INTERVIEW med Lone Frank - SCIENCE - Københavns Universitet

science.ku.dk

INTERVIEW med Lone Frank - SCIENCE - Københavns Universitet

VIdENSKABSFORMIdLING

En optimistisk

Videnskabelige resultater bliver ofte oversolgt

i medierne. det kan koste både forskningen og

samfundet dyrt, mener videnskabsjournalist.

hun opfordrer forskerne til selv at opstille

regler, der kan forhindre overdrivelser.

Forskere er på vej til at redde mennesker

fra lammelser. Det lyder som et mirakel på

linje med Jesu håndspålæggelser. Og historien

om danske forskeres store opdagelse

havnede da også både på Jyllandspostens

og DR’s hjemmesider samt i radioavisen,

da den dukkede op 16. oktober i år.

Der var bare ét problem. Forskerne bag

opdagelsen er slet ikke i nærheden af at

helbrede lammelser. Det sker tidligst

om otte-ti år. Hvis det overhovedet lykkes.

Giv plads til usikkerhed

Historien er langtfra enestående.

Naturvidenskabelige opdagelser, og

deres perspektiver, bliver ofte overdrevet

i medierne. Det er et problem, mener

Gitte Meyer, der er ph.d. i journalistik

og har arbejdet som videnskabsjournalist

for en række fagblade i Danmark.

“Der er en risiko for, at vi kommer til at

håndtere det videnskabelige på en overtroisk

måde. At vi kommer til at have alt

for store forventninger”, siger Gitte Meyer.

16 Scient – November 2007

Hun peger på, at det ikke alene kan give

folk et forkert indtryk af videnskabeligt arbejde.

Det kan også koste samfundet dyrt.

“Vi kan komme til at spendere penge på

vanvittige ting”, siger Gitte Meyer, der kan

få øje på flere årsager til, at naturvidenska-

” der er en risiko for, at vi kommer til at

håndtere det videnskabelige på en overtroisk

måde. At vi kommer til at have alt for

store forventninger, siger Gitte Meyer. hun

peger på, at det ikke alene kan give folk et

forkert indtryk af videnskabeligt arbejde.

det kan også koste samfundet dyrt


belig forskning præsenteres lige lovlig optimistisk

i medierne:

“Der er kommet mere politisk fokus på, at

forskere skal formidle deres resultater. Forskerne

kan have en interesse i at overdrive

deres resultater, eller de er ikke vant til at

diskutere deres forskning som en del af

alliance

store samfundsmæssige sammenhænge. Og

endelig er journalisterne for ukritiske. De

præsenterer ofte forskningens usikre resultater

som sikre kendsgerninger. Både forskere

og journalister kan, mere eller mindre

bevidst, lade sig styre af en ide om, at offentligheden

forlanger sikkerhed og ikke

er i stand til at forstå usikkerhed,” mener

Gitte Meyer.

Journalister og forskere taler

ikke sammen

Spørger man de landsdækkende medier

selv, er det let at få øje på endnu en

grund til, at naturvidenskabelige historier

præsenteres lidt for optimistisk.

Ofte har journalisten og forskeren slet

ikke talt med hinanden, før historien

kommer ud.

“Vi går aldrig direkte til kilden”, fortæller

Søren Munch, der er web-redaktør på et

af Danmarks mest læste nyhedsmedier,

Jyllandspostens hjemmeside, jp.dk. Som

redaktør er Søren Munch med til at finde

naturvidenskabelige nyheder til siden:

“En del af dem kommer fra Ritzaus Bu

More magazines by this user
Similar magazines