INTERVIEW med Lone Frank - SCIENCE - Københavns Universitet

science.ku.dk

INTERVIEW med Lone Frank - SCIENCE - Københavns Universitet

KLUMME

20 Scient – November 2007

Kan man være

NATURVIDENSKABSMANDD

muslim?

Af Iman Abdul Wahid

Pedersen

Den evige diskussion om, hvorvidt der

er en skaber eller ej, tager nok aldrig ende.

Læser man i Bibelen eller Koranen, står

der, at mennesket er skabt, og at de første

mennesker var Adam og Eva. Men kigger

man i biologibøgerne i skolen, står der, at

mennesket er opstået som et produkt af en

række mere eller mindre tilfældige evolutionsprocesser,

der startede i en vandpyt for

rigtig mange år siden. Lidt forenklet sagt,

naturligvis.

hvis bedstefar var en abe

Er man et troende menneske, hvad de fleste

mennesker på verdensplan er, kan det synes

vanskeligt at få disse to forklaringer til at gå

op i en højere enhed, og det er måske heller

ikke muligt. Det er ikke et problem for

troende mennesker at forholde sig til, at der

er en udvikling indenfor den samme race.

Mennesker bliver således højere i dag, end

for hundrede år siden.

Men at tro på, at vi med tiden kunne udvikle

os til at blive noget helt andet, hænger slet

ikke sammen med det verdensbillede, man

har med et afsæt i skabelse i stedet

Skabelse eller ´abelse´

I forrige udgave bragte Scient en klumme af studenterpræsten,

Peter Nicolai Halvorsen, under titlen ”Kan man

være naturvidenskabsmand & kristen?” Imam Abdul

Wahid Pedersen overtager stafetten og præsenterer os

for et muslimsk syn på videnskabens og troens til tider

vanskelige parløb.

for abelse. Og det må jo nødvendigvis være

konsekvensen, hvis bedstefar var en abe og

ikke Adam.

det nødvendige ansvar

Selve meningen med livet findes netop

i Skabelsen. Det er der, vores ansvar skal

findes. Hvis mennesket blot var et produkt

af en række kemiske og biologiske processer,

ville der ikke være noget ansvar i livet.

Der ville ikke være noget hinsides. Sjælen

ville være en indbildt størrelse i en indbildsk

klump kød, og vi kunne lige så godt ”tage

for os af retterne” uden hensyntagen – for

kun i denne verden ville det få en konsekvens.

I religion og troen på Gud ligger der en bevidsthed

om et ansvar, der rækker ud over

dødens tærskel, enten i form af genfødsel

(f.eks. i hinduismen eller buddhismen) eller

udsigten til Paradis eller Helvede som man

finder det i jødedommen, kristendommen

og islam. Og det er her, menneskets etik

og moral opstår. I visheden om at verden

ikke begrænser sig til det, man kan måle og

veje.

Og det er måske netop det, der er årsag til

skismaet mellem de to opfattelser. Den ene

baserer sig udelukkende på det, som kan

måles og vejes, mens den anden åbner en

dør for, at verden også kan indeholde elementer,

der ikke lader sig begrænse eller

beskrive på samme måde.

Det er ingenlunde en ny debat, og den vil

næppe finde en endelig afgørelse i vores tid.

Det kræver faktisk, at man kommer en tur

ud på den anden side og tilbage igen for at

fortælle (bevisligt og måleligt), hvad der var

derude.

På den yderste dag

Men man kunne jo også bare nøjes med

at udvise godt gammeldags købmandskab.

Hvis der nu ikke er nogen Gud, og mennesket

vitterlig opstod ud af en tilfældig amøbe

i en urtids-vandpyt, så står vi alle lige,

når vi kommer ud på den anden side – og

det skal vi alle før eller senere, troende som

ikke-troende. Men hvis der nu er en Gud,

og Adam var bedstefar, står troende mennesker

helt sikkert bedre på den dag, end

dem, som har vendt ryggen til Ham.

More magazines by this user
Similar magazines