes, mens den anden åbner en
dør for, at verden også kan indeholde elementer,
der ikke lader sig begrænse eller
beskrive på samme måde.
Det er ingenlunde en ny debat, og den vil
næppe finde en endelig afgørelse i vores tid.
Det kræver faktisk, at man kommer en tur
ud på den anden side og tilbage igen for at
fortælle (bevisligt og måleligt), hvad der var
derude.
På den yderste dag
Men man kunne jo også bare nøjes med
at udvise godt gammeldags købmandskab.
Hvis der nu ikke er nogen Gud, og mennesket
vitterlig opstod ud af en tilfældig amøbe
i en urtids-vandpyt, så står vi alle lige,
når vi kommer ud på den anden side – og
det skal vi alle før eller senere, troende som
ikke-troende. Men hvis der nu er en Gud,
og Adam var bedstefar, står troende mennesker
helt sikkert bedre på den dag, end
dem, som har vendt ryggen til Ham.

Revolutionerende hjerneforskning
Hvad sker der, når det menneskelige
sind kommer til at kende sig selv?
Spørgsmålet blev stillet af forfatteren
Tom Wolfe og anses af Lone
Frank som tidens dybeste og mest
centrale spørgsmål. Med det in
mente tager Lone Frank os med på
en rejse gennem neurovidenskabens
teknikker og åbenbaringer.
Rejseguiderne er neurologer, jurister, filosoffer
og økonomer. Destinationerne er ikke
tilfældige, ”vi befinder os nemlig på tærsklen
til en neurovidenskabelig revolution.”
Neurovidenskaben bliver spået til at være
den næste store videnskabelige revolution
(den femte i rækken efter 1500-tallets Kopernikus,
1800-tallets Darwin, 1900-tallets
Sigmund Freud og dernæst DNA-fædren
Watson og Crick).
Danmarks mest troende ateist
Bogen er ikke bare en rejse i neurovidenskaben
men også en ganske personlig beretning.
Lone Frank er ikke bare neutral
videnskabsjournalist men har en udtalt
holdning til tingene.
”Danmarks mest troende ateist kalder min
far mig i dag, når vi kommer ind på det
religiøse, og mindre venligtsindede diskus-
sionspartnere har brugt prædikatet naturvidenskabelig
fundamentalist.” Nu er jeg
taget på en pilgrimsrejse, der passer sig for
sådan én,” skriver hun i kapitlet ´Gud i synapserne´.
Der er ikke lagt skjul på bogens
dagsordner og det gør den til rigtig interessant
videnskabsformidling. Lone Frank
forstår at gøre neurovidenskaben yderst
samfundsrelevant og vedkommende.
Neuro–humaniora
Undervejs oplever vi, at neurovidenskaben
er relevant på et utal af områder, blandt
andet religion, filosofi, moral, økonomi,
løgn og lykke. Den vil forsyne os med bedre
teknologier og behandling af sygdomme.
Men det er for Lone Frank ikke det mest
interessante. ”Dybest set handler det om, at
neuroforskningen endelig lader os kigge så
dybt i den menneskelige natur, at vi bliver
i stand til at sætte os ud over den natur. At
transcendere os selv,” skriver hun. Om neurovidenskaben
reelt vil opfattes så revolutionerende
af resten af befolkningen er uvidst.
Men det kan anbefales at lade denne bog
revolutionere dine tanker for en stund.
Den femte revolution – fortællinger fra
hjernens tidsalder af Lone Frank. Udgivet
af forlaget Gyldendal. 305 sider. 299 kr.
Køl af, Lomborg
For snart ti år siden skabte han international
ballade med sin kontroversielle
bog om Verdens sande tilstand.
Med sin nye bog Cool it forsøger
han at gøre kunststykket efter og
endnu engang vise, at klimaet har
det langt bedre, end vi tror.
Bjørn Lomborg er en mand, for hvem verden
synes uhyre simpel. Alting kan opstilles
i letforståelige regnestykker og kalkuleres
ud fra en rendyrket nytteetik, der aldrig
efterlader ham i ubehagelige dilemmaer.
Med køligt overblik og åben pande kaster
han om sig med millioner af menneskeliv.
Klima eller fattigdomsbekæmpelse? CO 2reduktion
eller højere diger? Lomborg
vælger det sidste til fordel for den storstilede
klimaindsats.
Ud over de rent praktiske problemer – hvordan
bestemmes f.eks. værdien af isbjørnens
overlevelse? – så har Lomborg det problem,
at han tænker i isolerede kasser frem for at
se verdens problemer i sammenhænge.
BOGANMELdELSE
Anmeldt af Iben Aastrup, se også interview side 6
Uforsonlig klimadebat
Lomborg kritiserer klimadebatten for at
være ophedet og deltagerne for at befinde
sig i uforsonlige skyttegravslejre. Sjovt nok
graver han sig selv ned i en større og større
skyttegrav bogen igennem. På selektiv
vis vælger han alle de oplysninger ud, der
passer ind i hans kram. Alt andet forbigås i
tavshed. Men selvom han ikke selv lever op
til sit eget ideal, så er hovedbudskabet om at
afkøle debatten dog ganske fornuftigt. Kun
ved at holde hovedet koldt og lade de rationelt
bedste løsninger sejre, kan vi manøvrere
i en varmere og varmere verden.
Bjørn Lomborg: Køl af. Lindhardt og
Ringhof. 260 sider. 249 kr.
Jeppe Branner
redaktør på Klimadebat.dk
Scient – November 2007 21

RUMFART
Fremtidens
rumfartsnationer
Går du rundt med en lille rumforsker i
maven? Så ret blikket mod Indien og
Kina, der ser ud til at blive fremtidens
medspillere i kampen om rummet med
rumstationer og månesonder.
Vi kender alle historien om rumkapløbet
mellem USA og Sovjet, som førte mennesket
i kredsløb om Jorden og siden hen
til månen. Efter Sovjetunionens fald har
rumfarten haft en mere beskeden rolle.
Men banen er så småt kridtet op til et nyt
rumkapløb, når Kina og Indien nærmer sig
Amerikas teknologiske niveau. Uanset om
der bliver et rumkapløb eller ej, er det altid
interessant at følge udviklingen i Asien.
det kinesiske tigerspring
Kinas første satellit var ret simpel og blev
opsendt i 1970. Allerede året efter var en
langt mere avanceret satellit klar, som foretog
målinger af Jordens magnetfelt. De kinesiske
erfaringer med satellitter er nu så
gode, at man ofte sælger opsendelser til andre
lande. Det seneste højdepunkt i Kinas
rumfart var i 2005, hvor et rumskib med to
astronauter var i kredsløb om Jorden i fem
dage. Inden 2010 vil Kina sende en bemandet
rumstation i bane om Jorden. Derudover
arbejder kineserne på en ubemandet
rumsonde, der skal sendes i kredsløb om
månen. Hverken rumstationen eller sonden
er nyskabende i forhold til lignende projekter
i Vesten. Alt tyder dog på, at den stærke
økonomiske udvikling i Kina vil gøre, at
man efterhånden kommer på niveau med
22 Scient – November 2007
de internationale projekter. Kina ønsker at
markere sig kraftigt som Asiens kommende
stormagt - og rumfart giver jo altid masser
af opmærksomhed.
det pragmatiske Indien
Indien har en ret unik status indenfor rumfart.
Det er nemlig lykkedes at udvikle egne
satellitter helt uden hjælp fra stormagterne
(i modsætning til Kina, som kunne bygge
videre på sovjetisk know–how). Siden 1980
har Indien opsendt en række satellitter,
som varetager vigtige civile formål. For
det første bruges satellitbilleder til at finde
grundvand og til at forudsige høstudbyttet.
For det andet giver satellitterne telefonforbindelse
til de fjerntliggende landsbyer,
som ellers ville være isolerede. For det
tredje bruges satellit-tv i sundhedsvæsenet,
så landsbyens læge kan få hjælp til at stille
diagnoser. Med andre ord har Indien lagt
vægt på, at rumfarten skal komme den
brede befolkning til gode. Desuden har de
været gode til at opnå stor nyttevirkning for
meget få penge - især sammenlignet med
tilsvarende projekter i Vesten. Videnskabelige
formål spiller også en rolle for Indien.
I nær fremtid opsendes en meget avanceret
rumsonde, kaldet Chandrayaan, som skal
tage 3D-billeder af månens overflade. Må-
let er at kortlægge overfladen i detaljer og at
finde sammensætningen af grundstoffer.
I de kommende år vil Indien måske skifte
kurs. Militæret ønsker at få indflydelse på
rumprogrammet på grund af spændingerne
mellem Indien og Pakistan. Regeringen
planlægger opbygningen af bemandede
rumskibe, måske fordi man ikke vil
lade Kina dominere rumfarten.
Ønsker du i fremtiden at arbejde i rumfarten,
så hold godt øje med Kina og Indien.
Inden længe vil de få stor politisk og økonomisk
indflydelse – ikke mindst i rummet!
Forslag til yderligere læsning:
Helle og Henrik Stub: Rejsen ud i rummet
- de første 50 år. Gyldendal, 2007.
Rune Høirup Madsen
fysik på KU

Caféen? Nye lokaler og åbningstider
Caféen? på Naturvidenskab flyttede til nye lokaler til
studiestart i år. De befinder sig på Universitetsparken
13A - i gården mellem August Krogh Instituttet og
Zoologisk Museum.
Med de nye lokaler følger også nye åbningstider:
Lektiecafé: Mandag - onsdag 12-16
Café: Mandag - onsdag 16-18,
torsdag 16-22
samt fredag 12-03.
Ses vi på Caféen?
”Lust” ved Scientlæsning.
I forrige udgave satte vi en delikat lille gave
fra Lust på spil for at høre fra jer læsere,
hvad der er godt/skidt ved Scient. Her kommer
svaret – vinderen forbliver anonym.
”Lidt ros til magasinet Scient: Scient
er letlæseligt, oplysende og underholdende.
Med sit blandede indhold af korte fakta og
længere artikler, der behandler emner, der er
specifikke for naturvidenskabelige fag, men
også mere generelle om at studere ved Københavns
Universitet, er Scient et blad som
studerende under andre fakulteter kan finde
interesse i at læse.”
Scient
Fiolstræde 10
1171 København K
Tlf : 28 75 38 36
E-mail : scient.deadline@gmail.com
Hjemmeside : www.nat.ku.dk/scient
Annoncer
E-mail : scient.annonce@gmail.com
Udgiver
Foreningen Scient. Scient er tilknyttet
Natrådet under Forenede Studenterråd.
Bestyrelsen består af : Louise Lund
(formand), Søren Bredmose Simonsen
(kasserer), Thomas Nielsen, Iben Aastrup.
Redaktører
Iben Aastrup og Lasse Korsemann Horne
(ansvh.)
Skribenter i dette nummer
Iben Aastrup, Lasse Korsemann Horne,
Maya Bonde, Elisabeth Rasmussen, Asger
Olesen, Bine Iversen, Anne Mette Bugge
Hansen, Abdul Wahid Pedersen, Rune
Høirup Madsen, Jeppe Branner
Foto
Maya Bonde & Robin Skjoldborg
Layout & Illustration
Sanne Vinther Jensen
Tryk
KLS Grafisk Hus A/S
Oplag
4000 eksemplarer
BioCampus forelæsningsrække
Næste deadline
Nummer 3, 4. årgang :
19. oktober 2007
Annoncedeadline
18.01. 2008
Næste skrivemøde
6. december kl. 18.30
Cafeén?
ISSN : 1604-3065
Kopiering af artikler fra bladet er tilladt med
kildeangivelse.
Redaktionen forebeholder sig retten til at
redigere i indsendt materiale.
OPSLAGSTAVLE
Evolutionslæren og dens teologiske tolkninger
Er der en uundgåelig konflikt mellem evolution og
teologi, som det hævdes af fortalerne for intelligent
design-kreationisme? Kan man både være darwinist
og kristen?
Oplægsholder: Niels Henrik Gregersen, Lic.theol.,
Professor, Teologi, Københavns Universitet
Torsdag den 22. november, kl. 14-16
Lokale 5.1.22 CSS, Øster Farimagsgade 5
Eksperimentel økonomi
Hvad er eksperimentel økonomi? Hvordan kan det
bidrage til vores forståelse af samarbejde og tillid?
(NB: Forelæsningen afholdes på engelsk)
Oplægsholder: Jean Robert Tyran, Ph.d., Professor,
Økonomi, Københavns Universitet
Torsdag den 6. december, kl. 14-16
Lokale 5.1.22 CSS, Øster Farimagsgade 5
Oplæggene efterfølges af diskussion med
deltagerne.
Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig, og
deltagelse er gratis.
www.ku.dk/satsning/Biocampus
Scient – November 2007 23

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE
En karriere er intet uden et liv
I Danfoss har vi for længst indset, at de
erfaringer, du kommer med fra dit liv, er
til gavn for vores virksomhed. Og til gavn
for din karriere.
Det er d erfor det hele menneske, der
står ø verst p å ønskesedlen. D et l iv, der
ikke d irekte l eves p å arbejdspladsen,
kan jo v ære med til at g ive den s tyrke,
der er med til at skabe resultater. Resultater,
der kan hjælpe os med at nå vores
mål: At være en globalt førende virksomhed
med lokalt engagement.
Vi er vores globale ansvar bevidst
Danfoss’ overordnede mål er at forbedre
livskvaliteten f or m ennesker overalt på
kloden. Det mål kan vi kun nå ved at involvere
os aktivt lokalt og leve os ind i de
24 Scient – November 2007
kulturer, vi arbejder i. Derfor har Danfoss
etableret sig i 58 l ande, h vor 22.000
medarbejdere udvikler, p roducerer og
sælger Danfoss produkter.
Alle steder, hvor Danfoss er repræsenteret,
bevidst. Vi respekterer lokale normer og
holdninger og tilegner os det bedste fra
de kulturer, vi møder. Men vi stiller også
krav – både til os selv og vores leverandører
– og h ar tilsluttet o s FN’s G lobal
Compact, d er o mfatter ti p rincipper for
god virksomhedsetik. Dermed er vi med
til at forbedre levevilkårene for mennesker
overalt i verden.
Vi tør godt sige, at vi gør en forskel.
Gør du?
Danfoss A/S • 6430 Nordborg • 7488 2222 • www.danfoss.com
SIDSTE NYT
Danfoss Trata i Slovenien, der udvikler
og fremstiller elektromekaniske sty-
ventilation and air conditioning)
samt trykregulatorer, har sammen
prisen som bedste udenlandske
investorer. Danfoss Trata har et
væsentligt økonomisk engagement
i Slovenien og er som udenlandsk
investor en afgørende faktor i udviklingen
af Sloveniens økonomi og
konkurrenceevne.
Overrækkelsen af prisen »Foreign
Direct Investor« fandt sted den 23.
oktober og blev foretaget af The
Public Agency of the Republic of
Slovenia for Entrepreneurship and
Foreign Investments.
2129