INTERVIEW med Lone Frank - SCIENCE - Københavns Universitet

science.ku.dk

INTERVIEW med Lone Frank - SCIENCE - Københavns Universitet

RUMFART

Fremtidens

rumfartsnationer

Går du rundt med en lille rumforsker i

maven? Så ret blikket mod Indien og

Kina, der ser ud til at blive fremtidens

medspillere i kampen om rummet med

rumstationer og månesonder.

Vi kender alle historien om rumkapløbet

mellem USA og Sovjet, som førte mennesket

i kredsløb om Jorden og siden hen

til månen. Efter Sovjetunionens fald har

rumfarten haft en mere beskeden rolle.

Men banen er så småt kridtet op til et nyt

rumkapløb, når Kina og Indien nærmer sig

Amerikas teknologiske niveau. Uanset om

der bliver et rumkapløb eller ej, er det altid

interessant at følge udviklingen i Asien.

det kinesiske tigerspring

Kinas første satellit var ret simpel og blev

opsendt i 1970. Allerede året efter var en

langt mere avanceret satellit klar, som foretog

målinger af Jordens magnetfelt. De kinesiske

erfaringer med satellitter er nu så

gode, at man ofte sælger opsendelser til andre

lande. Det seneste højdepunkt i Kinas

rumfart var i 2005, hvor et rumskib med to

astronauter var i kredsløb om Jorden i fem

dage. Inden 2010 vil Kina sende en bemandet

rumstation i bane om Jorden. Derudover

arbejder kineserne på en ubemandet

rumsonde, der skal sendes i kredsløb om

månen. Hverken rumstationen eller sonden

er nyskabende i forhold til lignende projekter

i Vesten. Alt tyder dog på, at den stærke

økonomiske udvikling i Kina vil gøre, at

man efterhånden kommer på niveau med

22 Scient – November 2007

de internationale projekter. Kina ønsker at

markere sig kraftigt som Asiens kommende

stormagt - og rumfart giver jo altid masser

af opmærksomhed.

det pragmatiske Indien

Indien har en ret unik status indenfor rumfart.

Det er nemlig lykkedes at udvikle egne

satellitter helt uden hjælp fra stormagterne

(i modsætning til Kina, som kunne bygge

videre på sovjetisk know–how). Siden 1980

har Indien opsendt en række satellitter,

som varetager vigtige civile formål. For

det første bruges satellitbilleder til at finde

grundvand og til at forudsige høstudbyttet.

For det andet giver satellitterne telefonforbindelse

til de fjerntliggende landsbyer,

som ellers ville være isolerede. For det

tredje bruges satellit-tv i sundhedsvæsenet,

så landsbyens læge kan få hjælp til at stille

diagnoser. Med andre ord har Indien lagt

vægt på, at rumfarten skal komme den

brede befolkning til gode. Desuden har de

været gode til at opnå stor nyttevirkning for

meget få penge - især sammenlignet med

tilsvarende projekter i Vesten. Videnskabelige

formål spiller også en rolle for Indien.

I nær fremtid opsendes en meget avanceret

rumsonde, kaldet Chandrayaan, som skal

tage 3D-billeder af månens overflade. Må-

let er at kortlægge overfladen i detaljer og at

finde sammensætningen af grundstoffer.

I de kommende år vil Indien måske skifte

kurs. Militæret ønsker at få indflydelse på

rumprogrammet på grund af spændingerne

mellem Indien og Pakistan. Regeringen

planlægger opbygningen af bemandede

rumskibe, måske fordi man ikke vil

lade Kina dominere rumfarten.

Ønsker du i fremtiden at arbejde i rumfarten,

så hold godt øje med Kina og Indien.

Inden længe vil de få stor politisk og økonomisk

indflydelse – ikke mindst i rummet!

Forslag til yderligere læsning:

Helle og Henrik Stub: Rejsen ud i rummet

- de første 50 år. Gyldendal, 2007.

Rune Høirup Madsen

fysik på KU

More magazines by this user
Similar magazines