14.07.2013 Views

GLIMT FRA MIT LIV - Jepsen.no

GLIMT FRA MIT LIV - Jepsen.no

GLIMT FRA MIT LIV - Jepsen.no

SHOW MORE
SHOW LESS

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.

kæmmet og derefter fik vi håret vasket. Denne kur måtte vi gennemgå flere gange og det var<br />

en grim opleve1se.<br />

8<br />

Stormgades Skole, Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv<br />

En gang om ugen kom vi i brusebad, der foregik på den måde, at vi blev klædt af og stillet i<br />

en række. En efter en blev vi så sæbet ind, kom under bruseren, blev tørret, fik håret redt og til<br />

sidst rent tø j på.<br />

På optagelseshjemmet oplevede jeg også, at der var en der døde. Det var den ene af de to<br />

forstanderinder, der bestyrede hjemmet i min tidlige barndom. Alt, hvad jeg husker om dette<br />

dødsfald er, at <strong>no</strong>gle af os barn skulle med ud i kapellet, at vi blev stillet i en række på højre<br />

side af den åbne kiste og at jeg ville op foran, så jeg kunne se, hvordan hun så ud.<br />

Der kom en ny forstanderinde. Det må være sket, da jeg var omkring 10 år gammel og gik i<br />

Vestre Skole, for flere af de tildragelser, jeg har skrevet om, fandt først sted efter hendes<br />

ankomst. Hun hed Ellen Thomasen og de år hun var på hjemmet, ændrede hun vores<br />

tilværelse. Det var som om døre og vinduer blev lukket op. Blandt andet kan jeg huske, at vi<br />

større piger fik syet sommerkjoler. Vi fik også lov til at gå til gymnastik efter skoletid og<br />

komme ud på en skøjtebane om vinteren. Det gjorde, at vores dagligdag blev mere lig den<br />

dagligdag barn fra private hjem havde. Som en naturlig del af dagen blev der sunget<br />

morgensang og bedt bordbøn. Bordbønnen husker jeg ikke, men jeg kan huske, at vi blandt<br />

andet sang B. S. Ingemanns salme: "Lysets engel går med glans gennem himmelporte".<br />

Ellen Thomasen kaldte vi Store Todde. En af hendes medarbejdere, der hed Anna Sørensen<br />

blev kaldt Moster og en anden, der hed Anna Petersen, blev kaldt Petter.<br />

Optagelseshjemmet havde en stor væg-telefon. På højre side havde den en opkalds-arm og på<br />

venstre side et telefonrør, der hang i en "gaffel". Desuden havde den en skråtstillet klap og<br />

under denne var der et rum. En dag - jeg må have været omkring 12 år gammel - hørte jeg

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!