INTERVIEW med Lone Frank - SCIENCE - Københavns Universitet

science.ku.dk

INTERVIEW med Lone Frank - SCIENCE - Københavns Universitet

KORT NyT

Fri sex

Kondomer er ikke som underbukser, lige en

ting man vender – for så at bruge dem fjorten

dage mere. Kondomet er en engangsfornøjelse

og – let’s face it – dyrt og skideirriterende. De

er faktisk så dyre, at de bliver stjålet på apotekerne.

Det grundede en ung farmaceutstudine

lidt over og kom op med den fremragende idé

at producere gratis reklamekondomer: Free-

DOMS. Dem kan du fra november finde på

de københavnske cafétoiletter. Studinen blev

en virksomhed rigere, og du kan trække lidt

på smilebåndet, når fætteren skal pakkes ind

med Dansk Metal–kondomer. Og husk: med

FreeDOMS undgår du svie, kløe, barnløshed

og død.

www.freedoms.dk

NU ER dEN hER – Scients nye hjemmeside

Nu er det slut med at lede febrilsk efter gamle numre af

Scient, mailadresser på redaktørerne og datoerne for

deadlines og skrivemøder. På vores nye hjemmeside vil vi

holde dig orienteret om (næsten) alt, hvad vi foretager os.

Klik ind på www.nat.ku.dk/scient

God fornøjelse!

Stjernestøv og galakser

Er du til stjernestøv og galakser? Det kan du hurtigt

blive med ny bog af astrofysiker og modtager

af DR´s Rosenkjærpris Anja C. Andersen. Måske

har du allerede stiftet bekendtskab med den

stjernestøvede kvinde fra Niels Bohr Instituttet.

Hun blev nemlig vældig populær med en række

radioforedrag for et års tid siden, og nu findes

hun altså også som papirudgave – måske en julegaveidé.

Bogen ’Stjernestøv og galakser - Himlen set fra

Jorden’ kan købes i boghandlen og på dr.dk/netbutik,

vejl. pris 299 kr.

4 Scient – November 2007

Nyt IT-bibliotek

Københavns Universitetsbibliotek/Det Kongelige

Bibliotek (KUB), Datalogisk Institut/Københavns

Universitet (DIKU) og IT-Universitetet (ITU) er gået

sammen om at skabe et bibliotek, ”IT-biblioteket”, som i

fremtiden kommer til at betjene studerende og

forskere på såvel ITU som DIKU. Åbningsreceptionen

har allerede fundet sted, så bare slå dig løs!

IT-Universitetet, Rued Langgaards Vej 7, 2300

København S.

Operation Dagsværk

eksperimenterer med naturvidenskab

Naturvidenskaben sniger sig efterhånden ind overalt.

Også Operation Dagsværk har nu fået øje på den. Som noget

nyt tilbød OD´s omrejsende hold af bolivianere og frivillige

dagsværkere i år en naturvidenskabelig workshop,

hvor eleverne kan udføre interessante eksperimenter, og

bliver klogere på de naturlige forhold, som ligger til grund

for samfundsmæssige problemstillinger. Den naturvidenskabelige

workshop har været en succes og talsperson fra

Operation Dagsværk Anne Marie Larsen siger: ”Det er

vigtigt for Operation Dagsværk at kunne tilbyde undervisning,

som er spændende og anderledes, fordi den tager

udgangspunkt problemstillinger i den virkelige verden.”

For yderlige information kontakt Operation Dagsværk på

telefon: 33 11 45 40

Juhu: 7! Øv: –3

Som nogle måske vil have bemærket, så har vi fået en ny karakterskala.

Hvor det pædagogiske element er blevet af, undrer

man sig over. Hvor fedt er det lige at få - 3?

Alle eksamener efter den 1. september 2007 bedømmes efter

den nye 7–trinsskala. Vi skal nu bedømmes efter en samlet

vurdering af, i hvilken grad vores præstationer opfylder de mål,

der er beskrevet for kurset. Det kan jo variere en del! 12 gives

altså for den præsentation, der opfylder studieordningens

målsætning med kurset. 12 er altså ikke lig med 11 og 13, hvor

man skulle kunne noget udover fagets rammer.

7-trinsskalaen ser ud som følger:

· 12 gives for den fremragende præstation

· 10 gives for den fortrinlige præstation

· 7 gives for den gode præstation

· 4 gives for den jævne præstation

· 02 gives for den tilstrækkelige præstation

· 00 gives for den utilstrækkelige præstation

· -3 gives for den ringe præstation

For at bestå en prøve skal man opnå mindst 02.

More magazines by this user
Similar magazines